Upload
others
View
3
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1
Landvæsensnævnet
Nævnets historie, dets arbejdet, kendelser m.v. og hvor det historiske materiale befinder sig i dag, belyst
ud fra det materiale som Nordjyllands Amt afleverede til landsarkivet i Viborg ved strukturreformen i 2006.
Den historiske baggrund for oprettelse af Landvæsensnævnet 1949 findes i den betænkning, som den
kommission landbrugsministeriet nedsatte i 1933, afgav i 1941. Betænkningen var grundlaget for lov 213 af
31. marts 1949, der trådte i kraft den 1. november 1949.
Siden 1858 havde Vandsynsmændene været første instans ved behandling af sager ved private vandløb,
samt sager ved de mindre vandløb som var underlagt tilsyn af sogneråd og byråd. Vandsynsmændene var
udnævnt af amtsrådet efter indstilling fra sognerådet/byrådet.
Alt efter sognets/byens geografiske størrelse skulle der efter 1858 loven udmeldes 2-4 personer. Personer
som ikke havde nogen egentlig faglig uddannelse på området. Dette forhold bevirkede ofte, at kendelser
var behæftet med formelle mangler, samt at de ikke kunne stå for en nøjere prøvelse.
Der blev ikke indbragt ret mange sager for de enkelte lokale vandsyn – hvorfor vandsynsmændene ikke fik
meget erfaring i deres embedsperiode.
Vandsynet var udpræget lokalt, hvorfor afgørelser kunne være præget af andre forhold end de rent faglige.
Vandsynet havde heller ikke mulighed for at tilkalde personer med tekniske sagkundskaber.
Det forhold, at vandsynsmændene skulle føre tilsyn med vandløbenes vedligeholdelse og samtidig også
træffe administrative afgørelser, gav anledning til nogen misfornøjelse. Denne situation er vi tilbage ved i
den nuværende vandløbslov, og det giver da også under tiden misfornøjelse i dag.
Loven om landvæsensretter fra 1949 forsatte næsten uændret frem til 1970, hvor der i forbindelse
kommunalreformen blev foretaget nogen administrative ændringer.
Med ændring af vandløbsloven i juni 1982, blev praktisk taget alle Landvæsensnævnet opgaver i
forbindelse med vandløbsloven fjernet. Nævnet havde forsat opgaver inden for vandindvinding og i relation
til hegnsloven.
Efter at vandløbsloven blev ændret den 19. maj 1992 til ikrafttrædelse den 1. juli 1992 havde
landvæsensnævnene ikke længere opgaver indenfor vandløbs området.
Med lov 466 af 7. juni 2001 blev lov om landvæsensretter ophævet med virkning fra 1. juli 2001.
De i kommissionens betænkning fra 1941 nævnte forhold førte til, at Landvæsensnævnet ved vedtagelsen
af loven i 1949 fik følgende geografiske udstrækning og sammensætning.
Det blev nedsat et landvæsensnævn i hver retskreds, og for hvert område blev der udnævnt en fast
formand samt en stedfortræder. Udnævnelsen gjaldt for 4 år og var sammenfaldende med valgperioden for
kommunalbestyrelsen.
2
For hver købstad- og landkommune blev der ligeledes for en 4 årrig periode udnævnt 2 nævnsmænd af
kommunalbestyrelsen. Nævnsmændene var forpligtiget til at indtræde i nævnet, når formanden krævede
det.
Når der fremkom en sag, skulle formanden tager sagen under overvejelse og om nødvendigt nedsætte en
vandvæsensret, som bestod af formanden og de 2 nærmeste bosiddende nævnsmænd. De nødvendige
inhabilitetsregler m.v. var indbygget i loven.
Landvæsensnævnet skulle føre en protokol, der kort fremstillede forhandlingerne og de fremsatte påstande
m.v.
Når sagen var tilstrækkeligt oplyst, traf landvæsenet en afgørelse, en såkaldt kendelse som blev indskrevet i
nævnets protokol og var dermed retsgyldig.
Forlig/aftaler som formanden skønnede egnet til godkendelse, indførtes ligeledes i nævnets protokol og var
derved retsgyldig.
Når sagen var afsluttet, tilstilles parterne en udskrift af kendelsen, endvidere fremsender formanden
sagens akter til vedkommende amt. Ofte blev der også til sendt en udskrift af kendelsen til vedkommende
kommune og landbrugsministeriet.
Amtet opbevarede de fremsendte akter (bilag) og de tilhørende protokoller. Sagerne fra
Landvæsensnævnet blev ved strukturreformen 31.12.2006 f.s.v. angår Nordjyllands Amtskommune
overdraget til landsarkivet i Viborg.
Hvordan finder man frem til en kendelse/sag.
Da landbrugsministeriet havde bemyndigelse til at dele eller flytte områder af retskredse til andre
retskredse tør jeg ikke give en entydig opskrift på en fremgangsmåde, men give en beskrivelse af hvilke
muligheder, der findes.
En ting er sikre, hovedparten af kendelserne/sagerne ligger i Viborg – men der kan være mangler, og disse
sager findes sandsynligvis ikke.
Så start på landsarkivernes hjemmeside www.sa.dk
Find søgeprogrammet Daisy på forsiden. Skriv Landvæsensnævn i første felt og søg.
Der fremkommer nu en lang liste med arkivskaber (den administrative enhed som har skabt/samlet
papirerne til sagen).
Find den retskreds, hvor sagen oprindelig førte til. Ved at anvende nedenstående kort m.v. kan man finde
det område eller den retskreds, hvor man skal forsætte søgningen.
Når man har klikket sig ind på arkivskaberen, (retskredsen) vil man som ofte under landvæsensnævn finder
3 arkivserier, nemlig:
Forhandlingsprotokoller
3
Sager
Sagsregister
Udfor arkivserie står årstal for den periode, hvor der findes materiale indenfor det pågældende område
samt sagsnummer indenfor den pågældende periode.
Kender man sagsnummret, bestiller man den kasse/sag som man ønsker at se nærmere på.
Ønsker man kun at se kendelsen og er god til at læse håndskrift, bestilles den forhandlingsprotokol der
dækker den pågældende periode.
Kender man kun et årstal, kan man vælge at bestille forhandlingsprotokollen og i den finde den
pågældende sag/kendelse eller bestille alle de sager, som er behandlet det pågældende år og kigge dem
igennem.
Oprindelig fandtes der en kortbog/mappe, hvor alle de sager, som havde været behandlet ved alle
landvæsensnævne i Hjørring amt, Aalborg amt og fra 1970 i Nordjyllands Amtskommune var markeret på
den geografiske lokalitet med sagsnummer og årstal, men den bog er tilsyneladende bortkommet eller
pakket væk ved overdragelsen til landsarkivet.
En anden mulighed er, at søge i sagsregisteret. Inden hele arkivet for landvæsensnævn i Nordjyllands
Amtskommune blev overdraget til landsarkivet blev alle kartotekskortene/sagsregisteret over sagerne ind
scannet og langt på en fil i det såkaldte e-arkiv. Nogle kommune har hentet dette materiale hjem.
Det er ikke alle kartotekskortene der er udfyldt på en informativ måde, men med lidt lokal kendskab er der
muligheder.
Nedenfor er vist et par eksempler fra Nibe retskreds (adskiller sig ikke fra de øvrige). Kartotekskortene er
mangelfulde i deres stedangivelse, men sags nr. og årstal kan anvendes.
4
Sagsregisteret er ordnet i retskredse med fortløbende sagsnummer og påført årstallet for oprettelsen af
sagen.
Inden for retskredsen er angivet hvilken kommune sagen er hjemmehørende i. Så ved at gå ind i filen over
scannede nævnssager og søge under den pågældende retskreds kan man finde de nævnssager, der er
afholdt i en bestemt kommune i et bestemt år.
Ved at anvende nedenstående materiale - kort og register - skulle de være muligt, at finde hovedparten af
nævnssagerne i Nordjyllands Amtskommune.
Der er 2 perioder 1949 -1970 og 1970 – ca. 1986.
Materialet fra 1949 – 1970 dækker Hjørring amt og Aalborg amt og fra 1970 Nordjyllands Amtskommune.
Indeholder sagen/kendelsen en afgørelse som pålægger en anden ejendom en byder/rettighed lod
landvæsensnævnet sædvanligvis kendelse tinglyst på de berørte matrikelnumre – så der kan være en
mulighed i tingbogen for at finde kendelsen eller sagsnummeret.
Evt. kan Det Danske Hedeselskabs kort over udførte dræningssager i Danmark give et fingerpeg om et års
tal for et evt. projekt i et geografisk område.
