Nr. 2 maj 2018 32. årgang ISSN Nr. 0902-1787 MA G ASINET · Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer. Som supplement:

L Æ S I N D E I B L A D E T

Dødelig journalistikAF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

MAGASINETM A G A S I N F O R P R A K T I S E R E N D E L Æ G E R o g S P E C I A L L Æ G E R

TIL VENTEVÆRELSETDIT LÆGEMAGASIN

INDLÆG

w w w.laegemagasinet .dk

N r. 2 maj 2018

32. årgang

ISSN N r. 0902-1787

GLP-1 receptor agonisten Semaglutid (Ozempic®) – aktuelle og fremtidige perspektiverAF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. STEN MADSBAD

Forebyggelse af nye kardio- vaskulære hændelser med biologiske lægemidlerAF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED.

MOGENS LYTKEN LARSEN

Kort og langtids konsekvenser af ADHD/ADDAF CAND.PSYCH., PH.D. CHRISTINA MOHR JENSEN

Ansvarshavende:Adm. direktør Tina Brage Vabø

Journalist:Gordon [email protected]

RedaktørCand. polit John VabøTlf. 39 90 80 00Dir. 39 48 51 06/39 48 51 07email: [email protected]

Redaktionen:Speciallæge dr. med., Jette IngerslevSpeciallæge i gynækologi, Christine FeldingProfessor emeritus, dr. med., Hans Ibsen

Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på email: [email protected], og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Citat tilladt med kildeangivelse.

Abonnement:4 udgaver (incl. moms):Kr. 240,

Adresseændringer m.v. bedes mailet til [email protected] henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

e-mail:[email protected]

Redaktionens og udgivers adresse:Vabø Publishing ApSStationsparken 242600 GlostrupTlf. 39 90 80 00www. scanpublisher.dkISSN Nr. 09021787

Layout og tryk:Stibo Complete

LÆGEMAGASINET 2 3

Besøg

www.cotedor.dk

INDHOLD 2 /2018

Dødelig journalistikAF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE 6GLP-1 receptor agonisten Semaglutid (Ozempic®) – aktuelle og fremtidige perspektiverAF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. STEN MADSBAD, ENDOKRINOLOGISK AFDELING,

HVIDOVRE HOSPITAL 8Forebyggelse af nye kardio vaskulære hændelser med biologiske lægemidlerAF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. MOGENS LYTKEN LARSEN, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL 12Kort og langtids konsekvenser af ADHD/ADDAF CAND.PSYCH., PH.D. CHRISTINA MOHR JENSEN, AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL,

PSYKIATRIEN, KLINIK BØRN OG UNGE, AMBULATORIUM FOR ADHD OG AALBORG UNIVERSITET,

INSTITUT FOR KOMMUNIKATION, PSYKOLOGI 16Kan musik påvirke oplevelsen af vin gennem kognitiv priming?AF RUDOLF SILLÉN, DET SVENSKE NATURVINSAKADEMIEN 20Almindelige danskere kan i fremtiden være med til at redde mange liv 22Midtvejsstatus på landsdækkende projekt Dans med ParkinsonAF NEUROLOG ANNE GERSDORFF KORSGAARD 26Dårlig it-sikkerhedAF CHEFSPECIALIST ANNETTE PLESNER STEENSTRUP, NYKREDIT 28

Referencer:1. Marso SP, Daniels GH, Brown-Frandsen K, et al; the LEADER Steering Committee on behalf of the LEADER Trial Investigators. Liraglutide and cardiovascular

outcomes in type 2-diabetes. N Engl J Med. 2016;375(4):311-322

2. Godkendt produktresume for Victoza® (liraglutid) juli 2017

3. Godkendt produktresumé for Byetta® (exenatid) Juli 2016

4. Godkendt produktresumé for Bydureon® (exenatid ER) Juli 2017

5. Godkendt produktresumé for Lyxumia® (lixisenatid) September 2017

6. Godkendt produktresumé for Trulicity® (dulaglutid) Juni 2017

Victoza® (liraglutid) 6mg/ml Forkortet Produktresumé

Lægemiddelform: Klar, farveløs, isotonisk injektionsvæske, opløsning, i fyldt pen. Victoza® er en Human GLP-1-analog (glukagon-lignende peptid-1). Indikation: Victoza® er indiceret som et supplement til kost og motion til voksne med type 2-diabetes mellitus, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret. Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer. Som supplement: til andre lægemidler til behandling af diabetes. For forsøgsresultater vedrørende kombinationer, virkning på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære hændelser og de undersøgte populationer henvises til pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 i det fulde produktresumé. Dosering og indgivelsesmåde: For at forbedre den gastrointestinale tolerance er startdosis 0,6 mg liraglutid dagligt. Efter mindst én uge skal dosis øges til 1,2 mg. Det forventes, at nogle patienter kan have gavn af en dosisøgning fra 1,2 mg til 1,8 mg, og baseret på det kliniske respons kan dosis efter mindst én uge øges til 1,8 mg for yderligere at forbedre den glykæmiske kontrol. Daglige doser på over 1,8 mg anbefales ikke. Victoza® kan anvendes som supplement til en eksisterende metforminbehandling eller til en kombineret metformin- og thiazolidinedionbehandling. Dosis af metformin og thiazolidinedion kan fortsætte uændret. Victoza® kan anvendes som supplement til en eksisterende sulfonylurinstofbehandling eller til en kombineret metformin- og sulfonylurinstofbehandling eller insulin. Når Victoza®anvendes som supplement til sulfonylurinstofbehandling eller insulin, skal det overvejes at reducere dosis af sulfonylurinstof eller insulin for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Selv-monitorering af glucose i blodet er ikke nødvendig for at justere patientens dosis af Victoza®. Dog kan selv-monitorering af glucose i blodet ved behandlingsstart med Victoza® i kombination med sulfonylurinstof eller insulin være nødvendig for at justere dosis af sulfonylurinstof eller insulinen. Ældre (>65 år): Dosisjustering, baseret på alder, er ikke nødvendig. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let, moderat eller svært nedsat nyrefunktion. Der er ingen klinisk erfaring hos patienter med nyresygdom i slutstadiet, og Victoza® anbefales derfor ikke til disse patienter. Nedsat leverfunktion: Dosisjustering anbefales ikke for patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion. Victoza® anbefales ikke til brug hos patienter med svært nedsat leverfunktion. Pædiatrisk patientgruppe: Sikkerheden og virkningen af Victoza® hos børn og unge under 18 år er ikke blevet klarlagt. Der er ingen tilgængelige data. Administrationsmåde: Victoza® må ikke administreres intravenøst eller intramuskulært. Victoza® administreres én gang dagligt på et vilkårligt tidspunkt, der er uafhængigt af måltider, og kan injiceres subkutant i abdomen, i låret eller i overarmen. Injektionssted og -tidspunkt kan ændres uden dosisjustering. Det er dog at foretrække, at Victoza® injiceres på omtrent samme tidspunkt hver dag, når det bedst egnede tidspunkt er valgt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes mellitus eller til behandling af diabetisk ketoacidose. Liraglutid er ikke en erstatning for insulin. Der er ingen erfaring med behandling af patienter med kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV (New York Heart Association), og liraglutid anbefales derfor ikke til disse patienter. Der er begrænset erfaring med behandling af patienter med inflammatorisk tarmsygdom og diabetisk gastroparese, og liraglutid anbefales ikke til disse patienter, da det er forbundet med forbigående gastrointestinale bivirkninger, herunder kvalme, opkastning og diarré. Akut pankreatitis: Der er observeret akut pankreatitis i forbindelse med brugen af GLP-1-receptoragonister. Patienterne skal informeres om de karakteristiske symptomer på akut pankreatitis. Hvis der er mistanke om pankreatitis, skal liraglutid seponeres; og hvis akut pankreatitis bekræftes, må behandling med liraglutid ikke påbegyndes igen. Thyroidea-relateret sygdom: Thyroidea-relaterede bivirkninger, f.eks. struma, er blevet rapporteret i kliniske studier, og særligt hos patienter med allerede eksisterende thyroideasygdom. Liraglutid skal derfor anvendes med forsigtighed til disse patienter. Hypoglykæmi: Patienter, der får liraglutid i kombination med sulfonylurinstof eller insulin, kan have øget risiko for hypoglykæmi. Risikoen for hypoglykæmi kan mindskes ved at reducere patientens dosis af sulfonylurinstof eller insulin. Dehydrering: Hos patienter behandlet med liraglutid er tegn og symptomer på dehydrering, inklusive nedsat nyrefunktion og akut nyresvigt, blevet indrapporteret. Patienter, der behandles med liraglutid, skal informeres om den potentielle risiko for dehydrering i relation til bivirkninger fra mave-tarm-kanalen og tage forholdsregler for at undgå væskemangel. Interaktioner: In vitro har liraglutid udvist meget lavt potentiale for involvering i farmakokinetisk interaktion med andre aktive stoffer relateret til cytochrom P450 og plasmaproteinbinding. Den mindre forsinkelse af ventrikeltømningen, liraglutid forårsager, kan påvirke absorptionen af samtidigt oralt indgivne lægemidler. Interaktionsundersøgelser har ikke påvist nogen klinisk relevant forsinkelse af absorptionen. Warfarin: Der er ikke udført interaktionsundersøgelser. En klinisk relevant interaktion med aktive stoffer med lav opløselighed eller snævert terapeutisk indeks, f.eks. warfarin, kan ikke udelukkes. Ved initiering af behandling med liraglutid hos patienter i behandling med warfarin el. andre coumarinderivater anbefales hyppig overvågning af INR (International Normalised Ratio). Paracetamol: Dosisjustering ved samtidig brug af paracetamol er ikke nødvendig. Atorvastatin: Justering af atorvastatindosis er ikke nødvendig ved administration sammen med liraglutid. Griseofulvin: Dosisjustering for griseofulvin og andre forbindelser med lav opløselighed og høj permeabilitet er ikke nødvendig. Lisinopril og digoxin: Dosisjustering for lisinopril eller digoxin er ikke nødvendig. Oral kontraception: Der var ingen klinisk relevant virkning på den overordnede eksponering for hverken ethinyløstradiol eller levonorgestrel. Det forventes derfor ikke, at kontraceptionsmidlernes virkning påvirkes ved samtidig administration med liraglutid. Insulin: Der blev ikke observeret farmakokinetiske eller farmakodynamiske interaktioner mellem liraglutid og insulin detemir, når en enkelt dosis insulin detemir 0,5 E/kg blev givet sammen med liraglutid 1,8 mg ved staedy state hos patienter med type 2-diabetes. Fertilitet graviditet og amning: Graviditet: Utilstrækkelige data. Må ikke anvendes under graviditet, og det anbefales at anvende insulin i stedet. Hvis en patient ønsker at blive gravid, eller der konstateres graviditet, bør Victoza® seponeres. Amning: Det vides ikke, om liraglutid udskilles i modermælken. På grund af den manglende erfaring må Victoza® ikke anvendes under amning. Fertilitet: Ud over et let fald i antallet af levedygtige implantationer, indikerede studier hos dyr ikke nogen skadelig effekt hvad angår fertilitet. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Victoza® påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Patienterne bør rådes til at udvise forsigtighed for at undgå hypoglykæmi, mens de fører motorkøretøj eller betjener maskiner, særligt hvis Victoza® anvendes i kombination med sulfonylurinstof eller insulin. Bivirkninger (meget almindelige/almindelige): Infektioner og parasitære sygdomme: Nasofaryngitis, bronkitis. Metabolisme og ernæring: Hypoglykæmi, anoreksi, nedsat appetit. Nervesystemet: Hovedpine, svimmelhed. Hjerte: Øget hjertefrekvens. Mave-tarm-kanalen: Kvalme, diarré, opkastning, dyspepsi, smerter i øvre abdomen, konstipation, gastrit, flatulens, abdominal distension, gastroøsofageal reflukssygdom, abdominalt ubehag, tandpine. Hud og subkutane væv: Udslæt. Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet: Træthed, reaktioner på injektionsstedet. Undersøgelser: Forhøjet lipase, forhøjet amylase. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger: Hypoglykæmi: De fleste bekræftede episoder af hypoglykæmi i de kliniske studier var af mindre karakter. Der blev ikke observeret episoder af alvorlig hypoglykæmi i studiet med Victoza® som monoterapi. Alvorlig hypoglykæmi er ikke almindelig og er primært observeret, når Victoza® kombineres med sulfonylurinstof. Der blev observeret meget få episoder med administration af Victoza® i kombination med andre orale antidiabetika end sulfonylurinstoffer. Risikoen for hypoglykæmi er lav ved kombineret brug af basalinsulin og liraglutid. Gastrointestinale bivirkninger: Kvalme og diarré. De fleste episoder var lette til moderate og forekom dosisafhængigt. Patienter >70 år og patienter med let og moderat nedsat nyrefunktion, kan få flere gastrointestinale bivirkninger ved behandling med liraglutid. Reaktioner på injektionsstedet: Reaktioner på injektionsstedet set hos ca. 2% af de patienter, der fik Victoza® i de langvarige, kontrollerede studier. Reaktionerne var i reglen milde. Pankreatitis: Få (<0,2%) tilfælde af akut pankreatitis under de langvarige kliniske fase 3-studier med Victoza®. Pankreatitis er også blevet rapporteret ved brug efter markedsføring. I LEADER-studiet var hyppigheden af akut pankreatitis, der blev bekræftet ved ekstern ekspertvurdering, henholdsvis 0,4% for liraglutid og 0,5% for placebo. Allergiske reaktioner: Allergiske reaktioner inklusive urticaria, udslæt og pruritus, samt få tilfælde af anafylaktiske reaktioner med yderligere symptomer som hypotension, palpitationer, dyspnø og ødem er blevet rapporteret efter markedsføring. Overdosering: Fra kliniske studier og ved brug efter markedsføring er der blevet rapporteret om overdosering med op til 40 gange den anbefalede vedligeholdelsesdosis (72 mg). Generelt har patienterne rapporteret alvorlig kvalme, opkastning og diarré. Ingen af patienterne rapporterede alvorlig hypoglykæmi. Alle patienterne restituerede uden komplikationer. I tilfælde af overdosis bør der initieres passende understøttende behandling baseret på patientens kliniske tegn og symptomer. Opbevaring og holdbarhed: Opbevares i 30 måneder i køleskab (2°C-8°C), ikke for tæt på køleelementerne. Må ikke fryses. Efter ibrugtagning: Opbevares under 30°C eller opbevares i køleskab (2°C-8°C) i maksimum 1 måned. Opbevar pennen med penhætten påsat for at beskytte mod lys, når den ikke er i brug. Udlevering: Receptpligtigt lægemiddel. Lægemidlet har generelt klausuleret tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Novo Nordisk A/S. Pakninger og priser: Pakningsstørrelser a 2 eller 3 fyldte penne. Hver pen indeholder 18 mg liraglutid i 3 ml injektionsvæske, opløsning, der giver 30 doser på 0,6 mg, 15 doser på 1,2 mg eller 10 doser på 1,8 mg. Dagsaktuelle priser findes på www.medicinpriser.dk (Ver. 07/2017) (DK/VT/0717/0460)

Læs altid indlægssedlen omhyggeligt inden produktet tages i brug. Den fuldstændige produktinformation kan vederlagsfrit fås ved henvendelse til Novo Nordisk Scandinavia AB, Ørestads Boulevard 108, 6., 2300 Kbh. S, telefon +45 80 200 240. Besøg også www.novonordisk.dk

Novo Nordisk Scandinavia ABØrestads Boulevard 108 · 2300 København S www.novonordisk.dk. Kundeservice tlf.: 80 200 240

18022204 NN Victoza Annonce 210x297 annonce v1.indd 2 08/12/2017 14.59

Vær med til at bringe psykiatrien i Grønland videre i en spændende retningTelepsykiatri, kommende ny psykiatribygning på Dronnings Ingrids Hospital, fleksible rammer omkring patientbehandling, alsidig patientgruppe og intuitivt EPJ

Vi forventer nye psykiatribygninger i 2021, telepsykiatri er en del af vores hverdag og patientbehandlingen er kendetegnet af fleksible rammer.

Vi søger en kollega, der har mod på de store opgaver og samtidig besidder kompetencerne til at kunne bidrage til at sikre kvaliteten for både de ansatte og patienterne. Vi har et velfungerende intuitivt elektronisk patientjournalsystem.

Vi har brug for dig allerede fra 1. august 2018, men vi kan også aftale et andet tidspunkt tidligere eller hurtigst muligt derefter.

Vi forventer at du:• Er speciallæge i psykiatri, agerer frit og ubesværet i et multikulturelt og

tværfagligt miljø.• Er en visionær og resultatorienteret leder med gennemslagskraft, evner til

konfliktløsning, og at du med professionalisme kan bidrage til forandring, drift og udvikling.

• Har (et solidt) kendskab til, og ledelseserfaring fra lignende stillinger fra et givent sundhedsvæsen.

• Og så vil det være en stor fordel, hvis du kender til Grønlands Sundhedsvæsen, fordi du har arbejdet her.

Sidst men ikke mindst…Leder vi efter en person, som virkelig brænder for at gøre en forskel og tør blive en del af et anderledes og udfordrende Sundhedsvæsen. Vi tilstræber en flad organisationsstruktur, og vi er som ledelsesgrupper synlige og nærværende i hele organisationen.

Om psykiatrien i Grønland:De psykiatriske opgaver er mangfoldige og spænder over hele det psykiatriske spektrum. Behandlingsopgaven varetages i vidt omfang af regionslægerne, distriktspsykiatrien og/eller socialpsykiatrien med mulighed for at anvende den psykiatriske specialistkompetence ved udstrakt anvendelse af telepsykiatriske tilbud og ved specialkonsulenternes årlige besøg på sygehusene.

I dag består Psykiatrisk område af: • Psykiatrisk afdeling A1 på Dronning

Ingrids Hospital med 12 pladser, heraf 3 skærmede og ydermere 7 pladser til dagpatienter, psykiatrisk terapi, ambulatorium og sygehusets socialrådgiverfunktion

• Distriktspsykiatrisk ambulatorium i Nuuk med 150 patienter, placeret i velindrettede lokaler på anden adresse i byen.

• Psykiatrisk ambulatorium i Grønland, der betjener alle sundhedsvæsenets enheder uden for Nuuk blandt andet ved telepsykiatriske samtaler

• Konsulentrejser til byerne uden for Nuuk• Psykiatrisk Område råder desuden over

16 sengepladser på et lukket psykiatrisk afsnit (R3) på Psykiatrisk Hospital i Århus, Retspsykiatrisk afdeling i Risskov.

• På børne-ungeområdet har psykiatrisk område for øjeblikket et formaliseret samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

• Psykiatrisk områdes læger, psykologer og socialrådgivere yder konsulent bistand til politiet, retsvæsenet, kriminalforsorgen, socialpsykiatrien og visse uddannelsesinstitutioner.

Psykiatrisk Område er det ene af fire områder ved Dronning Ingrids Hospital. Den ledende overlæge varetager sammen med den ledende sygeplejerske, den overordnede ledelse og samordning af områdets sundhedsfaglige op-gaver. Det inkluderer alle aspekter af patient-behandling, mål, standarder og dokumentation, ligesom den ledende overlæge sammen med den ledende sygeplejerske også vil have det samlede økonomiske ansvar i sit område. Ledende overlæge skal sammen med ledel-sesopgaven fortsat arbejde klinisk og indgå i vagtarbejdet. Den ledende overlæge referer til cheflægen i Sundhedsledelsen.

NuukNuuk er en moderne og voksende by. Der er både mange natur- og kulturoplevelser, skoler, universitet og andre uddannelsesmuligheder, idræts, ski- og fitness centre og en svømmehal.

Løn og ansættelsesforholdAnsættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Lægeforeningen (24.12.2015).

Rejse- og bolig forholdDer stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter gældende regler. Der ydes til og fratrædelses rejser.

Du søger jobbet på jobportalen her eller sender pr. mail til [email protected]

ANSØGNINGSFRIST: 28. MAJ 2018

Kontakt/information:Kontakt for nærmere oplysninger om stillingen er fung. cheflæge Knud Erik Kleist tlf.: +299 55 72 20, e-mail [email protected] eller konst. ledende overlæge Parnúna Heilmann tlf.: +299 34 45 72, e-mail: [email protected]. Husk lige tidsforskellen – når klokken er 12 i Danmark, er den er 8 hos os.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 83 eller pr. mail: [email protected]

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

6 LÆGEMAGASINET 2

DØDELIG JOURNALISTIK”Hundredvis af piger risikerer at blive ramt af livmoderhalskræft, og flere vil dø heraf.” Sådan skrev Politiken i en artikel den 12. februar om pressens dækning af HPV vaccination i Danmark.

om, optræder lige så hyppigt blandt dem, der IKKE blev vaccineret.

Et studie fra Statens Seruminstitut viser, at der ikke er nogen sammen-hæng mellem HPV-vaccinen og 44 sygdomme, som vaccinen var beskyldt for at forårsage – herunder hjernesyg-domme. Et andet studie viser, at piger, der oplever gener som dem, der blev tilskrevet HPV-vaccinen, oftere har haft kontakt til psykiatrien end piger, der ikke oplever gener.

Det skal retfærdigvis siges, at me-dierne også har fortalt om det første studie, og det har givet været med til at vende udviklingen igen. Det andet studie viser, som ph.d.-studerende og hovedforfatter bag studiet Tina Lützen siger til Ritzau, at ”der kan være andre faktorer end vaccinen, der spiller en rolle.” Studiet er omtalt i DR, Ritzau og Videnskab.dk, men ingen medier kon-kluderer, at HPV-symptomer er af psy-kisk art, hvilket også ville være en over-fortolkning. Man kunne måske spørge, hvorfor den ene side af sagen bliver behandlet som en medicinsk skandale, mens den anden bliver behandlet vi-denskabeligt korrekt med alle forbehold citeret…

Hvad skete der?

Men skaden er sket, og tilbage sidder en række sundhedsprofessionelle med en masse spørgsmål. Hvad skete der egentlig? Hvad var det for en bølge, der skyllede ind over landet og fik foræl-drene til en hel årgang piger i førteen-agealderen til at fravælge en behand-ling, som i princippet på et tidspunkt ville kunne redde barnets liv?

Forløbet i 2015 viser med al tyde-lighed, at medierne kan sætte dags-ordenen. De har stor indflydelse på holdninger og på de valg, mennesker træffer. Men forløbet viser også kløften mellem den evidensbaserede måde, vi-denskaben ser verden på, og den mere følelsesmæssige, som styrer mange

menneskers beslutninger. I princippet burde pressen være med til at formind-ske denne kløft, da journalister ifølge deres egen selvforståelse skal beskrive virkeligheden ’så objektivt som muligt’.

De, der har et naturvidenskabeligt verdenssyn, mener, at videnskabelig evidens og objektivitet går hånd i hånd. Men når først de såkaldte ’journalistiske kriterier’ kommer i spil, bliver objektivi-tet i stedet noget med, at alle meninger tæller lige meget.

Vagthund over for autoriteter

’Nærhed’ og ’identifikation’ er nogle af de journalistiske kriterier, der giver sig udslag i mediernes hyppige brug af ’cases’. Historierne skal helst handle om naboens datter, og når almindelige danskere kommer i klemme i systemet, bliver historier til ’gode historier’. Jour-nalister opfatter sig, som den fjerde statsmagt, hvis opgave det i høj grad er at holde autoriteter af alle slags i ørerne.

Læger er også autoriteter, og når naboens datter optræder som case og kan pege på, hvad hun tror er alvorlige konsekvenser af lægens – autoritetens – handlinger, så har man ingredienserne til tv-programmer som ”De vaccinerede piger…”

Sagen med HPV og andre tilsvarende sager har sat gang i de etiske diskussio-ner i Dansk Journalistforbund.

– Der står blandt andet i de vejle-dende regler, at en case skal være ”be-tegnende for en tendens” for at kunne bruges, oplyser formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, til Læge-magasinet.

Han tilføjer, at de vejledende regler også siger, at journalister skal hjælpe ’svage kilder’ med at komme til orde. Det betyder, at man lettere kan få ad-gang til medier, støtte til formulering, mulighed for at optræde anonymt og anden hjælp, som ikke tilbydes eksper-ter eller andre autoriteter.

AF VIDENSKABSJOURNALIST

GORDON VAHLE

Anledningen til artiklen var en rapport om det danske vaccinationsprogram med undertitlen ”How Fake News Un-dermined the Danish HPV Vaccine Pro-gram”. Rapportens hovedforfatter er Pe-ter Reinhard Hansen, der blandt andet er professor i økonomi på Copenhagen Business School.

Mediernes historier om piger, der oplevede – eller mente at opleve – vold-somme bivirkninger efter HPV-vaccina-tion, betød, at antallet af piger, der lod sig vaccinere mod livmoderhalskræft, faldt drastisk. I 2015 blev kun halvt så mange 11-12-årige piger vaccineret som i 2014. Især TV2’s udsendelse ”De vac-cinerede piger – syge og svigtet” gjorde, at et stort antal fravalgte HPV-vaccinen.

– Hvis ikke situationen forbedrer sig, viser vores beregninger, at knap hun-drede piger vil blive ramt af livmoder-halskræft, og cirka hver fjerde af disse kan forventes at dø af det, sagde Peter Reinhard Hansen til Politiken.

’Bivirkninger’ skyldes ikke HPV-vaccine

Situationen HAR forbedret sig… lidt. An-tallet af piger, der bliver HPV-vaccineret, er begyndt at stige igen men er fortsat under niveauet fra 2014. Flere videnska-belige studier har kunnet påvise, at de ’bivirkninger’, som pigerne berettede

LÆGEMAGASINET 2 7

Kontakt os på tlf. 44 58 22 26 eller [email protected].

I Vikarlæger.dk har vi mange års erfaring med at sende læger ud i både Danmark og udlandet.

Vil du opleve friheden som vikarlæge?

Som vikar-læge kan du:• Selv tilrettelægge

dit arbejdsliv• Koncentrere dig om

lægearbejdet og lade os klare det praktiske

• Få nye faglige udfor-dringer

• Modtage attraktive hono-rarer

• Opleve friheden ved selv at bestemme, hvornår og hvor du vil arbejde

• Rejse ud og opleve andre kul-turer

Kilder er ikke lige gyldige

For at sikre, at en konfl iktsag bliver til-strækkeligt belyst, har journalister en regel om, at ’begge sider skal høres’, men trods dette ønske om ligevægt skævvrides billedet ofte. Når ti piger for-tæller om alvorlige symptomer, som de er overbeviste om skyldes HPV-vaccine, så tæller deres historier mindst ti gange så meget som den ekspert, der forsøger at bevise, at der ikke er nogen sam-menhæng. Læger ved godt, hvem der har ret, og at anekdotisk bevisførelse ikke beviser noget som helst, men for al-mindelige seere er pigernes vidnesbyrd langt mere troværdige.

Kampen er altså ulige. Ofrene kæmper på følelsernes bane, mens de indkaldte eksperter taler om ’statistisk evidens’ og andet kedeligt, hvor seerne for længst er stået af.

Journalistforbundet og medierne er så småt begyndt at diskutere problemet. Men hvis de skal pille ved hele den jour-

nalistiske selvforståelse, formulere nye journalistiske dyder og erkende, at alle kilder ikke er lige gyldige, kommer det til at tage tid. Lang tid.

Følelser og billeder er ikke forbudt

Videnskabsfolk har svært ved at forstå, at der overhovedet er noget at disku-tere, når der er tale om ’videnskabelig evidens’. Men medieomtalen stop-per ikke, og hvis ikke læger og andre eksperter tager bolden op og endda forsøger at spille med på den følelsernes bane, som både massemedier og sociale medier spiller på, vil der dukke fl ere HPV-sager op.

25 døde som følge af manglende vac-cinering er ikke bare et tal. Det er 25 fa-milier, der har gennemgået voldsomme rutsjeture og i værste fald er revet fra hinanden. Det er 25 kvinder, der har lidt, haft voldsomme smerter og forfær-delige symptomer, hver gang kræften

har bredt sig til bækken, blære, tarm el-ler andre organer, og nye behandlinger har været prøvet.

En gang i mellem kan det være nød-vendigt at male dramatiske billeder fra lægernes hverdag for at hamle op med de triste skæbner, der er blevet valgt som cases til anekdotisk bevisførelse. Og statistik behøver ikke altid at være kedelig, hvis ’eksperterne’ bruger et billedsprog, som alle kan forstå. Det er meget nemmere at forholde sig til chan-cen for at vinde en million i Lotto end til risikoen for at få nogle alvorlige bivirk-ninger af medicin.

8 LÆGEMAGASINET 2

GLP-1 RECEPTOR AGONISTEN SEMAGLUTID (OZEMPIC®) – AKTUELLE OG FREMTIDIGE PERSPEKTIVER

AF PROFESSOR, OVERLÆGE,

DR.MED. STEN MADSBAD

ENDOKRINOLOGISK AFDELING,

HVIDOVRE HOSPITAL

Aktuelt er der fem GLP-1 receptor ago-nister (GLP-1 RA) til behandling af type 2 diabetes på det danske marked, der hver især er karakteriseret ved en unik klinisk profil. Den hyppigst ordinerede GLP-1 RA er liraglutid (Victoza®) til in-jektion én gang dagligt. Den næstmest ordinerede er dulaglutid (Trulicity®) til injektion én gang om ugen.

Liraglutidmolekylet er blevet vide-reudviklet til semaglutid (Ozempic®) til injektion én gang ugentligt. Semaglutid (Ozempic®) er markedsført til behand-ling af type 2 diabetes i USA og Canada, og forventes markedsført i Danmark i efteråret 2018. Semaglutid (Ozem-pic®) synes at være de øvrige GLP-1 RAs overlegen i relation til kontrol af hyperglykæmien, og når det gælder vægttab.

Aktuelle oversigt diskuterer resulta-terne fra fase- 3 udviklingsprogrammet herunder et kardiovaskulært ende-punktsstudie, men omtaler også de fremtidige forventninger til semaglutid, der er ved at blive afprøvet som en tablet doseret én gang daglig men også

som et lægemiddel til behandling af fedme og overvægt.

Semaglutid (Ozempic®) én gang om ugen

Dosering af semaglutid (Ozempic®)Semaglutid (Ozempic®) er undersøgt i to vedligeholdelsesdoser 0.5 mg og 1.0 mg én gang om ugen. I fase-3 program-met startede alle deltagerne med 0.25 mg én gang ugentligt, der efter 4 uger blev øget til 0.5 mg én gang ugentligt. Efter yderligere 4 uger blev dosis øget til 1.0 mg én gang om ugen i den gruppe, hvor vedligeholdelsesdosis var 1.0 mg. Den langsomme optitrering benyttes for at reducere de gastrointestinale bivirkninger, der i fase-3 udviklingspro-grammet ikke var forskellig fra dem, der kendes fra brugen af liraglutid (vic-toza®). Hvis en dosis glemmes, skal den administreres inden for 5 dage efter den glemte dosis, hvorefter patienten kan fortsætte med deres faste plan med én ugentlig dosis

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let, moderat eller svær nedsat nyre- eller leverfunktion. Se-maglutid (Ozempic®) må ikke anvendes under graviditet eller amning. Alvorlig hypoglykæmi kan forekomme når se-maglutid anvendes sammen med sulfo-nylurinstof eller insulin.

Indikationerne for semaglutid (Ozempic®) er:• Som monoterapi, når metformin an-

ses for uhensigtsmæssig på grund af intolerance eller kontraindkationer

• Som supplement til andre lægemidler til behandling af type 2 diabetes

Effekt på HbA1cSemaglutid (Ozempic®) er i et stort fase-3 program blevet sammenlignet med perorale antidiabetika, andre GLP-1 RAs og insulinbehandling. Figur 1 il-lustrerer, at semaglutide i den højeste

-1.5-1.6

<0.1

-1.3

-1.6

-0.5

-1.5

-0.9

-1.2

-1.6

-0.8

-1.4

-1.8

-0.1

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

Cha

nge

from

bas

elin

e in

HbA

1c(%

)

Semaglutide 0.5 mg Semaglutide 1.0 mg Placebo Sitagliptin 100 mg Exenatide ER 2.0 mg IGlar

SUSTAIN 1monotherapy

SUSTAIN 2vs sitagliptin

SUSTAIN 3vs exenatide ER

SUSTAIN 4vs IGlar

SUSTAIN 5add to basal insulin

Behandlingslængde: 30 weeks 56 weeks 56 weeks 30 weeks 30 weeksHbA1c ved baseline: 8.1% 8.1% 8.3% 8.2% 8.4%

**

*

**

*

*

*

*

Figur 1. Viser reduktionen i HbA1c for to doser af semaglutid (Ozempic®) 0.5 og 1.0 mg, sammenlignet med placebo (SUSTAIN 1), DPP-4 hæmmeren (Januvia®) (SUSTAIN 2), GLP-1 RA exenatid (Bydureon®) én gang ugentlig (SUSTAIN 3), insulin Glargin (Lantus®) (SUSTAIN 4) og som tillæg til basal insulin (SUSTAIN 5).

LÆGEMAGASINET 2 9

dosis (1.0 mg) medførte en reduktion i HbA1c på 1.5 til 1.8 % (18-22 mmol/mol) fra en HbA1c på 8.1-8.4 (65-68 mmol/mol) før start på behandlingen, hvilket medførte at 67-79 % af patien-terne opnåede en HbA1c på under 7.0 % (53 mmol/mol). Figuren viser, at sammenlignet med DPP-4 hæmmeren sitagliptin (Januvia®) var reduktionen med semaglutid (Ozempic®) 1.1 % (13 mmol/mol) større, og sammenlignet med exenatide (Bydureon®) én gang om ugen 0.6 % (7 mmol/mol) større. Semaglutide (Ozempic®) er også mere effektiv til at reducere HbA1c end basal

insulin (Lantus®). Endvidere viser figur 1 (SUSTAIN 5), at adderet til basal insulin opnås en signifikant forbedring af den glykæmiske kontrol.

Aktuelt er dulaglutid (Trulicity®) den hyppigst ordinerede GLP-1 receptor agonist til injektion én gang om ugen. Figur 2 viser, at semaglutid i doser på 0.5 mg og 1.0 mg medfører en større reduktion i HbA1c sammenlignet med de 0.75 og 1.5 mg af dulaglutid. Semag-lutid medfører også en større reduktion i HbA1c end liraglutid (Victoza®), data ikke vist.

Sustain-7: Ændringer i HbA1c og vægt efter 40 ugers behandling

1 %

2 %

1.5

1.1

1.4

1.8

4.6

2.3

6.5

3.0

Reduktion i HbA1c (%) Reduktion i vægt (kg)0.5 mg 0.5 mg0.75 mg 0.75 mg1.5 mg1.0 mg 1.0 mg 1.5 mg

4 kg

6 kg

8 kg

2 kg

Semaglutide Dulaglutide

Figur 2. Reduktion i HBA1c og vægt ef-ter 40 ugers behandling med semaglutid (Ozempic®) 0.5 og 1.0 mg sammenlignet med dulaglutid (Trulicity®) 0.75 og 1.5 mg.

-3.7

-4.5

-1.0

-4.3

-6.1

-1.9

-5.6

-1.9

-3.5

-5.2

1.2

-3.7

-6.4

-1.4

-8

-7

-6

-5

-4

-3

-2

-1

0

1

2

Cha

nge

from

bas

elin

e (k

g)

Semaglutide 0.5 mg Semaglutide 1.0 mg Placebo Sitagliptin 100 mg Exenatide ER 2.0 mg IGlar

SUSTAIN 1monotherapy1

SUSTAIN 2vs sitagliptin2

SUSTAIN 3vs exenatide ER3

SUSTAIN 4vs IGlar4

SUSTAIN 5add to basal insulin5

Treatment duration: 30 weeks 56 weeks 56 weeks 30 weeks 30 weeksBW at baseline: 92 kg 89 kg 96 kg 93 kg 92 kg

*

* *

**

*

*

*

*

Figur 3. Viser reduktionen i vægten for to doser af semaglutid (Ozempic®) 0.5 og 1.0 mg, sammenlignet med placebo (SUSTAIN 1), DPP-4 hæmmeren (Januvia®) (SUSTAIN 2), GLP-1 RA exenatid (Bydureon®) én gang ugentlig (SUSTAIN 3), insulin Glargin (Lantus®) (SUSTAIN 4) og som tillæg til basal insulin (SUSTAIN 5).

Effekt på kropsvægtSemaglutide (Ozempic®) er meget effek-tiv til at reducere vægten. Figur 3 viser at semaglutid i den højeste dosering på 1.0 mg medførte et gennemsnitlig vægt-tab på 4.5 til 6.4 kg, hvilket er bedre end de andre GLP-1 receptor agonister inklusiv dulaglutid (figur 2) og liraglutid (Victoza). Fordelen ved at benytte en GLP-1 RA fremfor at sætte patienten på basal insulin fremgår tydelig af figur 1, når det gælder reduktion af HbA1c, men i høj grad også af figur 3, SUSTAIN 5 studiet. Ved at addere semaglutid (Ozempic®) til basal insulin opnås også et klinisk relevant vægttab på i gen-nemnist 5 kg med den højeste dosis. I forvejen er kombinationen af et basal in-sulin og en GLP-1 RA populær, da GLP-1 RA reducerer insulindosis, vægtstigning og risikoen for hypoglykæmi associeret med insulinbehandling.

Effekten på kardiovaskulær sygdom

Den kardiovaskulære sikkerhed af semaglutid (Ozempic®) er undersøgt i SUSTAIN-6 studiet, der er et relativ lille studie (n ≈3.200 ), hvor opfølgningsti-den var lige over 2 år. Det primære sam-mensatte endepunkt var død af hjerte-karsygdom, ikke-fatal myokardieinfarkt og ikke-fatal apopleksia cerebri. Det primære endepunkt (figur 4) blev re-duceret med 26 % i gruppen behandlet med semaglutid, Ikke fatal myokardiein-farkt blev også reduceret med 26 %, (p=

10 LÆGEMAGASINET 2

Primære endepunkt: kardiovaskulær mortalitet, ikke-fatal myokardieinfarkt og apopleksia cerebri

0

5

10

15

0 8 16 24 32 40 48 56 64 72 80 88 96 104

Time since randomisation (weeks)

Antal patienter

Semaglutid 1648 1619 1601 1584 1568 1543 1524 1513

Placebo 1649 1616 1586 1567 1534 1508 1479 1466

HR: 0.74 (95% CI: 0.58; 0.95)Events: 108 semaglutide; 146 placebop=0.02

Semaglutid, 6.6%

Placebo, 8.9%

109

Subj

ects

with

an

even

t (%

)

Figur 4. Semaglutid (Ozempic®) reducerede det primære endepunkt med 26 % efter lige over 2 års opfølgning. For nærmere information se tekst.

0.12) og Ikke fatal apoleksia cerebri med 39 %, p=0.04. Den kardiovaskulære mortalitet var ikke forskellig fra placebo-gruppens.

Semaglutid (Ozempic®) beskyttede også mod forværring i diabetisk nefro-pati, mens risikoen for en forværring i den diabetiske øjensygdom var øget med semaglutid (Ozempic®) (p=0.02), formentlig forklaret ved det hurtige og store fald i HbA1c. Et velkendt fæno-men som er beskrevet f. eks. under ag-gressiv insulinbehandling. Semaglutid (Ozempic®) reducerer også det systoli-ske blodtryk med omkring 5 mm Hg.

Semaglutid som tabletbehandling

Semaglutide er et peptid, og vil ved oral indtagelse normalt blive nedbrudt af syren i maven, men Novo Nordisk har udviklet en ny formulering af semaglu-tide, så det kan indtages i tabletform, og som optages allerede i maven til blodet. Oral semaglutid én gang daglig er aktuel i fase- 3 udvikling ligesom et kardiovaskulært endepunktsstudie foregår. De foreløbige resultater med oral semaglutid er ikke forskellige fra de ovennævnte resultater med semaglutid én gang om ugen i relation til reduktion i HbA1c og vægt. Således reducerede 40 mg oral semaglutid én gang daglig efter 26 uger HbA1c med 1.9 % (22 mmol/mol) fra 7.9% og vægten med 6.9 kg.

Semaglutide som behandling af fedme og overvægt

Semaglutid er også ved at blive udviklet som et lægemiddel til behandling af fedme. Og de foreløbige resultater har været meget positive. Således medførte 0.4 mg daglig som injektion efter 52 uger et vægttab på 17.8 kg (13.8 % vs. 2.3 % med placebo). I fase-3 udviklings-programmet doseres semaglutid én gang ugentlig i form af 2.4 mg.

Kommentar

Semaglutid (Ozempic®) vil blive introdu-ceret på det danske marked I efteråret 2018. Semaglutid (Ozempic®) synes at være mere potent end de øvrige 5 GLP-1 RAs, der fi ndes på det danske marked. Årsagen hertil er uklar, men kan formentlig forklares ved en optimal dosering kombineret med en stor evne til at gennemtrænge blodhjernebarri-eren, hvilket specielt har betydning for vægttabet via effekt på de appetitregu-lerende centre i hypothalamus.

I dag anbefales liraglutid (Victoza®) eller empaglifl ozin (Jardiance®) spe-cielt til type 2 patienter med erkendt hjertekarsygdom eller i høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Semaglutid (Ozempic®) har ligeledes vist en statistik signifi kant reduktion i det sammensatte endepunkt: død af hjertekarsygdom, ikke-fatal myokardieinfarkt og ikke-fatal apopleksia cerebri.

Når semaglutide (Ozempic®) introdu-ceres vil insulinbehandling ved type 2 diabetes kunne udsættes og når insulin bliver nødvendig vil semaglutid (Ozem-pic®) være en optimal kombination, da det vil reducere insulinbehovet, vægt-stigningen og risikoen for hypoglykæmi, der er associeret med insulinbehand-ling. Semaglutid vil derfor bedre livs-kvaliteten, HbA1c, behov for måling af blodglukose og vægten via sin dosering én gang om ugen.

12 LÆGEMAGASINET 2

FOREBYGGELSE AF NYE KARDIOVASKULÆRE HÆNDELSER MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLERAggressiv LDL sænkning og/eller antiinflammatorisk behandling

AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED.

MOGENS LYTKEN LARSEN, AALBORG

UNIVERSITETSHOSPITAL

Biologiske lægemidler i form af mo-noklonale antistoffer har ikke haft den store anvendelse i kardiologien indtil nu; men inden for det sidste år har to store publicerede, videnskabelige un-dersøgelser medført ny viden omkring forebyggelsen af nye kardiovaskulære hændelser med biologiske lægemidler til patienter med iskæmisk hjertesyg-dom, der er i maksimal behandling med statiner. Studierne angriber imidlertid den atherosklerotiske proces på hver sin måde. I FOURIER studiet (1) anvendes evolocumab, der er et monoklonalt anti-stof som hæmmer PCSK9 og medfører en yderligere aggressiv LDL sænkende behandling; mens man i CANTOS stu-diet (2) anvender canakinumab, der er et monoklonalt antistof, der er rettet mod interleukin-1beta og har en ren antiinflammatorisk effekt, der ikke påvir-ker LDL kolesterol; men alene udvalgte inflammationsmarkører.

Aggressiv LDL sænkning ved brug af PCSK9 hæmmere

PCSK9 er forkortelsen for et protein ved navn proprotein convertase subtilisin-kexin type 9, som blev opdaget i 2003. PCSK9-proteinet øger nedbrydningen af LDL-receptorer i leveren, hvilket medfører at LDL partiklerne ikke ned-

brydes og niveauet af cirkulerende LDL i blodet derfor øges.

PCSK9 hæmmerne er monoklonale antistoffer, der retter sig direkte mod det cirkulerende PCSK9 og ved at binde sig til PCSK9 forhindrer at det kan binde sig til LDL-receptoren, så denne ikke nedbrydes men kan recirkulere og antal-let af LDL receptorer derfor øges så der kan opnås en yderligere reduktion i LDL kolesterol i blodbanen.

I Danmark har to PCSK9 hæmmere, evolucomab (AMGEN) og alirocumab (Sanofi-Aventis), været markedsført siden 2015 og begge lægemidler, der gives subcutant hver anden eller fjerde uge kan reducere LDL kolesterol med yderligere 50-65% uden betydende bi-virkninger.

Fournier studiet blev det første som viste at behandling med en PCSK9 hæmmer (evolocumab) i kombination med statin ikke alene medførte en yder-ligere reduktion af LDL kolesterol på ca. 60% men også nedsatte risikoen for nye kardiovaskulære hændelser hos patien-ter med iskæmisk hjertesygdom. Sub-gruppe analyser af studiet har desuden vist, at den forebyggende effekt fortsat kan ses, selv om patienternes LDL kole-sterol er under 1,0 mmol/L, hvilket kan betyde at de nuværende behandlings-mål bør tages op til revision.

Inflammation, LDL kolesterol og Atherosklerose

LÆGEMAGASINET 2 13

Det tilsvarende studie med alirocu-mab hedder ODYSSEY og er endnu ikke publiceret; men resultaterne blev præsenteret ved den amerikanske hjertekongres ACC i marts måned og omfattede mere end 18.000 patienter med akut koronart syndrom, der udover deres statinbehandling blev randomi-seret til alirocumab eller placebo og i lighed med Fournier studiet opnåede en yderligere LDL reduktion på 50% og en signifikant reduktion af de kardiovasku-lære hændelser i den aktive arm.

Samlet må man sige, at den gamle hypotese om at LDL-kolesterol skal være ”the lower, the better” nu er yder-ligere underbygget og at LDL sænkning med andre midler end statin også kan reducere antallet af nye kardiovasku-lære hændelser. Da PCSK9 hæmmerne allerede er markedsførte skal de kom-mende år vise hvordan vi bedst muligt anvender disse lægemidler i lyset af vo-res nye viden og under hensyntagen til deres pris som aktuelt er ca. 40.000 kr. om året for behandlingen.

Antiinflammatorisk behandling som supplement til statin-behandling

I forbindelse med de mange studier med behandling med statiner har spørgsmå-let om sammenhængen mellem inflam-mation og atherosklerose ofte været dis-kuteret; men sammenhængen er aldrig helt blevet klarlagt. Der er ingen tvivl om at atherosklerosen i sig selv er en inflammatorisk proces og at behandling med statiner i forbindelse med reduktio-nen af LDL kolesterol også har haft en effekt på den inflammatoriske proces.

Mange har ment statiner har en selvstændig antiinflammatorisk effekt (en pleiotrop effekt); men meget tyder på denne antiinflammatoriske effekt er medieret via LDL reduktionen, der nedsætter optagelsen af oxideret LDL i makrophagen og dermed bremser det inflammatoriske respons.

Det inflammatoriske respons bliver ofte vurderet ved måling af såkaldt højsensitivt CRP (hsCRP) og allerede for tyve år siden kunne man påvise at hsCRP er en stærk prædiktor for udvik-lingen af kardiovaskulære hændelser hos både raske og personer med iskæ-misk hjertesygdom.

Samspillet mellem den antiinflam-matoriske og LDL sænkende effekt blev klart demonstreret i undersøgelsen JU-PITER (3), hvor man kunne se, at patien-ter med en reduktion af hsCRP i forbin-delse med statinbehandling også havde

den største gevinst af behandlingen. I denne og lignende undersøgelser var reduktionen i hsCRP imidlertid altid led-saget af et fald i LDL kolesterol, så det har ikke været muligt at påvise nogen kausal sammenhæng mellem inflamma-tion og atherosklerose.

Det har derfor i mange år været et stort ønske at undersøge om en be-handling rettet direkte mod inflamma-tionen også ville have en virkning på de kardiovaskulære hændelser. Det er nu lykkedes for første gang i CANTOS stu-diet som blev præsenteret og publiceret i forbindelse med den europæiske hjer-tekongres ESC i august sidste år.

CANTOS studiet viste, at hvis man supplerede den normale behandling med statin med et antiinflammatorisk monoklonalt antistof canakinumab, der ikke medførte nogen ændring af LDL kolesterol; men alene medførte en reduktion af inflammationsmarkørerne hsCRP og Interleukin-6, så opnåede man en yderligere nedsættelse af nye kardiovaskulære hændelser hos perso-ner med iskæmisk hjertesygdom.

Canakinumab er et humant monoklo-nalt antistof der modvirker interleukin-1beta. Hæmningen af interleukin-1beta reducerer den inflammatoriske proces ved at ned-regulere en række markører i det autoimmune system. Midlet an-vendes til meget sjældne pædiatriske lidelser (fx systemisk juvenil idiopatisk arthritis) og andre tilstande hvor autoim-munitet og inflammation menes at spille en rolle. Midlet gives subcutant hver tredje måned.

I CANTOS studiet opnåede man så-ledes præcis det man ønskede. Patien-terne var optimalt behandlet med stati-ner med et LDL niveau mellem 0,5-2,0 mmol/l og dette niveau lå fast i begge grupper, uanset om de fik canakinumab eller placebo, hvorimod hsCRP niveauet faldt med 60% i den behandlede gruppe med et signifikant fald i kardiovaskulære hændelser.

Studiet medfører lige så mange spørgsmål som svar på hvordan denne form for forebyggende behandling, der er uafhængig af LDL reduktionen vil udvikle sig. Der pågår studier i øjeblik-ket med andre, mere kendte intianflam-matoriske midler som methotrexat og Colchicin, som afventes med spænding; men der er ingen tvivl om at vi i fremti-den vil se antiinflammatorisk behandling få en plads i forebyggelsen af hjertekar-sygdom.

Referencer

(1) Sabatine MS et al. Evolocumab and clinical outcomes in patients with cardiovascular disease. N Eng J Med 2017;376:1713-22

(2) Ridker PM et al. Antiinflammatory therapy with canakinumab for atherosclerotic di-sease. N Eng J Med 2017;377:1119-31

(3) Ridker PM, Danielson E, Fonesca FA, et.al. Rosuvastatin to prevent vascular events in men and women with elevated C-reactive protein. N Eng J Med 2008;359:2195-207

16 LÆGEMAGASINET 2

KORT OG LANGTIDSKONSEKVENSER AF ADHD/ADD

merne er uopmærksomhed, hyperaktivi-tet og impulsivitet, der har været tilstede siden barneårene, er vedvarende over tid, er tilstede i flere kontekster og som bidrager med funktionsnedsættelse. For hovedparten af personer med ADHD/ADD varer symptomerne ved ind i voksenlivet (6). Longitudinelle un-dersøgelser har vist, at mens den ydre og tydelige hyperaktivitet ofte aftager med alderen, og ofte erstattes af en følelse af indre uro og rastløshed, så er symptomerne på uopmærksomhed mere stabile og vedvarende (6). Derfor er det vigtigt, når man vurderer særligt unge og voksne, at have ekstra fokus på tilstedeværelsen af de ofte mindre ty-delige symptomer på uopmærksomhed og indre uro. Endvidere kan det være relevant at man spørger ind til perso-nens dagligdagsfunktion, da det ofte er ud fra beskrivelserne af hverdagslivet, at symptomerne kan afdækkes. I det næste afsnit, redegøres der for de konsekven-ser symptomer på ADHD/ADD kan have på dagligdagsfunktionen. Disse eksempler kan bruges som inspiration til områder der kan spørges ind til, når man skal vurdere om personen kunne have en ADHD/ADD problematik.

Konsekvenser af ADHD/ADD

Når man skal beskrive konsekvenserne af ADHD/ADD, kan det være relevant at skelne mellem konsekvenser der opstår som direkte følge af kernesymp-tomerne, og konsekvenser der nærmere kan tænkes at være afledt af at have ADHD/ADD.

Klinisk erfaring viser, at de direkte kon-sekvenser af symptomer på ADHD/ADD kan vise sig på mange forskellige områder af en persons liv. Blandt de konsekvenser som hyppigt beskrives

hos personer med ADHD/ADD i udred-ningssamtaler er blandt andet• Problemer i skole/uddannelse/ar-

bejdsliv i forhold til at koncentrere sig, planlægge, organisere opgaver og aktiviteter, aflevere/fuldende opgaver der er gennemarbejdede, manglende overblik, dårlig planlæg-ning af for eksempel tiden, at komme til tiden samt at overholde deadlines og aftaler.

• Problemer med at administrere øko-nomien, herunder for eksempel at betale regninger til tiden, balancere indtægter og udgifter, og hæmme im-pulser til at købe for dyre eller unød-vendige ting.

• Problemer i relationen til venner, familie og i parforholdet, der blandt andet kan omhandle manglende pleje at nære relationer, problemer med at lytte i samtalen med den anden, pro-blemer med turtagning i samtale, van-skeligheder med at huske og at møde op til aftaler, impulsive følelsesmæs-sige reaktioner der leder til konflikter og skænderier.

• Problemer i rollen som forældre i for-hold til blandt andet at huske aftaler i skolen, sikre at der følges op på lek-tielæsning, møder på skoler og pro-blemer med at holde et funktionelt hjemmemiljø i forhold til eksempelvis indkøb af dagligvarer, varetagelse af rengøring og lignende.

• Problemer i forhold til sundhed og livsstil i forhold til blandt andet øget risiko for at være involveret i ulykker, risikoadfærd i forhold til rusmidler og seksuel adfærd samt problemer i forhold til at passe foreskrevet be-handling af somatiske tilstande såsom diabetes.

Udover at afdække om personen har problemer på nogle af de ovenstående

AF CAND.PSYCH., PH.D. CHRISTINA MOHR

JENSEN, AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL,

PSYKIATRIEN, KLINIK BØRN OG UNGE,

AMBULATORIUM FOR ADHD OG

AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR

KOMMUNIKATION, PSYKOLOGI

Baggrund og formål

Læger i almen praksis har en stor betyd-ning for mennesker med Attention-De-ficit/Hyperactivity Disorder/Attention Deficit Disorder (ADHD/ADD) i forhold til både opsporing og henvisning til psy-kiatrisk vurdering – og senere i forløbet – i forhold til opfølgning af den medi-cinske behandling. Denne artikel har til formål at give en kort indføring i den viden vi blandt andet har fra danske og nordiske registerstudier omhandlende konsekvenserne af ADHD/ADD.

Prævalens og klinisk billede fra barndom til voksenalderen

ADHD/ADD er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, der anslås at på-virke cirka 5 % af børn og unge og cirka 3 % af voksne på verdensplan (12, 7). Betegnelsen ADHD og ADD kaldes i ICD-10 Hyperkinetisk Forstyrrelse (F90) og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (F98.8C). Kernesympto-

LÆGEMAGASINET 2 17

områder, kan det være relevant at un-dersøge om personen må bruge et hav af strategier for at kompensere for sine vanskeligheder i dagligdagen. Det er særligt relevant i forhold til vurdering af personer med en normal til høj be-gavelse, der i udtalt grad kan have lært strategier til at kompensere for iboende vanskeligheder. Det er naturligvis po-sitivt, når personen kan anvende kom-penserende strategier, men over tid kan det at skulle kompensere for iboende vanskeligheder i forhold til mange om-råder af ens liv, lede til stress og overbe-lastning. Kompenserende strategier kan være at måtte gøre brug af omfattende lister, huskesystemer, inddrage for mange timer i døgnet til at arbejde m.v.

Derudover er der en lang række områder, hvor personer med ADHD/ADD risikerer at opleve negative følger, der er afledt af deres ADHD. Mange års manglende evne til at præstere i skole-sammenhæng kan lede til, at den unge/voksne med ADHD/ADD ikke får gen-nemført en uddannelse eller ikke opnår et uddannelsesniveau, der svarer til personens intellektuelle forudsætninger. Derudover kan problemer i forhold til at passe et arbejde, samt vanskelighe-der ved at styre økonomien betyde, at personen bliver forgældet samt falder udenfor arbejdsmarkedet.

Dertil kommer at årelang erfaring med at mislykkes både skolefagligt, i so-ciale relationer og i familielivet, kan lede til vedvarende eller gentagne belast-ningsreaktioner, der kan manifestere sig som blandt andet behandlingskrævende angst, stress eller depression. Vi ved blandt andet fra et dansk registerstudie fra 2013, at der blandt 18-49- årige danskere i behandling for ADHD, havde 35,8 % modtaget antidepressiva og 8,8 % anxiolytika indenfor et år, svarende til en 5,2 til 8,8 højere prævalens sammen-lignet med det forventede forbrug, ba-seret på tal fra den danske baggrunds-befolkning (14). Udover at sådanne belastningsreaktioner er forbundet med nedsat livskvalitet, viser blandt andet et svensk registerstudie fra 2014, en 31 % større risiko for personer i behand-ling for ADHD for selvmordsforsøg og selvmord (1). Den øgede risiko for selvmordsforsøg/selvmord blev i studiet ikke vurderet at være en konsekvens af behandlingen, da man fandt en næsten 20 % reduktion i risikoen for selvmords-forsøg/selvmord, hos personerne med ADHD, i de perioder hvor de modtog

behandling versus de perioder, hvor de ikke modtog behandling (1).

Udover de ovennævnte konsekven-ser af ADHD/ADD, ved vi fra blandt an-det danske registerstudier, at personer med ADHD/ADD er i øget risiko for at have misbrug af alkohol, rusmidler og øget risiko for at begå kriminalitet (10, 11). Der foreligger ikke tydelig evidens for at medicinsk behandling af ADHD forebygger misbrugsproblematikker, men der er efterhånden evidens, der understreger, at medicinsk behandling af ADHD ikke øger risikoen for at ud-vikle misbrugsproblematikker (8). Der er derimod både dansk og svensk forsk-ning, der viser en mindsket risiko for at begå kriminalitet i perioder, hvor perso-nen med ADHD behandles medicinsk for sin ADHD versus perioder hvor patienten ikke behandles (9, 10).

Slutteligt viser en dansk undersøgelse fra 2015, at ADHD hos børn, unge og voksne er associeret med en øget risiko for tidlig død (5). Risikoen var øget for død af både naturlige og unaturlige årsager. Unaturlige årsager indbefatter blandt andet død som følge af ulykker, selvmord og drab, og for denne kate-gori af dødsårsager, blev der i studiet observeret at mortalitets rate ratioen associeret med ADHD var 3,0 (95 % konfidensintervaller 2,3-4,0). Risikofak-torer for tidlig død som følge af både naturlige og unaturlige årsager var sær-ligt forhøjet hos personer med samtidig adfærdsforstyrrelse og/eller stof/alko-holmisbrugslidelse (4). Hvorvidt medi-cinsk behandling kan forebygge risikoen for tidlig død er endnu uklart, men det er ikke usandsynligt da der er observe-ret en positiv effekt af behandling på risikoen for at udvikle depression, selv-mordsadfærd, involvering i ulykker og kriminalitet (2, 1, 5, 9, 10).

Opsamling og perspektiver

ADHD/ADD er således en diagnose der kan føre en række negative kon-sekvenser med sig og som påvirker mange aspekter af dagligdagen. Udover at lidelsen påvirker mange aspekter af personens liv, er der også tale om en lidelse – der når den er ubehandlet – koster samfundet dyrt. En nyere dansk undersøgelse har estimeret, at ube-handlet ADHD årligt koster samfundet 2,8 milliarder kroner (3). Der er således gode menneskelige, lægefaglige og samfundsøkonomiske perspektiver i at

sikre tidlig opsporing og behandling af ADHD. Desværre ved vi også fra blandt andet registerstudier, at mange perso-ner med ADHD/ADD stopper deres behandling hurtigt (13). Baggrunden for at mange stopper deres behandling, og metoder til at hjælpe personer med ADHD/ADD med at fastholde deres behandling, er et emne for sig og be-handles ikke her. Udfordringen nævnes blot her, for at gøre opmærksom på pro-blematikken.

Det er væsentligt at huske, at ADHD/ADD ses i alle aldre, hos begge køn, i alle samfundslag. Der kan være god grund til at overveje tilstedeværelsen af mulig ADHD, når patienter møder op hos egen læge og præsenterer nogle af de i artiklen beskrevne udfordringer, el-ler ved at patienten indikerer nogle af de ovenfor beskrevne negative konsekven-ser, som kan skyldes en underliggende ADHD-problematik. En indledende screening kan foregå ved samtale og for eksempel ved at bruge internationalt anerkendte screeningsredskaber, såsom Adult Self Report Scale (ASRS) udviklet af WHO og tilgængelig på dansk.

Referencer

1. Chen, Q., Sjölander, A., Runeson, B., D´Onofrio, B.M., Lichtenstein, P., Larsson, H., (2014) Drug treatment for attention-deficit/hyperactivity disorder and suicidal behaviour: register based study, BMJ, 8;348:g3769. doi: 10.1136/bmj.g3769

2. Chang, Z., D´Onofrio, B.M., Quinn, P.D., Lichtenstein, P., Larsson, H. (2016) Medi-cation for Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Risk for Depression: A Na-tionwide Longitudinal Cohort Study, Biol Psychiatry, 80(12), pp. 916-922.

3. Daley, D., Jacobsen, R.H., Lange, A.M., Sørensen, A., Walldorf, J. (2015) Costing Adult Attention Deficit Hyperactivity Disor-der – Impact on the Individual and Society, Oxford University Press & Rockwool Fou-ndation Research, pp. 1-250.

4. Dalsgaard, S., Leckman, J.F., Mortensen, P.B., Nielsen, H.S., Simonsen, M. (2015) Effect of drugs on the risk of injuries in children with attention deficit hyperactivity disorder: a prospective study, Lancet Psy-chiatry, 2, pp.702-709.

5. Dalsgaard, S., Østergaard, S.D., Leckman, J.F., Mortensen, P.B., Pedersen, M.G. (2015) Mortality in children, adolescents, and adults with attention deficit hyperac-tivity disorder: a nationwide cohort study, Lancet, 385, pp. 2190-2196.

6. Faraone, S.V, Biederman, J., Mick, E. (2006) The age-dependent decline of at-tention deficit hyperactivity disorder: a meta-analysis of follow-up studies, Psychol Med, 36(2), pp. 159-165.

Fortsættes næste side

18 LÆGEMAGASINET 2

Vi forsøger at nedbryde dem ved at udbrede viden om ADHD

Der er mange fordomme om ADHD

Bliv klogere på ADHD med brochureserien ADHD og ...

ADHDOG SEKSUALITET

ADHDog uddannelse

ADHD og trafikADHDOG ARBEJDSPLADSEN

ADHD og parforhold

ADHD og misbrug

ADHDog søvn

ADHDog adfærdADHD og piger

ADHDog søskende

ADHD og bedsteforældre

Hos fx piger med ADHD er det ikke nødvendigvis hyperaktiviteten, der er det mest iøjnefaldende. Der kan ofte være en tendens til at være uopmærksom, glemsom, genert. Det er symptomer, der er svære at få øje på og bliver ofte overset af forældre og øvrige voksne, der omgås pigerne i deres dagligdag.

I brochureserien ADHD og ... fokuserer vi på ADHD’ens mange facetter. De kan være til stor hjælp, for dem, der har ADHD inde på livet – enten som patient eller som pårørende. Du finder alle 14 brochurer i serien på vores hjemmeside: medicenordic.dk

ADHD er ikke altid til at få øje på. I mange år har børn og unge med diagnosen ADHD været betragtet som hyper aktive, dem der ”kravler på væggene”. Men mange, især piger og unge kvinder, lever med ADHD som en skjult sygdom.

Sæt fokus på de mange facetter af ADHD – få dine temabrochurer her!

Du kan læse, downloade og bestille publikationerne her: medicenordic.dk Du er også velkommen til at kontakt os på mail [email protected] eller på telefon 5786 2525.

Patienter og pårørende kan have stor glæde af emnerne i de 14 temabrochurer. Du er også velkommen til at bestille brochurerne til udlevering.

Storgade 30B / DK-4180 Sorø / Tel +45 5786 2525 / Fax +45 5786 2526 / [email protected] / medicenordic.dk

• Gennemstrømskøler model Easywater B3 med aktiv kulfilter direkte tilkoblet vandinstallation

• Nedkøler 22 l/t

• Serviceaftale kan tilkøbes

• Gennemstrømskøler model Easywater B3 med aktiv kulfilter direkte tilkoblet vandinstallation

• Nedkøler 22 l/t

• Serviceaftale kan tilkøbes

Køler til venteværelset!Leveres som gulv- eller bordmodel

Tornballevej 1118381 [email protected] www.easywater.dk

Se mere på easywatershop.dk eller kontakt os på tlf. 29 12 16 17

Danmarks største udvalg

T I L B U D

4.900,- inkl. leveringekskl. moms

Easywater_87,5x128,5.indd 1 01/02/2018 08.42

7. Fayyad, J., De Graff, R., Kessler, R., Alonso, J., Anger-meyer, M., Demyttenaere, K., De Girolamo, G., Haro, J.M., Karam, E.G., Lara, C., Lépine, J.P., Ormel, J., Posada-Villa, J., Zaslavsky, A.M., Jin, R. (2007) Cross-national prevalence and correlates of adult attention-defi cit hyperactivity disorder, Br J Psychiatry, 190, pp. 402-409.

8. Humphreys, K.L., Eng, T., Lee, S.S. (2013) Stimulant medi-cation and substance use out-comes: a meta-analysis, JAMA Psychiatry, 70(7), pp. 740-749.

9. Lichtenstein, P., Halldner, L., Zetterqvist, J., Sjölander, A., Serlachius, E., Fazel S., Lång-ström, N., Larsson, H. (2012) Medication for Attention De-fi cit – Hyperactivity Disorder and Criminality, N Engl J Med, 367(21), pp. 2006-2014.

10. Mohr-Jensen, C. (2016) ADHD in Danish children and adolescents: Incidence, validity, psychiatric comorbi-dity, and antisocial outcomes, Aalborg Universitetsforlag, pp. 1-51 (Ph.D. afhandling)

11. Ottosen, C., Petersen, L., Lar-sen, J.T., Dalsgaard, S. (2016) Gender differences in Asso-ciations Between Attention-Defi cit/Hyperactivity Disoder and Substance Use Disorder, J Am Acad Child Adolesc Psy-chiatry, 55(3), pp. 227-234.

12. Polanczyk, G., Lima, M.S., Horta, B.L., Biederman, J., Rohde, L.A. (2007) The Wor-ldwide Prevalence of ADHD: A systematic review and meta-regression analysis, Am J Psychiary, 164, pp. 942-948.

13. Pottegaard, A., Bjerregaard, B.K., Kortegaard, L.S., Zoëga, H. (2015) Early discontinua-tion of attention-defi cit/hy-peractivity disorder drug tre-atment: A Danish nationwide drug utilization study, Basic Clin Pharmacol Toxicol, 116(4) pp. 349-353.

14. Pottegaard, A., Bjerregaard, B.K., Glintborg, S., Koregaard, L.S., Hallas, J., Moreno, S.I. (2013) The use of medication against attention-defi cit/hyperactivity disorder in Den-mark: a drug use study from a patient perspective, Eur J Clin Pharmacol, 69, pp. 589-598.

Fortsættes fra side 17

Nu er der mulighed for at erhverve sig et ydernummer i et af Region Midtjyllands absolutte vækstområder – nemlig Horsens Kommune. Region Midtjylland annon-cerer to ydernumre og tilbyder muligheden for at leje sig ind i nyrenoverede kliniklokaler, samt en ordning, hvor inventar og udstyr stilles til rådighed af regionen via en lejeaftale.

Horsens Kommune har gennem de seneste 10-15 år været inde i en rivende udvikling og er blandt Dan-marks aller hurtigst voksende kommuner.

Også Hospitalsenheden Horsens er i kraftig vækst – og er områdehospital for mere end 215.000 indbyg-gere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Sygehuset varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning, og der er skabt et rigtig godt samarbejde mellem sygehuslægerne og de praktiserende læger. Også netværket og samarbejdet mellem byens praktiserende læger er værd at frem-hæve.

Horsens Kommune har været igennem en fantastisk forvandling, der for alvor tog fart fra år 2000 og årene efter, da Horsens kunne invitere til unikke koncerter med store verdens navne og årligt tilbagevendende festivaler og events. Et stærkt image som kultur- og oplevelsesby skaber ikke vækst i sig selv, men kom-bineret med lave hus- og grundpriser, beliggenhed ved motorvejen og tæt ved Aarhus, højt serviceniveau, tusindvis af unge studerende og smuk natur er det et rigtig godt miks i forhold til at skabe vækst i bosætning.

Det skaber også nye udfordringer – fordi de mange nye borgere selvfølgelig gerne vil have deres læge indenfor overskuelig afstand. Regionsrådet har derfor igen åbnet muligheden for at interesserede læger kan byde på to nye ydernumre.

Ydernumrene kan søges separat eller samlet, hvis flere ønsker at starte klinik sammen. Ydernumrene skal åbne

op for patient tilgang i andet halvår 2018, men gerne før. Annonceringen er udelukkende målrettet prakti-serende læger, der ønsker at praktisere i henhold til overenskomsten.

Det ligger fast, at de nye praktiserende læger starter uden tilmeldte patienter, men der har gennem de seneste seks år været en gennemsnitlig vækst på 900 borgere indenfor postnummer 8700, som dækker Horsens by, så der er gode forudsætninger for hurtigt at bygge en solid praksis op.

Region Midtjylland tilbyder oven i købet en slags risiko-afdækning – idet der er mulighed for at leje klinik-lokaler af regionen, som i det tilfælde vil påtage sig lejeforpligtigelserne overfor en privat udlejer i byen og videreudleje til markedsprisen. Du vil som ny læge selv kunne få indflydelse på sted og indretning.

Det er også muligt at indgå en aftale med regionen om basalt udstyr og inventar, som kan lejes over en fem-årig periode. I Horsens by er der desuden rig mulighed for at leje kliniklokaler ved private udlejere i byen. Bl.a. er der ledige lokaler i forbindelse med det privatejede Horsens Sundhedshus, hvor der i forvejen ligger syv lægepraksis.

Ansøgningsfrist: 17. juni 2018 kl. 12.00.

For yderligere information kan kontaktes: Kasper Fasdal, praktiserende læge og praksiskonsulent Horsens Kommune, tlf.: 2830 6517 eller via email: [email protected] Poulsen, praktiserende læge og formand for PLO-Horsens, tlf.: 2251 2965Henrik Julsgaard, praktiserende læge, tlf.: 2621 2174

Læs Region Midtjyllands annoncering af to ydernumre i Horsens på: http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/praktiserende- lager/annoncering/horsens/

Horsens på jagt efter to praktiserende læger

To ledige ydernumre i Horsens by - og mulighed for lokaleleje og udstyrsaftale

Horsens Kommune, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens, telefon: 76 29 29 29, www.horsens.dk

































20 LÆGEMAGASINET 2

KAN MUSIK PÅVIRKE OPLEVELSEN AF VIN GENNEM KOGNITIV PRIMING?

AF RUDOLF SILLÉN, DET SVENSKE

NATURVINSAKADEMIEN

Hvad påvirker vinoplevelsen?

Den individuelle oplevelse af en vin afhænger af mange faktorer. Her er blot nogle udvalgte i tilfældig rækkefølge: Flaskens design, etiketten, produktions-året, producenten, druetypen, vintypen, prisen, farven, smagen, aromaen, struk-turen, alkoholprocenten, syreindholdet, sukkerindholdet, kemikalierne, gærings-metoden, temperaturen, anmeldelser af vinen, begivenheden, hvorunder den indtages, sindsstemningen, sammenspil-let med maden.

Mange vil sikkert være enige i, at de ovenstående faktorer har en betydning for, hvordan den enkelte oplever den samme vin. Men der findes andre og mere specielle faktorer, som måske kan påvirke vinens smag og aromaer. Bio-dynamikere hævder, at månens og pla-neternes stilling påvirker vinoplevesen. Visse dage smager vinen bare bedst. På internettet kan man finde en app, som hedder ”When Wine Tastes Best”, som baserer sig på den såkaldte måne-kalender. Det kan forekomme at være det rene pjank, men seriøse smagninger synes at indicere, at der kan være en vis grad af sandsynlighed i påstanden. En anden metode, baseret på kognitiv psy-kologi, til at påvirke smagsoplevelsen af vin er at forberede lugtesansen med musik via såkaldt ”priming”.

Hvordan kan musik påvirke oplevelsen af vin?

Musik er en påvirkningsfaktor, som man er begyndt at blive opmærksom på i vin-sammenhæng. Musik påvirker direkte hjernens komplekse neuronnet og sy-naptiske transmissioner til associationer og til, hvordan vi oplever impulser fra

vores sind. Musik kan gøre os alt fra at være euforiske, glade og løsslupne til at være alvorlige, vemodige og nedstemte. Musik kan skilles i tre grundlæggende komponenter: rytme, melodi og harmo-nik. Rytmen er tempoet eller fremdriften i musikken. Melodi er en række af toner, som danner et harmonisk mønster. Harmonik kan man beskrive som sam-tidigt frembragte serier af toner. Man går normalt ud fra, at rytmen påvirker kroppen fysiologisk, mens melodi og harmonik påvirker os følelsesmæssigt. Følelser er oprindelige og elementære dele af følelseslivet, og hvis der opstår en forbindelse mellem musik og dufte, vil et musikstykkes melodi og harmonik være vigtigere end dets rytme. Musik påvirker vores følelser, der har deres base i det limbiske system, hvor vi også behandler vore duftindtryk. At der kan opstå en kobling mellem musik og op-levelsen af en duft er derfor en rimelig hypotese. Når vi dufter til en vin, vil de mere let flygtige aromaer i form af duftmolekyler nå den øvre del af næse-hulen, hvor de modtages af receptorer i det to kvadratcentimeter store område. Signalerne overføres til lugtnervens fortykkelse, hvor de bearbejdes og sen-des til amygdalaområdet i det limbiske system, som er en del af centralnervesy-stemet. Det limbiske system betragtes som hjernens følelsescentrum. Det er mere primitivt end de områder, hvor syns- og høreindtryk bearbej-des. Lugtesansen er derfor mere direkte og hurtigere end de andre sanser. Lugtesansen er egentlig en ”moleky-ledetektor”. For at vi kan kende en bestemt lugt kræves det, at receptorerne i næse-hulen passer med de gasmolekyler, som kan detekteres. Kuldioxid

og metan er eksempler på gasser, som er helt lugtløse, fordi deres ”molekyle-nøgler” ikke passer i receptorernes lås. Lugtesansen er koblet til vores følelses-center og ikke til vores talecenter. Det er grunden til, at vi kan genkende en lugt men har meget svært ved at beskrive den med ord. Det er også meget svært at fremkalde en bestemt lugt ved at tænke på den. Prøv selv!

Musik kan via det limbiske system påvirke vores følelser og vores sind på samme måde som dufte. Antagelsen om at musik kan have en forstærkende effekt på aromaerne fra en vin er derfor sandsynlig.

Kognitiv ”priming” forbereder lugtesansen med musik

Priming har sit udspring i den kognitive psykologi, som relaterer sig til den asso-ciative hukommelse. Det er en ubevidst proces, hvorunder stimulering af én sans (f.eks. hørelse/musik) – positivt eller negativt – kan påvirke oplevelsen fra en anden sans. Som en af de første i hospitalsmiljøet blev Florence Nightin-gale opmærksom på dette. Under Krim-krigen brugte hun musik overbevist om dens lægende effekt på de sårede sol-dater. Dér opdagede hun også, at den lægende effekt var afhængig af, hvilken musik der blev anvendt. Hun mente,

LÆGEMAGASINET 2 21

at rolig musik, som kunne minde om vindens stille susen, havde en særligt lægende effekt. I 1926 i USA stiftedes organisationen ”National Association for Music in Hospitals”, som arbejder for anvendelsen af musik som et led i be-handlingen via dens primingeffekt.

Hvordan kan man så anvende kogni-tiv priming for at øge oplevelsen af vin? Teknikken er at lytte på et passende stykke musik, som – når det gælder melodi og harmonik – er i samklang med den vin, man skal smage. Gælder det en Rioja, kan man f.eks starte hovedtemaet fra Bizets opera ”Carmen” nogle minut-ter før det er tid at løfte glasset og dufte til vinen. Ved at høre et stykke musik inden man prøver en vin forberedes lug-tesansen, hvilket kan medføre en stær-kere stimulering af en bestemt aroma fra vinen, end hvis lugtesansen ikke havde været forberedt. Priming hævdes også at forkorte reaktionstiden.

Praktiske forsøg

Psykologiprofessoren Adrian North fra Heriot-Watt-universitetet I Skotland har forsket i musik og dens indflydelse på oplevelsen af vine. Et af hans første for-søg på at måle denne indflydelse foregik ved at spille forskellig slags musik over lydanlægget i et stormagasin, som også solgte vin. I to uger spilledes på lav volu-men hver anden dag dels typisk fransk, dels typisk tysk musik. Hypotesen var, at musikken skulle udløse ”priming”, sådan at kunderne valgte vine, som de ubevidst associerede til musikken. Resultatet viste en tydelig tendens. På dagene med fransk musik solgtes fem gange så meget fransk som tysk vin, og på dagene med tysk musik solgtes dob-belt så meget tysk som fransk.

Næste skridt var at undersøge, om forskellige musikstykker kunne påvirke oplevelsen af vin i en bestemt retning. I et mindre studie skulle et antal for-søgspersoner kategorisere forskellige

stykker musik, som kunne antages at fremhæve nogle kendetegn, som man sædvanligvis anvender til at beskrive en vin. Ovenstående musikstykker blev valgt som typiske (se tabel).

250 mennesker – mænd og kvinder – blev samlet til forsøget. De blev inddelt i ti grupper og fik hver et glas rødvin (en Cabernet Sauvignon) og et glas hvid (en Chardonnay). Derefter blev forsøgsper-sonerne fordelt i fem rum, hvoraf der i de fire spilledes et af de nævnte stykker musik, i det femte ingenting, og bedt om at forholde sig til, hvordan de fandt deres vin korresponderede med kende-tegnene for de fire stykker musik.

Resultatet var, at musikken tydeligt påvirkede vinoplevelsen. Hvidvinen op-levedes 32 pct. mere kraftfuldt og tungt, når ”Carmina Burana” blev spillet, og 40 pct. mere frisk når ””Just Can’t Get Enough” lød. På samme måde opfat-tedes rødvinen 60 pct. mere kraftfuldt til ”Carmina Burana” og 25 pct. mere fyldig til ”Slow Breakdown”. Konklusionen var, at musikvalget påvirkede forsøgsper-sonerne i den retning, man antog det ville, og at man ikke kunne finde nogen forskel i mænds og kvinders besvarel-ser. ”Priming” af vores lugtesans med tilpasset musik er altså en effektiv måde til at påvirke vores opfattelse af en vins aroma og smag.

Prøv selv at kombinere musik og vin

Så hvorfor ikke selv prøve primingtek-nikken sammen med nogle venner? Af-slør ikke på forhånd, hvad smagningen går ud på. Begynd f.eks. med at servere tre forskellige vine uden musik. Prøv så efter en pause at lade deltagerne få de samme vine i den tro, der er tale om an-dre – men sæt nogle minutter forinden et passende stykke musik på. Musikken skal helst være instrumental, så ingen påvirkes af sangtekster. Passende musik kan man finde og afspille gratis via spo-

tify.com. God fornøjelse – nyd eksperi-mentet!

Her er nogle af forfatterens grundtips til musik for forskellige typer af vin:

CHAMPAGNE OG MOUSSERENDE VINE – Mozarts obokoncert i F-dur; Mendelssohns 4. symfoni, ”den italien-ske”, i A-dur.

HVIDE VINE – Liszts 3. Paganini-etude, ”La Campanella”, i gis-mol; Liszts ”Lie-bestraum” nr. 3 i As-dur; Nino Rotas “Connie’s Wedding” fra Francis Ford Coppolas Godfather-film.

LETTE RØDE VINE ELLER ROSÉ – Lad Edith Piaf synge ”La vie en rose” (god til en fransk Pinot noir-drue).

RØDE VINE – Toreadorens sang fra Bizets ”Carmen” (perfekt til en Rioja); Et andet Godfather-tema af Nino Rota, ”Speak Softly, Love”, med The Film Score Orchestra (god til en kraftig rød sicilianer); ”O Sole Mio” med André Rieus orkester (til en italiensk Tempra-nillo).

Artiklen er tidligere bragt i Vaskulär Medicin 1/2018 og gengives med for-fatterens og magasinets tilladelse.

www.hypertoni.org

Litteraturhenvisninger

Areni, C. S. and Kim, D. (1993). The influ-ence of background music on shopping behavior: classical versus top-forty music in a wine store. Advances in Consumer Re-search, 20, 336-340.

North, A. C., Hargreaves, D. J., and McK-endrick, J. (1997). In-store music affects product choice. Nature, 390, 132.

Nobelpriset för kartläggning av luktsinnet. Linda Buck och Richard Axel. Läkartidnin-gen 2004;101:3228-9

KENDETEGN SOM SKAL FREMHÆVES

PASSENDE MUSIK

Kraftfuld og tung Carl Orffs ”Carmina Burana”

Underfundig og raffineret Blomstervalsen fra Tjajkovskijs ”Nød-deknækkeren”

Frisk og opkvikkende Nouvelle Vagues ”Just Can’t Get Enough”

Fyldig og afrundet Michael Brooks ”Slow Breakdown

22 LÆGEMAGASINET 2

ALMINDELIGE DANSKERE KAN I FREMTIDEN VÆRE MED TIL AT REDDE MANGE LIVSiden Danmarks største hjerteløberordning, TrygFonden hjerteløber, blev lanceret i september 2017, har 2.152 frivillige hjerteløbere været på mission 533 gange for at yde genoplivning og bringe hjertestartere til stedet. Det har været med til at redde liv. Danskernes indsats har stor betydning, hvis flere i fremtiden skal overleve hjertestop uden for hospital, og derfor rykker ordningen nu også til Region Midtjylland.

I løbet af de første knap otte måneder, hvor TrygFonden Hjerteløberordning har været i gang i Region Hovedsta-den, er 2.152 hjerteløbere løbet af-sted. Hjerteløberne bliver alarmeret af Region Hovedstadens Akutberedskab,

når der er et formodet hjertestop i nærheden. Så løber, kører eller cykler de afsted for at begynde livreddende førstehjælp eller bringe en hjertestar-ter til stedet, før ambulancen ankom-mer.

Hjerteløberne når ofte frem før ambulancen

Der er tilmeldt knap 17.500 frivillige hjerteløbere, heriblandt rigtig mange sundhedsprofessionelle som læger,

Hjerteløberne og alle, der har overlevet hjertestop, blev hyldet ved TrygFonden Hjerteløbermarchen i København den 16. april 2018. Marchen blev afholdt samtidig med, at Akutberedskabet i Region Hovedstaden for tredje år i træk var vært for kongressen EMS2018 (Emer-gency Medical Services). Kongressens deltagere var forskere og sundhedsprofessionelle fra hele verden, som også gik med i marchen un-der parolen ”It takes a system to save a life”.

LÆGEMAGASINET 2 23

sygeplejersker og paramedicinere. De mange missioner, hjerteløberne har gen-nemført, er et resultat langt ud over det forventede, fortæller Fredrik Folke, der er klinisk forskningslektor på Herlev-Gentofte Hospital og forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab.

– Tilslutningen til hjerteløberordnin-gen har langt oversteget vores forvent-ninger, og hjerteløberne gør virkelig en vigtig forskel. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulan-cen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerte-løberne nået at påsætte en hjertestarter, inden ambulanceredderne tager over. Jo hurtigere genoplivningen begynder, jo større er chancen for at overleve, og vi ved allerede nu, at hjerteløberne i flere tilfælde har været med til at redde liv.

Chancen for overlevelse mangedobles med hurtig brug af hjertestarter

Hvis lægfolk – eksempelvis en hjertelø-ber – giver hjertelungeredning, inden ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 8, men hvis der ikke gives hjertelun-geredning, inden ambulancen ankom-mer, overlever kun ca. 1 ud af 30. Hvis der gives stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer, kan op mod 50 pct. overleve.

– Selvom nogle hjerteløbere først når frem efter ambulancen, kan de stadig gøre stor gavn. De kan gå til hånde, når ambulanceredderne overtager genop-livningen og fx tage sig af de pårørende, som kan være chokerede, siger Fredrik Folke og fortsætter:

– Vi er i gang med et forskningspro-jekt, der skal dokumentere, hvilken betydning hjerteløberne har for over-levelsen. Vi undersøger også, hvordan

det er for hjerteløberne at blive kaldt på mission og medvirke til genoplivnings-forsøg. Målet er at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden bedst involverer danskerne i at redde liv. Der er ingen tvivl om, at involvering af danskerne er et af de vigtigste parametre, hvis vi skal øge overlevelsen endnu mere efter hjer-testop i fremtiden.

Hjerteløberordningen skal udbredes

Projektet er et samarbejde mellem hjertestopforskere, akutberedskabet i Region Hovedstaden samt TrygFonden. De frivillige hjerteløbere er det nyeste initiativ ud af mange. Igennem de sene-ste 15 år er danskerne gradvist blevet mere og mere involveret i genoplivning – fra at lære livreddende førstehjælp og kende til hjertestarterne – og nu til at være frivillige hjerteløbere og en ekstra ressource til det akutte beredskab.

– I år 2001 overlevede meget få hjertestop uden for hospital, og få trådte til med livreddende førstehjælp. I TrygFonden satte vi os for at ændre det. I samarbejde med mange vigtige aktører og regionerne, er det lykkedes at tredoble antallet af overlevende og antallet af danskere, der træder til. Dan-mark er blandt de førende i at redde liv ved hjertestop, og det skylder vi alle de engagerede danskere en kæmpe tak for, siger Grethe Thomas, projektchef i Tryg-Fonden, og fortsætter:

– Selvom vi endnu ikke kender forsk-ningsresultaterne fra hjerteløberprojek-tet i Region Hovedstaden, så er den op-bakning og lyst til at træde til, som vi har mødt hos danskerne, overvældende. De foreløbige erfaringer er så tilpas overbe-visende, at vi arbejder med at udbrede

ordningen i andre dele af landet, og foreløbig kommer ordningen op at køre i Region Midtjylland i løbet af året, siger Grethe Thomas.

Om TrygFonden Hjerteløber

• TrygFonden Hjerteløber er et sam-arbejde mellem hjertestopforskere, akutberedskabet i Region Hovedsta-den samt TrygFonden.

• I dag er der knap 17.500 frivillige hjerteløbere tilmeldt TrygFonden Hjerteløber.

• Hjerteløberne modtager via appen TrygFonden Hjerteløber en alarm fra AMK-Vagtcentralen, når der er et for-modet hjertestop i nærheden.

• Hjerteløberne sendes på mission for at yde hjertelungeredning og hente en hjertestarter for at kunne begynde genoplivningen, inden ambulancen når frem.

• TrygFonden Hjerteløber er den stør-ste ordning af sin art i Danmark.

• Danmark er er med i toppen interna-tionalt, når det handler om at bruge moderne teknologi til at redde liv ved hjertestop. TrygFonden står bag Tryg-Fonden Hjertestart og TrygFonden Hjerteløbere, som begge er apps, der gør det muligt for danskerne at finde hjertestartere og melde sig frivilligt til at træde til ved hjertestop.

Bliv TrygFonden Hjerteløber

Hvis du bor i Region Hovedstaden, kan du downloade appen ”TrygFonden Hjer-teløber” og tilmelde dig. Hvis du bliver kaldt ud til et hjertestop, får du en alarm på telefonen, som du kan acceptere el-ler afvise.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var med til fejringen og gik på scenen på Plænen i Tivoli, hvor han takkede hjerteløberne for deres store indsats og engagement.

L ÆS MERE PÅ

www.hjertestarter.dk

24 LÆGEMAGASINET 2

PRESSENYT

HVER FEMTE MED DEMENS FÅR ANTIPSYKOTISK MEDICINReceptblokken sidder for løst i nogle kommuner, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby og ældreminister Thyra Frank. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser store kommunale forskelle på, hvor mange ældre med demens, der får antipsykotisk medicin.

Antipsykotisk medicin kan give alvorlige bivirkninger såsom ufrivil-lige bevægelser, blodpropper, hjer-teproblemer og overdødelighed.

Derfor anbefaler Sundhedssty-relsen, at man kun undtagelsesvis bruger antipsykotika til behandling af adfærdsforandringer ved de-mens, hvis ”patienten trods anden behandling fortsat er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre”.

”Man er nødt til at tage stilling til den enkelte. Nogle har ganske enkelt brug for behandlingen, fordi de ellers ville have det for dårligt. Men vi ved også, at nogle kommuner lykkes med at sænke forbruget gennem en målrettet indsats overfor alle med demens, der får antipsykotika. Man er sta-dig et menneske, selvom man lider af demens, og man har krav på at blive behandlet respektfuldt og værdigt”, siger ældreminister Thyra Frank.

Store kommunale og regionale forskelle

I nogle kommuner får mere end 30 pct. af de ældre med demens (+64) antipsykotisk medicin, mens andre kommuner ligger meget tæt på målsætningen, om at maksimalt 10 pct. skal have antipsykotika.

Forbruget er størst i kommuner i Syd – og Sønderjylland og i Nord-sjælland, viser Sundhedsdatasty-relsens monitoreringstal for 2016.

”Det er bekymrende, at nogle kommuner ligger så højt, og der er noget, der tyder på, at man i Sydjylland og Nordsjælland er for

hurtige til at udskrive antipsyko-tisk medicin til mennesker med demens fremfor at kigge på alter-native behandlings muligheder”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der håber, at man i de kom-mende monitoreringstal for 2017 vil se en positiv udvikling.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har med den nationale demenshandlingsplan en målsæt-ning om at reducere forbruget af antipsykotisk medicin med 50 pct. inden 2025.

Fakta om demens-handlingsplanen

• Danmark skal have 98 demens-venlige kommuner.

• Flere mennesker med demens skal udredes, of 80 procent skal have en specifik diagnose.

• En forbedret pleje- og behand-lingsindsats skal nedbringe for-bruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025.

Følgende initiativer i demenshand-lingsplanen skal være med til at halvere forbruget af den antipsyko-tiske medicin:

Nye nationale kliniske ret-ningslinjer på demensområdet, monitoreringen af forbruget af antipsykotika, øget fokus på lægers udskrivning, mere læring og infor-mation om korrekt medicinering, kompetenceløft af kommunale og regionale medarbejdere på de-mensområdet.

26 LÆGEMAGASINET 2

MIDTVEJSSTATUS PÅ LANDSDÆKKENDE PROJEKT DANS MED PARKINSON

I 2018 udkom et omfattende review om effekten af RAS (rytmisk auditory stimu-lation) i forbindelse med gangtræning, hvor man efter gennemgang af 4.000 artikler har fundet 50 meget valide ar-bejder, som viser effekt på balance (som er et af de mest invaliderende sympto-mer ved Parkinsons sygdom), gangfunk-tion, faldtendens, symmetri i medsving af arme og livskvalitet, hvilket hermed blandt andet bekræfter resultatet af det første studie ved professor Michael Thaut fra Colorado med gangtræning til metronom fra 1996.

På baggrund heraf konkluderes følgende: Dette review kan stærkt an-befale tidlig inkorporation af rytmisk auditorisk cuing til bedring af gang-funktionen hos parkinsonpatienter og træning, der inkluderer tempovariation +/-10% med hensyn til fortrukken ka-dence /min. 20-45 min. 3-5 gange om ugen. I fravær af sådanne træningsmu-ligheder hos fysioterapeut rådes der til, at behandlere instruerer parkinsonpa-tienterne i brug af en app eller lignende til hjemmetræning.

AF NEUROLOG ANNE GERSDORFF

KORSGAARD

LÆGEMAGASINET 2 27

Det er imidlertid ikke alle, der profi-terer af RAS, og nogle kan opleve for-værring af gangmønsteret, fordi de ikke magter at finde rytmen. Disse patienter har man haft tilbøjelighed til at opgive med denne gangtræning, men ifølge overlæge og musikterapeut, Audun Myskja, med lang erfaring i RAS (ref fra møde april 2018) kan disse patienter op-læres til at få effekt, hvis man går meget pædagogisk og langsomt frem.

Det er således forfatterens anbefa-ling, at alle fysioterapeuter, der arbejder med parkinsonpatienter, tilegner sig denne metode.

Der er desuden i juni 2016 udkom-met et omfattende review om effekt af “therapeutic dancing “, hvor resul-taterne er meget lovende, idet man konkluderer, at parkinsonpatienter med mild til moderat sygdomssværhedsgrad fremviser overbevisende effekt på fald-tendens, gang, balance og livskvalitet, samt at der ser ud til at være større kompliance for fortsat dansetræning end for konventionel fysioterapi, men at der ligesom ved fysioterapi mangler langtidsresultater. Imidlertid er det for-fatterens erfaring, at lignende meget positive resultater opleves på dansehold i Danmark og kan blandt andet henvise til eksempler på, at blot en enkelt uges dansetræning kan ændre en patient fra at være bundet til rollator til at være selvhjulpen.

Afslutningsvist henvises til et ligeså lovende projekt, fra august 2017, “ Dan-cing Can reverse the signs of aging in the brain”. Et studie der sammenligner traditionel fitness med dans der skiftede genre hver uge, hos personer med gen-nemsnitlig alder på 68 år. Begge tilbud kunne øge plasticiteten i hjernen, men det var kun dansegruppen, der opnåede bedring i balancen.

De mange positive videnskabelige resultater fra udlandet kombineret med mange lignende oplevelser af effekt ved

dans i Danmark, gav anledning til, at TrygFonden donerede 3,75 mio. kr. til Parkinsonforeningen, som i 2017 søsatte det landsdækkende projekt ”Dans med Parkinson”.

Midtvejsstatus er, at der i projektet nu er uddannet 80 danseinstruktører af danseinstruktør Elisabeth Dalsgaard i “Parkinson Ballroom Fitness™”, der tager udgangspunkt i klassiske danse som vals, jive, cha cha cha med en tempovariation, der muliggør, at en hæmmet patient stadig kan danse med en rask partner i forskelligt tempo men med samme rytme, hvilket ser ud til at yde en kombination af stor træningsef-fekt og forøget livsglæde. Projektet har foreløbigt resulteret i etablering af 50 dansehold, der tilbyder dette koncept rundt om i landet. Derudover har 20 fysioterapeuter været på kursus og fået certifikatet.

Ni instruktører er uddannet af danse-lærer Susanne Frederiksen i et koncept inspireret af Dance for PD®. Det er et amerikansk projekt udviklet af Morrison Dance Group, som bygger på balletko-reografi og klassisk dans, hvor flere stu-dier viser effekt på flere sygdomspara-metre. Dette koncept tilbydes foreløbigt tre steder på Sjælland.

I projektet satses der på at uddanne yderligere 30-40 danseinstruktører i august 2018. Udover den praktiske undervisning modtager alle nye dan-seinstruktører teoretisk undervisning om Parkinsons sygdom og musikkens indflydelse herpå ved neurolog Anne Gersdorff Korsgaard.

Projektet afsluttes med et lands-stævne i 2019 samt udfærdigelse af en hvidbog over resultater og anbefalinger for fremtiden.

I en tidligere artikel i Lægemagasinet 3/2017 omhandlende rytmisk musik kombineret med motion og dans for parkinsonpatienter, blev der gjort rede for hvor kraftig en sansestimulation musik er på hjernen, dels fordi musik øger plasticiteten i hjernen, dels øger mange af de vigtigste signalstoffer og hormoner samt nedsætter stresshormonet, ligesom der blev gjort rede for opstart på det landsdækkende danseprojekt. http://www.laegemagasinet.dk/content/l%C3%A6gemagasinet43

Litteraturliste

Effect of rhythmic auditory cueing on parkin-sonian gait: A systematic review and meta-ana-lysis – Scientific Reports, https://www.nature.com/articles/s41598-017-16232-5

Rhythmic auditory stimulation in gait training for Parkinson’s disease patients – Thaut – 1996 – Movement Disorders – Wiley Online Library, https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/mds.870110213

Therapeutic Dancing for Parkinson’s Disease – ScienceDirect

https://www.sciencedirect.com/science/ar-ticle/pii/S1873959816300345

Rytmisk auditiv stimulering – i rehabilitering av pasienter med Parkinsons sykdom og andre nevrologiske lidelser – fysioterapeuten

http://fysioterapeuten.no/Fag-og-vitenskap/Fagartikler/Rytmisk-auditiv-stimulering-i-rehabilitering-av-pasienter-med-Parkinsons-sykdom-og-andre-nevrologiske-lidelser

Medical Xpress: Dancing can reverse the signs of aging in the brain

https://m.medicalxpress.com/news/2017-08-reverse-aging-brain.html#google_vignette

28 LÆGEMAGASINET 2

DÅRLIG IT-SIKKERHEDkan komme til at koste dig som praktiserende læge dyrt, når den nye persondataforordning træder i kraft

AF CHEFSPECIALIST ANNETTE PLESNER

STEENSTRUP, NYKREDIT

Det er ikke længere nok at tro, at man har styr på sine data. Hvis Datatilsynet banker på døren til klinikken, skal du for fremtiden også kunne dokumentere, hvordan du sikrer at dine patienter, dit personale og dine samarbejdspartneres data håndteres korrekt, ellers vanker der bøder. Bøder på 50.000 til 250.000 kr. lyder måske af meget. Men dårlig it-sikkerhed hos dig som praktiserende læge kan blive dyrt, når persondatafor-ordningen, (GDPR), træder i kraft.

GDPR er det nye sort

Fornylig afholdte vi i Nykredit et spæn-dende arrangement om datasikkerhed og den nye lovgivning, der knytter sig til persondataområdet – også kaldet GDPR. Baggrunden for netop dette møde er, at den såkaldte persondatafor-ordningen (GDPR) blev vedtaget, for-året 2016. De nye regler har til formål at beskyttet forbrugere, når virksomheder og organisationer håndterer personlige oplysninger. Reglerne gælder både i Danmark og resten af EU.

Og vedtagelsen af netop denne lov fylder rigtig meget i de fleste virksomhe-der, hvor dokumenter, journaler, exelark i dag arkiveres – måske tilfældigt på en vilkårlig computer eller en tilfældig mail. Det skal der rettes op på, og hvis du ikke har styr på den nye lov, så er det absolut sidste udkald. Loven træder nemlig i kraft den 25. maj 2018.

Nykredits møde var tilrettelagt specielt for praktiserende læger og til mødet havde vi indbudt en ekspert på området – advokat, Maria Helbo Holck, som både har kendskab til lovgivningen

og ikke mindst, konsekvenserne af lov-ændringen for de praktiserende læger.

Intet er nyt, blot en opstramning

Det er ikke nyt, at der i Danmark lov-gives om, hvordan virksomheder og offentlige myndigheder skal håndtere borgernes/kundernes/patienternes personlige data. Reelt erstatter person-dataforordningen persondataloven. Der er således ikke tale om en revolution og radikalt nye regler, virksomhederne skal forholde sig til – snarer en evolution. Skærpelsen ligger alene i, at den nye lov medfører høje bødekrav, hvis ikke loven overholdes. Ligeledes er der i loven sket en væsentlig opstramning i relation til et øgede krav om dokumentation af, hvordan data håndteres i den enkelte organisation.

Særlig for praktiserende læger

Patientjournaler og håndteringen af patientdata er for så vidt allerede sikret gennem Sundhedsloven. Her er tale om personfølsomme data med klare regler for, hvordan de håndteres korrekt og forsvarligt.I sit oplæg på Nykredits møde om data-sikkerhed, fremhævede advokat Maria Holck følgende:

• Nye krav til dokumentation betyder, at der for fremtiden ALTID skal fore-ligge skriftlig dokumentation for, at forordningen overholdes

I Nykredit har vi specialiseret os i helhedsrådgivning på tværs af privat og erhverv målrettet praktiserende læger. Vores rådgivere, der alene sidder med klinikejere i porteføljen, har stor indsigt i og forståelse for hverdagen og dens forretningsmæssige udfordringer, fx når det gælder patientgrundlag, praksistype, ydelser, personale m.m. men også når det gælder din privatøkonomi og behov for formuerådgivning.

Fortsættes side 30

Anafylaktisk reaktion?Tryptase anbefales ved udredning af anafylaktiske reaktioner ved anæstesi, fødevareallergi, insektgift allergi, og mastocytose.

Tryptase kan måles ved en enkel blodprøve

Mastceller aktiveres ved en IgE medieret allergisk reaktion og frigiver inflammatoriske mediatorer, herunder tryptase• En forbigående stigning af tryptase i blodet indikerer en anafylaktisk reaktion• Vedvarende, forhøjede niveauer er en markør for mastocytose eller andre

hæmatologiske lidelser• For bestemmelse af normalniveauet af tryptase tages en ny prøve

24-48 timer efter reaktion

Mål tryptase!

For mere information: tlf 70 23 33 [email protected]/phadia

OR1026380-ThermoScientific_Tryptase_Annons_DK.indd 1 2017-03-23 12:11

30 LÆGEMAGASINET 2

Landsdækkende danseprojekt for parkinsonfamilier søsat af Parkinsonforeningen

Projektet bygger blandt andet på en lang række kvalificerede studier fra udlandet, der viser, at der en positiv effekt forbundet med rytmisk musik og dans for parkinsonpatienter. På samme måde er der mange positive danske erfaringer, ligesom et større og nyere videnskabeligt review viser, at der er evidens for effekt af RAS (Rhytmic Auditory Stimulation) til parkinsonpatienter.

Projektet er støttet af TrygFonden med 3,75 millioner kroner, og det løber over tre år fra 2017-2019.

Siden projektets start er der uddannet 80 danseinstruktører, som alle har modtaget teoretisk viden om Parkinsons sygdom og musikkens indflydelse herpå ved neurolog Anne Gersdorff Korsgaard og praktisk danseundervisning ved henholdsvis danseinstruktør Elisabeth Dalsgård, som selv har udviklet konceptet Parkinson Ballroom Fitness™, og Susanne Frederiksen, som underviser i et koncept, inspireret af “Dance for PD®”, der er udviklet af Mark Morris Dance Group i New York.

Begge dansekoncepter har vist sig særdeles virksomme til bedring af flere af parkinsonpatienternes symptomer.

Det er vores håb, at lægeklinikker i hele landet vil hjælpe os med at sprede budskabet om dansens muligheder og glæder for parkinsonpatienter. Der kan rekvireres flyers hos Parkinsonforeningen (Tlf. 36 35 02 30/[email protected]).

Information om dansehold i hele landet er listet på Parkinsonforeningens hjemmeside www.parkinson.dk. På hjemmesiden er der også henvisninger til de mest aktuelle artikler om dansens effekt ved Parkinson.

Parkinsonforeningens Styregruppe for ”Dans for Parkinson”-projektet.

www.parkinson.dk

Dans med parkinson_180x128,5.indd 1 23/04/2018 09.26

• Nye krav til aftaler med klinikken da-tabehandler.

Her foreslår PLO, at der udarbejdes ensartede aftaler for de praktiserende lægers aftaler med databehandler

• Alle klinikker har pligt til at udpege en DPO (Data Protection Offi cer). Det er en databehandler dvs. en fysisk eller juridisk person, myndighed, institution eller et andet organ, der behandler personoplysninger på den dataansvarliges vegne.

• Begræns dit personales adgang til personfølsomme oplysninger.

• Vejled og uddan personalet samt have skriftlige vejledninger for, hvor-dan data håndteres.

• Du skal sikre, at ingen ansatte søger oplysninger frem på patienter uden sagligt begrundelse og på baggrund af lægens behov og sikre at der ikke

ændres eller indtastes oplysninger i klinikkens systemer uden lægens godkendelse

• Sikre at personalet eller du som klinik ejer ikke deler oplysninger eller adgangskoder med klinikkens øvrige ansatte

• Og endelig sikre at du og dine ansatte aldrig efterlader pc’en uden lås

Sidst men ikke mindst. Husk at du sik-kert allerede har fi n styr på hovedparten af dine data – nemlig dine patientdata qua Sundhedslovens anvisninger. Spar med kollegaer – andre læger eller fi nd inspiration i den pjecen ”Informations-sikkerhed i din Klinik”, som er udarbej-det af PLO. Pjecen er tilgængelig på PLO’s hjemmeside (https://www.laeger.dk/plo/it-sikker-praksis).

Fortsat fra side 28

Giv Danmarks hjertestartere ben at løbe påOp mod halvdelen af de hjertestoppatienter, der stødes med en hjertestarter, inden ambulancen kommer frem, overlever. Derfor lancerede TrygFonden og Region Hovedstaden i 2017 landets største hjerteløberordning. Mere end 18.000 frivillige hjerteløbere har allerede meldt sig til at rykke hurtigt ud med hjertelungeredning eller løbe efter en hjertestarter, når nogen nær dem får hjertestop. Du og dine patienter kan også være med.

3 ting du kan gøre lige nu1. Download app’en TrygFonden Hjerteløber og

bliv frivillig hjerteløber i Region Hovedstaden.2. Bestil folderen til venteværelset på

hjertestarter.dk/folder, hvis din praksis ligger i Region Hovedstaden.

3. Sæt jeres hjertestarter op udenfor, så alle kan komme til den døgnet rundt. Læs mere på hjertestarter.dk.

12854 Hjerteløber Annonce Laegemagasinet 210x297.indd 1 07/05/2018 11.42

Documents

Nr. 2 maj 2018 32. årgang ISSN Nr. 0902-1787 MA G ASINET · Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer. Som supplement: