Dr. Russel Barkley’s Dr. Russel Barkley’s forskningsefter-forskningsefter-middagmiddagSide 4Side 4

Er du i sidste øjeblik Er du i sidste øjeblik med julegaverne?med julegaverne?Side 29Side 29

Skoleliv - et kursus Skoleliv - et kursus for lærere ogfor lærere ogpædagogerpædagogerSide 23Side 23

Nyt i bladet: Spørg om livet med ADHDom livet med ADHDSide 15Side 15

Nummer 6 | December 2013 | ADHD-foreningen

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Dr. Russell Barkley´s forskningseftermiddag .........4

Videnssamfundets grænseløshed

giver os ADHD .................................................................................6

Mestringsgrupper for voksne ............................................8

ADHD-inkluderende klubber ............................................11

Livet med ADHD .........................................................................15

Direktørens klumme ...............................................................17

Socialrådgiverens side – aflastning ...........................19

Skoleliv – et kursus for lærere og pædagoger..23

Opslagstavle – kurser ............................................................24

ADHD og sproglige vanskeligheder

– telefonlinie ...............................................................................26

Mød os på Facebook ...............................................................27

Vi har brug for din støtte ....................................................27

Køb de sidste julegaver.........................................................29

Mød op og giv din mening til kende ........................31

Lokalafdelinger ............................................................................33

ADHD-foreningen .....................................................................45

Dansk Blad Service ApSVestergade 11 A,5540 Ullerslev, tlf. 7070 1225kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00info@danskbladservice.dk– hvortil alle spørgsmål vedr.annoncer bedes rettet

ANNONCETEGNING

Jette Myglegaard, formand

3

UDGIVET AFADHD-foreningen

Pakhusgården 50 . 5000 Odense C

Tlf.: 7021 5055

E-mail: info@adhd.dk

www.adhd.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRAnja Jakobsen

Redaktionen modtager gerne artikler

til bladet på mail: redaktionen@adhd.dk

Artiklerne i bladet står for forfatternes

egen regning og udtrykker ikke nød-

vendigvis redaktionens eller forenin-

gens holdning. Redaktionen forbehol-

der sig ret til at redigere i indsendt

materiale og til at publicere det på

ADHD-foreningens hjemmeside: www.

adhd.dk

TRYKGlumsø Bogtrykkeri A/S

ISSN 1604-1186

Oplag: 8300

DEADLINE for blad nr. 1/20147. januar 2014.

Udkommer februar.

Forsidefoto:

Første skridt til

forståelse er viden

og accept.

ADHD-foreningen

Dr. Russel Barkley’s forskningsefter-middagSide 4

Er du i sidste øjeblik med julegaverne?Side 29

Skoleliv - et kursus for lærere ogpædagogerSide 23

Nyt i bladet: Spørg om livet med ADHDSide 15

Nummer 6 | December 2013 | ADHD-foreningen

Efter 4 års arbejde præsenterede Socialstyrelsen

i maj måned i år en national ADHD-handleplan.

Handleplanen giver konkrete og gode anbefalin-

ger til, hvordan kommunerne gennem en styrket

indsats på socialområdet kan øge chancerne for

at børn, unge og voksne med ADHD eller lignende

vanskeligheder trives og får en meningsfuld og

aktiv tilværelse.

Men ADHD-handleplanen er lige nu ikke mere

værd end det papir den er skrevet på. Det viste

vores kampagne ”Vi stemmer på den Nationale

ADHD-handleplan” op til kommunalvalget. 95% af

de adspurgte politikere havde ikke hørt om ADHD-

handleplanen. Så det store spørgsmål er nu, hvordan

vi kommer fra de nedskrevne gode intentioner i

ADHD-handleplanen til konkrete handlinger i kom-

munerne?

I ADHD-foreningen møder jeg dagligt men-

nesker, der kæmper bravt for det gode liv med

ADHD. Disse mennesker udtrykker ofte, at i mødet

med systemet er det ikke ADHD i sig selv, men den

tænkning der hersker omkring ADHD, der er den

største udfordring.

Manglende viden om ADHD har givet grobund

for fordomme og har medvirket til, at vi som sam-

fund igennem mange år ikke har været i stand til

at give en ordentlig behandling. En forebyggende

eller en tidlig indsats, eller blot den indsats, der i en

periode skal til for at holde fast i det velfungerende

Lederenliv med ADHD. Den viden, der er samlet i handle-

planen, og de pejlemærker der er udstukket, giver

os en enestående mulighed for at tilrettelægge

en relevant indsats for børn, unge og voksne med

ADHD. Den chance må vi ikke misse. Det er klart,

at for mennesker med ADHD, er der i forbindelse

med handleplanen opstået en forventning om ”at

nu kan jeg få den hjælp og støtte jeg har brug for”

og nu er der ”bedre hjælp” at hente – for nu er

der jo udgivet en handleplan. Og med god grund.

Behovet er stort, og løsningen synes nær.

Man har i handleplanen netop samlet de bedste

og mest veldokumenterede indsatser ud fra vores

aktuelt bedste viden. Det er et helt enestående

værktøj, kommunerne her har fået. Jeg kan ikke

stiltiende se til, at det ikke bliver brugt. Og i mod-

sætning til før valget, hvor der var tusindvis af

kandidater, har vi nu muligheden for at målrette

vores henvendelse til lige præcis de politikere, der

sidder med ansvaret for tilrettelæggelsen af ind-

satsen de næste 4 år.

Så hjælp mig med at holde fast i det gode liv

med ADHD. Lad os stå fast på den nationale ADHD-

handleplan - også i din kommune.

Vi kan ikke være andet bekendt.

Med ønsket om en glædelig jul og et lykkebrin-

gende nytår.

Jette Myglegaard

4

Dr. Russell Barkley på ADHD-foreningens konference 2013”Vision og virkelighed” Af Lene Buchvardt,

udviklingschef i ADHD-foreningen

På årets konference havde ADHD-foreningen

inviteret Dr. Russell Barkley både til åbnings-

oplæg og til en eftermiddag om forskning

på ADHD-området. På de næste sider kan du

læse et kort referat af Dr. Barkleys eftermid-

dagsundervisning, hvor han talte under to

forskellige overskrifter: ’Den anden opmærk-

somhedsforstyrrelse - Sluggish Cognitive

Tempo’ og ’Eksekutive funktioner’.

Slides fra begge præsentationer er tilgæn-

gelige på ADHD-foreningens hjemmeside

www.adhd.dk/kurser/konferencen året ud.

Den anden opmærksomhedsforstyrrelse – Sluggish Cognitive TempoDr. Barkley behandler her den diagnose, som

mange kalder ADD, men som i diagnosesy-

stemet DSM IV er en af de tre undertyper

af ADHD kaldet ”ADHD med overvejende

opmærksomhedsforstyrrelse”. Studier peger

ifølge Barkley på, at ADD kan være en helt

anden tilstand, kaldet Sluggish Cognitive

Tempo (SCT).

Barkley beskriver, hvordan symptomerne

på SCT nærmest er modsat symptomerne

på ADHD. Mens mennesker med ADHD er

hyperaktive, impulsive, talende, udadvendte

og omkringfarende, så er mennesker med SCT

hypoaktive, langsomme, ængstelige og sky,

fåmælte, indadvendte, reserverede og ikke

impulsive. Hvis en person ikke er impulsiv, har

vedkommende ifølge Barkley ikke ADHD. Børn

med ADD-diagnosen er, efter hans mening,

børn med en forkert diagnose. Når man iden-

tificerer børn med SCT og trækker dem ud af

gruppen af børn med ADHD, så finder man,

at der kun er én gruppe. Der er derfor ikke

Opmærksomme lyttere på konferencen.

5

behov for opdeling i de tre undertyper. I det

nye DSM V er man da også gået væk fra opde-

lingen. Her er det én og samme lidelse, hvor

symptomerne blot optræder i varierende grad

afhængig af alder og livssituation.

SCT er ikke karakteriseret ved manglende

koncentration, men ved dagdrømmeri og

stirren. Mens mennesker med ADHD over-

reagerer på det, der sker i omgivelserne i

NU’et, så underreagerer mennesker med

SCT. De synes ikke at fokusere og reagere

på det, der er relevant og vigtigt i situationen.

De bliver let forvirrede, har mindre energi,

mangler initiativ, behøver længere tid til at

fuldføre opgaver, og de synes ikke at opfatte

og bearbejde information så hurtigt og præ-

cist som andre.

Adfærdsforstyrrelser, som ofte ses hos

børn med ADHD, forekommer ikke hos

børn med SCT. Derimod ses oftere angst og

depression hos disse børn. Mens børn med

ADHD ofte volder bekymring på grund af

deres adfærd, så er børn med SCT nemme

og velopdragne, og forældrene bekymrer sig

ikke - undtagen på indlæringsområdet, hvor

børn med SCT har svære problemer.

Mens ADHD medfører massive ekseku-

tive vanskeligheder, så fejler den eksekutive

funktion hos mennesker med SCT ikke noget,

de bruger den bare på de forkerte ting, siger

Barkley. Deres tanker og fokus er andre steder.

Børn med SCT synes ikke at respondere så

godt på centralstimulerende medikamenter,

som børn med ADHD. Derimod synes de at

have bedre effekt af social træning, end børn

med ADHD.

Barkley opfordrer kraftigt til, at flere for-

skere tager fat på emnet SCT, for der er behov

for langt mere forskning på området. Samti-

dig opfordrer han til, at navnet ”Sluggish Cog-

nitive Tempo” ændres fx til ”Concentration

Deficit Disorder” (CDD).

Eksekutive Funktioner Barkley beskriver under sit andet hovedemne,

at der ikke findes en ensartet opfattelse og

definition af eksekutive funktioner. Han lan-

ger hårdt ud efter de neuropsykologiske tests

af eksekutive funktioner, som ofte danner

baggrund for vurderinger af funktionsni-

veauet hos mennesker med ADHD. Barkley

vurderer, at testresultaterne ikke kan bruges,

fordi de ikke viser noget om de vanskelig-

heder, mennesker med ADHD har i deres

dagligliv. Det gælder fx at begå sig socialt,

samarbejde, styre økonomi, tage en uddan-

nelse, fastholde et job, bevare et parforhold

og meget andet. Testene kan heller ikke fange

vanskeligheder med at handle målrettet over

længere tid, fordi en test kun tager 15 -30

minutter. Barkley anbefaler i stedet, at man

bruger Rating Scales.

ADHD handler om selvreguleringBarkley mener, at vi i stedet skal se på selv-

regulering, som han vurderer er kernen i

de eksekutive funktioner. Selvregulering

er beskrevet præcist i litteraturen. Derved

kan man bekrive eksekutive funktioner ud

fra definitionen på selvregulering, som er

”Enhver handling, som du retter mod dig selv,

for at ændre din efterfølgende adfærd, så du

kan ændre sandsynligheden for en fremti-

dig begivenhed eller konsekvens. ” Du skal

måske endda handle imod din nuværende

interesse eller lyst, hvis det øger sandsyn-

ligheden for en større senere konsekvens.

Så selvregulering handler om at modificere

handling for at ændre fremtiden. Det er ker-

nen i de eksekutive funktioner, ifølge Barkley,

da alle eksekutive funktioner er handlinger

rettet mod os selv, selvkontrol. Vi har 7 slags

selvkontrol, som udvikles trinvist igennem

opvæksten. Selvkontrol er vigtig, for at man

kan udnytte muligheder og takle problemer

med at leve med adre. Det er en social meka-

nisme, som gør os i stand til at drage fordel

af mulighederne ved at være sammen med

andre, men også for at beskytte os fx imod

udnyttelse, siger Barkley.

Hvordan får man menneskermed ADHD til at gøre det, de godt ved?Problemet for mennesker med ADHD er ikke,

at de ikke ved, hvad de skal gøre. Problemet

er, at de ikke gør, det de ved. Og hvordan får

man dem til at gøre det, de godt ved? Det

er ikke let, og man gør det i hvert fald ikke

ved at behandle dem i en klinik, siger Barkley.

Man er nødt til at gribe ind i de naturlige

omgiveler, hvor problemet opstår, og man må

ændre omgivelserne fx i skole eller hjem, for

at få et barn med ADHD til at vise det, barnet

godt ved, og bruge det i situationen. Derfor

er effektiv behandling altid på udførerstedet.

Samtidig med, at vi træner barnet i de

naturlige omgivelser, må vi kompensere ved

at ændre i omgivelserne fx klasseværelsets

indretning samt bruge tidsstyring og visua-

lisering, så det bliver muligt for barnet at

indlære. Sidst men ikke mindst er det vigtigt

at fylde ressourcetanken op blandt andet ved

synlig belønning, anerkendelse, opmuntring

og mange små pauser under opgaver.

Kompensationen virker, siger Barkley, men

kun så længe den forbliver. Man skal tænke på

samme måde, som man gør, når man bygger

en rampe til en kørestolsbruger. Her fjerner

man heller ikke rampen, når den handicap-

pede har lært at bruge den! Efterhånden som

barnet modnes, vil der blive mindre behov

for kompensation, men børn med ADHD vil

altid have større behov for kompensation end

andre på samme alder.

Barkley anbefaler desuden, at når man vil

hjælpe mennesker med ADHD, skal man først

informere dem om, at ADHD er en alvorlig

neuro-genetisk tilstand og ikke bare en brist i

personligheden. Herved får den enkelte mulig-

hed for at se sig selv på en anden måde. Der-

næst skal man ”købe tid”, fordi modningen

arbejder med, og så skal omgivelserne tilpas-

ses den enkelte. Medikamentel behandling

er endvidere en mulighed, fordi medicinen

virker på de eksekutive funktioner – men kun

så længe den tages.

