Netværksrapport for NoSSinK-projektet

Grundlag

NoSSinK (Nordisk Sprog og Sprogforståelse i de nye Kommunikationsformer) er et

forskningsnetværk finansieret af NordPlus Sprog- og Kulturprogram og Netværket for de Nordiske

Sprognævn. Netværket er frugten af en arbejdsgruppe nedsat i 2010 af Netværket for de Nordiske

Sprognævn. Arbejdsgruppens opgave var at kortlægge eksisterende forskning i sproget i de nye

medier. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra de nordiske sprognævn, nemlig:

• Marianne Rathje, Dansk Sprognævn (arb.gruppeleder)

• Line Brink Worsøe, Dansk Sprognævn

• Sabine Kirchmeier-Andersen, Dansk Sprognævn

• Rickard Domeij, Språkrådet i Sverige

• Ola Karlsson, Språkrådet i Sverige

• Rikke Hauge, Språkrådet i Norge

• Torbjørg Breivik, Språkrådet i Norge

• Bodil Aurstad, Nordisk Sprogkoordination

I arbejdsgruppen blev der afholdt to møder og et lukket seminar om hvad der fandtes af forskning

om sproget i de nye kommunikationsmedier, og hvad der manglede. Konklusionen var at der i høj

grad manglede forskning inden for feltet i samtlige nordiske lande. Derfor tog Dansk Sprognævn

initiativ til at søge om midler til et nordisk forskningsnetværk der skulle skabe et overblik over

eksisterende nordisk litteratur og forskning om sproget i de nye kommunikationsformer, være

mødested for nordiske forskere med området som forskningsfelt og tilvejebringe ny forskning inden

for emnet. Midlerne blev bevilliget, og i august 2011 blev NoSSinK-netværket oprettet.

NoSSinK-projektet løb oprindeligt fra den 1. august 2011 til den 31. december 2012, men blev

forlænget til april 2013.

NoSSinK-netværkets deltagere er forskere fra forskellige institutioner i de nordiske lande, nemlig

fra Dansk Sprognævn, Göteborgs universitet, Högskolan Väst, Språkrådet i Sverige, Universitetet i

Oslo og NTNU i Trondheim. Netværkets deltagere er:

Randi Alice Nilsen (NTNU, Trondheim)

Mari Nygård (NTNU, Trondheim)

Ruth Vatvedt Fjeld (Universitetet i Oslo)

Maia Andreasson (Göteborgs universitet)

Sylvana Sofkova Hashemi (Högskolan Väst)

Susanna Karlsson, (Språkrådet i Sverige)

Ole Ravnholt (Dansk Sprognævn)

Marianne Rathje (Dansk Sprognævn)

Bodil Aurstad (Nordisk Sprogkoordination).1

Målene for NoSSinK-netværket var:

1 Ylva Hård af Segerstad fra Göteborgs Universitet og Helge Dyvik fra Universitetet i Bergen deltog i det første

netværksmøde, men meldte sig derefter ud af netværket.

At afholde tre netværksmøder

At etablere et nordisk forskningssamarbejde

At kortlægge eksisterende forskning på området

At få oprettet en blog

At afholde en afsluttende konference med særligt inviterede gæster.

Resultater

Netværksmøder

NoSSinK-netværket har afholdt fire netværksmøder, et møde af en dags varighed i oktober 2011, et

møde over to dage i maj 2012, et møde i december 2012 som blev holdt på en enkelt dag, og det

sidste møde den 11. april 2013. Alle netværksmøder blev afholdt i Dansk Sprognævns lokaler i

København.

Første netværksmøde

På det første netværksmøde blev deltagernes interesseområder fremlagt, og hvert lands

repræsentanter fremlagde hvad der var af eksisterende forskning inden for sproget i de nye

kommunikationsmedier i landet. Fælles for landene var at der manglede forskning inden for

området. Derudover blev der hovedsageligt talt om muligheder og begrænsninger for forskning i de

sociale medier. Her blev det klart at især fire centrale punkter måtte undersøges, nemlig:

1. Tilgængelighed og sammenlignelighed (ny forskning skal designes så det er lettilgængeligt

og -sammenligneligt)

2. Hvilke sproglige træk skal undersøges?

3. Hvilke tekster skal undersøges? (facebook, Twitter, blogs, sms eller chat, og hvilke tekster

skal de sammenlignes med?)

4. Tekniske og ophavsretslige problemer med indsamling.

De fire problemstillinger blev fordelt mellem mødedeltagerne, som så skulle forberede et oplæg om

punktet til næste netværksmøde.

Andet netværksmøde

Det andet netværksmøde blev holdt over 2 dage. Den første dag blev primært brugt på opsamling og

videndeling, og hvert land holdt igen et oplæg om eksisterende relevant forskning inden for emnet.

Her blev det også drøftet hvilke forskningsmuligheder man kunne ønske der blev forsket videre i.

På mødets anden dag havde netværket inviteret seniorredaktør i Det Danske Sprog- og

Litteraturselskab, Jørg Asmussen, til at fortælle om sine erfaringer i forbindelse med oprettelsen af

det store danske CLARIN-korpus. Af særlig interesse var hans erfaringer og viden om ophavsretten

og de begrænsninger den giver. Bagefter holdt centerleder på Center for Lingvistik på Aalborg

Universitet, Hans Götzsche, et oplæg om de sproglige særtræk i de nye sociale medier, baseret på

egne og hans studerendes forskning.

Et af de eksisterende forskningsprojekter med særlig relevans som der blev talt om på mødet, var en

undersøgelse af unge svenskeres skriftsprog i og uden for skolen foretaget af Ylva Hård af

Segerstad og Sylvana Sofkova Hashemi. Undersøgelsen bygger på over 800 skole- og fritidstekster,

bestående af håndskrevne tekster, e-mails, sms’er, chat-tekster og webdagbøger og på interviews

med eleverne om deres skrivevaner. Det blev besluttet at netværket skulle anbefale at også

Danmark og Norge udførte denne undersøgelse i de respektive lande så man kunne sammenligne

landenes resultater.

Det blev endvidere besluttet at oprette en facebookgruppe som skal fungere som et udvidet

NoSSinK-netværk, hvor gruppemedlemmer kan dele viden, litteratur og erfaringer om sproget i de

nye kommunikationsformer.

På mødet blev det desuden besluttet at de sidste midler til NoSSinK-projektet skulle gå til en

nordisk konference om sprog og sprogforståelse i de nye sociale kommunikationsformer i

København i foråret 2013.

Tredje netværkmøde

Tredje og sidste netværksmøde blev afholdt den 17. december 2012. Mødets væsentligste punkter

var anbefalinger til videre forskning og planlægning af en nordisk konference i foråret 2013.

Det blev endnu engang klart at den største udfordring i forbindelse med forskning i de nye medier

er håndtering af ophavsrettigheder, og det blev derfor besluttet at der i NoSSinK-netværkets

anbefalinger skal stå at netværket anbefaler at de nordiske regeringer vedtager en lempelse af

ophavsloven der gælder til forskningsbrug.

Det blev ligeledes besluttet at det i netværkets anbefalinger skal fremgå at videre

forskning inden for sprog og sprogbrug i de nye kommunikationsformer skal have et sådant design

at det er letsammenligneligt med anden forskning på området, eller så det er let at gentage i

fremtidig forskning. Det blev her gentaget at ny forskning med fordel kunne forholde sig til Ylva

Hård af Segerstad og Sylvana Sofkova Hashemis undersøgelse samt Marianne Rathjes danske

modsvar til denne.

Det blev besluttet at afholde et symposium om sprog og sprogbrug i de nye kommunikationsformer

den 11.-12. april 2013. Symposiet vil blive afholdt i Dansk Sprognævns lokaler på H.C. Andersens

Boulevard 2, 1553 København V. Det blev besluttet at invitere 2 forskere fra henholdsvis Danmark,

Sverige og Danmark til at fortælle om deres forskning inden for emnet, Mark Sebba fra Lancaster

University som keynote speaker, 3 repræsentanter fra ASTIN-netværket (Arbeidsgruppe for

Språkteknologi I Norden) til en paneldebat om tilgængelighed og bearbejdning af data samt de tre

specialeskrivende stipendiater (se punktet ”specialekonkurrence”) til at tale om deres respektive

projekter.

Det blev aftalt at driften af NoSSinK-bloggen (nossink.org) og NoSSinK’s facebookgruppe

(NoSSinK+) fortsættes frem til symposiet i april.

Fjerde netværksmøde

På det fjerde netværksmøde blev udkastet til anbefalinger til netværksrapporten gennemgået. Der

var nogle få rettelser og præciseringer til anbefalingerne.

Marianne Rathje informerede om at der var et overskud i midlerne til NoSSinK på cirka 50-60.000

d.kr. Det er ikke helt sikkert at NoSSinK får lov til at bruge de overskydende midler efter projektets

afslutning. Hvis vi gør, blev det besluttet at disse midler skal gå til en nordisk publikation af

NoSSinK-symposiet og vedligeholdelse af NoSSinK-blog og -facebookside.

Eksisterende litteratur Sverige:

Bellander, T. (2010): Ungdomars dagliga interaktion. En språkvetenskaplig studie av sex

gymnasieungdomars bruk av tal, skrift och interaktionsmedier. Skrifter utgivna av

Institutionen för nordiska språk vid Uppsala universitet 84. Uppsala.

Björkvall, A. & C. Engblom (2010): “Young children’s exploration of semiotic resources during

unofficial computer activities in the classroom” i Journal of Early Childhood Literacy. 10:3.

S. 271-293.

Björkvall, A. & C. Engblom (2010): ”Flerspråkighet och multimodalitet som lärandepotential” i N.

Musk och Å. Wedin (red.): Flerspråkighet, identitet och lärande: Skola i ett föränderligt

perspektiv. Lund: Studentlitteratur. S. 193-214.

Bäckström, A.G. (2011): "Ja bare skrivar som e låter": En studie av en grupp Närpesungdomars

skriftpraktiker på dialekt med fokus på sms. Avh. Umeå universitet.

Elmfeldt, J. & P.-O. Erixon (2007): Skrift i rörelse. Om genrer och kommunikativ förmåga i skola

och medielandskap. Stockholm/Stehag: Symposion.

Eriksson, M. (2011). ”Kriskommunikation 2.0: strategisk kommunikation i nätverkslandskapet” i

J. Falkheimer & M. Heide (Red.): Att studera strategisk kommunikation. Lund: Studentlitteratur.

Eriksson, M. (2010): “Conceptions of Emergency Calls: Emergency Communication in an Age of

Mobile Communication and Prevalence of Anxiety”. Journal of Contingencies and Crisis

Management (3) 18.

Eriksson, M. (2010): ”Förtroendet till 112 i det (o)trygga mobiltelefonsamhället” i Holmberg, S. &

Weibull, L. (red.): Nordisk ljus: SOM-undersökningen 2009. Göteborg: SOM-institutet.

Eriksson, M. (2010): När, hur och varför ringer vi 112? Ett medborgarperspektiv i det mobila

kommunikationslandskapet. Mass Crisis Communication with the Public

(MASSCRISCOM)/SOS Alarm.

Eriksson, M. (2009): Nätens kriskommunikation, Lund: Studentlitteratur.

Eriksson, M. (2007): Att skapa och driva en kriswebborganisation. Krisberedskapsmyndigheten.

Eriksson, M. (2006): Kriskommunikation via webben. Studier av dubbelmordet i Linköping,

kemiraolyckan och stormen Gudrun. Krisberedskapsmyndigheten. Temaserie 2006:1.

Francke, H. (2008): (Re)creations of Scholarly Journals: Document and Information Architecture

in Open Access Journals. Diss. Borås: Valfrid.

Francke, H, O. Sundin & L. Limberg. (2011): “Debating credibility: The shaping of information

literacies in upper secondary school”. Journal of Documentation, 67(4), 675-694.

Hård af Segerstad, Y. and S. Sofkova Hashemi (2006): “Learning to Write in the Information Age:

A Case Study of Schoolchildren's Writing in Sweden” In L. Van Waes, M. Leijten & C.

Neuwirth (eds.): Writing and Digital Media, Elsevier.

Hratinski, Stefan (red.) (2011): Mer om nätbaserad utbildning - fördjupning och exempel.

Kjellberg, S. (2010): Forskarbloggar: vetenskaplig kommunikation och kunskapsproduktion i

bloggosfären [Scholarly Blogs: Scholarly Communication and Knowledge Production in the

Blogosphere]. Diss. Lund: Lund University, Department of Arts and Cultural Sciences.

Larsson, N. (2011): Ett möte mellan två skrivkulturer. Några högstadieungdomars syn på och bruk

av skrift vid skol- respektive privatskrivande. Licentiatavhandling inom Forskarskolan i läs-

och skrivutveckling, Stockholm 2011. Mins 63: Meddelanden från Institutionen för nordiska

språk vid Stockholms universitet

Larsson, N. (2011): Ett möte mellan två skrivkulturer. Några högstadieungdomars syn på och bruk

av skrift vid skol- respektive privatskrivande. Licentiatavhandling inom Forskarskolan i läs-

och skrivutveckling, Stockholm 2011. Mins 63: Meddelanden från Institutionen för nordiska

språk vid Stockholms universitet.

Sofkova Hashemi, S. (2008): ”Kommunikationsteknik och skrivande hos svenska skolbarn” I R.

Domeij (red.): Tekniken bakom språket, Norstedts akademiska förlag.

Sofkova Hashemi, S. (2011): ”Skrivpraktiker, språkbruk och kommunikativa strategier i och utanför

skolan”. ASLAs skriftserie: Språk för framtiden, 12-13 november 2010, Högskolan Dalarna,

s. 29-43 (plenarföredrag).

Sofkova Hashemi, S. (2011): ”Berättelser i wiki. Autentiskt författarskap och responsarbete i

digitalt textskapande i grundskolan”. Svenska med didaktisk inriktning: Språket, kroppen och

rummet - multimodala och digitala perspektiv på lärande. 25-26 november 2010, Södertörns

högskola, s. 133-144.

Norge:

Brøseth, H. (2007): A neo-constructional approach to computer-oriented talk. PhD-dissertation,

NTNU.

Granly, A. (2007): Multimodalitet, mening og modelleseren. Masteroppgave, ILN, UiO.

Gregersen, E.(2009): Hvor ”muntlig” er nettsamtalen? Masteroppgave UiB.

Hansen, V. (2004): Små, men store. Samtidens Mangfoldige Sjanger. En tekstlingvistisk beskrivelse av

tekstmeldingen. Masteroppgave UiO.

Hasund, I.K. (2002): ”Gjør ungdommen hærverk på det norske språket?” I S. Bjørkås (red.): Kulturelle

Kontekster. Kristiansand: Høyskole Forlaget/Norges

Isdal, Å. (2009): ”Bokmål er en maske jeg tar på meg i situasjoner som krever en viss avstand.

Dialekta er meg”: om skriftlige praksisformer på nettstedet Facebook. Masteroppgave, INL,

NTNU.

Iversen, H.M. (2009): “Tekstmeldinger som norskfaglig potensial: En tekstanalytisk og didaktisk

tilnærming.” Human IT 10.2, 1–29

Johansen, R. (2008): hva skjer? ;D Sekvenser, emneinnledninger og stil i direktemeldingssamtaler

blant ungdom. Masteroppgave, ILN, UiO.

Jondahl, I.J. (2011): Krisekommunikasjon i sosiale medier. Teoretisk drøftning og empirisk analyse

av krisekommunikasjon på en ny retorisk arena, Masteroppgave, ILN, UiO.

Lie, S. (2011): Det digitale språket. Oslo: Ling Forlag.

Lillealtern, R. (2010): ”Grenseløst språk”, Kommunikasjon nr. 4/2010

Otnes, H. (2007): Følge med og følge opp. Verbalspråklig lyttemarkering i synkrone nettsamtaler.

Dr.-avhandling, NTNU.

Otnes, H. 2009: ”Er nettsamtaler samtaler? En kommunikasjonsteoretisk drøfting av fenomenet

chat” i Human-IT, 10-2. http://etjanst.hb.se/bhs/ith//2-10/ho.htm

Otnes, H. & D.K. Sjøhelle (2002): “Samhandlende tekstskaping” i Norsklæreren 4/2002.

Schwebs, T. og H. Otnes (2001): tekst.no. Strukturer og sjangrer i digitale medier. Landslaget for

norskundervisning (LNU) og J.W. Cappeles forlag, Oslo. (Særlig kapittel 10:

”Nettkommunikasjon”)

Skog, B. (2002): ”Ungdom og SMS”. ISS rapport 60, NTNU, (i samarbeid med Sentio as), NTNU

Trondheim

Skog, B. (2002): ”SMS – Send Melding Straks. Om språk og stil på mobil”, ISS-rapport nr 62,

NTNU Trondheim.

Skog, B. (2003): ”MMS – Mobil med Smil”, ISS Rapport nr 69, NTNU Trondheim.

Skog, B. (2004): ”Kor e du? Om dialekt på SMS“ Artikkel i Språklig samling, nr 2, 2004.

Skog, B. (2006): ”Sms-flørtere, Mobilposører og Mobilblottere”, Rapport, NTNU Trondheim.

Skog, B. (2009): ”Språket på Facebook”, Språknytt 1, 2009.

Skog, B. (2010): ”Digitale trendsettere. Bruk av dataspill og sosiale medier blant deltagere på The

Gathering 2010”, Rapport, NTNU Trondheim.

Skog, B. & A.I. Jamtøy (2001) ”Mobile trender i ungdomsmiljø og næringsliv”, ISS rapport nr 61 (i

samarbeid med Sentio as), NTNU Trondheim.

Skovholt, K. (2009): Email Literacy in the Workplace. A study of Interaction Norms, Leadership

Communication, and Social Networks in a Norwegian Distributed Work Group. PhD-

dissertation. University of Oslo: Faculty of Education.

Skovholt, K. & J. Svennevig (In Press):" Responses and Non-responses in Workplace Emails" in S.

Herring, D. Stein & T. Virtanen (Eds.): The Pragmatics of Computer-Mediated

Communication. John Benjamins Publishing Company.

Skovholt, K. og J. Svennevig (2008): ”Digital kommunikasjon i arbeidslivet” i S. Østerud & E.

Skogseth: Å være på nett. Kommunikasjon, identitets- og kompetanseutvikling med digitale

medier. Cappelen akademiske forlag.

Skovholt, K. og J. Svennevig (2008):” E-post i arbeidslivet - fra informasjon til sosial interaksjon

og offentlig dokumentasjon” i S. Østerud & E. Skogseth (red.): Å være på nett.

Kommunikasjon, identitets- og kompetanseutvikling med digitale medier. Cappelen

akademiske forlag.

Sætran, G. (2003): Tekstmeldinger på TV. Språk og kommunikasjon i NRK2s chat, Hovedoppgave,

INL, NTNU.

Svennevig, J. & R. Johansen (2011): ”Sociopragmatic variation in the sequential organization of

talk” i G. Andersen og K. Aijmer (red.): Pragmatics of Society (Bind 5 i serien Handbooks

of Pragmatics) Mouton – de Gruyter, 473–500.

Uri Jensen, B. (2008): "Syntactic variables in pupils’ writing: a comparison between hand-written

and pc-written texts" i Proceedings from the 2nd PhD conference in Bergen, June 2007

Uri Jensen, B. (phd-avhandling in progress): Syntaktiske kjennetegn ved pc-skrevne og håndskrevne

elevtekster

Valberg, M.E. (2009): SMS-norsk. Masteroppgave, ILN, UiO.

Øverli, J.E.M. (2011): Takk for din tålmodighet. Masteroppgave, UiO.

Danmark:

Brandt, E.Z. et al.(2012): Sociale netværkssider - som tekst og kontekst. Systime.

Hougaard, T.T. (2013): ”Interjektioner på Facebook”, i: 14. Møde om Udforskningen af Dansk

Sprog, Aarhus Universitet.

Hougaard, T.T. (2004): Nærmest en leg. En undersøgelse af sprog og interaktion i dansk webchat.

Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet.

Larsen, M.C. (2010): Unge og online sociale netværk: En neksusanalytisk undersøgelse af

medierede handlinger og offentlige diskurser. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.

Laursen, D. (2006): Det mobile samtalerum – om unges kommunikations- og samværsformer via

mobiltelefonen. Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet.

Losch, S. & J. Rösler (2011): Flersprogethed i Sydslesvig/Nordslesvig i spændingsfeltet mellem

mundtlighed og skriftlighed – Sprogmodus på Facebook. Abstract i: 13. Møde om

Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet.

Rathje, M (2013): "sku allgvel ha købt penis forlænger creme:-). Afvigelser fra skriftsprogsnormen

i kommentarfeltet på ekstrabladet.dk", i: 14. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus

Universitet.

Rathje, M og O. Ravnholt (2013): "NoSSinK - Nordisk Sprog og Sprogforståelse i de nye

Kommunikationsmedier. En netværks- og projektpræsentation", i: 14. Møde om

Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet.

Rathje, M. & O. Ravnholt (2002): ”R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?” i Nyt fra Sprognævnet

2002/2.

Rotne, L. (2009): ”LEET/1337, reverse eller popsprog? Om unges akrobatik på hjemmesiden Arto”

i Nyt fra Sprognævnet 2009/2

Stæhr, A. (2013): ”Illuminati – appropriation of transcultural flows among Copenhagen youth.” To

appear in Jannis Androutsopoulos & Kasper Juffermans (eds.): Superdiversity and digital

language practices, a special issue of Discourse, Context & Media.

Stæhr, A. (2013): ”Languaging on the Facebook wall. Emergent norms of language use on

Facebook.” To appear in Max Spotti, Karel Arnaut, J. Normann Jørgensen & Martha S.

Karrebæk (eds) Language and Superdiversity. Routledge.

Westergaard, A. (2013): "De unge og sønderjysk – åbner facebook nye muligheder?" i: 14. Møde

om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet.

Westergaard, A. & E. Fredsted (2011): ”Flersprogethed i Sydslesvig/Nordslesvig i spændingsfeltet

mellem mundtlighed og skriftlighed – Sprogmodus på Facebook”. i: 13. Møde om

Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet.

Anden litteratur:

Baron, N. (2000): From Alphabet to E-mail: How Written English Evolved and Where It´s Headed.

London: Routledge.

Baron, N. (2008): Always On: Language in an Online and Mobile World. Oxford University Press.

Crystal, D. (2006): Language and the Internet. Cambridge University Press.

Crystal, D. (2008): Txting: The Gr8 Db8. Oxford: Oxford University Press.

Crystal, D. (2011): Internet linguistics, a student guide. London: Routledge.

Danet, B. & S.C. Herring (2007): The multilingual internet, language, culture, and communication

online. Special issue of the Journal of Computer Mediated Communication, 9 (1).

Herring, S.C. (1996): Computer-Mediated Communication: Linguistic, Social and Cross-Cultural

Perspectives. Pragmatics and Beyond series. Amsterdam: John Benjamins.

Herring, S.C. (2008): “Questioning the generational divide: Technological exoticism and adult

construction of online youth identity” In D. Buckingham (Ed.): Youth, Identity, and Digital

Media (pp. 71-94). Cambridge, MA: MIT Press. Preprint:

http://ella.slis.indiana.edu/~herring/macarthur.pdf

Herring, S.C., D.O. Kutz, J.C. Paolillo & A. Zelenkauskaite (2009): “Fast talking, fast shooting:

Text chat in an online first-person game”. Proceedings of the Forty-Second Hawai'i

International Conference on System Sciences (HICSS-42). Los Alamitos, CA: IEEE Press.

Preprint: http://ella.slis.indiana.edu/~herring/hicss.bzflag.pdf

Honeycutt, C. & S.C. Herring (2009): “Beyond microblogging: Conversation and collaboration via

Twitter”. Proceedings of the Forty-Second Hawai'i International Conference on System

Sciences (HICSS-42). Los Alamitos, CA: IEEE Press. Preprint:

http://ella.slis.indiana.edu/~herring/honeycutt.herring.2009.pdf

Kappas, A., N.C. Krämer (2011): Face-to-face communication over the internet: emotions in a web

of culture, language, and technology. Cambridge University Press.

Rowe, C. & E. Wyss (2009): Language and new media: Linguistic, Cultural, and Technological

Evolutions. Creskill, NJ: Hampton Press.

Sebba, M. (2003): 'Spelling rebellion'. In Discourse Constructions of Youth Identities, ed. J.

Androutsopoulos and A. Georgakopoulou, pp.151-172. Amsterdam, Benjamins.

Sebba, M. (2007): Spelling and Society: The Culture and Politics of orthography around the world.

Cambridge U.P.

Squires, L (2012): “Whos punctuating what? Sociolinguistic variation in instant messaging”, in

Androutsopoulos, J., A. Jaffe, M. Sebba, & S. Johnson (eds): Orthography as Social Action.

De Gruyter.

Thurlow, C. & K. Mroczek (eds) (2011): Digital Discourse: Language in the New Media. Oxford:

Oxford University Press.

Blog

NoSSinK-netværket har oprettet en offentlig blog, nossink.org, hvor information om netværkets

arbejde løbende offentliggøres.

Facebookprofil

NoSSinK-netværket har taget initiativ til oprettelsen af en facebookgruppe hvor forskere i sproget i

de nye sociale kommunikationsmedier, undervisere og andre interesserede i Sverige, Norge og

Danmark kan diskutere og dele hypoteser, viden, litteratur og erfaringer om sproget i de nye

medier. Facebookgruppen består indtil videre af 44 medlemmer.

Specialekonkurrence

NoSSinK-netværket udskrev i foråret 2012 en specialekonkurrence for at fremme forskning i

sproget i de nye sociale medier. Specialestuderende der ville undersøge emnet sprogbrugen i de nye

medier og/eller den sproglige normdannelse i de nordiske sprogsamfund som disse nye medier

tilvejebringer, kunne deltage i konkurrencen ved at indsende en projektbeskrivelse. Præmien for

det bedste danske, svenske og norske projekt skulle være 10.000 kr. i det pågældende lands valuta i

projektstøtte til udbetaling ved specialets aflevering.

Der var dog kun ganske få deltagere i konkurrencen, og derfor valgte NoSSinK-netværket at uddele

stipendier i stedet for præmier. NoSSinK-netværket uddelte de i alt 30.000 til tre udvalgte

specialestuderende der alle skriver om sproget eller sprogbrugen i de nye kommunikationsmedier.

Da der ikke var nogen deltagere fra Norge, har netværket valgt at uddele to stipendier til danske

specialeskrivere.

NoSSinK-netværket ser den begrænsede deltagelse i konkurrencen som symptomatisk for den

generelle mangel på interesse for og forskning i sproget i de nye medier.

De tre stipendiater som NoSSinK-netværket har belønnet, er:

Julia Kimell fra Uppsala Universitet. Julias speciale handler om hvordan unge voksne fra

Ålandsøerne opbygger identitet ved hjælp af dialektale træk i deres onlinekommunikation.

Andreas B. Volsgaard fra Københavns Universitet. Andreas vil i sit speciale foretage en

diskursanalytisk undersøgelse af hvordan sproget bliver formet som redskab til at udføre

social handlen på Facebook, og hvilken rolle platformens tekniske struktur spiller heri.

Anna Kristiansen fra Københavns Universitet. Annas speciale er en undersøgelse af unges

bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl på Facebook.

Forskningsansøgninger

Marianne Rathje har den 9.maj 2012 søgt det danske kulturministeriums forskningspulje om

630.000 danske kroner til en dansk gentagelse af Ylva Hård af Segerstad og Sylvana Sofkova

Hashemis svenske undersøgelse af ungdommens skriftsprog i de nye medier. Midlerne blev

bevilliget, og Marianne Rathjes projekt løbet fra den 1. januar 2013 til den 1. januar 2014.

Afholdte foredrag

- Marianne Rathje har afholdt foredraget "Forskningsnetværket NoSSinK - Nordisk Sprog og

Sprogforståelse i de nye Kommunikationsmedier" på De Nordiske Sprognævns Netværksmøde,

Oslo, 29. august 2012.

- Marianne Rathje og Ole Ravnholt har afholdt foredraget “Nordisk sprog og sprogforståelse i de

nye kommunikationsmedier” på konferencen Vardagligt skriftspråk: igår, idag och imorgon, Umeå

universitet, 14. juni 2012.

- Marianne Rathje og Ole Ravnholt har afholdt foredraget "Forskningsnetværket NoSSinK -

Nordisk Sprog og Sprogforståelse i de nye Kommunikationsmedier" på 14. Møde om

Udforskningen af Dansk Sprog, Århus Universitet, 11.-12. oktober 2012.

- Marianne Rathje afholdt foredraget ”Kraftedeme og korrektur i kommentarfeltet” på 14. Møde om

Udforskningen af Dansk Sprog, Århus Universitet, 11.-12. oktober 2012.

Nordisk symposium om sproget i de nye medier Den 11.-12. april 2013 afholdt NoSSinK-netværket et åbent symposium i Dansk Sprognævns

lokaler i København som afslutning på NoSSinK-projektet. Symposiet var med gratis deltagelse og

med 13 inviterede oplægsholdere fra Norge, Sverige og Danmark. Hovedtaleren på symposiet var

Mark Sebba fra Lancaster University med oplægget 'Potential at the edge: from monolingualism

and orthography to multilingualism and writing'.

Nedenfor kan symposiets fulde program ses:

Torsdag den 11. april 2013

12.00-13.00

Frokost

13.00-13.10

Velkomst og præsentation af NoSSinK-netværket ved Marianne Rathje

(Dansk Sprognævn og leder af netværket)

13.10-14.45

Paneldebat

- Hvordan kan vi komme til at undersøge sproget i de nye medier? Hvilke

korpusser findes der?

Sabine Kirchmeier-Andersen (Dansk Sprognævn)

Rickard Domeij (Språkrådet i Sverige)

Torbjørg Breivik (Språkrådet i Norge)

Ordstyrer: Ole Ravnholt

14.45-15.00

Kaffepause

15.00-15.30

"Jonä, inga är jag på datorn så mycke int!" Ålänningars dialekt och

identitetsskapande på sociala medier”

Julia Kimell (Uppsala universitet)

Ordstyrer: Randi Alice Nilsen

15.30-16.00

Unges bevidste og underbevidste holdninger til stavefejl i statusopdateringer

på Facebook

Anna Kristiansen (Københavns Universitet)

Ordstyrer: Randi Alice Nilsen

16.00-16.30 Sprogbrug mellem teknologi og social handlen – Om sprogbrugen i

statusopdateringer på Facebook

Andreas B. Volsgaard (Københavns Universitet)

Ordstyrer: Randi Alice Nilsen

Fredag den 12. april 2013

9.00-10.00

Potential at the edge: from monolingualism and orthography to

multilingualism and writing

Mark Sebba (Lancaster University, England)

Chair: Marianne Rathje

10.00-10.15

Kaffepause

10.15-10.45

"Ja bare skrivar som e låter" - Närpesungdomars skriftpraktiker på dialekt

Anna Greggas Bäckström (Umeå universitet)

Ordstyrer: Maia Andreasson

10.45-11.15

Från meningspotential till situerad betydelse - ordbetydelseförhandling i

medierad kommunikation i forumdiskussioner på webben

Jenny Myrendal (Göteborgs universitet)

Ordstyrer: Maia Andreasson

11.15-11.45

Språket på bloggen -

En jämförelse av ungdomars och ålderspensionärers språkliga strategier i

bloggtext

Theres Bellander (Stockholms universitet)

Ordstyrer: Maia Andreasson

11.45-12.15

Community of practice på Facebook

Astrid Westergaard (Flensburg Universität)

Ordstyrer: Maia Andreasson

12.15-13.00

Frokostpause

13.00-13.30

Normer for sprogbrug på Facebook

Andreas Stæhr (Københavns Universitet)

Ordstyrer: Ole Ravnholt

13.30-14.00

Interjektioner på Facebook

Tina Thode Hougaard (Aarhus Universitet)

Ordstyrer: Ole Ravnholt

14.00-14.30

”Sku allgvel ha købt penis forlænger creme”.

Afvigelser fra retskrivningsnormen i kommentarfeltet på ekstrabladet.dk.

Marianne Rathje (Dansk Sprognævn)

Ordstyrer: Ole Ravnholt

14.30-14.35

Afslutning af symposium ved Marianne Rathje

Der var stor interesse for symposiet; alle 100 pladser blev optaget, og det var endda nødvendigt at

lave en venteliste. Der har været god dækning af symposiet i de danske medier, og der har i det hele

taget været positive tilbagemeldinger fra symposiets deltagere.

NoSSinK-netværket arbejder på at der skal komme en publikation ud af symposiet, og

det har taget initiativ til at der i 2014 udkommer et temanummer om sproget i de nye medier i

tidsskriftet NyS (Nydanske Sprogstudier).

NoSSinK-netværkets indstilling til det nordiske sprognævnsnetværk

NoSSinK-netværket anbefaler

1. at der indsamles og tilgænegeliggøres korpusser der gør det muligt at sammenligne tekster fra

de nye kommunikationsmedier med tekster fra andre medier

2. at der gennemføres parallelle undersøgelser af sprogbrugen i de nye kommunikationsmedier i de

nordiske lande

3. at der gennemføres parallelle undersøgelser af bevidste og ubevidste holdninger til sprogbrugen

i de nye kommunikationsmedier, især hos unge

4. at der iværksættes pædagogiske udviklingsarbejder med henblik på at undersøge og udvikle

mulighederne for at inddrage og anvende de nye medier i undervisningen, herunder

mulighederne for at fremme den nordiske sprogforståelse gennem de nye medier

5. at de nordiske sprognævn/sprogråd og det nordiske netværk søger at påvirke regeringerne i de

respektive lande til at finde løsninger på de problemer med ophavsret og beskyttelse af

persondata der gør det vanskeligt at indsamle tekstkorpusser fra de nye medier til

videnskabelige formål.

Korpusser

Korpusser der allerede er indsamlet eller bliver indsamlet til forskellige forskningsformål, bør så

vidt muligt løbende gøres tilgængelige for de nordiske forskersamfund (forskere og studenter på

alle niveauer). De indsamlede tekster bør forsynes med tilgængelige oplysninger om forfatterne: fx

alder, køn, uddannelse, og om teksternes oprindelse, fx tilblivelsesår.

Der bør lægges særlig vægt på indsamle korpusser der gør det muligt at sammenligne

tekster fra de nye kommunikationsmedier med tekster fra andre medier, men med samme ophav,

især tekster der er underlagt officiel normering som skoletekster og lign., med henblik på

undersøgelser af hvordan og i hvilken grad sproget i de normerede tekster påvirkes af sproget i de

nye medier, og omvendt: hvilken rolle den officielle norm spiller i de nye medier.

Det ville også være nyttigt at indsamle tekster fra forskellige nye medier sådan at det

kan undersøges om og i hvilken grad forskellen mellem medier viser sig i sprogbrugen. Er der fx

træk der er karakteristiske for sms og chat, men ikke for nyere medier, eller som findes i traditionel

chat, men ikke i facebook-chat.

Parallelle undersøgelser

Netværket anbefaler at der gennemføres parallelle undersøgelser af sprogbrugen i de nye

kommunikationsmedier i Norge, Sverige og Danmark og også gerne i andre nordiske lande, således

at det bliver muligt at gennemføre sammenlignende studier. Segerstad og Hashemis undersøgelse

af forholdene i Sverige kan være udgangspunkt for sammenligninger, som den er det i Marianne

Rathjes danske projekt med titlen R de nye medier 1 trusl mod skriftsprågd?, der vil blive gennem-

ført i 2013. Netværket anbefaler også at der gennemføres undersøgelser af unges bevidste og

ubevidste holdninger til sprogbrugen i de nye kommunikationsmedier.

Pædagogiske udviklingsarbejder

Unge begynder tidligere og tidligere på de nye medier, og derfor kan man forvente at forholdene

ændrer sig hurtigt. Officielt skal man være fyldt 13 for at være på Facebook, men det er urealistisk

at tro at der ikke er mange børn under 13 år på Facebook og andre sociale medier, så påvirkningen

kan starte tidligt. Derfor er der behov for at undersøgelser af sprogbrugen i de nye kommunikations-

medier løbende udvikles og gentages i alle de involverede lande.

Tidligere har skoleelevers tidlige erfaringer med skriftsprog overvejende været

receptiv - de har fået bøger læst højt og måske læst selv – hvorimod produktiv anvendelse af

skriftsprog udenfor den skolemæssige sammenhæng har været begrænset. I dag må man gå ud fra at

mange også har tidlige erfaringer med produktion af skriftsprog i de sociale medier. Det betyder at

grundlaget for tilegnelsen af skrift i skolen ændrer sig, og lærere har derfor brug for viden om denne

sprogbrug.

Netværket anbefaler at der iværksættes pædagogiske udviklingsarbejder med henblik

på at undersøge og udvikle mulighederne for at inddrage og anvende de nye medier i

undervisningen, herunder mulighederne for at fremme den nordiske sprogforståelse gennem de nye

kommunikationsmedier.

Ophavsrets- og persondatalovgivningen

Ophavsretslovgivningen skal beskytte kunstneres værker, og persondatalovgivningen skal beskytte

privatlivets fred. Begge formål er legitime og rimelige, men lovgivningen er ude af trit med

udviklingen på internettet. Det medfører problemer for etableringen af korpusser af digitale tekster

til videnskabelige formål i alle de tre lande der er involveret i netværket, og sandsynligvis også

andre steder. Netværket anbefaler derfor at de nordiske sprognævn/sprogråd og deres nordiske

netværk søger at påvirke regeringerne i de respektive lande til aktivt og i fællesskab at tage

løsningen af disse problemer med i de revisioner af ophavsretslovgivningen og de nye aftaler med

rettighedshavere der er på vej alle steder på grund af digitaliseringen.

Interessante sproglige træk ved sproget i de nye medier

I den offentlige debat er det især kreativ stavning der har påkaldt sig opmærksomhed, både i

medierne og i forskningen. Der findes særlige forkortelser, ofte af engelsk oprindelse, som lol,

OMG for laughing out loud, oh my God, men også danske: GG for griner godt (i spillemiljøet: good

game). Der findes afkortninger som blir, ku for bliver, kunne - de kendes også i gengivelse af

talesprog og fra enkelte forfattere som forsøger at tilpasse retskrivningen til talesproget. Bogstaver

og taltegn kan anvendes ukonventionelt for deres udtale, ofte i en slags tilnærmet stavelsesskrift: vi

cs, vi snax, sq, q, gomor1, for vi ses, vi snakkes, sgu, ku(nne), godmorgen.

Typografisk markering af emotion er også et kendt og karakteristisk træk. Smileyer

som :-) og :-( bruges som tilkendegivelse af at man synes godt eller dårligt om det omtalte forhold;

der er mange varianter, men også en ret stærk konventionalisering. Tilsvarende hjerter som

tilkendegivelse af varme følelser: <3. Store bogstaver og gentagelse af bogstaver kan bruges til

emfase: LOL, llllllllooooooooolllllllll. Og i nogle medier finder man regibemærkninger, ofte

markeret med asterisk: *vinker*, *knuzer*.

Et tredje træk som er karakteristisk for sproget i de nye medier, men som ikke i

samme grad har påkaldt sig offentlig opmærksomhed, er ellipse. Ellipse er et syntaktisk og

informationsstrukturelt fænomen, og undersøgelsen af hvilke led der kan elideres, og hvilke ikke,

bør gennemføres ud fra begge synspunkter. Baggrundselementer, som er særlig udsatte for ellipse,

regnes ofte for kritiske for den tekstlige sammenhæng, så det bør undersøges hvordan tekstlig

sammenhæng etableres når baggrundselementerne ikke er eksplicitte.

Kodeskift er almindelige i de nye medier. Man finder islæt af engelsk i skandinavisk-

sprogede tekster, man finder dialekt i tekster på standardsprog, og man finder tekster der

overvejende eller udelukkende er skrevet på dialekt.

Undersøgelserne bør omfatte disse træk, men bør ikke begrænse sig til dem.

Holdninger til sproget i de nye medier

Sprogholdninger, både bevidste og ubevidste, spiller en væsentlig rolle som drivkraft i den sprog-

lige udvikling. Bevidste sprogholdninger hos brugere af de nye medier kan undersøges ved hjælp af

interview- og spørgeskemaundersøgelser, og ved at man opsøger metasproglige diskussioner i de

nye medier, fx om korrekthed og passende sprogbrug.

Ubevidste holdninger til talesprog har været undersøgt ved hjælp af masketests, fx har

Tore Kristiansen undersøgt danske unges holdninger til forskellige "aksanger" (lokal, moderne

københavnsk, konservativ københavnsk), og i det nordiske importordsprojekt undersøgte man

holdninger til påvirkninger fra engelsk. Metoden har endnu stort set ikke været brugt til

undersøgelser af holdninger til skriftsprog, men der et speciale på vej der undersøger holdninger til

stavefejl i statusopdateringer på Facebook.