Nyhedernes Sociale Ansigt

[1]

NYHEDERNES SOCIALE ANSIGTForskningsprojektet

Popular-Paper Serie nr. 1

Lars Holmgaard ChristensenDanmarks Medie- og Journalisthøjskole

2013

[2]

Projektets formål har været at undersøge og diskutere, hvordan nyheder fordøjes på Facebook, hvordan journalistikken trives på Facebook, og hvordan nyhedsmedier indgår i Facebooks sociale netværk

- Lars Holmgaard Christensen, ph.d., Forskningschef i Sociale Medier

Danmarks Medie og Journalisthøjskole

Følg forskningen på Facebook i gruppen Nyhedernes Sociale Ansigt

*Projektet har været finansieret af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Civic Communication gruppen

under forskningssamarbejdet Digital Urban Living (www.digitalurbanliving.dk)

Projektets metoder:

Virtuel Etnografi: daglig deltagelse på nyhedsmediernes Facebook-sider i 6

måneder og herefter løbende opfølgninger

Eksplorative kvalitative interviews med velinformerede informanter. Dvs.

Facebook-brugere, der har været aktive på nyhedsmediers Facebook-sider

og på tværs af forskellige nyhedsmediers tilbud, og som selv dagligt poster

nyheder på Facebook

Kvantitative optællinger og dataovervågning

Projektteam:

Forskningsleder:- Lars Holmgaard Christensen

Forskningassistenter:- Winnie Rechnagel- Jens Anton Tingstrøm Klinken

http://www.digitalurbanliving.dk/



[3]

At kunne skabe relationer gennem hverdagslivets forskellige gøremål og projekter er for mange personer med til at skabe en målrettet interesse for Facebook. Jagten på anerkendelse og håbet om nye muligheder er en hovedkilde til Facebooks store popularitet

De personer, som logger på og opretter en profil på Facebook, behersker det sociale netværk udfra de kompetencer, præferencer og orienteringer, de i forvejen har, men i mødet med Facebooks

datastruktur og uforudsigelige sociale liveness opstår også nye måder at være forbruger, borger og individ i et netværkssamfund.

Danske nyhedsmedier skal kunne passe ind i en ny kommunikativ infrastruktur, der er båret af en orientering mod brugerne på Facebook, der udlever forskellige projekter, og som vil skabe betydning i forhold til en evig konstruktion og rekonstruktion af det gode liv.

Berlingske*

Informa0on*

Poli0ken*

JP*

Ekstra*Bladet*

BT*

Kristeligt*Dagblad*

0*

10000*

20000*

30000*

40000*

50000*

60000*

jun./10*

jul./10*

aug./10*

sep./10*

okt./10*

nov./10*

dec./10*

jan./11*

feb./11*

mar./11*

apr./11*

maj/11*

jun./11*

jul./11*

aug./11*

sep./11*

okt./11*

nov./11*

dec./11*

jan./12*

feb./12*

mar./12*

apr./12*

maj/12*

jun./12*

jul./12*

aug./12*

sep./12*

okt./12*

nov./12*

dec./12*

Antal&likes&

jun./10* aug./10* okt./10* jan./11* apr./11* jun./11* aug./11* okt./11* apr./12* jul./12* sep./12* dec./12*Berlingske* 3054* 3272* 3514* 3981* 4397* 4715* 5669* 7740* 10662* 11674* 12428* 13776*

Informa0on* 5680* 7046* 7987* 9700* 11162* 11919* 12423* 13743* 16173* 16901* 17435* 22215*

Poli0ken* 2707* 2908* 3268* 5158* 6818* 7838* 8551* 19493* 29601* 36683* 44593* 56414*

JP* 1588* 1720* 2032* 2451* 2815* 3125* 3592* 4441* 5936* 7662* 8846* 12213*

Ekstra*Bladet* 500* 670* 857* 1347* 1841* 2182* 6326* 11960* 27221* 31225* 33095* 38483*

BT* 636* 1269* 4028* 12755* 18259* 19405* 23609* 24611* 31125* 33783* 39559* 46726*

Kristeligt*Dagblad* 954* 1685* 2341* 5104* 7458* 7705* 7781* 8151* 9038* 9400* 9593* 10031*

Udviklingen&i&antal&likes&for&diverse&danske&avismediers&Facebook&sider&

Hvordan skal nyhedsmedier forholde sig til den kakofoni af digitale stemmer, som findes på sociale netværkssider?

