Madkamp 2016/2017 Bælgfrugter og Bæredygtighed

Madkamps relation til faget og Madkamps didaktik

v/ Majbritt Pless, adjunkt Læreruddannelsen på Fyn

FORMÅL

Formål med Madkamp - overordnet

Madkamp har til formål at styrke madkundskabsfagets position og

faglighed i den danske grundskole

Gennem eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer kan

eleverne styrke fællesskabet i klassen og udvikle deres faglighed.

En høj grad af elevdeltagelse skal sammen med innovative

arbejdstilgange skabe øget motivation hos eleverne og give dem

lyst til at deltage, eksperimentere og udvikle samt bringe dem

indsigt i forhold vedrørende mad og måltider.

Formål med Madkamp 2017

Undervisningsforløbet har til formål, at eleverne gennem aktiv deltagelse tilegner sig viden, færdigheder og holdninger i relation til bælgfrugter og bæredygtighed.

Gennem praktiske, teoretiske og æstetiske læreprocesser skal eleverne opnå indsigt i fødevaren bælgfrugter og blive i stand til at forstå og forholde sig til begrebet bæredygtighed.

Indsigten og færdighederne skal anvendes til at arbejde innovativt med at udvikle retter med forskellige bælgfrugter.

Der skal desuden sættes fokus på formidling af elevernes tilegnede færdigheder, oplevelser, erfaringer og forståelse gennem sproglig fremstilling

Når et madkundskabshold har gennemført et læringsforløb i Madkamp, kvalificerer man sig til at kunne deltage i konkurrencen om at blive Danmarks bedste madkundskabshold.

HVORFOR DELTAGE I MADKAMP?

Hvad viser erfaringerne?

Evaluering af Madkamp 2013-2016

”Projektet har tydeligvis også bidraget til at øge madkundskabsfagets status. Madkamp har bidraget til skabe positiv opmærksomhed til faget, gjort faget synligt (hos forældre, ledelse, kollegaer), det har øget motivationen hos eleverne. Det har øget fagets faglige identitet og betydet, at faget bliver taget alvorligt som et fagligt fag” (s. 52)

Den samlede evalueringsrapport kan hentes her:

http://madkulturen.dk/fileadmin/user_upload/madkulturen.dk/Dokumenter/Pr

ojekter/Madkamp/Evaluering_af_Madkamp_2013-2016.pdf

Ph. D. afhandling i Madkamp – foreløbige resultater Ph.D. stip. Jacob Christensen

Positiv sammenhæng imellem intentionerne bag Madkamp og elevernes læringsudbytte.

Madkampdidaktikken er ny for mange elever, den bidrager positivt til deres motivation for faget

Konkurrenceelementet motiverer de fleste elever + positiv effekt på læringsudbytte

Sammenhænge imellem læring og arbejdet med smag – bidrager til læringsudbytte.

Mindre grupper af elever har dog ikke gavn af at deltage i Madkamp

De endelige resultater kommer med Ph.D.-afhandlingen – februar 2017:

♦ Innovation, deltagelse, konkurrence og smag

♦ Didaktiske elementer som på forskellig vis og i forskellig grad appellerer til forskellige elever

♦ Analyserer og fremskriver perspektiver på fagdidaktik, som kan give anledning til didaktisk refleksion blandt praktikere i faget madkundskab.

MADKAMPS DIDAKTIK

INNOVATION

KREATIVITET

ENTREPENØRSKAB

Madkamps didaktiske fokus

Læring i madkundskab – ud fra temaet Bælgfrugter og bæredygtighed

Innovation – eleverne udvikler, udvælger og udformer noget nyt i fællesskab (entrepenørskab)

Elevdeltagelse – eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse på egen læring

Eksperimentere – eleverne arbejder undersøgende og eksperimenterende

Desuden:

♦ Kreativitet

♦ Samarbejde

♦Motivation

Innovation

Udvikling af en ny idé og dens realiering i praksis

I læringsforløbet Madkamp – DM i madkundskab er målet, at

eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt

– dvs. retter med bælgfrugter, og at de formidler deres viden og

erfaringer i relation til bælgfrugter og bæredygtighed

Elevdeltagelse i Madkamp

Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive,

medbestemmende og har indflydelse.

Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrive,

hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan

anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på

kendte - og sammen med læreren opstille nye læringsmål.

De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med

madlavningsteknikker og grundmetoder.

Det er lærerens opgave at være lyttende, vejledende og

faciliterende, så eleverne kan tilegne sig færdigheder og viden

gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske

opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil

præsentere af retter og hvordan de vil formidle deres proces og

viden.

Arbejdsform – hvordan skal eleverne erkende det

faglige indhold?

Traditionel tilgang til

madkundskabsundervisni

ngen

Deltagerorienteret

madkundskabsundervisnings

De lærende

Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal demonstrere viden og færdigheder.

Kyndige aktører, idemagere og ”undervisere”. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg.

Læreren Leder og motiverer. Er fokuseret på

læringsudbytte i relation til fagets slutmål

Facilitatorer, interaktionsvejledere,

dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter.

Indhold Lukket i forhold til emnet Åbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om

betydninger og forståelser.

Inspiration: model af Simovska i Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

HVORDAN?

Kunsten at stille produktive spørgsmål – en måde at

arbejde innovativt på

Et godt spørgsmål er et stimulerende spørgsmål, der opfordrer til at

se nærmere på problemet, at udføre et eksperiment og skaffe sig

en ny erfaring, dvs. et spørgsmål, der kan ‘tænde gnisten’ og

fremme lysten til at lære, reflektere og besvare

Lukkede spørgsmål – svare ja eller nej

Åbne spørgsmål – hv- spørgsmål (hvem, hvor, hvad, hvordan og

hvorfor)

For at spørgsmål kan betegnes som åbne, skal det appellere til

forestillinger om nye muligheder.

At udforme produktive spørgsmål Opmærksomheds-

fokuserende

spørgsmål

Kan du se?

Har du lagt mærke til?

Mål-og tælle spørgsmål

Hvor længe..?

Hvor meget…?

Sammenlignings-

spørgsmål

På hvilken måde er disse bælgfrugter ens og hvordan adskiller de sig?

Set i forhold til form, farve, størrelse, tekstur, struktur og andre kendetegn.

Handlingsspørgsmål

Hvad sker der, hvis…?

Problemfremsættende

spørgsmål

Kan du finde en måde at…?

Hvordan og hvorfor

spørgsmål

Du skal tage udgangspunkt i elevens erfaringer. Vigtigt at disse spørgsmål

ikke kan besvares på en ganske bestemt måde. De er beregnet til at få

eleverne til at tænke over og drage slutninger af deres egne erfaringer

Eleverne skal reflektere over sammenhænge, de har opdaget eller

genkendt.

Dialog, diskussion og ideudvekslinger hjælper eleverne til erkende nye

sammenhænge og øger deres forståelse.

Inspiration: Tougaard, Sara 2009; Metoder i naturfag

LÆREMIDLER – BÆLGFRUGTER OG BÆREDYGTIGHED

Læremidler til Madkamp Bælgfrugter og

Bæredygtighed

Elevhæfte

Lærervejledning

To plakater

Web-univers med ekstra materialer (opskrifter mm.)

Alt materiale findes her:

http://madkamp.nu/undervisningsforloeb/undervisningsmaterialer/madkamp-

2012-aeblet/

Elevhæfte og lærervejledning

Elevhæfte – 5 temaer Lærervejledning

Introduktion Introduktion

Tema 1: Kender du bælgfrugter

Tema 2: Bæredygtighed – Hvad

er det?

