2007

Gør

vold

på

din

arbe

jdsp

lads

til

hist

orie

Børn er kastebolde efter strukturreformen

Mindre magt – mere af det gode

Identitet: Ballademager

voldsomudtryksform

Nyhedsmagasin nr. 2

Job uden Vold

1. årgang, nr. 2, juli 2007

Udgiver: Socialt Udviklingscenter SUS

Redaktion: Dorthe Perlt (ansv.),

Hanne Juul Nielsen og Bjarne Møller

Layout og illustrationer:

Zanna Lyck og Christian Schmidt

Forsidefoto: Mikkel Østergaard

Tryk: Prinfovejle

Oplag: 8.000 ex.

ISSN: 1902-3294

Vold som Udtryksform

Sekretariat: Socialt Udviklingscenter SUS

Nørre Farimagsgade 13

1364 København K

Tlf.: 33 93 44 50

www.sus.dk

sus@sus.dk

www.voldsomudtryksform.dk

Det at gå på arbejde med en viden om, at fysisk og psykisk vold kan forekomme,kan være skræmmende. Men det er et vilkår for mange medarbejdere – ikke mindst i den offentlige sektor, hvor omsorgs-, pleje- og servicepersonale jævnligt oplever vold ogtrusler om vold på jobbet.

I et presset arbejdsliv kan det være svært at håndtere de konflikter, der opstår, ligesom det kan være vanskeligt at vurdere, hvad man skal gøre, og hvornår det etisk eruforsvarligt at undlade at gøre noget.

I nogle situationer fører konflikterne til, at medarbejderne anvender magt. Indberetningerne om magt svinger meget i antal. I nogle kommuner er der næsten

ingen. Andre steder er der flere, som er med til at give et mere tydeligt billede af, hvor-når der anvendes magt. De daværende amters erfaringer med magtindberetninger harvist, at indberetninger kan være med til at støtte den faglige udvikling, fordi man kanbruge materialet som afsæt for de faglige diskussioner og afklaringer.

Vold opstår også i arbejdet med børn og unge. Modsatrettede krav fra myndigheder,børnene og deres forældre øger risikoen for konflikter – og dermed også risikoen forbåde fysisk og psykisk vold.

Forskellige værdier mødes, måske kolliderer normerne fra hjemmet med normerne idet offentlige rum, og så virker konflikten uundgåelig.

For nogle børn og unge er deres adfærd medvirkende til, at de får en dårlig skole-gang, fordi de aldrig finder sig til rette.

Andre unge anbringes på en sikret institution, fordi de har begået en kriminel hand-ling, som de er for unge til at komme i fængsel for.

De er vrede, de er voldsomme, og de er voldsomt grænseoverskridende. Og så ermange af dem bange og utrygge, for hvad skal der nu ske med dem? Konflikt og vold eren udtryksform, som kalder på opmærksomhed – og som efterfølgende skal italesættesblandt personalet: Hvad skete der? Hvordan kan vi undgå det en anden gang? – og såvidere.

Læs her i magasinet om, hvorfor de to-sprogede etniske drenge har svært ved atbegå sig i skolen, og – måske – senere i samfundet. Laura Gilliam, ph.d.-forsker, harfulgt en gruppe elever på en københavnsk folkeskole og har blandt andet konstateret, at skolen er med til at gruppere disse drenge i en kategori for sig selv. Så for at bliveaccepteret og inddraget er de nødt til at skabe sig en identitet som ballademagere.

Læs også, hvordan den sikrede institution Sølager arbejder kontinuerligt med envoldspolitik – sideløbende med den pædagogiske og faglige udvikling. Og læs, hvorfordet virker.

Udvikling og læring er en af metoderne til at forebygge og håndtere vold. Ikke barepå pædagogiske arbejdspladser, men på alle arbejdspladser. Hensigten må være, at viomgås andre med rummelighed og (konflikt)forståelse, så frustrationerne og afmagtenimødekommes – og volden forebygges.

Det kan lade sig gøre i rigtig mange tilfælde.

Dorthe Perlt, seniorkonsulent, Socialt Udviklingscenter SUS

22007

jobudenvold_2_2007

Anerkendelseforebygger vold

Bestil magasin og nyhedsbrev

Job uden Vold udkommer 3 gange

i 2007 med artikler om god praksis,

særlige temaer, ny viden mv.

Vi sender også et mindre elektronisk

nyhedsbrev ud 6 gange i 2007 med

omtale af arrangementer mv.

Du kan bestille magasinet Job uden

Vold og nyhedsbrevet på hjemmesiden:

www.voldsomudtryksform.dk

voldsomudtryksform

Sig fra over forvold, også i praksis

– Det er vigtigt, at ledelsen på skolen, i forvaltningen ogandre steder bakker op omdet personale, der er udsat for vold i deres arbejdsdag.Der skal være klare aftaler om,hvordan arbejdspladsen fore-bygger og håndterer vold ogtrusler – og det er en god idemed en voldspolitik somudgangspunkt. Vold og truslerer et fælles anliggende, somikke kun vedrører den enkelte.Det skal være helt tydeligt, atvold og trusler – „Det finder vios ikke i“. Ikke kun på papiret,men i konkret handling. Denenkelte medarbejder skal vide,at der er opbakning til at sigefra og trække en streg. Bådeoverfor pårørende eller bruger-ne, borgerne, eleverne selv.

Chefkonsulent Preben Meier Pedersen,Kommunernes Landsforening

32007

jobudenvold_2_2007

Indhold

Politisk korrekt

Strukturreformen skærper behovet for retningslinjer . . . . . . 4

Erfaringer fra praksisfeltet:

Klubben: Ikke meget vold i Vollsmose . . . . . . . . . . . . . . . 7

Specialskolen: Vi begynder på en frisk hver dag . . . . . . . . 10

Døgninstitutionen: Mindre magt, mere af det gode . . . . . 12

Botilbuddet: Anerkendelse i øjenhøjde . . . . . . . . . . . . . . 14

Den sikrede institution: Vold taler vi da om . . . . . . . . . . . 16

Identitet: Ballademager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Klarere regler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Minefeltet mellem forældre og pædagoger . . . . . . . . . . . . . . 22

– Hvad skulle det være: Job med eller uden vold..?

Børn og Unge PædagogernesLandsforbund (BUPL) vil arbejde for etsikkert, sundt og forebyggende arbejds-miljø i institutionerne – i et samspil mel-lem pædagogik og arbejdsmiljø.

Sådan lyder målsætningen for BUPL’sarbejdsmiljøpolitik. Dette samspil mellempædagogik og arbejdsmiljø er også heltcentralt i en diskussion af, hvordan viforebygger vold og trusler på de pæda-gogiske arbejdspladser, og hvordan viforholder os til brug af fysisk magt i institutionerne.

I gennem de sidste 10 – 15 år er over-gangen mellem normal- og specialom-rådet blevet mere og mere flydende. Dertales i stigende grad om rummelighed,og det man kan kalde almene institutio-ner rummer i højere og højere grad børn med både sociale og adfærdsmæssigeproblemer og børn med fysiske og psykiske handicap.

I 2003 blev der endvidere med en ny

finansieringsreform indført et kraftigtøkonomisk incitament, som satte skub ien udvikling, hvor flere børn og ungeblev hjemtaget fra opholdssteder ogdøgninstitutioner til kommunale tilbud.

Med kommunalreformen sættes deryderligere skub i denne udvikling.Kommunerne har overtaget langt de fleste amtslige institutioner, noget somalt andet lige må give et incitament foren højere grad af økonomisk styring. Enstyring, som vil betyde, at langt flerebørn med særlige behov end i dag placeres i almene institutioner.

Konsekvensen er, at en række børn ogunge, som kan have svært ved at hånd-tere skift, større grupper, larm, har sværtved at kommunikere m.v. – og derforoftere i frustration bruger vold somudtryksform, bliver tilbudt både kommu-nernes almene og særlige dagtilbud.Tilbud, hvor der i dag ikke findes ret-ningslinjer for, hvordan man skal afværge

vold, andet end dem, der findes i straffe-lovgivningen. Det har fået pædagogerlandet over til i stigende grad at rejsekrav om retningslinjer for magt-anvendelsen.

Udviklingen betyder, at man i deenkelte institutioner må gøre sig pæda-gogiske overvejelser om, hvordan manbedst muligt rummer, støtter og udvikleren ændret børnegruppe. Samtidig må vicentralt og i samarbejde med Kommuner-nes Landsforening samt Familie- og For-brugerministeriet nå frem til retningslinjerfor de ansattes handlerum og handlingeri forbindelse med situationer, hvor fysiskmagtanvendelse kan være en nødvendig-hed.

Desuden må vi skærpe opmærksom-heden på de muligheder, der allerede ligger i arbejdsmiljølovgivningen i forbin-delse med vold mod pædagoger.

Det er ikke vores opfattelse, at voldeller trusler om vold fylder særlig meget i

42007

jobudenvold_2_2007

Strukturreformen skærper behovet for

retningslinjerEfter strukturreformen placeres langt flere børn med særlige behov

i de almene tilbud. Det medfører flere konflikter – og kalder på flere

handlemuligheder for pædagogerne.

Af Lis Pedersen, BUPL’s forretningsudvalg, og Ane Elisabeth Smith, BUPL’s arbejdsmiljøteam

bevidstheden for pædagoger i dag. Deter stress og „for få hænder“, der domi-nerer billedet af pædagogernes psykiskearbejdsmiljø. Pædagogernes stress giversymptomer som træthed/kraftløshed,glemsomhed, nervøsitet/uro i kroppensamt koncentrationsproblemer og følelseaf magtesløshed.

Sidste år svarede knap 37 procent afpædagogerne i en FTF-undersøgelse, atde er „noget, ret meget eller virkeligmeget stressede“. Pædagogernes stresshænger utvivlsomt sammen med, at normeringerne er blevet ringere, og atder er kommet langt flere opgaver i denpædagogiske hverdag. Det gælder fx nyekrav om dokumentation, skriftlighed ogpædagogiske læreplaner, og det er opga-ver, som – hvor relevante de end måttevære – betyder, at pædagogerne harmindre tid med og til børnene og deunge.

Forebyggelse i hverdagenVold skal forebygges. Selv om kommunenhar en voldspolitik, skal den følges op afen handlingsplan, hvoraf det fremgår,hvem på arbejdspladsen, der gør hvad oghvornår. For et par år siden udgav BUPLden så vidt vides første APV-vejledningfor ledere, og i den anbefaler vi først ogfremmest at beskrive:• Hvad er opgaven for leder og

nærmeste kollega, når en ansat/kollega bliver truet eller udsat forvold?

• Hvad er sikkerhedsorganisationensopgaver?

• Hvilke informationer og evt. kurser ernødvendige som forebyggelse, og hvisskaden er sket?

• Hvad betyder arbejdsorganisering ogarbejdstider? Er der noget, der skalforbedres?

Det er vigtigt, at alle kender til kommu-nens politik og tilbud, og det er vigtigt,at de ansatte til hverdag tager nogleenkle forholdsregler ved fx altid at væresynlige og inden for kollegers hørevidde.Mange situationer kalder på afklaring, ogher må kommunerne – ikke mindst efterstrukturreformen – mere på banen for atsikre brugernes tryghed og de ansattessikkerhed. Kommunerne skal fx tage stilling til spørgsmål som: • Kan en daginstitution nægte at

modtage et barn, der udøver vold (fysisk/psykisk)?

• I hvor høj grad kan lederen gøresmedansvarlig, hvis en medarbejderbliver uarbejdsdygtig som følge afvold?

• Kan en medarbejder nægte at gå påarbejde, fordi vedkommende føler detfor farligt?

52007

jobudenvold_2_2007

Stor stigning i vold hos BUPL

BUPL har ikke egne under-søgelser af vold og truslersindvirken på pædagogers psykiske arbejdsmiljø. CASAforetog i 2005 en reanalyse af tidligere undersøgelser afFTF-medlemmers psykiskearbejdsmiljø med særligt henblik på vold på arbejds-pladserne.

CASA-undersøgelsen viser,at 17 procent af kvinderne og10 procent af mændene påBUPL’s arbejdsområde harværet udsat for vold. Det erlavere end for FTF-områdetsom helhed, men BUPL-medlemmerne har sammenmed Danmarks Lærerforeningoplevet den største stigning.

Det kan blandt andet skyldes, at:• Begrebet vold er blevet

redefineret gennem årene,så det ikke alene omfatterfysisk vold, men også grænseoverskridendeaggression, trusler og voldelig udtryksform.

• Mange arbejdspladser harøget opmærksomhed påvold på arbejdet, og denændrede holdning og øgedeopmærksomhed afspejler sig utvivlsomt i ændret registreringspraksis og øgetrapportering.

• Der er rent faktisk sket enstigning af vold og trusler.

Mange situationer kalder

på afklaring, og her må

kommunerne – ikke mindst

efter strukturreformen –

mere på banen for at sikre

brugernes tryghed og de

ansattes sikkerhed

Pædagogers brug af magtForebyggelse af voldsepisoder udfordrerogså pædagogers magtanvendelse.

Relationen mellem barn/ung ogpædagog er asymmetrisk, men ligevær-dig, og som professionel vil man altidsøge at løse konfliktsituationer medpædagogiske midler og metoder og vedfrivillig medvirken fra barnet/den ungesside. Den absolutte hovedregel er, atpædagoger ikke må bruge magt over forbørn og unge i dagtilbud. Sådan er det,og sådan skal det blive ved med at være.

Men pædagogen skal også tage håndom masser af situationer, hvor manglen-de indgriben vil medføre større skadeend brug af magt. Et fast greb er enmagtanvendelse, men det kan fx forhindre et barn i at løbe ud på en trafikeret vej, i at ramme et andet barnmed en skovl eller at bide en pædagog!

Der er regler for magtanvendelse iskoler og skolefritidsordninger, og der eren regel i serviceloven om magtanvendel-se i særlige tilfælde over for børn ogunge på døgninstitutioner. Men når detgælder daginstitutionerne, er det eftervores opfattelse nu på tide, at arbejds-giverne medvirker til at rammesætte ogbeskrive pædagogers handlemuligheder.Visse steder er der retningslinjer forarbejdet med udadreagerende børn, men der er brug for centrale og dermedensartede retningslinjer og registrerings-regler – ikke mindst i forbindelse medstrukturreformen og den ændrede opgavefordeling i den offentlige sektor.

Vi mener, det skal være klart, at:• Personalet må og skal afværge en

situation, hvor et barn bliver til farefor sig selv.

• Personalet må og skal modvirke ensituation, hvor et barn bliver, eller er ioverhængende fare for at blive, udsatfor et uretmæssigt angreb fra etandet barn.

• Personalet må og skal afværge etpåbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb på dem selv.

• Personalet må og skal afværge beskadigelse eller ødelæggelse afmaterielle ting.

Både situationen og handlingen skal hurtigst muligt noteres ned. Forældrene skal orienteres, og der skal være en orientering til institutionens sikkerheds-repræsentant.

Hvis vi får de klare retningslinjer, bliver det tydeligt, hvad pædagog ogleder kan og skal. Den nuværende

usikkerhed gør ikke noget godt – hver-ken for ansatte, børn eller forældre, ogusikkerheden kan have indflydelse påden pædagogiske selvopfattelse og detpsykiske arbejdsmiljø.

Med retningslinjer for magtanvendelsemå kommunalbestyrelserne også sikre,at:• Retningslinjerne årligt drøftes med

kommunens ansatte/MED, før de skalbesluttes i kommunalbestyrelsen.

• Personalet har adgang til supervisionog om nødvendigt til at få krisehjælp.

• Der aftales retningslinjer for, hvordaninstitutionen bruger registreringer iarbejdet, så der kan videreudviklesarbejdsmetoder, og brugen af fysiskmagt forebygges.

Det pædagogiske blikI tilrettelæggelse og evaluering af denpædagogiske praksis har pædagoger fokus på både den enkelte og det fælles.

Med det pædagogiske blik på børn ogunges trivsel og udvikling vil ansatte pådaginstitutionsområdet på et tidligt tidspunkt være opmærksom på børn, derikke trives. Et barn eller en ung, der bruger vold som udtryksform, vil tit blivemarginaliseret af gruppen, og forældrenetil de øvrige børn vil også tage afstandfra det pågældende barn – som jo harbrug for hjælp frem for udstødning.

Mange børn med særlige behov har fxsvært ved at håndtere store børnegrup-per og/eller en løst struktureret hverdag,og det kan være en pædagogisk udfor-dring at tilrettelægge rammer og aktivite-ter, så disse børn kan rummes. Her erder muligvis brug for hjælp fra den pædagogiske konsulent, PPR eller personale fra andre institutioner. Hvisder er særlige institutioner i kommunentil børn med tilsvarende problemer, kanman hente råd og vejledning der. Måskeskal man lave handleplaner, opstille mål-sætninger og afprøve nye arbejdsgange ien periode for at rumme et eller flereudadreagerende børn.

Men der er – og vil muligvis i højeregrad blive – børn, der trods alle godepædagogiske intentioner, ikke kan rum-mes i de almene dagtilbud.

Også derfor er der brug for en åbendiskussion af, hvor grænserne skal træk-kes, hvornår den enkelte institution kansige fra, og hvordan arbejdsgiveransvarettydeliggøres.

62007

jobudenvold_2_2007

Fokus på det godearbejdsmiljø

CASAs undersøgelse af FTF-medlemmers psykiskearbejdsmiljø i 2005 påviser etsammenfald mellem vold ogforskellige negative arbejds- ogsundhedsmæssige aspekter.

Selv om vold og trusleropleves individuelt, er det erproblem, der må løses i fælles-skab.

Flere personer udsat forvold oplever fx høje kvantitativekrav, læringskrav, rollekonflikter,og mindre god personalepleje,og forekomsten af vold er relativt hyppigere blandt dem,der oplever stress, end blandtdem, der ikke oplever det.

Flere begår voldmod offentligmyndighed

Antallet af anmeldelser om„vold mod tjenestemand ifunktion“ er steget med mereend 50 pct. i de seneste år. I2006 blev der anmeldt 3026episoder om vold og truslermod personer i offentlig tjene-ste eller erhverv. Heraf udgørvold mod politiet omkring enfjerdedel.

En del af forklaringen påstigningen er sandsynligvis, atdet kræver en anmeldelse, hvisman søger erstatning fra sitforsikringsselskab.

Vold mod den, der handler ioffentlig tjeneste eller hvervanses for mere samfunds-skadelig end vold i almindelig-hed. Derfor har det en særligparagraf i Straffeloven (§ 119).

www.statistikbanken.dk

72007

jobudenvold_2_2007

Ikkemeget vold i Vollsmose

For år tilbage gik det ofte voldsomt til i klub Ragnarok i Vollsmose i Odense.

I dag er her ret så fredeligt. – Nok hedder vi Ragnarok, men her er ikke ragnarok,

siger afdelingsleder Tahir Canbek.

Af Karen Pedersen, journalist

Foto: Niels Nyholm

Slagsmål, smadrede biler og knusteruder. For nogle år siden, tilbage i90’erne, havde klub Ragnarok et rigtigtdårligt ry.

– Politiet sendte ikke bare én betjentherud, når der var ballade, men en helt„kampstyrke“, fortæller afdelingslederTahir Canbek fra Ragnarok. Klubben harsyv væresteder og en ungdomsklub iboligområdet Vollsmose i Odense.

38-årige Tahir Canbek har arbejdet iRagnarok, siden han var helt ung. Ogselv om det til tider har været et vold-somt arbejdsmiljø, så har volden kunsjældent været rettet mod personalet.Det er som regel konflikter mellem deunge, der blusser op, fortæller han.

– Jeg kan huske en enkelt medarbej-der, der har fået en lussing. Der er danogen, der har fået en billardkugle i brystet i en konflikt, men den har ikkeværet tiltænkt dem.

Pædagog og rødjakkeGriber ind i en konflikt gør Tahir Canbekofte. Både i klubben og udenfor.Sammen med tre kolleger fra Ragnarokudgør han teamet Rødjakkerne, somlaver opsøgende arbejde rundt omkring iOdense, primært over for udadreageren-de unge med anden etnisk baggrund.

– Nogle gange må vi stoppe en slås-kamp, for at de unge ikke kommer tilskade, fortæller Tahir Canbek og under-streger, at konflikter ikke altid er lig medkrigslignende handlinger, det kan ogsåvære mindre uoverensstemmelser i klub-

ben. Men hvis man ikke griber ind, risike-rer det at udvikle sig.

– Vi lever i et samfund, hvor folk erkonfliktsky. Hvis børn skaber sig somabekatte på gaden, er der ingen voksne,der griber ind og siger: Opfør jer ordent-ligt. Hvis flere reagerede og tog ansvar,tror jeg ikke, der var så mange konflikter.Men mange tænker: „Vi betaler skat, sådet overlader vi til det offentlige,“ sigerTahir Canbek.

Relationer er vigtigeOverskriften for arbejdet i Klub Ragnarok

er relationspædagogik. Det handler omat skabe nogle ordentlige relationer til deunge. Vise, at man vil dem. Her er detvigtigt med situationsfornemmelse ogindlevelsesevne. Ligesom det er vigtigt atvære åben og ærlig og melde klart ud omomgangformen i klubben.

– Vi tager ikke på arbejde for at bliveslået på eller truet. Vi viser klart bådemed ord og kropssprog, at det vil vi ikkeacceptere. Der er aldrig nogen, der harsagt „Fuck dig Tahir“ til mig.

– Der kommer 70-100 unge i klubbenhver dag. Hvis der for eksempel er tre,

Tahir Canbek (til venstre): – Relationerne er vigtige. Børnene og de unge kommer her, fordi de kan lide det.

Og de er ikke i tvivl om, at vi vil dem godt.

der ikke kan opføre sig ordentligt, gårdet ud over de andre. Men vi gør megetud af også at kunne rumme de tre, deskal ikke isoleres, siger Tahir Canbek.

En enkelt gang har det været nødven-digt med et polititilhold over for en ung,der opførte sig truende.

– Det var hårdt, men en måde atmarkere, at det finder vi os ikke i.

Medarbejderne kan godt mærke, atkommunen i de sidste par år har tagetflere unge hjem fra amternes special-institutioner.

– Vi har kontakt med nogle børn ogunge, som burde være i behandling. Derkan vi ikke gøre andet end at lave enunderretning til kommunen. Hvis en unger udadreagerende eller voldelig, skalhan eller hun have hjælp, siger TahirCanbek.