Hvad gør man med sit nyhedsbrand i et socialt medielandskab, hvor journalistiske produkter bliver modsagt, twistet og re-mikset?

FACEBOOK - EN NY PLATFORM FOR NYHEDS-MEDIERNE

Nyhedsmedier på Facebook

[4]

0"

10000"

20000"

30000"

40000"

50000"

60000"

70000"

80000"

90000"

okt./10"

nov./10"

dec./10"

jan./11"

feb./11"

mar./11"

apr./11"

maj/11"

jun./11"

jul./11"

aug./11"

sep./11"

okt./11"

nov./11"

dec./11"

jan./12"

feb./12"

mar./12"

apr./12"

maj/12"

jun./12"

jul./12"

aug./12"

sep./12"

okt./12"

nov./12"

dec./12"

Antal&Likes&

okt./10" jan./11" apr./11" jun./11" aug./11" okt./11" apr./12" jul./12" sep./12" dec./12"TV2" 3520" 7098" 17648" 24485" 29079" 42015" 57022" 63484" 69600" 80313"

DR" 1574" 2528" 3175" 4600" 6232" 9001" 14332" 16782" 17147" 20987"

Udviklingen&i&antal&likes&for&de&to&public&service&tv7mediers&Facebook&sider&

TV2"

DR"

HVORDAN KAN VI FÅ FOLK TIL AT LIKE OS PÅ FACEBOOK?

Er det vigtigt for nyhedsmedierne at have nogle få gode Facebook-sider eller er det mest fornuftig at understøtte enkeltstående tv-programmer og formater?

Tv2 Nyhederne valgte den første strategi. DR Nyheder den anden...(tal for TV-avisen m.fl. er ikke medtaget i sammenligning)

Selvom brugerne har fået en ny type indflydelse på nyhedsstrømmen, så synes der rig mulighed for, at de traditionelle medier, trykte såvel som elektroniske, kan arbejde sammen med brugerne og udnytte Facebooks kommunikative infrastruktur.

Det betyder, at de journalistiske produkter bliver tænkt viralt, at det journalistiske indhold forsøges tilført en social nyhedsværdi, der kan gøre det interessant for brugerne at sprede nyhedsindhold i egne netværk.

Det gælder altså om at få folk til at synes godt om de ting, man som nyhedsmedie har på hjerte eller gøre brugerne så pikeret over en vinkel eller en opførsel, at de tager indholdet under social behandling på Facebook.

Nyhedsmediernes indhold bliver derfor et vigtigt råstof for den sociale aktivitet på Facebook, og ligesåvel som brugerne behersker Facebook udfra en i

forvejen kendt hverdagspraksis, så udnytter nyhedsmedier også mulighederne på Facebook med afsæt i redaktionelle virkeligheder. Der har derfor også været mangeartede forsøg på at bruge Facebook som platform, sprede nyheder og engagere et publikum i håb om at opbygge en ny relation til nyhedsforbrugerne.

Niche eller omnibusmedie på Facebook

JEG ER BEGYNDT AT KALDE MIG EN "PROFESSIONEL FACEBOOKER", FOR JEG ER DAGLIGT PÅ, OG HAR LIGESOM MIT EGET NYHEDSMEDIE, HVOR JEG BESTEMMER, HVAD JEG VIL SENDE UD I ÆTEREN AF NYHEDER, SOM JEG MEST FINDER PÅ ONLINE-AVISER. DET KAN VÆRE UNDERHOLDNING, NUTID, PROBLEMSTILLINGER ELLER POLITIK.

- Facebook-brugeren Fritz om forbrug af nyheder på Facebook

[5]

Facebook er en måde at etablere et moralsk kompas

- At udveksle nyheder på Facebook bygger bro

mellem stereotyper og skabeloner i

nyhedsmedierne og nyhedsforbrugernes egne selvfølgeligheder, forhåbninger og

kulturelle koder.

- Udveksling af nyheder bliver til en kreativ leg

med sprogkoder og ord, der har til formål at skabe uforudsigelig underholdende social

liveness

- Når der deles og diskuteres nyheder låner

Facebook-brugerne ‘autoritet’ og konventioner fra nyhedsmediernes indhold.

- At udveksle nyheder bruges til kulturel identifikation og kritik, men er samtidig rituelt

bekræftende og mytevedligeholdende for forestillede fællesskaber

Den sociale brug af nyheder / News-You-Can-Play-With

Nyhedsmedier er brændstof for social betydningsskabelse

På trods af publikums løsrivelse fra de traditionelle medier og

muligheden for kommunikativ selvstyre i de sociale medier, så er de

traditionelle medier i den grad stadig i blodbanerne på de sociale mediebrugere. Der foregår et vigtigt samspil, og de journalistiske produkter

er ofte en del af det råstof og brændstof, der skaber social aktivitet og selskabelighed på Facebook.

Som i andre af livets situationer, så gælder det, når vi skal være sociale

eller indgå i en samtale med nogen, at vi har brug for et fælles udgangspunkt, som kan være dagsordenssættende for samværet og en

samtaleperformance.

Nyhedsartikler tilbyder sig som en vigtig rekvisit til disse seancer. Når vi deler nyheder med hinanden i sociale medier, så handler det ikke så meget

om at publicere ’mit perspektiv’ eller komme til orde i absolut form, men at starte en proces, hvor folks kommentarer og bekræftelser skal udvide,

nuancere, udfordre og sikre et argument og et perspektiv, men samtidig også

levere social liveness og anerkendende tilstedeværelse. Sociale medier kan på flere måder stimulere til en mere intensiv interaktiv nyhedslæsning og

nyhedsoplevelse. Nyhedsprodukterne bliver pillet fra hinanden og indgår i modtagerstyrede betydningsskabende processer, der samtidig bestemmer

den sociale relevans.

At dele en nyhed og andet indhold har til formål, at vi tilkendegiver, at vi er aktive, at vi er på kanalen, at vi giver os til kende i det sociale netværk. Vi

gør de andre i netværket opmærksom på, at vi er åbne for blive klogere, tilgængelige for at lade fordomme blive bekræftet. Men mest af alt, at vi er

klar på muligheden for at gøre hinanden klogere - klogere på hinanden.

Overvågningens glæder

“For mig er det en mulighed for at "snakke" om alt det, som jeg går og tumler med oven i hovedet … nutid, politik, mennesker, og hvad der sker lige nu. Hverken min mand eller omgangskreds er interesseret i det som jeg, så derfor betyder Facebook, at jeg kan få afløb for og komme af med noget af det, jeg brænder inde med. Og jeg får på den måde også andres syn på sagen, hvilket kun gør det mere spændende”

- Facebook-bruger

Bag ethvert underholdende interface, det være sig på tv, i et computerspil eller på en social netværksside findes der et reelt værktøj til at bestemme ’gameplayet’

Dette gameplay bestemmer al databearbejdning.

’Gameplayet’ leverer således den infrastruktur, der bestemmer de måder, vi kan være sammen i Facebooks social medieret offentlighed.

All of Facebook is a stage...

