12
Information fra Venstre i Viborg Storkommune Budget 2007 præget af usikkerhed v/ Gruppeformand Ib Bjerregaard Når dette læses har den ny kommune fået det første budget. Forud for beslutningen er gået en hektisk periode med mange møder og rigtig mange tal. Denne budgetlægning var min nummer sytten aldrig har grundlaget været mere usikkert. Det er ingen let opgave at finde tallene fra 6,1 kommune, 2/3 amt plus lidt fra staten. Dertil lægge en ny finansierings- og udligningsreform, hvor kommunen bl.a. skal finansiere ca. 20 % af de fremtidige udgifter til hospitalerne. Vore ansatte i økonomisk forvaltning har gjort et stort stykke arbejde, men det har ikke været muligt at give os politikere ordentlige arbejdsvilkår. Jeg skrev i sidste nummer noget om Venstres indfaldsvinkel til budgetlægningen. Det var vigtigt for os, at gå efter et enigt sammenlægningsudvalg. Det endte det også med for langt størstedelen af budgettet. Vi fik dog ikke mulighed for at underskrive et budgetforlig, da Johannes Stensgaard krævede, at jeg skulle udstikke garantier på alle Venstregruppemedlemmernes vegne og dermed banke et medlem på plads for at få dette medlem til at stemme mod sin faste overbevisning i en sag, hvor Stensgaards støtteparti SF ville stille et ændringsforslag til budgettet. Den efterfølgende debat trak meget klart forskellene op på at være liberal og socialdemokrat. I forhold til selve budgettet får den manglende underskrift ingen praktisk betydning, da vi bakker op om budgettets indhold. Selve indholdet kan jeg ikke nå at berøre her. Jeg vil kun kommentere, det der har fyldt mest i medierne, nemlig besparelserne på dagtilbudsområdet. Her er der to væsentlige besparelser. En generel på ca. 3 mio. og en specifik på ca. 5 mio. ved at lave ferielukning i de fleste af institutionerne i sommerferien, dog på en måde, så alle børn med pasningsbehov kan blive passet. Samtidig tilføres området et tilsvarende beløb, da der bliver flere børn at passe. Effekten bliver derfor, at med det samme antal ansatte skal der passes ca. 100 flere børn svarende til ca. 3 %. fortsættes side 2 nr.: 2 oktober 2006

MEDLEMSNYT 2006-2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

MEDLEMSNYT 2006-2

Citation preview

Page 1: MEDLEMSNYT 2006-2

Information fra Venstre i

Viborg Storkommune

Budget 2007 præget af usikkerhed v/ Gruppeformand Ib Bjerregaard Når dette læses har den ny kommune fået det første budget. Forud for beslutningen er gået en hektisk periode med mange møder og rigtig mange tal. Denne budgetlægning var min nummer sytten aldrig har grundlaget været mere usikkert. Det er ingen let opgave at finde tallene fra 6,1 kommune, 2/3 amt plus lidt fra

staten. Dertil lægge en ny finansierings- og udligningsreform, hvor kommunen bl.a. skal finansiere ca. 20 % af de fremtidige udgifter til hospitalerne. Vore ansatte i økonomisk forvaltning har gjort et stort stykke arbejde, men det har ikke været muligt at give os politikere ordentlige arbejdsvilkår. Jeg skrev i sidste nummer noget om Venstres indfaldsvinkel til budgetlægningen. Det var vigtigt for os, at gå efter et enigt sammenlægningsudvalg. Det endte det også med for langt størstedelen af budgettet. Vi fik dog ikke mulighed for at underskrive et budgetforlig, da Johannes Stensgaard krævede, at jeg skulle udstikke garantier på alle Venstregruppemedlemmernes vegne og dermed banke et medlem på plads for at få dette medlem til at stemme mod sin faste overbevisning i en sag, hvor Stensgaards støtteparti SF ville stille et ændringsforslag til budgettet. Den efterfølgende debat trak meget klart forskellene op på at være liberal og socialdemokrat. I forhold til selve budgettet får den manglende underskrift ingen praktisk betydning, da vi bakker op om budgettets indhold. Selve indholdet kan jeg ikke nå at berøre her. Jeg vil kun kommentere, det der har fyldt mest i medierne, nemlig besparelserne på dagtilbudsområdet. Her er der to væsentlige besparelser. En generel på ca. 3 mio. og en specifik på ca. 5 mio. ved at lave ferielukning i de fleste af institutionerne i sommerferien, dog på en måde, så alle børn med pasningsbehov kan blive passet. Samtidig tilføres området et tilsvarende beløb, da der bliver flere børn at passe. Effekten bliver derfor, at med det samme antal ansatte skal der passes ca. 100 flere børn svarende til ca. 3 %.

fortsættes side 2

nr.: 2 oktober 2006

Page 2: MEDLEMSNYT 2006-2

Samtidig med at det nye budgetår begynder 1. januar 2007 gennemføres også en harmonisering, så alle institutioner får en ensartet personaletildeling i hele den ny kommune. Slutresultatet bliver at institutionerne i den gamle Viborg kommune som gennemsnit kommer til at opleve en mindre resursetildeling pr. barn, hvor de i alle øvrige omegnskommuner under et får stort set uændret tildeling. Dette skal sammenholdes med at nuværende Viborg kommune har reduceret i udgifterne pr barn med 4 % fra 2002 til 2006. I samme periode har eksempelvis Tjele og Møldrup øget udgifterne pr. barn med 14 %. Man kan derfor ikke fortænke de ansatte og forældrene i Viborg, at de bliver utilfredse over igen, at skulle skære ned, selv om de efter reduktionen får et niveau ca. på det omegnskommunerne har i dag. Uanset udgangspunktet vil det aldrig være rart at blive beskåret. Jeg glæder mig over, at budgettet nu er vedtaget og fra januar kan vi blive ”rigtige” byrådsmedlemmer. Selvom budgetlægningen har været usikker og lidt frustrerende, har jeg aldrig tvivlet på den ny kommunes fremtid, som en stærk kommune. Der er en stribe initiativer, der trænger sig på. Jeg vil sammen med Venstres øvrige gruppe gå i front med at presse på, så vi får en overordnet og langsigtet plan og strategi for alle områder.

Fra lokalforening til vælgerforening v/ Henry Juul Nielsen, formand for Viborg Venstre (forkortet af redaktionen) På det kommende Landsmøde i Venstre den 17. og 18. november skal der tages beslutning om, at ændre den organisatoriske opbygning af Venstre, som følge af strukturreformen

Nuværende struktur

Venstre er i dag bygget op af ca 800 lokalforeninger, hver med sin bestyrelse, efter landsorganisationens vedtægter indgår lokalorganisationen i en kommuneforening, hvor der er flere foreninger i en kommune i kredsorganisationen for den pågældende opstillingskreds. Inden for hvert amt er der dannet en amtsorganisation med en bestyrelse bestående af organisationsfolk fra kredsene i amtet, samt en direkte valgt formand og næstformand. de 2 sidstnævnte er tillige medlemmer af Venstres hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen består i øvrigt af Venstres formand og næstformand valgt på landsmødet samt bl. a. repræsentanter for folketingsgruppen, redaktørforeningen,

side 2

Page 3: MEDLEMSNYT 2006-2

samt VU og LOFs landsformænd. Det har på grund af denne lidt tunge organisationsstruktur vist sig, at vejen fra hovedbestyrelse til lokalforening er for lang og megen medlemsinformation ikke når frem til medlemmerne. Derfor har et udvalg under landsorganisationen arbejdet med en forenklet form for vedtægter. Her er kommuneforeningen livsnerven for Venstres lokalforankring, idet formanden er medlem af Venstres hovedbestyrelse og på kommuneforeningens generalforsamling vælges medlemmer til den såkaldte kandidatbestyrelse for opstillingskredsene og medlemmer til regionsbestyrelsen. Kommuneforeningen er altså omdrejningspunktet.