Tema3: Alverdens Bælgfrugter

Tema 4: Bælgfrugter og proteiner

Tema 5: Eksperimenter med

bælgfrugter

• Kompetenceområde og mål

tilhørende færdigheds og

videns mål/områder

• Omsatte læringsmål

• Tegn på læring

• Vejledning til workshop

Baggrundsmateriale

Læring i madkundskab

Primære kompetencemål - Bælgfrugter og

Bæredygtighed

Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområder

Fødevarebevidsthed Råvarekendskab

Bæredygtighed og miljø

Madlavning Kvalitetsforståelse og madforbrug

Madlavningens mål og struktur

Smag og tilsmagning

Fælles mål & mål for forløbet findes her:

http://madkamp.nu/wp-content/uploads/2015/01/Kompetence-m%C3%A5l-

2.pdf

Læring i madkundskab – virksomhedsformer

(erkendelsesformer)

Eleverne skal arbejde:

• Oplevelsesmæssig

• Undersøgende

• Analytisk

• Eksperimenterende

• Sansemæssig og æstetisk

• Håndværksmæssigt

• Teoretisk

• Kommunikativt

Processer i Madkamp-forløbet

Forløb 1 Forløb 2

Der arbejdes med temaerne i

materialet:

Tema 1 og 2: Grundlæggende

Tema 3 og 4: Uddybende

Tema 5: Eksperimenterende

Udvikling af retter gennem 4

faser:

1. Forståelse fase

2. Ideudviklingsfase

3. Realiseringsfase

4. Evalueringsfase

Formidling

Processer i de 4 faser – i læringsforløbet

Undren og nysgerrighed

Undersøgelse og analyse i workshops

Idebank Vidensindsamling og

afprøvning

Udvælgelse, vurdering og evaluering

Oplevelse i

workshops

Forløb 4-6 uger – inspiration til arbejdet 1 Med udgangspunkt i Tema 1 foretages undersøgelser, analyser og sansemæssige

oplevelser med bælgfrugter, der stimulerer elevernes nysgerrighed for emnet. Evt. ideer og forundringsspørgsmål til det videre arbejde noteres på et mindmap.

2 Med udgangspunkt i Tema 2 tilegnes en viden om begrebet bæredygtighed. Der arbejdes med undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser, og der eksperimenteres med eksempler på bæredygtige retter.

Fokus på: Hvad har eleverne erfaret, og hvad ved de i forhold til bælgfrugter-og bæredygtighed. Udvælg sammen med eleverne de workshop og baggrundsteori fra elevhæftet, der støtter elevernes nysgerrighed.

3/4 Erfaringer fra undersøgelser og analyser af bælgfrugter og bæredygtighed sættes i fokus i forhold til smag, grundmetoder og madteknikker. Workshops og baggrundsteori

fra elevhæftet indgår sammen med mindmap og idekatalog.

5/6 Dannelse af interessegrupper, der undersøger og eksperimenterer med bæredygtige retter med bælgfrugter for at fremlægge for klassen til udvælgelse – klassens valg – eleverne begrunder, formidler og diskuterer. Afprøvning af det udvalgte – hvilke færdigheder og hvilken viden skal tilegnes.

Diskussion og dialog – hvordan kan valgene kvalificeres. Læreren rådgiver, faciliterer og udfordrer – eleverne udvikler ideer. Videreudvikling af retter samt fokus på materiale og præsentationsform, der skal understøtte de valgte produkter. Her skal inddrages digitale produktioner i form af fx billedserie eller videoklip, der skal anvendes til procesplanen.

GOD MADKAMP!

Find inspiration og læs mere her:

Arla. Bælgfrugtguide. (Online). Tilgængelig på:

<http://leksikon.arla.dk/Guides/Balgfrugtguide/> Lokaliseret d. 20.10.2016.

Brønnum Carlsen, H. & Terndrup Pedersen, A. (2014.). Madkundskab.

Akademisk Forlag.

Coop. Madpyramiden. (Online). Tilgængelig på: <http://madpyramiden.dk>

Lokaliseret d. 20.10.2016.

Dansk vegetarforening. Hvad er en vegetar og en veganer? (Online). Tilgængelig

på: <http://www.vegetarforening.dk/hvad-er-en-vegetar> Lokaliseret d.

20.10.2016.

EMU. Hvad er bæredygtig udvikling? (Online). Tilgængelig på:

<http://www.emu.dk/modul/hvad-er-b%C3%A6redygtig-udvikling> Lokaliseret

d. 20.10.2016.

Friske Spirer. Friske Spirer. (Online). Tilgængelig på: <http://friskespirer.dk/>

Lokaliseret d. 20.10.2016.

Food and Agriculture Organization of the United Nations. International Year of

Pulses 2016. (Online) Tilgængelig på: <http://www.fao.org/pulses-2016/en/>

Lokaliseret d. 20.10.2016.

Foreningen Frøsamlerne. Ærter og bønner. (Online) Tilgængelig på:

<https://flipflashpages.uniflip.com/2/1112/352330/pub/html5.html#page/1>Lokal

iseret d. 20.10.2016.

Fødevarestyrelsen. Tilberedning af bælgfrugter. (Online). Tilgængelig på:

<http://altomkost.dk/tips-i-hverdagen/i-koekkenet/saadan-tilbereder-du-dine-

raavarer/tilberedning-af-baelgfrugter/> Lokaliseret d. 20.10.2016.

Green, A. (2004). Beans. Running Press.

Holm, L. (2012). Det tvetydige kød. I: (Red.) Holm, L. og Kristensen, S. T.

(2012). Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2. udg.

Munksgaard.

Holm, L. (2010). Klimavenlig kost - hvordan. I: Det Etiske Råd. (2010). Vores mad og det globale klima - etik til en varmere klode. Det Etiske Råd.

Justesen, L., Uebel, U., & Østergaard, K. (2014). Fødevarer og kvalitet - råvarer og forarbejdning. København K: PRAXIS - Nyt teknisk forlag.

Klimavenlig mad. Et læremiddel til madkundskab. (Online). Tilgængelig på: < http://www.klimavenligmad.net> Lokaliseret d. 20.10.2016.

Kristeligt Dagblad. Bibelske linser. (Online). Tilgængelig på: <http://www.kristeligt-dagblad.dk/mad-opskrifter/bibelske-linser> Lokaliseret d. 20.10.2016.

Landbrug & Fødevarer. Fakta om kødforbrug. (Online). Tilgængelig på: <http://www.lf.dk/tal-og-analyser/analyser/forbrug-og-detail/fakta-om-kodforbrug> Lokaliseret d. 20.10.2016.

Langager, H. H. (2014). Fødevarelære. Praxis Erhvervsskolernes forlag.

Miljø- og fødevareministeriet. (2016). Klima på bordet. (Online). Tilgængelig på: <http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Foedevarer/Indsatser/Klima/Klimakogebog_dansk.pdf> Lokaliseret d. 20.10.2016.

Møllerens Gule Ærter. (2016). Gule Ærter – Populær i mange generationer. (Online). Tilgængelig på: <http://guleaerter.dk/om-mollerens/> Lokaliseret d. 20.10.2016.

Olesen, A. (2015). Vegetariske bønneretter. Hornslet Bogtrykkeri

Skaarup, B. (2006). Renæssance mad. Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4.’s tid. København: Gyldendal

Sommer, M. (2010). Friske spirer - en guide til spiring. Friske spirer.

The Global Pulse Confederation. A Brief History of Pulses. (Online). Tilgængelig på: < http://pulses.org/what-are-pulses/a-brief-history-of-pulses> Lokaliseret d. 20.10.2016.

Willan, A. (1994). Den klassiske køkkenskole. Gad

Find inspiration og læs mere her om bæredygtighed:

Kjeldsen, Niels m.fl.(2012): GEOS – GEOGRAFI, Grundbog B, Gyldendal

Kjeldsen, Niels m.fl.(2012): GEOS – GEOGRAFI, Lærerresurse B, Gyldendal

Mangelsen, Jimmi m.fl.(2011): Naturgeografi – vores verden, GO Forlag

Sestoft, Arne I.P. m.fl.(red)(2005): Geografihåndbogen, Gads Forlag

Links:

http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/temahaefter/filer/tema_2011-ny_nordisk_hverdagsmad.pdf

http://www.norden.org/da/nordisk-ministerraad/samarbejdsministrene-mr-sam/baeredygtig-udvikling/baeredygtig-udvikling

http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Landboret_og_milj%c3%b8ret/Milj%c3%b8beskyttelsesloven

http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/globalt-energiforbrug

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/ECE3177216/danske-tomater-co2-belaster-11-gange-mere-end-spanske/

http://www.baeredygtigmad.com/madspild