•

•

Dambrug påvirker vandløb Af Landsudvalget for forment adgang til de øvre dele af det forventer nemlig, at undersø- Når man hører disse tal kan det Miljø- og Vandpleje vand løbssystemerne, hvor de gelserne vil dokumentere de derfor ikke undre, at darnbru-

bedste forhold for ørredens problemer, som vi gennem gene udgør og igennern mange gydning sorn regel findes. Mange rnange år har gjort opmærksom år har udgjort et stort miljø-

Danmarks Sportsfisker forbund steder er unikke ørredstammer på problern i de danske vandløb. har, først og fremmest takket udryddet for altid som en Endvidere ser Danrnarks være vores miljøkonsulent Børge konsekvens af etablering af Sportsfiskerforbund frem til, at Fremtiden Christensen, haft en meget stemmeværker til dambrugsdrift. dambrugerne fra år 2005 skal En række højesteretsdomme i markant profil i miljøsager Efterhånden er der blevet afgive halvdelen af median- den seneste tid (se bl. a. Børge vedrørende dambrug og deres etableret fisketrapper ved en del minimumsvandføringen til det Christensen's artikel i dette konsekvenser for det danske af disse stemmeværker, men oprindelige vandløb. Det vil nummer) giver forhåbning om, at vandmiljø. At miljøkonsulenten fisketrapperne fører for det meste næppe gøre passageforholdene det danske samfund er nået til et har brugt megen tid på sager kun en ubetydelig del af optimale, men det vil give bedre punkt, hvor man ikke længere vedrørende dambrug er egentlig vandføringen, hvilket gør det muligheder for passage, end der kan acceptere, at et erhverv skal indlysende. Dam.brugsdriften har svært for optrækkende ørreder at er de fleste steder i dag. ødelægge miljøet i en grad, som nemlig en lang række negative finde dem. Et andet problem er det er set omkring dambrug. Ser konsekvenser forvandmiljøet. den nedstrøms passage for Miliøproblemer man på udviklingen i antallet af For at skaffe vand til dambrugs- smolt. Disse drifter mere eller om rmg dambrug dambrug, har delte været driften har man lavet stemmevær- mindre passivt med strømmen, "Dambrug kvæler fisk", "Dambrug faldende gennern de senere år, ker i vandløbene, der har hindret når de trækker mod sø eller hav, suger ilten ud af vandløb" og og man må forvente et yderligere den frie passage både op- og og ofte vil de sandsynligvis blive lignende overskrifter prægede de fald frem mod år 2005, hvor nedstrøms for fisk og smådyr. ført ind mod dambrugets danske medier i begyndelsen af dambrugene skal afgive halvde-Førhen brugte man såkaldt vand indtag. Hvis ikke afgitringen 1998. Baggrunden for disse len af medianminimumsvand-vådfoder, der bestod af affald fra her er tilstrækkelig, vil smolten dystre overskrifter var en føringen. fiskeindustrien, med voldsomme • forsvinde ind på dambruget; og undersøgelse Ribe Amt havde Danmarks Sportsfiskerforbund miljømæssige konsekvenser. aldrig komme videre. gennemført omkring dambru- finder, at tiden er løbet fra den Selv efter overgangen til det Danmarks Fiskeriundersøgelser, gene i Kongeåen . Her viste det konventionelle dambrugsdrift i tørfoder, der anvendes i dag, er Afdeling for Ferskvandsfiskeri og sig, at de mange dambrug i kraft af dennes rnange der stadig miljømæssige Fiskepleje, er i gang med vandløbet medførte at ilt- miljømæssige konsekvenser. problemer i vandløb berørt af omfattende undersøgelser af koncentrationen i vandet visse Hvis der fortsat skal være dambrugsdrift. ørredens op- og nedstrøms stederfaldttil2-4 mg/I, svarende ' dambrug i Danmark, skal disse

passage ved dambrugs- til 20-40% iltmætning. Det turde drives på en for vandløbene Fiskepassage opstemninger, og Danmarks være klart, at et iltsvind i denne miljøneutral måde, ligesom det Etableringen af dambrug har Sportsfiskerforbund ser frem til at størrelsesorden påvi rker dyrelivet, i kke kan accepteres, at ' mange steder medført, at ørreder resultaterne af disse undersøgel- og ikke mindst'fiskene, i darnbrugsdriften hindrer fri på gydevandring er blevet ser bliver offentliggjort. Forbun- vandløbene ganske betragteligt. faunapassage. D

Tema: Fersksvandsdambrug • Danmark Forurening fra fersksvandsdambrug Jens Skriver, Danmarks Miljøundersøgelser, fortæller om DMU's undersøgelser omkring dambrug.

Danmarkshistoriens Hjælpestoffer og Dambrug producerer Brug mindre vand længste miljøsag medicin i dambrug syge fisk Finn J. Christensen, Børge Christensen, Ole Sortkjær, Danmarks Lina Fløcke, Henrik Vandmiljøafdelingen, miljøkonsulent i Dan- Miljøundersøgelser, Christensen, Anders Ringkøbing Amtskommu-marks Sportsfiskerfor- fortæller her om brugen Knudsen og Thomas ne fortæller om fordele-bund, fortæller om en af hjælpestoffer og Jensen - alle studerende ne ved reduceret vand-omfattende miljøsag, der medicin på dambrug og ved Roskilde Universi- indtag og recirkulering verserede i mere end 18 de mulige effekter heraf. tetscenter - fortæller om på dambrug. år, før den fandt sin fiskesygdomme i og afgørelse. omkring dambrug.

side 2-4 side 5-6 side 7·9 side 10-11 side 12-13

MILJØ 1 VAND

Forurening fra ferskvandsdambrug før, nu og i freIlltiden

Af Jens Skriver, Danmarks Miljøundersøgelser

Resume Forurening fra dambrug har i en årrække præget mange jyske vandløb. Især anvendelsen af hakket industrifisk har været et stort miljømæssigt problem på grund af spild af foderrester og fiskeolie, som blev udledt til vandløbene. Den senere anvendelse af tørfoder, samt vedtagelsen af dambrugs­bekendtgørelsen har for dambrugene samlet medført en betydelig reduktion af de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor. Ved en stor del af dambrugene kan der dog fortsat konstateres en forurening­spåvirkning som følge af produktionen af ørred.

Alle ferskvandsdambrug skal nu miljøgodkendes, og det må fmventes, at den miljømæssige tilstand fremover vil forbedres yderligere.

Etablering af dambrug i Danmark Dambrugsdrift i Danmark har en lang historie. De første dambru­gere var munke som opdrættede karper på de daværende klostre. I slutningen af forrige århundrede kom de første ørreddambrug til Danmark, men de fleste dambrug

M ILJØ 2 VAND

blev dog først etableret i 1950' eme og 60 ' erne, hvor det

retslige grundlag for etableringen var kendelser givet af Landvæsenskommisionen. Disse kendelser indeholdt primært tilladelse til anvendelse af vandløbets vand til produktionen i dambruget, samt eventuelt krav om fiskepassage og udsætning af bækørred oven for dambruget, hvis dette spærrede fuldstændigt for passagen i vandløbet. Dambrugene er på nær et enkelt udelukkende placeret i Jylland, idet det var nødvendigt med en tilstrækkelig god vandkvalitet og -mængde, samt en tilstrækkelig faldhøjde for at sikre gennem­strømningen i produktionsanlæg­get. Dambrugene nåede deres maksimale antal omkring 1965, hvor der var ca. 800 stk j3j. Sidenhen er der nedlagt en del dambrug. I 1989vartalletfaldettil 510, mens det i 1997 var faldet

Amt Nordjylland Ribe Ringkøbing Sønderjv Iland Vejle Viborg Arhus Total

yderligere til kun 433 dambrug i drift. Produktionen af ørred i ferskvandsdambrug har i perioden siden 1989 været ret stabil, og udgjorde i 1997 ca. 32.000 tons. Dambrugene.er især koncentreret i Ringkøbing, Vejle og Ribe amter (Tabel 1).

Generelt om dambrugsforurening Dambrug er en forurenende

'virksomhed, og alle dambrug skal fra og med l januar 1999 godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (særlig forurenende virksomhed). Forurening fra dambrug består primært i belastning med organisk stof, næringssalte og sygdomsbekæmpende medicin­og hjælpestoffer.

Derudover medfører dambrugets placering, indretning og drift, at vandløbet ivariere.nde omfang er fysisk påvirket som

Antal dambrug 69 74 112 6

98 37 37

433

følge af opstemning til vand­indtag, regulering af det oprinde­lige vandløbsprofil, ekstraordinær vandløbsvedligeholdelse, samt forekomsten af egentlige "døde­åstrækninger". ' Amterne fører tilsyn med

forureningstilstanden i vandløb, søer og kystnære områder. Derudover fører amterne endvidere tilsyn med visse forurenende virksomheder, herunder også dambrugene. Tilsynet med vandløbenes forureningstilstand foretages ved hjælp af både kemiske 09 biologiske undersøgelser op- og nedstrøms for dambrugene. De biologiske undersøgelser består af er] bedømmelse af forurening­stilstanden ud fra smådyrfaunaen, som giver et mål for den samlede påvirkning af vandløbet. Amterne indgiver årlige indberetninger til Miljøstyrelsen, som tilsvarende laver en årlig afrapportering med

Foderforbrug (tons pr. år) 4003 7883 10018 651

4281 2419 1876

31131

Jabel l. Geografisk fordeling, antal og forbrugt fodermængde i danske ferskvandsdambrug i 1997 /6/

•

landsdækkende oplysninger om dambrugenes forureningsforhold, udledte stofmængder, opfyldelse af vandløbenes målsætninger mm

Forurening med organisk stof Med henSyn til indholdet af letomsætteligt organisk (Bis) må afløbsvandet fra dambrug betragtes som relativt tyndt spildevand, idet stofkoncentrationerne er lave i forhold til anden form for spildevand. Effekten i vandløbet er imidlertid den sarnrne som ses ved al anden belastning med letomsætteligt organisk stof, d.v.s. en ændring af vandløbets smådyrfauna, idet de mest følsomme arter blandt smådyrene forsvinder og erstattes af andre arter af smådyr, der bedre kan tolerere ændrede miljøforhold, herunder bia. et lavere iltindhold. Ved særlig kraftig organisk forurening kan smådyrfaunaen ændres så markant, at det ikke blot er de mest følsomme arter derforsvinder, men der kan ske ændringer af hele smådyrfauna­ens arts- og individ sammensæt­ning.

Ændring af smådyrfaunaen kræver indsamling og nærmere identifikation af faunaen. I tilfælde med en svag forureningspå­virkning vil det derfor kun være egentlige fagfolk, der kan erkende forureningen. I tilfælde med betyd.elig påvirkning kan der dog være umiddelbart synlige tegn på forureningen. Lamme­haler optræder især om vinteren, og er hvide eller grålige totter, som sidder på sten og andre faste substrater i vandløbet. De består af en lang række organis­mer, såsom bakterier, protozoer, hjuldyr m.m. som nedbryder det organiske stof. Derudover kan der forekomme aflejringer af slam, bia. langs bredderne af vandløbet, i dybere partier, i vandløbsvegetationen hvor denne ertæt, samt på langsomt­løbende strækninger.

Tilsynet med vandløbenes forureningstilstand har hidtil været foretaget med udgangspunkt i en 28 år gammel vejledning / 4/. Metoden heri var ret mangelfuldt beskrevet, hvilket gav anledning til relativt subjektive bedømmel­ser med mulighed for afvigelser mellem forskellige personer, der udførte bedømmelserne.

Den gamle vejledning ernu blevet erstattet af en ny vejled­ning fra Miljøstyrelsen / 5/. Metoden til biologisk vandløbs­bedømmelse, der er beskrevet

heri (Dansk Vandløbsfauna- forbruget i 1994 på 357 dambrug Forurening fra indeks), er objektiv og reprodu- af de stoffer som anvendes i de dambrug - historisk set cerbar, hvilket indebærer at største mængder. Dambrugsørreder blev i en lang bedømmelserne ved bia. I 1997 blev der kun indsamlet årrække fodret med hakket dambrug fremover bliver tilsvarende oplysninger fra et industrifisk ("skidtfisk"). Denne sammenlignelige på landsplan, mindre antal dambrug. OpgøreI- form forfodring forårsagede samt at bedømmelser foretaget sen peger dog mod, at der er kraftig forurening af vandløbene. gennem en årrække kan sket en stigning i forbruget af Det er ikke muligt med sikkerhed sammenlignes på et langt bedre medicin- og hjælpestoffer på ca. at fastsætte størrelsen af den grundlag, og først nu kan 20 % for Formalin og Kloramin, organiske belastning fra dambru-anvendes til at vurdere eventllelle mens forbruget af Blåsten er gene i denne periode, men det udviklinger i forurening- steget med ca. 40 % /6/. er dog blevet anslået, at forbruget stilstanden. En del af de medicin- og af skidtfisk til fodring i ferskvands- .

hjælpestoffer der anvendes til dambrugene i 1971 udgjorde ca.

For~reninf med produktionen af dambrugsørred 60.000 tons, og heraf er det nænngssa te når ikke frem til recipienten, men vurderet at en fjerdedel altså ca. Effekten af næringssalte i omsættes enten internt i 15.000 tons i kke blev ædt af vandløb må generelt betragtes dambruget, eller bindes i fiskene /3/. Denne form for som sekundær sammenlignet sedimentet i dammene /7/. fodring forårsagede tydelige med effekten af organisk stof. Effekterne på vandløbsfaunaen af synlige tegn på organisk Derimod kan effekten i ned- de(1 del af stofferne, som når forurening i vandløbene, hvilket strøms liggerde søer være frem til vandløbet, er imidlertid dels skyldtes et stort tab af findelt meget betydelig. stort set ukendt /1/, /2/. fisk samt fiskeolie, og dels at der

Udledningen af fosfor til søer ikke var nogen form for rensning medfører en kraftig opblomstring Fysiske ~åvirkninger inden udløb til vandløbet. De af planktonalger, hvilket indebæ- af vand øbet synlige tegn på forurening af rer at vandet bliver uigennemsig- Fokusering på betydningen af vandløbet var dels forekomst af tigt og søernes vandplanter vandløbets fysiske forhold er af slamaflejringer, samt udvikling af bortskygges og derved ind- relativ ny oprindelse sammenlig- lammehaler neden for dambru-skrænkes til kun at forekomme i net med betydningen af gene. Derudover forårsagede en smal bræmme i søernes udledning af organisk stof og omsætningen af findelte bredzone. Der sker derudover en næring~salte. Der er en tæt fiskerester, fiskeolie og fækalier, lang række andre ændringer af kobling mellem de biologiske og at vandløbenes naturlige søernes biologiske struktur som de fysisk/hydrologiske forhold i sammensætning af smådyr blev følge af udledning af fosfor. I vandløb. Data fra amternes tilsyn betydeligt ændret, og mange fjorde og andre kystnære med vandløbene i perioden 1989- steder næsten udelukkende områder bidrager en øget 92, viser således en tydelig kom til at bestå af meget udvaskning af både fosfor og sammenhæng mellem forureningstolerante arter. kvælstof til en øget opblomstring forureningsgrader (fauna- I starten af 1970' erne begyndte af planteplankton. tilstanden) og en række fysiske man at gå over til vådfoder, som

forhold i vandløbet, bia. strøm- bestod af skidtfisk der var bundet Forurening med hastighed, substratforhold m.m. sammen af et bindemiddel.

medicin o~ Ændring af de fysiske forhold i Herved blev forureningen hjælpestof er vandløbet som følge af betydeligt nedbragt, men først Produktionen af dambrugsfisk er dambrugsdrift, kan bia. tilskrives med indførelsen af tørfoder kom endvidere betinget af anvendeI- følgende forhold: 1. Fysisk det egentlige gennembrud, sen af en række medicin- og ændring af vandløbsstrækningen hvorved forureningen blev hjælpestoffer, samt lokalt opstrøms for stemmeværk. 2. afgørende reduceret. Til at anvendelse af en betydelig "Døde å-strækninger" mellem begynde med var anvendelsen af mængde kalk til stabilisering af indløb til og udløb fra dambruget, tørfoder ikke underlagt noget pH og fældning af opløst jern. hvor en vandløbsstrækning er krav fra myndighedernes side, og

Medicin- og hjælpestoffer helt eller delvis tørlagt. 3. først i 1985 udsendte Miljø-anvendes primært med henblik Opgravning og ekstraordinær ministeriet en bekendtgørelse, på forebyggelse og bekæmpelse grødeskæring i vandløbet hvorefter det kun var tilladt at af forskellige snyltere, bakterielle nedstrøms for dåmbruget. anvende tørre foderpiller eller sygdomme og virussygdomme. Af disse forhold kan kun "døde bløde piller med et vandindhold Medicin-Dg hjælpestoffer tilføres a-strækninger" siges at være under40 %. enten med foderet, via vandet, specielle for dambrug. ellertil tørlagte damme / 1/ , / 2/. Opstemninger, opgravning og Dambrugsbekendt-

Omfanget af anvendelsen af grødeskæring er velkendte gøreisens betydning medicin-Dg hjælpestoffer er indgreb i mange typer af vandløb Efter at dambrugsbekendt-klarlagt af det amtslige miljøtilsyn. - ikke blot i vandløb med gøre Isen trådte i kraft i 1989 har

I Tabel 2 ses en oversigt over rlambrug / 2/. alle dambrug været underlagt

Medicin-og hjælpestof Mængde (enhed) Blåsten 8908 (kg) Formalin 145212 (liter) Kalk 2082200 (kg) Kloramin-T 9457 (kg)

Tabel 2. Forbrug af udvalgte medicin-Dg hjælpestoffer i danske dambrug i 1994. Angivelse af mængde i højre kolonne er summen af opgivelser fra 357 dambrug. De øvrige 122 dambrug har ikke opgivet forbrug af medicin-Dg hjælpestoffer j 7/.

MILJØ 3 VAND

~

b

.... visse fælles retningslinier. Først samme måde som tidligere fast-

og fremmest blev der fastsat sat krav til de enkelte dambrug foderkvoter for de enkelte som følge af amtemes vand-dambrug. Foderforbruget var kvalitetsplaner, idet målsætnin-

herefter fastlåst, og en forøgelse geme for vandløbene skal være af produktionen kunne kun opfyldt. For dambrug med direkte opnås gennem en bedre udnyt- eiler indirekte tilledning ti.1 søer er telse af den tildelte foderkvote. der fastsat krav til fosforudled-Samtidigt med fastsættelsen af ningens størrelse (og dermed til de fremtidige foderkvoter, blev foderkvoten), således at søernes de produktionsforøgelser målsætninger kan opfyldes. legaliseret, som var sket i dam-brugene i perioden 1974-84 uden Tydelig bedring tilsynsmyndighedens godken- Amternes tilsyn med forurening-delse. Ud over foderkvoter blev stilstanden i vandløbene harvist der i dambrugsbekendtgørelsen en tydelig generel forbedring bia. stillet krav til etablering af sideløbende med at udlednin-bundfældningsbassiner samt gerne er blevet nedbragt /6/. stillet krav til foderets type og I 1997 var der dog fortsat 41 0/0 sammensætnin~. af dambrugene som påvirkede

Medvirkende til at nedbringe forureningstilstanden med mindst udledningen af organisk stof fra 'I2forureningsgrad. Ved en række dambrug har endvidere været af de øvrige dambrug, hvor.der den stadig bedre udnyttelse af ikke er konstateret nogen foderet, primært som følge af forringelse i forureningsgraden, forbedringer i sammensætningen sker der dog alligevel ofte en affoderpillerne, som nu kun påvirkning af vandløbet. Dette er anvendes i form aftørre piller. På eksempelvis tilfældet i visse ca. 10-15 % af dam brugene er der vandløb med mange dambrug, desuden blevet indført yderligere hvor forureningstilstanden typisk rensning i form af mikrosigter er II-III (noget forurenet) over

m.m/l/. lange strækninger. Der kan ikke nødvendigvis konstateres nogen

Halvering af udledt ændring afforureningsgraden organisk stof ved det enkelte dambrug, men Udledningerne af organisk stof, de mange udledninger betyder fosfor og kvælStof er nedbragt samlet, at vandløbet som helhed væsentligt i perioden fra 1989 til fastholdes i en generelt halvdårlig 1997 /6/. Ved anvendelse af tilstand, hvorvandløbets målsæt-Miljøstyrelsens teoretiske bereg- ning ikke er opfyldt. ningsmodel, som er baseret på produktionens størrelse, foder- Forurenings- og kvotient og produktionsareElI, er Erod uktionsmæssige mængden af udledt organisk stof orhold i fremtiden (Bis) på landsplan halveret fra ca. Det må forventes, at tendensen 6250 tons' i 1989 til ca. 3090 tons mod stadig færre dambrug vil i 1997 (Figur 1). Nogenlunde til- fortsætte, primært fordi mange af svarende reduktioner er beregnet de mindre dambrug på længere for udledninger af kvælstof og sigt ikke er rentable. fosfor. Ud over de generelle krav Kun enkelte dambrug er på til dambrugserhvervet er der på nuværende tidspunkt godkendt

8000~--------------------~

6000

4000

2000

o +----+----+----+-----I~---i 1988 1990 1992 1994 1996 1998

Figur l. Bis-udledning fra danske dambrug i perioden 1989 til 1997. Værdieme er beregnet ud fra størrelsen af foderforbrug, foderkvotient m.m. / 6/

MILJØ 4 VAND

efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (miljøgodkendt), men inden 1. januar 1999 skal alle dambrug have indsendt ansøg-ning om miljøgodkendelse. I forbindelse med overgangen fra de generelle regler efter dam-brugsbekendtgørelsen, vil miljø-godkendelse af dambrugene tage udgangspunkt i forholdene på det enkelte dambrug. Dambrugene skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse redegøre for anvendelse af renere teknologi samt for de renseforanstaltninger der vil blive anvendt. Godkendelsesmyndig-hederne forventes i de kom-mende miljøgodkendelser at stille krav til de bedst mulige mfljøbe-skyttende foranstaltninger /2/.

Det må derudover forventes, at de miljøforbedringer der er opnå-et i vandløb og søer siden intro-duktibnen af dambrugsbekendt-gøreisen vil blive fastholdt. Amternes kommende god ken-delser vil være afgørende på dette punkt. Sammen med an-vendeisen af renere teknologi er amternes recipientmålsætninger de vigtigste elementer i forbi n-delse med de kommende godkendelser, og det må derfor forventes, at godkendelse af det enkelte dambrug vil indebære krav om vilkår, der sigter mod at få målsætningerne opfyldt - også de steder hvor dette endnu ikke er sket. Derudover skal amterne senest i 2005 tage stilling til fornyede tilladelser til anvendelse afvandløbsva.nd i dambrugene. Det må i denne sammenhæng forventes, at en del dambrug må afgive mere frivand, idet der fremover skal løbe mindst 50 0/0 af medianminimums vand-føringen uden om dambruget. Problemerne med spærringer der

Referencer

1. DFU (1997): Perspektivplan for akvakultur i Danmark. DFU, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 124pp.

2. DFU (1998): Redegørelse ved-rørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. DMU, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 96pp.

3. Hesel V: (1993): Dansk ørrederhverv gennem 100 år. Forlaget Skellerup. 239 pp.

4. Landbrugsministeriet (1970): Vejledning om fremgangsmå­den ved bedømmelse af recipi­enters forureningsgrad. 5 p.

bia. hindrer fiskenes frie vandring må også forventes at blive løst i de kommende år.

Alt i alt vil disse tiltag betyde, at målsætningerne for vandløb og søer i endnu højere grad vil blive opfyldt. Isærfordi der fortsat må forventes en forbedring af det anvendte foder, og derudover en gradvis ændring af produktions-systemerne, bia. med øget brug af recirkulering samt anvendelse af en mere avanceret rensning ved hjælp af mikrosigter og biofiltrering.

Behov for mere viden En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Dan marks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser, Dansk Dam-brugerforening og Miljøstyrelsen har påpeget visse områder hvor manglende viden nødvendiggør en yderligere forskningsmæssig og udredningsmæssig indsats. Denne viden er nødvendig med henblik på fremover at kunne vælge de optimale produktions-former, herunder anvendelsen af renere teknologi og bedre rensningsforanstaltninger.

Derudover er der.et behov for' øget viden om de miljømæssige effekter i vandløbene. Dette omfatter et langt bedre kendskab til niveauerne af medicin og hjælpestoffer samt effekten af disse stoffer på vandløbenes biologiske forhold. Derudover er der et behov for yderligere viden om samspillet mellem udlednin-ger fra dambrug og dårlige fysis-ke forhold i vandløb. En sådan viden forventes at kunne med-virke til at mål rette indsatsen mod de påvirkninger der har størst be-tydning for at målsætningerne mange steder endnu ikke er

opfyldt /2/.

5. Miljøstyrelsen (1998 a): Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5. Miljø- og Energim inisteriet.

6. Miljøstyrelsen (1998 b): Punktkilder 1997. 'Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1998. Miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet.

7. Sortkjær O. (1997): En vurdering af mulige effekter i vandløb som følge af dam­brugenes forbrug af hjælpe­stoffer og medicin med særligt henblik på Formalin, Kloramin-T og Blåsten. Notat fra Danmarks Miljøundersøgelser. 40pp.

D

Danmarkshistoriens .

længste miljøsag Af Børge Christensen, Miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund

Sej bækken er et højt prioriteret tilløb til Karup Å. Vandløbets øvre forløb er målsat som videnskabe­ligt referenceområde og i det videre forløb målsat som gyde- og opvækstvand for laksefisk.

I 1977 udtalte Dr. scient Esben Wamcke, Århus Universitet til

. Danmarks Sportsfiskerforbund blandt andet at:

"Sejbækken og dens nære omgivelser rummer så store naturvidenskabelige og rekrea­tive værdier, al.den bør sikres gennem en egentlig fredning. Beliggenheden mellem Sjørup Plantage og den 1300 ha store .fredede Kongenshus Plantage, kan i høj grad medvirke til sikring af området som en helhed."

Forbundet havde indhentet denne udtalelse i relation til, at vi var bekymret for, at omfattende grundvandsindvindinger ville indebære, at kildeområder med tilhørende vældmosesamfund var tabt for eftertiden.

Nu var der imidlertid også et andet stort problem, som for alvor tændte advarselslamperne for Sej­bækken, nemlig de afledte miljø­konsekvenser som dambrugs­driften medførte for opretholdel­sen af vandløbskvaliteten.

Alle ved i dag, at Karup Å er ved at genfinde noget af fordums fiskerigdom. Men ikke alle er måske klar over, at der fra Dan­marks Sportsfiskerforbund gen­nem mange år har været udført et målrettet arbejde - også for dette vand system - således at vi nu kan genfinde noget af det tabte.

Den længste miljøsag Et af eksempleme, blandt flere, er sagen om Sejbæk Dambrug. Denne sag er Danmarkshistoriens længstvarende miljøsag, som Danmarks Sportsfiskerforbund reelt startede den 23. juni 1980, og som fandt sin endelige afgørelse ved Højesterets Dom den 15. september 1998.

Danmarks Sportsfiskerforbunds udgangspunkt for sagen tog sin begyndelse den 25. oktober 1979, hvor Viborg Amtsråd holdt

offentligt møde om Fjends Kommunes spildevandsplan. Af Viborg Amts protokol fremgår, at Danmarks Sportsfiskerforbund ved undertegnede sagde:

'f1.t den lemfældige behandling af dambrugene var en hån mod kommunens skatteydere som i flere år havde betalt store sum­mer til rensning af spildevand, hvilket dambrugene udnyttede til øget produktion, derfor har man heller ikke kunnet spore nogen forbedring i recipientemes til­stand. Produktionen i de enkelte dambrug er de sidste 4-5 år fordoblet bl.a. i kraft af bedre vand som igen skyldes kommu­nale investeringer i renseanlæg."

Dambrug regulerede selv Sejbæk Herefter magede det sig således, at forbundet fik kendskab til, at det første etablerede dambrug ved Sejbækken, nemlig Hagebro Dambrug, nu egenmægtigt i 1979 havde udført omfattende vand­løbsreguleringer i Sejbæk.

Danmarks Sportsfiskerforbund gik ind i denne sag overfor de dengang værende relevante myn­digheder. Denne sag endte med, at Landvæsenskommissionen

den. 17. januar 1981 afsagde ende­lig kendelse, om disse forhold, men det vigtige var, at Danmarks Sportsfiskerforbunds krav om helårlig fiskepassage blev taget til følge af vandløbsretten.

Ka.mp mellem Hagebro og Sejbæk dambrug Hagebro Dambrug blev oprettet i 1952. Dette var et mindre dam­brug som i årene herefter førte en ret så anonym tilværelse lige indtil 1. april 1964, hvor Land­væsensnævnet godkendte oprettelsen af Sejbæk Dambrug ca.2 km opstrøms i Sejbækken i forhold til Hagebro Dambrug. Hagebro Dambrug havde med advokatbistand protesteret vold­somt mod oprettelsen af Sej bæk Dambrug - men forgæves.

Hagebro Dambrug appellerede Nævnets kendelse til Land­væsenskommissionen. Hagebro Dambrug benyttede stadig samme advokatfirma fra Viborg, der under appelsagen fremførte alle de ulykker, som Sejbæk Dambrug ville påføre Hagebro Dambrug. Det lykkedes imidlertid i kke for advokatfi rmaet at forhindre oprettelsen af Sejbæk Dambrug, idet Landvæsens-

kommissionen den 31. oktober 1966 gav sin endelige tilladelse til etableringen af Sej bæk Dambrug.

Nu var det imidlertid sådan, at Sej bæk Dambrug havde bragt dambrugsanlægget til udførelse inden ankesagens afslutning og dermed var ulykkeme massivt konstaterbarefor Hagebro Dambrug. Det var imidlertid lykkedes for Viborgadvokaten under ankesagen, at få indføjet nogle restriktive forurenings­begrænsende tiltag i Sejbæk Dambrugets endelige kendelse.

Slambunker, trådalger og lammehaler Danmarks Sportsfiskerforbunds foretog den 13. juni 1980 en ekskursion til Sejbækken og konstaterede her, at nedstrøms for Sejbæk Dambrug forefandtes gasfyldte slarnbunker lugtende af svovlbrinte, ligesom trådalger og lammehalerforekommer. Dan marks Sportsfiskerforbund konstaterede endvidere, at de forureningsbegrænsende forhold, som C)dvokatfirmaet fra Viborg havde fået indføjet i Sejbæk Dambrugs kendelse, ikke blev efterlevet, heru nder bl.a. at der foregik en omfattende retur­pumpning på Sej bæk Dambrug med en deraf følgende betragte­lig produktionsudvidelse.

Med henvisning til disse helt uacceptable forhold anmodede Danmarks Sportsfiskerforbund i skrivelse af den 23. juni 1980 Viborg Amt om at tage Sej bæk Dambrugs forhold op til nyvurde­ring efter den dengang gælden­de bestemmelse i Miljøbeskyt­telseslovens § 25, som er en på­budsbestemmelse. Hermed startede 18 års juridisk tovtræk­keri om den helt principielle sag om Sej bæk Dambrug.

Viborg Amt anmoder Viborg Amtskrev i marts 1982 til Sejbæk Dambrug med anmod­ning om at fremsende forslag til ændringer af dambruget, således at vandløbets målsætning kan opfyldes. I december 1984 tilskriver Miljø- og Levnedsmiddel­kontrollen Fjends Kommune om alle de forhold som Sejbæk Dambrug har undladt at opfylde. Reelt er denne skrivelse bare en

MILJØ 5 VAND

... bekræftelse på de af Danmarks .sportsfiskerforbunds påpegede forhold. Det bemærkes dog, at forbundet først får kendskab til denne skrivelse prim01996.

Uanset, at Viborg Amt, som følge af Danmarks Sportsfisker­forbunds indgriben i sagen flere gange truer med bestemmelsen i Miljøbeskyttelseslovens § 25 overfor Sej bæk Dambrug, sker der ikke noget afgørende i sagen.

120 tons foder årligt Som bekendt lykkedes det -omsider - at få dambrugsbekendt­gøreisen udsendt den 5. april 1989. Herefter skulle alle fersk­vandsdambrug tildeles et højst tilladelig foderforbrug.

For Sej bæk Dambrug betød dette, at Viborg Amt den 12. december 1989 meddelte Sej­bæk Dambrug, at det højst til­ladelige årlige foderforbrug var fastsat til 38,5 tons. Viborg Amt havde også i en skrivelse lige forud meddelt Sej bæk Dambrug, at forureningsgraden ~edstrøms for dambrugets spildevandsudled­ning var fastsat til III-IV, hvilket er en grov og helt uacceptabel for­urening. Sej bæk Dambrug havde i 1988 anvendt 120 tons foder.

Det er selvfølgeligt klart, at et relativt mindre vandløb som Sej­bækken ikke kunne danne basis for en produktion på 120 tons­uden at alle rammeme for god­kendelser var tilsidesat.

Ned på 38,5 tons Herefter sker der det meget interessante, at Sej bæk Dambrug ved det samme advokatfirma fra Viborg, som prøvede at forhindre oprettelsen af Sej bæk Dambrug, anker Viborg Amts foderfastsæt­telse på de 38,5 tons til Miljøsty­relsen, som imidlertid i juni 1990 stadfæster Viborg Amts afgørelse. Sagen bliver af Sej bæk Dambrug påklaget videre til Miljøklagenæv­net, der 19. august 1993 endeligt stadfæstede de to forrige instan­sers afgørelse.

Herefter tog begivenhedeme omkring Sej bæk Dambrug for alvor fart. Sejbæk Dambrugs advokat udtog stævning ved østre Landsret mod Miljø- og Energiministeriet og miljøklage­nævnet. Hovedsynspunktet for anlæggelsen af sagen var, at dambrugsbekendtgørelsen var udstedt uden den herfor for­nødne hjemmel i lovgivningen. Og at Sej bæk Dambrug var urimeligt hårdt ramt ved kun at have fået tildelt en foderkvote på 38,5 tons årligt. . Nå, nok om dette. Resultatet af

MILJØ 6 VAND

østre Landsrets overvejelser fremkom ved afsigelse af Dom den 22. januar 1995. Alene denne dom er på 57 sider, og "Thi Kendes for ret: De sagsøgte Miljø- og Energiministeriet og Miljøklagenævnet frifindes."

Sejbæk Dambrug og en ivrig kreds af dambrugere indbringer dommen som ankesag for Højesteret. Denne sag skal jeg efterfølgende vende tilbage til.

En politisk sag· Kort tid efter, at Miljøklage­nævnet havde truffet afgørelse efter dambrugsbekendtgørelsen med et fastsat foderforbrug på 38,5 tons, søger Sejbæk Dambrug Viborg Amt om at blive miljøgodkendt med et tilladt foderforbrug på 100 tons årligt.

Nu er sagen selvfølgelig blevet genstand for megen offentlig omtale, og dermed selvfølgelig også blevet mere og mere politisk. Viborg Amt udsteder i mellemtiden en midlertidig miljøgodkendelse til Sej bæk Dambrug med et øget foderfor­brug. Denne afgørelse bliver ankettil Miljøstyrelsen og Miljø­klagenævnet, men får reelt ingen betydning. . Den afgørelse som bliver den

gældende tager udgangspunkt i . Viborg Amts afgørelse af 30. september 1993, hvor Sejbæk Dambrug får stillet et foderforbrug i udsigt på 51 tons årligt. Der med­deles samtidig afslag på ansøg­ningen om en udvidelse affoder­forbruget til 100 tons årligt.

Lukkede øjnene Viborg Amts afgørelse bliver anket til Miljøstyrelsen af Sej bæk Dambrugs advokat - men også af Fjends Kommune som i sin egenskab af tilsynsmyndighed gennem mange år havde lukket øjnene for alle de uregelmæssig­heder, der var fremherskende på Sej bæk Dambrug. Fjends Kom­mune, først og fremmest ved dennes erhvervschef, veg ikke tilbage for i medieme at klandre Danmarks Sportsfiskerforbund for utidig indblanding i denne sag.

Danmarks Sportsfiskerforbund ankede naturligvis også Vibolg Amts afgørelse med påstand om, at Viborg Amts miljøgodkendelse blev ophævet.

Gennem en meget omfattende sagsbehandling dokumenterede Danmarks Sportsfiskerforbund alle de uregelmæssigheder og klare ulovligheder, der var fore­gået på Sejbæk Dambrug, og hvoraf nogle var lovliggjort med

. Viborg Amts miljøgodkendelse . Miljøstyrelsens afgørelse forelå

den 30. april 1997. Alle Danmarks Sportsfiskerforbunds anbringen­der nød fremme: Miljøstyrelsen ophævede Viborg Amts miljø­godkendelse.

Men hermed var denne langvarige sag ikke slut. Sej bæk Dambrugs advokat indbragte den af Danmarks Sportsfiskerforbund vundne sag for Miljøstyrelsen som ankesag for Miljøklagenæv­net den 28. maj 1997. Miljøklage­nævnet traf afgørelse i sagen den 23. juni 1997. Miljøklagenævnets afgørelse: "Sagen afvises."

Herefter stod foderfastsættel­sen fra december 1988 på 38,5 tons årligt til Sej bæk Dambrug ved magt.

Tilbage stod så at afvente Højesterets endelige Dom.

Den endelige højesteretsdom Dagen opfandt den 15. septem­ber 1998, hvor Højesterets Dom lød som følger:

"Thi kendes for ret: Landsret­tens dom stadfæstes. "

Af Højesterets bemærkningertil Dommen fremhæves følgende vigtige fortolkning:

"Ved bedømmelsen må tillige indgå, at dambrugsvirksomhed er en listevirksomhed omfattet af § 35, stk. 1, i miljøbeskyttelseslo­ven af 1973. Et dambrug, som bestod ved lovens ikrafttræden i 1974, havde derfor - som anført af landsretten -pligt til at indhente forudgående godkendelse fra miljømyndighederne, såfremt dambruget ønskede at udvide produktionen til et niveau, der væsentligt ville overstige produktionen forud for lovens ikrafttræden, og udvidelsen isoleret betragtet ville medføre en forøgelse af forureningen set i forhold til forureningsniveauet før produktionsudvidelsen. Det bemærkes herved, at tilsyns­myndighedernes udeladelse af at gribe ind over for sådanne produktionsudvidelser ikke kan sidestilles med en godkendelse efter § 35."

18 års sagsbehandling om Sej bæk Dambrugs miljøforhold i

Danmarks Sportsfiskerforbunds regi kunne vel ikke blåstemples på smukkere vis.

Sej bæk Dambrug indstillede driften for et par år siden.

Stadig prob}emer ved Karup A Endnu står meget tilbage at udrette for Karup Å, inden vi når fordums højder. Tænk bare på, at i 1917 etableredes et vand kraft­anlæg i Karup med en impassa­bel opstemning ca. 50 km fra åens udløb i Skive Fjord. Opstrøms herfor beliggende gydelokaliteterfor havørred var hermed borte - og er det fortsat­dog kun få måneder endnu, her­efter vil der være genskabt fuld faunapassage forbi denne op­stemning.

Men det er værd at bemærke sig, at den dokumenterede fangst nedstrøms for Karup by i 1921 udgjorde 13.745 kg. I 1922 var fangsten af havørred faldettil 7.400 kg., og sådan blev det ved med at falde i disse år indtil 1937, hvor fangsten kun er opgjort til 1.229 kg. Det bemærkes, at de angivne fangsttal kun er opgjort for indberettede fangster. De reelle fangster har været større.

Danmarks Fiskeri- og Hav­undersøgelser påpegede, at Kartoffelmelsfabrikken i Karup blev anlagt i 1936 og spildevands­udledningen herfra blev en afgørende faktor for lakse­fiskenes tilbagegang i de mange efterfølgende år. Heldigvis er kartoffelmelsfabrikkens spilde­vandsproblemerfor længst et overstået problem.

Tilbage står, at få løst dambr~gs­problememe, herunder ikke mindst, at der skabes faunapassa­ge for laksefiskenes muligheder for igen at kunne benytte Karup Å's øvre løb som gydevand, hvil­ket også gælder for de mange værdifulde tilløb til Karup Å som i mere eller mindre udstrækning har været afskåret som forbudt område for de vilde fisk. Dan­marks Sportsfiskerforbund arbej­der fortsat for sagen.

Højesteret har vist vejen. O

Hjælpestoffer og medicin

Af Ole Sortkjær, DMU, Afdel ingen for vandløbsøkologi

Baggrund Danmarks Miljøundersøgelser

(DMU) blev af Miljøstyrelsen bedt

om at vurdere, om hjælpestoffer

og mediciner, der anvendes i

dambrug, udgør en risik9 for

miljøet. Baggrunden var, at især

hjælpestofferne bruges i meget

stort omfang.

Opgaven bestod således i at

finde ud af, om den viden, vi har,

er tilstrækkelig, og om brugen af

stoffer giver anledning til, at der

bør iværksættes yderligere

undersøgelser. Det har således

aldrig været hensigten, at

resultaterne skul le bruges til at

godkende de enkelte stoffer.

Der anvendes et meget stort

antal forskellige stoffer i dambru­

gene. For at kunne håndtere

opgaven blev de tre mest brugte

stoffer, når man ser bort fra kalk,

udtaget til en nærmere vurdering.

Resultaterne kan læses i et notat

udført af DMU: "En vurdering af

mu lige effekter i vandløb som

følge af dambrugemes forbrug af

hjælpestofferog medicin med særlig henblik på Formalin, .

Kloramin-T og Blåsten", 1996.

I det fi11lgende skal der redegø­

res for resultateme.

For at kunne vurdere et stofs

effekt må man kende de

koncentrationer, der opstår

nedstrøms i vandløbet, men også

hvor længe de holder sig.