Vælgerforening

Der skal være én eller flere vælgerforeninger inden for en kommune. Vælgerforeningens opgaver og ansvar er medlemshvervning, medlemspleje og gentegning, medlemsaktiviteter og tilbud til vælgere, deltagelse i nærdemokratiet, engagement i nærområderne med V-lokalgrupper og V-projektgrupper. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af en formand og mindst fire medlemmer valgt på en årlig generalforsamling. Bestyrelsen supplerer sig om muligt med to repræsentanter for Venstres Ungdom. Bestyrelsen tager initiativ til V-lokalgrupper og V-projektgrupper og udvalg. Kommuneforening

I kommuner - heriblandt Viborg Storkommune - med flere vælgerforeninger dannes der en kommuneforening der står for at udarbejdelse af kommunalpolitisk handlingsprogram, opstilling af kandidater og koordinering af valgkampagner. Kommuneforeningens bestyrelse varetager kontakten til Venstres byrådsgruppe. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af en formand og mindst fire medlemmer, der vælges på en årlig generalforsamling. Bestyrelsen supplerer sig med repræsentanter for VU og LOF. Bestyrelsen kan tage initiativ til politiske netværk og udvalg. Opstillingskreds

Der skal være en kandidatbestyrelse for hver opstillingskreds, der fungerer selvstændigt med ansvar for økonomi og eget regnskab. Kandidatbestyrelsens formand repræsenterer Venstre i opstillingskredsen i spørgsmål vedrørende folketingsvalg og kandidatopstilling. Kandidatbestyrelsen opstiller af folketingskandidat, fører valgkampagner forud for folketingsvalg og folkeafstemninger Bestyrelsen består af mindst fem medlemmer, der vælges på kommuneforeningens generalforsamling af de medlemmer, der bosiddende i kredsen.

side 3

Page 4: MEDLEMSNYT 2006-2

Viborg Storkommune bliver opdelt i 2 kredse, d. v. s. vi skal på

kommuneforeningens generalforsamling vælge 2 selvstændige og

uafhængige kandidatbestyrelser.

V-lokalgrupper og V-projektgrupper

I nærområderne kan vælgerforeningen knytte kontakt til liberalt sindede via uformelle klubber uden forpligtigende medlemskab. De uformelle V-lokalgrupper og V-projektgrupper er en løs og uforpligtigende samling af lokale liberale ildsjæle, som på en ny og anderledes måde får mulighed for at være politisk engageret - uden en masse foreningsbureaukrati. Energien bruges udelukkende på at fremme liberale mærkesager i nærområderne. Med kommunalreformens decentralisering af beslutningskompetencer og brug af uformelle V-lokalgrupper og V-projektgrupper i nærområderne kan Venstres vælgerforeninger blive meget mere politisk og blive det naturlige bindeled for nærområderne til den politiske beslutningsproces.

side 4

EU Tænke eller Tankepause? v/ Steffen Nørregaard medl. af Venstres Europaudvalg

Ved Frankrig og Hollands nej til den nye traktat sidste år fik EU en virkelig uppercut, og Det europæiske Råd proklamerede tænkepause. Meget tydede først på, at tænkepausen blev tanketom, og i Danmark var alle politiske græsrødder først og fremmest optaget af

kommunalreformen og de forestående kommunalvalg. Men i efteråret skete der alligevel store fremskridt i det europæiske samarbejde. Man blev enige om rammebudgettet som tidligere på året blev tabt på gulvet. Europaparlmentarikerne fik en fælles rejseordning, ganske enkelt at man rejser efter regning, så parlamentarikerne får dækket deres faktiske udgifter, men ikke kan lave overskud på rejsegodtgørelsen. Nice traktaten kan fungere med indtil 27 medlemslande, og det bliver vi pr. 1. januar 2007. Udvidelser med flere eks-jugoslaviske lande står for døren, så Venstres formand, statsminister Anders Fogh Rasmussen har foreslået en minitraktat, hvor vi vedtager nye stemmevægte for de kommende medlemslande og forskellige mindre justeringer. Tyrkiet banker jo også på, men det ser ud til at have meget lange udsigter med et medlemskab. Europa skal holde, hvad vi lover, men Tyrkiet skal bevise, at de har et stabilt politisk liv, der deler Europas værdier. Nu venter vi alle - ikke på Godot, men på den kommende Franske præsident, så kan der komme gang i forhandlingerne om et nyt regelsæt for det europæiske samarbejde. EU er først og fremmest et fredens og samarbejdets projekt. Derfor er det vigtigt at få de eks jugoslaviske lande med.

