1

Musikpuden - en kvalitativ undersøgelse af depres-

sive patienters oplevelse af velvære

Musikken begynder der hvor ordene slutter

J.W. Goethe

Studerende: Paula M. Ihlen, Amalie Vincensen, Zenia Hansen og Camilla E. Hess Uddannelsessted: University College Sjælland - Campus Næstved Vejleder: Gundula Stephanie Bergstrøm Hold: Sn2012v Tegn: 72.154 Afleveringsdato: 08-06-2016

2

Bekræftelse på̊ udfærdigelse af opgaven samt tilladelse til udlån af samme Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf.

bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr. 782 af 17. august

2009, § 19. Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med de studerendes tilla-

delse,. jf. lov om ophavsret af 31.5.1961. Studerendes underskrift: Dato: 08-06-2016 ____________________________________ Camilla E. Hess ____________________________________ Zenia Hansen ____________________________________ Paula M. Ihlen ____________________________________ Amalie Vincensen

3

Resumé Der er i de seneste årtier sket en markant stigning i forekomsten af danskere med diagnosen

depression. Depression er en sygdom, som har alvorlige konsekvenser for den sygdomsramtes

evne til at fungere emotionelt, intellektuelt og socialt. Vi har derfor i dette bachelorprojektet

haft fokus på at undersøge indlagte, depressive, patienters oplevelse af fænomenet velvære.

Dette har vi gjort ved at teste en musikpude fra firmaet MusiCure på to patienter. Efterfølgen-

de er sygeplejerskernes forslag til implementering af musikpuden blevet undersøgt. Vi har

benyttet en kvalitativ metode til at udarbejde og foretage tre semistrukturerede interviews,

herunder to enkeltinterviews og et gruppeinterview.

Det transskriberede materiale er analyseret og fortolket hermeneutisk. Meningsenhederne er

derefter holdt op imod teorier fra sygeplejeforskerne Liv Strand, Kari Martinsen, Benner og

Wrubel samt filosoffen Martin Buber.

Afslutningsvis blev det konkluderet, at musikpuden have en velværeskabende effekt på de

depressive patienter. Sygeplejerskerne foreslog, at musikpuden kunne implementeres vha.

PDSA-cirklen, og evt. anvendes som supplement ift. pn beroligende medicin.

4

Abstract Over the past decades, there has been a significant increase in the occurrences of the diagnosis

depression of the Danish people. For the diseased, depression has serious consequences in

their ability to function emotionally, intellectually and socially. Therefore, in this bachelor

project, we have focused on investigating the experience of the phenomenon of wellbeing at

hospitalized, depressive patients.

This has been done, by testing a music pillow on two patients. Subsequently the nurses’ sug-

gestions of how to implement the music pillow have been studied. We have made use of a

qualitative method to work out and conduct three semi-structured interviews, including two

single interviews and a group interview.

The transcribed material has been analysed and interpreted hermeneutic. Hereafter the opinion

units has been compared against theories of nurses Liv Strand, Kari Martinsen, Benner and

Wrubel as well as the philosopher Martin Buber.

Finally, it could be concluded that the music pillow had a positive effect on wellbeing of the

patients with depression. The nurses suggested that the music pillow could be implemented by

using the PDSA-circle and potentially as a supplement in relation to pn medication.

5

Indholdsfortegnelse

1. Indledning………………………………………………………………………….……s. 7

2. Problembaggrund……………………………………………………...…….………….s. 8

1. Samfundsmæssigt og forskningsrelateret perspektiv ………………...….…s. 8

2. Musiks fysiologiske virkning…………………………………...………….s. 10

3. MusiCure …………………………………………………………………..s. 11

4. Afgrænsning……………………………………………………….……….s. 12

3. Problemformulering…………………………………………………………….……..s. 12

1. Begrebsafklaring…………………………………………………….……..s. 12

4. Formål…………………………………………………………………………………s. 13

5. Metode…………………………………….……………………………………….…..s. 13

1. Videnskabelig referenceramme, humanvidenskabelig tradition og

kvalitativ forskning…….………………………………………….………. s. 13

2. Forskningstype……………………………………………….…………….s. 14

3. Designtype – Fænomenologi og hermeneutik………......………...………..s. 14

4. Metodetype – Interview…………………………………………………….s. 15

5. Præsentation af interviewede patienter……………………………………..s. 16

6. Transskribering…………………………………………...…………….…..s. 17

7. Kvalitativ analyse…………………………………………….……..….…..s. 17

8. Etiske overvejelser………………………………………………...……….s. 18

9. Litteratursøgning………………………………………………...…………s. 19

10. Præsentation af videnskabelig artikel………………………………...…….s. 20

6. Teori…………………………………………………………………………………...s. 21

1. Kari Martinsen…………………………………………………………..….s. 21

2. Martin Buber……………………………………………………………….s. 22

3. Patricia Benner og Judith Wrubel (B&W)…………………………..……..s. 23

4. Liv Strand……………………………………………………………..……s. 24

5. Begrundelse for valg af teori…………………………………………...…..s. 25

6

7. Analyse………………………………………………………………………..……….s. 26

1. Musik, velvære og kropslig intelligens………………..……….….……….s. 26

2. Relationer, tillid og omsorg……………………………..….……..………..s. 28

3. At handle efter patientens bedste og bruge musik som mestring ift. stress...s. 31

4. Åbenhed, tid og ressourcer ift. implementering i psykiatrien…………..….s. 33

8. Diskussion……………………………………………………………….……….……s. 38

1. Diskussion af analyse……………………………………………..….…….s. 38

2. Diskussion af metode………………………………………………...…….s. 39

9. Konklusion…………………………………………………………………………….s. 42

10. Perspektivering……………………………………………………………….…..……s. 43

11. Litteratur- og referenceliste………..…………………………………………………..s. 44

12. Bilagsliste……………………………………………………………………….…..…s. 49

Bilag 1 – ”Interviewguide 1”

Bilag 2 – ”Interviewguide 2 ”

Bilag 3 – ”Samtykkeerklæring”

Bilag 4 – ”Søgematrix fra PubMed – International artikel fra Singapore”

Bilag 5 – ”VAKS af pilotprojektet”

Bilag 6 – ”Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure – et pilot

projekt ” af Thorben Egelund Sørensen.

7

1. Indledning Det danske sundhedsvæsen udvikler sig konstant i et samfund med et dynamisk sammenspil

mellem forskning, udvikling af teknologi, samt implementering af nye fænomener. Et spæn-

dende fænomen som de seneste år har fundet vej ind i det danske sundhedsvæsen, er musik.

Musik følger mennesket gennem hele livet, og er med til at forstærke stemninger, følelser og

fastholde minder. Musik bruges og forstås af alle folkeslag, og kan være med til at beskrive

følelser og meninger, der hvor ord alene ikke forslår (1).

Musik knytter sig til alle dele af det menneskelige livsforløb, både til glædelige begivenheder

og i forbindelse med kriser, lidelse og sygdom. Musik er altså yderst relevant at bruge som et

redskab i sygeplejepraksis. Brugen af musik som et behandlingstiltag i sundhedsvæsenet er

dog stadig relativt nyt og langt fra udbredt i alle dele af sundhedsvæsenet. Studier viser, at

musik er specielt gavnligt for bl.a. psykiatriske patienter, grundet den beroligende og afstres-

sende effekt som musik kan have (2). Vi har dog igennem vores kliniske erfaringer fra psykia-

triske afdelinger erfaret, at det er relativt få afdelinger, der benytter musik som en del af be-

handlingen til psykisk syge patienter.

Den beroligende og afstressende effekt som musik kan skabe, gør det relevant at undersøge,

hvorledes den psykiatriske sygeplejerske kan anvende musik som et redskab i sygeplejen. Vi

vil derfor i dette bachelorprojekt undersøge effekten af musik ift. depressive patienters ople-

velse af velvære. Afhængig heraf vil vi videre undersøge, hvilke forslag sygeplejerskerne har

ift. implementering af musik, som en del af behandlingen, i psykiatrisk sygeplejepraksis.

8

2. Problembaggrund I de følgende afsnit vil den sygeplejefaglige problemstilling blive belyst ud fra et samfunds-

mæssigt og forskningsrelateret perspektiv. Efterfølgende vil der fremgå en redegørelse for

firmaet MusiCure og deres musikalske tiltag.

2. 1. Samfundsmæssigt og forskningsrelateret perspektiv

Ifølge Danske regioners undersøgelse fra 2014, var der i samme år, ca. 46.000 indlæggelser af

psykiatriske patienter på de danske psykiatriske sygehuse (3). Mange af disse patienter var

patienter med affektive lidelser herunder bl.a. depression. Faktisk viser undersøgelser fra De-

pressionsforeningen, at 17-18 % af den danske befolkning på et tidspunkt i deres liv vil blive

ramt af en depression (4). Ifølge WHO1 forventes det, at depression i år 2020 vil være den

mest økonomisk belastende sygdom på verdensplan. Dette særdeles grundet en tilbagefaldsra-

te på 50-80% efter endt behandling (5).

Depression er altså en hyppig og farlig psykiatrisk sygdom, som er kendetegnet ved ekstreme

ændringer i stemningslejet, selvopfattelsen og aktivitetsniveauet. Der findes forskellige for-

mer for depressioner, herunder bl.a. bipolar affektiv sindslidelse, fødselsdepressioner og vin-

terdepressioner (6, 20-32). Fælles for alle depressionsformer er, at sygdommen påvirker den

depressives evne til at fungere emotionelt, intellektuelt og socialt. Symptomerne på sygdom-

men er forskellige fra person til person, men ofte oplever den depressive at føle sig nedtrykt,

træt, have søvnproblemer samt manglende overskud og interesse i hverdagen (7). Desuden

oplever nogle depressive tanker om død og ødelæggelse. Undersøgelser viser desuden, at om-

kring 50-60% af alle selvmord i Danmark begås af depressive (8).

Forskning tyder på, at depressioner skyldes en ubalance i samarbejdet mellem forskellige

hjerneceller. Dette ofte som følge af stress eller hvis man udsættes for svære psykologiske

påvirkninger. Desuden kan man være genetisk bestemt sårbar og derved i større risiko for at

udvikle en depression. Medicinforbrug, stofmisbrug og legemlig sygdom kan desuden også

være årsag til udvikling af en depression (6, 15). En typisk depression varer ofte mellem 6-12

måneder, men depressioner kan også være kroniske og have en varighed af flere år (9). Desu-

den er der stor risiko for af depressionen vender tilbage, og det er derfor nødvendigt at fore-

1 World Health Organization. Verdenssundhedsorganisationen som har til formål at varetage international sundhed.

9

bygge imod dette. Diagnosen stilles oftest af en praktiserende læge. Når diagnosen skal stilles,

kræver det at symptomerne har haft en varighed af mere end 2 uger, samt at der opfyldes en

eller flere kerne- og ledsagersymptomer. De tre kernesymptomer er nedtrykthed, nedsat lyst,

nedsat interesse, nedsat energi og øget træthed. De syv ledsagesymptomer er nedsat selvtillid,

skyldfølelse, tanker om død og selvmord, tænke-, koncentrations- og hukommelsesproblemer,

agitation/hæmning, søvnforstyrrelser og appetit- og vægtøgning. En lettere depression vil ha-

ve to kernesymptomer og to ledsagesymptomer, hvorimod en moderat depression vil have to

kernesymptomer og fire ledsagesymptomer. En svær depression vil have tre kernesymptomer

og fem ledsagesymptomer (10, 19-26). Alt afhængig af sværhedsgraden af depression, vurde-

rer den praktiserende læge, hvilke behandlingstiltag der må inddrages. Kun i svære tilfælde er

det nødvendigt med indlæggelse på en psykiatrisk afdeling (6, 14).

Depression behandles altså ud fra hvilken sværhedsgrad samt type depression, der er tale om.

Ofte behandles depressioner med psykoterapi, medicin og i svære tilfælde anvendes der ECT-

behandling2 (6, 15). Der findes forskellige medicinske præparater mod depression. Disse præ-

parater opdeles i grupper, alt efter hvilke transmittersystemer de påvirker. Ofte foretrækkes

det at behandle medicinsk med SSRI-præparater, da disse præparater har færrest bivirkninger.

Depression kan beskrives på et kemisk plan, men her tages der ikke højde for smerten, lidel-

sen og relationen til andre mennesker. Derfor kan det oftest være fordelagtigt at kombinere

den medicinske behandling med psykoterapi. Psykoterapi har desuden en succesrate på om-

kring 50-60%, og anvendes derfor især i behandlingen af lette depressioner, hvor medicin kan

undgås (6, 45-66).

Foruden psykoterapi, har man de seneste år fundet ud af, at musik også kan have en positiv

virkning på depressive. Det fremgår bl.a. af sundhedsstyrelsens hjemmeside, at der i marts

2016 er igangsat udarbejdelse af nye retningslinjer ift. behandling af depression. Disse nye

retningslinjer skal fremadrettet sikre ikke-medicinsk behandlingstilbud til depressive patienter

(11). Det er ikke kun i Danmark, at man har fået øjnene op for alternative behandlingsmetoder

ift. depressioner. I 2011 fandt en række sygeplejersker i Singapore ud af, at musik havde en

yderst gavnlig effekt på ældre mennesker med depression. Via en 1-årig RCT3 undersøgelse

fandt forskerne frem til, at 30 minutters valgfri musik pr. uge gjorde, at deltagernes depressi-

onsniveau faldt markant (12). Forskning tyder altså på, at musik kan være relevant at anvende 2Elektrochok behandling.3 Randomised controlled trail

10

ift. behandling af depression. I følgende afsnit vil vi derfor se nærmere på, hvorledes musik

påvirker hjernen.

2. 2. Musiks fysiologiske virkning

Musik kan afspejle fysiologiske funktioner og påvirke dem (13, 92). Lyd er i bund og grund

et udtryk for energi i form af en vibration, som mennesket opfatter alt afhængig af sanseind-

tryk. Øret er et informationsarbejdende sanseorgan, som lokaliserer og identificerer lyde via

klang, vibrationshastighed og omfang. Herefter konverteres energien om til en elektrokemisk

fysiologisk energiform, som kroppen kan videretransportere op til det centrale nervesystem

(13, 143). Ved hjælp af FMRI-scannere4 har forskning vist, at hjerneområder der er knyttet til

følelser og belønning aktiveres, når man lytter til musik. Denne aktivering af hjernens auditi-

ve områder samt centralnervesystemet er illustreret på nedenstående billede (14).

Dette skyldes at musikken påvirker transmitterstofferne, herunder bl.a. frigivelsen af dopa-

min, oxytocin, kortisol samt endorfiner (15) Når der lyttes til et stykke musik som findes be-

hageligt, frigives der bl.a. dopamin. Denne frigivelse gør, at der opstår en behagelig følelse af

overskud og glæde (15). Endvidere påvirker musik også kroppens endorfiner. Endorfiner er

naturlige opioidpeptider, som også dannes i centralnervesystemet, og påvirker kroppens følel-

ser af lyst, energi, angst og smertelindring (16). Udsættes kroppen derfor for musik der frigi-

ver endorfiner, kan musikken virke smertelindrende, angstreducerende og frigive lyst og

energi. Det er desuden bevist at musik også påvirker oxytocinniveauet i kroppen. Oxytocin

dannes i hypotalamus og udskilles bl.a. i tilfælde af stress eller lignende tilstande. Når oxyto-

cin udskilles giver det en angstreducerende oplevelse af ro (16).

4 Functional magnetic resonance imaging scanner

11

2. 3. MusiCure

MusiCure er en virksomhed, der har udarbejdet en CD-serie med beroligende og afstressende

musik. Virksomheden har eksisteret i mere end 16 år, og udsprang oprindeligt i 1998 af pro-

jektet “Musica Humana”. I dette projekt forskede ejeren af MusiCure, musiker og komponist,

Niels Eje, samt overlæge, Lars Heslet fra Rigshospitalet, i musik på intensivafdelinger (17).

Musikprogrammerne fra MusiCure er udviklet på baggrund af patienterfaringer. Flere viden-

skabelige studier, udført af uafhængige forskere, har vist, at musikken har mange positive

virkninger (18). Musikken kan bl.a. virke mentalt stimulerende, billedskabende, afstressende

og den kan sænke kortisolniveauet og få oxytocinniveauet i kroppen til at stige. Forskningen i

musikkens virkning er gennemført med kontrolgrupper og omfatter desuden både kvalitative

og kvantitative studier samt fysiologiske målinger (18).

Kompositionerne i musikken består af instrumentale lydfiler udført på akustiske instrumenter

af klassiske solister kombineret med optagelser af naturlyde. Det karakteristiske ved musik-

ken fra MusiCure er, at musikken beskriver universelle og genreløse lydlandskaber. Dette gør,

at musikken henvender sig til alle uanset musiksmag, lyttevaner og almene præferencer in-

denfor musik i øvrigt (17).

MusiCures seneste tiltag er en håndlavet pude med indbygget musik. Her er fokus især lagt på

at opnå en lydgengivelse i høj kvalitet samt god ligge- og hvilekomfort. Musikpuden er ud-

viklet i Viskoelastisk memory foam. Dette er med til at sikre optimal hoved- og nakkestøtte,

således at patienten kan slappe helt af, imens de lytter til musikken. Virksomheden har udvik-

let denne pude for at kunne tilbyde et mere behageligt alternativ ift. traditionelle høretelefo-

ner. Puden leveres med et specialsyet hygiejnisk betræk, som lever op til de standarder, der

kræves i den primære sektor (19) (20).

Som tidligere nævnt, er der forsket i musikkens virkning af flere uafhængige forskere, dette

både ift. brug af musikken i somatikken og i psykiatrien. I somatisk regi fremgår der flere

videnskabelige undersøgelser på MusiCures hjemmeside. Herunder bl.a. undersøgelsen fra

2004: “Music for patients in intensive care and recovery wards at Odense University Hospi-

tal” udarbejdet af sygeplejerskerne Vibeke Hansen og Anni Nørregaard. Undersøgelsen viser,

at musikken virkede beroligende og afslappende for patienterne, og at musikken var god at

anvende ift. at afskærme fra udefrakommende stimuli. Desuden anbefalede størstedelen af

12

patienterne, at musikken skulle være en mulighed for fremtidige indlagte, postoperative pati-

enter (21). Indenfor psykiatrisk regi fremgår der kun en enkelt videnskabelig undersøgelse af

musikkens virkning på psykiatriske patienter. Denne videnskabelige artikel vil blive anvendt

ift. besvarelsen af problemformuleringen, og fremgår derfor i de følgende afsnit.

2. 4. Afgrænsning

Vi har valgt at arbejde med psykiatrisk sygepleje med fokus på diagnosen depression. Vi er

bevidste om, at depression ikke er den eneste sygdom, som kan resultere i indre uro, utilpas-

hed og søvnbesvær hos indlagte psykiatriske patienter. For at kunne overskueliggøre undersø-

gelsesfeltet har vi valgt at forholde os til kun én patientgruppe. Vi har valgt at fokusere på

depressive patienter, som er indlagt på en psykiatrisk afdeling, da det oftest er her, sygeplejer-

sken møder depressive patienter.

Vi har valgt at afgrænse os til brug af musik fra firmaet MusiCure. Dette grundet den positive

litteratur og forskning der findes på området.

Endvidere har vi valgt at arbejde med aldersgruppen 18-74-årige, da denne aldersgruppe er

repræsentativ for depressive patienter, som er indlagt på en almen voksenpsykiatrisk afdeling.

Vi er bevidste om, at dette er en bred aldersgruppe, men grundet valget af den universelle

musik fra MusiCure, vurderes det, at alderen på patienterne ikke er relevant. På baggrund af

disse afgrænsninger har vi udarbejdet nedenstående problemformulering.

3. Problemformulering Hvordan påvirker afspilning af musik igennem musikpuden fra MusiCure de indlagte, depres-

sive patienters oplevelse af velvære, og hvilke forslag har sygeplejersken til at implementere

musikpuden til indlagte, depressive patienter?

3. 1. Begrebsafklaring

• Vi har valgt at benytte de sygeplejeetiske retningslinjers definition på velvære:

“Velvære er en tilstand af at føle sig godt tilpas. Velvære kan være fra korte øjeblikke

af lettelse, lindring og trøst, til langsigtet velvære, forstået som optimal sundhed og

livskvalitet, hvor idealet er ”det gode liv”. Velvære betragtes som et overordnet mål

13

med al sygepleje. Sygeplejen bidrager til at understøtte patienters egne tiltag for at op-

nå̊ velvære” (22)

• Musikpuden - Specialdesignet pude med indbygget musik fra firmaet MusiCure.

4. Formål Formålet med projektet er at undersøge hvordan musikpuden påvirker indlagte, depressive

patienters oplevelse af velvære. Derudover er formålet at undersøge hvilke forslag sygeplejer-

skerne på afdelingen har ift. implementering af musikpuden. Vi ønsker herigennem at skabe

større fokus på brug af musik som en del af behandlingen til indlagte depressive patienter.

5. Metode Vi vil i de følgende afsnit præsentere samt redegøre for projektets metoder, herunder den vi-

denskabelige referenceramme samt valg af forsknings- design- og metodetyper. Herefter vil

der blive fokuseret på den kvalitative analyse samt vores etiske overvejelser. Afslutningsvis

vil der blive redegjort for litteratursøgningsprocessen.

5. 1. Videnskabelig referenceramme, humanvidenskabelig tradition og kvalitativ forskning

I opgaven har vi valgt at beskæftige os med humanistisk videnskabsteori. Humanvidenskaben

beskæftiger sig med mennesket som subjekt dvs. som et tænkende, følende, handlende og

kommunikerende væsen. Ydermere fokuserer humanvidenskaben på de produkter, der kom-

mer ud af menneskets tanker, handlinger og kommunikation (23, 48-60). Da vi i dette projekt

ønsker at forstå og fortolke menneskelige oplevelser i forbindelse med afslappende musik, er

det derfor oplagt at tage udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition.

Med ønsket om at undersøge et bestemt fænomen, nemlig “velvære”, har vi valgt at arbejde

fænomenologisk i besvarelsen af første del af problemformuleringen. Herefter har vi valgt at

inddrage hermeneutikken ift. analysering og fortolkning af interviews, samt i den videre un-

dersøgelse af sygeplejerskernes tanker ift. implementering.

Da menneskelige oplevelser er subjektive og dermed svære at måle, har vi benyttet os af den

kvalitative forskningsmetode, interview, til indsamling af empiri. De kvalitative forsknings-

metoder lægger vægt på indlevelse og forståelse, og bruges ofte til at undersøge forhold, som

14

består af unikke kombinationer af fænomener, som ikke umiddelbart kan måles eller kvantifi-

ceres. Da vi spørger ind til kvaliteten af en oplevelsen, er det derfor nødvendigt med en kvali-

tativ undersøgelsesmetode, for at få en dybdegående beskrivelse af oplevelsen (23, 168-193).

5. 2. Forskningstyper

Et projekts forskningstype er afhængig af den metode, der anvendes i den konkrete undersø-

gelses sammenhæng. Desuden spiller projektets formål også en rolle, da formålet beskriver

den viden, som projektet prøver at skabe. Der findes fire forskellige forskningstyper. Vi be-

nytter os i projektet af den forstående og den beskrivende forskningstype. Den forstående

forskningstype benytter vi, da vi forsøger at opnå en forståelse gennem fortolkning af vores

genstandsområde, nemlig af patienternes subjektive oplevelse af velvære, når der afspilles

musik. Derudover benytter vi den beskrivende forskningstype ift. at beskrive sygeplejerskens

forslag til implementering (23, 81-82).

5. 3. Designtype – Fænomenologi og hermeneutik

For at kunne besvare opgavens problemformulering har vi benyttet os af en fænomenologisk

og hermeneutik tilgang. Vi har i første omgang anvendt en fænomenologisk tilgang til at be-

svare første del af problemformuleringen, nemlig patienternes oplevelse af velvære. Fænome-

nologi betyder videnskab om fænomener og tager udgangspunkt i den tyske filosof Edmund

Husserls (1859-1938) tanker. Fænomenologien er relevant at benytte, da der her er fokus på

den subjektive oplevelse med interesse for individet (24, 103). Formålet består i at søge viden

om menneskets bevidsthedsfænomener, hvilket i vores tilfælde vil sige de depressive patien-

ters oplevelser, erfaringer og sansninger af musik. Da vi tog udgangspunkt i en fænomenolo-

gisk tilgang, var vi yderst opmærksomme på at tilsidesætte, altså reducere, vores forforståelse

og spørge åbent ind til patientens oplevelse af musikken (25, 42-46). For at opnå en forståelse

af patienternes oplevelse af musikken analyserede og fortolkede vi den indsamlede empiri

hermeneutisk.

Hermeneutik betyder “fortolkningens kunst eller læren om forståelse” (25, 47) og beskæftiger

sig med læren om, at skabe ny viden gennem forståelse. I søgen efter ny viden og forståelse

tager vi udgangspunkt i Hans-Georg Gadamer’s (1900-2002) antagelse om, at forståelse er en

betingelse for ny viden. Ny viden skabes herefter igennem forforståelse, menneskets fordom-

me, forventninger og meninger (24, 103). Grundtanken indenfor hermeneutikken er altså, at

forståelsen sker på baggrund af ens forforståelse, og at der sker et cirkulært forhold mellem

15

helhedsforståelsen og delforståelsen (24, 98). Vores forforståelse blev derfor dannet på bag-

grund af den fænomenologiske besvarelse af første del af problemformuleringen, og var såle-

des at musikpuden gav patienterne en oplevelse af velvære. Denne forforståelse brugte vi her-

efter hermeneutisk som grundlag for besvarelsen af anden del af problemformuleringen.

Hermeneutik er dog ikke kun navnet på det konkrete forståelses- og fortolkningsarbejde. Det

er også en teoretisk, filosofisk refleksion over arbejdsprocessen. I udarbejdelsen af dette pro-

jekt har vi derfor haft fokus på og benyttet den hermeneutiske cirkel (26). Ved projektets be-

gyndelse havde vi på baggrund af egne erfaringer og oplevelser en konkret forforståelse ift.

det valgte emne, en såkaldt forståelseshorisont. Efterhånden som projektperioden udviklede

sig, opnåede vi ny viden og erfaringer, som på ny førte til mange nye delforståelser. Hver

delforståelse revidere herved vores forforståelse en smule hver gang (27).

5. 4. Metodetype - Interview

Vi har valgt at benytte den kvalitative metode, interview, til at beskrive og undersøge patien-

ternes subjektive oplevelse samt sygeplejerskernes forslag til implementering. Vi har valgt at

interviewe henholdsvis to sygeplejersker og to patienter.

Vores plan var oprindeligt at lave fire semistrukturerede interviews. Omstændighederne på

afdelingen gjorde dog, at vi endte med at lave to enkeltpersonsinterviews med hver af patien-

terne og et gruppeinterview med sygeplejerskerne. Informanterne blev udvalgt via inklusions-

og eksklusionskriterier, hvor der var fokus på specielle kriterier (28, 223). Disse kriterier in-

deholde, at det skulle være voksne informanter, som henholdsvis var indlagt på en psykiatrisk

afdeling med diagnosen depression, eller sygeplejersker der arbejdede på en psykiatrisk afde-

ling.

Vi ønskede at foretage interviews med semistrukturerede spørgsmål, da denne metode gav os

muligheder for, at stille uddybende spørgsmål eller ændre spørgsmål undervejs i interviewet

(23, 184). Inden interviewene havde vi udarbejdet to forskellige interviewguides, en til patien-

terne og en til sygeplejerskerne (se bilag 1 og 2). Vi fandt det nødvendigt at udarbejde inter-

viewguides, da vi ønskede at strukturere vores spørgsmål strategisk, således at vi kunne nå

frem til bestemte tematikker, samt holde fokus på at interviewet udviklede sig i den ønskede

retning. Vores interviewguides blev udviklet med udgangspunkt i både åbne og lukkede

spørgsmål vedrørende musik, sygdom, indlæggelse, velvære og implementering (23, 178).

16

Under de tre interviews, som havde en gennemsnitlig varighed af 20-25 min, havde hver af de

to gruppemedlemmer en bestemt rolle i interviewet. Den ene var interviewer og den anden var

primært observatør, men observatøren havde også mulighed for at stille supplerende spørgs-

mål. Observatørens opgave var desuden at lægge mærke til det nonverbale sprog samt at styre

den tekniske del ift. at optage interviewet. Vi valgte at benytte os af denne fremgangsmåde,

for at få mest mulige informationer ud af interviewet.

Før vi afspillede musikken for informanterne, bad vi informanterne om at beskrive deres psy-

kiske tilstand ud fra NRS- skalaen5, således at vi efterfølgende kunne sammenligne deres

mentale sindstilstand før og efter afspilningen af musikken (29).

Med afsæt i de tekniske retningslinjer for indsamling af empiri, udarbejdede vi inden besøget

på afdelingen en samtykkeerklæring som patienterne og sygeplejerskerne skulle underskrive.

Der fremgik her information omkring projektet, samt information omkring frivillig deltagelse

og tilbagekaldelse af samtykke (se bilag 3). Informanterne har ifølge datatilsynet ret til at se

analysen af interviewet samt til at læse opgaven. Informanterne blev tilbudt dette, men ønske-

de ingen af delene. Ifølge datatilsyn er studerende på videregående uddannelser, fx professi-

onsbachelor, fritaget fra anmeldelsespligten, og vi har derfor ikke anmeldt vores undersøgelse

til datatilsynet (30).

5. 5. Præsentation af interviewede patienter

I opgaven refereres der til de to interviewede patienter. Patient 1 var en kvinde på 53 år, med

en bipolar affektiv lidelse. Da vi mødte patienten, var hun inde i en depressiv periode og hav-

de været indlagt i otte uger. Som optakt til denne indlæggelse havde hun haft en voldsom ma-

nisk periode, som efterfølgende var afløst af en depressiv periode. Patienten havde flere ind-

læggelser bag sig, og havde derfor været i det psykiatriske regi igennem mange år. Under

interviewet fremstod patienten mimikfattig, og responderede med en smule latenstid. Patien-

ten udviste stor forsigtighed overfor situationen og hun svarede meget kort uden brug af

kropssprog.

5Numerisk rang skala

17

Patient 2 var en kvinde på 45 år, som led af flere diagnoser, herunder personlighedsforstyrrel-

se samt angst og depression med høre- og syns hallucinationer. Da vi mødte patienten var hun

inde i en depressiv periode, og havde været indlagt i tre døgn. Patienten var oprindeligt ud-

dannet pædagog, men efter hun havde født sine to handicappede børn, havde grundet dette

udviklet psykisk sygdom. Patienten havde flere indlæggelser bag sig. Under interviewet frem-

stod patienten snøvlende i sin tale, og virkede derfor tydeligt påvirket af den medicinen hun

havde fået. Hun svarede dog uddybende på spørgsmålene uden latenstid.

5. 6. Transskribering

Ifølge den norske psykolog Steinar Kvales (1938-2008) er det vanskeligt at validere trans-

skriptioner af mundtlige interview. Dette skyldes, at transformation fra mundtlig til skriftlig

form ikke kan gøres fuldstændig sandt og objektivt. Kvale pointerer derfor det konstruktive i

at vælge den transkriptionsform, der passer bedst til undersøgelsens forskningsspørgsmål (28,

238-243). Vi valgte derfor at formulere transskriptionerne ordret, for herved bedst muligt at

skabe et overblik over helheden i interviewet samt for at anskueliggøre den videre analyse af

interviewene. Alle tre interviews blev transskriberet ordret, og tekstmaterialet blev efterføl-

gende analyseret og fortolket hermeneutisk. Transskriptionerne er elektronisk opbevaret hos

gruppemedlemmerne men fremgår ikke som vedlagt bilag til denne opgave. Udsnit og rele-

vante meningsenheder fremgår dog i opgavens analyseafsnit. Dataene betragtes som fortroli-

ge, og vil efter projektets afslutning derfor blive slettet.

5. 7. Kvalitativ analyse

Vi har valgt at tage udgangspunkt i Kvales teori omkring analyse af kvalitative forskningsin-

terview. Ifølge Kvale (28, 267-282) må man analysere kvalitativ forskning ved at menings-

kondensere, meningsfortolke, meningskategorisere samt udarbejde en narrativ strukturering.

Meningskondensering er en analysemetode bestående af fem stadier, hvis formål er at reduce-

re kvalitative data, såsom interviews og observationer, til kortfattede formuleringer.

Først lyttede vi alle interviews igennem, for at få en fornemmelse af helheden. Derefter blev

der foretaget en fuld gennemlæsning af transskriptionen, for at opnå en forståelse af inter-

viewets helhed. Herefter inddelte vi interviewet i naturlige meningsenheder, ved at reducere

teksten således at det konkrete og kontekstrelevante blev bevaret. Efter vi havde fundet me-

ningsenhederne, udarbejdede vi temaer, som beskrev essensen fra hver meningsenhed (Ibid.).

18

Som eksempel på denne proces, kan det ud fra skema på efterfølgende side ses, hvordan vi fx

fandt frem til temaet tillid.

Meningsenhed Essens Tema

“Jamen jeg tror at det kunne være rigtig

godt og bruge det, hvis man havde været

oppe og køre… Altså at sygeplejersken siger,

jeg kan se at du er lidt oppe og køre, vil du

ikke ind og slappe lidt af, jeg har den her

pude“

Patienten føler, at det sygeplejer-

sken foreslår er en god ide. Patien-

ten føler at sygeplejersken kan

hjælpe hende når hun ikke psykisk

kan samle sig og finde ro.

Tillid

I analysen af interviewene med patienter fandt vi frem til følgende temaer, som gik igen hos

begge patienter.

• Musik, velvære og kropslig intelligens.

• Relationer, tillid og omsorg.

I analysen af interviewet med sygeplejerskerne fandt vi frem til følgende temaer:

• At handle efter patientens bedste og bruge musik som mestring af stress.

• Åbenhed, tid og ressourcer ift. implementering i psykiatrien.

Temaerne fremgår som overskrifter i opgavens analyseafsnit, hvor udvalgte meningsenheder

er blevet analyseret og holdt op imod de udvalgte teoretikere.

5. 8. Etiske overvejelser

Vi har i projektet taget udgangspunkt i de ”Etiske retningslinjer for Sygeplejeforskning i Nor-

den” fra 2003, som består af fire grundlæggende etiske principper (31). Det er relevant at

medtænke disse etiske principper, da vi har indsamlet empiri ved at inddrage patienter og sy-

geplejersker. Her vurderede vi, at der bl.a. ingen fysiske risici var ved at deltage i undersøgel-

sen med musik.

19

I forbindelse med interviewene havde vi fokus på at medtænke nærhedsetik. Nærhedsetikken

lægger vægt på̊ samspillet mellem mennesker og den moralske handlen. Der fokuseres her på

indlevelse, deltagelse, opmærksomhed og engagement. Nærhedsetikken er tæt knyttet til fæ-

nomenologien og hermeneutikken, da den netop ser informanterne som en aktiv medlevende

eksistens (24, 63-71). Denne bachelorgruppe består af fire studerende, men vi valgte at inter-

viewene med patienterne kun skulle foretages af to gruppemedlemmer. Interviewene foregik

endvidere på patienternes stue. Dette for at skabe trygge rammer for patienterne, samt for at

undgå at situationen ville virke for overvældende og angstprovokerende for patienterne. For at

opnå en god kontakt og en rar stemning, fokuserede vi på at udvise indlevelse, deltagelse,

opmærksomhed og engagement (24, 63-71). Ifølge Kvale skabes en god kontakt ved at inter-

vieweren er lyttende, udviser interesse, er forstående og har respekt for det som informanten

siger (28, 132). Under interviewet var vi derfor bl.a. opmærksomme på vores kropssprog og

øjenkontakt. Desuden var vi opmærksomme på at fremstå meningsneutrale og holde vores

forforståelse ude af interviewet. Vi var endvidere opmærksomme på ikke at bruge fagtermer

overfor patienterne (28,139).

5. 9. Litteratursøgning

Ved projektets opstartsfase er det på UC Viden undersøgt, at den udarbejdede problemstilling

ikke tidligere har været brugt i andre bachelorprojekter. For at belyse projektets problemstil-

ling, har vi søgt viden via fagbøger, internetsider og internationale søgedatabaser. Der er her

bl.a. søgt på̊ Sundhedsstyrelsen.dk, Depressionsforeningen.dk, videnskab.dk, danmarksstati-

stik.dk, kliniskeretningslinjer.dk, sygeplejersken.dk, dsr.dk og D4. Alle anvendte hjemmesi-

der og retningslinjer fremgår af litteraturlisten.

I den videre søgning efter relevant materiale, har vi benyttet os af søgedatabasen PubMed.

PubMed er en evidensbaseret søgedatabase, som indeholder medicinske- og sygeplejefaglige

artikler (32). Vi har her valgt at benytte følgende inklusion- og eksklusionskriterier:

Inklusionskriterier Dansk, Norsk, Svensk, Engelsk. Max 15 år gamle.

Eksklusionskriterier Alle andre sprog end ovenstående. Ældre end 15 år.

I opgavens problembaggrund refereres der til to videnskabelige projekter. Det internationale

projekt fra Singapore er fundet på PubMed og søgematrix fremgår af bilag 4. Det danske pro-

20

jekt af Vibeke Hansen og Anni Nørregaard er fundet på MusiCures hjemmeside under

“Forskning - Publicerede artikler” (17). Begge projekter er læst og vurderet kildekritisk. Til

besvarelse af opgavens problemformulering anvendes den videnskabelige artikel: “Behand-

ling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure - Et pilotprojekt” Den videnskabelige

artikel er ligeledes fundet på MusiCures hjemmeside under “Forskning - Publicerede artikler”.

Pilotprojektet er VAKS-scoret6 med et resultat på 15,4 point (se bilag 5) og er derfor vurderet

fuldt anbefalelsesværdigt (33).

5. 10. Præsentation af den videnskabelige artikel

Vi har valgt at benytte den videnskabelige artikel: “Behandling af angste, psykiatriske patien-

ter med Musicure - et pilotprojekt” (se bilag 6).

Pilotprojektet fra 2004, er udarbejdet af kandidat i musikterapi, Torben Egelund. Formålet

med undersøgelsen var at undersøge om anvendelse af MusiCure har en angstreducerende

effekt på psykiatriske patienter indlagt på lukkede og åbne afsnit. Musikkens virkning blev

undersøgt vha. både kvalitative- og kvantitative dataindsamlingsmetode, her i form af spørge-

skemaer til patienterne samt interview med både sygeplejersker og patienter.

I alt blev musikken undersøgt på 30 patienter, herunder patienter med diagnoserne skizofreni,

angst, depression og personlighedsforstyrrelser. Resultatet af undersøgelsen viste desuden at

behandling med musik fra MusiCure havde en angstreducerende effekt på psykotiske såvel

som ikke psykotiske patienter. Desuden konkluderede Egelund at musikken fra MusiCure

med fordel kunne anvendes alene eller sammen med en kugledyne som alternativ ift. pn7 be-

roligende medicin (2).

6Vurdering af kvalitative studier7 Pro necessitate (Efter behov)

21

6. Præsentation af teori Vi har valgt at tage udgangspunkt i fire videnskabelige teorier. I det følgende afsnit vil disse

teorier samt begrundelse for valg af teori blive præsenteret. Teorierne vil blive anvendt i ana-

lyse- og diskussionsafsnittet.

6.1. Kari Martinsen (1943 - )

Kari Martinsen er en norsk sygeplejeforsker, som i mange år har arbejdet med ideen om om-

sorg som værende sygeplejens overordnede mål. Hun kæder omsorgsfilosofi sammen med

sygepleje og argumenterer for, at det faglige skøn, sanserne og tilliden mellem sygeplejerske

og patient er det bærende i sygeplejesituationer (34). Hun fremhæver tre aspekter ved omsorg:

1. Omsorg – et relationelt begreb. Henviser til et nært og åbent forhold.

2. Omsorg er et moralsk begreb forbundet med princippet om ansvar over for de svage.

3. Omsorg indebærer udførelsen af konkrete, situationsbestemte handlinger baseret på en

“forforståelse” af, hvad der er til den andens bedste.

Sygepleje som omsorg kan kun virkeliggøres gennem sanselig åbenhed, nærvær, og handlin-

ger baseret på en forståelse af sygeplejersken som stedfortræder for patienten, indtil vedkom-

mende selv kan “finde sit sted igen”. Al pleje må baseres på et personligt forhold mellem pa-

tienten og sygeplejersken, hvor sygeplejersken kender og forstår patientens livs- og lidelseshi-

storie. Dette er et nødvendigt udgangspunkt for god omsorg (35, 135-157). Denne forståelse

vokser ud fra fælles erfaringer. Fx fælles normer, regler, behov eller aktiviteter. Herved opnår

vi en fælles forståelse. Mennesket er indvævet i en bestemt livshistorie og en sociokulturel

historie, som man må tage udgangspunkt i for at kunne udøve god sygepleje. Her menes der at

virkeliggøre omsorg gennem konkrete handlinger ud fra en faglig vurdering af, hvad der er til

patientens bedste.

Det sygeplejefaglige skøn

Sygeplejerskens metode er ifølge Martinsen, det sygeplejefaglige skøn. Sansning er grund-

læggende for al forståelse. Sygepleje er at forstå gennem praktiske færdigheder og det sansede

nærvær. Det sker gennem blik, håndelag, tale og mimik. Det sygeplejefaglige skøn opnås

gennem erfaringer, og bygger på sygeplejerskens faglige og etiske vurdering af situationen

(35, 115-131).

22

6. 2. Martin Buber (1878-1965)

Martin Buber var en Tysk-jødisk, eksistentialistisk filosof og teolog. Samfundsfilosofisk var

Buber utopisk socialist og mente, at samfundet skal præges af det ægte jeg-du-forhold i mod-

sætning til marxismens opfattelse af samfundet som udtryk for et rent jeg-det-forhold. Hans

filosofiske tanker tog udgangspunkt i ideen om, at mennesket findes, men først for alvor bli-

ver en levende eksistens når det møder et andet menneske. Buber tager udgangspunkt er den

basale forskel mellem menneskets relation til ting eller andre personer, og fokuserer her på

samtalen og dialogen. Her skelner Buber imellem to forskellige former for relationer ”jeg-du-

relationer” og ”jeg-det-relationer” (36, 98-106).

”Jeg-du-relationer” er betegnelsen for respektfulde relationer med ikke-manipulerende hen-

sigter. Kommunikation forudsætter, at de involverede parter i relationen er gensidige, lige-

fremme, ærlige og åbenhjertige således at relationen bliver intens og kærlig. ”Jeg-det-

relationer” er derimod karakteriseret ved at den anden ses, vurderes eller analyseres som et

objekt. Kommunikation er upersonlig, strategisk, neutral, følelsesløs, begrænset i tid og in-

tentionel (36, 98-106).

Buber mener at relationer altid bør være “jeg-du-relationer” da man kun kan blive et ægte

“jeg” i relation til den anden som et du, hvor jeget helt er udleveret til den anden i fri og åben

dialog. Det er således ikke længere et subjekt, der betragter et objekt, men der er to subjekter,

der fører en fælles samtale. De åbner for sig selv, og lader den anden komme ind i deres sub-

jektive rum, dvs. der skabes et intersubjektivt rum (36, 98-106).

Buber fokuserer derudover også på selve dialogen imellem individer. Han argumenterer for at

nedenstående fire elementer, må være til stede, før at der er tale om dialog (36, 98-106).

• Autoritet. Vi er direkte, ærlige og ligefremme.

• Inklusion. Åbne for at inkludere den andens perspektiv. Lytte åbent og interesseret.

• Nærvær. Virkelig til stede i mødet. Tage sig tid.

• Bekræftelse. At vi udtrykker en ikke dominerende interesse for den anden. Patienten

skal føle sig værdsat, forstået og vi må udvise interesse for patienten.

23

6. 3. Patricia Benner (1934- ) og Judith Wrubel (1942- ) (B&W)

Patricia Benner og Judith Wrubel er amerikanske sygeplejeforskere. De har udviklet teorier

omkring omsorgens betydning ift. mestring af stress. B&W tager udgangspunkt i omsorg som

værende et ontologisk fænomen. De betragter omsorg som værende fundamentet for alt men-

neskeligt liv og for sygepleje som fagproffession. B&W definerer omsorg som det, at bryde

sig om noget og at lade noget angå en, herunder personer, situationer, kontekst, stress, me-

string, sygdom, livsforløb, sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter (37, 23-24). Som en

del af omsorgen anvender B&W fænomenerne stress og mestring.

B&W definerer stress, som værende en forstyrrelse af forståelse og normal funktion med op-

levelse af skade, tab og udfordringer. Stress er uundgåeligt, og er et resultat af at leve i en

verden, hvor ting betyder noget for en (37, 83-86). En persons bekymringer, anliggender,

baggrundsbetydninger, færdigheder og vaner definerer hvad der regnes for stressende, samt

hvilke muligheder der er for mestring. B&W forklarer, at sygeplejersken må forstå patienten

som et aktivt deltagende selv, der både former og formes af relationer. Derved er det nemlig

muligt at se kroppens, situationens og de personlige anliggenders rolle i stress og mestrings-

processen (37, 86-87). For at kunne vurdere hvad der kan udløse stress hos en patient, samt

hvilke muligheder der er for mestring, må man ifølge B&W fokusere på fire karakteristiske

træk ved det at være menneske:

• Kropslig intelligens. En form for højt udviklet færdighed, som gør, at det er muligt

for kroppen at huske tidligere oplevelser.

• Baggrundsforståelse. Den forståelse som et menneske får indirekte med at vokse op i

en bestemt kultur, med et bestemt sprog

• Særlige anliggender (concern). Et menneske er involveret i noget/ interesseret/bryder

sig om, eller er optaget af noget.

• Situation/ kontekst. Konteksten omfatter den tidsmæssige situation mennesket per-

sonligt befinder sig i, dvs. det tidspunkt i livet, hvor personen befinder sig med sin

personlige livshistorie som betydningsbærende ballast.

24

6. 4. Liv Strand

Liv Strand er en norsk sygeplejerske med speciale i klinisk psykiatrisk sygepleje. Hun har

udviklet en psykoanalytisk teori omkring tolv “jeg-styrkende” principper, som anvendes til at

styrke psykiatriske patienters “jeg-funktion”. Herunder opretholdelse af selvagtelse, hukom-

melse, udsættelse af driftsimpulser, indlæring og tænkning (38, 79).

Liv Strand tager udgangspunkt i to overordnede tilgange man kan have ift. patienten, det

“moderlige” og det “faderlige” princip. Det “moderlige” princip indebærer kontinuitet, tro-

fasthed kravløshed. Det “faderlige” princip symboliserer et “puf” ud i verden og indeholder et

tilbud om aktivitet samt et krav om udvikling, læring og at blive livsduelig. Oftest anvendes

den “faderlige” rolle som udgangspunkt for det “jeg-styrkende” princip, hvorefter der opføl-

ges med en mere terapeutisk tilgang i form af det “moderlige” princip (38, 81-82)

Strand arbejder ud fra Sigmund Freuds teori omkring psykoanalyse og ideen om at “Jeg’et”

hos patienter med en psykisk lidelse, altid vil være skrøbeligt, fordi patienterne har en psykia-

trisk diagnose. Den “jeg-styrkende” sygepleje har til hensigt at styrke patientens “jeg” eller

“jeg-funktioner” (38, 113-116). Strand argumenterer for, at sygeplejersken kan styrke patien-

ternes “jeg” eller “jeg-funktioner” ved at benytte nedenstående tolv “jeg-styrkende” princip-

per (38, 77-103).

Kontinuitet og regelmæssighed Realitetsorientering

Nærhed og afstand Praktisk gøremål

Fysisk omsorg Verbalisering

Grænsesætning Pædagogisk tilnærming

Skærmning Krav og mål

Containing-funktion Træning i at valgmuligheder og i at foretage valg

25

6. 5. Argumentation for valg af teori:

Vi har valgt de tre sygeplejeteorier, da de komplementerer hinanden godt. Martinsen og B&W

er begge fænomenologisk inspirerede, og ser omsorg som værende et ontologisk fænomen.

Desuden ser Martinsen, B&W og Strand alle på vigtigheden af at anerkende og medtænke

patientens livshistorie, forudsætninger og erfaringer før man kan hjælpe patienten.

Martinsen beskriver at omsorg kræver en god relation imellem sygeplejersken og patienten,

men hun uddyber ikke konkret, hvordan denne relation kan opstå. Hertil er det relevant at

inddrage den filosofiske eksistentialist Buber, da han også fokuserer på relationer, men kon-

kretiserer forskellige former for relationer.

B&W beskriver at sygeplejersken i sit omsorgsarbejde må fokusere på at hjælpe patienten til

at mestre stress. B&W nævner dog ikke konkrete redskaber til hvordan sygeplejersken gør

dette, blot hvad hun må være opmærksom på. Her er det relevant at kombinere B&W’s teori,

med Strand og hendes teori omkring de tolv “jeg-styrkende” principper, da disse giver bud på

konkrete handlinger ift. at håndtere stress.

Det er først og fremmest relevant at benytte Strand og psykoanalytisk teori, da vi i opgaven

beskæftiger os med psykisksyge patienter. Derudover er de “jeg-styrkende” principper fordel-

agtige at anvende, da de beskriver handlingsorienterede måder hvorpå sygeplejersken og pati-

enten kan interagerer.

Musikpuden kan desuden inddrages i flere af de “jeg-styrkende” principper, og teorien passer

derfor godt sammen med den valgte metode. Desuden er Strands teori handlingsorienterende,

hvilket gør teorien nemmere at overføre til konkret, klinisk sygeplejepraksis. Dog må der ar-

gumenteres for, at psykoanalytisk teori, herunder Strand og de tolv “jeg-styrkende” princip-

per, har svært ved at stå alene som sygeplejeteori, da den ikke direkte medtænker omsorgsbe-

grebet. Her er det derfor relevant at kombinere Strands teori med Martinsen og B&W, da dis-

se begge fokuserer udelukkende på omsorg.

26

7. Analyse Vi har valgt at opdele følgende afsnit i fire temaer fundet på baggrund af den kvalitative ana-

lyse af den indsamlede empiri. Hvert tema vil blive underbygget af meningsenheder fra vores

interviews og herefter holdt op imod de fire teoretikere: Martin Buber, Benner & Wrubel,

Kari Martinsen og Liv Strand. Desuden vil den videnskabelige artikel: “Behandling af angste,

psykiatriske patienter med MusiCure” Af Egelund, blive anvendt for at belyse den valgte pro-

blemstilling.

7.1. Musik, velvære og kropslig intelligens.

De indlagte patienter på den besøgte afdeling lyttede hver især til musikken fra MusiCure i ca.

30 min. Begge oplevede at musikpuden havde en afslappende og beroligende effekt på dem.

Den komfortable hovedstøtte gjorde desuden at musikken fungerede ekstra afslappende. Pati-

enterne udtrykte følgende:

“Jeg føler mig mere afslappet, det var hyggeligt” “Det var rigtig rart, ja det var virkelig

godt.” “Jamen det var dejligt. Det minder lidt om det jeg har derhjemme, med havet og så-

dan”

I de sygeplejeetiske retningslinjer beskrives “velvære” som værende en tilstand af at føle sig

godt tilpas (22). Ud fra patienternes beskrivelse af musikken, fremgår det, at begge patienter

havde det “afslappet” og “dejligt”, og at de følte sig godt tilpas under afspilningen af musik-

ken. Der må ud fra definitionen af velvære derfor argumenteres for, at patienterne oplevede

velvære ved at benytte musikpuden.

Her kan der drages en parallel til Egelunds undersøgelse af angste psykiatriske patienter. Dis-

se patienter oplevede ligeledes, at musikken gav dem en afslappende følelse, dette bl.a. da

musikken afledte fra deres indre uro, herunder stressende og svære tanker (2). Ud fra de syge-

plejeetiske retningslinjers beskrivelse af velvære, oplevede patienterne i pilotprojektet derfor

også, at musikken havde en velværeskabende effekt. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer

betragtes velvære som det overordnede mål med al sygepleje, og det er sygeplejerskens opga-

ve at understøtte patientens tiltag for at opnå velvære (22). Når patienterne oplever velvære

27

ved brug af musikpuden, er det sygeplejerskens opgave at understøtte tiltag for at fremme, at

musikpuden kan tilbydes patienterne.

Ifølge firmaet MusiCure, er den specialdesignede musik universel, og henvender sig til alle

mennesker uanset musiksmag (17). Når firmaet beskriver musikken som værende universel,

må det fortolkes således, at de mener musikken på baggrund af naturlydene er ontologiske og

derved henvender sig til alle mennesker. Ligesom musik kan have en bestemt rytme, der kan

virke beroligende, argumenterer de altså for, at naturlydene appellerer til noget grundlæggen-

de og afslappende i alle mennesker uanset musiksmag. Ses dette ud fra B&W’s fire karakteri-

stiske træk ved det at være menneske (37, 86-87) resulterer den kropslige intelligens i, at mu-

sikken får alle mennesker til at slappe af, men at menneskets baggrundsviden gør, at man kan

opleve musikken anderledes fx stressende pga. tillærte sociale og kulturelle tiltag.

Den kropslige intelligens kan dog fortolkes på to måder. Ses der bort fra ovenstående, må der

argumenteres for, at den kropslige intelligens også kan bevirke, at patienten oplever musikken

negativt. Ifølge B&W er kropslig intelligens en form for højt udviklet færdighed, som gør at

det er muligt for kroppen at huske tidligere oplevelser. Dette kan fx være oplevelser fra ind-

læggelser, lægebesøg og terapi. Dette kan være med til at give både negative og positive asso-

ciationer, hvis personen udsættes for samme stimuli (37, 199). Dette vil altså sige, at patien-

ternes tidligere oplevelser med musik spiller en rolle, når man afspiller musik for dem. Især

hvis musikken minder om hinanden.

Under interviewet med patienterne kom det frem, at begge patienter tidligere i forbindelse

med bl.a. forværring af sygdom, havde benyttet lignende musik, for at opnå en afslappende og

beroligende effekt. Ifølge B&W er det disse tidligere følelser vi genskaber ved at afspille mu-

sikken for patienterne. I pilotprojektet af Egelund beskrives dette fænomen. En af patienterne

havde lyttet til musikken fra MusiCure i forbindelse med bæltefiksering. Da patienten efter-

følgende ønskede at benytte musikken oplevede hun, at musikken gav hende associationer til

bæltefikseringen. Bæltefikseringen var en negativ oplevelse for hende, og ved at lytte til mu-

sikken gennemlevede hun de samme negative følelser som under fikseringen (2).

Den kropslige intelligens spiller altså en stor rolle, og det er yderst fordelagtigt for sygeplejer-

sken at kende til patienternes tidligere oplevelser med musik, for at kunne hjælpe patienten.

Ved sygeplejersken fx, at denne slags musik skaber velvære hos patienten, kan hun med for-

28

del tilbyde musikken. Omvendt kan sygeplejersken fravælge musikken, hvis hun ved, at den-

ne slags musik irriterer og stresser patienten. Fravælges musikken ikke i disse tilfælde, kan

musikpuden have en negativ effekt på patientens oplevelse af velvære.

Afslutningsvis kan vi konkludere, at patienterne oplevede velvære ved at benytte musikpuden.

Korrekt anvendelse af musikpuden kræver dog, at sygeplejersken tager højde for patienternes

baggrundsforståelse samt kropslig intelligens.

7. 2. Relationer, tillid og omsorg

Som det fremgår af ovenstående afsnit, må sygeplejersken altså have kendskab til patientens

tidligere oplevelser og erfaringer, før hun kan tilbyde patienten musikpuden. For at opnå dette

kendskab til patienten, må der fokuseres på tilliden og relationen mellem sygeplejerske og

patient. I interviewet med sygeplejerskerne forklarer de, at det er en klar fordel at have en god

relation med patienterne, hvis man vil informere, introducere eller motivere dem.

“Jeg tror det er nemmere at motivere, hvis man har en god relation, og så er de mere modta-

gelige for informationer og sådan.”

Ifølge den østrigske filosof Martin Buber’s eksistentialistiske dialogfilosofi er dialogen og

tilgangen til det andet menneske væsentligt ift. udviklingen af relationer. Sygeplejersken må

som udgangspunkt have en tilgang til patienten præget af ideen om en “jeg-du-relation”. “Jeg-

du-relationer” er præget af en ikke-manipulerende tilgang samt en dialog der er gensidig, lige-

frem, ærlig, åbenhjertig, intens og kærlig. Medtænker sygeplejersken disse begreber i sin dia-

log med patienten, skabes der tillid. Tillid er med til at skabe en god relation imellem sygeple-

jerske og patient (36, 98-106).

Har sygeplejersken en god relation med patienten opnår hun nemmere kendskab til bl.a. pati-

entens følelser, tanker, baggrund og concern. Dette kendskab til patientens baggrund og con-

cerns er ifølge B&W altafgørende for, at sygeplejersken kan yde omsorg for patienten. Desu-

den argumenterer B&W for, at relationen og tilliden forudsætter hinanden og danner grundla-

get for omsorg (37). Martinsen deler denne tanke, og argumenterer for, at al pleje må baseres

på et personligt forhold mellem patienten og sygeplejersken, hvor sygeplejersken kender og

forstår patientens livs- og lidelseshistorie. På baggrund af dette kendskab til patienten, samt

ved at bruge sit sygeplejefaglige skøn, må sygeplejersken ifølge Martinsen virkeliggøre om-

29

sorg gennem konkrete handlinger (35, 135-147) En sådan konkret handling kan være at tilby-

de patienten musikpuden. Når tilliden er opnået imellem sygeplejerske og patient kan syge-

plejersken vha. sit sygeplejefaglige skøn vurdere hvordan og hvornår musikpuden kan anven-

des. Her kan sygeplejersken med fordel benytte musikpuden kombineret med Strands “jeg-

styrkende” principper. Ifølge Strand er “jeg-funktionerne” hos psykisk syge ofte svage, og

patienterne kan derfor have brug for “jeg-støttende” sygepleje, for at få deres “jeg-funktion”

tilbage (38, 79-81).

Under interviewet med patienterne, udtrykte begge patienter et ønske om at kunne bruge mu-

sikpuden som et led i deres behandling på afdelingen. Patient 1 udtrykte, at hun ville få gavn

af at bruge musikpuden ved en middagslur eller til natten, da hun ofte havde svært ved at fal-

de til ro. Drages der her en parallel til Egelunds pilotprojekt, udtrykte patienterne også her et

ønske om at benytte musikken i aften og nattetimerne. Flere af patienterne udtrykte, at musik-

ken virkede så afslappende, at den var gavnlig i situationer, hvor de oplevede søvnløshed (2).

Foruden søvnløshed, foreslog patient 1 desuden følgende:

“De kunne jo tilbyde det til alle, og så kunne de jo selv vælge, om de har lyst til det eller ej.”

Ifølge Strand’s princip “Træning i at se valgmuligheder og at foretage valg” ville det være

fordelagtigt for patienterne, hvis de fik lov til selv at vælge, hvorvidt de ønsker at benytte mu-

sikpuden eller ej. Strand argumenterer for, at det kan virke befriende og stimulerende, hvis

patienterne får lov at føle, at de har et valg.

Strand’s syn på patienten som havende en svag “jeg-funktion”, har ligheder med Kari Martin-

sens definition af omsorg. Martinsen argumenterer for, at sygepleje som omsorg kun kan vir-

keliggøres gennem sanselig åbenhed og nærvær, tydning af sanselige indtryk og handlinger

baseret på en forståelse af sygeplejersken som stedfortræder for patienten, indtil vedkommen-

de selv kan “finde sit sted igen” (35, 135-147). Et eksempel på en sådan situation, hvor syge-

plejersken er stedfortræder for patienten, kan fx være en situation, hvor sygeplejersken bruger

en “faderlig” dominerende tilgang til patienten, for at guide patienten ud af den negative si-

tuation (38, 80-81). Patient 2 beskriver i følgende meningsenhed en sådan situation, hvor mu-

sikpuden kan inddrages som et afledende redskab:

30

“Jamen jeg tror at det kunne være rigtig godt og bruge det, hvis man havde været oppe og

køre… Altså at sygeplejersken siger, jeg kan se at du er lidt oppe og køre, vil du ikke ind og

slappe lidt af, jeg har den her pude.“

Patienten udviser her stor tillid til sygeplejersken. Patienten foreslår, at sygeplejersken over-

tager styringen, sætter grænser og skærmer hende ved behov. Dette kan sygeplejersken gøre

ved at benytte sit sygeplejefaglige skøn til at vurdere, hvornår patienten har behov for denne

type omsorg. Strand beskriver det “jeg-styrkende” princip “grænsesætning” som en aktiv

handling, der med terapeutisk sigte og på en terapeutisk måde markerer en grænse, som ikke

må overskrides. Patienten foreslår selv, at sygeplejerskerne sætter grænser for hendes ageren

(38, 89).

Når sygeplejersken via sit kendskab til patienten vurderer, at patienten er for ophidset, må

sygeplejersken sige fra og hjælpe patienten til samling. Dette kan gøres ved at skærme patien-

ten. Hensigten med skærmning er at hjælpe patienten til indre samling, at beskytte/skåne an-

dre patienter samt at give personalet overblik (38, 103). Ved fysisk at skærme patienten på

stuen kan sygeplejersken kontrollere de fysiske stimuli, som patienten udsættes for. Når syge-

plejersken har skærmet fra de ydre stimuli, kan hun tilbyde patienten musikpuden. Musikpu-

den kan her hjælpe patienten, ved at skærme fra de indre stimuli, altså den indre uro og de

forstyrrende tanker.

Omvendt foreslår patient 2, at puden også kan bruges som et værn mod andre patienter og

imod miljøet på afdelingen. Hun beskriver følgende:

”Øh, og jeg tror også at det kunne være rigtig godt at bruge det som et værn mod andre. Og

det er ikke pænt sagt. Men der er jo folk her som er meget dårlige, og som kan være meget

højtråbende. Og det kan virkelig stresse en endnu mere for at man får det endnu dårligere. Så

kunne man jo også bruge det ligesom afskærmning, et eller andet sted ikke. For at man lige-

som kunne få sat noget på der kunne aflede lidt på en behagelig måde.”

At de andre patienter har det dårligt, er med til at stresse patient 2. Dette kan ifølge B&W

skyldes, at patienten bekymrer sig for de andre patienter og derfor lader sig stresse, når hun

oplever, at de har det psykisk dårligt (37, 112-117). Der er desuden også tale om det fænome-

nologiske og psykoanalytiske term overføring. Overføring indebærer forskydning af følelser

31

fra en person til en anden (39). Patienten nævner, at hun får det psykisk dårligere hvis hun kan

høre eller fornemme at de andre patienter har det psykisk dårligt. Patienten overfører dermed

de andre patienters uro og ubehag til sig selv. For at undgå denne overføring må der ske en

afledning med henblik på afskærmning fx vha. musikpuden.

Afslutningsvis må der argumenteres for, at relationen samt tilliden imellem patienten og sy-

geplejersken er afgørende for at opnå et kendskab til patienten. Relationen mellem sygeplejer-

ske og patient skabes på baggrund af åben dialog præget af en “jeg-du-relation”. Sygeplejer-

sken må vha. sit sygeplejefaglige skøn, vurderer hvordan og hvornår musikpuden kan anven-

des. Her kan sygeplejersken med fordel benytte musikpuden kombineret med Strands “jeg-

styrkende” principper.

7. 3. At handle efter patientens bedste og bruge musik som mestring ift. stress.

Når sygeplejersken og patienten har opnået en god relation baseret på gensidig tillid, kan sy-

geplejersken forsøge at opnå et endnu dybere kendskab til patienten. Dette er relevant da pati-

enterne ud fra citaterne i ovenstående afsnit foreslår at sygeplejerskerne tilbyder dem musik-

puden, i situationer hvor de føler sig stressede. For at sygeplejersken kan vurdere hvad der er

stressende for hver enkelt patient, kræver det ifølge B&W, at sygeplejersken medtænker fire

grundlæggende menneskelige træk ved det at være menneske og patient. Først og fremmest er

der tale om de to begreber, som vi stiftede bekendtskab med i afsnit 1, nemlig den kropslige

intelligens og baggrundsforståelse. Ydermere er patientens concerns, den konkrete situation

og konteksten afgørende faktorer ift. stress (37, 83-87).

For at kunne hjælpe patienter med at mestre stress, er det nødvendigt at identificere, hvad der

er stressende for den enkelte patient. Stress er individuelt og opleves opstår afhængig af situa-

tionen. I hver situation må sygeplejersken derfor først identificere, hvad det er ved denne situ-

ation, der gør, at patienten reagerer ved at blive stresset. Har sygeplejersken et godt kendskab

til patienten, kender hun formentlig allerede årsagen til, at patienten bliver stresset. Når syge

plejersken har identificeret den eller de udløsende faktorer, må hun efterfølgende forsøge at

hjælpe patienten til at mestre denne stress. Dette kan sygeplejersken gøre ved at benytte mu-

sikpuden. Dog må sygeplejersken som tidligere nævnt, benytte sit sygeplejefaglige skøn til at

vurdere situationen, samt forsøge at kombinere brugen af musikpuden med Strand’s “jeg-

styrkende” principper. Dette for at opnå den mest optimale effekt af musikken.

32

Patienterne på afdelingen gav i løbet af interviewet udtryk for flere forskellige situationer,

som kunne være stressende for dem. Patient 1 beskrev fx miljøet på den psykiatriske afdeling

således:

“Det er et forfærdeligt sted at være, fordi der er så mange døre der klaprer hele tiden, og

nøgler der rasler, og folk der skræmmer rundt. Der er ikke et roligt øjeblik her”

Miljøet på den psykiatriske afdeling er altså en klar udløsende stressfaktor for patienten. Når

en patient udtrykker sine følelser og tanker, er det relevant at medtænke Strand’s princip

“verbalisering” (38, 120). For sygeplejersken er det ideelt at få patienten til at sætte ord på

sine tanker og følelser, da dette giver et bedre kendskab til patienten, og hermed også et bedre

kendskab til hvad der stresser patienten. Når patienten udtaler ovenstående, er det ifølge

Strand sygeplejerskens opgave vha. pædagogisk tilnærming, at vejlede og guide patienten ift.

eventuelle aktiviteter som kan hjælpe hende ift. at opnå ro (38, 125). Her kan sygeplejersken

fx tilbyde musikpuden, da denne som tidligere nævnt kan være et redskab ift. at skærme imod

stressende, ydre omgivelser. Ifølge B&W opfatter og involverer mennesket sig i situationer

betinget af, hvilken betydning situationerne har for vedkommende. Ofte er et generelt concern

iblandt mennesker deres fysiske og psykiske velbefindende (37, 112-116). Dette er også til-

fældet for patient 1, som udtrykker følgende angående hendes kommende orlov:

“Jo det er jeg også lidt spændt på hvordan skal gå, det er derfor jeg lige har fået pn”

At patient 1 er nervøs og bekymrer sig over orlovet viser os, at det er en situation som har stor

betydning for hende, da orlovet kommer til at afspejle hendes psykiske velbefindende. Syge-

plejerskerne har vha. deres kendskab til patienten samt deres sygeplejefaglige skøn kunne

fornemme, at patienten lod sig stresse af tanken omkring dette orlov. Sygeplejerskerne har her

forsøgt at hjælpe patienten til at anerkende og mestre denne stress ved at give hende pn bero-

ligende medicin. Her kunne musikpuden have fungeret som alternativ eller i kombination til

den beroligende medicin.

Som det fremgår af meningsenheden, vælger sygeplejerskerne at presse patienten til at tage

hjem på orlov, selvom patienten ikke er tryg ved situationen. Ifølge Strand’s princip omkring

krav og mål, (38, 128) må der argumenteres for, at det kan være fordelagtigt at presse patien-

ten ud i situationer, fx et orlov, hvis dette vurderes realistisk for patienten at mestre. I denne

33

situation, har sygeplejerskerne ifølge Strand brugt den faderlige tilgang ved at udfordre pati-

enten til at tage hjem på orlov (38, 81) Klarer patienten orlovet hjemme, øges hendes oplevel-

se af kompetence, og dette kan være med til at styrke hendes “jeg-funktion”.

Når sygeplejersken medtænker de fire karakteristiske træk ved det at være menneske, kan hun

vurdere, hvornår en situation er stressende for patienten. Opleves en situation stressende for

en patient, må der argumenteres for at patienten ikke oplever velvære i situationen. Da de

etiske retningslinjer påpeger, at det overordnede mål med sygepleje er at skabe velvære for

patienten, må sygeplejersken forsøge at hjælpe patienten til at mestre stress. Her må sygeple-

jersken igen medtænke de fire karakteristiske træk, samt sit sygeplejefaglige skøn, for at vur-

dere om musikpuden er fordelagtigt at anvende i den enkelte situation.

7. 4. Åbenhed, tid og ressourcer ift. implementering i psykiatrien.

Ud fra ovenstående må der argumenteres for, at musikpuden skaber velvære hos depressive

patienter. Dog er det afgørende at anvende musikpuden korrekt, for at opnå den ønskede ef-

fekt. Anvendelse af musikpuden kræver dog, at musikpuden er tilgængelig på afdelingen, og

det er derfor relevant at fokusere på sygeplejerskens forslag til implementering af musikpu-

den.

I gruppeinterviewet med sygeplejerskerne forklarede de, at en evt. implementering af musik-

puden, ville foregå på samme måde som de plejer at implementere nye tiltag på, nemlig vha.

PDSA-cirklen8 (40). PDSA-cirklen er en del af forbedringsmodellen, som er en metode der

benyttes til systematisk, kontinuerlig kvalitetsudvikling. Metoden består af fire trin, som gen-

tages med henblik på at teste nye ideer, for derved at evaluere resultaterne og justere ideen ift.

de erfaringer man har gjort sig. Forbedringsmodellen herunder PDSA-cirklen, anvendes som

implementeringsmetode i store dele af det danske sundhedsvæsen (40). Sygeplejerskerne på

den besøgte afdeling referer desuden også til brug af denne implementeringsmetode:

“Den måde som vi normalt implementerer noget på, det er som regel ved at der er nogen der

har hørt noget et eller andet sted på et kursus eller på en uddannelse og kommer hjem med

nogle gode ideer, derfra er det så vha. den der PDSA-cirkel…. Men det er som regel vores

8Plan, do, study, act.

34

praksis udvikler, der også er sygeplejerske, der står for at implementerer nye ting fordi hun

som person er rigtig god til at motiverer os andre”

Sygeplejerskerne nævner kun flygtigt PDSA-cirklen, og henviser derudover til deres praksis-

sygeplejerske, da det er hende der normalt står for al implementering. Det virker ikke som

om, at sygeplejerskerne dybdegående kender til PDSA-cirklen, samt har den store interesse i

denne implementeringsmetode. At tillægge en enkelt sygeplejerske ansvaret for al implemen-

tering er ikke specielt fordelagtigt, da dette er et stort og omfattende arbejde at være alene om.

Hun må derimod uddelegere implementeringsopgaverne imellem personalet, og i stedet selv

fungere som tovholder. Sygeplejerskerne udtrykker, at de hver måned implementerer mange

nye tiltag. Dette er stressende for dem, og ofte lykkedes det ikke at implementere tiltagene så

de vedvarende kommer til at fungere i afdelingen. Ud fra informanternes udtalelser omkring

PDSA-cirklen virker det ikke til, at de har implementeret de nye tiltag på en struktureret og

korrekt måde. Deres mangel på stringent anvendelse af implementeringsmetoden har derfor

formentlig været årsagen til, at de nye tiltag har været stressende og ikke har kunne imple-

menteres ordentligt på afdelingen. Sygeplejerskerne begrunder selv dette med travlhed på

afdelingen. Dog ser sygeplejerskerne en fordel i musikpuden, da denne ikke er tidskrævende

og derfor nem at implementere.

“Man kan så sige at det her med hovedpuden der spiller musik er måske ikke så tidskrævende

at få implementeret. Det er måske lidt nemmere at få den ind i vores afsnit og i vores behand-

ling.”

I behandlingen af depressive patienter, arbejdes der bl.a. hen imod at patienten skal kunne

varetage almindelige praktiske gøremål. Ifølge Strand, må disse praktiske gøremål være over-

skuelige og afgrænsede og hjælpe den psykisksyge til indre samling (38, 116). Dette kan fx

være at rede sin seng, tage et bad, eller lytte til musik. Strand nævner fem grundlæggende

principper der skal være til stede ved et praktisk gøremål - mestring, motivation, afgræns-

ning/overskuelighed, konkrethed og samhandlen. Musikpuden repræsenterer alle disse krav,

og er derfor oplagt at anvende som et praktisk gøremål. Strand argumenterer for, at motivati-

on ift. de praktiske gøremål allerede er tilstede hos patienterne, men er slumrende og må væk-

kes af sygeplejersken (Ibid.). Dette ses tydeligt ud fra nedenstående citat:

35

“Jeg ser også tit i nattevagterne, at der ligger rigtig mange patienter og hører musik.”

Her iagttager sygeplejersken at flere patienter benytter musik. Dette er et klart signal, der vi-

ser, at patienterne nyder at lytte til musik, når de skal sove eller slappe af. Det er sygeplejer-

skens opgave at lægge mærke til dette, da det er et udtryk for en slumrende motivation ift. evt.

at benytte musik i behandlingsøjemed. Det er sygeplejerskens opgave at skabe interesse og

motivere patienterne til at benytte musikpuden. Ønsker patienterne ikke at benytte musikpu-

den på trods af at sygeplejersken, via sit faglige skøn (35, 115-131) og kendskab til pt, vurde-

rer det fordelagtigt for patienten, kan hun forsøge at skabe motivation ved at bruge princippet

kontinuitet og regelmæssighed (38, 81). Ved at tilbyde patienten musikpuden kontinuerligt og

regelmæssigt beviser hun gennem handling, at tilbuddet om hjælp er “ærligt ment” og i pati-

entens bedste.

Som det fremgik af afsnit to, ønskede patient 2 at sygeplejerskerne tilbød hende musikpuden,

i situationer hvor hun var ophidset og havde brug for at blive beroliget. En sådan situation

udløser ofte at sygeplejerskerne giver patienten pn beroligende medicin. I interviewet med

sygeplejerskerne, foreslår sygeplejerskerne at anvende musikpuden i samme situation som

patient 2 beskrev. Her lægger sygeplejerskerne vægt på, at der kunne være en klar fordel i at

anvende musikpuden frem for pn beroligende medicin.

“Hvis det kunne gøre at vi gav lidt mindre medicin så ville det jo også helt klart være en for-

del. For hvis musicure virker beroligende fx så tænker jeg at så kan vi måske skære lidt ned

på vores PN medicin. Det ville være en fordel tænker jeg, især fordi at meget af det jo er va-

nedannende.”

“Vores patienter får jo pn 2-3 gange om dagen, så jeg kunne sagtens forestille mig, at man

evt. ville kunne prøve at erstatte en af de gange med puden”

Ved et hurtigt blik på de interviewede patienters medicinliste fremgik det, at begge patienter

fik store mængder psykofarmaka. Herunder beroligende, stemningsstabiliserende, antipsyko-

tisk og antidepressiv medicin. Dette leder os tilbage til interviewet med sygeplejerskerne, da

de foreslår, at bruge musikpuden som supplement til medicinsk behandling. Ud fra pilotpro-

jekt af Egelund må der argumenteres for, at der er grundlag for at prøve at substituere pn be-

roligende medicin med musikken fra MusiCure. Resultatet af pilotprojektet viste nemlig, at

36

flere patienter kunne undvære pn beroligende medicin, ved i stedet at anvende musikken fra

MusiCure (2). Psykofarmaka har ofte mange bivirkninger, og flere præparater er vanedannen-

de, og kan medicinen derfor suppleres eller erstattes, må dette være at foretrække (6, 65-80).

Musikpuden har ingen bivirkninger og er ikke vanedannende, og er derfor klart fordelagtig at

anvende om muligt i stedet for pn beroligende medicin. Der er altså klare fordele ved at an-

vende musikpuden, men sygeplejerskerne argumenterer for, at de ikke har haft fokus på mu-

sik i behandlingen grundet udfordringer i det tværfaglige samarbejde:

“Psykiatrien kan blive sådan lidt fagbestemt. Der er meget ergoterapeuterne som styrer den

der del af behandlingen i forhold til de alternative ting, og sygeplejerskerne har styr på medi-

cinen og samtalerne, men jeg tænker, at det jeg også har hørt fra de to patienter der var med

var at det var en rigtig positiv oplevelse så det tænker jeg, da er noget som vi kan tage med.”

Sygeplejerskerne fralægger sig her ansvaret for det manglende interdisciplinære samarbejde

og pålægger psykiatrien som sundhedsområde ansvaret for dette. Det besøgte psykiatriske

hospital hører under Region Sjælland. Regionens slogan er “vi er til for dig” (41). At være til

for patienten kræver, at man sætter patienten i fokus og samarbejder i en samlet indsats på

tværs af fagprofessioner, for at skabe den bedste oplevelse for patienten. Man må derfor i alle

dele af sundhedsvæsenet - også psykiatrien, påtage sig ansvaret for et samarbejde på tværs af

fagprofessionerne, også hvis dette kræver at sygeplejerskerne skal anvende alternative meto-

der ift. afspilning af musik (42, 21-46, 104). Ud fra citatet, må der dog argumenteres for, at

sygeplejerskerne anerkender, at patienterne havde positive oplevelser, og ser dette som afgø-

rende for evt. implementering. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer er sygeplejerskerne

også forpligtede til at reagere (22). Da det er sygeplejerskens opgave at fremme velvære, må

sygeplejersken påtage sig ansvar for at deltage aktivt ift. alternativ behandling hvis dette er

med til at fremme patienternes velvære (42, 208).

Sygeplejerskerne uddyber dog, at de føler det svært at leve op til de krav og standarder der

sættes fra regionens side. De føler ikke, at de har de fornødne ressourcer ift. at kunne varetage

behandlingen af patienterne. De føler sig overset og pressede både professionelt og personligt.

Grundet dette pres, føler sygeplejerskerne ikke, at de har overskud til også at skulle imple-

mentere nye tiltag.

37

“Jeg tror sådan lidt at vi allerede her ude føler vi os lidt som det sorte får i sundhedsvæsenet.

Vi er lidt dem som ikke rigtig bliver tilført så mange midler. Vi har i hvert fald oplevet igen-

nem mange år at der bare er blevet skåret ned på personale og der er blevet skåret ned på

pladser. Dvs. at de patienter vi har her er dårligere end det bare var for et år siden, og det

har jo ikke ført at man har fået mere personale her ude. Samtidig skal vi implementerer rigtig

mange nye ting og jeg tror at der kan være nogle udfordringer i at vi har nået vores max i

forhold til hvad vi kan rumme både som mennesker og som fagpersoner. Også hvad vores

patienter måske kan rumme, fordi de også skal medvirke til alverdens ting”

Sygeplejerskerne lægger stor vægt på de manglende ressourcer som værende en barriere for

implementering af nye tiltag. Her refererer de til manglende personale, tid, kortere indlæggel-

sesperioder samt krav om at varetage behandlingen af dårligere patienter. Sygeplejerskernes

oplevelse af manglende ressourcer, kan være forhindrende ift. evt. implementering af musik-

puden. Er sygeplejerskerne grundet manglende ressourcer nødt til at nedprioritere implemen-

teringen af musikpuden, går det ud over patienternes velvære.

De sygeplejeetiske retningslinjer pointerer, at velvære betragtes som et overordnet mål med al

sygepleje. Nedprioriteres musikpuden, nedprioriteres sygeplejen og patienternes velvære der-

for også (22). Dette er ikke til gavn for hverken sygeplejersker eller patienter. Hvis patienter-

nes velvære ikke prioriteres, kan indlæggelsen skabe negative oplevelser for patienterne, da

sygeplejerskerne kommer til at fremstå som uinteresserede i patienternes velbefindende.

Afslutningsvis må det konkluderes, at sygeplejerskerne er åbne og imødekommende over ide-

en omkring musikpuden. Sygeplejerskerne ser musikpuden som supplement til behandlingen

af depressive patienter bl.a. ift. pn beroligende medicin samt ift. søvnbesvær. På trods af at

sygeplejerskerne vurderer puden nem at implementere, føler de sig så ressourcemæssigt pres-

sede, at de har svært ved at håndtere og implementere nye tiltag sådan musikpuden.

38

8. Diskussion Vi vil i det følgende afsnit diskutere ovenstående analyse samt hvorledes den anvendte meto-

de og teori har været fordelagtig ift. besvarelsen af problemformuleringen.

