Noter til Instruktionsteknik

Christian Mikkelsen

16. december 2006

i

Indhold Indhold

Indhold

0.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . iii

1 Motivation 11.1 Ydre og indre motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

2 Indlæring 22.1 Ros - Ris - Ros . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22.2 Glemsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42.3 Indlæringsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

3 Spejdermødets opbygning 83.1 Præsentationsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93.2 Styring af spejdermødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

4 Undervisningsmetoder 124.1 Foredrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134.2 Undervisningssamtale (ledet diskussion) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134.3 ”Gør det” metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134.4 Konkurrence metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144.5 Gruppearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154.6 Opgavemetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154.7 Case metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164.8 Valg af undervisningsmetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

5 Hjælpemidler 18

ii

Indhold 0.1 Indledning

0.1 Indledning

Pa patruljeførertræning i 2005, afholdt jeg 2 lektioner, den ene omhandlede instruk-tionsteknik og den anden hvordan man afholdt et spejdermøde. Ved evalueringen blevder tilkendegivet, at deltagerne gerne ville have nogle noter til disse lektioner, sa jegsagde, at det ville jeg skrive til kurset aret efter. Til kurset i 2006 afholdt jeg sa desamme kurser, hvilket jeg ville, sa jeg kunne bruge noget energi pa at lave nogle notertil lektionerne. Desværre havde jeg ikke tid nok pa daværende tidspunkt til at fa lavetnogle ordentlige noter, sa jeg valgte at udsætte det til efter kurset. Pa kurset blev derigen tilkendegivet en interesse i at fa noget pa skrift, sa jeg sagde (maske lovede), at jegville have det klar senest til jul. Det er nu december 2006, og noterne er klar.

Noterne skal ikke ses som en bog, om hvordan man holder et godt spejdermøde, deskal opfattes som et slags opslagsværk som man kan kigge i, hvis der er noget man ikkelige kan huske. Noterne er altsa pa ingen made ment som en erstatning af lektionerne,udelukkende som supplerende materiale, sa man kan læse det hele en gang til, maskemed lidt nye detaljer og dermed fremme lidt overindlæring. Noterne er langt fra fejlfrie,sa jeg vil opfordre alle til, at informere mig hvis I finder fejl i noterne, sa vil fejlene bliverettet. Dette gælder selvfølgelig stavefejl o.l., men især ogsa sproglige formuleringer somer uklare.

København, december 2006

Christian Mikkelsen

iii

1 MOTIVATION

1 Motivation

Hvis spørgsmalet falder pa, hvad der kendetegner en god patruljefører (PF), er svare-ne typisk meget forskellige, men hvis man spørger mig, er den helt centrale egenskab,PF’erens evne til at motivere sin patrulje. Dette gælder bade pa løb, til møder, samt atkunne fa motiveret medlemmerne til at tage med pa ture. Det at være motiveret kanligestilles med ord som ”At have lyst til” eller ”at have behov for”. Hvis nogle følerbehov for noget, vil de naturligt søge at fa opfyldt dette behov, f.eks. vil en hest der ertørstig søge at fa noget at drikke. Sa hvis spejderne føler et behov for at lære noget, detkunne være pionering, er det utrolig nemt at lære dem pionering. Dette hænger altsatæt sammen med at have lyst til. Men hvad sa hvis man har en umotiveret patrulje,altsa en patrulje der hverken har behov eller lyst til at lære nyt eller tage pa ture? Derer her den gode patruljefører skal træde i karakter, og vender patruljens holdning.

1.1 Ydre og indre motivation

Som der vil vendes tilbage til i afsnittet om spejdermødets opbygning, giver en godpræsentationen spejderne en forstaelse for hvorfor de skal lære det pagældende, og devil acceptere malet og dermed gøre malet til deres eget. Altsa skal en god præsentationbestræbe sig pa ”at sælge varen”, forstaet pa den made at spejderne skal føle et behovfor at lære netop det som mødet omhandler.

Man skildrer mellem to typer af motivation, indre og ydre motivation. Ved ydre mo-tivation forstas der, at der er en belønning ved at udføre en given handling. Denne typekaldes ogsa for at have ”en gulerod foran næsen”. Med indre motivation forstas der atman har en indre motivation, en personlig tilfredsstillelse ved f.eks. at blive god til noget.

Det er især den indre motivation, der er fed at fa hos ens spejdere, mens den ydrekan bruges ved manglende indre motivation. Faren ved at bruge ydre motivation er, atspejderne vil flytte fokus fra det der skal indlæres til blot at tænke pa belønningen. En

1

2 INDLÆRING

anden fare er den, at der ved hyppigt brug af ydre motivation, kan det være et stortproblem, hvis der ved et møde ikke er en ydre motivation. Det kan i værste fald blive etkrav, at der skal være en belønning, hvis spejderne skal løse en opgave.

Der kan ogsa ske det at spejderen vil fa en sakaldt motivforskydning , hvilket typiskvil være fra at det er den ydre motivation der er gældende, til at blive den indre. Someksempel pa dette kan nævnes en deltager pa kurset P. Grunden til at spejderen harmeldt sig til kurset, er maske pres fra tropsføreren, eller at det ser godt ud med mærketpa uniformen. Undervejs i kurset bliver interessen for planlægning øget og en motivationtil at lære mere, selv blive patruljefører eller maske ændre nogle ting opstar. Der skeraltsa en ændring fra en ydre motivation til en stærk indre motivation.

2 Indlæring

Nar man som PF er i en patrulje, er det vigtigt at patruljen fungerer godt sammen. Deter vigtigt at patruljen er et sted der er godt at komme i, og at man kan ytre sig udenfrygt for at blive drillet. Det er vigtigt, at der er en god stemning i patruljen, altsa derer et miljø hvor man kan tale om alt, hvor man støtter og hjælper hinanden, og hvor derhersker en grundlæggende positiv holdning. Hvis man kan oparbejde et sadanne miljø ien patrulje, bl.a. ved selv at ga foran, er det meget nemmere at lære fra sig. PF spillerher en yderst central rolle, og man skal være sin opgave meget bevidst. Er man ven,diktator, hyggeonkel, strammer, slapper, og passer den rolle til patruljen? Dette er allefaktorer som udgør fundamentet for en god undervisning, og noget man som PF børtilstræbe bliver opnaet i ens patrulje.

2.1 Ros - Ris - Ros

I sidste afsnit talte vi om betydningen af motivation, vi vil her komme ind pa et forsøg,der skal illustrere, hvilken indflydelse ros og ris har pa indlæring. Forsøget gik ud pa, atfire hold af elever skulle regne matematiske opgaver fem dage i træk . Tre af holdendeblev placeret i samme lokale, og det fjerde hold (kontrolgruppen) blev placeret i etandet lokale. Det første hold fik kun ros, det andet hold kun ris, mens det tredje holdspræstationer slet ikke blev kommenteret.

2

2 INDLÆRING 2.1 Ros - Ris - Ros

Figur 1: Forsøg med ros og ris

Hold 1: Der kun fik ros, viste konstante forbedringer af sine præstationer.

Hold 2: Der kun fik ris, havde indledningsvist en forbedring af sine præstationer, menviste herefter faldende præstationer.

Hold 3: Der blev ignoreret, viste indledningsvis en svag forbedring i præstation, ogefterfølgende et svagt fald.

Hold 4: Kontrolgruppen, havde nærmest en nedadgaende tendens.

Hvis man kigger pa figur 1, vil man yderligere se den tendens, at alle hold laver en for-bedring den sidste dag. Dette skyldes nok, at man lige vil ”give den en skalle” den sidstedag. Konklusionen med forsøget ma være, at man som PF skal vise stor interesse for sinpatrulje, da bade ros og ris gav en effekt. Holdet med ris, accepterede indledningsvis kri-tikken, og forbedredede sig, men efter gentagen kritik faldt præstationen. Forklaringenpa dette kunne være, at der breder sig en holdning om, at ”det alligevel ikke kan betalesig” at yde en indsats. For hold 3 skyldes stigningen i starten nok primært, at hab om eninteresse fra underviseren, samt konkurrencen holdene imellem. Da interessen udebliver,opstar der ogsa en opgivende holdning pa holdet.

3

2 INDLÆRING 2.2 Glemsel

Konklusionen er altsa den, at man som PF skal vise stor interesse for sine patrulje-medlemmer, og bemærke nar de forbedre sig, eller snarere nar de stagnerer. Dette gælderikke kun ved spejdermøderne, men ogsa nar det gælder ture og kurser (PFT). Her kanman jo spørge hvordan det gar, lærer du noget, var det en sjov tur osv., alt sammen medtil at motivere spejderen til at forbedre sine præstationer. Vi kan ligeledes konkludere,at ros virker meget bedre end ris, og som en tommelfinger regel kan man sige, at manskal give dobbelt sa meget ros som ris, eller sagt pa en anden made, hvis man kritiserer(eller skælder) et patruljemedlem ud, ”skylder”man to gange med ros. Derudover visteforsøget at konkurrence er motiverende.

2.2 Glemsel

Spejdere glemmer, eller alle glemmer. Indlæring sker i den del af hjernen, hvor kort-tidshukommelsen er placeret. Det specielle ved denne del af hjernen er, at den kun kanindeholde 6-7 forskellige informationer af gangen. Dette kender man fra familiefesterhvor man hilser pænt pa alle, men navnene er hurtigt glemt hvis ikke der sker nogetsa man husker dem, f.eks. at man snakker med dem. Tilsvarende er det med spejder-færdigheder, hvis ikke man gør noget konkret for at fastholde informationerne glemmerspejderen dem. Vi ser nu pa en sakaldt bevaringskurve, der viser hvor længe og hvormeget spejderen kan huske.