Page 5: MEDLEMSNYT 2006-2

På tærsklen til et travlt og spændende politisk år Af Kristian Pihl Lorentzen

Folketingsmedlem for Venstre i Viborgkredsen

Folketingets lange åbningsdebat den 5. oktober 2006 viste med al tydelighed, at oppositionen er splittet i stort set alle væsentlige spørgsmål. I den økonomiske politik er socialdemokraterne på flugt fra den såkaldte 2010-plan, der i sin tid blev formet af Mogens

Lykketoft for at afdrage på statens gæld og holde de offentlige udgiftsstigninger i ave. Nu er S, trods kraftige advarsler fra alle førende økonomer - fra nationalbankdirektøren til cheføkonomen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - villige til at lade de offentlige udgifter stige yderligere. Helle Thorning Schmidt har valgt at spille med på melodien med at det er højeste fællesnævner i de gamle kommuner, der skal være niveuet for personalenormering i de nye kommuner. Det kan ikke undre, at en række fagforeninger ser en egeninteresse i at udnytte de rørte vande omkring reformen til at få skabt flere stillinger i det offentlige. Men det er og bliver uansvarligt i en tid, hvor økonomien buldrer derudaf - og hvor de private virksomheder skriger på mere arbejdskraft. I en sådan situation bør man holde en beskeden vækst i den offentlige sektor - og det ved socialdemokraterne udmærket godt. Men fristelsen til at score en kortsigtet popularitet har åbenbart været stærkere end vilje til at vise ansvarlighed med landets økonomi. Jeg vil gerne understrege, at der med regeringens forslag til finanslov for 2007 samlet set tilføres store yderligere beløb til kvalitetsløft af børnepasning, sundhedsvæsen, uddannelse og pleje af ældre. Dette faktum er forsvundet lidt midt i den megen turbulens omkring kommunernes vanskelige budgetlægning for 2007 - bl.a. på grund af en velkoordineret, men falsk S-skræmmekampagne om voldsomme nedskæringer fra regeringens side.

Splittet opposition I udlændingepolitikken står det også klart, at oppositionen slet ikke kan finde fodslag. For De Radikale er det et ultimativt krav, at man vil slække - bl.a. på 24 års reglen, der ellers er et effektivt værn mod tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. S foregiver at støtte regeringens stramme politik. Hvordan i alverden vil man få dette til at hænge sammen med blot en smule troværdighed i behold? S og R er også dybt splittet i uddannelsespolitikken,

side 5

Page 6: MEDLEMSNYT 2006-2

side 6

bl.a. omkring folkeskolerne. Endelig kan S og R ikke enes om at pege på en fælles statsministerkandidat. Marianne Jelved har forståeligt nok ikke tiltro til Helle Thorning Schmidts evner til at lede landet. Og sådan kan man fortsætte opremsningen. Konklusionen på åbningsdebatten var: 1) S har forladt den økonomiske ansvarlighed og er vendt tilbage til 70'ernes cirkusøkonomi, og 2) En splittet oppositionen kan kun blive enig om én ting - at kritisere regeringen. Og det er ikke noget, der bringer os fremad.

Omfattende lovprogram Ved folketingets åbning fremlagde statsministeren det nye lovkatalog. Et centralt element heri er regeringens brede aftale fra juni 2006 med S, DF og R om fremtidens velfærd. Aftalen skal nu udmøntes. Desuden indeholder lovprogrammet en række forslag, der følger konkret op på regeringens globaliseringsstrategi, der skal sætte Danmarks konkurrenceevne helt i front i de kommende år. Når de andre er billigere (på lønningerne), så skal vi være bedre.

