Upload
others
View
3
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 78 / marts / 2014
Visualisering er lovlig leg
Tema: Sprog og markeder
Oversættere har både tryk og pres påOversætterbureauerne i Danmark har masser af opgaver, men der er pres på prisen, som er faldet med 45 procent på få år. / Side 10 – 17
De bruger det alle sammen. Både de mindre og de helt store virksomheder anvender visuel facilitering af møder og konferencer.
Mød illustrator Karen Leth. / Side 32
kom magasinetISSN: 1604 – 0961
medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog
Bladet er medlem afDanske Medier
redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)
kom magasinetNr. Deadline Udgivelse79/2014 27/03 25/0480/2014 14/04 13/06
annoncerDG Media a/sTelefon: 7027 1155Fax: 7027 1156E-mail: [email protected]
Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer
Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.
Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).
grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design
trykPR Offset
oplag 8.500 eksemplarer
adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: [email protected]: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90
ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15
arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 3342 8001
w n
Indhold
TEMASprog og markeder
I dette nummer af KOM har vi taget fat på sprogfagene. Hvordan har de det, hvordan går det for de virksomheder og personer, der arbejder i dem og hvordan ser fremtiden ud? Tager robotterne over lige om lidt, så der slet ikke er brug for folk, der kan fremmedsprog?
Aldrig har der været så meget, der skal oversættes som nu. Hjemmesider er på utallige sprog. Brugsanvisninger, produktinformation, kommunikation med medar-bejdere. Kommunikation med kunder og kommunikation med presse. Hvis du vil agere i den globaliserede verden, skal du tale på fl ere sprog.
Og mængden af kommunikation vokser og vokser. 99 procent af den digitalise-rede information, der fi ndes lige nu, er skabt inden for de seneste to år.
Det skal også gå hurtigere og hurtigere. For eksempel når der skal svares med det samme på en henvendelse på portugisisk på virksomhedens facebookside. Så oversætterne har travlt og det er de også nødt til. Det er nemlig svært at blive rig af at oversætte. Prisen pr. ord er gennemsnitligt faldet med 45 procent de senere år. Det er meget, så der skal fl ere og fl ere ord til for at leve af det. Uden oversættelsesteknologi, workfl owautomatisering og hjælp fra for eksempel crowd sourcing ville det ikke gå.
Virksomhedernes budgetter til kommunikation på fremmedsprog stiger ikke i samme takt som mængderne og kravene til hastighed. Sprogfagene er ramt af mangel på anerkendelse, og det afspejler sig i betalingen. Den ene sproguddan-nelse efter den anden er blevet nedlagt. For de unge er det mere cool at fortælle, at man studerer økonomi og jura end sprog. I virksomhederne undervurderer man oversætternes uddannelseslængde og kompetenceniveau. I en nyere undersøgelse anslog fl ertallet af de adspurgte, at en translatørs uddannelseslængde er tre til fi re år. Og det er jo faktisk en femårig universitetsuddannelse, på linje med jura-, øko-nomi- og ingeniørstudierne.
”Ikke på noget tidspunkt har mine sproglige kompetencer givet mig et job, og det selvom jeg taler blandt andet russisk, kinesisk, tysk, fransk og engelsk”. Ordene er Jens Alsbirks. Han er chef for EU og International Afdeling i Dansk Erhverv.
Han mener, at man skal være sig bevidst, at virksomheden ofte står overfor at skulle vælge mellem at ansætte en tekniker, en sælger eller en sprogmedarbejder, fordi de ikke har råd til det hele. Hvis du vil gøre dig på de internationale markeder, er det ikke nok at kunne sproget. Der skal mere til og din profi l skal frem for alt have en kommerciel kant.
Heldigvis har rigtig mange af KS’erne taget en uddannelse, hvor sprog er kombi-neret med noget andet, ofte kommercielt og kommunikations- eller marketingrettet.
Jeg håber, at dette nummer af KOM kan være med til at give alle KS’ere et nyt billede af, hvordan det går erhvervet for en af de store medlemsgrupper i KS. God fornøjelse med læsningen!
Anne Nimb, redaktør
6 Vil du sætte dit præg på dansk eksport?
10 Oversættere har både tryk og pres på
12 Vi skal sætte barren højt
13 Vi vil ikke bare være dem, der leverer ord
14 Konkurrencen er international, tiltagende og udfordrende
16 Kærlighed og kildevand
18 Ecco: Fordi tekst er vigtig
19 Universal robots: Mød robotten, der kan kom-munikere på 18 sprog
20 Topledelsen skal tænke sprog ind i deres strategi
26 STUD: Er de egentlig så underlige?
28 Interview: Lars Elmsted, for-mand for DJ Kommunikation
30 Ups! Hvad skal jeg gøre med den medicin?
32 Visualisering er lovlig leg
36 Hvad er trafi kken værd, hvis den ikke sælger?
3
…er tre korte ord, som de fl este af os nok forbinder med indledningen til et eventyr. ”Der
var engang …” får en masse billeder til at poppe
frem hos mig. Jeg bliver sendt tilbage til barn-
dommen og kan næsten fornemme duften af
hjemmebagte boller og varm chokolade og høre
min far læse højt.
Men hvad har ”der var engang”-temaet med
dette nummer af KOM at gøre?
I dette nummer af KOM tager vi temperaturen
på oversætterbranchen og ser på, hvad oversæt-
tererhvervet har udviklet sig til. Artiklerne om
udviklingen i oversætterbranchen og kravene til
oversætteren får mig til at tænke på dengang,
jeg kom tilbage til Danmark efter halvandet år i
Frankrig og blev ansat som korrespondent/se-
kretær i et stor tysk virksomhed. Jeg fi k forelagt
ingeniørens håndskrevne udbudsbetingelser,
som jeg oversatte og renskrev på skrivemaskine
– trods alt elektrisk. Jeg var med til at indføre
nogle af de første tekstbehandlingsanlæg, der
fyldte lige så meget som et mindre konference-
bord. Der var altså engang (midt i 1980’erne),
hvor tingene foregik på en helt anden måde. Det
var ikke eventyragtigt.
For mig er udvikling kendetegnet ved, at der
sker nye ting. Det gør der inden for alle erhverv.
Alle faggrupper er i dag underlagt de samme
betingelser og krav om at være omstillingsparate.
Spørgsmålet er så, hvor vi er på vej hen, og hvor
meget udvikling vi kan og vil acceptere. Hvor
meget kan vi acceptere uden at gå på kompromis
med det faglige niveau og kvaliteten? Oversæt-
termarkedet er i dag en virkelig presset branche
og har været det i mange år. Stigende konkur-
rence fra udlandet, ny teknologi, øgede krav til
hurtigere og hurtigere levering samtidig med,
at virksomhederne ikke vil betale prisen for den
leverede ydelse. At branchen er presset, kan vi
også se i KS’ Lønstatistik, hvor lønudviklingen for
de medarbejdere, der er ansat som oversættere,
stagnerer eller ikke stiger ligeså meget som for
andre medlemsgrupper. Det er i bund og grund
paradoksalt, når man tænker på, at der aldrig
tidligere er blevet oversat så meget som nu.
Der er imidlertid ingen grund til at resignere
eller give op over for udviklingen. Der er i dag
og fremover stadig brug for sprog som ker-
nekompetence. Der er stadig behov for tolke
og fagsproglige oversættere til at formidle
komplekse emner og kompleks viden, når vi
handler med andre lande. Vores fælles opgave
består imidlertid i at få virksomhederne til at
betragte sproglige kompetencer som grundlaget
for mersalg og merværdi og ikke blot som en
omkostning. Når en virksomhed laver et pro-
jekt – for eksempel udbudsmateriale – betaler
virksomheden ”gladelig” kæmperegninger til
advokater og revisor, men hvis virksomheden
skal have materialet oversat og betale, hvad der
svarer til en brøkdel af regningen fra advokaten
eller revisoren, så er fanden løs i Laksegade.
De tre faggrupper leverer ligeværdige ydelser,
der alle i lige høj grad bidrager til at hive ordrene
hjem. Den ene kompetence er ikke mere værd
end den anden.
For mig drejer det sig om, at virksomhederne
tør tænke mere utraditionelt. I store virksomhe-
der får man det bedste resultat, hvis ledelsen
kan sammensætte et team med forskellige
kompetencer – økonomer, teknikere og sprog-
folk har tilsammen de kompetencer, der skal
til for at afsætte et produkt på et nyt marked.
I mindre virksomheder er ressourcerne færre,
men hvorfor ansætte en sælger mere, der kan
lidt engelsk eller kan lære lidt tysk på en aften-
skole, fremfor en person med en ren sproglig
profi l? Hvorfor ikke gøre det omvendte, altså
ansætte en KS’er med sproglig profi l, der som
regel også har merkantil baggrund, og så lære
KS’eren det, som sælgeren kan? Jeg er over-
bevist om, at indgående kendskab til og indsigt
i et lands sprog og kultur giver KS’eren bedre
mulighed for at afdække en udenlandsk kundes
behov og ønsker end den omtalte sælger. Deres
kommunikation vil være ligeværdig og tillids-
skabende.
Så kære virksomheder: Tænk anderledes.
Tænk utraditionelt. Tænk ud af boksen. Det
kalder jeg innovation.
Tekst / Per Lindegaard Hjorth
Foto / Carsten Snejbjerg
Per Lindegaard Hjorth
Formand
Kommunikation og Sprog
Der var engang ...
Update
Den effektive jobsøgning virkedeDet er værd at fejre, når en, der har været ledig i et år, får et job. Det blev det i KS for nylig, hvor Henriette
Døssing, der har været deltager på KS’ kurser ”Effektiv
Jobsøgning”, fortalte om, hvad hun havde gjort for at
skifte status fra jobjæger til jobvinder.
Jobbet som presserådgiver i Movia var resultatet af
en lang og sej kamp for at komme i arbejde igen efter
en opsigelse for et års tid siden. Godt 160 ansøgninger
har hun skrevet og de første 100 kastede ikke noget
nævneværdigt af sig. Men så tog Henriette på KS-kur-
sus i effektiv jobsøgning med Ricki Nielsen, og siden
har hun været til seks - otte samtaler.
- Så det virker, konstaterede hun, da hun stod over for
det kursushold, der deltager i Rickis kurser i øjeblikket.
Henriette, der er uddannet journalist, var egentlig
mødt op for at give Ricki en flaske bobler som tak, og
så blev hun opfordret til at fortælle om sine erfaringer:
- I første omgang var det en overvindelse for mig at
gøre de ting, som Ricki foreslår, som for eksempel at
ringe arbejdsgiveren op og spørge ind til jobbet. Så jeg
startede med at ringe på job i Jylland, hvor der ikke var
noget på spil, og så fik jeg øvet mig på den måde.
