N Y U D D A N N E L S E

K 4 N D U 1 N T 3 G R 3 R 3 M A 7 3 M A 7 1 K

M 3 D D 3 N V 1 R K 3 L 1 6 3

V 3 R D 3 N ?3 - å R i G b A c h e L o R U D D A N N e L s e2 - å R i G K A N D i D A T U D D A N N e L s e

c i V i L i N G e N i Ø R i M A T e M A T i K - T e K N o L o G i

V i l d u V i d e m e r e ? S E S . a a u . d k

S t u d i E v E j l E d n i n g @ a a u . d k · 9 9 4 0 9 4 4 0

A A L b o R G U N i V e R s i T e T – s e s . A A U . D K

2

TA G D e L i T e K N o L o G i e N s

U D V i K L i N G

MATEMATIK ER MED TIL AT FLYTTE VERDEN

Din telefon, din tablet og din computer er resultater af avancerede

matematiske metoder kombineret med ingeniørvidenskab. Uden denne

kombination af matematik og teknologi ville verden, som du kender den,

se meget anderledes ud.

På bachelor- og kandidatuddannelsen i Matematik-teknologi lærer du om

anvendt matematik og teknologi på et højt videnskabeligt niveau. Du får

omfattende kompetencer i matematiske og ingeniørmæssige metoder og

algoritmer til fx behandling af lyd, billeder og andre slags data.

Hvert semester består dels af kurser og dels af et stort projekt, der

integrerer teori med et problem hentet i den virkelige verden.

Uddannelsen i Matematik-teknologi er din indgang til en bred vifte af

attraktive jobmuligheder.

Har du interesse og talent for matematik og dens teknologiske

anvendelser, glæder vi os til at se dig på Aalborg Universitet!

U D D A N N e L s e N s o p b y G N i N G

BAchELoR

Bacheloruddannelsen i Matematik-teknologi er et sammenhængende

uddannelsesforløb på 3 år, som fører til en bachelorgrad (BSc) i teknisk

videnskab (Matematik-teknologi). Hvert semester består dels af kurser

og dels af et stort projekt, der integrerer teori med et problem hentet i

den virkelige verden. I projektet arbejdes der med matematik i et inge-

niørmæssigt perspektiv.

Du kan derefter læse videre på fx kandidatuddannelsen i Matematik-

teknologi.

cIVILINGENIØR

Civilingeniøruddannelsen i Matematik-teknologi er en toårig kandidat-

uddannelse, som bygges oven på bacheloruddannelsen. Her er fokus på

fordybelse i avancerede matematiske og teknologiske emner.

Kandidatuddannelsen i Matematik-teknologi udbydes første gang pr. 1.

september 2016.

K A N D I D A T C I V I L I N G E N I Ø R

2 Å R

B A C H E L O R B S C 3 Å R

A A L b o R G U N i V e R s i T e T – s e s . A A U . D K

3

A A L b o R G U N i V e R s i T e T – s e s . A A U . D K

4

A A L b o R G U N i V e R s i T e T – s e s . A A U . D K

5

V I L D u V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K

b A c h e L o R U D D A N N e L s e N

På semesteret følger du følgende kurser:

Calculus.

Computerstøttede beregninger.

Dataopsamling.

Eksempler på projekter er:

Differentialregning og numeriske metoder, hvor du arbejder med

vibrationsanalyse ved brug af laserafstandsmålere.

Integralregning og numeriske metoder, hvor du benytter accelerometer

til måling af bevægelsesenergi.

3. sEMEsTER

På tredje semester arbejder du med videregående emner fra matema-

tisk analyse og lineær algebra samt deres anvendelse til modellering af

teknologiske systemer. På semesteret er der også fokus på systemer af

differens- og differentialligninger – såkaldte dynamiske systemer - hvor

der indgår tidsafhængige variable.

På semesteret følger du følgende kurser:

Analyse 1: konvergens og kontinuitet.

Linearitet og differentiabilitet.

Matematisk modellering og simulering af teknologiske systemer (II).

Eksempler på projekter er:

Differensligninger og kontrolteori, hvor du undersøger løsninger til

hastighedsregulering af et køretøj.

Dynamiske systemer, hvor du udvikler metoder til prædiktion af

klima-parametre.

Eksempler på projekter er:

Stokastiske processer og løsning af

overbestemte ligningsystemer, hvor du

modellerer elektroniske kredsløb.

Statistisk billedbehandling, hvor du

udvikler algoritmer og software til inpain-

ting af billeder – gendannelse af billeder

med fejl.