Forelæsning af Dr. Russell Barkley.

Dr. Russell Barkley på scenen.

6

Af Anne Marie Geisler Andersen

Kandidat til Borgerrepræsentationen i

København og tidligere psykiatriordfører

for Radikale Venstre

Indlægget er bragt i ”Information” den 29.

august 2013

Debatten om psykisk sygdom omhandler

desværre oftest medicin og overdiagnosti-

cering. Derfor er jeg glad for, at Sundhedsmi-

nisteren har opfordret til at belyse de sam-

fundsforhold, som gør, at flere mistrives og

rammes af psykisk sygdom.

Et væsentligt forhold er, at vi i dag kan

arbejde når som helst og hvor som helst.

Arbejdet udgør en stor del af manges identi-

tet, hvorfor arbejdsmæssige præstationer har

enorm betydning. Flere og flere rammes af

stress, som f.eks. kan udløse angst og depres-

sion. For nylig advarede en ekspert om, at

et stigende antal danskere ikke kan lægge

arbejdet væk i ferien og dermed aldrig får

en reel pause.

Også ledige rammes af stress. Den høje

arbejdsløshed taget i betragtning, undrer det,

at vi ikke gør det lettere at gå på deltid – f.eks.

for børnefamilier. I stedet skal beskæftigede

yde mere, og ledige mødes af flere krav. På

egen krop og gennem venner har jeg oplevet,

hvordan beskæftigelsesindsatsens mange

regler, kontrol og manglende målrettethed

får selv ressourcestærke mennesker til at

miste troen på sig selv.

Sidste år gik jeg i et gruppeforløb for men-

nesker med OCD. Flere måtte melde sig raske,

fordi sygedagpengene ikke kunne forlænges.

At de var underlagt samme krav som raske

dagpengemodtagere, satte dem ofte tilbage

i behandlingen. Beskæftigelsessystemet er

ikke for psykisk sårbare.

Ingen pauserI dag er der ikke mange naturlige pauser, og

arbejdet flyder ofte sammen med fritiden.

Lukkelovens afskaffelse er udtryk for, at sam-

fundets ydre rammer udviskes. Vi kan være på

hele tiden, og selve muligheden for at være

det, betyder, at mange arbejdsgivere også

forventer fleksible medarbejdere. For men-

nesker med brug for faste rammer – f.eks.

ADHD-ramte – er dét en udfordring.

Samtidig skal vi selv skabe rammer og

mål for vores arbejde. Tendensen spores så

tidligt som i folkeskolens krav om ansvar for

egen læring, og jo længere man kommer i

uddannelsessystemet, desto mere skal man

selv kunne tilrettelægge sin tid. På universi-

tetet læste jeg ofte i døgndrift; mit selvværd

afhang af gode karakterer, og på grund af min

ADHD var jeg ikke god til at sætte grænser.

Flere gange fik jeg stress, som to gange endte

i depression. Jeg tror altid, der har været

mennesker med de udfordringer, som kan

føre til stress eller en ADHD-diagnose. Men

Videnssamfundetsgrænseløshedgiver os ADHD

I produktionssamfundet blev kroppen slidt ned, i videns-samfundet går det ud over psyken. Skal vi bremse udviklin-gen i antallet af psykisk syge, skal vi se på indretningen af hele vores samfund – både arbejdslivet og fritiden?

7

det er blevet sværere at begå sig, hvis man

har vanskeligt ved at prioritere.

MediebombardementTeknologien og et fragmenteret mediebille-

de gør, at vi bombarderes med informationer.

Ligeledes øges forventningerne til, at vi kon-

stant er på. Vi skal have Nemkonto og E-boks,

lægen kommunikerer digitalt, og arbejdsløse

skal frekventere diverse hjemmesider. De

mange kommunikationsformer og -fora kan

give megen stress. I produktionssamfundet

blev kroppen slidt ned, i videnssamfundet

er det psyken.

Medierne spiller også en rolle i forhold til

stress, angst og depression. Vi bombarderes

med idealer for udseende, motion mv. og kan

konstant sammenligne os med de bedste.

Dette hvad enten det gælder studerende,

som sprænger karakterskalaen eller chefen,

som klarer jobbet med bravur, laver hjem-

mebag, dyrker motion mm. Vi får sjældent

det hele billede – for selvfølgelig kan ingen

levere toppræstationer på alle livets områder

på én gang.

Mediernes evige fokus på sygdom og død

kan også øge angsten f.eks. hos mennesker

med OCD. I forebyggelsens hellige navn hører

vi om risici for alverdens sygdomme. F.eks.

i forbindelse med graviditet gør de utallige

vejledninger og råd, at man kan bekymre sig

i en uendelighed. Min veninde blev frarådet

at gå ud i myldretiden, da det kunne give

stress. Hvis man ikke er stresset, bliver man

det af de mange forskrifter.

Valg på valgVi skal også hele tiden tage stilling til et utal

af valgmuligheder, samt hvor vi er på vej

hen. For vi skal helst være på vej. Unge skal

tidligere vælge retning og helst ikke have

mange sabbatår. Konstant skal vi udvikle os,

og vi skifter job og ægtefælle oftere. Også

teknologien medfører nye valg, og de mange

muligheder tvinger os til at vælge og leve

med konsekvenserne. Siger man f.eks. nej til

nakkefoldsscanning, kan man indirekte blive

ansvarlig for at føde et barn med handicap.

Jeg påstår ikke, at samfundets strukturer

direkte forårsager psykisk sygdom. Men har

man en medfødt sårbarhed, kan ydre faktorer

medvirke til at udløse en sådan. Vil vi imø-

degå den voksende udfordring med psykisk

sygdom, må vi forholde os til, hvordan vi

organiserer samfundet.

8

Der sker noget i den herInterview med gruppelederne i Selvhjælp

Skanderborgs mestringsgruppe for voksne med ADHD

Af udviklingskonsulent Tine Hedegaard,

ADHD-foreningen

Siden 2012 har ADHD-foreningen været

involveret i et projektsamarbejde med 3

selvhjælpsorganisationer i Midtjylland. Sam-

arbejdet har bl.a. betydet, at der i 2013 er

blevet tilbudt gratis mestringsgruppeforløb

til voksne med ADHD i Aarhus, Silkeborg og

Skanderborg.

I Skanderborg er man lige nu i gang med

det andet forløb for voksne, og gruppele-

derne Carsten og Marie, som er frivillige fra

Selvhjælp, har gjort sig mange tanker om

mestringsgrupper, voksne med ADHD og

rollen som frivillig.

Hvem er Marie og Carsten? Carsten, som er tidligere socialrådgiver, og

Marie, som er pensioneret læge, var begge

en del af Selvhjælp Skanderborg før man gik i

gang med mestringsgrupperne. Carsten som

en del selvhjælpens bestyrelse og igangsæt-

ter i en børneskilsmissegruppe og Marie i

sorggrupper.

I sin tid som læge oplevede Marie, hvor

meget en patientgruppe kan få ud af at

mødes med andre med samme diagnose,

og det fik hende til at blive frivillig i Selvhjælp

Skanderborg. Carstens sidste arbejdssted

som socialrådgiver var et tilbud til særligt

socialt belastede mennesker. Mennesker,

som havde været udsat for en social deroute

– og opgaven var at skabe en ny hverdag

for dem. Her viste det sig, at mange af de

mænd, som kom i centret, havde diagnosen

ADHD, og der var tale om den mest belastede

del af ADHD spektret. Mange havde små-

kriminalitet og vold bag sig, men de var også

meget ensomme, havde stødt alle fra sig og

havde ofte også et misbrug.

Både Carsten og Marie var klar, da de fik

muligheden for at blive gruppeledere i den

mestringsgruppe, som startede i september

2013. Og oplevelsen er og har været beri-

gende for dem begge.

Carsten og Marie er gruppeledereSom gruppeleder leder man et 10-ugers

forløb, som er nøje struktureret ud fra en

manual, der er udviklet af ADHD-foreningen.

Forløbet og manualen er særligt tilrettelagt

i forhold til selvhjælpstanken og værdierne

omkring udveksling og udvikling i fællesska-

bet med ligesindede. Men forløbet er natur-

ligvis også særligt tilrettelagt for voksne med

ADHD, og det betyder bl.a., at emnerne er

bestemt på forhånd, og hver mødegang er

tilrettelagt med dagsorden og fast struktur.

Carsten og Marie skiftes til at være ”på”,

det vil sige, at være den, som holder et kort

oplæg og leder snakken og erfaringsudveks-

lingen efterfølgende. Den anden supplerer

og assisterer. Denne fordeling virker godt

for dem, og de har indtryk af, at deltagerne

også synes, det fungerer godt.

Samarbejdet mellem gruppelederne har

været godt fra starten, og de oplever der-

for heller ikke, at det er et kæmpe arbejde,

selvom de stiller op til tre timers gruppe

hver uge i 10 uger. ”Vi har ikke gjort noget

specielt for at få et godt samarbejde. Men vi

har begge været med til alle 8 forsamtaler

med deltagerne”, fortæller Marie, og Carsten

supplerer: ”De 8 samtaler har betydet noget.

Vi har fået en fornemmelse for hinandens

faglighed og værdier. Vi kunne ikke have

startet uden det forløb”. Samtidigt har de stor

tillid til hinanden og respekterer hinandens

måde at lede gruppen på. Ellers oplever de

begge, at deres livserfaring og alder giver

dem en robusthed, som er en fordel som

gruppeleder. De oplever, at de ikke så nemt

lader sig ”vælte” og har nemmere ved at

tackle svære situationer i gruppen. ”Vi er

aldrig utrygge”, siger Marie.

Samarbejdet mellemADHD-foreningen og SelvhjælpSamarbejdet mellem ADHD-foreningen og

Selvhjælp har naturligvis betydet, at man har

gjort nogle ting anderledes i denne gruppe,

i forhold til en traditionel selvhjælpsgruppe,

men det oplever gruppelederne kun som

positivt. ”Det er godt med et andet input,

og jeg tror ikke Selvhjælp Skanderborg selv

ville kunne have lavet noget tilsvarende eller

have fået en selvhjælpsgruppe til at køre for

denne gruppe”, fortæller Marie, som oplever,

at forløbet har været frugtbart, og at selv-

hjælpsværdier er intakte.

Carsten supplerer: ”ADHD-foreningen har

viden, og vi har hænderne – kombinationen

har været god.” De oplever begge, at manua-

lens struktur og oplægget om dagens emne

sætter nogle ting i gang, som betyder at

der bliver bearbejdet noget. ”Der sker noget

sådan en aften, som ikke ville ske i en alminde-

Det mest berigendeved rollen somgruppeleder, erdeltagerne selv

9

r gruppe!

lig ”snakke” selvhjælpsgruppe. Hvis det var en

almindelig selvhjælpsgruppe, så kunne sådan

en aften gå med impulsiv snak om det, som

lige rører sig. Med manulen holder vi dem

på emnet og sporet. Der er mere gods i det

her”, siger Carsten.

Der sker noget i den her gruppeBåde Carsten og Marie oplever, at der sker

noget i denne her gruppe. Der er noget, som

rykker. Nogle blomstrer op, fordi atmosfæren

i gruppen er så god – her kan man virkelig

være sig selv. Og man får mod på at gøre

nogle nye ting. Deltagerne bliver helt klar

inspireret af hinanden og af de forskellige

strategier, som der berettes om i erfarings-

udvekslingen. Det kan være svært at føre ide-

erne ud i livet, men alligevel sker der små ting

for alle deltagerne – de tager små skridt – og

det, som kan virke småt for udenforstående,

kan godt være en stor ting eller begyndelsen

på en helt ny udvikling for deltagerne.

Et eksempel kunne være, at man for første

gang sætter ord på sine behov over for sags-

behandleren eller arbejdsgiveren, eller at man

rent faktisk fortæller ens kolleger om ADHD.

Ellers er gruppen først og fremmest et frirum,

hvor de ikke længere behøver at spille rollen

som ”normal”, men kan lade maskerne falde.

Carsten og Marie har lært en masse af

deres gruppe. I Carstens arbejdsliv mødte han

kun den allertungeste gruppe af voksne med

ADHD. Dem med kriminalitet, vold og brudte

relationer i bagagen. Denne her gruppe er jo

langt mere velfungerende. På trods af deres

vanskeligheder, lever de jo meget almindelige

liv med familie, børn og arbejde.

Marie er også imponeret over hvor meget

glæde der rent faktisk er, og hvor positiv

impulsiviteten er. ”Og så har gruppen givet

mig et indblik i, hvad det virkeligt vil sige at

have ADHD. Det giver mig en større forstå-

else og accept af dem, som måske reagerer

anderledes end jeg forventer”, siger hun.

I gruppen er der en del kvinder, som også

har børn med ADHD, og her udtrykker både

Carsten og Marie stor beundring og forun-

dring over, hvordan de kvinder håndterer den

situation. Kvinderne har selv ADHD og ved,

hvordan det er – og når de så ser det hos

deres børn, rammes de meget hårdt. Det gør

ondt på dem, og de er virkeligt meget på i

forhold til at skabe de optimale forhold for

deres børn – og det er ikke altid deres mænd

fuldt ud forstår, hvordan det rammer dem.

Det mest berigende er deltagerne selv Det mest berigende ved rollen som gruppele-

der, er deltagerne selv. Det er en spændende

gruppe, man keder sig aldrig og for det meste

bliver der grinet meget i gruppen. Carsten

oplever, at det er en gruppe, som passer godt

til hans temperament. De er så ærlige, umid-

delbare og gode til at melde ud, hvis man gør

noget godt eller skidt - og så får man det råt

for usødet. Selvom de har en diagnose, som

giver dem store vanskeligheder, så har de et

meget positivt livssyn, og de kan gøre grin

med deres handicap. Marie oplever også, at

de er gode for hinanden og oprigtigt inte-

resserer sig for hinanden. Der bliver spurgt

ind til ting på en respektfuld måde, og de er

i det hele taget meget rummelige.

Gruppeløbet nærmer sig sin aflslutning Gruppeforløbet nærmer sig sin afslutning,

der er kun to uger tilbage, og både delta-

gere og gruppeledere tænker på fremtiden.

Gruppelederne er ikke i tvivl – de er klar til

at tage en ny gruppe. ”Det er ærgerligt, hvis

vi bare skal stoppe. Jeg kommer til at sidde

med en tom følelse, hvis jeg ikke skal bruge

min erfaring med en ny gruppe. Jeg er slet

ikke færdig”, siger Carsten.

Læs mere om projektet ”Et skridt videre

– mestringsgrupper for voksne med

ADHD” på http://adhd.dk/foreningen/

projekter/et-skridt-videre/

Marie og Carsten er gruppeledere i Selvhjælp Skanderborgs mestringsgruppe for voksne

ADHD–foreningenhar viden, og vi har

hænderne – kombinationen har været god.

11

Af Thuy Dung Le, udviklingskonsulent,

ADHD-foreningen

Inklusion er et omdiskuteret emne, der findes mange definitioner af. Men hvad betyder det i klubverdenen? Og hvad betyder det, når vi får inklusion bragt ned i børnehøjde? Når det handler om, hvordan vi i hverdagens praksis skaber de små forbedringer, der skal til, for at børn med ADHD eller ADHD-lignende problematik-ker får mulighed for at bidrage til og udvikle sig i det sociale fællesskab i klubben?

Denne artikel handler om projektet ”ADHD-

inkluderende klubber”, som ADHD-forenin-

gen gennemfører med 14 deltagende klub-

ber, hvor vi fortæller om erfaringerne med de

inkluderende indsatser. Projektets oprinde-

lige titel ”ADHD-rummelige klubber” er ble-

vet ændret til ”ADHD-inkluderende klubber”,

da begrebet inklusion er mere dækkende for

vores tilgang til arbejdet med målgruppen.

Rummelighed indicerer, at der er noget, som

rummer noget andet, dvs. der er et fælles-

skab, der vurderer sig selv som mere normale,

end dem der rummes. I inklusions-begrebet

skelnes der ikke mellem normal og speciel, da

alle er unikke individer. I stedet handler det

om børnenes eller de unges ret til deltagelse

samt allervigtigst om deres oplevelse og

følelse af at være en naturlig og værdifuld

del af det sociale fællesskab.

Hør historien om NadiaNadia er en pige, som havde meget svært

ved skift i aktiviteter. I personalegruppen

blev det aftalt, hvordan Nadia skulle varsles:

helt tæt på og i roligt toneleje og fx ikke med

råb på tværs af et rum. Det blev indarbejdet

skriftligt, så alle medarbejdere kan arbejde ud

fra samme metode. Alle medarbejdere, som

skulle varsle Nadia, skulle hver dag reflektere

skriftligt over, om varslingen var gennemført,

om den var foregået som planlagt, og hvor-

dan Nadias dag var gået.

Der blev løbende samlet op på alle refleksi-

onerne i fællesskab i personalegruppen, hvor

det var muligt at tale om, hvad der lykkedes

og ikke lykkedes, samt hvordan den enkelte

medarbejder greb opgaven an med henblik

på at udøve forbedret praksis.

Personalet tog ansvaret for at sikre, at

Nadia kom godt igennem skift, samt for at

etablere et forum, hvor det var muligt at dele

succeser og fiaskoer og dermed arbejde sig

hen imod en fælles handlemåde.

Der blev desuden systematisk samlet op

på, om Nadias dag havde været god eller

mindre god. Det hang tydeligvis tæt sammen

med, hvilke dage varslingen var gennemført

som aftalt.

I dag oplever Nadia skift som rolige over-

gange og ikke som kaotiske og pludselige ryk.

Det giver en bedre dag med færre konflikter.

Klubmedarbejdernesætter fokus på inklusionHistorien om Nadia er en af de mange succes-

historier, vi hørte om, da klubmedarbejderne

på et afsluttende netværksmøde var samlet

for at udveksle gode erfaringer og formidle

konkrete idéer til inklusion i klubber.

Netværksmøderne har været et forum,

hvor klubmedarbejderne har kunnet samles

både til sparring, udvikling af pædagogiske

metoder og udveksling af erfaringer omkring

tiltag med fokus på inklusion af børn og unge

i klubberne. Tiltagene kan f.eks. være at skabe

forudsigelighed, hverdagsstruktur og træne

de unges sociale færdigheder, så de får mulig-

hed for at bidrage til og udvikle sig i det

sociale fællesskab i klubben.

Netværket spiller en stor rolleMøderne er et vigtigt led i projektet ”ADHD-

inkluderende klubber”. Gennem en midtvejs-

evaluering har det vist sig, at den løbende

opsamling og sparring i gruppen spiller en

afgørende rolle i forhold til idéudvikling og

systematisk opsamling af erfaringer, og ikke

mindst har den en motiverende effekt. Udta-

lelserne har været:

”Det er fedt at tale med nogen, som har

samme fokus! ”

ADHD-inkluderende klubberInklusion i børnehøjde

PDSA eller gennembrudsmetoden, som

den også hedder, er oprindeligt udvik-

let til den amerikanske sundhedssek-

tor. Metoden er siden blevet brugt med

gode resultater inden for bl.a. det psy-

kiatriske område i Danmark.

Som led i Gennembrudsmetoden ar-

bejder klubmedarbejderne med en

forandringscirkel, den såkaldte PDSA-

cirkel, der består af fire faser: Plan, Do,

Study og Act.

Gennem systematisk anvendelse af

cirklen bliver der gjort en målrettet

indsats for at styrke inklusionen i klub-

berne.

Herigennem bliver hvert tiltag ligeledes

dokumenteret.

God snak på det

afsluttende netværksmøde.

➠

13

”Det har været med til at højne mit fokus på

området. Det har været helt fantastisk at

kunne reflektere sammen”.

”Det er uden sidestykke noget af det bedste,

jeg har oplevet og lært igennem”.

Men én ting er at få inspiration og motivation

fra andre ligesindede på netværksmøderne,

noget andet er implementeringsdelen. For

hvad skal være med til at holde gang i og

sikre fremdrift i processen, når man kom-

mer tilbage til sin arbejdsplads og hverdagen

banker på?

En medarbejder udtrykker det således:

”Det er en proces, og der skal trækkes på

samme hammel, for at det lykkes”.

At trække på samme hammel er en af de ting,

der kendetegner succeshistorierne.

For at sikre en fælles arbejdssystematik,

blev de deltagende klubmedarbejdere intro-

duceret for en ny metode under forløbet,

PDSA-cirklen, og de nævner den som en god

metode til at skabe fælles fokus og sikre, at

alle arbejder mod samme mål:

”PDSA’en hjælper til at skabe større fokus

på arbejdet i hverdagen, holde dig selv og

hinanden op på ting og aftaler”.

”PDSA’en viser hurtigt resultat. Fordi den

fastholder fokus, grundighed, ansvarsforde-

ling (i alle samarbejdende relationer). ”

”Den er god til at fastholde målet - og at

analysere og dokumentere, hvad der virker”.

Forandringerne kommer nedefraUd over metoden til den fælles arbejdssy-

stematik, bygger projektets grundidé på en

bottom-up-tankegang, hvor forandringer,

som skal skabe forbedringer for de unge,

skal komme fra klubmedarbejderne selv –

hverken udefra eller oppefra.

Klubmedarbejderne bliver således invol-

veret i alle processens faser, hvor de bidrager

til identifikation af fastholdelsesfaktorer,

systematisk afprøvning, raffinering og udvik-

ling af deres praksis samt formidling af deres

erfaringer, hvilket afspejler sig i projektets

opbygning.

Medarbejderne involveres i hele processenI projektets 1. fase, som har været udvik-

lingsfasen, blev der etableret en udviklings-

gruppe bestående af syv klubber, som i for-

vejen havde gode erfaringer med at arbejde

med unge med ADHD eller ADHD-lignende

problematikker i klubber. De blev samlet i

en netværksgruppe over fire gange, hvor

de udvekslede erfaringer og i fællesskab

sprogliggjorde deres værdifulde viden fra

hverdagspraksis. Gennem erfaringsudveks-

lingen udkrystalliseredes tre tematikker, som

er centrale i forhold til fastholdelse af de

berørte unge. Det drejer sig om:

1) Kommunikation

2) Rammer og organisering

3) Det sociale og fællesskabet

På de efterfølgende tre netværksmøder blev

der udviklet og indsamlet metoder i forhold

til ovenstående tre tematikker. Afslutningsvis

blev der udarbejdet et metodekatalog, som

nu udgør det fælles teoretiske fundament for

arbejdet med inklusion af unge i klubberne.

I projektets 2. fase, som har været afprøv-

ningsfasen, blev der yderligere koblet syv nye

klubber til projektet, som har været i gang

med at afprøve de udviklede metoder. For-

mulering af indsatsområderne er sket ud fra

relevante problematikker i deres daglige virke.

De klubmedarbejdere, som har været med

i udviklingen af de pædagogiske metoder i

metodekataloget, fungerer nu som ambas-

sadører for andre klubber og hjælper med at

spotte og igangsætte forbedringer.

I projektets fase 3, som er formidlingsfa-

sen, er der blevet samlet op på erfaringerne

med henblik på spredning og videreudvik-

ling. Hør mere om erfaringerne fra klubmed-

arbejderne her: http://www.youtube.com/

watch?v=T-SIkjQfwHM&feature=youtu.be

Spredning sker endvidere gennem afhol-

delse af fem temadage i marts/april 2014

rundt omkring i landet, hvor projektets resul-

tater & metodekataloget vil blive tilbudt

kluborganisationen, Ungdomsringens ca.

1000 medlemmer. På temadagene bliver

nye klubber motiveret til at arbejde med

metodekataloget, og 50 klubber kan søge om

at få sparring i forbindelse med opstart. På

denne måde håber vi, at de gode erfaringer

vil sprede sig som ringe i vandet og nå ud til

relevante klubmedarbejdere, så de kan være

med til at gøre en forskel for de børn, som

har brug for særlig opmærksomhed.

I processen har projektlederen fungeret

som igangsætter, sparringspartner, har doku-

menteret processen, samlet op og fastholdt

de gode erfaringer samt dannet rammer for

erfaringsudveksling, sparring og refleksion.

Hvad har vi erfaret?Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke har

konkrete resultater, kan vi ud fra medarbej-

dernes fortællinger på det afsluttende net-

værksmøde samt svar på evalueringsspørgs-

målene se, at deres arbejde har haft en positiv

indvirkning på de unge, som indsatserne var

rettet imod. Og der er ingen tvivl om, at for

de fleste medarbejderes vedkommende, er

der tale om en øget kompetenceudvikling,

som har gjort, at de nu føler sig bedre rustet

til at hjælpe de unge:

”Jeg er blevet klogere på selve diagnosen og

har fået værktøjer til arbejdet”.

”Jeg har fået kendskab til en mere syste-

matisk arbejdsform og er blevet bedre til at

dokumentere. Gruppen har i perioden bedre

kunnet fastholde et fælles mål”.

”Jeg er blevet bedre til at italesætte noget

af den erfaring, jeg havde fra tidligere. Er nu

bedre til at undersøge rundt om problemet”

Hør når klubmedarbejderneformidler egne erfaringerOver halvdelen af klubmedarbejderne oplever

nu, at de er klædt på til at kunne fungere

som ambassadører i egen organisation og

for andre.

”Fordi jeg har lyst og har haft succes med

det ”hjemme” og i [den samarbejdende

klub], tror jeg, at jeg kan gøre en forskel gen-

nem formidling”.

Vi tager opfordringen op, og lader klubmedar-

bejderne være aktive aktører til denne spred-

ningsproces. Så arbejder du med børn/unge

i en klub, kan du se frem til temadagene i

marts/april år 2014.

Måske kan du som forælder til et barn med

ADHD, gøre dit barns klubmedarbejdere

opmærksom på temadagene? Datoerne

vil blive meldt ud på ADHD-foreningens og

Ungdomsringens hjemmeside.

Glade deltagere afslutter netværksmødet.

1515

Rikke og Jan Odgaard besvarer her spørgsmål om livet med ADHD. Begge har stor erfaring fra det fag-profesionelle arbejde med børn, unge og voksne med ADHD igennem deres firma JHO Consult. De har selv ADHD, og tilsammen har de tre børn med ADHD og anden komorbiditet.

Skal vi fortælle vores barn, at han har ADHD?

Vi underviste for nyligt på et af ADHD-for-

eningens forældrekurser, og her blev der

stillet et spørgsmål: ”Skal vi fortælle vores

barn, at han har ADHD? Skolepsykologen

mener, at vi skal lade være, fordi det vil blive

brugt som en dårlig undskyldning.”

Dette er et spørgsmål, som går igen på

mange af de kurser vi holder, for såvel fagfolk,

som for pårørende, derfor har vi valgt dette

spørgsmål, som det første spørgsmål.

At kunne tage ansvar for eget liv kræver

som udgangspunkt, at et menneske har dan-

net identitet. ADHD er ikke en del af person-

ligheden, men et handicap på samme vis som

f.eks. døvhed eller blindhed. Det påvirker de

berørte og er med til at udfordre personen,

set i forhold til personer uden dette handicap.