- Jeg spurgte for eksempel ind til, hvilke udfordrin-
ger jobbet især indeholder, og svaret brugte jeg så i
mine ansøgninger, som jeg også fik gjort meget mere
tydelige i forhold til, hvorfor jeg gerne ville have netop
det job, hvordan jeg ville kunne løse udfordringerne og
så videre.
- De job, som jeg har været til samtale på, er jeg gået
videre til anden og nogle gange tredje runde. Jeg tror,
det er lykkedes, fordi jeg har gjort noget ekstra for at
vise initiativ. I begyndelsen af samtalerne udleverede
jeg en ”goodie-bag” med forskellig information om mig
selv, udtalelser om mig fra LinkedIn, eksempler på tid-
ligere opgaver, artikler fra aviser og så også nogle ideer
til løsning af den aktuelle opgave, for eksempel ”10
ideer til pressemeddelelser”, og jeg gjorde den erfaring,
at mappen åbnede samtalen på en god måde.
Kommentarer på kommunikationogsprog.dk:Kamilla Sarossy: Tillykke med jobbet :)Henriette: Tak :-)Sandra Bothmann: Stort tillykke :)Per Lindegaard Hjorth: Et stort tillykke til Henriette. En skøn historie, der viser, at det umulige er muligt.
Som formand for KS er jeg specielt glad for at høre, at
de kurser og arrangementer, som KS udbyder, fører til
så positive resultater.
Har du hørt ...300.000 til KS’erKS-medlem blev fyret, to dage før han skulle på fædreorlov. Nu har Ligebehand-lingsnævnet tilkendt ham mere end 300.000 kroner i godtgørelse for uretmæssig
afskedigelse.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelsen i sagen, som KS anlagde på vegne af et
medlem, som blev afskediget, to dage før han skulle begynde sin to ugers fædre-
orlov. Det er halvandet år siden, det skete, så sagen har trukket ud, men nu er den
afgjort, og Ligebehandlingsnævnet tilkender medlemmet en godtgørelse svarende
til ni måneders løn plus renter for uretmæssig afskedigelse.
- Afgørelsen fastslår, at lige så snart din kone er gravid, så er der såkaldt omvendt
bevisbyrde, hvilket vil sige, at det er arbejdsgiveren, der skal være i stand til at doku-
mentere, at en fyring IKKE skyldes, at der er en fædreorlov i udsigt, forklarer juridisk
konsulent Hans Frederik Linde, KS.
I den aktuelle sag siger Ligebehandlingsnævnet, at der er en tidsmæssig sam-
menhæng mellem fædreorlov og opsigelse, og at arbejdsgiveren ikke kan dokumen-
tere, at der er andre årsager til opsigelsen.
- Ikke at arbejdsgiveren ikke har forsøgt, men det er altså ikke lykkedes for ar-
bejdsgiveren at godtgøre, at der eksisterer en anden, reel begrundelse. Arbejdsgive-
ren var meget længe om at aflevere en skriftlig begrundelse, og den var så fremstil-
let efter opsigelsen, forklarer Hans Frederik Linde.
Ligebehandlingsnævnet har nu færdigbehandlet sagen, der handler om forskels-
behandling på grund af køn, og truffet den afgørelse, at det var i strid med ligebe-
handlingsloven, at KS-medlemmet blev afskediget. Arbejdsgiveren skal betale godt-
gørelsen på et stykke over 300.000 kroner inden 14 dage, men har også mulighed
for at anke til byretten.
Det knirkerDet knirker i fugerne på funktionærloven. Det har KS ment længe, og det understre-ges af en ny dom fra Højesteret. Dommen fastslår, at arbejdsgiver godt kan kræve
dokumentation for, at ældre står til rådighed for arbejdsmarkedet, efter de er blevet
afskediget. Det henstår dog i det uvisse, hvilken dokumentation arbejdsgiver kan
kræve. Den nye dom understreger behovet for en modernisering af funktionærloven.
Hold arbejdsmiljøet i ørerneArbejdstilsynet afslører oftere og oftere dårligt arbejdsmiljø. Det viser de senest offentliggjorte tal. Bruger du din arbejdsmiljørepræsentant?
Send dine pressemeddelelser om morgenenHvis du skal ramme redaktionernes kliktidspunkter, er det vigtigt at sende pres-semeddelelserne om morgenen, når du møder på arbejde. Sender du din pres-
semeddelelse mellem klokken 7 og 8, er du godt dækket ind. De fleste redaktio-
ner holder deres redaktionelle møde om morgenen, hvor arbejdsopgaverne for
dagen bliver fordelt. Konklusionen kommer fra Vocast på baggrund af 7.682.221
udsendte pressemeddelelser i Danmark i perioden fra 28/11-2012 til 29/11-2013.
54/5
Kan jeg selv bestemme, hvornår jeg vil holde ferie?
Svar:Desværre er det ikke alle KS’ere, som selv kan bestemme, hvornår de
holder sommerferie. Det gælder blandt andet i de virksomheder, som
holder ferielukket i flere uger, eksempelvis i industriferien. Hvis det er
tilfældet, kan det enten stå i ansættelseskontrakten, hvornår virksom-
heden holder lukket, eller virksomheden kan varsle ferielukning senest
tre måneder før ferien, medmindre der er aftalt et kortere varsel i
kontrakten.
Det er altid en god ide at være i god tid med sine ønsker, så de bli-
ver skrevet ind i virksomhedens ferieplan inden 1. april. Husk også, at
du kan holde tre af årets fem ferieuger i sammenhæng i ferieperioden,
som ligger fra 1. maj til 30. september
q&a Jura
kommunikationogsprog.dk
Nyheder og gode råd kommunikationogsprog.dk
Som ringe i vandetKS-medlemmerne og de forskellige organisatoriske enheder laver flere og flere faglige arrangementer med flere og flere deltagere.
Hovedbestyrelsen er meget tilfreds med den udvikling.
- Vi håber, at medlemmerne vil bruge de faglige fora til at
arbejde målrettet med deres faglighed, og at der via netværksmu-
lighederne og aktiviteterne i de faglige fora vil opstå ringe i vandet,
således at flere medlemmer får endnu mere faglighed at arbejde
med.
Sådan siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth efter seneste
hovedbestyrelsesmøde, hvor de tre faglige fora blev evalueret
sammen med hele den faglige strategi, som er et element i KS’
samlede indsats for medlemmerne.
- Vi i hovedbestyrelsen håber, at mange medlemmer melder sig
ind i et eller flere af de faglige fora, alt efter hvad der er relevant for
dem.
De tre faglige fora eksisterer dels virtuelt på hjemmesiden, dels
i virkeligheden, hvor der jævnligt afholdes arrangementer, hvor
medlemmerne kan mødes og udvikle deres faglighed, faglige
kompetencer, netværk og viden. Lige før deadline havde de føl-
gende medlemstal:
Forum for Erhvervssprog: 157
Forum for Virksomhedskommunikation: 240
Forum for Marketing: 114
2010-2013Hvis du har arbejdet i Sverige, Norge eller
Tyskland i årene 2010-2013, kan du godt
begynde at glæde dig. Sidst på året sætter
SKAT nemlig ganske uopfordret penge ind
på din konto.
Størrelsen af tilbagebetalingen afhænger
af den enkelte persons indkomstforhold,
men det vil i bedste fald dreje sig om et
beløb på op til ca. 16.000 kroner. pr. år.
Hertil kommer rentegodtgørelse. Perso-
ner, der har arbejdet i udlandet i alle årene
2010-2013, vil derfor i nogle tilfælde kunne
se frem til en tilbagebetaling på op til ca.
75.000 kroner.
SKAT vil i løbet af 2014 gennemgå ca.
100.000 årsopgørelser, hvor skatten skal
omberegnes. SKAT forventer at udbetale
de for meget betalte skatter – i alt nok over
300 millioner kroner – sidst på året. Ud-
betalingen sker helt automatisk, da SKAT
kan udsøge de berørte personer i deres
systemer.
14.000.000KS’ medlemmer har været flittige til at bruge Forbrugsforeningens betalings- og bonuskort. I 2013
omsatte KS-medlemmerne næsten 14 millioner kroner (13.851.646 kroner), og der blev blandt 892
aktive medlemmer optjent 910.588 kroner i bonus svarende til 1.021 kroner pr. konto i snit.
Et typisk medlem fra KS benytter sit medlemskab af Forbrugsforeningen til køb af rejser hos Spies
og Star Tour, benzin hos Uno-X, elektronik hos især Fona og til byggemarkedsartikler hos Silvan. Hertil
kommer masser af køb hos vores mere end 600 tøj- og skoforretninger fordelt over hele landet.
Blandt årets nye tilsluttede butikker var blandt andet Loop Fitness, Webapoteket, Telia, Bonniers-
hop.dk, Fårup Sommerland og www.de3bedste.dk (billige hvidevarer). Hertil kommer en lang række
nye restauranter og cafeer, således at foreningen nu giver adgang med op til 15 procent i bonus hos
ca. 300 spisesteder over hele landet.
Forbrugsforeningen kom godt ud af 2013 med en samlet omsætning på over 3,1 milliarder kroner
og en samlet bonus på over 187 millioner kroner via de ca. 4.600 tilsluttede butikker og forretninger.
Medlemstallet rundede 200.000 i året, der gik, og er nu oppe på over 202.000.
Forbrugsforeningen er medlemmernes og de faglige organisationers egen forening. Kun medlem-
mer af de optagelsesberettigede organisationer, herunder KS, kan blive medlem og få del i goderne.
TEMA: Sprog og markeder
Tekst / Charlotte Monica BredstedFoto / Carsten Snejbjerg
7
Vil du sætte dit præg på dansk eksport?
Har du forhåbninger om at sætte dit præg på dansk
eksport? Så sørg for, at din kompetenceprofil har
udpræget kommerciel kant. Ifølge Jens Alsbirk
i Dansk Erhverv er reel markedserfaring
nemlig noget af det, der kan sende den danske eksportkurve i vejret.
6/7
- Det kan godt være, at du har læst portugisisk og haft interkulturelle markedskommunikations-
fag på overbygningen, men du står svagt, hvis
du søger job i en virksomhed på vej ind på det
brasilianske marked og er oppe mod en kandi-
dat, som også har haft succes med at sælge
højttalere i Ukraine.
Sådan siger Jens Alsbirk, chef for EU og Inter-
national Afdeling i Dansk Erhverv. Han vurderer,
at danske virksomheder efterspørger mennesker
med kommerciel baggrund og reel markedserfa-
ring, når de har brug for hjælp til at sætte skub i
eksporten.
