Upload
sf-socialistisk-folkeparti
View
227
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Nr.6 2012: SF's magasin F! Tema: ’Grøn Omstilling’ – om øget genbrug af affald og udvikling af miljøgavnlige teknologier. GMO-industrien og EU har tætte bånd – Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet har en plan. Handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr, om begavet vækst. Søren Visti Jensen, byrådsmedlem for SF, kæmper for de ledige. Interview med forfatter, Vita Andersen, om ’at slippe kontrollen’. God læsning!
Citation preview
Magasin 6 I December 2012
Formandens dagbogAnnette Vilhelmsens første tid i spidsen for SF
TEMA:GRØN OMSTILLING• Fra skidt til guld• Fremtidens job er grønne
KRAVET OM KONTROL ER TIDENS PLAGE
Vita Andersem
2 2
Et SF, der står sammen!
Jeg vil gerne sige tak for den støtte og opbakning, jeg har fået
fra jer alle sammen - også en tak til Astrid Krag for en sober
formandskamp. Jeg er stolt af, at vi er et parti, der kan gennemføre
et demokratisk formandsvalg. Og selvom vi har støttet forskellige
kandidater, står vi bagefter sammen om at støtte det SF, som vi
alle holder så meget af.
SF er netop et skønt parti, fordi det består af en masse dygtige
mennesker med stærke holdninger til vores samfund. Hver enkelt
SF’er har noget unikt at bidrage med, og vi skal finde ud af at
udnytte partiets ressourcer bedre. Derfor fortsætter vi nu debatten
om sundhed, så vi sammen kan udvikle ny politik. Og i dette num-
mer af F! kan du læse om, hvorfor vi har brug for, at du også del-
tager aktivt i debatten. Det kan du også gøre gennem de politiske
udvalg, som Landsledelsen har besluttet at nedsætte. SF har brug
for den viden og det engagement, der findes hos medlemmerne.
Med finansloven så vi, at et stærkt SF i regering er med til at
forandre Danmark. Vi skaber 21.000 arbejdspladser næste år,
blandt andet ved at investere i klimatilpasning, i skoler og infra-
struktur. Vi har sat stærke grønne aftryk på næste års budget, der
skaber grønne arbejdspladser til gavn for både økonomi og miljø.
Og vi giver reelle muligheder for uddannelse eller arbejde for dem,
der risikerer at falde ud af dagpengesystemet fra januar 2013 – et
problem som vi satte fokus på allerede i begyndelsen af efteråret.
Vi har også sat fokus på social dumping, på psykiatrien og på
rigtig mange andre områder. Men det betyder, at vi har måttet
indgå kompromisser. Vi har ikke fået alt. Og der er masser udfor-
dringer. Vi skal lave en kontanthjælpsreform, hvor vi kommer til at
skulle træffe nogle svære – men nødvendige - beslutninger. Vi skal
lave en folkeskolereform, der styrker den enkelte elevs faglighed
og trivsel, hvor vi kommer til at bede lærerne om at være flere
timer sammen med eleverne.
Der er nu under et år til der skal være kommune- og regions-
valg. At sørge for stærkest mulig SF-repræsentation i kommuner
og regioner er den højest prioriterede fælles opgave det kom-
mende år. Det betyder noget for menneskers hverdag hvem der
tager beslutninger i kommuner og regioner. Der udformes en stor
del af den nære velfærd, der gennemføres den grønne omstilling,
der sikres infrastruktur. Såvel ministre som folketingsgruppe,
landsledelse og sekretariater vil medvirke det bedste vi kan.
Vi har en spændende tid foran os – ikke kun en nem tid – men vi
har pligt til at få Danmark ud af krisen og pligt til at få alle med.
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle med-lemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af december 2012.
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Caspar Ryttergaard og Sigrid Rasmussen (redaktører), Mattias Tesfaye, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen
4 Dagbog fra den første tid som formand
6 Det nye ministerholD7 Tre skarpe til den nye skatteminister
8 Tema: Grøn omstilling
12 Problemer laves om til penge
14 Sundhedsdebatten er i gang
15 Sundhedshus skal skabe mere sundhed for alle i Randers
18 Talknuser på strømpefødder Mit kontor ved Jonas Dahl, finans-, forsvars- og trafikordfører
20 Tætte bånd mellem GMO-industrien og EU Margrethe Auken kæmper for din sundhed.
23 F!-quiz F!-quiz test din viden om dette nummer og vind en tur i biografen
24 Akutjob, tolærerordning og asylbørn ud af centrene
Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre
25 Entusiastisk nordjyde kæmper for de ledige SF’s ansigter med Søren Visti Jensen, medlem af SF
28 Offentlig innovation skal skabe kvalitet og ansvar Kronikken af Jacob Torfing
30 Slip kontrollen Interview med bogaktuelle Vita Andersen
34 Bydelsmødre Klummen af Line Hillerup
35 Rundt om SF
36 Smugkig
3
Skribenter i dette nummer: Mattias Tesfaye og Mette Touborg, Sigrid Rasmussen, Astrid Krag, Annette Vilhelmsen, Anders Jørgensen, Merete Thorøe, Rune Lykkeberg, Peter Rewers, Mikael Lindholm og Jens Andersen
Forsidefoto: Peter Sørensen
Foto:Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne i magasinet fra Colourbox
Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk
Layout: André Leit / iBureauet.dk
Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.
Oplag: 17.000
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected]/f
18 24
climate_nordic+dk
klima_dk 30
INDHOLD
Den første tiD som formanD 4
4
Jeg vil ikke kigge ned på mine to
drenge, for jeg har set, at de græder
DagbogFRa DEN FøRstE
tiD som FoRmaND
Af Annette Vilhelmsen
----------------------
At der ikke er nogen minister-skole eller Grønspættebog for partiformænd, har Annette Vilhelmsen måttet sande. Hun har skrevet dagbog fra nogle af de første begivenhedsrige uger som formand.
Formandsvalget, lørdag d. 13. oktoberJeg står op klokken syv og løber en tur med
min mand John. Jeg spiser en stor portion
havregrød. Er nødt til at begynde dagen med
noget solidt. Jeg kan ikke rigtig holde ud at
være nogen steder af spænding og nervøsitet,
så jeg tager ind på Christiansborg. Jeg øver min
tale flere gange, og gennemgår scenarierne i
mit hoved. Jeg har ingen anelser om, hvordan
det vil gå.
Da vi går mod Diamanten, hvor konventet
holdes, er det lidt som at gå mod skafottet.
Ligegyldigt hvad, der sker, vil intet blive som
før. Alt vil være forandret. Vores næstformand
Mattias Tesfaye møder mig, og jeg bliver helt
rolig. Astrid Krag og jeg bliver lukket ind til
stemmeudvalget. Vi får beskeden med det
samme. Jeg har vundet! Først dér går det for
alvor op for mig, at jeg rigtig, rigtig gerne vil
være formand. Enhver tvivl er visket væk.
Jeg kan ikke holde op med at ryste, da jeg går
ned mod salen, hvor medlemmer og pressen
venter. Der er journalister alle steder, og jeg
håber ikke, de vil spørge mig om noget, for jeg
er for nervøs til at åbne munden.
Da afstemningen bliver offentliggjort, er jeg
helt rolig. Jeg glæder mig til at gå op på scenen
og holde min tale. Jeg vil ikke kigge ned på
mine to drenge, for jeg har set, at de græder,
og hvis jeg ser direkte på dem, vil jeg også
græde.
Da jeg ligger i min seng om aftenen, føles
det hele uvirkeligt. Jeg havde jo egentlig et ud-
mærket liv inden – lidt brugt måske, men det
klemte mig ikke nogen steder. Hvad så nu?
Ministerieoverdragelsen,d. 16. oktoberJeg vågner klokken syv og løber en tur alene.
Det er den måde, jeg tænker bedst på og får
renset tankerne. Jeg skal til dronningen i dag.
Det er kæmpe stort. Jeg havde aldrig drømt
om, at jeg skulle være hverken formand eller
minister. Det er to kæmpe opgaver, men jeg
glæder mig til begge.
Jeg mangler desperat et par nylonstrømper,
så jeg sender John i Magasin. Han står der, lige
da de åbner og når ind på Christiansborg, inden
jeg skal op i Statsministeriet.
Vi går op i Statsministeriet og drikker et glas
vin med Helle Thorning-Schmidt og Margre-
the Vestager. Vi går ned i Slotsgården, hvor
ministerbilen venter på mig. Der er en pose
Matadormix i sidelommen. Tankerne kører
rundt i mit hoved. Er min kjole for kort? Kan
jeg huske alle formalia?
Det er vildt at køre ind foran Amalienborg.
Folk står med flag. Jeg kan se både venner, fa-
milie og folk, der har støttet mig i valgkampen.
Efter pressemødet kører vi tilbage til Stats-
ministeriet. Vi holder pressemøde i Spejlsalen.
Da jeg træder ind, tænker jeg, at NU gælder
det. Fra nu af gælder hver eneste lille ord, jeg
siger for troende. Under pressemødet slår alle
fast, at vi nu er en styrket regering.
Bagefter kører jeg ind til ministeriet, hvor jeg
bliver modtaget af min forgænger Ole Sohn.
Det sætter jeg stor pris på. Efter en gennem-
gang går vi ned i kantinen, hvor vi skal holde
den formelle overdragelse. Her giver den nye
“
5
UNGDOMSARBEJDSLØSHEDNY FORMAND
minister den afgående en gave og vice versa.
Jeg får et dommersæt af Ole, så jeg kan dele
gule kort ud og fløjte, når jeg ser et problem.
I min tale slår jeg fast, at det er netop her i
Erhvervs- og vækstministeriet, at jeg allerhelst
vil være. Det er et tilvalg.
Jeg bruger hele aftenen på at tage rundt til den
ene nyhedsudsendelse efter den anden.
Om at træde i karakter, d. 2. oktoberJournalisterne begynder at ringe allerede fra
morgenstunden. Tønder Bank er gået konkurs,
og jeg er jo bankernes minister, så alle journali-
ster vil have min kommentar. Det er min første
store dag som minister. Jeg skal hurtigt danne
mig et overblik over, hvordan det kunne gå så
galt, når vi har love og tilsyn. Jeg tænker, at
ligegyldigt, hvor meget lovgivning vi laver, kan
vi aldrig lovgive mod, at folk opfører sig uhen-
sigtsmæssigt, men det er svært, når det går ud
over uskyldige. Jeg taler med de involverede
parter og indhenter relevante informationer. Jeg
har kun siddet i ministerstolen i kort tid, men
bliver nødt til at stole på mine medarbejdere,
der rådgiver mig, så jeg kan blive klædt på, og
historien kører i pressen med mine kommenta-
rer alle steder. Det er et stort ansvar.
Inden jeg falder i søvn om aftenen tænker jeg,
at man som minister er på fra dag ét. Der er
ikke en ministerskole eller en vejledning – en
Grønspættebog for ministre.
Tilbage til rødderne, d. 5. november Fra morgenstunden kører jeg til Fyn for at
mødes med Fyns Erhvervsråd. Jeg har tit sid-
det med det fynske erhvervsliv, men aldrig
som minister, så det er både meget velkendt,
men også helt nyt. Det er godt at høre om det
praktiske liv. Derefter går turen til København
igen. Jeg skal have taget portrætbilleder til
ministeriet. Der er så mange praktiske ting,
der bare skal overstås. Jeg studser over, at
ministeriet skriver, at jeg ikke må have ternet
eller småblomstret tøj på. Det klæder åbenbart
ikke en minister.
Jeg gennemgår dagens sager med depar-
tementschefen, og derefter kører jeg ud til
Danmarks Radio. P3 vil gerne høre, hvad jeg
kan tilbyde de unge. Jeg beroliger dem med, at
jeg har arbejdet med børn og unge det meste
af mit liv.
Jeg kører igen til Svendborg til medlemsmø-
de. 30 gode SF’ere en helt almindelig mandag
aften. Der er kommet nye medlemmer til, som
har lyst til at give den en skalle sammen med
mig, og det gør mig varm om hjertet og stolt.