5
Hjørring amt 1949 – 1970
Horns Herred, Frederikshavn og Skagen Købstæder 1949 -1970
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Frederikshavn 1955 – 70
Hirtshals 1950 – 65
Hjørring 1955
Læsø 1950 – 70
Sindal 1950 -60
Skagen 1950 -60
6
Brønderslev Købstad 1949 - 1970
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Brønderslev 1949 – 70
Dronninglund 1959 – 69
Hjørring 1958 – 65
Løkken –Vrå 1951 – 72
Pandrup 1957 – 72
Sæby 1957
Åbybro 1963
Aalborg 1952 – 67
Hjørring Købstad 1949 -1983
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Brønderslev 1955 – 69
Hirtshals 1950 – 83
Hjørring 1949 – 83
Løkken – Vrå 1949 – 83
Sindal 1949 – 83
Sæby 1963 – 67
Sæby Købstad og Dronninglund Herred 1949 -1970
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Brønderslev 1957 – 69
Dronninglund 1950 – 69
Frederikshavn 1956 – 69
Hjørring 1961 – 67
Sindal 1969
Sæby 1950 – 69
Aalborg 1959
Hvetbo og Øster Han Herred 1949 -1970
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Brovst 1949 – 66
Fjerritslev 1950 – 70
Pandrup 1949 – 56
Åbybro 1950 – 56
7
Aalborg amt 1949 -1970
Gislum Herred 1949 -1970 - protokol 1 lbn. 1 og 2
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Brorstrup -Haverslev 1949 – 50
Gislum 1951 – 68
Louns – Alstrup 1950 – 55
Oue – Valsgård 1962 – 64
Ravnkilde 1950 – 70
Rold – Vebbestrup 1956 – 70
Rørbæk – Grynderup 1949 – 70
Tisted – Binderup 1950 – 68
Ulits – Foulum 1951 – 68
Vognsild 1950 – 68
8
Hellum – Hindsted Herred 1949 -1970 - protokol 2 lbn. 1-3
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Als 1955 – 68
Astrup – Storarden 1953 – 68
Gerding – Blenstrup 1950 – 67
Bælum – Solbjerg 1950 – 69
Fræer 1950 – 69
Hadsund 1950 – 69
Kongerslev - Komdrup 1950 – 69
Oue – Valgsgaard 1951 – 68
Rebild – Vebbestrup 1951 – 58
Rostrup 1950 – 69
Skibsted – Lyngby 1951 – 69
Skørping 1950 – 74
Løgstør Købstad 1949 -1970 protokol 3 lbn. 1-3
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Farstrup 1950 – 56
Gundersted *? 1951 – 55
Haubo 1951 – 67
Kornum – Løgsted 1950 – 68
Louns – Alstrup 1962 – 67
Lundby 1952 – 59
Løgstør 1968
Næsborg – Salling 1950 – 69
Overlade 1950 – 62
Ranum – Malle 1950 – 68
St. Ajstrup 1952
Strandby – Farsø 1950 – 68
Ulits - Foulum 1960 – 69
Ulstrup 1951 – 69
V. Hornum – Hyllebjerg 1952 – 69
Vilsted – Vindblæs 1950 – 67
Aars 1949 – 68
Nørresundby Købstad 1949 -1970 protokol 6 lbn 1-5
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Hals 1952 – 70
Horsens – Hammer 1950 – 70
Nørresundby 1964 – 70
Sulsted – Hvorup 1950 – 70
Ulsted 1950 – 69
Vadum 1950 – 69
V. Ø. Hassing 1950 – 70
Aaby - Biersted 1950 – 70
9
Nibe Købstad 1949 -1970 protokol 4 lbn 1-4
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Aarestrup 1952 – 67
Bislev 1950 – 69
Blære – Ejdrup 1950 – 64
Buderup – Gravlev 1950 – 64
Ellidshøj – Svenstrup 1950 – 69
Farstrup 1956 – 69
Gundested *? 1949 – 61
Hasseris 1950 – 67
Lundby 1958 – 68
Nibe 1957 – 66
Nørholm 1953 – 69
Sebber 1951 – 69
Skivum – Giver 1950 – 69
St. Ajstrup 1951 – 68
Sønderup – Suldrup 1952 – 68
Sønderholm – Frejlev 1950 – 69
Veggerby 1952 – 69
Vokslev 1951 – 69
Ø. Hornum 1950 – 69
Aalborg Købstad 1949 -1970 protokol 5 lbn 1-5
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Ellidshøj – Svenstrup 1950 – 67
Ferslev – Dal l - Volsted 1951 – 66
Gudum – Lille Vorde 1950 – 70
Hasseris 1966 – 60
Kongerslev – Komdrup 1966 – 68
Mou 1950 – 70
Nørre Tranders 1952 – 65
Romdrup – Klarup 1950 – 70
Sdr. Tranders 1950 – 61
Sejlflod 1950 – 67
Storvorde 1952 – 55
Aalborg 1951 – 58
10
Nordjyllands Amtskommune fra 1970 – 2006
Det kan være lidt vanskeligt at overskude og huske hvilke sogne/kommuner der blev sammenlagt i
1970,men vedlagte kort giver et overblik.
