Upload
nyt-fra-vu-viborg
View
214
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Læs i dette nummer af Nyt fra VU Viborg bl.a. om SF's forsøg på at skabe myter om udlicitering, om DSU's uholdbare bud på en økonomisk politik og om byrådskandidat Isak Krab Koeds nye Facebook-side.
Citation preview
Nyt fra
VU Viborg
Januar-Februar 2013
Side 1 af 8
Januar-Februar 2013
Nyt fra VU Viborg
I dette nummer
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 7
Indlæg af
Kandidatens replik
VU Viborgs byrådskandidat på Facebook
Læserbrev: Advarsel
Arrangementer
Kontakt
Isak Krab Koed, Mathias Wingaa
Kandidatens replik
Udbuddet af rengøring på kommunale
institutioner er netop vundet af Absolut
Rengøring og ISS med en besparelse på
12 mio. kr. årligt til følge. SF's Søren Gytz
Olesen mener i den anledning (VSF 15/3)
for det første at vide, at nu vil kvaliteten
dale. Flere internationalt anerkendte
studier af kommunal udlicitering har
imidlertid vist, at besparelser i omegnen
af 30 % kan opnås, uden at det går ud over kvaliteten.
For det andet mener Gytz Olesen, at der er grund til at frygte for de ansattes arbejdsmiljø. En
analyse fra Udbudsrådet (2009) viser dog, at medarbejdertilfredsheden generelt ikke er lavere, når
serviceopgaver løses af private udbydere, end når kommunen selv står for opgaveløsningen - og
her er der endda tale om "bløde områder" som pleje og omsorg. Heller ikke denne forventning har
altså rod i virkeligheden. Vi har tværtimod god grund til at forvente, at udliciteringen til ISS og
Absolut Rengøring bliver en succes - uanset de myter, SF ihærdigt forsøger at skabe. Tillykke til
Viborg Kommune med de 12 mio. kr.!
Isak Krab Koed
VU’s kandidat til Viborg Byråd
Side 2 af 8
VU Viborgs byrådskandidat på Facebook
For få dage siden lancerede VU Viborgs
kandidat til Viborg Byråd, Isak Krab Koed, en
Facebook-side til sit kandidatur. Siden er
blot et enkelt tiltag i en kampagne, der vil
benytte sig af adskillige
kommunikationskanaler. På få døgn har den
allerede fået 130 følgere.
”Der er hundredvis af måder at føre
valgkamp på. Det klassiske vælgermøde,
læserbrevet og plakatskoven i lygtepælene er ikke uden betydning, men de kan ikke stå alene. Som
kandidat skal man møde folk der, hvor de er,” siger han.
Og fortsætter: ”Facebook er et naturligt kampagneredskab for en ung kandidat. Jeg bruger allerede
Facebook til at holde kontakten med mine personlige bekendtskaber, så hvorfor ikke bruge det til
at holde kontakten med Viborgs borgere? Siden skal selvfølgelig formidle mine budskaber, men
jeg håber også, at folk vil se den som en mulighed for at henvende sig med spørgsmål og tage en
rask diskussion, hvis jeg siger noget, de er uenige i.”
Facebook-siden opdateres jævnligt med nyheder om Isaks politiske budskaber og
kampagneinitiativer. Besøg siden, klik ”synes godt om” og deltag i diskussionen.
Læserbrev: Advarsel
Af Mathias Wingaa, formand for VU Viborg
Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts
Folkeblad 14/3 – 2013.
Forleden indledte regeringen
forhandlingerne om en vækstplan, som
skal styrke Danmarks økonomi. Planen
sælges at regeringen som en nødvendig
plan - en hård, men nødvendig medicin.
Jeg kalder planen sund fornuft. Dermed
ikke sagt, der ikke er plads til forbedringer i udspillet, ingen tvivl om det.
Venstre modtager også regeringens udspil med begejstring, og ja, det må siges, at indholdet af
vækstpakken i hovedtræk er rimelig pænt, men der er altid plads til forbedringer, justeringer og
Side 3 af 8
ændringer. Alle har hver sin mening, og nogle har mere ultimative krav end andre, men fred være
med dét.
For nylig har Dansk Socialdemokratisk Ungdom advaret dens regering mod at nedsætte det
offentlige forbrug for at finansiere en lavere selskabsskat. Hvad DSU her foreslår, er klassisk
socialdemokratisk politik. Det har jeg ikke noget imod, socialdemokratisk politik skal selvfølgelig
føres af nogle. Men der, hvor det går galt for de unge socialister, er, når de skal lave økonomiske
forudsigelser og beregninger på fremtiden.
DSU påstår nemlig, at en lavere beskatning af virksomhedernes overskud ikke vil øge investeringer
i fremtiden. Hvordan hænger de beregninger sammen? Det undrer jeg mig over. Flere penge hos
virksomhederne må da betyde flere investeringsmuligheder, som f. eks. at udvide produktionen og
derved skabe flere arbejdspladser.
