Marxisme, Bourdieu og klasser i dag

Oprids af grundtræk i klassisk marxisme, opdatering ved neomarxisme og diskussion af Bourdieu i relation hertil

Christian Vedersø Østergaard, martstræf i SFU ’11

SFU’s formålsparagrafSFU’s vedtægter §2 SFU’s formål er at virke i ungdommen, på parlamentariske såvel som udenomsparlamentariske måder, for indførelsen af et socialistisk samfund baseret på demokrati, solidaritet og bæredygtighed. SFUarbejder på et idégrundlag, inspireret af marxismen og i forlængelse heraf feminismen. SFU arbejder på såvel dansk, europæisk som globalt plan.

”Inspireret af marxismen”Marx dengangKlasser i dagHvad kan vi bruge det til?

Før vi begynder21 årLandsledelsen i SFUSociologistuderende – bryd ind hvis det bliver for

nørdet

Før vi går i gangHvad tænker I, når I hører ordet ”klasse” eller

”klassekamp”?

Hvad er en klasse? Er der stadig klasser? Er det der klassekamp ikke dødt? Hvorfor skal vi lige snakke om at være marxister –

er vi ikke også feminister og enviromentalister?

Marx I – Udbytning Arbejdets organisering i kapitalismen: Udbytning

Arbejderen producerer værdi som ikke tilfalder ham selv

Pengene og (dermed) magten centraliseres

Marx II – En klasseteoriSamfundet består af to(/tre) klasser: Proletariatet

og kapitalisterne (og småborgerskabet)

Samfundets udvikling er produktet af disses kamp

Individet er kun noget i kraft af sit klassetilhørsforhold

Marx III – Konflikttilgang Samfundet er præget af konflikt og divergerende

kollektive interesser

Magt er et nulsumsspil

Uretfærdig fordeling af magten

Marx IV – Materialisme”Filosofferne har længe fortolket verden, det

handler om at ændre den”

Basis-overbygning: Det materielle former det kulturelle

Marx V - Begrænsninger2 klasser er for lidt

Klassebevidstheden er svækket

Tager udgangspunkt i verden for 150 år siden

Marx VI - GramsciAntonio Gramsci (1891-1937): Hegemoni

Ideologisk overherredømme – a la Anders Fogh

Relativistisk udvikling i marxismen fra Gramsci og frem – opdatering af ”ideologi”-begreb

WHAT TO DO TODAY???Kan vi være marxister i et samfund med så lav

klassebevidsthed?

Eksisterer klasser, hvis det kun er os der taler om dem?

Klasser i dag I – Erik Olin-WrightNuancering af klassisk marxisme – forskel på

arbejder og direktør

Struktureret ud fra udbytningsrelationer, ”organizational assets” og ”skills assets”

Objektive klasseinteresser

12 klasser – i LEGO!Ejere Ikke-ejere

BorgerskabEjerne

Expert managerAdministrerende direktør

Semi-cred. managerLeder af administrationen

Un-cred. managerLeder af folkene på gulvet

(stor) SelvstændigDem der leverer plastik

Expert supervisorChef for produktudvikling

Semi-cred. supervisorLeder af børnehaven

Un-cred. SupervisorTillidsmand-ish

SmåborgerskabHam der ejer kantinen

Expert nonmanagerIngeniør-type

Semi-cred. WorkerPædagog

ProletarianFabriksarbejder

12 KLASSER

Her opgjort % af befolkningenEjere Ikke-ejere

BorgerskabUSA: 1,8 Sverige: 0,7

Expert managerUSA: 3,9Sverige: 4,4

Semi-cred. managerUSA: 6,2Sverige: 4,0

Un-cred. managerUSA: 2,3Sverige: 2,5

(stor) SelvstændigUSA: 6,0Sverige: 4,7

Expert supervisorUSA: 3,7Sverige: 3,8

Semi-cred. supervisorUSA: 6,8Sverige: 3,2

Un-cred. supervisorUSA: 6,9Sverige: 3,1

SmåborgerskabUSA: 6,9Sverige: 5,4

Expert nonmanagerUSA: 3,4Sverige: 6,8

Semi-cred. workerUSA: 12,2Sverige: 17,8

ProletarianUSA: 39,9Sverige: 43,5

Olin Wrights pointerMiddelklassen ideologisk illusionUdbytning frem for dominans: Divergerende,

materialistiske interesser i dagHver klasse har økonomisk interesse i at stå

sammen - marxismen normativ ”radikal egalitarisme”

Kun marxismen har blik for produktionen som definerende faktor i samfundet

Klasser i dag II – Pierre Bourdieu0 klasser ”i sig selv”

Samfundet består af potentielle klasser

BourdieuHabitus – sæt af smagspræferencer

Kapitalformer – økonomisk, kulturel M.FL.!

Det sociale rum

DET SOCIALE RUM

Bourdieus pointerMassiv reproduktion af ulighed i samfundet i dag

Klassers potentiale og karakter konstrueres ud fra identifikation og fælles identitet

Relativistisk blik på individerne i samfundet

Tesfaye-blog – ”de 100 mest magtfulde mænd”: Magten reproduceres gennem normer og vaner

Ligheder mellem OW og BKonfliktperspektiv

Klassetilgang

Magt som nulsumsspil

Tilslutter sig hegemoni-begrebet

ForskelleObjektive/relative klasseinteresser

”What you have, determines what you have to do to get what you want” – marked og eller produktion?

Hvad med køn, religion, etnicitet, nationalitet og alder, Olin-Wright?

Hvor politisk kan en klasse være, hvis den har dårlige eksistensbetingelser, Bourdieu?

Hvad kan vi så bruge det til?Hvad betyder det så, at vi er marxistisk

inspirerede?

(Hvordan) kan vi som parti bruge klasseteori?

Dilemmaer og eksemplerDilemmaer:

Vælgeradfærd, fagforeningsmedlemsskab mv.

Eksempler på klassepolitik(?): Danskhed (Stram) indvandringspolitik Efterløn SU Krige Den økonomiske krise – bankpakker, arbejdsløshed mv. X-factor Folkeskole

OpsamlingHegemoni – ”sådan vinder vi magten”

Bourdieus relativistiske blik – klasser konstrueres

Præmissen om at DK er klassesamfund – og at Marx stadig er relevant i sine analytiske grundtræk

Tak for ordet