7
Ulvehytten er fantastisk spændende og anderledes overnatningsmulighed i Knuthenborg Safaripark. Herunder finder I en række oplysninger, som vil hjælpe jer til at få det bedste ophold. Hvornår Fra uge 36 til og med uge 41 i hverdagene. Pris 265kr/person ved minimum 20 personer eller minimum 5300kr/døgn (normalpris minimum 5700kr/døgn). Prisen inkluderer 2 dages ophold i safariparken, ophold i Ulvehytten samt et undervisningsforløb om ulve (deltagerantal til undervisning er maks. 28 elever). Op til 5 voksne kan overnatte til denne pris, mens voksne udover 5 overnatter til normalprisen på 450kr/person. Se klip fra 3.B.’s vilde døgn i ulvehytten! Primitivt og VILDT spændende! Ulvehytten er en 150m 2 stor hytte, bygget i Nordamerikansk nybyggerstil af tømmer fra Knuthenborgs egne skove. Hele langsiden af hytten er af glas lige ind mod de smukke, hvide ulve, hvilket giver en meget stærk oplevelse. Ulvene hyler indimellem i skumringen, så måske det ikke bliver til så meget søvn. – Men spændende bliver det uden tvivl! Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er hytten dog lukket på alle 4 sider, og der er indlagt strøm, men ikke vand eller varme. Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark – bo med et ULVEKOBBEL SOM NABO! Udenfor normal åbning

Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark bo med et ... i... · Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark bo med et ... i... · Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er

Ulvehytten er fantastisk spændende og anderledes overnatningsmulighed i Knuthenborg Safaripark. Herunder finder I en række oplysninger, som vil hjælpe jer til at få det bedste ophold.

HvornårFra uge 36 til og med uge 41 i hverdagene.

Pris265kr/person ved minimum 20 personer eller minimum 5300kr/døgn (normalpris minimum 5700kr/døgn). Prisen inkluderer 2 dages ophold i safariparken, ophold i Ulvehytten samt et undervisningsforløb om ulve (deltagerantal til undervisning er maks. 28 elever). Op til 5 voksne kan overnatte til denne pris, mens voksne udover 5 overnatter til normalprisen på 450kr/person.

Se klip fra 3.B.’s vilde døgn i ulvehytten!

Primitivt og VILDT spændende!Ulvehytten er en 150m2 stor hytte, bygget i Nordamerikansk nybyggerstil af tømmer fra Knuthenborgs egne skove. Hele langsiden af hytten er af glas lige ind mod de smukke, hvide ulve, hvilket giver en meget stærk oplevelse. Ulvene hyler indimellem i skumringen, så måske det ikke bliver til så meget søvn. – Men spændende bliver det uden tvivl! Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er hytten dog lukket på alle 4 sider, og der er indlagt strøm, men ikke vand eller varme.

Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark – bo med et ULVEKOBBEL SOM NABO!

Udenfor normal åbning

Page 2: Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark bo med et ... i... · Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er

MålgruppeVi anbefaler, at klasser ikke under 3. klasse overnatter i Ulvehytten. Ønsker I at overnatte mere end én nat i Knuthenborg, anbefaler vi, at den ene nat tages i Skovridergården, som er væsentligt mere komfortabel.

Et typisk besøgI er velkomne i safariparken fra kl. 8. Det præcise ankomsttidspunkt aftales ved booking. Har I kølevarer bedes I oplyse dette ved ankomst. En kollega vil så køre en voksen og varerne til Skyttehuset, som ligger ca. 300m fra Ulvehytten. Skyttehuset er åbent for jer under jeres ophold, og I kan benytte vores trækvogne til transport af diverse bagage og madvarer. Trækvognene står ved Skyttehuset og skal efterlades her efter jeres ophold. Det er læreren/de voksnes ansvar, at eleverne følger instrukserne, som er til for jeres sikkerhed.

På de dage, hvor parken er lukket, tilbyder vi en fodring hver eftermiddag – inkluderet i prisen. Således er der fodring om eftermiddagen på dag 1, og på dag 2 er der undervisning om morgenen, tid til leg og frokost midt på dagen og så evt. en fodring om eftermiddagen.

I har mulighed for at lave bål ved Ulvehytten(vi sørger for brænde). Husk blot, at der altid skal være opsyn med bålet, og at det skal slukkes inden I går til ro.

Næste morgen kan I igen hente evt. kølevarer i Skyttehuset med trækvognene og spise i Ulvehytten. Morgenmaden skal være ryddet af vejen til kl. 8.30, hvor den står på spændende ulveundervisning, som varer ca. 1 time. Kl. 09.45 er der tjek ud, men I er velkomne til at nyde dagen i safariparken efterfølgende, dog ikke senere end til kl. 15.00.Venligst sørg for at feje i hytten samt at køre trækvognene tilbage til Skyttehuset.