Fremtidssikring af kommunalt selvstyre En af mine mærkesager er at stå vagt om det kommunale selvstyre, der er noget helt centralt i vort demokrati og folkestyre. Beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. I kølvandet på kommunalreformen må tiden være inde til, at vi i Venstre tager en debat om, hvordan vi bedst fremtidssikrer det kommunale selvstyre. Det kan passende ske parallelt med den kvalitetsreform for den offentlige sektor, som regeringen har bebudet med det mål at sikre borgerne mest mulig service og kvalitet for hver eneste skattekrone. Lad os få en debat om principperne og værdierne for det kommunale selvstyre. For eksempel, at der skal være råderum - politisk som økonomisk - til lokale prioriteringer. Naturligvis under skyldigt hensyn til landets samlede økonomi og under overholdelse af skattestoppet. Vi kan ikke blot lade den offentlige vækst accelerere - den kurs blev afprøvet i 70'erne med katastrofale følger. Man kan overveje, hvordan man begrænser antallet af statslige puljer, der skal søges af kommunerne med fantasifulde ansøgninger og projekter for at få del i pengene. Vi skal i højere grad spørge til prisen på kommunale ydelser og lade private leverandører komme på banen. Endelig bør vi debattere en modernisering af aftalerne mellem kommunerne og regeringen, så der fremover opleves en mere rimelig og virkelighedstro fordeling af de statslige midler. Vi i Venstre her på Viborgegnen kan tage initiativet til en sådan debat og et udvalgsarbejde om det kommunale selvstyre, hvor målet også er at sikre en god og tæt dialog mellem Christiansborg og Venstres folkevalgte ude i de 98 kommuner.

Page 7: MEDLEMSNYT 2006-2

side 7

Stærk forbindelse skal skabes Fra årsskiftet er den nye store Viborg kommune en realitet. Venstres aktive medlemmer og folkevalgte på hele Viborgegnen har en stor aktie i, at forberedelserne til denne nye stærke kommune er foregået på en god og værdig måde med en fornuftig balance mellem land og by. Som egnens folketingsmand ser jeg frem til et aktivt virke som hele egnens repræsentant på tinge. Jeg kan ikke love at få alle egnens mærkesager gennemført med et snuptag. Men med klare mål, en tæt dialog, en god gensidig orientering og udveksling af de gode argumenter skaber vi sammen forudsætningen for fortsat fremgang og konkrete resultater i årene frem - til gavn for Danmark og for Viborgegnen. Jeg vil således gøre mit til at få skabt en bomstærk forbindelse mellem hele Viborgegnen og Folketinget. Visioner og drømme gør os lykkelige, men når vi ved fælles hjælp

realiserer dem, bliver vi fremgangsrige!

Fjends melder ind v/ Svend Aage Jensen, borgmester i Fjends Kommune Den 6 oktober var alle nulevende politikere fra 1970 til og med 2006 inviteret på besøg, som startede på Rådkuset hvor en bus kørte os rundt for at få et indblik i hvordan kommunen havde udviklet sig siden 1970, turen varede ca 2 timer hvor jeg fortal-te om stederne vi passerede, ja kommenterede det var sket og det der ikke var nået.

Debatten gik godt - kan du huske det var den gang, kan du huske. Tilbage til Rådhuset hvor kaffen ventede med boller - kringle og rigtig flødeskumslagkage. Nu havde vi jo været kommunen rundt for at se byggemodning - byggeri af flere forskellige boligformer - modernisering af børnehave og skoler - nye og forbed-rede veje. Så var tiden til at se på kommuneplan udgivelse i 1973 hvor den lokale "radikale avis i Skive " havde brugt 2 - 3 sider på de mange spændende måske lidt store visioner, da kom debatten rigtig i gang med mange kommentarer, der var konstateret at flere af de lidt vidtstrakte visioner i kommunes første leveår ikke var sket de steder som man politisk havde meldte ud men heldigvis andre steder . Året 2006 har været meget anderledes kommunalt år hvor det adminstra-tive personale har været både her og der, jeg forstår godt hvis der er borgere der ikke er helt tilfreds med betjeningen. Vi politikere sammen med personalet har et stort ansvar for, at det kommer en rigtig god dialog i gang for vi må alle hjælpe til, for at udfordringen kan lykkes. Borgerservice er en af de vigtige område, der skal fungere godt fra start,ellers vil borgene bliver skuffet også i vores område. Jeg har konstateret at rigtig mange borgere er spændte og forventningsfulde men også positive til at bliver en del af den store familie.

Page 8: MEDLEMSNYT 2006-2

side 8

Fra Bjerringbro Venstre v/ Anders T. Olesen, formand

Steffen Nørregaard valgte i sidste uge, at trække sig som formand for Venstre i Bjerringbro, i det han gerne ville hellige sig andre organisatoriske opgaver for Venstre, bl.a. Europaudvalget. Dette resulterede i, at jeg blev formand. Jeg må vist hellere præsentere mig selv. Jeg er 39 år. Født og opvokset i Sønderjylland. Jeg er gift med Birthe, og vi har tre børn. Jeg er siden 1989 ansat i politiet, hvor jeg i dag er

vicepolitikommissær ved Viborg Politi. Jeg har været formand for Mammen Venstre indtil foreningen blev lagt sammen med de øvrige foreninger i Bjerringbro. Ud over mit tillidshverv i Venstre er jeg næstformand for Mammen Friskole. Det er en turbulent tid, hvor jeg har overtaget formandsposten. Vi har lige afsluttet en konflikt i vores børneinstitutioner, hvor børn, forældre og ikke mindst de ansatte blev taget som gidsler i en tvivlsom faglig/politisk kamp. Vi oplevede samtidig at tonen blev skarp – grænsende til det skingre blandt de konfliktramte og blandt politikerne. Vi oplevede også politikere, som ikke var deres opgave voksen, her tænker jeg bl.a. på en Århus’ borgmester, Nikolai Wammen, som med den ene hånd forhandler og underskriver den kommunale økonomiske aftale med regeringen og med den anden hånd forsøger at tørre en kommunalt overforbrug af på regeringen, da han opdagede, at kommunekassen ikke kunne honorere det fortsatte overforbrug i Århus kommune. Vi oplever også et støtteparti, som ekskluderer deres medlemmer i flæng, fordi de kritiserer partitoppen, samtidig med, at deres ungdomsorganisation på primitiv vis forsøger at grave grøften mellem Danmark og den arabiske verden dybere, ved at håne og nedgøre den islamiske tro. De står ikke alene med ansvaret for dette, da fotografen som offentliggjorde videosekvensen, burde vide, hvilket problemer disse optagelser ville få for Danmark. Nu skal vi ikke tækkes yderliggående islamister, som kun venter på en lejlighed til at kunne opildne til had mod Danmark, men vi behøver heller ikke selv at kaste benzin på bålet. Jeg syntes, at regeringen på klog og diplomatisk vis, har forsøgt at få lagt låg på denne sag. I denne tid er vi ved at lukke og slukke Bjerringbro Kommune. En kommune som har eksisteret siden 1970 og alle årene med en Venstremand som borgmester, som har været med til at fastholde Bjerringbro Kommune som en

Page 9: MEDLEMSNYT 2006-2

side 9

driftig kommune. Pr. 1. januar 2007 er det slut, da overgår vi til en ny Viborg Kommune. Vi skal her sørge for, at videreføre den drive, der har hersket i Bjerringbro kommune, til Viborg Kommune. Venstres gruppe med Ib Bjerregård er i fuld gang, og jeg er fortrøstningsfuld med hensynet til samarbejdet i kommunen, selv om Venstre ikke er med i budgetforliget i Viborg kommune. Til slut vil jeg gerne takke Steffen Nørregaard, for det store arbejde han har lagt i Venstre i Bjerringbro. Vi slipper dog heldigvis ikke for ham endnu, da han fortsætter som næstformand. Resten af bestyrelsesmedlemmer fortsætter i deres funktioner, med Jørgen Due som kasserer, Inger Marie Vejrum, Ebbe Eriksen og Peter Ginnerup Pedersen som bestyrelsesmedlemmer.

Tværpolitisk Udvalg

De politiske partier i Viborg kommune har gennem flere år haft et Tværpolitisk Udvalg, hvor partiernes organisationer har mødtes og planlagt fælles aktiviteter f.eks. Grundlovsmøder, fælles vælgermøder, debatmøder. Der er mellem de politiske partier truffet aftale om, at dette tværpolitiske samarbejde skal videreføres i Viborg storkommune.

Det nuværende Tværpolitiske Udvalg har aftalt følgende ”Formålet med

de offentlige møder er at være et samtalerum for partiernes aktive

medlemmer og ikke mindst at tiltrække nye politiske interesserede. Entréen til de offentlige møder, er ”medbring din nabo/ven”.

