Mindske løft og dårlige arbejdsstillinger i ældreplejen i ......arbejdsstillinger for plejepersonalet, når de hjælper borgerne i seng. Derudover ville projektet fremfinde måder,

1

Evaluering af Forebyggelsesfondsprojekt

Mindske løft og dårlige arbejdsstillinger i ældreplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Projektejer: Michael Bech Petersen Faaborg-Midtfyn Kommune Projektperiode: 2/1-2012 til 01/04-2013

2

Indhold

Sammenfatning ................................................................................................................................................. 4

Projektets rammer ............................................................................................................................................. 5

Baggrund ....................................................................................................................................................... 5

Formål ............................................................................................................................................................ 5

Målgruppen ................................................................................................................................................... 6

Evalueringsdesign og metode............................................................................................................................ 7

Effekter på den direkte målgruppe ............................................................................................................... 7

Projektevaluering .......................................................................................................................................... 8

Evaluering: Effekter på den direkte målgruppe ................................................................................................ 9

Førmåling ....................................................................................................................................................... 9

A: opgørelse af selvoplevede arbejdsstillinger ........................................................................................ 10

B: Opgørelse af selvvurderet helbred ...................................................................................................... 16

C: Analyse af videooptagelser og beskrivelse af de typiske belastninger ved sengelægning samt

arbejdet med støttestrømper.................................................................................................................. 19

Slutmåling .................................................................................................................................................... 26

A: opgørelse af selvoplevede arbejdsstillinger ........................................................................................ 26

B: Opgørelse af selvvurderet helbred ...................................................................................................... 34

C: Analyse af videooptagelser ................................................................................................................. 39

D: Metodekritik........................................................................................................................................ 43

E: Resumè ................................................................................................................................................ 45

Projektevaluering .......................................................................................................................................... 46

Konklusion ....................................................................................................................................................... 52

3

Denne evaluering er udarbejdet af Faaborg Midtfyn Kommune i samarbejde med Teknologisk

Institut.

Databearbejdning og analyse af førmåling og slutmåling er foretaget af:

Fysioterapeut og arbejdsmiljørådgiver Per Bach

Projektevalueringen er foretaget af:

Fysioterapeut og arbejdsmiljørådgiver Søren Martin Nielsen og

Lektor Jean-Paul Peronard, Cand. Merc., Ph.d.

4

Sammenfatning Projektets formål

Formålet med projektet har været gennem inddragelse af medarbejdere og brugere at afdække

hvordan Faaborg-Midtfyn kommune kunne ændre det fysiske arbejdsmiljø i 3 plejesituationer, der

er fysisk belastende for plejepersonalet. Ændringer kunne enten ske ved hjælpe af nye

hjælpemidler for borger og plejepersonalet eller ved at nytænke måderne at udfører

arbejdsopgaverne på. Ved at implementere nye hjælpemidler og arbejdsgange ville projektet

skabe et fysisk arbejdsmiljø, hvor det ikke er nødvendigt med tunge løft eller dårlige

arbejdsstillinger for plejepersonalet, når de hjælper borgerne i seng. Derudover ville projektet

fremfinde måder, hvorpå plejepersonalets belastninger, ved påføring af støttestrømper samt

sårbehandling på ben og fødder, mindskes.

Målgruppe

Målgruppen er 400 Social- og sundhedshjælpere, social- og sundehedsassistenter, SOSU elever

og ufaglærte (herefter kaldet "hjemmehjælpsgrupperne"), der er ansat i Fåborg-Midtfyn kommune.

Deres arbejdsopgaver er pleje og omsorg samt praktisk hjælp - i borgerens eget hjem og på

plejehjem. Hjemmehjælpsgrupperne består typisk af 15-20 personer, plejehjemmenes størrelse

varierer fra 40-80 personer. Det forventes at projektets erfaringer vil have værdi for alle

hjemmehjælpsgrupper i Danmark.

5

Projektets rammer I ansøgningen til Forebyggelsesfonden var projektets formål og idé med mere detaljeret beskrevet,

og disse gengives kort nedenfor.

Baggrund De ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder typisk alene med plejeopgaverne, og kun når det

er meget nødvendigt i par. Der ydes hjælp til personlig pleje, som f.eks. personlig hygiejne, hjælp

til at komme op af og i seng eller få tøj på. Desuden hjælp til praktisk bistand som f.eks. rengøring.

Hjælpen ydes i borgernes eget hjem og på plejehjem. I APV'erne fremgår det, at der i forbindelse

med den personlige pleje, er mange situationer, hvor borgeren skal have hjælp til forflytninger. I en

del af situationerne er det muligt at anvende hjælpemidler som f.eks. lifte. Der er dog stadig mange

forflytninger, hvor der ikke findes hjælpemidler, der kan aflaste personalet. En af de store

arbejdsmiljømæssige udfordringer er ved ind- og udstigning i sengen, hvor der er mange borgere,

der skal have hjælp til at få "løftet" benene. Personalet er uddannet i forflytningsteknik og alle

arbejdspladser har forflytningsinstruktører tilknyttet. Der er desuden afprøvet forskellige

løsningsmuligheder i forbindelse med at "løfte" borgerens ben ind og ud af sengen.

Ingen af tiltagene har været ideelle og det har flere gange vist sig, at forflytningsteknikken med

vægtoverføring, for hjælperen kan være svær at overføre til praksis. Specielt denne situation kan

give et slid i skulderen, som kan have store konsekvenser for hjælperens helbred.

Der er specielt 3 plejeopgaver hvor ovenstående er hovedudfordringen:

§ Hjælpe de ældre med nedsat kræfter i benene i seng (løft, vrid i ryggen)

§ Påføring af støttestrømper (foroverbøjet arbejdsstilling, løft, vrid i ryggen)

§ Sårbehandling især på fødder og ben. (foroverbøjet arbejdsstilling)

I disse tre arbejdssituationer belastes plejepersonalet med tunge løft flere gange dagligt og dårlige

arbejdsstillinger for ryg og lænd samt vrid i kroppen.

Forflytningssituationen er til stede i alle vagter (dag/aften/nat). Der er ca. 348 beboere i alt på

plejehjemmene, hvor det skønnes at ca. 50% skal have hjælp til en af førnævnte opgaver, dvs. ca.

174 forflytninger i døgnet (63510 om året), hvor personalet bliver aflastet. Alene i aftenvagten er

der ca. 315 borgere, der modtager personlig pleje. Også her er der ca. 50% der mindst en gang i

døgnet skal have hjælp til en af de 3 opgaver, dvs. ca. 150 forflytninger i døgnet (54750 om året),

hvor personalet bliver belastet. Som tidligere nævnt er personalet uddannet i forflytningsteknik og

alle arbejdspladser har forflytningsinstruktører tilknyttet. Der er desuden afprøvet forskellige

løsningsmuligheder i forbindelse med at "løfte" borgerens ben ind og ud af sengen.

Løsningsmulighederne har hovedsageligt været af adfærds- eller indretningsmæssig

karakter(kurser i forflytningsteknik), men det har også været på tale at fordele de "tungeste"

borgere ligeligt mellem grupperne, men dette har været særdeles svært af rent logistiske årsager.

Formål Formålet med projektet har været gennem inddragelse af medarbejdere og brugere at afdække

hvordan kommunen kan ændre det fysiske arbejdsmiljø i disse situationer enten ved hjælpe af nye

hjælpemidler for borger og plejepersonalet eller ved at nytænke måderne at udfører

6

arbejdsopgaverne på. Målet har været at skabe et fysisk arbejdsmiljø, hvor det ikke er nødvendigt

med tunge løft eller dårlige arbejdsstillinger for plejepersonalet, når de hjælper borgerne i seng.

Derudover skulle projektet fremfinde måder, hvorpå plejepersonalets belastninger, ved påføring af

støttestrømper samt sårbehandling på ben og fødder, mindskes. Vi har haft stort fokus igennem

hele projektet på, at de nye måder at løse arbejdsopgaverne på, samtidig skal give borgerne en

højere grad af selvhjulpenhed samt en øget trivsel. Projektet erfaringer er blevet samlet og skal

være kommunens teknologigruppes fremadrettede arbejdsredskab. Projektet har haft et specielt

øje til tekniske løsninger, da disse erfaringsmæssigt har et højere forebyggelsesniveau.

Målgruppen I projektbeskrivelse var målgruppen defineret til at være 400 Social- og sundhedshjælpere, social-

og sundhedsassistenter, SOSU elever og ufaglærte (herefter kaldet "hjemmehjælpsgrupperne"),

der er ansat i Fåborg-Midtfyn kommune. Ved projektopstart blev den direkte målgruppe som blev

inddraget i projektet skåret ned til kun at være 120 medarbejdere. Dette blev gjort for at sikre, at

der blev reel medarbejderinddragelse. Det er dog hele målgruppen, der har gavn af ny teknologi og

ændrede arbejdsgange

Målgruppens arbejdsopgaver er pleje og omsorg samt praktisk hjælp - i borgerens eget hjem og på

plejehjem. Hjemmehjælpsgrupperne består typisk af 15-20 personer, plejehjemmenes størrelse

varierer fra 40-50 personer.

Målet med projekt har været:

1. Reducering af løft ved sengelægning 2. Bedre selvvurderede arbejdsstillinger ved sårbehandling og påføring af støttestrømper 3. Bedre selvvurderet helbred - specielt relateret til ryg, arm og skulder.

De borger, som har deltaget i projektet, har været borgere, der benytter ældreplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det har været borgere i eget hjem, der får hjælp af hjemmeplejen samt borgere der bor på kommunens plejehjem

Michael Bech Petersen fra Faaborg-Midtfyn Kommune har været projektejer og har varetaget den daglige projektledelse sammen med projektgruppen. Projektgruppen har bestået af: Ældrerådsrepræsentant, Grete Spejlsgaard Repræsentant fra Handicaprådet, Gitte Stærk Hjemmeplejeleder Erik Toft SR/forflytningsinstruktør, dagvagt, Dorthe Klarskov Nielsen Hjemmeplejeleder, Hanne Christensen SR/forflytningsinstruktør, aftenvagt, Dorthe S. Jørgensen Plejehjemslede, Dorthe Andersen SR/forflytningsinstruktør fra plejehjem, Gitte Frederiksen Projektleder Michael Bech Petersen Teknologisk institut, Britt Sørensen

7

Projektgruppen blev udvidet undervejs i projektet med plejehjemsleder fra Åløkkeparken, Lise-

Lotte Steengaard. Dette blev gjort for at sikre mere ledelsesmæssigt fokus på projektet på

plejehjemmet.

Projektet har forløbet efter den oprindelige tidsplan

Evalueringsdesign og metode Evalueringen af projektet ’ Mindske løft og dårlige arbejdsstillinger i ældreplejen i Faaborg-Midtfyn

Kommune’ har foregået ud fra følgende evalueringsdesign. Den aktuelle evaluering har primært

fokuseret på dokumentation af arbejdsmiljø. Evalueringen belyste endvidere projektets styring og

fremdrift samt medarbejdernes involvering.

Projektets målgrupper blev organiseres i 4 grupper. 2 grupper fra plejehjem i kommunen og 2

grupper fra hjemmeplejen. Projektets personalegruppe var dermed ca. 100-120 medarbejdere,

med forskellig inddragelsesgrad i projektet. Den berørte borgergruppe var 50-60 personer med

forskellige behov og grad af selvhjulpenhed indenfor de tre fokusområder (benløft ved

sengelægning, støttestrømper og sårpleje)

Evalueringen er delt op i 2 hovedkategorier:

1. Effekter på den direkte målgruppe: Det fysiske arbejdsmiljø

2. Evaluering af selve projektet

Effekter på den direkte målgruppe Det fysiske arbejdsmiljø er evalueret ved hjælp af følgende faktorer:

a. Registrering af løft ved sengesituationen

b. Selvvurderede arbejdsstillinger ved sår og strømper

c. Selvvurderet helbred (ryg, arm og skulder)

Ad a. Der er foretaget før – og efter måling, der er dokumenteret gennem videooptagelse af typiske

arbejdssituationer.

Ad b. Selvvurderede arbejdsstillinger er vurderet – før/efter. Der er udarbejdet skema for de tre

plejesituationer, hvor der er spurgt ind til arbejdsstillingerne. Svarmulighederne er tilpasset så det

har været muligt at registrerer signifikante ændringer. De berørte medarbejdere har udfyldt

skemaet ved førmåling og ved slutmåling efter ny teknologi og arbejdsgange var implementeret.

Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 1.

Ad c. Selvvurderet helbred er angivet før og efter i en simpel visuel metode, hvor personalet har

angivet hvor på kroppen de har haft gener de sidste 14 dage – der er gradueret i en tredeling

(mærket smerte, haft brug for smertestillende, givet årsag til sygefravær). Alle har udfyldt

førmålingen ved opstart på samme tid. Ved slutmålingen er samme skema udfyldt igen.

Besvarelserne har været anonyme, da det er det samlede resultat der bruges, ikke den enkeltes

forløb. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 2

8

Projektevaluering Evaluering af selve projektet har været foretaget på projektets overordnede styring og fremdrift.

Data hertil kommer fra mødeevaluering/referater fra møder i projektgruppe og styregruppe,

suppleret med et fokusgruppeinterview afslutningsvis, hvor der ud fra en semistruktureret

interviewguide er konkluderet på projektets gennemførelse, behagelige overraskelser,

udfordringer, nødvendige ændringer undervejs og gode råd til andre, der vil arbejde med emnet

mv. Personalets erfaringer med projektet – herunder deres involvering, informationsniveauet og

bedømmelse af selve innovationsprocessen og generelle tilfredshed samt forslag til forbedringer af

lignende fremtidige forløb – er også indhentet gennem fokusgruppeinterview.

Evalueringen kan summeres som følger:

Evaluerings-parameter

Førmåling

Juni-aug 2012 Implementering

Slutmåling

Feb-marts 2012

Arbejdsstillinger:

1. Løft ved sengesituationen

videooptagelse af 10-12 typiske

arbejdssituationer uden Leglifter

Registrering i logbøger

videooptagelse af 10-12 typiske

arbejdssituationer med Leglifter

Arbejdsstillinger: 2. Selvvurderede arbejdsstillinger

arbejdsstillinger i APV kortlægnings-

værktøj

Registrering i logbøger

arbejdsstillinger i APV kortlægnings-

værktøj

Arbejdsstillinger:

3. Selvvurderet helbred

Visuel metode; hvor på kroppen har der været

gener Registrering i logbøger

Visuel metode; hvor på kroppen har der været

gener

Projektevaluering Data fra mødeevaluering

fokusgruppeinterviews med styregrupppen og

med personalet

9

Evaluering: Effekter på den direkte målgruppe

Førmåling I forbindelse med projektet ”Mindske løft og dårlige arbejdstillinger i ældreplejen i Faaborg-Midtfyn

Kommune” er der i projektbeskrivelsen specificeret en række før- og eftermålinger af de fysiske

arbejdsbetingede belastninger. Disse målinger indgår i projektets samlede evalueringsdesign, og

de skal bruges til at dokumentere de gavnlige effekter, personalet oplever ved indførelse af ny

teknologi.

De fysiske belastninger knyttet til arbejdet med at hjælpe borgere ind og ud af seng, sårpleje

arbejde og af- og på sætning af støttestrømper er projektets omdrejningspunkt. Før og

eftermålinger af de arbejdsbetingede fysiske belastninger blev derfor fokuseret på disse

arbejdsfunktioner, og der blev anvendt følgende metoder:

A. Førmåling af selvoplevede arbejdsstillinger ved sårpleje og strømpe-arbejde.

B. Førmåling af selvvurderet helbred.

Ovennævnte førmålinger blev foretaget gennem udfyldelse af spørgeskemaer (vist som bilag 1 og

2). Udfyldelsen skete på orienteringsmøder for det berørte personale for at sikre høj svarprocent,

og for at kunne give supplerende forklaring til spørgeskemaet inden udfyldelsen.

Fælles for begge ovenstående målinger, er at besvarelser blev opdelt i plejehjemspersonale og

hjemmeplejepersonale. Dette ud fra en erfaring om, at personalets rammevilkår for det fysiske

arbejde kan være væsentlig forskelligt, og fordi plejebehovet for brugerne af de to

personalegrupper er forskelligt.

Efterfølgende er skemaerne optalt og analyseret af ekstern konsulent. Resultaterne heraf vises

senere i denne rapport.

C. Analyse af ergonomiske belastninger ved løftearbejde foretaget på baggrund af

videooptagelser.

Der blev lavet videooptagelser af personalets arbejdsstillinger ved sengelægning og ud-af-seng

situationer samt ved strømpepåsætning. Under videooptagelserne blev der lagt stor vægt på at

forstyrre borgerens privatliv mindst muligt. Derfor blev videoerne meget korte og optaget ud fra de

lysmæssige og pladsmæssige forhold, der nu engang var. Da projektet samtidig havde brug for

længere videosekvenser til brug for debat om arbejdsstillinger og – rutiner ved personalemøder,

blev disse supplerende optaget med brug af figuranter.

10

A: opgørelse af selvoplevede arbejdsstillinger

Plejehjem – 33 besvarelser heraf dog en blank

Situation/spørgsmål Er der belastende arbejde f.eks. ved:

Næsten altid

Ofte Sjældent Næsten aldrig

Ikke relevant for mig

Kommentarer eller forslag

Strømpe af/på alle tal angivet i % At bøje kraftigt forover?

6 15 30 24 21

At vride og dreje ryggen?

3 27 21 18 27

At skulle række langt? 0 12 36 24 24 At skulle løfte /forflytte

15 33 12 12 24

Sårpleje alle tal angivet i % At bøje kraftigt forover?

0 6 18 3 70


0 9 21 3 64


3 9 18 0 67

Hjemmepleje - 38 besvarelser


Næsten altid





21 18 39 16 5


3 11 42 32 13


29 29 24 13 5


0 16 0 3 82 I 4 besvarelser angives at arbejdet ofte udføres mens man ligger på knæ.


0 11 5 3 82


3 8 5 3 82

Total - 71 besvarelser heraf dog en blank


Næsten altid





14 17 35 19 14 En ansat angiver, at seng kan eleveres i kommentarfelt – ellers ingen andre

At vride og dreje 3 18 32 25 21

11

ryggen? kommentarer eller forslag At skulle række langt? 3 19 36 22 18 At skulle løfte /forflytte

22 31 18 13 15


0 11 8 3 76 I 4 besvarelser angives, at arbejdet ofte udføres, mens man ligger på knæ.


0 10 13 3 74


3 8 11 1 75

12

Visuel præsentation af de selvvurderede arbejdsstillinger

Den inderste ring viser fordelingen ved spørgsmålet om at bøje. Den næste ring viser fordelingen

ved spørgsmålet om at vride. Tredje ring viser fordelingen ved spørgsmålet om at række. Yderste

ring viser fordelingen ved spørgsmålet om at løfte/forflytte.

Plejehjemsbesvarelser – Strømpe af/på

Plejehjemsbesvarelser –Sårpleje

Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


13

Hjemmeplejen – Strømpe af/på

Hjemmeplejen – Sår

Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


14

Total – Strømpe af/på

Total – Sår

Analyse af førmåling for selvvurderede arbejdsstillinger:

Der er væsentlig forskel på belastningerne ved sårpleje og ved strømpepåtagning. Dette uanset

om man arbejder i hjemmeplejen eller på plejehjem. Mens strømperne scorer mellem 21 og 53 %

svar i kategorierne ”næsten altid” og ”ofte” set over alle 4 spørgsmål, er samme score for sårpleje

mellem 8 og 11 %. Dette er opgjort ud fra totalopgørelserne. Hvis vi ser på forskelle på

belastninger ved sårplejen, oplever hjemmehjælpen hyppigt opgaven tungere end

plejehjemspersonalet. Over 75 % af personalet anser ikke belastningerne ved sårpleje som

Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


15

relevante eller som meget sjældent forekommende. Det er meget positivt og gør også, at

potentialet for målbare forbedringer på området ikke er særligt stort.

Der er forskel på de oplevede belastninger mellem hjemmepleje og plejehjem. Generelt set oplever

hjemmeplejen alle spørgsmål være højere end plejehjemmet. Største forskel er ved arbejdet med

strømper, hvor forskellene i % af besvarelserne ”næsten altid” og ”ofte” vises i dette skema:

Spørgsmål/afdeling Plejehjem Total Hjemmepleje

At bøje kraftigt forover? 21 31 39


30 21 14

At skulle række langt? 12 22 31

At skulle løfte /forflytte 48 53 58

Det er umuligt at afgøre præcist hvilke mekanismer, der ligger bag denne forskel; forskelligt udstyr,

forskellige pladsforhold, forskellige opfattelser af belastninger, forskellige vaner. Det kan opfordres

at gå dybere ind i arbejdet med at få klarlagt disse forskelle, hvis de i større grad anses som

påvirket af arbejdsvanerne. Det er bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng, at vrid og drej i

ryggen åbenbart ikke belaster nær så meget i hjemmeplejen som på plejehjem? Typisk ser man en

sammenhæng mellem alle faktorer, så når der er lange rækkeafstand og bøjning, så er der også

vrid.

Der blev arbejdet videre med denne forskel på en workshopdag, for at overføre viden samt

forskellige arbejdsgange mellem hjemmeplejen og plejehjemmene.

16

B: Opgørelse af selvvurderet helbred

Medarbejderne blev bedt om at tænke efter, hvad de havde haft af gener i kroppen de sidste 3 uger. Ligegyldig om det skyldes jobbet eller andre forhold. På en figur på spørgeskemaet skulle de indtegne områder, hvor de havde gener og graduere dem:

1. ondt i lettere grad 2. brug af smertestillende midler, støttebandager e.l. 3. haft ondt og været sygemeldt på den baggrund

Hvis der var gener flere steder blev de alle indtegnet. På samme måde som ved opgørelse for selvvurderede arbejdsstillinger, blev der skelnet mellem plejehjem og hjemmepleje.

Plejehjem

Kropsdel Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt

Højre skulderåg 6 1 0

Venstre skulderåg 8 2 0

Højre håndled 2 4 1

Venstre håndled 1 2 1

Lænd 5 4 2

Hænder 1 0 0

Midt ryg 2 1 0

Højre skulder 3 2 0

Venstre skulder 1 4 0

Højre knæ 0 1 0

Venstre knæ 1 1 0

Højre albue 1 1 0

Venstre albue 1 2 0

nakke 1 1 0

fødder 0 1 0

i alt 33 27 4

17

Hjemmepleje Kropsdel Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt





Lænd 13 6 1

Hænder 4 1 0

Midt ryg 1 1 0



Højre knæ 4 3 0

Venstre knæ 1 3 0

Højre albue 3 2 0

Venstre albue 2 1 0

nakke 2 2 1

fødder 0 2 1

Højre hofte 2 2 0

Venstre Hofte 2 1 0

i alt 53 36 6

Total

Kropsdel Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt





Lænd 18 10 3

Hænder 5 1 0

Midt ryg 3 2 0



Højre knæ 4 4 0

Venstre knæ 2 4 0

Højre albue 4 3 0

Venstre albue 3 3 0

nakke 3 3 1

fødder 0 3 1

Højre hofte 2 2 0

Venstre Hofte 2 1 0

i alt 86 63 10

18

Analyse af førmålingen

Det skal bemærkes først, at nogle heldigvis besvarer skemaet med angivelse af ”ingen gener”. For

plejehjem gælder det 6 personer, og for hjemmeplejen 5 personer, ud af de i alt 71 besvarelser af

spørgeskemaerne. Der findes ikke relevante undersøgelser at sammenligne det fundene ”gene–

billede” med, så førmålingen kan kun bruges som basis for at måle de forventede positive effekter

af projektet, som det vil komme til udtryk i projektets eftermåling i 2014. Førmålingen viser dog at

projektet er velbegrundet, i forhold til dets mindskelse af antallet af tunge løft. Vi ved, at tunge løft

under vanskelige forhold kan give såvel akutte som belastningsmæssige skader i navnlig ryg og

skuldre. Førmålingen viser også at hovedparten af de rapporterede gener findes i navnlig ryg og

skuldre.

Der rapporteres om 31 ud af 63 tilfælde af behov for smertestillende midler eller bandager fra disse kropsregioner, og samtid tilskrives sygemelding i 6 ud af 10 tilfælde det samme. Førmålingen viser ikke signifikant forskel mellem genebilledet hos hjemmehjælp og plejehjemsgruppen. Nedenfor vises grafiske fremstilling for alle besvarelser.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

Hø

jre

sku

lde

råg

Ve

nst

re s

kuld

eråg

Hø

jre

hån

dle

d

Ve

nst

re h

ånd

led

Læn

d

Hæ

nd

er

Mid

t ry

g

Hø

jre

sku

lder

Ve

nst

re s

kuld

er

Hø

jre

kn

æ

Ve

nst

re k

næ

Hø

jre

alb

ue

Ve

nst

re a

lbu

e

nak

ke

fød

de

r

Hø

jre

ho

fte

Ve

nst

re H

oft

e

Total

Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt

19

C: Analyse af videooptagelser og beskrivelse af de typiske belastninger ved sengelægning samt

arbejdet med støttestrømper.

Der blev lavet følgende optagelser:

Sengelægning og ud af seng:

Ikke plejekrævende: 6 optagelser

Plejekrævende: 8 optagelser – heraf 2 med kørestolsbrugere

Påsætning af strømper:

Sengeliggende: 1 optagelse

Siddende i stol: 2 optagelser Efterfølgende er videooptagelserne underkastet en ergonomisk faglig analyse for at finde typiske og væsentlig belastninger fra arbejdet som det foregår i dag. Sengelægning

Sengelægning– ikke plejekrævende

Det ses af videoerne, at personalet ved god brug af plejesengens indstillinger, opnår god

arbejdshøjde, arbejder uden vrid i ryggen og gør brug af vægtoverføring fremad når brugerens ben

skal løftes. Der er stadig en byrde, der skal løftes. Alt efter brugerens kræfter og koordineringen af

bevægelsen, vil vægten variere fra næsten ingenting til + 15 kg. Løftet sker i såkaldt ¾ arms

afstand målt ud fra lænderyggen.

20

Ud af seng – ikke plejekrævende

Figur 1

Figur 2

Belastningerne er meget variable – fra betydelig (figur 1) til ingenting (figur 2). Variationen

afhænger både af brugerens evne og vilje til at gøre det selv, anvendelsen af hjælpemidler

(hovedelevation, sengestroppe mv.) og personalets arbejdsteknik. Ved figur 1 ses, at brugerens

ben trækkes hen over sengens overflade ved brug af én arm i en foroverbøjet og sidebøjet stilling.

Selv om vægten nok er begrænset her, er personalets ryg på vej mod en sårbar yderstilling, og der

løftes kun med én hånd.

21

Plejekrævende – sengelægning og ud af seng.

Sengelægning – fra ret vinkel på seng.

22

”Snup-tags løft” (høj hastighed)

To personers sengelægning

23

Kørestolsbruger – sengelægning med siden til sengen.

Pl. Krævende ud af seng.

Som det ses af videoerne og baseret på øvrige erfaringer, er der en stor variation i de anvendte

arbejdsstillinger. Det kan skyldes helt specifikke forhold ved det enkelte løft, men måske også, at

personalet har forskellig tilgang til at anvende hensigtsmæssig arbejdsteknik.

Sengelægning er et kompliceret løft, hvor samspillet med brugeren og brugerhensyn, kan gøre

hvert eneste løft til en unik situation. Derfor er det også vanskeligt, at beskrive en standardiseret

metode, der gælder i hvert eneste tilfælde. Løftet starter hyppigst med brugeren siddende vinkelret

på sengen, og den ansatte stående med front mod sengen. På den måde kan løftet beskrives på

denne måde:

Benenes vægt skal løftes over en højdeforskel på typisk 40-50 cm.

24

Der skal hyppigt anvendes stor kraft (løfte med stor kraft i begyndelsen af løftet for at

udnytte vægtstangsprincippet, når brugeren lægger sig ned i sengen)

Benenes vægt skal drejes 90 grader for placering i seng

Byrden fra benene kan være uforudsigelig – alt efter ”brugerens dagsform”

Rækkeafstanden ved løft er, også med god arbejdsteknik, i ¾ arms-afstand på et tidspunkt

under løftet. Nogle gange startes løftet i en meget lav position.

Personalet skal flytte sig med bevægelsen, hvilket gør det vanskeligt at holde en god ryg

stilling.

Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at holde ryggen i en god stilling (ret og uden vrid) under hele

løftet pga. de ovenstående forhold. Det ses også i nogen tilfælde, at startstillingen for personalet er

nærmest hugsiddende – sikkert for ikke at slutte løftet højt- hvilket til lige er ekstra knæbelastende.

”Ud af seng” benløftet er vanskeligt at beskrive standardiseret. Det er tungt, hvis brugeren ikke

kan hjælpe på nogen måde, men brugerens egen indsats og brug af hjælpemidler (elevation af

hovedgærde, sengestropper, drejeskiver, glidestykker mv.) mindsker belastningen meget

væsentligt. De fleste i personalet vil nok have erfaringer for, at støtte til brugeren krop til at sætte

sig op i sengen, kan være den tungeste del af arbejdet.

Belastningsfaktorer, der kan være i spil, er:

Lange rækkeafstande, når borgers ben skal trækkes evt. løftes ud over sengekant - her kan

rækkestanden godt være længere end ¾ arms afstand.

Løft under midt-lårs højde, hvis borgerens ben skal holdes ”hele vejen ned”

Alt andet lige, er løft af benene ud af seng, ikke belastet med så mange væsentlige forværrende

faktorer for løftearbejdet som ved sengelægningen.

25

Påsætning af støttestrømper.

Arbejdet foregår enten med brugeren liggende i seng eller siddende.

Ved borgeren sengelæggende er belastningerne ved løft og håndtering mere af statisk karakter;

der løftes i over ¾ arms afstand og der ses en lille vridning i ryggen, da personalet må stå lidt

skævt for at kunne udføre arbejdet. Arbejdet er længerevarende sammenlignet med sengelægning

og ud af sengen benløftene – til gengæld er der ikke det samme behov for kraftanvendelse.

Ved borgeren siddende i stol udføres arbejdet knælende, hvilket er godt for ryggen, men på sigt

knæbelastende. Løft foregår i ¾ arms afstand eller kortere og byrden er helt afhængig af

borgerens samarbejde og kræfter. Det forudsættes at borgeren kan løfte benet næsten ustøttet

under hele påsætningen, for at denne metode kan anbefales.

26

Slutmåling Dette afsnit beskriver gennem opgørelser af spørgeskemaer ved slutmålingen, ændringer i

selvoplevede arbejdsstillinger og personalets selvvurderede helbred. Til opgørelserne tilføjes

kvantitative analyser af udviklingen samt metode-kommentarer. Desuden foretages en analyse af

benyttede arbejdsstillinger og belastninger herved ud fra videooptagelse. Afslutningsvis er der

afsnit om metodekritik samt et resumé af de væsentligtste fund.

Dette indgår i projektets samlede evalueringsdesign, og de skal bruges til at dokumentere de

effekter, personalet oplever ved indførelse af ny teknologi.

A: opgørelse af selvoplevede arbejdsstillinger

Plejehjem FØR 33 besvarelser ( heraf dog en blank) - EFTER 27 besvarelser Alle tal afrundet til hele %


Næsten altid



Strømpe af/på At bøje kraftigt forover FØR? 6 15 30 24 21 At bøje kraftigt forover EFTER? 0 11 30 41 18 At vride og dreje ryggen FØR ? 3 27 21 18 27 At vride og dreje ryggen EFTER ? 0 19 30 22 30 At skulle række langt FØR? 0 12 36 24 24 At skulle række langt EFTER? 0 7 44 26 22 At skulle løfte /forflytte FØR? 15 33 12 12 24 At skulle løfte /forflytte EFTER? 11 33 19 15 22

Sårpleje At bøje kraftigt forover FØR? 0 6 18 3 70 At bøje kraftigt forover EFTER? 0 0 15 15 70 At vride og dreje ryggen FØR? 0 9 21 3 64 At vride og dreje ryggen EFTER? 0 7 15 15 63 At skulle række langt FØR? 0 3 21 3 70 At skulle række langt EFTER? 0 4 19 7 70 At skulle løfte /forflytte FØR? 3 9 18 0 67 At skulle løfte /forflytte EFTER ? 4 7 18 4 67

Hjemmepleje 38 besvarelser FØR -33 besvarelser EFTER Alle tal afrundet til hele %


Næsten altid



Strømpe af/på At bøje kraftigt forover FØR? 21 18 39 16 5 At bøje kraftigt forover EFTER? 9 18 36 27 9 At vride og dreje ryggen FØR ? 3 11 42 32 13 At vride og dreje ryggen EFTER ? 0 9 33 45 12 At skulle række langt FØR? 5 26 37 21 11 At skulle række langt EFTER? 3 12 33 39 12

27

At skulle løfte /forflytte FØR? 29 29 24 13 5 At skulle løfte /forflytte EFTER? 9 15 39 30 6


Total 71 besvarelser FØR (heraf dog en blank) - 60 besvarelser EFTER


Næsten altid



Strømpe af/på At bøje kraftigt forover FØR? 14 17 35 19 14 At bøje kraftigt forover EFTER? 5 15 33 33 13 At vride og dreje ryggen FØR ? 3 18 32 25 21 At vride og dreje ryggen EFTER ? 0 13 31 35 20 At skulle række langt FØR? 3 19 36 22 18 At skulle række langt EFTER? 1 10 38 33 17 At skulle løfte /forflytte FØR? 22 31 18 13 15 At skulle løfte /forflytte EFTER? 10 23 30 23 13


28

Visuel præsentation af de selvvurderede arbejdsstillinger Den inderste ring er spørgsmålet om at bøje. Den næste ring er spørgsmålet om at vride. Den

næste ring er spørgsmålet om at række. Den yderste ring er spørgsmålet om at løfte/forflytte.

Plejehjemsbesvarelser

Strømpe FØR

Strømpe EFTER

Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


29

Sårpleje FØR

Sårpleje EFTER

Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


30

Hjemmeplejen

Den inderste ring er spørgsmålet om at bøje. Den næste ring er spørgsmålet om at vride. Den


Strømpe FØR

Strømpe EFTER

Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


31

Sårpleje Før

Sårpleje EFTER

Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


32

Total

Den inderste ring er spørgsmålet om at bøje. Den næste ring er spørgsmålet om at vride. Den


Strømpe FØR

Strømpe EFTER

Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


33

Sår FØR

Sår EFTER

Næsten altid

Ofte

Sjældent

Næsten aldrig


Næsten altid

Ofte

I alt

Ændring

Procentvis ændring

34

Analyse af udviklingen fra før til slutmåling af selvvurderede arbejdsstillinger:

Totalt set er scoring af belastninger faldet markant for både sårpleje og strømpe på/af. Dette ses

gennem væsentlig nedgang i scoringer i kategorien ”næsten altid” og ”ofte”.

Største forbedring er opnået ved Strømpe af/på belastninger:

Situation/spørgsmål Næsten altid

Ofte I alt Ændring Procentvis ændring FALD Er der belastende arbejde f.eks. ved:

Strømpe af/på

At bøje kraftigt forover FØR? 14 17 31

11

35

At bøje kraftigt forover EFTER? 5 15 20

At vride og dreje ryggen FØR ? 3 18 21

18

38

At vride og dreje ryggen EFTER ? 0 13 13

At skulle række langt FØR? 3 19 22

11

50

At skulle række langt EFTER? 1 10 11

At skulle løfte /forflytte FØR? 22 31 53 20

38 At skulle løfte /forflytte EFTER? 10 23 33

B: Opgørelse af selvvurderet helbred

Medarbejderne blev bedt om at tænke efter, hvad de havde haft af gener i kroppen de sidste 3

uger. Ligegyldig om det skyldes jobbet eller andre forhold. På en figur på spørgeskemaet skulle de

indtegne områder, hvor de havde gener og graduere dem. Hvis der var gener flere steder

indtegnes dem alle:

ondt i lettere grad

brug af smertestillende midler, støttebandager e.l.

haft ondt og været sygemeldt på den baggrund

På samme måde som ved opgørelse for selvvurderede arbejdsstillinger, blev der skelnet mellem

plejehjem og hjemmepleje.

35

Plejehjem Før Måling 34 besvarelser Efter Måling 27 besvarelser

Kropsdel Lettere grad

Smertestillende/støttebandager Sygemeldt

Lettere grad



3 1 0


3 2 0


1 4 1


0 2 1

Lænd 5 4 2

3 3 0

Hænder 1 0 0

0 0 0

Midt ryg 2 1 0

1 0 0


1 2 0


0 2 0

Højre knæ 0 1 0

0 1 0

Venstre knæ 1 1 0

0 1 0

Højre albue 1 1 0

0 0 0

Venstre albue 1 2 0

0 1 0

Nakke 1 1 0

0 0 0

Fødder 0 1 0

0 0 0

i alt 33 27 4 12 19 2

36

Hjemmepleje Før Måling 38 besvarelser Efter Måling 33 besvarelser


Smertestillende/støttebandager Sygemeldt Lettere grad


Højre skulderåg 5 3 1 3 1 1

Venstre skulderåg

4 2 1 3 1 1

Højre håndled 4 2 0 1 2 0

Venstre håndled 2 0 0 1 0 0

Lænd 13 6 1 6 4 0

Hænder 4 1 0 3 1 0

Midt ryg 1 1 0 1 1 0

Højre skulder 2 3 0 1 3 0

Venstre skulder 2 2 1 2 2 1

Højre knæ 4 3 0 2 3 0

Venstre knæ 1 3 0 0 2 0

Højre albue 3 2 0 2 2 0

Venstre albue 2 1 0 1 0 0

Nakke 2 2 1 2 1 1

Fødder 0 2 1 0 1 0

Højre hofte 2 2 0 2 2 0

Venstre Hofte 2 1 0 2 1 0

I alt

86 63 10 32 27 4

37

TOTAL Før Måling Efter Måling


Smertestillende/støttebandager Sygemeldt Lettere grad


Højre skulderåg 11 4 1 6 2 1

Venstre skulderåg

12 4 1 6 3 1

Højre håndled 6 6 1 2 6 1

Venstre håndled 3 2 1 1 2 1

Lænd 18 10 3 9 7 0

Hænder 5 1 0 3 1 0

Midt ryg 3 2 0 2 1 0

Højre skulder 5 5 0 2 5 0

Venstre skulder 3 6 1 2 4 1

Højre knæ 4 4 0 2 4 0

Venstre knæ 2 4 0 0 3 0

Højre albue 4 3 0 2 2 0

Venstre albue 3 3 0 1 1 0

Nakke 3 3 1 2 1 1

Fødder 0 3 1 0 1 0

Højre hofte 2 2 0 2 2 0

Venstre Hofte 2 1 0 2 1 0

I alt

86 63 10 44 46 6

Analyse af udviklingen i angivelser af gener:

Det skal bemærkes først at nogle heldigvis besvarer skemaet med angivelse af ”ingen gener”. For

plejehjem gælder det 6 personer og for hjemmeplejen 5 personer ud af de i alt 71 besvarelser af

spørgeskemaerne i førmålingen.

38

Ved eftermålingen er dette tal steget til 8 personer fra plejehjem og 7 for hjemmeplejen – i alt 15

personer ud af de 60 indleverede spørgeskemaer.

Førmålingen viste at projektet er velbegrundet i forhold til dets mindskelse af antallet af tunge løft.

Vi ved at tunge løft under vanskelige forhold kan give såvel akutte som belastningsmæssige

skader i navnlig ryg og skuldre; Her viser førmålingen også at hovedparten af de rapporterede

gener findes.

Hverken før- eller eftermålingen viste signifikant forskel mellem genebilledet hos hjemmehjælp og plejehjemsgruppen. Udvikling i selvvurderet helbred viser denne tendens:

total

Ingen gener Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt

Førmåling 11 86 63 10

Eftermåling 15 44 46 6

Ændring +4 -42 -17 -4

Største positive effekt har været på sygemeldinger på grund af lændebesvær der er faldet fra 3 til 0!

Nedenfor vises grafiske fremstilling for alle besvarelser.

Førmåling

Eftermåling

02468

1012141618

Hø

jre

sku

lde

råg

Ve

nst

re s

kuld

eråg

Hø

jre

hån

dle

dV

en

stre

hån

dle

dLæ

nd

Hæ

nd

erM

idt

ryg

Hø

jre

sku

lder

Ve

nst

re s

kuld

er

Hø

jre

kn

æ

Ve

nst

re k

næ

Hø

jre

alb

ue

Ve

nst

re a

lbu

e

nak

ke

fød

de

r

Hø

jre

ho

fte

Ve

nst

re H

oft

e

Total

Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt

39

Som det fremgår af tabeller og grafik, er mønstret med størst generapportering fra ryg og

skulderregion genkendeligt. Men der sker markante fald over alle disse områder, hvilket er meget

glædeligt.

C: Analyse af videooptagelser Der blev til førmålingen lavet følgende optagelser:

Sengelægning og ud af seng:

Ikke plejekrævende: 6 optagelser

Plejekrævende: 8 optagelser – heraf 2 med kørestolsbrugere

Påsætning af strømper:

Sengelæggende : 1 optagelse

Siddende i stol: 2 optagelser

Efterfølgende blev videooptagelserne underkastet en ergonomisk faglig analyse for at finde typiske

og væsentlig belastninger fra arbejdet, som det foregår uden brug af Leglifter. Videooptagelser

blev også brugt til at inspirere metodeudvikling og debat blandt personalet.

I førmålingsnotater er fundene fra videooptagelserne udførligt beskrevet. I dette notat er kun

medtaget relevante uddrag heraf, idet videooptagelser efter ibrugtagning af Leglifter ikke har haft

samme formål og dels fordi projektet løb ind i vanskeligheder med at få tilladelse til at filme

brugere.

Optagelse til brug for analyse af belastninger i eftermålingen er én video. Den viser sengelægning

og støttestrømpeaftagning af plejekrævende bruger af to personaler. Der anvendes gulvlift,

Leglifter og plejeseng.

40

Figur b Leglifter sørger for at benene løfts og svinges op i sengen

Figur c Leglifterens slutposition. Der kan være tale om personaleløft for at få benene helt på plads

41

Figur d Strømpeaftagning kan nu ske uden at anvende så lange rækkeafstande og i en god højde.

I de situationer, hvor brugere og beboere får hjælp til støttestrømper i sengen samt ved

sengelægning, har Leglifteren vist sig at have en betydelig effekt.

De væsentligste belastningsfaktorer, der er mindsket eller elimineret er som følger :

Benenes vægt skal løftet over en højdeforskel på typisk 40-50 cm.

Der skal hyppigt anvendes stor kraft (løfte med stor kraft i begyndelsen af løftet for at

udnytte vægtstangsprincippet når brugeren lægger sig ned i sengen)

Benenes vægt skal drejes 90 grader for placering i seng

Byrden fra benene kan være uforudsigelig – alt efter ”brugerens dagsform”

Rækkeafstanden ved løft er også med god arbejdsteknik i ¾ arms afstand på et tidspunkt

under løftet. Nogle gange startes løftet i en meget lav position.

Personalet skal flytte sig med bevægelsen, hvilket gør det vanskeligt at holde en god ryg

stilling.

Løft under disse forhold er meget vanskelige at udføre samtidig med at man holder ryggen

ret og lige under hele løftet.

Mindre rækkeafstand ved arbejdet med støttestrømper.

Leglifter fordele:

Løft af ben op i seng er elimineret i mange tilfælde

Strømpeaftagning i seng foregår nu med gode arbejdsstillinger – før blev det typisk udført

af personalet stående for enden af sengen – det betyder lang rækkeafstand.

Leglifter forbedringsmuligheder

Slutstillingen af brugeren er således, at benene er vinklet ca 40 grader ud mod

sengekanten – det betyder, at der skal ydes hjælp (løft) af benene fra denne stilling og ind

42

til brugeren ligger rigtigt ”på langs” i sengen. Det vil typisk være et belastet løft pga. lange

rækkeafstande.

Leglifteren sidder lidt i vejen på sengen og giver større rækkeafstand og man står lidt skævt

ved vask.

Leglifteren placeres let forkert (for langt nede) men kan justeres til at passe borgerens

højde.

Der kan være udfordringer ved at bruge leglifteren sammen med ståliften, som har ben der

skal ind under seng, og det kan ikke lades sig gøre, hvis borgeren er så lav at sengen skal

helt ned til gulvet. Forbedringer kunne være at man kan komme ind under med en lift.

Leglifteren kan være svær at betjene, når sengen er monteret med en sengehest.

Til sammenligning ses efterfølgende typiske eksempler på, hvordan arbejdet kan foregå uden brug

af Leglifter:

Plejekrævende – sengelægning og ud af seng.

Sengelægning – fra ret vinkel på seng.

43

”Snup-tags løft” (høj hastighed)

Kørestolsbruger – sengelægning med siden til sengen.

