Når den sociale kode skal knækkes - om autisme og ensomhed · Infantil autisme Atypisk autisme 13 9 . De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Susanne Henri Rasmussen Center

Når den sociale kode skal

knækkes - om autisme og ensomhed

Kursus Center for Autisme sept. 2013 1

Susanne Henri Rasmussen

Psykolog

Center for Autisme

Formål med oplægget

Kort introduktion til

Autismespektrumsforstyrrelse (ASF)

Kort introduktion til de bagvedliggende

psykologiske forstyrrelser

Kort præsentation af ”tegneseriesamtalen”

og ”sociale historier”


Hvad er

autismespektrumsforstyrrelse


ASF kan belyses fra tre

forklaringsniveauer:

• Biologisk:

– Årsagsforhold

• Psykologisk:

– Forstyrrelser i individets psykiske funktion og

kognition

• Adfærd:

– Kategoriseringer

– Diagnoser

Kursus Center for Autisme

sept. 2013

Gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Grundlæggende samme handicap

Infantil

autisme

Aspergers

Gennemgribende

udviklingsforstyrrelser

andre/uspecificeret

Atypisk

autisme

Syndrom

Ku

rsus C

en

ter fo

r Au

tism

e

se

pt. 2

01

3

5

Autismens triade af kardinalsymptomer

1. Afvigelser i regulering af social interaktion

– herunder brug af blik, ansigtsmimik og gestus

2. Afvigelser i kommunikation – herunder reaktion på eget navn og brug af talesprog i

gensidig dialog

3. Gentagelsesprægede og stereotype mønstre i adfærd og/eller interesser

– herunder motoriske stereotypier; intens optagethed af usædvanlige objekter (ex. elektriske installationer); usædvanlig optagethed af specifikke emner (fx spisesvampes latinske navne); sensorisk selvstimulation

Ku

rsus C

en

ter fo

r Au

tism

e s

ep

t. 20

13

6

ASF

Socialt

handicap/funktionsnedsættelse

7 Kursus Center for Autisme sept. 2013

Udvidelse af

autismespektret • I dag vurderer forskere at 0,6 – 0,9%

af befolkningen (ca. 5.5000.000

mennesker i DK) har en ASF. (ca.

40.000)

• Før 1994 udgjorde gruppen med

autisme ca. 0,2% (ca. 11.000)

• Undersøgelser peger på, at der ikke

er tale om en ”autisme-epidemi”, men

andre faktorer der påvirker stigningen.

Ku

rsus C

en

ter fo

r Au

tism

e

se

pt. 2

01

3

8

Nyt syn på diagnosen:

autismespektret som ’dimension’

Ingen

Let

Moderat

Svær

Grad af autisme

Let Mod Svær

Gra

d a

f re

tard

eri

ng

Aspergers S.

Infantil autisme

Atypisk autisme

Ku

rsu

s C

en

ter fo

r Au

tism

e s

ep

t. 20

13

9

De grundlæggende

psykologiske forstyrrelser

Susanne Henri Rasmussen

Center for Autisme


Kardinalsymptomer og kognitive forstyrrelser

• Kardinalsymptomerne beskriver dét, vi kan

observere:

• Socialt samspil

• Kommunikation

• Interesser/stereotyp adfærd

• Hvad ligger der bag dette?

• Biologisk: hjerneudviklingen

• Psykologisk: kognitive forstyrrelser


Tre teorier om de grundlæggende psykologiske

forstyrrelser:

• Theory of Mind (Forstyrrelser i mentaliseringsevnen

-Mindblindness)

• Central coherence (Central sammenhængs

forståelse)

• Eksekutive funktioner (betegnelse for funktioner:

organisering, planlægning, arbejdshukommelse,

impulskontrol, hæmning, mental fleksibilitet, initiering, og

monitorering)

=> Speciel kognitiv stil


At kunne aflæse og forstå mentale tilstande

• Følelser

• Tanker

• Motiver

Udvikles op gennem livet

Vi ”læser” gør os tanker om andres tanker hele tiden

Hvad er Theory of Mind?


