1. Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner s de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem? Michel Steen-Hansen db.dk

2. Annonce fra 1982 om internet, sociale medier, spil og bankoverfrsler. Vores virkelighed i dag?

3. Run over by development

4. Udviklingsstrategi

5. Blonde order burger in library

6. Internet, e-bger og google har overfldiggjort folkebibliotekerne Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad enig i, at bibliotekerne er overfldiggjort af internet, digitale tilbud og google. Det er dog bemrkelsesvrdigt, at den strste tilbjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen 15-29 r. Her glder det for godt 33%. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra

7. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra

8. Fem globale tendenser, der vil ndre vores informationsmilj Tendens 1: Tendens 4: Nye teknologier vil bde udvide og begrnse, hvem der har adgang til information Hyperforbundne samfund vil bne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hrt Tendens 2: Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global lring Tendens 3: Grnserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Tendens 5: Den globale informationskonomi forvandles af nye teknologier

9. Nye teknologier vil bde udvide og begrnse, hvem der har adgang til information Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilfre strre vrdi til informationsfrdigheder ssom elementr lsning og kompetencer inden for digitale vrktjer. Folk uden disse frdigheder vil p stadig flere omrder stde p barrierer, som str i vejen for inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i hj grad have indflydelse p, hvem der i fremtiden kan eje, tjene p, dele og f adgang til information.

10. "Google give you thousands of answers, the library gives you the right one"

11. Den kulturelle superbruger 40-59 r Par med udeboende brn (38%) Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i storby (33%) Funktionr eller efterlnner Videregende uddannelse (36%), erhvervsuddannelse (36%) Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret. Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester anden mindst. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra

12. Interesse for e-ressourcer i hvert segment Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks) Den kulturelle superbrugeren 56% Unge videregende udd. 34% Unge brneforldre 29% Unge p ungdomsudd. 28% Brneforldre over 30 19% Unge arbejdere 18% Individualisten 16% Nrden 14% Senioren Moden kvinde fra lavere middelklasse 1% 0% Alle (gennemsnit 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra 60%

13. Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global lring Den hastige, globale ekspansion inden for online uddannelsesressourcer vil fre til mere talrige, billigere og bedre tilgngelige lringsmuligheder. Der vil vre get vrdi i livslang lring og strre anerkendelse af ikke-formel og uformel lring.

14. Grnserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Voksende datast, som bde offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvgningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gre sporing af disse individer billigere og nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden.

15. Hyperforbundne samfund vil bne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hrt Flere muligheder for flles handling realiseres i hyperforbundne samfund og derved opstr nye talerr som fremmer vksten for enkeltsagsbevgelser p bekostning af traditionelle, politiske partier. Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil fre til strre gennemskuelighed og mere fleksible offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.

16. Den globale informationskonomi forvandles af nye teknologier Den hastige vkst af hyperforbundne, mobile enheder, netvrksbaserede sensorer i apparater og digital infrastruktur, 3D-printning og oversttelsesteknologi vil forvandle den globale informationskonomi. Eksisterende forretningsmodeller p tvrs af mange brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af innovative opfindelser, der kan hjlpe folk med at forblive konomisk aktive senere i livet og fra en hvilken som helst placering.

17. 20 rs nedslag i teknologiudviklingen p bibliotekerne 1995 Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til internettet 2006 det frste selvbetjente bibliotek 2004 Bibliotekernes Netmusik 1999 installeres de frste selvbetjenings-automater i danske biblioteker 2009 eReolen 2014 Danskernes Digitale Biblioteker bner som en flles indgang til de digitale materialer 2000 bibliotek.dk bner med online adgang til alle bibliotekernes materialer 2003 frste RFID chiplsning 1995 2000 2005 2010 2015

18. 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye servicepunkter og 150 bne Biblioteker

19. 150 open Libraries in Denmark We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call open Libraries it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it. In the first instance the term open library was chosen as the concept was implemented in libraries that had typically been branches with short and often inconvenient opening hours. And open library is also a term preferable to self service library, as this concept requires another kind of professional support enabling the users to complete the necessary transactions themselves and to find their way in the library. In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more are planned.

20. 36 millioner besg 2012 (En lille stigning I de seneste r) 31

21. v

22. Meget mere bent

23. Folkebibliotekernes konomi efter indtgt/udgift og tid 2009 2010 2011 2012 2 886 017 2 910 841 2 790 901 2 791 007 1 802 464 1 814 681 1 746 489 1 724 895 I alt, materialeudgifter 368 044 354 495 335 622 319 862 Materialeudgifter, bger 224 688 209 630 209 120 204 376 Materialeudgifter, andre materialer 145 995 147 086 128 981 121 622 679 054 687 314 644 059 671 036 254 195 266 314 264 174 272 134 Bruttodriftregnskab Lnudgifter vrige udgifter Indtgter

24. v

25. Digitalt forbrug

26. Fremtidens forretningsmodel? Et tnkt e-bogs eksempel: Udgifter til bger p de danske folkebiblioteker var i 2012 p 204.376.000 kr. Hvis de fysiske udln af bger havde vret udln af e-bger efter den nu kendte modeller havde udgiften vret 788.935.980 kr. (15 kr. x 52.595.732 udln og fornyelser) - et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang til bger hvis alle fysiske udln blev konverteret til digitale med kendte forretningsmodeller

27. Heldigvis har vi i Danmarks tradition for at n frem til gode forhandlingslsninger, s vi ikke ender i svenske tilstande, hvor biblioteker og forlag gik i kdet p hinanden.

28. Mske bliver man bare et bedre menneske af at lse en bog Like father like son Se mere p biblioteksdebat.dk

29. Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner s de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem? Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk