MEDIAINFORMATION 2015

Vidste du, at Landskab

er det fagblad, landskabsarkitekter

bruger længst tid på at læse?

NR 5 2014 95. ÅRGANG S. 121-148

Vedvarende midlertidigt • Premio Inter-

nazionale Carlo Scarpa per il Giardino

1990-2014 • Haven ved spazi Bomben •

Arkitekturbiennalen i Venedig 2014 •

Bogomtale • Krigsmonumenter >< Land-

skabselementer • Summary

NR 2 2014 95. ÅRGANG S. 25-64

Roadtrip Ísland • Bygningsarv: tørv og

sten • Virkeligheden gentolket • Einar E.

Sæmundsen • Pétur Jónsson • Landskabs-

studiet på Hvanneyri • Nationalparker og

naturområder • Oplevelsesveje • Græs •

Skov • Lupin • Tråde af sølv • Summary

NR 3 2014 95. ÅRGANG S. 65-88

Bæredygtige landskaber og byrum for

mennesker • Landskabskunst på KADK

• Fem afgangsopgaver fra KADK • Kon-

ference: Byens gulv • Borås Textile Fash-

ion Center • Jinzhou World Landscape

Expo 2013 • In memoriam, Per Friberg

• Summary

NR 4 2014 95. ÅRGANG S. 89-120

Frirum • Portræt: 1:1 landskab • Hundre-

demeterhaven og dens landskab • Jens

Jensen • Pavillonerne i Ftergi • (Land-

skabs-)”Kunsten kan ikke undslippe det

politiske” • Bogomtale • Summary

NR 7 2014 95. ÅRGANG S. 173-200

Hvad er det nu for noget? • Københavns

Universitets Natur-, Sundheds- og De-

signlaboratorium • Sundhedseffek-

ten af byens mindste parker – lom-

meparkerne • De nye supersygehuses

landskaber • Den grønne f aktor •

Livsrum Odense • ’Et landskab med be-

tydning for livet’ • Grøndalsvænge pleje-

center og almene boliger • Brinkåsen –

byggeri for retpsykiatrisk pleje • Bogom-

tale • Summary

a omslag LA714.indd 1 11/11/14 11.51

LANDSKABSARKITEKTER FORETRÆKKER FAGBLADET LANDSKABAlle danske landskabsarkitekter kender fagbladet Landskab. Og det er ikke tilfældigt. I mere end 90 år har vi forsynet danske landskabsarkitekter med den nyeste viden indenfor landskabs- og byrumsdesign samt materialer og produktnyheder, indpakket i et enkelt og overskueligt grafisk design.

Fagbladet, der favner bredtLandskab er medlemsblad for Dansk Landskabs-arkitekterforening. Landskabsarkitekter har deres virke i stat, amter og kommuner og har derigennem afgørende indflydelse på designet af byrum, pladser og parker mm.Alle landskabsarkitekter modtager magasinet på privatadressen og anser magasinet som det vigtigste tidsskrift indenfor deres fagområde.Abonnementspris 930 kr. incl. moms og forsendelse.

Bliv set i en troværdig sammenhængMen det er ikke kun fagfolk, der læser Landskab – det er også fagfolk, der laver magasinet. Vores redaktion tiltrækker de dygtigste landskabsarkitekter, og de er med til at udforme hvert nummer af Landskab. Du kan derfor være sikker på, at din virksomheds annoncer bliver set i en professionel og troværdig sammenhæng – hver gang.

Alle landskabsarkitekter kender Landskab:

3 ud af 4 landskabsarkitekter finder inspiration i Landskab:

3 ud af 4 landskabsarkitekter læser og bemærker annoncerne i Landskab:

A30 LANDSKAB 3 2014

Dansk Landskabspris 2014:Et bedre sted at boKommunale Park- og Naturforvaltere (KPN), Dansk Land-skabsarkitektforening (DL) og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) uddeler igen i år Dansk Landskabspris. De tre organisationer ønsker med prisen at sætte fokus på landskabs-arkitektur og på forvaltningen af landskabet. Det er ligeledes organisationernes ønske at hædre de af vore kollegaer, der har gjort et godt stykke arbejde og – ikke mindst – at bruge prisen som afsæt til at udvikle landskabsarkitektfaget. Landskabspri-sen sætter hvert år fokus på et nyt tema. I 2014 er temaet Et bedre sted at bo. Man kan indstille egne eller andres projekter, personer, organisationer, offentlige eller private virksomheder inden for alle kategorier af landskabsarkitektfaget.

I 2014 består juryen af landskabsarkitekt MDL Lisbeth Westergaard, LIW Planning (DANSKE ARK), landskabsarki-tekt MDL Bo Holm-Nielsen, ZoffmannHolm Landskabsarki-tekter (Dansk Landskabsarkitektforening), landskabsarkitekt MDL Steen Himmer, Odense Kommune (Kommunale Park og Naturforvaltere) samt to temarelevante repræsentanter.

Juryen nominerer tre forslag, som præsenteres ved pris-overrækkelsen. Landskabsprisen er på 50.000 kr. Juryen kan vælge at fordele prisen på ét eller flere af de nominerede for-slag. Øvrige nominerede forslag får hædrende omtale. Prisen uddeles 10. september ved Danske Parkdage 2014 i Roskilde.Forslag indsendes inden 30. juni 2014.Info: sekretariat@parkognatur.dkwww.parkognatur.dk

Dansk Landskabsarkitektforenings valg på generalforsamlingen 2014Dansk Landskabsarkitektforenings nye bestyrelse består af Karen Sejr, Lise Thorsager, Bo Holm-Nielsen og Bjørn Gin-man, der alle er genvalgt, samt Randi Lahn Andersen, Susan-ne Grunkin, Ole Mouritsen og Thomas Juel Clemmensen, der er nyvalgte. Helle Post blev valgt som suppleant. Annesofie Milner er studenterrepræsentant.

Til LANDSKAB’s redaktionsudvalg blev Anne Dahl Refs-hauge genvalgt og Thomas Juel Clemmensen nyvalgt. Martin Theill Johansen blev valgt som suppleant.

Runde fødselsdage80 år: Torben Michelsen, 12. maj75 år: Henrik Fog-Møller, 6. maj70 år: Susanne Struch, 4. maj65 år: Ejnar Overlund Hansen, 4. maj,Else Strøm, 11. maj,Susann Friis, 2. juni60 år: Charlotte Horn, 4. maj,Birgitte Errboe Poulsen, 14. maj40 år: Søren Kristensen, 4. maj,Camilla Hedegaard Møller, 20. maj,Lasse Pedersen, 23. maj

c not 8 LA314.indd 30 08/04/14 19.10

LANDSKAB 3 2014 65

BÆREDYGTIGE LANDSKABER OG BYRUM FOR MENNESKERKaren Sejr

27. februar 2014 lancerede regeringen en ny National Arkitekturpolitik. Dansk Landskabsarkitektforening (DL) har bidraget med cases og illustrationer. DL har herudover haft en tæt og god dialog med Kulturstyrelsen gennem udviklingen af Arkitekturpolitikken og dermed sikret standen sin gren af arkitekturen i den nye politik

Danmark har fået en ny arkitekturpolitik. I Dansk Landskabsarkitektforening (DL) har vi lagt en del ben-arbejde i at sikre vores gren af arkitekturen i den nye politik.

Kulturministeriet har ’mennesker i centrum’ i arkitekturpolitikken, og den grundlæggende præmis har været: At arkitektur er til for mennesker. Det er helt i tråd med landskabsarkitekturens rod og væsen – og vores humanistiske tilgang til løsninger og design af såvel byrum som det åbne landskab. Det handler om at mødes og skabe fællesskaber.

Baggrunden for udarbejdelsen af arkitekturpolitikken har været – som kulturminister Marianne Jel-ved sagde ved den konference, der i maj 2013 indledte arbejdet: ”Danmark kommer til at opleve store fysi-ske forandringer i fremtiden, hvor vi vil bo og arbejde mere koncentreret, end vi hidtil har gjort. Flytningen fra land til by vil fortsætte, og her skal planlæggere, arkitekter og landskabsarkitekter være med til at sikre en bæredygtig udvikling i hele landet. Desuden kan arkitekturen spille en stor rolle i, hvordan vi håndte-rer udfordringerne inden for klima, miljø og energi, og hvordan vi sikrer den sociale sammenhængskraft i alle dele af landet.”

Vi – landskabsarkitekter – spiller altså en stor rolle i at sikre en bæredygtig udvikling af det fysiske miljø både på landet og i byen. Det handler om at tænke kreativt og udnytte den synergi, der kan etableres i forbindelse med løsningen af de ovenstående udfordringer. Det handler om at vende udfordringerne til potentialer, at skabe merværdi gennem eksempelvis LAR-løsninger, uformelle fællesskaber i byens rum og rekreative områder af høj kvalitet.