Når personer med ADHD forstår, at det der

forstyrrer dem er ADHD’en, begynder de

at kunne se sig selv adskilt fra deres ADHD,

og kan således begynde at holde fast i de

drømme, intentioner og behov, som de har.

Endvidere kan de så også begynde at erkende,

acceptere, og lære, hvad deres ADHD forstyr-

rer dem i, så de kan finde nye metoder til

at håndtere de krav og udfordringer, som

verden og de selv stiller, for at de kan nå

deres mål.

Det er også rigtigt, at vi tit oplever, at

mange bruger deres ADHD som en undskyld-

ning, eller måske ved nærmere eftersyn, som

en måde at passe på sig selv, fordi de ikke har

lært at håndtere deres ADHD. ADHD må aldrig

være en undskyldning, men skal altid være

en forklaring på, hvorfor det er udfordrende

at klare de krav, der foreligger.

Konklusion: Fordelen for barnet ved at få

kendskab til egen ADHD, er, at barnet kan

begynde at tage ansvar for, hvordan ADHD

påvirker barnet og omgivelserne.

Hvorfor tør jeg ikke længere stille krav til

min datter?

I en familiebehandling, hvor datteren på 13

år havde ADHD, var mor blevet så bange for

sin datters fysiske udfald mod hende, at hun

næsten ikke turde stille krav til sin datter

længere.

Når et menneske reagerer ved fysisk at

angribe andre eller sig selv, er det fordi det

ikke længere kan klare en situation med tanke

eller ord, og derfor instinktivt oplever en

overlevelsessituation.

Det var tydeligt, at denne pige havde

følt sig presset helt ud over kanten, hvilket

aldrig havde været hendes mors intention.

Da moderen i terapien opdagede, at det var

det, der var på spil, kunne hun sige undskyld

til sin datter for alle de gange, hun havde

presset på for at kunne hjælpe hende til et

godt liv. Datteren var stadig vred og skældte

ud, men kunne nu fortælle sin mor om, hvor

presset hun i virkeligheden havde været, de

mange gange dette var sket. Fordi moderen

rummede dette, kom datteren mere og mere

i kontakt med sin sorg, og til sidst fortalte

hun blot grædende, at hun godt vidste, at

moderen hele tiden bare ville hjælpe og passe

på hende. De kunne nu sammen begynde at

opbygge et samarbejde, hvor datteren med

ADHD fik ansvar for at fortælle moderen,

hvordan hun kunne hjælpe hende bedst, og

også for at sige til, når hun i samarbejdet

blev presset.

Det der skete i terapien var, at både mor

og datter opdagede, at det er naturligt at

begynde at reagere voldsomt, når man er i

”overlevelse”. Ingen af dem havde før forstået

situationerne på den måde, fordi det hele jo

foregik i et almindeligt og kærligt hjem, og

fordi det havde gentaget sig igen og igen

hen over årene. Nu så de det, og fik lyst til at

komme til at leve godt sammen uden kamp

for overlevelse. Det, at moderen kunne sige

undskyld, gav datteren tillid til at åbne sig, så

hun kunne begynde at dele ansvaret med sin

mor. På den måde kan moderen fremadrettet,

når hun oplever, at datteren bliver presset,

med det samme stoppe sin mission.

Konklusion: Når du eller dit barn begynder

at reagere unaturligt voldsomt, skal du forstå,

at en situation kan opfattes som mere truende,

end den antagelig er. Derfor skal der findes ro

til igen at få adgang til fornuften, før proble-

met kan løses!

Har du spørgsmål til ”Livet med ADHD”?

Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have

Odgaard på mail: rikke@jhoconsult.dk

Vi bringer udvalgte spørgsmål her i

bladet.

LivetLivet med ADHD med ADHDSpørg Rikke og Jan Have Odgaard

17

Direktørens klumme

Kære medlemmer

Julen og nytåret er traditionelt en tid, hvor

mange reflekterer på tingenes tilstand og

sætter mål for året, der kommer. Således

også her i ADHD-foreningen. Vores fornem-

ste opgave er at varetage medlemmernes

interesser. En opgave, som vi alle i foreningen

gør vores bedste for at holde fokus på hver

dag. Det gælder, hvad enten man er frivillig,

ansat eller på anden måde involveret i ADHD-

foreningens arbejde.

For hjertet i ADHD-foreningen er jer.

Vi tager dagligt del i jeres sorger og

bekymringer, i jeres kampe og ihærdige

arbejde for at bedre tilværelsen for et men-

neske med ADHD. Uanset om I selv har ADHD

eller det er et barn, en ung, en voksen med

ADHD, som I kender. Heldigvis hører vi også

om jeres glæder, succeser og muligheder for

et bedre liv med ADHD. For det er det, der

driver os. Alle mulighederne og potentialerne

for forbedring. Og det er jeres bekymringer

og sejre, der gør det meningsfyldt at løbe

efter vores politikere og bede dem om at

bruge ADHD-handleplanen. Det er jer, der

gør det betydningsfyldt at drive forskning

i forældretræning, at arbejde på at skabe

værktøjer til rummelige klubber og at lave

kurser, der skaber viden og forståelse om

ADHD. Og det er jer vi har i tankerne, når vi

skaber kampagner for at sikre, at den rigtige

viden er til stede de rigtige steder.

Det er hele tiden jer.

Så tak for alle jeres input. Hvad enten det

er på Facebook, til et af de mange arrange-

menter rundt om i landet, på mail, i rådgiv-

ningen, eller hvor vores veje nu end mødes.

De input er med til at sikre, at vi bevæger

os i den rigtige retning som forening, og at

vi hele tiden har fokus på det, som betyder

allermest for jer medlemmer, som har ADHD

helt inde på livet.

Vi lægger vores hjerteblod i forenin-

gen. Hver dag. Og jeg håber sådan, at det

vil bidrage til, at alle medlemmer i endnu

højere grad får støtte og opbakning til at

leve et ordentligt og rigt liv med ADHD. Jeg

vil gøre, hvad jeg kan for at værdien af vores

fælles bidrag til ADHD-sagen bliver synlige

i ord, initiativer og konkrete handlinger. På

den måde kan vi sammen sætte rammerne

for vores ADHD-forening - også i det nye år.

Tak for samarbejdet, opbakningen og

medlemskabet i 2013.

Vi ses igen i 2014.

Camilla Louise Lydiksen

Camilla Louise Lydiksen, direktør

19

I rådgivningen har jeg erfaret, at det er meget

forskelligt, hvordan man i kommunerne tol-

ker mulighederne i Lov om social service,

herunder rådgivningsforpligtelsen i forhold

til forældre til børn med nedsat fysisk og

psykisk funktionsnedsættelse. I dette til-

fælde tænkes særligt i forhold til at drøfte

aflastningsmulighederne.

Om aflastningBørn og unge med nedsat funktionsevne

og deres forældre har i henhold til Lov om

social service ret til aflastning. Der findes

flere forskellige muligheder i serviceloven

til at bevilge aflastning. Dette er uddybet i

Socialministeriets vejledning til, der hedder:

”Vejledningen om særlig støtte til børn og

unge og deres familie nr. 11 af 15.02.2011.”

For de fleste forældre til et barn med ADHD

er der jo ofte en del ekstra opgaver i daglig-

dagen. Det kan f.eks. være

• møder i barnets daginstitution og skole

• ekstra opmærksomhed på barnet og ekstra

hensyn til søskende, der ofte bliver overset

i en eller anden grad,

• ledsage til fritidstilbud, behandling m.m.,

• sikre struktur og planlægning for hver dag

• opdatere og indlære nye metoder m.m.

Et andet forhold er også, at nogle børn/

unge med ADHD ikke kan være alene hjemme,

selv om de når en alder, hvor det er alminde-

ligt, at de kan være alene. Når det ikke er så

lige til, kan det bl.a. skyldes, at der vil opstå

konflikter søskende imellem, eller der vil blive

undersøgt ”farlige områder”, der kan få kon-

sekvenser, som slet ikke kan overskues. Foræl-

dre til børn med ADHD kan sjældent overlade

pasningen af børnene til en ung under 18 år.

Deres børn kræver en voksen og ansvarsfuld

person, der kan takle udfordringerne og gøre

pasningen til en positiv oplevelse.

Mulighederne i lovgivningenDer kan ydes aflastning efter forskellige

paragraffer i lovgivningen. Der kan være

aflastning i de almindelige dagtilbud efter

dagtilbudsloven eller i servicelovens §32.

Kommunen skal sammen med forældrene

finde frem til, hvilke behov for aflastning, der

er tale om. Er behovet for aflastning alene

opstået på grund af barnets funktionsnedsæt-

telse og skal gives af hensyn til forældrene

og evt. søskende, så kan §84 i serviceloven

anvendes. Dertil skal der ikke udarbejdes en

børnefaglig undersøgelse (§50 undersøgelse).

Hvis behovet for aflastning begrundes

i barnets særlige behov for støtte, skal der

bevilges efter §52. stk. 3 nr. 5. Dette kan være

aflastning i netværksfamilie, plejefamilie eller

i et anbringelsessted for børn og unge, f.eks.

privat opholdssted med tilbud om aflastning.

Der skal forinden gennemføres en børnefag-

lig undersøgelse.

Endelig kan der bevilges timeløn til pas-

ning i hjemmet. Forældrene ansætter selv

en ”barnepige” og aflønner efter taksten

for pædagogmedhjælpere. Dette er en mer-

udgift og ydes efter §41 i serviceloven og

udbetales til forældrene i beregningen af de

samlede merudgifter.

Venlig hilsen

Kirsten Nørgaard

Socialrådgiverens side

Kontakt ADHD-foreningens

socialrådgiver, Kirsten Nørgaard:

Telefon 53 72 99 08

Tirsdag: 14.00-18.30

Torsdag og fredag: 9.00-14.00

Mail: socialrdg@adhd.dk

Modelfoto

Af Kirsten Nørgaard,

socialrådgiver i ADHD-foreningen

ADHD-foreningens Rådgivning får flere hen-

vendelser fra forældre, der har behov for

aflastning til deres børn. Typisk er der tale

om børn, som er meget ressourcekrævende

og har brug for forældrenes og omgivel-

sernes opmærksomhed i særlig grad. Det

er børn, som mangler sociale kompetencer

og derfor ikke har stabile kammeratskaber.

Deres impulsivitet og sårbarhed gør, at det er

uforudsigeligt, hvad der pludselig kan opstå

af konflikter og efterfølgende vrede/ked af

det. Det kræver overskud og overblik hos for-

ældrene, når der hver dag skal sikres en fast

struktur, rutiner og forudsigelighed. Samtidig

skal der dagligt ageres i konflikthåndtering,

omsorg og opmuntring til barnet og ikke

mindst omsorg og beskyttelse af søskende,

der let ”står for skud”.

Hvorfor aflastning?Behovet for aflastning opstår, når der over

flere år ikke er ”pusterum” i familien. Belast-

ningerne i familielivet parallelt med tid til

deltagelse i diverse møder omkring bar-

net, typisk i arbejdstiden, hvor der adskil-

lige gange skal bedes fri/afholdes feriedage

m.v. er også opslidende. Dernæst kommer,

at forældrene altid skal forsøge at være på

forkant med udviklingen. Der skal planlæg-

ges og tages højde for de mindste detaljer

i familiens hverdag og fritid, således barnet

kan forberedes og sikres mest mulig tryghed.

Det kræver overblik og logistik.

De svære overvejelserFlere forældre fortæller, at de har haft det

rigtig svært ved at takke ja til aflastning. De

har følt sig som ”dårlige” forældre, der ikke

magtede forældrerollen. Det er præcis sådan,

at forældrene ved henvendelse til Rådgiv-

ningen har det. Der er forældre, som er så

udmattede og stressede, at de ikke ser andre

muligheder end aflastning til barnet, og til

trods for afmagtsfølelsen, stadig bebrejder

sig selv. Der bliver ofte nævnt, at det er synd

for barnet. Nogle mener, at det er et svigt for

barnet at blive taget ud af familien, især når

der er søskende, der kan forblive hjemme.

I rådgivningen til forældrene taler vi ofte

om begrebet at være ”langtidsholdbar”. Hvor-

dan kan de sikre, at de fortsat kan magte

opgaven og hermed sikre, at deres barn får

de bedste opvækstbetingelser med den rette

vejledning? Vi taler meget om viden og for-

ståelse for ADHD-diagnosens mangeartede

udfordringer, men også om forældrenes

erfaringer, læring og træning af pædago-

giske redskaber for at tackle barnet bedst

muligt. Vi er sjældent uenige om, at det er

ressourcekrævende for dem som forældre,

og vi når også gerne til fælles forståelse for,

at de skal have nogle ekstra timer i døgnet/

eller frihed på anden vis, for fortsat at kunne

magte opgaven fremadrettet. Aflastning er

en af mulighederne.

AflastningAflastning

Vi taler meget om viden og forståelse for ADHD-diagnosens mangeartede udfordringer,

men også om forældrenes erfaringer, læring og træning af pædagogiske redskaber for at

tackle barnet bedst muligt.

20

Samtale med forældreJeg har taget kontakt til et forældrepar Karina

og Mark fra Rudkøbing, som har begge sine

børn på henholdsvis 11 og 13 år i aflastning

i Aflastningstilbuddet Fristedet.

De fortæller, at deres børn har stor glæde

af at være sammen med ligestillede: ”De føler

sig på ingen måde ”forkerte” eller ”anderle-

des”. Tværtimod accepterer børnene hin-

andens særheder og forskellige behov. De

er tålmodige i forhold til de andre børn og

viser forståelse, når der kommer konflikter”.

Forældreparret roser personalet for deres

omsorg og anerkendende tilgang til børnene.

”De er gode til at spore evt. konflikter, styre

udenom og få løst situationen fornuftigt.”

”Det er en succesoplevelse for vores børn at

være i aflastning, de oplever så meget spæn-

dende og lærer/træner de sociale spilleregler

til at være sammen med jævn aldrende. Det

kunne vi forældre slet ikke tilbyde på samme

måde. Børnene kommer hjem med succesop-

levelser og får opbygget mere selvtillid”.

Karina vil gerne opfordre andre forældre

til først at tænke på de gode oplevelser, som

børnene får i aflastningen. Dernæst kan hun

med overbevisning i stemmen pointere, at

det er godt for hele familien, når forældrene

får muligheder for nogle rolige dage. ” Vi til-

lader os nu at turde slappe af og nyde det,

når børnene er i aflastning. Vi ved, at de er i

er trygge hænder og har det godt”.

PlejefamilierMange børn kommer også i aflastning hos

plejefamilier. Der er bestemt både fordele

og ulemper ved denne ordning. Fordelene

kan være, at det er i en mindre enhed og

typisk med færre børn og hermed mere ro.

Ulempen kan være, hvis der i plejefamilien

ikke er jævnaldrende til barnet i aflastning,

så der kan skabes kammeratskaber. Det ikke

altid, at et barn med ADHD har behov for

at forholde sig til en ny familie, men søger

andre børns selskab – præcis det, som ofte

er konfliktfyldt i deres hverdag.

I mine tidligere jobs som socialrådgiver har

jeg været i kontakt med flere forskellige

aflastningssteder. Jeg har besøgt aflastnings-

plejefamilier, netværksfamilier og private

opholdssteder, godkendt af kommunen. Jeg

har for nyligt taget kontakt til et aflastnings-

sted på Fyn, der hedder Aflastningstilbuddet

Fristedet og er et privat opholdssted. Jeg

ønsker at bringe information om, hvad det vil

sige at have børn i aflastning - i dette tilfælde

for børn med samme diagnose.

Samtale med lederen af et aflastningstilbudLederen af aflastningstilbuddet Fristedet,

Boye Talleruphus, fortæller, at behovet for

aflastning typisk opstår, når der over flere år

ikke er ”pusterum” i familien. Belastningerne

i familielivet parallelt med tid til deltagelse i

diverse møder omkring barnet, typisk i arbejds-

tiden, hvor der adskillige gange skal bedes fri/

afholdes feriedage m.v., er også opslidende.

I de fem år aflastningstilbuddet har eksi-

steret, har de erfaret, at det i opstarten kan

være svært for forældre at acceptere, at

deres barn/ung har behov for at komme i

aflastning og ikke mindst, at de selv som

forældre også har behov for aflastning. Det

er en helt normal reaktion. Han opfordrer til,

at forældrene tænker på barnets behov og

alle fordelene ved aflastningen: Børnene får

sociale kontakter og positive oplevelser med

jævnaldrende. De oplever, at de kan indgå i

aktiviteter på lige fod med de andre. Aktivite-

terne og samværet er nemlig voksenstyret og

tilrettelagt præcist ud fra, hvad de forskellige

børn kan magte og rumme.

Opstart til aflastningLederen fortæller, at der inden der træffes

afgørelse om aflastning hos dem, har været

aflagt besøg og givet grundig information

om stedet. Forældrene bliver aktivt inddraget

i visitationen. Der bliver vurderet, om dette er

det rette tilbud, og der bliver forventningsaf-

stemt. Når beslutningen er truffet, bliver der

lavet en opstartsplan, som tager individuelt

hensyn til barnets/den unges behov f.eks. en

blød opstart over flere weekender med og

uden overnatninger.

Han opfordrer til, at forældrene tæn-

ker på barnets behov og alle fordelene

ved aflastningen: Børnene får sociale

kontakter og positive oplevelser med

jævnaldrende.

Om forældresamarbejde Lederen: ” Fristedet prioriterer forældresam-

arbejde højt. Vi lægger op til, at forældre

både før og efter en aflastningsweekend

kan komme i kontakt med mig. Der kan være

behov for f.eks. at orientere om forhold, som

pædagogerne skal være opmærksom på og/

eller støtte deres barn/ung med.

Efter weekenden kontakter jeg de foræl-

dre, der har ønsker om dette og orienterer

om weekendens forløb. Forældrene er altid

velkomne til at kontakte mig”.

Forberedelse til aflastningsweekendenForberedelsen til en kommende aflast-

ningsweekend er arrangeret således, at

Fristedet sender en mail til forældrene og

børnene med et program for weekenden.

Strukturen for weekenden er velkendt og

indeholder de samme tider for søvn, spisning

og aktiviteter. Indholdet af aktiviteterne og

”ud af huset” er forskellige, men igen gerne

gentagelser fra tidligere oplevelser. De voks-

ne, som er ansvarlige for weekenden, er alle

pædagogisk uddannet og har viden om og

erfaringer med ADHD.

arbe

21

Besøg på et aflastningstilbud

Fristedet.

” Vi tillader os nu at turde slappe af og

nyde det, når børnene er i aflastning.

Vi ved, at de er i er trygge hænder og

har det godt”.

Af Jette Myglegaard, formand i ADHD-

foreningen

At blive mødt, at blive set, at blive forstået

og støttet er vigtigt for alle mennesker. Men

det er fuldstændigt afgørende for éns trivsel,

hvis man i sit liv har ekstra udfordringer på

grund af ADHD. En ung kvinde med ADHD

sagde en gang til mig, ”livet er ikke svært

- omgivelserne er” Hendes ord illustrerer

meget godt, at det er i mødet med omgivel-

sernes forventninger og krav, at hun mærker

sin ADHD mest.

Ofte er første skridt til at blive set og

forstået, at man selv kan beskrive sine van-

skeligheder, og selv kan komme med forslag

til videre handling. Det kræver, at man bruger

tid og energi på at lære om ADHD og på

at udforske, hvilken betydning ADHD har

i lige netop éns egen livssituation. Måske

kræver det også, at man har mulighed for

at sparre og udveksle idéer med andre, som

er i en lignende situation og har nogle af de

samme udfordringer i hverdagen. Derfor

udbyder ADHD-foreningen hvert år en lang

række kurser og temadage for mennesker

med ADHD inde på livet – hvad enten man

selv har ADHD, eller én af éns nærmeste har

det.

ADHD-foreningen har igennem mange

år arbejdet for, at mennesker med ADHD og

deres pårørende tidligt skal have øget forstå-

elsen for egen situation, skal have mere viden

om ADHD, og så skal de have redskaber til at

takle de udfordringer, ADHD tilfører livet. Vi

har med andre ord i ADHD-foreningen masser

af erfaring med, hvordan vi kan hjælpe men-

nesker med ADHD til at hjælpe sig selv. Hvert

år kommer hundredvis af børn, unge og voks-

ne på kurser, sommerlejre og workshops, hvor

de møder ligesindede og sammen lærer om

ADHD og om, hvordan man kommer videre i

en positiv udvikling. For viden og forståelse

er den bedste forbyggende indsats, så man

kan arbejde konstruktivt med udfordringerne

frem for at blive lagt ned af dem.

Et andet centralt sted, hvor viden, aner-

kendelse og forståelse kan være altafgø-

rende, er blandt de mange fagfolk, som hver

dag møder børn, unge og voksne med ADHD.

Viden, forståelse og anerkendelse kommer

ikke af sig selv, og det er ikke nok at sætte

sig til at vente på, at fagfolk og andre selv

opsøger den viden, der skal til. Vi har et fæl-

les ansvar for at reagere og få bragt den

nødvendige viden i spil.

På næste side kan du f.eks. læse om et

kursus til lærere, som vi afholder i januar

måned. Har du skolesøgende børn, opfordrer

vi dig til at klippe modstående side ud og

give den til dit barns lærer.

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om,

hvad der vil være bedst for dig, er du også

meget velkommen til at kontakte uddan-

nelseskoordinator Betina Mozart på bm@

adhd.dk eller tlf. 7021 5055.

Så skal vi nok hjælpe dig videre.

Viden og forståelse er den bedste for-

byggende indsats, så man kan arbejde

konstruktivt med udfordringerne frem

for at blive lagt ned af dem.

Viden og forståelse somforebyggende indsats

22

På Best Western Hotel Fredericia, Vestre

Ringvej 96, 7000 Fredericia.

TilmeldingDu kan tilmelde dig på www.adhd.dk under

menupunktet kurser (kursusnr. 02-14).

Kontakt: Uddannelseskoordinator Betina

Mozart på bm@adhd.dk eller tlf. 5372 9900.

Du kan også anvende QR koden herunder.

Inklusion er på alles læber i disse år og ofte

kobles problemerne omkring inklusion sam-

men med børn med ADHD og andre kognitive

forstyrrelser. Dette kursus sætter fokus på,

hvordan du som lærer eller pædagog kan

arbejde med disse børn og være med til at

gøre skolelivet bedre for alle parter.

Problemløsende inklusionProblemløsende Inklusion giver os værktøjer

til at afdække de behov, som er i den børne-

gruppe, vi står overfor. Med børnesynet, at

’børn gør det godt, hvis de kan’ får vi værktø-

jer, som vi kan anvende for at tilgodese disse

mangfoldige behov i vores undervisning og

pædagogiske praksis, uden at det påvirker

de øvrige børn negativt. En vigtig pointe er

netop, at de inklusionsværktøjer, der præsen-

teres på kurset, kommer en bred gruppe af

børn til gode. Samtidig vil kurset sætte fokus

på forældresamarbejdet, både med forældre

til børn der udfordres af vores almene praksis

og de andre børns forældre.

Kurset vil give idéer til, hvordan vi kan

skabe inkluderende fællesskaber både i klas-

sen og i forældregruppen.

Kurset præsenterer ny viden om børn

med ADHD og andre kognitive forstyrrelser

og giver med denne nye viden mulighed

for bedre at forstå børnegruppens dynamik

og udvikling. Deltagerne får nye værktøjer

i arbejdet med at skabe inkluderende fæl-

lesskaber.

Kurset vil veksle mellem oplæg, reflek-

sions øvelser og workshops. Det vil være

muligt at arbejde med udfordringer fra egen

praksis.

UnderviserJenny Bohr, uddannet lærer samt Master

i specialpædagogik og Advanced Trainer i

Samarbejdsbaseret problemløsning ved Cen-

ter for Collaborative Problem Solving, Boston,

Massachussets.

Tid og sted Tirsdag den 28. januar 2014 kl. 9 til onsdag

den 29. januar 2014 kl. 15.

Skoleliv med ADHD –et kursus for lærere og pædagoger

23

ADHD-foreningen

Pakhusgården 50

5000 Odense C

Tlf. 7021 5055

info@adhd.dk

www.adhd.dk

Nyt om uddannelse24

Konflikthåndtering er for alleKonflikter kommer alle ud for, det er en naturlig del af livet, men

der er som regel flere konflikter i familier med ADHD.

Som pårørende er du/I optaget af, hvordan konflikterne kan løses,

og hyppigheden af dem reduceres. Konflikter er slidsomme for

alle i familien, især når du/I ikke helt forstår, hvorfor og hvornår

de opstår.

Udtalelser fra kursister:

Børnebørn med ADHDVi har gennem længere tid haft en del efterspørgsler på undervisning og viden til bedsteforældre til børn med ADHD.Det har vi valgt at efterkomme, ikke mindst fordi vi ved, at det er hele familien, der bliver påvirket, når der én i familien, der har ADHD. Det har stor betydning i hverdagen, at der er flere i netværket, der har en udvidet forståelse for, hvad det vil sige at have ADHD. Vi har også erfaret, at der ofte er spørgsmål angående ADHD, som kan være svære at tale om, når der er stærke følelser involveret. Vi er også opmærksomme på at, ligesom det er vigtigt for forældre til børn med ADHD at sparre med andre forældre i samme situation, så er det naturligvis også vigtigt for bedsteforældre og anden nær familie.

Konflikthåndteringskurserne

er kurser, vi har kørt i flere år.

Det er kurser med et evigt

relevant og aktuelt indhold.

Konflikthåndtering giver dig

mulighed for at klare dig bed-

re i tilspidsede situationer.

Hvorfor tage et kursus i ADHD-foreningen? • Fordi viden er vejen frem, og vejen fører til forståelse.• Fordi du vil vide mere om ADHD.• Fordi du gerne vil opbygge et netværk med ligesindede. • Fordi du har gjort dig nogle erfaringer, både positive og nega-

tive, som du gerne vil dele med andre.• Fordi det er vigtigt for alle at være sammen med nogen, der

forstår dig, uden du behøver at forklare alt fra bunden af.• Fordi det giver dig fornyet styrke i hverdagen.• Det er alt sammen noget af det, vi kan give dig på vores kurser og meget, meget mere.

Vi har masser af viden og deler den gerne med

alle, som har brug for den personligt og/eller pro-

fessionelt. Hvad enten det er i skolen, fritiden, på

jobbet eller hjemme i familien.

Vi har en bred erfaring både i forhold til menne-

sker med ADHD og deres pårørende, samt for de

mange som møder ADHD i deres professionelle

virke.

Vi skræddersyr gerne forløb, så det passer ind i

din virkelighed.

For mere info kontakt Betina Mozart på bm@

adhd.dk

Jeg føler at jeg for første gang har en ide om,

hvordan mit barn med ADHD tænker.

Jeg har fået sat gang i en masse tanker, som jeg

glæder mig til at komme hjem og arbejde videre

med.

Har virkelig fået fyldt rygsækken op med

noget, jeg kan arbejde videre med.

Har fået vist, at der er andre veje at tage.

25

Kommende kurser For forældre og familienetværket

Emne Målgruppe Dato Sted Kursus nr.