Kortene er ikke 100 %, idet der i 1970 skete rettelser af enkelte kommune grænser.
Aggerborg, hørte til Løgstør Kommune, medens Skræm, Haverslev og Bejstrup sogne kom til Fjerritslev Kommune.
Åby og Biersted blev sammenlagt med kommuner/sogne fra Hjørring Amt og blev til Pandrup Kommune. Drøstrup, Hørby og Øls blev sammenlagt med kommuner/sogne fra Randers Amt og blev til Hobro Kommune
Aalestrup Kommune, bestod af kommuner/sogne fra Viborg Amt, men blev lagt til Nordjyllands Amtskommune i 1970.
Fjerritslev Kommune, blev sammensat af kommuner/sogne fra henholdsvis Thisted og Hjørring amt.
11
Fra 1970 blev Hobro fra Randers Amt sammenlagt med en række andre sogne i området og overflyttet til Nordjyllands Amtskommune.
*¹ Til retskreds nr. 76. Fjerritslev – hører følgende kommuner Brovst, Fjerritslev og Løgstør *² Til retskreds nr. 77. Nibe – hører følgende kommuner Farsø, Nibe og Års *³ Til retskreds nr. 78. Aalborg by og Herredsretskreds – hører følgende kommuner Hals,
Sejlflod, Åbybro, Støvring og Aalborg *⁴ Til retskreds nr. 79. Terndrup – hører følgende kommuner Arden, Hadsund og Skørping *⁵ Til retskreds nr. 80. Hobro – hører følgende kommuner Hobro, Nørager og Ålestrup *⁶ Til retskreds nr. 81. Sæby – hører følgende kommuner Dronninglund og Sæby *⁷ Til retskreds nr. 82. Frederikshavn – høre følgende kommuner Frederikshavn, Læsø og
Skagen *⁸ Til retskreds nr. 83. Hjørring, - hører følgende kommuner Hirtshals, Hjørring, Sindal samt
Løkken-Vrå - hvor kartotekskortene er til Løkken -Vrå kommune vides ikke. *⁹ Til retskreds nr. 84. Brønderslev - hører følgende kommuner Brønderslev og Pandrup
12
Brønderslev og Sæby retskreds 1970 – 1983
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Brønderslev*⁹ 1970 – 83
Dronninglund*⁶ 1970 – 83
Pandrup*⁹ 1970 – 83
Sæby*⁶ 1970 – 83
Frederikshavn og Ø. Og V. Han Herred 1970 – 1983
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Brovst*¹ 1970 – 83
Farsø*² 1970 – 78
Fjerritslev*¹ 1970 – 83
Frederikshavn*⁷ 1970 – 83
Hirtshals*⁸ 1972
Læsø*⁷ 1970 – 81
Løgstør*¹ 1970 – 83
Sindal*⁸ 1972 – 74
Skagen*⁷ 1971 – 83
Åbybro*³ 1971 – 77
Års*² 1970 – 72
Nibe Retskreds 1970 -1983
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Farsø *² 1970 – 83
Løgstør*¹ 1970
Nibe*² 1970 – 83
Støvring*³ 1970 – 77
Aalborg*³ 1971 – 75
Aars*² 1970 – 83
Nørresundby og Aalborg Retskreds 1970 – 1983
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Hals*³ 1970 – 83
Nørresundby*³ 1970 – 75
Sejlflod*³ 1970 – 83
Støvring*³ 1975 – 83
Åbybro*³ 1970 – 83
Aalborg*³ 1970 – 83
13
Terndrup og Hobro Retskreds 1970 – 1985
Sogn/kommune Periode hvor der jfr. kartotekskortene findes kendelser
Arden*⁴ 1971 – 85
Hadsund*⁴ 1970 – 83
Hobro*⁵ 1970 – 82
Nørager*⁵ 1970 – 85
Skørping*⁴ 1970 – 83