Af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet, Folkebevægelsen mod EU

For hver dag der går, får EU større og større indflydelse på den økonomiske politik i de enkelte medlemslande.

Helt galt er det gået i lande som Irland, Spanien, Portugal og Græ-kenland. De er reelt blevet sat under administration af EU og har mistet deres økonomiske handlefrihed.

Konsekvensen har været vold-somme, EU-dikterede nedskæringer på de offentlige budgetter. Resultatet har vi set i form af øget arbejdsløshed, faldende levestandard og stigende fattigdom.

Men EU bestemmer også mere i lande, som ikke er så hårdt ramt af krisen. Senest har vi set den såkaldte ”finanspagt”, som begrænser mulig-heden for, at vi kan investere os ud af krisen. I stedet skal der spares.

Her i Danmark er regeringens forslag til næste års finanslov lavet på en sådan måde, at den lever op til EU’s krav til den danske økonomi.

Danmark kan spare 338 milliarder kr., fordi vi stemte nej til euroenDet kostede ca. 30 milliarder kroner for Danmark og Sverige at bygge Øre-sundsbroen. Det var et projekt, som det tog lang tid at træffe en endelig

beslutning om. Men når det gælder EU, så skal store tiltag ofte hastes igennem, selvom beløbene er langt større end prisen for Øresundsbroen.

Danmark har således frivilligt givet et løfte om at sende 40 milliar-der kr. videre til EU via IMF for at støtte EU’s forsøg på at redde euroen (Politiken den 8. december 2011). Hvis vi havde været med i euroen, ville Danmark have været bundet til at stille langt større garantier.

Ifølge en beregning foretaget af to økonomer for Jyllands-Posten ville Danmark hæfte for 338 mia. kr., hvis vi havde været med i euroen (jp.dk 12. juli 2012). Et beløb, der svarer til 11 Øresunds-forbindelser.

Christian Bjørnskov, lektor i in-ternational økonomi ved Handels-højskolen, Aarhus Universitet, og Christian Blaabjerg, cheføkonom i FIH Erhvervsbank, har regnet på, hvor meget Danmark ville have hæf-tet for i gældsplagede EU-lande, hvis vi havde været med i euroen.

Danmark skulle have indbetalt 87 mia. kr. til stabilitetsfonden. Dertil kommer garantier for 95 mia. kr. gennem fonden EFSF, og endelig har EU’s centralbank opkøbt stats-obligationer. Det gør, at hvis et af de økonomisk svage eurolande går fallit, så er det de øvrige eurolande, der skal betale, når centralbankens pengetank skal fyldes på ny. Her ville Danmarks andel have været 156 mia. kr.

Euro-nejet har alene af denne grund været en fordel for Danmark. Men EU-glade danske politikere binder alligevel Danmark tættere til euroen. Danmark vil fra årsskiftet være bundet af EU’s finanspagt, og der lægges op til endnu større afgiven af magt til EU på det økonomiske område med store konsekvenser for folkestyret og velfærden.

EUDemocrats

Niels Hausgaard ogFlemming Jensen kræver sammen med Bjørn Elmquist, Drude Dahlerup og Helle Stangerup, at Danmark frigøres fra eurolandenes finanspagt.

Om Finanspagten ➟

Jesper Jespersen:

Problemer med euroen

Rina Ronja Kari:

Euroenskriseskadervelfærden

JohanneLangdalKristiansen:

EU ogdemokratiet

Skal EU bestemme alt?

Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU overrækker i samarbejde med andre organisationer over 35.000 underskrifter for en folkeafstemning om Finanspagten til formanden for Folketingets Europaudvalg Eva Kjer Hansen (MF, V).

FOTO

GR

AF: A

AG

E CH

RISTEN

SEN

Konkret betyder det de stramme-ste rammer for det fælles offentlige forbrug i de sidste 20 år, bortset fra i 2011. Resultatet er, at en lang række nødvendige investeringer i fremti-den ikke kan gennemføres, og at det danske samfund på længere sigt bliver fattigere, end vi ellers ville have været.

På den måde påvirker EU den økonomiske politik, som føres i Dan-mark. Men det kan kun lade sig gøre, fordi et flertal af de danske politikere underlægger sig EU’s politik.

I Folkebevægelsen går vi ind for, at Danmarks økonomiske politik skal bestemmes i Danmark. Uden ind-blanding og snærende diktater fra EU. Derfor siger vi nej til Finanspag-ten og ja til en folkeafstemning, hvor den danske befolkning kan afgøre, om vores økonomiske politik virkelig skal styres af EU.

EU skal ikke bestemme alt!

NYT FRAEU-FRONTEN

Den fortsatte euro-krise kan føre til EU-kaos

”Hvad er Finanspagten?

Finanspagtens rigtige navn er ”Traktaten om stabilitet, sam-ordning og styring i den Økonomiske og Monetære Union”. Den bliver også kaldt for euro-traktaten eller euro-pagten.

Storbritannien og Tjekkiet har afvist at deltage i traktaten. Det er en traktat, der f.eks. betyder, at EU-lande med gæld på over 60% af BNP skal mindske deres gæld med mindst 5% hvert år, og landenes strukturelle budgetunderskud må ikke overstige 0,5% af BNP, hvilket hindrer lande i at lave en såkaldt kick-start som set under den nuværende regering.

Alle lande, der tiltræder traktaten, skal lave en budgetlov, der sikrer traktatens gennemførelse. Ved manglende gennemførelse af budgetloven kan EU-domstolen idømme EU-landene bøder på op til 0,1 procent af BNP. For Danmarks vedkommende op til ca. 1,75 mia. kroner (1.750 millioner kroner). Finanspagten betyder i praksis, at Danmarks finanslov begrænses af traktatens regler.

Euro-vej fører til høj arbejdsløshed

Af Rina Ronja Kari, Talsperson, Folkebevægelsen mod EU

Hvem er det, som må holde for, når EU-landene skærer ned på deres udgifter?

Når man skærer dybt i velfærden, så er det naturligvis de svagest stil-lede, som rammes hårdest. Det er dem, som er afhængige af offentlige tilbud til f.eks. sundhed og uddan-nelse, som kommer til at betale den største regning. Men også de, der har et arbejde, bliver ramt, når man som f.eks. i Grækenland skærer dybt ned i lønningerne og sætter skatterne op. Så kommer vi til at se folk, der arbej-der langt over fuldtid, men som stadig lever under fattigdomsgrænsen.

Samtidig ser vi historisk høje ar-bejdsløshedstal i bl.a. Spanien, hvor især de unge er rigtig hårdt ramt. I Spanien er det blevet kutyme at flytte hjem til sine forældre, selvom man er

langt over 30 år - simpelthen fordi der ikke er penge til at betale husleje. Og når man ikke har haft sit første arbejde, inden man bliver 30 år, ja så bliver det endnu sværere at komme ind på arbejdsmarkedet.

Problemet bliver kun værre af, at jo mere man skærer, jo mindre bliver samfundets økonomi, og der-med bliver det sværere at afvikle gælden. Og så har man slet ikke forholdt sig til, at når alle EU-lande skærer ned samtidig, så rammer det muligheden for at eksportere til de andre EU-lande, og dermed bliver det selvforstærkende.

Vi skaber en ond spiral, hvor ned-skæringer bliver fulgt af nedskærin-ger, og hvor de svageste taber mest, men hvor selv folk med arbejde bliver truet på deres eksistensberettigelse.

Vi bliver nødt til at kræve nye handlinger og nye løsninger i stedet for blot en kamp for at få euroen til at overleve. Vi må afvikle finanspagten, ”

Over 35.000 underskrifter for en folkeafstemning om finanspagtenFolkebevægelsen mod EU samlede sammen med andre organisationer over 35.000 underskrifter for en folkeafstemning om finanspagten. Men et flertal i Folketinget bestående af SF, S, R, V og K afviste en folkeafstemning og stemte for traktaten den 31. maj i år.

Euroens krise skader velfærden

som på alle måder skader udviklin-gen, og vi må give Euro-landene mulighed for at træde ud af Euroen på en ordentlig måde. Det fortjener vi alle sammen

Af. Jesper Jespersen (professor, dr. scient. adm. & cand. polit. Roskilde Universitet) Ser vi på de geografiske afstande inden for EU og den meget forskel-lige udvikling i økonomierne, er det åbenbart, at hverken EU som helhed eller de 17 lande, der i dag har euro, tilnærmelsesvis udgør det fra den teoretiske litteratur velkendte begreb: et ”optimalt” valutaområde.

Det betyder i praksis, at der vil være store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med at bevare den fælles valuta. Den mo-netære union kan ikke holde til, at nogle lande, bl.a. Tyskland og Hol-land, oparbejder store betalingsba-lanceoverskud, der reelt finansieres af tilsvarende store underskud (i Sydeuropa).

