Medicin og medicinhåndtering - pharmakon.dk · 7 Medicin og medicinhåndtering - Evaluering af et kompetenceforløb for medarbejder på botilbud ©Pharmakon • 2015 Resumé Introduktion

Medicin og medicinhåndtering

– evaluering af kompetenceforløb for medarbejdere på botilbud

August 2015

Milnersvej 42 – 3400 HillerødTel 4820 6000 – Fax 4820 6060www.pharmakon.dk

1 Medicin og medicinhåndtering - Evaluering af et kompetenceforløb for medarbejder på botilbud ©Pharmakon • 2015

Rapport

Medicin og medicinhåndtering - Evaluering af kompetenceforløb for medarbejdere på botilbud

Version 1.1 - 2015

Forfattere Linda Aagaard Thomsen, Kirsten Pultz, Charlotte Rossing August 2015

Medicin og medicinanvendelse. Evaluering af et kompetenceforløb for medarbejdere på botilbud Version 1.1 – 2015

Pharmakon, august 2015

ISBN 978-87-91598-81-4

Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4820 6000 Fax +45 4820 6062 www.pharmakon.dk

http://www.pharmakon.dk/


Forord

Dette projekt har været et samarbejde mellem Pharmakon og Danmarks Apotekerforening, som

også har finansieret projektet.

Projektet opstod på baggrund af erfaringerne fra et tidligere projektsamarbejde på botilbud, hvor medarbejdere udtrykte ønsker om flere kompetencer på medicinområdet og ikke oplevede, at de

kunne få stillet dette behov med de tilbud, der var til rådighed i kommunalt regi.

Denne rapport beskriver resultaterne af en udvikling og afprøvning af et lokalt tilpasset

kompetenceløft om medicin for medarbejdere på botilbud. Kompetenceløftet er udviklet på

baggrund af input fra en række botilbud, og selve undervisningen blev varetaget af lokale apoteksfarmaceuter.

Rapporten henvender sig til faglige organisationer, myndigheder, apoteker, botilbud og andre med

interesse i medicinske problemstillinger og kompetenceudvikling for medarbejder botilbud.

Tak til de apoteker og botilbud, som deltog i projektet, for deres store velvillighed og engagement.

De deltagende botilbud og apoteker i projektet



Indholdsfortegnelse

Forord ........................................................................................................................................ 3

Indholdsfortegnelse..................................................................................................................... 5

Figurfortegnelse .......................................................................................................................... 6

Tabelfortegnelse .......................................................................................................................... 6

Bilagsoversigt ............................................................................................................................. 6

Resumé ...................................................................................................................................... 7

Metode .................................................................................................................................... 7

Resultater ............................................................................................................................... 7

Udvikling af undervisningsmaterialer ....................................................................................... 7

Afprøvning af kompetenceløftet ................................................................................................ 8

Kapitel 1 - Introduktion ............................................................................................................ 11

Formål og delmål ...................................................................................................................... 12

Kapitel 2 - Metode..................................................................................................................... 13

Design ................................................................................................................................... 13

Enheder ................................................................................................................................ 13

Interventionen ....................................................................................................................... 13

Dataindsamling og evaluering ................................................................................................... 15

Kapitel 3 - Resultater ................................................................................................................ 17

Udvikling af undervisningsmaterialer ..................................................................................... 17

Afprøvning af kompetenceløftet .............................................................................................. 19

Kapitel 4 - Diskussion .............................................................................................................. 33

Kapitel 5 - Konklusion .............................................................................................................. 35

Referenceliste ........................................................................................................................... 37


Figurfortegnelse

Figur 1 Illustration af udviklingen og afprøvningen af kompetenceløftet ................................ 14

Figur 2 Apotekets forberedelsestid i minutter uafhængig af undervisningsmodul ................... 22

Figur 3 Deltagernes selvevaluerede udbytte af emnerne i de 5 undervisningssessioner

Praktisk brug af medicin, Epilepsi, Psykiske lidelser, Smerter, Forstoppelse og Infektioner ............................................................................................................... 27

Tabelfortegnelse

Tabel 1 Oversigt over dataindsamlingen ............................................................................... 16

Tabel 2 Indhold og læringsmål i undervisningsmodulerne opstillet efter den Danske

Kvalifikationsramme for Livslang Læring .................................................................. 18

Tabel 3 Deltagende apoteker og botilbud .............................................................................. 19

Tabel 4 Deltagernes seneste uddannelse............................................................................... 20

Tabel 5 Medarbejderes oplevede udfordringer om medicin afdækket i undervisningen ........... 21

Tabel 6 Apoteksfarmaceuternes forberedelsestid i minutter fordelt på undervisningsmoduler 23

Tabel 7 Pointer fra apoteksfarmaceuternes statusrapporter over kompetenceforløbet for

botilbudsmedarbejdere ............................................................................................ 25

Tabel 8 Deltagernes vurdering af underviserens formidlingsevne ........................................... 26

Tabel 9 Deltagernes selvvurderede udbytte af modulet Praktisk brug af medicin .................... 28

Tabel 10 Deltagernes selvvurderede udbytte af modulet behandling af epilepsi ........................ 28

Tabel 11 Deltagernes selvvurderede udbytte af modulet behandling af psykofarmaka .............. 29

Tabel 12 Deltagernes selvevaluerede udbytte af undervisningen om smertebehandling ............ 30

Tabel 13 Deltagernes selvevaluerede udbytte af undervisningen om behandling af forstoppelse

og infektioner .......................................................................................................... 30

Tabel 14 Apoteksfarmaceuternes og botilbuddenes oplevelse af ændringer i viden og

handlekompetence om medicin som følge af kompetenceløftet ................................... 31

Bilagsoversigt

Bilag 1 Hovedpointer fra apoteksfarmaceuternes statusrapporter over kompetenceløft på

botilbud


Resumé

Introduktion

Der er i de senere år dokumenteret betydelige problemer med kvaliteten af lægemiddel-

anvendelsen på botilbud, både generelt og for særlige grupper af beboere. Botilbud har ofte ikke

nogen fast tilknyttet sundhedsfagligt medarbejder, og medicineringen af beboerne varetages derfor

af medarbejdere med forskellige forudsætninger og kompetencer under såkaldt ”delegeret ansvar”

fra ordinerende læge. På botilbud er oplevelsen, at der sjældent udbydes kurser i kommunalt regi

i medicinhåndtering med et indhold, der modsvarer de problemstillinger, de oplever i hverdagen.

Formålet med dette projekt var at udvikle og afprøve et kompetenceløft for medarbejdere på

botilbud om medicin og medicinhåndtering, som kunne afholdes lokalt af apoteksfarmaceuter, og

som kunne bidrage til øgede kompetencer på medicinområdet blandt ikke-sundhedsfagligt

uddannede medarbejdere på botilbud.

Metode

Projektet var designet som en udviklingsorienteret evaluering over et halvt år. Målet var at kunne

vise og løbende optimere implementerbarheden af ydelsen. Kompetenceløftet blev afprøvet af 5

apoteker på 5 botilbud for enten beboere med psykisk sygdom eller fysisk/psykisk funktions-

nedsættelse.

Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læringa blev anvendt som struktur for udvikling af

kompetenceløftet. På baggrund af en række møder med forskellige typer af botilbud blev det

afdækket, hvilke elementer der med fordel kunne indgå i undervisningsforløbet, og der blev opsat

læringsmål og designet undervisningsforløb. Følgende emner indgik i en case-baseret og

deltageraktiverende undervisningsform: Grundlæggende viden om udvalgte lægemidler og

sygdomme, lægemiddeladministration, potentielle lægemiddelrelaterede problemer og fejltyper,

samt kommunikation med beboere, kolleger, læger og apoteker.

For at sikre, at de deltagende apoteksfarmaceuter havde de nødvendige forudsætninger for at

afholde en faciliterende, fleksibel og målgruppetilpasset undervisning med brug af en bred

pædagogisk værktøjskasse, blev der afholdt et pædagogisk seminar og planlagt et studiebesøg på

botilbud for de deltagende farmaceuter. Desuden fik hver apoteksfarmaceut individuel supervision

af undervisningen via Pharmakon, som også afholdt løbende videomøder, hvor farmaceuterne

havde mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden og en konsulent fra Pharmakon.

Følgende evalueringsparametre blev evalueret: undervisningsforløbenes sammensætning,

tidsforbrug hos apoteker og botilbud, deltagernes vurdering af underviserens formidlingsevne,

undervisningsmaterialerne, udbytte af de enkelte emner i undervisningen samt deres niveau og

relevans. Disse parametre blev opgjort kvantitativt. Desuden blev apotekernes og botilbuddenes

tilfredshed og vurderede effekt af undervisningen på deltagernes viden og handlekompetence

evalueret kvalitativt. Dette skete via statusrapporter udfyldt af apotekerne og interview med

botilbuddenes ledere og medarbejdere.

Resultater

Udvikling af undervisningsmaterialer

På baggrund af afdækninger af udfordringer på medicinområdet og læringsbehov blev der

udarbejdet læringsmål og undervisningsmaterialer til 6 undervisningssessioner på hver 1½ times

a http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse-og-undervisning-for-

voksne/2010/Kvalifikationsramme/Nyt-overblik-over-danske-uddannelser 08072015

http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse-og-undervisning-for-voksne/2010/Kvalifikationsramme/Nyt-overblik-over-danske-uddannelser

http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse-og-undervisning-for-voksne/2010/Kvalifikationsramme/Nyt-overblik-over-danske-uddannelser


varighed omhandlende afdækning af problemer ved medicin og målsætning for kompetenceløft,

praktisk brug af medicin, psykofarmaka, antiepileptika, analgetika, laksantia og antibiotika. Idet

botilbud er meget forskellige, hvad angår beboersammensætning og dermed medicinbrug, blev der

lagt vægt på, at hvert enkelt botilbud modtog et kompetenceløft målrettet til dem specifikt. Et mål

var også at bevidstgøre medarbejdere om deres opgaver og udfordringer om medicin og motivere

dem for at lære. Undervisningen blev tilrettelagt, så den var praksisnær, case-baseret, deltager-

aktiverende og med redskaber, der kunne implementeres i praksis.

Afprøvning af kompetenceløftet

Antallet af deltagere i kompetenceløftet varierede fra 4 til 20; dog var det ikke altid de samme

personer, som deltog i hele undervisningsforløbet. Undervisningen blev fordelt på henholdsvis 2, 3

og 6 undervisningssessioner. Undervisningen forløb over en periode fra 1 til 7½ uge i april til juni

2013.

I gennemsnit havde deltagerne 7,7 års erfaring med at arbejde på botilbud. Pædagogisk

uddannede medarbejdere var den største faggruppe (58,5 %), som deltog i undervisningen.

Hovedparten af de resterende havde en form for sundhedsfaglig uddannelse.

I gennemsnit forberedte apoteksfarmaceuterne sig 134 ± 81 minutter til hver undervisningsgang

eller 89 minutter pr. times undervisning. Deltagerne brugte i gennemsnit 24,4 ± 38,4 minutter på

at forberede sig til undervisningen.

Supervision af undervisning og videomøder med apoteksfarmaceuterne

Som en del af støtten til apoteksfarmaceuterne i deres underviserrolle blev de tilbudt supervision

af deres undervisning. I supervisionen fremgik det, at underviserne var velforberedte og

engagerede og formåede at fastholde fokus og standard for undervisningen. Deres formidling var

levende, deres kommunikation imødekommende, anerkendende og tillidsskabende.

Kompetenceforløbet fordrede brug af flere forskellige undervisningsmetoder for at sikre afveksling

og dermed facilitere øget læring for målgruppen. Den mere deltageraktiverende undervisningsform

stiller nye krav til apoteksfarmaceuterne, der skal arbejde mere med denne del af underviser-

rollen.

I supervisionen fik underviserne derfor feedback på, at de skulle have øget fokus på inddragelse af

cooperative learning, læringsstile, refleksion, og hvordan man faciliterer læringsprocesser. Fokus

blev ofte på de daglige udfordringer og i mindre grad på at tænke løsningsorienteret og fremad-

rettet.

På et botilbud savnede underviseren ledelsens opbakning i forhold til at skabe aktiv deltagelse og

engagement for undervisningen blandt medarbejderne.

En anden udfordring var at undervise en deltagergruppe med meget forskellig uddannelsesmæssig

baggrund og forudsætninger som fx en ufaglært medarbejder og en sygeplejerske.

Undervisningsforløbet var som udgangspunkt målrettet pædagogiske medarbejdere.

Afdækning af udfordringer og læringsmål om medicin

Botilbuddene identificerede udfordringer om medicin, som omhandlede ansvar og roller, medicin-

ordination, medicinophældning/dosisdispensering, medicingivning og observation af medicinens

virkning. Udfordringer i forbindelse med medicingivning fyldte mest for botilbuddene.


Botilbuddene satte mål omhandlende ansvar og roller, viden hos medarbejdere og beboere,

arbejdsgange om medicin, sikker brug af medicin og samarbejde med andre faggrupper.

Deltagernes evaluering af undervisningsforløbet Undervisernes formidlingsevne blev vurderet som ”meget god” eller ”god” på alle fem botilbud.

Undervisningsmaterialerne blev vurderet som ”meget gode” af 62 % af deltagerne, ”gode” af 30 %

af deltagerne og ”middel” af 1,3 % af deltagerne (6,3 % af deltagerne besvarede ikke spørgsmålet).

Deltagerne kommenterede, at de mødte fagligt dygtige og velforberedte undervisere, der formidlede

letforståeligt og spændende stof med tid til spørgsmål og gode dialoger om daglig praksis.

De oplevede, at forløbet visse steder var tidspresset, men at undervisningsmaterialerne var gode

og overskuelige og gav dem gode værktøjer, de kunne implementere i deres hverdag.

Deltagerne vurderede deres udbytte af undervisningen som ”meget godt” eller ”godt” i 89 % - 97 %

af tilfældene; lavest for modulet psykofarmaka og højest for modulet behandling af forstoppelse og

infektioner. Ingen deltagere vurderede deres udbytte af et emne som ”utilfredsstillende”.

Vurderede ændringer i viden og handlekompetence om medicin Apoteksfarmaceuterne, de deltagende medarbejdere og ledelse fra botilbuddene oplevede alle, at

kompetenceløftet øgede deltagernes viden og handlekompetence i forhold til medicin. De oplevede,

at medarbejdere blev opmærksomme på vigtigheden af at observere og dokumentere virkninger af

medicin. Medarbejderne fik større fokus på medicin og fik et ”skub” i retning af korrekt brug af

medicin og sikre arbejdsgange. Medarbejderne blev bedre til at indgå i en dialog med og søge

rådgivning om medicin hos sundhedsprofessionelle. Medarbejderne blev opmærksomme på

vigtigheden af at have tilstrækkelige kompetencer ift. medicin. Medarbejderne blev opmærksomme

på, at ændringer hos en beboer kan være medicinrelaterede, og at mange bivirkninger kan

afhjælpes. Ikke mindst oplevede medarbejderne, at de blev mere sikre på deres medicin-

håndtering.

Konklusion

Både apoteksfarmaceuter og ledere og medarbejdere på botilbud oplevede, at medarbejderne på

botilbud har behov for et kompetenceløft om medicin og medicinhåndtering.

Det viste sig muligt at udvikle et lokalt tilpasset kompetenceløft for botilbudsmedarbejderne,

som kunne leveres af apoteksfarmaceuter.

Der er væsentligt for kompetenceforløbets succes, at der er forventningsafstemt med målgruppe

og ledelse vedrørende deltagernes kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund.

Det er væsentligt, at underviserne i denne form for kompetenceforløb har stor målgruppe-

forståelse og forstår at facilitere varieret undervisning for at sikre kompetenceudvikling i en

pædagogisk uddannet målgruppe.

Lederne og medarbejderne på botilbuddene og apoteksfarmaceuterne oplevede, at kompetence-

løftet kunne øge medarbejdernes viden og handlekompetence om medicin.

Det var vigtigt for botilbuddene, at kompetenceløftet fokuserede på det enkelte botilbuds

oplevede udfordringer, dilemmaer og arbejdsgange og støttede medarbejdernes i at

implementere den erhvervede viden i deres hverdag.

Der var stor tilfredshed med kompetenceløftets indhold og afvikling.

Kompetenceløftet kan med fordel udvides med flere lægemiddelspecifikke moduler, en styrket

praksis- og brugerorienteret tilgang og træning i implementering af erhvervet viden og

værktøjer.



Kapitel 1 - Introduktion

Der er i de senere år dokumenteret betydelige problemer med kvaliteten af lægemiddel-

anvendelsen på botilbud, både generelt og for særlige grupper af beboere.

Ikke-optimal medicinsk behandling kan have mange konsekvenser for den psykisk syge eller

handicappede, fx nedsat livskvalitet, sygdomsforværring, nedsat funktionsevne og risiko for tidlig

død. Sådanne følgevirkninger vil have konsekvenser for samfundet, idet beboerne bliver mindre

selvhjulpne og bliver mere behandlingskrævende.

I projektet ”Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap”1 deltog 4

botilbud og deres lokale apoteker. Der gennemførtes kvalitetssikring af medicinhåndteringen på

botilbuddene og medicingennemgange for beboerne. Projektet var et samarbejde mellem Danske

Handicaporganisationer, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danmarks Apotekerforening,

Pharmakon, Københavns Kommune, Helsingør Kommune og lokale apoteker. Medarbejdere på de

deltagende botilbud udtrykte et stort ønske om et kompetenceløft på medicineringsområdet.

Medarbejdere på botilbuddene havde ofte en ikke-sundhedsfaglig baggrund og havde for en stor

dels vedkommende ikke uddannelsesmæssige kompetencer vedrørende medicin. Medarbejdere i

projektet oplevede, at de ofte ikke besad den viden om medicin og sikker medicinhåndtering, de

havde behov for. Til trods for dette blev de nøglepersoner, der i det daglige havde kontakt med de

praktiserende læger, speciallæger, sygehusmedarbejdere og apoteksmedarbejdere foruden beboere

og pårørende om opfølgning på beboernes medicin.

Behov for kompetenceløft på medicinområdet hos medarbejder på botilbud

Botilbud har ofte ikke fast tilknyttet sundhedsfaglige medarbejdere, og medicinering af beboerne

varetages derfor af medarbejdere med forskellige forudsætninger og kompetencer under såkaldt

”delegeret ansvar” fra ordinerende læge. Ledelsen har ansvar for, at medicinansvarlige

medarbejdere har modtaget den fornødne undervisning. På botilbud er oplevelsen, at der sjældent

udbydes kurser i medicinhåndtering med et indhold, der modsvarer de problemstillinger, de

oplever i hverdagen2;3.

Medicineringen på botilbud varetages derfor, som beskrevet i et andet studie, ”ikke kun i et møde

mellem forskellige faggrupper, men også mellem to sektorer. Behandlings- og socialpsykiatrien har

forskellige kerneopgaver, kompetencer og faggruppesammensætning, og derfor er udgangspunkt og

perspektiv på indsatsen for sindslidende også forskellige”4. En forudsætning for et godt

samarbejde om den medicinske behandling faggrupper og beboere imellem er, at samarbejdet

funderes på brugerinddragelse og concordance2.

Botilbuddene har stort behov for et godt samarbejde mellem botilbuddets medarbejdere og

ordinerende læge om medicin og medicinpædagogik; men der er eksempler på, at dette

samarbejde ikke altid fungerer optimalt. Korrekt medicinhåndtering har stort fokus hos

Sundhedsstyrelsen og dermed i embedslægetilsyn; men undersøgelser har vist, at der kan være

behov for større fokus herpå på botilbuddene. Botilbuddene oplever til gengæld ofte frustrationer,

de ikke ved, hvordan de bedst håndterer, når medicinadministration og medicinpædagogik

kommer i konflikt5.

Der har været meget lidt fokus på behovstilpasset kompetenceudvikling på medicinområdet for

medarbejdere på botilbud. Lignende projekter på plejehjemsområdet har vist, at en forbedring af

medarbejdernes kompetencer vedrørende medicin gør medarbejderne i stand til at tænke

2 Concordance betegner en proces baseret på et partnerskab mellem behandler og patient.


struktureret om medicin, styrker deres ansvarsfølelse og tryghed om medicinbrug og giver en

mere faglig tilgang til medicinadministration og medicinhåndtering6;7.

Et pilotprojekt på botilbud viste, at medarbejderne på de deltagende botilbud så et udtalt behov

for kompetenceløft for medarbejdergruppen med hensyn til medicinering, og de så en ressource i

apotekspersonalet i forhold til medicin1. Det var derfor en oplagt mulighed at udvikle og afprøve et

kompetenceløft for medarbejder på botilbud om medicin og medicinhåndtering, som kunne

afholdes lokalt af en apoteksfarmaceuter. Dette blev gjort i dette projekt i tæt dialog med

botilbuddenes ledelse og medarbejdere.

Formål og delmål Projektets overordnede formål var at opnå øget kompetence på medicinområdet blandt ikke-

sundhedsfagligt uddannede medarbejdere på botilbud; dette søgtes opnået gennem følgende

delmål:

1. at udvikle undervisningsmateriale til apoteker, så de kunne levere et individuelt behovs-

tilpasset kompetenceløft om medicinsikkerhed til medarbejdere på botilbud

2. at styrke/støtte lokalt apoteksmedarbejderne til at afholde et undervisningsforløb, og at

gennemføre dette på i alt 5 botilbud

3. at gennemføre en evaluering, som belyste undervisningsforløbets evne til at øge

medarbejdernes kompetencer på medicinområdet.

Forskningsspørgsmål

Projektets evaluering skulle svare på følgende forskningsspørgsmål:

1. I hvilket omfang kan kompetenceløft og samarbejde mellem botilbud og apotek gennemføres i

praksis, med hvilken grad af deltagertilfredshed, og med hvilket ressourceforbrug?

2. Kan kompetenceløft og samarbejde mellem botilbud og apotek påvirke medarbejdernes viden og

kompetencer på medicinområdet?


Kapitel 2 - Metode

Design

Projektet var designet som en udviklingsorienteret evaluering (se Figur 1). Målet var at kunne vise

og løbende optimere implementerbarheden af ydelsen.

Enheder

Målet var at inkludere 5 botilbud med beboere, der havde psykisk sygdom eller funktions-

nedsættelse. Der skulle gennemføres et kompetenceløft, der var tilpasset det enkelte botilbud. Til

hvert botilbud knyttedes en apoteksfarmaceut fra et nærliggende deltagende apotek.

Interventionen

Undervisningens indhold skulle udvikles sammen med ledelsen på de 5 botilbud. Den Danske

Kvalifikationsramme for Livslang Læring blev anvendt som struktur for udvikling af kompetence-

løftet8. Kvalifikationsrammen indeholder en beskrivelse af deltagernes udbytte på 3 niveauer

omhandlende viden, færdigheder og kompetencer. Viden angiver viden om et emne samt

forståelsen deraf, dvs. evnen til at kunne sætte sin viden i en sammenhæng. Færdigheder angiver,

hvad en person kan gøre eller udføre. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og

angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation8.

Pharmakon afholdt en række møder med botilbud for at afdække, hvilke elementer der med fordel

kunne indgå i undervisningsforløbet. Ud fra denne bruttoliste af emner blev der udarbejdet en

række læringsmål beskrevet på viden-, færdigheds- og kompetenceniveau. Efterfølgende blev

relevante undervisningsmaterialer designet. Beskrivelserne af læringsmålene kunne ideelt set

bruges som grundlag for en eksamen/evaluering, men var her mere tænkt som en støtte til

underviseren til at fokusere undervisningen.

Apotekernes efterfølgende afdækning af udfordringer og opgaver på medicinområdet og

medarbejdernes læringsbehov på det enkelte botilbud skulle resultere i, at de tilpassede de

udviklede undervisningsmaterialer til det enkelte botilbud.

Som udgangspunkt indgik følgende emner i en casebaseret og deltageraktiverende undervisnings-

form:

grundlæggende viden om de udvalgte lægemidler og sygdomme

lægemiddeladministration

potentielle lægemiddelrelaterede problemer og fejltyper

kommunikation med beboere, kolleger, læger og apoteker.

Kompetenceløft for de deltagende apoteksfarmaceuter

Apoteksfarmaceuter har mange relevante forudsætninger for at undervise i medfør af deres faglige

baggrund, og de fleste vil også have undervisningserfaring med foredragsbaseret undervisning.

For at sikre, at de deltagende apoteksfarmaceuter havde de nødvendige forudsætninger for at

afholde en faciliterende, fleksibel og målgruppetilpasset undervisning med brug af en bred

pædagogisk værktøjskasse, blev der afholdt et seminar og planlagt et studiebesøg på botilbud for

de deltagende farmaceuter.

Seminaret omhandlede følgende:

Forståelse for målgruppen med udgangspunkt i en skriftlig vejledning om undervisning på

botilbud målrettet dette projekt. Vejledningen indeholdt beskrivelse af botilbud og deres


medarbejdergrupper, forberedelse til besøg på botilbud, kommunikation med medarbejderne

samt pointer til forberedelse, afholdelse og evaluering af undervisningen.

Medicinhåndtering i praksis på botilbud.

Forståelse for de opsatte læringsmål for kompetenceløftet.

Anvendelse af værktøjer til at facilitere en afdækning af læringsbehov på botilbud.

Anvendelse af cooperative learning og andre opgaver i undervisningen.

Gennemgang af de udviklede PowerPoint-serier med udbyggede noter med vigtige faglige

pointer og muligheder for deltagerinddragelse.

Evaluering af undervisningsforløbet.

Desuden fik hver apoteksfarmaceut individuel supervision af undervisningen via Pharmakon med

henblik på løbende optimering af undervisningen. Der blev anvendt en supervisionsmodel

udarbejdet af Pharmakon. Modellen indeholder tre trin: underviseren udarbejder en beskrivelse af

sin forberedelse til undervisningen til supervisor ud fra den didaktiske sekskant (baseret på bogen

”Læring gennem oplevelse forståelse og handling” af Hiim og Hippe[9]). Supervisoren observerer en

undervisningssession og udfylder et supervisionsskema. Underviseren får struktureret skriftlig og

mundtlig feedback på undervisningen. På grund af den fysiske afstand foregik supervisionen på

baggrund af en videooptagelse af undervisningen.

Endvidere afholdtes løbende videomøder ved hjælp af programmet TeamViewer, hvor apoteks-

farmaceuterne havde mulighed for at diskutere undervisningserfaringer med hinanden og en

konsulent fra Pharmakon.

Figur 1 Illustration af udviklingen og afprøvningen af kompetenceløftet

• Behovsafdækning med ledelsen fra forskellige botilbud

• Udarbejdelse af undervisningsmateriale til de 5 deltagende apoteker

• Apoteket foretog behovsafdækning i forhold til planlægning afkompetenceløftet for det tilknyttede botilbud

• Apoteket gennemførte kompetenceløftet for botilbuddet (5undervisningsgange a 1½-2 timer)


Dataindsamling og evaluering

Den samlede afprøvning i praksis på botilbuddene var ½ år. Evalueringen skulle belyse ydelsens

implementerbarhed, samt den vurderede effekt af undervisningen.

En detaljeret oversigt over dataindsamlingen findes i Tabel 1.

Gennemførelse af undervisning

Undervisningsforløbenes sammensætning mht. emner og rækkefølgen af disse blev dokumenteret

af apoteksfarmaceuterne. Efter hver undervisningsgang udfyldte medarbejderne et evaluerings-

skema, hvorfra der kunne hentes data om uddannelse, erfaring med arbejde på botilbud og

deltagelse i de øvrige undervisningssessioner.

Vurdering af undervisningen

Evalueringsskemaerne indeholdt en vurdering af undervisningsmaterialerne, underviserens

formidlingsevne og udbytte af de enkelte emner i undervisningen med kategorierne ”meget godt”,

”godt”, ”middel”, ”under middel” og ”utilfredsstillende”. Undervisningens niveau og relevans blev

vurderet med kategorierne ”for lavt”, ”passende” og ”for højt”. Erfaring med emnet blev vurderet

med kategorierne ”ingen erfaring”, ”nogen erfaring” og ”meget erfaring”. Data fra evaluerings-

skemaerne blev indtastet og analyseret i SPSS version 21.0. Evalueringsparametrene blev opgjort

kvantitativt med gennemsnit, spredning, minimum og maksimum.

Tidsforbrug

Apoteksfarmaceuterne registrerede deres tidsforbrug brugt på forberedelse af hver undervisnings-

session. Den gennemsnitlige, maksimale og minimale forberedelsestid brugt på undervisningen

samlet samt på de enkelte sessioner blev beregnet. Desuden registrerede farmaceuterne antal

minutter brugt på de enkelte undervisningssessioner. Det gennemsnitlige, minimale og maksimale

antal minutter pr. session blev beregnet. Medarbejdere registrerede forberedelsestid til de enkelte

undervisningssessioner på evalueringsskemaet. Den gennemsnitlige, maksimale og minimale

forberedelsestid blev beregnet samlet og pr. undervisningssession. Desuden blev det opgjort, hvor

stor en andel af deltagerne havde udarbejdet hjemmeopgaven før hver session.

Tilfredshed med og vurderet effekt af undervisningen

Apoteksfarmaceuterne udfyldte en statusrapport efter afslutning af undervisningsforløbet med

følgende emner: apotekets og farmaceutens udbytte af at undervise på botilbud, farmaceutens

kompetencer til at undervise på botilbud, farmaceutens oplevelse af undervisningen og

materialerne, farmaceutens oplevelse af ændret viden og handlekompetence hos deltagerne,

farmaceutens oplevelse af ledelsens opbakning til undervisningsforløbet (både på botilbuddet og

på apoteket).

Desuden blev afholdt fokusgrupper med deltagere i undervisningsforløbet på 4 af de 5 botilbud i

region Nordjylland (Feddet, Syrenbakken, Gl. Skagensvej og Mariested). En semi-kvantitativ

interviewguide med følgende temaer blev anvendt: undervisningens bidrag til kvalitet og sikkerhed

i medicineringen, undervisningens indhold og kvalitet, oplevede ændringer i viden og

handlekompetence, deltagernes ønsker til et fremtidigt undervisningsprogram, oplevelse af

ledelsens opbakning til undervisningsforløbet.

Der blev afholdt et telefoninterview med lederen af botilbuddet Mariested med følgende semi-

kvantitative interviewguide: årsager til deltagelse i afprøvningen, forventede og oplevede ændringer

i viden og handlekompetence hos medarbejdere, lederens opbakning til kompetenceløftet,

ændringer i arbejdsgange på baggrund af kompetenceløftet og ønsker til et fremtidigt

kompetenceløft.


Alle telefon- og fokusgruppeinterview blev lydoptaget, og der blev taget uddybende noter

undervejs. Noterne blev efterfølgende verificeret ved hjælp af lydoptagelsen og dannede grundlag

for kondensering, og tematisering af interviewene. Statusrapporterne blev ligeledes kondenseret og

tematiseret.

Tabel 1 Oversigt over dataindsamlingen

Evalueringsparameter

Datakilde Indsamlingstidspunkt

Gennemførelse af undervisning

Dokumentation af undervis-ningens sammensætning, forløb

og deltagelse

Supervision af underviserne

Videomøder med underviserne

Apotekets dokumentation

Evalueringsskemaer

Supervisionsrapport og videooptagelse

Videooptagelse

Løbende

Vurdering af undervisning

Deltagende medarbejderes vurdering af undervisningens

niveau

relevans

formidling

udbytte

Evalueringsskemaer Løbende

Tidsforbrug

Botilbud og apotek

Apotekets dokumentation

Evalueringsskemaer

Løbende

Tilfredshed med og vurderet effekt af undervisning

Botilbud og apotek

Selvoplevet handlekompetence hos botilbud

Fokusgrupper med deltagere i undervis-ningen

Telefoninterview med ledere fra botilbud

Statusrapport fra apotek

Slut


Kapitel 3 - Resultater

Udvikling af undervisningsmaterialer

Pharmakon har tidligere arbejdet på botilbud, som har udtrykt ønske om øgede kompetencer hos

medarbejderne angående sikkerhed og kvalitet i medicineringen.

Forskere fra Pharmakon interviewede medarbejdere og ledere fra disse tidligere samarbejds-

partner på botilbud i Helsingør og København om deres udfordringer og læringsbehov på medicin-

området for at kunne inddrage deres erfaringer i udviklingen af nærværende kompetenceforløb.

Følgende oplevede udfordringer fremkom fra dialogerne:

Udfordringer ved mødet mellem pædagogisk og sundhedsfagligt personale, idet pædagogisk

personale ikke altid forstår, at det kan være nødvendigt at bruge tid på kvalitetsarbejde og

dokumentation.

Manglende forståelse for, at ændringer i adfærd hos en beboer kan være relateret til læge-

middelanvendelse. Fx voldsom adfærd hos en beboer, når der er væske i nærheden, og

beboeren tager medicin, der giver mundtørhed.

Der ses uhensigtsmæssig uddeling af medicin, hvor flere beboeres medicin stables og deles ud

på én gang i stedet for, at man tager én beboers medicin ad gangen.

Manglende forståelse for, at korterevarende medicinbrug (fx en antibiotikakur) skal

dokumenteres på medicinlisten.

De udbudte medicinkurser opleves at være for generelle af det pædagogiske personale.

Sundhedsvæsenet har svært ved at rumme denne type borgere.

Medarbejdere mangler ofte handlekompetence ift. medicin.

Samarbejdet med lægerne er nogle gange problematisk; fx har de praktiserende læger ofte

meget lille viden om denne type beboere.

Dosisdispensering er ikke altid en økonomisk mulighed.

Medarbejdere kan være imod/for forsigtige med at give medicin, selv om der kan være god

grund til at give fx smertestillende eller beroligende medicin.

Ønsker til et kompetenceløft om medicin:

Mindre, interne medicinkurser.

Fokus på praktisk brug af medicin, herunder også klysma og astmaspray.

Hvordan man bedst muligt/mest sikkert opdoserer medicin.

Hvad gør man, når borgeren ikke vil tage sin medicin, fx hvis medicinen skifter farve.

Dokumentation: Hvor skal man skrive hvad ned og hvordan. Det skal kunne bruges af andre.

Undervisning i sygdomsspecifikke/lægemiddelspecifikke emner som smerter, epilepsi, psykiske

lidelser, forstoppelse, infektioner og håndkøbsmedicin/naturlægemidler.

Hvordan man kommunikerer om medicin med sundhedsprofessionelle samarbejdspartnere.

Kvalitetssikring af medicinhåndtering og patientsikkerhed.

Optrapning, nedtrapning, bivirkninger, vigtige observationer af effekt.

For lidt eller for meget medicin – hvad betyder det for borgeren?

Overblik over en borgers medicin.

På baggrund af afdækninger af udfordringer på medicinområdet og læringsbehov blev der

udarbejdet læringsmål og undervisningsmaterialer til 6 undervisningssessioner på hver 1½ times

varighed. Sessionerne indeholdt modulerne beskrevet i Tabel 2. Tabel 2 indeholder endvidere

læringsmålene opstillet efter den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring8.

Patientsikkerhed og kvalitetssikring blev indbygget i alle sessioner i stedet for at have et

selvstændigt modul. Det blev vurderet at være mere praksisnært for deltagerne.


Viden Færdigheder Kompetencer

Afdækning af problemer ved medicin og målsætning for kompetenceløft

Har forståelse for

problemer ved

medicinhåndtering.

Har forståelse for

problemer ved

medicinbrug.

Kan anvende afdækkede

problemer til at pege på

forbedringsområder og

læringsbehov.

Kan tage ansvar for at

formulere egne behov for

kompetencer.

Har lyst til at lære og tage

ansvar for egen læring.

Kan indgå i en læringssituation og søge

vejledning og supervision.

Praktisk brug af medicin

Har viden om forskellige

lægemiddelformer.

Har forståelse for valg af

hensigtsmæssig læge-

middelform.

Har forståelse for rigtig

brug af lægemiddelformer.

Har viden om rigtig

opbevaring af medicin.

Har viden om

substitution.

Kan vurdere, om en borger

har problemer med

lægemidlets formulering.

Kan anvende forskellige læge-

middelformer korrekt.

Kan vurdere, hvordan et

lægemiddel opbevares

hensigtsmæssigt.

Kan tage aktion på

uhensigtsmæssig brug af

lægemiddelformer.

Kan skaffe sig viden om

korrekt anvendelse og

opbevaring af lægemiddel-

former.

Psykofarmaka, antiepileptika, analgetika, laksantia og antibiotika

Har viden om specifikke

grupper af de forskellige typer medicin.

Har viden om virkning og

bivirkninger af de udvalgte

lægemidler.

Har forståelse for praktisk

brug af lægemidlerne.

Kan vurdere, hvilke grupper

af lægemidler borgerne bruger.

Kan observere, om borgeren

kan have bivirkninger af sin

medicin.

Kan observere, om læge-

midlerne virker efter

hensigten.

Kan anvende lægemidlerne

hensigtsmæssigt.

Kan tage aktion på

observationer af mulige bivirkninger, mangelfuld

effekt, uhensigtsmæssig

brug.

Kan skaffe sig nødvendig

viden om lægemidlerne.

Kan bidrage til

hensigtsmæssig anvendelse

af lægemidlerne.

Kan bidrage til løbende

monitorering af

lægemidlernes effekt hos borgerne.

Opgaven ”Tjek på beboerens medicin”

Har forståelse for patient-sikkerhed og utilsigtede

hændelser.

Har kendskab til vigtige

typer af utilsigtede

hændelser for de mest

brugte

lægemiddelgrupper.

Har forståelse for en

lærende sikkerheds-kultur

i forhold til utilsigtede

hændelser.

Kan vurdere, hvilke grupper af lægemidler en borger

bruger.

Kan observere, om borgeren

kan have bivirkninger.

Kan observere, om medicinen

virker efter hensigten.

Kan dokumentere mulige

bivirkninger, mangelfuld

effekt eller uhensigtsmæssig

brug.

Kan kommunikere med sundhedsprofessionelle om

borgerens medicinproblemer.

Kan selvstændigt indsamle tegn på mulige medicin-

problemer.

Kan selvstændigt vurdere

borgerens brug af og forhold

til vedkommendes medicin.

Kan bidrage til løbende

monitorering af

lægemidlernes effekt hos

borgerne.

Kan bidrage til læring af

utilsigtede hændelser.

Tabel 2 Indhold og læringsmål i undervisningsmodulerne opstillet efter den Danske Kvalifikationsramme for Livslang

Læring [8]


Formålet var at imødekomme botilbuddenes ønsker om et kompetenceløft, som var målrettet

deres udfordringer og behov for læring. Idet botilbud er meget forskellige, hvad angår beboer-

sammensætning og dermed medicinbrug, blev der lagt vægt på, at hvert enkelt botilbud modtog et

kompetenceløft målrettet specifikt til dette botilbud. Denne proces skulle samtidig bevidstgøre

medarbejderne om deres opgaver og udfordringer om medicin samt motivere dem for at lære.

Undervisningen blev tilrettelagt, så den var praksisnær, casebaseret, deltageraktiverende og med

redskaber, der kunne implementeres i praksis.

Følgende elementer blev udarbejdet for at opnå dette mål:

Teknik til afdækning af udfordringer og læringsbehov på medicinområdet.

Opgaven ”Tjek på beboerens medicin”. Formålet med opgaven var, at deltagerne mellem

undervisningssessionerne øvede sig i at få overblik over, hvad deres beboere bruger af medicin,

og fik indarbejdet systematik i deres overvejelser om beboernes medicin, som kunne støtte dem

i at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på mulige problemer opstået ved behandlingen.

Samtidig gav det underviserne mulighed for at inddrage de afdækkede cases i undervisningen.

PowerPoint-præsentationer med uddybende noter med vigtige faglige pointer, diskussionsoplæg

og refleksionsopgaver.

Cooperative learning-opgaver til fx afdækning af, hvilken lægemiddelgruppe et præparat

tilhører, anvendt medicin på botilbuddet og udfordringer ved den daglige medicinhåndtering.

Skemaer over fx hyppige bivirkninger ved bestemte lægemiddelgrupper eller gruppering af

lægemidler, som deltagerne kunne anvende i daglig praksis.

Afprøvning af kompetenceløftet

Fakta om uddannelsesforløbet

De deltagende apoteker og botilbud er beskrevet i Tabel 3.

Apotek Botilbud/kommune Type af botilbud

Frederikshavn Løve Apotek Mariested, Frederikshavn Kommune

Socialpsykiatri

Frederikshavn Svane Apotek Gl. Skagensvej,

Frederikshavn Kommune

Fysisk og psykisk

handicappede

Aabybro Apotek Feddet, Jammerbugt

Kommune

Socialpsykiatri

Nykøbing Mors Sct. Clemens

Apotek

Enggården og Lupinvej,

Morsø Kommune

Fysisk og psykisk

handicappede

Nørresundby Apotek Syrenbakken, Aalborg

Kommune

Fysisk og psykisk

handicappede Tabel 3 Deltagende apoteker og botilbud

De fem apoteker kontaktede et botilbud hvert og lavede en aftale om undervisning på botilbuddet.

Det var den samme farmaceut, som underviste hver gang på botilbuddet. Antallet af deltagere i

kompetenceløftet varierede fra 4 til 20. Af hensyn til arbejdsfordelingen på botilbuddene var det

ikke altid praktisk muligt at lade de samme personer deltage i alle undervisningssessioner.

Afholdelse af undervisningssessionerne blev aftalt mellem apoteket og botilbuddet. Resultatet

blev, at undervisningen blev fordelt på henholdsvis 2, 3 og 6 undervisningssessioner. Alle 5

botilbud skulle i udgangspunktet have alle undervisningssessioner. På det ene botilbud blev

emnet epilepsi dog skiftet ud med type 2-diabetes, da botilbuddet ikke havde beboere med


epilepsi, men til gengæld havde en del beboere med type 2-diabetes. Undervisningen forløb over

en periode fra 1 til 7½ uge i april til juni 2013.

Deltagerne havde meget blandet erfaring med at arbejde på botilbud. Der var en enkelt deltager,

som kun havde arbejdet på botilbud i få uger, og deltagere, som havde arbejdet på botilbud i 30

år. I gennemsnit havde deltagerne 7,7 års erfaring med at arbejde på botilbud.

Botilbuddene var blevet gjort opmærksomme på, at undervisningen var målrettet pædagogisk

uddannede medarbejdere, og det var også den største faggruppe, som deltog i undervisningen.

Botilbuddene valgte dog også at lade andre faggrupper på deltage i undervisningen (Tabel 4).

Antal %

Pædagogisk uddannelse 93 58,5

Social- og sundhedsassistent 16 10,1

Social- og sundhedshjælper 24 15,1

Sygeplejerske 5 3,1

Sygehjælper 4 2,5

Social- og sundhedsassistentelev 5 3,1

Sygeplejestuderende 2 1,3

Anden baggrund 10 6,3

Total 159 100,0 Tabel 4 Deltagernes seneste uddannelse

Afdækning af udfordringer og læringsmål om medicin

I den første session skulle apoteksfarmaceuterne facilitere en proces, hvor botilbuddene selv

identificerede de udfordringer om medicin, de oplevede i dagligdagen, og satte mål for deres

læringsbehov.

I Tabel 5 beskrives de udfordringer, som kom frem i undervisningen. Udfordringerne kunne

kategoriseres i temaerne ansvar og roller, medicinordination, medicinophældning/dosis-

dispensering, medicingivning og observation af medicinens virkning. Det var tydeligvis

udfordringer i forbindelse med medicingivning, som fyldte mest for botilbuddene.


Ansvar og roller: Usikkerhed om, hvor faggrænserne går: må man fx injicere medicin? Kan man sige nej til at gøre en dialysepatient klar?

Usikkerhed om, hvilke opgaver der ligger i den uddelegering, der er givet fra ordinerende læge.

Ansvarsforvirring ift. observation af medicinens virkning.

Mangler overblik over, hvem der har ansvar for medicin. Hvem må fx opstarte ny medicin?

Svært at vide, hvor meget ansvar beboeren magter ift., hvor meget

medarbejdere skal indover for at sikre, at medicinen tages.

Medicinordination: Behandlingen revideres for sjældent, fx Panodil uændret gennem

mange år.

Tidspunkter for medicingivning er ikke tilpasset beboerens sovetider.

Ordinationen tager ikke hensyn til compliance, fx 2,5 mg x 2 i stedet for 5 mg x 1.

Uoverensstemmelser mellem medicinlister.

Medicinophældning,

dosisdispensering: Der er fejl i medarbejders medicinophældning.

Der er fejl i dosisruller.

Ikke muligt at få dosispakket halve tabletter.

Dosisdispensering gør, at der ofte skal sidedoseres.

Medicingivning: Medarbejderne udleverer medicin, men overvåger ikke, at beboeren tager den (medmindre der er tale om behandlingsdom).

Medarbejderne mangler viden om korrekt brug af medicin, fx væskemængde, knusning/opløsning af tabletter, behov for p.n.-

medicin.

Fejl i medarbejdere medicingivning:

Beboeren får en anden beboers medicin.

Glemmer at give medicinen.

Giver medicinen til forkert tidspunkt.

Glemmer sidedoseret medicin.

Glemmer ekstra medicin.

Glemmer at aftale med kollega, hvem der giver medicin.

Beboeres holdninger til og brug af medicin:

Ønsker ikke at tage sin medicin.

Har ikke råd til sin medicin.

Angst eller skeptisk overfor sin medicin.

Anvender (bevidst/ubevidst) medicinen forkert.

Er ikke i huset og får derfor ikke sin medicin.

Misbrug/afhængighed af medicin.

Kombinerer medicin med afhængighedsskabende stoffer.

Pårørende ”blander sig” i beboernes medicinbrug.

Medarbejdere har for lidt fokus på kvalitet og sikkerhed i medicineringen (herunder utilsigtede hændelser).

Umoden sikkerhedskultur om medicin.

Observation af

medicinens

virkning:

Medarbejdere mangler viden om de mest anvendte lægemidler og

ved derfor ikke, hvad de skal observere.

Svært at skelne bivirkninger, når beboeren anvender flere lægemidler.

Svært at skelne bivirkninger fra sygdomssymptomer.

Svært at få tilbagemelding på medicins virkning fra beboerne.

Tabel 5 Medarbejderes oplevede udfordringer om medicin afdækket i undervisningen


Efter at medarbejdere havde afdækket deres oplevede udfordringer på medicinområdet, skulle de i

fællesskab opstille mål for botilbuddets arbejde med medicin og dermed for deres læringsbehov.

Disse mål skulle underviseren bruge til at tilpasse kompetenceløftet til botilbuddets behov for

læring.

Botilbuddene afdækkede langt fra mål for alle de udfordringer, de oplever, men følgende mål blev

opsat:

sikre ansvarsplacering for de daglige rutiner ved medicinhåndtering

generel viden om den mest anvendte medicin

sætte fokus på og prioritere medicinopgaverne

indføre dobbeltkontrol af medicin

tænke i mere overskuelige systemer

gode rutiner om medicingivning, fx at den samme person finder og giver medicin

se beboeren tage sin medicin

bruge hinandens erfaringer og viden

overblik over medicin, fx gul markering af fastordineret medicin og rød markering af p.n.-

medicin

arbejde for at få indført årligt tjek af beboerens medicin

foretage medicinafstemning med lægen ved medicinændringer

dosispakket medicin til beboere, der får ”fast” medicin

få andre faggrupper til at tage opgaver om medicin, fx hjemmesygepleje og hjemmepleje

velmedicinerede beboere – det mindsker behovet for misbrug

psykoedukation.

Farmaceuternes evaluering af uddannelsesforløbet

Der var stor forskel på, hvor meget forberedelsestid de enkelte undervisere oplevede, at de havde

behov for (Figur 2). Flere apoteksfarmaceuter gav udtryk for, at det var svært at gøre tidsforbruget

op, da der blev brugt tid på meget andet end forberedelse af selve undervisningen. Fx skulle der

printes uddelingskopier og evalueringsskemaer, samles vareprøver, pakkes IT-udstyr, opsættes

udstyr på undervisningsstedet og sættes tid af til transport. Det apotek, som brugte mest

forberedelsestid, havde valgt at opgøre alle beboeres medicinbrug.

Figur 2 Apotekets forberedelsestid i minutter uafhængig af undervisningsmodul

0

50

100

150

200

250

300

Apotek nr.1

Apotek nr.2

Apotek nr.3

Apotek nr.4

Apotek nr.5


I gennemsnit forberedte apoteksfarmaceuterne sig 134 ± 81 minutter til hver undervisnings-

session eller 89 minutter pr. times undervisning. Det samlede tidsforbrug pr. apotek til

forberedelse og afholdelse af undervisning er således 1.350 minutter, eller 22,5 timer, for alle 6

sessioner. Hvis der ses bort fra det ene apotek med særlig lang forberedelsestid, var den

gennemsnitlige forberedelsestid 45 minutter pr. times undervisning.