- Selvfølgelig anerkender vi i Dansk Erhverv
både behovet for og vigtigheden af at have men-
nesker ansat med sproglige kompetencer og
kulturforståelse. For en del af det at samarbejde
med andre kulturer er jo at have en god portion
viden om deres land og sprog, ligesom da vi
var med til at åbne modeugen i januar og kunne
glæde den kinesiske ambassadør ved også at
sige velkommen på kinesisk. Men det er ikke
det samme som, at mennesker, der har læst
kinesisk, er med til at booste dansk eksport og
produktivitet i Kina, fremhæver Jens Alsbirk.
Der skal mere til
Og et boost kan vi godt blive enige om, at dansk
eksport har behov for. Kun 7,5 procent af alle
danske virksomheder bidrager til, at vores varer
også skaber glæde uden for landets grænser.
Derfor ligger det umiddelbart lige for, at KS-med-
lemmer, der er fyldt til randen med sprogkund-
skaber, kulturforståelse og kommunikationsred-
skaber, kan være med til at løfte virksomheders
bundlinje og sparke deres eksportkurve i vejret.
- Hvis du vil have med eksport og internatio-
nalisering at gøre, skal du ikke tro, at den hellige
grav er velforvaret, bare fordi du taler flydende
russisk. Den tid er forbi, understreger Jens
Alsbirk, der taler med udgangspunkt i, hvad han
selv har oplevet i sin karriere.
- Af egen erfaring ved jeg, at der skal mere
til. Ikke på noget tidspunkt har mine sproglige
kompetencer givet mig et job, og det selvom jeg
taler blandt andet russisk, kinesisk, tysk, fransk
og engelsk. Jeg har læst østeuropastudier, ville
gerne i Udenrigsministeriet og fik heldigvis tid-
ligt det gode råd, at jeg skulle brede mine kom-
petencer ud. Derfor søgte jeg en traineestilling
i Europaparlamentet. Og det var tilstrækkeligt til
at komme igennem nåleøjet, fordi jeg gennem
mine studiejob havde vist, at jeg var interesseret
i andet og mere end specialeområdet Rusland,
fortæller Jens Alsbirk.
Vis, at du har kommerciel erfaring
Som fuldmægtig i Udenrigsministeriet var han
endda selv med til at takke nej til ansøgnin-
ger fra håbefulde studerende, der kunne tale
kinesisk.
- Og hvor gerne jeg end ville kunne tilbyde
dem et job, så er svaret på vores eksportpro-
blemer altså ikke at ansætte rene sprogprofiler.
Det handler i langt højere grad om at ansætte
mennesker, der har kommerciel og strategisk
forståelse for, og ikke mindst erfaring med,
hvordan et marked fungerer, og hvad der skal til
for at knække kurven.
Men hvis du er en virksomhed på vej ind i Kina, er det da vigtigt at kende de kulturelle barrierer, der måtte være?- Jo, selvfølgelig er det godt at kunne sige et par
ord og vide, at det signalerer død at give en kine-
ser et vækkeur i gave. Men ellers vil du jo som
virksomhed stort set altid ansætte en tolk, fordi
det under alle omstændigheder er meget få, der
kan kinesisk nok til også at kunne forhandle.
- Hvis du har ambitioner om at begå dig på den danske eksportscene,
skal du kunne vise, at du har kom-merciel forståelse, og det får du
blandt andet ved at supplere din vi-den med internationale markedsfag på CBS eller ved at tage et job som
sælger i din onkels firma, der sælger metalkomponenter i Letland, siger
Jens Alsbirk, chef for EU og Interna-tional Afdeling i Dansk Erhverv.
8/9
Hvad så, hvis du er en virksomhed på vej ind på det brasilianske marked og har brug for at kunne markedsføre dig lokalt. Så er det vel relevant med en medarbejder, der har en både sproglig og kommunikationsfaglig baggrund? - Du skal tænke på, at virksomheden ofte står
overfor at skulle vælge mellem at ansætte en
tekniker, en sælger eller en sprogmedarbejder,
fordi de ikke har råd til det hele. De har en
tankegang i stil med, ”når vi nu alligevel skal
ansætte en tolk til at forhandle, så vil vi hellere
bruge midlerne til at få endnu en sælger”. Og
helt konkret i forhold til Brasilien, kan det være
vældig overvældende at skulle i gang: Udfylde
stakkevis af papirer, finde samarbejdspartnere,
undgå korruption og så videre, og derfor vælger
man ofte at ansætte en person, der har erfaring
fra andre markeder.
Tag et job i din onkels firma
Jens Alsbirks ypperligste råd til dig, der gerne vil
arbejde eksportrelateret, er derfor at videreud-
danne dig eller gå efter utraditionelle job, som
giver dig erfaring i at handle med udlandet.
- Hvis du har ambitioner om at begå dig på
den danske eksportscene, skal du kunne vise,
at du har kommerciel forståelse, og det får du
blandt andet ved at supplere din viden med
internationale markedsfag på CBS eller ved at
tage et job som sælger i din onkels firma, der
sælger metalkomponenter i Letland.
Grundlæggende handler det altså om at
udvide din optik, om at turde skifte spor, så du
ikke gror fast i et snævert fokus på, at sprog
og kulturforståelse er de eneste barrierer for et
eksporteventyr.
- Helt generelt skal danske virksomheder blive
bedre til at komme ud af deres komfortzone.
Hvis de har et produkt, der sælger brandgodt i
Danmark, skulle der vel også være en chance
for, at det sælger godt i Tyskland. Og det kan du
hjælpe dem med – med at træffe valg, der gør,
at de flytter sig og flytter sig ud over landets
grænser – hvis du altså vel at mærke har en fyl-
dig forståelse for, hvordan et udenlandsk marked
fungerer.
Ikke på noget tidspunkt har mine sproglige kompetencer givet mig et job, og det selvom jeg taler blandt andet russisk, kinesisk, tysk, fransk og engelsk.
TEMA: Sprog og markeder
Tekst, fotos og interview / Anne Nimb og Jørgen Christian Wind NielsenTegning / Maj Ribergård
Oversættere har både tryk og pres påOversætterbureauerne i Danmark har masser af opgaver, men der er pres på prisen. Hvis man skal kunne tjene penge på at oversætte i dag, skal man have styr på teknologierne. Ikke bare de moderne oversættelsesprogrammer, men også de nyeste webteknologier samt SEO og CMS. For nutidens bureauer er meget mere teknologiske kommunikationsvirksomheder end gamle dages oversætterbureauer.
Hvis du tror, at oversætterbureauer er støvede kontorer, fyldt med ordbøger og ældre damer,
der kun går op i grammatik og kommaer, så kan
du godt tro om igen. Oversætterbureauerne
er moderne teknologiske virksomheder, som
benytter sig af de nyeste og mest avancerede
værktøjer for at kunne levere det, kunderne ef-
terspørger: Kommunikation på mange forskelli-
ge sprog, ofte leveret lynhurtigt, altid så korrekt,
som tiden tillader, og så også lige lagt direkte ind
i kundens egne CMS’er med et ordvalg, der gør,
at produktet bliver fundet af søgemaskinerne.
Spørger man oversætterbureauerne, hvilken
betegnelse der bedst beskriver deres forretning,
kommer der en lille pause. For svaret er ikke
ligetil, og det er i hvert fald ikke korrekt blot at
kalde det oversættelse. Så de vælger som regel
ordet kommunikation og forklarer, at de oplever,
at de løser de samme opgaver som kommunika-
tions- og marketingbureauerne, og så skal man
vel kalde dem kommunikationsbureauer. Når de
løser opgaver for kunderne med for eksempel
at få hjemmesiden til at fungere på mange for-
skellige sprog, så kaster det nemlig ofte andre
opgaver af sig. Det kan være, at teksten skal
skrives fra bunden og derefter oversættes til de
andre sprog. Det kan være, at hjemmesiden skal
designes, så kunden opnår de bedste resultater
af sin kommunikation. Og som regel arbejdes
der direkte med og på kundens hjemmeside.
På et af de bureauer, vi har besøgt, er der
over 50 ansatte. De fleste er projektledere. Kun
ti af de ansatte er oversættere. Det taler sit
tydelige sprog om arbejdsopgaverne.
Mere og mere skal oversættes
Mængden af ord, der skal oversættes i verden,
har aldrig været større. 99 procent af den digita-
liserede information, der findes lige nu, er skabt
inden for de seneste to år, og det siger noget
om, hvor hurtigt det går. De fleste af os kender
et værktøj som Google Translate. Når man
arbejder med professionel oversættelse, bruger
man imidlertid meget mere avancerede værk-
tøjer, dels fordi kundernes tekster ofte ikke må
komme ud og ligge åbent i cyberspace – som de
gør, når man bruger Google Translate – dels fordi
oversætternes egne programmer ofte er målret-
tede den enkelte kunde eller branche, således
at oversættelsesmaskinen kender de ord og
termer, der anvendes lige netop her. Men man
kan stadig ikke klare sig med oversættelsesma-
skinen alene. Der skal mennesker til for at sikre
kvaliteten. En vurdering er, at de moderne værk-
tøjer ligger på cirka fem på en skala fra et til ti,
så der er lidt vej endnu, før maskinerne kan klare
det hele – hvis det nogensinde bliver muligt.
Men fordelen ved maskinerne er, at du kan
oversætte både mere og hurtigere. Og det er
også nødvendigt, for der er gevaldigt pres på
prisen for oversættelse. Branchen har altid
Prisen pr. ord er gennemsnitligt faldet med 45 procent de senere år
10/11
Oversættere har både tryk og pres på
Britta Aagaard, administrerende direktør, TextMinded:
Vi skal sætte barren højt- Vores industri er ekstremt teknologisk, og vi
laver ingen oversættelser uden teknologiske
værktøjer. Kunderne sender myriader af forskel-
lige filformater, og de forventer, at vi kan arbejde
helt automatiseret, for eksempel med deres
hjemmesider, hvor vi skal arbejde sammen med
kundens cms-system. Der er ikke noget klippe-
klistre-arbejde ind og ud af worddokumenter.
Vi arbejder direkte med kundens platform, og
kunderne forventer, at vi ikke bare kan stave
ordentligt, men at vi også kan formidle. Alt, hvad
der hedder content management og e-handel er
i voldsom vækst, siger Britta Aagaard.
Hos TextMinded ser man med stor bekymring
på, at universiteterne stort set ikke uddanner
translatører længere.
- De fleste af vores oversættere har en an-
ciennitet på 10-15 år. Vores rekrutteringsgrund-
lag er efterhånden alt for lille, og desværre har
universiteterne ikke tilstrækkeligt fokus på det.