D: Metodekritik. Før og eftermålinger af arbejdsstillinger og selvvurderet helbred er bevist designet til at være let

tilgængeligt og anvendeligt uden denne del af projektet ville beslaglægge alt for væsentlige

ressourcer.

Spørgsmålene om oplevelsen af arbejdsstilling er kvalificeret ift. relevante APV værktøjer og de

dokumenterede væsentlige belastninger i det ergonomiske arbejdsmiljø for deltagerne.

44

Selvvurderet helbred er en anerkendt metode til at belyse belastninger. I dette design beder vi

deltagerne registrere gener - uanset om de mener, de skyldes arbejdsmæssige eller andre

faktorer.

Disse oplevelser af belastninger blev suppleret med en faglig ergonomisk analyse af

arbejdsbevægelser ved typiske arbejdssituationer med og uden brug af Leglifter. Desværre

lykkedes det kun at fremskaffe én videooptagelse af Leglifteren i funktion. Dermed faldt denne del

af undersøgelsesdesignet lidt til jorden og fylder af gode grunde ikke med samme vægt i det

samlede billede.

Dette skal man holde sig for øje i en vurdering af generaliserbarheden af undersøgelserne.

Desuden er der en række mekanismer og forhold der kan påvirke resultaterne:

Det kan ikke garanteres at præcist de samme ansatte har udfyldt før og efter besvarelser.

Vi ved det ikke er tilfældet pga. personalerokering/-udskiftning og det faktum at

besvarelsesprocenten er faldet ved eftermålingen

Perioden mellem før og eftermåling er relativt kort og den reelle perioden Leglifteren har

været i brug inden eftermålingen er endnu kortere. Det betyder, at aflastningen ved at

bruge den måske ikke har haft den fulde effekt på målingen af det selvvurderede helbred.

Det selvvurderede heldbred er en god indikator for gener i bevægapparatet, men læg

mærke til at gener jo også kan skyldes andre årsager og at gener typisk også er opstået

over tid og evt. er kroniske.

Hawthorne effekt (den mekanisme, at forventning om forbedring blandt personale kan give

oplevelse af reelle forbedringer, uanset om der ikke er sket nogen) vil i teorien kunne

påvirke selvoplevelses vurderinger i en urealistisk positiv retning.

På trods af disse mekanismer står det uimodsigeligt tilbage, at Leglifteren giver en række

forbedringer af ergonomiske belastninger, det kan vi se af videooptagelserne. Det vurderes også,

at de af personalet rapporterede forbedringer, er så store og markante, at Leglifteren absolut har

forbedret det ergonomiske arbejdsmiljø. Det vil sige, at der med et vist belæg kan uddrages den

erfaring, at investeringen i Leglifteren vil medføre mindre nedslidning (hvad angår udvikling af

belastingslidelser i bevægeapparatet) og dermed menneskelige og samfundsmæssige gevinster.

Her menes på samfundssiden lavere sygefravær og færre arbejdsrelaterede lidelser.

45

E: Resumè

Projektet har medført en række forbedringer, der dokumenteres af personalet gennem

spørgeskemabesvarelser af udvalgte arbejdsbelastninger og det selvvurderede helbred. Disse

besvarelser bekræftes af ergonomisk faglig analyse af arbejdsstillingerne.

Der rapporteres om markante forbedringer af arbejdsstillingerne - se nedenfor

Situation/spørgsmål Næsten altid

Ofte I alt Ændring Procentvis ændring FALD Er der belastende arbejde f.eks. ved:

Strømpe af/på

At bøje kraftigt forover FØR? 14 17 31

11

35

At bøje kraftigt forover EFTER? 5 15 20

At vride og dreje ryggen FØR ? 3 18 21

18

38

At vride og dreje ryggen EFTER ? 0 13 13

At skulle række langt FØR? 3 19 22

11

50

At skulle række langt EFTER? 1 10 11

At skulle løfte /forflytte FØR? 22 31 53 20

38 At skulle løfte /forflytte EFTER? 10 23 33

Ligeledes rapporteres kraftige forbedringer af det selvvurderede helbred – både i sygemeldinger

og i øvrige svarkategorier:

total

Ingen gener Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt

Førmåling 11 86 63 10

Eftermåling 15 44 46 6

Ændring +4 -42 -17 -4

Der kan ses et mønster med størst generapportering fra ryg og skulderregion både ved før og

eftermåling. Der sker markante fald over alle disse områder, hvilket er meget glædeligt.

Analyse af videooptagelser viser disse Leglifter fordele:

Løft af ben op i seng er elimineret i mange tilfælde

Strømpeaftagning i seng foregår nu med gode arbejdsstillinger – før blev det typisk udført af personalet stående for enden af sengen – det betyder lang rækkeafstand.

46

Projektevaluering

I dette afsnit gives et overblik over evalueringens fokusområder, metode, deltagere, og

begrænsninger. Formålet er at sætte læseren bedre i stand til at bedømme kvaliteten af

evalueringen.

Med hensyn til fokusområder, så skal denne del af evalueringen, ifølge projektansøgningen, som

minimum omfatte:

brugernes oplevelse af evt. ændret livskvalitet som følge af projektet

forudsætninger for implementering af den nye teknologi og/eller de ændrede arbejdsgange

Der ud over må det forventes i et udviklingsprojekt som nærværende, at deltagerene demonstrerer

en form for ændret adfærd, fx i forhold til samarbejde, men også en øget forståelse for

sammenhænge eller en tillæring af nye kompetencer (se fx Redding, 1984, s. 9). Derfor vil denne

evaluering også omfatte de indlæringsmæssige gevinster som projektdeltagerne har fået samt

eventuelle viden som måtte være til gavn for andre kommuner, der står overfor at implementere ny

teknologi og/eller ændrede arbejdsgange.

For at opnå disse evalueringsmål og for at skabe større dybde i evalueringen generelt, tages der i

analysen af evalueringsresultaterne udgangspunkt i DeWines (1994) evalueringshierarki-model.

Denne model består af fire niveauer (se figur 1). Det første niveau omhandler hvorvidt de

medvirkende synes om projektet, dvs. hvad kunne deltagerene lide og ikke lide. Det andet niveau

kommer lidt dybere end deltagernes umiddelbare reaktioner og søger at afdække deltagernes

indlæringsmæssige gevinster så som ny viden, forståelse eller evner. Det tredje niveau omhandler,

hvor meget projektet påvirkede arbejdsgange og arbejdsudførelse blandt deltagerne. Og det fjerde

og sidste niveau evaluerer de organisatoriske implikationer af projektet så som påvirkninger af

strategier, effektivitet, etc.

Figur 5: Notatets evalueringsniveauer

Niveau 1 • Deltagerreaktioner

Niveau 2 • Læring og nye kompetencer

Niveau 3 • Adfærdsændringer på jobbet

Niveau 4 • Organisatoriske implikationer

47

Disse fire niveauer er afdækket gennem fire centrale evaluerings temaer, som strukturerede

afviklingen af fokusgruppeinterviewet:

Tema 1: Projektets relevans

Hvorfor er dette projekt vigtigt/spændende?

Hvilke følelser er der omkring projektet?

Tema 2: Succes & udfordringer

I hvilken udstrækning har projektet været nyttigt?

Hvilke udfordringer har der været?

Tema 3: Proces og engagement

Tegn og beskrive deltagerengagementet over tid, i projektet?

Hvad skulle gøres på samme måde/anderledes i en lignede proces?

Tema 4: Afledte organisatoriske effekter

Vidensdeling med andre?

Organisering af plejen på tværs af enheder?

1.2 Metode

De kvantitative data er beskrevet i notat skrevet af Fysioterapeut og arbejdsmiljørådgiver Per

Bach, så dette notat vil primært beskæftige sig med kvalitative data fra evalueringsmøde mellem

undertegnede og udvalgte repræsentanter for deltagerne i projektet, afholdt onsdag den 19/6

2013.

1.2.1 Interview med projektgruppen

Der blev gennemført et fokusgruppeinterview med udvalgte deltagere fra projektet:

Projektleder Michael Bech Pedersen

48

Sektionsleder Hanne Christensen

Arbejdsmiljørepræsentant og forflytningsvejleder Dorthe S. Jørgensen

Sygehhjælper, Aften øst i hjemmeplejen Lissi Gram Hansen

Det var vigtigt at både ledelse og medarbejder var til stede for at opnå dybde i resultaterne (se

senere afsnit om metode).

Disse interviews blev designet til at fremkalde information om ovenstående 4 temaer.

Interviewguiden der blev anvendt fokusgruppeinterviewet findes i bilag 3.

Dokumentationen for fokusgruppeinterviewet er en udførlig nedskrivning af deltagernes

kommentarer og beretninger under fokusgruppeinterviewet. Det foregik ved at én af denne

rapports forfattere skrev alle informationer ned under hele interviewet.

1.3 Begrænsninger

Resultaterne i denne rapport skal ses i lyset af at det er interviewpersonernes egne opfattelser af

de givne effekter på læring, adfærd og organisation og ikke en udefra neutral vurdering, som

kunne indsamles via observationer af arbejdsgange og samarbejdsrelationer.

Det skal også bemærkes, at i og med evalueringen ligger tidsmæssigt tæt op ad projektets

afslutning, så der er ingen garanti for, at den fulde effekt endnu er indtruffet ved afviklingen af

fokusgruppeinterviewet. Faktisk, må en vis utilfredshed forventes, da vanskeligheder ved

implementering og produktivitetstab sjældent helt undgås i udviklingsprojekter, der altid griber

forstyrrende ind i både borgernes og medarbejdernes hverdag.

2. Evalueringsresultater

2.1 Deltagerreaktioner (Niveau 1)

Først og fremmest blev fremhævet at projektet havde været rigtigt sjovt at deltage i, men også at

man havde fået kendskab til andre organisationer i samarbejdet har haft en positiv virkning på den

gode oplevelse med projektet. Der har været en god stemning blandt deltagerne og især humor og

tålmodighed fremhæves sammen med det forhold at man ikke skal give op med det sammen, som

helt centralt for projektet.

Personalet er især glad for at der nu er en løsning på benløft – og at resultatet er godt. Man skal

ikke ned på gulvet og løfte, hvilket slider i ryggen.

Af udfordringer for personalet nævnes at Leg-lifter sidder lidt i vejen på sengen og giver større

rækkeafstand og man står lidt skævt ved vask. Leglifteren placeres let forkert (for langt nede) men

kan justeres til at passe borgerens højde. Der er også udfordringer ved at bruge leglifteren

sammen med ståliften, som har ben der skal ind under seng, og det kan ikke lades sig gøre, hvis

borgeren er så lav at sengen skal helt ned til gulvet. Forbedringer kunne være at man kan komme

49

ind under med en lift. Det tager også lidt tid at blive dus med den, hvilket vil sige, at finde den

smarteste måde at bruge den på. Endelig peges der på at leglifteren er svær at betjene, når

sengen er monteret med en sengehest.

Med hensyn til engagement blandt sygeplejersker og forflytningsinstruktører, så vurderes det, at

alle der berøres af teknologien burde være med fra starten af projektet - det er ikke nok at

informere. Praksisnær undervisning virker bedst for medarbejdergruppen og det er vigtigt for

medarbejdergruppen at man kan tage snakken der, hvor der kunne være modstand. Der skal med

andre ord tages hensyn til medarbejderenes forskellige læringsstile.

Vedrørende processen kunne deltagerne berette, at man fra starten var meget positivt indstillet

overfor projektet, især fordi at der nu kom fokus på en problematik som man anså for som en

interviewperson bemærkede: ”så skete der endelig noget på området.”. Ikke desto mindre opstod

der lidt mismodighed i processen. Det var blandt andet i forbindelse med nedtagning af leg-lifteren

og omkring ventetid på leveringen. Sidstnævnte betød at processen blev forsinket halvanden

måned. Årsagen til førstnævnte skyldtes problemer omkring indstillingen af leg-lifter og at borgeren

ikke kunne samarbejde. En anden nedtagning skyldtes at vedkommende helt blev selvhjulpen.

Der var også nogle udfordringer omkring anvendelsen på deltagende plejehjem. Motivationen og

den daglige drift med manglende ressourcer til at ”give” Leg-lifteren videre til andre medarbejdere

betød at projektet ikke helt fik den forventede deltagelse. Desuden har man på plejehjem hurtigt

adgang til andre hjælpemidler (loftlifte), som er nemmere at bruge end Leg-lifter. Endelig peges der

i fokusgruppen på, at man oplevede en vis modstand i projektet fra Hjælpemiddeldepotet, der også

burde være involveret noget mere i processen.

I forhold til brugerne og deres livskvalitet, vurderede fokusgruppedeltagerne at de bliver mere

selvhjulpne, specielt dem, som kun har brug for hjælp til at komme i seng. Og det er positivt,

eftersom mange borgerne sætter en ære i at være selvhjulpne. Hertil kommer at Leg-lifteren gør

situationen med at komme i seng mere nænsom, idet det går langsommere og vurderes at være

generelt mere behageligt. Derudover bliver borgeren ikke afhængig af at skulle i seng på et

bestemt tidspunkt, hvilket giver en større frihed til selv at bestemme. Faktisk viser projektet at

nogle borgere kan helt undgå hjælp fra det offentlige. Under alle omstændigheder er Leg-lifteren et

godt hjælpemiddel i forbindelse med genoptræning.

Men der var ifølge deltagerne også udfordringer for borgerne. For det første kan det være et

problem at få benene op i sengen. Selvom en enkelt borger lærte at betjene leg-lifteren helt alene,

så er der desværre mange borgere, som er så dårlige, at de ikke selv magter at betjene leg-

lifteren. For eksempel skal borgeren have en vis mængde kræfter i armene og ikke være kognitive

svækkede for at udføre betjeningen. For det andet fremhæves, at nogle borgere har været utrygge

ved tanken om, hvorvidt plejerene kommer igen, nu hvor de havde fået en erstattende teknologi.

Endelig så er det tvivlsomt om Leg-lifteren finder anvendelse, når man skal ud af sengen alene.

Det kom også frem under interviewet at kommunen også har udfordringer, når det drejer sig om

prioritering af ressourcer. Især at få lederne til at afsætte tid til projektet, har været vanskeligt. De

har prioriteret borgerydelser over projektet. Forskellen mellem ”succes” og ”ikke succes” angives i

fokusgruppeinterviewet til at skyldes at ildsjæle har fået tid og opbakning.

50

2.2 Læring og nye kompetencer (Niveau 2)

Projektet har betydet at der nu er en større bevidsthed blandt medarbejdere og ledelse om at

passe på arme, skuldre og ryg. Det vil sige, at projektdeltagerne har fået mere ergonomisk viden

om deres arbejde. Det har yderligere haft den effekt at hele visitationsområdet er blevet undervist

og medtænker nu ”leg-lifter” i visitationen. Endvidere peges på den positive effekt det har haft at

ældre og handicap organisationerne/grupper har været med i hele projektet og har bidraget med

viden og engagement. Medarbejdergruppen er meget glad for dette samarbejde og er blevet mere

bevidste om mulighederne at bruge disse aktører i det fremadrettede arbejde i kommunen. Det har

været en god sparing internt i organisationen. Dertil kommer at det gensidige samarbejde mellem

ledelse og medarbejdere har været vigtigt for processen. Og at have øje for det pædagogiske

element er vigtig for succes. Endeligt har det hjulpet projektet, at folk udefra er kommet ind og

skabt en god stemning og sparring. De eksterne konsulenter har kvalificeret projektet – de stiller de

”frække” faglige spørgsmål. De planlægger og holder styr på hele projektet.

2.3 Adfærdsændringer på jobbet (Niveau 3)

Selve det at bruge leg-lifteren er som sådan en ny arbejdsgang – og i den forbindelse har projektet

har øget fokus på forflytningerne blandt medarbejderne. Af forhold man er blevet klogere på er, at

måden borgeren får præsenteret ny teknologi er vigtigt og den procedure er blevet justeret, så det

nu fungerer bedre. Endvidere arbejdes der med at udvikle nye arbejdsgange, der skal sikre at der

kommer hjælpemidler ud til borgerene (især om fredagen). Desværre fik projektet ikke den store

succes i gruppen af sygeplejersker, hvilket tillægges det forhold at involveringen har været for lav.

De var interesseret i starten, men i og med de ikke selv var med i processen, bl.a. fordi de ikke

kunne finde en borger, der ville medvirke. Behovet for leg-lifter var ellers tilstede bl.a. i forbindelse

med sår-behandling.

2.4 Organisatoriske implikationer (Niveau 4)

Projektet har givet selvransagelse i ledelsen omkring deres engagement i innovationsprocesser,

fordi man er blevet bedre bekendt med betydningen af at ledelsesengagementet i processen. Af

særligt spin-off i organisationen nævnes større fokus på arbejdsmiljøområdet og på samarbejdet

med depoterne, roller hos ledereden og repræsentant, alt sammen noget der nu diskuteres på

strategisk niveau. Der er også konkrete fordele for kommunen i form af:

Færre sygemeldinger og mindre nedslidning.

Det økonomiske regnestykke på leglifter (14.000) gør det oplagt at indføre teknologien,

specielt når den sættes i forhold til de udgifter man har på medarbejdersiden, som følge

af arbejdsbetingede lidelser.

Motivation og anerkendelse af medarbejderen gennem projektet, fordi der sættes fokus

på problematikkerne, hvilket giver mere tilfredse og dermed engagerede medarbejdere.

Leg-lifter betyder at man enkelte steder kan spare en medarbejder hos borgerne.

51

Med hensyn til vidensdeling med andre aktører om projektet, så fremhævede deltagerene at

logbog-ideen desværre ikke blev den ventede succes. For som de fremhævede, så er det noget

man skal bruge tid på. I stedet for valgte man at bruge ”netværket” til at udbrede viden om

projektet. Små oplevelser om forbedringer og måder at håndtering af ben-løfteren på er ikke

nedskrevet, men der har hele tiden været en refleksion omkring arbejdsmiljø, som har været godt.

Intet katalog med faldgrupper, da man tænkte at det skal ind i rapporten. Til gengæld har ledelsen

sat sig for at lave en undervisningsvideo om hvordan Leg-lifteren bruges og som skal lægges på

Youtube som alternativ til et elektronisk opslagsværk.

Projektet har desuden betydet, at man står bedre rustet i forbindelse med en lignende proces, hvor

man føler, at man kan undgå at gøre de samme fejl, som beskrevet oven for. Flere personer skal

være med i processer fremover og behovet på ekstern sparing er stadigt tilstede. Selvom om man

har været god til at involvere eksterne rådgivere og borgerne, så er man klar over, at man skal

bliver mere skarp på interessenterne (som f.eks. depoterne) – for eksempel vil en anden

projektstart, hvor man åbner op for større involvering af aktørerne og deres forskellige perspektiver

tilstræbes. Endvidere vil man nu aktivt søge fonde, for det er opfattelsen, at det er umagen værd at

køre innovationsprocesser.

Anbefalinger til andre kommuner, der påtænker en lignende proces er, at de skal sørge for at have

forflytningsvejledere med fra starten – for mange medarbejdere er utrygge ved det ukendte,

specielt når man er sammen med borgeren. Der peges også på fordelen ved at sammensætte en

mindre arbejdsgruppe bestående af ildsjæle, for, som det fremhæves, ”så er det dem som driver

projektet.”. Aftenvagten er et godt sted at starte, for der er mange situationer, hvor borgere skal

ind og ud af sengen.

Afslutningsvist skal det bemærkes at årsagen til de færre eftermålingsresultater skyldes blandt

andet at kun få fik brugt leg-lifteren, så mange kunne man ikke svare på eftermålingen. For

eksempel var dagvagterne med til før-måling, men de var ikke inkluderet i efterfølingen. Endvidere

ville flere borgere ikke godkende at blive videofilmet til eftermålingen – hertil kommer at enkelte

afgik ved døden inden eftermålingen. Endelig var plejehjem med i før-målingerne, men ikke i

eftermålingerne. Alt i alt betød det langt færre involverede i eftermålingerne end forventet ud fra

før-målingerne.

52

Konklusion

En af de store arbejdsmiljømæssige udfordringer for personalet i pleje og omsorgssektoren er ved

ind-og udstigning i sengen hos plejekrævende borgere. Projektet har formået i mange tilfælde med

til helt at fjerne denne arbejdsmiljøbelastning. Er blot en alvorlig arbejdsskade med tabt

erhvervsevne forebygget, så står resultaterne mål med de investerede ressourcer.

Måden projektet har været drevet på, har skabt en øget bevidsthed om værdien af

medarbejderdreven innovation, som er en "genvej" til udvikling og forankring af nye tiltag. Ud over

at skabe holdbare løsninger til et bedre fysisk arbejdsmiljø, er den anerkendende tilgang til

interessenterne med til at skabe rammerne for et bedre psykisk arbejdsmiljø og med til at man som

leder/medarbejder føler sig værdifuld for arbejdspladsen. Engagerede og innovative medarbejdere

er en af de aller-vigtigste ressourcer for kommunen.

Der er opstået en stor bevidsthed om værdien i at inddrage borgerne direkte i projektarbejde. Dette

vil fremover være en fast procedure, hvor det er muligt.

Da leglifteren er velegnet til at aflaste eller helt undgå løft i forbindelse med ind/ud af sengen hos

plejekrævende borgere, er følgende procedurer/arbejdsgange indført:

Det tekniske hjælpemiddel er indført som en fast del af det undervisningsprogram som alle

medarbejdere i Pleje og Omsorg jævnligt deltager i på AMU.

Forflytningsinstruktørerne er instrueret i, hvordan de skal bruge den nye viden fra projektet

til forebyggelse af de nedslidende rutiner og arbejdsgange i forbindelse med ind/ud af seng,

støttestrømper af/på og sårskift på ben.

Når borgere har behov for hjælp til at komme ind og ud af seng, skal det nu altid vurderes

om leglifteren kan anvendes. Evt. i forbindelse med instruktion af aktiv pleje terapeuten.

Alle visitatorer er undervist i brugen af leglifteren og har fået udleveret en kort

instruktionsvideo, så muligheden for anvendelse af leglifteren overvejes , hvis der bevilges

hjælp til personlig pleje.

Der er skabt mange ideer i løbet af projektet og i forbindelse med de innovative processer. Ideer

som ikke kun relateres til det konkrete projekt, men som også sætter hele "arbejdsmiljøstrukturen" i

Pleje og Omsorg i et nyt perspektiv. Det er planen at disse ideer, skal indgå i arbejdet med

aftalerne for 2014 og 2015. Hvorvidt det fører til organisatoriske ændringer, er endnu ikke klart.

Før- og eftermå ling åf selvoplevede årbejdsstillinger

I forbindelse med projektet ”Mindske løft og dårlige arbejdsstillinger i ældreplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune” har vi brug for at kunne måle den

effekt projektet har. Derfor vil vi bede dig om at udfylde skemaet vist nedenfor. Her har vi udvalgt nogle belastninger, som vi tror projektet vil

forbedre.

Skemaet behandles anonymt, så man kan ikke se netop din besvarelse. Skemaerne tælles sammen og der opgøres gennemsnit og variation i

besvarelserne – det står Teknologisk Institut for. På den måde, ved vi mere om vores udgangspunkt og vi kan sammenholde før- og eftermåling.

Der sættes kryds i felterne herunder og i skemaet nederst. Har du kommentarer eller forslag til forbedringer er du velkommen til at skrive dem i

skemaet.

Førmåling Hjemmepleje (sæt kryds) Eftermåling Plejehjem


Næsten altid




Strømpe af/på At bøje kraftigt forover? At vride og dreje ryggen?

At skulle række langt? At skulle løfte /forflytte

Sårpleje At bøje kraftigt forover? At vride og dreje ryggen? At skulle række langt? At skulle løfte /forflytte

Før og eftermå ling åf det selvvurderede helbred

I forbindelse med projektet ”Mindske løft og dårlige arbejdsstillinger i ældreplejen i Faaborg-Midtfyn

Kommune” har vi brug for at kunne måle den effekt projektet har. Derfor vil vi bede dig om at udfylde

skemaet vist nedenfor. Her spørger vi om, hvad du har mærket i kroppen de sidste 3 uger.

Skemaet behandles anonymt, så man kan ikke se netop din besvarelse. Skemaerne tælles sammen og der

opgøres gennemsnit og variation i besvarelserne – det står Teknologisk Institut for. På den måde, ved vi

mere om vores udgangspunkt og vi kan sammenholde før- og eftermåling.

Førmåling Hjemmepleje (sæt kryds) Eftermåling Plejehjem

Sådan gør du: Tænk efter hvad du har haft af gener i kroppen de sidste 3 uger. Det er lige meget om du mener det skyldes jobbet eller andre forhold. Indtegn de områder på kroppen, hvor du har mærket noget og skriv et tal inde i feltet. Du skal bruge følgende tal:

1. Angiver at du har haft ondt i lettere grad 2. Angiver at du har måttet bruge smertestillende midler, støttebandager e.l. 3. Angiver at du har haft ondt og været sygemeldt på den baggrund

Hvis du har haft gener flere steder indtegner du selvfølgelig dem alle.

2013

Bilag 3: Interviewguide

• Hvorfor er dette projekt spændende for:

• Brugerne

• Medarbejderne

• Kommunen

• Hvilke udfordringer(i projektet) har der været for:

• Brugerne

• Medarbejderne

• Kommunen

• Hvorfor er dette projekt vigtigt for:

• Brugerne

• Medarbejderne

• Kommunen

Fokusområderne er (i uprioriteret rækkefølge)

Evalueringsnotat

2

• Forskellen på resultaterne fra de forskellige grupper?

• Hvis I igen skulle igennem en lignende proces (med nye teknologier)

• Hvad vil I gøre igen?

• Gøre anderledes

• Hvilke borgere/medarbejdere kan bruge teknologierne/arbejdsgangene –

og hvilke kan ikke (og hvad gjorde I så ?)

• Engagementshøjde gennem processen (evt. dyk , som f.eks. lavere

deltagelse ved eftermålingene)

• Vi ser noget færre besvarelser i eftermålingen. Hvad er årsagen og har

det efter jeres mening haft indflydelse på det samlede resultat i

eftermålingen?

• Evt. anbefalinger til andre kommuner, der ønsker at komme i gang med

leglifteren ?

• Vi har hørt, at det kræver lidt justeringsarbejde, at få leglifteren til at

sidde optimalt - har I nogle gode råd til, hvordan denne justering skal

organiseres og foregå ?

• Hvad er jeres erfaringer med forskellige brugergruppers nytte af

Leglifteren - hvem er den egnet for - og har I det beskrevet ?

• Hvordan deler I jeres ideer til anvendelse af leglifteren, organisering af

plejen mv. med andre ? (det er vist lovet i projektbeskrivelsen)

Evalueringsnotat

3

• Ved projektopstarten havde vi det håb, at nogle borgere vil kunne gøres

uafhængige af "putterunden" fra hjemmesygeplejen -og derved få højere

livskvalitet - hvordan er det gået med dette ?

Documents

Mindske løft og dårlige arbejdsstillinger i ældreplejen i ......arbejdsstillinger for plejepersonalet, når de hjælper borgerne i seng. Derudover ville projektet fremfinde måder,