I starten af undervisningsforløbet og ved det største emne (psykofarmaka) brugte apoteks-

farmaceuterne mest forberedelsestid (Tabel 6).

Undervisningsmodul Minimum

(min.)

Maksimum

(min.)

Gennemsnit og

spredning (min.)

Afdækning af udfordringer og

læringsbehov om medicin 60 300 126 ± 100

Praktisk brug af medicin 30 240 135 ± 87

Psykofarmaka 120 300 174 ± 75

Forstoppelse og antibiotika 60 180 102 ± 50

Epilepsi 60 300 180 ± 110

Medicin mod smerter 60 240 108 ± 78

Type 2-diabetes 90 90 90 (1 session) Tabel 6 Apoteksfarmaceuternes forberedelsestid i minutter fordelt på undervisningsmoduler

Apoteksfarmaceuterne udarbejdede statusrapporter over undervisningens forløb efter projektets

afslutning. Tabel 7 viser en kort opsummering af hovedpointerne fra disse statusrapporter, mens

en mere uddybende beskrivelse af pointerne i statusrapporterne kan ses i Bilag 1.

Hovedpointerne omhandler farmaceuternes oplevelse af:

apotekets og eget udbytte af at undervise på botilbud

egne kompetencer til at undervise på botilbud

undervisningsmaterialerne og egen forberedelse

selve undervisningen

deltagernes udbytte

hvordan et fremtidigt uddannelsesforløb bør sammensættes

ledelsens opbakning til undervisningsforløbet på botilbuddet og på apoteket.


Apotekets og farmaceutens udbytte af at undervise på botilbud:

Spændende opgave for apoteket og farmaceuten.

Der er behov for ydelsen.

Faglig markedsføring af apoteket.

Styrket samarbejde mellem apotek og botilbud.

Farmaceutens kompetencer til at undervise på botilbud:

Godt med kompetenceløft, backup og supervision fra Pharmakon.

Vigtigt med pædagogiske kompetencer.

Viden om botilbuddenes rammer for medicinhåndtering virker irrelevant for nogen og som

nødvendig baggrundsviden for andre.

Farmaceutens oplevelse af undervisningsmaterialerne og egen forberedelse:

Gode undervisningsmaterialer, men en del gentagelser i PowerPoint-præsentationer.

Forberedelsen tog fortrinsvis udgangspunkt i PowerPoint-præsentationer.

Vigtigt, at materialet tilpasses det enkelte botilbud og den enkelte underviser.

Vigtigt at fokusere på cases fra medarbejderes dagligdag og tid til spørgsmål og dialog

Niveauet i materialerne er passende for pædagogiske medarbejdere.

Farmaceutens oplevelse af selve undervisningen:

Mange forskellige medarbejdergrupper deltog i undervisningen.

Deltagerne var generelt deltagende, aktive og glade for undervisningsforløbet.

Første undervisningsgang (opgaveanalyse og målsætning for undervisning) var svær flere

steder, men også udbytterig.

Sikkerhedskulturen var mindre udviklet på et af de fem botilbud.

Opgaven ”Tjek på beboerens medicin” blev brugt i varierende grad, men var et godt redskab

til refleksion, hvor den blev brugt systematisk.

Undervisningslængden opleves som passende, men også at give tidsspild for apoteket.

Farmaceuternes oplevelse af deltagernes udbytte:

Øget/opdateret viden.

Større bevidsthed om arbejdsgange om medicin.

Opmærksomhed på rigtig indtagelsestidspunkt og indtagelsesmåde.

Vigtighed af at observere og notere effekt af medicin i journal.

Medarbejderne er mere opmærksomme på, at deres observationer af symptomer kan skyldes

medicin.

Lettere for pædagogerne at spørge sosu’erne til råds om medicin.

Lettere for medarbejderne at afhjælpe bivirkninger.

Der er nedsat et udvalg, der skal se på bestemte arbejdsgange.

Deltagerne fik gode pointer med hjem til deres næste medarbejdermøde.

Deltagerne gjorde sig overvejelser om at se på visse arbejdsgange.

Diskussion af forskellig håndtering af opgaver og dilemmaer afdelinger imellem.


Farmaceuternes ændringsforslag til uddannelsesforløbet:

Nye faglige emner: mavelidelser, misbrug/selvbehandling, type 2-diabetes,

håndkøbsmedicin, vitaminer og mineraler og kost.

Øvrige ændringsforslag: Cases på behandling med antipsykotika; øget inddragelse af IRFs

anbefalinger og vejledninger; tydeliggøre, hvad det kræver at få udbytte af et

undervisningsforløb; integrere deltageraktivering i undervisningsforløbet.

Ledelsens opbakning til undervisningsforløbet (på botilbuddet og på apoteket):

Generelt stor opbakning til undervisningsforløbet fra apoteket og botilbuddet.

Ledelsen på botilbuddet skal sikre, at de rigtige deltager kender formålet med og prioriterer

undervisningen.

Det er ofte ikke det samme medarbejder, som deltager fra gang til gang.

Medarbejdere forbereder sig i mindre grad til undervisningen.

Farmaceuten forbereder sig ofte i fritiden.

Leder/medicinansvarlig deltog så vidt muligt i undervisningen flere steder.

Tabel 7 Pointer fra apoteksfarmaceuternes statusrapporter over kompetenceforløbet for botilbudsmedarbejdere

Supervision af undervisning og videomøder med apoteksfarmaceuterne

På grund af tekniske vanskeligheder med videooptagelserne var det kun tre af de fem farmaceuter,

som modtog supervision.

Det var tydeligt, at underviserne var meget velforberedte og engagerede i undervisningen. De

formåede at fastholde fokus og standard for undervisningen. Deres formidling var levende, deres

kommunikation imødekommende og anerkendende, og de formåede at opnå deltagernes tillid.

Farmaceuterne havde en stor faglig viden, som de gerne ville dele. De havde lidt svært ved at

fralægge sig farmaceutfaglige udtryk, men det var på ingen måde noget, der syntes at påvirke

deltagerne negativt.

Det var intentionen, at deltagerne skulle præsenteres for læringsmålene for undervisningen; dette

skete ikke. Set fra et pædagogisk perspektiv var dette ikke optimalt. Det var tydeligt, at

farmaceuterne befandt sig rigtig godt i en underviserrolle, der var instruerende, men havde

sværere ved at bevæge sig over en mere faciliterende og coachende underviserrolle, som i højere

grad placerer ansvar for egen læring hos deltagerne. De var opmærksomme på dette, men skulle

arbejde aktivt på den rolle løbende.

Der var udpræget brug af PowerPoint-præsentationer i undervisningen og langt mindre brug af

cooperative learning og træning, end undervisningsmaterialerne lagde op til. Det var tydeligt, at

når tiden blev presset, var det deltageraktivering, der blev valgt fra til fordel for at nå ”stoffet

igennem”.

Dermed blev der i mindre grad taget hensyn til deltagernes forskellige læringsstile og facilitering af

egen læring.

Farmaceuterne svarede villigt på direkte spørgsmål, men havde sværere ved at gribe fat i

diskussioner og eksempler blandt deltagerne. Derved kom der ikke så mange nye vinkler ind i

diskussionerne, og de opnåede ikke en så dybdegående refleksion over medarbejdernes egen

praksis. Fokus blev ofte på de daglige udfordringer og i mindre grad på at tvinge deltagerne til at

tage stilling til egne arbejdsgange og tænke løsningsorienteret og fremadrettet.


Der blev afholdt videomøder, som farmaceuterne deltog i efter behov. Møderne blev i høj grad

brugt til erfaringsudveksling underviserne imellem og til afklaring af praktiske spørgsmål.

Underviserne havde mest positive erfaringer at udveksle; de oplevede stort engagement hos

botilbuddene og følte sig godt taget imod. Det gav dog frustrationer for en underviser, at hun

oplevede sikkerhedskulturen på botilbuddet som umoden, så det var svært at have en dialog om

sikkerhedsproblemstillinger. Underviseren savnede ledelsens opbakning i forhold til at skabe aktiv

deltagelse og engagement for undervisningen blandt medarbejderne.

En anden udfordring, som blev diskuteret, var, hvordan man underviser en deltagergruppe med

meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forudsætninger, så alle oplever et tilfreds-

stillende udbytte af undervisningen.

Det kom yderligere frem, at underviserne oplevede, at der ikke altid var beboere, som anvendte

den medicin, der blev undervist om, og dermed blev undervisningen ikke så vedkommende for

deltagerne.

Deltagernes evaluering af undervisningsforløbet

Deltagerne brugte i gennemsnit 24,4 ± 38,4 minutter på at forberede sig til undervisningen.

Forberedelsestiden varierede fra 0 til 210 minutter pr. undervisningssession. På et enkelt botilbud

forberedte deltagerne sig ikke til undervisningen, men her blev hjemmeopgaven ”Tjek på

beboerens medicin” heller ikke anvendt. Samlet set anvendte hver deltager 11,4 timer på hele

kompetenceløftet.

Hjemmeopgaven ”Tjek på beboerens medicin” blev lavet hos lidt over halvdelen af dem, der

besvarede spørgsmålet om, hvorvidt de havde lavet hjemmeopgaven (der var 49, som ikke svarede

på spørgsmålet).

Underviserens formidlingsevne blev vurderet som ”meget god” eller ”god” på alle fem botilbud

(Tabel 8).

Undervisningsmaterialerne blev vurderet som ”meget gode” af 62 % af deltagerne, ”gode” af 30 %

af deltagerne, ”middel” af 1,3 % af deltagerne, mens 6,3 % af deltagerne ikke besvarede

spørgsmålet.

Deltagerne kommenterede, at de mødte fagligt dygtige og velforberedte undervisere, der formidlede

letforståeligt og spændende med tid til spørgsmål og gode dialoger om daglig praksis.

De oplevede, at forløbet var tidspresset i visse tilfælde, men at undervisningsmaterialerne var gode

og overskuelige og gav dem gode værktøjer, de kunne implementere i deres hverdag.

Formidlingsevne

Antal deltagere (% af deltagerne på botilbuddet)

Botilbud Meget godt Godt Middel Under

middel

Utilfredsstillende

1 35 (71) 14 (29) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

2 19 (95) 1 (5) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

3 20 (59) 14 (41) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

4 19 (100) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

5 28 (85) 5 (15) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

I alt 121 (78) 34 (22) 0 (0) 0 (0) 0 (0)

Tabel 8 Deltagernes vurdering af underviserens formidlingsevne


Deltagernes selvevaluerede udbytte af de enkelte emner i undervisningsmodulerne er illustreret i

Figur 3. Samlet set har ingen deltagere vurderet deres udbytte af et emne som ”utilfredsstillende”.

Deltagerne vurderede deres udbytte af undervisningen som ”meget godt” eller ”godt” i 89 % - 97 %

af tilfældene; lavest for modulet psykofarmaka og højest for modulet behandling af forstoppelse og

infektioner.

Deltagernes vurdering af de 5 sygdomsspecifikke sessioner gennemgås i detaljer i det følgende.

Figur 3 Deltagernes selvevaluerede udbytte af emnerne i de 5 undervisningssessioner Praktisk brug af medicin, Epilepsi, Psykiske lidelser, Smerter, Forstoppelse og Infektioner

LM = lægemidler

Deltagernes tilfredshed med udbyttet af undervisningen om praktisk brug af medicin

Denne session lå som anden session, umiddelbart efter afdækningen af udfordringer og

læringsbehov om medicin.

Der var 29 deltagere, som evaluerede undervisningen om praktisk brug af medicin (Tabel 9).

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

% a

f d

elta

gern

e

Meget godt Godt Middel Under middel Utilfredsstillende


Selvevalueret udbytte af undervisningen i praktisk brug af medicin


Emne Meget godt Godt Middel Under

middel

Utilfreds-

stillende

Orale lægemidler 19 (66 %) 8 (28 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0

Rektale/vaginale

lægemidler

18 (62 %) 9 (31 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0

Inhalationslægemidler 18 (62 %) 9 (31 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0

Lægemidler til øjne,

ører og næse

19 (66 %) 8 (28 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0

Lægemidler til huden 19 (66 %) 8 (28 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0

Opbevaring af

medicin

18 (62 %) 9 (32 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0

Generisk substitution 17 (59 %) 10 (35 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0

Tabel 9 Deltagernes selvvurderede udbytte af modulet Praktisk brug af medicin

Der var én pædagog, som vurderede sit udbytte af undervisningen som ”under middel” og én

social- og sundhedsassistentelev, som vurderede sit udbytte som ”middel”.

En enkelt deltager angav ingen erfaring at have med praktisk brug af medicin, men vurderede sit

udbytte af undervisningen som ”meget godt”. En enkelt deltager vurderede, at niveauet i

undervisningen var ”for lavt”, men angav stadig, at udbyttet af undervisningen var

”meget godt”. Deltagerne havde følgende kommentarer til deres udbytte af undervisningen:

Overordnet var alt godt, men tiden er en smule for knap til at kunne nå i dybden med

emnerne.

Dog ingen ny viden, men en opfriskning.

Er tilfreds med underviseren - der var dog ikke ny viden for mig.

Undervisningen var god - dog intet nyt for mig.

Været godt at få det genopfrisket.

Deltagernes tilfredshed med udbyttet af undervisningen om behandling af epilepsi

Der var 26 deltagere, som evaluerede undervisningen i behandling af epilepsi (Tabel 10).

Der var to deltagere, som vurderede undervisningen som ”middel”. Den ene var ufaglært og

kommenterede, at der var for meget materiale i forhold til tiden. Ellers var der ingen

sammenhæng mellem selvevalueret udbytte og erfaring med epilepsi.

Selvevalueret udbytte af undervisningen om behandling af epilepsi



middel

Utilfreds-

stillende

Virkninger af

antiepileptika

20 (77 %) 4 (15 %) 2 (8 %) 0 0

Forebyggende

behandling af epilepsi

17 (65 %) 8 (31 %) 1 (4 %) 0 0

Behandling af

epilepsianfald

17 (65 %) 7 (27 %) 2 (8 %) 0 0

Tabel 10 Deltagernes selvvurderede udbytte af modulet behandling af epilepsi

Deltagerne havde følgende kommentarer til deres udbytte af undervisningen:


Bliver kun middel for mit vedkommende, da min koncentration langsomt blev opbrugt.

Det er dejligt med et overskueligt skema over bivirkninger af forskellige præparater.

Er helt sikkert noget at komme "hjem" til for at følge op på fx bivirkninger.

Kunne sagtens bruge mere tid.

Svært at vurdere bivirkning ved hjerneskade.

For meget materiale i forhold til tid.

Mere viden om, hvorfor epilepsimedicin er brugbar på andre sygdomme.

Deltagernes tilfredshed med udbyttet af undervisningen om psykofarmaka

Der var 35 deltagere, som evaluerede undervisningen om psykofarmaka (Tabel 11).

En enkelt deltager vurderede sit udbytte af hele modulet som ”under middel” med begrundelse

om, at det handlede om egen hukommelse. De fleste deltagere, som vurderede udbyttet af

undervisningen som ”middel” eller ”under middel” kommenterede, at de ikke havde haft grundig

gennemgang af lithium, hvilket flere steder blev valgt fra af underviseren, da det var et læge-

middel, botilbuddet ikke anvendte.

Selvevalueret udbytte af undervisningen om psykofarmaka



middel

Utilfreds-

stillende

Grupper af

psykofarmaka*

16 (47 %) 15 (44 %) 2 (6 %) 1 (3 %) 0

Antipsykotika 21 (60 %) 12 (34 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0

Antidepressiva 20 (57 %) 13 (33 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0

Lithium** 14 (45 %) 11 (36 %) 4 (13 %) 2 (6 %) 0

Anxiolytika og

hypnotika

19 (54 %) 13 (37 %) 1 (3 %) 2 (6 %) 0

Tabel 11 Deltagernes selvvurderede udbytte af modulet behandling af psykofarmaka

* 1 deltager har ikke vurderet udbytte af dette emne

** 4 deltagere har ikke vurderet udbytte af dette emne


At jeg "kun" har skrevet ”godt”, handler meget om min hukommelse.

Fint - let forståeligt.

God underviser.

Har fået nogle nye input i forhold til, hvad der kan ses og gøres ved bivirkninger.

Lithium?

Meget stor "mundfuld" for mig, da alt var helt nyt for mig. Var nødt til at koncentrere min

energi på, for mig, de vigtigste områder.

Deltagernes tilfredshed med udbyttet af undervisningen om smertebehandling

Der var 33 deltagere, som evaluerede undervisningen om smertebehandling (Tabel 12).


Selvevalueret udbytte af undervisningen om smertebehandling



middel

Utilfreds-

stillende

Grupper af smerte-

stillende lægemidler

22 (67 %) 10 (30 %) 0 1 (3 %) 0

Svage smertestillende

lægemidler

20 (61 %) 12 (36 %) 0 1 (3 %) 0

Morfinlignende

lægemidler

19 (58 %) 11 (33 %) 2 (6 %) 1 (3 %) 0

Stærke smerte-

stillende lægemidler

19 (58 %) 11 (33 %) 2 (6 %) 1 (3 %) 0

Tabel 12 Deltagernes selvevaluerede udbytte af undervisningen om smertebehandling

Den deltager, som vurderede sit udbytte af undervisningen som ”under middel”, var sygeplejerske,

mens de to deltagere, som vurderede undervisningen som ”middel”, var pædagoger.


Generelt på alle undervisningsgange har det været godt at bruge tid på praksis erfaring -

drøftelse af, hvordan vi bruger det i hverdagen.

God underviser. Ikke meget ny viden for undertegnede.

Ikke meget ny viden, men en god opsamling og fine svar på de spørgsmål, der kom.


Deltagernes tilfredshed med udbyttet af undervisningen om behandling af forstoppelse og

infektioner

28 personer evaluerede undervisningen om forstoppelse og antibiotika (Tabel 13). En pædagog

vurderede udbyttet af undervisningen som ”under middel”.

Selvevalueret udbytte af undervisningen om behandling af forstoppelse

og infektioner



middel

Utilfreds-

stillende

Symptomer på

forstoppelse

21 (75 %) 6 (21 %) 0 1 (4 %) 0

Behandling af

forstoppelse

22 (79 %) 6 (21 %) 0 0 0

Systemisk virkende

antibiotika*

18 (64 %) 5 (18 %) 0 1 (4 %) 0

Lokalt virkende

antibiotika*

18 (64 %) 5 (18 %) 0 1 (4 %) 0

Tabel 13 Deltagernes selvevaluerede udbytte af undervisningen om behandling af forstoppelse og infektioner

* 4 deltagere har ikke vurderet deres udbytte af undervisningen om antibiotika

Alle deltagere vurderede niveauet som passende. Deltagerne havde følgende kommentarer til deres

udbytte af undervisningen:


Meget relevant viden fra underviser om lige de produkter, der bruges her på Syrenbakken.


Deltagernes vurdering af ændringer i viden og handlekompetence om medicin

Udtalelser fra apoteksfarmaceuterne, de deltagende medarbejdere og ledelse fra botilbuddene i

fokusgruppeinterview og telefoninterview viser, at alle oplevede, at kompetenceløftet øgede

deltagernes viden og handlekompetence i forhold til medicin (Tabel 14).

Apoteksfarmaceuternes

opfattelse af ændringer i viden

og handlekompetence

Deltagernes opfattelse af

ændringer i deres viden og

handlekompetence

Botilbudsledernes opfattelse

af ændringer i viden og

handlekompetence

Øget/opdateret viden

Opmærksomhed på

arbejdsgange om medicin

Botilbuddet ændrer eller

overvejer at ændre arbejds-

gange

Fokus på korrekt tidspunkt

og måde at administrere

medicin

Vigtigheden af at observere

og dokumentere virkninger

af medicinbrug

Opmærksomhed på at

observerede ændringer hos

beboere kan være medicin-

relaterede

Kan afhjælpe bivirkninger

hos beboerne

Kan søge rådgivning om

medicin

Øget viden om forskellige

lægemiddelformer

Øget viden om virkninger

af medicin

Øget viden om og fokus på

korrekt brug af medicin

Generelt øget fokus på

medicin

Øget viden om, hvordan

man observerer og

dokumenterer virkninger

af medicinen

Øget selvsikkerhed ift.

medicingivning

Kan indgå i en dialog om

medicin med sundheds-

professionelle

Arbejdsgange er blevet

eller vil blive ændret

Øget viden om virkninger

af medicin

Kan observere og

dokumentere virkninger af

medicin

Opmærksomhed på

vigtigheden af at have

tilstrækkelige

kompetencer ift. at give

medicin

Forstå vigtigheden af at

blive “set over skulderen”

for at undgå fejl

Et “skub” i den rigtige

retning af mere sikker

medicinbrug

Arbejdsgange er blevet

eller vil blive ændret

Tabel 14 Apoteksfarmaceuternes og botilbuddenes oplevelse af ændringer i viden og handlekompetence om medicin som følge af kompetenceløftet

Deltagernes ønsker til et fremtidigt kompetenceløft om medicin

Generelt var der stor tilfredshed med kompetenceløftets indhold, men også enighed om, at det

med fordel kunne være længere og dermed mindre tidspresset.

Farmaceuterne foreslog hovedsagelig tilføjelse af flere lægemiddelspecifikke sessioner til

programmet, som type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdom, brug og misbrug af håndkøbsmedicin.

Medarbejdere og ledelse fra botilbuddene foreslog, at der udover apoteksfarmaceuter også kunne

inddrages læger, sygeplejersker og brugere som undervisere. Desuden kunne de godt tænke sig

mulighed for erfaringsudveksling med andre botilbud.

Botilbuddene foreslog også tilføjelse af sessioner med et mere organisatorisk fokus. Af eksempler

blev nævnt træning i at observere, dokumentere og agere på virkninger af medicin, viden om

lovgivning og retningslinjer, viden om og træning i kvalitetssikring, kommunikation og samarbejde

samt inddragelse af brugerperspektivet.



Kapitel 4 - Diskussion

Mange af medarbejderne på botilbud har en ikke-sundhedsfaglig uddannelse, men fungerer som

nøglepersoner i forhold til beboernes medicinering og opfølgning herpå. De har derfor behov for en

række kompetencer om medicin - kompetencer, som de oplever, er svære at få. Apoteks-

farmaceuterne, som afholdt undervisningen i dette projekt, oplevede da også, at der var et behov

for et kompetenceløft af botilbuddenes medarbejdere på medicinområdet, og at apoteket kan

afhjælpe behovet ved at levere det udviklede kompetenceløft.

De deltagende botilbud oplevede ligeledes, at de havde behov for flere kompetencer på medicin-

området, og der var generelt stor tilfredshed med underviserne og undervisningsforløbet. De

oplevede, at kompetenceløftet tog udgangspunkt i deres hverdag og gav dem værktøjer, de kunne

implementere i deres hverdag.

Både apoteksfarmaceuterne, de deltagende medarbejdere og botilbuddenes ledere oplevede, at

deltagerne opnåede øget viden og øget handlekompetence på medicinområdet.

Medarbejdere på botilbud arbejder på delegeret ansvar fra ordinerende læge; men afdækningerne

af udfordringer på medicinområdet viste, at de ofte er usikre på, hvad det præcist indebærer.

Hyppige udfordringer i deres dagligdag viste sig at omhandle medicingivning. Udfordringerne

bundede i medarbejderes utilstrækkelige viden, en umoden sikkerhedskultur, hvor der opstår fejl,

og dilemmaer mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik. Medarbejderne oplever, at de ikke

altid kan tilgodese myndighedernes krav om korrekt medicinhåndtering og beboernes ret til at

bestemme over eget liv - og dermed også egen behandling på samme tid.

Idet botilbuddene er meget forskellige, hvad angår beboersammensætning og dermed medicin-

brug, blev der lagt vægt på, at hvert enkelt botilbud modtog et kompetenceløft målrettet specifikt

til sit sted. Denne proces skulle samtidig bevidstgøre medarbejderne om deres opgaver og

udfordringer om medicin og motivere dem for at lære. Det viste sig at være en svær proces for

farmaceuterne at facilitere, især målsætning for kompetenceløftet, men botilbuddene oplevede et

stort udbytte af denne session.

Botilbuddenes mål omhandlede ansvarsplacering for medicinrelaterede opgaver, styrket

sikkerhedskultur og øget viden hos medarbejdere. Det er interessant, at ledelsen og

medarbejderne på botilbuddene er åbne for at overdrage medicinrelaterede opgaver til andre

faggrupper i hjemmesygeplejen eller hjemmeplejen. Langt størstedelen af medarbejderne på

botilbud er pædagoger, og det kan være naturligt for nogen at ønske, at sundhedsfaglige ydelser

placeres hos sundhedsfagligt uddannede medarbejdere. Ofte vil de sundhedsfaglige medarbejdere

på stedet netop varetage ansvar for medicinhåndtering, men hvis der ikke er ansat sundheds-

fagligt personale, kan der være et ønske om at ”udlicitere” medicinrelaterede opgaver. Det kan

være en ressourcekrævende opgave at udlicitere hos beboere med et omfattende medicinbrug.

Samtidig er det beboere, som hjemmesygepleje og hjemmepleje ikke nødvendigvis er rustede til at

håndtere, og nogle beboere kan være utrygge ved at have flere udefrakommende indover deres

medicin.

Undervisningen blev tilrettelagt, så den var praksisnær, casebaseret, deltageraktiverende og med

redskaber, der kunne implementeres i praksis. Det var tydeligt, at botilbuddene bemærkede og

værdsatte dette. Apoteksfarmaceuterne blev også opmærksomme på vigtigheden af at inddrage

medarbejdernes daglige udfordringer og cases i undervisningen. Det understregede


nødvendigheden af, at apoteket forstår de rammer, botilbuddene arbejder under, og den

målgruppe, de underviser.

Idet kompetenceløftet blev tilpasset det enkelte botilbuds behov, og afviklingen af undervisningen

blev aftalt mellem apoteket og botilbuddet, resulterede det i ret forskellige undervisningsforløb i

både tid og indhold. Dette kan have haft indflydelse på deltagernes evaluering af kompetence-

løftet; men der sås ingen tydelige tendenser. Eksempelvis var der stor forskel på farmaceuternes

forberedelsestid til undervisningen. Et apotek valgte at gennemgå alle beboeres medicin for at

afdække, hvilken medicin der blev anvendt på botilbuddet. Det var en tidskrævende opgave,

omend den var meget værdsat af botilbuddet, som oplevede, at farmaceuten havde stor viden om

deres beboere.

Apoteksfarmaceuterne blev alle opmærksomme på, at de havde behov for pædagogiske

kompetencer for at kunne påtage sig underviserrollen overfor botilbuddene. Det blev endvidere

tydeligt for farmaceuterne, at de skulle kende botilbuddets organisering og rammerne, herunder

lovkrav, for deres arbejde forud for undervisningen. For botilbuddene var det et vigtigt succes-

kriterium, at undervisningen tog udgangspunkt i deres hverdag, og de efterlyste en udvidelse af

kompetenceløftet med organisatoriske og lovgivningsmæssige aspekter.

Det var tydeligt, at apoteksfarmaceuterne havde brug for kompetencer for at kunne levere en

fleksibel målgruppetilpasset undervisning i en gruppe af pædagogisk uddannet personale, og

fungere i en underviserrolle, der er mere faciliterende end instruerende. Det var en udfordring at

skulle arbejde med pædagogiske værktøjer som cooperative learning, træningsopgaver og lærings-

stile for farmaceuterne.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan være udfordrende at skulle undervise

en gruppe mennesker med vidt forskellige uddannelsesmæssig baggrund og holdninger til

medicin, og som kommer fra en organisation, der kan have en sikkerhedskultur, der afviger meget

fra den, en apoteksfarmaceut oplever i dagligdagen. Det er vigtigt, at ledelsen på botilbuddet

bakker op om undervisningsforløbet ved at skabe de nødvendige rammer for medarbejderne, så de

får det fulde udbytte af undervisningen. Det omfatter tydeliggørelse af formål med og forventninger

til undervisningsforløbet, en forpligtelse til at deltage i hele undervisningsforløbet og en aktiv

indsats i forhold til egen og botilbuddets kompetenceudvikling. Det omfatter endvidere en klar

forventningsafstemning mellem apotek og botilbud af, hvilket niveau der undervises på, og til

hvilken målgruppe undervisningen er tilrettelagt.

Apoteksfarmaceuterne og botilbuddene var generelt enige i, at kompetenceløftet var anvendeligt og

givtigt i sin nuværende form, omend lidt tidspresset. De havde dog forskelligt syn på, hvordan det

kunne tilrettes. Farmaceuternes fokus var på tilføjelse af flere lægemiddelspecifikke moduler,

mens botilbuddenes fokus var bredere; de ønskede en praksis- og brugerorienteret tilgang, gerne

med træning i anvendelse af erhvervet viden og værktøjer med det mål at styrke implementering af

forbedringer. Endvidere kan man overveje, om kompetenceforløbet skal være så fleksibelt

sammensat, at det er muligt at vælge mellem en række sygdomsspecifikke moduler, der er

relevant i forhold til beboersammensætningen på stedet. En udvidelse af kompetenceløftet vil dog

kræve prioritering af flere ressourcer fra både apotek og botilbud.


Kapitel 5 - Konklusion

Både apoteksfarmaceuter og ledere og medarbejdere på botilbud oplevede, at

medarbejdere på botilbud har behov for et kompetenceløft om medicin og medicin-

håndtering.

Det viste sig muligt at udvikle et lokalt tilpasset kompetenceløft for botilbuds-

medarbejdere, som kunne leveres af apoteksfarmaceuter.

Der er væsentligt for kompetenceforløbets succes, at der er forventningsafstemt med

målgruppe og ledelse vedrørende deltagernes kompetencer og uddannelsesmæssige

baggrund.

Det er væsentligt, at underviserne i denne form for kompetenceforløb har stor

målgruppeforståelse og forstår at facilitere varieret undervisning for at sikre

kompetenceudvikling i en pædagogisk uddannet målgruppe.

Ledere og medarbejdere på botilbuddene og apoteksfarmaceuterne oplevede, at

kompetenceløftet kunne øge medarbejdernes viden og handlekompetence om medicin.

Det var vigtigt for botilbuddene, at kompetenceløftet fokuserede på det enkelte botilbuds

oplevede udfordringer, dilemmaer og arbejdsgange og støttede medarbejderne i at

implementere den erhvervede viden i deres hverdag.

Der var stor tilfredshed med kompetenceløftets indhold og afvikling.

Kompetenceløftet kan med fordel udvides med flere lægemiddelspecifikke moduler, en

styrket praksis- og brugerorienteret tilgang samt træning i implementering af erhvervet

viden og værktøjer.



Referenceliste

(1) Danmarks Apotekerforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Pharmakon. Øget sikkerhed i

medicineringen på botilbud for personer med handicap. Hillerød: Pharmakon; 2012. Version 1.1 ISBN 978-87-91598-51-7.

(2) Center for kvalitetsudvikling. Medicin i socialpsykiatriske botilbud. Mellem

medicinhåndtering og medicinpædagogik. Sammenfattende rapport 4. Århus: Region

Midtjylland; 2009.

(3) Ramian K. Medicin i socialpsykiatriske botilbud. Delrapport 2: Surveyundersøgelsen. Region

Midtjylland: Center for Kvalitetsudvikling; 2008.

(4) Ringbo projektet. Projektbeskrivelse. Københavns Kommune og Region Hovedstadens

Psykiatri; 2009.

(5) Medicin i socialpsykiatriske botilbud. Delrapport 2: Surveyundersøgelsen. Region Midtjylland:

Center for Kvalitetsudvikling; 2008.

(6) Rossing C, El-Souri M, Herborg H, Pultz K, Thomsen LA. Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem. Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse.

Evalueringsrapport. [Better use of Medicines in homecare and nursing homes - a development

and feasibility study for a controlled study]. Hillerød: Pharmakon; 2010.

(7) Dam P, Herborg H, Pultz K, Radin M, Rossing C. Det Gode Ældreliv - medicinering og

medicinindtagelse. Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund. Hillerød: Pharmakon;

2011.

(8) Den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Et redskab til at få overblik over

uddannelser i Danmark. 1. udgave, 2. oplag ed. København: Undervisningsministeriet, 2009.

(9) Hiim H, Hippe E. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal, 1997.



Bilag 1 - Hovedpointer fra apoteksfarmaceuternes statusrapporter over kompetenceløft på botilbud. Hver apoteksfarmaceut afleverede en statusrapport efter projektets afslutning. Nedenfor er først

en opsummering af hovedpointerne. Herefter følger en uddybning af farmaceuternes svar, med

hovedpointerne først efterfulgt af øvrige pointer.

Opsummering af hovedpointer

Apotekets og farmaceutens udbytte af at undervise på botilbud:





Farmaceutens kompetencer til at undervise på botilbud:

Godt med kompetenceløft, backup og supervision fra Pharmakon.


Viden om botilbuddenes rammer for medicinhåndtering virkede irrelevant for nogen og som nødvendig baggrundsviden for andre.

Farmaceutens oplevelse af undervisningsmaterialerne og egen forberedelse:



Materialet skal tilpasses det enkelte botilbud/underviser.

Vigtigt at fokusere på cases fra medarbejderes dagligdag og tid til spørgsmål og dialog.

Niveauet i materialerne er passende for pædagogiske medarbejdere. Farmaceutens oplevelse af selve undervisningen:



Første undervisningsgang (opgaveanalyse og målsætning for undervisning) var svær flere steder, men også udbytterig.


Opgaven ”Tjek på beboerens medicin” blev brugt i varierende grad, men var et godt redskab til refleksion, hvor den blev brugt systematisk.

Undervisningslængden opleves som passende, men resulterer i tidsspild for apoteket.

Farmaceuternes oplevelse af deltagernes udbytte:



Opmærksomhed på rigtige indtagelsestidspunkt og indtagelsesmåde.


Opmærksomhed på, at observationer kan være medicinsk relaterede.


Lettere for medarbejdere at afhjælpe bivirkninger.

Der er nedsat et udvalg, der skal se på bestemte arbejdsgange.




Farmaceuternes ændringsforslag til uddannelsesforløbet:

Nye faglige emner: Mavelidelser, Misbrug/selvbehandling, Type 2-diabetes, Håndkøbsmedicin, Vitaminer og mineraler og Kost.


Øvrige ændringsforslag: cases på behandling med antipsykotika; inddrage IRFs anbefalinger og vejledninger; tydeliggøre, hvad det kræver at få udbytte af et undervisningsforløb;

integrere deltageraktivering i undervisningsforløbet.

Ledelsens opbakning til undervisningsforløbet (på botilbuddet og på apoteket):


Ledelsen på botilbuddet skal sikre, at de rigtige deltagere kender formålet med og prioriterer undervisningen.

Det er ofte ikke den samme medarbejder, som deltager fra gang til gang.

Medarbejderne forbereder sig i mindre grad til undervisningen.



Apotekets og farmaceutens udbytte af at undervise på botilbud

Hovedpointer:





Øvrige pointer:

Spændende opgave at få – både for apoteket og farmaceuten selv.

Kendskab til, hvordan tingene foregår i den virkelige verden.

Udvikle evner som underviser.

Tiltrængt område at arbejde med. Stort videnbehov hos sosu’er, så behovet hos pædagoger må være endnu større. Vi kan gøre noget.

Botilbud har længe gerne villet, men kunne ikke finde pengene.

Spændende og udfordrende at arbejde sammen med ikke sundhedsfaglige medarbejdere.

Godt at få kendskab til en helt ny medarbejdergruppe, som apoteket ikke før har samarbejdet med.

Faglig markedsføring af apoteket – botilbud får øjnene op for apotekets faglige kompetencer. Apoteket kan bruges til noget mere end ”butikken” apotek. De behøver ikke inddrage lægen i

ALT – apoteket kan også bruges.

Samarbejdet mellem botilbud og apoteket er forbedret.

Håber, det giver mulighed for at sælge apoteksydelser til botilbuddet fremover.

Apoteket har nu mulighed for at vende tilbage og tage en snak om leveringstider, idet de forskellige afdelinger har forskellige bestillingsrutiner.

Samarbejdet er blevet styrket – vi har vist vores faglighed, og vi ”har noget sammen”.

Botilbuddet fik en ”ahaoplevelse” med alt det, vi kan hjælpe med (daglige spørgsmål, TPI, medicingennemgang, undervisning) – tror, de vil bruge det fremover.


Farmaceutens kompetencer til at undervise på botilbud

Hovedpointer:

Godt kompetenceløft, backup og supervision fra Pharmakon.


Viden om botilbuddenes rammer for medicinhåndtering virker irrelevant for nogen og som nødvendig baggrundsviden for

andre.

Øvrige pointer:

Blev godt rustet til at undervise af Pharmakon (1-dags seminar), god og hurtig backup på Pharmakon undervejs.

Mere vægt på pædagogik; det var tørt, men rigtig vigtigt og godt at prøve de forskellige øvelser.

Vejledning til underviser var godt redskab.

Savnede skriftlig beskrivelse af øvelsen med røde og grønne kort første undervisningsgang.

Oplevede det som et ”sidespor”, når sygeplejersken fra botilbuddet snakkede så meget om kvalitetssikring.

Underviseren har brug for viden om, hvad medarbejdere må og ikke må, ansvar og

kommunikationsvej til lægerne og samarbejde mellem medarbejder, behandler og pårørende, samt kendskab til deres IT-systemer. Det og de dilemmaer, der opstår, fylder meget hos

deltagerne.

Godt med inspiration til andre læringsværktøjer, godt med medicinlister og besøg hos botilbudsleder før undervisningen.

Ærgerligt, at videoen til supervision ikke fungerede.

Godt med supervision – kendte godt pointerne, men rigtig godt at få det snakket igennem og få hjælp til at komme videre.


Farmaceutens oplevelse af undervisningsmaterialerne og egen forberedelse

Hovedpointer:



Materialet skal tilpasses det enkelte botilbud/underviser.

Vigtigt at fokusere på cases/medicinlister fra medarbejderes dagligdag og tid til spørgsmål og dialog.

Niveauet i materialerne er passende for pædagogisk medarbejder.

Øvrige pointer:

”Jeg syntes, selve materialet virkede lidt ”tyndt” (fagligt), inden jeg kom ud, men det viste sig at være alt rigeligt.

Gode PowerPoint, man kunne sagtens sortere til og fra.

Godt, at man kunne vælge og vrage, som man ville, og tilføje og slette.

Evalueringsskemaer løbende giver tryghed, når man er i tvivl om, man har gjort det godt nok

Passende mængde dokumentation (for farmaceuterne).

Godt med medicinlister, så undervisningen gøres relevant og brugbar for medarbejdere.

Ville gerne have brugt cases, men pga. manglende åbenhed ville medarbejderne ikke lade mig se en fuld medicinliste for en beboer.

Godt med cases fra deres egen dagligdag.

Gerne fortællinger fra botilbud i materialet, når man er ny underviser.

Forberedte at skabe dialog og relatere emnerne til det daglige arbejde og den medicin, der blev brugt.

Mange noter og gentagelser i PowerPoints, som blev luget ud før undervisningen. Der skulle bruges tid på at ”koge sammen”.

Skulle have været sagt tydeligere fra start, hvilke LM-grupper der skulle undervises i. Pharmakon måtte udvikle nyt materiale, da botilbuddet ikke brugte lægemidlerne i alle emner

(her epilepsi).

Forberedelse via noter.

Tilpassede sproget til målgruppen (flest deltagere med sundhedsfaglig baggrund).

Brugte forberedelsestid på at finde opgaver til supplement af dias.

Svært at få lagt opgaver ind i undervisningen.

Forberedelsen handlede om at få dias ind på rygraden og forberede øvelser.

Noterne i PowerPoints var faktisk rigeligt til at læse op på.

Det faglige niveau i materialerne var fint for pædagoger.


Farmaceutens oplevelse af selve undervisningen

Hovedpointer:



Første undervisningsgang (opgaveanalyse og målsætning for undervisning) var svær flere steder, men også udbytterig.


Opgaven ”Tjek på beboerens medicin” blev brugt i varierende grad, men var et godt redskab til refleksion, hvor den blev brugt systematisk.

Undervisningslængden opleves som passende af nogen, men opleves også at resultere i tidsspild for apoteket.

Øvrige pointer:

Der deltog meget andet end pædagogiske medarbejdere, også mange med sundhedsfaglig baggrund.

Første undervisningsgang var meget positiv, leder og stedfortræder var med, livlig deltagelse, gav et godt indtryk af forholdene.

Første undervisningsgang med røde/grønne kort fungerede rigtig fint, men det skulle lige i

gang – de var ikke vant til at tænke sådan. Den skal ikke laves om – den er guld værd.

Første undervisningsgang var svær, medarbejdere var meget tilbageholdende, problematikker og forventninger skulle ”trækkes ud af dem”. De har meget lidt med bestilling, dosering eller

medicingivning at gøre. Øvrige undervisningsgange var mere håndgribelige for medarbejderne

og fungerede godt.

Første undervisningsgang var svær, da deltagerne selv skulle bidrage med problemer og løsninger, og kulturen var ikke til dialog og samarbejde. Jeg skulle nok have taget mere fat i de

konflikter, der lå under overfladen.

Første undervisningsgang var svær. Deltagerne kom med problemer, men havde rigtig svært

ved at tænke i løsninger. Vi talte mål for de enkelte undervisningsgange, men det var svært at løfte dem op.

Tidspresset.

Ikke længere seancer end 1½ time, og koncentreret forløb på godt en måned er fint, så man ikke glemmer fra gang til gang, og der kan følges op på sidste gang.

De korte seancer giver spildtid for apoteket (forberedelse, transport og oprydning).

Kulturen var svær ift. åbenhed; eleverne sagde flere gange, at de ikke turde stille spørgsmål, når det faglærte medarbejder var til stede. De faglærte tydeliggjorde, at alt var kendt stof, men

virkede ikke til at have så stor viden, som de gav udtryk for, eller havde svært ved at omsætte

deres viden til praksis.

Tjek på beboerens medicin blev ikke brugt slavisk, men betød, at deltagerne forberedte sig lidt.

Tjek på beboerens medicin virkede godt, god måde at få deltagerne til at reflektere.

Tjek på beboerens medicin blev ikke lavet som aftalt, medarbejdere krøb udenom opgaven, som blev til elevopgave, der alligevel ikke blev lavet.

Tjek på beboerens medicin virkede ikke, da der kun blev afholdt to undervisningsgange i alt, men deltagerne ville bruge den selv fremover til observation af nystartet medicin.

Tjek på beboerens medicin blev brugt af deltagerne som arbejdsredskab i stedet.

Godt at starte næste gang med at samle op på spørgsmål/refleksioner fra gangen før.

Deltagerne var meget aktive og stillede mange spørgsmål til underviser og hinanden.

Godt med eksempler fra deres hverdag og opgaven Tjek på beboerens medicin.

Svært at få inddraget deltagerne i undervisningen, så det blev mest til sid og lyt-undervisning, som ikke flytter så meget. Åbne spørgsmål havde en svær gang – skuffelsen/angsten var til at

få øje på, når de selv skulle sige noget. Bad deltagerne sige, hvad de ville have anderledes, de

ville have færre øvelser.


Farmaceuternes oplevelse af deltagernes udbytte

Hovedpointer:

Medarbejderes udbytte ifølge farmaceuterne:








Der er nedsat et udvalg, som skal se på bestemte arbejdsgange.




Øvrige pointer:

Nye emner/ændringsforslag:

Mavelidelser.

Misbrug/selvbehandling (evt. med støtte fra Henrik Rindom).

Diabetes.

Håndkøbsmedicin (især smertestillende).

Vitaminer og mineraler.

Kost.

Cases på samtidig behandling med flere antipsykotika – rigtig mange får 3 antipsykotika, og hvordan håndterer man det?

Gerne henvisninger til IRFs anbefalinger, dem lyttes der til.

De vil gerne høre om IRFs førstevalg/anbefalinger, for dem kan de støtte sig til i samtaler med psykiatere.

Det skal gøres tydeligt for botilbuddet, at det kræver noget af dem at deltage i undervisning, at det ikke er passiv underholdning.

Gerne flere øvelser/opgaver lagt ind i selve undervisningen, hvor de sammen skal finde løsninger på medicinhåndtering, fx en instruks eller beskrivelse af cardex/medicinskema.

Øvelser ind i selve undervisningen, så deltagerne tvinges til at deltage (så er det ikke underviseren, der lægger opgaven ind, den har hele tiden været en del af programmet).


Farmaceuternes ændringsforslag til uddannelsesforløbet

Hovedpointer:

Farmaceuternes forslag til nye faglige emner:

Mavelidelser.

Misbrug/selvbehandling.

Type 2-diabetes.

Håndkøbsmedicin.


Kost.

Farmaceuternes øvrige ændringsforslag:

Cases på behandling med antipsykotika, som går ud over retningslinjer.

Inddrag IRFs anbefalinger og vejledninger.

Gør det tydeligt for botilbuddet, hvad det kræver at få udbytte af et undervisningsforløb.

Integrer deltageraktivering i undervisningsforløbet, så det ikke ligger hos underviseren.

Øvrige pointer:

Medarbejdernes udbytte ifølge farmaceuterne:








Der er nedsat et udvalg, som skal se på bestemte arbejdsgange.




Nye emner/ændringsforslag:

Mavelidelser.

Misbrug/selvbehandling (evt. med støtte fra Henrik Rindom).

Diabetes.

Håndkøbsmedicin (især smertestillende).


Kost.

Cases på samtidig behandling med flere antipsykotika – rigtig mange får 3 antipsykotika, og hvordan håndterer man det?

Gerne henvisninger til IRFs anbefalinger, dem lyttes der til.

De vil gerne høre om IRFs førstevalg/anbefalinger, for dem kan de støtte sig til i samtaler med psykiatere.

Det skal gøres tydeligt for botilbuddet, at det kræver noget af dem at deltage i undervisning, at det ikke er passiv underholdning.

Gerne flere øvelser/opgaver lagt ind i selve undervisningen, hvor de sammen skal finde løsninger på medicinhåndtering, fx en instruks eller beskrivelse af cardex/medicinskema.

Øvelser ind i selve undervisningen, så deltagerne tvinges til at deltage (så er det ikke underviseren, der lægger opgaven ind, den har hele tiden været en del af programmet).


Ledelsens opbakning til undervisningsforløbet (på botilbuddet og på apoteket)

Hovedpointer:


Ledelsen på botilbuddet skal sikre, at de rigtige deltager kender formålet med og prioriterer undervisningen.

Det er ofte ikke de samme medarbejdere, som deltager fra gang til gang.

Medarbejdere forbereder sig i mindre grad til undervisningen.



Øvrige pointer:

Stor opbakning begge steder fra.

Ledelsen virkede lidt tilbageholdende, men de var også presset på tid for at få skemaet til at gå op. Men de var meget positive og tog godt imod.

Ledelsen deltog ikke i møderne, men det gjorde den medicinansvarlige.

Generel opfordring til alle om at deltage resulterede i manglende forpligtelse – undervisningen blev ikke prioriteret i dagligdagen. Bedre med en stærkere opfordring eller udvælgelse af, hvem

der skal deltage. Formålet med undervisningen skulle have været fremhævet for medarbejdere,

så de vidste, hvorfor de sad der.

Lederen deltog første gang og introducerede samt sidste gang for at følge op og snakke om, hvad der skulle ske fremover.

Opbakning fra apoteker god, men uheldig timing ift. sygemeldinger, så det gav hård belastning af farmaceut og apoteket. Det meste af forberedelsen foregik derfor i fritiden.

Medarbejderne forberedte sig meget lidt, også selvom farmaceuten havde indtryk af, at de havde noget tid til rådighed til det eller kunne bede om tid til det.

Medarbejderne forberedte sig mere eller mindre til hver gang.

Deltagerne brugte ikke meget tid på forberedelse.

Godt, at leder deltog første gang, og stedfortræder var med hver gang. Medicinansvarlig bakkede meget op og deltog så meget som muligt i undervisningen.

Farmaceuten gjorde meget ud af at sige, at forløbet var for ikke-sundhedsfaglige medarbejdere, og det tog botilbuddet til sig.

Pædagogisk medarbejder blev udvalgt af ledelsen til at deltage, men kunne ikke komme hver gang pga. sygdom og ferie.

Svært at få ro til fordybelse på apoteket.

Ugentlig hjemmearbejdsdag blev brugt til, at farmaceuten forberedte sig.

Fin opbakning til at forberede undervisning. Apotekets skema lagt før jul, så der var ikke meget ekstra tid i skemaet, og den tid gik til mere

presserende opgaver, derfor forberedelse i fritiden.

Documents

Medicin og medicinhåndtering - pharmakon.dk · 7 Medicin og medicinhåndtering - Evaluering af et kompetenceforløb for medarbejder på botilbud ©Pharmakon • 2015 Resumé Introduktion