Indtil videre er der aftalt tre fælles engagementer i 2006 og 2007. Det første arrangement er en erhvervsdebataften den 7. november 2006 kl. 18.00 i Tinghallen i Viborg. Debataftenen er arrangeret af ViborgEgnens Erhvervsråd, Nykredit Erhverv og de politiske partier i Viborg i forening og er åben for alle interesserede, herunder medlemmer af de politiske partier i Viborg storkommune. Oplægget er en rapport udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning, som på vegne af Nykredit har udarbejdet en rapport om kommunalreformens konsekvenser for erhvervspolitikken i kommunerne de næste 10 år. Det andet arrangement er en kulturdebataften i løbet af vinteren, hvor medlemmerne i de politiske partier indbydes til en debat om visionerne for den lokale kultur i Viborg storkommune. Lene Flarup fra Det Radikale Venstre er tovholder. Såfremt man er interesseret i at deltage i planlægningen af denne debat aften kan man kontakter Henry Juul Nielsen, [email protected].

Det tredje arrangement, er et fælles Grundlovsmøde i 2007. Hvor Thorbjørn Anhøj er tovholder for arbejdsgruppen, som har ansvaret for at arrangere Grundlovsmødet.

Page 10: MEDLEMSNYT 2006-2

side 10

Hvad laver bestyrelsen i Tjele Venstre? v/ Birthe Bak Lützhøft, formand for Tjele Venstre Så er andet år af den fusionerede Tjele Venstrevælgerforening godt i gang – men jeg kan med sindsro omtale året som det første ”normale” foreningsår, da kommunal- og regionsvalget var det altdominerende sidste år. Det er nu, vi skal til at finde vores ståsted og berettigelse som forening – hvad vil vi og hvordan. Vi må ikke hvile på laurbærrene efter det gode valg vi havde, men arbejde målrettet mod, som minimum, at bibeholde 2 venstrefolk fra Tjele i kommunalbestyrelsen. På generalforsamlingen i februar kom jeg ind på nogle af de aktiviteter, der skal være med til at fastholde og udvikle vore forening og som gør, at det er værd at være medlem. Debatmøder: Det første debatmøde blev afholdt i Hammershøj i maj under overskriften ”Man har vel lov at sige sin mening eller ???” og tog udgangspunkt i den nys overståede Muhammed krise. Debatoplæggene blev holdt af Ulla Nørtoft Thomsen & Erika Lorentsen og aftenen var vellykket rent indholdsmæssigt –når det er sagt, så var tilslutningen rent ud skrevet elendig. Men dette skal ikke afholde os fra at prøve igen, og der vil i sensommeren (læs efter høsten) blive afholdt et nyt arrangement. Sommertræf: Vi har igen i år holdt sommertræf – dette er en aktivitet der højest sandsynlig er kommet for at blive. De to altoverskyggende emner i organisationsregi er Venstres nye principprogram samt nye vedtægter som skal tage højde for kommune- og kredsreformen. Principprogram: I samarbejde med Venstres kommuneforening for Viborg blev der i maj afholdt medlemsmøde, hvor det nye principprogram var på dagsordenen. Aftenens resultat blev et halvhundrede ændringsforslag af større eller mindre omfang, som nu er sendt til landsorganisationen for videre behandling. Arbejdet med principprogrammet er for mig et rigtig godt eksempel på, at medlemmerne vil og tager de muligheder der er for at få indflydelse på fremtiden. Det endelige principprogram vedtages på landsmødet i år. Kommuneregi: Der er som bekendt nedsat nogle baggrundsgrupper til de forskellige kommunale udvalg. Jeg vil gerne opfordre til at deltage i disse grupper, så vores Venstre politikere har et bredt bagland at vende holdninger/ideer med. På gensyn til de arrangementer der kommer resten af året – hold øje med PT-avisen.

Page 11: MEDLEMSNYT 2006-2

side 11

Baggrundsgruppen erhverv og beskæftigelse v/tovholder og formand for Venstre i Viborg,

Henry Juul Nielsen

Bestyrelsen for Venstre i Viborg storkommune og Venstres gruppe i Sammenlægningsudvalget (SAMU) har nedsat en række baggrundsgrupper, der skal give gode ideer til og diskutere de politiske udspil fra SAMU.

Hver af baggrundsgrupperne har en tovholder, som har ansvaret for at sammensætte en dagsorden og indkalde til møderne i samarbejde med de politikere, som sidder i de udvalg der hører til baggrundsgruppen. Baggrundsgrupperne høre organisatorisk til under politisk/strategisk udvalg. Baggrundsgrupperne har selv besluttet mødefrekvens, mødestruktur og indhold. Alle Venstres medlemmer i Viborg storkommune kan tilmelde sig grupperne, man kan deltage i flere grupper samtidig og man kan skifte til andre grupper når man ønsker det, blot tovholderen får besked. Se mere på www.venstreiviborg.dk Baggrundsgruppen vedr. erhverv og beskæftigelse er kommet godt fra start. Gruppen har ca. 12 til 15 deltagere når der holdes møde. Fra Sammenlægningsudvalget deltager Johannes Vesterby, Poul Vesterbæk og Gunnar Korsbæk. Baggrundsgruppen har som formål, det at være et debatforum for Venstre i Viborg vedr. erhvervs- og beskæftigelsespolitikken, således Venstre i Viborg storkommune kan fortsætte det gode arbejde, som baggrundsgrupperne i de ”gamle kommuner” har lavet gennem årene. Baggrundsgruppen vedr. erhverv og beskæftigelse har besluttet, at møderne så vidt muligt skal holdes rundt i hele den nye kommune og gerne kombineret med et virksomhedsbesøg. Baggrundsgruppen har siden sommerferien været på virksomhedsbesøg hos Bach Gruppen A/S i Viborg, hvor handelsmanden Finn Bach og direktør Lene Christensen gav en særdeles god og fyldig orientering om Bach Gruppen A/S mange aktiviteter i ind- og udland. Der skal endnu engang lyde en stor tak for et spændende arrangement. Baggrundsgruppen har desuden været indbyder til et frokostmøde i Viborg Lounge, fredag den 6. oktober 2006 med Venstres formand for Folketingets Erhvervsudvalg, tømrermester Kurt Kirkegaard, der er valgt for Venstre i Ribe Amtskreds. Et godt møde med diskussion om globalisering, mangel på arbejdskraft, iværksætter støtte mm. Vi kom hele vejen rundt.

Page 12: MEDLEMSNYT 2006-2

Medlemsmøde i Møldrup

Tirsdag den 31 okt. kl 19,30

i Møldrup Hallen.

Ny Viborg Kommune i 2007

Oplæg af: Ib Bjerregaard og Gun-nar Korsbæk.

Om arbejdet i sammenlægningsudvalget samt planer for det næste år i den nye Viborg Kommune. Mød op og få svar på spørgsmålene.

Venstre i Møldrup Kommu-

side 12

LOF Fusionerer Da LOF i Bjerringbro, Fjends, Møldrup, Tjele og Viborg har besluttet at fusionere fra 1. januar 2007 indkaldes til ekstraordi-nær generalforsamling i alle LOF afdelin-gerne hos LOF Viborg den 28.november

kl. 19.00 Derefter stiftende generalforsamling i det nye LOF Viborg.

Alle medlemmer af Venstre

og VU er velkomne.

Medlemsnyt udgives af Venstres Kommuneorgani-sation i Viborg Storkommune ansvarshavende redaktør: Steffen Nørregaard Deadline næste nummer: 1. februar 2007 Indlæg sendes til: [email protected]

Gå ind på vor hjemmeside: http://venstreiviborg.dk og få mere information om din bestyrelse, aktuelle nyheder, bag-grundsgrupper m. m. Du kan også deltage i afstemninger og weblogs på hjemmesiden. Du kan som medlem få en ad-gangskode til intranettet. kontakt formanden for din lokal-forening.

Vigtige Datoer:

Venstres Landsmøde Odense Congress Center

18 - 19 november 2006

Venstre i Viborg Storkommune

Medlemsmøde d. 27. november kl.: 19:30 Asmild Kloster Landbrugsskole.

Alle byrådsmedlemmer fra sammenlæg-ningskommunerne er specielt indbudt

Generalforsamling

onsdag d. 24. januar Se nærmere i pressen.