Og som det er i dag, har vi faktisk allerede svært
ved at finde egnede ressourcer, der både kan
oversætte og formidle. Det handler jo om kom-
munikation, ikke kun om retskrivning, og derfor
bør uddannelserne følge med.
Hos TextMinded har man altid håndteret
multilinguale opgaver, og der er sket en klar
stigning i efterspørgslen efter oversættelser til
sprog fra de nye vækstlande. Og der er stadig
uanede vækstmuligheder. For eksempel i et land
som Indien, hvor der tales 80-100 forskellige,
lokale sprog.
- Det er bevist, at folk er mere tilbøjelige til at
købe varerne, hvis de kan forstå sproget. Derfor
skal vi helst have løst den udfordring, og det gør
vi blandt andet via crowd sourcing. Vi har for
eksempel udviklet en platform, hvor vi får folk,
der elsker kundens produkter til at oversætte
gratis. Vi bruger på den måde teknologien til at
stille systemer til rådighed, så vores kunders
time-to-market bliver både kortere og billigere,
forklarer Britta Aagaard.
Hvad sker der så med kvaliteten? Britta Aagaard
fortæller, at TextMinded udfører meget presti-
gekommunikation, hvor kvalitet og præcision er
afgørende, men tiden er i andre tilfælde en lige
så væsentlig faktor.
- Vi oplever krav om hastighed, hvor informa-
tionen er værdiløs, hvis ikke den kommer frem
i løbet af en halv time. Det kan for eksempel
være, at der skal skrives et svar på Facebook,
eller at en finansnyhed skal nå aktiemarkedet,
inden der skal handles. I den slags tilfælde er
forventningerne til deadline det vigtigste para-
meter, siger hun.
Hun undrer sig over, at kunderne for ofte
ser oversættelse som en omkostning i stedet
for at betragte det som en profitfaktor. Sprog
og oversættelse ses alt for ofte som en ekstra
omkostning og ikke som selve grundlaget for
mersalg og merværdi. Af samme grund bliver
sprog alt for ofte glemt i den kommunikative
eller kreative proces.
- Det kan godt blive lidt andedamsagtigt, når
man ikke får tænkt sproglig formidling ind i kom-
12/13
regnet i ord. Det gør den stadig, og ordprisen er
gennemsnitligt faldet med 45 procent de senere
år på grund af krisen og konkurrencen.
Prisen er presset
Det danske marked består af forholdsvis få, sto-
re oversættelsesbureauer, nogle er udenlandsk
ejede, andre er danskejede. Og så er der rigtig
mange freelanceoversættere, der både arbejder
for bureauerne og direkte for de virksomheder,
som har valgt at styre deres oversættelse in-
house.
Når prisen for oversættelse er under pres,
skyldes det også, at virksomhederne ikke vil
betale særligt meget for oversættelse, og at
de kan få ”noget oversættelse” billigt mange
steder. Med de nye teknologier, kan du nemt
finde billige oversættere i lande med et lavere
lønniveau end det danske. Når en pjece, rapport
eller produktbeskrivelse skal oversættes, går
danske virksomheder derfor ofte på jagt efter et
godt tilbud på nettet.
Det kan se ud, som om man i virksomhe-
derne ikke ved, hvor højt kvalificeret arbejde det
faktisk er at oversætte, og hvor højt uddannede
oversættere er. Sprogfagene er ramt af mangel
på anerkendelse i dag, på samme måde som
de har været i de seneste mange år, hvor den
ene sproguddannelse efter den anden er blevet
nedlagt. For de unge er det fortsat mere cool at
fortælle, at man studerer økonomi og jura end
sprog. Og i virksomhederne undervurderer man
oversætternes uddannelseslængde og kompe-
tenceniveau. I en nyere undersøgelse anslog
flertallet af de adspurgte, at en translatørs
uddannelseslængde er tre til fire år. Og det er
jo faktisk en femårig universitetsuddan-
nelse.
I KOM magasinet har vi denne gang
besøgt tre oversættervirksomheder.
Du kan læse, hvordan de ser på deres
forretning, på branchen og på oversæt-
terne. Og så har Kristina Sehested, der
er juridisk konsulent i KS og har mange
oversættere i røret, skrevet en artikel,
hvor hun blandt andet giver sine råd om,
hvordan oversætterne kan klare sig i det
travle marked med pres på prisen.
munikationen tidligt i processen, tænker jeg.
Hvad er dit råd til folk, som gerne vil leve af oversættelse?- Vores margen er blevet markant mindre, men
heldigvis får freelancerne også hjælp af tekno-
logien, så de kan hente lidt ind der. Det går ikke
i dag, hvis man ikke kan arbejde med sprogtek-
nologi, og man skal også kunne post-editere,
det vil sige få det maskinerne leverer til at lyde
godt og gennemarbejdet. Til gengæld er der rift
om de dygtige medarbejdere, og de kan faktisk
tjene rigtig godt.
- Som branche synes jeg, vi skal sætte barren
højt, så der kan komme mere fokus på, hvad
sprog betyder for bundlinjen, sådan at virksom-
hederne bliver klar over den værdi, der ligger i at
kommunikere på fremmedsprog. Hvis man ser
eksport og globalisering som en vej ud af krisen,
så kommer man jo ikke uden om, slutter Britta
Aagaard.
Administrerende direktør
Angélique Espensen, Lionbridge:
Vi vil ikke bare være dem, der leverer ord- Branchen har forandret sig så meget, og at
være en oversættervirksomhed er slet ikke det
samme, som det var. Kunderne vil have meget
forskelligt. Nogle vil have kommunikation og
oversættelser, der er dybt specialiserede og
sprogligt helt i top. Andre vil hellere have en
smart tekst, der rammer målgruppen, end en
sproglig korrekt tekst. Og andre igen vil bare
have det til at gå hurtigt, fortæller Angélique
Espensen.
Sidste år oversatte Lionbridge cirka 20 mil-
lioner ord til dansk alene. Virksomheden er et
resultat af flere opkøb og sammenlægninger og
har opereret i Danmark i over 20 år. Det danske
kontor bruges også til at opdyrke det lokalt
forankrede freelancemarked. I øjeblikket har
Lionbridge en database med omkring 20.000
freelancere over hele verden.
TextMinded Danmark er resultatet af
en fusion mellem Oversætterhuset og
Eicom. Virksomheden er en del af det
europæiske partnerskab TextMinded
EEIG. I Danmark beskæftiger man
51 fastansatte medarbejdere, hvoraf
11 er oversættere, som alle er cand.
ling.merc.er. Resten arbejder med
projektledelse, it og administration.
TextMindeds kunder tæller brands og
industrivirksomheder i Danmark, og
dertil kommer en solid baggrund i øko-
nomi, jura og finansverdenen samt en
stor EU-portefølje. TextMinded leverer
forskellige sproglige ydelser, lige fra
copy writing til oversættelse til mere
end 40 sprog. Desuden løses grafiske
opgaver og webopgaver. 95 procent af
omsætningen ligger på oversættelse,
men væksten finder man på samlede
kommunikationsløsninger.
Salg i kroner
Udviklingen i danske virksomheders salg af oversættelse og tolkning.
Kilde: Danmarks Statistik
- Vi kan se, at behovet for oversættelse vokser.
Produkter og services skal ud i mange lande.
Der er mere og mere indhold, som skal oversæt-
tes, og det skal gå hurtigere og hurtigere. Over-
sættelsesbudgetterne stiger dog ikke i samme
takt. Priserne er faldet, og uden oversættelses-
teknologi, workflowautomatisering og hjælp
fra for eksempel crowd sourcing ville det ikke
gå, så vi er også nødt til at skrue op og ned for
den menneskelige indblanding, siger Angélique
Espensen.
Hun ser sådan på det, at kvalitet er mange
ting. Det er ikke bare et spørgsmål om kom-
maer, men i nogle tilfælde handler det mere om,
hvorvidt en tekst rammer en bestemt stil og
tone.
- Det er oversættelse, der er udgangspunktet
for vores forretning, men der er mange andre
behov hos kunden, som er spinoff af det, og
derfor ser vi os som en partner, der hjælper
kunderne ud over landegrænserne.
Hos Lionbridge kan de endnu ikke mærke, at
der er færre, der bliver uddannet til at løse de
opgaver. Til gengæld efterspørger Angélique
Espensen et bedre niveau i dansk fra de kandi-
dater, der kommer ud på arbejdsmarkedet.
- Det danske er ikke på det niveau, vi har brug
for, og vi er nødt til at oplære de medarbejdere,
der skal oversætte fra fremmedsprog til dansk, i
grammatik og stavning.
Hun råder dem, der gerne vil arbejde med
oversættelse, til at fokusere på at være åbne
over for maskinoversættelse og at være fleksi-
ble.
- Men de skal også have øje for hele proces-
sen. Vi er jo en branche i en transformation
fra oversættelse til marketing. Vi er nødt til at
udvide vores forretningsområde. Om 10 år tror
jeg stadig, det er oversættelse, der er grundste-
nen, og ud fra den bygger vi på. Men væksten
kommer fra de opgaver, der ligger omkring
oversættelsen.
- Vi vil ikke bare være dem, der leverer ord. Vi
vil levere værdiskabende indhold og være part-
nere i den cyklus, der opstår fra teksten skrives,
til kunden finder vej til indholdet. Hvis der skal
være mere prestige i vores fag, skal der mere
end oversættelse til. Der skal noget til, som kan
drive vækst og skabe værdi, slutter Angélique
Espensen.
350
300
250
200
150
100
50
0
2009 2010 2011 2012 2013
Oversættelse og tolkning salg i alt Oversættelse og tolkning indenlandsk salg
K1 K2 k3 K4 K1 K2 k3 K4 K1 K2 k3 K4 K1 K2 k3 K4 K1 K2 k3
14/15
hvor vi kan få lidt højere priser, fordi kunderne vil
have høj kvalitet og præcision. Dårligt sprog og
fejlinformationer til aktionærer, på hjemmesider,
i pressemeddelelser og så videre fra et velre-
nommeret firma vil ganske enkelt være pinligt,
siger Steen Magnussen.
- Vi sælger kun maskinoversættelser til
kunder, som lover, at de udelukkende anvender
oversættelserne til internt brug. Men CLS har
dog specialuddannede oversættere, som er
eksperter i at efterbearbejde en maskinoversat
tekst, og de inkluderer altid ord eller tekster,
som vi tidligere har oversat ved en ”rigtig
oversætter”, og altid inden for et givent område,
som for eksempel finans. Men vi anvender kun
vores egne systemer, for maskinoversættelse er
for vores vedkommende i høj grad et spørgs-
mål om it-sikkerhed – eller mangel på samme.