At kende sine begrænsningerAt omgås de unge i Ragnarok kræver, atman kender sine begrænsninger.

– Hvis man for eksempel bliver bange,når der opstår konflikter, så skal manikke arbejde her, men måske hellere i en børnehave. Det nytter ikke noget, at maner sygemeldt i tre måneder, første gangder sker en voldsom episode.

– Det betyder ikke, at man skal væreen machotype for at være ansat her,men det dur heller at være for „undskyldmå jeg være her-agtig“. Man skal værefysisk og psykisk robust. Faktisk tror jeg,at den psykiske robusthed betyder mest,siger Tahir Canbek.

Ligesom det er vigtigt at kende sine egnestærke og svage sider, lægger medarbej-derne vægt på at kende hinanden godt.

– Jeg synes, vi har et godt arbejds-miljø. Vi coacher hinanden meget. Bakkerop om og er opmærksomme på hinan-den. Sørger for eksempel for at væresynlige og holde os i nærheden, hvis derer optræk til konflikt.

En tredjedel af medarbejderne har enanden etnisk baggrund end dansk, ogdet er helt bevidst.

– Vi har altid ansat medarbejdere, såde afspejler beboerne i området, og dethar været guld værd.

Hvis der sker noget voldsomt i klub-ben, for eksempel hærværk, drikker med-arbejderne en øl eller en kop kaffe sam-men efter arbejde og snakker det igen-nem. Så ingen tager hjem med frustra-tioner.

OvervågningskameraerFor nogle år siden satte Ragnarok over-vågningskameraer op både inde og ude.Ikke fordi medarbejderne følte sig i fare,men på grund af hærværk og tyveri.

– Nogle gange kom de unge her istjålne biler. Det melder vi selvfølgelig tilpolitiet. Overvågningskameraerne gør, atvi kan brænde en cd til politiet i stedetfor, at medarbejderne skal stå frem vidnei retten. I begyndelsen fik vi en del kritikfor overvågningen, men siden har mangeandre klubber ringet og spurgt, hvor vihar købt kameraerne, fortæller TahirCanbek.

82007

jobudenvold_2_2007

Ragnarok

• Klub Ragnarok er en fritids- ogungdomsklub for børn i alderen6-18 år. Klubben hører underOdense Kommune, Center Øst.

• Ragnarok har syv væresteder iVollsmose, for børn i alderen 6-14 år; fritidsklubben Gimle påAbildgårdskolen og en ung-domsklub for 13-18-årige.

• Omkring 1000 børn og unge ermedlemmer af Ragnarok. Dekommer fra 34 skoler og repræ-senterer 17 forskellige nationali-teter.

• Ragnarok har 21 medarbejdere,heraf tre med tyrkisk baggrundog fire med palæstinensisk bag-grund.

At skabe gode relationer til de unge kræver,

at man ikke er bleg for at bruge sige selv.

En gang stangfodbold kan være en god måde

at være sammen på.

92007

jobudenvold_2_2007

Hvad sigerloven?Når politiet får en anmeldelseom vold mod en medarbejder,behandles den som regel efter Straffelovens § 119 om voldmod tjenestemand i funktion.

§ 119Den, som med vold eller trus-sel om vold overfalder nogen,hvem det påhviler at handle imedfør af offentlig tjenesteeller erhverv (…) straffes medbøde eller fængsel i indtil 8 år.

Hvis det drejer sig om trusler, sker sigtelsen i nogletilfælde efter Straffelovens § 266.

§ 266Den, som på en måde, der eregnet til hos nogen at frem-kalde alvorlig frygt for egeteller andres liv, helbred ellervelfærd, truer med at foretageen strafbar handling, straffesmed bøde eller fængsel indtil2 år.

Klubben har generelt et godt samarbejdemed politiet.

– Vi har for eksempel lavet ture sam-men med politiet for at vise de unge, atdet at være politibetjent er et erhverv,ligesom at være tømrer eller skolelærer.

Ro påStatistikken på landsplan viser, at voldmod pædagoger er stigende, men denholder ikke i Vollsmose. Tværtimod.

– I de 21 år jeg har arbejdet iRagnarok, har der aldrig været så roligtsom i de som i de sidste to-tre år, fortæl-ler Tahir Canbek.

Er det det lange seje træk, der gør siggældende, eller…?

– Vollsmose har i årenes løb mod-taget rigtig mange flygtninge. Den enegruppe var knap nået at falde til, før dennæste rykkede ind. Først kom palæsti-nenserne, så bosnierne, somalierne ogiranerne. Vi knoklede! Men efter at rege-ringen har sagt stop for indvandringen,har vi faktisk fået lidt mere tid til at gørevores arbejde. Det tror jeg har væretmedvirkende til, at her i dag er mere fredeligt.

Tahir Canbek: – Man skal kende sine begrænsninger. Hvis man bliver bange, når der opstår konflikter, skal man ikke

arbejde her. Man skal jo heller ikke skal gå i sauna, hvis man ikke bryder sig om varmen!

Det er en stor hjælp at begyndepå en frisk hver dag, når 16 børn, derikke kan begå sig socialt, og 15 ansatteskal have positive oplevelser ud af dennye dag. Børnene har ofte ADHD,Attention-Deficit/Hyperactivity-Disorder,det vil sige forstyrrelser af opmærksom-hed, aktivitet og impulsivitet.

Voldsepisoder kan ikke undgås, menved at arbejde målrettet med konfliktløs-ning er volden mellem eleverne og mel-lem elever og ansatte blevet formindsketmed hele 75 procent.

Ud over at det giver en meget roligerehverdag, kan det også aflæses direkte isygestatistikken.

– Antallet af sygemeldinger er ikkelængere større end i en almindelig folke-skole, og varigheden af en sygemeldinger maksimalt på 14 dage. Tidligere kunne

den være på flere måneder, siger leder afTitanskolen i Aalborg Niels JørgenJacobsen, der sammen med skolens socialrådgiver Kirsten Appel også udgørinstitutionens arbejdsmiljøgruppe.

På job uden voldDet var de to, der i 2003 tog initiativ tildet forebyggende arbejde omkring voldpå arbejdspladsen.

– Børn skal kunne mærke, at vi kanlide dem, og vi skal også kunne lidederes forældre. Vi er alle høflige, venligeog respektfulde over for hinanden, sigerKirsten Appel.

Skolen har intet ordensreglement.Filosofien er nemlig, at pli ikke skal ind-læres, men indleves. Børnene udsættesderfor ikke for en voksen, der kommerfarende med en løftet pegefinger og for-

langer, at de skal makke ret. I stedet bliver børnene spurgt om, hvad de ervrede over, skuffede over eller kede af.

– De børn, der kommer her, er holdtop med at samarbejde. De har oplevet såmange nederlag, at de ikke længere tror,at det nytter noget. Vi skal vinde derestillid og give dem troen på, at voksnekan være værd at lytte til. En proces, somtypisk varer fra tre måneder og op til etår. Før de har lært at sætte ord på derestanker og følelser, slår de fra sig i afmagtog frustration. Derfor er det så vigtigt athave et konfliktredskab, siger NielsJørgen Jacobsen.

Sæt ord på følelserneI Titanskolens kultur er det blandt andettilladt at tilkalde hjælp, hvis en situationspidser til. Det er heller ikke forbudt at

102007

jobudenvold_2_2007

Vi begynder på en

friskhver dag

På Titanskolen i Aalborg

arbejdes der målrettet med

konfliktstrategier, og det har

nedbragt voldsepisoderne

med hele 75 procent.

Af Helle Therkelsen, journalist

Foto: Ajs Nielsen

Kirsten Appel og Niels Jørgen Jacobsen er initiativtagerne til at indføre konflikthåndtering på Titanskolen i Aalborg. Det målrettede arbejde har båret frugt. Antallet af voldsepisoder er

i dag nede på en fjerdedel af, hvad de var for fire år siden.

nødvendigt, at også medarbejderne fårdem bearbejdet.

Det sker bl.a. via supervision seks-otte gange årligt. Den forestås af en psy-kolog, som kommer udefra. I det dagligestår også institutionens egen psykolog tilrådighed. Titanskolen var også tidligt udemed stresshåndtering, og seneste kursuser i fagpersonlig udvikling, som foregårover seks dage i løbet af et år.

Arbejdsklimaet er fantastisk– Her har vi virkelig lært hinanden atkende, fordi vi sætter fokus på både fag-lighed og egen person. Det kan mærkes idagligdagen, fordi vi er trygge ved hinan-den og kan søge hjælp, støtte og opbak-ning hos hinanden. Vi har et fantastiskgodt arbejdsklima, siger Kirsten Appel ogbegrunder det også med:

– Vi bliver hele tiden bedre og bedretil vores arbejde. Vi læner os aldrig til-bage, men udvikler os hele tiden.

Skolelederen har også bemærket, atder er kommet meget mere ro og ordeni dagligdagens kaos.

– Det er helt fedt, når jeg somleder skal ansætte nyt personaleog ikke længere behøver attænke på, at den næste skalvære en mand. Den tanke harjeg ikke tænkt i halvandet år,siger Niels Jørgen Jacobsen.

blande sig i konflikten. Både børn ogvoksne siger til, hvis de har en dårligdag.

– Det er vigtigt, at børn bliver set,hørt og forstået. Det er ikke ensbetyden-de med, at de får deres vilje, men at derbliver snakket om tingene. Vi taler ogsåom problemer i klassen. Det er vigtigt forbørn at have et vidne til, at de har væretigennem et hårdt liv, og at det er devoksnes skyld. Det er ikke barnets skyld,siger Kirsten Appel.

De ansatte har også behov for at fåsat ord på de voldsomme episoder. Delærer at tale med hinanden om proble-merne og også at fortælle deres egnefamilier om dem. Det er altafgørende forfamilielivet, for familiemedlemmerne kanmed det samme mærke, hvis noget ergalt.

Timeout er nødvendigOftest kan de voldsomme konflikter trap-pes ned ved at tage en snak på bænkenudenfor, gå eller køre en tur med barnet.

– Vi accepterer ikke vold, og det kanvære nødvendigt at sende en elev hjem,indtil samarbejdet er genoprettet. Detsker efter aftale med forældrene. Barnetbliver også inddraget i bestræbelserne påat finde frem til, hvordan vi skal sætteind, så vi undgår lignende eksplosioner ifremtiden, siger Niels Jørgen Jacobsen.

De voksne tager altid ansvaret, hvisnoget går galt. De fortæller eleverne:„Lige her var vi ikke gode nok til at passepå jer.“

Voldsomme episoder efterlader bådebørn og voksne i krise. Derfor er det

1 12007

jobudenvold_2_2007

Skoleleder Niels Jørgen Jacobsen: – Selv pubertetsbørn

vil gerne blive på Titanskolen, fordi de synes, at det er

interessant at være her.

Socialrådgiver Kirsten Appel: – Vi er vidt forskellige i

personalegruppen, og det er godt. Der er nemlig altid

et barn og en voksen, der får en relation.

Titanskolen

• Titanskolen i Aalborg blev etableret i april 2000.

• Den er et kommunalt undervis-nings- og dagbehandlingstilbudfor 16 børn i alderen 6-16 år ogderes familier.

• Målgruppen er børn i skole-alderen med massive følelses-mæssige og sociale vanskelig-heder.

• Titanskolen har 15 ansatte: Fire lærere, seks pædagoger, enpsykolog, en socialrådgiver, enleder, en deltidssekretær, endeltidsrengøringsassistent ogen køkkenansat i fleksjob.

• Der undervises i almindeligeskolefag og en række fritids-aktiviteter, da børnene også erpå skolen i fritiden.

• Personalet står også for familie-samarbejdet, som planlæggesallerede, når barnet indskrivesDet består af hyppige samtaler,som ofte foregår i hjemmetbåde med og uden børn.

Børn skal kunne

mærke, at vi kan lide

dem, og vi skal også

kunne lide deres

forældre

Mange af de unge på Prøvegårdenhar tidligere været vant til om ikke dag-lige magtanvendelser, så i hvert i faldugentlige. Alligevel har vi på Prøvegårdenikke særlig mange magtanvendelser. I gennemsnit har vi en-to om året, på ettidspunkt, hvor vi har 17 børn og unge. Vivalgte fra starten, at vi ville holde antalletaf magtanvendelser på et absolut mini-mum. Vi etablerede derfor en struktur,som skulle sikre, at vi ikke gang på gangendte i de situationer, hvor den slags varnødvendigt.

Personkontinuitet og én-til-én-relationerVi har bevidst valgt at arbejde i én-til-én-relationer. Det betyder, at man godt kanvære alene med en ung i flere døgn adgangen. Også når den unge prøver græn-ser af og er provokerende. Det kan umid-delbart skabe utryghed og træthed hosmedarbejderne. Vi har derfor sørget for,at de voksne i de situationer kan få støtte fra andre voksne. Oftest bare itelefonen, men nogle gange har detværet nødvendigt, at der var en andenvoksen/andre voksne i nærheden.Desuden kan ledelsen træffes døgnetrundt for råd, vejledning og supervision.

Der er flere grunde til, at vi arbejder en-til-en. Først og fremmest er det voreserfaring, at det giver færre magtanven-delser. De unge bliver simpelthen hurti-

gere rolige på dennemåde. En anden grund er,at den voksne og den ungeer nødt til at forholde sig tilhinanden, da der er ikke andre at forholde sig til. Det siger sig selv, at man nemmere bliver træt, når man eralene med den unge. Det er dog vores erfaring, at de unge har det fint med, at den voksne beder om en timeout engang imellem og sagtens kan forholde sigtil, at „nu skal jeg lige have fem minutterfor mig selv“.

Bare den voksne kommer tilbage oger sammen med den unge inden for en –for den unge – overskuelig tid.

Begrænset journallæsningEn anden ting, der er vigtig, når vi arbej-der med den unge, er vores udgangs-punkt. De voksne (medarbejderne) læserfor eksempel ikke sagsakter de første tremåneder. Vi har på vores institution etledelsesteam bestående af en socialråd-giver, en terapeut og lederen. Disse trepersoner læser sagsakterne og vurderer,hvilke oplysninger der er nødvendige forde voksne.

Typisk vil det handle om den ungesmeget generelle problemstillinger, ellerhvis der er noget specielt man skal tagehensyn til: Har den unge stukket megetmed kniv eller sat ild på. Skal den ungehave medicin eller lignende.

Ledelsen har meget tæt kon-takt til både unge og voksne

og kan derfor gribe ind, hvisnoget er ved at køre skævt.

Når de tre måneder er gået, må devoksne gerne læse sagsakter. Det er baresjældent, at der er nogen, der gør det.Simpelthen fordi de ikke finder det nød-vendigt.

Brug for at blive set og hørtI stedet arbejder vi ud fra en erkendelseaf, at den unge har brug for at blive hørtog set. Derfor starter alle anbringelsermed en introtur, hvor den unge er sam-men med sine kontaktpersoner på skift,en ad gangen.

Vi gør meget ud af introturen og foretager os noget, som vi ved, den ungegodt kan lide. Således kan de tage påture i Tivoli, gå i biografen eller nogethelt tredje. Med unge, som er beskrevetmeget kontaktsvage, kan vi godt finde påat lave specielle ting. For eksempel har vihaft introture, som er foregået på heste-ryg en hel uge, fordi den unge havde enspeciel interesse for heste. Her har denunge så også mulighed for måske atvære bedre end de voksne til noget – ogmåske endda undervise den voksne.

„Jeg smadrer det hele“På introturen laves også det, som bliverhele fundamentet for resten af anbrin-

122007

jobudenvold_2_2007

Mindre magt, mere af det

godeDen Matrikelløse Døgninstitution har i en årrække været et sted, hvor kommunerne

har anbragt unge, som af den ene eller anden grund har haft brug for et særligt tilbud.

På institutionens afdeling Prøvegården arbejder man med relationen til hver enkelt ung

og har på den måde reduceret brugen af magt markant.

Af Henrik Møller Christensen, daglige leder, Prøvegården i Næstved

gelsen, nemlig vores indskrivnings-dokument.

Det er et standarddokument med enrække spørgsmål, hvorigennem den ungebeskriver sig selv. Dokumentet udfyldessammen med den voksne, og der kanvære lange dialoger, hvor den ungebegrunder sine svar.

Velvidende, at mange af vores ungehar stor erfaring med magtanvendelser,har vi her et spørgsmål, der lyder:

„Hvad sker der, når du bliver sur?“Den unge bliver så nødt til at sætte signed og forklare sig. Typisk er svaret: „Jeghidser mig op og smadrer det hele“.

Vi tager så en snak med den unge omkonsekvenserne af dette: „Vi bliver nødttil at tage fat i dig, og måske kommer viop at slås, du skal også betale det, dusmadrer. Det syntes vi er ærgerligt ogsynd for dig, så skal vi ikke prøve nogetandet?!“

Næste spørgsmål på skemaet lyder: „Hvordan vil du gerne have, at vi forhol-der os, når du bliver sur?“

Det ved de unge som regel godt: „I skal lade mig gå, jeg skal nok kommetilbage, når jeg ikke er sur mere“. Så harvi fået en aftale, som den unge kan for-holde sig til, og som er fair. Og først ogfremmest er vi fri for magtanvendelsen.

Hjælp til strukturDen unge får så lov at prøve de ting af,som han/hun har beskrevet i indskriv-ningsdokumentet. Vi har her været rundtom mange ting, lige fra forhold til penge,forhold til mor og far, stofmisbrug og såvidere. Vi tager de ting, der står i ind-skrivningsdokumentet alvorligt og i førsteomgang for pålydende. Den unge fåraltså langt hen ad vejen lov til at prøvesine påstande og beskrivelser af. Skerdet så, at den unge har overvurderetegne evner, tager vi en snak med denunge: „Hvordan kan det være, at du harbrugt alle dine penge? Du fik løn i for-gårs, og vi har aftalt, at det kunne dugodt klare. Hvad er der sket? Vi må laveen ny aftale. Hvordan har du tænkt dig athave til smøger resten af måneden?“ –og så videre.

I starten var vi nervøse for, at de ungeikke gad forholde sig til tingene. Menden bekymring har ikke holdt stik –tværtimod. Bare samtalen bliver taget påden rigtige måde, er de faktisk glade forat få hjælp. Det kan jo godt være, at denunge godt kan håndtere situationen,men skal have en anden struktur. Så måden unge bare være med til at beskrive,

hvad der så skal til for at få tingene til atvirke.

Intern uddannelseEn anden grund til, at vi i dagligdagenkan arbejde rundt om magtanvendelser-ne, er, at vi på Prøvegården har lavetvores egen uddannelse. Uddannelsentager et år, og alle medarbejdere skal deltage. Vi bruger meget tid på at sikreos, at medarbejderne forstår, hvordan viønsker, at de skal arbejde. Det er dogogså vigtigt, at medarbejderne forstår defølelsesmæssige problemstillinger, deunge tumler med. Får vi unge med enproblemstilling, vi ikke synes, at vi når så langt med, sørger vi for at indkalde „eksperter“, så vi på den måde får dennødvendige viden til at kunne arbejdekvalificeret med den unge.

Vi forsøger at ruste de voksne fagligttil at tage udgangspunkt i den ungesindividuelle styrker og ressourcer. Det erselvfølgelig vigtigt at vide, hvad man ikkeer så god til, og øve dette. Men det ervores erfaring, at man vokser hurtigere,når man mærker, at man er god tilnoget.

Nu skal jeg lige have fem

minutter for mig selv

De unges meningDe unges mening om anbringelsen ermeget vigtig for os. Således har vi vedmere end en lejlighed brugt eksternekonsulenter til at afholde temadage medde unge, hvor deres version af virkelig-heden blev hørt. Det har hver gang givetanledning til drøftelser i voksengruppen,efterfulgt af en tilpasning af handle-måder og retningslinjer.

Nu kan man måske fra min beskrivel-se få det indtryk, at træerne vokser ind ihimlen. Det gør de selvfølgelig ikke. Vihar masser af situationer, hvor vi er nødttil at sætte begrænsninger for de ungeog håndhæve sanktioner.

Men det er meget sjældent, at dissesituationer ender i magtanvendelser ogfastholdelser.

132007

jobudenvold_2_2007

Prøvegården

Prøvegården er en døgninsti-tution under Den MatrikelløseDøgninstitution i NæstvedKommune. Prøvegårdens målgruppe er voldsomt udadreagerende og svært utilpassede unge i alderen 12-18 år. Mange af de ungeover 15 år har fået en dom,som de afsoner på Prøve-gården.

Prøvegården er DenMatrikelløse Døgninstitutionsforsøg på at lave „traditioneldøgninstitution“ samtidig med,at vi forsøger at bibeholde deoprindelige værdier, nemligmålrettede løsninger, somløbende kan tilpasses denenkelte, samt personkontinui-tet.

Vi tilstræber hele tiden atden unge skal forholde sig tilet minimum af voksne. Der erderfor kun seks voksne til ethus med fire unge, der er altidto på arbejde, og vagtperio-derne er mellem tre og seksdøgn ad gangen.

Mange af de unge har enfortid, hvor de har klaret hver-dagen med trusler og vold. I praksis bliver mange af deunge anbragt på Prøvegården,efter en lang række anbringel-ser, hvor de flere gange erblevet smidt ud grundet deresopførsel. Eller fordi det på for-hånd skønnes, at de ikke kanrummes andre steder.

Vi lægger stor vægt påomgivelserne, det er vigtigt atrammerne omkring de unge,er hyggelige og rare. Vi harregler om, at der ikke skal findes ødelagte/smadrede tingi huset. De skal hurtigst muligterstattes med nye, således athusene fremstår ordentlige oghjemlige.

De unge i vores målgruppe har for en stor dels ved-kommende gjort højt og tydeligt opmærksomme på sig selv iårene, før de kommer til os. Det er sket gennem almindeligballadeadfærd, anvendelse af vold som kontakt- og udtryksform, kriminalitet, misligholdelse af aftaler og ligegyldighed over forhelt almindelige, sociale samfærdselsregler.

Denne adfærd har typisk sendt dem igennem mindst et paropholdssteder og et par andre foranstaltninger. De landerhovedkuls hos os, enten fulde af mistro til omverdenen som helhed og den pædagogiske verden i særdeleshed eller fuld-stændig uden tro på noget som helst.

De unges ønsker og drømmeVores arbejde med den unge starter med en tur, hvor den ungesammen med sin kontaktperson tager til vores hus i Sverige. De tager derop for at lære hinanden at kende, for at hygge sigsammen og for at lave de aftaler, som danner udgangspunkt forsamarbejdet.

Vi lægger meget vægt på, at der er tale om et samarbejde, ogat den unges meninger og ønsker er uundværlige og vigtige. Hvisden unge ikke kommer på banen og giver klare udtryk for dedrømme og ønsker, han eller hun nærer for fremtiden, så giverdet slet ingen mening at sætte noget i gang. Faktisk tager vi

først tilbage til Danmark, når der ligger noget reelt, som vi sammen kan arbejde videre med.

Dét at sætte den unge i centrum for det hele, at gøre hameller hende til den vigtigste person, til omdrejningspunktet forhele projektet er konkret anerkendelse, næsten fysisk og i hvertfald så virkeligt, at den kan få den unge til at blive helt forlegen.

Men den er god nok: Vi holder, hvad vi lover, siger, hvad vimener, og mener, hvad vi siger. Og så regner vi med, at detsamme gælder den anden vej.

Hjemme igen går vi i gang med arbejdet. Det er ikke let foren rodløs ung, som i lang tid har kørt sit eget ræs, at skulle væreforpligtet i forhold til andre, i forhold til indgåede aftaler og i forhold til sine egne drømme og mål.

Der er behov for utroligt meget opbakning og anerkendelsefor den ydede indsats.

For os er det en lang øvelse at se igennem alle problemerneog forhindringerne, og finde frem til den lille ting, som trodsmodgangen har fungeret.

Vi fremhæver den, gør den unge opmærksom på den ogbetoner, at der kun er én, der har æren for at netop dén lille tinger lykkedes.

Der er kun et centrum for projektet, og det er den unge.

142007

jobudenvold_2_2007

Anerkendelse i

øjenhøjdeKan anerkendelse af børn og unge virke forebyggende over for vold?

I Borrebanden prøver vi for sjov at udskifte „vold“ med andre ord: „Kriminalitet“,

„ordblindhed“, „kræsenhed“, „dovenskab“, „fjendskab“, „trøstespisning“. Uanset hvilke

ord vi kan finde på at sætte ind før spørgsmålstegnet, så er svaret på spørgsmålet et stort JA!

Samme omstændighed gør sig gældende, hvis vi skifter „børn og unge“ ud med „kvinder“,

„mænd“, „hunde“ og „naboer“. Det leder os frem til at mene, at det centrale ord i

sætningen er „anerkendelse“ .

Af Morten Bruun Pedersen, teamleder,

Borrebanden under Den Matrikelløse Døgninstitution

Vindere af vin

I første udgave af Job UdenVold, der udkom i martsmåned, satte vi 5 x 3 flasker vin på højkant iTest din viden om vold på arbejdspladsen.

Tak til alle, der har deltaget ved at indsende kuponen eller ved at svare påwww.voldsomudtryksform.dk.

Blandt de rigtige svar, har vi udtrukket følgende fem vindere:1. Helle Kjærager Kanstrup, sygeplejerske, næstformand i

Nordjyllands afdeling af Dansk Sygeplejeråd2. Lis Andersen, børnehaveleder, Nr. Lyndelse Børnehave,

Årslev3. Elin Mikkelsen, Social og Sundhed, Assens kommune4. Inge-Lise Laursen, souschef, Dyrehaveskolens SFO,

Kolding5. Dagmar Elisabeth Hansen, pensioneret sygeplejerske,

Roskilde

Konkret hjælp – i øjenhøjdeI anerkendelsen ligger også at trække den unges problemer frem i lyset. Det er vigtigt, at vi forholder os konkret tildem, ikke fordømmende og bedrevidende, men merebeskrivende.

Vi hjælper den unge med at tydeliggøre de områder,hvor han eller hun har det svært og har brug for hjælp ogstøtte. Det handler ofte om manglende arbejdsmoral, tilba-gefald i forhold til misbrug og brug af vold som konfliktløs-ningsmiddel. Helt konkrete områder, hvor et godt råd ellermålrettet hjælp kan bringe den unge videre i udviklingen.

Det kan også være svære tanker eller problemer i for-hold til familien. Det kan være kæresten eller den manglen-de kæreste. Hvis vi falder i „fælden“ og bare begynder atøse af vores visdoms uudtømmelige kilder, så risikerer vi attabe den unges tillid.

Vi skal være i øjenhøjde, være ærlige og tage udgangs-punkt i præcis det, som den unge giver udtryk for. Vi kanså sammen indkredse problemet og finde løsningsmulighe-der, som den unge tror på og dermed har en chance for atgøre brug af.

Kaos før succesLad os være ærlige: Det går tit galt. Nogle gange går detbare galt, men andre gange går det rivende galt. Planernebliver kastet over bord, aftalerne bliver glemt, og den ungesynes, at vi er nogle irriterende klaphatte.

Han eller hun kan vælge uhensigtsmæssige måder atreagere på – al fornuft kastes væk, og den unge arbejdermålrettet på at få kaos til at indtræffe hurtigst muligt. Vi fårlyst til at tage over, styre den unge gennem rodet og ud påden anden side i en fart. Det kan være løsningen, men ilangt de fleste tilfælde skal vi anerkende den unges behovfor at reagere.

Selvfølgelig skal vi hindre, at han eller hun gør skade påsig selv eller andre, og vi må heller ikke se på ulovlighederuden at gribe ind, men kaos kan være nødvendigt i enperiode. Vi skal vise os, tilbyde os og vente på det rigtigetidspunkt. Når det kommer, kan vi sammen gå videre.

Anerkendelse – et generelt behovVi plejer at sige, at hvert nederlag skal bruges som plat-form for en ny succes. Med det mener vi, at den unge skalkunne se, hvad der gik galt og hvorfor, og se, hvordan haneller hun kommer videre herfra. Vi tager tit tilbage tilSverige i de situationer, ikke som en straf, men som enkonkret markering af, at de gamle aftaler har vist sig ubru-gelige, og at det er tid at indgå nogle nye. Vi snakker igen iøjenhøjde, gennemgår og analyserer den situation, denunge befinder sig i, og gør ham eller hende i stand til atsætte sig nye mål med afsæt heri.

Vi tror på, at anerkendende adfærd kan forebygge voldog alle mulige andre uhensigtsmæssige reaktioner. Detgælder i forhold til vores målgruppe, som i reglen har etmeget ringe selvværd, men i virkeligheden er metodenmere almen og kan anbefales til brug i selv de bedste fami-lier.

152007

jobudenvold_2_2007

Sandt Falsk

Krænkelser og truende adfærd i jobbet kan betegnessom vold.

4 pct. af lønmodtagerne på landsplan har været udsatfor fysisk vold på arbejdspladsen inden for det senesteår.

Antallet af voldsepisoder, som finder sted på arbejdspladsen, er faldende.

Mænd er oftere udsat for vold og trusler på arbejdetend kvinder.

Forskning på området har endnu ikke fundet bevis for, at vold på arbejdspladsen har helbredsmæssige konsekvenser.

Pædagoger i døgninstitutioner og plejepersonale påhospitaler er blandt de mest udsatte faggrupper.

Flere bliver udsat for vold på værtshuse end på arbejdspladsen.

2 ud af 3 studerende oplever vold eller trusler om voldunder deres praktik.

8 pct. af samtlige HK’ere har været udsat for truslereller vold inden for det seneste år.

Sandt eller falsk om vold på jobbet?

xx

xxx

xx

xx

Han er 17 år, han har begået volde-lige overfald i stribevis, hænger ud medvennerne med bajere og hash – og nu erhan på Sølager. Klokken er 23.30, og hangider ikke gå i seng. Det meddeler hanpædagogen. De andre fem i gruppenhopper med på jargonen – de gider hel-ler ikke gå i seng. En stemning bredersig, pædagogen småsnakker, lokker,overtaler.

Uden held. Efter megen snak, mangespørgsmål, lang tid meddeler hun knæg-ten, den mest seje, forbilledet for deandre, at han lige skal komme med indpå kontoret til en lille snak. Her forklarerhun, at det er i strid med aftalerne, hvishan ikke går i seng nu, at det i modsatfald kan få nogle irriterende konsekven-ser for ham og de andre.

Og så videre. Han rejser sig non-chalant, men afdæmpet, går igennemopholdsstuen og går ind i seng. De andregår også. Der ønskes god nat og sovgodt. Værelsesdørene låses for natten.

En ud af 100 gange løses episodensådan. Men håndteringen er altid forskel-lig fra gang til gang, fra individ til individ.Og den ender ikke altid i fryd og fred.

Vold – altid en risikoDe er rå, de er seje – og de er utroligtsårbare, de unge, som i en kort periodeaf deres liv er havnet bag lås og slå påen sikret afdeling.

På Sølagers afdelinger i Hundested ogSkibby i Nordsjælland bor der 26 hard-core-unge. For unge til at komme i fæng-sel og for hårde til at være sammen medandre unge.

De er anbragt her i nogle få måneder,mens deres sag vurderes og er derforfrustrerede, vrede, lette at bringe i kogog usikre på sig selv – og på, hvad derskal ske bagefter.

Risikoen for verbale og konkrete overfald er til stede for medarbejderne.

Så der tales om vold på Sølager.Risikoen for at stå over for en ung, derbevæbnet med køkkenkniv forsøger attrue sig ud i friheden, er til stede.

– Det er ikke et problem for denenkelte medarbejder, men et vilkår foralle, der arbejder her. Vi skal kende risi-

koen og vi skal være forberedte på, atder kan opstå konflikter, men samtidigskal det være en god oplevelse at kommepå arbejde. Det er vigtigt, at medarbej-derne møder på job med en god fornem-melse. Derfor arbejder vi meget bevidstpå at få talt om, hvad vold er – og hvor-dan vi kan håndtere vold før, under ogefter, at den har fundet sted, fortællerAnette Christiansen, viceforstander ogpædagog på Sølager i 17 år.

Bevidst arbejde med voldOptakten til den gældende voldspolitik

162007

jobudenvold_2_2007

Vold taler

Små stemningsskift, en murren i krogene, de unge trækker sig lidt væk. I hverdagslivet på den

sikrede institutions Sølagers fem afdelinger i Hundested og Skibby er det en vigtigt pædagogisk

kompetence at fornemme, når noget er under optræk. På den måde kan vold og trusler undgås.

Af Hanne Juul Nielsen, journalist,

Socialt Udviklingscenter SUS

har været en klods-på-klods-proces, hvorman i medarbejdergrupper, på personale-møder og temadage har talt om, hvadder kendetegner den vold, der optræderpå Sølager – og hvordan man vil itale-sætte den.

Der er ikke altid blevet talt lige megetom risikoen for og forekomsten af vold.

– Nogle af medarbejderne – måskeisær de mandlige – talte ikke så megetom de dårlige situationer, de var udsatfor. De rystede det lidt af sig og mentemåske ikke selv, at „det var noget“.Alligevel skete det, at de efter et stykke

tid kom ud med, at der var en tendens tillidt ekstra påpasselighed ved fremmødepå jobbet, lidt ondt i maven, en vis uro ikroppen, fortæller Annette.

I dag er risikoen for vold, mødet medvold og håndtering og forebyggelse afvold en åben og løbende diskussion påSølager. Voldspolitikken er under løbendeudvikling.

– Selvfølgelig skal vi tale om det ogsørge for, at vi finder ud af, hvad derudløste den konkrete situation. Det erikke bare legalt, men vigtigt, at denenkelte erkender, at mødet med vold ogtrusler gør noget ved en, understregerAnette Christiansen.

I balance med sig selvBåde faguddannede og ikke-faguddanne-de, der søger job på Sølager, er igennemgrundige ansættelsessamtaler, før jobbeter deres.

Ud over de helt konkrete krav i job-bet, er det karakteristisk, at medarbejde-re på Sølager er mennesker • i balance med sig selv• med rummelighed og• der ikke falder i den primitive grøft

med groft sprog over for de unge.

– Det er meget vigtigt for os, at vi holderfokus på det, vi er her for: Nemlig at ind-gyde ro, tillid og håb hos de unge, somhar brug for vores professionelle hold-ninger for at udvikle sig og bearbejde dedumme eller grove ting, som er grundentil, at de er her, understreger AnetteChristensen.

172007

jobudenvold_2_2007

vi da om...Viceforstander Annette

Christiansen har

igennem 17 år oplevet

en markant udvikling,

når det gælder om at

tale om og erkende

vold i jobbet.

Hovedpunkteri Sølagersvoldspolitik

Før• Der arbejdes med fælles

holdninger, fælles værdier ogfælles arbejdsmetoder og mål

• Al vold registreres og den indberettede vold gennemgås

• Ingen nedladende tale• Supervision• Privat beskyttelse af adresser

m.v.• Handlingsstrategi ved udsigt

til voldelig situation• Gør noget, hvis du mærker

en krise• Stol på dine egne fornemmelser.

UnderOver for kollegaen:• Stå side ved side,

bak hinanden op • Bevar roen• Forsøg at aflæse øjenkontakt• Vær parat til at handle• Tydelig tilstedeværelse• Undgå at hidse dig op.

Over for de unge:• Brug beroligende tale• Fremprovoker ikke en fysisk

konfrontation• Tal beroligende • Brug kropssproget: Jeg er ikke

bange for dig, jeg gør dig ikkenoget, jeg rummer dig.

EfterRummer en lang liste med to-do-ting, blandt andet omkringden psykiske førstehjælp:• Lad ikke den voldsramte være

alene• Omsorgen for den ramte i

højsædet• Lad den voldsramte berette• Skab ro og tryghed• Lyt og rum• Accepter alle følelser, også dem

du ikke selv kan genkende ogmange andre.

For læreren virker det hamrendeuhensigtsmæssigt og provokerende, nåren flok drenge af anden etnisk oprindel-se end dansk sidder omvendt på stolen,råber til hinanden og „fører sig frem“, pågrænsen af det brovtende.

Men for ballademagerne, de etniskeminoritetsdrenge, er dette adfærdsmøn-ster en måde at overleve på. En måde attilpasse sig skolen på ud fra egne mulig-heder, en måde at blive en del af detsociale fællesskab.

Det mener Laura Gilliam, forsker påDPU, Danmarks Pædagogiske Institut.

– Børnenes erfaringer i skolen betyder rigtig meget for deres identitets-skabelse: Hvordan de selv opfatter, hvemde er som individer, hvad deres mulig-heder er, og hvor de har deres socialefællesskaber og muligheder. Børnenesmåde at få skabt sig en identitet på erafgørende for deres skolegang – og forderes tilknytning til samfundet, sigerLaura Gilliam.

Laura Gilliam mener, at lærerne sætternogle regler og rammer op, som skaberbegrænsende normer, der gør det sværtfor de etniske minoritetsdrenge at faldeind – og meget let at skille sig ud.

På de måde er normer med til atfremprovokere balladen og understregede modsætninger, der måske i børnenes

opfattelse kun er små, men som i hver-dagens skolegang bliver blæst op.

Netop fordi der ikke er rummelighed –og fordi fokus er på det, disse drengeikke kan i stedet for på, hvad de faktiskkan bidrage med.

Opleves som gruppeLaura Gilliam konkluderer i sin afhandlingblandt andet, at det i Sønderskolen for-trinsvis er de tosprogede drenge, derbeskrives som de umulige børn i skolen –og vel at mærke ikke som frække drenge,men som problematiske ballademagere.Det betyder, at disse drenge ender i densamme elevposition, som indbyder tilsamme adfærd og forstås på sammemåde af både lærere og af børnene,klassekammeraterne.

Disse drenge lærer i skolen, at drengeaf samme kategori som dem laver balla-de og ikke opfører sig som gode elever.Ikke kun som en fordomsfuld fokuseringpå deres etnicitet, men ud fra hverdags-erfaringer med forskellige børns praksisog med de mønstre, der viser sig i, hvemog hvor hårdt forskellige børn discipline-res i skolen.

– Mine studier viser, at de etniskedrenge egentlig handler socialt fornuftigt,fordi de ikke anerkendes som gode elever af lærerne og derfor vender sig

182007

jobudenvold_2_2007

Identitet:

Ballademager„Det er fordi, de er sådan nogle kedelige nogen, sådan

nogen, der altid siger: „Kan du ikke lige hjælpe?“

De laver aldrig ballede, de laver hele tiden deres arbejde,

og så er de kedelige, så leger de heller ikke så meget.

Jo, kun med pigerne, og de leger i det hele taget næsten

kun med hinanden, de her.“ Enrico, 4. klasse

Af Hanne Juul Nielsen, journalist,

Socialt Udviklingscenter SUS

Afhandlingmed børnefokus

Laura Gilliam er forsker påDPU, Danmarks Pædagogiskeuniversitet på Institut forPædagogisk Antropologi.

I marts måned 2007 udkomLaura Gilliams ph.d.-afhandling„De umulige børn og detordentlige menneske. Et studie af identitet, ballade ogmuslimske fællesskaber blandtetniske minoritetsbørn i endansk folkeskole.“

I sin afhandling beskriverLaura Gilliam resultaterne afblandt andet syv månedersfeltarbejde på en skole iKøbenhavn, som hun har givetpseudonymet Sønderskolen.Afhandlingen belyser konse-kvenserne af etniske minori-tetsbørns identitetserfaringer i skolen med det formål atbidrage til diskussionen ombørnenes skoleudbytte ogintegration i det danske samfund.

Afhandlingen påpeger somnoget nyt, at en vigtig del afforklaringen på etniske minori-tetsbørns ringe skoleudbytteligger i de identitetserfaringer,de gør sig under deres skole-gang.

mod den sociale status, man kan få somballademagere. Det bliver deres identitetog en måde at finde et tilhørsforhold på.Det giver god mening i forhold til atfinde sig en plads i drengegruppen, sigerLaura Gilliam om sine oplevelser medMerdzan, Yosef, Kamal, Hamid, Frederik,Rasmus, Nada, Milena, Mette, Camilla ogalle de andre børn, hun har tilbragt tidmed og interviewet.

De etniske minoritetsdrenge bliverbetragtet som en samlet gruppe – ogikke som drenge fra Tyrkiet, Iran, Paki-stan, Libanon og andre lande uden forEuropa – muslimske og ikke-muslimske.

Ikke mindst, når en eller flere af dem„laver ballade“ – ved at fremprovokereen tilstand, så de bliver smidt uden fordøren, driller andre uden for gruppen,spiller bold på gangen – og hvad det nu er.

Ros gør en forskelForskellene på børnene er mange, bådereligiøst, kulturelt og socialt. Og i multi-kulturelle klasser betyder køn også enforskel. Pr. definition er pigerne oftest de „nemme“ og de „stille“.

Men Laura Gilliams feltstudier viser, atbørnenes rummelighed over for hinandener ret stor, hvis de får lov.

De gængse normer som at sidde stille, lytte opmærksomt og være interes-seret i det, læreren fortæller bliver dog indirekte belønnet med opmærksomhed.For nogle af børnene kan nogle aftimens spørgsmål måske være svære at

forklare og forholde sig til, når man erto-sproget. Blandt andet derfor domine-rer de etniske danske børn positivt, ogsåset med lærerøjne.

– Når jeg oplever en Kamal eller enHamid få ros, så reagerer de positivt. Deoplever at blive set på for, hvad de kan,og dermed får de reel mulighed for atbidrage, fortæller Laura Gilliam.

Forandring kan lade sig gøre, mentager udgangspunkt i nogle forudsætnin-ger, siger Laura Gilliam:

– Skolens elevnorm, som lærerne disciplinerer og problematiserer i forholdtil, er defineret af skolens formål, denskulturelle dominans og dens pædagogi-ske praksis. Udformningen af disse liggeri hænderne på politikere, skoleledere og– i forhold til den pædagogiske praksis,disciplinering og problematisering – ogsåhos enkelte lærere. Det er lærerne, derhar magten til at gøre en forskel på detstørre eller mindre plan og om end ikkebryde, så forskyde identitetsforståelsensbevægelse, så den ikke kun kører i ring,men kan bevæge sig i andre retninger.

19

jobudenvold_2_2007

Mest vold i specialklasser og på specialskoler

Langt de fleste episoder med vold ogtrusler over for skolelærere sker i specialklasser eller på specialskoler.Det viser en spritny undersøgelse fraCASA, „Lærerlivet på godt og ondt“.

Undersøgelsen er gennemført forDanmarks Lærerforening og erudkommet i juni 2007. Den kan læsespå www.dlf.dk

– Undersøgelsen cementerer, atdet er i forhold til arbejdet med demest udsatte børn, at risikoen forvold og trusler er størst. Det ernoget, vi har haft en formodning om, og som nu er bekræftet, sigerarbejdsmiljøkonsulent Susanne Grove,Danmarks Lærerforening.

Tidligere undersøgelser fra CASAog FTF har vist, at vold og truslerover for skolelærere er steget fra 10procent til 20 procent fra 1996 til2006. Det er den procentdel aflærerne, som inden for det sidste år har oplevet vold eller trusler påjobbet.

– De tilfælde, vi oftest hører om,er når en lærer træder mellem et parelever for blandt andet at stoppe etslagsmål og så bliver truet. Lærerekan også i en afmagtssituationudstede trusler over for eleverne,som så svarer igen ved at være vold-somme og truende, siger SusanneGrove.

Kriseberedskab i kommunerIfølge Susanne Grove har mangekommuner etableret kriseberedskabfor de offentligt ansatte, herunderlærere, der har brug for støtte i formaf psykolog m.v. efter at have oplevetvold og trusler.

Kun de færreste sager når forbiDanmarks Lærerforenings hoved-kontor. Foreningens arbejdsmiljø-sekretariat registrerer på årsbasis kun1000-1500 henvendelser om dårligtpsykisk arbejdsmiljø, samarbejds-problemer m.v. fra medlemsskaren på 60-65.000. Resten løses tilsyne-ladende lokalt, mener SusanneGrove.

Laura Gilliam,

forsker på Danmarks

Pædagogiske Institut.

Disse drenge lærer

i skolen, at drenge

af samme kategori

som dem laver ballade

Grænserne for lovlig magtanvendelseover for elever i den danske folkeskolepåkaldte sig for et par år siden omfatten-de interesse under og efter en straffesagmod to medarbejdere ved en special-institution for elever med psykiske handicap. Sagen blev hen over efteråret2003 kendt som Tape-sagen, fordi denhandlede om behandlingen af en døvelev, som var urolig og skrigende og derfor fik sat et stykke pakketape overmunden.

De tiltalte blev både i byret og lands-ret frifundet for den rejste tiltale, hvilketnogen fejlagtigt tog som udtryk for, atder efter gældende ret er givet særligeeller udvidede beføjelser på skoleområ-det til anvendelse af fysiske magtmidler.En sådan udlægning af lovgivningen ogden konkrete afgørelse er der på ingenmåde grundlag for.