Figur 2: Bevaringskurve / glemselskurve

Som man kan se pa figur 2, er ca. 13

af de indlærte glemt efter 20 min., hvilket ikkeer særlig hensigtsmæssigt, hvis man træner ting til f.eks. en sommerlejr til et møde(da der typisk er over 20 min. mellem møder og lejre!). Heldigvis er der metoder, saspejderen kan huske betydeligt mere af det indlærte, det kan være ved visualiseringer,helhedsbilleder, huskeremser, repetition eller variation af møderne. Et klassisk eksempelpa en huskeremse kunne være mht. morsealfabetet, hvor man kan huske den 3. rækkeved hjælp af remsen SUR W DK GO, altsa SUR W, DK for Danmark og man er Go’hvis man kan denne række. En anden metode er gentagelser, altsa bade repetition ogvariation af møderne, dette vil vi fremover kalde overindlæring. Ideen med overindlæringer ganske enkelt, at man lærer det samme flere gange. Det er klart at møderne bør afvige

4

2 INDLÆRING 2.2 Glemsel

fra gang til gang, men det primære indhold i møderne er det samme, altsa kun en megetlille mængde nye informationer. Det centrale ved overindlæring er at sørge for at fa storvariation, især efter de første møder.

Figur 3: Overindlæring

Som man kan se pa figur 3, er der ved møde A og B stort set gennemgaet det samme,men det der huskes er langt mere end fordoblet! Ved møde C kommer der lidt ekstrapa, men det der huskes er mere end det der blev gennemgaet i møde A, samt noget afdet nye. Tilsvarende med D. Hvis man ser pa kurven efter D kan man kun opna en lilleyderlige indlæring, dette skal ses i lyset af, at man typisk bevæger sig uden for emnetved yderligere indlæring. Pointen er klar, husk repetition, og gennemga gerne noget 2gange, evt. pa samme møde. Nar vi nar til tredje gang kan der komme ekstra detaljerpa, hvilket ogsa giver variation.

Eksempel 1Som eksempel pa dette vil jeg bruge kort og kompas. Her tænkes der pa det at pejle

pa et kort ved hjælp af et kompas. Pa første møde vil det tekniske blive gennemgaet ogspejderen vil træne det. Til det efterfølgende møde vil man træne det igen, med ekstradetaljer sasom at tænke pa hvor meget 10◦ afvigelse pa kortet kan betyde, man gar masketil slut i mødet ud og finder en post ud fra ens pejlinger. Pa tredje møde arbejder manmed krydspejlinger, og maske et lille løb hvor posterne er givet ud fra pejlinger.

Altsa er repetition med variation en god ting, men en anden vigtig ting for at faspejderen til at huske bedre er, at bruge flere af spejderens sanser. Forsøg har vist at joflere sanser der bliver stimuleret jo bedre husker man. Dette er samlet pa figur 4

5

2 INDLÆRING 2.2 Glemsel

Figur 4: Spejderen husker

Altsa husker spejderen bedst hvis hun prøver tingene. Dette fører til et af grundpri-cipperne i alt spejderarbejde, Learning by doing, hvilket vil sige, at vi lærer tingene vedat gøre det. Dette kan ogsa opsummeres i følgende huskeremse:

Huskeremse 2.1.

• Det man hører glemmer man

• Det man ser husker man

• Det man prøver kan man

6

2 INDLÆRING 2.3 Indlæringsforløb

2.3 Indlæringsforløb

Ud fra det gennemgaede indtil nu, ville man med rette kunne pasta at hvis spejderenikke forbedrer sig, er arsagen PF, som maske ikke bruger ”Learning by doing” ellermaske for lidt variation. Som vi skal se pa nu, er det langt fra sa enkelt, og faktiskforholder det sig slet ikke saledes. Vi vil nu se pa et forsøg, der drejer sig om morse.Forsøgspersonerne skulle under forsøget blive bedre til signalering, hvor det her var atsende og modtage morse. Under forsøget som varede adskillige uger, malte man hvormange tegn deltagerne var i stand til at sende og modtage pr. minut.

Figur 5: Indlæringsforløb

Som det ses pa figur 5, sa var der flere perioder hvor forsøgspersonerne ikke forbedredederes præstation, altsa antal modtagne og sendte tegn pr. minut. Dette er et megetgenerelt fænomen, altsa at der kommer sakaldte indlæringsplateauer hvor spejderne ikkeforbedre sig. Et forsøg pa at forklare dette, kunne være at spejderen lige skal have tidtil at blive fortrolig med det lærte, før han er i stand til at udfordre sig selv yderligere.

Konklusionen er den, at man som PF ikke skal være bange for at arbejde med detsamme ved flere møder, snarere tværtimod (ikke nødvendigvis i træk). Det vigtige liggeri at spejderen far brugt sa mange sanser som muligt, princippet Learning by doing eroftest det ideelle. Hvis man bliver udsat for, at spejderne ikke forbedrer sig, kan detskyldes at de bare skal have lidt mere tid med de pagældende færdigheder, sa kommerforbedringerne, da de kan være i et indlæringsplateau. Hvis dette plateau varer længeretid, skal man overveje metoderne og specielt variationen i sine møder.

7

3 SPEJDERMØDETS OPBYGNING

3 Spejdermødets opbygning

Hvis man skal generalisere lidt om, hvilke faser et spejdermøde er opbygget af, og detskal man jo, kan man sige det er opbygget af 5 forskellige faser:

• Præsentationsfase

• Gennemgangsfase

• Øvefase

• Kontrolfase

• Patruljefase

Præsentationsfasen er der hvor emnerne bliver præsenteret, altsa hvor spejderen blivermotiveret til at lære om det pagældende. Denne fase behøver ikke være fra mødetsstart, men typisk umiddelbart før det nye skal gennemgas, denne fase kaldes passendenok gennemgangsfasen. I øvefasen skal spejderen selv øve sig. Kontrolfasen er der hvorPF har mulighed for at se om spejderen kan det hun (han) skal kunne. Patruljefasen erden del af mødet hvor patruljen hygger sig, leger, har noget ceremoni eller lignende. Menhvornar skal de enkelte dele sa placeres? Til svar pa dette ser vi pa indlæringsenergi,altsa den made spejderens energiniveau er, i løbet af et møde. Dette gælder selvfølgeligikke altid, men næsten.

Figur 6: Indlæringsenergi

Som det ses pa figuren, er indlæringsenergien og dermed koncentrationen klart størst istarten af et møde. Derfor bør man starte mødet med at gennemga det nye stof, eller hvadman vurderer kræver mest koncentration fra sine spejdere. Et typisk møde vil forløbemed først noget patruljetid, sa præsentation, gennemgang, sa øver spejderen og sa enkontrol. Herefter kan der igen være lidt hygge. Ofte kan øvefasen brydes med en leg. Hervil der ikke blive gennemgaet i detaljer hvordan et møde forløber, til dette henvises dertil min patrulje. Mht. de forskellige faser vil kun præsentationsfasen blive gennemgaether, det skal dog nævnes at øvefasen bør udfylde ca. 70 % af ethvert spejdermøde, ”forkun ved træning bliver man bedre”.

8

3 SPEJDERMØDETS OPBYGNING 3.1 Præsentationsfasen

3.1 Præsentationsfasen

Starten pa et møde er yderst vigtig, og ”Godt begyndt er halvt fuldendt” er nogetman skal være opmærksom pa. Hvis man laver en overbevisende og godt forberedtpræsentation, vil spejderne dels blive mere motiverede, og dels vil du fa en del ”kredit”,forstaet pa den made at hvis de kan se at PF er forberedt, vil de ogsa gøre deres bedste.Men hvad er sa en motiverende præsentation? Hvordan far man spejderen til at fa etbehov for at lære noget? Her er det centrale at spejderen skal have svar pa hvorfor hanskal lære det pagældende. Derudover skal spejderen vide hvad det gar ud pa. Det nytterikke meget at forklare en spejder hvad han kan bruge et kompas til, hvis spejderen ikkeved hvad et kompas er! For mødets forløb, er det godt at give spejderen en plan overmødet. Dette giver overblik, og er med til at holde fokus hos spejderen. Man kan genereltopskrive følgende punkter en præsentation bør indeholde:

Hvad før Hvis man har arbejdet med emnet før, nævnes lige hvad vi lavede sidst vihavde om det paældende emne.

Hvad nu Her forklares det kort hvad vi skal have om i dag, altsa hvad der skal ske veddet pagældende møde.

Hvorfor skal spejderen lære det pagældende, gode motiverende argumenter, og forkla-ringen at man kan bruge det pa poster er ikke særlig motiverende.

Hvorledes En kort gennemgang af programmet for det pagældende møde

Evt. hvor godt Hvor godt skal spejderen kunne det pagældene, realistiske krav fra star-ten af et møde, kan være utrolig motiverende. Det er altid noget man som patrul-jefører bør planlægge, men ikke nødvendigvis fortælle.

Som eksempel pa en præsentation, bruger jeg eksempel 1, hvor jeg vil bruge det 3.møde om pejlinger som eksempel.

Eksempel 1 fortsat

Hvad før Sidst havde vi om pejlinger pa kort, og jeg synes I klarede det rigtig godt, sajeg regner selvfølgelig med I kan leve op til det i dag.

Hvad nu I dag skal vi lære at lave krydspejlinger.

Hvorfor Det man kan bruge krydspejlinger til, er hvis man f.eks. er midt ude pa enmark, og sa skal angive præcis hvor man er. Dette kunne være hvis man havdefundet noget spændende, maske en skat, eller ogsa kunne det være en opgave paen post at man skulle angive dette. Et bedre eksempel kunne være hvis man skullefinde en post pa et O-løb, pa en aben mark, sa kan man ved hjælp af krydspejlingerfinde ud af præcis hvor man er.

9

3 SPEJDERMØDETS OPBYGNING 3.2 Styring af spejdermødet

Hvorledes Vi starter med en lynhurtig repetition af hvordan man pejler, sa træner vikrydspejlinger og til sidst gar vi udenfor og træner krydspejlinger.

Evt. hvor godt Nar vi gar udenfor, skal I angive positionen af fem ting ude i garden.Til hjælpe far I et kort som jeg har lavet. Jeg forventer at I har 4 ud af 5 rigtigemed 4◦ nøjagtighed.

3.2 Styring af spejdermødet

Uanset hvor gennemtænkt og detaljeret man har planlagt et spejdermøde, vil der kunneopsta uforudsete ting, som pavirker undervisningen. Det kan være at spejderne har sværtved at forsta det der arbejdes med, de hjælpemidler man skal bruge virker maske ikkeeller er væk, tidsplanen kan rykkes f.eks. pga. mange spørgsmal o.l. Det er her PF skaltræde i karakter og overvinde problemerne, hvis mødet skal blive godt. Nogle af dejusteringer man som PF kan blive nød til at lave er at:

- Ændre (tids)planen

- Justere antallet af eksempler i gennemgangen

- Springe et par opgaver over

- Uddybe hvis noget er uklart

- Samle tradene

- Komme tilbage til planen efter en ændring

Punktet at samle tradene er et utrolig vigtigt punkt. Typiske sker der mange ting underet møde, spejderne laver mange fejl, og derfor er det vigtig at der bliver skaret igennemaf PF og at der bliver givet en opsummering pa hvad der er vigtigt og korrekt.

