22
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Landbrugets perspektiv på referenceværdier Miljøchef Hans Roust Thysen

Landbrugets perspektiv på referenceværdier

  • Upload
    irish

  • View
    36

  • Download
    4

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Landbrugets perspektiv på referenceværdier. Miljøchef Hans Roust Thysen. Landscentret. Præsentation. Præsentation. Dansk Landbrugsrådgivning, Januar 2008. 36 centre og Landscentret. Dansk Landbrugsrådgivning. 47 landbrugscentre. Land- mænd. Forskning, forsøg og andre videnkilder - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Miljøchef Hans Roust Thysen

Page 2: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Landscentret

Præsentation

Præsentation

Page 3: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |August 05

Dansk Landbrugsrådgivning, Januar 2008

36 centre og Landscentret

Page 4: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Dansk Landbrugsrådgivning

Forskning, forsøg

og andre videnkilder

”Globalt”

LandscentretLand-mænd

47 landbrugscentre

Page 5: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Landscentrets opgaver

Specialrådgivning

Videnformidling

Udvikling

Forsøg og undersøgelser

Uddannelse og efteruddannelse

Drifts- og serviceopgaver

Page 6: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Vigtigt !!!

• Landbruget og Dansk Landbrugsrådgivning arbejder meget aktivt i bestræbelserne på at implementere Vandrammedirektivet

• Se: www.Agwaplan.dk

Page 7: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |Planteavl

Miljømål - overfladevand

Page 8: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Reference = uberørte forhold

• Referencen billede af hvordan miljøtilstanden var hvis mennesket eksisterede

• Miljømålene skal sættes ud fra dette faste billede

• Men er miljøtilstanden er statisk under uberørte forhold?

• Ændringerne er normal langsomme

• Klimaforandringer, Istider, varme perioder

• Hurtige ændringer i forbindelse med naturkatastrofer

Page 9: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Hvornår er miljøet uberørt?

• Det historiske laveste niveau ?

• 1950 ?

• 1850 ? Ca. 1,5 mio. indbyggere i DK

• 6500 år tilbage ?

• Sidste istid ?

Page 10: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

P indhold 1850, holdt op mod foreløbig VRD målsætninger foreslået af DMU

Page 11: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

2000

1500

1000

500

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

År

20 40 60 80 100

%

Træer

Buske

Urter

Byg ty

pe

Rug

20

Hamp ty

pe

20 40 60

mg cm-2 yr-1

Min

erogen

t mat

eria

le

500 1000 1500

%

Ped

iast

rum

(grø

nalge)

100 200 300

µg L-1

Total-f

osfor

(e

stim

eret

ud fr

a dia

tom

éer)

Periode

Moderne

Middelalder

Jernalder

Bronzealder

YngreStenalder

ÆldreStenalder

10 10

e. Kr.

f. Kr.

Dallund Sø

Analyseret af: Peter Rasmussen & Emily Bradshaw, GEUS

Reference ? Reference?

Agerbrug

Hjulplov

Page 12: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Istid

6.500 år tilbage

Page 13: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Får referencen reel betydning for målsætningen ?

• Svag afvigelse fra uberørte forhold = god økologiske tilstand

• Definitionen af svag afvigelse er afgørende !

• Interkalibrering

• Udmelding af målsætninger

• Økonomi får afgørende indflydelse på svag afvigelse

• Økonomi = Politik og prioriteringer

Page 14: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Fastsættelse af målsætning

• Hvordan vil vi gerne have miljøtilstanden?

• Hvad koster det?

• Hvad har vi råd til?

• Landmændene skal forstå målsætningerne• Inddragelse og Motivation – medspiller

• Alternativ stor risiko for stor modstand

Page 15: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Implementering

• Landbruget og Dansk Landbrugsrådgivning arbejder meget aktivt i bestræbelserne på at implementere Vandrammedirektivet

• Se: www.Agwaplan.dk

Page 16: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Agwaplan-projektet, - koncept hvor man samarbejder om at finde løsninger

• Overordnet om projektet• Samarbejdsprojekt

• Drikkevand er i fokus i Hinnerup

• MC Århus, DJF, 4 kommuner, 3 landboforeninger, Landscentret og 22 landmand

Page 17: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |Plan & Miljø

Målrettet indsats

• Marker med samme landbrugsdrift bidrager ikke med samme mængde kvælstof til søer og fjorde

Page 18: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |Plan & Miljø

Reduktion af kvælstof fra rodzone til recipient

Timer til dage

20 – 30 år

Reduceret grundvand

nitratfrit

Udvaskning fra rodzoneDrænvand/

Overfladevand iltet

Iltet grundvand

nitratholdigt

Page 19: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |Plan & Miljø

Nitratklasser

Page 20: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |Plan & Miljø

NitratklasserMarkareal, nitratklasse I-III 29%

Markareal, nitratklasse I 6%

Markareal, nitratklasse II 16%

Markareal, nitratklasse III 7%

Page 21: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |Plan & Miljø

Page 22: Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Målrettet indsats• Mangler kendskab til redoxgrænse

• Modellering af fjorde og oplande• Sikker på resultatet af kortlægningen

• Gennemsnitlig 20 mg NO3 /L vand.

• Nogen stede 0 andre steder 100 mg

• Vi skal lave indsatsen hvor der påvirkningen er størst

• 1. generation vandplaner

• 2. generation vandplaner • Forskning og opstilling af modeller