Dommen skal forstås som resulta-tet af en konkret bevisbedømmel-se efter en temmelig indgåendebevisførelse med mange nuancerog usikkerhedsmomenter. Hvad varder egentlig sket? Hvordan havdeforløbet været? Hvem havde gjorthvad? Hvad kunne der med rimelig

sikkerhed udledes af, hvordan de enkelteaktører havde opfattet situationen ogefterfølgende beskrev den?

Afgørelsen siger ikke ret meget om,hvor grænserne går for lovlig fysisk magt-anvendelse, hverken i almindelighed elleri et specielt tilfælde som det foreliggen-de. Og den siger slet ikke noget om,hvorvidt det i almindelighed er tilladt atlukke munden på nogen med pakketape.

Kun disciplinær strafRetstilstanden på området er fastlagt i en bekendtgørelse fra 1995, som blandtandet indeholder følgende bestemmelse:„Legemlig straf må ikke anvendes“. Fordet første er bestemmelsen udtryk for, atder ikke i forholdet mellem en lærer ogen elev er en særlig beføjelse for først-nævnte til at foretage sig noget, som iandre sammenhænge ville være strafbartsom vold. Man må ikke slå på en frækelev for at få ro i klassen, for at få engenstridig elev til at svabre efter gymna-stiktimen, eller for at få en overstadigelev ind på rækken før afsyngning afmorgensang.

For det andet betyder forbuddet modlegemlig straf, at en lærer helt genereltikke øvrigt må påføre en elev nogen formfor fysisk smerte eller ubehag, hvis detsker med det formål at iværksætte enstraf. Og straf betyder ganske enkeltsanktion for en forkert opførsel, det vil

sige brud på en eller anden normfor almindelig omgangsform ellersærlige pligter, fx hvis elevenmøder for sent, råber for højt,snakker i mobiltelefon, hiver i

pigernes bh, ikke afleverer

hjemmeopgaver til tiden eller tegnergraffiti på væggen.

Sådan noget kan der gribes ind overfor, også disciplinært. De mest indgriben-de af de tilladte midler er angivet ibekendtgørelsen. Men et sådant middelmå aldrig have karakter af legemligafstraffelse, heller ikke selv om der ertale om en så lempelig foranstaltning, atden ikke falder ind under straffelovensvoldsbestemmelser.

Så en lærer må ikke give en elev „ennød“ ved at slå den pågældende oven ihovedet med knoerne, hive en dreng i desmå hårstrå ved tindingen eller trækkevedkommende i ørerne som straf foruvorn opførsel.

Ingen beføjelser til magt Særlige magtbeføjelser findes lige så lidtpå skoleområdet, som det er tilfældet påden del af det sociale område, som ikkevedrører børn og unge anbragt uden forhjemmet eller voksne med vidtgåendefunktionsnedsættelse.

Pædagoger i vuggestuer, børnehaver,fritidshjem, klubber, dagplejeordninger,dagtilbud etc. har ikke særlige magt-beføjelser. Det har medarbejdere i socialforvaltningerne i øvrigt heller ikke.Særlige magtbeføjelser er heller ikke tildelt kassedamer, buschauffører, taxa-chauffører, vagtmænd i indkøbscentreeller butikker, togrevisorer eller dørmændpå diskoteker. Og man kan jo ikke bare„melde sig ud af straffeloven“, hvis ikkeFolketinget har givet lov til det! Mangeinden for grupper som de nævnte kunnesikkert godt sommetider ønske sig noglesærlige magtbeføjelser; men det har de

202007

jobudenvold_2_2007

Klarere regler

Ingen særlige magtbeføjelser i folkeskolen – behov for klarere regler. Regelgrundlaget for

magtanvendelse i folkeskolen trænger til afklaring. Det skal stå helt klart, at ikke er givet

særlige eller udvidede beføjelser på skoleområdet til anvendelse af fysiske magtmidler.

Af Jørn Vestergaard, docent i strafferet, Københavns Universitet

Foto Willi Hansen

altså ikke. Og det skal de heller ikkehave!

Det særlige ved reglerne på andreområder, hvor der findes udtrykkeligebestemmelser om magtanvendelse – foreksempel i Lov om social service – er, atder fastsættes regler om visse tvangs-indgreb. Baggrunden er jo først og frem-mest, at der er tale om situationer, hvorman ikke ultimativt kan reagere over forumedgørlige personer ved at skille sig afmed dem.

Særlige regler om udvidet adgang tilfysisk magtanvendelse findes ikke påskoleområdet længere. Der findes kunsærlige regler om andre foranstaltninger,som kan iværksættes, og om afgørelser,som kan træffes i forhold til elever, somikke indpasser sig af sig selv eller vedanvendelse af almindeligt anerkendtepædagogiske metoder.

Skolen skal kunne fungereSkolen og dens medarbejdere har imid-lertid nogle almindelige beføjelser til atsørge for, at de grundlæggende krav tilorden og samvær overholdes. I skole-tiden træder skolen som institution ogden enkelte lærer så at sige i forældrenessted og har beføjelse til at sørge foralmindelig god husorden og ordentligomgangstone.

Udgangspunktet er, at skolen og den enkelte lærer i skolens dagligdag er beføjet til at udøve samme form forfysisk magt, som forældrene i sammen-lignelige situationer ville kunne tage ianvendelse. Lige så lidt, som forældrehar en særlig ret til at udøve vold modderes børn, lige så lidt har en lærer ensådan beføjelse. Men der findes et lidtubestemt område, der tillader den, derhar ansvar for et barns opførsel inden foren given ramme, at anvende en vis fysiskmagt, der ellers ville blive bedømt somulovlig tvang.

Det betyder for eksempel, at hvis lilleIda i børnehaveklassen eller 1. klassegræder fortvivlet og ikke kan holde op, såmå lærer Hansen godt tage hende op ogbære hende ud på gangen for at trøstehende, mens resten af klassen passer sig selv et øjeblik. Og hvis lille Tage harrodet sig ud i en heftig brydekamp meden klassekammerat, må lærer Jensengodt gøre noget tilsvarende, uden at detkræver udtrykkelig hjemmel nogen steder.På samme måde er det fuldt berettiget,at en lærer, der har det fornødne menta-le overskud og den nødvendige fysiskestyrke, fastholder, flytter eller fjerner en

meget urolig elev eller et vildt skrigendebarn med mekanisk tvang. Forudsæt-ningen er vel at mærke, at det drejer sigom et barn, som man regner med atkunne magte uden at komme i hånd-gemæng eller slagsmål med udsigt tilskade på en af parterne.

Hvis en stor kleppert i 9. klasse skruervoldsomt op for sin medbragte ghetto-blaster, bliver ved med at ligge hen overbordet, eller sidder i vindueskarmen ogråber ukvemsord, så er situationen enanden. Her er det i almindelighed ikke endel af lærerens funktion eller beføjelserat gå i fysisk nærkontakt, og her er derbehov for særlige regler og procedurer.

Magt eller nødværgeSpørgsmålet om magtanvendelse i skolens dagligdag er et følsomt emne,som det kan være vanskeligt at baksemed lokalt. Regelgrundlaget trænger tilafklaring. Det bør blandt andet tydelig-gøres, at ikke er givet særlige eller

udvidede beføjelser på skoleområdet tilanvendelse af fysiske magtmidler.

Det er også vigtigt, at der udefra ogovenfra stilles krav om registrering, ind-beretning mv. Rette afsender af sådannebudskaber er først og fremmest Under-visningsministeriet, som med fordel kanfastsætte regler og retningslinjer i enbekendtgørelse med ledsagende vejled-ning samt indgå de fornødne aftaler medkommuner og regioner. Klarhed og gen-nemsigtighed på området er det bedstegrundlag for god opfølgning og vil kunnebidrage afgørende til løbende udvikling affaglig bevidsthed og standarder for godpraksis.

212007

jobudenvold_2_2007

Udgangspunktet er,

at den enkelte lærer er

beføjet til at udøve samme

form for fysisk magt, som

forældrene i sammen-

lignelige situationer ville

kunne tage i anvendelse

Sæt X ved6.-7.november

Socialt Udviklingscenter SUSinviterer til konference omforebyggelse af vold påarbejdspladsen den 6.-7.november på Hotel NyborgStrand.

Fysisk og psykisk vold foregår i stigende omfang pådanske arbejdspladser, viseraktuelle undersøgelser. Ogudtryksformerne bliver stadigflere.

Målgruppen for konferen-cen er ledere, mellemledere,tillids- og sikkerhedsrepræsen-tanter samt arbejdsmiljø-konsulenter fra regionale ogkommunale arbejdspladser,der skal håndtere problemerneomkring vold.

Deltagerne mødes omkringet miks af oplæg om vold somfælles udfordring og i en langrække mindre workshops.Blandt hovedoplægsholderneer professor Tage SønderskovKristensen, Det NationaleForskningscenter for Arbejds-miljø, som giver sit bud på,hvorfor udviklingen ser sådanud – og hvilke forebyggelses-strategier, der ser ud til athjælpe.

De valgfrie workshops sætter blandt andet fokus påemner som „Fra politikker tilpraksisvoldsforebyggelse forfrontmedarbejdere“, „Problem-skabende adfærd – en ledel-sesmæssig udfordring“, „Vold,Trusler og chikane i Folke-skolen“ – og mange flere.

Følg med på: www.voldsomudtryksform.dk,hvor endeligt program, tilmelding m.v. kan ses.

Samarbejdet mellem foræl-dre, pædagoger, skolelærereog andre, der arbejder medbørn i alle aldre bliver ofte fyldtmed frustrationer og irritationer.

I værste tilfælde ender det medtrusler fra forældrene, at de viludmelde barnet, kontakte lederenog/eller bestyrelsen, formanden forbørneudvalget og i sidste ende pres-sen.

Mine erfaringer er, at trusler opstårpå baggrund af frustrationer, manglen-de overblik og manglende indflydelse.

Som selvstændig pædagogisk konsulent kommer jeg efterhånden rundti mange forskellige institutioner og institutionstyper. Min kontaktflade er primært pædagoger og enkelte læreresamt forældre. Her hører jeg ofteudsagn som, at „forældre er krævende“,og at „forældre er selvcentrerede ogtænker kun på deres eget barn“.

Vil det bedsteNår jeg snakker med forældrene, fortæl-ler de, at de ofte oplever ikke at blivehørt, forstået og respekteret, og atpædagogerne er usynlige i forhold tilholdninger. De kan blive mødt med, „hvisikke de kan lide lugten i bageriet….“

Min erfaring med forældresamarbejdeer, at forældre stiller krav og kritiskespørgsmål af det bedste hjerte. De vil detbedste for deres barn. De gør det ikke

for at irritere eller genere pædagogen,selv om det bliver opfattet sådan. Når devirker irriterende, er det fordi de er irrite-rede, frustrerede, forvirrede, uklare påhvordan de omsætter de uklare forvent-ninger, de nogen gange mødes med.

Pædagoger vil også det bedste forbørnene. Med det som udgangspunktet,så er indgangsvinklen skabt til et bære-

dygtigt og anerkendende samarbejdemed forældrene omkring barnet. Med udgangspunkt i anerkendendepædagogik handler samarbejde om at seressourcerne samt det positive i ensituation. Det positive er, at alle vil børnene det bedste. Ressourcerne er, atder er tale om forældre og pædagoger,der engagerer sig og interesserer sig.