Det er mærkeligt, at sidst jeg var her, havde in-
gen drømt om, at jeg skulle blive hverken mini-
ster eller formand, og nu står jeg her og bliver
omtalt som ”ministeren”, og jeg er nærmest
ved at kikke mig over skulderen hver gang,
det sker, for at se om ”ministeren” kommer. Vi
snakker om lokalpolitik og kommunalvalget.
Der er champagne på bordet. Jeg har egentlig
slet ikke nået at fejre det hele eller holde bare
et par enkelte dage fri. Jeg er nervøs for, at jeg
besvimer den dag, jeg endelig holder fri.
Den store styrkeprøve, d. 11. november Finansloven er på plads med Enhedslisten.
Jeg er stolt over, at det er lykkes, og at vi har
holdt fast i vores position hele vejen igen-
nem – nemlig at få mest mulig af vores politik
igennem. Var meget bekymret for, om Venstre
ville byde sig til, så vi skulle indgå forlig med
dem. Jeg er glad. Lettet over at der er mange
gode ting i finansloven, men jeg ved også, at vi
stadig har travlt. Det næste store bliver et løft
af folkeskolen, der skal styrke fagligheden og
trivslen for eleverne.
Med andre ord: Vi skal i arbejdstøjet!
6
DET NYE MINISTERHOLD
HOLGER K. NIELSEN / SKATTEMINISTER
ANNETTE VILHELMSEN / ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTER
VILLY SØVNDAL / UDENRIGSMINISTER
PIA OLSEN DYHR / HANDELS- OG INVESTERINGS MINISTER
IDA AUKEN / MILJØMINISTER
ASTRID KRAG / SUNDHEDSMINISTER
7
SKATUNGDOMSARBEJDSLØSHEDNY FORMAND
TRE skaRpE TIL DEN NYE SKATTEMINISTER Holger K. Nielsen har prøvet det meste i SF, men nu står han for første gang i spidsen for et ministerium.
Af Sigrid Rasmussen
----------------------
Hvad tænkte du, da du blev spurgt, om du ville være skatteminister?
Jeg tænkte, at hvis der er brug for min indsats,
så vil jeg gerne hjælpe den nye formand. Jeg
har ikke selv haft personlige ambitioner om
at blive minister, men jeg er partisoldat og
hjælper gerne til, hvis der er brug for mig. Dét
fortalte jeg Annette, da hun spurgte mig. Og så
synes jeg selvfølgelig, at det er meget spæn-
dende at blive minister og få mulighed for at
udforme og påvirke regeringens politik indefra.
Hvordan har den første tid været?
Jeg er utrolig glad for den modtagelse, jeg har
fået. Både i regeringen og i Skatteministeriet.
Selvom jeg kun har været skatteminister i kort
tid, kan jeg se, at det er et godt og velfunge-
rende ministerium, jeg er kommet i. Det er
jeg glad for, for jeg blev kastet direkte ind i
forhandlingerne om finansloven. Det var en
god og intensiv start.
Hvad gør du dig af tanker om at skulle stå i spidsen for Skatteministeriet?
Skatteområdet er meget vigtigt. Ikke bare for
borgerne og virksomhederne. Men også for
demokratiet. Derfor er jeg glad for, at vi har
et samfund, hvor et bredt flertal i befolknin-
gen bakker op om, at de bredeste skuldre skal
bidrage mest til fællesskabet.
Det er helt afgørende, hvis vi vil bevare en
stærk velfærdsstat med gode skoler, et stærkt
sundhedsvæsen, en værdig ældrepleje og i det
hele taget et system, der tager hånd om dem,
som har brug for en særlig hjælp.
Det kræver et retfærdigt og velfungerende
skattesystem, hvis vi skal bevare en opbakning
til at videreudvikle det danske velfærdsamfund i
den retning. Det arbejde vil jeg gerne stille mig i
spidsen for som skatteminister.
Ole Sohn og Thor Möger Pedersen var som ministre med til at skabe vigtige resultater for både SF og regeringen.
Regeringsrokaden betyder, at to ministre er
fratrådt, nemlig forhenværende erhvervs- og
vækstminister Ole Sohn og forhenværende
skatteminister Thor Möger Pedersen.
- Jeg vil gerne sige tak til både Ole og Thor
for den store opgave, de hver især har
løftet som en del af SF’s første ministerhold
nogensinde. Det er i sig selv en præstation. Thor
og Ole har begge knoklet for regeringssamarbej-
det og for politiske resultater, siger SF’s formand
Annette Vilhelmsen.
Ole Sohn vender tilbage til Folketingsgruppen
som kulturordfører, mens Thor Möger Pedersen
forlader Christiansborg.
Både Ole Sohn og Thor Möger Pedersen var
stærke kræfter i arbejdet med at få SF i regering.
- Det er vigtigt, at vi til trods for et højt
tempo i hverdagen, husker at standse op og
bemærke både de store og de mindre resulta-
ter, vi skaber – de resultater, hvor SF gør en
forskel. Og både Ole og Thor har i den grad
været med til at skabe resultater for SF og for
regeringen, siger Annette Vilhelmsen.
Tak for indsatsen
8
9
GRØN OMSTILLING
Af Gitte Roe Eriksen
----------------------
Har du for nylig kigget i dine skuffer og op-
daget, at du har to-tre gamle mobiltelefoner
liggende? Det er ikke ualmindeligt. I EU bliver
mobiltelefoner i gennemsnit udskiftet, når de
er mellem 18 og 24 måneder gamle, og det
betyder, at der i Danmark hvert år er mere end
en million mobiltelefoner, som bliver lagt i en
skuffe eller smidt ud, selv om de virker. Men nu
skal vores affald og brugte ting gøres til guld,
og det skal den nye ressourcestrategi sørge
for bliver en realitet. Første del af strategien
træder i kraft allerede inden jul, og her er
hovedpunkterne madaffald, elektronikaffald og
bygningsaffald.
-I de seneste 12 år er priserne på råvarer
steget betydeligt. Samtidig kæmper flere men-
nesker verden over om de samme råvarer for
at kunne opretholde en moderne livsstil. Der
er ganske enkelt ikke nok til alle, og så må
vi finde nye veje, forklarer miljøminister Ida
Auken, SF.
Eftersom Danmark ikke hører til blandt de
lande, der er rige på råvarer, der kan sælges, så
er det vores affald, der er vores guld. Affaldet
skal enten genbruges eller nyttiggøres på ny til
gavn for vores miljø og ikke mindst være med
til at generere nye arbejdspladser.
-Vi må indse, at vi er fattige på råvarer. Til
gengæld er vi rige på talent, og det skal vi
udnytte, siger Ida Auken
Madaffald giver el og varmeIfølge organisationen ’Stop spild af mad’, så har
Danmark et madspild på 540.000 tons om året.
Langt størstedelen brændes af, men kan rent
faktisk omdannes til biogas. På et biogasanlæg
bliver energien i affaldet til biogas, og næringen
i affaldet bliver til gødning. Biogassen kan
bruges til at lave elektricitet og fjernvarme,
og gødningen kan erstatte kunstgødning. På
den måde får vi en masse ressourcer tilbage
i kredsløbet. Men kun hver ottende kom-
mune omdanner madaffald til biogas, viser en
rundspørge Danmarks Naturfredningsforening
har lavet, hvor 50 kommuner deltog. I stedet
brænder hovedparten af kommunerne alt hus-
holdningsaffaldet af.
- Vi har længe været gode til at sortere affald,
men vi halter markant bagud i forhold til at
genbruge og omdanne vores affald. Til gengæld
er vi gode til at brænde af, og det skal vi have
ændret på, siger Ida Auken.
Også i forhold til elektronikskrot skal der
ske ændringer, da mange komponenter i et
elektronisk apparat sagtens kan bruges igen.
Eksempelvis kan tre brugte mobiltelefoner give
en sølvring på fire gram. Derudover indeholder
telefonerne også kobber og guld.
En ny ressourcestrategi skal være med til at genbruge vores af-fald lige fra madrester til gamle mobiltelefoner. Strategien er et led i den grønne omstilling, der både er til gavn for miljøet og kan sikre, at vi er på forkant med en miljøteknologi, der er med til at skabe arbejdspladser.
Dit affalD er det nye guld
RåvaRepRiseR eR suset op
Gennem de sidste 10 år er priserne på råvarer
steget markant – faktisk mere, end hvad de
over den seneste 100 års periode faldt. Råva-
reprisen er dermed samlet set højere i dag,
end den har været på noget tidspunkt siden
år 1900. I løbet af de 100 år har vi skabt vores
velstand på lave råvarepriser, men det er ikke
længere muligt på grund af højere priser.
10
- Vi har tillige fokus på bygningsaffald. Inden
bygninger rives ned, og alt bliver til støv, så
kan for eksempel både mursten, vinduer og
døre ofte sorteres fra og benyttes igen, siger
Ida Auken.
Hos Danmarks grønne tænketank Concito er
man enig i, at genanvendelse og genbrug af af-
fald har stor betydning i forhold til de begræn-
sede mængder ressourcer, der er at tage af i
verden. Men også ud fra et klimaperspektiv.
- Det kræver store mængder energi at ud-
vinde ressourcer og producere nyt hele tiden.
Hvis vi i langt højere grad kunne genbruge og
omdanne vores affald til nye ressourcer, vil det
også have en positiv effekt på udledningen af
drivhusgasser, siger kommunikationschef og
projektleder hos Michael Minter, Concito.
Han mener, at det er en forudsætning for,
at vi kan udvikle os som samfund, at vi bliver
bedre til at udnytte vores
affald i stedet for at brænde
det af.
- Og her er der stadig et
stort potentiale i Danmark,
siger Michael Minter.
Led i grøn omstillingRessourcestrategien skal ses
som næste led i den grønne omstilling, der al-
lerede er i gang. Et stort skridt i omstillingen er
regeringens energiaftale for 2020, som fastlæg-
ger, at 50 procent af strømmen skal komme fra
vind alene i 2020.
- Vi er nået langt indtil nu, og det skyldes ikke
mindst politisk vilje. SF har været bannerfører
lige siden slutningen af 70’erne, hvor vi gik
fra udelukkende olie til et mere differentieret
energisystem med flere energikilder. Og vi gik
forrest i 1985 med et nej tak til A-kraft, forklarer
Steen Gade, Klima- og energi ordfører og parti-
ets mangeårige miljøkæmper.
Der er stadig et stykke vej endnu, da en grøn
omstilling tager tid at rulle ud, fordi der er så
mange brikker på brættet, der skal kigges på.
- Blandt andet det at biler kan køre på andet
end benzin. At et hustag fremover ikke er et rig-
tigt tag med mindre, det er med solceller. Huse
skal bygges anderledes, så de ikke kun bruger
strøm, men også producerer, siger Steen Gade.
Men også landbruget skal kigges efter i søm-
mene. Her skal Natur- og Landbrugskommis-
sionen arbejde på en model, der både skaber
mere natur, mindre forurening og samtidig en
bedre indtjening.
- Den grønne omstilling er altså vigtig på alle
områder, og en del består i at hente råstoffer i
vores affald, for kloden kan ikke tåle det pres,
der er nu, lyder det fra Steen Gade.
Slidte dæk får nyt livEn vigtig del af den grønne omstilling er nye ar-
bejdspladser. Ikke mindst forventer regeringen,
at energiaftalen vil sikre tusindvis af job i de
kommende år. Og ved at være med i førerfeltet
hvad angår udvikling af teknologier, der kan
håndtere brugte ting og affald, ser Steen Gade,
at der også her er potentiale i form af nye
arbejdspladser.
Et skoleeksempel på en virksomhed, der både
skaber job og nye produkter er Genan i Viborg.
En af Genans ekspertiser er at anvende de 67
procent gummigranulat, der kommer ud af et
gammelt bildæk – og Genan er i dag verdens
største virksomhed for genanvendelse af dæk.