Netop arbejdspladser og fremtidsløsninger havde jeg da indtryk af, at DSU gerne ville være med til
at sikre. Men endnu gang viser det sig, at de røde partier ikke vil føre ansvarlig økonomisk politik.
Arrangementer
VU Viborg tager til
Unge på Tinge
Torsdag d. 21/3 – 2013
kl. 19:00
Venstres Ungdom
deltager igen dette
forår i Unge på Tinge.
Vi håber du gerne vil
være med også,
uanset om du er
medlem eller måske
bare føler sig lidt borgerlig.
Programmet er ændret denne gang, hvor der vil være forskellige workshops man kan deltage i.
Denne ændring i formen skyldes, at Viborg Ungdomsskole og Viborg Ungdomsråd ønsker, at Unge
på Tinge skal være et forum, hvor nye ideer fødes og ikke mindst videreføres. Det vigtige er, at
idéerne får lov at leve videre og bliver ført ud i livet i perioderne mellem Unge på Tinge, og dette er
ønsket med den nye form for Unge på Tinge.
Side 4 af 8
Program
19.00 Velkomst og musik
19.20 Præsentation af workshops, emner og valg af workshop
19.30 Workshops
20.15 Pause med forfriskninger
20.30 Workshops
21.00 Opsamling i plenum med præsentation af idéer fra workshops
21.20 Tak for i aften
Emner på disse workshops vil være:
Viborg Festuge
Muligheder med Banegårdsarealet
Ungdomsuddannelserne 95 % – hvordan vi får 95 % til at tage en ungdomsuddannelse?
Kommunalvalget 2013 – hvordan kan vi inddrage de unge?
Skal de unge have tilbud om Eliteidrætsklasser?
3. sal på Stationen – en kreativ ideplatform for unge.
Tilmeld dig på Facebook.
EU-parlamentariker Jens Rohde
taler ud
Tirsdag d. 2/4 – 2013 kl. 19:00
Nu har du chancen for at møde en af
Danmarks mest engagerede og
spændende EU-politikere, Viborgs
helt egen Jens Rohde.
Tirsdag d. 2/4 – 2013 kl. 19:00
lægger han nemlig vejen forbi
Venstres Ungdom i Viborgs lokaler
på St. Sct. Hans Gade 11A.
Jens vil underholde med stort og
småt om det daglige arbejde i
Europa-Parlamentet og gøre os alle
sammen klogere på det europæiske
samarbejde, men der bliver
selvfølgelig også tid til kritiske spørgsmål og diskussion med EU-parlamentarikeren.
Side 5 af 8
Jens har lovet at svare på alt – så mon ikke, der falder en kommentar eller to om den kronik, der
ledte til balladen på Venstres nylige landsmøde? Hvorfor var den så kontroversiel? Hvad skete der
egentlig på landsmødet? Og hvordan har han det med nu at være nordjydernes kandidat?
Hvad enten du er VU’er, borgerlig eller bare mægtig interesseret i EU-politik og nysgerrig på, hvad
ham Jens Rohde kan berette, er dette en aften, du ikke vil gå glip af!
Tilmeld dig på Facebook.
Medlemsmøde
Onsdag d. 17/4 – 2013 kl. 19:00
Mødet foregår i VU Viborgs lokaler på St. Sct. Hans Gade 11A. Interesserede kan ved henvendelse
få dagsorden, bilag, referat osv. tilsendt pr. e-mail. Alle er velkomne.
Tilmeld dig på Facebook.
Påskefrokost i VU Viborg
Lørdag d. 20/4 – 2013 kl. 18:00
Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Der bliver æg, kyllinger og meget mere.
Tilmeld dig på Facebook.
Forårskursus: Organisation, politik og netværk
Fredag d. 26/4 til søndag d. 28/4 – 2013 kl. 19:00
Forårskurset finder sted den 26. – 28. april på Vestre
Skole i Middelfart. Kursusudvalget har vi i år strikket
et program sammen, som giver dig noget med hjem
– uanset, om du har været medlem i 3 måneder eller
8 år. Vi har valgt tre forskellige linjer: Den
Kompetencegivende Linje er til VU’eren, som søger
at bruge den interne uddannelse eksternt. Han har
kendskab til politikken og det organisatoriske, men
ønsker at tage kompetencerne ud og blive klar til at
møde virkeligheden. Den Organisatoriske Linje er til
nuværende og kommende bestyrelsemedlemmer,
men også til andre, som er interesseret i det
organisatoriske arbejde – og Den Politiske Linje til
ungdomspolitikeren, som ikke kan få nok af politik.
Side 6 af 8
Nedenstående er en beskrivelse af de 3 linjer:
Den Kompetencegivende Linje
VU giver dig førertrøjen på – også udenfor politik.