Nydiagnosticeret

Basiskursus for forældre Forældre 1.-2. marts 2014 Sjælland 06-14

Nydiagnosticeret

Basiskursus for voksne Voksne med ADHD 15.-16. marts 2014 Sjælland 08-14

Konflikthåndtering 1 Forældre og familienetværket 7.-9. februar 2014 Jylland 05-14

Konflikthåndtering 2 Forældre og familienetværket 15.-16. marts 2014 Jylland 09-14

Udvidet Konflikthåndtering Forældre og familienetværket Del 1:

Del 1+2 31. jan. til 2. febr. 2014 Sjælland 03-14

Del 2:

8.-9. marts 2014 Sjælland 03-14

Støt dit voksne barn med ADHD Forældre til unge og 1.februar 2014 Fyn 04-14

voksne med ADHD

Redskaber til forældre med ADHD

Workshop Forældre med ADHD 8. marts 2014 Fyn 07-14

For bedsteforældre

Børnebørn med ADHD Bedsteforældre 18. januar 2014 Sjælland 01-14

For lærere og pædagoger

Skoleliv med ADHD Lærere og pædagoger 28.-29. januar 2014 Jylland 02-14

Der kan forekomme enkelte ændringer.

Scan QR-koden og kom direkte

ind på tilmeldingssiden

TilmeldingDu kan tilmelde dig på hjemmesiden: www.adhd.dk under menu-

punktet kurser, eller anvende nedenstående QR-kode.

Økonomisk støtteDet er muligt at søge dækning af kursusudgiften efter service-

lovens §41.

Når forældre søger et kursus om f.eks.:

• Unge med ADHD på vej til voksenlivet, kan det være relevant at

fortælle sagsbehandleren, at I som forældre forventer at få ny

viden og værktøjer ift. at takle de særlige teenageudfordringer,

den unge med ADHD kan have samt til at forberede jer på, hvad

der venter, når den unge bliver voksen.

• Konflikthåndtering, er det vigtigt, at I forklarer om de vanske-

ligheder, I har i det daglige, og at I forventer at få redskaber

og metoder med hjem, fordi kurset byder på både oplæg og

træning.

• Børn som for nylig fået ADHD-diagnosen, kan I fortælle sags-

behandleren, at kurset indeholder viden om det at have et barn

med ADHD, om søvnvanskeligheder og medicin samt bud på,

hvordan I som forældre bedre kan takle de daglige udfordringer.

Særligt for voksne med ADHDADHD-foreningen er bekendt med, at det kan være vanskeligt for

voksne at opnå økonomisk støtte til workshops og kurser. Det

er dog en forespørgsel værd. Du kan læse mere på www.adhd.dk

under menupunktet kurser, hvor du bl.a. kan finde vejledning og

forslag til en ansøgning til kommunen.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at

kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.

5372 9908 eller mail: socialrdg@adhd.dk

Yderligere oplysningerLæs mere: www.adhd.dk under menupunktet kurser.

Kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på mail:

bm@adhd.dk eller telefon 5372 9900.

26

ofte vendinger som ”den der” eller ”du ved,

hvad jeg mener”.

Matti har ordmobiliseringsvanskelighe-

der. Børn med denne type vanskeligheder

har typisk et alderssvarende ordforråd, men

kan have svært ved at finde de rigtige ord på

de rigtige tidspunkter.

Sådan hjælper du et barn medordmobiliseringsvanskelighederSænk antallet af situationer, hvor barnet skal

finde et bestemt ord her og nu.

• Stil spørgsmål med svarmuligheder.

• Stil ja/nej spørgsmål.

Sig starten af det ord, som barnet forsøger

at mobilisere.

• Leder barnet efter ordet “blyant”, siger

du “bly…” og ser, om barnet derved kan

mobilisere hele ordet.

Opfordre til at beskrive i stedet for at benæv-

ne ord

• Spørg ind til egenskaber, anvendelse,

udseende eller sammenhæng. Eksempel-

vis: “hvad lavede I der, hvor I var?” “hvad

brugte du den til?” “hvordan så den ud?”

Ordmobilisering er blot en af de sproglige

udfordringer, børn med ADHD kan opleve.

Josefine har narrative vanskelighederJosefine er en pige på 8 år. Hun går i 2. klasse

og elsker at fortælle sine forældre alt om,

hvad hun oplever i skolen. Forældrene har

desværre ofte svært ved at finde hoved og

hale i Josefines fortællinger. Hun sprin-

ger rundt i historien og udelader vig-

tige detaljer, som eksempelvis hvem

historien omhandler.

At fortælle en historie kræver

meget af fortælleren. Temaet skal

tydeliggøres for lytteren, og fortæl-

lingen skal organiseres kronologisk.

Samtidig skal historien fastholdes i

hukommelsen, mens den fortælles,

og de sætninger, der er nødvendige

for at lytteren forstår historien, skal

formuleres. Hele denne proces kan

være vanskelig for børn med ADHD.

Sådan hjælper du et barn mednarrative vanskelighederOpfordre til fortælling

• Jo mere træning jo bedre bliver fortæl-

leteknikken

Støt fortællingen ved at spørge ind til de

vigtige detaljer

• HVEM omhandler historien?

• HVAD sker der?

• HVOR foregår det?

Dialogisk læsning

• Læs bøger sammen og tal undervejs om

hvad der sker.

• Benyt også her pejlemærkerne HVEM,

HVAD og HVOR.

Genfortæling

• Opfordre til at genfortælle en læst historie.

• Dette er god træning, da historiens kendte

rammer nedsætter kravene til fortælleren.

Børn med ADHD kan også have andre sprog-

lige vanskeligheder end dem, der er beskrevet

her. Er du forælder til et barn med sproglige

vanskeligheder og har du brug for et råd, en

samtale eller en vurdering af det, du oplever,

er du velkommen til at skrive eller ringe til

ADHD-foreningens logopædiske rådgiver.

Camilla Nellemann

Logopædisk rådgiver

E-mail:cn@adhd.dk

Telefonnummer: 3154 0830

Telefontid: Tirsdag kl. 20.00 – 21.30

Læs mere på adhd.dk

For yderligere information:Diane German. http://www.wordfinding.

com/

Mark Bertin. That’s ADHD again? You Don’t

Say! Listen Closely and Hear the Ef-fects of

ADHD on Communication. Huffington Post.

Rosemary Tannock. Language and mental

health disorders: The case of ADHD. Syner-

gies: Interdisciplinary communications

2004/2005.

Af Camilla Nellemann

Logopædisk rådgiver ADHD-foreningen

Børn med ADHD er i øget risiko for at have sproglige vanskelig-heder. Oplever du, at dit barn er sprogligt udfordret, er der heldigvis meget, du selv kan gøre for at støtte den sproglige udvikling. Måske kan du nikke genkendende til de vanskelighe-der, som Josefine og Matti her oplever.

Matti har ordmobiliseringsvanskelighederMatti er en dreng på 7 år, der har ADHD.

Mattis familie og lærere har bemærket, at

han ofte bruger lang tid på at få sagt det,

han gerne vil sige. Han holder mange pauser

i sin tale og siger for eksempel agurk, når

han vil sige gulerod. Samtidig bruger han

ADHD og sproglige vanskeligheder Er du forælder til et barn med sproglige vanskeligheder?

27

Vi har brug for din støtteDa kun 19% af ADHD-foreningens samlede indtægter kommer fra

offentlige midler, har vi brug for din hjælp og støtte.

Hjælp os med at hjælpe andre. Når du støtter ADHD-foreningen,

kan du trække hele dit bidrag fra i skat.

ADHD-foreningen er godkendt af myndighederne (iht. Ligningslovens §8A),

derfor vil dit støttebidrag blive indberettet til SKAT.

Husk blot at oplyse dit CPR-nummer.

Du kan støtte os på hjemmesiden under punktet ”støt os”.

Eller indsætte dit bidrag på konto 3574 3266623534

Har din organisation eller virksomhed

lyst til at støtte vores arbejde næste år?

I ADHD-foreningen hører vi altid gerne på små eller store forslag, som kan støtte

vores arbejde. Bidrag til foreningens arbejde kan f.eks. være med løbende økonomisk

støtte, enkeltbidrag og sponsorater eller støtte i form af gratis ydelser og produkter.

Vi har masser af gode idéer til måder, hvorpå der kan gøres mere for at hjælpe

mennesker med ADHD. Idéer som måske bare lige mangler et lille skub eller lidt

finansiering for at komme ud over rampen.

Så hvis du selv - eller din organisation eller virksomhed - vil styrke jeres sociale profil

ved at støtte ADHD-foreningen, så kontakt os og få en snak om mulighederne.

Facebook hjælper dig med at holde forbindel-sen ved lige med ADHD-foreningen

Vidste du at...ADHD-foreningen har både en Facebook-

side og en Facebook-gruppe?

På siden finder du fortrinsvis faglig

oplysning og forskellige opslag. Det er

for det meste ADHD-foreningen selv,

der slår op eller forhåndsgodkender på

denne side.

I gruppen er der mere vægt på, at det er

dig selv, der kommer med spørgsmål og

indlæg. Der vil også være opslag om kur-

ser, spørgeskemaer, oplysninger om for-

skellige arrangementer og meget andet.

Find os på Facebook. Søg på

ADHD-foreningen på Facebook, så

dukker både gruppen og siden op.

Mød os på Facebook

29

ADHD-foreningen ønskergod jul og godt nytår … til alle vores mange fantastiske og dedikerede frivillige, uden hvem foreningen ikke

kunne eksistere

… til alle de fonde, som har bidraget med økonomiske midler

… til alle de organisationer, personer og virksomheder, der på den ene eller anden

måde har støttet vores arbejde

I fællesskab har vi i 2013 har vi gjort en forskel for rigtig mange børn, unge og voksne

med ADHD og for deres familier.

Tak for hjælpen til alle – vi tales ved i det nye år

Kik ind i ADHD-foreningens webbutik: www.adhd.dk eller

endnu nemmere, scan koden her:

Alle priser er inkl. forsendelse.

Gaven er flot pakket ind i julepapir lige til at lægge under juletræet.

Men hvis den skal være fremme inden juleaften, skal du bestille

senest den 19. december 2013 kl. 23.59.

Har du brug for hjælp til at handle, kontakt Birgit Løvendahl på telefon 7021 5055

eller mail: bl@adhd.dk

Er du i sidste øjeblik med julegaven? Skal vi hjælpe dig?

Mangler du nogen

at snakke med?Så klik ind på:

www.paaliniemedadhd.dk

Glæd én

du holder af med et gavekort til et af ADHD-forenin-

gens kurser, og modtageren vil efter

eget valg kunne indløse det til ADHD-

foreningens arrangementer/kurser.

Bestil det på adhd.dk i webbutikken, eller

kontakt Birgit Løvendahl og hør nær-

mere på mail: bl@adhd.dk

31

Lokalafdelingernes formål er at skabe forståelse for og

faktisk forbedring af forholdene for mennesker med

ADHD og deres pårørende.

Er du i tvivl om, hvilken lokalafdeling, du tilhører, er du velkom-

men til at kontakte sekretariatet på telefon 70 21 50 55 eller

mail til Birgit Løvendahl på mailadressen: bl@adhd.dk

Yderligere oplysninger om generalforsamlingerne kan du finde

på lokalafdelingernes egne hjemmesider: www.adhd.dk/lokal-

afdelinger eller ved at kontakte lokalafdelingen på telefon,

sms eller mail.

FynTlf. 6613 2869 – mail: fyn@adhd.dk

Tid: Lørdag den 8. februar 2014.

Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Tlf. 6017 9454 – mail: lgv@adhd.dk

Der udsendes brev til alle medlemmer om generalforsamlingen

senest 3 uger før den finder sted.

MidtvestjyllandTlf. 2252 8912 – mail: vest@adhd.dk

Tid: Lørdag den 22. februar 2014 kl. 13.00-15.00.

Sted: Silkeborg.

MidtøstjyllandTlf.: 2690 5073 – mail: aarhus@adhd.dk

Tid: Søndag den 2. februar 2014.

Sted: Psykiatrisk Hospital, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Nordjylland Tlf.: 2218 0055 – mail: nord@adhd.dk

Tid: Søndag d. 26. januar 2014 kl. 11.00 - 14.00.

Sted: Hjallerup skole, Idrætsalle 6, 9320 Hjallerup.

NordsjællandTlf.: 5299 2902 – mail: nordsjaelland@adhd.dk

Tid: Torsdag den 23. januar 2014, kl. 19.00-21.30.

Sted: Frivilligcenter Hillerød, Kedelhuset, lokale 2, Fredensvej

12 C, 3400 Hillerød.

Næstved, Faxe, StevnsTlf.: 5088 9870 – mail: nfs@adhd.dk

Tid: Søndag den 26. januar 2014, kl. 16.30-18.00.

Sted: Futuracaféen, Frivillighedscenteret, Farimagsvej 22, 4700

Næstved.

Storkøbenhavn (inkl. Bornholm)Tlf.: 6131 3567 – mail: storkbh@adhd.dk

Tid: Tirsdag den 28. januar 2014 kl 19.00-21.30.

Sted: Kulturstationen, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse.

SydjyllandTlf.: 2620 3081 – mail: sydjylland@adhd.dk

Tid: Lørdag den 22. februar 2014 kl. 10.00.

Sted: Vejen Idrætscenter.

SønderborgTlf.: 3082 6400 – mail: soenderborg@adhd.dk

Tid: Torsdag den 27. februar 2014 kl. 20.00

Sted: Sundhedscentrets kantine, Grundtvigs Allé 150, 6400

Sønderborg.

SønderjyllandTlf.: 2970 4032 – mail: soenderjylland@adhd.dk

Tid: Onsdag den 26. februar 2014.