Genan har udviklet et produktprogram af
gummipulver og granulater,
som kan bruges til mange
forskellige formål. Eksempel-
vis til forstærkning af asfalt
på veje, som faldunderlag på
legepladser, underlag i atletik-
og kunstgræsbaner, maling,
gulvbelægning og produktion
af nye dæk. Virksomheden har
ca. 160 medarbejdere, heraf 45
i Viborg. Virksomheden har desuden fabrikker i
Tyskland og er ved at etablere sig i USA.
Nødvendig lovgivningPå trods af at mange ildsjæle og virksomheder
selv finder vej til grøn omstilling, er der stadig
brug for lovgivning. I forhold til den kommende
SF har været bannerfører lige siden slutningen af 70’erne, hvor vi gik fra udelukkende olie til et mere differentieret energisystem med flere energikilderSteen Gade, energi- og klimaordfører, SF
Vi har længe været gode til sortere affald, men vi halter markant bagud i forhold til at genbruge og omdanne vores affald. Til gengæld er vi gode til at brænde af, og det skal vi have ændret påIda Auken, miljøminister, SF
11
GRØN OMSTILLING
ressourcestrategi betyder de nye bekendtgørel-
ser for kommunerne samt lovændringer, der
skal ændre hele affaldssektoren, blandt andet
hvad angår håndtering af husholdningsaffald.
- Selvfølgelig er der stadig brug for ildsjæle,
men der er også meget politik i det. Vi har
blandt andet verdens første økologilov, som
består af meget simple ting, som for eksempel
et statskontrolleret Ø-mærke og en sikring af,
at forbrugerne kan købe økologi, der hvor de
handler. Og der er forskellige støtteordninger til
forskning og omlægning, siger Steen Gade.
Han mener, at hvis man skal fremme udvik-
lingen, så skal der tages politisk hånd om det.
Det er Michael Minter fra Concito enig i.
- En ændret afgiftsstruktur kan eksempelvis
være med til at fremme udnyttelsen af vores
ressourcer og give et skub i den rigtige retning,
siger Michael Minter og nævner det madaffald,
der i dag sendes til forbrænding i stedet for at
blive udnyttet til biogas.
Service og reparation i fokusAt vente på, at markedet selv finder løsnin-
ger, der sikrer den nødvendige reduktion af
drivhusgasser til gavn for klimaet, tror Michael
Minter ikke på.
- Der skal virkelig ske noget politisk. Lige nu
går det for langsomt. I stedet for at producere
nyt hele tiden, skal vi ændre fokus og kigge
mere på service og reparationer. Det skal for
eksempel kunne betale sig at få sin vaskema-
skine repareret i stedet for at købe en ny.
Netop service er i fokus i anden del af res-
sourcestrategien, der bliver lagt frem i starten
af foråret 2013. Anden del går i korthed ud på
at tænke nyt og helt undgå at producere affald.
- Vi skal stadig udvikle, men samtidig også
genanvende de produkter, der bliver udviklet –
og udvikle teknologier til det. Men måske også
i højere grad tilknytte service til produktet, så
vi kan lære, at vi godt kan bruge vores ting lidt
længere, end vi gør i dag, siger Ida Auken.
Hun forventer, at første del af ressourcestra-
tegien, der fokuserer på genanvendelse af
madaffald, elektronikaffald og bygningsaffald,
bliver indført frem til 2018. I år 2050 skulle
affald gerne være afskaffet – og i stedet gøre
nytte som Danmarks nye guld.
sorterer du dit affald? - Ja, glas og affald selvfølgelig. Men også papir og metal - og det der er brændbart.
Hvad gør du i det daglige for at leve ”grønt”? - Jeg bor i provinsen, så jeg er afhængig at min bil, men jeg tager cyklen og bussen så ofte, det er muligt.
Hvordan kan der fra politisk side skubbes til en mere grøn adfærd? - Med en skarpere lovgivning kan vi gøre det nemmere at sortere affald. Og med en billigere og mere omfattende kollektiv transport kan vi gøre det til et reelt alternativ for mange i provinsen også.
Fathali shamsi ,56 år, Frederikshavn, arbejder som altmuligmand hos peugeot.mEDlEmmERNE mENER
12
MiljøpRis
Ingeniørforeningen uddelte tidligere på året EU’s danske miljøpriser til fire innovative pro-jekter. Heriblandt Envotherm, der vandt den ene af priserne i kategorien miljøteknologi for ”ET Carwash” – et inddampningsanlæg til rensning af vaskevand fra bilvaskehaller.
Læs mere på www.envotherm.dk
- Richard Dines Schmidt har udviklet en måde at vaske biler på, der reducerer spillevandet med over 100 liter.
13
UNGDOMSARBEJDSLØSHEDGRØN OMSTILLING
Problemer laves om til ProDukterVirksomheden Envotherm i Nordborg har gjort spildevand til en ren forretning. En for-retning, der samtidig gavner miljøet. Her har man udviklet teknologisk avancerede an-læg, der kan rense vandet, så det kan bruges igen og igen.
Af Gitte Roe Eriksen
----------------------
Hos virksomheden Envotherm i Nordborg
bliver der set anderledes på spildevand, end
blot et affaldsprodukt til skade for ikke miljøet.
Virksomheden har nemlig gjort spildevand til
en ren forretning. Der er kort og godt kroner
i det beskidte vand. Bl.a. har virksomheden
udviklet et renseanlæg ET Carwash til tanksta-
tioner.
Metoden har været brugt siden juni sidste
år på Statoil stationen i Nyborg, hvor det
danskudviklede rensesystem havde verdens-
premiere. I dag bruges det også 10 andre steder
i landet, hvor man genbruger vandet.
Renseprocessen gør, at vaskevandet bliver
lige så rent som destilleret vand, når det
strømmer ud af hanerne i næste bilvask og kan
på den måde bruges igen og igen. Metoden er
med til at reducere forbruget af vand pr. bil-
vask til knap fem liter. I almindelige bilvaske-
systemer er vandforbruget per bilvask typisk
150 liter vand. ET Carwash bruger tre liter vand
pr. bilvask.
Værdifuldt skidtI det hele taget ser Envotherm flere vandpro-
blemer som produkter, der kan sælges. En
naturlig udvikling for ikke at sende ”regningen”
videre til de kommende generationer og for
samtidig at værne om miljøet.
-Meget skidt kan være værdifuldt. Er man
en virksomhed, der vælger at fremstille et
produkt, som også avler biprodukter, f.eks.
saltvand i olieproduktionen fra Nordsøen, så
er man nødt til at tage sig af de biprodukter og
betragte disse ”biprodukter” som kommercielle
enheder og dermed ikke bare sende dem videre
og lade andre generationer slås med skidtet,
siger Richard Dines Schmidt, forretningsudvik-
ler og ingeniør hos Envotherm.
Netop udskillelsen af saltvand i olieproduk-
tionen kan blive til et nyt produkt, hvor saltet
udtørres, blandes med sand og genopstår som
vejsalt.
-Altså et problem er blevet til et produkt og
kan sælges, samtidig med at vi sparer en mas-
se energi og dermed CO2 udledning. Vi drejer
skruen den anden vej, fortæller Richard Dines
Schmidt, der rent ingeniørmæssigt er opdraget
med vugge-til-grav-princippet, der bl.a. går ud
på at mindske CO2-udledning mest muligt.
Ideen om at rense spildevand har derfor lig-
get helt naturligt for Envotherm, da virksom-
heden begyndte. Det skulle være noget, der var
oppe i tiden og samtidig give god mening rent
forretningsmæssigt.
-Det handler helt klart om miljø. Og et godt
miljø skal kunne betale sig. Hos en virksomhed
skal der vand ind og vand ud. Og vi forbin-
der så de to ender. Det kan lade sig gøre på
mange andre områder også. Men havde vi ikke
lovgivningen med de afgifter og krav, der er, for
at komme af med spildevand, så var der heller
ingen forretning for os, siger Richard Dines
Schmidt.
Løsninger følger produktetRenseprocessen af vandet efterlader hver
vaskehal med 100 - 250 kg slam om året, som
skal køres til forbrænding. En opgave, som
Envotherm også tager sig af.
-Om vinteren indsamler vi slammet en gang
om måneden. Her er behovet størst grundet
vejsalt, der sætter sig på bilerne. Om somme-
ren vil det nok typisk være hver anden måned.
Ofte har tankstationerne jo ikke et teknisk
personale til at varetage denne opgave, så det,
at vi også tilbyder en service i forbindelse med
brugen af anlæggene, er en del af forretningen.
Det er samtidig også virksomhedens strategi
– ikke kun at udvikle men at kunne tilbyde
løsninger, der tilknytter sig til produktet. Netop
for ikke at efterlade ”oprydningen” af miljø-
belastede stoffer til andre, men igen også for at
udvikle forretningen.
Renseanlæggene bliver produceret 100 pct.
i Danmark, hvilket der ifølge Richard Dines
Schmidt både er sund fornuft og god økonomi
i. Det skyldes bl.a. de varmevekslere, der be-
nyttes til ET Carwash.
I øjeblikket forhandler Envotherm med flere
store benzinselskaber vedrørende ET Carwash.
Også udlandet har fået øjnene op for den dan-
ske virksomhed.
14
SF vil gerne udvikle en ny og mere borgernær sundhedspo-litik, og der er brug for med-lemmernes stemmer.
Af Magdalena Misiak
----------------------
Hvordan skruer vi en sundhedspolitik sammen,
der kan understøtte, at metalarbejderen lever
ligeså længe og med ligeså meget livskvalitet
som advokaten?
Det er et af de spørgsmål, som SF’s med-
lemmer skal diskutere over de kommende
måneder. SF har nemlig sat gang i et politikud-
viklingsprojekt, der skal sikre, at partiet står
med de bedste og mest visionære løsninger på
fremtidens sundhedsudfordringer.
- Sundhedsområdet er et af de politikområ-
der, de fleste har en mening om. Sygehusene
ligger hos regionerne, men der ligger også
vigtige opgaver i kommunen eksempelvis
fokusområder som genoptræning og forebyg-
gelse. Derfor er det oplagt at sætte sundhed på
dagsorden op til kommunal- og regionsråds-
valget, siger sundhedsminister Astrid Krag
Det danske sundhedsvæsen er i gang med
store forandringer – og lige adgang til sundhed
er en hjertesag for SF:
- Vi vil gerne arbejde for, at alle får samme
ret til sundhed uanset størrelsen på penge-
pungen. Der er mange SF’ere, der arbejder i
sundhedsvæsnet eller har kontakt med sund-
hedsvæsnet som patient eller pårørende Jeg har
brug for deres gode ideer og input til, hvordan
vi sammen kan forbedre det nære sundheds-
væsen for alle, siger hun.
Rundt i landetSundhedsdebatten kommer både til at blive
foldet ud i et online debatforum og ved fysiske
møder. Projektet afsluttes med, at landsledelsen
vil vedtage en opdateret politik for borgernær
sundhed i marts.
Både sundhedsminister Astrid Krag og sund-
hedsordfører Özlem Sara Cekic glæder sig til at
få medlemmernes input.
- De bedste løsninger kommer nede fra. Fra
min egen erfaring som sygeplejerske ved jeg jo
også, at meget af det vigtige arbejde i forhold
til sundhed sker i kommunerne. Det kan være
små helt konkrete ting, som at en visionær
lærer tager matematiktimen ud i det fri, så
eleverne kan røre sig, en gang imellem. Vi har
behov for at vide, hvordan vi arbejder med
sundhed på en ny måde – og jeg tror, at vi kan
lære rigtig meget af vores medlemmer, siger
Özlem Sara Cekic.
Rum for ideerDet er meningen at politikudviklingsprojektet
skal fortsætte med nye politikområder, fortæl-
ler SF’s næstformand Mattias Tesfaye:
- Som regeringsparti har SF's medlemmer
begrænset indflydelse på dag til dag beslut-
ningerne. Det bliver vi nødt til at være ærlige
omkring. Men det betyder også, at der er tid og
suNDhEDsDEbattEN ER I GANG!
paRtiDiskussion oM boRgeRnæR
• SF’s landsledelse besluttede før som-merferien at igangsatte en større parti-diskussion om borgernær sundhed.
• Formålet med projektet er, at inddrage flest mulige medlemmer i udvikling af ny politik på sundhedsområdet.
• Projektet blev formelt sat i gang på SF’s sommertræf i Ryslinge, men blev sat på standby på grund af formandsvalget.
• Projektet kører frem til slutningen af februar og afsluttes med, at landsledel-sen vil vedtage en opdateret politik for borgernær sundhed i marts.
15
UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDSUNDHEDSDEBAT
Foto: Caspar Ryttergaard
rum til at tænke mere ideologisk. Allerede nu
ved vi, at en stor del af regeringsgrundlaget er
gennemført, og derfor bliver der mulighed for
at byde ind med nye ideer – for eksempel på,
hvordan vi opnår mere reel lighed.
Han tilføjer:
- For nogle årtier siden brokkede venstrefløjen
sig over, at kortuddannede lever kortere end
højtuddannede. Det problem er bare blevet
større siden. Nu er det os, der skal komme
med løsningerne, hvis ikke debatten skal defi-
neres af oppositionen eller interesseorganisa-
tionerne. Der er stort behov for, at vi sætter os
ned og tænker store tanker – ellers er det bare
de andre, der løber med serveretten.
Debatten fortsætterDebatten slutter ikke, når de gode ideer om
sundhed er samlet sammen. Hvis formen kom-
mer til at fungere, er det meningen, at der skal
åbnes op for en ny diskussion om et politisk
område cirka hvert halve år.
- Jeg håber vi kan gøre det relevant og hånd-
gribeligt, hvordan man som medlem af SF kan
påvirke samfundet. Vi skal ikke stikke folk blår
i øjnene, for de vil ikke kunne se resultaterne
fra den ene dag til den anden, men min ambi-
tion er, at alle SF’ernes mange gode idéer skal
kunne påvirke både partiets og regeringens
retning på den lidt længere bane.
Samme ambition har SF’s formand Annette
Vilhelmsen.
- Vi skal være et levende og diskuterende
parti, hvor partiets medlemmer er en vigtig del
af politikudviklingen kontinuerligt. Simpelthen
fordi vi på den måde får det bedste grundlag til
at lave god og fremtidsorienteret politik på.
HvoRDan kan Du væRe MeD?
• Der arrangeres møder i hver region med sundhedsministeren og SF’s sundhedsord-fører. Formen på møderne er en blanding af oplæg, debat og spørgsmål.
• Hold øjemed din lokale partiforenings hjemmeside, mailboks og SF’s facebook-side.
• Der er etableret en særlig facebook app, hvor du kan følge projektet fra start til slut, læse debatindlæg og nyheder om sundhed, se de aktiviteter der foregår rundt omkring i landet og stille spørgsmål og selv debattere på siden. Debatsiden finder du via følgende link www.sf.dk/debat.
Banko med et sundhedspolitisk afsæt
Politikudvikling behøver ikke være kedeligt. F! tog med til sundhedsbanko i Skælskør.
Af Magdalena Misiak
-------------------
Sundhedspolitik og banko er umiddel-
bart ikke to ting, man forbinder med
hinanden. Dette har SF og Socialistisk
Folkeoplysningsforbund (SFOF) dog
ændret på ved at udvikle konceptet
”sundhedsbanko”.
Onsdag den 10. oktober åbnede SF og
SFOF for første gange dørene for det of-
fentlige arrangement – sundhedsbanko
på Café Backstage i Skælskør. Den dag
var SF'ere samlet om det samme – at
tale politik på en sjov og anderledes
måde. Gamle Ole, de to tykke damer,
hippie-tallet og det frække tal, var skif-
tet ud med forebyggelse, inddragelse,
inklusion og eksklusion.
Politik i øjenhøjdeSFOF har sammen med SF stablet ar-
rangementet på benene for at åbne op
for de politiske
diskussioner om sundhed. Formålet
er, at inddrage så mange som muligt i
den sundhedspolitiske diskussion om
borgernær sundhed.
- Politiske diskussioner er ofte så
komplicerede og indforståede, at det
skræmmer alle andre end Tordenskjolds
soldater væk. Med det her arrange-
ment forsøger vi at bringe politik ned
i øjenhøjde, så alle får mulighed for at
være med i diskussionen, siger SFOF’s
formand Lene Wibroe.
På bankopladen er tal erstattet
med ord. I stedet for at råbe tal ud i
forsamlingen, som vi kender det fra
traditionelle andespil, læser opråberen i
sundhedsbanko en historie højt. Og de,
der først fylder pladen ud med ord fra
historien, har banko.
Spillet følges op af en politisk debat,
hvor man som deltager skal være med
til at pege på fremtidens løsninger for
sundhedsvæsenet.
16
17
SUNDHEDSHUS SKAL SKAbE MERE suNDhED fOR ALLE I RANDERSI Randers har man taget ideen om den borgernære sundhedsind-sats til sig. Et sundhedshus skal nemlig skabe bedre kontakt mel-lem kommunen og de socialt og sundhedsmæssigt udsatte. Målet er at løfte sundheden og livskvaliteten for alle byens borgere.
Af Gitte Roe Eriksen ----------------------
Ideen lyder næsten for enkel. Nemlig at bor-
gerne i Randers bliver mere sunde, fordi kom-
munen har placeret sundhedspleje, tandpleje,
mammografi, jordmodercenter, donortapning,
patientforeninger, ryge-stop-kurser, undervis-
ning i sund kost og meget mere under samme
tag, nemlig i Randers Sundhedscenter.
- Formålet med Randers Sundhedscenter
var at tænke sundhed som en helhed. Det er
ikke nok at se på sundhed udelukkende ved at
behandle sygdomme. Vi bør fokusere på årsa-
gerne til sygdommene, og her har Randers en
særlig tung opgave at løfte. Kommer en ældre
mand med ondt i kroppen, kan der være helt
andre ting på spil. Måske er han ensom, måske
spiser han forkert, siger Lars Kjær Sørensen,
tidligere formand for SF-Randers.
Randers Sundhedscenter åbnede i foråret og
er tænkt som et tiltag, der skal sikre en mere
borgernær sundhed. Her er ideen, at forebygge
og behandle, men også at håndtere den sociale
side og se på samspillet mellem krop og psyke.
- Vi bør huske at mange af de borgere som
lider af livsstilssygdomme, er borgere der i
forvejen enten har meget negative oplevelser
af det offentlige, eller som ikke har tradition
for at søge læge når det gør ondt. Her er det
godt, at borgerne ikke oplever sig som en
kastebold i et upersonligt og ofte ufølsomt
system. Det er en klar fordel at funktionerne
er samlet under samme tag, det skaber en øget
mulighed for koordinering og de samme faste
rammer vil forhåbentlig med tiden skabe tryg-
hed, også for de utrygge i samfundets bund.
Større lighed er målet Den kommunale sundhedsindsats i Randers
begyndte med Kommunalreformen, hvor
kommunerne fik overdraget en større del af
ansvaret for borgernes sundhed. I 2006 indgik
Randers Kommune og region Midtjylland en
stor samarbejdsaftale. Sundhedscentret er den
foreløbige kulmination på dette samarbejde.
– Sundhedscentret er en ny måde at tænke
sundhed på. Her spiller borgeren selv hovedrol-
len i et center, hvor de forskellige sundheds-
ydelser er samlet, så de hænger logisk sammen
for den enkelte. Det kan være med til at sikre
kvaliteten for borgerne, siger Bente Nielsen, SF,
1. næstformand for Region Midtjylland.
Med sundhedshuset håber Bente Nielsen
også at kunne forbedre borgernes generelle
sundhed.
- Det er ingen hemmelighed, at den sociale
arv i Randers er lidt tung. Her bor mange ufag-
lærte, og nu inviterer vi dem indenfor. Også
for at vise, at sundhedscenteret er tilgængeligt
både i forhold til beliggenhed og den store
bredde i tilbud. Det er nemt at være bruger
her, forklarer Bente Nielsen.
Som en stor sidegevinst ved samarbejdet og
helhedstænkningen nævner Bente Nielsen, at
man i Randers indkalder 26.000 borgere til et
frivilligt møde i Sundhedscentret om projektet
”Tjek dit helbred”. I løbet af de næste fem år vil
alle 30-49-årige borgere i Randers Kommune få
tilbudt et forebyggende helbredstjek. Projek-
tet er Danmarks hidtil største forebyggende
sundhedsprojekt.
Regionsrådet og Randers Kommune er ifølge
Bente Nielsen enige, at Randers Kommune skal
være en modelkommune, som andre kommu-
ner kan søge inspiration hos, når de skal ud-
vikle forebyggende tilbud på sundhedsområdet.
UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDSUNDHEDSDEBAT
18
Af Sigrid Rasmussen----------------------
Han er Jyde med stort J og synes nogle gan-
ge, der er for meget københavneri på Chri-
stiansborg. Det var dog et ophold i USA, der
fik Jonas Dahl til at melde sig ind i SF. Her
mærkede han på egen krop de store mate-
rielle forskelle fra privatskolen i storbyen
til indianerreservatet midt i ørkenen. Lige
siden har 34-årige Jonas Dahl haft rigeligt
at se til – i dag som partiets finans-, for-
svars- og trafikordfører.
BASEBALL
– Jeg fik bolden, da jeg boede i USA for
15 år siden. Jeg gik på en god privatsko-
le, men min engelsklærer mente, at jeg havde
brug for at se den anden side af medaljen, og
hun fik mig ud og bo i et indianerreservat. Der
var kun koldt vand i bruseren, og vi fik det sam-
me fårekød med majspandekager – hver aften.
Kontrasten fra det rige til det ekstremt fattige
reservat midt ude i ørkenen, gjorde mig bevidst
om de store fordele, der er i et solidarisk og so-
cialistisk samfund. Da jeg kom hjem meldte jeg
mig ind i SF.
CYKELHJELM
– Jeg havde haft cykelhjelm i mange år
uden rigtigt at bruge den, men da en af
mine forældres venner faldt på cyklen og døde
af et ellers ret harmløst styrt, ændrede det sig.
Nu kører jeg altid med hjelm – både når jeg kø-
rer i København og hjemme i Aarhus – og jeg
er blevet særligt opmærksom på det, efter jeg
fik min datter. Nu har jeg jo et ekstra ansvar,
så det der med om håret sidder rigtigt, er ikke
længere så vigtigt. Cyklen er en vigtig del af min
hverdag. Jeg har altid cyklet meget og kører også
mountainbike.
1 2
Jonas Dahl arbejder gerne 12 til 14 timer, når han er i København – og derfor har finansordføreren brug for orden på kontoret, hvor man kan smide skoene og lufte fødderne, når statens budgetter skal kastes op i luften og lande det rigtige sted.
TALKNUSER På STRØMPEFØDDER
1
2
19
5
SOKKERNE
– En arbejdsdag kan godt snige sig op
omkring 12 til14 timer, når jeg er her-
ovre, så derfor kan det være rart at få lidt luft til
fødderne på de lange arbejdsdage. Jeg prioriterer
generelt at få noget fra hånden, når jeg er i Kø-
benhavn. Jeg kører fra Aarhus klokken seks tirs-
dag morgen og knokler igennem til jeg kommer
hjem fredag, så jeg kan være lidt mere til stede
for min familie i weekenden. Det er en hverdag
fyldt med afsavn – særligt i forhold til min to-
årige datter, men jeg føler mig også privilegeret.
BILLEDET
– Min familie betyder alt for mig. Jeg
blev gift med min kone for fire år siden.
Vi mødte hinanden i et fælles studiemiljø i Aar-
hus for snart ti år siden. Der var god kemi og en
fælles forståelse for hinandens ambitioner. Min
familie bakker mig 110 pct. op – også når telefo-
nen ringer, og man pludselig skal skynde sig af
sted fredag aften. Det er en vigtig del at være i
politik, at man har familiens opbakning. De skal
jo også leve med, at det er samtaleemnet i skolen
eller til familiefesterne.