OvernatningenI overnatter på jeres egne underlag i egne soveposer på plankegulvet. Uden for hytten er 4 bord/bænkesæt, som I i tilfælde af regnvejr, kan tage ind i hytten – husk at sætte dem ud igen næste morgen. Toiletter finder I ca. 60m fra Ulvehytten. Man går langs med bison-anlægget for at komme dertil.Brug af åben ild samt rygning i hytten er forbudt af hensyn til brandfare. Der er et bålsted i nærheden af hytten, som I er velkomne til at benytte. Vi sørger for brænde til jer!

Page 3: Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark bo med et ... i... · Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er

Adgang i parkenI Knuthenborg har vi mere end 1000 dyr, hvoraf mange kan opleves til fods. Tigerskoven og Ulveskoven er desværre ikke tilgængelige, men via store glasruder kan dyrene som regel opleves – især i forbindelse med en fodring. Dyrene på Savannen er også farlige, men kan ses udefra. Savannen er imidlertid meget stor, så måske kan ikke alle dyrene ses på et givent tidspunkt.

I har mulighed for at benytte den store naturlegeplads - også efter lukketid - men kun så længe det er lyst. Vandlegepladsen, Congo Splash og hoppepuden vil være lukket under jeres ophold, men der er masser af muligheder for at tonse alligevel. Limpopohuset og butikkerne er også lukkede. Af sikkerhedshensyn er det strengt forbudt at færdes i nogen dyreanlæg (heller ikke hos klappegederne!) efter kl. 15 og inden kl. 8 om morgenen, og eleverne skal til alle tider færdes sammen i grupper med en voksen.

AfstandeKnuthenborg Park er enorm, 4,4km2, og afstandene er meget større end i en alm. zoologisk have, så sørg for at eleverne ikke tager mere bagage med, end nødvendigt, hvis I ikke har mulighed for at få det kørt. Det er kun Maglemerporten (Port 1), der er åben for indgang. Til GPS kan indtastes Knuthenborg Allé 1, 4930 Maribo.

Mad/forplejningDa der ingen faciliteter er til madlavning, anbefaler vi, at I medbringer meget simpel kost, f.eks. pølsehorn, boller eller i forvejen smurte sandwich eller andet som kræver et minimum af service. I skal selv medbringe alt nødvendigt service, og da der ikke er indlagt vand i hytten er det absolut nemmest med engangsservice. Der er en vandpost med drikkevand i gåafstand fra hytten, så vanddunke kan være gode at medbringe. Ved bålet er en bålrist, og I har mulighed for at låne en stor bålpande og stor gryde. Bålremedierne kan være udlånt til anden side, så giv besked så tidligt som muligt hvis I ønsker at låne det. Venligst sørg for at rengøre remedierne efter brug, gerne i Skyttehuset. Ved manglende rengøring, faktureres for Knuthenborgs tid med rengøring.

Knuthenborg har desværre ikke mulighed for at sørge for jeres forplejning, når parken er lukket.

Page 4: Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark bo med et ... i... · Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er

AfrejsePersonalet vil møde jer kl. 09.45 i Ulvehytten – hvilket oftest vil være umiddelbart efter undervisningen. Som udgangspunkt er det ikke muligt at tjekke ud før kl. 09.45. I kan nyde parken lige indtil kl 15, så lav evt. ”base” et sted i parken igen - f.eks. ved den smukke Svanesø eller Limpopohuset – og lad eleverne gå på opdagelse herfra (altid ifølge med en voksen). Når I skal hjem, kan I benytte enten Maglemerporten (Port 1) eller Bandholmporten (Port 2). Dog skal afrejsetidspunktet aftales ved booking, da I skal lukkes ud af parken.

RengøringPå grund af hyttens primitive indretning, er der ikke meget at gøre rent. Affald skal blot smides ud, og gulvet fejes. Har I lånt bålremedier, skal disse rengøres grundigt inden tjek-ud. Har I benyttet bøger fra hyttens skab, skal disse naturligvis på plads.

AnsvarDet er lærernes ansvar, at der passes godt på hytten, Vi gør alt for, at vores gæster får et godt ophold, og vi sætter en ære i at faciliteterne er rene, hele og pæne. Såfremt inventar eller faciliteter (bøger etc.) ødelægges eller bortkommer under jeres ophold, bedes I oplyse dette inden afrejse. Der vil så blive faktureret for Knuthenborgs udgifter til nyanskaffelser/reparation.

Husk at nyde det!Der er mange nye indtryk og aktiviteter i safariparken, så sørg for at sætte rigeligt med tid af til, ”bare” at opleve - uden at eleverne skal løbe rundt med spørgeark osv. Oplevelserne med store flokke af fritgående eksotiske dyr på de meget store arealer er noget helt særligt. Desuden kan alene det enorme legeområde sagtens lægge beslag på et par timer – hver dag!

Hjælp os med at passe på vores dyrBørn må ikke færdes alene i parken – heller ikke hos klappegederne tæt på Ulvehytten. Fodring af dyrene er forbudt i hele parken. Noget så uskyldigt som et æble, en rugbrødsmad eller kiks kan være fatalt, hvis det havner i de gale maver. Således er det også forbudt selv at spise i dyrenes områder. Mange dyr bliver meget nærgående, hvis man frister med en tot græs eller en gren. Dette kan være sjovt, hvis det er et æselføl, men ikke en kamel på 700kg…! Derfor: Undlad at fodre - For både dyrenes og jeres egen skyld.

Page 5: Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark bo med et ... i... · Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er

NødstilfældeSåfremt en person i Ulvehytten får brug for hjælp udenfor åbningstiden, har vi en rækkenødprocedurer:

Ambulance: Får I brug for at rekvirere ambulance udenfor åbningstiden, skal I bede ambulancen køre til en port som ligger ved adressen Skibevej 56, 4941 Bandholm samt give dem nødkoden, som I får ved tjek ind. Oplys at I er ved ”Ulveskoven”. Gå ud fra Ulvehytten og vink (med en lommelygte, hvis det er mørkt) så ambulancen ser jer.

Mindre skader: Når I overnatter i Knuthenborg er I dækket af vores abonnement hos Falck. Det betyder at skulle uheldet være ude, og I har akut brug for at komme til skadestue, læge, lægevagt eller tandlægevagt (men hvor det ikke berettiger til et 112-kald), kan I rekvirere kørsel hos Falck, som også bringer jer tilbage til Knuthenborg efter behandling. Ved tjek-ind får I et abonnementsnummer, som skal oplyses ved rekvirering af kørsel.

Lægevagt: Telefon 70 15 07 00. Konsultation kl. 16.00-08.00 hverdage og døgnåbent i weekender/helligdage på Nykøbing F. sygehus, Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F, Indgang B-04, Bygning 14.

Husk at ringe i forvejen og husk gult sygesikringskort!

Nærmeste skadestue: Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F, telefon 70 15 07 08.

Offentlig transport - frirejserDSB tilbyder gratis skolerejser til elever og lærere som skal til og fra lejrskoler. Se mere på DSB Skolerejser

Offentlig transport – Bus fra Maribo station: Bus 722 kører til Hunseby hvorfra I kan gå til port 1 (Maglemerporten). OBS! Lille bus. Kun plads til 15 personer! Sig til chaufføren at I skal af ved Knuthenborg (porten ligger ved Knuthenborg Allé 1, 4930 Maribo), så I er sikre på at komme af på det nærmeste stoppested. Der er ca. 1,5km fra stoppestedet til port 1 og fra port 1 er der ligeledes et godt stykke at gå ind til Skovridergården, så sørg for at medbringe mindst mulig bagage!

Når I skal hjem med bus, kan I med fordel benytte Bandholmporten og tage bus 725 fra Bandholm til Maribo station.

Adresser til indtastning på www.rejseplanen.dk:Port 1: Knuthenborg Allé 1, 4930 MariboPort 2: Birketvej 1, 4941 Bandholm (dette er adressen lige overfor port 2).

Page 6: Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark bo med et ... i... · Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er

Pakkeliste:- Gult sygesikringskort for alle- Sovepose (ikke dyne!)- Liggeunderlag/luftmadras- Mobiltelefon (kontaktpersonens mobiltelefon skal være tændt under hele opholdet)- Evt. Kamera- Drikkedunke- Lommelygte- Instant kaffe og/eller te- Elkedel- Tallerkner, kopper og bestik til alle (evt. engangsservice)- Tændstikker + tændblokke til bål- Praktisk tøj/fodtøj/regntøj- Evt. stikdåse (der er strøm i hytten)- Evt. telt

Da parken er lukket, kan vi desværre ikke sørge for jeres forplejning. Derfor skal I huske at medbringe mad til alle måltider. Maden kan komme på køl i Skyttehuset ikke så langt fra Ulvehytten.

Da Ulvehytten ikke er opvarmet, er det en god idé at tage lange bukser, en langærmet trøje og et par skisokker/uldsokker med til at sove i. Pak også gerne en hue til natten. Det kan blive nødvendigt at bruge.

Vi glæder os til at se jer! ☺

Page 7: Lejrskole i Ulvehytten i Knuthenborg Safaripark bo med et ... i... · Ulvehytten er at betragte som et stort shelter uden nogen former for komfort. I modsætning til et shelter, er