Teksterne må ikke komme uden for huset her,
Tekst / Kristina Sehested
Kærlighed og kildevand Man kan som bekendt ikke klippe hår af en skaldet, og når priserne på oversættelse er under pres, så er det helt naturligt også et vilkår, der afspejles i lønnen. Du kan ikke leve af kærlighed og kildevand, så vil du oversættelse, skal det ikke være lønnen, der er den primære motivationsfaktor. Der skal mere til.
Hvis man arbejder med oversættelse eller overvejer oversættelse som profession, vil
det typisk være kærligheden til sproget, der er
drivkraften. Oversættelse kræver nogle særlige
talenter og et særligt drive, og selv ikke den
bedste maskinoversættelse vil kunne erstatte
behovet for, at det er et menneske, der lægger
sidste hånd på en tekst.
Virkeligheden lige nu er, at der bliver mere og
mere at lave i branchen, og at der kan tjenes
mindre og mindre på oversættelse. Og hvordan
agerer man så i det marked? For det gælder jo
også for oversættere, at arbejdsglæde og kærlig-
heden til sproget er en ret, der er rigtig svær at
servere til middag.
Løn i stilstand?
Tager vi et kig på lønstatistikken de seneste
tre år, kan vi se, at oversætterbranchen ikke er
lønførende, og at der har været en vis stagnation
i lønudviklingen. Fra Lønmagasinet 2011/2012
og til Lønmagasinet året efter kan vi se, at det
særligt er de nye kandidater fra universiteterne,
der ligger i den lavere ende og generelt under
den vejledende mindsteløn for nyuddannede
kandidater. Lønudviklingen var endog for nedad-
gående for de nyuddannede fra 2011 til 2012.
De blev simpelthen ansat til en lavere løn end de
nye kandidater fra året før. Og der er ikke meget
indhentet for dem siden, viser det seneste Løn-
magasin. Lønnen står ganske enkelt så godt som
stille. Det rykker bare ikke for de nye talenter.
Statistikken giver dog retfærdigvis ikke svar på,
om der så er åbnet op for yderligere frihed i form
af for eksempel feriefridage, bedre barselsvilkår
eller andet, som kunne tilgodese de nye ansigter
i branchen. Men selv hvis det skulle være til-
fældet, hvem lægger så en strategi for at få det
maksimale ud af sine vilkår ved at blive gravid?
Steen Magnussen, administrerende direktør, CLS Communication:
Konkurrencen er international, tiltagende og udfordrende- Vi er nok lidt ”oldschool” i CLS, for vi satser
stadig på de gode, gamle cand.ling.merc.er i
Danmark og på modersmålsoversættelser i hele
koncernen. 60-70 procent af alle medarbejdere
i CLS er oversættere. Fordi vi er født ud af en
schweizisk bank, er det den branche, vi har fo-
kuseret mest på, og derfra er der ikke så langt til
andre områder som forsikring, jura og generelt
de større danske børsnoterede virksomheder,
som har brug meget høj kvalitet inden for blandt
andet deres Corporate Communication. Så vi
satser på den del af isbjerget, som stikker op
over vandet. Den, hvor volumen er begrænset i
forhold til det totale oversættelsesmarked, men
Lionbridge er en amerikansk koncern
med 5.000 medarbejdere og kontorer
i 26 lande. Virksomheden har været
på det danske marked under navnet
Lionbridge siden 2006 og beskæfti-
ger i dag 30 fastansatte medarbej-
dere. Kunderne kommer først og
fremmest fra it og teknologi, men
også i høj grad fra Life Sciences.
Lionbridge arbejder med udarbejdel-
se og oversættelse af teknisk doku-
mentation, test, søgeordsoptimering
og håndtering af globale marketing-
kampagner til og fra alle sprog.
før de kan offentliggøres, og Google Translate,
som alverdens hackere kan kigge med på, er
bandlyst i vores univers.
- Langt de fleste af vores opgaver modtager
vi efterhånden på engelsk, og så oversætter vi
til dansk, svensk, norsk og alle de andre sprog,
som kunden efterspørger. Det faktum, at kilde-
teksterne kommer på engelsk er vigtigt, for det
gør det nemmere for udenlandske oversættel-
sesfirmaer at gå ind og byde direkte på opgaver-
ne fra danske virksomheder. I Ungarn kan du for
eksempel ansætte en professionel oversætter
for 1.000 euro om måneden, og alle faste udgif-
ter som husleje og så videre er generelt meget
lavere end i Skandinavien, men markedspriserne
i Danmark er de samme for ”dem og os”. Så jeg
oplever, at konkurrencen på det danske marked
bliver mere og mere international. Den er
tiltagende og udfordrende med det høje danske
omkostningsniveau, som vi har.
Men hvordan kan danske oversætterfirmaer
så klare sig i den konkurrence?
- Vi skal slå på det danske, at vi er tæt på kun-
derne, og at vi kan autorisere oversættelserne
ved vores interne statsautoriserede translatører.
Selvom vi må indse, at vi ikke har det helt store
forspring med hensyn til oversættelsesteknologi
eller andre it-værktøjer i forhold til for eksem-
pel vores østeuropæiske, engelske eller tyske
naboer, så må vi satse benhårdt på teknologi,
høj kvalitet og så på de stordriftsfordele, som
en global virksomhed som CLS har, siger Steen
Magnussen.
Han er i øvrigt overrasket over, at de nyud-
dannede, der kommer ud fra de højere lærean-
stalter med en sproglig uddannelse, ved så lidt
om oversættelsesteknologi, som de gør. Og så
er han ikke helt tilfreds med de nyuddannedes
basale danskkundskaber.
- Vi vil meget gerne tage de nyuddannede ind,
men det kræver ofte, at vi hjælper dem med at
forbedre deres danskkundskaber, siger han.
På nuværende tidspunkt har Steen Magnus-
sen fokus på Sverige og Norge, når man spørger
til ekspansionsmuligheder for CLS Communica-
tion i Norden.
- Vi skal vokse i Sverige i de kommende år, og
vi ser også på Norge. I begge tilfælde er vi sikre
på, at vi kan skabe forretning, der passer godt
til vores profil. Vi er også begyndt at kigge på
e-handel, som passer godt til CLS, som er vant
til at håndtere små og hurtige oversættelser til
mange forskellige sprog. En kombination, som
vi i forvejen er stærke i fra vores kunder i finans-
eller medicinalsektoren, slutter Steen Magnus-
sen, der vil fortsætte med at fokusere på de
større virksomheder.
- De små og mellemstore danske virksom-
heder lader ofte deres datterselskaber eller
udenlandske forhandlere stå for oversættelse af
produktbeskrivelser, manualer og så videre. Og
mange af dem har typisk relativt små budget-
ter til oversættelse, så det er ikke vores første
prioritet.
Billedet er dog mere nuanceret end som så. For
dem, der har været i branchen i flere år, ser det
gennemgående lidt bedre ud, og der har da også
været en pæn lønudvikling for de vedholdende.
Men i KS ser vi alligevel ind imellem aftaler om
decideret lønnedgang. Det kan være en farlig
vej at gå, og om noget er det i hvert fald et
krisetegn for de virksomheder, der får den ide.
Og selv den mest begejstrede sprogaficionado
vil helt naturligt begynde at se sig omkring efter
noget andet. Selvom det ikke nødvendigvis
umiddelbart kan ses på bundlinjen, er det nok
ikke begejstrede medarbejdere, man får ind på
kontoret efter en lønreduktion. Det er nok loyale
medarbejdere, men helt glade er de næppe.
Det er uomtvisteligt også et faktum, at inden
for de seneste tre år er der færre blandt dem, der
har besvaret lønspørgeskemaet, som placerer sig
i kategorien ”oversættere og translatører”. Om
det i sig selv er et udtryk for færre ansatte i bran-
chen, eller om det er et udtryk for, at den enkelte
oversætter ser sig selv i en anden stillingskate-
gori, er for så vidt et åbent spørgsmål.
Sin egen lykkes smed?
Alle veje fører ikke til fastansættelse, heller ikke
i oversætterbranchen. En del oversætterbureau-
er opererer med en buffer af oversættere i form
af fast tilknyttede freelancere. Det giver rigtig
gode muligheder for dem, der trives med mere
usikre vilkår. Alt andet lige kan fire faste leveran-
dører af arbejde give en hel stilling. Så hvorfor
spilde kræfterne på at tørste efter én kilde, hvis
mange bække små kan give det samme flow?
Hvis man kun har en enkelt kilde, man får
opgaver fra, skal man lige huske, at det godt
kan være, at man sender en faktura og ikke får
feriepenge, men det betyder ikke nødvendigvis,
at SKAT er med på, at man har selvstændig virk-
somhed. ”Freelance” er nok et udbredt begreb,
men i juridisk forstand er det en hvepserede.
Så i bund og grund skal man overveje, om
vejen til drømmen om at oversætte er, at man
simpelthen starter med at tage stilling til, om
man ønsker at være lønmodtager eller selvstæn-
dig. Her er det en rigtig god ide at have a-kassen
med på sidelinjen.
16/17
Lønmodtagere har selvfølgelig en vis sikkerhed
i kraft af en kontrakt, mens en selvstændig sjæl-
dent ved, hvordan finanserne ser ud de næste
måneder. Som selvstændig kan du også have
udfordringen med udgifterne til arbejdsredska-
ber, ikke mindst oversætterværktøjer. Her er du
groft sagt i konkurrence med både maskiner og
mennesker. Men det er en mulighed.
Verden, der blev mindre
Det globale arbejdsmarked ses også for alvor
inden for oversættelse, hvor det bliver mere ud-
bredt at have en udenlandsk arbejdsgiver, mens
man arbejder online hjemmefra. Det kan være
rigtig fristende, men før man kaster sig ud i det,
bør man lige sende sin kontrakt forbi KS, inden
man skriver under. Man kan nemlig ikke automa-
tisk gå ud fra, at bare fordi man udfører arbejdet
fra Danmark, så er man også omfattet af danske
vilkår og normer. Det er ikke nogen selvfølge.
Og hvad gør man så, hvis man får en uoverens-
stemmelse med sit arbejde eller virksomheden
går konkurs? Der kan være mange usikkerheds-
faktorer forbundet med ansættelse på udenland-
ske vilkår. Dels er der juraen, dels kan der være
kulturelle forskelle og forventninger.