222007

jobudenvold_2_2007

I minefeltetmellem forældre og pædagoger

Forældresamarbejdet bliver ofte opfattet som krævende på både det faglige,

personlige og tidsmæssige plan. Gensidig respekt og afstemning af forventninger er

imidlertid en af løsningerne.

Af Hanne Aalling Risager,

pædagogisk konsulent, P-Huset

De blinde og elefanten

Der er historien om deseks blinde mænd og

elefanten. En holder om snabelen, en holder i halen, en

om benet og så videre. Og hverblind mand skal forklare, hvad en

elefant er, ud fra den del, han stårmed. Moralen på historien er, at det

først er i mødet med andre, at en fællesforståelse og indsigt opstår. Sådan er det

med samarbejdet mellem forældre og pædagoger. Det er i mødet forståelse og

indsigt opstår, og dermedbevidsthed ogerkendelse.

Det er den holdning og det syn, vi skalmøde forældrene med.

Forældre har altid en grundNår forældrene stiller krav og kritiskespørgsmål, er pædagogens opgave gennem „hv-spørgsmål“ at få spurgt indtil og dermed få uddybet årsagen til kravene og kritikken. Få skabt en dialog,hvor alle har ret til at være kritiske, menikke nødvendigvis ret i kritikken.

Mit motto er blevet, at der er engrund til at vi er født med to ører, toøjne og kun én mund. Det er fordi, viskal se og høre dobbelt så meget, som vi siger.

Forældre har altid en grund til athandle, som de gør. Altid. Og den grundskal pædagogen have indsigt i gennemdet at lytte og iagttage og spørge ind.Derudover skal pædagogen forklare ogikke forsvare beslutninger, mulighedersamt pædagogikken i institutionen. For forældrene handler det rigtig megetom tillid til pædagogerne. Kan pædago-gen tage ordentlig vare på mit barn?Min erfaring er blevet, at når vi sompædagoger tør møde forældrene sommennesker og ikke gemme os bag fag-masken pædagoger, så skabes der tillid.Som pædagog er jeg eksperten, jeg harstyr på det hele, jeg må ikke fejle. Hvis vitager pædagogmasken af og bare ermenneske, kan jeg tillade mig at væreusikker, det er menneskeligt at fejle.

Menneskelig sfæreFor mig handler tillid om sfærer.

Kombinationen af den personligesfære og den faglige sfære ska-

ber en menneskelig atmosfære. Jomere vi arbejder på at integrere de

to sfærer, jo mere menneske kommerder frem med både personlighed og fag-lighed og dermed kompetence. Forældrevil hellere møde mennesket med de per-sonlige og faglige kompetencer, end devil møde en person bag en pædagogiskfaglig maske.

Det er i den menneskelige atmosfære,vi kan få skabt forståelse for, at vi har enfælles opgave at løse, nemlig barnetstrivsel, og få afklaret, hvem der gør hvad.Herunder også få afklaret forventningertil hinanden også på handleplan.

Alt for meget samarbejde er gået ivasken på grund af uudtalte forventnin-ger. Uudtalte forventninger bliver ofteikke opfyldt, så rykker skuffelsen og frustrationen ind, og så kører konflikten.Gennem indsigten og den menneskelige

atmosfære får vi skabt anerkendelsen,hvilket betyder, at du og jeg er o.k., somde mennesker, vi nu er på godt og ondt.Men vi vil børnene det bedste. I fælles-skab.

Forebygger konflikterDe første processer på vejen til anerken-delse starter i det at se et menneske, atmødes og dernæst at forstå. At nå tilforståelsen kræver tillid, og tilliden skabes i den menneskelige atmosfærebaseret på de positive syn, holdninger ogfølelser. Det er bevist, at anerkendendepædagogik og den menneskelige atmo-sfære forebygger mobning samt trusler.

Forældresamarbejde tager tid. En tid,som mange pædagoger ikke oplever athave. Min erfaring er, at der bliver brugtmeget energi på forældresamarbejdet ipersonalestuen. Der hvor forældresamar-bejdet gror, er hvor energien bliver flyttetud fra personalestuen i en daglig kon-takt, hvor der tales med forældre fremfor om. Der bliver her mulighed for atmøde forældrene med deres rettighederog krav, og samtidig med en forklaringpå, at kravene kan have en utilsigtet konsekvens for barnet.

Det er vigtigt at holde fokus på, atinstitutionerne er børnenes haver, ogikke en kamparena, hvor forældrenes ret-tigheder og krav mødes med pædagoger-nes udstillingssted, hvor de skal bevisederes værd.

Børn i alle aldre skal have de bedstevilkår for at trives og udvikle sig. Det erderes ret, og det har de krav på.

Det må være et fælles mål for os alleat gøre det i så menneskelig anerken-dende en atmosfære som muligt i et feltuden for sure miner.

232007

jobudenvold_2_2007

Set fradenandenside…

For nogle år siden havde jegen ung fyr fra Ishøj, somhavde svært ved at styre sig ibussen. Han købte aldrig billet,skar i sæderne og tegnedegraffiti på væggene.

En dag opsøgte jeg ham påden specialskole, han gik på,og fik ham overtalt til at tagemed mig på job, så han kunnese tingene fra den anden side.Han syntes, det var skide-skægt, og efter et par dagesagde han, at det var godt, vi gav ham og hans vennerbøder, ellers lærte de sgualdrig at opføre sig ordentligt. Sådan noget gør mig glad. Såglemmer jeg alle de gange, jeger blevet overfuset eller truetmed vold.

Bent Petersen, billetkontrolløri HUR, i Euroman januar 2007.(Bent Petersen var med påEuromans liste over mænd,der på en positiv måde havdegjort en forskel i 2006).

Hanne Aalling Risager, selvstændig pædagogisk

konsulent i P-Huset, Tønder.

Magtanvendelsesreglerne efterservicelovens kap. 21 blev indført pr. 1.januar 2000, og hensigten bag bestem-melserne var, at tvangsmæssige foran-staltninger så vidt muligt skulle undgås.

Det var et politisk ønske, at der skulleske nytænkning i det pædagogiske ogomsorgs- og plejemæssige arbejde.

– Åbenhed og refleksion er vigtigDerigennem får pædagoger og omsorgs-medarbejdere udviklet deres praksis overfor mennesker i ældreplejen, inden forsygehusvæsenet og inden for voksen-handicapområdet. Hver gang der an-vendes magt, skal indgrebet registreresog indberettes til kommunalbestyrelsen.På den måde får vi beskrevet brugen afmagt og de forhold, der kendetegnermagten, herunder om der er behov forpåtale eller anden form for opfølgning,siger fuldmægtig Gunvør Munch, Social-ministeriet.

De nye kommuner har pr. 1. januar2007 overtaget en stor del af voksen-handicapområdet efter amterne. Og medden overdragelse også en masse over-vejelser, blandt andet om at undgå brugaf magt. For de sociale myndighedergælder der en pligt til aktivt at undgåomsorgssvigt. Der er en hårfin balancemellem omsorgspligt og omsorgssvigt.

Formålet med at yde omsorgen er atøge den enkeltes selv- og medbestem-melse, værdighed og sociale tryghedsamt at forbedre den enkeltes generellehandlemuligheder og livsvilkår.

Et vigtigt fokusBestemmelserne i serviceloven om magtanvendelse er indført for at sikreretssikkerheden for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, herunder mennesker med demenssygdomme, derikke selv er i stand til at gennemskuekonsekvenserne af deres valg og hand-linger, og som ikke er i stand til at giveet informeret samtykke.

– Indberetningerne om magtanvendel-se svinger meget i antal. I nogle kommu-

ner er der næsten ingen. Andre steder erder flere, som dermed giver et meretydeligt billede af, hvornår der anvendesmagt – og hvorfor. Erfaringerne med ind-beretninger har vist, at de kan være medtil at støtte den faglige udvikling. At deter et meget legalt og fint afsæt for defaglige diskussioner og afklaringer: Hvadkunne vi have gjort anderledes? Kunne vihave løst konflikten eller problemet på enanden måde, spørger Gunvør Munch.

De nye kommuner har endnu ikke såmange praksiserfaringer med magtanven-delse over for voksne. Den opsamledeerfaring og viden om, hvordan man und-går brug af magt over for voksne skalderfor beskrives på ny, i et nyt regi og inogle tilfælde af nye medarbejdere, sommåske ikke har tidligere erfaringer fraområdet.

En proces med læringGunvør Munch understreger, at der er to væsentlige hensyn i loven om magt-anvendelse og andre indgreb i selv-bestemmelsesretten over for voksne:

At styrke retssikkerheden for de borgere, som har brug for omsorgen ogstøtten, og hensynet til de medarbejdere,der udøver omsorgen – og magten.

Der er ingen facitliste på kan-, skal-eller bør-handlinger, når det gælderomsorgen for andre mennesker.

Hvordan pædagogen, social- og sund-hedsassistenten eller andre omsorgsper-soner handler over for voksne menne-sker tager udgangspunkt i en faglig og menneskelig vurdering i den konkretesituation.

Medarbejderen vil ofte stå i dilemma-er og overvejelser, og disse kan væremed til at kvalificere diskussionen om,hvornår der er pligt til at yde omsorg.Magtanvendelse skal altid være undtagel-sen og må aldrig erstatte omsorg, plejeog socialpædagogisk bistand. Omsorgener og skal altid være central – at anvendemagt over for andre er meget indgriben-de og skal derfor så vidt muligt undgås.

2007 Brug af magt – skal undgåsMagtanvendelse skal altid være undtagelsen, og må aldrig

erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Af Hanne Juul Nielsen, journalist, Socialt Udviklingscenter SUS

jobudenvold_2_2007

Uanmeldte tilsyn ønskes

På Bornholm er antallet af indberetnin-ger om magtanvendelse over for voksne handicappede steget det sidste år. I 2006 var der 118 indberet-ninger i forhold til cirka 60 året før.

– Dels har vi haft flere indberetnin-ger vedrørende nogle få borgere, dels er medarbejderne blevet mere opmærksomme på brugen af magt-anvendelser. Min holdning er, at synligledelse og klare rammer og værdierfor arbejdet er med til at støtte denproces, siger Jacob Kjøller, 1. viceborg-mester og formand for socialudvalget iBornholms Regionskommune.

Som politisk ansvarlig for handicap-området kunne Jacob Kjøller ønske sig en mulighed for at gennemføreuanmeldte tilsyn indenfor handicap-området, som det gælder indenforældreområdet.

– De anmeldte til og de uanmeldte tilsyn har hver deres styrke og formål.Men ved at have begge tilsynsmulig-heder også indenfor tilbud for voksneborgere med handicap, kunne det giveos et endnu bedre arbejdsgrundlag,siger Jacob Kjøller.

Bornholms Regionskommune harseks kommunale botilbud, et privatbotilbud og et privat bofællesskabsamt diverse aktivitetstilbud til 166voksne beboere med handicap.

Jacob Kjøller betragter magtanven-delse som en undtagelse, når viften afpædagogiske metoder er udtømt i enkonkret situation. Generelt er hansopfattelse, at botilbud og andre tilbuder velfungerende i et tæt samarbejdemed kommunens fagsekretariat, derblandt andet formulerer rammer ogfører tilsyn med området.