Det betyder en øget gældsætning i Syd både privat og offentligt, som det bliver stadig vanskeligere at re-finansiere, hvorved renteniveauet i underskudslandene stiger. En højere rente i kombination med stigende betalingsbalanceunderskud fører til øget arbejdsløshed, hvilket belaster de offentlige budgetter. I Spanien er arbejdsløsheden steget til over 25 pct.

Finanspagten gør i denne situa-tion kun ondt værre. De offentlige besparelser øger arbejdsløsheden yderligere og forlænger lavkonjunk-turen i hele Europa. Væksten er såle-des også gået i stå i Tyskland. Alle EU-landene burde derfor i denne situation øge deres investeringsbud-getter ganske betydeligt. Der er brug for en samlet europæisk kickstart, der ville kunne nedbringe arbejds-løsheden varigt.

Fortsætter den nuværende politik derimod, vil det blot forværre krisen i form af høj arbejdsløshed og stigende socialt kaos, der i sidste ende også på andre områder kan bringe det europæiske samarbejde i fare.

Af Jørgen Grøn, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

Arbejdsløsheden i euro-landene ligger på det højeste niveau nogensinde.

Over 18 millioner borgere går uden arbejde. I gennemsnit er ar-bejdsløsheden på over 11%.

Værst ser det ud i euro-lande som Spanien og Grækenland, hvor over 20% er arbejdsløse.

”EU blander sig i finansloven- og alt fra førtidspension og fleksjobordningen til boligbeskatning

Som led i EU’s nye Europa 2020-vækststrategi blev det Europæiske Semester - også kaldet det europæiske halvår - indført. Det betyder, at EU primært i første del af året forholder sig til landenes finanspolitikker. Forløbet begynder hver gang ved udgangen af det forudgående år med en vækstun-

dersøgelse, som EU-kommissionen står bag. Det Europæiske Råd opstiller så i marts retningslinjer for lan-dene. Efter drøftelse på Det Europæiske Råds møde i juni vedtager Rådet i juli retningslinjer til Danmark og de andre lande. I Rådets indstilling til Danmark fra i år står der bl.a. ”Det er nødvendigt, at der nu fokuseres på en reform af førtidspensionsordningen og ordninger for beskæftigelse med offentligt tilskud (fleksjobord-ningen). Regeringen har fremsat et forslag til reform på dette område, som straks bør gennemføres.” (side 8) og ”Fremtidige procykliske effekter kunne også forhindres ved at fjerne loftet over den årlige stigning i den kommunale ejendomsskat” (side 10). (kilde: http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/12/st11/st11250.da12.pdf)

I andet halvår færdigbehandler EU-landene de nationale budgetter. Kommissionen vurderer i sin årlige vækstundersøgelse for det efterfølgende år, hvordan medlemslandene har taget hensyn til EU’s retningslinjer. Kort sagt: Den danske regering står skoleret med finansloven i EU hvert år.

TV2.dk kunne den 31. august rap-portere, at selv i Tyskland er arbejds-løsheden steget for femte måned i træk, hvor næsten tre millioner var uden arbejde i forbundsrepublikken.

EU-glade politikere kommer ofte med skåltaler om, hvad der skal gøres for at bekæmpe arbejdsløshe-den, men realiteten er, at EU ikke tager den voksende arbejdsløshed alvorligt.

I modsætning til USA’s central-bank så har EU’s centralbank ikke nogen målsætning om at styrke be-skæftigelsen.

I EU stilles der nu gennem Fi-nanspagten og andre EU-vedtagelser krav, der fører til store offentlige nedskæringer suppleret med skat-testigninger. Dette vil føre til lavere forbrug i euro-zonen og til skrum-pende økonomier.

Grækenlands BNP er f.eks. faldet med knap 20% i løbet af de sid-ste fem år og forventes at skrumpe yderligere 25% inden 2014 (JP den 26. september).

At skære ned i samtlige EU-lande samtidig - og midt i en krisetid -

virker som en kamikaze-strategi. Denne udvikling kan føre til en eksploderende arbejdsløshed, social uro og stigende intolerance. EU og euroen truer ikke kun europæisk samarbejde, men også almindelige menneskers livsgrundlag.

Det var en klar fordel, at Danmark ikke kom med i euroen, men regerin-gens EU-glade kurs må stoppes. Det er vigtigt, at vi fjerner skyklapperne og tager den stigende arbejdsløshed alvorligt i Danmark såvel som i re-sten af Europa.

FOTO: FOTO-LAB / SØREN FRIIS

FOTO: KARL-JOHAN HJERTSTRÖM

Hvad har Enhedslisten, SF, Liberal Alliance, Venstre, Konservative og DF tilfælles? Alle deres ungdomsfor-bund er imod euroen. EU-kritik og EU-modstand er i dag helt almindeligt blandt danske ungdomspolitikere. Det er kun RU og DSU, der ønsker et dansk euro-medlemskab.

I august 2012 har Magasinet Notat interviewet repræsentanter for de forskellige ungdomsforbund.

Her fremgår det bl.a., at Konserva-tiv Ungdoms landsformand Kristof-fer Beck mener, at Danmark skal trække sig ud af EU’s finanspagt. ”Jeg kan slet ikke se, hvad vi laver i

Finanspagten. Jeg har det sådan, at vi sagtens selv kan træffe de beslut-ninger,” siger Kristoffer Beck.

Også landsformanden for Ven-stres Ungdom Morten Dahlin synes, at det er ærgerligt, at vi har været nødt til at gå med i Finanspagten, og han tror, at vi snart vil opleve, at befolkningerne står af.

Liberal Alliances Ungdom så helst, at man rullede størstedelen af EU tilbage.

SFU’s landsformand Gry Møger Poulsen bekræfter SFU’s modstand imod euroen og understreger, at ”…man ikke kan opbygge et solidarisk

projekt, hvis man i højere grad som politiker er bekymret for bankerne og finansmarkederne end for befolknin-gernes ret til at blive hørt”.

Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og DFU er modstandere af EU-kon-struktionen. Ledelsesmedlem i SUF Malte Bang synes, at unionen gerne må afmonteres, og slår fast, at poli-tikerne i EU undviger folkeafstem-ninger, hver gang de har chancen. ”Derfor er det afgørende, at vi får åbnet en debat om, at EU er politisk i sig selv og ikke bare en arena, man kan lave politik i,” understreger Malte Bang.

Af Drude Dahlerup (professor i Statskundskab), Bjørn Elmquist (advokat og tidl. MF), Niels Hausgaard (entertainer), Flemming Jensen (skuespiller) og Helle Stangerup (forfatter og cand. jur.).

På trods af det danske nej til euroen stemte et flertal i Folketinget ja til EU’s finanspagt den 31. maj i år. Danmark vil derfor ved årsskiftet blive indlemmet i en traktat, der vil begrænse Danmarks muligheder for at føre en selvstændig økonomisk politik, og dermed undermineres folkestyret.

Finanspagten - der egentlig hed-der ”Traktaten om stabilitet, samord-ning og styring i den Økonomiske og Monetære Union” - er en traktat for euro-landene, hvilket også fremgår af navnet.

To EU-lande uden euro – Stor-britannien og Tjekkiet – havde på forhånd takket nej til denne traktat. Det kunne Danmark også have gjort, og det ville have været i tråd med det danske folks nej til euroen. Men sådan gik det ikke.

Forudsat at man lægger regerin-gens egen fortolkning af det nu gen-nemførte danske regelsæt til grund, vil Danmark derfor fra årsskiftet kunne idømmes bøder, hvis vi ikke har en budgetlov i henhold til trakta-ten, og budgetloven vil hindre frem-tidige danske regeringer i at lave en kickstart af økonomien, som netop den nuværende har gennemført.

Finanspagten er et klart angreb på demokratiet. Det er derfor vores klare holdning, at Danmark bør fri-gøres fra denne pagt. Jo hurtigere, desto bedre.

EU’s finanspagt er et angreb på demokratiet

De fleste ungdoms-politikere er imod euroen

Af Johanne Langdal Kristiansen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

Med Lissabontraktaten, der trådte i kraft i slutningen af 2009, bryster EU sig af et mere demokratisk og åbent EU. Ikke desto mindre hører man udtrykket ”EU’s demokratiske un-derskud” langt oftere, end man hører, hvor velfungerende demokratiet i EU er, og det er der gode grunde til. EU er ikke det demokratiske projekt, som man ellers gerne vil give indtryk af.

Én ting er, at det er stort og uover-skueligt for mange borgere i EU at sætte sig ind i forholdene. Det i sig selv er et stort demokratisk problem. En anden nok så væsentlig ting er, at flere og flere beføjelser gives til institutioner, der ikke er valgt af folket. Ud over, at magt overføres til

ikke-folkevalgte organer som f.eks. den Europæiske Centralbank, bliver også mere og mere magt overdraget til EU, uden at befolkningerne bliver spurgt.

Det er senest sket herhjemme med finanspagten, der blev vedtaget af Folketinget i foråret. Her blev kom-mende Folketing bundet til at føre én økonomisk politik, en nedskærings-politik. Det er et stort demokratisk problem, når så stor en beslutning kan tages uden befolkningens samtykke, og når man i det hele taget laver lov-givning, som man mener skal være evigt gældende.

Efterårets forslag fra EU om en finansunion og en bankunion over-drager endnu mere magt til EU fra de enkelte lande. Det siges at være forsøg på at dæmme op for den nu-værende alvorlige økonomiske krise,

men vi har i efterhånden flere år set, at EU’s politik ikke hjælper. Det vil mere af samme skuffe heller ikke gøre, men skade både økonomien og demokratiet i EU’s lande.

EU og demokratiet

”Græsk recession på niveau med depression i 1930’erne

Den store depression i USA fra 1929 til 1933 førte til, at landets bruttonational-produkt (BNP) faldt med 26 procent. I Grækenland er økonomien efter fem års krise skrumpet med knap 20%, og landets finansminister Yannis Stournaras forventer, at økonomien vil skrumpe med yderligere 5% inden 2014.

(Kilde: JP den 26. september 2012).

Striben af Carsten Gråbæk ”Røde Kors: Næste opstand rammer EU

”Jeg er sikker på, at de oprør, vi ser i Mellem-østen, ikke vil stoppe

der. Næste stop vil blive Afrika og Centralasien. Og jeg vil ikke blive over-rasket, hvis oprøret om et par år når europæiske lande som Spanien, Grækenland og Irland, hvor de er i gang med voldsomme nedskæringer. Spørgsmålet er, om landets unge vil finde sig i en arbejds-løshed, der blev skabt af grådige banker og af eliten.”

Internationalt Røde Kors’ chef Yves Daccord, Politiken den 7. maj 2011.

FOTO: KARL-JOHAN HJERTSTRÖM

FOTO: STOCKHOLMS UNIVERSITET

FOTO: RETSPOLITISK FORENING

FOTO: ARTE BOOKING

DANI POZO/AFP/Getty Images

FOTO: SCANPIX

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Folkebevægelsen mod EU / EUD+ + + 10435 + + +0893 Sjælland USF B

Udgiver: EUDemocrats og Folkebevægelsen mod EU, oktober 2012. Ansvarshavende: Lave K. Broch.

Produktion: Notat Grafisk, 86 48 16 00 Oplag: 185.000 ex.

The EUDemocrats are partially funded by the European Parliament, which is not responsible for the content.

Folkebevægelsen mod EU – en tværpolitisk bevægelse for et bedre Europa

Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for en

dansk udmeldelse af EU. Vi vil en anden vej med demokrati, internationalt samarbejde og globalt udsyn. Derfor siger vi ja til de danske undtagelser i EU, og vi vender os imod, at EU ender som en udemokratisk stat med EU-præsident, euro og fælles militær.

Folkebevægelsen mod EU har ca. 100 lokalkomiteer over hele landet og er repræsenteret af Søren Søndergaard i EU-parlamentet. Du kan læse mere om Folkebevægelsen mod EU på: www.folkebevaegelsen.dk

EUDemocrats – en tværpolitisk alliance for et bedre Europa

EUDemocrats (EUD) er en tværpolitisk alliance, der arbejder for et demokratisk og åbent europæisk samarbejde. EUD arbejder imod EU’s centralise-ring af magt og for tolerance og respekt på tværs af grænser og etniske forskelle. EUD består af partier

og bevægelser fra EU-landene, der enten støtter grundlæggende reformer af EU eller deres lands frigørelse fra EU.

EUD’s forkvinde hedder Patricia McKenna og er tidl. EU-parlamentariker for De Grønne i Irland.

Folkebevægelsen mod EU er medlem af EUD. Du kan læse mere om EUD på hjemmesiden: www.eudemocrats.org

Hvad der blev sagt i forbindelse med euro-afstemning i år 2000: ”Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger kon-taktede højtstående embedsmænd i Finansmi-nisteriet kort efter euro-afstemningen sekre-tariatschefen i Det Økonomiske Råd, Peder Andersen, og sagde direkte til ham, at han oven på vismændenes euro-rapport ingen fremtid ville have inden for centraladministrationen.”

Berlingske Tidende den 23. november 2000.

Trusler mod vismandefter afstemningen

Euro-modstandere:

”Bevarelsen af den danske krone gør, at vi kan føre en økonomisk politik, der tager hensyn til danske forhold. EU’s enhedsvaluta er en trædesten til en meget omfattende union – en EU-stat.”

Ole Krarup, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, i en fælles informationsavis

udgivet af 9 folkelige bevægelser år 2000.

”Eurokonstruktionen bygger også på et vold-somt socialt dilemma. Uden effektiv politisk styring mht. beskæftigelse, socialpolitik og velfærd er der stor risiko for, at samfundets svage bliver udsat for et større pres. Et eventu-elt ja vil føre til et behov for yderligere politisk styring.”

Bjørn Elmquist, tidl. radikal MF, og Lave K. Broch, ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk,

i et læserbrev i Information den 21. september 2000.

”Et ja til euroen betyder, at den politiske union accelererer yderligere. Demokratiet og vores faglige system vil blive undermineret.”

Jens Borking, næstformand i Træ-, Industri- og Byg afd. 27 i København

i en fælles informationsavis udgivet af 9 folkelige bevægelser år 2000.

”ØMU’en er langt fra kun en ny mønt. ØMU’en drejer sig om politik. Den gør det meget sværere at bekæmpe arbejdsløsheden og føre en fornuftig økonomisk politik.”

SF-formand Holger K. Nielsen i en folder fra SF, år 2000.

”Møntunionen er en monetaristisk model, der er i strid med socialdemokratisk politik. Bestemmelserne om prisstabilitet er langt mere håndfaste end de nye beslutninger om beskæftigelsen.”

Ivar Nørgaard, tidl. socialdemokratisk minister i Politiken den 12. juli 2000.

”Det vigtigste argument for at stemme nej til Euroen er, at den fjerner Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik.”

Mette Langdal, styrelsesmedlem i Nødvendigt Forum, i en fælles informationsavis

udgivet af 9 folkelige bevægelser år 2000.

”Skatteunionen er selvfølgelig ikke en direkte følge af ØMU’en, men skal ses som næste byg-gesten på vejen til en europæisk stat.”

EU-professor Søren Dosenrode i Berlingske Tidende 18. juli 2000.

”Jeg stemmer nej, for jeg vil gerne kunne spørges igen.”

Amin Jensen, stand-up komiker

i tillæg til Folk i Bevægelse 3/2000.

Euro-tilhængerne:

”Et nej koster. Det vil betyde, at Danmark skal klare sig udenfor. Uden for trygheden, uden for fællesskabet, uden for indflydelsen. Det bliver dyrt – og det bliver de andre, der bestemmer farten. Hvis du fortsat er i tvivl, så tænk nøje på dine børn og dine børnebørn…” Socialdemokratisk annonce med billede af statsminister Poul Nyrup Rasmussen i landets dagblade på afstemningsdagen den 28. september 2000.

”Boligejere med flexlån – lån med en variabel rente – vil få et ordentligt smæk øjeblikkeligt, hvis danskerne stemmer nej til euroen den 28. september.” Budskab fra Venstres formand Anders Fogh Rasmussen ved pressemøde om Venstres ja til euro-kampagne Berlingske Tidende 1. april 2000.

”For mig betyder det ret meget, at danske lønmodtagere ved et nej kommer ud for en renteforhøjelse, som betyder ret meget for den månedlige husleje, hvis man er boligejer.” Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Berlingske Tidende den 26. maj 2000.

”Den økonomisk monetære union er ikke oplægget til mere politisk integration.” Marianne Jelved, økonomiminister

Information den 7. januar 1999.

”Det er helt usandsynligt, at vi får en føde-ration, som vi har i Tyskland og USA, endda hvis vi ser 50 eller 100 år frem.” Niels Thygesen, ivrig euro-tilhænger og

professor i nationaløkonomi, Politiken den 18. juli 2000.

”De, der drives af frygt for at velfærdssamfundet kun overlever uden for euroen tager grundlæg-gende fejl.” Finansminister Mogens Lykketoft, Berlingske Tidende den 11. august 2000.

”Danmarks suverænitet har – i ordets egentlige forstand – aldrig været større, end den vil være som fuldt medlem.”Finansminister Mogens Lykketoft, Berlingske Tidende den 11. august 2000.

”Nej koster 5 milliarder.” Finansminister Mogens Lykketoft i

Politiken den 30. august 2000.

Jeg vil vide mere! Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU / EUD

Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse)

Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Fødselsår Tlf.nr.

E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift