Leningradsymfonien

dirigent / dmitrij KitajenkoKoncertmester / Jon gjesme

fredag 22. november kl. 19:30Konservatoriets Koncertsal

2

aftenens dirigent /dmitrij Kitajenko

dmitriJ KitaJenKo

Dmitrij Kitajenko (f. 1940) hører til blandt de største dirigenter i vor tid. Han er født i Leningrad og uddannet dels i sit hjemland, hos blandt andre Leo Ginzburg, dels i Wien hos den legendariske Hans Swarowsky.

I 1969 var han prismodtager ved den internationale Herbert von Karajan Konkurrence i Berlin, og allerede som 29-årig blev han udpeget som chefdirigent for operaen i Moskva. I 1976 blev han chefdirigent for Moskva Filharmo ni ker ne, som under hans ledelse udviklede sig til ét af verdens førende orkestre.

Kitajenko har siden været chefdirigent for blandt andet Radio symfoniorkestret i Frankfurt, Bergen Filharmo ni ske Orkester, og i perioden 1990-96 var han 1. gæste dirigent for DR SymfoniOrkestret. Han har desuden op trådt som gæstedirigent for flere af verdens førende orke stre, blandt andet Wiener- og Berliner fil har mo ni ker ne, London Symphony Orchestra og Concertgebouw-Orchester.

I 2009 blev han udnævnt som æresdirigent for Gürzenich-Orchester Köln, og i 2012 var han medlem af juryen for Malko Konkurrencen under Lorin Maazels formandskab, ligesom han i sæson 2012/13 var 1. gæste dirigent for Konzerthausorchester Berlin.

Kitajenko har stået i spidsen for flere bemærkelses værdige cd-indspilninger, blandt andet samtlige symfonier af Skrjabin, Rachmaninov, Stravinskij, Prokofiev og Rimskij-Korsakov samt indspilningen af Griegs samlede værker. Hans indspilninger af Tjaikovskijs symfonier med Gürzenich-Orchester er blevet modtaget med stor begejstring af den internationale presse.

3

dmitriJ sJostaKovitJ (1906-1975)

Program

dirigent / dmitrij Kitajenko

Koncertmester / Jon gjesme

symfoni nr. 7, C-dur, opus 60 71''Leningrad symfonien' (1941)

i. allegretto ii. moderato (poco allegretto) iii. adagio iv. allegro non troppo

Koncerten præsenteres i samarbejde med det Kgl. danske musikkonservatorium

4

sJostaKovitJ 7. symfoni

Leningrad symfoniendet ville være noget af en overdrivelse at påstå, at dmitrij sjostakovitj havde et let liv som komponist. Han måtte hele tiden, som mange andre kunstnere, indrette sig efter de kommunistiske magthaveres ønsker.

sjostakovitj blev født i sankt Petersborg i 1906. Hans moder underviste ham i klaver-spil, fra han var 4 år gammel, og i hendes sind var der ingen tvivl om, at sønnen havde særlige musikalske evner. Hun fik ret, for som 13-årig blev han optaget på konservato-riet, hvor han imponerede stedets direktør aleksander glazunov.

i 1926 debuterede sjostakovitj som symfoniker. Hans første symfoni, som også var afgangsopgaven på konservatoriet, blev uropført af den fremtrædende dirigent nikolaj malko. værket blev betragtet som en succes og blev året efter opført i Berlin af Bruno Walter og i new york af Leopold stokowski.

selvom sjostakovitj var inspireret af andre komponister, blandt andre Prokofiev, Bar-tók og alban Berg, havde han fra starten sit helt eget tonesprog, der på én gang var præget af tungsindighed og sortsyn kombineret med sarkasme og ironi. sjostakovitj opnåede sit helt store gennembrud med operaen Lady Macbeth fra Mtsenk-distriktet, et værk han komponerede i Leningrad i 1934, og som blev uropført samme år. det var ikke kun i det daværende sovjetunionen, man var begejstret; operaen blev også opført med stor succes i blandt andet england, det daværende tjekkoslovakiet og amerika. sjostakovitj var stolt og glad for de positive reaktioner på Lady Macbeth, men des-værre varede lykken ikke evigt. to år efter førsteopførelsen så og hørte stalin operaen i moskva, og han var langt fra begejstret. Kort tid efter kunne man i avisen Pravda læse en usigneret artikel, måske skrevet af stalin selv, hvor operaen blev kaldt for et dekadent værk. om musikken stod, at den var at betegne som 'formalistisk'.

som om dette ikke var nok, dukkede der en uge senere endnu en kritisk artikel op, denne gang skød skribenten med skarpt mod balletten Den klare bæk. sjostakovitj var nu klar over, at han i den grad skulle passe på, hvis han fortsat ønskede at overleve, også som komponist. faktisk havde han på daværende tidspunkt en ny og færdigin-strumenteret symfoni i skrivebordsskuffen, som var langt mere avantgardistisk i sit tonesprog end hans tidligere værker, men den lod sjostakovitj klogeligt blive liggende.

i stedet gik han i gang med den 5. symfoni i rækken, der måske er blevet hans mest elskede symfoni, og hvor tonesproget er knapt så moderne og eksperimenterende. det var et værk, som faldt i magthavernes smag, ja selv stalins. man var især begej-stret for den heroiske og festlige finale, som blev tolket som en hyldest til det arbej-dende folk.

i juni 1941 angreb Hitler-tyskland sovjetunionen på trods af, at de to lande to år for-inden havde indgået den såkaldte 'ikke-angrebspagt'. stalin var i chok og følte sig på alle måder forrådt af Hitler. den tyske fremrykning gik over stok og sten, og allerede i begyndelsen af september belejrede Hitlers tropper Leningrad.

Programnoter / thomas stolting

5

i perioden op til belejringen gjorde sjostakovitj tjeneste som brandvagt på taget af by-ens musikkonservatorium. når han ikke var vagt, komponerede han på det, der skulle blive til hans 7. symfoni.

På mirakuløs vis blev værket færdigkomponeret og instrumenteret, og symfonien blev førsteopført i byen Kujbysjev, hvor både den russiske regering og ikke mindst Bolsjoj teatrets orkester var blevet evakueret til.

Historien om den nye symfoni og ikke mindst tilblivelseshistorien blev snart kendt i vesteuropa og i amerika. sidstnævnte land var på det nærmeste blevet oversvømmet med dirigenter, der var flygtet fra Hitler-regimets og fascismens terror, heriblandt Bruno Walter, otto Klemperer, george szell og arturo toscanini. flere af disse sloges næsten om at få lov til at dirigere symfonien først, og toscanini vandt. Partituret var i bedste James Bond-stil blevet mikrofilmet, smuglet ud af sovjetunionen og sendt videre via teheran og Cairo til amerika. og noder og partitur blev i den grad brugt; alene i koncertsæsonen 1942/43 blev symfonien opført mere end 60 gange i amerika. Historien, om hvordan værket var blevet komponeret og smuglet til Usa, blev fortalt igen og igen i pressen. i 1942 var euforien så stor, at en tegning af sjostakovitj iført brandmandshjelm prydede forsiden af juni-nummeret af det anerkendte amerikanske tidsskrift time magazine.

symfonien blev opfattet som en musikalsk beretning om tysklands overfald på Lenin-grad og ikke mindst troen på en sejr over nazismen. det er især i første sats, der blandt andet byder på et langt march-tema anført af en snerrende lilletromme, at man får associationer til krig.

i 1955 skriver sjostakovitj selv om symfonien: "Jeg tilegnede denne min syvende symfoni til vor kamp mod fascismen, vor fremtidige sejr og min hjemby Leningrad." ovenstående udtalelse kom i søgelyset i 1979, fire år efter komponistens død. det skete i forbindelse med, at der i amerika udkom en bog med titlen Testimony (vidnesbyrd), som man påstod, var sjostakovitjs erindringer. det var den sovjetiske musikforsker solomon volkov, der var emigreret til Usa i 1976, der havde redigeret, og som sjostakovitj efter sigende skulle have fortalt sin livshistorie til. Bogen indehol-der så mange kontroversielle udtalelser, at man fra vestlig side ikke betragtede den som helt troværdig, og i sovjetunionen kaldte man den for et falsum. også når det gjaldt den 7. symfoni, kom der overraskende nyt, sjostakovitj er blandt andet citeret for at sige følgende:

"den syvende symfoni var blevet planlagt før krigen, og kan derfor ikke bare anskues som en reaktion på Hitlers angreb. 'invasions-temaet' har ikke noget at gøre med an-grebet. Jeg tænkte på andre af menneskehedens fjender, da jeg komponerede temaet [...] faktisk har jeg ikke noget imod at kalde den syvende for Leningrad symfonien, men den handler blot ikke om det belejrede Leningrad, den handler om det Leningrad som stalin ødelagde, og som Hitler blot gav nådestødet." (vidnesbyrd, side 249-50)

Hvorvidt den ene eller anden historie er sand, får vi nok ikke noget endegyldigt svar på, men ét er sikkert: sjostakovitjs 7. symfoni er den absolutte milepæl inden for den symfoniske musik, der er komponeret i perioden 1939-45, hvor krig, ødelæggelse og død hærgede europa.

