5. NATIONALE NEUROKONFERENCE Udvikling og forskning i NeuroSygeplejen 23. og 24 maj 2018 Middelfart

Operationssygeplejerskens udfordringer ved

Vågen kraniotomi – mapping

Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske, Rigshospitalet, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk klinik,

Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske, Rigshospitalet, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk

Et operationshold består af personale, som har indgående kendeskab til operationstypen Anæstesisygeplejerske Anæstesilæge 2 operationssygeplejersker (steril og usteril funktion) Kirurg, måske en assistent Neuropsykolog Neurofysiolog ass.

Nøgleord for operationssygeplejersken

Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske, Rigshospitalet, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk klinik,

Timing - erfaring fra lignende operationer Kunne prioritere sine handlinger Være på forkant, med kommende opgaver ”Antennerne ude” Være nærværende og opmærksom på andres reaktioner på stuen, men forholde sig neutral

At skabe ro Forudsigelighed Organisering

,

Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske, Rigshospitalet, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk klinik,

Video fra Sundhedsmagasinet, Vågen hjerneoperation

09.58 -12.15 min

https://youtu.be/txQNK8Qxqck?t=9m59s

Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske, Rigshospitalet, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk klinik,

Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske, Rigshospitalet, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk klinik,

Video fra Sundhedsmagasinet Vågen hjerneoperation

15.00 – 18.01 min

https://youtu.be/txQNK8Qxqck?t=14m55s

Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske, Rigshospitalet, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk klinik,

Mapping: Dækker over at vi med små elektriske impulser stimulerer på hjernes overflade, både uden på hjerne og inde i hjerne, mens vi opererer – Patienten er vågen og reagerer på impulserne. Dette fortæller kirurgen om hvorvidt han kan fortsætte med at fjerne tumorvæv, uden at beskadige fungerende hjernevæv.

Kirurgen: Før operationen holder kirurgen en længere samtale med patienten, hvor der informeres om operationen, diagnose, prognose, og behandling Desuden vurderer kirurgen i samråd med patienten på forhånd om der er eventuelle funktionstab, der kan accepteres mod at leve længere, fx funktin af ve. arm/ben, synsfeltdefekter eller andre funktioner.

Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske, Rigshospitalet, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk klinik,

Neuropsykologen: Tester i samråd patienten under hele operationen og vurderer med patienten og kirurgen, om det er tilrådeligt at fortsætte operationen. Operationssygelejersken, steril fkt. Assisterer kirurgen med instrumenter og tilkoblingen til det usterile felt udenfor det sterile område. Har for en stor del af operationstiden en non verbal opgave med kirurgen og usteril operationssygeplejerske, hvorfor kendskab til operationstypen er påkrævet. Operationssygeplejerske, usteril fkt (gulvfuktionen) Varetager funktionen mellem det sterile felt, kirurgen og operationssygeplejerske, samt sørger for at patient og neuropsykolog har dét de skal bruge, i det hele taget ”får det hele til at glide” Det er absolut et krav at kende til operationstypen. Anæstesipersonalet sørger for den indledende anæstesi, evt smertestillende, samt andre relevante opgaver. Evt reintubering såfremt patienten ikke kan være med af forskellige årsager Fx smerter, operationskomplikationer

Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske, Rigshospitalet, Neurocentret, Neuroanæstesiologisk klinik, afsnit 3041