Eksempel 2Jeg skulle pa et tidspunkt holde et møde for en patrulje der havde været spejdere i et

ar. Mødet var tilsvarende som eksempel 1, altsa krydspejlinger efter de havde pejlet 2gange. De var pa dette tidspunkt rimelig gode til det. Patruljen bestod af ca. 6 spejdere,hvor den ene ikke havde været der de gange vi havde pejlet, mens jeg vurderede at de 5andre var gode til det. Jeg havde forberedt en del, og ogsa forberedt noget udendørs tilsidst med krydspejlinger. Jeg havde faktisk ogsa faet en hjælper til dette møde, sa jeg var

10

3 SPEJDERMØDETS OPBYGNING 3.2 Styring af spejdermødet

godt forberedt. Til selve mødet dukkede der kun 2 af spejderne op, samt en enkel hel nyspejder, der var vidst en fest pa den skole de andre gik pa. Den ene af de to spejderevar ham der ikke havde prøvet det før, hvilket den nye selvfølgelig heller ikke havde. Vistartede op med noget ceremoni, hvor jeg lige havde lidt tid til at ændre planen. Detjeg gjorde var at lave det om til et møde hvor man blot pejlede pa kort, ligesom de toforegaende møder, og sa snakkede jeg til sidst kort om krydspejlinger. Det var egentligrimelig oplagt, at jeg ikke kunne holde mødet om krydspejlinger, som det var planlagt,men da jeg havde forberedt en masse, havde jeg svært ved at bare at droppe det planlagte.Jeg droppede som sagt det planlagte, og mødet gik rigtig godt, og den nye spejder erspejder den dag i dag.

11

4 UNDERVISNINGSMETODER

4 Undervisningsmetoder

Nar man nu skal til at planlægge selve spejdermødet, skal man træffe mange valg, sasomhvad det skal indeholde, hvordan det skal bygges op o.l.. Alt dette indgar i korttidsplan-lægning, som ikke vil blive beskrevet nærmere her, men vi vil henvise til min patrulje.Nar man sa skal til at planlægge hvordan den enkelte aktivitet skal laves, skal man vælgeom mødet skal forega inde eller ude, samt pa hvilken made mødet skal være. Maden manindlærer nye ting til sine spejdere pa, kan lidt groft deles op i to principper, det Induktiveprincip og det deduktive princip.

Induktivt princip I sadanne tilfælde hvor man gar fra erfaringerne til reglerne

Deduktive princip Det modsatte, altsa hvis man gar fra reglerne til erfaringerne

Som eksempel pa hvor det deduktive princip typisk bruges, kan man se pa regler,f.eks. regler for hvordan man bruger øksen. Her far spejderen først reglerne, sta medspredte ben osv., spejderne far ikke bare øksen og sa selv finder reglerne. Selvfølgelig vilspejderen hurtigt kunne resonere hvorfor reglerne er som de er, f.eks. hvis han kommertil at hugge sa øksen rammer imellem benene.

Figur 7: Eksempel pa det deduktive princip

Det deduktive princip kan f.eks. bruges hvis patruljen skal planlægge lejrplads. Herduskuteres først hvor bal, telt osv. skal sta, sa laves regler for hvordan man skal gøre,f.eks. balet i vestsiden sa røgen ryger ud af lejrpladsen.

Figur 8: Eksempel pa det induktive princip

12

4 UNDERVISNINGSMETODER 4.1 Foredrag

Selve metoden er altsa enten induktiv eller deduktiv, men den kan beskrives megetmere detaljeret. Der vil her blive gennemgaet følgende undervisningsmetoder:

- Foredrag

- Undervisningssamtale

- ”Gør det” metoden

- Konkurrence

- Gruppearbejde

- Opgavemetoden

- Case metoden

4.1 Foredrag

Dette er en metode hvor underviseren (PF) formidler sin viden til tilhørende (spejderne)mundtlig. Dette er envejskommunikation, fra underviser til tilhørende. Der kan anvendesforskellige hjælpemidler, men fordrag giver stadig utrolig lav aktivitet hos spejderne.Metoden stiller store krav til underviseren. Alt i alt en darlig metode, som hvis den skalbruges kan bruges ved præsentationen eller kortvarigt ved indlæring af ny viden.

4.2 Undervisningssamtale (ledet diskussion)

Ledet diskussion er i grunden en bedre betegnelse for denne metode, der i al sin enkelhedgar ud pa, at PF formidler noget viden vha. diskussion med patruljen. Det er PF derhar styringen, bestemmer spørgsmal og emnet. Metoden forløber typisk med først enpræsentation og en kort gennemgang, derefter stilles der spørgsmal til spejderne ogsvarene diskuteres. Der kan uddybes til spørgsmalene og PF kan selv besvare spørgsmal.Jævnligt opsummerer PF vigtige pointer, hvilket er meget vigtigt, sa spejderne ikkehusker forkerte svar som værende rigtige. Herefter fortsættes der med spørgsmal og nygennemgang.

Fordelene er høj aktivitet, mulighed for at styre diskussionen, hvilket bevirker at mankan na meget og fa de rigtige pointer frem pa forholdsvis kort tid. Ulemperne er atdet stiller store krav til PF. Metoden bruges primært til indlæring af viden (uegnettil indlæring af færdigheder). Som eksempel kunne være indlæring af førstehjælp, hvormeget skal gennemgas.

4.3 ”Gør det” metoden

Princippet i denne metode er kort og godt, at spejderne bare skal gøre hvad de farbesked pa og intet andet. Metoden har sit navn af, at man kan sige: ”gør det”, og sa skal

13

4 UNDERVISNINGSMETODER 4.4 Konkurrence metoden

spejderne gøre det pagældende. Metoden anvendes ofte ved indlæring af færdigheder hvorder er flere trin, f.eks. hvis man skal holde mødet om pejling fra eksempel 1. Metodener bygget op som følger:

1. Præsentation

2. Viser det i færdig form (f.eks. hele pejlingen)

3. Viser det trinvis (og siger ”gør det” til spejderne efter hvert trin)

Efter hvert trin, kontrollerer patruljeføreren at alle spejdere har udført det rigtigt, førder fortsættes til næste trin. Fordelene er høj aktivitet, det er relativt nemt at holdestyr pa spejderne. Ulemperne kan være hvis der er stor forskel pa spejdernes niveau,da man skal vente pa hinanden. Generelt bruges metoden som nævnt til indlæring affærdigheder, men er omvendt darlig til repetition, da spejderne ikke bliver udfordreti længden. I nogle tilfælde kan den bruges til repetion, hvis mange spejdere f.eks. harproblemer med et bestemt trin i et tyrkisk sækkebandsknob, sa kan PF sige lav et tyrkisksækkebandsknob indtil sidste trin, ”gør det”.

Hvis vi skal vende tilbage til eksempel 1, ville jeg som nævnt bruge denne metode.Først ville jeg præsentere emnet, samt gennemga hele pejlingen. Det er vigtigt, da detgiver spejderen et helhedsbillede. Derefter ville de skulle finde udgangsomradet, sommaske kunne være kirken i Sdr. Omme. Herefter ville jeg kontrollerer at alle havdefundet den. Sa ville jeg sige de skulle indstille kompashuset pa f.eks. 45◦ og sige: ”gørdet”. Sa ville jeg, efter jeg havde kontrolleret de havde gjort det rigtigt, bede dem findepunktet 4 cm i retningen mod spejlet og sige ”gør det”. Hvis det var gaet perfekt villejeg nok lade dem lave en pejling selv, ellers en til gang trinvis. Men stadig kun enpejling af gangen, sa de ikke far indlært nogle forkerte færdigheder (vaner) og dermedfar fejlindlæring.

4.4 Konkurrence metoden

Hvad denne metode gar ud pa, siger næsten sig selv, man lære ved at konkurrere. Dennemetode er meget anvendelig til at give spejderne rutine i færdigheder, altsa det vi tidligerehar omtalt som overindlæring. Hvis vi endnu en gang skal vende tilbage til forløbet medpejlinger pa kort. Her ville jeg maske allerede pa 1. møde, eller nok snarere pa 2. og 3.møde inkludere lidt konkurrence. Det er klart at en konkurrence ved de første møderikke skal være pa hurtighed, men derimod pa præcision.

Fordelene med konkurrence er høj aktivitet, stor motivation i form af at spejdere gernevil konkurrere og sa bliver det ofte sjovere. Konkurrencen minder ogsa lidt om situationenpa en post, der er pres pa. Ulemperne ved denne metode er nok ikke ligesa klare, mendet er vigtigt at konkurrencen er jævnbyrdig, ellers kan det virke demotiverende for de”darlige” spejdere, de kan jo ikke vidne alligevel! Reglerne skal være klare pa forhand,f.eks. hver pejling giver point hvis den er under 1 cm. fra det rigtige, eller at pejlingerer malt ±2◦. En anden fare ved konkurrence er, at der er mulighed for fejlindlæring,

14

4 UNDERVISNINGSMETODER 4.5 Gruppearbejde

typisk hvis der kommer tidspres pa, sa bliver tingene udført forkert. Et eksempel padette kunne være pionering. F.eks. ”lav en stridsvogn og kør en given afstand sa hurtigtsom muligt”, her vil spejderne sløse med pioneringen og spejderen vil typisk fa nogledarlige vaner, sasom at slutte med nogle knuder i stedet for dobbelt halvstik.

4.5 Gruppearbejde

Denne metode er kendt fra bl.a. folkeskolen, hvor læreren opdeler klassen i grupper somsa hver især far en opgave. Dette kan selvfølgelig overføres til patruljen, hvor patruljen saer en eller flere grupper. Gruppen skal sa indenfor en pa forhand afsat tid løse opgaven.Opgaven bør være entydig, men med mulighed for forskellige løsninger.

Metoden giver stort engagement af spejderne og dermed høj aktivitet. Metoden giverligeledes stor selvstændighed. Af ulemper kan nævnes at metoden typisk er meget tids-krævende, og styring fra PF er svært, og bør minimeres. Jeg har selv brugt metoden narvi enten skulle lave ting som lejrplads, underholdning eller hjemmeopgaver til ture. Etandet sted jeg har brugt metoden er ved pionering. Der har jeg delt patruljen, bedt demlave et pioneringsværk sa man kunne morse med flagermuslygte (ved at hejse den op ogned over en mur), samt opgaven at de skulle lave en morsekode pa et bestemt antal ord.Dette har virket rigtig godt, men har taget lang tid.

4.6 Opgavemetoden

Opgavemetoden gar i al sin enkelhed ud pa, at en gruppe af spejdere eller den enkeltespejder far en konkret opgave. Opgaven skal være rimelig klar. Metoden forløbet genereltsaledes:

1. Præsentation fra PF af opgaven

2. Spejderne løser opgaven - med mulighed for vejledning af PF’eren

3. Spejderne viser og forklare deres løsninger

4. PF fremhæver gode ting ved løsningerne, samt viser sin løsning, den metode somman normalt lærer, samt evt. andre sjove metoder at løse opgaven pa.

15

4 UNDERVISNINGSMETODER 4.7 Case metoden

Forskellen pa opgavemetoden i forhold til gruppeopgavemetoden kan maske være lidtsvær at se, men forskellen ligger primært i hvilke opgaver der stilles. I eksemplet fragruppeopgaven skulle gruppen pionere noget der kunne bruges til at morse med flager-muslygte, hvis dette var opgavemetoden ville gruppen fa en konkret tegning og sa skullelave denne. Metoden har knap sa meget selvstændighed som gruppearbejde, men stadigen del. Der er høj aktivitet, men metoden er ogsa tidskrævende.

Lad mig nævne et nyt eksempel til at illustrere det med at den er tidskrævende.Spejderne skal lære et nyt knob, lad os sige kærlighedsknob (ikke kysseknob!). Denhurtige made ville være at bruge ”gør det” metoden, alternativt kunne man brugeopgavemetoden. Patruljen ville sa fa udleveret et (eller flere) kærlighedsknob, opgavenville sa være at binde det. Spejderne skulle altsa sa selv udtænke hvordan det skullegøres og sa lave det. Herefter ville PF sa vise skoleløsningen samt en anden sjov metode(den sakaldte tyrkiske metode). Dette har jeg selv haft succes med, da det giver megetengagement fra spejderne pludselig selv at skulle udtænke hvordan det skal laves, menkræver betydelig mere tid end ”Gør det” metoden.

Figur 9: Kærlighedsknob

4.7 Case metoden

Denne metode gar ud pa at spejderne stilles over for en situation, hvor de skal træffeet valg. Den vil typisk blive brugt efter en gennemgang, som f.eks. kunne forløbe vedundervisningssamtale. Case metoden forløber saledes:

1. Præsentation fra PF af casen

2. Casen gennemføres,

3. Efterbehandling hvor det bliver gennemgaet hvad der var vigtigt og rigtigt

Denne metode har jeg ikke brugt til noget spejdermøde, men da den ofte bliver brugtpa f.eks. PFT, er den taget med her. Pa P kurset i 2005, lavede jeg et længere eksempelmed case metoden, som man sagtens kunne bruge til et møde.

Eksempel 3Selve casen forløb saledes:

1. Jeg lavede en præsentation, samt gennemgik noget teori om større ulykker.

16

4 UNDERVISNINGSMETODER 4.8 Valg af undervisningsmetode

2. Jeg gav følgende informationer: Du ankommer sammen med 1 kammerat (der ikkekan førstehjælp) til en større ulykke pa en landevej. I kan se der er 2 biler der erkørt sammen. De holder frontalt imod hinanden. Der sidder 2 personer i den enebil (2) og 1 i den anden(1). Personen i bil (1) sidder og brokker sig over smerter. Iden anden bil er den ene person smadret igennem ruden, den anden ligger i nogetder ligner fosterstilling pa førersiden.

3. Spejderne diskuterede hvad de ville gøre og fremlagde det

4. Nye informationer: Personen der er smadret igennem ruden, er bevidstløs og bløderkraftigt. Personen pa førersiden er lidt groggy og klager over voldsomme smerter imaven. Personen i bil (2) er ved bevidsthed, men har smerter i nakken.

5. Spejderne diskuterede hvad de ville gøre og fremlagde det

6. Nye informationer: Der ankommer nu endnu en bil med 2 personer, de kan ikkeførstehjælp.

7. Spejderne diskuterede hvad de ville gøre og fremlagde det

8. Efterbehandling hvor jeg fremhævede de vigtige detaljer.

4.8 Valg af undervisningsmetode

Pa et møde vil man typisk bruge flere typer, man kan f.eks. bruge undervisningssam-tale til gennemgangen, sa opgavemetoden og slutte af med konkurrence. Nar man skalplanlægge et møde, er der her nogle vigtige overvejelser man skal gøre sig:

- Type af undervisning (viden eller færdighed)

- Tid man vil bruge pa det (f.eks. tager gruppearbejde lang tid)

- Sted (lokale, skov) - nemmere at lave en pioneringskonkurrence udenfor.

- Hjælper(e)

- Spejdernes niveau og antal - indlæring eller repetition

- PF’erens eget niveau

17

5 HJÆLPEMIDLER

5 Hjælpemidler

Ved et spejdermøde kan det meget ofte være en fordel at bruge nogle forskellige hjælpe-midler. Disse vil blive gennemgaet i dette afsnit, hvor der vil blive kommet ind pa hvaddet er, fordele, ulæmper og anvendelsesmuligheder.

Demonstrationsmidler Dette kan være et stort knobreb, eller et stort kompas. Forde-lene er selvfølgelig at spejderne har nemmere ved at se hvad der foregar.

(Mini)Flipover En Mini flipover kunne være et ringbind, som er abnet, og fungerer der-med ligesom en flip over.Fordele: Den kan laves pa forhand, der kan bladres imellem resultaterne, resulta-terne kan gemmes og den kan anvendes udendørs.Ulemper: Der er en lille skriveflade (især pa mini) og nogle sprittudser kan skriveigennem

Tavle eller whiteboard Bruges til at notere hovedpunkter. Der kan improviseres medekstra punkter. Ulemper: Resultatet kan ikke gemmes og forkerte penne kan øde-lægge en whiteboard.

Opslagstavle Her kan udklip o.l. sættes op og gemmes. F.eks. kan man have ting hæn-gende der kan blive repeteret pa senere møder.

Billeder og plancher Bade det at lave en planche og det at se pa dem efterfølgende haren indlæringsværdi.

Modeller F.eks. en model af et større pionerarbejde. Dette kan ligeledes have en positivindflydelse pa det endelige byggeri, hvis det laves som model først.

Overheadprojekter Kan forberedes pa forhand, transparenterne kan ligges ovenpa hin-anden (maske til at demonstrere en kode), transparenter kan gemmes. Overhead-projekterer har en tendens til at ga i stykker, sa husk at afprøve den før mødet (ogfind den). Til et møde med kort og kompas, kan en Overhead projekter bruges istedet for et stort kompas. Dette gøres blot ved at ligge kompasset pa projekteren.

Terrænbord Et terrænbord er en model af et omrade. Det kan f.eks. være en lejrpladseller et kortudsnit. Sa kan PF forklare en situation ud fra terrænbordet. Dettekunne f.eks. være mødet fra eksempel 3, hvor førstehjælpeulykken ville være ter-rænbordet. Pa terrænbordet ville der sa ogsa være biler, personer og hvad der ellerslige ville passe ind.

Auditive hjælpemidler Dette kan være mp3 afspiller, bærbar computer eller maske etkassetteband. Lyden afspilles sa og spejderen skal maske huske lydene, signalerei det tempo eller maske noget helt tredje. Fordelene er, at det kan forberedes paforhand, genbruges og give variation i mødet. Ulemperne er nok primært at detnemt kan blive for svært for spejderne.

18

5 HJÆLPEMIDLER

Film Dette giver typisk stor realisme, f.eks. hvis der skal ses pa træer. Ved længereforevisning kan spejderne blive sløve. Film kan ogsa med fordel bruges i forbindelsemed andagter, og sa enten tale om et emne før filmen eller efter.

Power point Det er program, hvor man kan lave et diasshow. I patruljen kan alle godtkigge pa 1 computer. Pas pa med effekterne, hvis der bruges mange virker detmere forvirrende end optimerende. Dias kan gemmes og vigtige dias kan udskrives.I forbindelse med undervisningsmetoden undervisningssamtale kan power pointmed fordel bruges til at understøtte vigtige pointer. Der kan ogsa laves test aff.eks. forskellige trætyper.

19

Indeks

Bevaringskurve, 4

Deduktive princip, 12

Eksempel, 5, 9, 10, 16

FaseØve, 8Gennemgang, 8Kontrol, 8Patrulje, 8Præsentation, 8, 9

Fejlindlæring, 14

Glemsel, 4–6

Hjælpemidler, 10, 18, 19Demonstrationsmidler, 18Film, 19Flipover, 18Modeller, 18Opslagstavle, 18Overheadprojekter, 18Plancher, 18Power Point, 19Tavle, 18Terrænbord, 18

Huskeremse, 4, 6

Indlæring, 2Energi, 8Forløb, 7Plateauer, 7

Induktive princip, 12, 13

Kærlighedsknob, 16Konkurrence, 3, 4Korttidshukommelse, 4Korttidsplanlægning, 12

Learning by doing, 6, 7

Matematik, 2

Motivation, 1, 2, 4, 8, 9Indre, 1, 2Ydre, 1, 2

Motivforskydning, 2

Overindlæring, 4, 5, 14

Ros - Ris - Ros, 2–4

Sælg varen, 1Spejderen husker, 6Spejdermøde, 4

Opbygning, 8Stemning, 2Styring, 10

Undervisningsmetoder, 12, 13, 17Case metoden, 13, 16, 17Foredrag, 13Gør det metoden, 13, 14Gruppearbejde, 13, 15, 17Konkurrence, 13–15, 17Opgavemetoden, 13, 15, 16Undervisningssamtale, 13, 17, 19

Variation, 4, 5, 7

20