CHefdirigentLan shui

1. gæstedirigentsanttu-matias rouvali

mUsiKCHefUffe savery

1. vioLinerik Heide /frederik Øland /rune t. sørensen /Jon gjesme (koncertmestre)anne søe iwandmitri vaskovichandreas orlowitzUlf erikssonKirsten WaabenJohn Bak dinitzenLaura aaberg Kærnrobert vadaszPhilippe skowgunvor sihm

2. vioLinyuko yasui /Kirstine futtrupCharlotte UllnerHelene m.-a. BordonaroWladyslaw marchwinskiidinna alsbirk LützhøftBolette thurøeJanina müllerJeanine markleyCæcilie Holst andersen

BratsCHBernd rinne /eva Katrine dalsgaardKathryn ridleyninnie isakssonCharlotte Poulsen Kraghrasmus nørbymarie Louise Broholt Jensen

CeLLorichard Krug /toke møldrupnille Hovmansteffen HelmuthHalina Wigocka WambergWiebke vestergaardLennart Jarde

KontraBasolle davidsonstephen Buckleytroels nielsenandrew stalker

fLØJteKristina erssonanna Juuliska nykvistHanne albek Husum

oBoandreas fosdalLars algot sørensenBirgitte Lindum

KLarinetvakantJesper Helmuth madsentage Christensen

fagotKaren Lassensigne HauglandPeter Busch

HornJakob Keiding /Johan ÅhnbergPiet CastilloChristian vintherthomas ekman

CoPenHagen PHiL /

tromPetKjell-Åke anderssongorm Hovaldtniels-Jørn Jessen

BasUnChristian schmiedescampJan olov Lundbergvakant

tUBatonni Hellebek

PaUKerHarry teahan

sLagtØJrico sindbergBenjamin fox

HarPevakant

7

8

torsdag 5. december kl. 19:30osted fri- og efterskole

fredag 6. december kl. 19:30Konservatoriets Koncertsal

dirigent / giancarlo guerrerosolist / Pablo sáinz villegas, guitar

ravel / alborada del graciosovilla-Lobos / guitarkoncertJoaquin rodrigo / Concierto de aranjuezrespighi / La Boutique fantasque

mUsiK fra de varme Lande

få varmen i vinterkulden, når Copenhagen Phil går latino og spiller glødende guitarmusik tilsat spansk nattestemning!

oplev solist Pablo sáinz villegas, som er en af verdens førende klassiske guitarister.

Kommende koncerter

Pablo sáinz villegas

onsdag 27. november kl. 19:30gunslevholm idrætsefterskole

torsdag 28. november 2013 kl. 19:30Holbæk Private realskole

Lørdag 30. november 2013 kl. 16:00nordgårdshallerne, nykøbing sj.

dirigent / Jesper nordinsolist / mikkel futtrup, violin

stravinskij / fra ildfuglenravel / Pavane pour une infante défuntemozart / fra violin koncert nr. 5, a-durWagner / forspil til LohengrinColdplay / fix you (talent på spil)Beethoven / fra violinkoncert, d-durmozart / ouverturen til figaros Bryllupnordin, arr. / marken er mejet

viLd med mUsiK oplev Copenhagen Phils egen yndlingsmusik!

dirigenten Jesper nordin, Kgl. Koncertmester mikkel futtrup og Copenhagen Phil udvalgte i oktober den musik, vi allerbedst kan lide, og vi bad publikum om at vælge deres favoritter på vores top 10. i november tager vi på vores første 'vild med musik' turné på sjælland og falster for at spille al den musik, vi og vores publikum holder allermest af. og vi har invite-ret en gruppe unge stjerner fra talentkonkur-rencen 'talent på spil 2013' med.

Koncerterne præsenteres i samarbejde med musikskolerne i Kalundborg, odsherred og Holbæk samt sparekassen sjælland og nordvestnyt.