Vi er i fuld gang med det – og har været det i flere år. Selv om faget nyder en større anerkendelse og inte-resse i det omgivende samfund end nogensinde, skal vi blive ved med at insistere på (og fortælle omverde-nen det!), at landskabet og landskabsarkitekturen spiller en rolle, skal prioriteres, skal tænkes sammen med bygninger som en medspiller snarere end en konkurrent og skal integreres i planlægningen og udviklingen af by- og landdistrikter. Vi skal blive ved med at huske politikere, embedsmænd, bygherrer og vores fag-lige medspillere på, at landskabsarkitektur gør en forskel, at det kan betale sig på sigt at investere i grønne områder af god kvalitet, at landskabsarkitekter har nogle helt særlige kvalifikationer, når det handler om at skabe pladser og gader med høj værdi, når det gælder om at involvere mennesker og tænke forandring og udvikling ind i projekter.

Danmark har fået en ny og endnu bedre arkitekturpolitik. En politik som fremover vil fungere som ret-tesnor og inspirator rundt omkring i det danske land.

I DL ser vi frem til at implementere de gode idéer rundt omkring i landet. Vi ser frem til, at flere kom-muner tænker arkitekturpolitiske temaer ind i deres udvikling og dermed får kvalificeret den fysiske plan-lægning yderligere. Det vil give arkitektonisk og landskabsarkitektonisk retning på kommunes aktiviteter som bygherre og planlægger, og det vil give nogle byer og landskaber, der kan imødekomme fremtidens udfordringer. Karen Sejr, landskabsarkitekt MDL, formand i Dansk Landskabsarkitektforening og kommunikationskoordinator ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

b indhold LA314.indd 65 08/04/14 19.35

HVIS DU VIL LÆSE HELE ANALYSEN – KONTAKT ANNONCEAFDELINGEN.

A34 LANDSKAB 4 2014

Nykredits Arkitekturpris 2014Nykredits Arkitekturpris 2014 på 500.000 kr. er tildelt Kristine Jensens Tegnestue. Tilde-lingen begrundes bl.a. med, at Kristine Jen-sens Tegnestue med sine projekter formår at skabe poetisk overskud i hverdagens møde mellem byen og landskabets rum.

Formanden for prisudvalget David Zahle, partner hos BIG, Bjarke Ingels Group, frem-hæver nogle af de projekter, der ligger til grund for årets valg: ’Kristine Jensens Teg-nestue har i mere end tre årtier formået at forene byplan og landskab på forbilledlig vis. Aktuelt er vi vidne til, hvordan Kristine Jen-sens Tegnestue bearbejder området rundt om Aarhus’ nye Multimediehus, skaber et fanta-stisk sted i byen og dermed genetablerer Aar-hus’ tabte forbindelse til havet. Med sit impo-nerende projekt åbner tegnestuen op ned til havnen og giver byen en ny identitet. Da teg-nestuen i 2001 fornyede Prags Boulevard i København, blev projektet på mange måder banebrydende for, hvordan byens fælles rum kan bringes til værdighed og få meningsfyldt liv i et ellers overset byområde.

Senest har tegnestuen sammen med billed-huggeren Ingvar Cronhammar videreført Jel-lings kulturarv ved at forene nyt og gammelt, så området fremstår enkelt og skulpturelt. Det åbnede i 2013 og er sket i respekt for, at Jel-lingmonumenterne af UNESCO er udpeget som en del af verdens kulturelle arv.Nykredits Fond står bag Nykredits Arkitektur-pris. Prisen er Skandinaviens største og tæller med sine 500.000 kr. blandt førende arkitek-turpriser som The Pritzker Architecture Prize og den prestigefyldte Mies van der Rohe Pris.Prisudvalget for Nykredits Arkitekturpris og Motivationspris består pt. af arkitekterne David Zahle, Dorte Mandrup Poulsen og Kri-stian Lars Ahlmark. Seneste års modtagere af Nykredits Arkitekturpris er 2013: Gehl Ar-chitects; 2012: Arkitektfirmaet COBE; 2011: Cubo Arkitekter; 2010 Arkitektkontoret SLA; 2009 Arkitektfirmaet EntasisInf.: Pressemeddelse fra Nykredits Fond

Nykredits Motivationspris 2014Nykredits Fond tildeler tillige en motivations-pris på 100.000 kr. Den går i år til Svendborg

Architects, startet af arkitekt MAA Johnny Svendborg i 2007.

Formanden for prisudvalget David Zahle udtaler: ’Svendborg Architects vandt den før-ste konkurrence, de deltog i – konkurrencen om at forvandle og forny Uppsalas centrale bykerne. Uppsala Entré er et 25.000 kvm stort område, der omfatter beboelse, butiksområ-der og parkanlæg. Det er tegnestuens før-ste, store internationale projekt. Det er i fuld gang, og det forventes at stå færdigt i 2016. Johnny Svendborg selv har i mange år for-mået at favne arkitekturen bredt. Som udfø-rende arkitekt har han sat sit præg på projek-ter hos 3XN og Henning Larsen Architects. Som underviser på Kunstakademiets Arki-tektskole har han motiveret og inspireret sine elever, og som præsident for Det Konge-lige Akademi For De Skønne Kunster debat-terer og arbejder han på at fremme kunstne-risk og arkitektonisk kvalitet i Danmark. Det vil vi gerne motivere Johnny Svendborg til at fortsætte med.’Inf.: Pressemeddelse fra Nykredits Fond

Luftperspektiv, Monumentområdet i JellingArkitekt Kristine Jensens Tegnestue med Ingvar Cronhammer som kunstnerisk konsulent, Monumentområdet i Jelling, 2009-13 Bygherre: Vejle Kommune m.fl.

Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, nyt centralt havnebyrum og multimediehus i Aarhus, 2008-16. Bygherre: Aarhus Kommune & Realea A/STv. Hack Kampmanns Plads. Th. Domkirkeaksen. Visualiseringer AKJT

LANDSKAB 4 2014 A35

BEGA – das gute Licht.

Distribution i Danmark:Solar A/SIndustrivej Vest 436600 VejenTel. +45 765 27 000bega@solar.dkwww.bega.com

BEGA-Vægarmaturermed fast eller indstillelig 4 trins lysfordelingTæthedsklasse IP 64245 –7200 Lumen

landskab_M38_2414.qxd_layout 05.05.14 09:14 Seite 1

108 LANDSKAB 4 2014

Ofte handler en beskrivelse af et arkitektonisk værk om dets indpasning i en aktuel sammen-hæng i landskabet – det naturgivne eller det urbane. Ligger det smukt? Ligger det ude-lukkende på egne præmisser og provokerer uden hensyntagen til stedgivne betingelser, eller placerer og former det sig efter en af-kodning af stedets ånd, stedsrelaterede mate-rialer eller lokal byggeskik? Det er elementer, vi naturligt inddrager, når vi skal vurdere det arkitektoniske udsagn som liggende ’rigtigt’ og ’smukt’ i landskabet. Når vi umiddelbart

er enige om, at noget ligger smukt, kan én af grundene være, at ”Vi syntes det, fordi vi for-står det, vi ser”, som Sven-Ingvar Andersson engang har udtrykt det. Vi forstår det, fordi vi opfatter sammenhængen. Og denne kan være, at arkitekturen bogstaveligt og massivt vokser ud af stedets muld og stenmateriale – som de sydmarokkanske kasbahs og byerne i Atlas-bjergene – eller fletter videre på skovens or-ganiske materialer, skaber lette strukturer og rum som den japanske og polynesiske bam-busarkitektur.

PAVILLONERNE I FTERGIJan Fugl

Herover og modstående side: Nederste pavillon.De tre pavilloner er udtænkt og opført af Uffe BlackNielsen, arkitekt MAA i perioden 2011-13Foto Jan FuglAbove and opposite page: Lower pavilion.The three pavilions were conceived and built by Uffe Black Nielsen, architect MAA during 2011-13Photo Jan Fugl

RedaktionsudvalgJacob Fischer (fmd.), Thomas Juel Clemmensen, Bjørn Ginman,

Charlotte Horn, Anne Refshauge, Lulu Salto Stephensen,

Martin Theill Johansen (suppleant).

Nordisk repræsentation: Malin Blom qvist, Finland; Ulla R.

Pedersen, Island; Nina Marie Andersen og Anne Tibballs, Norge;

Camilla Anderson, Sverige.

RedaktionAnnemarie Lund,

landskabsarkitekt MDL

Vores annoncer giver større responsHver landskabsarkitekt modtager magasinet på privatadressen. Læseren opfatter indholdet i Land-skab som sorteret fagligt relevant stof. Det gælder også annoncerne.

Vær med til at inspirereLandskab nyder ikke bare stor troværdighed blandt sine læsere. Vi er også landskabsarkitekternes primære inspirationskilde. Flere end 3 ud af 4 land-skabsarkitekter bruger bladet til at få nye idéer1. Og så har vi faktisk den laveste annoncepris i forhold til antallet af læsere. Dét er der ikke mange, der ved.

1: Undersøgelse foretaget for fagbladet Landskab af A&B

Analyse i 2014

Vidste du, at Landskab

produceres så årgangen kan

indbindes i bogform, hvilket de fleste gør

82 LANDSKAB 3 2014

Tanken var, at vores projekt – de hæk-om-kransede havelodder og den overordnede sti-forbindelse – var hovedstrukturen, som så skulle udfyldes med lokalt indhold. Vi havde dog også skitseret en række forskellige indret-ningsmuligheder i de 7 x 7 m store plots.

Sammen med de øvrige landskabsarki-tekter genså vi så vores projekter som reali-serede haver i maj 2013, da vi igen var invite-ret til Kina i forbindelse med den stort anlagte åbning af expoen.

For vores vedkommende var det en fin oplevelse, idet både hovedprojektering og

udførelse var overvejende loyalt mod vores projekt. Desværre var andre af projekterne næsten ændret til ukendelighed i forhold til det oprindelige oplæg. I et projekt var eng-græsserne ændret til plænegræsser med stedmoderblomster, og i det grelleste eksem-pel, hvor det oprindelige projekt var relativt minimalistisk med insitu-betonvægge og ornamentale græsser, var projektet nu tilført en form for ’hollandsk kolorit, som man fore-stiller sig det i Kina’, med tulipanplantnin-ger og store malerier af møller og træsko på betonvæggene.

Chinese dreams of tulips and windmills (omdøbt efter realisering)Landskabsarkitekt: Bart HoesLand: Holland

Petal gardenLandskabsarkitekt: Buro Verde 3Design team: Jose Luis Perez Maldonado, Javier Jimenez Trigos, Fransisco Luna Ugarte, Raul Perez, Victor RamirezLand: Mexico

Ceramic museum and mosaic gardenLandskabsarkitekt: Casanova + HernandezLand: HollandFoto Ben McMillan

b indhold LA314.indd 82 08/04/14 19.36

94 LANDSKAB 4 2014

En anden opgavetype, som har stor fokus på bevægelse, er skolegårde. Frederikssundsve-jens Skole er en specialskole for elever med ADHD -problematikker og gennemgriben-de udviklingsforstyrrelser. Forslaget bygger videre på skolens eksisterende landskabe-lige kvaliteter og grønne friarealer. I skole-gårdsarealet indarbejdes ramper i terræn for at optage niveauforskelle mellem inde og ude. Ramper og en stor gummibakke skaber et landskab med plads til leg, læring og op-holdsmuligheder. En ’løbe- og læringsbane’ i kanten af græsarealet indeholder tal, måle-enheder, alfabetet, citater osv. I de ’grønne’ friarealer er der plads til boldspil på plænen, men der er også mulighed for at trække sig til-

bage i mindre nicher og kroge i ’haven’, eller tage på udflugt i ’skoven’. Fra start er forskel-lige LAR-løsninger indarbejdet; en vandrende integreres i skolegården og leder regnvandet til nedsivningsarealet i græsplanen. Vandren-den bliver et legende/lærende element, hvor eleverne kan se regnvandets vej til opstuv-ningsarealet, og som de let kan krydse.

Tegnestuen 1:1 landskab står også for gan-ske lavmælte projekter som f.eks. Dan Turélls Plads i Vangede og gårdhaverne ved Flintholm Business Center på Frederiksberg.

Med Dan Turèlls Plads i Vangede kom for- fatteren så at sige på det fysiske landkort. Pladsen afslutter Vangede Bygade og danner derved en klar nordlig afgrænsning af bygaden

mod Vangedevej. Kenn André Stillings store, rustne alfabet-skulptur er pladsens omdrej-ningspunkt. En enkel belægning i special-fremstillede mørke betonfliser ligger som væg-til-væg-tæppe i hele pladsens udstræk-ning. To trærækker, en eksisterende og en ny, indrammer pladsen sammen med en 47 meter lang, buet celadongrøn bænk, der refererer til Dan Turèlls tid i Paris og kun 47 leveår.

’Vi forsøger at skabe karakter med fær-rest mulige virkemidler. Det er nok at bruge et eller to iøjnefaldende elementer.’

For at afgøre præcis hvad der skal til, bru-ger Jacob Kamp og Trine Trydeman megen tid på at besøge stederne og tale om dem imens. Selv siger de, at de ’snakker projek-

Frederikssundsvejens SkoleUdført: 2012-13Bygherre: Københavns Ejendomme, Københavns KommuneLandskabsarkitekt: 1:1 landskab (underrådgiver, forslag, projektering, fagtilsyn)Arkitekter: CCO og Vilhelm LauritzenTotalrådgiver: RambøllFoto: 1:1 landskab

I fornyelse af skolernes udearealer ligger fokus på bevægelse. På Frederikssundsvejens Skole bygges videre på de eksisterende landskabelige kvaliteter og grønne friarealer, og der skabes et landskab med plads til leg, læring og ophold In the renovation of the school’s play area, focus was placed on movement. At Frederikssundsvejen’s School, the existing landscape qualities and green areas served as a starting point, and a landscape was created with room for play, learning and seating

LANDSKAB 4 2014 95

Dan Turèlls Plads, den nordligste ende af Vangede Bygade, VangedeUdført: 2011Bygherre: Gentofte Kommune og RealdaniaTotalrådgiver: 1:1 landskab (delt totalrådgivning, forslag, projektering og fagtilsyn) og Niras A/SKunstner: Kenn André StillingIngeniør: Gentofte KommuneAnlægsgartner: Skælskør Anlægsgartnere

Specialfremstillede mørkegrå betonfliser med overfladestruktur som forskallingsbrædder ligger som væg-til væg-tæppe i hele pladsens udstrækning. Den eksisterende række af hestekastanier er suppleret med en ny trærække, og en 47 meter lang, buet, celadonfarvet bænk afgrænser rummet. Alfabet-skulpturen er pladsens omdrejningspunktCustom made dark grey concrete pavers with a surface structure like form boards lie like wall to wall carpeting over the entire area. The existing row of horse chestnuts was supplemented with a new row of trees and a 47-meter long, curved celadon-colored bench delineate the space

skulptur

grøn bænk 47 m lang

cykelstiasfalt

cortenstålbånd

cortenstålkant i niveausorte betonfliser

stålkant

stålkant

slotsgrus

busstop

Eks. Lind

Lind

Røn

eks. trærække, kastanje

eks. trærække, kastanje

ny trærække, røn

lamper

betonsokkel

støttemursort beton, h:55 cm

FAKTA

ledelinier/opmærk-somhedsfelt

ledelinie

busstop

LANDSKAB 3 2014 83

The Empty Land (a ’Fierljep’ polder and an information centre)Landskabsarkitekt: Bureau B+BArchitect: Ketting HulsDesign team: Martijn Bakker, Daniëlle Huls (projektleder) Jan Maas, Ricky RijkenbergLand: HollandFoto Ben McMillan

Wetland WakaLandskabsarkitekt: Boffa MiskellDesign team: Chris Bentley and Shanghai teamLand: Kina

African Straw Bale GardenLandskabsarkitekt: Giraffa LimitedDesign team: Peter Welstead, Colin Creamer, Mark McDowall, Alison TaylorLand: England

Set i bakspejlet er det dog hverken de velord-nede danske grøntsagsrækker eller de over-malede hollandske mure, der står klarest i erindringen, men derimod summen af de mange projekter.

Som en broget buket danner de tilsammen et fint og nyt bud på, hvad IFLA også kan være. IFLA Gardens bliver dermed et helt konkret billede på at der findes en verdensomspæn-dende landskabsarkitektforening, som kan gå ind og præge et så stort projekt som World Landscape Expo og samtidig styrke det glo-bale faglige netværk.

b indhold LA314.indd 83 08/04/14 19.36

108 LANDSKAB 4 2014

Ofte handler en beskrivelse af et arkitektonisk værk om dets indpasning i en aktuel sammen-hæng i landskabet – det naturgivne eller det urbane. Ligger det smukt? Ligger det ude-lukkende på egne præmisser og provokerer uden hensyntagen til stedgivne betingelser, eller placerer og former det sig efter en af-kodning af stedets ånd, stedsrelaterede mate-rialer eller lokal byggeskik? Det er elementer, vi naturligt inddrager, når vi skal vurdere det arkitektoniske udsagn som liggende ’rigtigt’ og ’smukt’ i landskabet. Når vi umiddelbart

er enige om, at noget ligger smukt, kan én af grundene være, at ”Vi syntes det, fordi vi for-står det, vi ser”, som Sven-Ingvar Andersson engang har udtrykt det. Vi forstår det, fordi vi opfatter sammenhængen. Og denne kan være, at arkitekturen bogstaveligt og massivt vokser ud af stedets muld og stenmateriale – som de sydmarokkanske kasbahs og byerne i Atlas-bjergene – eller fletter videre på skovens or-ganiske materialer, skaber lette strukturer og rum som den japanske og polynesiske bam-busarkitektur.

PAVILLONERNE I FTERGIJan Fugl

Herover og modstående side: Nederste pavillon.De tre pavilloner er udtænkt og opført af Uffe BlackNielsen, arkitekt MAA i perioden 2011-13Foto Jan FuglAbove and opposite page: Lower pavilion.The three pavilions were conceived and built by Uffe Black Nielsen, architect MAA during 2011-13Photo Jan Fugl

LANDSKAB 4 2014 109

Den indianske medicinmand indprenter sin elev vigtigheden af at udvælge sig det rigtige sted, når han skal finde ro til både koncentra-tion og fordybelse. Medicinmanden bruger eksemplet med hunden, der, inden den læg-ger sig på verandaen, tålmodigt og grundigt undersøger arealet, skridter stedet af, drejer flere gange rundt om sig selv, for så til sidst stille og roligt at lægge sig. Medicinmanden påpeger, at netop dette sted vil have den op-timale placering i relation til læ, overblik og i forhold til at føle sig tryg og sikker.

Antropologen og forfatteren Carlos Casta-neda forklarer i sin kontroversielle bog The Teaching of Don Juan fra 1968, hvordan hans Yaqui-indianske lærermester, don Juan Matus, argumenterer for nødvendigheden af, at man finder sit helt eget sted – sit ’sitio’ – på en flade, hvor man kan sidde ’uden at føle træthed’. Og Castaneda fremhæver, at med et menneskes ’sitio’ mener han det sted, hvor man naturligt vil føle sig ’lykkelig’ og ’stærk’, et sted hvor man ’vil kunne leve op til sit al-lerbedste’.

KontekstNår Uffe Black Nielsen har udset sig stedet, Ftergi, et højdedrag oven for byen Plomari på sydkysten af den græske ø Lesvos, så er det ikke tilfældigt. Her har han placeret sine tre pavilloner, som han tilegner guderne Eros og Demeter samt det besøgende menneske. Man skulle tro, at han havde allieret sig med hun-den, de græske guder eller stedets ånd, da man ved ankomsten til den kuperede olivenlund med det samme fornemmer en ganske særlig stemning, en atmosfære, der på én gang ud-

14 LANDSKAB 1 2014

Uberørt natur: I debatten har det framkom-met påstander om at Ekebergskogen består av uberørt natur. Når man imidlertid øser fra de nevnte historiske kilder framkommer det med all mulig tydelighet at dette ikke er snakk om uberørt natur. Her har det skjedd en kultive-ring og påvirkning av landskapet i uminnelige tider. De siste tiårenes manglende vedlikehold med dertil hørende oppvekst av krattskog har imidlertid gitt noen kritikere en illusjon om noe annet. Ekeberg er snarere et parkmes-sig skoglandskap som i noen tiår ikke er blitt vedlikeholdt. Det har lenge vært påkrevet å ta igjen det forsømte.

Grad av tilretteleggelse: Flere hevder at dette er en skog uten synderlig tilretteleg-

ging. Kildene forteller imidlertid klart at man i stor grad sørget for god tilrettelegging for de mange. Ekeberg skogpark var da også til tider brukt av svært mange.

Gondolbane: Drømmen om tau- eller gon-dolbane opp Ekebergskråningen er slett ikke ny, planer forelå allerede i 1933. Banen ble for øvrig regulert inn av Plan og bygningsetaten i Oslo kommune i 1996, dvs. lenge før det forelå noe initiativ om tiltak i Ekebergskogen.

Ny giv for Ekebergparken Vår første mulighetsstudie for Christian Ring-nes ble gjort i 2004. Deretter fikk vi av Kultu-retaten i Oslo kommune i 2009-11 oppdraget med å utarbeide underlag for reguleringspla-

nen. Siden 2011 har vi, etter oppdrag fra CLRS (Christian Ludens Ringnes Stiftelse) arbeidet med detaljprosjektering, byggemeldinger og oppfølging av anleggsarbeidene på Ekeberg.

I vårt arbeid med Ekebergprosjektet har vi forsøkt å lytte intenst til stedet, studert his-torien og lett etter spor av fordums glans. Vårt mål har vært å gå skånsomt til verks. I nært samarbeid med CLRS, Bymiljøetaten, Byanti-kvaren og Riksantikvaren har vi i dyp respekt for tidligere kulturlag tilført et nytt lag i Eke-bergskogen.

Det nye laget består i å skape en attrak-tiv skogspark hvor man kan bevege seg gjen-nom sekvenser av ulike landskapstyper; tett skog som åpner seg i lysninger, åpen skog med enkelttrær, tidligere beitemark, tett krattskog og utsiktspunkt. Vi har tilrettelagt for en langt større tilstrømning til parken, etablert flere møte/oppholdssteder, tilrettelagt for kunst-verk, tydeliggjort fornminnene og tilført noen nye kvaliteter. Det hele er gjort med vår tids formspråk og materialbruk.

KulturminneneArkeologiske utgravinger finansiert av CLRS har vist at kulturminnene på Ekeberg er langt rikere og mer omfattende enn man var klar over. De fleste av disse er imidlertid meget små og uanselige, man stryker gjerne forbi dersom man ikke gjøres spesielt oppmerk-som på dem. Derfor er formidling og tydelig-gjøring av kulturminnene et viktig grep i Eke-bergparkprosjektet.

I kulturminnestrekningen i den sørøstre del av parken bringes den gamle skipsettin-gen, gravhaugene, steinsettingen og skålgro-pene fram i dagen og vies oppmerksomhet.

LANDSKAB 1 2014 15

Vi har understreket skipsettingens bue ved å legge en perforert ubehandlet jernplate i til-støtende parti i gangveien. Ordet skipsetting er tydelig lesbart som utskåret tekst i stålet. Stålplaten bretter seg opp og smyger langs skipsettingens ene buede langside. På under-siden av denne oppbrettede buen er det gjemt et lys som stryker forsiktig over de små stei-nene i skipsformasjonen. På motsatt side av gangveien bretter den perforerte jernplaten seg opp i en treavdekket sittebenk.

Skålgropene litt lenger borte langs gang-veien har fått den samme type markering; per-forert stålplate med utskåret tekst over gang-veien. Stålet brettes her i noen trappetrinn opp mot de små skålgropene som en gang i eldre jernalder eller vikingetid ble meislet ut i granitten med en diameter på 4-8 cm den gang dette området lå langs strandkanten. Også her er det lagt inn et forsiktig lys som stryker over skålgropene etter mørkets frambrudd. Også her brettes jernplaten opp i en treavdekket benk på motsatt side av gangveien.

Området rommer også flere titalls grav-hauger. Disse er tydeliggjort ved hjelp av intens skjøtsel slik at de framstår som små buede terrengformer. Ved hjelp av skilt og henvisning til en egen app kan brukerne av parken få en forståelse for hvilke historiske funn de her står overfor.

VannreservoaretDa vi begynte planleggingen på Ekeberg lå det gamle vannreservoaret fra tidlig på 1900-tal-let som delvis nedgravde store tanker under en buet terrengform med et lite steintårn i forkant. På baksiden lå en fordypning i ter-renget. På våre vandringer i Ekebergområdet

slo det oss tidlig i prosessen hvor lite forekom-ster av vann det var i skogen. Årsaken var selv-følgelig all den omhyggelige grøftingen og gra-vingen som hadde blitt utført i tidligere år.

Et ønske om å tilføre et element av vann gjorde at vi planla et rolig vannspeil på bak-siden av den eksisterende terrengformen og vanntårnet. Tanken var at det kunne ligge der som et 400 m2 stille tjern i skogen. I under-laget for reguleringsplanen foreslo vi vannre-servoaret som et velegnet sted for stedsspesi-fikk kunst.

Siden har Kunstfaglig utvalg, foreslått dette som et underjordisk sted for James Tur-rells installasjon Ganzfeld og Skyspace. Vann-speilet er utformet med to lineære treavdek-

kede sider. Der vannflaten møter eksisterende terreng på innsiden av fordypningen har tjer-net fått en organisk og naturlig avgrensning. Her er det lagt en forsiktig sti og steder å sitte. Toppen av Turrells Skyspace stikker opp av vannspeilet.

Stier, gangveier, parklommerFolkeparkens gangveier var på dosent Land-marks tid (1910) i mønstergyldig stand, men da vi startet opp arbeidet på Ekeberg var stier, gangveier, parklommer og utsiktssteder pre-get av forsømt vedlikehold. Vær og vann hadde vasket bort det meste av toppdekket, trapper hadde gått i stykker, rekkverk, ben-ker og murer likeså.

Langs kulturminnestrekningen finnes steinsettinger, skålgroper og gravhauger. Disse er så små og uanselige at de tidligere ikke har blitt lagt merke til. Nå er de gjort tydeligere ved hjelp av intenst vedlikehold, og markeringer i form av perforerte plater i ubehandlet jern som forsterker skipsettingens lin-jeføring og setter preg på gangveien inn mot funnene. Forsiktig lys siver ut over kulturminnene i mørketiden. Belysningen er spesialdesignet for EkebergAlong the cultural heritage path there are stone settings, bowl barrows and burial mounds. These are so small and inconspicuous that they have not earlier been noticed. They have now become more obvious through an intense maintenance and markings with untreated perforated steel panels, which reinforces the contour of the ship setting and mark the path in toward the old findings. A quiet light seeps out over the cultural findings after dark. The lighting was especially designed for Ekeberg

Vidste du, at Landskab

er det fagblad, landskabsarkitekter

oftest læser annoncer i?

Kontakt os, og få en god løsningHar du lyst til at høre mere om dine muligheder for at annoncere i Landskab, er du velkommen til at kontakte:

Morten Herforth, salgschefTlf: 32 83 69 63Mobil 30 62 75 62 mh@arkfo.dk

Så finder vi en god løsning til dig og din virksomhed.

THE DANISH ARCHITECTURAL PRESS

Lone Andersen, salgssekretærTlf: 32 83 69 69la@arkfo.dk

100 LANDSKAB 4 2014

Køkkenhaven (Hundredemeterhaven)Tidligt forår 1996 blev arealet gjort klar langs det nord-sydgående læhegn med slåen og hvidtjørn og hasselbuske længst mod syd. Læ-hegnet blev klippet tilbage for hurtigt at blive tæt hæk med bedre lævirkning.

Idéen med de små hækrum på 5 x 5 meter opstod dels for at sikre meget læ på det næsten 100 meter lange stræk, dels som et ønske om et formgivet og ret formelt anlæg i kontrast til marklandskabet.

Det har vist sig at være en god pædago-gisk måde at få køkkenhaven passet på. Når ét haverum er luget eller tilsået, er noget gjort færdigt. Der blev plantet ca. 600 stk. bøge i 50/80 størrelse og hentet skovjord i Fløjstrup Skov til topdække. Senere er der lagt gen-brugsfliser på bøgestien, slåenstien luges ikke mere, men er klippet græs.

I sydenden blev plantet blomme- og kir-sebærtræer og ribs, hindbær i ét haverum, i et andet solbær og stikkelsbær. Senere er andre flerårige planter rykket ind i haverummene. Udover flere jordbærrækker er der nu blåbær, og grønne asparges deler haverum med påske-liljer på rad. I tre af haverummene trives en mangfoldighed af grøntsager i højbede, mens andre flytter rundt i de øvrige haver.

De sidste rumdelende hække er for længst plantet, og den lange bøgehæk er nu 100 meter. Hvert efterår udlægges hestemøg med halm og mugangrebet wraphø til fladekompo-stering i alle urtehaverne. Ingen ukrudt, stort set, og til forårets lægning af kartofler, plant-ning af kål, squash m.m. åbnes et passende hul i jorddækket. Med vores fede lerjord gør det dobbelt godt at hyppe kartoflerne med en skovlfuld vasket sand. Hækkene og slåenheg-net klippes to gange om året. Slåen og hvid-

tjørnen blev fra starten klippet tilbage, som om det naturligt bølgede ud og ind for hurtigt at give læ hele vejen. Efter et par år mindede det mig om de store takshække på Rousham og Montacute.

Og nu er det blev sådan, at hækken selv bidrager til klipningens form, noget visner, vestenvinden presser på, og nye former invi-terer til pleje. Overhænget af slåen og hvid-tjørn må holdes i ave ind imellem for ikke at skygge for meget.

Hunderedemeterhaven med rumdelende bøgehække The Hundred Meter Garden with space defining beech hedges

LANDSKAB 4 2014 101

De blå haverHaverummene nærmest stuehuset skulle være blåblomstrende hele sæsonen fra skil-la over ridderspore til asters og mange flere. Tiden rakte ikke til god pasning, så skvalder-kål og senegræs tog over. Men nu er det tid til genplantning, efter to års braklægning og jorddække med hestemøg og flere gennem-gravninger efter rødder og med høst af små tusinde skillaløg, som nu er ved at afblomstre på den lille plæne i sit eget 5 x 5 meter have-rum ved spejlbassinet. Om et par år vil det blå være helt dominerende.

Gårdspladsen Traditionen var at plante et gråpæretræ på mangen en gårdsplads, undertiden en gave fra naboerne ved indflytning. En tradition som blev taget med til byen, og mange baggårde har stadig et gråpæretræ fra omkring år 1900. Træet er nu fældet på grund af et virusangreb, der smitter videre til æble- og pæretræerne, især de nyplantede lider meget ved det. Nå, kort tid efter var fåreflokken kommet uden for hegnet en nat og ind på græsplænen med vores nyplantede æblelund – om morgenen var alle træer uden bark og blade så højt de kunne nå.

Fældningen af gråpæretræet gav anledning til at få gjort en indsats på den nu meget synligt slidte gårdsplads med lidt pigbrolægning, per-legrus og græs. Foråret 2008 lå tegningen klar med et spejlbassin til at afslutte Hundrede-meterhavens møde med gårdspladsen. Gang-linierne og to 5 x 5 meter store felter fra køk-kenhavens geometri ligger nu i bordursten med ca. 20.000 pigsten i alle felternes 200 kvm.

Det tog mig seks år, og den 17. marts i år blev flaget hejst og en skål i boblevand. Det blev ikke til en genplantning af gråpære-træet, men en stammehæk af ni stk avnbøg foran staldlængens gamle eternittag. En stor betonklods (1,5 x 1 x 0,7 meter istøbt fire stk.

bolte og to fuger i betonen) dukkede frem midt på gårdspladsen under afgravningen til nyt bærelag. Gådefuldt, efter nogen tid kom et godt bud fra den aldrende rendegravermand: ”det er fundamentet til stativet til tærske-gangen”, og så blev betonklodsen pludseligt til kulturhistorie og bevaringsværdig. Den er nu fint lagt på plads som vandfald og iltnings-trappe for drænvandet fra hele Overfløjstrup Mark, inden det plasker ned i søen.

SkovenSkoven blev plantet i det tidlige forår i 1997, og efter den ti-årige lejeaftale blev de sidste salgbare juletræer høstet i november 2006. Vi stod tilbage med en ege-bøgeskov i god vækst og ca. halvdelen af granerne. Praksis viste, at arealet var for lille til, at juletræsfolkene fik prioriteret at passe det optimalt. Løvtræerne ødelagde en del, og rigtig mange fik brækket topskuddet og blev til fine flertoppede, andre voksede for hurtigt i vores fede lerjord. Fæld-ningen af juletræer gav labyrintiske og usam-menhængende stiforløb og små lysninger i skoven, og de funktionsbestemte skovveje stod som åbne korridorer. Skovbrynet med to rækker løvtræer stod som en ret linie på øst-siden af søens skål.

Får på græs og takshøne på æg Grazing sheep on grass and a roosting yew hen on eggs

Tv. Gårdsplads med pigsten og ganglinier i bordursten Left. Pebble stone paving and walkways with granite slabs

6 LANDSKAB 1 2014

gende i et almindeligt forstadsområde. I løbet af den periode har hun registeret 2.673 for-skellige arter og blandt mange andre tabel-ler over forskellige dyrs frekventering af for-skellige planter, kan det læses, at der er 46 forskellige møllarver, der har levet på 40 for-skellige hjemmehørende planter, mens 38 arter har benyttet sig af de eksotiske. Og en bestemt type af sommerfuglelarve spiste af 12 af hjemmehørende, men hele 42 af uden-landske planter. Forholdene vil næppe være radikalt anderledes herhjemme, så måske skal man også revidere påstanden om, at hjemme-hørende er det eneste rigtige, en smule.

For at vende tilbage til vores forgængere med hensyn til arbejdet med bynaturen og de naturprægede beplantninger, så har den for-ståelige, politiske modvilje mod Willy Lange måske været medvirkende til, at vi i den grad er uvante med at se på Tyskland som et land, vi kan lære noget af. Det er jo England, der er havelandet, det ved vi alle. Med vanlig tysk grundighed er det dog her, man netop kan finde mange af de oplysninger, som ville lette os det rette plantevalg.

Allerede i 1940 kom første udgave af Karl Foersters (1874-1970) bog Lebende Gartenta-belle 12 med mængder af gode forslag til, hvilke

planter, der egnede sig til hvilke situationer. En bog som Die Stauden und ihre Lebens- bereiche 13 af Richard Hansen og Friedrich Stahl, der udkom første gang i 1981, bygger videre bl.a. på Foersters arbejder. Den fin-des i en svært opdrivelig og dyr, men engelsk udgave: Perennials and their garden habitats 14. Den har været med til at udgøre det viden-mæssige grundlag for meget af det arbejde, som folk fra Sheffield University, bl.a. Nigel Dunnet og James Hitchmough, har udført, og hvis driftsikre, naturalistiske plantninger bl.a. kunne ses sidste år i forbindelse med Olympi-aden i London.

Det kan også ses i planteskolekataloger som f.eks. Bruns og Spruyts, henholdsvis tysk og belgisk. Sidstnævnte er et billedløst, billigt staudekatalog, men med plads nok til den lille bogstav-tal kombination, der er med til at lette valget for den mindre kyndige. Ud for hver plante står ikke bare de almindelige oplysninger om lysforhold, og hvilke måneder den blomstrer i, men også en signatur for om den er løvfældende eller vintergrøn, højden på blomst såvel som på blade og – f.eks. for en plante som storrodet storkenæbs vedkom-mende betegnelserne BR1/BR2/OP1/, som kan læses ud fra denne signaturforklaring:

1 (tør), 2 (normal), 3 ( fugtig)Bos (skov) BBosrand (skovbryn) BROpen plaatsen (åbne områder) OP – OPB (åbne områder med bedkarakter) Steppe-heide SH Heide H Alpinum AGemengde boord ( bed) GBOever (vandkant) OWater W

Der er altså tale om en plante, der kan trives både i skovbrynet og busketranden og i det al-mindelige bed og både på tør og normal jord. Havde der nu stået både OP1 og OP3, ville der have været tale om en plante, der ville kunne fungere godt i en regnbedsmæssig sammen-hæng, for så ville der have været tale om en plante, der kunne trives i såvel bedets tørre som våde perioder – og stadig se fornuftig ud. Det er brugbar information. Signaturerne er en forenkling, udarbejdet af professor Dr. Joseph Sieber – ud fra systemet i Die Stau-den und ihre Lebensbereiche, hvor listerne er meget mere udspecificerede.

Resultaterne af denne tradition med at arbejde plantesamfundsmæssigt kan ligele-

Foersters fredede have i Bornim, lidt uden for Potsdam. Hans planteskole eksisterer stadig. Foto Jane SchulFoerster’s listed garden in Bornim, just outside Potsdam. His nursery still exists. Photo Jane Schul

LANDSKAB 1 2014 A3

Belysningen gør en forskel . . . D E N M A R K

er et LED parkarmatur til det offentlige rum, i flere forskellige LED-varianter.

En tovejs lysfordeling fordeler lyset mere bredt til vejen og mere snævert til fortorvet.

Reflektorer med symmetrisk lysfordeling er til-gængelige for konventionelle lyskilder.

ICONIC er næsten vedligeholdelsesfri og opfylder de højeste krav til vejbelysning.

Det integrerede tryk-balance system forhindrer kondens, og øger dermed levetiden.

• IP65. • Reflektor til store afstande. • Asymmetrisk lysfordeling. • Integreret solafskærmning for gangsti side. • Bajonet for værktøjs-fri glas sænkning. • Til Zhaga LED-moduler.

5 års Hoffmeister system garanti.

Torbenfeldvej 1 - 2665 Vallensbæk Strand - Tlf.: 43 53 53 35 - Mail: info@deluxdk.com - www.deluxdk.com - Showroom: HOUSE of DREAMS

ICONIC,

Send dine produktnyheder ind til os og lad os bringe dem i

Landskab

NR 4 2014 95. ÅRGANG S. 89-120

Frirum • Portræt: 1:1 landskab • Hundre-

demeterhaven og dens landskab • Jens

Jensen • Pavillonerne i Ftergi • (Land-

skabs-)”Kunsten kan ikke undslippe det

politiske” • Bogomtale • Summary

MEDIAINFORMATION 2015

* 1 /2 , 1 /4 OG 1 /8 S IDE KAN IKKE GÅ T IL KANT

Sort +1 farve +2 farver 4 farver

1/1 side 270 X 208 7.100 8.700 10.300 11.900

1/2 side* 270 X 102 132 X 208 4.100 5.700 7.300 8.900

1/4 side* 270 X 49 132 X 102 2.500 4.100 5.700 7.300

1/8 side* 132 X 49 63 X 102 1.300 2.900 4.500 6.100

Bagside 308 X 228 15.500

Dob. side 308 X 456 18.000

Sats-format

HøjH X B

TværsH X B

Vidste du, at Landskab

er det magasin landskabsarkitekter bruger mest tid på?

A36 LANDSKAB 4 2014

Ny professor ved KU i planteanvendelse i by og landskabAnders Busse Nielsen er ansat som professor i planteanvendelse ved Institut for Geoviden-skab og Naturforvaltning på Københavns Uni-versitet. Det nye professorat sætter fokus på planters rolle i landskabsarkitektur – til gavn for forskning, fagfolk og studerende.

Byvækst og fokus på folkesundhed, kli-maforandringer og biodiversitet synliggør, at beplantninger har mange nødvendige funk-tioner, både i byerne og landskabet. Det ska-ber nye dimensioner i brugen af planter, som den nytiltrådte professor skal være med til at understøtte.

Anders Busse Nielsens arbejdsområde rækker derfor fra de enkelte plantearter over beplantninger til overordnet grøn struktur. En af hans ambitioner er at øge bevidstheden om planternes dynamik: ’Vi er blevet vant til, at de grønne anlæg skal se ’færdige’ ud med det samme – inklusiv fuldt udvoksede planter. Men i virkeligheden får man meget mere ud af at tænke planterne som et dynamisk mate-riale, der har kvaliteter i alle faser af deres udvikling,’ forklarer Anders Busse Nielsen.

Den nye professor vil desuden gerne skabe et bredere perspektiv på bynær skov, der f.eks. i langt højere grad kan bruges som værktøj i byudviklingen. ’Skov kan skabe struktur og rumlighed, særligt i kanten af byen, som ofte har et usammenhængende præg. Det kræver samarbejde på tværs af discipliner, som Insti-tut for Geovidenskab og Naturforvaltning har gode forudsætninger for at understøtte, fordi vi både beskæftiger os med skov, landskabs-arkitektur, planlægning og naturforvaltning.’

Anders Busse Nielsen ser frem til at samar-bejde med fagfolk i kommuner o.l. ’Det har altid stået højt på min dagsorden at omsætte forsk-ning til praksis og skabe innovation i brugen af planter. Her spiller landskabslaboratorier en vigtig rolle, fordi de kombinerer forskning, undervisning og demonstration af plantedes-ign og driftskoncepter i fuld skala,’ siger Anders Busse Nielsen. Sammen med forskere på Sveri-ges lantbruksuniversitet har han i en årrække arbejdet med landskabslaboratorier i Holste-bro og i Alnarp. Lige nu er han med til at etab-lere nye laboratorier i Aarhus og ved Stavanger.

Anders Busse Nielsen er 37 år, uddan-net landskabsarkitekt og ph.d. med fokus på design og drift af naturnære og bynære skove.

Han har de seneste seks år arbejdet som for-sker på Sveriges lantbruksuniversitet i Alnarp og leder af forskningsgruppen ’Urban Vegeta-tion’. Før det var han ansat på Skov & Land-skab med bynær skov og byens grønne områ-der som forskningsfelt.Formidlingsmedarbejder ved KU Tilde Tvedt, tit@ign.ku.dk

Første Haverunde i Danmark27.-29. juni 2014Den nye forening Danish Society of Open Gar-dens inviterer til Haverunden 2014 på Møn, Lolland, Falster og Sydsjælland fredag 27. til søndag 29. juni. Nogle af de smukkeste, æld-ste og mest traditionsrige haver åbner denne weekend for publikum. Andre af haverne, ud-valgt til haverunden, er åbne dele af året, men i juni-weekenden er det ejerne selv, der for-tæller om deres haver og historien om, hvor-for de ser ud, som de gør. Danmark har en lang havetradition fra barokken over romantikken og frem til i dag. Nogle forelskede sig i roser, andre huser ædle træer fra fjerne lande, og andre igen har huler, skulpturer og damme, der skaber den stemning, som har været vig-tig for haverejerne.

Der er både herregårds-, præstegårds- og produktionshaver på programmet. Eksem-pelvis kan man opleve godset Petersgårds smukke rosenhave, hvor ejerne Dorthe og Peter Iuel viser rundt. Søholt barokhave fremvises af ejeren Frederik Lüttichau, og han har fundet de gamle skitser, havepla-ner og fotos frem for at understøtte havens historie. Marie-Pierre Boel viser sin have på Kærstrup gods og fortæller, hvorfor den er et stykke japansk mystik midt mellem roerne på Lolland. Susanne Hovmand, Knuthenlund, fortæller om urter, og hvordan hun bruger dem i sin osteproduktion. Hun har et helt nyt haveprojekt på tegnebrættet, og der vil kunne købes økologiske delikatesser. Frederiksdal Gods på Lolland er åbent alle tre dage.

Landsdelens smukkeste private haver ved Langebækgård, Stensbygård, Skovridergår-den på Knudshoved under Rosenfeldt invite-rer indenfor, og Bispegården i Nykøbing Fal-ster byder på en helt særlig tur med huler og bispeskulpturer.

Præstegårdshaver har deres særlige histo-rie, og de er repræsenteret med Kalvehave, Mern, Moseby, Udby, Torkilstrup og Vejlø.

Der opkræves entré i de enkelte haver, max. 50 kr. pr. indgang. I mange af haverne vil ejer-ne være rundvisere og værter. Inf.: Landskabsarkitekt og kommunikations-medarbejder Bibi Plum, blep@ign.ku.dk Information, billetter, åbningstider:www.danish.gardens.dk

Seminar om handelsgartnerierneshistorie fra ca. 1850 til vor tid4. september 2014I forbindelse med den store opmærksomhed, der i øjeblikket rettes mod havebrug af enhver art og dets historie, mangler der næsten fuld-stændigt en vinkel på handelsgartnerier, f.eks. hvad angår sortiment, arbejdsdeling, belig-genhed. For at påbegynde en ny indsamling af viden og synsvinkler på handelsgartnerierne og deres historie indbyder Den Gamle By og Byarkivet i Horsens derfor til et seminar om emnet med henblik på at skabe et netværk.Indlæggenes titler er bl.a. En blomstrande marknad – Handelsträdgårdar i Sverige med utblickar i Norden 1900-1950; Handelsgart-nerier i Horsens 1840-1920 – Topografi og ar-bejdsdeling; Et moderne, økologisk handels- og produktionsgartneri; Blomster i byernes vindu-eskarme; Formeringsdrivhuset og paradedriv-huset; Sådan fungerede en mistbænk.Tid og sted: 4. september 2014, kl. 10-16.30,Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C. Pris 250 kr. Tilmelding senest 1. august 2014 til tem@dengamleby.dk

Debat om grøn forvandling af byerne11. september 2014, kl. 16-18Alle taler om den grønne omstilling, men hvordan skaber vi en grøn forvandling? Jour-nalist Jørgen Steen Nielsen har skrevet om Den store omstilling. Han fortæller om nød-vendigheden af en grøn omstilling og om per-spektiverne i, at en grøn forvandling bliver forankret hos borgerne. Arkitekt Mads Bose-rup Lauritsen tog selv fat i sin gård på Nør-rebro. Han skabte TagTomat, der både er en vej til at skabe en grønnere by og måske også en tilgang til, hvordan den grønne forvandling kan komme nedefra.Sted: Auditoriet, Rambøll,Hannemanns Allé 53, Kbh. SVed Ørestaden Station

Anders Busse, ny professor i planteanvendelse. Foto Inger Ulrich

c not 16 LA414.indd 36 07/11/14 11.04

LANDSKAB 4 2014 A37

c not 16 LA414.indd 37 07/11/14 11.04

LANDSKAB 4 2014 91

Jacob Kamp, landskabsarkitekt MDL, 1998 afgang fra KVL, 1996-97 studier ved École Nationale Superièure du Paysage, Versailles, 2000. Har arbejdet på Peter Holsts tegnestue og hos Vilhelm Lauritzen AS. I LANDSKAB’s redaktionsudvalg 2001-08, DL’ s IFLA-delegat 2003-10, formand for DL 2010-12. Medlem af Akademiraadets Landskabsudvalg 2011-14, formand 2013-14. 2009, 2011, 2012 arbejdslegater fra Statens Kunstfond til ’fortsat kunstnerisk arbejde’. Trine Trydeman, landskabsarkitekt MDL, 1999 afgang fra KVL. Har tidligere arbejdet på W. Rosseels tegnestue, hos Janet Rosenberg & Ass., Toronto og Schønherr Landskab. Både Trine Trydeman og Jacob Kamp har været gæstelærere ved bl.a. École Nationale Superieure Archi-tecture, Nancy og KU SCIENCE. Trine Trydeman og Jacob Kamp startede 1:1 landskab i 2007. Udover partnerne består tegnestuen af et miks af erfarne, projekterende landskabsarkitekter og urbane designere: Stine Schibsbye, Dina Brændstrup, Thor Rasmussen og Arendse Kjærulff-Schmidt

Valby Storbyhave, Gadekærvej, Erik Ballingsvej, Valby Udført: 2013Bygherre: Københavns Kommune, Områdefornyelsen Gl. ValbyLandskabsarkitekt: 1:1 landskab (totalrådgiver, forslag, projektering, projekteringsledelse, fagtilsyn)Ingeniør: Falkon A/SLAR-konsulent: Antje BackhausProceskonsulent: Nueva v. Caroline BeckAnlægsgartner: Ebbe Dalsgaard A/SFotos: 1:1 landskab

Valby Storbyhave park has both green knolls, flowering beds, playful elements and a square with oak trees. The integrated rainwater solution includes a water basin between the oak trees that collects excess rainwater and allows it to seep into the ground or evaporate. The transition from the square and the light-traffic street to the park is provided by a long wooden bench that zigzags up and down and varies in width

Valby Storbyhave har både frodige bakker, blomstrende bede, legende elementer og en plads med egetræer. Regnvandsløsningen er integreret, idet vandfade mellem egetræerne opstuver og langsomt nedsiver hhv. fordamper regnvandet. Overgangen fra plads og stillegade til have er et langt træmøbel, der knækker op og ned og er bredt og smalt

90 LANDSKAB 4 2014

PORTRÆT: 1:1 LANDSKABKatrine Harving Holm og Annemarie Lund

Det midlertidige byrum ’Højt til hest som Kong Christian’, Kongens Nytorv, KøbenhavnUdføres: 2014, udpeget som vinderforslag i konkurrenceBygherre: Indre By Lokaludvalg og MetroselskabetLandskabsarkitekt: 1:1 landskab

Der placeres en flok hestefigurer i fuld størrelse på pladsen. Hestene skaber en illusion om, at de kommer travende fra Krinsen og ud igen-nem byggehegnet – som en symbolsk frisættelse af rytterstatuen af Kong Christian V, der står indespærret bag hegnet om metrobyggeriet. At skabe ophold handler i tegnestuens øjne ikke udelukkende om at give mulighed for at sidde ned, men om at give anledning til at stoppe op og se byen på en ny mådeA herd of full-size horse statues will be placed on the square. The horses create an illusion that they are trotting in from the Krinsen trees and out through the construction hoarding – as a symbolic liberation of the equestrian statue of King Christian V, which is imprisoned behind the hoarding surrounding the metro building site. The creation of a resting place, is in the view of the office not just providing a seating area, but also an occasion to stop and see the city in a new way

1:1 landskab er en landskabstegnestue med base i Valby, der har sat sit præg på flere af Kø-benhavns byrum. Med mange af projekterne er det lykkedes både at skabe karakter og til-føre en let tone. For hvert projekt søges fundet en ny karakter, som tager afsæt i en læsning af stedet. Tegnestuens projekter spænder vidt, fra hårde byrum til bløde haver, fra forfinede belægninger til farvestrålende gummibobler.

De to partnere Jacob Kamp og Trine Try-deman startede tegnestuen 1:1 landskab i 2007. De er for nylig flyttet til større lokaler i Valby og fortæller, at tegnestuen de seneste par år er gået fra at være deres ’iværksætter-projekt’ til en virksomhed. 1:1 landskab er nu en tegnestue med seks ansatte. At der både er landskabsarkitekter og urbane designere giver stærke resultater, der bemærkes og præmie-res både i Danmark og i udlandet.

På trods af det øgede antal skriveborde er samarbejdet mellem Jacob Kamp og Trine Trydeman tæt, og de bruger stadigvæk at tegne videre på hinandens tegninger. ’Vi bru-ger alle hinanden meget på tegnestuen. Det er en genvej til at træffe beslutninger,’ siger

Trine Trydeman, ’men hvis denne form for samarbejde skal fungere, betyder det også, at det er vigtigt, at tegnestuen har et fast team.’ Måske er det grunden til, at tegnestuens pro-jekter hænger sammen både visuelt, men også i tematik og tilgang til brugerne.

Valby Storbyhave er et projekt, som inde-holder nogle af de elementer, der kendeteg-ner tegnestuen. Valby Storbyhave er består af tre hovedelementer: Den urbane skov, der ligger i storbyhavens sydlige del, og består af forskellige egetræssorter, der efterhånden vil danne et åbent løvtag som loft, mens plad-sens bund er åben med adgang fra alle sider. Denne plads, der er det bymæssige samlings-punkt, rummer også en integreret regnvands-løsning. Vandfade i forskellige størrelser er placeret mellem træernes stammer, og her kan regnvandet opstuves og langsomt nedsi-ves eller fordampe, alt imens himlen spejles og lyset trækkes ned på pladsens gulv. Regn-vandsløsningen får sin berettigelse, fordi bas-sinerne kan mere end bare samle vand; vand-fadene bruges som et arkitektonisk element, ligesom renderne på Stig Lommers Plads ved

Flintholm Station. For som Jacob Kamp siger: ’LAR fylder meget i projektbeskrivelserne, men tegnestuen prioriterer at fokusere på arkitektonisk kvalitet. Vi forsøger at betragte LAR som en del af helheden, LAR skal indgå som en meningsfuld del af udformningen’.

Den bakkede have udgør det grønne ele-ment i Valby Storbyhave, og den samler områ-det fra øst mod vest. Haven er åben og sol-eksponeret og visuelt inviterende med sine frugttræer og farvestrålende bede.

Den aktive kant udgør overgangen fra plads og stillegade til haven. Kanten er udfor-met som et møbel i træ; det knækker op og ned, og det bliver bredt og smalt. Det er end mere end 50 meter lang formation, hvor man kan sidde, lege og mødes. Både Den bakkede have og Den aktive kant er elementer, som appellerer til, at man bevæger sig, kravler og klatrer.

De byrum, 1:1 landskab udformer, tilby-der ofte en form for landskabslignende ele-ment. Det hænger godt sammen med den store fokus på bevægelse, som bl.a. mange kommuner har.

Trine Trydeman og Jacob KampTrine Trydeman and Jacob Kamp

98 LANDSKAB 4 2014

Mirabellerne er afblomstret, og slåenblom-sterne folder sig ud i disse dage; de vilde kirse-bær er bristefærdige i en eksplosion i hvidt, og så kommer de gode gule kirsebærs blomster over spejlbassinet. Men ak, kun med en tred-jedel, novemberstormen brækkede den store del af stammen ned. Svag af ælde, men den er blevet hængende fast i lidt bark og ved og støttes tre meter oppe. Børnebørnene indtog den straks som klatretræ, og nu springer den i blomst nedefra. Måske vi også skal se tiden an, der kunne jo komme kirsebær i en sidste gang, i knæhøjde. Æbletræerne laver snart en hvid sky over Æblehøj, og senere kom-mer hvidtjørnen og endelig hylden, der giver hvide blomster til saft og pandekager. Kastan-jeblomsterknopperne har rejst sig for snart at blive til hvide lys. Svanerne har bygget rede, og svanemor ligger på æg med sin lange hals i en

HUNDREDEMETERHAVEN OG DENS LANDSKAB– Tjørnegården og dens haver

Ole Mouritsen

blød bue over ryggen. En helt uhæmmet over-dådighed i hvidt (og grønt) omkring os.

Efter naboskab i godt 10 år fik vi lov til at købe dette udmarkens husmandssted på 6,3 ha jord i 1995 af gamle Johannes, hvis skran-tende helbred ikke kunne klare eneboerlivet længere. Det er på østkanten af Beder, tre km fra Aarhusbugten. Oprindelig var der to hus-mandssteder på vores jord. De ses på gene-ralstabens kort fra 1875 og var for små til en families overlevelse, så storbønderne i Over-fløjstrup var sikre på løsarbejdere. Vi får vores vand fra brønden fra det nedlagte husmands-sted, ellers er der ingen spor af det. Vores rød-stensbygninger er opført i 1925 oven på noget af de tidligere bygninger.

Vi, dengang en nyetableret familie med seks børn og tre heste tilsammen, greb chan-cen og flyttede fra bofællesskabet. Jeg tog

orlov, og vi havde et halvt år til at endevende det gamle stuehus.

Det store nye køkken blev tegnet efter udsigten til søen og skoven fra både køkken-vasken og langbordet og taget i brug i 2001. Den lille veranda foran køkkenet ligger højt over terrænet med morgensolen ind – som en udendørs del af langbordet, og med udsyn til skoven og søen med dens fugleliv og til rideba-nen, hønsegården, køkkenhaven, gårdsplad-sen og med kirsebærtræets spejling i bassinet. Det er bondegårdens helt centrale hvile- og hænge-ud-plads også i de lange sommeraf-tener, hvor den nedgående sol giver sit lys til skoven og dens spejling i en kulsort sø.

Dispositionsplanen’Dispositionsplanen’ for marklandskabet blev besluttet i sommeren 1995, så vi var klar til at

Hunderedemeterhaven ligger langs slåen- og tjørnehegnet The Hundred Meter Garden is bordered by a sloe and hawthorn hedge

LANDSKAB 4 2014 99

få tilsået markerne med græs. Vi kendte til vinter- og tøbrudsoversvømmelsen af lavnin-gen sydvest for bygningerne – et sted for en mulig permanent sø? Vi havde fået kontakt til en juletræsproducent, som havde plantet i na-bolaget med rækker af løvtræer mellem nord-mannsgranerne. Han vil have plads til mini-mum 6.000 grantræer + løvtræerne eller 1,2 ha. Køkkenhaven skulle være stor med plads til meget selvforsyning, med læ og sydvendt.

Logistikken med græsning på flere folde til egne heste og heste på stald, døtrenes krav om ridebane og kørevej til skoven skulle tilrette-lægges meget praktisk for en bekvem hverdag.Topografien og funktionaliteten blev således til afgørende parametre for planen. Endvi-dere var nitratniveauet i drikkevandsbrøn-den tæt på faregrænsen, så den skulle helst være beskyttet af skovplantningen (se plan).

Tjørnegården, Beder. Fotos Ole MouritzenTjørnegården, Beder. Photos Ole Mouritzen

Farvetillæg: Pr. farve kr. 1.600.

Særplacering: 10% tillæg (kun 1/1 sider).

Indlæg: Løse indlæg efter aftale. Indhent tilbud.

Tryk til kant: 10% tillæg.

Annonceformat ekskl. beskæring:308 mm høj x 228 mm bred + 3 mm til beskæring.

Trykmateriale: Færdigproduceret digitalt annoncemateriale. Andet materiale efter regning.

Annulleringsfrist: For ordrer og annullering af annoncer: 6 uger før udgivelsen.Ved annullering efterfaktureres tidligere tildelt rabat der nu bortfalder.

Indrykningsrabat: 4 x 10%, 8 x 15%Samme formater inden for 12 måneder.

Stillings- og rubrikannoncer: Stillings- og rubrikannoncer kr. 10,50 pr. spaltemillimeter. Stillingsannoncer, der er under 260 mm i alt, pålægges et ekspeditionsgebyr på kr. 1.650.1 spalte 49 mm, 2 spalter 102 mm, 3 spalter 155 mm, 4 spalter 208 mm.Rubrikannoncer skal minimum være 1 spaltebredde x 20 mm høj.

Stillingsannonce på web: www.arkfo.dk: kr. 6.200.

For stillingsannoncer gælder kortere deadline, ring og hør nærmere.

Alle priser er ekskl. moms og produktionsomkostninger.

Job kan afleveres på følgende hardware: CD-rom (færdigproduceret)Sherpa/cromalin af annoncen skal medfølge, ellers bortfalder farve-reklamationsretten.E-mail: la@arkfo.dk

Job kan afleveres i følgende software:InDesign, Adobe Illustrator, Adobe Photoshop.PDF – minimum 340 dpi, CMYK.

1 16.01 13.02

2 27.02 27.03

3 10.04 08.05

4 18.05 12.06

5 08.08 04.09

6 11.09 09.10 7 16.10 13.11

8 13.11 1 1 .12

Udgivelses datoAnnonce deadlineNr

THE DANISH ARCHITECTURAL PRESS

Indstik og tryksager Format: A4, højformat. Papirkvalitet: 170 gr. Silk.

Omfang/farver: 4/8/16 sider, der trykkes i 4+4 CMYK-farver.

Færdiggørelse: 4 sider: Renskæres og falses. 8/16 sider: Falses, hæftes og

renskæres. Pakkes løst på palle.

2.000 stk. Tryk pris Indstikspris 4 sider = ca. 2 1 gr. Kr. 5.055,- Porto Kr. 17.568,-

8 sider = ca. 42 gr. Kr. 6.542,- Porto Kr. 17.954,-

16 sider = ca. 85 gr. Kr. 7.438,- Porto Kr. 18.692,-

4.000 stk. 4 sider Kr. 5.646,- Porto Kr. 34.722,-

8 sider Kr. 7.422,- Porto Kr. 39.145,-

16 sider Kr. 9.271 ,- Porto Kr. 48.201,-

2.000 stk. 32 sider Kr. 14.502,- Porto Kr. 18.955,-

4.000 stk. 32 sider Kr. 18.651,- Porto Kr. 19.323,-

Ovenstående er priseksempler, indhent tilbud.