Fold dig ud
Det mest almindelige er, at oversættelse er et
led i et stillingsindhold. Det er sjældent, over-
sættelse er et stillingsindhold i sig selv. Det er
CLS Communication blev grundlagt
i Schweiz, i forbindelse med at en
stor schweizisk bank besluttede at
outsource alle de interne oversættere
og dermed også alle deres oversæt-
telsesopgaver. CLS beskæftiger i
dag over 600 interne medarbejdere i
Europa, Asien og Amerika og har et
netværk med cirka 5.000 freelancere
på verdensplan. CLS i Danmark åbnede
i 2004 og beskæftiger 14 medarbejdere
plus en lang række danske freelancere.
Ud over den stærke eksponering mod
finans servicerer CLS også kunder i
medicinalbranchen, større advokatfir-
maer og offentlige virksomheder.
Hvis du gerne vil arbejde som oversætter, er det ifølge oversætterbureauerne vigtigt, at:
• dukanløsealleopgaveromkringenoversættelseogharblikforheleprocessen
• duharblikfor,atoversættelsesarbejdeterendelafkommunikations-ogmarketingar-
bejdet
• dukanarbejdedirektepåvirksomhedernesplatforme
• dukanpost-editere,detvilsige,fådetmaskinerneleverertilatlydegodtoggennem-
arbejdet
• duerstærkisprog-ogoversættelsesteknologier
• duergodtildansk,ogsåtilretskrivningoggrammatik.
Om løn
Du finder KS’ Lønmagasin eller online
lønstatistikken, som har flere søgekriterier
end Lønmagasinet, på kommunikationog-
sprog.dk, hvor du også finder vores pjece
om ”Lønforhandling” og +Overblikket, som
hjælper dig til forberedelsen af din lønfor-
handling.
Om freelancere
Du kan også finde KS’ startværktøjer til
freelancere på hjemmesiden. Her finder du
blandt andet et paradigme på en kontrakt,
en linksamling med nyttig viden og informa-
tion om forsikringer.
Om alt det andet
Husk, at du altid kan få et løntjek i KS. Vi er
også altid klar til at læse din kontrakt igen-
nem. Når du får nyt job, så send kontrakten
til os, inden du skriver den under. Så er der
stadig plads til forhandling.
Tid til karrieretjek?
Husk, at du altid kan få et karrieretjek i KS.
Du finder vores arrangementer i arrange-
mentskalenderen, ligesom du kan booke en
tid på [email protected].
således ikke længere nok, at du kan oversætte.
Der skal mere til. Med andre ord skal der flere
kronblade på sprogblomsterne. Vi råder derfor
til, at du folder din faglighed ud og supplerer
dine sprogkompetencer med andre kompeten-
cer, som virksomhederne efterspørger.
TEMA: Sprog og markeder
Tekst / Charlotte Monica Bredsted
Fordi tekst er vigtig
En ECCO sko lever også i kraft af de budskaber, der følger i dens fodspor. Læs med, når leder af Consumer Communication Lene Nedergaard fortæller, hvorfor tekstarbejde er essentielt hos ECCO.
- Det er alfa og omega, at vores kunder og vores markeder forstår koncernens budskaber.
Derfor bruger vi meget energi på samarbejdet
med vores oversætterbureau.
Leder af Consumer Communication Lene
Nedergaard siger det flere gange i telefonen
fra Bredebro i Sønderjylland, hvor ECCO har
sit hovedkvarter, og hvorfra tekster i en lind
strøm flyder ud til det meste af verden for at
informere, begejstre og sælge. Danskdesignede
sko, tasker, punge og bælter er populære, også
uden for landets grænser, og inden de kommer
ud i en af ECCOs cirka 1.100 butikker, og måske
videre ind i dit skab, har der været en både om-
fattende og nødvendig tekstmaskine i gang.
- Hver gang vi starter en sæson, har vi en
helt fast og strømlinet procedure for, hvordan vi
arbejder med tekster og oversættelsen af dem.
Selvfølgelig er der udsving i, hvilket materiale de
forskellige markeder bestiller, men den grund-
læggende rutine er fast, forklarer Lene.
Oversætteren er tekstforfatter
Som udgangspunkt bliver marketing- eller pro-
duktteksten, masteren, nemlig født i Bredebro
på dansk eller engelsk. Herfra bevæger den sig
til oversætterbureauet, der sender den videre
til det enkelte markedskontor, som er ansvarlig
for, at teksten er korrekt på det pågældende
sprog, og så ryger den endelige tekst tilbage til
hovedkontoret.
- Tekst er vigtig for os, i et samspil med billeder
naturligvis, men en tekst skal kunne fange og
engagere læseren, og derfor er vi meget kritiske
med masteren, som vi gerne samarbejder med
husets journalister og kommunikationseksperter
om. Og når den så er på plads, bruger vi også
rigtig meget tid på at briefe oversætterbureauet,
så de ikke bare leverer en oversættelse, men
en transcreation, altså en tekstforfatning af den
oprindelige tekst. Teksten skal være appetitvæk-
kende på fremmedsproget også, og derfor er
det ikke nok at oversætte direkte, det kan vi jo
nærmest gøre selv, pointerer Lene.
Det stiller store krav til jeres oversætterbu-reau?- Ja, og vi samarbejder meget tæt og ved, hvilke
oversættere der har et målrettet marketing-
sprog, og hvem der er bedre til produktsprog.
Vi taler også med dem om at lægge mærke til,
om de for eksempel kommer til at tage nogle
danske vendinger ind, selvom oversætteren
har tysk som modersmål. Jeg kender det fra
mig selv, da jeg flyttede hjem efter at have
boet i England nogle år, så kom jeg til at vende
sætninger om og bruge vendinger, der ikke just
var danske, fortæller Lene og tilføjer, at ECCO
naturligvis løbende evaluerer de bureauer, de
samarbejder med.
- Men som udgangspunkt har vi vores samar-
bejdspartnere i rigtig mange år.
Linjen er lagt
Koncernen har altså ikke in-house oversættere,
og Lene understreger, at de vægter forretnings-
forståelse og internationalt mindset højt, når de
ansætter nye medarbejdere.
Som de fleste andre internationale virksomhe-
der har ECCO også en termdatabase, som både
oversættere og koncernens nyansatte har stor
glæde af. Kommunikationsstrategien er global
for på den måde at sikre ensartede budskaber til
koncernens 91 markeder.
- Vi går efter at have ensartet ordlyd og linje i
vores budskaber. Det betyder også, at vi jævnligt
laver stikprøver og backtranslations, alt sammen
med udgangspunkt i at møde vores kunder og
medarbejdere så meget i øjenhøjde som muligt.
ECCOs cirka 20.000 medarbejdere har
50 forskellige nationaliteter – alene på
hovedkontoret i Sønderjylland er 20
nationaliteter repræsenteret. Og ECCO
producerer ikke bare sko. Også tasker,
punge, bælter, sokker og skopleje er
en del af sortimentet, som bliver til
på koncernens fabrikker i Portugal,
Slovakiet, Thailand, Kina og Indonesien.
Sko på 50 sprog
18/19
Tekst / Charlotte Monica Bredsted
Den indgår i produktionen som enhver anden kollega, den kan tale med medarbejderne på både italiensk og indisk, og den bliver ledsaget af et omfattende marketingmateriale, som også er oversat til det lokale sprog. Robotarmen fra danske Universal Robots er en international succeshistorie.
Når Volkswagen producerer biler i Tyskland, når mejeriet Mjolkursamsalan Akureyki fremstiller
flødeost i Island, og når medicinalvirksomheden
Johnson & Johnson arbejder ved samlebåndet i
Grækenland, så har den danske robotproducent
Universal Robots en finger, eller måske skal vi
hellere kalde det en arm, med i spillet.
Universal Robots har nemlig på bare seks år
vokset sig store og internationalt kendte, især i
den industrielle verden.
Og ud over den innovative robotarm er en
af årsagerne til virksomhedens globale succes
uden tvivl deres måde at kommunikere med
forhandlere, kunder og potentielle kunder på.
Universal Robots bruger mange kræfter på
at oversætte blandt andet robotprogrammer,
manualer, brochurer, nyhedsbreve og tekster til
hjemmesiden til det lokale sprog.
- Selvom det koster mange oversætterregnin-
ger og ressourcer i det hele taget, så er det helt
centralt for os, at alt materiale rundt omkring
robotten, og i den, er på det lokale sprog. Derfor
er vores hjemmeside oversat til 14 sprog, hvor
japansk er den sidste nye, robotternes produkt-
ark er oversat til 18 sprog, og selve robotarmen
er programmeret til også at kommunikere på
18 sprog. Du skal regne med, at en robot bliver
betjent af folk på fabrikkerne, i produktionen
især, og de forstår ikke nødvendigvis engelsk,
forklarer CEO Enrico Krog Iversen, der har stået
i spidsen for virksomheden siden 2008.
Robotten bliver godt fulgt på vej
Enrico er netop vendt hjem fra Shanghai i Kina,
hvor Universal Robots har et af deres fem
internationale kontorer, og hvor virksomhedens
robotter også er med til at gøre kundernes
produktion mere automatiseret og dermed lette
medarbejderne for monotont arbejde.
Robotarmen indgår i produktionen som
enhver anden kollega og arbejder bogstaveligt
talt skulder ved skulder med de øvrige med-
arbejdere. Den ene model vejer knap 19 kilo,
den anden knap 29, og ingen af dem behøver
sikkerhedsafskærmning.
Men inden den skal hjælpe med at producere
biler, spejle, mælk, høreapparater eller pibeto-
bak, har den været på rejse – godt fulgt på vej af
et omfattende globalt pr- og marketingmateriale,
som naturligvis også bliver oversat til et par
store håndfulde sprog hver gang.
- Vi har et stort internationalt oversætterbu-
reau til at klare det hele. Når vi skal ud til så
mange lande, er det lettest for os at have det
samlet et sted. Og naturligvis et sted, der lever
op til vores standarder og mestrer de forskellige
genrer, vi har brug for. Jeg har selv prøvet at få
maskinoversat pr-materiale i min mailboks, og
det virker uprofessionelt, pointerer Enrico i tele-
fonen på vej fra Odense, hvor Universal Robots
har hovedkontor.
Hvordan sikrer I, at materialet er godt nok?- Vi får vores lokale kontorer, pr-bureauer og
forhandlere til at gå det igennem, når det kom-
mer fra oversætterbureauet. De laver ikke som
sådan om i teksten, men ændrer enkelte ord,
så teksten klinger bedre til vores målgruppe i
det pågældende land. Det er en omstændelig
proces, men det betaler sig. Det kan vi se på an-
tallet af journalister, der henvender sig, fortæller
Enrico og hentyder til, at de i 2013 blev nævnt i
medierne 2.962 gange i 43 forskellige lande.