Stokastisk signalbehandling, hvor du arbejder

med lydsignaler til brug ved politimæssig efter-

forskningsarbejde.

6. sEMEsTER

På dette semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du specialiserer

dig i et eller flere af uddannelsens fagområder. Desuden følges et ob-

ligatorisk kursus i videnskabelige beregninger samt to valgfrie kurser.

Obligatorisk kursus:

Videnskabelige beregninger og sensormodellering.

Valgfrie kurser, hvoraf du skal vælge to:

Komplekse funktioner.

Integrationsteori.

Rumlig statistik og Markovkæde Monte Carlo metoder.

Operatorer på Hilbertrum.

Grafteori.

Matrixberegninger.

Eksempler på bachelorprojekter er:

Stokastisk modellering af vind, hvor du arbejder med optimering af

vindmølleparker.

Billedrekonstruktion, hvor du benytter ”sparse sampling”.

Effektiv implementering af algoritmer til billedforbedring, hvor du udnytter

computere med GPU (graphics processing unit).

Bacheloruddannelsen i Matematik-teknologi giver en solid grundfaglig-

hed i teknisk videnskab baseret på anvendt matematik.

Hvert semester består dels af kurser og dels af et stort projekt.

1. sEMEsTER

På det første semester er der fokus på lineær algebra, der giver dig en

vigtig matematisk ramme for numerisk analyse og videnskabelige bereg-

ninger i forbindelse med ingeniørmæssige anvendelser, fx signal- og in-

formationsbehandling. Gennem kurserne og projektet får du en grundig

introduktion til teknologisk modellering og simulering.

På semesteret følger du følgende kurser:

Lineær algebra.

Matematisk modellering og simulering af teknologiske systemer (I).

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund.

Eksempler på projekter er:

Optimeringsbaseret lineær programmering, hvor du finder løsninger på

energioptimal ruteplanlægning.

Tidsafhængige diskrete teknologiske systemer, hvor du arbejder med

matematisk modellering af en højtalerenhed.

Markovkædemodeller, hvor du undersøger Google’s pageranking-algoritme.

2. sEMEsTER

På andet semester undervises der i ”calculus”, som er studiet

af funktioner af en eller flere variable. Calculus er et

fundamentalt matematisk værktøj, der fx kan an-

vendes til digital repræsentation af signaler og

data. Desuden arbejdes med dataopsamling

i forbindelse med informationsbehandling

af fysiske signaler.

4. sEMEsTER

På fjerde semester er der fokus

på behandling af diskrete signaler

såsom billed- og lydfiler. Du får en

grundig indføring i moderne signal-

transformationsmetoder, der mulig-

gør fx kompression og støjrensning af

signaler.

Du bliver også undervist i sandsynlighedsreg-

ning og harmonisk analyse.

På dette semester følger du følgende kurser:

Sandsynlighedsregning.

Diskret-tid systemer.

Anvendt harmonisk analyse.

Eksempler på projekter er:

Wavelet analyse, hvor du udvikler algoritmer til kompression af billeder.

Signalbehandling og sandsynlighedsregning, hvor du arbejder med

støjrensning af audiosignaler.

Diskret-tid systemer og software, hvor du konstruerer en software-

spektrumanalysatorer.

5. sEMEsTER

Mange teknologiske systemer og problemstillinger er så komplicerede,

at den eneste måde, man fornuftigt kan beskrive dem på, er ved hjælp

af statistik og stokastiske processer. På dette semester lærer du at be-

nytte statistiske metoder og stokastiske processer til at modellere og

analysere teknologiske systemer.

Semesteret byder på følgende kurser:

Optimeringsmetoder.

Statistisk inferens for lineære modeller.

Stokastiske processer.

V I L D u V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K

A A L b o R G U N i V e R s i T e T – s e s . A A U . D K

6

A A L b o R G U N i V e R s i T e T – s e s . A A U . D K

7

c i V i L i N G e N i Ø R i M A T e M A T i K - T e K N o L o G i

J o b o G K A R R i e R e

Som civilingeniør i Matematik-teknologi kan du sigte mod beskæftigelse

i den private eller offentlige sektor. Du kan bl.a. blive ansat i videnstunge

og højteknologiske virksomheder, hvor du arbejder i forsknings- og

udviklingsafdelinger, der fx beskæftiger sig med energiteknologi, audio-

teknologi, kommunikationsteknologi, softwareudvikling, transport,

logistik, fødevareteknologi, forsikring eller finansiering. Efter kandidat-

uddannelsen er der også mulighed for at fortsætte med en forskerud-

dannelse (ph.d.-uddannelsen).

Efter afsluttet bacheloruddannelse i Matematik-teknologi kan du fort-

sætte på den 2-årige civilingeniøruddannelse i Matematik-teknologi. På

kandidatuddannelsen udbydes kurser i mere avancerede matematiske-

teknologiske emner, og i projekterne samarbejdes med højteknologiske

virksomheder.

På 3. semester har du mulighed for selv at definere dit semester. Du

har mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten i en dansk el-

ler udenlandsk virksomhed eller studere et semester på et udenlandsk

universitet. Aalborg Universitet har samarbejdsaftaler med universiteter

over hele verden, ligesom fagmiljøet bag uddannelsen også har en lang

række internationale kontakter i forbindelse med virksomhedsaftaler.

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde –

specialet. Dette projekt er større end de projekter, du hidtil har arbejdet

med. I afgangsprojektet får du muligheden for at kombinere al den vi-

den og alle de færdigheder, du har tilegnet dig i løbet af uddannelsen.

Kandidatspecialet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde,

videreudvikling eller egentlig forskning. Kandidatuddannelsen giver ret

til titlen civilingeniør (cand.polyt.).

Kandidatuddannelsen i Matematik-teknologi udbydes første gang pr. 1.

september 2016.

s T U D i e by e N A A L b o R G

p R o b L e M b A s e R e T L æ R i N G o G T e A M w o R K

DIN uNDERVIsER FoRsKER

På Aalborg Universitet drives der forsknings-

baseret undervisning. Det betyder, at dine un-

dervisere forsker inden for samme fagområde,

som de underviser i. Du får derfor adgang til

den nyeste viden og engagerede undervisere,

der brænder for det, de underviser i. Undervis-

ningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger

men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter.

BYEN AALBoRG

10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på

byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af kultu-

relle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kom-

mer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle

tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante sportsbyer,

både for tilskuere og udøvere.

Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men ikke

desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en belig-

genhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld

af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når

studierne skal glemmes for en stund.

GARANTI FoR TAG oVER hoVEDET

Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både

hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst

prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg)

administrerer 4100 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg. De kan hjælpe

dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune har desuden en ”Tag-over-

hovedet”- garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv, som ny studerende, kan

finde en bolig til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en bolig til dig.

Kontakt AKu-Aalborg

www.aku-aalborg.dk

Kayerødsgade 39, 4. sal

9000 Aalborg

Mail: aku@aalborg.dk

Tlf. 99 31 42 98

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unik-

ke problembaserede undervisningsform, som

også præger projektarbejdet. Det er en ar-

bejdsform, der er værdsat af såvel erhvervs-

livet som de studerende. Det problemoriente-

rede projektarbejde dækker over en studieform,

hvor du som studerende i stor udstrækning selv

er med til at definere de problemstillinger, du vil

undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en

færdig problemstilling, men du skal selv definere den

opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hæn-

der har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred

temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige

kompetencer.

TEAMwoRK

De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grup-

per. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at

udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne

klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at

du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på

universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en

gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er

den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse er-

faringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både

du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.

sAMARBEjDE MED ERhVERVsLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med

private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med pro-

jektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer

og arbejde med problemer fra den ’virkelige verden’, allerede inden du

har færdiggjort dit studium.

Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde

med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde

med virksomheder.

V I L D u V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K

V I L D u V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K

ADGANGsKRAV oG opTAGELsE

ADGANGsKRAV TIL BAchELoRuDDANNELsEN

Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysik B.

ADGANGsKRAV TIL KANDIDATuDDANNELsEN

BSc i Matematik-teknologi fra Aalborg Universitet eller BSc i Matematik

og teknologi fra Danmarks Tekniske Universitet.

ADGANGsKuRsus

Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det

rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.

På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangsek-

samen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-, hhx-,

hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav og/eller

eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniøruddannelse,

kan du følge matematik, fysik, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.

Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbo-

kurser i matematik og fysik, som afholdes om sommeren.

KoNTAKT

DEN cENTRALE sTuDIEVEjLEDNING

Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne

på Aalborg Universitet og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studie-

form, dispensation, optagelsesregler og bolig.

Telefon: 99 40 94 40

E-mail: studievejledning@aau.dk

DE DEcENTRALE sTuDIEVEjLEDERE

Studiets egne vejledere kan vejlede dig om indholdet i studierne, studie-

miljø, eksamensregler, dispensationer mv.

Telefon: 21 84 80 02

Email: science.sg@ses.aau.dk

M A T e M A T i K - T e K N o L o G iSES.AAU.DK

o p T A G e L s e