Metoden bag Arbejdsmarkedsbalancen - STAR

Metoden bag Arbejdsmarkedsbalancen 30 marts 2020

Jnr 2004606

VOA

kkh

Arbejdsmarkedsbalancen STAR offentliggoslashr halvaringrligt en Arbejdsmarkedsbalance paring hjemmesiden httpsarbejdsmarkedsbalancendk Arbejdsmarkedsbalancen kan ogsaring tilgarings fra de 8 Regionale Arbejdsmarkedsraringds hjemmeside

Arbejdsmarkedsbalancen viser jobmulighederne for cirka 900 stillingsbetegnelser i hver af de 8 RAR-omraringder1 Feks kan man se om der er rigtig gode gode eller mindre gode jobmuligheder for stillingen social- og sundhedshjaeliglper i RAR Sjaeligl-land

Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes paring grundlag af en raeligkke kvantitative data der beskriver udbud af og eftersposlashrgsel efter arbejdskraft i RAR-omraringderne Dette no-tat beskriver naeligrmere hvordan Arbejdsmarkedsbalancen fungerer og hvilke data den bygger paring

Formaringlet med Arbejdsmarkedsbalancen Formaringlet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understoslashtte det daglige arbejde i job-centrene a-kasserne hos andre aktoslashrer og i STARs 3 Arbejdsmarkedskontorer

Balancen er et redskab i den aktive beskaeligftigelsesindsats der er med til at sikre sagsbehandlere et godt grundlag for at kunne maringlrette indsatsen over for de ledige og vise den ledige den kortest mulige vej til job

Derudover understoslashtter som det ogsaring fremgaringr af skema 1 Arbejdsmarkedsbalan-cen mange andre formaringl eksempelvis vedroslashrende fordeling af puljemidler og regu-lering af tilgangen af udenlandsk arbejdskraft hvor Arbejdsmarkedsbalancen an-vendes som grundlag for udarbejdelse af saringkaldte positivlister

1 Oversigt over kommuner i de enkelte RAR httpsstardkom-styrelsende-regionale-ar-bejdsmarkedsraad

Skema 1 Eksempler paring anvendelse af Arbejdsmarkedsbalancen

Understoslashtte jobkonsulenter

Styrke jobrettet samtale hjaeliglpe med at blive konkret paring jobmaringl jobsoslashg-ningsaktivitet uddannelseopkvalificering mv

Vejlede mod besk aeligftigelse i mangelomraringder

Vejlede mod opk valificering paring o mraringder med mangel og gode beskaeligftigel-sesmuligheder

Fordeling af penge

6 ugers jobrettet uddannelse

Regional opkvalificering

Kompetenceloslashft

Voksenlaeligrlingelisten

Strategisk - jobcentre Fokus paring stillinger med stor mangel

Fokus paring omraringder hvor JC kan forbedre indsatsen feks paradokser

JCs ordinaeligre indsats overfor ledige (adfaeligrd)

National politik Positivliste for udenlandsk arbejdskraft

Udvikling i mangel paring arbejdskraft

Vaeligrktoslashjer som balancen indgaringr i Jobbarometer

Virksomhedsoverblik

Arbejdsmarkedsbalancens udformning STAR udarbejder Arbejdsmarkedsbalancen ved - paring baggrund af data om udbud og eftersposlashrgsel paring arbejdskraft - at fordele cirka 900 stillingsbetegnelser under katego-rierne mindre gode jobmuligheder gode jobmuligheder og rigtig gode jobmulighe-der

Til de tre kategorier der siger noget om jobmulighederne hoslashrer de fem balanceka-tegorier der siger noget om forholdet mellem udbud og eftersposlashrgsel paring arbejds-kraft j f skema 2 Overskud a f arbejdskraft B alance mellem udbud og eftersposlashrgsel paring arbejds-kraft

Paradoksproblemer Mangel paring arbejdskraft og Tvaeligrgaringende og omfattende mangel

2

Skema 2 Arbejdsmarkedsbalancen

Jobmuligheder Balancekategorier Definition

Rigtig gode jobmuligheder

Omfattende mangel paring arbejdskraft

- Mangel paring arbejdskraft i mindst 4 RAR-omraringder i mindst 1 aringr - Ledigheden paring landsplan er 25 pct eller derunder - Hvis der er tale om en stillingsbe-tegnelser der overvejende be-skaeligftiger faglaeligrte eller personer med en videregaringende udd

Mangel paring arbejds-kraft

Stillinger med rekrutteringsproble-mer og lav ledighed

Paradoksproblemer Stillinger med rekrutteringsproble-mer og hoslashj ledighed

Gode jobmuligheder

Balance mellem ud-bud og eftersposlashrgsel paring arbejdskraft

Stillinger uden rekrutteringsproble-mer og med lav ledighed og hoslashj jobomsaeligtning

Mindre gode jobmuligheder

Overskud af arbejds-kraft

Stillinger uden rekrutteringsproble-mer og med hoslashj ledighed og lav jobomsaeligtning

Arbejdsmarkedsbalancens datagrundlag De vigtigste data som ligger til grund for Arbejdsmarkedsbalancen er data om virksomhedernes rekrutteringssituation2 ledighedsdata3 data om jobaringbninger i virksomhederne4 og data om beskaeligftigelse5 Ved at sammenholde alle disse for-skellige data fordeles de 900 stillingsbetegnelser paring de fem balancekategorier og Arbejdsmarkedsbalancen dannes Foslashlgende figur 1 viser datakilderne til Arbejds-markedsbalancen

2 Bilag 2 redegoslashr for det data- og metodemaeligssige grundlag for Rekrutteringsanalysens be-stemmelse af mangel paring arbejdskraft (FRFRR)

3 Bilag 3 redegoslashr for de 3 datatyper der danner grundlag for ledighed og ledighedsniveau 4 Bilag 4 redegoslashr for modellens jobaringbningsdata 5 Bilag 5 redegoslashr for modellens beskaeligftigelsesdata der indgaringr i beregningen af DISKO-le-dighedsniveau og af jobaringbningsraten

3

Figur 1 Data til Arbejdsmarkedsbalancen

Ledighedsniveau

Ledige ift beskaeligftigede

Kilde CRAM DSt CV-bank Jobnet

Mangel-indikator

Andel af jobopslag der ikke har kunnet besaeligttes (FRR)

Kilde Survey blandt jobopslag

Jobomsaeligtningsrate

Jobomsaeligtning ift beskaeligftigede

Kilde DSt og Jobnet

Arbejdsmarkedsbalance-modellen

Arbejdsmarkedsbalancen trin-for-trin I det foslashlgende gives en trin-for-trin beskrivelse af hvordan Arbejdsmarkeds-balancen udarbejdes

Trin 1 Opdeling i mangel og ingen mangel

Fordelingen af stillingsbetegnelser paring mangel eller ingen mangel bestemmes i den landsdaeligkkende rekrutteringssurvey I denne er udvalgte virksomheder som har haft et elektronisk jobopslag blevet spurgt ind til om rekrutteringen lykkedes eller om den var forgaeligves

I undersoslashgelsen er der tale om forgaeligves rekruttering (FR) hvis virksomheden ikke faringr besat stillingen eller hvis stillingen er blevet besat med en medarbejder der ikke havde alle de oslashnskede kvalifikationer For at en stilling kan placeres i kategorien mangel eller ingen mangel er der nogle statistiske ogeller antalsmaeligssige kriterier der skal vaeligre opfyldt Det uddybes i bilag 2

Det er den forgaeligves rekrutteringsrate (FRR) ndash andelen af alle forgaeligves jobopslag i en stillingsbetegnelse ndash der bestemmer om der er mangel eller ej

Mangel - hvis mindst 20 pct a f rekrutteringsforsoslashg i en st illingsbetegnelsevar forgaeligves m aringlt over det seneste halvaringr

Ingen mangel - hvis unde r 20 pc t af rekrutteringsforsoslashg i en st illingsbetegnelse var f orgaeligves m aringlt over de t seneste halvaringr

Ukendt mangel ndash hvis ingen a f ovenstaringende er tilfaeligldet

4

mangel paring arbejdskraft eller

Tabel 1 Stillinger med mangel sorteres e fter nedenstaringende skema

FRR ge20

Ledighedsniveau Balancekategori

Lav (mindre end 4) Mangel paring arbejdskraft

Middel [4 - 8] Mangel paring arbejdskraft

Hoslashj (mere end 8) Paradoks

1 Der e r mangel i mindst 4 R AR-omraringder (ekskl B orholm)2 Der ha r v aeligret mangel i mindst 1 aringr (2 pe rioder) i traeligk3 Ledigheden paring landsplan e r paring 25 p ct eller lavere (RAS-opgoslashrelse)4 Mindst halvdelen a f de beskaeligftigede vurderes a t vaeligre faglaeligrte eller personer m ed e n v ideregaringende uddannelse

Stillingsbetegnelser enten uden mangel eller med ukendt mangel er genstand for analysen i trin 3

Trin 2 Gruppering af stillingsbetegnelser med mangel paring arbejdskraft hvor virksomhederne har rekrutteret forgaeligves

Samtlige stillingsbetegnelser med mangel paring arbejdskraft (FRR ge20 pct) analyse-res med henblik paring at inddele dem i de tre underkategorier

paradoksproblemer omfattende mangel paring arbejdskraft

Som det fremgaringr af tabel 1 placeres en stilling i kategorien rsquoMangel paring arbejdskraft hvis rsquo FRR ge20 pct samtidig med at ledigheden er rsquolavrsquo eller rsquomiddelrsquo (uddybes ibilag 3)

Stillinger hvor FRR ge20 pct samtidig med at ledigheden er hoslashj placeres i para-doks-kategorien Stillinger i denne balancekategori hvor der paring samme tid er man-gel og et relativt stort udbud af ledige indikerer udfordringer for beskaeligftigelsessy-stemet herunder jobcentre

Stillinger med mangel paring arbejdskraft (jf tabel 1) kan i nogle sammenhaelignge kate-goriseres som rsquoOmfattende mangelrsquo jf tabel 2

Tabel 2 Karakteristika ved stillinger med omfattende mangel paring arbejdskraft

5

Trin 3 Gruppering af stillingsbetegnelser uden mangel paring arbejdskraft eller hvor manglen (FRR) er ukendt

Samtlige stillingsbetegnelser hv or den f orgaeligves r ekrutteringsrate er un der 20 pr o-cent eller hvor den er ukendt analyseres med henblik paring at inddele dem i to grup-per

balance mellem udbud og eftersposlashrgsel paring arbejdskraft hhv overskud a f arbejdskraft

Grupperingen sker med afsaeligt i jobomsaeligtningen og ledighedsniveauet dog supple-ret med antallet af jobaringbninger jf tabel 3

Opgoslashrelsen af jobomsaeligtningen for den enkelte stillingsbetegnelse foretages ved at beregne forholdet mellem antallet af jobaringbninger og beskaeligftigelsen jf bilag 4

Opgoslashrelsen af ledigheden for den enkelte stillingsbetegnelse foretages ved at be-regne forholdet mellem antallet af jobaringbninger og beskaeligftigelsen jf bilag 3

Tabel 3 Stillingsbetegnelser uden mangel paring arbejdskraft eller hvor den er ukendt sorteres efter nedenstaringende skema FRR lt 20 Ledighedsniveau

Lav Middel Hoslashj mindre end 4 [4 - 8] stoslashrre end 8

Hoslashj (mere end 35)Gode jobmu-ligheder

Gode jobmu-ligheder

Middel [20 - 35]Gode jobmu-ligheder

Lav (mindre end 20 ) Gode jobmu-ligheder

Jobomsaeligtning

Gode jobmu-ligheder


)

Mindre godejobmuligheder

)Mindre godejobmuligheder


) Uanset jobomsaeligtning og ledighedsniveau placeres stillingen i gode jobmulig-heder hv is a ntallet af jobaringbninger ov erstiger foslashlgende vaeligrdier RAR Hovedstaden 750 RAR Vestjylland 400RAR Sjaeliglland 750 RAR Oslashstjylland 400 RAR Fyn 400 RAR Nordjylland 300 RAR Sydjylland 400 RAR Bornholm 150

Trin 4 Gruppering af beslaeliggtede stillingsbetegnelser Grupperingen af de cirka 900 stillingsbetegnelser i henhold til kriterierne i trin 1-3 resulterer i foslashlgende fem lister

Paradoksproblemer Mangel paring arbejdskraft Omfattende mangel paring arbejdskraft af tvaeligrgaringende og strukturel karakter

6

Gode beskaeligftigelsesmuligheder (balance mellem udbud og eftersposlashrgselparing arbejdskraft)

Mindre gode beskaeligftigelsesmuligheder (overskud af arbejdskraft)

Mange af de cirka 900 stillingsbetegnelser er naeligrt beslaeliggtede Eksempelvis daeligk-ker fagomraringdet elektrikerarbejder bla stillingsbetegnelserne elektriker bygnings-elektriker og installationselektriker Disse stillingsbetegnelser udtrykker alle en ar-bejdsfunktion der fordrer en erhvervsuddannelse som elektriker Hvis eksempelvis registreringen af ledige fortrinsvis foregaringr paring stillingsbetegnelsen elektriker og virksomhederne fortrinsvis tilkendegiver at rekruttere bygningselektrikere forgaelig-ves resulterer det i at arbejdsmarkedsmodellen genererer mangel paring bygningselek-trikere og mindre gode jobmuligheder for elektrikere

For at undgaring ovenstaringende situation er der indfoslashrt en mekanisme i modellen hvor naeligrt beslaeliggtede stillingsbetegnelser alle kategoriseres i den balancekategori som stillingsbetegnelsen med det stoslashrste marked (maringlt paring antallet af beskaeligftigede) har opnaringet Der vedligeholdes i den forbindelse en liste over beslaeliggtede stillingsbeteg-nelser

7

Bilag 1 Nye typer data i Arbejdsmarkedsbalance pr 1 juli

2019 Arbejdsmarkedsbalancen har 3 parametre - Mangelindikator Ledighedsniveau og Jobomsaeligtning - som er afgoslashrende for hvilken balancekategori en stillingsbeteg-nelse placeres i