Da teknologibørsen Nasdaq i november
sidste år skulle markere åbningen af det
nye ROBO-STOX aktieindeks, var det
en robotarm fra Universal Robots, der
ringede med den berømte nu-lukker-
handlen-klokke. Bare den ene dag. Og
bare for sjov. Alle Universal Robots’
andre internationale kunder bruger ikke
robotarmen for sjov, de bruger den hver
dag til at fremstille så forskellige emner
som høreapparater, spejle, tobaksdåser,
medicin, værktøj og biler.
For at komme ud til kunder i hele ver-
den arbejder Universal Robots sammen
med 200 salgspartnere og har forhand-
lere i 50 forskellige lande.
Virksomhedens 100 medarbejdere er
fordelt på kontorer i Danmark, Tyskland,
Spanien, Indien, Kina og USA, og robot-
armene bliver produceret i forskellige
dele i Danmark, Tyskland og England.
Ikke kun for sjov
Betyder det så, at I ikke har sprogmedarbej-dere internt i virksomheden?- Jo, de fleste af vores medarbejdere kan et eller
flere fremmedsprog, det nytter jo ikke, at vi skal
have fat i en oversætter, hver gang vi skal sende
en mail eller lave en præsentation, men nej, vi
har ikke rene sprogprofiler. For eksempel taler
vores sælger i Sydamerika både spansk, portu-
gisisk og engelsk, men det er lige så vigtigt, og
måske endda vigtigere, at han har salgsmæssig
baggrund. Sproget kan man lære. Lige i øjeblik-
ket kører vi for eksempel en del aftenundervis-
ning i tysk, især for tekniske supportere, så de
kan hjælpe vores mange tyske kunder, hvis de
har spørgsmål til brugen af robotterne, forklarer
Enrico.
Mød robotten, der kan kommunikere på 18 sprog
Topledelsen skal tænke sprog ind i deres strategi
TEMA: Sprog og markeder
Tekst / Charlotte Monica Bredsted
Når man som Ole Wiberg har været med til at stifte ud-
dannelsesinstitutioner over
det meste af verden, og i det
hele taget har haft en finger
med i det danske eksportspil
gennem snart 50 år, tegner
der sig nogle mønstre for
ens indre blik. Et af dem er,
at topledelsen skal turde
tænke sprog ind i deres for-
retningsstrategi.
- I mange virksomheder er
ledelsen utrygge ved at få for
mange sprog ind i virksom-
heden, men de bliver simpelthen nødt til at få en
alsidig sprogbase, en vis mangfoldighed, fordi
det er her fremtiden ligger. De skal have spro-
gaspektet med ind i deres strategi for på den
måde at få hele virksomheden til at forstå, at
de forpligter sig til nye markeder, pointerer Ole
Wiberg, der selv er uddannet fra CBS og blandt
meget andet har været direktør i FUHU, involve-
ret i Asia House og nu sidder som formand for
Hedorfs Fond.
Opskriften på at skabe en sprogligt orienteret
forretningsstrategi handler om så tidligt som
muligt at se efter sprogkompetencer i rekrut-
teringen og om at opbygge teams, der kan
supplere hinanden internt.
- Virksomheder skal i højere grad tænke utra-
ditionelt og turde sætte ingeniører og økonomer
sammen med sprogfolk i et team, der kan tage
hånd om et bestemt marked og få alle væsent-
lige nuancer med. Og så skal ledelsen også selv
motivere og signalere sproglig vilje, ved at have
kompetencer på tværs og kunne supplere hinan-
den med forskellige sprog, forklarer Wiberg.
Det øgede fokus på sprog i danske virk-
somheder hænger naturligvis sammen med,
at vi har bevæget os fra internationalisering til
globalisering og dermed også til lokalisering. Og
sådan en udvikling stiller krav. Krav om, at man
som virksomhed ser sig selv i et nyt lys og tager Sprogmedarbejdere internt i virksomheden kan være med til at bygge bro og styre, kontrollere og overskue et projekt.
Gennem hele sin karriere har Ole Wiberg slået til lyd for at styrke fremmedsprog i det danske erhvervsliv. Det gør han også her, hvor især topledelsen står for skud.
20/21
Topledelsen skal tænke sprog ind i deres strategi
Udvikling stiller krav. Krav om, at man som virksomhed ser sig selv i et nyt lys og tager stilling til spørgsmål som, hvem er vi, hvilke markeder vil vi erobre, og har vi de kompetencer, der skal til?
stilling til spørgsmål som, hvem er vi, hvilke
markeder vil vi erobre, og har vi de kompeten-
cer, der skal til?
Gode kombinationer
Gennem hele sin karriere har Ole Wiberg slået
til lyd for at styrke fremmedsprog i det danske
erhvervsliv og gør det derfor også nu.
- Jeg tror, at danske organisationer skal være
mere eksplicitte, når de tager stilling til, hvilke
kompetencer der er væsentlige at have i en
globaliseret virkelighed. I min optik er det nogle
meget sammensatte profiler, der er brug for. En
Mange virksomheder bruger eksterne over-sættere eller hyrer en tolk, hvad siger du til det?- Det er min helt klare holdning, at der skal være
nogle sprogmedarbejdere internt i virksomhe-
den, som kan være med til at bygge bro, og som
kan styre, kontrollere og overskue et projekt. For
selvom der er en tolk tilknyttet, er det vigtigt at
have føling med, hvad der foregår.
Hvilke sprog mener du står i høj kurs nu og i fremtiden?
Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog
Arrangement i KS:
Forandringer og kommunikationForandringsledelse er blevet ét af de
mest aktuelle emner inden for ledelses-
området i de seneste år. Der er delte
meninger om begrebet: Nogle siger, at
Danmark skal leve af forandringsledelse
i de kommende år. Andre siger, at al
ledelse handler om forandring. Under alle
omstændigheder må alle organisationer
forholde sig til forandringer, og det i et
stadigt hastigere tempo. Men hvad er
forandringsledelse, og hvad er god og
ordentlig forandringsledelse i fremtidens
private og offentlige organisationer? Og
hvilken rolle spiller kommunikation som
et værktøj i arbejdet med forandringer?
Olav Vorup, cand.merc., er
seniorrådgiver i Hildebrandt
& Brandi med fokus på
strategisk ledelse og gover-
nance. Han har igennem
årene arbejdet med mange
topledelser og bestyrelser
om at udvikle og implementere strate-
gier samt rammer for ledelse. Han har
endvidere en baggrund fra LEGO som
henholdsvis projektleder i Global HR og
produktchef i marketingafdelingen. Olav
har undervist på flere af landets univer-
siteter og har redigeret bøger og artikler
om ledelse og bestyrelsesarbejde.
Tid: Tirsdag d. 22. april kl. 17:00 til
ca. 20:30
Sted: House of Innovation,
Jernbanegade 27, 6000 Kolding
Pris: Gratis for medlemmer af
Kommunikation og Sprog.
Der serveres sandwich ved ankomst
samt kaffe/te i pausen.
Tilmelding: Senest 14. april 2014 via KS
Medlemsnet.
KS Region Syddanmark
Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog
sproglig spidskompetence tonet med merkantil
eller teknisk erfaring, er en god kombination –
som hovedregel bredde frem for dybde – det
styrker virksomhedens arbejde på de enkelte
markeder, understreger Wiberg og ser, at der er
tre niveauer i erhvervslivets behov for sprog-
kompetencer.
- Først og fremmest skal der være medar-
bejdere, som kan gennemføre samtaler på
engelsk. Dernæst skal der være medarbejdere,
som behersker engelsk på forhandlingsniveau
og efter omstændighederne et til to fremmed-
sprog mere. Og på toppen kommer så behovet
for egentlige sproglige medarbejdere, der kan
oversætte eller tolke mellem dansk og et eller
flere fremmedsprog.
- Spansk og portugisisk er uden tvivl de frem-
medsprog, der både nu og fremover vil være
gode at profilere dig på, når du skal arbejde eks-
portrelateret. Næst efter engelsk, selvfølgelig.
Asien, Mellemøsten og Østeuropa er også store
markeder, så alt efter hvilke virksomheder du
går efter, kan kinesisk, arabisk eller russisk også
være godt at kende til. Og for at vende tilbage
til topledelsen, så er det deres opgave at sætte
rammerne for, hvilke sprog der er vigtige i deres
organisation, og det på et så tidligt tidspunkt
som muligt. Gerne ved at lytte til, hvordan andre
virksomheder, der har succes i udlandet, griber
de sproglige udfordringer an. Det har jeg selv
haft stor glæde af.
Rabat på alle kurserDe tilbud, der ligger i efteruddannelseskalende-
ren, er kun et lille udsnit af de mange kurser, du
som medlem af KS har mulighed for at tilmelde
dig. Du får rabat på alle ordinære, åbne kurser
hos vores samarbejdspartnere. Besøg deres
hjemmesider for at finde flere relevante tilbud
med rabat. Rabatten får du ved at oplyse, at du
er medlem af KS, når du tilmelder dig. Her på
siden er blot et lille udsnit af kurserne.
Online efteruddannelseForbundets online efteruddannelseskurser er
populære, ved vi fra medlemstilfredshedsunder-
søgelsen. De er også gratis. Og nye er kommet
til.
Kurserne afvikles som e-læring. De er op-
bygget, så de passer til den enkelte kursists
måde at tilegne sig viden på (film, illustrationer,
opgaver med videre). De er opbygget efter ens
standard og sikrer derved ens kvalitet, men
hvert enkelt medlem vil kunne arbejde helt med
egen hastighed.
Fire nye kurser er netop kommet til: Adobe
Photoshop CS6, Adobe InDesign CS6, projektle-
delse og virksomhedsøkonomi.
Læg hertil ti grundlæggende Microsoft-kurser
og to GoogleDoc-kurser. Følgende kurser stilles
til rådighed: MS Office 2007 og 2010 inden for
Word, Excel, PowerPoint og Outlook. Windows
7, Windows Vista og GoogleDocs dokumenter
og regneark samt Sociale Medier 1 & 2.
Der er indbygget start- og sluttest, så man hele
tiden kan tjekke sin viden og sine nye færdighe-
der.
Adgang til kurserne får du under efteruddan-
nelseskalenderen på kommunikationogsprog.dk.
Danske SprogseminarerWebjournalistPå uddannelsen bliver du blandt andet under-
vist i at målrette tekster til hjemmesider og til
professionelt at håndtere dialogen på de sociale
medier. Du får også træning i at skrive journali-
stiske tekster til nettet.
Aarhus, 20. marts
Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog
Danske SprogseminarerDansk korrekturlæseruddannelse
– videregående Retter du andres tekster? Er du nu og da i tvivl
om en rettelse, og har du svært ved at finde
belæg for en rettelse, som du ved er korrekt?
