Nyt fraModersmål-Selskabet23. årgang nr. 4December 2005

„Man kan tale forbi hinanden, men bare det at havenogen at tale forbi.“ Med dette Benny Andersen-ci-tat indledte Johannes Møllehave en trekvarter langforestilling, der holdt den fyldte sal i en skruestik,da han modtog Modersmål-Prisen 2005. Og derblev ikke talt forbi nogen, men talt til alle af denveloplagte prisvinder, der øste af sin evne til at legemed sproget og fylde alvor med vittige anekdoter.Amtsrådsforeningens lokaler har næppe før lagtrammer til så meget sprogfantasi. Det blev en op-løftet dag i Frihavnen. Inde i bladet er der fyldigtreferat fra prisdagen, der desuden præsenteredeSelskabets nye årbog „Kanon som rettesnor“.

En anden sprogmester optræder med skarpe me-ninger i dette nummer. Jørn Lund har udsendt enny bog, „Sprog til salg“, hvor han gør op med detfag- og økonomisprog, der er ved at inficere den al-mindelige samtale og reducere den sproglige mang-foldighed. I anledning af bogen er Jørn Lund ble-vet interviewet, og i sin efterlysning af en modkul-tur til det sproglige forfald opremser han samtidignogle af de gloser, der puster sig meningsløst op ogtilslører eller fordrejer virkeligheden i stedet for atse den lige i øjnene. Erhvervsliv og sportsjournali-stik får her en opsang, som alle andre også kan tagetil sig. M.B.

Prisværdighed

Indhold: Møllehavefest på Dampfærgevej 3 · Modersmål-Prisen 6 · Jørn Lund-interview 11 ·Anmeldelse: Sprog til salg 14 · Test Nationen 15

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 1

2

A D R E S S E R

er medlemsblad for Modersmål-Selskabet og udsendes i 4 numre årligt. Abonnement for ikke-medlemmer 90 kroner.Oplag: 1200 eksemplarer.

B L A D U DVA L G :Jens Møller Nielsen (form.)Ingrid CarlsenHenrik Munck

A N S VA R S H AV E N D E R E DA K T Ø R :Michael BlædelAsserbohusvej 31, 3300 Frederiksværktlf. 47 74 62 61blaedel@wanadoo.dk/red@modersmaal.dk

LAYOUT:Mattias Wohlert

R E P R O O G T R Y K :Clausen OffsetISSN 0108-433 X

Artikler, der offentliggøres i Sprog og Samfund, tegner ikke nødvendigvis Selskabets holdning. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Modersmål-Selskabet har til formål at virke forbevarelse og udvikling af modersmålet som engrundlæggende forudsætning for dansk kulturog folkestyre. Dette tilstræbes ved:

1. At vække forståelse for betydningen af enklar, udtryksfuld og varieret anvendelse afsproget i tale og skrift – med respekt for dia-lekterne

2. At formidle kendskab til forskning og ud-dannelse vedrørende det danske sprog.

Medlemskontingent er 225 kr. årligt, for uddannelsessøgende og pensionister 150 kr.(Portogebyr – udlandet: 50 kr.) Giro 6 67 69 01. Internet: www.modersmaal.dk

M O D E R S M Å L-S E L S K A B E T S B E S T Y R E L S E :

FOR MAND:Lektor, mag.art. Bent Pedersbæk Hansen, Gadestævnet 35, 2650 Hvidovre, tlf. 3647 4065, e-mail: bph@modersmaal.dk

N Æ S T F O R M A N D:Stud.mag. Kenn Hansen,fax 3920 7760, e-mail: kh@epo.as

K A S S E R E R :Dir. Niels Jørgen Ebbensgaard,Skovholmsvej 1, 3300 Frederiksværk, tlf. 4774 6172,e-mail: nje@modersmaal.dk

Ø V R I G E B E S T Y R E L S E :Kontorassistent Ingrid Carlsen,Ammendrupvej 33, 3200 Helsinge, tlf. 4879 8771,e-mail: ic@modersmaal.dk

Lektor, cand.mag. Arne J. Hermann, Lauggårds Vænge 36, 2860 Søborg, tlf. 3956 2074

Cand.mag. Gerda Thastum Leffers, Skolebakken 81, 2830 Virum, tlf. 4585 7644, e-mail: gtl@modersmaal.dk

Cand.oecon. Henrik Munck,Farumgårds Allé 3, 3520 Farum, tlf. 4495 2243,e-mail: hm@modersmaal.dk

Marketingchef Søs Stadil Palm, Skovvej 113, 2920 Charlottenlund, tlf. 3963 0213, e-mail: ssp@modersmaal.dk

Seminarielektor Claus Tilling, Islevhusvej 36, st., 2700 Brønshøj, tlf. 3828 6648, e-mail: ct@modersmaal.dk

S U P P L E A N T E R T I L B E S T Y R E L S E N :Stud.mag. Lasse Bruun, Marstalsgade 1, 1.tv., 2100 Kbh. Ø, tlf. 4035 2266,e-mail: lb@modersmaal.dk

Journalist, stud.mag. Jens Møller Nielsen,Nordre Fasanvej 249, st.tv., 2200 Kbh. N, tlf. 2685 9800, e-mail: jmn@modersmaal.dk

M O D E R S M Å L-S E L S K A B E T S S E K R E TA R I AT:Birte Iversen,Engerødvej 34, 3200 Helsinge, tlf. 4879 6352, e-mail: sek@modersmaal.dk

Send evt. e-mail-adresse til sekretariatet.

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 2

F E S T D A G

3

To karakteristiske tårne på en gammel kornsilo iFrihavnen aftegner sig i Københavns silhuet. Øjetfanger dem, når man fra toget mellem Nordhavnog Østerport nyder udsigten mod Øresund, og destrejfes af kameraet, når tv-serien „Ørnen“ i sæso-nens slutafsnit skuer fra Holmen mod Østerbro.

Amtsrådsforeningen bevarede siloens gamleydre, da den indrettede sit nye hovedsæde påDampfærgevej og supplerede det med mødeloka-ler i en moderne tilbygning. Ordet Dampfærgevejgiver minder om den svundne tid, hvor den førstefærgerute til Malmø blev åbnet i 1895, og rutenfortsatte til 1975, da den blev flyttet og senere af-løst af broen. Også ordet Amtsrådsforening er på vejover i historien, når regionerne fra 2007 afløseramterne, der stammer helt tilbage fra 1662.

Men det var levende nutid, da Modersmål-Sel-skabet den sidste tirsdag i november i Amtsrådsfor-eningens lokaler uddelte sin Modersmål-Pris 2005til præsten og forfatteren Johannes Møllehave ogpræsenterede sin Årbog 2005: Kanon som rettesnor.

Mens det øvrige Europa kæmpede med sne og frost,var der plusgrader i København, da over 100 med-lemmer, årbogsforfattere, presse og gæster samle-des i det store mødelokale. Det omdelte programfor arrangementet var præget af ordet kanon og af-spejlede dets mange betydninger: mødet med enstor kanon som Johannes Møllehave, brugen afsanghæftet med Selskabets Syng-dansk-kanon ogdebatten omkring litteraturkanonen som tema forårbogen.

Motiveringen for valget af årets prismodtagerblev givet af Selskabets formand Bent PedersbækHansen: – Vi er stolte over at dele modersmål medJohannes Møllehave. Prismodtageren svarede meden versificeret tak efterfulgt af en lille times sprud-lende causeri. Der var behørig fotografering af pris-modtageren med diplom og blomsterbuket, og dervar stort bifald ved meddelelsen om, at JohannesMøllehave ønskede, at checken på 10.000 kr., derfølger med prisen, skulle gives videre til DanskRøde Kors.

Møllehavefest på DampfærgevejA F H E N R I K M U N C K

Med Selskabets nye sanghæfte som støtte var der fuld styrke på a capellaen i „Vort modersmål er dejligt“.

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 3

4

F E S T D A G

Derefter fik de fremmødte et tiltrængt frikvartermed servering af forfriskninger i den imponerendeatriumgård, hvor et højt juletræ mindede om års-tiden. Bagefter havde Gerda Thastum Leffers ogClaus Tilling fra årbogsredaktionen lejlighed til atpræsentere bogen suppleret med indlæg fra årbogs-forfattere og læsere. Til sidst kunne formanden ud-trykke sin glæde over det store fremmøde og sam-tidig konstatere, at det hele bare havde været heltkanon…

Vulkanudbrud i ordsiloenDagen før prisuddelingen udsendte Selskabet enpressemeddelelse, som Johannes Møllehave rostefor at have opnået en udførlig omtale også i Radio-avisen. I hvert fald var han bagefter blevet ringet op

Der blev leet under Møllehaves causeri. Hr. og fru Naurbjerglo for (øverst). To tidligere politikere, Grete Henius og KirstenEbbensgaard (i midten), mødtes i pausen og talte fortid og nu-tid, mens Johannes Møllehave og Georg Søndergaard (nederst)morede sig med eller over hinanden.

FOTO FRA FESTDAGEN: KAJ GØGSIG OG JENS MØLLER NIELSEN

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 4

af en bekymret lytter, der kun havde hørt omtaleni baggrunden og nu var blevet bange for, at der vartale om en nekrolog.

Men det var heldigvis en vital Johannes Mølle-have, der modtog prisen. Efter at have kvitteret meden versificeret tak, trak han et håndskrevet manu-skript frem som støtte for et sprudlende causeri, derustandseligt fik latteren til at rulle. Da der var gåeten halv time, lovede han at slutte, og det lykkedesda også efter endnu et par digte. Redaktøren fikbagefter lov til at låne manuskriptet og kunne kon-statere, at det kun var det halve, som Møllehavetrods sit høje taletempo havde nået at aflevere.

Causeriet blev en levende bekræftelse på alt, hvadformanden havde fremhævet i sin motivering forprisuddelingen. Inspireret af dagens tema kaldteMøllehave sin citatsamling for kanonføde. Han gavmange eksempler på, hvordan han begejstres, nårhan oplever uventede replikker. Han fortalte om,hvordan det var relativt sent, at han var begyndteat skrive prosa, stærkt opfordret af forfatteren VagnSteen og siden af sine mangeårige forlæggere Lind-hardt og Ringhof. Det var bl.a. blevet til rækken aferindringsbøger, hvor titlerne netop afspejler uven-tede replikker som: På myrens fodsti, Skuffelser derikke gik i opfyldelse eller En krydsning flytter sitspor.

Hvordan kan man kort karakterisere Møllehave?Et festfyrværkeri eller et vulkanudbrud? Han ervidtfavnende, overrumplende og hele tiden tilstede. Han spidder øjeblikkets replik og har strakset citat parat. Han er selvforstærkende, gribes afegne replikker for straks at gå et skridt videre i egnetankespind og altid krydret med humor. Og det gårigen i hans samtalebøger med Benny Andersen ogHalfdan Rasmussen med rødder tilbage til H.C.Andersen og Søren Kierkegaard samt til Storm P oghans fluer.

Da tilhørerne efterfølgende fik ordet, fortalte enpræst, hvordan hans konfirmandelever havdesvært ved at læse de fire evangelisters navne på etgotisk kors. Der gik nogenlunde med Matthæus,Markus og Lukas, men først efter nogen tid kom:Johannes, hvorefter et lyst hoved tilføjede: – Ja, selv-følgelig: Johannes Møllehave! Og dermed var pris-modtageren kanoniseret.

Kanonårbog på rette sporÅrbogen „Kanon som rettesnor“ er den hidtil mestaktuelle af Modersmål-Selskabets årbøger, konsta-terede Gerda Thastum Leffers, da hun som man-geårigt medlem af Årbogsudvalget indledte præ-sentationen af Årbog 2005 den 29. november, ogfortsatte. Bogen er udkommet midt i den fortsattedebat omkring den litterære kanon, og årbogens 15forfattere giver en alsidig belysning af emnet.