VestsjællandMail:vestsjaelland@adhd.dk eller formand@adhd-vestsj.dk

Tid: Lørdag den 25. januar 2014 kl. 13.00- ca. 17.00.

Sted: Stenlille kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille.

ØstsjællandTlf.: 2714 0045 – mail: oestsjaelland@adhd.dk

Tid: Onsdag den 5. februar 2014 kl. 18.30.

Sted: Solrød Aktivitetscenter, Solrød Center 85, 2680 Solrød

Strand.

- Du har også noget at sige ADHD-foreningens lokalafdelinger afholder generalforsamling inden den 1. marts

Mød op og giv din mening til kende

33LOKALAFDELINGER

Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger

Se under Storkøbenhavn.

GeneralforsamlingDer udsendes brev til alle medlemmer om generalforsamlingen

senest 3 uger før den finder sted .

Netværkscafé i Lolland kommuneTid og sted: Sidste tirsdag i hver måned, kl. 19.00-21.00 i Maribo,

Sundhedscentret, Sdr. Boulevard 84 st., 4930 Maribo.

Vi tilbyder grupper for søskende, unge, kvinder med ADHD, mænd

med ADHD og pårørendegruppe. Minimum alder er 13 år for at

deltage i grupperne. Der er altid mindst 3 fra bestyrelsen tilstede

samt gratis kaffe og nybagt kage.

Familienetværkscafé i Guldborgsund kommuneTid og sted: 1. søndag i hver måned, kl. 13.00-16.00, Friserhuset,

Frisegade 25, 4800 Nyk. F.

Dette tilbud er fortrinsvis benyttet af familier. Her er der rig mulig-

hed for, at børnene kan hygge sig med kreative aktiviteter eller spil.

Forældrene kan få en snak med ligesindede eller søge information

via vores skriftlige materiale. Vi er altid 2 fra bestyrelsen og 1-2

unge piger til at lege med børnene. Vi byder på gratis kaffe og kage.

GeneralforsamlingLørdag den 8. februar 2014. Dagsorden, tid og sted udsendes på mail

senere og vil kunne læses på hjemmesiden.

Er der ønsker om kurser eller arrangementer, skriv til: mail til fyn@

adhd.dk

Bestyrelsen håber på stort fremmøde til vore arrangementer i 2014.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

B O R N H O L MR E G I O N H O V E D S T A D E N

➠

R E G I O N S Y D D A N M A R K

Formand: Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV, tlf. 6613 2869

E-mail: fyn@adhd.dk

F Y N

R E G I O N S J Æ L L A N D

Formand Chanie Susanna Dybdahl

Kærstrupvej 1, 4960 Holeby

Tlf. 6017 9454

E-mail: lgv@ahd.dk

L O L L A N D , G U L D B O R G S U N D O G V O R D I N G B O R G

35LOKALAFDELINGER

➠

ADHD-foreningen, Midt-Vestjylland indkalder hermed til ordinær

generalforsamling lørdag den 22. februar 2014 kl.13-15.

Generalforsamlingen afholdes i Silkeborg, lokale oplyses på vores

hjemmeside.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere

2. Formandens beretning

3. Det reviderede regnskab for 2013 fremlægges til godkendelse

4. Budget for det kommende kalenderår (2015) til drøftelse og

godkendelse

5. Status for indeværende kalenderår (2014) til drøftelse

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg til bestyrelsen.

Formanden er ikke på valg i lige år.

GeneralforsamlingTid og sted: Søndag den 2. februar 2014, Psykiatrisk Hospital, Skov-

agervej 2, 8240 Risskov. Nærmere oplysninger annonceres på hjem-

mesiden. Vel mødt.

ForældregrupperÅrhus: Mette Krag Jensen tlf. 8622 8912 eller Else Hedegaard tlf.

8615 7380.

Tid og sted: Den 3. tirsdag i hver måned, kl. 19.30-21.30 i De9 lokaler,

Skovagervej 2, indgang 79 eller 34, 8240 Risskov.

Randers og Omegn: Lene M Kjærsgaard 8645 2350, tklk@mail.dk

Tid: Den første tirsdag i hver måned, kl. 19-21.30, undtagen juli og

december.

Sted: Underværket, Stemansgade 9c, 8900 Randers, lokale: Frivil-

lighedsværket.

Odder: Tid og sted: 3.tirsdag hver måned, kl. 18.30-20.30. Frivillig

gruppeleder er tilknyttet.

Tilmelding: Tlf. 3084 3480 eller mail: post@frivilligcenter-odder.dk

Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. (Lenette og Jørgen er

på valg og ønsker genvalg

Valg af 1 suppleant for 1 år. (Hanne er på valg og ønsker genvalg)

8. Valg af revisor og revisorsuppleant for en 1-årig periode

9. Evt.

Vi holder i forlængelse af generalforsamlingen foredrag, se vores

hjemmeside for nærmere info. Tilmelding:vest@adhd.dk eller 2252

8912.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen Susanne Dall, formand

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

Formand: Susanne Raffnsøe Dall

Hedeskrænten 92, 8800 Viborg, tlf. 2252 8912

E-mail: vest@adhd.dk

M I D T - V E S T J Y L L A N D

Familiecafé i Vordingborg kommuneTid og sted: Sidste søndag i hver måned, kl. 13.00-16.00, Kastrup skole.

Dette tilbud fungerer som tilbuddet i Nykøbing F. Forskellen er, at

her er dejlige grønne udendørs områder med legeplads og boldbane.

Her er der altid 2 fra foreningen tilstede.

GenereltFind os på Facebook, hvor du kan finde info

om arrangementer, materiale osv.

Barcode til vores gruppe:

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsenR E G I O N M I D T J Y L L A N D

M I D T - Ø S T J Y L L A N D

Formand: Søren Zastrow

Kirstinelystvej 15, 8300 Odder, tlf. 2690 5073

E-mail: aarhus@adhd.dk

37LOKALAFDELINGER

GeneralforsamlingTid og sted: Søndag d. 26. januar 2014 kl. 11.00-14.00, Hjallerup skole,

Idrætsalle 6, 9320 Hjallerup. Der serveres en let frokost.

FacebookMeld dig ind i vores Facebook gruppe ”ADHD Nord” og følg med i

hvad der sker i dit lokalområde.

Læs mere på adhd.dk under lokalafdelinger, hvor du kan finde infor-

mation om grupper, kurser og andre arrangementer/aktiviteter.

KursusTid og sted: 15. januar 2014.

Underviser: Henrik Rindom, psykiater, overlæge og misbrugskon-

sulent.

Følg med på Facebook og hjemmesiden for yderligere information

om tid, sted og tilmelding.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

Unge med ADHDHorsens: Er du mellem 18-25 år? Så er selvhjælpsgruppen måske

noget for dig? Gruppen mødes hver 14. dag i Sund By, Åboulevar-

den 52. Yderligere information: Horsens Sund By, 7629 3675 eller:

sundby@horsens.dk

Århus: Kontakt Selvhjælp Århus, 8612 1272.

Randers og Omegn: Kontakt Selvhjælp Randers, 2945 1744 eller

majbritt@selvhjaelpranders.dk

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

Horsens og Omegn: Ulla Lysdal 2873 0765.

Tid og sted: 3. tirsdag hver måned, kl. 19-21 i Sund By butikken,

Åboulevarden 52. Horsens.

Norddjurs/Syddjurs: Facebook, gruppen ADHD – Norddjurs, eller

kontakt Signe 2364 2392, signe-jac@gmail.com

Voksne med ADHDHorsens: Caféaftener sidste torsdag i hver måned, kl. 19-22, Sund By

butikken, Åboulevarden 52, 8700.

Yderligere information: Selvhjælp i Horsens Sund by, 7629 3675.

sundby@horsens.dk eller læs på www.horsenssundby.dk

Århus: Café første søndag i hver måned kl. 19-21, Grønnegade 80,

Aarhus C.

Yderligere information: Selvhjælp Århus 8612 1272.

Favrskov: Kontakt Helle Videriksen 5156 6383 eller Inger Hansen

2925 6584. Stationsstræde 51 1.sal Hadsten (personalet fra ADHD

bostøtten deltager)

Skanderborg: Kontakt Selvhjælp Skanderborg: 2362 8002 eller post@

selvhjaelpskanderborg.dk

Randers: Kontakt selvhjælp Randers:2945 1744 eller majbritt@selv-

hjaelpranders.dk

Region MidtøstjyllandVi er et netværk af voksne med ADHD, der mødes i Århus og omegn

til uformel hygge og samvær med ligestillede. Vi mødes via Facebook.

Ansøg mig om venskab på Facebook og jeg vil tilføje jer. Anna A H

Ottendahl.

Pårørende til voksne med ADHDHorsens: Sund By Åboulevarden 52, 8700 Horsens.

Yderligere information: Selvhjælp, Horsens Sund By, tlf. 7629 3675,

mail: sundby@horsens.dk eller www.horsenssundby.dk

Favrskov: Kontakt Helle Videriksen 5156 6383 eller Inger Hansen

2925 6584. Stationsstræde 51 1.sal Hadsten (personalet fra ADHD

bostøtten deltager)

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

Formand: Alex Junker Pedersen

Tryvej 30, 9320 Hjallerup

E-mail: nord@adhd.dk

Tlf. 2218 0055

N O R D J Y L L A N D

39LOKALAFDELINGER

Giv politikerne noget at arbejde med Indkaldelse til generalforsamling i ADHD-foreningen, Storkøbenhavn

og Bornholm.

Tid og sted: Tirsdag 28. januar 2014 kl. 19.00-21.30, Kulturstationen

Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse.

Dagsorden efter vedtægterne.

Særligt indbudte gæster: Formand for ADHD-Foreningen Jette

Myglegaard samt politikere i region og kommuner i vores område.

Vi følger op på kommunal- og regionsvalget og inviterer lokale poli-

tikere til ”politisk samtalesalon”: ”Hvordan kommer vi videre med at

lave bedre indsatser for mennesker med ADHD?”

Mød op og bliv hørt!

NetværksgrupperMødested: Valdemarsgade 33 Kld. 1665 København V

Unge med ADHD - for unge mellem 14-18 årMødes en lørdag om måneden.

Kontaktperson: Frede Muxoll, mail: fmuxoll@gmail.com

Mødre med ADHD Mødes en gang om måneden.

Kontaktpersoner: Ann C. Ramfeldt, mail: Ramfeldt@gmail.com og

Dorthe Muxoll, mail: dorthe_muxoll@hotmail.com

Voksne med ADHDMødes sidste torsdag i hver måned kl. 19.00-22.00

Kontaktperson: Frede Muxoll, mail: fmuxoll@gmail.com

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

7. Valg til bestyrelsen af 4 medlemmer.

Hvert år, valg af minimum 1 medlem for en 2-årig periode

Kasserer Jeannie Kristensen og bestyrelsesmedlem Annja Hansen

er på valg i år. (Annja Hansen modtager genvalg, Jeannie Kristensen

genopstiller ikke)

Valg af en 1. og 2. suppleant for en 1-årig periode.

8. Valg af revisor og revisorsuppleant for en 1-årig periode.

9. Eventuelt.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling

skal indsendes, så de er formanden i hænde senest 14 dage før

generalforsamlingen.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

Hvad man selv kan gøre, når der er ADHD i familien?Tid og sted: Søndag den 26. januar 2014 kl. 13-16, Futuracafeen,

Frivillighedcenteret, Farimagsvej 22, 4700 Næstved.

Oplægsholder: Ingrid Sindø, psykiater og forfatter.

Hendes erfaring er, at det for tiden er svært at få tilstrækkelig hjælp

af ”systemet”, så man er nødt til at blive bedre til at hjælpe sig selv,

som familie. Ingrid Sindø har en bred terapeutisk uddannelse med

hovedvægt på kognitiv adfærdsterapi.

Tilmelding: nfs@adhd.dk eller via sms på tlf.: 5088 9870.

Pris: Medlemmer: gratis, ikke-medlemmer 100 kr.

GeneralforsamlingMød op til vores generalforsamling og ”Gør en forskel for mennesker

med ADHD”. Søndag den 26. januar 2014, Futuracaféen, Frivilligheds-

centret, Farimagsvej 22, 4700 Næstved.

Foredrag fra kl. 13-16, generalforsamling fra kl. 16.30- ca. 18.00 inkl.

mad.

Generalforsamlingen er kun for medlemmer. Husk dog tilmelding,

da der serveres smørrebrød.

Vi har brug for nye kræfter i lokalafdelingen. Mød op og kom gerne

med din idé til, hvordan vi kan gøre afdelingen mere levende. Du

kan fx være med til at påvirke, hvilke aktiviteter vi skal planlægge

det næste år.

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.

4. Budget for det kommende kalenderår til drøftelse og godkendelse.

5. Status for indeværende kalenderår til drøftelse.

6. Behandling af indkomne forslag.

Bestyrelsen foreslår, at lokalafdeling NFS opløses som selvstændig

afdeling. I stedet ønsker bestyrelsen, at NFS bliver en del af LGV

(Lolland, Guldborgsund og Vordingborg).