På den kompetencegivende linje sætter vi fokus på at sikre dig et rigt udbytte af dit
medlemskab – også langt ude i fremtiden. Det at være ungdomspolitisk aktiv giver dig
udover indsigt i samfundet også en masse redskaber, som kan bruges på studiet, i andre
organisationer og på arbejdspladsen. Men hvilke kompetencer er det, og hvordan tager
man dem ud af den politiske kontekst? Hvordan kan de hjælpe dig på arbejdsmarkedet, når
du ikke længere er ungdomspolitisk aktiv? Hvordan harmonerer politisk arbejde og en
karriere i det private erhvervsliv? Hvordan sikrer du, at dine kompetencer kommer til udtryk
overfor en arbejdsgiver? Hvordan kan VU give dig en ekstra fordel gennem hele dit liv?
Med fokus på retorik, netværk og ledelse vil vi berøre de overstående emner og meget
andet. Learning by doing er for nogen vejen frem, og derfor vil vi også tage udgangspunkt i
interne oplægsholdere, der har kendskab til netop dette område.
Den Organisatoriske Linje
Bliv VU’s stærkeste organisator.
VU er en politisk organisation, men bag al politikken er en stabil og stærk organisation
meget vigtig. Derfor tilbyder vi i år en linje, hvor mange forskellige organisatoriske emner
vil blive præsenteret og gennemarbejdet, så du får muligheden for at tage konkrete tiltag
med hjem til din forening. Hvordan føres en god valgkamp? Hvordan får man mest ud af
samarbejdet med Venstre? Hvordan kommunikerer man i en organisation? Det er få af
mange emner, som du lærer mere om på dette intensive kursus i organisation på VU’s
forårskursus. Kurset vil veksle mellem eksterne og interne oplægsholdere samt workshops,
så alle får en palette af kompetencer og projekter at tage med hjem og arbejde videre
med.Hele eller dele af en bestyrelse har mulighed for at tilmelde sig samlet. Senest en uge
før kurset kan bestyrelsen meddele KU en eller flere konkrete problemstillinger, som de
møder lige pt. På kurset vil en mentor stå klar til at tage foreningens udfordring op, så
bestyrelsen kan arbejde videre efter kurset.
Den Politiske Linje
Søg indflydelsen.
Den politiske linje vil i år sætte fokus på reformer med et blik på de nylig gennemførte, men
også med et historisk fokus. Der bliver mange debatter. Sløret kan løftes for debatter som
disse:Skal vi glæde os over regeringens nye reformdagsorden, eller tager vi til takke med
Side 7 af 8
reformer, der slet ikke er vidtgående nok? Da den røde regering i dagspressen beskyldes for
at være blå, vil vi give dennes reformer og reformforslag et liberalt servicetjek. Samtidig skal
Venstres reformønsker ligeledes sættes under lup, inden vi slutter af med at tjekke, om vi
nu selv er liberale nok? For tillader principprogrammet egentlig de reformer, vi ønsker – og
er der behov for ændringer? Det skarpe blik på den aktuelle reformdebat perspektiveres til
tidligere reformer i dansk politisk historie.Politisk Udvalg vil sætte sig i spidsen for dette
dybdeborende, ideologiske arbejde, der skal sikre, at organisationen er klædt på til
reformdebatten. PU sørger for undervisning og oplæg, så linjens deltagere er sikret et
massivt ideologisk udbytte!
Ydermere vil der også være mulighed for at få styrket sine retoriske evner.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive eller kontakte Morten Ravn (tlf. 25672622 eller
e-mail [email protected]) eller Natasha Thaysen (tlf. 6162534 eller e-mail [email protected]).
Meld dig til på Facebook og køb kurset på webshoppen.
Side 8 af 8
Kontakt
Venstres Ungdom i Viborg
St. Sct. Hans Gade 11A
8800 Viborg
http://vuviborg.dk/
Formand
Mathias Wingaa
Medlem af Landsstyrelsen
Aktivitets- og kampagneansvarlig
Tlf.: 51 24 70 03
E-post: [email protected]
Bestyrelsesmedlemmer
Aleksander Koed
Næstformand
Medlemsansvarlig
Suppleant til Landsstyrelsen
Tlf. 28 11 43 08
E-post: [email protected]
Jakob H. Harritz (**)
Kasserer
Tlf.: 40 57 11 22
E-post: [email protected]
Isak Krab Koed (* og **)
Kandidat til Viborg Byråd
Sekretær
Webredaktør
Tlf. 26468054
E-post: [email protected]
Morten Mellbak
Socialt ansvarlig
Tlf.: 61 46 52 14
E-post: [email protected]
Mark Daugaard
Socialt ansvarlig
Tlf. 28 12 95 55
E-post: [email protected]
Mads Knudsen (***)
Bestyrelsesmedlem
Tlf.: 25 12 10 21
E-post: [email protected]
Claus Bitsch
Bestyrelsesmedlem
Tlf.: 23 72 85 13
E-post: [email protected]
Kaare Elkjær
Bestyrelsesmedlem
Tlf. 29912067
E-post: [email protected]
*Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg
Kommunes Forretningsudvalg
**Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg
Kommune
***Repræsenterer VU Viborg i Venstre i
Viborg
Følg VU Viborg