Blandt forfatterne er Bertel Haarder og Mar-

F E S T D A G

5

Redaktør og forfatter Poul Erik Bechmann fortalte anekdoten om kon-firmanderne og Johannes-evangeliet.

Lektor Ingelise Moos er blandt bidragyderne til „Kanon som rettesnor“.I baggrunden Gerda Thastum Leffers og Claus Tilling fra Årbogs-udvalget.

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 5

Kære Johannes MøllehaveEfteråret her er faldet ud til at blive et helt Møl-

lehave-efterår med både Blicherpris og Moders-målspris. Det med Blicher vidste vi ikke i bestyrel-sen, da vi besluttede os for dig Møllehave, og havdevi vidst det, havde det ikke forandret noget, for vivar sikre på, at vi denne gang ville have dig på vo-res liste over prismodtagere. Som der står på flap-pen til nogle af dine bøger, er du „tildelt et utal afpriser og legater“, men vi kunne ikke være forudendig, og en modersmålspris har du heller ikke fåetfør. En sådan, mente vi, kunne bedst få fat på dinsamlede indsats, som i højeste grad har været gen-nem sproget. „Har bl.a. skrevet et utal af revyer, vi-ser, bidrag til radio- og tv-serier, filosofiske bøgerom H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, bibelskegendigtninger, erindringer, romaner, børnebøgerog oversættelser“, for igen at citere en flap. Fælles-nævneren er sproget, modersmålet.

6

F E S T D A G

Kære MøllehaveBent Pedersbæk motiverede årets Modersmål-Pris

grethe Vestager som hhv. nuværende og forhen-værende undervisningsminister, kanonudvalgetsformand Jørn Lund og Dansklærerforeningens fol-keskolesektionsformand Jens Raahauge. På grundaf travlhed med deres mange andre gøremål kunnede desværre ikke selv være til stede ved årbogspræs-entationen.

Det kunne derimod lektor Ingelise Moos, dersammen med sin kollega Karen Vilhelmsen fra ef-teruddannelsen af folkeskolelærere var bekymretpå lærernes vegne for opgaven med at føre den ob-ligatoriske kanon ud i livet. De manglende børne-og ungdomsforfattere på kanonlisten gjorde kunopgaven sværere.

Selskabets formand Bent Pedersbæk Hansen, derselv er blandt årbogsforfatterne, roste Årbogsud-valget for sammen med årbogens redaktør MichaelBlædel at være kommet hele vejen rundt om ka-nontemaet. Selskabet havde på det nylig afholdteBogForum haft sin egen stand lige overfor Balkons-

cenen. Her havde han overværet, hvorledes journa-listen Egon Clausen var blevet interviewet om sinpamflet „Den skadelige kanon“ og truende overimod Modersmål-Selskabet havde sammenlignetkanontilhængerne med fascister og stasiagenter.Årbogen indeholdt også argumenter imod den ud-sendte kanon, men heri anvendte kritikerne et merehøvisk sprog.

Medlem af Årbogsudvalget Claus Tilling kunnefortælle, at han sammen med seks kolleger vedBlaagaard Seminarium ville gennemføre en fore-læsningsrække for 2.årsstuderende til foråret medkanonen som tema og årbogen som pligtlæsning.

Det er næppe nødvendigt at diktere årbogen sompligtlæsning for medlemmerne, men blot mindeom, at et medlemskab af Modersmål-Selskabet eren god julegaveide. Det sikrer modtageren et eks-emplar årbog 2005, som med bistand fra grafike-ren Kitte Fennestad fremtræder i et meget smuktbogdesign, der er en gave værdig.

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 6

Modersmålet er den afdeling af sprog i almindelig-hed, det er tættest forbundet med følelserne, og pådet forstår vi de fineste nuancer. Med fransk er detlet, siger spøgefuglen: hest hedder cheval, og så gårdet ellers bare derudad i galop. Ja, og et piletræ hed-der på engelsk willow tree, forskellen mellem or-dene er bare, at for den, der har det danske ord sommodersmål, er ordet forbundet med barndommensbestemte piletræer, med piletræer på malerier ogpiletræer i Andersens eventyr og Sophus Claussensdigte. På modersmålet har ordene årringe, der harlagt sig til dem, efterhånden som de er blevet for-bundet med oplevelser. Man skal være dygtig tilfremmede sprog for at nå det samme der.

Jeg kommer ind på det her nævnte for at forklare,hvorfor du skal have prisen, Johannes Møllehave,du har nemlig for mange været med til at læggeårringe til ordene i vort sprog. Modersmålet måhele tiden holdes i live i levende mennesker, det måvideregives fra generation til generation. Alle kanvi bidrage til, at det ikke forfalder, og enkelte kanhåbe på at bidrage til dets udbygning.

En digter siger:

Det Lys, der skaberalt, vi ser –find mig saa fintet Skaberler!

Det er Otto Gelsted, der hylder arkitekten PoulHenningsen, „Lysmageren“, med nogle ganskeenkle, fornemme streger i ord. Kun meget få ordkan sættes ind i stedet for lys, hvis linierne stadigskal give mening; et af dem er ordet sprog, som erMøllehaves skaberler.

Jeg vil tillade mig at give dig en række hurtigeøgenavne Møllehave for at få lidt nøjere fat på dinbrug af sprogets skaberler.

Det første skal være Flittig-Johannes. Alle ved, atVoltaire, Balzac og Dickens var skrivekugler. H.C.Andersen, Kierkegaard, Brandes – især hvis man ta-ger dagbøger og breve med – Rifbjerg og andre påhjemlig grund. Men du kommer rigtignok godt ef-ter dem, så alene rent kvantitativt frister du et Mo-dersmål-Selskab til at komme efter dig. Forlæggere

og redaktører ringer med ideer, og du kan ikke sigenej, selv om du forsøger at undskylde dig med ditarbejde. I erindringerne får vi at vide, at forlæggerHernov overtaler dig til at oversætte La Fontainesfabler, skønt du „havde travlt som præst, der var op-gaver, som sled: natlige samtaler, voldsomme døds-fald, svære begravelser, hospitalsbesøg, mange fo-redrag“. To års arbejde betød den oversættelse, midti alt det andet.

Selv har jeg kun en svag erindring om La Fonta-ine-oversættelsen som fornøjelig og elegant rimet,så jeg ringede til forfatter og oversætter Lars Bon-nevie for at få at vide, hvad jeg skulle mene. „Uha,“sagde han, „det er er mesterværk, det er et af hansbetydeligste arbejder.“ Ikke noget venstrehånds hosMøllehave; han må tåle at blive kaldt Flittig-Johan-nes.

Andre øgenavne er lette at finde på. Ved siden afFlittig-Johannes har vi Vittig-Johannes, vi har ogsåPræste-Johannes, Johannes Læsehest, Huske-Jo-hannes, Børnenes Johannes, Johannes Formidle-ren. Mange af kategorierne overlapper naturligvishinanden.

Præsten og formidleren kan vi slå sammen. Årefter år, søndag efter søndag i en menneskealder påprædikestolen, bryllupper, begravelser, barnedåbog konfirmation, besøg hos syge og døende. I kir-ken skal dagens tekst formidles, og de der ikke harværet til stede ved Møllehaves gudstjenester, månøjes med i prædikensamlingerne at læse sig til,hvordan han gør det. Selv på skrift kan man ikkeundgå at mærke det levende, talte ord: overalt kryd-res og oplyses det overleverede ord – „Ordet“ – medeksempler fra dagligdagen, humor, ja vittigheder,ordspil og underfundige sammenstillinger af da-gens tekst med citater af digtere og filosoffer. Klogelæsninger listes frem. Ind imellem må det vel værerutine og pligt, det daglige arbejde, men netop derer modersmålet fuldt så vigtigt som i den høje dig-tekunst, og Johannes Formidleren svigter ikke sinmenighed, fordi han har lovet at oversætte La Fon-taine.

Som et smukt eksempel uden for kirkesammen-hængen kan nævnes dine „faxerier“, brevvekslingerover fax med den 83-årige Halfdan Rasmussen.Den gamle digter er plaget af sygdom og kan godt

M O D E R S M Å L - P R I S E N

7

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 7

være lidt gnaven og mismodig iblandt, men det ertydeligt, hvordan du muntrer ham op og trøsterham, så sproget blomstrer, og den rigtige Halfdankommer frem igen.

Huske-Johannes! – vi mangler mange Johannes-ser endnu. Det siges, at du kan alle Benny Ander-sens digte uden ad, og hans samlede digte er på1040 sider. Benny Andersen bliver selv helt for-pustet over al den hukommelse. Kan du ikke huske,siger du til ham, dengang vi lavede „Hov-hov“ tiltv, det var dengang med gruppesex, og du foreslogen sketch med et ungt par i en seng; de hører støjude på gangen, og pigen udbryder; „Skynd dig indi skabet, nu kommer min gruppe“. Benny Ander-sen har glemt det, og du kalder det en tragedie medden glemsomhed. Du må tilgive ham Møllehave, ogde fleste af os andre med; det er dig der er et for-tidsuhyre på det punkt, men et herligt fortidsuhyre,som flere burde stræbe efter at leve op til.

I begrundelsen for prisen kaldte vi dig alvors-mand og spasmager. Du spænder med dit sprog fradet uendeligt store til det uendeligt små, fra dyb-sindig udlægning af Kierkegaard og Dostojevskij tilhverdagens gode vittigheder, og tit ser du det storei det små som med Storm P’s fluer.

Dit hovede er et kanonhovede, for alle klassi-kerne bor i det, både H.C. og Benny Andersen,

Grundtvig, Sophus Claussen og mange flere; af deudenlandske kommer Shakespeare nok først. Alli-gevel er der også plads til et hurlumhej af rim, rem-ser og vittigheder. Traditionen bor i dig, moders-målets historie er levende i dig, og du er ikke kar-rig med at dele modersmål ud til dine medmenne-sker.

Humoren har med vand at gøre, du anfører detflere steder, og den er netop udtryk for, at der er ba-lance mellem legemets væsker, den gule og densorte galde, den dorske flegma og det sangvinskerøde blod. Nok så sindrigt er i følge de gamle dennebalance mellem legemsvæskerne årsagen til sindetsligevægt, som kaldes etos, og det er den dit samledeværk udtrykker. Den tråd af humor, der løber gen-nem dit værk er både din og værkets etos; humo-ren holder tingene i deres rette proportioner: helteog genier findes såvel som skurke og tossehoveder,men til syvende og sidst er vi alle mennesker, ogkun guderne er store.

Kære Møllehave. Vi er stolte over at dele moders-mål med dig.

8

M O D E R S M Å L - P R I S E N

Bent Pedersbæk overrakte Johannes Møllehave blomster, indrammet diplom og en check på 10.000 kr., som prisvinderen straks lod gå videretil Dansk Røde Kors.

KontingentMed udsendelsen af årbogen „Kanon som rette-snor“ var vedlagt en giroblanket til betaling af kon-tingent for 2006. Betaling skal finde sted senest 1.februar. Kontingentet er uændret kr. 225 - for stu-derende og pensionister kr. 150.

I skal tale sammen så længe I lever. Når I er døde, risikerer I atligge ved siden af en, der ikke

siger noget.Tegneren Hans Bendix til sine børn,

citeret af Johannes Møllehave.