R E G I O N H O V E D S T A D E N

Formand: Anders DinsenEspegårdsvej 20 A, 2880 Bagsværd, tlf. 61 31 35 67

E-mail: storkbh@adhd.dkWeb: adhd.dk/lokalafdelinger/storkoebenhavn

S T O R K Ø B E N H A V N ( i n k l . B o r n h o l m )R E G I O N S J Æ L L A N D

Formand: Pia BakkegaardKorshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,

tlf. 5088 9870E-mail: nfs@adhd.dk

N Æ S T V E D , F A K S E O G S T E V N S

Generalforsamling Tid og sted: 23. januar kl. 19.00-21.30, Kedelhus 2, Frivilligcenter Hil-

lerød, Fredensvej 12C, 3400 Hillerød

Oplysninger om alle vores aktiviteter kan findes på hjemmesiden

under lokalforeninger.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen Erik Jørgensen, formand

R E G I O N H O V E D S T A D E N

Formand: Erik Jørgensen

Kulhusvej 53, 3630 Jægerspris, tlf. 52 99 29 02

E-mail: nordsjaelland@adhd.dk

N O R D S J Æ L L A N D

41LOKALAFDELINGER

GeneralforsamlingGlæd jer til årets generalforsamling, som denne gang afholdes som

en fest, ”Generalfest”. Sæt derfor kryds i kalenderen den 26. februar

2014. Nærmere info på vores hjemmeside og via mail.

Netværksgrupper i SønderjyllandVoksne med ADHD i Haderslev er pt. i bero, da vi søger en tovholder.

Kontakt: Lone, mobil 2673 4010.

Voksne med ADHD i Aabenraa: Mødes anden tirsdag i hver måned, kl. 19.30-21.30, Reberbanen 3-5,

6200 Åbenrå. Kontakt: Zabrina, mobil 3126 1959 .

For yderligere info se www.adhd.dk under lokalafdelinger, eller på

Facebook i gruppen ”ADHD Sønderjylland”. Husk vi kan altid bruge

ekstra hænder.

Send en julehilsenSend en julehilsen til soenderjylland@adhd.dk og deltag i lodtræknin-

gen om 1 års gratis medlemskab af foreningen. Vinderen udtrækkes

på generalforsamlingen.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Formand Niels Smedegaard byder velkommen

2. Valg af dirigent, referent og stemmetællere

3. Bestyrelsens beretning

4. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse

5. Budget for det kommende kalenderår fremlægges til drøftelse

og godkendelse

6. Status for indeværende år til drøftelse

7. Behandling af indkomne forslag

8. Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg: Minna Hallberg, Brian Iversen,Karin Hauge

Valg af 1. og 2. suppleant for en 1-årig periode (På valg: Lene Bæk

Mortensen)

Valg af revisor og revisorsuppleant for en 1-årig periode (På valg:

Anders Ottobrøker )

9. Eventuelt

Forslag skal være skriftlige og formanden i hænde senest 14 dage

før generalforsamlingen. Kan sendes til soenderborg@adhd.dk

Foredrag om inklusionSæt kryds i kalenderen den 13. marts 2014, hvor Jan Have Odgaard

holder foredrag om inklusion. Hold øje med hjemmeside, Facebook

og næste blad. Foredraget er helt aktuelt og tager afsæt i konkrete

erfaringer. Det er værdifuldt for både forældre og professionelle.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

R E G I O N S Y D D A N M A R K

Formand: Lone Bech

Lansenervej 1, 2. sal, 6100 Haderslev, tlf. 29 70 40 32

E-mail: soenderjylland@adhd.dk

S Ø N D E R J Y L L A N D

R E G I O N S Y D D A N M A R K

Formand: Niels J. Smedegaard

Midtkobbel 22, 6440 Augustenborg, tlf. 30 82 64 00

E-mail: soenderborg@adhd.dk

S Ø N D E R B O R G

GeneralforsamlingVi indbyder hermed til ordinær generalforsamling i ADHD-Foreningen

Sønderborg.

Tid og sted: Torsdag den 27. februar 2014, kl 20.00, i Sundhedscen-

terets kantine, Grundtvigs Allé 150, 6400 Sønderborg.

GeneralforsamlingLørdag den 22. februar 2014 kl. 10.00

Der vil være aktiviteter for børn og unge, mens de voksne er til

generalforsamling. Vi mødes i Vejen Idrætscenter. Idrætscenteret

stiller instruktører til rådighed og af hensyn til planlægning er det

nødvendigt at få en tilmelding af børn. Læs mere og tilmeld jer på

hjemmesiden www.adhd.dk under lokalafdelinger.

Med følgende dagsorden indkaldes der til ordinær generalforsamling

i ADHD-Foreningen–lokalafdeling Sydjylland, lørdag den 22. februar

2014, kl. 10.00 i Vejen Idrætscenter.

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.

4. Budget for det kommende kalenderår til drøftelse og godken-

delse.

5. Status for indeværende kalenderår til drøftelse.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. I ulige årstal valg af formand for en 2 årig periode.

(Jens Peter Ravn er ikke på valg).

8. Valg til bestyrelsen

1. Valg af bestyrelsesmedlemmer for to år

Bo Dæncker er på valg – modtager gerne genvalg

Camilla Byg er på valg – modtager gerne genvalg

Dorte Møller Vistesen er ikke på valg

Lars Mouritzen er ikke på valg

Susan Pedersen er ikke på valg

2. Valg af 1. og 2. suppleant – for 1 år

9. Valg af revisor og revisorsuppleant for en 1-årig periode.

10. Eventuelt.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal indsendes, så de er formanden for lokalafdelingen i hænde senest

14 dage før generalforsamlingen.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

R E G I O N S Y D D A N M A R K

Formand: Jens Peter Ravn

Risbøge 18, 6640 Lunderskov, tlf. 26 20 30 81

E-mail: sydjylland@adhd.dk

S Y D J Y L L A N D

43

R E G I O N S J Æ L L A N D

Formand: Jannie NyholmKontakt: Næstformand Brian Mørch

Borrevænget 4, 2680 Solrød Strand, tlf. 2714 0045E-mail: oestsjaelland@adhd.dk

Ø S T S J Æ L L A N D

Bestyrelsen Formand Jannie Nyholm

Næstformand Brian Mørch Tlf.nr: 2714 0045

Bestyrelsesmedlem/Kasserer Greta Autrup

Bestyrelsesmedlem Dorthe Sørensen

Bestyrelsesmedlem Helgi Andersen

Bestyrelsesmedlem Inge Volder

Suppleant Per Bülow Sørensen

Suppleant Kenny Volder

Webmaster Lasse Friis Christiansen

Mød os her: www.adhd.dk – under lokalafdelinger/oestsjaelland,

eller: www.adhd-oestsj.dk

GeneralforsamlingTid og sted: Onsdag den 5. februar 2014 kl. 18.30 i Solrød Aktivitets-

center, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand.

I forbindelse med generalforeningen vil der være to spændende

oplæg omkring inklusion - et fra en specialskole og et fra en ”normal”

folkeskole. Yderligere oplysninger, se vores hjemmeside.

Netværksgrupper Da der har været stor efterspørgsel på netværksgrupper, bliver de

igangsat i januar.

FacebookBesøg os på Facebook: adhd østsjælland.

ADHD og sikker inklusion Tid og sted: Torsdag den 6. marts 2014 kl. 19.00, Greve Medborgerhus.

Det bliver en uforglemmelig aften, hvor politikere, pårørende, og de,

som selv har ADHD inde på livet, har mulighed for at deltage. At få

input til at bære det rigtige og sunde ansvar for sikker inklusion er

et af de emner, vi skal berøre.

CaféTid og sted: Sidste torsdag i hver måned kl. 19.30, Kornerups Vænge

9. (Psyk info´s lokaler). Helgi står for caféen og hyggen. Vi glæder og

os til at se nye ansigter.

Tilmelding ikke nødvendig.

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

Generalforsamling Tid og sted: Lørdag den 25. januar 2014 kl. 13.00-ca.17.00, Stenlille kul-

turhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille.

Vi starter med et foredrag med Bo Sørensen, som fortæller om, hvilken

forskel det har gjort i hans liv, at han har fået diagnosen ADHD, og hvordan

han selv har arbejdet med sin ADHD via mindfulness.

Tilmelding: Senest den 18. januar 2014 til: formand@ADHD-Vestsj.dk

Kun medlemmer, der har betalt kontingent for indeværende år, har

stemmeret på generalforsamlingen, jf. vedtægternes §5, stk. 6. Men

alle er velkomne.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Godkendelse af det reviderede regnskab for 2013.

a. Regnskab udleveres på generalforsamlingen.

4. Budget for 2014 til drøftelse og godkendelse.

5. Status for 2014 til drøftelse.

6. Behandling af indkomne forslag.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes,

så de er lokalafdelingen i hænde senest 14 dage før generalforsam-

lingen, jf. vedtægternes §5, stk. 8.

7. Valg til bestyrelsen:

a. Valg af bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode.

b. Valg af en 1. og 2. suppleant for en 1-årig periode.

8. Valg af revisor og revisorsuppleant for en 1-årig periode.

9. Eventuelt.

Hvis du ikke får nyheder på mail fra os, så send din mailadresse sammen

med dit medlemsnummer til: formand@adhd-vestsj.dk

Café HolbækTid og sted: 1. ”hverdags-torsdag” i måneden, kl. 19.00-21.30, Børne-og

ungdomspsykiatriens lokaler, Birkevænget 3, st., 4300 Holbæk.

Café-StenlilleTid og sted: 2. ”hverdags-torsdag” i måneden, kl. 19.00-22.00, Stenlille

kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille.

Tilmelding: Cafe-Holbaek@adhd-Vestsj.dk eller Cafe-Stenlille@adhd-

Vestsj.dk

ADHD-foreningen, Vestsjælland er vært ved en kop kaffe, te eller varm

kakao. Derudover er der mulighed for at købe sodavand og kage til ind-

købspris. Vi skaber mulighed for, at man kan udveksle erfaringer med

andre med ADHD.Se datoerne på www.adhd-vestsj.dk

Glædelig jul og godt nytår.

Venlig hilsen bestyrelsen

R E G I O N S J Æ L L A N D

Formand: Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5, 4560 Vig

E-mail: lokal@adhd-vestsj.dk

V E S T S J Æ L L A N D

Er du flyttet?Husk at oplyse din nye adresse til ADHD-foreningen på

tlf. 7021 5055 eller e-mail: bl@adhd.dk

Du kan også sende din flyttemeddelelse til:

ADHD-foreningen, Pakhusgården 50, 5000 Odense C

ADHD-FORENINGENSHOVEDBESTYRELSEJette Myglegaard

Jan Høj Sørensen

Erik Jørgensen

Anne Marie Geisler Andersen

Jenny Bohr

Erik Pedersen

Maja Højgaard

Anette Troelsen

Dorthe Nielsen

Kirsten Højsgaard Fogh

Tina Vaarning

Niels Hass

Hanne Madsen

ADHD-FORENINGENSFORMANDSKABFormand Jette Myglegaard

E-mail: formanden@adhd.dk

Næstformand Jan Høj Sørensen

NordsjællandFormand Erik Jørgensen

Kulhusvej 53

3630 Jægerspris

Tlf. 5299 2902

nordsjaelland@adhd.dk

Storkøbenhavn (incl. Bornholm)Formand Anders Dinsen

Espegårdsvej 20 A

2880 Bagsværd

Tlf. 6131 3567

storkbh@adhd.dk

bestyrelsen@adhdstorkbh.dk

Lolland, Guldborgsundog VordingborgFormand Chanie Susanna Dybdahl

Kærstrupvej 1

4960 Holeby

Tlf. 6017 9454

lgv@adhd.dk

Næstved, Fakse og StevnsFormand Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk

4700 Næstved

Tlf. 5088 9870

nfs@adhd.dk

VestsjællandFormand Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5

4560 Vig

lokal@adhd-vestsj.dk

ØstsjællandFormand Jannie Nyholm

Kontakt: Næstformand Brian Mørch

Borrevænget 4

2680 Solrød Strand

Tlf. 2714 0045

oestsjaelland@adhd.dk

FynFormand Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4

5250 Odense SV

Tlf. 6613 2869

fyn@adhd.dk

SydjyllandFormand Jens Peter Ravn

Risbøge 18

6640 Lunderskov

Tlf. 2620 3081

sydjylland@adhd.dk

SønderborgFormand Niels J. Smedegaard

Midtkobbel 22

6440 Augustenborg

Tlf. 3082 6400

soenderborg@adhd.dk

SønderjyllandFormand Lone Bech

Lansenervej 1, 2. sal

6100 Haderslev

Tlf. 2970 4032

soenderjylland@adhd.dk

Midt-VestjyllandFormand Susanne Raffnsøe Dall

Hedeskrænten 92

8800 Viborg

Tlf. 2252 8912

vest@adhd.dk

Midt-ØstjyllandFormand Søren Zastrow

Kirstinelystvej 15

8300 Odder

Tlf. 2690 5073

aarhus@adhd.dk

NordjyllandFormand Alex Junker Pedersen

Tryvej 30

9320 Hjallerup

Tlf. 2218 0055

nord@adhd.dk

R E G I O N S J Æ L L A N D

R E G I O N H O V E D S T A D E N

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

R E G I O N S Y D D A N M A R K

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTID:Mandag, onsdag, torsdag og

fredag kl. 9-12 og 12.30-14

Tirsdag 10-12 og 12.30-14

RÅDGIVNING:

Socialrådgiver Kirsten Nørgaard.

Tlf. 5372 9908

Tirsdag kl. 14-18.30

Torsdag-fredag kl. 9-14

Mail: socialrdg@adhd.dk

FORÆLDRERÅDGIVNING OMBØRNS SPROGLIGE UDVIKLINGLogopædisk rådgiver

Camilla Nellemann

Tlf. 3154 0830

Tirsdag kl. 20-21.30

Mail: cn@adhd.dk

ADHD STÅR FORAttention Deficit Hyperactivity

Disorder. Diagnosen findes i det

amerikanske diagnosesystem

DSM-IV. ADHD indebærer, at der

er afvigelser inden for områ-

derne opmærksomhed, aktivitet

og impulsivitet.

L O K A L A F D E L I N G E R