”[Facebook] er et "legetøj", hvor jeg kan lege med ord, udfolde min humor og lege med idéer”

-‐ Facebook-bruger

”Jeg bruger det på den måde, at jeg selv leger "journalist" ved at sætte nyheder fra online aviserne på min væg, og så deltager mine Facebook-venner

- Facebook-bruger

Det sociale opstår på baggrund af de data, som brugerne giver og afgiver. Data virker som en boomerang for underholdningen, da de bliver kastet tilbage ind i det sociale netværk i form af visuelle statistikker, uforudsigelige nyhedsopdateringer osv.

Det skaber selskabelighed og øger underholdningsværdien.

[6]

En Community-manager har til opgave

at opdyrke og kultivere et publikum.

Denne opgave er væsentlig for at kunne samarbejde med brugere på

Facebook. En Community Managers engagement, kreative leg med ord og

villighed til at indgå i sociale netværk

sætter en anderledes ramme for måden, nyheder kan spredes og finde

relevans og brugbarhed hos publikum.

Brugerrespons og læserbreve får et andet liv i de digitale miljøer, hvor

nyhedsforbruget suppleres med spontane reaktioner, kommentarer og

statusopdateringer. Det giver en reel

mulighed for en journalistik i samspil med forbrugeren, borgeren, det

motiverede og engagerede publikum.

Samtidig deler og diskuterer brugerne

på Facebook nyheder på egne

profilsider, hvor uopmærksomme venner bliver mere opmærksomme på

nyhedshistorier. Netværksvenner bliver et filter og kommer til at spille

en redaktionel rolle i nyheds-

spredningen. Mens det traditionelt har været nyhedsmedierne, der var filter

for brugernes indhold i form af læser-

breve og andet i debatsektionen, synes det i 2013 også at være

brugerne, der i sociale mediemiljøer er filter for nyhedsmediernes indhold

VENNERNE SOM

NYHEDSFILTER

”[Jeg] søger nyheder udfra den

verden jeg lever i, men det sker

da også at en af mine venner

har delt en nyhed, jeg finder

spændende”

”Facebook er ret centralt. Jeg

opsøger sjældent nyheder selv,

men hvis nogen linker til en

nyhed, er det ret sandsynligt, at

jeg læser den, og efterfølgende

opholder mig lidt tid på sitet”

”Nogle kigger rundt på

vennernes væg og ser, hvilke

emner der gav debat og hvilke

ikke. Og hvis de gør det, så ender

de ofte med at blive frustrerede,

for det er ikke altid til at

gennemskue, hvorfor et emne

giver debat det ene sted og ikke

det andet.”

“Jeg bruger Facebook som et

supplement til avis og tv, og kan

nemmere "tale" med de

medvirkende ...

- Facebook-brugere om forbrug af nyheder på Facebook

Begrebet Crowdsourcing er i dag et kendt greb for mange af de journalister, der inviterer personer og sociale netværk indenfor i det journalistiske maskinrum som hjælp til at udvikle en historie eller som hjælp til at indhente og forstå konkret kildemateriale.

Crowdsourcing er en åben forespørgsel til de mest entusiastiske deltagere i sociale netværk men også til ikke-journalistiske formidlings eksperter, som får mulighed for at bidrage.

Sociale medier gør det let at kontakte personer og invitere dem indenfor, men hvordan håndterer journalister og nyhedsmedier denne relation?

CROWDSOURCING

‘A crowd’ er typisk en forsamling af mennesker, som samles til en begivenhed, et politisk valg, et sportsarrangement mm. ‘A crowd’ adskiller sig således fra ‘massen’, der som begreb er temmelig elitær og nedladende.

Når nyhedsmedier konkret engagerer personer i sociale medier, så bør både et kultiverende, et udviklende og et støttende aspekt spille ind fra nyhedsmediernes side, der ikke kan betragte det engagerede publikum som en generaliseret masse.

Nyhedsmedierne må først og fremmest arbejde på at kultivere, gøde jorden for at nogen overhovedet vil engagere sig. Når personer så faktisk er engageret med navn og billede bliver det nyhedsmediernes etiske forpligtelse at sikre, at de folk, som de aktivt engagerer ikke bliver udstillet på grund af deres interaktive medvirken.

Crowdsourcing efter et publikum bør derfor altid ledsages af Crowdnursing

CROWDNURSING

Inside Community Management

”Jeg har altid godt kunnet lide at kommentere nyhederne eller artikler. Det er dog sjældent jeg får skrevet debatindlæg grundet dårlig tid…jeg fandt ud af at det passede mig meget bedre med de korte indlæg på Facebook end læserbreve o.lign.”

- Facebook-bruger om den lavere tærskel for deltagelse i en samfundsdebat på

[7]

68,99%&

18,99%&

11,63%&

0,39%&

55,88%&

30,15%&

13,97%&

0,00%&

56,06%&

31,82%&

11,90%&

0,22%&0,00%&

10,00%&

20,00%&

30,00%&

40,00%&

50,00%&

60,00%&

70,00%&

80,00%&

Mænd& Kvinder& Kommentator/Pundit& Community&Moderator&

Går&Danmark&Fallit?&

Vil&Mellemøsten&bliver&mere&demokraKsk?&

Har&Kunsten&mistet&sin&evne&Kl&at&chokere?&

Forskellige programformater på tv har

i flere år forsøgt at integrere internet

og nu sociale medier i formater, der tænker på tværs af medietyper og

mediegenrer. Det har været et generelt træk, at tv-

programmer oftest har brugt internet

og sociale medier for på den ene eller anden måde at trække det ind på tv.

DRs Debatten gjorde det lidt

anderledes, da formatet tænkte Facebook som en udvidelse af

muligheden for at deltage i debatten.

Mens tv-programmet er konstrueret i

et let forståeligt konfliktunivers

omkring et samfundsrelevant tema mellem kendte debattører, så

inviteres der også til debat på Facebook-siden, hvor andre kendte

debattører eller fagpersoner deltager i

debatten på Facebook med engagerede seere. Facebooksiden og

tv-programmet lever side om side

som to forskellige vidensformer i samfundsdebatten.

Der foregår egentlig en type

crowdsourcing, da man på Facebook

spørger efter ideer med mere til programmet, men det synes dog mest

af fungere som crowdnursing og en slags ‘frontloading’ der holder gejsten

oppe mellem programmerne. Det

skaber alligevel en udvidet ramme for debatten og ikke mindst den sociale

liveness, som netop snakkegenren er

leveringsdygtig i.

FACEBOOK UDVIDER DEBATTENEngagerende nyheder i en proces, ikke effektive nyheder som produkt

!

Kommentarer på Debattens Facebook-side, mens tv-program sendes fordelt på forskellige temaer og køn

[8]

Christensen, Lars Holmgaard (2013)

“Facebook som Nyhedskanal:” I: Facebook red. Jakob Linaa Jensen og

Jæsper Tække, Samfundslitteratur


“Mobilt privatliv og Synligheden Offentlighed” I: Byens Digitale Liv,

Ajour


“En statusopdatering” I: Journalistica vol 1 2011

Christensen, Lars Holmgaard og Winnie Rechnagel (2011) “40 år med

de tossede læsere” I:Journalistik gennem 40 år (Roger Buch red.)

Forlaget Ajour


“Constructing a Facebook Audience” I: Konferenceartikel, Transforming

Audiences, London


“Crowdnursing” I: Konferenceartikel,

Crossing Boundaries, Berkeley California


Internet og Sociale Medier ver 2.0:

Working Paper Serie, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Mere information

• Lars Holmgaard Christensen, ph.d., Forskningschef i Sociale Medier

• Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus/Emdrup

• Mail: [email protected]

• Mobil: 30502212

Postadresse:

• Olof Palmes Alle 11, 8200 Aarhus N

Forskningsartikler fra projektet

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Documents

Nyhedernes Sociale Ansigt