1. Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden
kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi fremtidens
kulturinstitutioner s de matcher de globale tendenser og borgerne
forventninger til dem? Michel Steen-Hansen db.dk
2. Annonce fra 1982 om internet, sociale medier, spil og
bankoverfrsler. Vores virkelighed i dag?
3. Run over by development
4. Udviklingsstrategi
5. Blonde order burger in library
6. Internet, e-bger og google har overfldiggjort
folkebibliotekerne Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad
enig i, at bibliotekerne er overfldiggjort af internet, digitale
tilbud og google. Det er dog bemrkelsesvrdigt, at den strste
tilbjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen
15-29 r. Her glder det for godt 33%. Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersgelse fra
7. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra
8. Fem globale tendenser, der vil ndre vores informationsmilj
Tendens 1: Tendens 4: Nye teknologier vil bde udvide og begrnse,
hvem der har adgang til information Hyperforbundne samfund vil bne
mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hrt Tendens 2: Online
uddannelse vil demokratisere og forstyrre global lring Tendens 3:
Grnserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Tendens 5:
Den globale informationskonomi forvandles af nye teknologier
9. Nye teknologier vil bde udvide og begrnse, hvem der har
adgang til information Et digitalt univers, der konstant udvides,
vil tilfre strre vrdi til informationsfrdigheder ssom elementr
lsning og kompetencer inden for digitale vrktjer. Folk uden disse
frdigheder vil p stadig flere omrder stde p barrierer, som str i
vejen for inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i hj
grad have indflydelse p, hvem der i fremtiden kan eje, tjene p,
dele og f adgang til information.
10. "Google give you thousands of answers, the library gives
you the right one"
11. Den kulturelle superbruger 40-59 r Par med udeboende brn
(38%) Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i storby (33%)
Funktionr eller efterlnner Videregende uddannelse (36%),
erhvervsuddannelse (36%) Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke
digitalt interesseret. Hermed er dette segment dem, der bruger
digitale tjenester anden mindst. Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersgelse fra
12. Interesse for e-ressourcer i hvert segment Andel der har
"nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks) Den
kulturelle superbrugeren 56% Unge videregende udd. 34% Unge
brneforldre 29% Unge p ungdomsudd. 28% Brneforldre over 30 19% Unge
arbejdere 18% Individualisten 16% Nrden 14% Senioren Moden kvinde
fra lavere middelklasse 1% 0% Alle (gennemsnit 19% 0% 10% 20% 30%
40% 50% Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra
60%
13. Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global
lring Den hastige, globale ekspansion inden for online
uddannelsesressourcer vil fre til mere talrige, billigere og bedre
tilgngelige lringsmuligheder. Der vil vre get vrdi i livslang lring
og strre anerkendelse af ikke-formel og uformel lring.
14. Grnserne for privatliv og databeskyttelse redefineres
Voksende datast, som bde offentlige og private virksomheder er i
besiddelse af, vil understtte den avancerede profilering af
individer, mens sofistikerede overvgningsmetoder og filtrering af
kommunikationsdata vil gre sporing af disse individer billigere og
nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den
enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden.
15. Hyperforbundne samfund vil bne mulighed for nye stemmer og
grupper vil blive hrt Flere muligheder for flles handling
realiseres i hyperforbundne samfund og derved opstr nye talerr som
fremmer vksten for enkeltsagsbevgelser p bekostning af
traditionelle, politiske partier. Borgernes adgang til data i den
offentlige sektor vil fre til strre gennemskuelighed og mere
fleksible offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.
16. Den globale informationskonomi forvandles af nye
teknologier Den hastige vkst af hyperforbundne, mobile enheder,
netvrksbaserede sensorer i apparater og digital infrastruktur,
3D-printning og oversttelsesteknologi vil forvandle den globale
informationskonomi. Eksisterende forretningsmodeller p tvrs af
mange brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af
innovative opfindelser, der kan hjlpe folk med at forblive konomisk
aktive senere i livet og fra en hvilken som helst placering.
17. 20 rs nedslag i teknologiudviklingen p bibliotekerne 1995
Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til internettet
2006 det frste selvbetjente bibliotek 2004 Bibliotekernes Netmusik
1999 installeres de frste selvbetjenings-automater i danske
biblioteker 2009 eReolen 2014 Danskernes Digitale Biblioteker bner
som en flles indgang til de digitale materialer 2000 bibliotek.dk
bner med online adgang til alle bibliotekernes materialer 2003
frste RFID chiplsning 1995 2000 2005 2010 2015
18. 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye
servicepunkter og 150 bne Biblioteker
19. 150 open Libraries in Denmark We have 98 main-libraries and
350 smaller Libraries, some of them we call open Libraries it is
term for a concept that allows users to access the library space in
principle 24/7 and serve them- selves with loans and return
materials. And use the computers, read or maybe even set up a
meeting or an event, if the space allows it. In the first instance
the term open library was chosen as the concept was implemented in
libraries that had typically been branches with short and often
inconvenient opening hours. And open library is also a term
preferable to self service library, as this concept requires
another kind of professional support enabling the users to complete
the necessary transactions themselves and to find their way in the
library. In a few years this concept has spread to 150 libraries in
Denmark and more are planned.
20. 36 millioner besg 2012 (En lille stigning I de seneste r)
31
26. Fremtidens forretningsmodel? Et tnkt e-bogs eksempel:
Udgifter til bger p de danske folkebiblioteker var i 2012 p
204.376.000 kr. Hvis de fysiske udln af bger havde vret udln af
e-bger efter den nu kendte modeller havde udgiften vret 788.935.980
kr. (15 kr. x 52.595.732 udln og fornyelser) - et udtryk for hvad
bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang til bger hvis alle
fysiske udln blev konverteret til digitale med kendte
forretningsmodeller
27. Heldigvis har vi i Danmarks tradition for at n frem til
gode forhandlingslsninger, s vi ikke ender i svenske tilstande,
hvor biblioteker og forlag gik i kdet p hinanden.
28. Mske bliver man bare et bedre menneske af at lse en bog
Like father like son Se mere p biblioteksdebat.dk
29. Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden
kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi fremtidens
kulturinstitutioner s de matcher de globale tendenser og borgerne
forventninger til dem? Michel Steen-Hansen [email protected] www.db.dk
Biblioteksdebat.dk