8.1. Diskussion af analysen

Vi analyserer os i ovenstående frem til, at patienterne oplevede velvære ved at lytte til musik-

ken fra musikpuden. Denne påstand analyserer vi os frem til ved at fortolke og sammenholde

meningsenhederne fra interviewet med vores definition af velvære. Fænomenologisk set er

alle oplevelser individuelle og afhængige af hvordan den enkelte person opfatter fænomener-

ne på (43). Derfor er det ikke sikkert at patienternes egen definition af velvære, ville stemme

overens med vores definition af velvære. For at overskueliggøre og konkretisere fænomenet,

valgte vi derfor at foruddefinere velvære.

Der argumenteres i analysen for, at kendskab til patienten er nødvendigt, for at kunne vurdere

i hvilke situationer musikpuden kan fungere velværesskabende for patienten. Her argumente-

res der for, at sygeplejersken må stræbe efter at opnå en “jeg-du-relation” med patienten. Det

er ifølge Buber sygeplejerskens opgave, at inddrage patienten i relationen (36). Ofte kan dette

være svært i en sundhedsfaglig konstitution at opnå en “jeg-du-relation”, da sygeplejersken

ofte har et konkret formål med sine interventioner. Desuden kan psykiatriske patienter, og

især depressive patienter have svært ved at finde overskud til at indgå som en aktiv part i en

ligeværdig relation. Depressive patienter oplever ofte energiløshed, koncentrationsbesvær,

angst og indre uro. Disse symptomer opstår ofte som følge af depressionen, men kan også

opstå som bivirkning af den medicin, de får mod deres depression (10).

Symptomer kan resultere i, at patienten ikke kan overskue en “jeg-du-relation” med sygeple-

jersken. Sygeplejersken må altid stræbe efter en god relation, men da sygeplejen må foregå på

patientens præmisser, må sygeplejersken nogle gange acceptere en “jeg-det-relation” hvis

patienten ikke er istand til andet. En “jeg-det-relation” ville i denne sammenhæng være, blot

at udlevere musikpuden til patienten uden at involvere sig yderligere i relationen. Her er det

relevant at medinddrage Strands jeg-styrkende princip nærhed og afstand, da netop hun argu-

menterer for, at sygeplejersken i arbejdet med at fremme patientens “jeg-funktion”, må pen-

dulere imellem at være nærværende og tage afstand, alt efter hvad der skønnes bedst for pati-

enten (38, 83).

39

I analysen, lægges der stor vægt på, at det er sygeplejerskens opgave at vurdere hvornår en

situation er stressende for patienten. Her er det nødvendigt at rette fokus tilbage mod patien-

ten, da det ifølge B&W er patientens egen opgave at mestre sin stress (37, 86.87). Som det

fremgår af de sygeplejeetiske retningslinjer, må sygeplejersken bidrage til at understøtte pati-

enternes egne tiltag for at opnå̊ velvære (22). Sygeplejersken må derfor blot forsøge at hjælpe

patienten til at mestre deres stress, og ikke mestre stressen for dem.

Dette kan hun gøre vha. hendes kendskab til patienten. Hvis sygeplejersken ikke har kendskab

til patienten og ikke medtænker de fire grundlæggende faktorer som kan stresse patienten, kan

sygeplejersken risikere at øge patientens stress ved at udlevere musikpuden i situationer, hvor

patienten ikke kan rumme det. Her kan det evt. være fordelagtigt først at berolige patienten

med pn beroligende medicin, og derefter tilbyde musikpuden.

Det kan altså diskuteres, hvorvidt det er muligt at anvende musikpuden uden noget kendskab

til patienten. Dog må der ligeledes tages højde for, at sygeplejersken vha. sit sygeplejefaglige

skøn muligvis vil kunne være i stand til at udlevere puden uden kendskab til patienten. Kom-

mer patienten fx og spørger sygeplejersken om vedkommende må låne puden, må sygeplejer-

sken altså vurdere, om dette er fordelagtigt for patienten. Er sygeplejersken ikke i stand til at

vurdere dette selvstændigt bl.a. grundet manglende kendskab til patienten, må hun konsultere

sine kollegaer for at træffe en beslutning.

8.2. Diskussion af metode

Den anvendte designtype, gav os en struktureret mulighed for besvare problemformuleringen.

Ved først at definere og undersøge et fænomenologisk begreb, opnåede vi en forståelse for

depressive patienters oplevelse af velvære ift. brug af musikpuden. Hermeneutikken gav os en

mulighed for at arbejde struktureret og præcist ift. analysen og fortolkningen af det transskri-

berede tekstmateriale. Dette gjorde meningsenhederne i interviewene mere gennemskuelige

og håndterbare.

I forhold til valg at metodetype fandt vi det nødvendigt at anvende den kvalitative metode, da

denne er den eneste metode, der kunne give os et bredt indblik i patienternes og sygeplejer-

skernes subjektive holdninger og oplevelser. Gruppeinterviewet med sygeplejerskerne var

oprindeligt planlagt som værende to enkeltpersonsinterviews, men grundet travlhed på afde-

40

lingen, var det kun muligt at nå et interview. Vi prioriterede derfor, på baggrund af vores

kendskab til gruppeinterview, at dette ville være mere fordelagtigt, frem for et enkelt inter-

view med kun én sygeplejerske.

Dette viste sig at være en klar fordel, da sygeplejerskerne undervejs diskuterede spørgsmåle-

ne, og dermed fandt frem til nye forståelser sammen. Blandt andet gik sygeplejerskerne fra at

argumentere for, at al implementering ville være tidskrævende og besværlig, til istedet at me-

ne, at musikpuden ville være nem at implementere. Ulempen ved gruppeinterviewet var dog,

at det var svært at få stillet spørgsmål, da sygeplejerskerne talte meget og længe. Her kunne

der med fordel være anvendt en fuldt struktureret interviewguide, for at holde fokus på de

relevante temaer. I forhold til transskribering var det desuden svært, at adskille hvem af syge-

plejerskerne der sagde hvad. Vi valgte derfor i analysen, at referere til sygeplejerskerne sam-

let - dette også grundet enigheden blandt sygeplejerskerne. Havde vi haft mulighed for at

interviewe sygeplejerskerne enkeltvis, havde informanterne ikke på samme måde kunne in-

fluere på hinandens udtalelser. Man ville på denne måde, kunne have sammenlignet hver af

sygeplejerskernes subjektive holdninger, og her måske havde fundet forskelle.

Det kunne også have været relevant at foretage et fokusgruppeinterview, hvis omstændighe-

derne havde tilladt dette. En anden metode der kunne være benyttet til indsamling af vores

empiri med sygeplejerskerne, ville været et fokusgruppeinterview. Ved et fokusgruppeinter-

view samles flere informanter for at diskutere et givent emne, og der vil derfor blive skabt et

samspil mellem informanterne. Ved et sådan interview, vil der typisk være mellem 4-10 per-

soner og det varer typisk 2-3 timer. Der vil som udgangspunkt sidde en ordstyrer der styrer

diskussionen. En af fordelene ved et fokusgruppeinterwiev er at der ofte hurtigt opstår en

tryghed og samspillet i gruppen gør, at hukommelsen hos informanterne vil bedres, da de vil

minde hinanden om relevante oplevelser. Der kan i nogle tilfælde dannes en gruppeleder der

bliver styrende og får afgørende indflydelse på de øvrige informanters udtalelser (44). Vi

kunne derfor med fordel have benyttet et fokusgruppeinterview, som ville medvirke til at vo-

res analyse kunne gå̊ dybere og bredere omkring.

Forinden besøget på afdelingen havde vi udarbejdet kriterier ift. de sygeplejefaglige infor-

manter. Desværre havde afdelingen ikke mulighed for at tilbyde andet end de to informanter

som den kliniske vejleder udpegede, hvilket var hende selv og en relativt nyuddannet kollega.

41

Begge sygeplejersker havde ikke mere end få års erfaring indenfor psykiatrisk sygepleje. Med

baggrund i Strands argumentation for at den gode psykiatriske sygeplejerske er en sygeplejer-

ske med mange års erfaring, kunne det have været interessant at interviewe en ældre sygeple-

jerske med mange års erfaring i psykiatrien (38).

Det var utrolig svært at komme i kontakt med en afdeling som havde lyst til at deltage i inter-

viewene. Dette resulterede i, at vi forsøgte at opstille så få kriterier som muligt ift. patienter-

ne, da det vigtigste blot var at få lov at interviewe nogle depressive patienter. Da det ikke var

muligt at få to udelukkende depressive patienter, måtte vi acceptere en personlighedsforstyrret

patient med depressive perioder, samt en bipolar patient. Begge var dog på pågældende tids-

punkt i behandling for depression, og vi vurderede derfor, at dette ikke var af den store betyd-

ning. Refleksivt må det desuden konkluderes, at begge interview gav os rig mulighed for at

indsamle relevant data. Begge patienter var kvinder, og det vurderes her ikke at være en fejl-

kilde, i og med at dobbelt så mange kvinder rammes af depression ift. mænd. Patientgruppen

er derfor repræsentativ ift. diagnosen depression, når opgavens rammer tages i betragtning

(6,13).

Som tidligere nævnt, havde patient 1 kort forinden afspilningen af musikken, fået udleveret

pn beroligende medicin, da hun var nervøs over orlovet. Dette er en væsentlig fejlkilde, som

bør medtænkes, da det ikke vides, om det var musikken eller den beroligende medicinen, som

gjorde, at patienten følte sig mere afslappet. Dog må der argumenteres for, at patienten ople-

vede musikken som behagelig. Da musikken var med til at få hende til at føle sig godt tilpas,

må det konkluderes, at den pn beroligende medicin formentlig blot havde en forstærkende

effekt på hendes oplevelse af velvære.

Før og efter afspilningen af musikken bad vi patienterne om at beskrive deres psykiske til-

stand ud fra NRS-skalaen. Begge patienter havde svært ved at navigere rundt i skalaen og

kunne ikke rigtig forholde sig til denne. Her havde det været en fordel, at bede patienterne om

at beskrive deres psykiske tilstand samt oplevelse af velvære med egne ord. Dette havde for-

mentlig givet os et større og dybere indblik i deres oplevelse af velvære. Dette havde været

interessant, da der hermed havde været grundlag for en dybere diskussion af patienternes op-

levelse af velvære.

42

I projektet valgte vi at tage udgangspunkt i flere teoretikere for at triangulere problemstillin-

gen og opnå̊ en mere nuanceret besvarelse af problemformuleringen. Som det fremgår af me-

todeafsnittet, valgte vi at benytte de respektive teoretikere på baggrund af måden de kompli-

menterer hinanden på. I opgavens analyse lægges der vægt på begrebet tillid. Sygeplejefor-

skeren Merry Scheel arbejder med dette begreb i forhold til relationsdannelse mellem syge-

plejerske og patient, og hendes teori omkring interaktionel sygeplejepraksis kunne derfor have

været relevant at inddrage. Ligeledes kunne det have været interessant at inddrage flere eller

andre sygeplejeforskere for at belyse problemstillingen anderledes. Da det grundet opgavens

begrænsninger ikke er muligt at inddrage alle teoretikere, valgte vi derfor kun at inddrage tre

sygeplejeforskere og en filosof.

9. Konklusion Ud fra besvarelsen af problemformuleringen må det konkluderes, at musikpuden gav de ind-

lagte, depressive patienter en oplevelse af velvære. Musikpuden er en ikke invaliderende og

simpel metode til at forbedre patienternes oplevelse af velvære. Patienterne havde mange for-

slag til situationer hvor musikpuden kunne anvendes dette fx i forbindelse med indre og ydre

uro samt søvnløshed.

Endvidere kan der konkluderes, at sygeplejersken for at benytte musikpuden optimalt, må

have en god relation til patienten. Denne relation må dannes gennem medinddragelse, dialog

og tillid. På baggrund af tilliden, må sygeplejersken medtænke de fire karakteristiske træk ved

det at være menneske, for at opnå et dybere kendskab til patienten. Sygeplejersken må heref-

ter bruge sit kendskab til patienten kombineret med sit sygeplejefaglige skøn til at vurdere

hvornår musikpuden kan anvendes fordelagtigt for patienten. Anvendes musikpuden korrekt,

kan denne bruges som et redskab til at mindske patientens stress og i stedet skabe velvære for

patienten.

Sygeplejerskerne foreslår at implementere musikpuden vha. PDSA-cirklen. Desuden foreslår

de, at musikpuden kan anvendes som supplement til pn beroligende medicin, eller for at skabe

ro når patienterne skal sove. Det må dog konkluderes at sygeplejerskerne grundet manglende

ressourcer ser implementering af nye tiltag som en stor udfordring. På trods af dette vurderer

sygeplejerskerne, at musikpuden ville være nem at implementere, da denne ikke kræver de

store tidsmæssige ressourcer

43

10. Perspektivering Projektet henvender sig især til den kliniske praksis. I en videre undersøgelse kunne det derfor

være relevant, vha. PDSA-cirklen, at forsøge at implementere musikpuden på en psykiatrisk

afdeling med depressive patienter. Dette ville kræve overskud og engagement fra afdelingens

side, og her ville det være relevant at udføre undersøgelsen i samarbejde med personalet.

I en sådan undersøgelse, ville det desuden være relevant at teste musikpuden yderligere ved

hjælp af RCT undersøgelse. RCT undersøgelser er særligt egnede til at sammenlige effekten

af en ny intervention, med den hidtil anvendt intervention i en kontrolgruppe. Fordelen ved at

benytte en RCT undersøgelse er, at man får afklaret den reelle, enkeltstående effekt af en in-

tervention fx musikpuden (30, 253-277).

Sygeplejerskerne foreslår i interviewet at bruge musikpuden som alternativ til pn beroligende

medicin. Dette er et spændende forslag, som også ville være oplagt at undersøge i et videre

projekt. Her ville det være relevant at teste musikpuden i situationer hvor patienterne ellers

ville have benyttet pn beroligende medicin. Derved ville det være muligt at undersøge, om og

i hvilket omfang musikpuden reelt ville kunne substituere pn beroligende medicin.

I projektet fokuseres der på brug af musikpuden i en konkret kontekst. Her kunne det i et vi-

dere projekt være relevant at ændre konteksten. Dette kunne man gøre ved at undersøge mu-

sikken i en kollektiv kontekst fx i form af musikinterventioner i grupper. Man kunne desuden

vælge at teste patienternes oplevelse af velvære når musikpuden blev benyttet i eget hjem.

Hvis musikpuden kan fungere velværeskabende for patienterne, når de ikke er indlagt, vil

musikpuden muligvis kunne hjælpe patienterne med at mestre deres sygdom, således at de

undgår genindlæggelser. Uden genindlæggelser er det muligt for patienterne at blive på ar-

bejdsmarkedet. Dette er både fordelagtigt for patienterne ift. deres velvære og livskvalitet

samt for samfundet. Ved at patienterne arbejder, bidrager de til samfundsøkonomien i form af

skat, og staten sparer desuden penge grundet færre indlæggelser.

44

11. Litteratur- og referenceliste Litteraturlisten er udarbejdet efter de tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Der er her

gjort brug af referencer ifølge Vancouver referencesystem. Efter Vancouver-standarden tilde-

les den anvendte litteratur fortløbende numre, således at den første litteraturhenvisning i tek-

sten får nr. 1, den næste nr. 2 osv. Bruges den samme kilde flere steder, anføres der sidetal på̊

kilden. Alle hjemmesider er sidst tjekket d. 07-06-16. Der er i alt angivet 2.232 antal siders

litteratur.

