DanskVejtidsskrift

November 1989

11/89årgang 66

-

-,

--

Nu kommer det nordjyske motorvejsnet - se side 272.

262DANSK VEJTIDSSKRJFT NR.11 • 1989

Danskerne kan ikke leve af

at klippe hinanden!Dem der tror det er bladudgivere og messearrangører.

Smarte reklamefolk kan ik

ke se en tom idrætshal udenat arrangere en kommunalmesse, eller et stykke blanktpapir før der udgives et nyt

kommunalt tidsskrift.Kundernes overblik forplumres, og leverandørerne’s kasse tømmes.Dette parasit uvæsen skal

bekæmpes, for virkeligheden er:* Kommunerne skal spare

såvel på indkøb som påmandetimer.

* Derved skærpes konkurrencen, for der vil blivesolgt færre maskiner generelt set. (Indenfor visse grupper vil behovet, irationaliseringens navn

dog stige).* Leverandørerne vil tjene

færre penge og brugefærre penge til markedsføring.

* Leverandørerne må derfor rydde kraftigt ud itiltagene.

* Det man skal se på førster et par af de størsteposter:messer og annoncer.

Målet må efter min mening

være en kommunal messe

dækkende alle produktgrup

per afholdt hver eller hver

anden år, gerne forskellige

steder i landet.Målet må være et til tre

tidsskrifter med relevant

branchestof interessant for

såvel kunde som leverandør.

Dette mål bor nåes inden to

år eller tidligere.

mer, bliver vi udsat for øgetkonkurrence. F.eks. kanudenlandske traktorfabrikker selv sælge direkte til

kommunerne, og behøver

ikke længere lokale for

handlere.Vi risikerer at det offentligebliver træt af den nuværen

de struktur og begynder at

lave storindkøb, hvor det nu

kan fåes billigst, f.eks. i udlandet.Lad os indkalde alle berørte

kundeorganisationer og

brancheorganisationer til enkonference. F.eks. Vejdi

rektoratet, Stads- og Havne

ingeniørforeningen, Amts

vejingeniørforeningen, Kommunale Arbejdsledere, SIDo.s.v. Desuden BLEM,DVF, Miljø Maskin Gruppen, Asfaltbranchen, Skov

styrelsen o.s.v.

Lad os lægge følgende frem

på denne konference:

1. Kære kunder I har ikkemere så mange pengesom tidligere, ergo kanvi heller ikke omsætte såmeget som tidligere. Nårvi ikke kan omsætte såmeget som tidligere, kanvi ikke støtte jer som tidligere med annoncer i jeres foreningsblade medudstillinger i forbindelsemed jeres generalforsamlinger og lignende.Derfor må I også begynde at tænke anderledes. Imå lægge jeres arrangementer sammen og jeresblade sammen.

2. Vi må spørge vore kunder, hvilke blade de ønsker at læse, hvor mangeudstillinger de har behovfor om året, og så må vi

derefter lave en struktur.3. Med hensyn til udstillin

ger, skal vi blive enigeom en dækkende UDSTILLING, som Danmark kan være bekendt,og som også kan trækkeudlændinge til. Som detet nu, er der en fire-femmesser om året, deroverlapper hinanden.Nu f.eks. i decemberDan Miljø, i maj E90, ijuni Vækst og Anlæg, iaugust ISAK og i september HI-messen o.s.v.

Ang. blade bliver jeg dagligtringet op af annoncesælgerefra en af de 15-25 blade, dersom de eneste henvender sigdirekte til alle beslutningstagere ved stat - amt og kommuner. Men den nægter jegaltså at tro på, for så kunnebeslutningstagerne jo ikkelave andet end at læse blade,så de stjæler ikke andet endmin tid samt en masse godt

papir.Lad os selv ordne strukturenpå det danske kommunal-marked. Ned med parasitterne, op med os selv.

Med venlig hilsen

MÅNEDENS SYNSPUNKT:Dansis Af Ole Thomsen,

Vejtidsskrift (Ole Thomsen Vej maskiner Askov AIS)

For mange om fadet‘7’

r

ISSN 0011.6548

Udgiver afDansk Vejlidsskrift ApS,reg. nr. 10279.

Medlemsblad forDansk Amtssejingeniorforening,

Meddelsesbtad forAmtskommuncrnes vejvæsener,

V ej d t rek to ra tot -

Trafik ministeriet,Dansk Vejhistorisk Selskab.

Redakion:Cix. ing. Ss end Tottning lanss.)

Bsgaden 48. 9000 Alhore

99 IS 6222 0098 (808 53 (aften)Fax. 8 IS 2009.

Civ. ing. A. 0. HangaardSondetvangen 04, 3460 Birkerød428785 77 og 4281 1438 (aften)Fax. 42 87 89 22

Redaktionelle medarbejdere:Pressechef Hans DamVejdirektoraret.Udviklingschef, civiløkonomH. Elkjær Kaas, ColasCiv. ing. Ole BachCowiconsultDir. Poul Kjærgaard Ijrancheforenin

gen for leverandører af entreprenør

materiel.Civ. ing. G. ChristiansenDansk Vejhisrorisk SelskabProfessor. civ. ing. H. H. Ravn.

Annoncer, salg ogadministration:A. 0. HaugaardMaglebjergvej 6,2800 Lyngby42 87 85 77 og42 81 14 38 Iaften)

Fax. 42 87 89 22

Sats, reproduktion og tryk:Grafisk Design

Nørregade 8, 9640 FarsøTelf. 98 6311 33Fax. 986320 15

Abonnementspris:Kr. 245, + moms om åretfor 12 numre.

Løssalg:Kr. 24,50 + moms.

Medlem af:

Fåsse

Oplag:1.200 eksemplarer iflg.

Dansk Oplagskontrol for periodenI. juli 1985.30. jrni 969.

Indlæg i bladet dækker tkke oodsendig.

vis redaktionens opfattelse.

INDHOLD:Månedens synspunkt:For mange om fadet 262

Lidt om vejenei Odsherred 264

Vandløb og veje 270

Nu kommer detnordjyske motorvejsner 272

Nyt fra vejsektorensleverandører 274

Ny Ringsejost om København 275

Nekrolog overErik Hansen, Slagelse 279

Faunapassage langs vandløbsed større rerunderfortttger 280

Idérig og kreativ 284

Nyt fra amterne 285

Lang vej igen 286

Formanden forDanskvejforening 286

Når det indre marked kom-

[.1

I

TARCO VEJ’s stærke vebelægning — STÅLFALT — har endnuengang hævet sig over enhverkonkurrence — når det gælderasfaltslidslag.Da DSB indviede sin nye kombiterminal i Kolding, skete det medmanér.

Belastningen fra trafikken stilledestore krav til vejbelægningernesstabilitet og slidstyrke. Tonstungtrafik ville være daglig kost.

Det var derfor ikke nogen tilfældighed, at DSB valgte TARCO

VEJ’s STÅLFALT som den bedstegnede belægning til de storeakseltryk.— Apropos akseltryk. Kravet var65 tons.Sammen med DSB fandt vi frem tilat AB 12 T STÅLFALT vor deneneste helt rigtige løsning...

Kontakt TARCO VEJ, når detgælder sikre og slidstærkevejbelægninger til ethvert formål.

—Vi finder altid den optimaleløsning...

TARCO VEJ AISVejafdeling Sjælland

Lyngageren 63, DK-4000 RoskildeTel. 42 38 05 40

Vejafdeling FynRidderstien 38, Fjelsted, DK-5560 Arup

Tel. 64881717

Vejafdeling JyllandKongensbro, DK-8643 Ans by

Tel. 86 87 04 22

I

1r*ico

264 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR.11. 1989

Lidt om vejene iOdsherredAf Fhv. auditor Torben Topsoe-Jensen

Denne artikel er skrevet til Odsherreds Museums årsskift »Alle tiders Odsherred, 1989. Da redaktionen af Dansk Vejtidsskrift fandt, at den også kanvære af interesse for Dansk Vejtidsskrifts læsere, gengives den her med tilladelse at forfatteren og Odsherreds Museum

På kort over Nordvestsjælland fra tiden før Lammefjordens inddæmning havdeOdsherred et særegent udseende. Det lignede en ø - mendet var fastholdt til det sjællandske hovedland med densmalle tange ved Draget. Ogdet satte sit præg på vejnetteti herredet. Ville man landværts til Odsherred var der

kun én vej at tage, og det var land, men den fik alt som tiden gik også anvendelseuden for det jyske retsområde. Et par vigtige grundsætninger om veje slog den fast.For det første, at der til hverby skal føre veje, - »de derfra arilds tid har ført dertil»,en bestemmelse der har perspektiv bagud i tiden. Fordet andet, at det er bønder-

ne, der skal holde vejene vedrlige, et princip, der blev opretholdt overalt i landet i denæste 600 år.

Det gamle vejnetVejnettet i Odsherred trædertydeligt frem i tiden omkring1770. Rygraden i det var vejen fra Vindekilde ved Draget i sydvest til Nykøbing inordøst, en vejlinie der så atsige var givet på forhånd.Ved Draget var jo den enestekørende og gående adgang tilherredet, og Nykøbing varområdets vigtigste by, begunstiget som det var med købstadsprivilegier siden midtenaf 1400-årene. I Vindekildemødtes vejene fra Syd- ogøstsjælland og gik samletnordpå til Fårevejle og overvej lerne her, gennem Høve,Hønsinge og Svinninge, forbi Ny Kro og over Stårup tilNykøbing. En vestligere,men ringere vej førte fra lidtnord for Høve Bakke overden sandede Elling Lyng ogHøjby til Stårup, hvor dentilsluttede sig hovedvejen.

Af andre mere betydeligeveje kan nævnes vejen der fra,Nykøbing trak mod sydlangs med Isefjorden overKildehuse og Egebjerg tilKongsøre Nebbe, hvorframan kunne sættes over tilKisserup på Tuse Næs. Færgen var privilegeret og eksisterede endnu omkring 1920,men kunne da kun benyttesfra Kisserup og ikke omvendt, da ingen længere boede ved Kongsøre. Fra Nykøbing førte namrligvis veje bå

vejen over Draget.Det er ikke meget, der videsom vejene i det ældste Odsherred. Et lille bidrag til vorviden om de middelalderligeveje i almindelighed kanhentes i Kong ValdemarSejrs Jyske Lov fra 1241.Som navnet siger, var lovenumiddelbart gældende i Jyl

Udsnit af Prem. Lieut. J.H. Mansa’s kort 1837 «Den nordvestlige Del af Sjælland».

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989 265

de mod øst og mod vest.Mod øst til Rørvig, hvor dervar toidsted og hjemsted forflere færgerier med småfærger til bl.a. Lynæs og Kulhu

se, - og mod vest førte en vejtil Nyrup og syd om KlinteSø over Tengslemark og videre ad Odden helt til Yder-by. Og ind imellem alle dissë

veje fandtes et net af små vejemellem landsbyer og kirker.

Vejene i 1800-åreneOmkring 1770 begyndte de

såkaldte vejreformer, der havde til formål at skabe et system af gode veje overalt ilandet. 11793 kom den omfattende »forordning» ellerlov om de danske veje, sombI.a. indeholdt bestemmelserom, hvor vejene skulle gå,hvorledes de skulle indrettesog istandsættes og hvordande skulle administreres. Denopdelte vejene i tre grupperalt efter deres færdselsmæssige funktion. Vigtigst var destore »hovedlandeveje», somforbandt landsdelene medhinanden, så kom »de mindre landeveje» og endelig»bivejene» eller de små lokaleveje. Forordningen blev i1867 afløst af en ny vejbestyrelseslov, der bar præg af, atvejene for fremtiden måttebetragtes som værende af sekundær betydning i forholdtil jernbanerne, der hastigtbredte sig.

Nu her/tier v/DEA.

Det tyske Texaco er blevet til DEA. DEA Mineraloel AG

1Juli 1989.

begyndte forretningsvirksomhed i Vesttyskland den

Skønt nyeste olieselskab, er DEA allerede et af de

dieselolie.smoreprodukter og fvringsolier m. v. natur-

største mærker i Vesttyskland. DEA tilbyder Dem stor-

ligvis også bitumen til vejbvgning og industri. Nyligt

udvidede vi vore bitumentyper med

driftens sikkerhed, dynamik og evne til nyskabelse.

Omfattende forskningsaktiviteter og moderne kæmpe-

Deaflex. en polvmer modificeret bitumen.

raffinaderier med højtudviklet produktionsteknik ga

ranterer kvalitetsprodukter, som De kan have tillid til.

Vort produkt sortiment omfatter foruden benzin,

Kontakt venligst vort danske bitumenagentur:

-f £7EÆ

Mogens Welling Kuisvierparken 13 DK-2800 Lyngby

Tlf:42876316 Fax:45931016

547... hvåi/ v/kån gart7 forDt’m/

Lammefjorden før inddæmningen efter maleri ca. 1850 . jle Kirke ses p det ...a næs i tjc.

højre for næsset ses de to øer: Inderø og Flintholm. Nederst den samle forbindelsesvej til Odsherred.

266 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989

sen, 1901.

Vej forordningen satte gang ivejbyggeriet overalt i landet.I Odsherred gjaldt det førstog fremmest om at ra Vindekilde-Nykøbingvejen bragt ioverensstemmelse med vejforordningens krav. MellemFårevejle og den forlængstforsvundne Vejle Kro var vejen særlig dårlig. Her førteden på en 3600 fod langstrækning hen over en forgrening af Lammefjord, hvordet næsten altid, men ganske særlig under højvande,var farligt at køre. Her togman fat allerede omkring år1800. Den farlige vejstrækning blev hævet til et paralen over daglig vande, og

vejbanen blev brolagt. HeleVindekilde-Nykøbingvejenblev stadig holdt fint i stand,og det viste sig da også, at daden omkring 1865 blev synet, var der ikke andet at kritisere end, at strækningennord for Høve »havde en altfor stærk stigning», og dettilføjedes, at det »er noget,som man med tiden bør regulere». Det konstateredesved samme lejlighed, at vejen på strækningen Vindekilde - Svinninge og nærmestNykøbing havde »en betydelig færdsel» - uden at der dogblev oplyst noget konkretherom.11875, da jernbanen Roskil

de - Kalundborg åbnede,blev en diligence sat i gangmellem Jyderup og Nykøbing.Den kørte fra Jyderup eftersidste togs ankomst fra København kl. 11.30 aften, varved Fårevejle Kro kl. 2.30nat, hvor der skiftedes heste,og ankom kl. 5.30 til Nykø

bing. Om vinteren kunne turene være hårde. En diligencekusk mindedes dem på sine gamle dage. Når kuldenvar streng, kunne den store,rode postkavej smøget godtop om ørene ikke holde hamvarm, og han frøs om fødderne, skønt han havde tykke,forede støvler på, som hantilmed havde stukket ned ien »fodpose», en stor sæk,halvt fyldt med hakkelse. Ogdet kunne være svært at finde vejen, når alt var dækketaf sne, og de svage blafrendevognlygter ikke formåede atgennemtrænge mørket. Dethændte da også, at vognenkørte i grøften og måtte efterlades, mens mandskab ogpassagerer søgte ly i en bondegård ved vejen.

På alle herredets biveje blevder arbejdet intenst i hele århundredet. De gamle vejeskulle sættes i stand og»grundforbedres» efter de nymodens principper, og mange nye veje skulle anlæggessom følge af udskiftningen.Men vejarbejderne tog tid,og op mod århundredets

Carl Rasmussen:Motiv fra en færge over lsefjorden, 1869. Efter ‘.Danmarks Land i Skildringer af CC. Clausen og J.J. Niel

KONEN VED LEDET

Vra tidligste fTorgen til Aftenen sen,

I Støv og i bnendende I-lede,

Og enten Du konuner paa bare Ben,

Eller ager afsted som en fornem En,

Er altid hun villig tilrede.

..- .,

Diligence på Nykøbing-Jyderupvejen. Den blev sat igang 11875, dajernbanen Roskilde-Kalundborg åbnede og fortsatte kørslen indtil 1909.Foto at 5. Bay, 1980.

Hjulenes Rumlen og Hestens Galop

Og Fodtrin paa Skovvejcn lyde,

I Da springer fra Finlapperstolen hun op

For Ledet tilbage at skyde.

Gengivet efter «Maanederne i Digt og Billeder» ved Carl Andersen ogE Hendriksen, 1878.

Bituflex fra Phønix:Stabil om sommerenog fleksibel omvinterenBituflex-asfalt indeholder enbitumen tilsat forskelligepolymere forbindelser. Resultateter en vejbelægning med godehelårsegenskaber: Forbedretfleksibilitet om vinteren og størrestabilitet i sommervarmen. Detforlænger belægningens levetid.

Bituflex er specielt velegnet tiltung trafik og er et effektivtmiddel mod sporkørsel ogfrostskader i slid laget.

Kontakt Deres nærmeste Phønixafdeling og få mere at vide.

•1

- I

PHØNIXA/S Phønix Contrc,ctors6600 VejenTlf. 75361111

Hovedvej syd for Viborg udført med Phønix Bitu-flex.

268 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR.11 • 1989

slutning lod vedligeholdelsenaf afsides beliggende bivejeendnu en del tilbage at ønske. Eksempelvis kan nævnesvejen på Sjællands Odde. Enbesøgende her omkring år1800 fortalte, at vejen langsden nordre havbred »er idelsand» - og han fortsatte medi dramatiske vendinger at beskrive, hvorledes strandensbrændinger »i hule drønstyrter mod brinkerne, ogtrue hvert øjeblik at opslugevandringsmanden, som ogsåmå frygte for, at de stejleklintestykker skal nedrulleover ham». Henved 80 år senere var vejen bedre, mendog stadig ringe. Nu fortalteen besøgende, at vejen vedEbbeløkke Bakke »var somen markvej», og at den kunhavde ét hjulspor, så manved møde med en andenvogn måtte vige ind påmarken - hvilket lod sig gøre,da vejen ikke var forsynetmed grøft. En anden samtidig forbipasserende fandt, atkørslen her kun gik småt ogvar alt for tung for hestenepå grund af de mange bakkerog det dybe sand, som hjulene skar sig ned i.Stort set var alle herredetsveje dog i orden inden forannævnte lov af 1867 trådte i

kraft. Men loven stillede nyekrav. Et af dem var fjernelseaf alle de led, som bøndernemange steder havde stillet optværs over vejene. De stammede fra gammel tid og havde gjort god nytte om efteråret, når kreaturerne blevsluppet løs for at søge græsning på markerne på beggesider af vejen. Der kunnedog dispenseres fra forbudetmod ledene på visse betingelser bl.a., at der dag og natvar ledvogtere til stede til betjening af ledene, »således, atintet ufornødent ophold på-

føres de rejsende». Der måtrods alt være blevet givet enhel del dispensationer forendnu omkring 1870, varder 26 led på vejene i Holbæk amt - og pudsigt nok alle i Odsherred og ikke mindre end 11 af dem var i VigAsmindrup kommune.Det var også i disse år, atman tog fat på plantning aftræer langs med vejene. Iherredets nordøstlige områdekneb det med at få træernetil at gro. Det skyldtes i nogen grad det barske klima,men også »menneskers kåd

hed og slethed» eller det vi idag kalder hærværk. Manindskrænkede sig derfor tilforeløbig kun at plante vedvejsving og vejkryds, hvortræerne var til gavn for sikkerheden. Under første verdenskrig så man anderledespå det. Da fældede man løsaf træerne og solgte dem tiltændstikfàbrikation for 3 kr.pr. træ - og ligeså under anden verdenskrig, da manbrugte træet til generatorbrænde.Omkring 1880 fik Odsherreden helt ny vej, som skulleblive herredets måske allervigtigste vej. Det var vejenpå dæmningen over Lamme-fjorden. Da fjorden skulleinddæmmes, blev det pålagtinddærnningsselskabet atbygge en vej på indersiden afdæmningen mellem de togamle færgesteder ved Audebo i syd og Langholm Nebbe ved Gundestrup i nord.Vejen mellem Gundestrupog Svinninge blev samtidigsat i stand, og hele vejen, densåkaldte Tuselågevej, skullevedligeholdes af amtet. Ogalt gik godt - en tid. Men såskete der noget, der ændredebilledet. Jernbanen kom tilOdsherred. I 1899 åbnedesdriften af Odsherredsbanen -

og omgående faldt trafikkenpå vejen, der snart efter nærmest havde karakter af en b-

UiSg1 over SjæHands 0dd fra Ebbe9kk Bakker.

Udsigt fra Ebbeløkke Bakke mod vest over Sjælland Odde. Efter postkort fra omkring år 1900.

Vejen gennem Nyrup. Foto Ca. 1900 af S. Bay. Billedet viser en typisk «sognevej fra før bilernes tid. Vejen

er smal, bakket og snoet og kørebanen er ikke forsynet med dæklag.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989 269

kai vej - og amtet meldte fra.Det fàndt herefter ikke længere anledning til at bidragetil vejens vedligeholdelse.Det medførte store stridigheder mellem de impliceredekommuner og amtet, derendte med en højesteretsdomaf 1906, der gav amtet medhold. Først i 1938 gik amtet,presset af den nye færdseissituation, med til at optage vejen som amtsvej.Tørlægningen af Lammefjorden førte med sig, at et heltnyt system af veje blev dannet i den gamle fjordbund.Vigtigst var vejen, der i ligelinje blev trukket fra Gislingetil Fårevejle, den såkaldteAdelers Allé, opkaldt efterlensbaron Zytphen-Adeler,der var foregangsmand i helesagen om Lammefj ordensudtørring.

Vejene og naturoplevelserRejsen ad forrige århundredets veje i Odsherred kunnevære besværlig, og det var daogså kun få egentlige lystrejsende, der fandt vej herop.Endnu betragtedes herredetsom en afkrog af landet. Enkendt rejsehåndbog fra 1824omtalte Nykøbing som »enliden, uanseelig stad» medbrev- og ekstrapoststation, ogdet bemærkedes - til opmuntring for eventuelle besøgende - at »man logerer på apotheket«. Men de få, der vovede sig herop, kom næppe tilat fortryde det. Det var landskabet, der bød på de storeoplevelser, landskabet netopsom man kunne opleve detfra vejen. En rejsende fra1830’erne faldt således i betagelse over de vide udsigter,der mange steder åbnede sigfor ham. Som feks. vedHøve. Her skuede han langtud over de øde og sandedelyngområder og op imodSjællands Oddes lange, lavekystlinje fjernt ude i nordvest. Turen langs Isef;ordenbehagede ham, og udsigtenfra Egebjerg overraskede ham

med udsyn mod Isefj ordensmunding og østover hinsidesfjorden til så fjerne stedersom Jægerspris, Frederiksborg, Roskilde, Holbæk ogNykøbing. En af de tidligereomtalte rejsende, der besøgteEbbeløkke Bakke, var begejstret for udsigten herfra.Kommende ad vejen serman her pludselig Odden forsig, »slynget ud mellem tohave, så pragtflild og ejendommelig, at vi glemte alfrygt, da vi kørte ned ad denlange Ebbeløkke Bakke, derså ud, som om den endteude i havet...» Også blandtvejens daglige brugere kanman finde begejstringen.Som feks. den før omtaltediligencekusk. Han tænktemed glæde på dejlige sommermorgener, når han vedsolopgang kørte over engeneved Fårevejle. Endnu brygge-de mosekonen, og flokke afrådyr gik omkring i enge ogpå marker og gjorde sig tilgode med de duftende kløverplanter og den grønnerug.Omkring 1914 skrev globetrotteren og forfatteren Holger Rosenberg med forelsketpen en artikel om Odsherredmed lovprisning af alle detsnarurskønheder. Og der var

mange - »... man falder overdem på landevejene, og blotman kaster sin cycle fra sig ien grøft og lejrer sig i etskovbryn eller på en bakke-top, har man dem for øje».Det kunne endnu med rettehævdes, at vejene i Odsherred bød på andet og mereend at være til gavn for trafikken.

Det 20’nde århundredeOmkring sidste århundredskifte viste de første »automobilvogne» sig på vejene,og det stod snart klart for vej-myndighederne, at de »svage» veje fra forrige århundrede var aldeles uegnede tilat klare den nye trafik. Ogvejarbejder kom igang overalt i landet og tog fart i1930’erne og fremefter.Kommunerne kunne få »vejfondstilskud» til de mangearbejder, men så skulle deogså følge visse ensartederegler for vej enes indretning.Det betød, at vej ene blev»uniformerede» og mere ellermindre tabte deres lokalesærpræg. Og sådan gik detogså i Odsherred. Denne periode og dens »nye» veje skalda heller ikke omtales her -

bortset fra en enkelt vej, densåkaldte Kirkeåsvej, som erdet sidste skud på vejnettet iOdsherred.Kirkeåsvejen er noget heltspecielt i Odsherred - den erherredets eneste gennemfartsvej, anlagt som en nødvendigkonsekvens af etableringen afOdden-Ebeltoftfærgen fra1966. Den er anlagt som»motortrafikvej» i henhold tilen lov af 1982 og åbnet fortrafik i 1986. Den strækkersig i en længde af godt 11km. fra lidt nord for Vig tilvest for Lumsås. Det varmed noget blandede følelser,den blev modtaget. Motorfolkenes glæde over den blev ikke delt af sommerhusejerne iTrundholm Mose og i de tilstødende områder, hvor manforudså ubehagelige støjplager og forstyrrelser af naturen i de før så fredelige egne.Men vejbyggerne gjorde,hvad de kunne for at afbødeulemperne. Man etableredestøjvolde og søgte ved plantning af træer og buske at skabe nye skønhedsværdier. Ogét landskabsmæssigt godehavde den dog - den åbnedenye perspektiver i Odsherreds natur.

E

Th. Philipsen: Landevejen ved Faarevejle, 1900.

270DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. II • 1989

Vandløb og vejeVeje og vandløb krydserhinanden mange steder. Både de aktiviteter, der foregår

under anlæggelse af nyeveje, men også aktiviteter

efter ibrugtagning, kan letødelægge vandløbets dyre-og planteliv. Men hvis vejin

geniøren og hans folk er opmærksomme på de kravvandløbets organismer stil

ler til deres levested, så kanproblemerne undgås.

Vandløbenes dyrelivog deres krav til vandlobetDer er et utroligt liv af forskellige smådyr i vandløbene, men kun i vandløb medrent vand og naturlige varierede fysiske forhold. Altsåvandløb med god vandhastighed, grus- og stenbundog hvor der er skjul i plante-

vækst og under trærødder,

bag sten og lignende.Omvendt er der kun nogleenkelte smådyr, der kan klare sig i vandløb der er forurenede, eller hvor vandløbet

er ensartet, lige og kanaliseret.

bet. Alt dette findes, når derer grusbund, d.v.s. sten meden diameter på 2-5 cm.Uden grusbund er der ikkegydemuligheder, og der erkun få skjulesteder og lidtføde.Hvis der er god grusbund ivandløbet, kan man findehelt op til 7 ørreder pr m2vandløbsbund.

Vandløb og vejarbejdeVandløbene kan på en langrække måder blive påvirket

af anlægs- og driftsaktiviteter i forbindelse med veje.Nogle af de største problemer gennemgås i det følgende sammen med forslag tilløsning af problemerne.

a) Materialetilførselunder anlægsarbejdeDet ses ofte ved vejbyggeri,

at der i regnvejr skylles sandud i vandløbene. Sandetskylles specielt væk fra nyligt anlagte vejsider, da derikke er bevoksning til at

hindre erosionen.Man bør derfor tilstræbe, atperioden med ubevoksede

vejskråninger bliver så kortsom mulig. D.v.s. så snartvejskråningen er anlagt, børden tilsås.Hvis det kan forudses, aterosion ikke vil kunne undgås, bør der anlægges bundfældningsbassiner, så sandog lignende aflejres i bassinerne, inden vandet løber videre ud i vandløbene. Detbør allerede under projekteringen overvejes, om sådanne bassiner både kan tjenesom midlertidigt sandfangog permanent forsinkelses

bundfældningsbassin.Hvis ovennævnte ikke iagttages, vil vandløbene, sommodtager det afstrømmendevand, blive til sandørkeneruden liv. Desuden skabesder behov for opgravning afvandløbene, da sandet jo ikke forsvinder, men blot lægger sig i vandløbene på steder med langsom vandhastighed. Opgravning af sandet fra vandløbene medfører både miljømæssige gener, og i nogle tilfælde storeudgifter til opgravning ogeventuelt bortkørsel af san-

det, og da der sjældent eradresse på sandet, kan regningen ikke sendes til vej-myndighederne, men udgifterne må afholdes af vandløbsmyndighederne.Et andet problem kan opstå,når der anvendes flyveaskeved vejbyggeri. Flyveaske errigt på tungmetaller, og detskal derfor forhindres, atasken løber ud i vandløbetved straks at sørge for afdækning af den anvendteflyveaske.

b) Materialetilførsel efteribrugtagning af vejenForsinkelsesbassiner anlægges først og fremmest for atbegrænse den vandmængde,der tilføres vandløbet fravajarealet, til en størrelse,som vandløbet kan afledeuden der opstår oversvømmelsesproblemer. Forsinkelsesbassiner kan endvidere tilen vis grad tilbageholdesand, olie og andre forurenende stoffer, som der altidvil være et vist indhold af ivejvand.I tilfælde af uheld på vejene,hvor der løber olie, kemikalier eller andre forurenendestoffer ud i vejafvandigssystemet kan forsinkelsesbassiner endvidere bruges til, atopsamle de forurenende

Et af de bedste kendte dyr

fra vandløbene er ørreden.

ørreden findes naturligt i defleste vandløb. Den lægger

sine æg i grusbunden, hvor

æggene klægges. Herefterlever ynglen mindst 2 år om

kring grusbunden, hvor den

finder både skjul og føde

(insektlarver, tanglopper

m.m.). Senere kan ynglen

finde på at svømme ned

stroms til et større vandløb

eller til havet, hvor den lever

resten af det voksne liv. Den

kommer dog altid tilbage til

det vandløb, den selv blev

klækket i, når den skal gy

de.ørreden findes kun natur

ligt, når den har gydeplad

ser, skjul og føde i vandlø

Vandløb og vejeAt Jan Nielsen, Keld Rasmussen og Jørgen Zeuthen, Vejle Amt

Midlertidigt sandfang ved Bredsten Bæk. Sandfanget skal hindre viderefersel af sand til

Vejle A under anlæggelsen af en omfartsvej ved Bredsten.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989 271

stoffer i, blot man hurtigtfår bassinernes afløb til-proppet. Som følge af ovennævnte stilles der ofte kravom anlæggelse af forsinkelsesbassiner med dykket afløb i forbindelse med, at dergives tilladelse til udledningaf vejvand efter miljøbeskyttelseslovens regler (lovens § 18).Det er imidlertid ikke nokblot at anlægge et bassinmed dykket afløb. Bassinetskal også renses op, når derer aflejret en vis materiale-mængde i det.D.v.s. Bassinet skal udformes, så det let kan renses opmed en gravemaskine - detskal være let tilgængeligt oghave en form så gravemaskinen kan nå helt ud til midteneller eventuelt helt over tilden anden side, hvis bassinet kun er tilgængeligt fraden ene side. Endvidere erdet meget vigtigt, at maninden oprensningen af bassinet langsomt tømmer detfor vand, således at intet afdet aflejrede materiale tilføres vandløbet.

c) Vedligeholdelse af vandløb, - nedstrøms regnvandsbassinerI nogle tilfælde har amtet enforpligtelse til at vedligeholde vandløbet, som modtagervand fra et forsinkelsesbas

sin på en strækning nedstrøms bassinet.Man skal her være opmærksom på, at der ud fra et miljømæssigt synspunkt børforetages så få vedligeholdelsesindgreb i vandløbetsom muligt. Man skal endvidere være opmærksom på,at der ved alle vandløb, somer omfattet af naturfredningslovens beskyttelsesbestemmelse for vandløb

( 43), kræves tilladelse fraamtet til indgreb, som ændre vandløbstilstanden udover hvad der følger af almindelig sædvanemæssigvedligeholdelse. Afretningaf brinker og dybdeforøgelse er eks. på arbejder, somvil kunne forudsætte § 43tilladelse. Større indgrebkræver selvfølgelig også entilladelse.

d) Spærringerfor fisk og smådyrVandløbene løber tit i rørunder vejene. Det ses ofteved vejunderføringer, atvandet falder et stykke, nårdet kommer ud af røret.

Herved opstår en spærringfor de fisk og smådyr, dersvømmer opstrøms.Det skal sikres, at vejunderføringen er neddykket, så fiskene og smådyrene uden videre kan svømme ind i rø

vandrede ud i havet.

ret, også i opstrøms retning.Uheldigt placerede vejunderføringer må derfor om-lægges, eller vandløbsbunden nedstrøms udløbet måhæves, så røret er neddykket.Det skal også sikres, atvandhastigheden i selve røret altid er så lille, at fiskkan svømme gennem røret.Laksefisk har normalt enrejsehastighed på op til 0,4-0,6 m/sek., mens andre fiskhar lavere svømmehastigheder (se tabel 1). Dette betyder, at vandhastigheden ilængere vejunderføringer ikke må være større end Ca.0,5 m/sek. Dette er megetvigtigt.

Det anbefales også, ategentlige vandløbsbroer gøres så store, at der kan lægges sten på bunden. Hervedsikres naturlige livsbetingelser under broen samtidigmed, at der skabes strømlælangs bunden.

e) Forlægning af vandløbDet må ind imellem accepteres, at vandløb omlæggespermanent i forbindelsemed vejarbejde. I disse tilfælde må det tilstræbes, atdet nye vandløbsforløb haret varieret forløb, så det ligner et naturligt vandløb.Der må udlægges sten oggrus i vandløbsbunden.Bredderne tilplantes og til-

_s#_,’ 1*

Der er ørreder i de fleste vandløb. Selv de helt små bækkemed bredder på ½ m, hvor der kan være op til 6-7 ørrederpr. kv.m. Her ses en havørred, som er vandret tilbage på gydevandring til det vandløb, den levede i, før den som toårig

Fiskene kan ikke passere sådan en vejunderføring, hvor deskal springe op i en vandstråle. Vandet rammer oven i købeten sten, og det gør passagen endnu sværere. Røret skal væreneddykket, så fiskene kan svømme direkte ind i røret. Ogvandhastigheden inde i røret må ikke være over 0,5 m/sek.

Art Rejse Forceret Spurthastighed hastighed hastighedcm/sek. cm/sek, cm/sek.

Laks 0- - -780Havørred 0-60 60-190 190-405Regnbueørred 0-135 135-410 410-795Bækørred 0-65 65-185 185-380Brakvandshelt 0-40 40-130 130-270Stalling 0-75 75-210 210-425Gedde 0-35 35- 45 45-Skalle 0-60 60-120 120-Aborre 0-60 60-120 120-

Tabel 1: Oversigt over omtrentlige svømmehastigheder ved 3typer af svømning. Værdierne er gældende for voksne,middelstore fisk.

272DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989

sås, så uønsket erosion forhindres. I en række tilfældevil det være hensigtsmæssigtat plante træer langs bredderne, så rødderne kan stabilisere brinkerne. Det mest

naturlige resultat opnås,hvis træerne (gerne rødel)plantes med ulige mellemrum, så de ikke står som i enpark.

Selv om forlægningen kuner midlertidig, skal det alligevel sikres, at vandløbetsdyre- og planteliv så vidtmuligt klare sig. Dette betyder bl.a., at vandløb ikkemå tørlægges, selv om dettekun er midlertidigt.

LovgivningSom det er nævnt i det foregående kræves der som regeltilladelse efter flere forskellige love, når der skal foretages indgreb i vandløb ellertillades udledt vand til vandløb.Det skyldtes, at vore politikere og befolkningen somhelhed ønsker at beskytte ogbevare et naturligt varieretplante- og dyreliv i vorevandløb.Fysiske indgreb i vandløb vil

som regel forudsætte tilladelse både efter vandløbsloven og naturfredningsloven.Udledning af vejvand tilvandløb forudsætter tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.Ansøgninger i forbindelsemed vejarbejder skal væreudførlige, så alt omkringprojektet er beskrevet.Man skal også være opmærksom på, at der er fireugers klagefrist, når tilladelser udstedes. Anlægsarbejdemå ikke påbegyndes, førklagefristen er udløbet. Hvistilladelsen påklages, vil dette medføre store forsinkelser, da klagerne skal behandles af Miljøstyrelsen eller Skov- og Naturstyrelsen.

Med investeringer på 100mio. kr. i år er der for alvorkommet gang i anlæg af motorvejen mellem Arhus ogAalborg. Den største del afdisse første anlægsinvesteringer er placeret i jordarbejder og broer ved Hobro.Det er en del af strækningenmellem Handest og Årestrup som forventes færdigti 1992.Hele motorvej sanlæggetmellem Århus og Aalborgskal ifølge Storebæltsforliget være færdiganlagt i1993. Det drejer sig om 102km. motorvej til en anlægssum på ca. 1.2 mia. kr. Hertil kommer investeringer i

den samme periode på Ca.600 mio. kr. i andre motorveje, så alt i alt er der taleom de største anlægsinvesteringer nogensinde indenformotorvej sbyggeri, fortælleroveringeniør Werner Brøsch,Vejdirektoratet.

- Investeringerne betyder etenormt pres på motorvej 5-

kontoret. Vi trækker i stortomfang på rådgivere, mendet har ikke været tilstræk

keligt til at vi kan følge med.Det har derfor været nødvendigt at »låne« medarbejdere hos rådgiverne, somindgår i arbejdet på lige fod

med vores øvrige medarbejdere. Vi har p.t. 10 sådanne»ressourcepersoner«. Mange af dem fører tilsyn medanlægsarbejderne i detnordjyske, som styres fravores nordjyske filial påNørlund Gods ved RoldSkov.- Det store anlægsprojektudbydes i etaper fortællerWerner Brøsch. For jord-

De nyklækkede ørredlarver er gennemsigtige og ligner ikke

fisk. De bliver liggende i bækkens grusbund, indtil de er så

udviklede, at de kan svømme. D.v.s. at sandvandring hen

over grusbunden i perioden november-maj vil kvæle

fiskeæg/yngel. Og sandvandring vil altid slå de insektlarver

ihjel, der lever i grusbunden (op tilflere tusindepr. kv.m.).

Nu kommerdet nordjyske motorvejsnet

Vejdirektoratet MOTORVEJE LANGTIDSPROGRAM

4otorvejskontorel 1. 9. 1989

[ 92 J 93 94 ] 95 97 98

T 15 Ringsted—Skovse 26 275 8 60 74 82 51

24Rennede—Udby 21 157 110 47

62 Burup—Herslev 9 200 20 54 51

64 Vejle—Horsens 28 222 140 82

Ialt

75 ÀrhusS—Hadbjer 56 128hI 89

, 74 Hadbjerg—Randers j12jj 1501 J 21 i- !J

81 Randers—Handest J 15jj 1771 20 5j 50! 5

83 Handest—Årestrup -Jj_j 365j 85 89

84 Årestrup—Stuvrlng 55 19 22 14

85 Stevring—Bonderup

j 61f 84 15 34 21 14

Ialt 102 1210 100J239 364 319 188

,, Esbierg—Holated 23Holstod—Vejen 19 960 40 80 150 190 205 125 100 70

Vejen—Kolding 19

—

1 — 78 200

Total 342 3924 358 428(493 559589 450 440 257 154 121

Fig. 1. Vejdirektoratets langtidsprogram for drene 1989-1 998 omfatter motorvejsan-

læg til knap 4 mia. kr. - det største anlægsprogram nogensinde.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989 273

og afvandingsarbej der omfatter hver entreprice 7-8 kmmotorvej til Ca. 40 mio. kr.,og for broernes vedkommende drejer det sig om 3-4broer til en anlægsudgift påCa. 20 mio. kr. Asfaltentrepriserne vil til sin tid blivepå Ca. 50 mio. kr. - Der ernu to store jordarbejdereigang til Ca. 80 mio. kr.,hvor der skal flyttes 2 mio.kubikmeter jord, og herudover arbejdes der på Ca. 20broer.- Men det der sker nu er kunen spæd begyndelse set i forhold til det der venter il990’erne fortsætter WernerBrøsch. Ifølge aftalen omStorebælt skal det højklassede vejnet i Vendsyssel være færdig i 1996, og hertilkommer, at motorvejenmellem Kolding og Esbjerger lovet færdig i 1998. Disseprojekter er i de foreløbigeberegninger anslået hver atkoste knap en mia. kr.- Investeringer af dennestørrelse betyder et endnustørre arbejdspres i 1990’er-ne. De seneste beregningertyder endda på at vejnettet iVendsyssel bliver betydeligtdyrere end de 900 mio. kr.Et mototvejsnet vil sandsynligvis koste 1,5 mia. kr. oginvesteringer af denne størrelsesorden vil i enkelte årbetyde en fordoblet anlægstakt i forhold til i år.St E

Fig. 2. Motorvejsanlæggetmellem Arhus og Aalborgomfatter anlæg af 102 kmmotorvej til 1.4 mia. kr.incl, administration og detskal være færdigt i 1993.

Figur. 3. Skæringen af Kongsvad Mollebæk syd for Hobrokræver alene 200.000 kubikmeterjord til en 20 meter høj dæmning.Der skal således 7 m jorddæmning oven på den krydsende vej-tunnel i forgrunden. Som beskrevet andetsteds i dette nummer,er der stillet specielle krav til udformning af den 120 m lange underforing af bækken.

Entrepriser 1116 mio. kr.

Arealerhvervelse 115 —

Adm. og projektering 139 —

TOTALUDGIFT 1370 mio. kr.

ANLÆG

ENTR. UOG.PERIODE PRIS. MIO.KR

Broer: 61 stk 89—91 20 219

Jord: 9.6 mio. m’ 89—92 14 449

Bolægn.: 3mIo.m 91—93 8 374

øvrigt: 91—93 28 74

Ialt 70 1116

TIDSPLAN

Àr 89 90 91 92 93

Århus —

Hadbjerg 56 128 106 89

Hadbj.rg —

Randers 21 46 39 44

Randers —

Handest 20 52 50 55

Han dest —

Årestrup 85 89 95 96

Àr.strup —

Bond.rup 16 52 43 28

ialt mio.kr. 101 238 364 319 188

ÄBNING

VejdirektoratetMotorvej skontoret

ÅRHUS - AALBORG

LÆNGDE: 102 km

ØKONOMI

ÅRHUS—HANDEST 55km 19931HANDEST - BONDERUP 47 km 199!J

274 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989

for saltopløsningI samarbejde med Vägverket har AB Hanssonudviklet en avanceret løsning for fremstilling

og Möhring i Sverige,af saltopløsn ing.

I samarbejde med Vågverket har AB Hansson ogMöhring i Sverige, udvikleten avanceret løsning forfremstilling af saltopløsning.Anlægget, Saturator SL-30,består af en 8,60 m lang enhed, med betjeningsrum,produktionsbeholder og lagerbeholder. Der er isole

ring og termostatreguleretvarmekappe, så anlæggetkan placeres udendørs.Anlægget er fuldautomatisk, og fremstiller op til 30kbm saltopløsning pr. time.Der skal ikke doseres ellerlaves beregninger om vand-salt forholdet, men blot på-fyldes salt med frontlæssergennem påfyldningsluge.

Der kan påfyldes ca. 7 tonssalt pr. påfyldning. Saltopløsningen kan aftappes med800 1/min.Den elektroniske styring,sikrer korrekt opløsningsprocent, og styrer den topmonterede signallampe, derbl. a. indikerer, når der skalpåfyldes salt.Den høje kapacitet, gør anlægget meget velegnet til

amtsvejvæsener, men mankunne også tænke sig , at enkøbstadskommune etablerede et anlæg og tilbød nabo-kommuner saltopløsning,mod at disse deltog i omkostningerne - eller betaltepr. kubikmeter.Saturator SL-30, forhandlesi Danmark af P. BrøsteA/S, Tlf. 45 93 33 33.

Nyt fra vejsektorens leverandører

Produktionsanlæg

God afvanding-det er vejen frem

L

i - *

Hedeselskabet yder totalrådgivning indenfor:- intern vejafvanding- ekstern vejafvanding- sparebassiner- retablering af bestående ledninger- vandløbsretslig sagsbehandling

L

TRAFIKSIKKER MILJØFlytbare og stationære park- ogtrafikstejlere, i ædelt træ og stål -

Lev. i flere farver

0 -

4/A

/////

HEDESELSKABET 0Få nærmere oplysning:Aalborg 98 12 1477 . Nykøbing F 54850700- Odense 66 154640Rødekro 74 66 1680 - Slagelse 5352 17 01 Slangerup 473800 19Varde 75221744 - Vejle 75821755 - Viborg 86676111Videbæk 97 171866 - Århus 86151799

/

-

__

Rekvirer specialbrochure

Postbox 921j7çJÇ PRODUKTER DK-3400 HillerødTelefon 42 26 94 94

(Tidligere, Nortoft S. Agentur ApS)Telefax 42 26 92 93

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989 275

BaggrundDet må betegnes som usædvanligt her i Danmark, at enhavn søger at påvirke vej-planlægningen - og endogtilbyder at udvide det offentlige vejnet. Men der erflere eksempler fra vore nabolande.Københavns Havnevæsen eren selvejende institution,hvis styrelse er fastlagt vedlov nr. 109 af 29. april 1913.Havnen ledes af en havnebestyrelse med Overpræsidenten i København som formand og med 18 medlemmer som følger:

1 medlem udpeges af Trafikministeren1 medlem udpeges af Handelsministeren4 medlemmer udpeges afFolketinget2 medlemmer udpeges afKøbenhavns Magistrat2 medlemmer udpeges afKøbenhavns Borgerrepræsentation2 medlemmer udpeges afDet Danske Handelskammer2 medlemmer udpeges afIndustrirådet2 medlemmer udpeges afDanmarks Rederiforening2 medlemmer udpeges afmedarbejderne

Ingen andre havne i Danmark har en tilsvarende styreform. De fleste er rentkommunale havne med enderaf følgende naturlig integrering i den kommunaleplanlægning og med en høj

grad af accept fra kommunalpolitisk side.Andre er statshavne (fiskerihavne), hvor havnefunktionen ofte udgør det omliggende bysamfunds vigtigsteindtægtskilde.Københavns Havn må somandre private virksomhederved forhandling forsøge atskabe forståelse hos kommunens planlæggere og hospolitikerne for havnens ønsker og fremtidsplaner.Det er nærliggende at tro, atden politiske accept og forståelse for havnens forholdog problemer følger medden kommunalpolitiske repræsentation i havnebestyrelsen.Det sidste er ikke altid tilfældet - undertiden tværtimod.

Havnens betydningfor KøbenhavnKøbenhavns Havn er meden godsomsætning i 1988 på9,4 mill, tons Danmarksstørste. Vi har basishavnestatus, hvilket indebærer, atsøværts gods til stort set heleverden koster det samme ifragt fra Københavns Havn,som fra f.eks. Hamburg,Rotterdam og Antwerpen.Bortfalder havnens basisstatus, må transportkøberenselv betale for fragten tilnærmeste bas ishavn. Detanslås, at dansk erhvervslivhvert år sparer et milliardbeløb på denne konto.Havnen selv har ingen direkte indflydelse på, om denfår status som bas ishavn el-

muligheder for at be

ler ej - det bestemmer redenerne. En afgørende faktor erimidlertid havnens godsomsætning.Hvis Københavns Havn skalbevare sin basishavnsstatus,er det nødvendigt, at godsomsætningen bevares oghelst øges.Bortfald af basishavnsstatusvil medføre yderligere væksti erhvervsflugten fra hovedstadsområdet, hvor antalletaf produktive arbejdspladser har været faldende imange år.Havnen har undersøgt havnevirksomhedens direkteindflydelse på beskæftigelsen i Hovestadsreligionen.Ses der alene på de virksomheder, som medvirker tilgodsets behandling, transport og opbevaring, skønnesdet, at ca. 9.000 arbejdspladser genereres af havnensvirksomhed. Havnen selvhar ca. 550 ansatte.Derudover er en række storevirksomheder knyttet tilhavnen, som f.eks. Holmen(Søværnet) og Sojakagefabrikken.Erhvervslivet har forståelsefor havnens betydning, mendette er ikke tilstrækkeligt.Det er heller ikke nok, athavnen yder god service ogholder et lavt prisniveau,hvis ikke godset kan kommetil og fra havnen via vej ogbane. Så finder godset andreveje - andre transportformer.Københavns kommune harpålagt Oslo-ruten lastrestriktioner og udvirket et

forbud mod, at DanLinkfærgerne udnytter et tomttrailerdæk.I efteråret 1987 nedlagdekommunen et §17 forbudmod etablering af nye færgeruter overalt i havnen -

angiveligt på grund af havnetrafikkens belastning afvejnettet. Forbudets aktuelle baggrund er en i januar1985 indgået aftale med etreden om færgesejlads fraNordhavnen.Men havnen har i en trafik-analyse påvist, at lastbiltrafikken til og fra Nordhavnsområdet siden 1972 er faldetmed 30%.De mange restriktioner er imodstrid med forslag tilkommuneplan 1985, sompeger på Nordhavn og øst-havn som fremtidige havneudviklingsområder, udeni øvrigt at komme med forslag til forbedringer af infrastrukturen.

PlanlægningenKøbenhavns Havn er for tiden inde i en stabil udvikling. Godsomsætningen harværet stigende siden 1985,og havnens økonomi er god.Men der er ændringer på veji transportmønsteret.Storebæltsforbindelsenskønnes at være klar for togog biler i henholdsvis 1993og 1997 og der kan vel ogsåforventes en øresundsforbindelse måske inden århundredskiftet. En fast forbindelse mellem Rødby ogFemern har også været drøftet.Københavns Havn forventer, at disse faste forbindelser vil medføre økonomiskvækst i øresundsområdetmed øget transportarbejdetil følge. Endvidere må derforudses visse mulighederfor oplandsudvidelser.På den anden side vil netopde faste forbindelser medføre let adgang med bil og bane til kontinentet og de storekontinenthavne, altså dystreperspektiver for øresundshavnene.

Ny Ringvejøst om KøbenhavnAl overingeniør Kaj Holm Jørgensen, Københavns Havn.

Københavns Havn har fremsat forslag om at bygge en 4-sporet vejforbindelse mellem Lyngbyvej i nord og lufthavnsmotorvejen påAmager i syd. Vejanlægget skal primært forbedre adgangsforholdene til Havnen, men vil også give byen nyegrænse transittratikken gennem City.

UJ

-

zu

276DANSK VEJTIDSSKRIFT NR.11 • 1989

000

0•

0

—z

uJu

0

KASTE LGR AV EN

-L 1‘-ÆRNTON

ØVRE RAMPE

srØ8 SEEY 0GGt

AF JERNBETON UDFØRT

I ØD rONITALAM STABILI

SEREDE RENDEGRAV

NINGER --_-- i

Havnetunnel, længdeprofil og snit. NEDRE RAMPE TUNNEL

DANSK VEJTIDSSKRIFTNR. 11 • 1989

SÆNKETUNNEL

øz ø

z

UJO Zo

r000

“i

IÉn

277

EKSISTERENDE HAVNEBASIN

\

* 2X 350

—STEDET

278DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989

Ny regiorialvej øst om City.

DANSK VEJTIDSSKRJFT NR. 11 • 1989 279

Der må forudses kraftigkonkurrence om godset, ogkun med virkelig konkurrencedygtige transporttilbudkan de bedst beliggendehavne gøre sig håb om atoverleve.Københavns Havn har etstort handicap i forhold tilf.eks. Malmø og Helsingborg. Havnen ligger indesluttet i et storbysamfundmed dårlige forbindelser tildet overordnede vejnet.Der syntes således begrænset mulighed for at få del ien eventuel vækst, men snarere forøget risiko for atmiste markedsandele til bilog tog, og måske til svenskehavne, med mulighed fortab af basishavnsstatus tilfølge.Kun med virkelig gode forbindelser til motorvej nettethar Københavns Havn mulighed for at overleve sombetydende erhvervshavn.

VejprojektetPå denne baggrund besluttede Københavns Havn at udarbejde et skitseprojekt tilvej anlæg mellem Lyngbyveji nord og Reftshaleøen påAmager.Den resterende del af anlægget mellem Reftshaleøen oglufthavnsmotorvejen bør efter havnens opfattelse anlægges ved udbygning af Digevej langs Amagerfælled,men da der er mulighederfor andre vej føringer, har

havnen ikke detaljeret beskæftiget sig med denne delaf anlægget.Vejanlægget foreslås udførtsom 4-sporet vej med midterrabat og cykelsti. Anlægget udføres med signallysregulerede kryds, og der eraltså ikke tale om et motorvej sanlæg.Tilslutningen til Lyngbyvejforeslås udført umiddelbartnord for Ryparken station,men der er undersøgt fleremuligheder.Herfra følger vejen stort setbanelegemet på havnesidenhelt ned til Søndre Frihavn,hvorfra der via en tunnelunder havnen i samme standard er forbindelse til Refshaleøen.Den egentlige tunnel er ca.1.100 m lang plus Ca. 400 mnedkørselsramper.Alternative linieføringersamt mulighederne for borettunnel er blevet undersøgt,men på grund af et ønskeom tilsluttende trafik fraSøndre Frihavn og Voldgade-ringen er valget faldetpå en sænketunnelløsning,som har de korteste ramper.Vi har forelagt projektet forKøbenhavns kommune.Kommunen har ikke væretafvisende, men har ikkeøkonomisk mulighed for atudføre projektet. I øvrigtmener kommunen, at der ertale om et overordnet vej anlæg, som må finansieres afstaten.

Staten har også reageret positivt på planerne, men hævder at det er en kommunalopgave, og at der i øvrigt ikke er økonomisk mulighedfor anlægget før langt ind inæste århundrede.Selv om der fra teknisk sidetilsyneladende er opbakningbag planerne, er det vanskeligt at få nogen politiker tilat engagere sig i sagen.Der er tilsyneladende langtstørre interesse, når detdrejer sig om havnen somrekreativt område.

økonomi og finansieringEfter havnens opfattelse erder tale om et offentligt vej-an læg.Den nye ringvej vil forbindehele Nordsjælland med lufthavnen og med broen tilSverige - og dermed effektivt aflaste den indre by fortransittrafik. Derudover åbner vej forbindelsen mulighed for etablering af nye byområder, der kan bidrage tilat gøre storbyen attraktiv.De miljomæssige fordele forbyen København er store.Mange boligkvarterer aflastes for tung trafik, og mulighederne for begrænsning aftrafikken gennem city forbedres.Vejanlægget fra Lyngbyvejtil Refshaleøen vil koste ca.1,5 mia. kr. ekslusiveMOMS. Der er ikke regnetpå forlængelsen til lufthavnsmotorvejen - blandt

andet på grund af usikkerheden om linieføringen.Vi har regnet på, om det vilvære muligt at finansierevej anlægget eller dele herafved brugerbetaling, og hartil brug herfor ladet udføreforeløbige trafikprognoser.Disse beregninger viser, atder tilsyneladende er en realistisk mulighed for afskrivning og forretning inden foren rimelig årrække.Brugerbetalingen vil for enpersonbil typisk udgøre 15-20 kr. i 1994 prisniveau.Københavns Havn har lagtideen frem. Den lykkeligsteudgang ville naturligvis være, hvis staten påtog sig atudføre anlægget til fri afbenyttelse.Hvis dette ikke vinder gehør, kan staten bygge anlægget til brugerbetalingeventuelt efter samme model som for Storebæltsforbindelsen.Endelig er det mulighed for,at et privat selskab, f.eks.med deltagelse af Københavns Havn m.fl., påtagersig opgaven - og efter enkoncessionsperiode over-drager anlægget frit og kvittil det offentlige.Det er tvingende nødvendigtfor den fortsatte eksistens afen betydende erhvervshavn iKøbenhavn, at Vejanlæggetkan tages i brug senest samtidig med ibrugtagningen affaste forbindelser over Storebælt og Øresund.

Fhv. distriksvej ingeniør ErikHansen, Slagelse, døde den13. september 1989 i en alder af 70 år.Efter dimission fra HorsensIngeniørskole i april 1943fik Erik Hansen ansættelsehos Hedeselskabet i Slagelse, som han allerede forlodden 1. juli 1944 til fordel foren midlertidig ansættelseved Sorø Amtsvej væsensom projekterende ingeniørhos amtsvej inspektøren iSorø.

Efter et par år i Sorø fikErik Hansen en ny udfordring, idet han blev ansatsom vej assistent i Slagelsevejdistrikt, hvor han virkede, indtil han med udgangenaf 1984 gik på pension.Erik Hansen var såvel i detdaværende Sorø amt, somdet senere Vestsjællandsamt en meget værdsat medarbejder, der styrede sit område med dygtighed og meden venlig bestemt hånd, dergjorde ham vellidt og re

spekteret hos markpersonalet og iøvrigt blandt sinekolleger.Hele sin tilværelse var ErikHansen optaget af gymnastik, og han var i en længereperiode formand for Slagelse Gymnastikforening, hvorhan ved sin død var æresmedlem. Interessen forgymnastik udbredte han tilsit markpersonale, hvor vej-mændene deltog i et holdunder Erik Hansens ledelse.Den væsentligste årsag til

Erik Hansens fratræden allerede som 65-årige var etønske om, at komme hjemog pleje sin syge kone.Vor medfølelse samler sigderfor især om hans kone,datter, svigersøn og barnebarn.I vejvæsenet vil Erik Hansenblive husket som en god kollega, med hvem der har været et fortrinligt samarbejdeigennem de mere end 40 år,hvor Erik Hansen gjordetjeneste i vejvæsenet.

K. 0. Hansen

Nekrolog over Erik Hansen, Slagelse

280 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989

Århus

De fleste vejbyggere kenderidag til kravet om fri passage for fisk i forbindelse medvandløbsunderføringer.Men det er såmænd ikkemange år siden, at man begyndte at tage den slags hensyn. Vi har idag utallige steder, hvor fiskenes nødvendige passagemulighed op i etvandløbssystem er blevetforhindret på grund af sådanne uhensigtsmæssigt udformede underføringer.I betragtning af at Danmarkskortet gennemskæresaf ca. 40.000 km vandløb ogca. 70.000 km offentligeveje på kryds og tværs, ja såer problemet betragteligt.Spærringerne optræder somoftest i forbindelse med rørunderføringer, hvor rorudmundingen placeres overvandspejlet i vandlobet nedenfor. Den slags bliver forhåbentlig ikke udført mereefter at kendskabet til demiljomæssige problemer erblevet udbredt (Markman1984).Men også landlevende dyre-arter foretrækker at færdeslangs vandløbene. For manges vedkommende fordi deter et af de få steder, hvorder fortsat findes skjulesteder i vort intensivt dyrkedelangdbrugslandskab. Vand-løbet ligger forsænket i terrænet og langs dets bredderstår høj græsvækst og urtevegetation samt spredte træer og buske. Et perfekt stedat færdes for mange dyr.Et af de dyr der færdes bådei og ved vandløbet er odde-ren. Da dens bestandsstørrelse er gået stærkt tilbage

på bare 30 år, fokuseres derogså i stigende grad på atsikre den fri passage langsvandløbene.Generelt kan man sige atden miljomæssigt bedsteløsning af en vej overføringer at lave en højbro med etspænd der rækker mindst 5m ud på hver side af vandlobet. Herved berøres vandløbet og dyr og menneskersfærdsel langs det ikke nævneværdigt. Desværre er denne løsning også meget kostbar. Derfor udføres de flestevandløbsunderføringer irør. En traditionel løsningder også er tilfredsstillende ide fleste tilfælde.

MotorvejsunderføringerI forbindelse med projekteringen af den jyske motorvej, etape 81, strækningenRanders N - Handest, ønskede Vej direktoratets motorvejskontor projekteret torørunderføringer på hverca. 100 m længde. De tovandløb var højt miljømæssigt målsatte. Underforingerne derfor skulle dimensioneres under hensyntagen tilfisk og odderpassage. Deudformedes ved at opbyggeen kunstig bund i røret medet tilpasset tværprofil. Forslaget er beskrevet efterfølgende, idet principperne vilkunne finde anvendelse ogsåved mindre underføringer.Der er taget udgangspunkt ilaksefisk, ål og odderenskrav til passage. Tilfredsstilles disse vil de fleste andredyrearters behov også væreopfyldt.

FiskepassageFor at sikre en tilfredsstillende passage af laksefiskgennem længere rørledninger, bør vanddybden ikkevære mindre end 25 cm vedmedianminimum vandføringen, og middelvandhastigheden bør ikke overstige 60cm/sek. ved middelvandføringen.Laksefisk er meget sky.Hvis de skræmmes, trykkerde sig op af vandløbets sidereller gemmer sig under ud-hængende brinker.De ynder endvidere at opholde sig i strømlæ bag større sten, hvor de gemmer sigunder det brudte vandspejl.Det anbefales derfor, at dimensionere tværprofilet, såder ved minimumsvandføringerne løber vand i enmindre strømrende, der forløber i bunden af et størreprofil. Herved sikres tilfredsstillende forhold ved desmå afstrømninger, samtidig med at røret har en relativ stor kapacitet til de større afstromninger.I denne stromrende bør denene side være lodret og ommuligt laves med et mindreudhæng. Der udlægges herefter et antal større sten,spredt ned gennem vandlobet.Vandløbets bund og siderskal være forholdsvis ujævne (ru), hvorved vandhastigheden reduceres. Dette vilfremme passagemulighedenfor de øvrige dyrearter ivandløbet (ål, insekter,tanglopper m.v.), samt forøge antallet af deres leveste

Der må ikke forekommelodrette vandspejlsstyrt, derkan forhindre åleopgangen.

OdderpassageVed etablering af odderpassage vil der også blive mulighed for, at andre mindresmådyr, ræv, grævling samtrådyr kan passere.Som hovedregel passereroddere hellere gennem ettunnelrør end over en vej-dæmning, såfremt de harmulighed for at kunne kravle på land i røret (færdestørskoet under). Der børderfor være ca. i m bredebanketter langs åen i rørgennemlobet.Der må ikke være lodrettesider med en højde overmax. 0,5 m, da oddere ellersikke kan/vil have svært vedat kravle op fra vandet tilbanketterne.Banketterne bør så vidt muligt tilsåes med græs. Er dette ikke muligt, skal deresoverflade bestå af f.eks.stabilgrus, så der opnåes en»naturlig« trædeflade.Odderen foretrækker sandsynligvis, at der er godt med»rum« over den, hvorforder skal være relativt højt tilloftet. Der anbefales derforså vidt muligt en frihøjdeover banketterne på 2,00 mhvorved røret også bliver letpassabelt for mennesker.På åben land foretrækkerodderen at opholde sig inærheden af f.eks. træer,hvor den hurtigt kan skjulesig. Om det samme gør siggældende for et tunnelror eruvist. Det anbefales dog, atder foretages en sløringsbeplantning med træer ogbuske ved rorets ind- og udløb, så dyrene har mulighedfor at finde skjul inden pas-sagen.

AfvandingsforholdGennemforingen skal udføres således at de afvandingsmæssige forhold på de opstroms liggende arealer ikkeforringes, og således at enfremtidig ordning af afvan

Faunapassage langsvandløb ved størrerørunderføringerAt Henning Hermansen, Hedeselskabet, Miljoteknisk afdeling,

der.

MED COLAS DRÆNASFALTDrænasfalt med maksimalkornstørrelser på8, 12 og 16 mm er gode eksempler på miljø-venlige veibelægninger, der formindsker trafikstøj og forhindrer generende vandsprøjtfra trafikken. Fremstilles også med det forædlede bindemiddef Caribit, der sikrer slid-lagene lang levetid på tungt trafikerede veje.

Mi/jovenlige vejbelægninger

282 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989

dingsmulighederne ikke forhindres.Sikring heraf er velkendt,men hidtil har man hoved-sagligt fokuseret på detteforhold. Som regel med engrad af overdimensioneringså man var på den sikre sideogså under ekstreme afstrømningssituationer. Destore afstrømningsværdiervar således dimensionsgivende.Når der også skal tages hensyn til de miljømæssige forhold vil andre afstrømningsværdier få lige så stor betydning.

Hydrologisk grundlagDimensioneringen af rorgennemløbets tværsnitprofilkan passende tage udgangspunkt i følgende hydrologiske værdier: medianminimum og medianmaksimumvandføringerne, som er henholdsvis den mindste ogstørste vandføring, der igennemsnit overskrides henholdsvis underskrides hvertandet år. Samt 10 års maksimum vandføringen til beskrivelse af den større vand-føring der i gennemsnitforekommer hvert 10 år.Da forskellige vandløb harvidt forskellige afstrømningsværdier er det vigtigt atfremskaffe de bedst muligeværdier for det enkeltevandløb. Ellers vil den efterfølgende dimensionering ikke kunne tage hensyn til både de miljø- og afvandingsmæssige ønsker.Muligheden for at fremskaffe disse værdier er i dag forholdsvis gode (Krogdahl1987).

Dimensionering aftværsnitprofilMed baggrund i foranstående blev der konstrueret etprincipielt tværsnitsprofilsom vist på fig. la.Profilet er udformet således, at der altid er en tørbanket med en frihøjde på2 m i den ene side af vandlobet ved afstrømningsværdi

er under median max. Vedstørre afstrømninger vilbanketten blive overskyllet,men sådanne afstromningerer sjældne og kortvarige.Fra banketten skråner vand-løbet ned mod bunden.Skråningsanlægget er ikkestørre end at f.eks. odderevil kunne kravle op og ned.I bunden af profilet er enforholdsvis smal rende, dersikrer en tilfredsstillendevanddybde ved mindrevandføringer.På den anden bred stigerkanten lodret af hensyn tilfiskene, men ikke mere end25 cm af hensyn til odderensmulighed for at hoppe påland på den modsatte banket. Den anden banket vilvære tørlagt ved vandføringer under medianminimum.Selve profilet tænkes opbygget af stenmaterialer for atsikre det mod udskylning ogfor at skabe en ru overflade.Der udlægges enkelte størresten spredt på bunden bl.a.for at skabe skjulesteder forfiskene. Opbygningen vilderfor fremtræde som vistpå fig. Ib.I det konkrete tilfælde varafstrømningsværdierne fundet til medianminimum 60l/s, medianmaksimum 500l/s, 10 års maksimum 1.000l/s.

Med tværprofil som vist påfiguren og et fald på 1 o,oo

gennem røret beregnedesmiddelvandshastigheden irøret til at være 17 cm/s 22cm/s og 38 cm/s ved henholdsvis medianminimum,middel og medianmaksimum vandføringerne.De tilrådelige vandhastigheder på max. 60 cm/sek vilsåledes ikke blive overskredet.

Planforlob og længdesnitVandløbsforløbet gennemrøret kan laves retlinet somen traditionel kanal. Det erden simpleste løsning, somogså vil være tilfredsstillende i biologisk henseende,når blot der udlægges flerestørre sten ned gennemvandløbet for at skabe variation og læområder.Alternativt kan man ladeden smalle strømrende ibunden slynge sig fra side tilside som i naturlige vandløb. Skråningsanlægget rettes ind herefter. Herved opnås et mere naturligt og varieret forløb.Bundforløbets længdeprofiludføres traditionelt retlinet.I naturlige vandløb hæverog sænker bunden sig dog ien såkaldt stryg-høl sekvens. Bunden bølger op ogned i lighed med vandløbets

slyngriinger fra side til side.Det anbefales at udførebundforløbet på denne måde, da det også vil forbedredyrelivets livsbetingelser.Såfremt banketterne i røretkommer til at ligge lavereend det udenfor liggendeterræn, foretages terrænudligningen selvfølgelig udenfor røret.

økonomiDer vil kunne anvendes prefabrikerede underføringeraf beton eller stål.En underføring udført medanvendelse af et ståltunnelrør svarende til GG - Construktions type G9 med enbredde på 4,2 m og en højdepå 3,9 m vil leveret, nedlagtog med opbygget tværprofilsom ovenstående beløbe sigtil Ca. kr. 15.000,- pr/mexcl. moms.

LitteraturMarkman, Peter Noe(1984):Spæringer og faunapassage ivandløb. Vand og Miljø nr.2, 21-25.Krogdahi, J (1987):Hydrologisk datagrundlagfor udarbejdelse af vandløbsregulativer. Vækst nr.6, 22-24.

A F9INCPS’<ITSE B UDFØRELSEKoro Dl.Nl

21 I

20

.9

8

HEDESELSKABET _,

Tværprofil affaunapassabel rørunderføring (a) Principskitse (b) Udførelse.

roaderNy super pick-up fra Ford

der kombinerer personvogns-komfort med rå styrke

Har du nogensinde haft chancen for at købe 2 biler for én bus pris?Se godt på den nye pick-up fra Ford. Du har chancen nu.P100 hedder den. Det er en bomstærk slider. Og samtidig

er det en smart aerodynamisk bil med komfort og køreegenskaber,der klart distancerer sine lidt firkantede konkurrenter.

Vælg mellem 2.0 1. benzinmotor og 1.8 1. turboladetdieselmotor. Begge giver dig rigeligt med kræfter - selv når du harde 900 kg bag på, som du roligt kan belaste P100 med.

P100 er tilmed en arbejdskraft, der er billig i drift. FordsEjertidsgaranti sikrer, at du holder omkostningerne til vedligeholdelse på et absolut minimum.

Kom og prøv den. Om ikke for andet så for sjov. Det ernemlig en ren fornøjelse at sidde bag rattet i P100 - selvom den erbygget til hårdt arbejde.

P100 1.8 Turbo diesel kr. 83.950,-(Ekskl. moms og lev.o,nk.)

- _- P100 2.0 benzin kr. 73.950,-(Ekskl. moms og lev.omk.)

ÏEJERrIDS,=GARANTI PÀREPARATIONER

Ford Kundeservice Telefon: Ring døgnet rundt til Ford på 38883388 ogfå tilsendt brochure.

284DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989

Een af efterkrigstidens storeudviklere på vej området, afdelingsingeniør Georg Christiansen, forlader med udgangen af oktober månedStatens Vej laboratorium efter mange års aktiv indsats.Idérig og kreativ står der ioverskriften. Det må væreGeorg Christiansens »logo..Få har som han forstået afskabe nytænkning og udvikling ved, at »vende traditionerne på hovedet<, vel atmærke uden at det så helttosset ud.

Alle motorvejsingeniørerfra 60’erne husker GeorgChristiansen’s forslag om atskifte køreretning på motorvejene og de dermed forbudne fordele. De var indlysende, og idéen faldt vel kunpå vanetænkning og traditioner.

Nytænkning må GeorgChristiansen have fået indmed modermælken. GeorgChristiansen er født 1921,som søn af elværksbestyrelsen på Tangeværket - Danmarks første egentlige vand-drevne elkraftværk. Opvæksten har må have givet bådeinspiration på det tekniske

område, såvel som interessefor natur og fiskeri.For Georg Christiansen varinteressen for teknik så stor,at han både har svendebrevsom elektromekaniker (1943)og som civilingeniør (B1949).Georg Christiansen spændervidt, men vejgeoteknikkenblev hans hovedvirkefelt.Dette var både tilfældet iårene hos Ostenfeld & Jønson, Kampsax Internationalog Statens Vejlaboratorium.Dette virkefelt bragte GeorgChristiansen til både Asien,Afrika og Sydamerika. Erfaringer herfra øser han gerne ud af til sidste års studerende på DTH eller kollegeri vejsektoren.Omfartsvejen over Haderslev Dam var det første markante vejgeotekniske projekt herhjemme. Da motorvejsbyggeriet for alvor togfart i 60’erne, havde GeorgChristiansen fra begyndelsen en ledende rolle. Videreudvikling og systematisering af vejgeotekniske undersøgelser og motorvejsbelægningernes opbygning varde centrale punkter i disseår. Sammen med Jørgen

Banke blev vejgeotekniskeundersøgelser videreudviklet til det høje stade, det idag har ved Statens Vejlaboratorium.Da professor Ravn fratrådtesom chef på Statens Vejlaboratorium i 1973 fik GeorgChristiansen brug for sinelederevner. Frem til 1980var Georg Christiansen formand for Statens Vej laboratoriums ledergruppe ogmedlem af Vejdirektoratetsdirektion. I disse år under-gik vejlaboratoriet store interne ændringer - organisatorisk som fagligt. GeorgChristiansen var ikke aleneden ledende kraft i dette arbejde, men deltog også selvaktivt. Hans interesse fornaturen var årsag til, at hanforanstaltede en undersøgelse om vejsalts betydning fortræer og vegetation langsvore veje.Denne indsats blev påskønnet med den grønne pris fraFonden for Træer og Miljø i1979 med begrundelsen:»for sin indsats for plantning langs landeveje og motorveje og reducering i brugen af vejsalt«.Selv om Georg Christiansen

var een af 60’ernes »motorvejsvejmænd« arbejdedehan i 70’erne stærkt på atfremme økonomisk vejvedligeholdelse og udstrakte også sit interesseområde til stier.Idérigdom og kreativitet haraldrig forladt Georg Christiansen, hvilket fortsat giveranledning til nytænkning.Dette gav bl.a. anledning tildet meget spændende projekt om ristearmering afenskornet sand som vejbygningsniateriale.Når Georg Christiansen forlader vej laboratoriet forlader han imidlertid ikke vejsektoren. Visioner om fremtiden hviler på fortiden.Denne erkendelse har fåetGeorg Christiansen til at engagere sig stærkt i såvel Vej-historisk Selskab som iDansk Vejmuseum, som også i den kommende tid vil fåstor glæde af hans arbejdeskraft. Kender jeg hamret, bliver der næppe megetmere tid til samvær med fruBirte i købmandsgården påHøsterkøbvej i Hørsholm.Jeg vil gerne hermed sigTAK til en god chef og kollega.

Gunnar Dinesen

Selv om Georg Christiansensåledes forlader Statens Vej-laboratorium, fortsætterhan som redaktionel medarbejder ved Dansk Vejtidsskrift, fremover som repræsentant for Dansk Vejhistorisk Selskab.

Red

Idérig og kreativGeorg Christiansen forlader Statens Vejlaboratorium,

men ikke vejsektoren.

3Efter 22 år i branchen har jeg valgt

at etablere mig som selvstændigpr. 1. november 1989.

Det vil give mig muligheden for

at tilpasse min virksomheds serviceydelser, så de præcist passer til mine

kunders behov.Jeg har fået forhandlingen af en række kvalitets-

produkter indenfor: • færdselstavler • entreprenørartikler

Jeg vil gerne • afspærrings- og afmærkningsudstyr

som jeg ser frem til at præsentere i den kommende tid.

leve op til

__DALUISO

22 ars tillid •.. flujavej25.5250OdenseSV.Tlf. 66 171742• Fax 66171790Bil 306955 42

DANSK VEJT1DSSKRJFT NR.11 • 1989 285

Københavns Amtsrådhar bevilget 200.000 kr. i1989 til i samarbejde medCarl Bro AIS at påbegyndeen undersøgelse af mulighederne for at forbedre trafikafviklingen på det stærkt belastede, overordnede vej net inden for den eksisterende vej-struktur.

Civilingeniør Lars AageNielsen Københavns AmtsTekniske Forvaltning hartrukket sig tilbage på sin 65års fødselsdag den 21. september i år efter mere end 34års virke i vejvæsenets tjeneste.Lars Aage blev ansat i Københavns Amts Vej inspektorat i 1955 umiddelbart eftersin eksamen.De første 15 år i vejvæsenetarbejdede han med store ogsmå vejprojekter. Mest markante er Lyngby Omfartsvejover Vintappersøen og ombygningen af Buddingevej,samt en række stitunnelerunder amtsvejene. Lars Aageblev også koblet på Lyngbyvejsprojektet og forestod deomfattende arealerhvervelseri samarbejde med kommissariatet.11970 blev Lars Aage lederaf Forvahningens nyoprette

de trafikteknisk funktion.Her forestod han opbygningen af de moderne trafik- oguheldsregistreringssystemer,der efterhånden er indført ialle større vejbestyrelser.Lars Aage Nielsen har gennem hele sit virke væretusædvanlig ide- og initiativrig og Amtet har i mange situationer brugt ham somprimus motor, når nye tingskulle introduceres.Her skal nævnes, den storeindsats Lars Aage ydede inæsten 20 år i arbejdet medat indføre moderne vejbelysningsteknik i Danmark. Både på Lystekniske Laboratorium og i vejregelarbejdethar man trukket på hans store indsigt i vejbelysningsområdet.Lars Aage’s største indsats ernok lagt i arbejdet med at»bekæmpe« de mange trafikuheld. Både i Forvaltningen

og blandt kolleger har hangennem årene præget arbejdet med uheldsbekæmpelsen.Han var bl.a. en af fædrenetil STIKK, og har væretmedinitiativtager til de omfattende trafiksaneringer,Køenhavns Amt har gennemført. Det sidste skud på stammen er Københavns AmtsFærdselssikkerhedsråd, somhan netop har fàet søsat.Som læserne afVejtidsskriftetmåske har kunnet se, harLars Aage de sidste par årværet en meget flittig lokalredaktør.Redaktionen vil gerne takkeLars Aage Nielsen for hansindsats som lokalredaktør.

E

4-

Nyt fraamterne

BOHNSTEDT [rJ PETERSEN ASNYKØBING F.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 11 • 1989286

Lang vej igenRapport fra den danske vejdag.

At Gösta Bäckström.

Den nydannede Danske Vej-forening holdt den 12. oktober sit første officielle arrangement på Hotel Scandinavia i København.Ud fra programmet var derlagt op til en spændendedag, som skuffende nok»kun< tiltrak ca. halvdelenaf de 360 mulige pladser. Udfra deltagerlisten var derdog bred tilslutning fra interesseorganisationen, privatesåvel som offentlige.Direktør Jørgen La Courlagde i sin indledning ikkeskjul på, at vejforeningenprimært arbejdede for, atfremme bevillingen til vej-formål, ud fra medlems- ogsamfundsinteressen i et sikkert og velfungerende vejnetunder hensynstagen til miljøet.Jørgen La Cour lagde hellerikke skjul på, at man for atstå frit i sin kritik, ikke ønskede det offentlige repræsenteret i foreningen, og atman klart ønskede den dan-

ske vej administration reduceret fra de nuværende tretil to, samt højere grad afprivatisering af vejvedligeholdelsen.Første programpunkt var etyderst interessant indlæg afchefen for International Road Federation, IV!. W. Westerhüis, som redegjorde forden forventede udvikling påtransportområdet i forbindelse med etablering af detindre marked. M. W, We

sterhüis kritserede bl.a. deeuropæiske vejadministrationer, for at pleje snævre nationale interesser, istedet foren fælles overordnet trafikplanlægning, og hanmente at en fælles EF vejadministration, som tog sig afdet intereuropæiske motorvej snet var nødvendigt, ogsåfor at imødegå japansk dominans på det trafiktekniskeområde. Westerhüis forudsåen kraftig ekspansion påtransportområdet i EF, somi løbet af få år ville overgå

den nuværende transportkapacitet på vejnettet. Ca. 70-80% af al transport sker påvejnettet med en vækst på 5-

7% pr. år mod 1-3% påvand- og jernbanetransport,og det vil være naivt at tro,at jernbanerne vil kunne optage dette ekstra transport-behov.Eftermiddagens programbeskæftigede sig med »Nyefinansieringsformer på vejområdet< ved Hans Würtzen, »Ny alternativ trafik-plan for København<, hvorKim Steen Petersen præsenterede et nyt og spændendeforslag til løsning af Københavns trafikale problemer,mere på bilernes præmisser,end borgmester GunnarStarck kunne acceptere.Til slut var et punkt om»Vejbygningen betydningfor dansk erhvervsliv< medudgangspunkt i Vejdirektoratets undersøgelse ved afdelingsingeniør Knud ErikAndersen, Vejdirektoratet

og direktør Kent Weber,Vestjyllands udviklingsråd.Efter hvert programpunktvar der paneldebat med erhvervsfolk, lokal- og lands-politikere som deltagere, ogdirektør Erik Ross Pedersen, som effektivt ordstyrer.Med Jørgen La Cours egneord havde man nok væretfor ambitiøs i sit ønske om,at have et fyldigt program.De enkelte emner fortjenteen større debat efterfølgende end der var tidsat.Men helheds indtrykket var,at vejdagen var et besøgværd, og Dansk Vejforeningbør hilses velkommen, somet yderst vedkommende element i den danske vej- ogtrafikdebat. Dagens politikerudtalelser lod dog ane, atdet er en lang og krævendevej, at flytte bevillingerne ogdermed ekspansionen over ivejsektoren.

»At det nu endelig lykkedesat få etableret en vejforening i Danmark skyldesnok, at det er blevet klartfor flere og flere, at der erbehov for en ændring af denførte trafikpolitik, hvis manpå transportområdet skalbidrage til at forbedre Danmarks økonomiske situation. Ikke mindst den snarligerealisering af det indre marked har gjort det klart formange i dansk erhvervsliv,at der er et stort behov for,at satse på vej transporten og

sikre, at det danske vejtransportsystem er på højde medvejtransportsystemet i delande vi nu skal konkurrereendnu stærkere med.Formålet med at stifteDansk Vejforening har netop været at skabe en bredforståelse for vejenes betydning for det danske samfund. Det betyder, at DanskVejforening vil arbejde for,at det danske vejnet skalforbedres og trafikpolitikenindrettes således, at vi iDanmark kan få et mere tra

fiksikkert og miljøvenligtvejtransportsystem. DanskVej forenng har formuleretfølgende 6 mål, som skal bidrage hertil. Foreningensmål er, at:

1. virke for udvikling ogforbedring af vejnettetog vejtransporten.

2. virke for hensigtsmæssige holdninger til problemer i forbindelse medanlæg af veje og vejtransport under hensyn til

medlemmernes og samfundets interesser.

3. fremme brugernes frievalg mellem de forskellige transportformer ogmellem privat og offentlig transport.

4. fremme forståelsen forvejtransportens betydning for udviklingen afdansk erhvervsliv og forforbedring af den danske konkurrenceevne.

5. virke for effektive forholdsregler til beskyttelse af miljøet.

6. virke for fremme affærdselssikkerheden . «

Formanden for Dansk VejforeningJørgen La Cour på vejdagen:

LeverandorregisterAsfaltudlægningColas Vejmaterlale AISKongevejen 153, 2830 VirumAsfaltudlægning, Overfladebehandling, Recycling

Dansk StøbeasfaltNavervængel 9, 4000 RoskildeStøbeantalt (Broer og Industrigalve)

Inreco AISTaulov Kirkevet 31-33, 7000 FredericiaFræaning, Remiaing, recycling, Betonknasning

Hans Gutdmann AstaltSydhavnn Plads 4, 2450 København SVStøbeantalt

Kebenhsvn Astaitkompsgni AISScandiagade 14, 2450 København SVStøbeanfalt (Broer og Induntrigalve) OB, Slurryten

Msrius Petersen AISØrbækvej 49, 5863 Ferritalev, FynOverfladebehandling, antaltudlægning

Nytalt ApSGrønnemonen 9, 2860 SøborgAsfaltudlægning, Miniremie

Penkas AISRandtorbivej 34, 2950 VedbækAstalludlægn ing

Phønix Contrsctors AISVester Allé 1, 6600 VejenAstaltudlægning, Recycling

Superfos Dammann-Lusol AISFrydenlundavej 30, 2950 VedbækAsfaltudlægning, Overtladebehandling, Recycling

Tarco Vej AISRidderatien 38, Fjelsted 5560 ArupAstaltudlægning, Overfladebehandling, Recycling

Tony Hsnsen AISHornelandevej 128, 5600 Faaborg

AsfaltreparationCotes Vejmateriale AISKongevejen 153, 2630 VirumAstaltreparation, Astaltmaterialer. Vinter min revnemantic

Dansk StebesafsitNavervænget 9, 4000 RoskildeStøbeantalt, Broer og lnduatrigulve

Inreco AISTaulov Kirkevej 31-33, 7000 FredericiaFræening, Remieing. Recycling, Betonknanning

G.G. Construktlon ApSSotiendalnvej 66 A, 9200 AalborgAmopave astaittoretærkning

Hans Guldmsnn AstaltSydhavna Plads 4, 2450 København SVStøbeantalt

Københavns Astaltkompsgni AISScandiagade 14, 2450 København SVStøbeastalt, broer og lnduetrigulve, OB Slurrytea

Marius Petersen AISØrbækvej 49, 5863 Ferritelev FynOB, Plet-OB

Nytsit ApSGrønnemoaen 9, 2860 SøborgMiniremis, Frænning

Pankas AISRundtorbivej 34, 2950 VedbækAstaltreparation, Asfaltmaterialer

Phenis Contrsctors AISVenter Allé 1, 6000 VejenAsfaltreparation, Aataltmaterialer, Pugeanfalt,Bitumenptader, lsoleringnpap

Superfos Dsmman-Lusot AISFrydenlundavej 30, 2950 VedbækAstaltreparation, Aetaltmaterialer, Vinterpulver, Fugeantalt

Tarco Vej AISRidderatien 36, Fjeldnted, 5560 ÅrupAstaltreparation, Astaltmateriater

Globef texFabriknvej 19, 9690 FterritnlevPlantantalt

Tony Hansen AISHornelandevej 128, 5600 FaaborgAstaltreparation, Antaltmaterialer

AutoværnDansk Auto-VærnTietgenavej 12, 6600 SilkeborgBeton- og ntålautoværn

GG. Construktion ApSSotiendalevej 88 A, 9200 AalborgStålautoværn

Københavns Astattkompagnl AISScandiagade 14, 2450 København SVBetonautoværn, atationære og Bytbare + plant tlytbare

Via ConØstergade 30, 7430 IkastStålautoværn

Håndværktoj m.m.Gade Ebbesen AIS

45 6311 00 Stæremonegårdevej 44, 5230 Odense M. 66 1580 39Håndværktøj, beklædning, lnndmålingnudntyr

Scan-Visan Danmark AIS02 75 61 ti Vestergade 24, 5471 Sønderna 64 841486

Diamantværktøj, tugenkæring, borung, trænning

75562588 Maskiner: VintervedligeholdelseEpokeAakov, 6600 Veten 75 36 07 00Salt- og grannpredere, nneplove og tejemankiner

31 22 40 01 Rimes AISHelningtoragade 6, 6200 Aarhun N. 56 1624 44Laignard salt- og grunapredere, enepiove og tejemankiner

31214111Skilte og afmærkningsmaterielArmefa ApS

65 96 10 76NordIandnvej 70, 8240 Rinekov 86 21 4044

Colour RettenStærmonegårdnvej 30, 5230 Odense M 66 15 99 29

31 69 7913Åderupvej 81-83, 4700 Næstved 53 7226 11

Gade Ebbesen AISStæremonegårdnvej 44, 5230 Odense M. 66 15 6039

42 8917 99 Phønix Contractors AISVenter Allé 1, 6600 Vejen 75 36 ti ti

Sericot AIS75 36 liii Løvegade 67, 4200 Slagelne 53 52 16 53

Striber, stribemaling og vejmarkering42693111

Brite Maling AISElmealIé 2, 4760 Vordingborg 53 7709 72Stribemaling

64 66 1717Gade Ebbesen AISStæremonegårdnvej 44, 5230 Odense M 66 15 BO 39Premark thermoplantmarkering

Københavns Asfattkompegnl AIS62 60 16 Scandiagade 14, 2450 København SV 31 21 4111

Sprayplantic

Langelands Kemiske Fabriker45 83 ti 00 Longelne 62 50 10 16

Malede ntriber, Ihermoplant striber

Trafik Produkter AIS4675 6111 Carlnbergvel 34, Postboks 92, 3400 Hillerød 42 2694 94

Mercalin npraylvejntribemaling, Mercalin Prætab., Termoptantmarkeringer

Phønix Contraciors75 5625 66 Venter Allé i, 6600 Vejen 75 36 34 22

Malede striber og Thermoplnnt ntriber

Reol Vejmarkering96 18 95 00 Rugvænget 5, 4200 Slagelse 53 52 87 55

Malede striber, thermopIant striber

Superfos Dammann-Luxot AIS31 2240 01 Grenåvej 746, 8541 Skedntrap 56 99 21 22

Spottien

4111 Teknisk udstyr31 21 Dansk Auto-Værn

Tietgennvej 12, 6600 Silkeborg 8682 29 00Rendentennelementer, Siloelementer mm.

65 96 1078 GO. Conatruktion ApSSotiendainvej 88 A, 9200 Aalborg SV 98 18 95 00Oeotekatiter

31 697913 Kabenhaen Aafattkompsgnl AISScandiagade 14, 2450 København SV 31 21 4111Thorma Joint Fugekonntraktion

42 89 17 99 Trafik Produkter AISCarlnbergvej 34, Postboks 92, 3400 Hillerød 42 269494Rækværker, låger, led, niuner og stolper

75 36 1111 Via ConØstergade 30, 7430 Ikast 97 25 03 00Brodæk i etåt, deomem bram, Geotekstil

42 69 3111Wlrtgen AISTaulov Kirkevej 31 - 33, 7000 Fredericia 75 5633 22Frænemankiner, Reminmnnkiner, Henteranlæg, Betonknunnre

64881717 TunnelrorGO. Conatruktion ApSSotiendatnvej BB A, 9200 Aalborg SV 98 16 95 00

98 21 21 77Ståltunnelrer

Via ConØstergade 30, 7430 Ikast 9735 0300

62 601807 Staltannelrør

Vejafvand inqOG. Conatruktion KpSSokendalnvej 88 A, 9200 Aalborg SV 42 18 95 00

56 82 29 00Drænrør

VejsaltKorn- og Foderxtof Kompagniet AIS

98169500 Grendaisvej 1, 8260 Viby J., Århus 86144111

R Braste AISLundtoftegårdevej 9S, 2800 Lyngby 45 93 33 33

31 21 4111 Dansk Satt ISHadnundvej 17, 9550 Mariager 98 58 3222

772S 03 00

Forsegi revner i vejene inden vinteren kommer -

Thormasealbåndforsegling

- den sikre løsning

Til revnerTil samlingerTil kanter af gasgravninger

Eneret for Danmark

[KAKI- et led i KAK’s system for vejvedligeholdelse og sikkerhed.

KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AISSCAN DIAGADE 14 - 2450 KØBENHAVN SV - TLF. 31 21 4111