Indtil 1 juli 2019 blev kun mangelindikatoren (FR og FRR) opgjort paring DISKO-AMS niveau hvilket er ca 900 stillingsbetegnelser Ledighedsindikatoren - ar-bejdskraftreserven ift beskaeligftigede - kunne kun opgoslashres paring DISKO-08 niveau (300 arbejdsfunktioner) idet beskaeligftigelsesopgoslashrelser fra Danmarks Statistik ikke udarbejdes paring DISKO-AMS niveau Jobomsaeligtningsindikatoren - jobaringbninger ift beskaeligftigede - kunne kun opgoslashres paring DISKO-08 niveau (300 arbejdsfunktioner) idet hverken jobaringbninger eller antal beskaeligftige hos DST udarbejdes paring DISKO-AMS niveau

Ledigheds- og jobomsaeligtningsparameteret udtalte sig derfor gennemsnitligt om 3 stillingsbetegnelser men med en stor spredning Der er DISKO 08 arbejdsfunktio-ner der omfatter kun 1 stillingsbetegnelser og arbejdsfunktioner der omfatter fra 3 til 10 stillingsbetegnelser og for en enkelt arbejdsfunktion omfatter 49 stillingbe-tegnelser

Et konkret eksempel belyser udfordringen med en model der paring centrale parametre opererer paring det aggregerede DISKO-08 niveau De 3 stillinger rsquoSOSU-assistenterrsquo (21 pct ledige6) rsquoSOSU-hjaeliglperersquo (49 pct) og rsquohospitalsserviceassistenterrsquo (31 pct) vil i en arbejdsmarkedsbalance der opererer paring DISKO-08 niveau alle have samme ledighedsniveau paring trods af en vis spredning assistenter med lav ledighed og hjaeliglpere med middel ledighed hvilket kan faring betydning for placering i balance-kategori

Det at 2 af Arbejdsmarkedsbalancens parametre har opereret med kun 300 arbejds-funktioner og ikke de 900 stillingsbetegnelser har bla betydet manglende praeligci-sion hv or ledighedsniveauet spiller en c entral rolle Fordelingen imellem mangel og paradoks og Fordelingen m ellem gode og m indre gode beskaeligftigelsesmuligheder

Den mangelende praeligcision der kommer af at Arbejdsmarkedsbalancen ikke har vaeligret fuldt operativ paring DISKO-AMS niveau har givet STAR og de regionale be-skaeligftigelsespolitiske aktoslashrer en betydeligt valideringsopgave med inddragelse af forskellige typer af data samt viden fra sagkyndige

STAR har derfor med virkning fra juli 2019 implementeret forskellige tiltag og data der bringer Arbejdsmarkedsbalancen taeligt paring at fungere udelukkende paring DISKO-AMS niveau og med det resultat at det ikke laeligngere har vist sig noslashdven-digt at flytte stillinger imellem balancekategorier som foslashlge af en valideringspro-ces Det er tiltag som at

6 Ledighed fra den uddannelsesfordelte registerbaserede arbejdsstyrkestatistik

8

inddrage uddannelsesfordelte ledighedsdata (ledighedsprocenter) fra den regi-sterbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS-data) for stillingsbetegnelser hvorstoslashrstedelen af de ansatte vurderes at have en kompetencegivende uddannelseDe senere aringrs valideringsarbejde har vist at disse ledighedstal giver den bedsteledighedsindikator i balancemodellen

dekomponere beskaeligftigelsestal fra DISKO-08 til DISK-AMS niveau Beskaeligf-tigelsen fordeles her paring stillingsbetegnelser relativt efter hver stillingsbetegnel-ses andel af alle jobopslag Med arbejdskraftreserven som taeligller og den de-komponerede beskaeligftigelse som naeligvner bliver det muligt at operere med en le-dighedsprocent paring DISKO-AMS niveau for stillinger der ikke kan knyttes tilen uddannelse

dekomponere jobomsaeligtningstal fra DISKO-08 til DISK-AMS niveau Jobaringb-ningerne fordeles paring stillingsbetegnelser relativt efter hver stillingsbetegnelsesandel af alle jobopslag Med den dekomponerede jobomsaeligtning som taeligller ogden dekomponerede beskaeligftigelse som naeligvner bliver det muligt at opereremed en jobomsaeligtning paring DISKO-AMS niveau for stillinger der ikke kan knyt-tes til en uddannelse

Disse forskellige tiltag uddybes i bilag 3 og 4 hvor metoden til at beregne af ledig-heds- og jobaringbningsparametrene beskrives

9

Bilag 2 Mangeldata der indgaringr i balancemodellen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fra efteraringret 2018 aeligndret dataind-samlingsmetoden bag rekrutteringssurveyen Med den nye metode maringlrettes data-indsamlingen via elektroniske jobopslag og den person der svarer paring sposlashrgeske-maet er den person som har staringet for ansaeligttelsen Den nye metode goslashr det muligt at forsimple sposlashrgeskemaet maringlrette dataindsamlingen og lave mere praeligcise opgoslash-relser

Rekrutteringsanalysen Undersoslashgelsen har til formaringl at belyse omfanget og karakteren af virksomhedernesrekrutteringsudfordringer i Danmark I undersoslashgelsen er udvalgte virksomhedersom har haft et elektronisk jobopslag blevet spurgt ind til om rekrutteringen lyk-kedes eller om den var forgaeligves I undersoslashgelsen er der tale om forgaeligves rekrutte-ring hvis virksomheden ikke faringr besat stillingen eller hvis stillinger er blevet besatmed en medarbejder der ikke havde de oslashnskede kvalifikationer

I undersoslashgelsen er v irksomhederne blandt andet blevet spurgt om foslashlgende Hvorvidt rekrutteringsforsoslashget var forgaeligves Hvor mange personer det i givet fald drejer sig om Om den forgaeligves rekruttering har betydet at virksomhederne har opgivet or-drer eller aktiviteter

Dataindsamling Virksomhederne har responderet enten via internettet eller via telefoninterviews Undersoslashgelsens svarprocent ligger typisk i omegnen af 70 pct

Rekrutteringssurveyen bag Arbejdsmarkedsbalancen er baseret paring en loslashbende data-indsamling fra det seneste halve aringr (rullende halvaringr) Arbejdsmarkedsbalancen ba-serer sig paring godt 30000 svar for afsluttede rekrutteringsforsoslashg Virksomhederne bliver spurgt om status paring deres rekrutteringsforsoslashg ca 3 maringneder efter at de har slaringet stillingen op

De inviterede virksomheder er udvalgt i overensstemmelse med en stratificeret stikproslashveplan som er udvalgt med henblik paring at daeligkke flest mulige stillingsbeteg-nelser i hvert RAR-omraringde

Stikproslashveundersoslashgelsens resultater er efterfoslashlgende vaeliggtet og skaleret op for at vaeligre daeligkkende for hele arbejdsmarkedet i Danmark Det betyder at fordelingen af rekrutteringsforsoslashg er repraeligsentativ for hele arbejdsmarkedet

Nogle erhverv og brancher anvender relativt ofte uformelle rekrutteringskanaler frem for elektroniske Undersoslashgelsen korrigerer for at der er en vis forskel paring den forgaeligves rekrutteringsrate (FRR) ved anvendelse af forskellige rekrutteringskana-ler

Se naeligrmere om metoden b ag rekrutteringssurveyen i notatet rsquo Rekrutteringssurveyparing grundlag af jobopslagrsquo

10

Bilag 3 Ledighedsparameteret

Ledighedsniveauet er balancens vigtigste parameter da det har betydning for pla-ceringen af stillinger i alle kategorier hvad enten det er omfattende mangel man-gel paradokser gode beskaeligftigelsesmuligheder eller mindre gode beskaeligftigelses-muligheder

I bestemmelsen af ledighedsniveauet indgaringr 3 typer af data 1 Uddannelsesfordelt ledighedsindikator (baseret paring RAS)2 DISCO-AMS ledighedsprocenten3 DISCO 08 ledighedsprocenten

Ad 1 Uddannelsesbaseret ledighedsindikator Den registerbaserede arbejdsstyrkestatisk7 fordeler alle personerindivider paring bla arbejdsmarkedsstatus og paring uddannelse Denne statistiktype goslashr det muligt at be-regne en ledighedsprocent paring flere tusinde uddannelser Denne uddannelsesfordelt ledighedsopgoslashrelse benaeligvnes efterfoslashlgende som RAS-ledigheden

Der er flere grunde til at STAR har valgt at bruge RAS-ledigheden som den mest centrale datakilde til balancen Over 10 aring rs erfaring med va lidering af arbejdsmarkedsbalancen har vist at RAS-ledigheden g iver de t mest retvisende data om ledigheden s ammenlignet DISKO-AMS og DISK-08 ledigheden ( se senere)

RASDUN viser ledigheden f or personer m ed e n udda nnelse til at indgaring i en DISKO-AMS stillingsbetegnelse B alancen k ritiseres ofte for l edigheden op-gjort paring stillingsbetegnelser e fter lediges C V-oplysninger (soslashg te stillinger) om-fatter m ange personer som ikke har e n re levant uddannelse og dermed ov er-vurderer l edigheden

RASDUN ledigheden giver det mest stabile ledighedstal paring tvaeligrs af regionerFluktuationen regionerne imellem er markant stoslashrre med de oslashvrige ledighedsin-dikatorer

STAR vurderer at RAS-data i cirka 60 procent af alle stillinger giver den mest ret-visende indikation af ledighedsniveauet paring stillingsbetegnelsesniveau ogsaring selv om disse data er 1 til 1frac12 aringr aeligldre end ledighedsniveauet baseret paring arbejdskraftreser-ven fordelt paring stillingsbetegnelser og sat i forhold til DISKO-AMS beskaeligftigede

Bilag 5 viser noslashglen mellem stillingsbetegnelser der i Arbejdsmarkedsbalancen og RAS-uddannelser

7 RAS er en aringrlig individbaseret opgoslashrelse som opgoslashr befolkningens tilknytning til arbejds-markedet paring den sidste arbejdsdag i november Befolkningens tilknytning til arbejdsmarke-det fordeler sig paring tre sociooslashkonomiske hovedgrupper som er beskaeligftigede ledige og per-soner uden for arbejdsstyrken Statistikken fordeles ligeledes paring oplysninger om bla demo-grafi uddannelse samt oplysninger om arbejdsstedet for beskaeligftigede Sti til dokumenta-tion af Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik httpswwwdstdkdaStatistikdokumenta-tionstatistikdokumentationregisterbaseret-arbejdsstyrkestatistik

11

Ad 2 DISKO-AMS baseret ledighedsindikator Taeliglleren i denne ledighedsindikator er antallet af ledige og aktiverede der hver maring-ned - i en 6 maringneders periode - indgaringr i arbejdskraftreserven og som har modtaget offentlig forsoslashrgelse i mere end 12 sammenhaeligngende uger Personerne i arbejds-kraftreserven fordelesskaleres paring stillingsbetegnelser (DISKO-AMS) efter deres registreringer i rsquoJeg soslashger job somrsquo fra CV-banken Hvis personen i en maringned staringr til raringdighed for 4 stillinger taeligller det 025 paring hver persons ledighed paring stillinger der summerer til 1 og saring fremdeles

Udgangspunktet for naeligvneren i den DISKO-AMS baserede ledighedsindikator er DISKO-08 beskaeligftigelsen fra Danmarks Statistiks loslashnmodtagerbeskaeligftigelse BFL Beskaeligftigelsen fordeles paring stillingsbetegnelser (DISKO-AMS niveau) for-holdsvist efter hver stillingsbetegnelses andel af alle jobopslag (Kilde Jobnet)

Kvaliteten af denne indikator afhaelignger af 2 f orhold At de lediges joboslashnsker afspejler stillinger de kan og vil arbejde i At antallet af jobopslag fordelt paring stillinger n ogenlunde svarer til antallet af be-skaeligftigede fordelt paring stillinger S tillinger med re lativt faring jobopslag faringr saringledesen re lativt lav beskaeligftigelse ud a f denne dekomponering

Ad 3 DISKO-08 baseret ledighedsindikator Arbejdskraftreserven (taeliglleren) paring 300 arbejdsfunktioner fremkommer ved at ag-gregere arbejdskraften fra 900 stillingsbetegnelser som beregnet i forrige afsnit (ad 2)

Naeligvneren i den DISKO-08 baserede ledighedsindikator beskaeligftigelsen fra Dan-marks Statistiks loslashnmodtagerbeskaeligftigelse BFL

Konkret anvendelse af de 3 mulige datakilder til ledighedsindikatoren

Hierarkiet i anvendelsen af de 3 datakilder er for hver stilling og RAR-omraringde

1 RAS-ledighedsprocenten forudsat at der er en noslashgle mellem RAS ogDISKO-AMSa Regional ledighedspct hvis antal beskaeligftigede gt 758

b National ledighedspct hvis antal beskaeligftigede gt752 DISKO-AMS ledighedsprocenten hvis ingen noslashgle mellem RAS ogDISKO-AMS eller hvis RAS-beskaeligftigelse nationalt lt75a Regional ledighedspct hvis antal beskaeligftigede gt 75b National ledighedspct hvis antal beskaeligftigede gt75

3 DISKO-08 ledighedsprocenten hvis DISKO-AMS beskaeligftigelse nationaltlt75a Regional ledighedspct hvis antal beskaeligftigede gt 75b National ledighedspct

8 Da antallet af ledige under 4 er diskretioneret skal beskaeligftigelsen vaeligre paring mindst 75 personer for at ledigheden kan blive lav (4 procent eller derunder)

12

Bilag 4 Jobomsaeligtningsparameteret

Taeliglleren i denne jobomsaeligtningsrate er antallet af jobaringbninger paring DISKO-08 ni-veau 9 Jobaringbningerne fordeles paring stillingsbetegnelser (DISKO-AMS niveau) for-holdsvist efter hver stillingsbetegnelses andel af alle jobopslag (Kilde Jobnet)


Hierarkiet i anvendelsen af de 2 datakilder er for hver stilling og RAR-omraringde 1 DISKO-AMS jobaringbningsrate

a Regional hvis antal beskaeligftigede gt 75 (ellers garing til 1b)b National hvis antal beskaeligftigede gt75 (ellers garing til 2a)

2 DISKO-08 jobaringbningsratea Regional hvis antal beskaeligftigede gt 75 (eller garing til 2b)b National

9 Et jobaringbning er afgraelignset til en situation hvor en person har modtaget loslashn fra en virksom-hed i minimum 2 maringneder i traeligk med en beskaeligftigelsesgrad paring minimum 25 pct maringned-ligt svarende til min 40 timer maringnedligt Personerne har ikke faringet loslashn fra samme virksom-hed i minimum 2 maringneder forud for ansaeligttelsen Antallet af match er opgjort paring arbejds-stedsniveau og er opgjort ekskl ansaeligttelser af personer under 18 aringr og ekskl ansaeligttelser i stoslashttet beskaeligftigelse Kilde Jobindsats

13

Bilag 5 Noslashgle mellem uddannelse og DISKO-AMS

Dette bilag beskriver bevaeligggrundene til at inddrage data fra den uddannelsesfor-delte registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik Hvad angaringr selve noslashglen henvises der til excel-arket rsquoNoslashgle mellem RAS-DUN og DISKO-AMS

Hvorfor inddrages uddannelsesdata i ledighedsparametre Uddannelsesfordelte data er en helt anden type data til bestemmelse af ledighedsni-veauet i stillingsbetegner end de data der indtil 1 juli 2019 udgjorde kernen i data til bestemmelse af ledigheds- og jobomsaeligtningsparameteret (uddybes i bilag 2 og 3) Der er en del forskelle grund til at inddrage uddannelsesfordelte data

Ledige i arbejdskraftreserven fordeles paring stillingsbetegnelser efter egen angi-velse rsquoJeg soslashger job somrsquo i CVrsquoet Mange brugere af arbejdsmarkedsbalancenkan ikke genkende antallet af ledige i arbejdskraftreserven i specifikke stillin-ger i deres omraringde Opfattelsen er at ledige ndash i et vist omfang -angiver stillin-ger som de ikke har uddannelse og ledighed til at beskrive og at kvalitetssik-ringen i Jobcenter eller A-kasse er usikker

DISKO-08 jobomsaeligtning- og beskaeligftigelse er ikke paring stillingsbetegnelsesni-veau hver stillingsgruppe daeligkker gennemsnitligt 3 stillinger men med en storspredning

Den tekniske dekomponering af beskaeligftigelse og jobomsaeligtning fra DISKO-08(300 arbejdsfunktioner) til DISKO-AMS (ca 900 stillingsbetegnelser)DISKO-08 beskaeligftigelsen skaleres paring stillinger efter hver stillingsbetegnelsesandel af alle jobopslag Det er kun praeligcist hvis der i hver stillingsbetegnelse eroverensstemmelse mellem andel af beskaeligftigelsen og andel af jobopslag For-undersoslashgelser til den ny surveymetode indikerer der for nogle typer er stillingerer relativt faring jobopslag

Hver af disse usikkerheder lader ikke omfangsbestemme praeligcist eller omsaeligtte til en samlet usikkerhed Dog har de foslashrste 10 aringr med arbejdsmarkedsbalancen vist at det typisk har vaeligret noslashdvendigt at korrigere basiskoslashrslens balancestatus for 10 procent af arbejdsmarkedsbalancens 7200 celler (900 stillinger 8 RAR-omraringder)

Efter implementeringer af uddannelsesfordelte ledighedstal og dekomponeringen af jobaringbnings- og beskaeligftigelsestal fra DISKO-08 til DISKO-AMS har det kun vaeligret noslashdvendigt af korrigere et ubetydeligt antal celler

Der ha r v aeligret flere kilder til validering af balancen inden 1 juli 2019 Uddannelsesfordelt RAS-ledighed pba noslashgle som STAR selv har ud arbejdet Systematiske valideringer i de regionale samarbejdspartnere (3 A rbejdsmar-kedskontorer i dag t idligere 4 be skaeligftigelsesregioner)

Tilbagemeldinger f ra a-kasser jobcentre og andre brugere af arbejdsmarkeds-balancen

Modeleksterne ledighedstal

14

Konkret om noslashglen mellem DISK-AMS og uddannelsesfordelt RAS Der er ikke et 1 til 1 forhold mellem uddannelser og stillingsbetegnelser men der er flere stillingsbetegnelser hvor rekrutteringssituationen bedst afspejles af ledighe-den for personer med en konkret uddannelse Den konkrete liste som pt indgaringr i arbejdsmarkedsbalancen frem garingr af rsquoNoslashgle mellem DISKO-AMS og RAS-DUNrsquo

Metode til at relatere en stillingsbetegnelse til en konkret uddannelse Der e r mange stillinger som ret entydig aeligkvivalerer e n uddannelse e ksempel-vis folkeskolelaeligrer de r desuden relateres til efterskolelaeligrer f riskolelaeligrer rek-tor skoleleder v icerektor viseskolelaeligrer VUC-laeligrer sanglaeligrer f aglaeligrerol)

paeligdagog de r desuden re lateres til institutionsleder souschef institutionsocialpaeligdagog paelig dagogisk k onsulent s toslashttepaeligdagog ol

elektriker de r desuden re lateres til tavlemontoslashr lystekniker t avlemontoslashrsikringsmontoslashr k oslashrestroslashmsmontoslashr

Ud ov er de mest naeligrliggende og beslaeliggtede stillinger er opslag i Uddannelses-guiden de n m est anvendte kilde til at koble stilling med uddannelse saelig rligt uddannelseshenvisningen den udvidede jobbeskrivelse

Soslashgning paring diverse jobopslagsportaler hvor gennemlaeligsning af aktuelle speci-fikke jobopslags udda nnelsesspecifikationer leder til en pl ausibel uddannelse

Andel af beskaeligftigede med en konkret uddannelse der har arbejde i en rele-vant disko-08 arbejdsfunktion

STAR holder loslashbende noslashglen ajour

15

Skema 1 Eksempler paring anvendelse af Arbejdsmarkedsbalancen

Understoslashtte jobkonsulenter

Styrke jobrettet samtale hjaeliglpe med at blive konkret paring jobmaringl jobsoslashg-ningsaktivitet uddannelseopkvalificering mv

Vejlede mod besk aeligftigelse i mangelomraringder

Vejlede mod opk valificering paring o mraringder med mangel og gode beskaeligftigel-sesmuligheder

Fordeling af penge

6 ugers jobrettet uddannelse

Regional opkvalificering

Kompetenceloslashft

Voksenlaeligrlingelisten

Strategisk - jobcentre Fokus paring stillinger med stor mangel

Fokus paring omraringder hvor JC kan forbedre indsatsen feks paradokser

JCs ordinaeligre indsats overfor ledige (adfaeligrd)

National politik Positivliste for udenlandsk arbejdskraft

Udvikling i mangel paring arbejdskraft

Vaeligrktoslashjer som balancen indgaringr i Jobbarometer

Virksomhedsoverblik

Arbejdsmarkedsbalancens udformning STAR udarbejder Arbejdsmarkedsbalancen ved - paring baggrund af data om udbud og eftersposlashrgsel paring arbejdskraft - at fordele cirka 900 stillingsbetegnelser under katego-rierne mindre gode jobmuligheder gode jobmuligheder og rigtig gode jobmulighe-der

Til de tre kategorier der siger noget om jobmulighederne hoslashrer de fem balanceka-tegorier der siger noget om forholdet mellem udbud og eftersposlashrgsel paring arbejds-kraft j f skema 2 Overskud a f arbejdskraft B alance mellem udbud og eftersposlashrgsel paring arbejds-kraft

Paradoksproblemer Mangel paring arbejdskraft og Tvaeligrgaringende og omfattende mangel

2









Gode jobmuligheder









3


Ledighedsniveau



Mangel-indikator





Kilde DSt og Jobnet










4



FRR ge20














5










Gode jobmu-ligheder



Jobomsaeligtning

Gode jobmu-ligheder


)







6





7










8





9










10











11












12








13












14









15









Gode jobmuligheder









3


Ledighedsniveau



Mangel-indikator





Kilde DSt og Jobnet










4



FRR ge20














5










Gode jobmu-ligheder



Jobomsaeligtning

Gode jobmu-ligheder


)







6





7










8





9










10











11












12








13












14









15


Ledighedsniveau



Mangel-indikator





Kilde DSt og Jobnet










4



FRR ge20














5










Gode jobmu-ligheder



Jobomsaeligtning

Gode jobmu-ligheder


)







6





7










8





9










10











11












12








13












14









15



FRR ge20














5










Gode jobmu-ligheder



Jobomsaeligtning

Gode jobmu-ligheder


)







6





7










8





9










10











11












12








13












14









15










Gode jobmu-ligheder



Jobomsaeligtning

Gode jobmu-ligheder


)







6





7










8





9










10











11












12








13












14









15





7










8





9










10











11












12








13












14









15










8





9










10











11












12








13












14









15





9










10











11












12








13












14









15










10











11












12








13












14









15











11












12








13












14









15












12








13












14









15








13












14









15












14









15









15

Documents

Metoden bag Arbejdsmarkedsbalancen - STAR