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 8

M O D E R S M Å L - P R I S E N

9

Den glæde jeg føler er ikkehemmelig

jeg føler mig virkeligt dybttaknemmelig

for intet kan tændehjertebålet

som at blive værdsat afModersmålet

det mål er Steen Blichersmen også Sten Kaaløs

det mål som gir mælemen nu gør mig målløs

det mål som rummerhvad ord kan rumme

men også kan gøre osstille og stumme

det mål som rummer så vidt vi har bragt det

det uudtalte og uudsagteder står i Biblen om hele livet„Hvad har du

som du ikke fik givet?“

Tak

I sin takketale bandt Johannes Møllehave citater ogfortolkninger, mottoer og vittigheder sammen i dettonefald og med de overraskelser, der tilhører hansvæsen og i dagens anledning var en mundtligpræstation, der ikke kan ydes retfærdighed i en af-trykt gengivelse. De mange associationer og hurtigeindfald løftes af kærligheden til sprogets mulighe-der og tankens evne til at lege og være alvorlig isamme sommetider forpustede åndedrag. I talenvar der hilsner til Halfdan Rasmussen, Benny An-dersen, Hans Bendix, Johannes Ewald, SteenSteensen Blicher, Mark Twain, Edith Rode, H. C.Andersen, Hjalmar Söderberg, Jacob Paludan, So-phus Claussen og Woody Allen m.fl. Alle inviteretinden for som æresgæster i det Møllehaveske uni-vers til glæde for de mange tilhørere. De, der næppe

forventede at læse talen her, får da, som Møllehavevil sige, en skuffelse, der går i opfyldelse. Men ne-denfor bringes det digt, som Johannes Møllehaveindledte sin tale med:

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 9

10

M O D E R S M Å L - P R I S E N

Det gælder om altingmen gælder om noget

de gaver vi fik da vimodtog sproget

pas på hvis du tror atdu kender det grundigt

det virker nok jævntmen det er underfundigt

ord kan være syrlige, spidseog runde

men også forsynetmed dobbelt bunde

ord kan være stridbareeller lydige

ironisk-sarkastiskdræbende spydige

det danske sprog kan althvad det skal når

det rammer i spøg selvi rammeste alvor

I skal elske og elskesfå børn, blive rynket og ældesmen lytte til lykken

med vantro smilsom til sagn der fortællesdrøm kun dårende drømme

… men vid de er løgnelivet skal leves på krigsfodmed altid årvågne øjnemød dine uger, minutter

og korte sekundermild og modig og munter

Tak for i dag som I gøruforglemmelig

fik jeg mon sagt jeg er dybttaknemmelig?

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 10

S P R O G F O R G I F T N I N G

11

Vi „evaluerer“ vores parforhold eller viser „ejer-skab“ over for vores børn. Vi behandler vores pri-vatliv som et forretningskoncept og vores nærme-ste, som var de børsnoterede selskaber på vej modbreak-even. Det kommercielle sprog er med andreord trængt langt, langt ind i intimsfæren, menerprofessor Jørn Lund og efterlyser en modkultur tildet sproglige forfald. I sin ny bog, „Sprog til salg“,langer han kraftigt ud efter „vor tids helte og tals-mænd“, de selvbevidste og succesrige erhvervs- ogfinansfolk. – Kan du da ikke lide erhvervslivet, bli-ver han tit spurgt, og svarer: – Jo, men det trængerbare til et bedre sprog!

Finanssproget Sprog eller kaudervælsk, det er spørgsmålet, ogLund har svar på rede hånd.

– Jeg vil hellere have en parringspartner end ensparringspartner, udbryder han, overraskende iltertsin dannelse og fremtoning taget i betragtning.

Jørn Lund er en elegant mand med et elegantsprog. Han er den dansklærer, man aldrig fik. Sikkestile man så ville have skrevet. Hans sætninger smy-ger sig henover bordet, formfuldendt, ubesværet,let, som smurt i Pedros´ cykelolie til tørt vejr. Herer, hvad han sagde:

– Det, jeg har skrevet om, er tendensen til kommer-cialisering af det talte og skrevne sprog i Danmark.Lige fra morgenstunden eksponeres det finansiellestof og børsstoffet. Det kan være forventningernetil dagens aktiehandel, det kan være meldinger fraTokyo. Eller man får at vide, at i dag afsløres Dan-ske Banks halvårsregnskab, hvorpå en talsmand fraDanske Securities kommenterer, at resultatet er op-timalt i forhold til forventningerne, og bundlinjenvil ligge på ditten og datten. Dér sidder hr. og fruJensen og får indblik i noget, som generationen før

aldrig hørte om. Dengang var sådan noget tryktmed småt i en sektion af avisen, som de bestemtikke læste. Der er sket det, at finansstoffet er kom-met ind i det almene billede. Da jeg for eksempelåbnede Jyllands-Posten i dag, var der hele to lyse-røde sektioner, den ene hed ‘Karriere“ og den an-den „Økonomi“.

Uanset om man er almindelig bogholder i enmellemstor virksomhed eller en stor mand på mar-kedet, så er offentligheden iscenesat som om, vi allesammen er store spillere med interesse i, hvad derforegår.

Jamen, gør det noget? Er eksponeringen ikke blot ud-tryk for, at vi i dag får et større indblik i virkelighe-den? Forretning er vel en meget vigtig del af sam-fundslivet, eller?

Vi tænker i økonomi, fordi vi møder det alle vegne.Det er ikke så mærkeligt, at det smitter af på spro-get, for sproget afspejler altid, hvad der er på bøl-gen; vores sprog afspejler vores samfund, og jeg erbange for, at den sproglige mangfoldighed er ved atgå tabt. Problemet er ikke, at et fagområde som fi-nans og økonomi har et fagsprog, det er kun natur-ligt. Problemet er, at fagsproget går ind på andrefelter og ændrer den måde, vi taler sammen på.

Universitetssproget Jørn Lund, der tidligere har undervist på Køben-havns Universitet og lige er indtrådt i universitetetsbestyrelse, kritiserer tillige universitetsmiljøetssprog. Han genkender det ikke længere. Eksempel-vis mener han, at korrespondancen fra Videnskabs-ministeriet sker i økonomitermer eller, hvad hankalder „stærkt tidsbundne gloser“ om, „at vi skal gåforan, have førertrøjen på, og rates højt i internatio-nale vurderinger“.

Sprogkritik som samfundskritikJeg efterlyser en modkultur til det sproglige forfald, siger Jørn Lund i dette interview i anledning af hans nye bog„Sprog til salg“.A F M I K A E L J A L V I N G

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 11

12

S P R O G F O R G I F T N I N G

– Uddannelsessektoren har lidt skade af, at vi harkommercialiseret enhver form for tænkning. Kon-kurrencetænkning er godt, men kan ikke stå alene,siger han og trækker en kronik af den nye rektorfor Aarhus Universitet frem. Rektor, som med ga-ranti er en fornuftig mand, skriver for eksempel, atde studerende skal opleve, at der investeres i dem.Det ville man ikke have skrevet før. Han skriverogså, at Danmark skal være etaf verdens førende videns-samfund. Det er jo et udefine-ret begreb, det er et postulat:

Alle lande siger det samme!Og jeg synes jo, at der er mereog mere, der tyder på, at vi påmange områder bliver dum-mere og dummere.

Informationssamfundet erknap nok kommet, og det er ihvert fald ikke organiseretsom et videnssamfund endnu.

Det er et smukt mål, menlad os ikke foregøgle hinan-den, at vi har en videnøkonomi og et videnssam-fund. Det er stadig sådan, at nogle véd meget, defleste meget om lidt, og der er næsten ingen, dervéd meget om meget.

Du taler i din bog om en „dehumanisering“.

Ja, og det ser du afspejlet i udtryk som „indslus-ning“ og „udfasning“ af studenter, „kandidatpro-duktion“ og så videre. Man ser det også i den over-drevne og upræcise brug af begrebet „kompe-tence“.

Hvad mener du?

Jeg mener, at man er gået bort fra det mere præcisebegreb om kvalifikationer. Uddannelsesforløbetburde kvalificerer én til, hvad jeg vil kalde indsigts-fuld omgang med kundskaber og færdigheder, såman bagefter kan udmønte dem i kompetencer. Idag er det snarere sådan, at alt er blevet til kompe-tencer. Selv pædagogerne taler om børns „spise-kompetence“, „siddekompetence“ og „legekompe-

tence“. Det giver mig en fornemmelse af kliché ogforgiftning.

Værdisproget Jørn Lund retter også sit skyts imod, hvad han be-tegner som „værdisproget“.

Her hentyder han til de fremherskende begreber„vision“ og „mission“, der i dag er piller i den

såkaldte værdibaserede le-delse i mange virksomhederog organisationer.

– Værdisproget pakker detkommercielle ind på enlumsk måde, siger han. – Detforegøgler, at alle de humaneidealer er i behold, og jeg vilhævde, at kynismen i er-hvervslivet aldrig har væretstørre end i dag. Vi lader baresom om, at alle tænker på ud-viklingen af den enkelte med-arbejders potentiale og den

gode arbejdsplads. Samtidig véd vi jo godt, at hvisen virksomhed kan forbedre sin bundlinje ved atfyre 1.000 personer, så er der ingen, der betænkersig.

Så det er bare ord, flæsk?

Ja, det er flæsk, eller signaler.

Men hvorfor bruger vi de dér værdiord?

Vi har jo noget med, at vi er så humane og lige. Nårchefen møder om morgenen, kan man ikke se, athan er chef, det er tilsyneladende meget demokra-tisk, men i virkeligheden er hierarkierne jo lige såstore som i gamle dage. Vi lader bare som om, deikke eksisterer.

Hvorfor?

Fordi vi befinder os i en overgangsfase, hvor vi harbevaret de gamle idealer om et humant samfund,mens vi er på vej ind i en hård, international kon-

Jørn Lund

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 12

S P R O G F O R G I F T N I N G

13

kurrence, hvor metoderne bliver stadig skrappere.Vi kan ikke rigtig leve med, at vi udøver kynisme,men det er man jo på mange måder nødt til i er-hvervslivet.

Det politiske sprog Ét sprog er således finanssproget, et andet univer-sitetssproget og et tredje er værdisproget. Men erder ikke også andre tendenser i det danske sprog?Hertil svarer Jørn Lund:

– Der er mange melodier i omløb, og de er bestemtikke alle lige kønne. Vi går jo også hele tiden rundtog bruger metaforer og udtryk fra idrættens ver-den.Vi taler om vindere og tabere og sparringspart-nere og udskiftningsbænke og hvad véd jeg. Spor-tens sprog er blevet gængs mønt, ikke mindst i jour-nalistik og medier.

Hvad med det politiske sprog? Det kan virke som om,at følelser får stadig større betydning i den politiskeretorik. Er du enig i den observation?

Der er afgjort kommet mere patos ind i det politi-ske sprog. Det ser man for eksempel i tilfældetDansk Folkeparti, som har masser af patos, men in-gen ethos. Det parti ejer en sjælden evne til at gribesituationen og appellere til det alment menneske-lige, hensynet til de svage og til alverdens uretfær-digheder. Den kommercielle iscenesættelse af nu-

tidssproget er bestemt ikke den eneste. Jeg synesikke, at det er helt forkert, når Niels Lillelund i etessay i Jyllands-Posten fremhæver, at det er op adbakke at gå imod det socialdemokratiske sprog ogforeslå ændringer af for eksempel indkomstforde-lingen, eftersom vi har lært hinanden, at man prin-cipielt altid skal holde med de svage, og at manprincipielt gerne må tage fra de rige. Det er endnuet sprog, som vi bruger uden at tænke over det.Dansk erhvervsliv og det danske samfund fortjeneret bedre sprog, der hverken forenkler, tilslører ellerfordrejer virkeligheden, men ser den lige i øjnene.

Mikael Jalving, f. 1968, er ph.d. i historie fraEuropean University Institute i Firenze, kommen-tator i Berlingske Tidende og bidragyder til Kom-munikationsforum, der er en internetportal fordiverse emner inden for kommunikationsbran-chen.