Jim Sinclair Om sine vanskeligheder med at afkode emotionelle

udtryk

Mine problemer med visuel bearbejdelse er ikke

et resultat af uvidenhed – mere end blindhed

er!!

….bliver blinde betragtet som ufølsomme, hvis

de ikke genkender folk eller ikke reagerer på

andres ansigtsudtryk?

Sommetider ser jeg tegnene, men jeg ved ikke

hvad de betyder

Jeg er nødt til at udvikle en separat

oversættelseskode for hver person, jeg møder

….. Kursus Center for Autisme sept. 2013 14

• At skabe meningsfuld sammenhæng ud fra de

detaljer, vi opfatter

• En informations-forarbejdning hvor man tager

udgangspunkt i ”den kontekst” informationen

indgår

• Fokus på helheden frem for detaljer

• Evne til at uddrage det vigtige af en

sammenhæng

Hvad er central sammenhængsforståelse?



Hvad siger de unge….

”Jeg oplever tusinde detaljer, ikke en sammenhængende helhed. Når jeg oplever en helhed, er det ikke sikkert, det er den ”rigtige” helhed. Jeg har måske fundet en helt anden sammenhæng end mine omgivelser.”

”For mig virker det som om personer, stemmer, pærer og tikkelyde er lige vigtige. ”


Hvad er eksekutive funktioner?

Styring af kognitive processer

Planlægning

Påbegynde noget

Fleksibelt skifte strategier

Lære af konsekvenser

Hæmning af reaktion

Udelukke eller kontrollere uvedkommende stimuli


At mestre en social situation kræver

• Opmærksomhed på relevante sociale signaler • Kendskab til sociale regler • ”Korrekt” fortolkning af sociale situationer • Evne til at tage andre menneskers sociale

perspektiv • Evne til at reflektere over konsekvenserne af ens

egen adfærd • Evne til selvorgansering og problemløsning • Evne til at fastholde en plan i tid og rum • Evne til at være fleksibel • Ved ASF kan andre – uretmæssigt - opleve en

som om man er: selvcentreret, mangler takt, ufølsom


Det særegne ved en Autisme-spektrumsforstyrrelse (ASF)

• Hjælp til at få forståelse for de kommunikative og sociale aspekter

• Hjælp til at skabe en sammenhængende forståelse

• Hjælp til forståelse af andres tanker og følelser

• Hjælp til at fokusere på meningsdannende og væsentlige kommunikative og sociale aspekter

• Hjælp til at kunne overskue – organisere – planlægge, samt understøtte (arbejds)hukommelsen


Tegneseriesamtalen C. Gray

Ved Susanne Henri Rasmussen

Psykolog ved Center for Autisme


Hvad er en

tegneseriesamtale • En interaktion mellem to eller flere

personer

• En “samtale” som inddrager brug af enkle

tegninger og symboler

• En “samtale” hvor enten hver deltager i

“samtalen” illustrerer eller en

forældre/lærer/pædagog/psykolog

illustrerer de væsentlige handlinger,

tanker, følelser og ideer i den enkelte

tegneseriesamtale 22 Kursus Center for Autisme sept. 2013

Hvorfor tegneseriesamtale Børn og unge med autisme-

spektrumsforstyrrelse kan have

svært ved:

• At forstå sociale situationer

• At opsøge information om sociale

situationer

• At stille spørgsmål for at opnå information

• At finde løsningsstrategier til vanskelige

situationer


Tegneseriesamtalen

identificerer • Den fremhæver hvad personerne siger og

gør

• Den fremhæver hvad personerne måske

tænker

• Den fremhæver hvad personerne måske

føler


Hvornår anvendes

tegneseriesamtalen • Ved sociale misforståelser

• Ved uforståelige sociale situationer

• Ved bogstavelig opfattelse af en sociale

situation

• Ved problemløsning af en vanskelig

situation

• Ved fremtidige svære eller ukendte

situationer


Hvordan støtter en

tegneseriesamtale • Den støtter ved at nedsætte tempoet ved

hjælp af visualiseringen og hjælper

barnet/den unge med autisme/Asperger

syndrom til “at se” og opnå kontrol og

kompetence i konversationen

• Den støtter ved at betragte tanker og

følelser med lige så stor betydning som

handlinger og tale i den enkelte interaktion


Hvordan kan tegneseriesamtalen

kompensere ved forstyrrelser i den

sociale forståelse

• Den strukturerer en fortløbende

handling/samtale

• Den hjælper med at tydeliggøre

kommunikationen

• Den støtter ved et fælles fokus på problemet

• Den støtter barnet/den unge med autisme-

spektrumsforstyrrelse i at forstå den hurtige

udveksling af information i en samtale



Guide til støttespørgsmål

• Hvad sagde/gjorde du ?

• Hvad sagde/ gjorde de andre? (en ad gangen)

• Hvad tænkte du, da du sagde….?

• Hvad tænkte du, da han hun sagde ?

• Hvad tror du han/hun tænkte, da du sagde?

• Hvad følte du, da du/han/hun sagde…?

• Hvad tror du han/hun følte, da du/han/hun

sagde…?


Forskellige aspekter ved

tegneseriesamtalen

• At hjælpe barnet/den unge til at få et ”overblik” over en bestemt situation

• At afdække barnets/den unges egne tanker og følelser

• At afdække en problemstilling/konflikt mellem barnet/den unge og forældre/medarbejderen


Forskellige aspekter ved

tegneseriesamtalen …fortsat

• At afdække en problemstilling/konflikt mellem barnet/den unge og andre børn/unge

• At hjælpe barnet/den unge med perspektivering, og således give indblik af andres tanker, følelser og motiver

• At hjælpe til eventuelle løsninger








Sociale Historier C. Gray

Ved Susanne Henri Rasmussen

Psykolog

Center for Autisme


Hvad er en Social historie • Beskriver en social situation, begreb,

egenskab og kan tilbyde nye måder at håndtere en situation på

• Give information om andres perspektiver, hvad en person gør, tænker og føler i en given situation

• Give information om relevante sociale signaler

• Et script, der anviser hvad, hvorfor og hvornår aspekter ved sociale situationer


INSTRUKTIONSGUIDE FOR FORÆLDRE OG FAGFOLK

• At forstå den måde personen med ASF opfatter verden på

• At anvise løsninger og strategier til vanskelige situationer

• At udvikle selvhjælpsfærdigheder, sociale færdigheder m.h.p. social forståelse

• At forklare, berolige og håndtere forandringer i rutiner, stressende situationer og forberede kommende begivenheder

• Opmærksomhed på præstationer/udvikling og fejring af succeser – styrke selvtillid 40 Kursus Center for Autisme sept. 2013

Instruktionsguide for personen med ASF m.h.p.

• At få viden om sociale situationer, egenskaber og begreber

• At forudsige og øge forståelse af sociale situationer, forandringer og blive tryg ved begivenheder m.m.

• At finde nye og passende handlemuligheder


• Perspektivering

• Korrigerer sociale misforståelser

• Videregiver information om, hvad det er

vigtigt at rette sin opmærksomhed i

mod

• Hjælper til at planlægge handlinger og

forudsige begivenheder

• Understøtter hukommelsen

Hvorledes kan Sociale historier kompensere for begrænsninger

ved den sociale forståelse


Grundlæggende sætningstyper

• Beskrivende sætninger (er faktuelle, objektive, debat-neutrale udtalelser, som beskriver konteksten)

• Perspektiverende sætninger (beskriver andre personers indre tilstand, viden, tanker, følelser og overbevisninger.

• Vejledende sætninger (Tilbyder (på forsigtig vis) forslag til modtagers adfærd, forslag til omgivelsernes adfærd, selvinstruerende udsagn: (For at hjælpe mig til at forblive rolig, kan jeg tænke på hvad jeg kan lave i min næste pause))


Supplerende sætningstyper • Understøttende/bekræftende sætninger (kan

bestyrke meningen af udsagn eller referere til lov eller regler)

• Personrelaterede/samarbejdssætninger (bruges til at beskrive handlinger hos andre, som kan være støttende for fokuspersonen)

• Selvinstruerende sætninger (formuleres selv af barnet/den unge, fastslår egne strategier).


Beskrivende sætninger

indeholder grundlæggende information om

hvor, hvem og hvad.

At smække med døren

Jeg går på arbejde fra mandag til fredag.

Jeg arbejder som regel i lokale 5.

Nogle gange forlader folk lokale 5 for at gå

hen til andre lokaler eller for at forlade

bygningen. Nogle gange husker folk, der

forlader lokale 5, at lukke døren stille, og

nogle gange lukker de døren med et brag.

Dette kaldes at smække med døren.


Perspektiverende sætninger

formidler en eller flere personers tanker

og følelser og konsekvenser handlinger

Jette og Thomas kan ikke lide, at døren bliver

smækket i, fordi lyden er for høj, og det gør ondt

i deres ører. Det distraherer dem også i deres

arbejde.


Vejledende sætninger

der tilbydes en ny handlemulighed for

personen i den specifikke sociale situation (jeg

vil forsøge ,jeg kan prøve)

Jeg vil forsøge at huske at lukke døren

stille efter mig, når jeg går ud af lokalet.


Perspektiverende sætninger 2

• Jette og Thomas bliver glade, hvis jeg

lukker døren stille efter mig.


Beskrivende sætninger

indeholder grundlæggende information om

hvor, hvem og hvad. • Jeg hedder Anders og bor på

bofællesskabet Elmely. Der bor 7 andre

unge. Om mandagen har vi beboermøde

fra kl. 20 -21 i fællesrummet. Vi skiftes til

at være ordstyrer og referent. Der er kun

én ad gangen der taler, men alle der

ønsker at sige noget, får mulighed for

det. Det kaldes ofte for god mødekultur


Perspektiverende

sætninger formidler en eller flere personers tanker

og følelser og konsekvenser af handlinger

• For det meste ønsker alle på Elmely at sige

noget om de emner der er på dagsordenen.

De andre kan godt lide at kunne udtale sig

om et emne uden at andre afbryder dem.

Nogle bliver irriteret, når de bliver afbrudt.

Den der er ordstyrer ønsker at alle der har

noget at sige til hvert emne, får mulighed for

det. 50 Kursus Center for Autisme sept. 2013

Understøttende sætninger understreger, bekræfter, pointerer eller forsikrer. Udtrykker

ofte fælles værdier

• Det er helt almindeligt, at mange på et bofællesskab ønsker at give deres mening til kende om de emner der er på dagsordenen uden at blive afbrudt.

• Det hører med til at have en god mødekultur.

• Det er OK


Vejledende sætninger tilbyder forslag til handlemuligheder i den

specifikke sociale situation (jeg vil forsøge ,jeg kan prøve, jeg vil arbejde med, jeg kan vælge)

Når en af de andre har ordet, vil jeg

forsøge at sidde stille og lytte til det som

bliver sagt.

Hvis jeg ønsker at sige noget eller

kommentere hvad andre har sagt, kan jeg

at række hånden op.


Perspektiverende sætninger 2

• Så kan ordstyreren se, at jeg vil sige

noget.

• Ofte er der flere som ønsker at sige noget

• Ordstyreren vælger hvis tur det er til at

sige noget.


Selvinstruerende sætninger Formuleres selv af

barnet /den unge, tænkning -og interessebestemt og

støtter i at fastholde adfærdsændringen • På den måde bliver der mere ro under

beboermødet. Det synes jeg er rart

• Jeg kan også tænke på, at de andre bliver mere tilfredse og positive overfor mig, når jeg kan vente med at sige noget og kommentere andres udtalelser, til det bliver min tur.


Personrelaterede/samarbejds

sætninger har til hensigt at præcisere overfor personen, hvem der

eventuelt kan hjælpe og med hvad

• Hvis jeg glemmer, at række hånden op,

når jeg vil sige noget, kan min

kontaktperson Dorte hjælpe mig med at

huske mig på det ved at pege på

”fingertegnet” på min seddel.


56

Kursus Center for Autisme sept. 2013

En ”social historie” som skal forberede

en begivenhed – Arbejdspraktik

• Min skole har arrangeret at jeg kan komme i

arbejdspraktik to uger på lokalavisen i

Storegade 15.

• 1. Nyttig information

• Arbejdspraktikken går fra mandag d. 1.maj –

fredag d. 5.maj og mandag d. 8.maj – fredag d.

12.maj

• Avisredaktionen åbner normalt kl. 8.30. og de vil

gerne have, at jeg er på arbejdspladsen kl. 8.30. Min arbejdsdag starter kl. ca. 8.45 og slutter kl.

ca. 14.00. 57 Kursus Center for Autisme sept. 2013

En social historie som skal

forberede en begivenhed –

Arbejdspraktik fortsat • Vigtige informationer om pauserne: Der er

pauser på følgende tidspunkter:

Formiddagspause kl. 10.30 til 10.45

• Frokostpause kl. 12.00 til 12.45.

• De fleste medarbejdere er i personalerummet,

når de holder pause. Nogle medarbejdere går

udenfor, når de holder pause. I pausen kan

medarbejderne læse i avis, tage en kop kaffe

eller te og/eller snakke med deres kolleger.

Nogle medarbejdere kan godt lide at snakke,

andre foretrækker at sidde stille for sig selv – det

er OK. 58 Kursus Center for Autisme sept. 2013



Arbejdspraktik fortsat

At få hjælp:

• Hr. Petersen er en af medarbejderne på

redaktionen, og det er ham, der fører tilsyn med

praktikanterne på avisen. Hr. Petersen fortæller

praktikanterne hvilket arbejde de skal lave, og

hvordan arbejdet skal udføres. Det er for det

meste Hr. Petersen , der hjælper praktikanterne,

når de har behov for det. Hr. Petersen vil gerne

have, at praktikanterne beder ham om hjælp,

når de har behov for det, for så kan han fortælle,

hvad man skal gøre. 59 Kursus Center for Autisme sept. 2013



Arbejdspraktik fortsat

• Når arbejdsdagen er slut:

• Kl. 14.00 slutter min arbejdsdag.

• Hr. Petersen vil gerne have, at man henvender

sig til ham og siger, at man går og siger farvel og

tak for i dag.



Hvordan skrives historierne

• Historierne skrives til en bestemt person i en bestemt situation

• En social historie for et førskolebarn indeholder få ord, store bogstaver og enkle illustrationer

• For det større barn eller den unge kan en social historie indeholde komplekse beskrivelser af sociale situationer i en mere generel form


10 råd om redigering og implementering

af sociale historier 1. Rediger! Vurder den sociale historie

2. Planlæg forståelsen. Spørgsmål der kan opstå

3. Planlæg yderligere understøttelse af den sociale historie. Andre ressourcer og teknikker

4. Planlæg hvor, hvordan, hvor hyppigt og hvornår

5. Planlæg positiv introduktion

6. Vær opmærksom på effekten – hvad virker/virker i mindre grad

7. Organisering af de sociale historier

8. Inddel de sociale historier under emner

9. Re-introduktion og opdatering af den sociale historie

10. Genbrug af den sociale historie fra instruktion til succesfortælling


Bygge broer imellem os

At være autistisk betyder ikke at være

umenneskelig. Men det betyder at være

fremmed. Det betyder, at det der er normalt for

andre, ikke er normalt mig, og det der er normalt

for mig, ikke er normalt for andre.

På mange måder er jeg frygtelig dårligt udstyret til

at overleve i denne verden, ligesom et

overjordisk væsen der er strandet uden en

orienterende brugsanvisning.


Men min personlighed er intakt. Min selvhed er ikke skadet. Jeg har stor værdi og mening i mit liv, og jeg har ikke noget ønske om at blive helbredt fra at være mig selv.

Hvis I vil hjælpe mig. Skal I ikke prøve at få mig til at passe ind i jeres verden. Prøv ikke at spærre mig inde i den lille del af verden, som I kan få til at passe til mig. Vis mig den værdighed at møde mig på mine egne betingelser – acceptér, at vi er lige fremmede overfor hinanden, at min måde at være på ikke bare er en ødelagt version af jeres egen.

Sæt spørgsmålstegn ved jeres formodninger. Definér jeres betingelser. Arbejd med mig for at bygge flere broer imellem os

J. Sinclair 1992 Kursus Center for Autisme sept. 2013 65

Ekstra slides til oplægget Når den sociale kode skal knækkes – om autisme og

ensomhed

• Ekstra slides ift. den psykologiske og

sociale udvikling hos personer med ASF

• Ekstra slides vedr. procedure ved

”tegneseriesamtalen”

• Ekstra slides vedr. ”sociale historier”


Hvad oplever de unge


ASF og ungdom/pubertet

”Det er som om jeg lever i en parallelverden hvor jeg kan se alt det sjove og

spændende der foregår lige ved siden af og der er bare en glasvæg ml. mig

og de andre, og jeg ved ikke hvordan jeg kan komme igennem glasvæggen.”


Hvad oplever forældrene


Puberteten

Når den unge med ASF er i puberteten vil han/hun:

• Biologisk være svarende til sin alder

• Psykologisk som 6 -14 år

• Socialt som 4 -10 år


Pubertetens indtræden for personer med ASF

Biologisk tidslinje

piger 10 -13 år

drenge 12 -15 år voksen

Følger den almindelige udvikling

0 år 10 år 15 år



Psykologisk tidslinje

17 -22 år voksen

Puberteten indtræder oftest senere end hos neurotypiske unge

0 år 10 år 15 år



Social tidslinje

20 - 30 år

Generelt mindre gensidig kontakt, forståelse og opmærksomhed rettet mod andre, mindre erfaring med det sociale samspil

0 år 10 år 15 år


Psykologiske forandringer

Udvikling i puberteten Problemfelter for de unge

med ASF

Spejling i alderssvarende

gruppe

Større selvindsigt og

refleksion

Få eller ingen jævnaldrende

at spejle sig i

• Større indsigt i egne

problematikker

• Manglende selvværd,

• Følelse af ikke at slå til /være på

overarbejde uden positiv effekt ->

depressive tendenser +

opgivenhed


Sociale forandringer

•Deltager ikke som andre unge i

fritidsinteresser, fester.

•Får ikke samme erfaring,

fornemmelser for hvad man

gør/ikke gør.

•Ikke samme muligheder for at

flirte, få kæreste, afprøve/øve sig

Udvikling i puberteten Problemfelter for de unge med

ASF

Ungdomskultur


Begrænsede strategier til at tackle

udfordringer og forandringer i ungdomslivet

Følelsesmæssige

aspekter

Problemfelter for de

unge med ASF

At dele egne og andres

følelsesmæssige

tanker, seksuelle

fantasier, ønsker og

behov

Få venner at sparre med.

Har vanskeligt ved at

sætte sig ind i og aflæse

andres tanker og følelser.

De kan være meget konkret

tænkende.


Begrænsede strategier til at tackle

udfordringer og forandringer i ungdomslivet

Følelsesmæssige

aspekter

Problemfelter for de unge med

ASF

At aflæse om andre er

interesseret i én og

opfange signaler

At få feedback på

adfærd/kønsrolle/identitet,

finde egne og andres

grænser.

Svært ved tolkning af

andres opfattelse af én, og

om man selv opfatter

signalerne korrekt.

”Hvis folk siger, at de ikke

kan lide mig, så sætter jeg

faktisk pris på det, for så

ved jeg i hvert fald, at det

er sandt”


Procedure ved

tegneseriesamtalen • Problemet/situationen afgrænses

• Symbolerne gennemgås

• Barnet/den unge med autisme-

spektrumsforstyrrelse fører an, men

guides gennem samtalen af

forældre/professionelle


Procedure ved

tegneseriesamtalen • Problemet/situationen afgrænses

• Symbolerne gennemgås

• Barnet/den unge med autisme-

spektrumsforstyrrelse fører an, men

guides gennem samtalen af

forældre/professionelle


Procedure ved

tegneseriesamtalen ….fortsat

• Placer i venstre hjørne af papiret et symbol for hvor situationen foregår

• Informationen som afdækkes er om hvem der er tilstede ved situationen, hvad personen med autisme-spektrumsforstyrrelse sagde og gjorde, hvad de andre personer sagde, gjorde, hvad de hver især måske tænkte og følte

• Eventuelt udvikles individuelt tilpassede symboler


Procedure ved

tegneseriesamtalen ….. fortsat

• Interviewformen afløses gradvis af almindelig samtaleform

• “Samtalen” struktureres ved at nummerere de enkelte sekvenser

• De enkelte sekvenser repeteres for barnet/den unge med autismespektrumsforstyrrelse

• Der spørges eller foreslås til evt. en eller flere løsninger

• Eventuel løsning/løsninger skitseres og “samtalen” afsluttes

• Der opfølges evt. med en social historie


Grundlæggende sætningstyper • Beskrivende sætninger (er faktuelle, objektive, debat-

neutrale udtalelser, som beskriver konteksten, relevante, men ofte uudtalte aspekter af begivenheder og situationer, introducerer personer og roller – Tip: som at kigge gennem et kamera)

• Perspektiverende sætninger (beskriver andre personers indre tilstand, viden, tanker, følelser og overbevisninger. Som oftest ikke synsvinklerne/perspektiverne hos personen med ASF – kun hvis personen med ASF selv refererer til positive tanker og følelser)

• Vejledende sætninger (Tilbyder (på forsigtig vis) forslag til modtagers adfærd, forslag til omgivelsernes adfærd, selvinstruerende udsagn: (For at hjælpe mig til at forblive rolig, kan jeg tænke på hvad jeg kan lave i min næste pause))


Supplerende sætningstyper • Understøttende/bekræftende sætninger (kan

bestyrke meningen af udsagn eller referere til lov eller regler, kan bruges til beroligelse og bidrager hermed til at skabe en rolig og anerkendende tone i historien)

• Personrelaterede/samarbejdssætninger (bruges til at beskrive handlinger hos andre, som kan være støttende for fokuspersonen)

• Selvinstruerende sætninger (formuleres selv af barnet/den unge, fastslår egne strategier, er tænkning og interessebestemt og støtter personen og kan bruges for at huske informationen i den sociale historie)


Sætningsformel for

grundlæggende sætningstyper

• Formel: Beskrivende sætninger er de

eneste der kræves. De andre

sætningstyper anvendes som

muligheder. 0-1 vejledende sætninger for

2-5 beskrivende og/eller perspektiverende

sætninger


Formel for supplerende

sætningstyper

• Formel: 0-(1)2 vejledende eller selvinstruerende

sætninger til 2-5 beskrivende, perspektiverende,

bekræftende og/eller samarbejdssætninger


Genetiske forholds betydning:

• 90% tilskrives genetiske forhold – familiære dispositioner

– ny-mutationer (ikke til stede i familie i forvejen)

– autisme associeret til andre syndromer med kendt

genetisk/kromosomal baggrund (Tuberøs Sclerose,

Fragilt-X, Angelmans syndrom m.fl.)

• 10% tilskrives udefra kommende

påvirkninger af hjernen pre-, peri- eller post-

natalt (infektioner, forgiftninger, fødselsskade m.v.)

Ku

rsus C

en

ter fo

r Au

tism

e s

ep

t. 20

13

86

• Svag central sammenhængsforståelse refererer til en

informationsbearbejdningsstil hvor detaljerne dominerer

over helheden

• Fejltolkning af situationer, ord og udtryk

• Svækker sproglig hukommelse

• Svækker genkendelse af ansigter og personer

• Ujævnt intellektuel niveau

Styrke på faktuel viden og udenadslære, samt fokus på detaljer

Svaghed ved ”logisk omtanke”, arbejdshukommelse og

strategilægning

Savant evner

Problemer i Central sammenhængsforståelse


Symptomer på eksekutive vanskeligheder i

hverdagen:

Rigiditet i tanker og handlinger

Initiativløs

Tendens til at gentage samme fejl

Nedsat forestillingsevne

Bliver let distraheret

Prøver sig ikke frem

Har vanskeligheder med at planlægge egne aktiviteter og handlinger

God til rutiner

Gentagelsespræget adfærd

Udviklede ritualer


Documents

Når den sociale kode skal knækkes - om autisme og ensomhed · Infantil autisme Atypisk autisme 13 9 . De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Susanne Henri Rasmussen Center