TELEFONEN
– Min telefon er mit vigtigste arbejds-
redskab og en livline i forhold til min
familie, når jeg er langt væk. Den er det første,
jeg hiver frem, når jeg vågner for at tjekke nyhe-
der, og inden jeg går i seng, skal jeg også se, hvad
der sker i verden. Jeg er dog også opmærksom
på, at den ikke skal dominere mit familieliv. Når
jeg er hjemme prøver jeg at holde den på lydløs
mellem 16 og 20. Min datter på to år går tit rundt
og leger, at hun taler i telefon. Det giver da stof til
eftertanke.
4
3
3 4 5
Foto: Peter Sørensen
MIT KONTOR
20
HvaD eR gMo?
• GMO står for genmodificerede orga-nismer, der er fremavlet ved hjælp af gensplejsning.
• Ved gensplejsning kan man - i modsæt-ning til almindelig forædling - specifikt isolere, udtage og indsætte det enkelte gen for den evne, man ønsker at tilføre for eksempel en bestemt plante.
• Det tager ca. 5 år at fremavle den ønskede evne i en plante ved hjælp af gensplejsning. Via en traditionel foræd-lingsmetode tager det 15-20 år.
• Ved gensplejsning er der ingen grænser for, hvor fjernt beslægtet arterne kan være. Der findes eksempler på, at et gen fra torsk er blevet brugt til at gøre kartofler mindre kuldefølsomme.
21
tættE båND MELLEM GMO-INDUSTRIEN OG EU
EU
Af Helle Aagard
----------------------
Billeder af rotter med kæmpesvulster på op
mod en tredjedel af dyrenes krop har været
offentliggjort i franske aviser og har sammen
med nye forsøgsresultater skabt stor furore i
en del europæiske lande. Anledningen var, at
et fransk forskerhold i begyndelsen af efter-
året fandt en forhøjet kræftrisiko ved længere
tids indtagelse af verdens mest udbredte
genmodificerede majssort. Ikke underligt fik
det debatten om genmodificerede fødevarer til
at blusse op med fornyet styrke.
Det afgørende nye ved forsøget var, at for-
søgsrotterne fik den gensplejsede majs i hele
deres levetid på to år. I alle tidligere forsøg
var rotterne kun blevet fodret med GMO-
majs i de tre måneder, som Det Europæiske
Agentur for Fødevaresikkerhed (EFSA) kræver
for at godkende GMO-fødevarer. Forskerne
mente at have påvist, at kræftknuderne først
opstod efter længere tids fodring. Derfor satte
undersøgelsens resultater spørgsmålstegn ved,
om det eksisterende krav om tre måneders
testperiode er tilstrækkeligt.
Forskere undsagt Det franske forskerhold nægtede til at be-
gynde med at udlevere deres forskningsrap-
porter til EFSA, der står for at sikkerhedsgod-
kende GMO, pesticider og tilsætningsstoffer til
fødevarer på europæisk plan. Forskerne mente
nemlig, at deres materiale ikke ville blive be-
handlet sagligt af EFSA, fordi agenturet havde
for tætte bånd til biotech-industrien.
På daværende tidspunkt var forsøget be-
gyndt at blive kritiseret af andre forskere for
at være udført på for få rotter, så resulta-
terne ikke var statistisk sikre. Da de franske
forskere endelig indleverede forsøgsprotokol-
lerne, kvitterede EFSA da også ved at afvise
forsøgets konklusioner på samme baggrund;
forsøget var statistisk usikkert.
På trods heraf indførte imidlertid både den
franske og russiske regering et forbud mod
den specifikke type GMO-majs. Og forsøgets
foruroligende resultater har efterfølgende
fået mange politikere til at efterlyse forsøg på
et større antal rotter, så langtidseffekten af
GMO-majs kan kortlægges.
Pendulfart har ødelagt omdømme
Sagen har pustet liv i en debat der har plaget
EFSA gennem de 10 år agenturet har ek-
sisteret - nemlig om EFSA’s forbindelse til
biotech-industrien og tvivl om agenturets
habilitet. Tilbage i 2010 måtte den daværende
bestyrelsesformand, Diana Banati, træde til-
bage fra sin post, da hendes nære kontakt til
den industri-finansierede biotech-tænketank,
International Life Sciences Institute, blev of-
fentligt kendt. Kort tid efter sin tilbagetræden,
blev hun ansat som administrerende direktør i
den selvsamme tænketank.
Den udbredte opfattelse af, at EFSA’s ansatte
bevæger sig i pendulfart mellem agenturet og
industrien, er blandt hovedårsagerne til, at
EFSA kæmper med et troværdighedsproblem.
Margrete Auken, der sidder i Europa-Parla-
mentets Udvalg for Sundhed og Fødevaresik-
kerhed, ærgrer sig over situationen.
- Det tjener hverken EFSA eller offentlighe-
den at leve med tvivlen om, hvorvidt vi kan
stole på agenturets vurderinger. Vi har brug
for et stærkt EFSA, der forsvarer både miljø-
Ny, foruroligende forskning sår tvivl om genmodificerede føde-varers sundhedsmæssige sikkerhed. Det har pustet liv i debat-ten om problemer med GMO-industriens tråde ind i EU-syste-met. Den Grønne Gruppe er klar med forslag til, hvordan der skal strammes op.
22
og folkesundheden. Der er ingen tvivl om, at
biotech-industriens lobbyister arbejder inten-
sivt på at åbne det Europæiske marked endnu
mere, men netop derfor er EFSA nødt til at
tage sine habilitetsproblemer mere alvorligt,
forklarer hun.
Europa-Parlamentet undlod på samme
baggrund at godkende EFSA’s regnskaber i
foråret, da samtlige EU’s agenturers regnska-
ber for 2011 skulle godkendes. Parlamentet gav
først grønt lys på plenersamlingen i oktober
med en tilføjelse om, at EFSA skal rette op
på habilitetsproblemerne inden næste års
regnskab.
Industrien skal spytte i fond
I januar 2013 skal lovgivningen om EFSA
til revision. Den Grønne Gruppe i Europa-
Parlamentet har i samarbejde med mange af
de grønne civilsamfundsgrupper udarbejdet en
række forslag til forbedringer. Et af de forslag,
som kan rette op på EFSA’s omdømme, er at
sikre, at agenturet har råd til at arbejde mere
uafhængigt, forklarer Arnaud Apoteker, GMO-
kampagnemedarbejder i den Grønne Gruppe.
- EFSA har ikke de fornødne midler til at
lave uafhængige undersøgelser og kontroller.
Derfor godkender de ofte GMO’er på baggrund
af industriens egne risikovurderingsrapporter.
Det siger sig selv, at industrien har så store
økonomiske interesser, at disse rapporter kan
stå alene.
Den Grønne Gruppe vil derfor arbejde på
at etablere en uafhængig forskningsfond
administreret af EU, men finansieret delvist
af industrien. Fonden skal afhjælpe problemet
med ensidige forskningsrapporter. For som
Arnaud Apoteker forklarer:
- Europæerne er blandt de mest GMO-skep-
tiske forbrugere, men prisen for troværdige
godkendelsesprocesser og dokumentation bør
ikke udelukkende betales af skatteborgeren.
Større åbenhed – og troværdighedDen Grønne Gruppe vil desuden arbejde for,
at EFSA skal underlægges strengere regler
om åbenhed - både i forbindelse med de
ansattes baggrund og hvad angår adgang til
den dokumentation, der danner grundlag for
godkendelser.
Margrete Auken har længe arbejdet for
bedre gennemsigtighed i EU’s agenturer, her-
under især det Europæiske Medicinal Agentur,
EMA. Det kan nemlig være med til at højne
kvaliteten af miljø- og sundhedsriskovurde-
ringerne,
- På samme måde som vi arbejder for at
åbne EMA op og give uafhængige forskere ad-
gang til de rå data fra kliniske forsøg med ny
medicin, skal vi også arbejde for bedre trans-
parens hos EFSA. Det vil gavne alle parters
troværdighed og sikre borgernes tillid.
gMo på veRDensplan
• På verdensplan dyrkes der i dag GMO-afgrø-der på 160 millioner hektar land - USA ligger i spidsen efterfulgt af Brasilien, Argentina, Indien og Canada.
• I EU blev der i 2011 dyrket GMO på omkring 114.000 hektar. Spanien ligger i front 97.000 hektar efterfulgt af Portugal med 7.700 hektar.
• Genmodificerede afgrøder har hidtil især været planter, der er resistente overfor ukrudtsmidler eller insektangreb – egen-skaber der først og fremmest gavner land-brugets og industriens indtjening.
• USA godkendte for nylig dels en GMO-soja hvor gen-ændringen bevirker færre skade-lige fedtsyrer ved friturestegning og bagning og dels en majsart, der kan modstå perioder med tørke.
• Det er lovligt at sælge, dyrke og købe GMO-fødevarer i Danmark og EU under forud-sætning af, at alle GMO-produkter i danske butikker er mærkede.
Der er ingen tvivl om, at biotech-industri-ens lobbyister arbejder intensivt på at åbne det Europæiske marked endnu mereMargrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet
23
fIK DU DET HELE MED, ELLER SPRINGER DU OVER? TEST DIG SELV OG DIT f! I EN HURTIG qUIz
svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af f!svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. send din
besvarelse til [email protected] inden d. 16. januar 2013. Vinderen får direkte besked.
★ ★ ★ ★ ★ ★
svaR i EN FaRt☛
---hvad kalder pia olsen Dyhr den plan, som hun snart lancerer?
aen global erhvervskanon
ben lokal pind-svine indsats
Cskudsikker
---hvor meget madspild har Danmark om året ifølge organisa-tionen 'stop spild af mad'?
a540.000 tons
b640.000 tons
C440.000 tons
---hvilket reservat har Jonas Dahl boet i?
aet indianerreservat
bet naturreservat
Cet ørnereservat
1 2 3 4 5 6
---hvad hedder projektet, som støtter kvinder med minoritets-baggrund i at få et bedre netværk ?
aBydelsmødre
braketkvinder
CVarme mostre
---Forsøg med tolærerordnin-ger bliver nu til virkelighed, men hvornår begyn-der det?
a1. oktober 2012
b1. november 2012
C1. december 2012
---hvad hedder vita andersens nye bog?
asig det ikke til nogen
bsig du ka' li' mig
Csig det med blomster
24 24
Af Sigrid Rasmussen----------------------
Hvilken sag, vurderer du, vil medføre
mærkbare forandringer på dit område? - Jeg er politiker, og derfor handler øget
eksport for mig, ikke blot om mere vækst el-
ler mere salg. Det handler om begavet vækst!
Vi skal i Danmark leve af, at levere løsnin-
ger på de globale udfordringer verden står
overfor som klima, vand, sundhed, velfærd og
lykke. Hvis vi både kan løse et problem som
rent drikkevand i Vietnam samtidig med, at
vi sælger danske vandprodukter og teknologi,
så bidrager vi også til den globale målsætning
om, at alle skal have adgang til rent vand. Det
er begavet og bæredygtig vækst, og det skal i
højsædet.
Hvad ser du frem til den kommende
tid? - Jeg lancerer snart en global erhvervska-
non for Danmark. Vi har brug for nogle gode
svar på, hvad og hvorfor vi har særlige styr-
kepositioner i Danmark, og hvad vi skal leve
af i fremtiden. I dag står 100 danske virksom-
heder for 90 procent af vores eksport, og kun
ti procent af alle virksomheder eksporterer
til udlandet. Her skal vi inddrage erhvervsli-
vet, forskere og organisationer, danske som
internationale. Ideen er at erhvervskanonen
skal inspirere og sætte fokus på styrker og
svagheder i dansk erhvervsliv og ved den
danske samfundsmodel.
Hvilken sag betyder noget særligt for
dig?
- Vi er i gang med at oprette en portal, der
skal forene nydanskere med danske eks-
portvirksomheder. Nydanskere har sprog-
kompetencer, kulturforståelse, kendskab
til forskellige lande, deres økonomi og
samfundsstruktur, som vil være gavnlig for
virksomhederne, som overvejer nye marke-
der. Vi skal blive langt bedre til at udnytte
og værdsætte nydanskeres kompetencer og
særlige kvalifikationer.
Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.
Vi skal i Danmark leve af, at levere løsninger på de globale udfordringer, verden står overfor, som klima, vand, sundhed, velfærd og lykkePia Olsen Dyhr, Handels- og investeringsminister
DET HANDLER OM bEgavEt vækstHandels- og investeringsminister pia olsen Dyhr barsler med en erhvervskanon, som skal skabe overblik over, hvad vi skal leve af i fremtiden.
25
DET HANDLER OM bEgavEt vækst
akut
Job,
tolæ
RERo
RDNi
Ng o
g bE
DRE
vilk
åR F
oR a
sylb
øRN
Regeringen fejrer hele tiden små og store sejre. Her er et bredt udsnit.
1 mia. til Et styRkEt oFFENtligt sygEhusvæsEN
asylbøRN kommER uD aF CENtRENE
FlERE stuDERENDE på uDDaNNElsERNE
FoRsøg mED tolæRERoRDNiNg
SKRIDT FOR SKRIDT
akutJob
1,5 mia. kRoNER til gRøNNE Job og bEDRE milJø
FøRstE skRiDt moD EN pRaktikplaDsgaRaNti
klagEiNstitutioN moD uaNsvaRligE viRksomhEDER
mERE publiC sERviCE og bøRNEkaNal FoR DE miNDstE
iNDsats moD ovERsvømmEDE kælDRE
Asylansøgere får nu mulighed for at bo og arbejde uden for centrene efter seks måneder. Børnefamilier får højeste prioritet.
Regeringen har fået private og offentlige arbejdsgivere til at forpligtige sig til at gøre en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der står til at falde ud af dagpengesystemet til nytår.
Fra 1. oktober er der forsøg med to lærere i udvalgte timer på 6. klassetrin i en lang række skoler. Det skal forbedre børnenes læring og trivsel.
Regeringen har afsat tre mia. kroner, så pengene følger med det øgede studieoptag på de vide-regående uddannelser og ungdomsuddannelserne.
Finansloven styrker endnu engang det offentlige sygehusvæsen, blandt andet med en ny behandlingsgaranti, der sikrer patienter ret til en hurtig diagnose og behandling.
Praktikpladscentre, sociale klausuler og afskaffelse af karensperioden skal sikre at flere unge får mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Bredt forlig i forbindelse med finansloven.
Problemer med afledning af spildevand under skybrud bliver kortlagt, så oversvømmelser nemmere undgås.
TV2 skal ikke privatiseres, og børnene får en ekstra kanal med børnenyheder. Nyt medieforlig har fokus på kvalitet.
Er arbejdsforholdene ikke i orden i Asien, så har regeringen oprettet en klage-institution, der sikre at danske virksomheder opfører sig etisk korrekt i udlandet.
De danske styrkepositioner indenfor grøn teknologi og vedvarende energi bliver styrket med en stor satsning på næste års finanslov.
26
Af Merete Thorøe----------------------
- Nej. Det var faktisk ikke den høje ungdoms-
arbejdsløshed, der fik mig til at melde mig ind
i SF. Det var derimod et stort, lokalt slagteri,
der postede urenset spildevand ud i Katte-
gat, mens socialdemokraterne i Sæby Byråd
sendrægtigt så til. De prioriterede erhvervsin-
teresser højere end miljø!
Som en stor naturelsker og aktiv lystfisker
kunne Søren Visti Jensen ikke bære overgre-
bet på det lokale havmiljø, så sammen med
en håndfuld ligesindede stiftede han i 1985
en lokal SF-partiforening i Sæby. Strategien
lykkedes, og året efter blev Søren Visti Jensen
valgt ind i byrådet. Efterfølgende blev der
opført et kemisk-biologisk anlæg uden for
byen, som gjorde kål på badevandsforurenin-
gen og perioder med blodrødt havvand. Lige
siden 1986 har Søren Visti Jensen været aktiv i
kommunalpolitik for SF – dog med undtagelse
af valgperioden 1994-98, hvor han var med-
lem af en tværpolitisk liste, fordi den lokale
SF-partiforening var lukket ned i nogle år på
grund af for få medlemmer.
Farvet af læretidenDet lå i kortene, at Søren Visti Jensen ville blive
en engageret ung mand. Flere generationer
tilbage havde familiemedlemmer været fagligt
aktive, men Søren slog i stedet ind på den par-
tipolitiske vej. Og hans politiske overbevisning
fik en yderlige venstredrejning under læretiden
i farvehandlen i Sæby.
- I farvehandlen kunne jeg følge byens bedre
borgerskab på tæt hold. Og sammenspistheden
og selvtilstrækkeligheden blandt byens spidser
provokerede mig faktisk til at søge længere til
venstre, fortæller Søren Visti Jensen.
I dag har kommunalpolitikeren Søren Visti
Jensen et godt samarbejde hele vejen rundt i
Frederikshavn Byråd. Han beskriver sig selv
som en pragmatisk lokalpolitiker, som ikke
går af vejen for samarbejdsformer, der aldrig
ville opstå i landspolitik. Frederikshavnermodellen Netop et bredt og åbent samarbejde har også
banet vejen for den aktuelle timebank til de
mennesker, der står til at falde ud af dagpen-
gesystemet i Frederikshavn. Timebank-idéen
går i store træk ud på at tilbyde ledige, som
selv har optjent 80 procent af de 1924 timer,
der skal til for at genoptjene dagpengeretten,
et vikariat i kommunen, der sikrer de sidste
20 procent af de nødvendige timer. Modellen
blev endeligt vedtaget på et byrådsmøde den
5. november.
- At falde ud af dagpengesystemet får store
økonomiske og menneskelige omkostninger
for mange familier. Og desuden påvirker det
kommunens skattegrundlag i den forkerte
retning.
Sådan lyder den korte forklaring fra Søren
Visti Jensen på, at et lokalt initiativ i Frede-
ENTUSIASTISK NORDJYDE kæmpER fOR DE LEDIGE
SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.
Som byrådsmedlem for SF har han længe været et kendt navn i Nordjylland. På det seneste er Søren Visti Jensen også poppet op i de landsdækkende medier, hvor han har båret den såkaldte Frederikshavnermodel frem.
sæby
søRens blå bog
Politisk forbillede: - Gert Petersen – og Svend Auken
Personlig mærkesag: - Arbejdsmarked og det sociale område
Min velkomst til en ny SF’er: - Velkommen til en meget åben partiforening,
hvor både bestyrelsesmøder og formøder til byrådsmøder er åbne for alle medlemmer. Brug muligheden for at påvirke politikerne.
27
rikshavn så at sige overhalede regeringen
indenom ved at bringe ideen om såkaldte
nødjobs til torvs, før regeringen barslede med
aftalen om akutjob.
- Forslaget om den kommunale jobgaranti
blev født i et samarbejde mellem fagbevæ-
gelsen, Jobcenter Frederikshavn og Det lokale
Beskæftigelsesråd, hvor jeg er formand. Siden
godkendte Arbejdsmarkedsudvalget forsla-
get. Jeg kan derfor langt fra alene tage æren
for det gode
initiativ, men
bidrog som
formand for
Arbejdsmar-
kedsudvalget
til at præsen-
tere forslaget
i offentlighe-
den, fortæller Søren Visti Jensen.
Han understreger, at han ikke har lyst til at
tale regeringens akutjob ned, men han mener,
at aftalen kun er et lille skridt i den rigtige
retning. Ifølge Søren Visti Jensen er proble-
merne blandt andet den manglende garanti,
og at ”præmien” på 25.000 kr. til private virk-
somheder for at give et job til en langtidsledig
er for lille.
Overskud på den private front Søren Visti Jensen er en mand med mange
jern i ilden. Udover hvervet som kommunal-
politiker og jobbet
i 3F’s A-kasse,
hvor han guider
medlemmerne
gennem de mulig-
heder, der trods
alt findes i dag-
pengesystemet, er
Søren Visti Jensen
og hans kone plejeforældre for en dreng på 11,
som har været en del af familien lige siden 2
års alderen.
- Det havde været et ønske og en drøm i
mange år at gøre en særlig indsats for et barn,
som havde behov for en plejefamile. Så da vo-
res egne i alt fem børn var blevet teenagere,
fik vi en ny ”lillebror”, som hele familien har
været fælles om at tage os af. Det er meget
berigende for familien, og forhåbentlig får
vores plejesøn en god ballast med sig videre i
livet, siger Søren Visti Jensen.
Når Søren Visti Jensen trænger til at trække
stikket ud, foregår det som oftest i den lokale
natur. Lange gåture langs havet med måge-
skrig og saltvandssprøjt – gerne i selskab
med en fiskestang – er en effektiv måde at få
brikkerne til at falde på plads og samle nye
kræfter.
- Nogle gange har jeg mine sønner og min
plejedreng med på fisketur, men når jeg
tager ud alene, kan sådan en tur være helt
meditativ. Regn og rusk er ingen hindring for
mig, for så kan man være sikker på, at have
stranden næsten for sig selv.
SF'S ANSIGTER
Det havde været et ønske og en drøm i mange år at gøre en særlig indsats for et barn, som havde behov for en plejefamileSøren Visti Jensen, medlem af SF
1. Omgivet af børn, papbørn, pleje-barn og svigerbørn ved en festlig lejlighed.
2. Synger "Sing Star" på skift med børnene ved en familieaften.
3. Et meditativt øjeblik på havnen i Sæby.
4. I sving med malerpenslen ved hustruens sommerhus ved Sæby Nordstrand.
1 2
3
4Pr
ivat
foto
28
Af Jacob Torfing
----------------------
Den offentlige sektor befinder sig et vadested.
Flere og flere efterlyser en ny forvaltningspoli-
tisk bølge, der kan skabe en innovativ offentlig
sektor med mere kvalitet og fælles ansvar.
Løsningen ligger måske i at supplere den
traditionelle bureaukratiske forvaltning med
en ny styringstænkning inspireret af det, som
går under navnet New Public Governance.
Det kræver imidlertid, at regeringen banker
i bordet over for embedsværket og insisterer
på at realisere målsætningen om en ambitiøs
moderniserings- og tillidsreform.
Der sættes for tiden mange små og store
innovationsprojekter i gang i den offentlige
sektor. Der er imidlertid behov for at skabe
meget mere offentlig innovation.
Svaret på komplekse udfordringerBehovet for mere offentlig innovation skyldes
tre ting. For det første befinder den offentlige
sektor sig i et krydspres mellem borgernes
stigende forventninger og de knappe offent-
lige ressourcer. Hvis borgernes forventninger
til mængden og kvaliteten af den offentlige
velfærd skal indfries, kræver det nye og in-
novative løsninger. Det bliver svært, men ikke
umuligt.
For det andet står den offentlige sektor over
for et stigende antal komplekse og vedvarende
problemer med modstridende og forander-
lige krav til løsningen. Jeg kan i flæng nævne
klimaomstilling, fedmeepidemi, stort frafald
fra ungdomsuddannelserne, et stigende antal
langtidsledige, voksende sundhedsudgifter
og problemerne med at skabe udvikling og
beskæftigelse i udkantsdanmark. Den slags
komplekse samfundsproblemer kan hverken
løses ved hjælp af standardløsninger eller
ved at sende flere penge. Der er behov for at
tænke helt ud af boksen og skabe innovative
løsninger.
For det tredje står vi overfor et globalise-
ringspres, som betyder, at vi skal investere
endnu mere i forskning, uddannelse og in-
dustrielt design, så vi kan klare os i konkur-
rencen med udlandet og sikre det økonomiske
fundament for velfærdsstaten. Det kræver
innovation både i den offentlige servicepro-
duktion og i de offentlige politikker.
Der er således flere gode grunde til at satse
meget mere på offentlig innovation i frem-
tiden. Hvis vi ikke gør det, vil vi få mindre
for mindre, have svært ved at løse de mange
komplekse samfundsproblemer og få proble-
mer med at finansiere velfærdsstaten.
Innovation drevet af samarbejde Inspireret af den private sektors geniale
opfindere og modige erhvervsledere har man
i den offentlige sektor indledt jagten på of-
fentlige innovationshelte. Nogle har frem-
hævet politikerne, mens andre har peget på
de offentlige ledere eller de private udbydere
af udliciteret velfærdsservice, som de sande
innovationshelte. Empiriske undersøgelser
peger på de offentlige medarbejderes hver-
dagsinnovation, som den afgørende faktor, og
sidste skud på stammen er forestillingen om
brugerdrevet innovation.
Jagten på den store offentlige innovations-
helt er imidlertid dybt problematisk, for det
er meget sjældent, at offentlig innovation
skabes af en enkelt aktør. De fleste innova-
tive, offentlige løsninger skabes nemlig i et
bredt samarbejde mellem forskellige aktører
- enten inden for den offentlige sektor eller i
krydsfeltet mellem den offentlige og private
sektor. Det er således i mødet og udvekslin-
gen mellem aktører med forskellige erfarin-
ger, viden, ideer og ressourcer, at iderigdom-
men blomster, vanetænkningen udfordres og
nye, vovede løsninger produceres.
Samarbejdsdrevet innovation er med andre
ord nøglen til nytænkning i den offentlige
sektor. Det kræver udvikling af nye arenaer,
hvor medarbejdere på kryds og tværs i dialog
OffENTLIG INNOVATION SKAL skaBe KVALITET OG ANSVARMere offentlig innovation er et ’must’ - af flere grun-de. Der skal tænkes helt ud af boksen for at løse de mange komplekse samfundsproblemer og for at fi-nansiere velfærden.
F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden
Komplekse samfunds-problemer kan hverken løses ved hjælp af standardløsninger eller ved at sende flere pengeJacob Torfing, professor på
Roskilde Universitet
29
med
bruge-
re, borgere,
administration
og politikere
kan udvikle og
teste nye løsninger.
Nyt værktøjFra 80’erne og frem er der blevet gennemført
en stribe New Public Management (NPM)
reformer i den offentlige sektor. Det har
betydet mere konkurrence gennem priva-
tisering og udlicitering samt mere vægt på
strategisk ledelse af den offentlige sektor
gennem mål- og rammestyring. Desuden
har der under NPM-bølgen været fokus på re-
sultatmåling og større vægt på brugernes og
borgernes behov gennem fritvalgsordninger
og brugerbestyrelser.
I forhold til ønsket om mere offentlig inno-
vation har NPM vist sig at være et tveægget
sværd. På den ene side har den styrkede
ledelsesindsats sammenholdt med resultat-
målinger og brugerorientering stimuleret
innovationsindsatsen. Men på den anden side
har konkur-
rencelogikken og silotænkningen været gift
for den tværgående innovation.Samtidig
har det omsiggribende regeltyrani og tæl-
leregime fortrængt de offentlige ansattes
motivation og indsnævret råderummet
for hverdagsinnovationen.
Det er derfor på tide at smede det tveæg-
gede sværd om til et mere effektivt innovati-
onsværktøj.
En ny styringslogikEt alternativt styringsparadigme er heldigvis
under udvikling. Forskerne kalder det New
Public Governance (NPG). Det offentlige mo-
nopol blev under NPM anskuet som proble-
met og øget konkurrence som løsningen. Med
NPG-briller ses derimod voksende komplek-
sitet som den altafgørende udfordring, hvor
øget offentligt-privat samarbejde gennem
netværk og
partner-
skaber er
løsningen.
NPG søger
at bore
huller i silo-
erne, skabe en
mere græn-
seløs offentlig
forvaltning og
sætte stikket i
borgere, frivillige
og organisationer,
som både har ideer
og ressourcer, der kan
bidrage til at skabe of-
fentlig innovation.
Regeringen har et
ønske om at skabe en
ny fortælling om den
offentlige sektor, og der
kan hentes god inspiration i
forestillingen om New Public
Governance.
En blivende samfundsfor-andring
Lad mig slutte af med et bud
på, hvorfor regeringen bør lægge
sig mere i selen for at udvikle en
ny forvaltningspolitik. Det er der tre
gode argumenter for. For det første kan man
ved at ændre kursen for og indretningen
af den offentlige sektor skabe en blivende
samfundsforandring, der vil være svær at
rulle tilbage for en ny regering. For det andet
er der en stor politisk bane at spille på,
eftersom der ikke er andre, som har taget
ejerskab til denne dagsorden. Endelig vil både
borgere og offentligt ansatte nyde godt af en
øget vægt på New Public Governance. Så der
er altså bare med at smøge ærmerne op og
komme i gang.
KRONIKKEN
Jacob Torfing er professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han har været med til at samle en bred kreds af samfundsforskere bag et debatoplæg om ’En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar’. Oplægget findes på www.forvaltningspolitik.dk.
KR
30 Foto: Peter Sørensen
vita anDeRsen
•Født1942.•HarblandtandetmodtagetDegyldneLaur-bær,Kritikerprisen,LO’sKulturprisogSørenGyldendal Prisen.
•Harsiden1991harhunmodtagetStatensKunstfonds livsvarige ydelse.
•Udgivelser: Tryghedsnarkomaner (1977, digte) NæstekærlighedellerLailaogdeandre(1978,
digte) Holdkæftogværsmuk(1978,noveller) Elskmig(1980,skuespil) Deterbareærgerligt(1981,digte) Kannibalerne(1982,skuespil) Hva’forenhåndvilduha’?(1987,roman) Petruskaslaksko(1989,børnebog) Sebastians kærlighed (1992, roman) Brændende kærlighed (1996, skuespil) Coco (1997, børnebog) Get a life (2003, roman) Anna Zöe (2006, roman) Sig det ikke til nogen (2012, roman)
31
KULTUR
Af Peter Rewers
----------------------
Kvinderne i Vita Andersens bøger har det sjæl-
dent alt for godt. Fra debuten Tryghedsnarko-
maner fra 1977 over novellesamlingen Hold kæft
og vær smuk og til den seneste roman Sig det
ikke til nogen, der udkom i sidste måned.
Vita Andersen har om nogen sat spot på
kvinderollen, på forholdet mellem mand og
kvinde og på de skygger, barndommen kaster
over det uelskede og svigtede barns liv. Første
gang i Tryghedsnarkomaner, som er en samling
prosadigte, der i et ukompliceret og letfor-
ståeligt sprog skildrer en kvindes søgen efter
identitet – via mandens kærlighed som bekræf-
tende spejl. Det er hverdagslyrik, som er blevet
læst af så mange, at digtsamlingen er blandt de
bedst sælgende i Danmark nogensinde.
Gennem sit forfatterskab har Vita Andersen
beskrevet især kvinders selvusikkerhed, selvi-
scenesættelse, kaotiske indre og hjerteskæren-
de higen efter kærlighed. Ofte med afsæt i ”den
smertefulde barndom” præget af voksnes svigt,
snærede familiebånd, konflikter og sindssyg-
dom. Emner som i dag er mindre tabubelagte
end i 70’erne og 80’erne – men ikke mindre
aktuelle.
Grænser for kærlighed og samlivVita Andersens nye bog er, ifølge forfatteren,
historien om to kvinder, der kæmper på hver
deres front. De overordnede temaer er kærlig-
hedens og samlivets grænser.
Claire er fotograf med kunstnerambitioner og
lever i konstant uro grundet mistro til et måske
lidt for kærligt forhold mellem hendes nye
kæreste og hendes teenagedatter. På den anden
side af gaden bor kokken Laura, der lever i et
voldeligt forhold. Laura skammer sig for meget
til at bede nogen om hjælp og magter ikke at gå
fra sin brutale kæreste. De to kvinders baner
strejfes, da Claire en dag fra sit vindue ser
Laura få bank. Hun melder det heller ikke til
myndighederne, men bliver i stedet besat af at
fotografere Lauras liv og ser det som vejen til
kunstnerisk anerkendelse.
Inspirationen til historien kommer ikke noget
bestemt sted fra, men er langsomt skrevet frem,
fortæller Vita Andersen. Hun har heller ikke
researchet specifikt til bogen, men har dog et
vist kendskab til de svære forhold, personerne
gennemlever.
- Jeg har gennem tiden eksempelvis talt med
flere kvinder, der har levet i voldelige forhold.
Men bogen er ikke baseret på deres oplevelser.
Det er ikke nogens historie, pointerer hun.
- Historien kommer sig udelukkende af min
generelt store nysgerrighed over for det her
sære liv, vi lever os mennesker imellem. Og er
derfor også udelukkende at betragte som en
historie om mennesker, der lever sammen på
godt og ondt.
Så der er ikke noget overordnet budskab med
bogen såsom, at kvinder skal sige fra?
- Nej, nej, bestemt ikke, udbryder Vita Andersen
og værger for sig med armene.
- Det er der aldrig i noget af det, jeg skriver. Der
er mange, der altid har tolket mig som én med
et bestemt budskab, men det har jeg altså aldrig
haft. Sådan kan jeg slet ikke skrive. Det er alt
for bevidst.
Livet begyndte med en digtsamligVita Andersen er ikke meget for at tale om sit
privatliv, men det er dog ingen hemmelighed, at
hun har haft en særdeles vanskelig udgangspo-
sition i tilværelsen med en omtumlet opvækst
præget af en psykisk syg mor og en fraværende
far. Barndommen blev tilbragt flaksende mellem
moren, forskellige plejefamilier og børnehjem.
Vita Andersen har efter eget udsagn haft perio-
der på halve år, hvor hun slet ikke gik i skole.
SLIP koNtRolENVita Andersen har skrevet en ny bog om samlivets svære kunst. Bogens hovedper-soner er to kvinder, der på hver deres måde kæmper med at få kontrol over tilvæ-relsen. Netop kravet om kontrol er tidens store plage, mener forfatteren. Specielt for kvinder.
32
Alligevel var det ordene, der reddede hende.
Bogstaveligt. Tryghedsnarkomaner, digtsam-
lingen som Vita Andersen skrev, mens hun
knoklede ved samlebåndet på en fabrik, solgte
i 100.000 eksemplarer. Digtene handlede blandt
andet om alt det, hun hadede ved arbejdet,
kvinderollen og tilværelsen generelt. Begrebet
’tryghedsnarkomaner’ blev øjeblikkeligt al-
lemandseje.
Vita Andersen skrev sig ud af elendigheden.
Eller som hun selv har sagt:
- Først da Tryghedsnarkomaner udkom, be-
gyndte mit liv for alvor.
Siden har hun skrevet på fuld tid og fra hendes
pen (bogstaveligt talt idet Vita Andersen
skriver alle sine manuskripter i hånden!) er
der flydt både digte, børnebøger, skuespil og
romaner.
- I dag føler jeg mig privilegeret ved at kunne
bruge min tid som voksen på at læse og skrive.
Det havde jeg ikke mulighed for som barn.
Slip kontrollen Vita Andersens værk - i hvert fald hvad angår
voksenbøgerne - har haft samme gennemgående
karaktertræk over årene; nemlig en usentimen-
tal skildring af livet i almindelighed og kvindeli-
vet i særdeleshed. Hun værger sig dog for selv
at karakterisere både sit forfatterskab og kvinde-
figurernes udvikling deri. Men hun vil gerne ka-
rakterisere de kvinder, hun ser på gaden; dem,
der altid har inspireret hendes figurer.
- Jeg synes, at det for kvinder i dag i alt for høj
grad handler om at se godt ud og være tynd. Om
at drikke smoothies og spise grød om morge-
nen. Du skal være i kontrol hele tiden for at
blive accepteret. Hvis du læser Alt for damerne
og Femina og Cover, og hvad de ellers hedder,
handler det simpelthen kun om at være sund og
så være i kontrol.
Vita Andersens udlægning er, at kvinder pukler
røven i laser og prøver at komme til at se godt
ud, fordi kvinder, der ser godt ud, får fordele
frem for de kvinder, der ikke ser godt ud.
- Det hele hænger sammen med kulturen,
der bliver mere og mere ungdomsfikseret; man
viser ikke kvinder over 40 i fjernsynet. Kun
mænd. Kvinder må ikke være gamle, siger Vita
Andersen og har tydeligvis fået talt den lidt
novemberramte stemme varmere.
- Se nu Anne Linnet, udbryder Vita Andersen
pludselig.
Jeg synes, at det for kvinder i dag i alt for høj grad handler om at se godt ud og være tynd. Om at drikke smoothies og spise grød om morgenenVita Andersen, forfatter
Foto: Peter Sørensen
33
- Jeg synes, der var en større frihed tidligere. Kvinderollen var ikke så kontrolleret, som den er nu. Jeg tror ikke, der var så høje krav til, hvordan man skulle se ud, siger bog-aktu-elle Vita Andersen.
- Hendes nye plade har fået høvl, fordi hun
ikke kan tillade sig at lave dansemusik, når hun
er 59 år. Hvad fanden er det for noget? Hvis hun
nu er god til det.
Kontrol hænger mennesker- Jeg synes, der var en større frihed tidligere.
Kvinderollen var ikke så kontrolleret, som den
er nu. Jeg tror ikke, der var så høje krav til,
hvordan man skulle se ud.
Men har kvinderne ikke på nogle områder
større frihed i dag end i 70’erne?
- Jo, karrieremæssigt er der større frihed. Men
man tænker jo over….
Vita Andersen kigger lidt rundt i lokalet. Så
bliver øjnene smalle.
- Kender du ret mange lykkelige mennesker?
Gør du?
- Man er jo ikke lykkelig hele tiden. Men jeg
synes, jeg kender mange, der er ret ulykkelige.
Og som ellers gør alt det rigtige og har den
der: kontrol kontrol, siger Vita Andersen og
hugger højre hånds kant i venstre hånds flade
to gange.
- Jeg tror, at kontrollen hænger mennesker
op i en krog; man skal spise sådan og sådan,
have de og de møbler, og gøre sådan og sådan.
Det er let at føle sig som en fiasko, siger Vita
Andersen og sætter sig tilbage i sædet.
Således tilbagelænet slutter hun af med, hvad
der sagtens kunne være den opsummerende
beskrivelse af både hendes seneste bog og
samlede livserfaring:
- Det er kompliceret at være ungt menneske
i dag. Der er megen glæde og lykke, men der er
også knuste hjerter.
anbeFalelsesvæRDige kvinDelige FoRFatteRe
alice Munro, Canada - Hun skriver enkelt, men alligevel med strøm på. Hendes sprog er meget levende. Seneste udgivelse på dansk er novellesamlingen Væk.
jennifer egan, usa- Hendes seneste bog Tæskeholdet banker på er fantastisk. I den sære måde hun får de fire novelleagtige historier til at hænge sammen på, kan man godt se, at den er inspireret af tv-serierne Sopranos og The Wire. En bog fuld af spændende, skæve mennesker.
ida jessen, Danmark- Hun ligner faktisk Alice Munro og har også oversat hende. Samme strømmende sprog. Hendes historier har altid stort overskud, smerte, liv og glæde. Og så skaber hun nogle fantastisk interessante personer, man bliver nysgerrig på. Seneste bog: Ramt af ingenting.
34
bYDELSMØDREAf Line Hillerup
----------------------
Skal jeg møde op til forældremødet på skolen?
Hvad betyder brevet fra SKAT? Hvad er mine
rettigheder som kvinde i Danmark? Hvor kan
jeg gå til gymnastik? Hvem kan jeg henvende
mig til, hvis der er problemer i familien?
For mange er svarene på disse spørgsmål
banale, men for en stor gruppe kvinder i
Danmark er det spørgsmål, som de ikke aner,
hvordan de kan få besvaret. Men der er hjælp
at hente hos de lokale Bydelsmødre.
Formålet med Bydelsmødrene er at give den
enkelte – ofte isolerede - kvinde viden og være
med til at åbne de nødvendige døre, så hun kan
få kontrol over sit eget liv. Det vil blandt andet
sige at træffe de beslutninger, som kan hjælpe
kvinden til selv at hjælpe sig selv, sin familie og
sine børn.
Hjælp til at komme videre i livet Bydelsmødrene bor i lokalområdet, de er
nemme at komme i kontakt med og de taler
mange forskellige sprog. Bydelsmødrene bygger
en bro af tillid. De kan med udgangspunkt i
sig selv og deres egne erfaringer åbne for en
ligeværdig dialog.
Bydelsmødrene kan med andre ord noget,
som ingen andre kan. De kan nemlig dét, som
kommunen og det øvrige offentlige system har
svært ved: at komme helt ind i folks stuer og
skabe dialog og hjælpe ofte isolerede kvinder
med at få fodfæste i det danske samfund.
Et sted i Danmark blev en Bydelsmor kon-
taktet af en borger, som var bekymret for sin
nabo. Bydelsmoderen ringede på hos naboen og
fandt en kvinde, som boede alene med sine to
børn. Hendes mand havde forladt hende, hun
havde ingen penge, ingen mad. Hun kunne ikke
tale dansk, og hun kendte ingen udover hendes
mand og hans familie. Hun vidste ikke, hvor hun
skulle få hjælp. Bydelsmoderen gik i gang med at
kontakte kommunen. Hun hjalp med at få bør-
nene skrevet op til institution og at få kvinden
tilmeldt jobcentret og komme på danskkursus.
Efter et halvt år havde kvinden lært så meget
dansk, at hun startede på uddannelse.
Bydelsmødre rykkerDe første bydelsmødre blev uddannet i 2008,
og nu fire år efter er der cirka 400 uddannede
bydelsmødre fordelt over hele landet. En ny
undersøgelse viser, at en bydelsmor i gennem-
snit har tre samtaler om måneden, hvilket vil
sige, at de 400 Bydelsmødre har op mod 1000
samtaler om måneden.
Evalueringerne viser, at de kvinder bydels-
mødrene har kontakt med i høj grad oplever,
at de får den viden og den støtte, de har behov
for. Herudover oplever bydelsmødrene også,
at de selv vokser gennem uddannelsen, og at
det at være bydelsmor, giver dem en styrket
selvtillid. Desuden får mange af dem gennem
uddannelsen og arbejdet som bydelsmor et
fagligt netværk, som kan hjælpe dem videre i
job og uddannelse.
Som en bydelsmor siger: ”Før var jeg en
kvinde, som havde brug for hjælp. Nu er jeg
dén kvinde, som hjælper andre.”
Bydelsmødrene i Danmark er samlet i By-
delsmødrenes Landsorganisation under Center
for Socialt Ansvar.
I Klummen giver F! ordet til aktører uden for SF; politisk engagement findes i mange former.
Mange kvinder med minoritetsbaggrund mangler net-værk i Danmark. Lokale bydelsmødre kan både give enkle svar og være en støtte i livets udfordringer.
KLUMMEN
Line Hillerup er seniorkonsulent i Bydels-mødrenes Landsorganisaion, en sammenslut-ning af ressourcestærke kvinder, de fleste med etnisk minoritetsbaggrund. Bydelsmød-rene støtter andre kvinder til at anvende egne ressourcer. www.bydelsmor.dk.
35
RUNDT OM SF
uDvalgsNEDsættElsE
møD pREbEN WilhJElm i FaRum
bEsøg DEt koNgEligE bibliotEk og DEN soRtE DiamaNt
SFOF-Furesø inviterer til offentligt møde med en af venstreflø-
jens mest markante profiler, den 77-årige Preben Wilhjelm, har
for nyligt skrevet den lille og letlæste debatbog: ”Krisen – og den
udeblevne systemkritik”. Wilhjelm griber i bogen tilbage til den
marxistiske systemkritik og går til angreb på de markedsmeka-
nismer, der har fået friere spil i den globale økonomi. Han ser
derfor ikke krisen som forbigående men som et tegn på, at hele
den gamle industriøkonomi er gået i opløsning. Analysen vil danne
baggrunden for diskussionen på mødet.
Tid og sted: Tirsdag den 8. januar 2013 kl. 19.30 i teatersalen i
Kulturhuset i Farum.
Pris: 20 kr. der kan betales i døren
SFOF-Køge Bugt inviterer på rundvisning i den sorte diamant. Tu-
ren går gennem den flotte, oprindelige biblioteksbygning Holm fra
1906, den spændende tilbygning Den Sorte Diamant fra 1999 samt
det gamle bogmagasin Danske Sal. Rundvisningen varer én time.
Tid og sted: Lørdag den 19. januar 2013 kl. 11.00
Pris: 100 kr. Prisen inkluderer gratis adgang til Diamantens udstil-
linger.
Tilmelding: Send en e-mail til Kirsten Lund: [email protected]
eller ring på tlf. 23 74 90 23 senest torsdag den 3. januar
Landsledelsen har besluttet, at der i januar skal nedsættes en
række udvalg. Følgende syv udvalg skal bidrage til på hver sit
arbejde at kvalificere SF’s politiske arbejde:
• Udvalg for samfundsøkonomi (herunder arbejdsmarked, skat,
erhverv og handel)
• Udvalg for miljø, klima og trafik
• Udvalg for sundhed og psykiatri
• Udvalg for social- og boligpolitik
• Udvalg for børn, uddannelse og forskning
• Udvalg for ret, ligestilling kultur og kirke
• Udvalg for udenrigspolitik (herunder udvikling, EU og forsvar)
Udvalgene skal følge området, bidrage til at holde kontakt med
ressourcepersoner i og udenfor SF, idéudvikle og sparre med
ordføreren om konkrete initiativer.
Udover de syv politiske udvalg, skal der også nedsættes et
organisationsudvalg, et økonomiudvalg og et udvalg, som skal
bestyrere SF’s aktivitetspulje.
Organisationsudvalget skal arbejde med styrkelse af SF’s par-
tiorganisation, herunder hvordan det kan gøres mere attraktivt
for underrepræsenterede grupper (som unge, kortuddannede
og dem med anden etnisk baggrund) at være medlemmer af SF,
hvordan partiforeningens rolle i SF og i lokalsamfundet kan styr-
kes, hvilke nye typer af medlemsaktivitet giver det mest menig
at fremme, og hvordan sikres bedst mulig medlemsinddragelse –
herunder den rette balance mellem direkte og indirekte demo-
kratiske former.
Økonomiudvalget er rådgivende for landsledelsen i spørgsmål
om partiets økonomi og skal behandle udkast til partibudget og
regnskab inden forelæggelse for landsledelsen.
Aktivitespuljeudvalget bestyrer en pulje til udviklingsinitiativer
i partiforeninger mv.
Medlemmer der har indsigt i et af områderne opfordres til at
søge optagelse i udvalget. Ved ansøgning bedes du redegøre for
hvilke relevante kompetencer og netværk, du kan stille til rådig-
hed for udvalgets arbejde. Ansøgningsformular findes på www.sf.dk/udvalg.
Landsledelsen vælger udvalgene på sit møde i januar. Valget gælder for perioden frem til 30/6 2014.
laNDsmøDE
SF’s landsmøde 2013 holdes den 4. og 5. maj i København. Landsmø-
det skal bl.a. behandle udkast til valgprogram til Europaparlaments-
valget i 2014. Landsmødeindkaldelse og tidsfrister kan ses på www.
sf.dk/landsmøde senest den 1. februar.
Hvem ejer baseballen?Jeg fik bolden, da jeg boede i USA for 15 år siden. Jeg gik på en god privatskole, men min engelsklærer mente, at jeg havde brug for at se den anden side af medaljen, og hun fik mig ud og bo i et india-nerreservat. Der var kun koldt vand i bruseren, og vi fik det samme fårekød med majspandekager – hver aften. Kontrasten fra det rige til det ekstremt fattige reservat midt ude i ørkenen, gjorde mig be-vidst om de store fordele, der er i et solidarisk og socialistisk sam-fund. Da jeg kom hjem meldte jeg mig ind i SF.
Smugk g
Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har baseballen og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.
Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K