Lunds kanon over sprogligt udsalg:Agenda, best case scenario, bundlinje, bran-ding, coaching, dynamisk vidensøkonomi,indsatsområder, key target, kompetencer,proaktiv, proces, public service, på sigt,scorecard, synergi, tiltag, vidensdeling, videnssamfund, værktøjer, win-win situa-tion, worst case scenario

Det koster 9.600 kroner at erhverve de 28 bind afOrdbog over det danske Sprog (ODS) til reolen. Nukan man imidlertid også ganske gratis slå op i deover 180.000 opslagsord. Det Danske Sprog- og Lit-teraturselskab har nemlig lagt ordbogen ud til friafbenyttelse på internetadressen ordnet.dk/ods.Her kan man søge i det enorme værk, der dækkerrigssproget fra år 1700 til cirka 1950 – og blandtmeget andet læse, at „fjernsyn“ betød „vid udsigt“,„evne til at se langt“ eller „synskhed.“

Det ville have været meget besværligt få en com-puter til selv at kende ordbogens tegn fra hinanden.

Derfor har en gruppe kinesere tastet hele molevit-ten ind bogstav for bogstav – to gange. De forstodganske vist ikke et pluk af, hvad de skrev, men bag-efter har en computer sammenlignet de to versio-ner og peget på de steder, hvor der var forskelle.Dermed regner man med at have fanget langt defleste fejl.

Ordnet.dk skal med tiden udvikle sig til en storinternetportal for det danske sprog, hvor man ogsåvil kunne læse ODS’ fem supplementsbind, nutids-ordbogen Den Danske Ordbog og en række litte-rære klassikere. JMN

Danmarks største ordbog gratis på nettet

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 13

14

B O G A N M E L D E L S E

I sin seneste bog „Sprog til salg“ viser Jørn Lund,hvordan udtryk fra sportens verden har sneget sigind i vor sprogbrug på andre af livets områder. Frahans jævnlige kommentarer i dagspressen og frahans mange tidligere bogudgivelser kender vi hamsom den altid vågne sproglige iagttager. Endnu førvi selv har bidt mærke i det, gør han os opmærk-som på, hvordan vores dagligsprog ubevidst harændret sig – oftest i en uheldig retning

Johannes Møllehave fortæller i erindringsbogen„Det tabte sekund“, at han hver dag ved bordet le-gede en leg med sine børn og senere med sine bør-nebørn. Legen hedder „Hvorfor hedder det det?“,og kilden var „Ordbog over det danske sprog“. Se-nere kom den mere avancerede sprogleg i tv „Fupeller fakta“, som Johannes Møllehave selv skrev tek-ster til de første par år.

Denne erindringsepisode rinder mig i hu vedlæsningen af Jørn Lunds essay-samling, hvor han iflere af artiklerne tager afsæt i ordenes historiskebetydning og udvikling. Det er naturligvis nærlig-gende for en Jørn Lund, der som direktør for DetDanske Sprog- og Litteraturselskab selv er ansvar-lig for udgivelsen af ordbøgerne over det danskesprog.

Det er utroligt, hvor langt Jørn Lund formår atbringe os omkring i sprogets verden på blot 102 si-der. I de 24 essays føres vi fra det talte sprog meddets oplæsning og speak via kropssproget med detdevaluerede kram til skriftsproget med dets ret-skrivning og fejlskrivning.

Klichesproget med dets sproglige inflation bety-der, at få øres udsving i benzinprisen betegnes somkaos og priskrig med styrtdyk og himmelflugt, såde store ord mangler vægt, når de virkelige kata-strofer indtræder. Filmsproget illustreres med densproglige spændvidde i filmen „Terkel i knibe“, hvorden bekymrede generation af bedsteforældre mø-der mobbe-fuck-sproget i 7. klasse.

Sproget kommercialiseres gennem ukritisk an-vendelse af udtryk fra pengenes verden. Kirken erbooket, og vi pålægges medejerskab i børnenes op-

dragelse, samtidig med at programannonceringeni DR fremføres i en indsmigrende, kælen og dra-matiseret stil, så den ligner reklamerne i TV2.

Hvad skal man stille op? Island konstruerer medhjemlige elementer erstatningsord for fremmedord(fx skrivestue i stedet for kontor og stenolie i stedetpetroleum). I Norge samler Dansk Sprognævns pa-rallel Norsk Språkråd (www.sprakrad.no) i sinordsmedje på ord, der kan erstatte engelske import-ord. I Frankrig anviser man, hvordan man kan(skal) erstatte engelske/amerikanske gloser medfranske.

Bogens konklusion er, at der er behov for endansk sprogpolitik for at fastholde den kulturelleidentitet og for at undgå floskelfyldt vrøvl til fordelfor et dansk klarsprog. Gymnasiereformens nyelæreplan for dansk indeholder fundamentet for enkonkret dansk sprogpolitik.

Man kan læse bogen på tværs og finde ideer til atimødegå den uheldige udvikling. Måske skulle manholde en folkefest for det danske sprog. Kunne manfylde en sal med danskere, der jamrer over sprogetsforfald, vulgariseringen af sproget, den dårligelæse- og stavefærdighed, udtalen i Danmarks Ra-dio, påvirkningen fra engelsk? spørger Jørn Lund.I Frankrig udpeger man hvert år en uge som sprog-uge med bl.a. udvalg af ti ord som årets gloser, ikkenye ord, men ord til inspiration for fx digtere, fag-folk og skoleelever. I Frankrig og Polen udarbejdesder sproglige tilstandsrapporter, og Jørn Lundspørger, om man også i Danmark kunne stimuleredet videre arbejde med at lægge en sprogpolitiskkurs gennem regelmæssige sproglige tilstandsrap-porter?

Jørn Lund tilføjer, at det danske kulturministe-rium allerede er gjort bekendt med de franske ini-tiativer. Mens vi venter på kulturministeren, kanman anbefale sprogelskere at læse Jørn Lunds bogsom det bedste bud på en dansk tilstandsrapport.

Jørn Lund: Sprog til salg. Gads Forlag 2005. 102sider. 139 kr.

Jørnespark i modersmåletA F H E N R I K M U N C K

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 14

I efteråret sendte TV2 programmet „Test nationen“,der blev afviklet som såkaldt interaktivt fjernsyn oghavde til hensigt at måle de medvirkendes og seer-nes intelligens, i disse forkortelsestider benævnt IQ.

Ved interaktivt tv skulle forstås, at seerne blev bi-bragt illusionen om selv er være en del af udsen-delsen ved at SMS’e deres svar på de opgaver, derløbende blev stillet i udsendelsen. Det aktive bestodogså i, at seerne sendte deres 25-øres SMS mod be-taling af 4 kr., hvorved de hjalp til med at finansi-ere det program, de allerede havde betalt for gen-nem licensen. Den slags medieinitiativer er hyppigefor tiden, fra „Stjerne for en aften“ over „Huset“ til„Vild med dans“ og „Showtime“. Aktiv bjærgsom-hed med folkelig velsignelse. Smart.

Bjærgsom var også et af de ord, der kunne få ind-flydelse på gennemsnittet af de deltagendes IQ. Enaf opgavegrupperne handlede om ord og bad del-tagerne om blandt seks ord at finde synonymet tilflittig, og det rigtig svar var bjærgsom.

Der er to grunde til at hæfte sig ved det ord. Deter et ord, der sjældent anvendes i talesproget i dagog endnu sjældnere ses på tryk. Formodentlig er or-det ukendt for de fleste under 25 år. I hvert fald be-tydningsmæssigt. Det vil sige, at man ved at stilleopgaver, der kræver en vis alder og viden, kan opnået resultat, der placerer det normalt intelligentevæsen som sinke.

Det andet element i ordet er dets betydning. En-gang var bjærgsom et positivt ladet ord, der karak-teriserede flid og pligtopfyldenhed. Med tiden erder sket en forskydning mod den negative klang.Den bjærgsomme er en, der rager rigeligt til sig ogsørger for altid at stå forrest i køen uden større hen-syn til omgivelserne. Med andre ord er det ikkesærlig pædagogisk at sætte umiddelbart ligheds-tegn mellem et negativt ladet ord og et positivt la-det ord som flittig, selv om flid selvfølgelig indgåri begrebet.

Ordet bjærgsom hører ikke hjemme i gruppen afpendulord, som er karakteriseret ved at betyde detmodsatte af sin oprindelige indhold og svinger i be-

tydning mellem bru-gerne. Ordet kan fx ikke betyde doven,selv om man faktisk godt kan være både doven ogbjærgsom, mens man ikke kan være både doven ogflittig. Og man kan selvsagt være flittig uden at værebjærgsom. Den ændrede betydning for dem, derstadig bruger ordet med omhu for netop at skelnemellem negativ og positiv flid, gør bjærgsom næstenuanvendeligt som synonym til flittig. Ikke mindst ien konkurrence i 2005.

Men i underholdningens tjeneste er ordet selv-følgelig oplagt for en tv-station, der lægger stor flidi bjærgsomheden.

T E S T N A T I O N E N

15

Bjærgsomt tvA F M I C H A E L B L Æ D E L

Kassereren meddeler: Hjælp os med at skaffe flere medlemmer. Vor se-kretær Birte Iversen telefon 4879 6352 eller e-mailsek@modersmaal.dk sender gerne brochurer, giro-kuponer og andet materiale til at hverve nye med-lemmer. Vor efterspurgte sangbog „Syng Dansk –det er Kanon“ med 20 sange og 10 salmer kan bru-ges som en gave med opfordring til at blive med-lem. Rekvirer i begrænset omfang til brug forhvervning eller evt. til klassesæt. Porto og et min-dre gebyr bedes venligst betalt til dækning af voreomkostninger.

Glædelig Jul og Godt Nytår Niels Jørgen Ebbensgaard

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 15

A F S E N D E RM O D E R S M Å L-S E L S K A B E T

Engerødvej 343200 Helsinge B

16

Et travlt år på bogmessenDet blev tre travle dage for Modersmål-Selskabetpå årets bogmesse i Forum den 18.-20. november.Med en ny placering lige over for Balkonscenen de-filerede tusindvis af messegæster lige forbi Selska-bets stand. Mange hundrede lod sig lokke ind til ensludder, mens de udfyldte svarkuponen til en kon-kurrence med udgangspunkt i årbogen 2005, „Ka-non som rettesnor“. Fire simple spørgsmål om or-det „kanon“ skulle man besvare, og hver time blevheldige vindere belønnet med et eksemplar af årbo-gen fra 1993, „Dansk i tusind år“, der titlen tro sta-dig er relevant og populær.

I en rodekasse lokkede slagtilbud på andre gamleårbøger, der nu kommer til ære og værdighed rundtom i de danske hjem, mens frivillige medhjælperefristede med Selskabets sanghæfte og et eksemplaraf den seneste årbog til nye medlemmer. Lørdag ef-termiddag kunne man også møde og få sig en snakmed en af bogens bidragyderne, Jens Raahauge, derer formand for Dansklærerforeningens Folkeskole-

sektion. En stor tak til ham og til de fem medlem-mer, der gjorde sig uundværlige: Rasmus Rune Axel-sen, Lars Dannemand, Verner Bylov Larsen og Es-ther og Verner Mortensen.

Da messen sluttede søndag, kunne formand BentPedersbæk Hansen med glæde konstatere, at dervar ryddet godt ud i lagrene af foldere, årbøger oggamle eksemplarer af Sprog & Samfund – ogsåfordi hans private kælder fungerer som lager for enstor del af materialet. JMN

Da seminarielærer, cand.mag. DorteWohlert vandt et eksemplar af„Dansk i Tusind år“, tog det ikke langtid for bestyrelsesmedlemmerne Ing-rid Carlsen og Niels-Jørgen Ebbens-gaard at overbevise hende om demange fordele ved at melde sig ind iModersmål-Selskabet. Også Sprog &Samfund byder velkommen.

Kanon-konkurrencen: 610 gæster på Bogmessen deltog i Selskabets kon-kurrence „Hvad betyder ordet kanon?“ En kuponmed fire svarmuligheder, der alle var rigtige, skulleudfyldes. 2/3 del svarede korrekt, og hver time blevved lodtrækning hver ottende af de rigtige løsnin-ger belønnet med et eksemplar af Allan Karkers„Danmark i tusind år“.

S&S dec05 09.12 09/12/05 12:25 Side 16