1. Myskja. A., ”Musik som medicin – lyd, musik og terapi” 1. udgave, 1. oplag. Borgens

Forlag. 2005. Kapitel 5 + 7 + 9. (60 sider)

2. Egelund, T. S., “Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure - et pilot-

projekt” 2004. (6 sider)

http://musicure.dk/Resources/Files/Research%20PDF/37.%20Angste%20psykiatriske

%20pt.%20Torben%20Egelund%20DK.pdf

3. Nielsen, J. S., ”Fakta om sundhedsvæsenet” Danske Regioner. 2016. (1 side)

http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og+økono

mi/kopi+af+fakta+om+sundhedsvæsenet

4. Brejl, F., ”Hvad er depression?” Depressionsforeningen. 2015. (1 side)

http://depressionsforeningen.dk/hvad-er-depression

5. Rasmussen, B. H., ”Depression” Det danske institut for stress. (2 sider)

http://www.institut-for-stress.dk/depression

6. Brandt. C. J., mfl. “Depression - en folkesygdom” 1. udgave, 1. Oplag. Forlaget Ori-

um, 2002. Kapitel 1 + 2 + 3. (90 sider)

7. Simonsen, E., & Bo Møhl, ”Grundbog i Psykiatri” 1. udgave, 4. Oplag. Hans Reitzels

forlag. 2010. Kapitel 18 + 29 + 31. (88 sider)

45

8. Ferranti, R. D., & Birgit D. Johansen, Trine M. Thomsen “Viden om depression” 1.

udgave, 1. Oplag. Helsefamiliens lægemagasin. 1999. S. 16. (1 side)

9. Licht R, W., ”Basisbog i psykiatri, Affektive sygdomme” 1. udgave, 1. oplag, Munks-

gaard, 2010. S. 148. (1 side)

10. Gerlach, J., ”Depression, symptomer, årsager og behandling - Hvad er depression” 2.

udgave, 1. Oplag. Psykiatrifonden. 2006. Kapitel 2 + 3 + 4 + 7 + 8 + 11 + 12 + 14 +

17 + 18 (123 sider)

11. ”Nye retningslinjer om depression” Sundhedsstyrelsen. 2016. (1 side)

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/ny-retningslinje-for-ikke-medicinsk-

behandling-af-depression

12. Chan, M. F., & Zi Yang Wong, Hideaki Onishi and Naidu Vellasamy Thayala “Ef-

fects of music on depression in older people: a randomised controlled trial” Journal of

Clinical Nursing. Singapore. 2011. (5 sider)

13. Schneck, D. J., & Berger, D. S., ”The Music Effect: Music Psysiology and Clinical

Applications” Jessica Kingsley Publishers London (UK). 2006. S. 92-143. (51 sider)

14. Vinther, D., ”Sådan påvirker musik hjernen” Videnskab.dk. 2012. (2 sider)

http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-pavirker-musik-hjernen

15. Menon V. L., Levitin D. J., “The rewards of music listening: response and physiologi-

cal connectivity of the mesolimbic system.” NeuroImage. 2005. (9 sider)

16. Nielsen. O. F., & Mette J. Bojsen-Møller “Anatomi og fysiologi – hånden på hjertet”

1. Udgave, 1. Oplag. Munksgaard. 2012. Kapitel 10 + 11 + 12 (75 sider)

17. MusiCure. Generelt omkring firmaet og deres baggrund. (1 side)

http://musicure.dk/category/om-musicure-6/

46

18. MusiCure. ”Internationalt publicerede artikler”. (2 sider)

http://musicure.dk/category/publicerede-artikler-71/

19. MusiCure. Musikpuden. (2 sider)

http://musicure.dk/category/musicure-pude-5/

20. Region Sjælland, D4. ”Generelle infektionshygiejniske forholdsregler” 2015. (4 sider)

http://dok.regionsjaelland.dk/view.aspx?DokID=226685&q=Hygiejne%20pude

21. Hansen, V., & Anni Nørregaard. ”Music for patients in intensive care and recovery

wards at Odense University Hospital” 2004. (3 sider)

22. ”Sygeplejeetiske retningslinjer” Sygeplejeetisk Råd. 2014. (9 sider)

https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeplejeetiske_retningslinjer_2014.pdf

23. Thisted, J., ”Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forsk-

ningsmetodik” 1. Udgave, 4. Oplag. Munksgaard, 2013. Kapitel 3 + 8 + 9. (65 sider)

24. Birkler, J., ”Etik i sundhedsvæsenet” 1. Udgave, 6. Oplag. Munksgaard. 2013. Kapitel

1 + 3 + 4 + 5. (95 sider)

25. Vedtofte, D.I., ”Pædagogik for sundhedsprofessionelle” 2. Udgave, 1. Oplag. Gads

forlag. 2013. Kapitel 4 + 5 + 7 + 9. (75 sider)

26. Birkler J., ”Videnskabsteori – en grundbog” 1. udgave, 10. Oplag. Munksgaard, 2014.

Kapitel 2 + 3 + 6. (54 sider)

27. Birkler, J., ”Filosofi & sygepleje- Etik og menneskesyn i faglig praksis” 1. udgave, 1.

Oplag. Munksgaard. 2003. Side 40-48. (8 sider)

47

28. Brinkmann, S. K.S., ”Interview – Det kvalitative forskningsinterview som håndværk”

3. Udgave, 1. Oplag. Hans Reitzels Forlag. 2015. Kapitel 1 + 2 + 4 + 5 + 6 + 7 + 9 +

10 + 12 + 16. (239 sider)

29. Skiver. J., & Jan Frandsen “Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede

patient” Fagbladet Sygeplejersken. Dansk sygeplejeråd. 2001. (8 sider)

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2001-19/vurdering-af-smertens-intensitet-

hos-den-smertepavirkede-patient

30. Datatilsynet. ”Anmeldelsespligt ved studerendes specialeopgaver.” 2015. (1 side)

http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/

31. Northern Nurses’ Federation ”Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i norden”

2003. (19 sider)

https://dsr.dk/sites/default/files/479/ssns_etiske_retningslinjer_0.pdf

32. Glasdam, S., ”Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i vi-

denskabelige metoder” 2. Udgave. Nyt nordisk forlag Arnold Busck. 2015. Kapitel 1

+ 2 + 3 + 6. (229 sider)

33. H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø. “Vurdering af kvalitative stu-

dier - VAKS” 2009. (8 sider)

34. Kirkevold. M., ”Sygeplejeteorier – analyse og evaluering” 3. Udgave. Munksgaard.

2010. Kapitel 9. (16 sider)

35. Martinsen, K., ”Samtalen, Skjønnet og Evidenen” 1. udgave, 2. Oplag. Akribe. 2005.

Kapitel 1+ 2 + 3 + 4 + 5. (157 sider)

36. Nordentoft. H. M., & Birgitte R. Olesen “Kommunikation i kontekst” 1. udgave, 1.

Oplag. Munksgaard. 2014. Kapitel 1 + 4 + 6. (75 sider)

37. Benner, P., & Judith Wrubel ”Omsorgens betydning i sygeplejen, Omsorgens betyd-

ning” 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard, 2001. Kapitel 1 + 2 + 3 + 6 + 10. (176 sider)

48

38. Strand, L., “Fra kaos mod samling, mestring og helhed - psykiatrisk sygepleje til psy-

kotiske patienter” 1. Udgave, 15. Oplag. Munksgaard, 2010. Kapitel 1 + 2 + 3. (136

sider)

39. Andkjær Olsen, O., ”Overføring” Gyldendal, Den store danske. 2009. (1 side)

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egop

sykologi/overføring

40. Center for kvalitet ”Forbedringsmodellen” Region Syddanmark. 2015. (1 side)

http://www.centerforkvalitet.dk/wm350426

41. Region Sjælland’s logo. 2016.

http://www.regionsjaelland.dk/Sider/default.aspx

42. Bagger. B., & Marianne Lindahl, Lisbeth Sørensen ”Interprofessionelt samarbejde i

sundhedsvæsenet – rammer, udfordringer og muligheder” 1. Udgave, 1. Oplag. Gads

forlag. 2013. Kapitel 2 + 5 + 7 + 9. (187 sider)

43. Schiermer, B., “Fænomenologi - teorier og metoder” 1. udgave, 1. Oplag, Hans Reit-

zels Forlag. 2013. Kapitel 1 + 3 + 4 + 5. (143 sider)

44. Harboe, T., ”Metode og projektskrivning – en introduktion” 2. udgave, 1. oplag. Sam-

fundslitteratur. 2013 s. 81-82. (2 sider)

49

Bilag 1

Interviewguide 1

Spørgsmål til patienterne

1. Navn, uddannelse, Næstved, projektet.

2. MusiCure er specialkomponeret musik, som har til formål at virke beroligende og afstres

sende. Man kan bruge musikken på mange måder, både som beroligende, afslappende bag-

grundsmusik, eller som afstressende, eller musik for at falde i søvn.

3. Underskrivning af samtykkeerklæring.

4. Tænd båndoptager.

• Spørgsmål 1: Hvor længe har du været her, og er du glad for at være her?

• Spørgsmål 2: Har du oplevet anden form for behandling end medicin? (Fx. ECT, psy-

kolog, musikterapi, miljøterapi)

• Spørgsmål 3: Forklar om NRS. Hvordan føler du at du har det indeni, hvis du skal

placere dig på en skala fra 1-10?

• Spørgsmål 4: Hvad har du af forventninger til musikken ?

4. Vitale værdier: RF, BT, Puls

5. MUSIK - stop efter 30 min.

6. Vitale værdier: RF, BT, Puls

• Spørgsmål 1a: Hvordan var det at lytte til musikken?

• Spørgsmål 2a: Hvis du skulle placere dig på den skala vi snakkede om tidligere, hvor

synes du så at du ligger henne nu?

• Spørgsmål 3a: Kunne du forestille dig, at det her kunne være en god behandling fx

som supplement til medicin, samtaler osv.? fx før eller ved middagsmåltider.

Fakta fra Sygeplejerske:

Alder og Køn:

Sygdomsvarighed:

Medicinpræparat + varighed:

50

Bilag 2 Interviewguide 2

Spørgsmål til sygeplejerskerne

Præsentation af projekt samt kort om resultaterne fra undersøgelsen med patienterne.

1. Hvor længe har du arbejdet i psykiatrien?

2. Hvor længe har du været ansat på afdelingen? (Specialuddannelse)

3. En af patienter nævnte, at hun havde lyttet til en cd kaldet “No stress”. Er det en cd der tilbydes af afdelingen?

4. Hvordan kan det være at i benytter denne cd?

5. Har du hørt om MusiCure?

6. Har du nogen erfaring med musicure? (Pude til høre hallucinerede)

7. Kunne du forestille dig musicure, som et led i behandlingen af depressive patienter?

8. Hvad ville det kræve af afdelingen at implementere puden? (Godkendelse af afd. sy-

geplejerske, nøglepersoner, personale præsentation) PDSA.

9. Kunne du forestille dig at dine kollegaer ville være åbne over for implementering af puden?

10. Hvad ser du af udfordringer og fordele ved implementering og brug af puden?

11. Hvornår tænker du, at det ville være en god ide at tilbyde patienterne puden? (Oppe at

køre, sove, afskærmning)

12. Tror du at det ville være nemmere at kunne udlevere puden til en patient, hvis du i forvejen har en god relation til patienten.

51

Bilag 3

Sygeplejestuderende ved sundhedsuddannelserne University College Sjælland, Campus Næstved Parkvej 190, 4700 Næstved

Samtykkeerklæring

Vi er 4 studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Næstved, som er i gang med at skrive et

bachelorprojekt omkring musikinterventioner med musik fra MusiCure til depressive patien-

ter. MusiCure er en virksomhed som producerer specialkomponeret musik, som har til hensigt

at virke afstressende og beroligende.

Projektets problemformulering lyder: ”Hvordan påvirker afspilning af musik via musikpuden

fra MusiCure depressive patienters oplevelse af velvære, og hvilke forslag har sygeplejersken

til at implementere musikken til indlagte depressive patienter?” Jeg giver hermed samtykke

til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger mv. bruges

af de studerende, der udarbejder projektet.

Jeg er blevet informeret om:

• At deltagelse er frivillig, og at det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.

• At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.

• At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.

• At fortrolige oplysninger slettes, efter at prøven er afsluttet.

• At der ingen risici er ved deltagelse i projektet.

• At interviewet vil blive båndoptaget.

Navn: Dato: Underskrift: Med venlig hilsen

Paula Ihlen, Camilla Hess, Zenia Hansen og Amalie Vincensen

52

Bilag 4

Søgehistorik fra PubMed - International artikel fra Singapore

53

Bilag 5

Guide til vurdering af pålidelighed og gyldighed af kvalitative artikler

Titel på artiklen: “Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure - et

pilotprojekt” Af Torben Egelund Sørensen.

Vurderet af: Studiegruppen samlet d. 30/05/16.

Formelle krav

Vurdering

Helt uenig___helt enig

Kommentarer og begrundelser

• Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur.

• Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant.

• Det er beskrevet hvordan informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af data er overholdt (Helsinki deklarationen).

• Det er beskrevet om der er relevante godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk komité).

• Forskerne har beskrevet hvordan undersø-gelsen kan påvirke informanterne.

• Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt.

1 2 3 4 X

X

X

X

X

X

I alt point: 2,2

Alle punkter er overholdt men ikke dybdegående be-skrevet.

54

Troværdighed

Vurdering

Helt uenig__helt enig

Kommentarer og begrundelser

• Formålet er klart beskrevet.

• Metoden er beskrevet.

• Metoden er begrundet.

• Metoden er velvalgt i forhold til formålet.

• Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt, video, notater, feltnoter osv.).

• Der er anvendt triangulering.

• Forskningsprocessen er beskrevet.

1 2 3 4 X

X

X

X

X

X

X

I alt point: 4

Kvali- og kvantita-tive. Skemaer.

Overførbarhed Vurdering

Helt uenig___helt enig Kommentarer og

begrundelser

• Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet.

• Der er en beskrivelse af informanterne.

• Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage.

• Konteksten (det sted og den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet.

• Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne.

1 2 3 4 X

X

X

X

X

I alt point: 3,4

Psykiatrisk hospi-tal.

55

Konsistens

Vurdering Helt uenig__helt enig

Kommentarer og begrundelser

• Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren har udviklet.

• Der er en beskrivelse af analyseproces.

• Der er en klar fremstilling af fundene.

• Fundene er troværdige.

• Eventuelle citater er resonab-le/understøttende for tolkningen.

• Der er overensstemmelse mellem undersø-gelsens fund og konklusioner.

1 2 3 4 X

X

X

X

X

X

I alt point: 3,5

Transparens

Vurdering Helt uenig___helt enig

Kommentarer og begrundelser

• Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine antagelser eller forforståelse.

• Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se hvem der har inspireret til analysen).

• Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af data eller om de var formuleret på forhånd.

• Det er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen.

• Der et beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen

1 2 3 4 X

X

X

X

Baggrund, minus forforståelse. Ikke relevant Spl.

56

• Forskeren har beskrevet, om hans/hendes

position har betydning for fundene.

X

I alt point: 2,3

Kan du anbefale denne artikel?

Anbefales: (≥ 15) 15,4

Anbefales med forbehold: (≥ 10 < 15)

Anbefales ikke: (< 10)

57

Bilag 6

Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure – et

pilotprojekt

Forfatter og projektansvarlig: Torben Egelund Sørensen, Kandidat i musikterapi, Psykiatrisk

Afdeling, Horsens Sygehus.

Supervisor: Jørgen Tybjerg, overlæge. Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus

Resumé

I perioden 1.11.2003 til 1.3.2004 blev der på̊ de 2 åbne sengeafdelinger og på den lukkede

sengeafdeling på psykiatrisk afdeling, Horsens sygehus, gennemført et pilotprojekt, med det

formål at undersøge om brugen af speciel designet musik (MusiCure) ville have en positiv

effekt på̊ angste og urolige patienter. 30 patienter fik MusiCure behandling en eller flere gan-

ge og af disse fik de 26 en positiv effekt af behandlingen: De blev beroliget; faldt til ro/i søvn.

For en patient havde behandlingen ingen effekt og for 3 patienter havde behandlingen en ne-

gativ effekt. Interviews med patienter og plejepersonalet viste, at brugen af MusiCure havde

en angstdæmpende effekt, enten givet alene eller i kombination med PN medicin og /eller

kugledyne. Det konkluderes, at undersøgelsens samlede resultat tyder på̊, at MusiCure kan

anvendes til såvel psykotiske som ikke- psykotiske patienter, og at MusiCure, anvendt alene

eller sammen med kugledyne, kan være et alternativ til brugen af PN medicin.

Baggrund for projektet

Angste psykiatriske patienter behandles sædvanligvis med beroligende PN medicin og med

personalekontakt. Indenfor det medicinske område er der i de senere år kommet fokus på at

anvende musik til (Brucia in Bonde et al, 2001) ”at påvirke patienters fysiske, mentale og

følelsesmæssige tilstand før, under og efter medicinsk behandling.” Undersøgelser (Schou

2003, Hansen et al.2003, Thorgaard 2003, Musica Humana 2003, Thorgaard & Thorgaard

2003) viser, at speciel designet musik (MusiCure) bestående af naturlyde og akustiske instru-

menter (obo, harpe og cello) kombineret med samplede og elektroniske klange, har en meget

afslappende og angstdæmpende effekt på patienter i opvågningsfasen efter operation og på

patienter, der gennemgår invasiv hjertekardiografisk undersøgelse. 80-90 % af de adspurgte

58

patienter i Thorgaards (2003) undersøgelse beskriver musikken som behagelig eller meget

behagelig. Patienterne giver udtryk for, at musikken, som er komponeret af Niels Eje, får dem

til at føle sig mindre anspændte, mere afslappede og trygge. Ifølge Thorgaard (2003) har Mu-

siCure samme terapeutiske effekt på patienter uanset alder (>18 år) og køn.

Formål med pilotprojektet

Pilotprojektets hovedformål var at undersøge, om anvendelse af MusiCure har en angstredu-

cerende effekt på psykiatriske patienter indlagt på såvel lukket som åben sengeafdeling.

Problemformulering

Er MusiCure et brugbart angstreducerende middel for psykiatriske patienter? Hvad er indika-

tionen for brug af MusiCure? Hvornår og hvorfor?

Hvilken effekt har MusiCure på angste psykiatriske patienter?

Hvordan opleves MusiCure?

Hvilke psykiatriske patienter kan have gavn af MusiCure og hvilke har ikke ?

Målgruppe

Undersøgelsens målgruppe var alle indlagte patienter på de 2 åbne sengeafdelinger og den

lukkede sengeafdeling, som plejepersonalet skønnede, kunne profitere af MusiCure behand-

ling.

Projektets gennemførelse

Baggrunden for pilotprojektet blev præsenteret på tværfaglige personalemøder i løbet af sep-

tember og oktober måned i 2003. Spørgeskemaundersøgelsen fandt sted i perioden 1.11.2003

til 1.3.2004. På hver af de 3 sengeafdelinger blev der stillet en CD-afspiller og MusiCure CD

1 (”The Journey” 2003), og fra 7.12.2003 også CD 2 (”Equator” 2003) til brug for musiklyt-

ningen, samt en mappe indeholdende baggrundsoplysninger om MusiCure; en vejledning i

brugen af MusiCure, samt dokumentationsskemaer. Det er plejepersonalet, der har vurderet,

om der var indikation for anvendelse af MusiCure og plejepersonalet har stået for afprøvnin-

gen af MusiCure.

59

Undersøgelsens metode og design

I projektet indgik kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder i et trianguleret under-

søgelsesdesign (Haugaard 2001). Brugen af MusiCure blev registreret af plejepersonalet ved

at udfylde et dokumentationsskema med registrering af patientens navn, alder og diagnose;

behandlingstidspunkt (dato og start/sluttid); behandlingsnummer; indikationen for behandling

(f.eks. angst; uro; forpinthed; anspændthed ), beskrivelse af effekten af behandlingen (f.eks.

om patienten slappede af; faldt i søvn; ingen effekt; blev urolig/anspændt ), samt registrering

af patientens oplevelse af musikken, idet plejepersonalet efter lytningen skulle spørge patien-

ten hvordan denne oplevede musikken med følgende afkrydsningsmuligheder: Meget behage-

lig; behagelig; neutral; ubehagelig; meget ubehagelig.

Der blev dokumenteret behandling for 30 patienter. Den kvalitative del af undersøgelsen be-

stod af semistrukturerede interviews med plejepersonalet og de 3 afdelingssygeplejersker om

deres erfaringer med MusiCure, samt interviews med 7 patienter der anvendte eller havde

anvendt MusiCure på interviewtidspunktet. Spørgsmålene til patienterne var udformet, så

patienterne fortalte om hvornår, hvorfor, hvor længe og hvor mange gange, de havde lyttet til

MusiCure; om de havde fået beroligende medicin samtidig og om de havde brugt kugledyne.

Patienterne blev også bedt om at svare på, hvordan musikken opleves og hvilken virkning

musikken havde på patienten; hvilken betydning patienterne mener MusiCure havde for deres

indlæggelsesforløb og om de vil kunne bruge MusiCure derhjemme efter udskrivelse.

Resultater

Der er dokumenteret MusiCure behandling for 30 patienter: 8 patienter på lukket afd.; 22 pa-

tienter på de åbne afdelinger, fordelt på: 19 kvinder og 11 mænd. 15 patienter i aldersgruppen

20 – 40 år, 12 patienter i aldersgruppen 40-60 år; 3 patienter i aldersgruppen > 60 år.

Der er dokumenteret 60 behandlinger i alt: 20 patienter har fået 1 behandling; 5 patienter har

fået 2 behandlinger; 3 patienter har fået 3 behandlinger; 1 patient har fået 6 behandlinger; 1

patient har fået 15 behandlinger. MusiCure er fortrinsvis blevet anvendt i aften/nattetimerne

(30 behandlinger) og over middag (20 behandlinger). Indikation for behandlingen har været:

Angst, uro, forpinthed (pga. stemmehøring/angstskabende tanker) og søvnbesvær. 26 af de i

alt 30 patienter har fået den ønskede effekt og en positiv oplevelse af behandlingen.

60

Patienterne slapper af, falder til ro/i søvn og de har oplevet musikken som værende behagelig

til meget behagelig. Det gælder alle 10 patienter med diagnosen skizofreni; 5 patienter med

diagnosen depression; 4 patienter med diagnosen psykose; 3 patienter med diagnosen border-

line; og for hver af patienterne med diagnosen mani, skizoaffektiv/psykose, emotionel ustabil

personlighed, delir, demens og PTSD. For 1 patient med diagnosen paranoid skizofreni har

behandlingen ingen effekt haft og givet en neutral oplevelse. For 3 patienter, henholdsvis med

diagnosen depression; diagnosen personlighedsforstyrrelse og diagnosen observation har be-

handlingen haft en uønsket effekt og musikken været en ubehagelig til meget ubehagelig op-

levelse.

Resultat af interviews med 7 patienter om deres brug af og oplevelse af MusiCure be-

handling

Af de 7 patienter har de 5 haft en positiv effekt af behandlingen: Én patient har haft både posi-

tiv og negativ effekt; og for én har behandlingen haft en negativ effekt. Alle 7 er blevet op-

mærksomme på, at musik, enten MusiCure eller den musikform den enkelte foretrækker, kan

bruges til at falde til ro på og dæmpe deres angst. De 5 patienter, der har haft positiv effekt af

MusiCure, mener at musikken har været en hjælp i deres behandlingsforløb og de overvejer at

bruge musik til afslapning også efter udskrivelsen.

En mand på 24 år, med diagnosen Skizofreni, har fået ca. 10 behandlinger om aftenen. Han

har nogle gange fået PN medicin ifm. MuciCure og den første uge brugte han kugledyne, der-

efter almindelig dyne. Han oplever, at musikken er meget afslappende og behagelig. Synes

det er ”rart at høre naturlyde fordi de sætter fantasien i gang så man får billeder af natur, f.eks.

skov/flod”.

En mand på 20 år, med diagnosen Paranoid Skizofreni, har brugt MusiCure 4 gange om afte-

nen, ”når jeg har følt mig stresset... og har haft irriterende tanker om vold og død”. Han ople-

ver, at musikken får ham til at slappe af.

En kvinde på 32 år, med diagnosen Depression, får ECT behandling og bruger MusiCure når

hun har svære tanker og har brug for hjælp til at slappe af. På interviewtidspunktet havde hun

prøvet MusiCure 7 gange, lige fra 1. indlæggelsesdag og herefter hver aften/nat. Fik PN me-

dicin i starten, men klarer sig nu uden. Bruger kugledyne sammen med MusiCure. Patienten

61

kan ikke beskrive, hvordan hun oplever musikken, men at den virker afslappende og behage-

lig, ”når jeg vil afledes fra svære tanker.”

En mand på 26 år, med diagnosen Psykose, har prøvet MusiCure 5 nætter, sammen med PN

medicin og kugledyne, ”når jeg ligger og har mange tanker om natten”. Han oplever, at ” mu-

sikken tager nogle af tankerne, så jeg i stedet tænker på musikken og lydene”.

Kvinde på 21 år, med diagnosen Forstyrret personlighedsstruktur har prøvet MusiCure en

gang om natten ,fordi hun ikke kunne falde i søvn. Fik også PN medicin og brugte kugledyne.

Patienten oplever at musikken er beroligende, kan ikke beskrive musikken nærmere, men si-

ger at ” jeg vil nok gerne lytte til det igen, hvis jeg får brug for det”.

En kvinde på 20 år, med diagnosen Personlighedsforstyrrelse, har prøvet MusiCure ca. 4 gan-

ge, når hun har haft angstanfald. Hun har alle gange fået PN medicin og brugt kugledyne.

Patienten beskriver musikken som værende ”irriterende og underlig”. Hun bliver mere urolig

og anspændt af at lytte til MusiCure. ”Det er ikke, hvad jeg forstår som afslappende musik,

det har fået mig til at holde fast i min egen musiksmag”.

En kvinde på 21 år, med diagnosen Emotionel ustabil personlighedsstruktur, har prøvet Mu-

siCure ca. 5 gange ”for at falde ned og blive beroliget”, bl.a. i forbindelse med bæltefiksering.

Hun fik også PN medicin og brugte kugledyne. Kan huske, at hun et par gange bad om at få

slukket for musikken, men at hun også har oplevet, at musikken var beroligende. Hun forbin-

der musikken med at ligge i bælte og har derfor ikke så meget lyst til at bruge MusiCure.

Overvejer dog i løbet af interviewet at prøve det igen, hvis hun får brug for at blive beroliget.

Bruger ellers meget forskelligt musik til at slappe af på.

Resultatet af interviews med plejepersonalet

Plejepersonalets erfaringer med anvendelsen af MusiCure på den lukkede afdeling og de 2

åbne sengeafdelinger er overordnet den, at musikken ofte er et meget brugbart middel i plejen

og behandlingen af angste og forpinte patienter, navnlig for patienter med diagnosen skizo-

freni, psykose og depression. I projektperioden har det vist sig, at brugen af MusiCure sam-

men med kugledyne, har været et meget effektivt beroligende middel.

På den lukkede afdeling finder afdelingssygeplejersken, at timingen for afprøvning af Musi-

Cure har været noget uheldig, idet der ifm. udvidelsen af afdelingen har været en stor udskift-

62

ning af personlet med 27 nyansættelser, hvilket har gjort det svært at få informeret og involve-

ret personalet i projektet. I projektperioden har man haft fokus på konflikthåndtering og

voldsforebyggelse.

På den ene af de åbne sengeafdelinger har man oplevet, at der har været mange patienter med

diagnosen personlighedsforstyrrelse, som ikke har villet prøve MusiCure. Disse patienter har i

stedet ønsket personalekontakt.

På den anden af sengeafdelingerne fik en kvindelig patient med diagnosen Mani 15 behand-

linger og den positive effekt denne patient har haft af MusiCure har i høj grad ansporet perso-

nalet til at tilbyde MusiCure til andre urolige og anspændte patienter. På denne sengeafdeling

har man ofte haft brug for at have flere afspillere og Cd’er til rådighed.

I mange tilfælde har brugen af MusiCure ført til en reduktion i brugen af PN medicin, og an-

dre patienter har helt kunnet undvære PN medicin og har i stedet brugt MusiCure og evt. kug-

ledyne. På en af sengeafdelingerne er MusiCure blevet første valg, når det drejer sig om at

tilbyde nye patienter angstreducerende behandling.

Diskussion

Det er udelukkende plejepersonalet der har stået for varetagelsen af MusiCure behandlingen.

De har skullet vurdere om MusiCure ville være anvendeligt. Der har ikke været tale om at

bruge musikken i stedet for musikterapi som psykoterapi, hvor formålet er at musikterapeuten

arbejder med relationen til patienten og anvender musik/stemme/lyde til at bedre patientens

kontakt og kommunikationsevne

Som det fremgår af interviewende med plejepersonalet har det været forskelligt i hvor høj

grad plejepersonalet på de 3 sengeafdelinger har været opmærksomme på at anvende MusiCu-

re. Det har været op til den enkelte sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, at tænke

på og at gennemføre brugen af MusiCure. Der har således ikke været tale om nogen systema-

tisk brug af MusiCure i pilotprojektet. På en af afdelingerne er det imidlertid blevet fast ruti-

ne, at MusiCure tilbydes angste patienter inden de tilbydes PN medicin.

Nogle patienter har en negativ oplevelse af MusiCure musikken. Patienterne bruger i stedet

musik som de selv finder beroligende. Det kunne være spændende at se nærmere på, hvad der

63

gør at de ikke bryder sig om MusiCure: er det hele designet af musikken eller delelementer af

den?(en patient bryder sig f. eks. ikke om ”de mærkelige dyrelyde”) og hvilken rolle spiller

konteksten for oplevelsen af MusiCure og hvordan oplever patienten i det hele taget det at

være indlagt og at have brug for hjælp? Er der tale om en tvangsindlæggelse eller er det en

frivillig indlæggelse? Er det en første gangs indlæggelse? osv.

Det fremgår ikke af undersøgelsen, om patienterne har været alene når de har lyttet til musik-

ken eller om plejepersonalet har været helt eller delvist tilstede under lytningen. Det er kun

registreret hos en patient, at der er siddet hos patienten til denne faldt i søvn. Spørgsmålet er,

om MusiCure kan eller skal være en erstatning for personalekontakt? Det er i det hele taget et

åbent spørgsmål i hvor høj grad oplevelsen og effekten af MusiCure lytning er situationsbe-

stemt. Det har f.eks. haft en delvis negativ betydning for en ung kvindelig patient, at hun har

prøvede Musicure ifm en tvangsfiksering og at hun har et ret ambivalent forhold til MusiCure.

Her kunne oplevelsen af MusiCure måske have været mere positiv, hvis patienten havde væ-

ret introduceret for MusiCure inden tvangssituationen var opstået. Det er i det hele taget en

værd at overveje, om MusiCure ikke skulle introduceres for alle patienter i starten af indlæg-

gelsen, da det tyder på, at op til 9 ud af 10 patienter har en positiv oplevelse og effekt af Mu-

siCure lytning.

Konklusion

Pilotprojektet har fået stor betydning for, at plejepersonalet er blevet opmærksomme på, at

MusiCure/musik lytning kan bruges som en del af plejen og behandlingen af angste psykiatri-

ske patienter. Undersøgelsens samlede resultat tyder på, at MusiCure kan anvendes med for-

ventelig god angstreducerende effekt til såvel psykotiske som ikke-psykotiske psykiatriske

patienter. Mange patienter er blevet opmærksomme på, at de kan hjælpes med andet end PN

medicin. Erfaringerne fra projektperioden synes således at vise, at MusiCure, anvendt alene

eller sammen med brug af kugledyne, kan være et alternativ til den traditionelle behandling

med beroligende medicin.

Referencer

Schou, K. (2003): Resumé af projekt Ataraxia.www.musicahumana.dk

Hansen, V. et al. (2003): Musikprojekt Kolibri.www.musikahumana.dk

Thorgaard, B. (2003) : Musik i forbindelse med hjerteundersøgelser – effekt på patienter og

64

personale.www.musikahumana.dk

Musica Humana (2003): Specially designed music’s (MusiCure) effekt on sound environment

in

Post anaesthesia Care Units (patients and staff).www.musicahumana.dk Thorgaard, P. &

Thorgaard, B. (2003): Designet lydmiljø til hjertepatienter før og efter

Hjerteundersøgelser. www.musicahumana.dk Bonde, L et al (2001): Musikterapi: Når ord

ikke slår til.

Haugaard, M. (2001): Kvalitetsudvikling i praksis

CD 1. ”The Journey” (2003). Musik af Niels Eje.

Medfølgende booklet med artikel af overlæge L. Heslet om ”musik og medicin”; artikel af

overlæge

P.Thorgaard om Projektorganisationen ”Musica Humana”, artikel af N. Eje om musikken .

Referencer til undersøgelser og resultater.

CD 2. ”Equator” (2003). Musik af Niels Eje.

Medfølgende booklet med artikel af L. Heslet om ” vores musikalske hjerne”, artikel af mu-

sikterapeut K. Schou ” Resumé af projekt Ataraxia”, artikel af N. Eje om musikken. Desuden

referencer til projekter og undersøgelsesresultater.