Derefter kan man slå op i

litteraturen for at se, om disse eksponeringer kan give anled­

ning til miljøpåvirkninger. Det

fordrer dog, at der findes

tilstrækkelige undersøgelser

rundt om i verden af de pågæl­

dende stoffer, og at resultaterne

kan overføres til danske forhold.

Forbrug Antal dambrug

1994 357

1995

dambrug • l

Udgør de hjælpestoffer og den medicin dambrugene

anvender en risiko for miljøet?

Danmarks Miljøundersøgelser har undersøgt sagen,

og Ole Sortkjær fortæller her om de mulige effekter,

Forbruget af stoffer Hjælpestofferne er ofte desinfek­

tionsmid ler som formalin og

kloramin-T, der anvendes til des­

inficering af kar og damme. De

bruges dog også som medicin ti l

sygdomsbekæmpelse og

doseres ved ti l ledningen til

indløbsvandet. Blåsten (kobber-

Dam

ning kræver nogle antagelser om,

hvor stor en del af stofmængder­

ne, der bruges til behandling af

damme, og hvor mange damme

der er.

I beregningen antages det, at

halvdelen af forbruget af formalin

og kloramin-T bruges til behand­

ling i dammene. Den anden

j[_~b_'bn. ~dlØb

behandles en gang om året med

formalin og alle' damme med

kloramin-T, mens samtlige

damme kan behandles 67-670 gange om året med b låsten

afhængig af vandets hårdhed,

hvis biåsten kun anvendes mod gællesyge.

Beregningen illustrerer proble­

met med at vurdere effekter af

stoffer. Of te er det nødvendigt at

foretage en del antagelser om for­

bruget og dets anvendelse. For

det er givet, at der er stor variation

i hvor meget stof, der anvendes

rundt omkring i dam-brugene, bl.

a. afhængig af hvor omfattende

sygdomsangreb man har.

Fæld rungs bassin

Figur l. Forsøgsdambruget som modellen baserer sig på, består af 10 damme med 147 rri' vand, en bagkanal på 431 rri' og et fældningsbassin på 225 rri'.

sulfat) tilsættes til bekæmpelse af

bakteriel gællesyge, men

anvendes også mod alge­

dannelser i dammene. Forbruget af de 3 stoffer ses i tabel 1.

Hvor omfattende medicinerin­

gen er, kan udtrykkes ved, hvor

mange damme, der på et år kan

behandles i dambrugene ved

korrekt dosering af de pågæl­

dende stoffer. En sådan bereg-

halvdel anvendes i klækkerier og

ti l yngelopdræt. Blåsten bruges

kun i damme.

Antages, at dambrugene i

Danmark i gennemsnit har 25

damme hver, og at en dam i

gennemsnit er 30 m lang, 7

meter bred og vandstanden er 70

cm, indeholder dammen 147 m3.

Heraf kan det beregnes, at

halvdelen af alle damme kan

Formalin (25,3 %) l Kloramin T (kg) Blåsten (kg)

145211 ,5 9457 8907,5

142143 9210 10407

En m odel til b eregning a f kon centrationer i d a mme Det, der interesserer mi ljø­

myndighederne, er stoffernes

koncentration i vandløbet og ikke

Tabel l. Amternes opgørelse over forbruget af formalin, kloramin T og blåsten i 1994 og 1995 (Opgørelser fra DAMTEK): .

1 i dammene. Men vandets flow

gennem dambruget har stor

betydning for de koncentrationer,

der kan opnås nedstrøms i

vandløbet. For at vise dette,

betragtes et "forsøgsdambrug"

bestående af 10 damme med

tilløbs og bag kanal og efterføl­

gende fældningsbassin (figur 1).

På basis af "forsøgsdambruget"

har vi bygget en meget simpel

model op, der beregner

koncentrationeme til ethvert

tidspunkt i damme, bag kanal,

fældningsbassin og naturligvis i

MILJØ 7 VAND

vandløbet. Modellen er baseret på, at opblandingen erfuldstæn­dig i dammene, og at stoffet ikke omsættes undervejs igennem dambruget. Hvis stoffet under doseringen ikke erfuldt opblandet, underestimerer modellen koncentrationerne, og hvis stoffet optages undervejs, .

overestimeres den. Vi har også beregnet koncentrationer, når der doseres direkte i bagkanalen, hvilket dog kun skulle fore­komme sjældent. Beregningerne er baseret på, at der løber 15 I vand pr. sekund gennem hver dam. I figur 2 vises et eksempel på de koncentrationer, der opnås, når 1 dam doseres og i figur 3 ses tilsvarende eksempler på, når tilsætningen foregår i bagkanalen. Starttidspunktet er fastsat til det tidspunkt, hvor dammen efter stoftilsætningen igen erfuld, og der atter begynder at løbe vand ud' af dammen. På det tidspunkt er startkoncentrationen sat til 1. Figuren viser fortyndingen af stoffet i dammen, og den efterfølgende opbygning af stof og videre fortynding i bagkanal og fældningsbassin. Doseres der direkte i bagkanalen, bliver koncentrationerne 4 gange større i vandløbet.

I notatet er vist, hvordan modellen kan køre i et simpelt regneark på en PC. Vandeis flowhastighed og antallet af damme og størrelse kan nemt ændres i regnearket.

1,1,------------------------,

1,0 , , 0,9 ' , , 0,8

0,7

6 0,6 ~

~ 0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

, , , ,

\ \

\

\

, ,

---- . ():rn

'" l3cg<aB - FædirYJSlmsin

0,0

° 00 1Al 100 240 :ro E 42J 400 540 ffX) ffi) 7.D 700 840

Tid (nin.)

Figur 2. Modelberegningen af koncentrationen af stof i dam, bagkanal og fældningsbassin, når en dam doseres. Startkoncentrationen er sat til l.

Stoffernes effekt Indsættes de anbefalede koncentrationer til sygdomsbe­kæmpelse i modellen; servi for formalins vedkommende, at den maksimale koncentration på 3,4 mg/ I indtræffer i fældnings-

. bassinet knapt 2 timer efter dosering af dammen, da det tager tid for vandet at løbe gennem bagkanal til fældningsbassinet, og

at den efter 9 timer er reduceret til 10%. Antagervi, at halvdelen af vandføringen går uden om dambruget, vil den maksimale koncentration i vandløbet blive 1,7 mg/ log den vil langsomt reduceres på samme måde som i fældningsbassinet (figur 4).

Spørgsmålet er så, hvilken betydning det har for vandløbet.

Formalin indgår i levende cellers

stofskifte og fisk kan optage det i muskulaturen. Hvor stor en procent, der i virkeligheden når ud i vandløbet, vides ikke. Der mangler oplysninger om det i litteraturen. Det har også vist sig, at mikroorganismer, der lever under iltfattige forhold i organisk rigt sediment, kan danne formalin i koncentratior:ter på ca. 30-35 ugl l, hvilket er den koncentration, der kan forventes at være i fældningsbassinet 15 timer efter, at 1 dam er blevet behandlet.

TIlsætring drekte i ~ Princippet for den økotoksikologiske vurdering i denne undersøgelse er at sikre, at de udledede stoffer ikke optræder i koncentrationer og i sådan en varighed, at der kan ske skader på organismerne i vandløbet.

1 ,1r---------------------------------------------~

1,0

0,9,

O,8~ , , 0,7 I

0,5

0,4 J

: f . ,. , '.

)

6 0,6

0,3 : '. ", , '.

02~: " .... ' . \ . . \ ' , . 0,1 : , .. ..

00 " -'L . . .

, O 00 1Al 100 240 3XlE42040054OffX)ffi)7.D700

Tid (nin.)

Figur 3. Mode/beregning af koncentrationen af $tof i bagkana/, fæ/dningsbassin og vandløb, når der doseres direkte i bagkana/. Det er forudsat at halvdelen af vandføringen går gennem dambruget. Startkoncentrationen er sat ti/ l.

MIL.:JØ 8 VAND

Til vurdering af om et stof kan påvirke organismerne har vi undersøgt litteraturen for oplysninger om stoffernes effekt på organismer. Nogle gange er oplysningerne baseret på egentlige undersøgelser udført i naturen, men for det meste er der tale om toksikologiske test i laboratoriet, hvor rnan har undersøgt, ved hvilken koncen-

. tration halvdelen af organismerne

dør efter f. eks. 96 timer. I andre tilfælde er det væksthæmning, ændret hjertefrekvens eller andre fysiologiske processer der undersøges for. I notatet kan man læse nærmere om den litteratur, der ligger bag vurderingerne.

I denne vurdering er der lagt vægt på de mest følsomme

I J

organismer. Forformalins

vedkommende er der rapporteret

en begyndende væksthæmning af alger ved en koncentration på

2,5 mg/I ved 7 dages ekspone­ring.

I fældningsbassinet er koncen­

tration større end de 2,5 mg/I i mere end 2 timer. Sammenlignet

med at der skulle 7 døgn til netop at give en effekt, må vi

konkludere, at den effekt, der

ville kunne registreres i vandlø­bet, ville være en forsvindende lille reduktion i algeproduktionen. Men hvis alle damme blev behandlet samtidig, ville koncen­

tration i vandløbet være 10 gange større, hvilket også ville være

tilfældet, hvis bagkanalen alene

var blevet behandlet. I disse tilfælde ville koncentrationen

sandsynligvis være høj og langvarig nok til, at det ikke kan

udelukkes, at der ville ske skader i vandløbet. Da litteratur­

oplysningeme om et stofs effekt

ofte er beskeden, vil der være et vist skøn i vurderingerne.

Hvis vi af sikkerhedsmæssige årsager ønsker, at koncentratio­

nen på 2,5 mg/I aldrig overskri­

des, kræver det, at vandet, der løber ud fra fældningsbassinet, bliver yderligere fortyndet i

vandløbet. Det kræver, at der er

vand til at fortynde med. Hvis ' flere damme i vores "forsøgs­

dambrug" behandles samtidig (hvilket vil sige mere end 10% af

et dambrugs damme) er der en potentiel risiko for at overskride

de koncentrationer, der giver en effekt.

Denne vurdering gælder, når formalin anvendes som medicin.

Hvis dElt anvendes som desinfek­tionsmiddel, er koncentrationerne mange gange højere, og risikoen

for en effekt i vandløbet er betydelig større.

På tilsvarende måde som for formalin har vi vurderet stoffeme

kloramin-T og blåsten. For kloramin-T 's vedkommende kan

der ifølge modellen opnås koncentrationer i fældnings­

bassinet, der er store nok til at

forårsage skade i vandløbet. Ligesom for formalin sker der en

omsætning af kloramin-T gennern dambruget, men omsætningshastighederne er ikke kendte. Koncentrationen i

fældningsbassinet er stor og langvarig nok til at give forbigå­

ende skader på regnbueørred og begyndende dødelig effekter på ferskvandstangloppen. For ikke

at skade dyrelivet i vandløbet skal der behandles færre end 1/ 10 af dammene samtidig.

Effekten af kloramin-T's

Fonnalinkoncentrationen i et darmrug 100r-~------------------~========~

Oa'n

10 .... Bagkanal

- Fæld.bassin

..........

§> '-'" C O

~ 0,1 c § ~ 0,01

1E~~~~~~~~~~~~-L~~~~~~~~

O 60 120 180 240 300 360 420 480 540 600 660 720 780 840

lid (rTin.)

Figur4. Modellens beregning af formalinkoncentrationen med tiden i dam, bagkanal og fældningsbassin, når en dam doseres.

restprodukt, paratoluensulphoamid, i vandlø­bet kendes ikke.

Effekterne af forskriftsmæssig brug af blåsten til gællesyge­

bekæmpelse giver i følge modellen ikke anledning til

effekter på vandløbets dyr og

planteliv, så længe kun 1/ 10 af dammene bliver behandlet

samtidigt, selvom algevæksten hæmmes af kobber helt ned til

0,01 mg/I. I modsætning til formalin og kloramin-T kan

kobberfældes gennem dambru­

get. Udfældningsprocessen tager tid, og hvor stor en del der fældes

ud, vides ikke. Den vil dog umiddelbart yderligere sænke

kobberkoncentrationen i vandløbet. Til gengæld vil

allerede fældet kobber kunne frigives fra bundslammet under

iltfattige forhold, og det kan give anledning til store kobber­

koncentrationer i vandløbet til skade for dette: Samtidig betyder

det, at når bundslammet i fældningsbassinet suges eller

graves op, kan det indeholde store mængder kobber, som man efterfølgende skal tage hensyn

til ved deponering af slammet.

For kobbers vedkommende kan halvdelen af alle damme med hårdt vand behandles samtidig,

før det giver anledning til koncentrationer i vandløbet, der

kan skade plante- og dyrelivet. For dambrug med blødt vand vil

samtlige damme kunne behand­les mod gællesyge samtidigt uden skade på vandløbet.

Konklusioner Den mængde stof, der anvendes i dambrugene, er stort og

tilstrækkeligt til at behandle

dammene massivt. Med blåsten kan hver dam i Danmark

behandles mellem 67 og 670 gange om året, afhængigt af vandets hårdhed. .

Det har været nødvend igt at

foretage en del antagelser om stofomsætninger og stof- .

transporten gennem dambruget, ligesom videngrundlaget om

stoffernes effekter er beskeden.

Der mangler egentlige undersø'­gelser under realistiske forhold.

De foretagne vurderinger er en' første tilnærmelse til problemstil­

lingen om brugen qf medicin og hjælpestoffer i dambrugene. De

viser, at der er grænser for, hvor mange damme der kan behand­

les samtidig uden at skade vandløbet.

Simple modelberegningerviser, at hvis op til 1/ 10 af dammene bliver behandlet samtidig med formalin,vil der sandsynligvis ikke

ske skader på dyr og plantelivet. Med kloramin-T kan ikke en

gang 1/ 10 del af dammene behandles samtidig uden risiko

for skader. For blåstens vedkom­

mende vil halvdelen af dammene

kunne behandles samtidig, når vandet er hårdt, og hvis vandet er blødt, vil alle damme kunne

behandles, uden at der vil være påviselige skader i vandløbet.

Men litteraturen viser også, at det

ikke kan udelukkes, at kobber fra blåstensdoseringeme kan opsamles i sedimentet i

fældningsbassinet. Kobberet kan f(igøres under iltfattige forhold, hvorved der kan udledes så høje koncentrationer at dyre- og

plantelivet nedstøms dambruget tager skade. Om dette er tilfældet

under danske forhold kan kun egentlige undersøgelser vise.

De 3 undersøgte stoffer er teknisk varer, som ikke lever op

til de renhedskrav der stilles til medicinbrug. Derfor kan de

indeholde andre stoffer som urenheder, der ikke er omfattet

af denne undersøgelse. I denne vurdering er det

antaget, at halvdelen af forbruget af formalin og kloramin-T bruges i damme. Det er ikke vurderet om den anden halvdel, der anvendes i klække rier og til yngelopdræt,

giver anledning til miljøeffekter. O

Koncen Opnået .Fonnalin Kloramin- Cu (hårdt Cu (blødt vand)

tration efter (min) (mg/I) T (Ilgll) vand) (ng/I) (ngll)

max 103 3,41 6 364 1456 146

10% 527 0,342 36,4 146 14,6

1% 902 0,034 3,64 14,6 1,46

Tabel 2. Koncentrationer af formalin, kloramin-Tog kobber i Fældningsbassinet når en dam behandles.

M ILJØ 9 VAND

Dambrug producerer syge fisk

Af Lina Fløcke, Henrik Christensen, Anders Knudsen og Thomas Jensen, RUC.

Dambrug er blot et eksempel på en animalsk produktion, hvor den økologiske balance mellem husdyr, opdrætsmiljø og mikroor­ganismer er nedbrudt. Intensivt opdræt medfører, at fiskene stresses og dermed bliver mere sårbare overfor sygdomsfrem­kaldende mikroorganismer. Den gængse indsats mod sygdoms­problemerne i dambrugs­produktionen er rettet mod mikroorganismeme. Denne tilgang er dog for snæver. Forekomsten og spredningen af en række infektionssygdomme 'i dambrugsproduktionen kan nemlig undgås ved i højere grad at ti lgodese fiskens naturlige behov.

Miljøsynderen Mange danske dambrug er etableret på et tidspunkt, hvor der ikke var særlig fokus på miljøet. Deres udledninger af nærings­salte og organisk stof blev dog med tiden erkendt som problem. Det samme gjorde dambrugenes store vandindtag, som ændrede vandføringen i vandløbene eller førte t il 'døde åstræk' nedstrøms brugene. Disse belastninger af miljøet blev søgt løst med Dambrugsbekendtgørelsen af 1989, som var en branche­bekendtgørelse i medfør af vandmiljøplan l /1/.

Om Dambrugsbekendtgørelsen har haft den ønskede effekt skal ikke diskuteres nærmere her. At

. den har påført dambrugerne øgede omkostninger i produktio­nen er dog sikkert. Det har betydet lukning af en del dambrug her i 90'erne. De har

Teksboks 1

FISK

/\ MILJØ MIKROORGANISMER

Figur 1: Det dynamiske samspil mellem fisken, dens omgivende miljø og de mikroorganismer som befinder sig i dette. Fisk er ofte mere modtagelige overfor sygdomme under påvirkning af miljøbetinget stress, som enten begunstiger mikroorganismemes formering, nedsætter fiskens immunforsvar eller begge dele.

ikke kunnet overkomme de investeringer til etablering og drift af de renseforanstaltninger, som dambrugsbekendtgørelsen foreskriver. De 'overlevne' dambrug har reageret med at sætte flere fisk i dammene og effektivisere produktionen / 2/

Denne tendens er blevet forstærket af en skærpet konku rrence på markedet. En stigende ørredproduktion i Sydeuropa og store mængder laks fra norske havbrug, har førttil faldende priser pr. kg ørred. Og de danske dambrugere synes at være gået med på galejen om at konku rrere på prisen frem for kvaliteten af produktet.

Det er blnadt andet i lyset af dambrugenes effektivisering og intensivering af produktionen, at problemerne med infektionssyg­domme hos fiskene skal ses.

Stressede fisk b liver lettere syge I nattJren er fisk for det meste i'

balance med deres omgivende miljø og mikroorganismer (figur 1 ). Der er en gensidig afhængig-

hed i denne 'treenighed'. Miljøet udgøres af fiskens biotiske og abiotiske omgivelser. Mikroorga­nismerne er de skadelige såvel som uskadelige bakterier, vira og parasitter, som findes i miljøet.

Hvis der opstår ubalance i fiskens fo rhold til mi ljøet eller mikroorganismerne, bliver den stresset. Det kan f.eks. ske, hvis vandet bliver forurenet med. kemikalier, eller hvis fisken udsættes forfremmede mikroor­ganismer. ResLiltatet af stress­påvirkninger er, at fiskens stofskifte øges, og at den prøver at svømme væk fra de stres­sende omgivelser. Det koster fisken en masse energi, og da stress samtidig også bevirker, at fisken æder mindre, kan langvarig stress-påvirkning føre ti l, at den bliver udmattet og t il sidst dør.

Nogle almindeligt forekommende forhold i opdræts­

miljøet, som kan virke stressende på fiskene, og derfor

kan være årsag til at nedsætte deres modstands­

dygtighed overfor mikroorganismer /3/ og /4/.

Fisken prøver dog at forsvare sig mod stress inden det når så vidt. Det sker ved, at den udski ller såkaldte stress-hormoner til blodet. De bidrager til at holde fiskens indre mi ljø - det vil sige stofskifte - stabilt. Fisken søger med andre ord at tilpasse sig de stressende forhold. Men stress­tilstanden har også den negative effekt, at den nedsætter fiskens immunforsvar. Det skyldes, at stress-hormonerne blokerer for aktiviteten af visse celler i immun­forsvaret. Fisken bliver derfor mere modtagelig overfor infektio­

ner af mikrborganismer /3//4/ Det er naturligvis en noget

M ILJØ 10 VAND

abstrakt fremstilling, men kan dog gøres mere konkret med dambrugsproduktionen som eksempel.

Prod uktionsmåden fremmer sygdoms udbrud I den intensive dambrugsproduk­tion søges de naturgivne forhold i vid udstrækning manipuleret. Det har det primære formål at skabe et opdrætsmiljø, hvor fiskene æder og optager mest mulig føde. Eller sagt på en anden måde, for at opnå den hurt igst mulige tilvækst hos fiskene. At dambrugernes anstrengelser i den henseende bærer frugt kan ses af, at det i dag er mu ligt at producere 1 kg fisk ved brug af mindre end 1 kg foder / 2/

Opdrætsmiljøet skabes ved manipulation af bl.a. vandets iltindhold, pH og flow gennem dammene. Ørredernes behov for ilt, tolerance overfor egne affaldsstoffer - ammoniak og kuldioxid - og vandets pH tilgodeses gennem tekniske anordn inger. Et stort antal fisk kan på den måde stuves sammen på meget lidt plads. I den teknologiske udvikling af dambrugene er et væsentligt element dog blevet 'glemt': Nemlig fiskens naturlige adfærd.

Regnbueørreden er den mest udbredte art i dansk dambrugs­produktion. Som andre laksefisk er den territoriehævdende. Den udviser aggressiv adfærd overfor artsfæller, som kom mer den for nær. I naturen vil svage fisk søge tilflugt i beskyttende områder. Det er der selvsagt ikke mulighed for i et dambrug, hvor tætheden af fisk kan variere fra 7 kg til 22 kg pr: m3 vand /2/ Her jager stærke fisk de svage. Resultatet er, at fiskene stresses. Dels er den aggressive adfærd i sig selv en stress-faktor, og dels er den manglende mulighed for at undgå konfrontationer med

artsfæller stressende /3//4/ Ud over pladsproblemet er der

adski ll ige andre stressende forhold i dambrugsproduktionen. I tekstboks 1 er der listet en række af disse.

• I

Teksboks 2

Tørlægning af dambrug

løser ikke nødvendigvis

problemet med syg­

domme hos opdræts­

fiskene. Det viser et

eksempel fra foråret

1997. Her blev den

bakterielle nyresyge

BKD første gang

konstateret i Danmark.

Sygdommen blev

fundet i et dambrug

ved Skjern A systemet.

Veterinærmyndighederne

reagerede hurtigt med

tørlægning og sanering

af dambruget, for at for­

hindre spredningen af

den involverede

bakterie Renibacterium

salmoninarum.

Bakterien viste sig dog

hurtigt allerede at være

vidt udbredt i Skjern A systemet, og myndighe­

dernes tørlægningsstra­

tegi blev indstillet.

Istedet fik flere infice­

rede brug karantæne,

som betød at de

hverken måtte indkøbe

eller afsætte fisk i en

periode. Efter en tid

blev karantænen af de

inficerede brug dog

ophævet, og

produktionen kunne

atter fortsætte som

normalt.

Veterinærmyndighederne

havde mistet

overblikket over

situationen.

øget smittepres på vildfiskene Bakterier. vira og parasitter har gode betingelser i dambrugene. For det første er fiskene. som allerede nævnt. ofte svækkede på grund af stress og derfor lette at inficere. For det andet går fiskene så tæt, at mikroorganis­merne let kan sprede sig mellem fiskene. Når mikroorganismerne .har gode muligheder for at formere og sprede sig i dambru­get, er muligheden for at nå ud i vandløbet til de vilde fisk lige om hjørnet. At dette faktisk også sker er sandsynligt, men endnu ikke dokumenteret.

Yderligere udsættes vildfisk og den øvrige fauna i vandløbene også for de kemiske og antibioti­ske stoffer, som dambrugerne · anvender i sygdoms­bekæmpeisen. Hvilke skader medikamenterne forårsager, og hvor store mængder der

. anvendes. er ringe undersøgt. Viden om den faktiske belastning af vandløbene med medicinske hjælpestoffer findes derfor ikke på nuværende tidspunkt /5/.

Sygdomme er også et . miljøproblem Af hensyn til vildfisk og vandløb­enes øvrige fauna er det ønskværdigt at undgå sygdomme i dambrugene. Dambrugere og myndigheder opfatter da også fiskesygdomme som et problem -men det primært af andre grunde. For dambrugeme er det et økonomisk problem pga. øget dødelighed og nedsat vækstrate hos fiskene, ligesom det at behandle med kemiske eller antibiotiske stoffer er bekosteligt. For den ansvarlige myndighed, veterinærdirektoratet, betyder mange sygdomsudbrud en øget tilsyns- og administrationsbyrde.

Derfor er der fra begge sider tiltag med henblik på forebyg­gelse og bekæmpelse af sygdomme i dambrugs­produktionen. Recepten er lidt firkantet sagt at undgå ind­slæbning af mikroorganismer i dambrugene. For at undgå at mikroorganismer flyttes mellem dambrugene, er der regler for,

Biografi: Forfatteme er 4. års studerende ved Instituttet for Miljø, Teknologi og Samfund (Tek-Sam) på Roskilde Universitetscenter. På 3. år arbejdede de med infektionssygdomme i dambrugsproduktionen.

hvem der må handle fisk med hvem /6/. Disse tiltag, sammen med brugen af kemiske og antibiotiske hjælpflmidler i dambrugenes sygdoms­forebyggelse og -behandling, har sandsynligvis reduceret omfanget af sygdomsudbrud, uden dog at løse problemet.

Ændret produktions­praksis Myndigheder og dambrugere opfatter primært mikroorganismer som årsagen til sygdomme. Dette blev understreget af Fødevare­minister Henrik Dam Kristensen i forbindelse med Folketingets åbning i oktober 1998. Henrik Dam Kristensen varslede en lov om sygdomme og infektioner hos dyr. Loven skulle bl.a. indeholde muligheden for, at myndighederne kan tørlægge dambrug som et led i sygdoms­bekæmpelsen /7/. Men fødevare­ministerens forslag retter sig jo snarere mod bekæmpelsen af potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer end mod egentlig sygdomsfDrebyggelse hos opdrætsfisk (se tekstboks 2).

Det er i høj grad fiskenes generelle sundhedstilstand, der er afgørende for, hvorvidt de bliver syge eller ej. Og det der i høj grad bestemmer fiskenes sundhedstilstand, er den måde de opdrættes på. Færre fisk i

Referencer

1. Bek. nr. 224 af 5. april 1989; "Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug".

2. Christensen. HD. et al., 1998; "Infektionssygdomme i den intensive dambrugsproduktion". RUC-rapport fra 1. dobbelmodul på Institut for Miljø, Teknologi og Samfund. Findes på Roskilde Universitetsbibliotek.

3. Wedemeyer, G.A., 1996; "Physiology of fish in intensive culture systems". Chapman &

Hall, New York.

dammene kan ikke alene løse problemet med infektionssyg­domme hos opdrætsfiskene. Hertil er problemet for kom­plekst. Der skal både tages hensyn til fiskenes fysiske krav til plads, og deres fysiologiske behov. Her må dambrugeren i sit daglige arbejde være opmærk­som på fiskenes trivsel.

Myndighedernes arbejde med at bekæmpe mikroorganismer har uden tvivl en vis effekt. Det er altså ikke et problem at fokusere på mikroorganismer i forbindels!3 med sygdomme i dambrugs­produktionen. Det er derimod et problem udelukkende at fokusere på mikroorganismer.

At skuden måske er ved at vende, blev antydet i Politikens Erhvervsmagasin (3. sektion) onsdag den 7. oktober' 98. Her blev Mogens Brock fra Dansk Dambrugerforening citeret for. at fremtiden for det økonomisk trængte danske dambrug kan ligge i en økologisk produktion. Mogens Brock fremhævede særlige krav til foderet, færre fisk i dammene og en skrappere kurs overfor anvendelsen af medicin, som nogle elementer i en økologisk produktion /7/. En sådan produktionsændring ville være positiv for opdrætsfisk, dambrugere, forbrugere og ikke mindst for naturen. D

4. Sjoerd, E.W.B., 1997; 'The stress Response in Fish'. Physiological Reviews, juli, Vol. 77, nr. 3, 591-625. The American Physiological Society, USA.

5. DFU, 1997; "Perspektivplan for akvakultur i Danmark". Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Red. Tine K. Hassager & Philip S. Price.

6. Rådets direktiv 91/67 EF0 af 28. januar 1991; "Om dyre­sundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter".

7. Politiken d.7. oktober 1998.

MILJØ 11 VAND

Brugrnindre vand

MILJØ 12 VAND

Af Finn .J. Christensen, Vandmiljøafdelingen, Ringkøbing Amtskommune

Dambrugserhvervets fremtid afhænger i høj grad af, hvor­ledes det lever op til samfundets stigende miljøkråv. Der er 3 typer af miljøproblemer, der specielt knytter sig til ferskvandsdambrug .

1: Forurening af nærrecipienter med organisk materiale.

2: Udledning af næringssalte til hav og fjord.

3: Stemmeværker der spærrer i vandløb.

Disse problemer skal reduceres i fremtiden, og i det følgende skal det belyses, hvorledes reduceret vand indtag eventuelt kombineret med recirkuleringen kan være en fordel for såvel dambrug som for de ovennævnte miljøpro­blemer. Forholdene vil være forskellige ved forskellige typer af dambrug og vandløb, så nedenstående må kun opfattes som generelle betragtninger.

Fordele for vandløbene ved afgivelse af frivand:

- Der skabes passageforhold ·for vandløbsfaunaen hele året rundt. Ikke alene for laksefisk, men også for alle andre fisk og smådyr.

Der skabes kontinuitet i vandløbene til gavn for .såvel fauna som flora.

- Der skabes mulighed for etablering af omløbsstryg ved stemmeværk, hvilket eliminerer den skadelige effekt af "død-å-strækning" og forbedrer ovennævnte forhold for fisk og smådyr yderligere.

- Ved et mindre vandindtag øges vandets opholdstid ' på dambrug·et. Dette resulterer i en øget omsætning af organisk stof på dambruget. Dambrugets forurening med organisk stof bliver tilsvarende reduceret.

- Ved et mindre vandindtag reduceres den hydrauliske belastning af dambrugets renseanlæg tilsvarende, og disses rensningsevne øges. Dambrugets forurening med organisk stof og næringssalte 'reduceres hermed.

Fordele for dambrugene ved reduceret vandindtag:

Ved dambrug, der tilsætter ren ilt til vandet, kan der opnåes t;:Jesparelserved et mindre vandforbrug, . og samtidigt kan der opnås et mere stabilt iltniveau på dambruget.

- Dambrug der i kortere eller. længere perioder indtager vand med dårlig kvalitet, vil normalt få bedre vand­kvalitet på dambruget, hvis vandindtaget reduceres og der samtigt recirkuleres tilsvarende:

- Etableringsomkostningerne til renseanlæg begrænses, når den hydrauliske belastning reduceres

- Der opnås alt andet lige en større effekt af etablerede renseforanstaltninger og en større fortynding af spilde­

'vandet i vandløbet, og dermed en reduceret forurening,

- Reduceret vandforbrug øger dambrugets egenomsæt- ' hing af organisk stof, og kan således være et miljøven­ligt alternativ eller supplement til et traditionelt rensean­læg,

" Ved miljøneutralitet kan dambruget udvide sin produk­tion i takt med udvikling af bedre og renere teknologi igennem miljøgodkendelse,

- Ved effektiv smådyrsfaunapassage opnåes, at driftende "gode" smådyr kommer til at tælle med ved den ned­strøms forureningsgradsbedømmelse,

- Ved en mindre vandmængde og evt. retUrpumpning spares medicin ved sygdomsudbrud,

- Sygdomsfrekvensen hos fiskene syntes at falde, når dambrug begynde~ at recirkulere - især efter biofiltre,

- Materialevandringen fra åen ind i dambruget formind­skes, hvilket betyder besparelse i oprensning af føde­kanaler og damme,

- Meget af det cadmium der findes i dambrugsslam, kommer med åvandet. En reduktion i vandindtagetvil begrænse den mængde cadmium, der kan opkoncentreres på dambruget.

Reference

1. Tilsyn med ferskvands­dambrug, årsrapport 1997. Ringkøbing Amt, Vandmiljø-

Der argumenteres både individuelt og generelt imod afgivelse af frivand. De mest almindelige argumenter er:

1. Virussmittede fisk trækker op oven for stemmeværket med virusudbrud til følge.

2. Omkostningerne ved returpumpning og opiltning er store.

3. Dambrug, der ikke har tekniske anlæg til opiltning af vandet, har behov for store vandmængder, for at opretholde et højt iltniveau gennem hele dambruget.

4. Ved afhængighed af elektricitet, bliver dambruget meget sårbart over for strømsvigt.

5. Ved afgivelse af frivand, afgiver dambrugeren også en rettighed, som han lovformelig har fået, hvilket er De fleste imod.

6. For dambrug, der har kronisk virus (VHS også kaldet Egtvedsyge), vil det være næsten umuligt at retur pumpe, da man på denne måde opformerer vira.

ad 1) Der findes mange smitteveje for VHS-virus. Fiskene trækker mest i. åbningstiden for fisketrappen, så reelt er, denne smittekilde der ,altid.

ad 2) De omkostninger der er ved sådan en dfiftform opvejes alene ved opnåelse af bedre foderkvotient og mindre sygdom.

ad 3) På længere sigt syntes der at være økonomi i, at etablere anlæg til opiltning og returpumpning.

ad 4) Problemet er reelt, men da dambrug i forvejen er sårbare over for strømsvigt, har langt de fleste dambrug sikret sig alternativ forsyning.

ad 5) Hvis vandløbsmyndighederne prioriterer fiske­interesserne i det pågældende vandløb højt, forligger der muligheder for at "sælge" frivand . Det skal understreges, at en frivillig afgivelse af frivand ikke nødvendigvis betyder, at ens vand­indvindingsrettigheder begrænses.

ad 6) Det er sandsynligt, at også "virus-dambrug" med fordel kan recirkulere i betydeligt omfang. Sygdoms­frekvensen syntes at falde, når man begynder at recirkulere efter biofiltre. Noget af forklaringen er, at den stabiliserende effekt på vandkvaliteten har en positiv effekt på fiskenes modstandskraft.

MILJø. 13 VAND

Tange Sø fup eller fakta

Hans-Martin Olsen, biolog, Landsudvalget for Miljø og Vandpleje

Viborg Amt afholdt i september måned en tekniker-høring, der skulle belyse problememe med fiskepassage forbi Tangeværket og miljøkvalitet i Gudenåen nedstrøms Tange Sø. Amtet havde valgt at lade professor Poul Harremoes lede høringen, ligesom denne efter høringen i samarbejde med professor Morten Søndergård og Lektor Alex Dubgård skulle udarbejde en redegørelse for resultatet af høri ngen / 1j.

Ingen forbedring i Tange Sø På høringen slog forskningschef Kurt Nielsen fra Danmarks Miljøundersøgelser fast, at Tange ' Sø i dag påvirker miljøkvaliteten i Gudenåen nedstrøms Tange­værket betragteligt. For eksempel blev det illustreret, at antallet af døgnflue-arter nedstrøms Tange Sø er det laveste i hele Gudenå­ens hoved løb, ligesom der ikke findes rentvandsformer af døgnfluer nedstrøms Tange Sø. Det blev ligeledes slået fast, at der ikke er indicier på, at tilstanden i Tange Sø skulle være under forbedring. Ganske vist viste målinger fra 1998 et reduceret indhold af kvælstof, fosfor og klorofyl, men da der kun foreligger meget få målinger og ingen lange tidsserier; kan udviklingen ikke vurderes med sikkerhed.

Stor smoltdødelighed Danmarks Fiskeriundersøgelser præsenterede resultater af undersøgelser omkring smoltdødeligheder i Tange Sø. Undersøgelserne havde vist, at 86 % af laksesmolten og 82 % af havørredsmolten døde på grund af prædation fra fugle, gedde og sandart. Det blev ligeledes slået fast, at man ikke vil kunne genoprette en bæredygtig

MILJØ 14 VAND

havørredbestand opstrøms Tange Sø samt en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen, rnedmindre man vælger at tømme søen eller alternativt at etablere et langt omløbsstryg, der fører hovedparten af eller hele Gudenåens vandføring.

Professorer overfortolker På trods af ovenstående fakta, der blev præsenteret på hørin­gen, er forfatterne til redegørel­sen nået til nogle overraskende konklusioner. For det første konkluderer de, at ,I løbet af de senere år er der konstateret en væsentlig reduktion i fosfor­koncentrationen og en forbedret vandkvalitet i Tange Sø". Dette er i bedste fald en overfortolkning af de fakta, der blev præsenteret af Danmarks Miljøundersøgelser. I rapporten ,Miljøforholdene i Tange Sø og Gudenåen" / 2/ slås det fast, at udviklingen ikke kan vurderes med sikkerhed på grund af et mangelfuldt data­materiale, så ovennævnte konklusion må siges at stride imod god videnskabelig praksis, idet konklusionen ikke er dokumenteret.

De konkluderer ligeledes, at en forbedring af vandkvaliteten i Tange Sø muligvis vil kunne føre

til en mindsket smoltdødelighed i søen. Denne mulighed blev på intet tidspunkt præsenteret på høringen, og den kan næppe heller sandsynliggøres. Denne konklusion må derfor stå helt for forfatternes egen regning.

Derfindes i redegørelsen flere eksempler på ikke dokumente­rede påstande. Pa den baggrund kan man stille sig spørgende

. overfor, om man i den videre debat om Tange Sø's fremtid vil forholde sig til de fakta, der blev præsenteret på høringen. Hvis ikke man gør dette, vil saglighe­den desværre nok alt for hurtigt forsvinde ud af debatten. Spørgsmålet er, om den er forsvundet allerede?! D

Referencer

1. Harremoes, P., Søndergård, M. & Dubgård, A. , '98. Rede­gørelse for resultat af: Høring d. 17/ 9 '98 i Viborg. Tangeværket, Tange Sø og fiskene i Guden­åen. PH-Consult. 6 sider + bilag.

2. Nielsen, K., Jensen, J. P. & Skriver, J., '98. Miljøforholdene i Tange Sø og Gudenåen. DMU. 66 sider. Faglig rapport, DMU nr. 244.

Aiour med lovgivningen Miljøbeskyttelsesloven

Generelt 09.12.1991: Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06.1992: Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM),

08.02 .1 994: Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

08.02.1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

06.04.1994: Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

27.04.1994: Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

25.05.1994: Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06.1994: Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys­ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

27.06.1994: Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06.1994: Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09.1994: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. ti l de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

17.10.1994: Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

18.04.1995: Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

11.05.1995: Skr. om brugerbetaling for gOdkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

14.11.1995: Vej l. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen .

13.1 2.1995: Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virk­somheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

Spilde~and med videre 25.04.1994: Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31.10.1995:

12.05.96:

Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).

Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

Vandløbslov 19.05.1992: Lov nr. 404 om vandløb.

1992: Vejl. ·nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

17.10.1995: Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et an­læg eller projekt er omfattet af planlovens regler om

vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01.1992: Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

16.01.1992: Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

15.12.1992: Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

28.02.1995: Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

30.06.1996: Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om er­hvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

14.10.1996: Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

05.09.1995: Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

06.09.1995: Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm,der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Havmiljø 21.06.1992:

30.061993:

28.05.96:

Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin­rumsrendestene på skibe i særlige havområde.

Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".

Miljøstøtte 27.04.1994:

27.06.1994:

02.02.96:

Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Fiskerilove 08.04.1992: Lov nr. 227 om fisketegn.

22 .1 2.1992: Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10.1993: Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand .

07.07.1994; Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

01.12.1994: Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

19.01.1998: Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

08.12.1994: Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

19.11.1997: Bek. nr. 856 "Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri".

'03.06 .1 998: Bek. nr. 314 "Lov om ændring af lov om saltvandfiskeri".

21.10.1998: Bek. nr. 757 "Bekendtgørelse om fritidsfiskeri."

06.11.1992: Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand .

19.01.1994:

08.12.1995:

Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

16.01.1996: Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri".

08.06.96: Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stop rist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

03.07.96: Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadi l Fjord og

03.07.96:

Von å".

Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiske­regier for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".

30.09.97: Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgarn m.v.) i saltvand.

06.06.94: Bek. nr. 635 om fiskeriet i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning (Ny bek. ventes aug. '98).

13.01.98: Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet i lsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse Å

xx.xx.xxxx Bek. nr. ? "Bekendtgørelse om særlige fiskeri­reguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og visse sydjyske vandløb.

(forventes at træde i kraft i løbet af januar 1999)

MILJØ 15 VAN'

Miljø på Nettet Der går ikke en dag uden at man hører om det hastigt ekspanderende Internet. Det er Velkendt fra artikler i Sportsiiskeren, at der er gode muligheder for at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der er også mange informationer at finde om miljø og fiskeripolitik. På Miljø- og Energiministeriets hjemmeside kan man for eksem per blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energiområdet. Ministeriet resumerer simpelthen nyheder fra alle landsdækkende aviser om diss'e emner. Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet

. læse DMU's faglige vurdering af Vandmiljøplan II. Har man adgang til Internettet, kan man således holde sig godt orienteret om, hvad der sker på miljøområdet. I tabellen findes internet-adresser på en række relevante hjemmesider. Tabellen skal kun opfattes som en appetit­vækkerti l at søge information om miljø. Mange af de nævnte hjemmesider har således links til andre relevante hjemmesider, ~å man kan nemt få mange timer til at gå bag skærmen.

Internetadresse: http://www.niem.dk http://www.fvm.dk http://www.mstex03.mst.dk http://www.sns.dk http://www.dmu.dk http://www.dfu.min.dk http://www.arf.dk http://www.eea.eu.int ingen hjemmeside http://www.fr-amt.dk http://www.fyns-amt.dk http://www.kbhamt.dk http://www.nja.dk http://www.ribeamt.dk http://www.ringamt.dk http://www.ra.dk ingen hjemmeside http://www.sja.dk http://www.vejleamt.dk http://www.vestamt.dk http://www.vibamt.dk http://www.aaa.dk

Institution: Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Amtsrådsforeningen Det Europæiske Miljøagentur

. Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt

Miliø- og vandple;e er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99

Redaktør: Hans Martin Olsen Layout og Co-redigering: Ole Wisler

Tryk: Nordvestgrafik ISSN: 1397-5951

Miljø- og vandpleje kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

MIL, J0 16 VAND