På vores korrekturlæseruddannelse lærer du at
argumentere for dine rettelser med konkrete
kildehenvisninger i bøger eller på nettet.
København, 1. april
Danske SprogseminarerUddannelser – som selvstudiumVi udbyder nu webjournalistuddannelsen og
den engelske korrekturlæseruddannelse som
selvstudium.
Første selvstudium (begge forløb) begynder 20.
marts 2014.
Læs mere på www.sprogseminar.dk.
Translatørernes SprogtræningEngelsk: Kort, klart og korrekt IIKurset er til dig, som til daglig arbejder med
kommunikationsopgaver på engelsk. Kurset er
tilrettelagt på BA-niveau.
København, 11. og 12. marts
Translatørernes SprogtræningEngelsk: ForsikringsterminologiDu får ny viden og praktiske værktøjer til dit
arbejde med at oversætte eller tekstrevidere
tekster inden for forsikring. Din baggrund er BA,
cand.ling.merc. eller tilsvarende niveau.
København, 13. juni
Translatørernes SprogtræningJuridisk engelsk: Brush up for BA’er /
advokatsekretærerDu får et klart og stærkt juridisk engelsk. Din
baggrund er BA eller tilsvarende niveau med
kendskab til juridisk engelsk.
København, 24. april
UBVA/AkademikerneGrundkurser i ophavsretHvem ejer forskningen, forskerne eller lærean-
stalterne? Hvilke rettigheder har underviserne til
deres undervisningsmateriale? Hvad indebærer
det at have ophavsret? Hvornår skal man have
tilladelse, før man bruger et værk, og hvornår
behøver man ikke? Kræver det tilladelse at linke
på internettet? Og hvilke knapper skal man
trykke på for at være lovlig?
København, 25. april
Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i
efteruddannelseskalenderen på
www.kommunikationogsprog.dk
UBVA/AkademikerneUndervisning og juraE-læring bliver mere og mere udbredt. Vi udsæt-
ter eleverne for quizzer, film og interaktive e-
læringsforløb eller lægger tekster og billeder ud
til dem på intranettet. Nogle steder webcaster
man undervisningen, indspiller undervisnings-
film, eller får de studerende til det som led i
eksamensprojekter. Men det skaber en række
juridiske spørgsmål. Hvis ikke man kender sva-
ret, kan man få problemer.
København, 27. juni
UBVA/AkademikerneOphavsret for forfattere 2014Det er på grund af ophavsretten, at forfattere får
betaling for deres arbejde. Uden ophavsretten
fik de ingen royalty og ingen penge fra Copydan.
København, 2. maj
UBVA/AkademikerneAnsattes patentrettighederLangt de fleste opfindelser gøres af ansatte
opfindere som led i deres arbejde. Nogle af op-
findelserne kan patenteres og indbringe mange
penge. Så er spørgsmålet, hvilke rettigheder har
den ansatte?
København, 9. maj
Dania TrainingmemoQ 2013 R2-kurser Lær, hvordan du øger din produktivitet og pro-
fessionalisme med verdens mest brugervenlige
og intuitive oversættelsesværktøj!
Lone Beheshty fra Dania Training og Loctimize
afholder to memoQ 2013 R2-kurser.
København, 14. og 15. april
Dania TrainingSDL Trados Studio 2014-kurserLone Beheshty fra Dania Training og Loctimize
afholder to SDL Trados Studio 2014-kurser.
København, 24. og 25. marts
ARTIKULATIONPræsentationsteknik, retorik og personlig
gennemslagskraft
København, 19. marts
Danske SprogseminarerSkriv til nettet – webkommunikationKursusindhold:
For alle, der skriver tekster til hjemmesider og
intranet, udformer elektroniske nyhedsbreve og
beskæftiger sig med webkommunikation.
København, 7.-8. april
Aros KurserBusiness EnglishKurset opbygger dit erhvervsmæssige ordforråd
og styrker dig i at tale, skrive og forstå engelsk i
forbindelse med dit arbejde.
Aarhus, 26.-27. marts
Per Frederiksen (Write2Users) og Mette Nyberg (Schneider Electric)Technical Communication Workshop (Funda-
mental)Indføring i kompetencer og viden indenfor tech-
nical communication, som anses for basale for
at kunne udvikle brugervenlig dokumentation.
København, 9.-10. april
Stockholm, 15.-16. september
ProScriptRigtigt komma i en fart Få styr på dine kommaer på kun 4 timer!
København, 25. marts, 2. maj, 5. juni
Aarhus: 19. marts, 12. juni
Dansk KommunikationsforeningTo stærke KomNetværk
KomNetværk om PresserelationerLæs mere, og tilmeld dig på komforening.dk
Pris for medlemmer af KS: 8.800 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 11.800 kr.
Start 12. marts
KomNetværk om Kriser og Issues
ManagementLæs mere, og tilmeld dig på komforening.dk
Pris for medlemmer af KS: 8.800 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 11.800 kr.
Start 29. april
Kommunikation og Sprogs mest efterspurgte kurser er tilbage– alle medlemmer deltager gratis
Tirsdag 25. marts Odense InDesign 13:00-17:00
Onsdag 26. marts WordPress-webinar 16:00-17:30
Torsdag 27. marts Odense Photoshop 13:00-17:00
Torsdag 27. marts København InDesign 13:00-17:00
Mandag 31. marts København Photoshop 13:00-17:00
Tirsdag 1. april Aarhus InDesign 13:00-17:00
Onsdag 2. april WordPress-webinar 16:00-17:30
Torsdag 3. april Aarhus Photoshop 13:00-17:00
Fredag 4. april SEO-webinar 9:00-10:30
Mandag 7. april SEO-webinar 16:00-17:30
Tirsdag 8. april Aalborg InDesign 13:00-17:00
Torsdag 10. april Aalborg Photoshop 13:00-17:00
13:00-17:00
Det bedste, jeg har gjort i mit liv, er at melde mig ind i Kommunikation og Sprog. Ja, det lyder meget stort, men det er det også. Jeg har sparet væsentligt flere penge, end kontingentet har kostet mig! Jeg har fået karriererådgivning, cv-hjælp, vejledning til min ansættelseskontrakt og gode kurser, som ruster mig videre på min vej. KS er kompetente, venlige og realistiske, hver gang jeg har kontaktet dem.- Karina Louise Rosenberg, KS-medlem
Psst… Fik vi s
agt, at de
første 6 måned
er
som studente
rmedlem
og de første 3
måneder
som erhvervs
aktiv er
gratis?
Du skal være medlem af Kommunikation og Sprog for at deltage på kurserne.
Tilmeldingen til kurserne åbner torsdag 20. marts kl. 10:00.
Form dit studie og lad studiet forme dig
Hvad skal det dog ende med, og hvor-dan skal al den langhårede teori, som underviseren elsker så højt, bruges til noget i den virkelige verden? Studie-livet er på mange måder forvirrende og nogle gange frustrende, men sådan skal det være. Det er sandsynligvis et tegn på, at du for alvor lærer noget, der med tiden vil udvikle dig til at bli-ve en ægte fagnørd, der kan bruge din faglighed i praksis
En septemberdag for efterhånden mange somre siden startede jeg på Retorik. Hvor-for? Jo, det lød interessant med hensigts-mæssig kommunikation og sådan, men jeg havde reelt kun en meget lille anelse om, hvad det var, jeg gik ind til. Som de fleste andre arbejdede jeg troskyldigt med de tek-ster, som underviserne havde sat på læse-planerne. Det var svært rigtigt at vide, hvad man skulle med al den viden, for selvom det var både spændende og sjovt at lære nye begreber som eksempelvis ’pleonas-me’, ’assonans’ og ’tungt forfelt’, så gav det ærligt talt ikke meget mening i forhold til, hvad jeg ellers gik og lavede på studiejob-bet, når de 10 ugentlige undervisningsti-mer var slut.
Husk dine interesser I løbet af de første år som bachelorstude-rende var det svært at overskue, hvad det egentlig var, jeg havde lært, og hvordan det kunne bruges. Jeg var langt fra den eneste med den følelse, men den forsvandt heldig-vis med tiden. Og det gør den for de fleste. I hvert fald for dig, der tager kampen op og bliver ved med at søge efter en mening i al den tunge teoris sammenhæng med verden uden for universitetets skinnende glasfacade.
Det sker, at jeg en sen eftermiddag havner på LinkedIn og stalker de gamle studiekam-merater, som jeg startede på universitetet med. Billedet er klart. Mange arbejder i dag med noget, der kobler deres spæde ung-domsinteresse med netop vores fag og de valg, som de tog undervejs i studiet. De formede studiet, så det blev tilpasset netop dem. En god ven, der dengang skrev sange og spillede dem i sit band, er i dag højsko-lelærer med et fast sangskriverhold, der blandt andet bruger retoriske kneb til idé-udviklingen. En anden, der dengang skrev øvelsesartikler om hjælpearbejde i Afrika, har senere arbejdet med kommunikation i både IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke. Interesserne har i høj grad påvirket den kar-rierevej, som måske ikke var så nem at se, da man sad med svedige håndflader til den første mundtlige eksamen og skulle gøre rede for Aristoteles’ retorikdefinition.
Kast dig ud i opgaverne Men hvad er det så, der skal til, for at dine interesser og teorien fra din uddannelse smelter sammen og former dig til en attrak-tiv færdiguddannet, der brænder for det, du arbejder med?
Først og fremmest handler det om at kom-me til den erkendelse, at man er studeren-de for ens egen skyld, og at man derfor må tage de valg, der gavner en bedst mu-ligt. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men ofte handler det om at holde øje med de gode muligheder, der opstår i krydsfel-tet mellem dine personlige interesser og din faglige kunnen. Diskutér dit fag både med dine venner fra andre studier og fag-fæller. Det gør både studiet sjovere og dig mere bevidst om, hvad du er for en. Sagt på en anden måde - brug dit fag så meget
som muligt. Brug det til at få bedre opga-ver på dit studiejob. Brug det til at få det maksimale ud af dit praktikophold. Opsøg projekter og småopgaver. Det kan være alt fra den interne kommunikation i din hånd-boldklub, tjansen som social media mana-ger for din kærestes band, eller hvad med hjælp til teksterne i svigermors webshop? Kast dig ud i opgaverne, løs dem efter bed-ste evne og brug så alt, hvad du kan tage med dig fra undervisningen. Gør du det, vil du langsomt bevæge dig fra at være den ivrige, men måske forvirrede, studerende til at blive en selvsikker arbejdskraft.
Vejen fra studiestart til afleveret speciale er ideelt set smukt brolagt med dine inte