Nota – Nationalt bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder www.nota.dk

ORDBLINDEINDSATSER I

DANMARKS KOMMUNER

Den kommunale fordeling af Notas 12-15-årige ordblinde medlemmer og et

indblik i otte kommuners ordblindeindsatser på grundskoleområdet

Nota, september 2019

2

INDHOLD

1. Indledning ............................................................................................................................ 3

2. Resumé ................................................................................................................................ 4

3. Geografisk fordeling af Notas medlemmer ............................................................................ 6

3.1 Stigende medlemstal .................................................................................................. 6

3.2 Kommunalt landkort over Notas medlemmer .............................................................. 9

3.3 Flere faktorer påvirker udviklingen ............................................................................ 10

4. Indblik i kommunale indsatser ............................................................................................ 12

4.1 Metode ................................................................................................................... 12

4.2 Præsentation af de otte kommuner........................................................................... 13

4.3 Kommunalpolitisk fokus på ordblindhed .................................................................... 14

4.4 Testprocedurer og værktøjer til afdækning af ordblindhed eller risiko for ordblindhed . 16

4.5 Kommunernes særlige læsetilbud ............................................................................. 18

4.6 Vigtige elementer i en god ordblindeindsats .............................................................. 18

4.7 Kommunale ønsker til Nota ...................................................................................... 21

Litteratur ................................................................................................................................... 22

BILAG ........................................................................................................................................ 24

3

1. Indledning

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange ordblinde der findes i Danmark. Notas bedste estimat er, at

ca. 7 procent af den danske befolkning er ordblinde, svarende til omtrent 400.000 borgere. Knap

126.000 af dem er medlem af Nota (ordblinde medlemmer af Nota, juni 2019).

Fokus og opmærksomhed på ordblindhed er vokset kraftigt de sidste 10 år, og der er både kommet

mere viden, bedre redskaber og større politisk fokus på ordblindhed i såvel kommuner som stat. I

flere kommuner er ordblindhed sat på den politiske dagsorden med fokus på en tidlig indsats. I

staten har Undervisningsministeriet i 2015 etableret Den Nationale Ordblindetest og yderligere i

2017 givet forældre et retskrav, der betyder, at forældre kan bede om at få gennemført en

ordblindetest af deres barn.

I nærværende notat sættes fokus på de 12-15-årige ordblinde og på hvor mange, der er medlem af

Nota, fordelt på kommuneplan, samt hvordan kommunerne organiserer arbejdet med ordblindhed.

• De 12-15-årige er udvalgt, da denne gruppe er den første, der har været igennem et skoleforløb

med mulighed for at blive screenet for ordblindhed gennem Den Nationale Ordblindetest, og

hvor et ”positivt” testresultat kan udløse adgang til Nota.

• Fordelingen af medlemmer pr. kommune er valgt for at skabe overblik over den geografiske

fordeling og spredning af Notas medlemmer og dermed over, hvor udbredt adgangen er til

Notas services.

• De enkelte kommuners arbejde med ordblindhed er valgt for at kunne viderebringe inspiration

til alle, der arbejder med ordblindhed centralt og lokalt.

Udbredelsen af adgangen til Notas services beskrives i notatets første del gennem registerdata fra

Notas medlemsdatabase. De enkelte kommuners arbejde med ordblindhed belyses i notatets anden

del. Dette sker på baggrund af interviews med otte forskellige kommuner.

4

2. Resumé

Nedenfor opridses notatets vigtigste resultater fra Notas registerdata.

Stor vækst i antal ordblinde medlemmer

• Notas samlede medlemsantal er steget støt gennem de sidste 10 år. Fra knap 18.000 (1/1-2009)

til ca. 160.000 (1/1-2019), heraf knap 120.000 ordblinde.

• Væksten i antallet af Notas medlemmer kommer hovedsageligt fra ordblindeområdet og

dernæst fra undervisere.

• Der kommer årligt godt 5.000 nye ordblinde medlemmer i aldersgruppen 12-15-årige.

• Ordblinde 12-15-årige udgør knap 24.000 medlemmer, svarende til 15 procent af Notas samlede

medlemstal.

• Stigningen i antal medlemmer, herunder 12-15-årige, er historisk blevet understøttet af en

række politiske og administrative tiltag:

o Nota får Materialebasen fra grundskolerne i 2013

o Folkeskolereformen i 2014

o Den Nationale Ordblindetest i 2015

o Forældres retskrav i 2017.

Stor geografisk spredning i antal medlemmer

• Størstedelen af kommunerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden ligger omkring eller

under landsgennemsnittet for medlemmer af Nota på 8,7 procent for denne aldersgruppe.

• Kommunerne i Region Syddanmark samt Region Nord- og Midtjylland har overvejende

medlemstal over landsgennemsnittet på 8,7 procent for denne aldersgruppe.

• Den geografiske spredning af Nota-medlemmer kan indikere, at kommunerne har forskellig

viden om mulighederne for at benytte sig af Notas værktøjer og materialer.

• Det er dog meget væsentligt at bemærke, at bl.a. demografiske og socioøkonomiske forskelle

også påvirker den geografiske spredning.

5

FØRSTE DEL

GEOGRAFISK SPREDNING AF

ADGANG TIL NOTA

6

3. Geografisk fordeling af Notas medlemmer

Nota har udarbejdet et kommunalt landkort, som viser fordelingen af Notas 12-15-årige

medlemmer, for at få større viden om, hvor udbredt adgangen er til Nota. De 12-15-årige er

endvidere udvalgt, da denne gruppe er de første, der har været igennem et skoleforløb med

mulighed for at tage Den Nationale Ordblindetest, der blev introduceret i 2015. Dermed har gruppen

systematisk fået muligheden for at blive diagnosticeret for ordblindhed og kan således bidrage til

billedet af den geografiske fordeling af ordblindhed.

I det følgende beskrives udviklingen af Notas medlemmer de sidste godt 10 år. Desuden berøres det,

hvilke politiske beslutninger der har været med til at påvirke udviklingen i antal medlemmer, og der

gives en kort gennemgang af det kommunale landkort over Notas 12-15-årige ordblinde

medlemmer.

3.1 Stigende medlemstal

Nota har siden stiftelsen i 1952 udviklet sig fra at være blindebibliotek til en bredere funktion som

nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Udviklingen har medført en stor tilvækst i

medlemstallet, som primært skyldes flere ordblinde medlemmer.

Figur 1: Antallet af medlemmer indmeldt hos Nota over de seneste 10 år fra 1/1-2009 til 1/1-2019 er gået fra

knap. 18.000 til ca. 145.000. Undervisere, som udgør ca. 8 procent af medlemstotalen, er ikke medtaget i

statistikken. Kilde: Nota.

Figur 1

7

Som figur 1 viser, er medlemstallet steget kraftigt gennem det seneste årti. Nota har i dag samlet ca.

160.000 medlemmer, hvis man tæller alle medlemsgrupper med. Heraf er hovedparten, knap 75

procent, ordblinde.

Medlemstilvæksten påvirkes i høj grad af, at Nota i 2013 får Materialebasen. Hertil kommer, at

ordblindhed i samme periode, dvs. fra 1/1-2009 til 1/1-2019, i højere grad defineres som et politisk

indsatsområde. Særligt i de seneste fem år er der sket meget. På den baggrund kan fire faktorer

fremhæves:

1. Materialebasen i 2013: Notas overtagelse

Materialebasen består af undervisningsmateriale til grundskolen og rummer f.eks. PDF-filer, som fungerer med oplæsningsværktøj. Adgang til basen, som også rummer materiale til fritidslæsning, kræver medlemskab af Nota.

2. Folkeskolereformen i 2014: Hjælpemidler og differentiering

Folkeskolereformen forpligter lærerne til at arbejde med mål for elevernes trivsel og læring. Den

har samtidig sat fokus på forskelligheder, og skolerne forpligtes til undervisningsdifferentiering,

der tilgodeser praktiske vanskeligheder i skolegangen (Folkeskoleloven, 2017, §3a).

3. Den Nationale Ordblindetest i 2015: Systematisk kortlægning

Undervisningsministeriet stiller den nationale ordblindetest til rådighed til afdækning af

ordblindhed ved elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed. Et positivt

testresultat giver adgang til Nota.

4. Retskrav pr. august 2017: Forældre kan kræve ordblindetest

I august 2017 føjes §3b til Folkeskoleloven med et retskrav til forældre, der gør det muligt for

dem at kræve en ordblindetest til deres barn.

Notatets undersøgelsesområde er, som nævnt, 12-15-årige ordblinde i grundskolen, som er medlem

af Nota. Dette valg er truffet af flere grunde:

• De 12-15-årige er de første, der har været igennem et skoleforløb med mulighed for at tage Den

Nationale Ordblindetest. Dermed har gruppen systematisk fået diagnosticeret evt. ordblindhed

og bør give et tilnærmelsesvist dækkende billede af den geografiske fordeling af ordblindhed.

• Nota har stor tilgang i antallet af nye ordblinde medlemmer i aldersgruppen 12-15-årige. Siden

2016 er der årligt kommet over 5.000 nye til, og de 12-15-årige udgør pr. 1/1-2019 23.627

medlemmer, svarende til 15 procent af Notas samlede medlemstal.

I gennemsnit, på tværs af kommuner, er 8,7 procent af de 12-15-årige skoleelever klassificeret som

ordblinde og medlemmer af Nota. Tallet gælder pr. 1/1-2019.

NOTE: De 8,7 procent, som optræder flere steder i nærværende notat, rummer også visse tilfælde af

andre diagnoser, f.eks. ADHD og Aspergers syndrom.

8

Figur 2: Udviklingen i procentdelen af indmeldte ordblinde i Nota af den danske befolkning i aldersgruppen 12-

15-årige fra den 1/1-2009 til den 1/1-2019. Kilde: Nota.

Ovenstående graf viser, hvordan medlemstallet har udviklet sig for den unge medlemsgruppe fra

1/1-2009 til 1/1-2019. Afmærket på grafen er de fire førnævnte faktorer:

• Nota overtager Materialebasen i 2013

• Folkeskolereformen i 2014

• Den Nationale Ordblindetest i 2015

• Forældrenes retskrav i 2017.

Figur 2

9

3.2 Kommunalt landkort over Notas medlemmer

Nedenstående landkort giver et øjebliksbillede af den kommunale variation i 12-15-årige

medlemmer af Nota 1/1 -2019. Farveintervallerne på kortet er tildelt efter hver enkelt kommunes

placering i forhold til det samlede landsgennemsnit på 8,7 procent.

Kommuner i grønne nuancer ligger over landsgennemsnittet for medlemmer af Nota, de violette

ligger under landsgennemsnittet, mens de hvide ligger omtrent på landsgennemsnittet.

Koncentrationen af medlemmer er markant højere i nogle landsdele og kommuner end andre.

Kortet er udviklet på baggrund af medlemsdata.

Figur 3: Ordblinde 12-15-årige medlemmer af Nota i procent (%) fordelt på landets 98 kommuner pr. 1/1-2019.

Kilde: Nota.

Størstedelen af kommunerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden ligger omkring eller under

landsgennemsnittet for medlemmer på 8,7 procent. Det er indikeret af kommuner farvet i violette

nuancer og svarer til mellem 2 og 8 procent (Se f.eks. Høje-Taastrup, Helsingør og Guldborgsund

Kommune).

Region Syddanmark samt Region Nord- og Midtjylland er derimod præget af kommuner med

medlemstal over landsgennemsnittet. Det er indikeret af kommuner farvet i grønne nuancer og

svarer til 10 procent (se f.eks. Svendborg, Norddjurs og Jammerbugt Kommune).

Figur 3

10

I alle regioner er der tillige kommuner, hvis medlemstal læner sig op ad landsgennemsnittet på 8,7

procent, dvs. mellem 8 og 10 procent. Dette er indikeret af den hvide farve.

Stilles der skarpt på de tre kommuner med det hhv. højeste og laveste medlemstal for gruppen af de

12-15-årige ordblinde, afsløres det, at den højeste procentdel ordblinde medlemmer i aldersgruppen

er jyske og syddanske kommuner. Den laveste procentdel er inden for Hovedstadsregionen.

1. Langeland 22,0 %

2. Jammerbugt 17,2 %

3. Herning 17,0 %

96. Lyngby-Taarbæk 3,4 %

97. Høje-Taastrup 3,0 %

98. Vallensbæk 2,8 %

Tabel 1: Oversigt over de kommuner med hhv. højeste og laveste procentdel indmeldte ordblinde i alderen 12-

15 år hos Nota. Kilde: Nota.

3.3 Flere faktorer påvirker udviklingen

De geografiske forskelle, som fremstilles ovenfor, påvirkes af flere forskellige faktorer. Man bør være

opmærksom på dette i sin læsning af tallene.

Følgende faktorer betragtes som væsentlige:

● Demografiske faktorer. Det er forskelligt, hvor mange 12-15-årige der er bosat i kommunen, og

dermed hvor høj sandsynligheden er for, at der er ordblinde i målgruppen. I kommuner, hvor

den samlede population er lille, kan få ordblinde desuden komme til at udgøre en højere

procentdel og derved fremstå mere repræsenterede end i større kommuner. Der er altså en vis

usikkerhed ved læsning af tallene, som man må tage forbehold for.

● Socioøkonomiske faktorer. Ordblindhed kan være arveligt, og der kan derfor være et

selektionsmønster i uddannelsessystemet, da mange ordblinde tidligere har taget mindre læse-

og skrivetunge uddannelser (Elbro, 2007). Deraf følger lavere indtægt, hvilket kan påvirke, hvor

ordblinde er bosat.

● Kommunalpolitiske faktorer. Det kan være forskelligt, hvordan ordblindeområdet prioriteres på

den kommunalpolitiske dagsorden, og dermed også, hvor meget fokus og hvor mange midler

området tildeles.

● Praktiske faktorer: Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man arbejder

med forebyggende indsatser for at udrede og hjælpe ordblinde elever.

I anden del af notatet fokuseres særligt på de to sidste punkter, hvor Nota har været i kontakt med

otte kommuner for at få indblik i, hvordan ordblindeindsatsen er organiseret.

Tabel 1

11

ANDEN DEL

DET KOMMUNALE ARBEJDE

MED ORDBLINDHED

12

4. Indblik i kommunale indsatser

Nota har interviewet repræsentanter fra otte kommuner om deres arbejde med ordblindhed. På den

baggrund gives i det følgende et indblik i, hvordan ordblindeområdet tilgås i praksis i nogle af de

kommuner, hvis medlemstal blev vist på det kommunale landkort i notatets første del.

4.1 Metode

Der er i alt gennemført otte interviews i perioden fra den 15. januar 2019 til den 28. februar 2019.

Interviewene er gennemført som semistrukturerede kvalitative interviews baseret på en fælles

spørgeramme.

Udvælgelse af kommuner

Kommunerne i analysen er udvalgt på baggrund af geografiske, demografiske og statistiske kriterier.

Følgende kriterier er prioriteret:

● Medlemstal hos Nota i gruppen 12-15-årige ordblinde. Således har halvdelen af kommunerne et

medlemstal over gennemsnittet på 8,7 procent, mens den anden halvdel har et medlemstal

under gennemsnittet.

● Elevpopulationen for 12-15-årige er mindst 2.000 i de pågældende kommuner.

● Geografisk spredning med henblik på så vidt muligt at repræsentere forskellige dele af landet.

Kommunerne har selv udvalgt de specifikke interviewpersoner på baggrund af Notas henvendelse.

Interviewpersonernes baggrund

Interviewpersonerne har overvejende baggrund og ansvarsområder af kommunalpolitisk art eller

fungerer som sprog- og læsekonsulenter med ansvarsområder inden for ordblindeområdet i

folkeskolen. I visse tilfælde en kombination af begge faggrupper. Der skal som følge af metoden

tages forbehold for, at analysen bygger på enkeltpersoners udsagn.

At kommunerne selv har valgt interviewpersonerne, giver en variation og mulig subjektivitet, man

bør være opmærksom på, når man læser analysen og sammenligner kommunerne.

13

4.2 Præsentation af de otte kommuner

I nedenstående tabel præsenteres de otte udvalgte kommuner. Af tabellen fremgår kommunernes

medlemstal hos Nota i procent, kommunernes elevpopulation i aldersgruppen 12-15-årige samt de

interviewede repræsentanters faglige baggrund.

Kommune Herning Syddjurs Faaborg-

Midtfyn

Næstved Haderslev Aarhus Gentofte København

Medlemstal

hos Nota,

12-15-årige

ordblinde

17,02 % 15,68 % 12,45 % 10,90 % 7,98 % 6,77 % 5,35 % 3,86 %

Elevpopu-

lation

(12-15 år)

4.484 2.105 2.618 4.063 2.783 13.227 4.095 19.422

Repræsen-

tanter

Pædago-

gisk

udviklings-

konsulent

ved Center

for Børn og

Læring

Læse- og

sprogkon-

sulent

ved Børn

og læring

To skolekon-

sulenter ved

center for

Opvækst og

Læring

Pædago-

gisk it- og

mediekon

sulent og

læse- og

sprogkon-

sulent ved

Center for

Dagtilbud

og Skole

Læse- og

sprogkon-

sulent,

lærer til

ordblinde-

klasse ved

Børn og

Kulturser-

vice

Chef for PPR

og Special-

pædagogik,

og læse- og

matematik-

konsulent

ved Center

for Børn og

Unge

Specialkon-

sulent og

sprog- og

læsekonsu-

lent ved

Center for

Børn og

Skole

Udviklings-

konsulent

for special-

og læse-

området

ved Børn og

Ungefor-

valtningen

Tabel 2: De otte besøgte kommuners medlemstal pr. 1/1-2019, elevpopulation af 12-15-årige samt

repræsentanters baggrunde og tilhørsforhold. Kilde: Nota.

I de følgende afsnit sættes fokus på:

• Kommunalpolitisk fokus på ordblindhed

• Identificering af ordblinde elever

• Hvordan læsetilbud kan gøre en forskel

• Kommunernes bud på vigtige elementer i en god ordblindeindsats

• Kommunernes ønsker til Nota.

Tabel 2

14

4.3 Kommunalpolitisk fokus på ordblindhed

I nærværende afsnit uddybes betydningen af det kommunalpolitiske fokus på ordblindhed. Det

spiller en central rolle for de kommunale ordblindeindsatsers omfang og gennemslagskraft, hvordan

de prioriteres og konkretiseres på den politiske dagsorden. Der er dog flere faktorer, som kan være

afgørende her. Væsentligt er det, at ordblindeområdet sættes på dagsordenen.

Der gives eksempler på, hvilken rolle de politiske rammer spiller for kommunernes ordblinde elever.

Ordblindhed på den politiske dagsorden

Alle adspurgte kommuner arbejder aktivt med målrettede indsatser til ordblinde elever. Der er stor

variation i tilgang og prioritering, men også områder med centrale ligheder. De væsentligste

konklusioner fra interviewrunden er:

• Kommunernes politiske organisation og det kommunalpolitiske fokus på ordblindhed har stor

betydning for indsatsen.

• Blandt alle de adspurgte kommuner er der fokus på, at det er nødvendigt med en fælles

kommunal ordblindeindsats. Det vil sige en udarbejdet kommunal læsepolitik, en fælles

kommunal procedure og handleplan for udredningsarbejdet for ordblindhed og opfølgning efter

test. Samtidig vægtes det også i de fleste kommuner, at det konkrete arbejde med de ordblinde

elever organiseres og planlægges af de enkelte skoler og fagpersoner.

• Flere kommuner fremhæver i den forbindelse, at ordblindeområdet har været på den politiske

dagsorden i længere tid, hvorfor de ikke aktuelt finder behov for nye tiltag og prioriteringer.

Dette gælder både for Gentofte og Københavns Kommune, som begge har haft en

længerevarende indsats eller i varierende omfang prioriteret ordblindhed på det kommunale

budget.

• Selvom ordblindeindsatsen er strategisk forankret, peger flere af de adspurgte kommuner på, at

den praktiske udformning i meget vidt omfang bør foretages ude på den enkelte skole, og at den

enkelte skole har ansvaret for at udarbejde egne specifikke procedurer for håndtering af

ordblindetestning og det videre forløb med tilbud om understøttende undervisning mv.

Udvalgte eksempler på politisk prioritering

Aarhus Kommune kan særligt fremhæves for sit aktive Børne- og Ungdomsbyråd, som engagerer sig

i den kommunalpolitiske dagsorden. Rådet har lagt vægt på nødvendigheden af at skabe mere

inkluderende indsatser for ordblinde elever, således at der skabes en bredere indsigt i og forståelse

for de ordblindes situation i skole- og klassesammenhænge. Dette har influeret direkte på den

kommunalpolitiske indsats, og Aarhus Kommune har således afsat 4,5 mio. kr. i 2019 og 2020 samt

2,5 mio. kr. i de efterfølgende år til at styrke indsatsen omkring ordblinde elever.

Herning Kommune har udarbejdet en strategi- og handleplan for dysleksi blandt 0-18-årige. Den

indgår som en del af Herning Kommunes Strategi- og Handleplan for Sprog og Læsning, der er

politisk vedtaget. Formålet er tidlig identificering af elever i ordblindevanskeligheder samt en

procedure for, hvordan elever med ordblindevanskeligheder bedst vil kunne hjælpes. Via planen

15

ønskes en ensartet, kvalitetssikret praksis for, hvordan dagtilbud og skoler kan arbejde med

forebyggelse af ordblindevanskeligheder. Kommunen har i den forbindelse tilført ekstra midler til

ordblindeindsatsen i grundskolen. Disse midler bliver bl.a. brugt til videre- og efteruddannelse af

personalet på de enkelte skoler, herunder frikøb af læsevejledere til udelukkende at undervise

ordblinde, samt ekstra tid til forældresamarbejdet.

Pr. 1. januar 2020 vil Herning Kommunes indsatser for elever med ordblindhed fortsat være i fokus.

Den politisk godkendte ”Strategi og handleplan for dysleksi blandt 0-18-årige” bliver udskiftet med

en fællesskabsstrategi, hvori det bliver beskrevet hvad ordblinde elever kan forvente af

hjælpemidler og undervisning på grundskolerne i Herning Kommune. Der vil fortsat blive tilført

ekstra midler til ordblindeindsatsen i grundskolerne med overbygning som en del af Læsecenter

Herning.

Syddjurs Kommune har vedtaget en procedure og plan for, hvordan læsevejlederne på de enkelte

skoler skal håndtere og tilgå arbejdet med ordblinde elever. Herunder sørge for, at der er

læsevejledere ude på alle skolerne, som ved, hvordan de håndterer alt fra at lave en indledende

ordblindescreening og ordblindetest, og til, hvad der skal sættes i værk bagefter.

Faaborg-Midtfyn kommune har haft et flerårigt fokus på læsning som indsatsområde, som det

kommunale Læsetilbud (et undervisningsforløb og kompetencecenter med fokus på inklusion af

ordblinde elever) var en del af. Kompetencecentret har undervist lærere og læsevejledere på alle

folkeskoler i digitale hjælpemidler. Fra skoleåret 2019/2020 er det læsevejlederen på den enkelte

folkeskole, der skaber en koordineret indsats med de øvrige lærere. Læsevejleder og lærere bliver

understøttet og undervist af læsetilbuddets personale; en skolekonsulent ved Center for Opvækst og

Læring, som yder konsulentbistand på de enkelte skoler med fokus på inklusion af ordblinde elever.

Haderslev Kommune har implementeret overordnede, koordinerede handleplaner for arbejdet med

ordblindhed på kommunens skoler. Eksempelvis har de lavet deres egen handleplan for Den

Nationale Ordblindetest med en procedure for, hvem der gør hvad før, under og efter testresultatet.

Herudover er der i kommunen generelt et fokus på at udarbejde skabeloner og handleplaner for

arbejdet med de ordblinde elever i kommunen for at sikre, at erfaringer og viden om ordblindhed og

indsatser kan komme alle til gavn.

Trine Nobelius, læringskonsulent i Undervisningsministeriet, der bl.a. står bag Den Nationale

Ordblindetest, vurderer, at det er af væsentlig betydning for en effektiv indsats, at kommunerne har

fokus på vedtagelse af en kommunal strategi med henblik på at koordinere kommunens

ordblindeindsatser. Nobelius peger endvidere på, at det bør være kommunernes læsekonsulenter,

der udarbejder handleplaner eller overordnede fælles retningslinjer for, hvordan man håndterer

udredningsarbejdet for ordblindhed ude på skolerne, så den enkelte skole vil kunne implementere

det i praksis.

16

4.4 Testprocedurer og værktøjer til afdækning af ordblindhed eller risiko for

ordblindhed

Tidlig opsporing af og indsats over for potentielle ordblinde vurderes af alle de adspurgte kommuner

som meget vigtigt. Som led heri anvender de alle forskellige test- og evalueringsværktøjer, og selvom

Den Nationale Ordblindetest spiller en hovedrolle, anvender kommunerne også andre værktøjer.

I tabel 3 fremgår en oversigt over et udpluk af de obligatoriske test i dansk, som anvendes i de

udvalgte kommuner, samt en række af de mest benyttede testværktøjer, kommunerne benytter, når

de skal undersøge og afdække ordblindhed og risikofaktorer for ordblindhed. Således illustrerer

tabellen nogle af de testværktøjer, som bruges før og op til, at en elev findes ordblind.

Det fremgår desuden, hvilke klassetrin de anbefales at blive benyttet fra.1

Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Dansk, læsning x x x x

Sprogvurdering x

Ordblinderisikotesten x x

DVO-testen2 x x

Den Nationale

Ordblindetest

x x x x x x x

Elbros ordliste x x x x x x x x

Tabel 3: Oversigt over obligatorisk test i dansk på klassetrin i forbindelse med de nationale test samt et udpluk

af kommunernes mest benyttede test- og evalueringsværktøjer til undersøgelse for og afdækning af

ordblindhed eller risikofaktorer for ordblindhed på klassetrin. Kilde: Undervisningsministeriet,

Ordblindeinstituttet, Dansk Videncenter for Ordblindhed og Københavns Universitet.

Alle otte interviewede kommuner anvender Den Nationale Ordblindetest. Brugen af den såkaldte

Ordblinde-risikotest varierer fra kommune til kommune.

• Risikotest fra 0. klasse. Testværktøjet Ordblinderisiko-testen, der kan benyttes allerede fra

slutningen af 0. klasse, benyttes i stigende grad i både Aarhus, Herning og Syddjurs Kommune.

1 Derudover findes der også forskellige forlagsproducerede test, evalueringsværktøjer og undervisningsmaterialer, som f.eks. Bogstavprøve 2, Ordlæseprøve 1, Sætningslæseprøve 2 og VAKS mv. Disse er dog ikke medtaget i tabellen. 2 DVO-testen er obligatorisk for elever på 2. årgang på alle skolerne i Aarhus, Herning, Næstved og Syddjurs Kommune.

Tabel 3

17

• Risikotest på 1. årgang. I Næstved Kommune skal alle elever på 1. årgang screenes og dermed

risikovurderes tre gange i løbet af skoleåret.

• Overvejelsesfase. Haderslev, Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Københavns Kommune er i en

såkaldt “indledende” fase med at indsamle erfaringer om Ordblinderisiko-testen og brug af

denne. De lader det pt. være op til den enkelte skole at vurdere og teste for ordblindhed i

indskolingen.

Den Nationale Ordblindetest benyttes i dag i alle landets 98 kommuner3 og har medvirket til en mere

systematisk screening, men der er en variation i, hvor hyppigt testen benyttes i forskellige

kommuner. Det er desuden forskelligt, på hvilket klassetrin det anbefales skoler og læsevejledere at

benytte testen. Der er tillige forskelle i brugen fra skole til skole internt i kommunerne.

Tabel 4 viser, hvor høj en procentdel af elever i 3.-10. klasse de otte kommuner har testet med Den

Nationale Ordblindetest i skoleåret 2017/2018. Herunder også, hvor mange procent deraf der er

testet ordblinde. Til sammenligning testes 10 procent af eleverne i 3.-10. klasse på landsplan. Heraf

viser 62 procent sig at være ordblinde.

Kommuner der tester

over gennemsnittet

Procentdel testet

(heraf fundet

ordblinde)

Kommuner der tester

under gennemsnittet

Procentdel testet

(heraf fundet

ordblinde)

Herning 20 % (48 %) Haderslev 9 % (61 %)

Syddjurs 18% (58%) Aarhus 8 % (65 %)

Faaborg-Midtfyn 17 % (62 %) Gentofte 7 % (39 %)

Næstved Kommune 12 % (66 %) København 5 % (64 %)

Tabel 4: Oversigt over anvendelsen af Den Nationale Ordblindetest i folkeskolens skoleår 2017/18

samt heraf fundne ordblinde på 3.-10. klassetrin. Kilde: Undervisningsministeriet

Det er her værd at gentage, at variationen i kommunernes behov for at teste for ordblindhed kan

skyldes socioøkonomiske faktorer. Herunder antallet af ordblinde i den pågældende kommune.

Alle interviewede kommuner har et særligt fokus på, at skolerne, efter at de har testet en elev,

udarbejder en handleplan for at følge resultatet og den videre procedure for pågældende. Med

3 Som det fremgår af notatet ”8 procent af eleverne i folkeskolen har gennemført den nationale ordblindetest” fra Undervisningsministeriet 2018.

Tabel 4

18

handleplanen har kommunerne en intention om, at indsatsen følges til dørs ved at monitorere

elevens udvikling i den videre skolegang.

Faktaboks: Den Nationale Ordblindetest

Den Nationale Ordblindetest blev udviklet af Undervisningsministeriet i samarbejde med

Socialstyrelsen, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Siden 2015 har den været

tilgængelig med UNI-login til landets folkeskoler. Den kan benyttes fra 3. klasse.

Ordblindetesten er it-baseret og selvscorende og indeholder et spørgeskema om læsefærdigheder

og en test, der undersøger elevens færdigheder i at koble lyd og bogstav, og en test, der

undersøger elevens basale ordforråd

Testresultatet inddeles i tre farvekategorier: Rød for ordblind, gul for fonologisk udfordret og grøn

for ikke ordblind.

Kilde: Undervisningsministeriet

4.5 Kommunernes særlige læsetilbud

Særlige læsetilbud målrettet ordblinde elever er en udbredt og vigtig del af de adspurgte

kommuners indsats, omend den konkrete form varierer fra kommune til kommune.

Bliver en elev testet ordblind, kan eleven søge om at blive tilknyttet en særligt tilrettelagt indsats

med systematisk undervisning i læse-, stave og skriveteknologier, som de fleste af de deltagende

kommuner tilbyder. En del af fokus er, at eleverne får et kendskab til de muligheder, de har for at

benytte Nota og andre hjælpemidler.

Fælles for de fleste kommuner er, at eleverne, før de kan deltage i specialtilbud, skal visiteres

gennem kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller læsekonsulenten, der også har

et samarbejde med PPR.

I bilag 1 vises en oversigt over udvalgte eksempler på kommunernes læsetilbud.

4.6 Vigtige elementer i en god ordblindeindsats

Ud fra interviewene med de otte udvalgte kommuner er vi kommet frem til en række udvalgte

aspekter, der fremstår som væsentlige udgangspunkter for en god ordblindeindsats. Fælles for de

kommunale ordblindeindsatser fremstår det afgørende, at de indrettes som en koordineret,

involverende og samlet indsats.

Nedenstående seks elementer er udledt som betydningsfulde for at skabe en god ordblindeindsats:

1. Involvering af det brede lærerteam

2. Fokus på de ordblinde elevers nærmiljø

19

3. Styrket dialog med forældrene

4. Netværk på tværs af skoler

5. Netværk på tværs af funktioner og poster

6. Tværkommunale netværk.

Ad. 1: Involvering af det brede lærerteam

Der er behov for at involvere ikke blot læsevejledere og andre fagpersoner, men alle faglærere i,

hvordan de bedst muligt forstår og understøtter de ordblinde elever i deres undervisning. Dette er

med til at sikre en samlet og koordineret indsats omkring de ordblinde elever i deres skolegang.

Det kræver en ekstra indsats, da almindelige faglærere ikke nødvendigvis har den fornødne viden til

dette. Det kan imødekommes på forskellig vis. I Faaborg-Midtfyn Kommune undervises alle

kommunens lærere f.eks. bl.a. i digitale hjælpemidler, herunder i brugen af Nota.

I Haderslev Kommune underviser eleverne selv deres lærere i de forskellige læse- og

skriveteknologier, de anvender, og i Herning Kommune arrangeres kurser, hvor faglærerne

undervises og inddrages deri.

Det understreges, at der skal investeres i at skabe en samlet og engageret lærerenhed omkring de

ordblinde elever, hvis de skal have den bedst mulige skolegang.

Ad. 2: Ordblindeindsatser i de ordblinde elevers eget læringsmiljø

De særlige tilbud og kurser til ordblinde elever kan med fordel integreres i de ordblinde elevers

nærmiljø. Når der tilbydes særlige kurser eller skoleforløb for at styrke ordblinde elever fagligt, bør

det ikke adskille de ordblinde elever for meget fra deres egen hjemskole og det skole- og

klassefællesskab, de er en del af. Tværtimod er det afgørende, at børnene inkluderes i den

almindelige undervisning.

En løsning er at have de særlige ordblindekurser integreret på selve skolen. F.eks. ved gennem

virtuelle læsecentre at sikre, at den ordblinde elev udredes og understøttes i at håndtere

læsevanskeligheder på egen skole og dermed stadig fastholdes i sin basisklasses undervisningsforløb.

Via Læsecenter Herning samarbejdes f.eks. med kommunens skoler og forvaltningen for at sikre, at

de enkelte skoler kan understøtte elevens særlige behov. Flere andre kommuner gør det ved at

integrere de kortere kurser, de udbyder i samarbejde med deres kompetencecenter, på selve skolen.

Ved længere og mere intensive kurser peges der på, at det er særlig vigtigt at have fokus på den

efterfølgende overgang fra kurset tilbage i elevens “almindelige” hjemklasse, så det nye, eleverne

har lært sig, overføres til dagligdagen.

Ad. 3: Styrket dialog med forældrene

En tæt dialog med og involvering af ordblinde elevers forældre er afgørende. Ligesom lærerne og de

øvrige elever i børnenes faglige nærmiljø, er forældrene vigtige aktører i dagligdagen. Når

forældrene informeres og involveres, kan de bedre støtte barnets skolegang i hjemmet.

20

Forældrenes generelle forståelse for ordblindhed og deres kendskab til eksempelvis Nota er

afgørende for, at børnene får den støtte, de har brug for.

Involveringen af forældrene kan ske ved forældremøder, ligesom der kan etableres kontakt mellem

skolernes læsevejledere og forældrene.

Der kan også udarbejdes informationsmateriale, laves løbende forældrearrangementer og oprettes

særlige forældrenetværk, som kan styrke forældrenes rolle i at støtte deres ordblinde barn.

Ad. 4: Netværk på tværs af skoler

Læsevejledernetværk, altså netværk mellem de læsevejledere, som er tilknyttet kommunens

forskellige skoler, danner rammen om samarbejde og erfaringsudveksling mellem de læsevejledere,

som er tilknyttet kommunernes skoler.

Gennem læsevejledernetværkene kan der deles viden og erfaring med henblik på at videreudvikle

arbejdet og procedurerne og i samarbejde pege på de bedst mulige løsninger for kommunens

ordblinde elever.

Der kan tillige oprettes ordblindetest-netværk, som beskæftiger sig mere konkret med Den

Nationale Ordblindetest, og hvordan man i samarbejde kan udvikle brugen af denne.

Ad. 5: Netværk på tværs af funktioner og poster

Diagonale netværk mellem forskellige funktioner og positioner i kommunen dyrkes for at øge

dialogen mellem de kommunale beslutningstagere og forvaltningen samt de såkaldte

frontarbejdere, som har med de ordblinde elever at gøre i deres dagligdag.

Der er også eksempler på samarbejde med Undervisningsministeriet, hvor der er afholdt temaforløb

om ordblindhed, som samlede forskellige aktører fra kommunen samt repræsentanter fra

ministeriet og dermed bandt de forskellige funktioner yderligere sammen.

Det kan også prioriteres at have løbende dialog og kontakt mellem skolens lærere, kommunen og de

særlige tilbud, som de ordblinde elever tilknyttes. På den måde kan diagonale netværk på tværs af

funktioner og poster på ordblindeområdet skabe fundamentet for en stærkere fagidentitet, hvilket

yderligere kvalificerer ordblindeindsatsen.

Ad. 6: Tværkommunalt netværk

Det er væsentligt for læsevejledere at kunne trække på andre kommuners erfaringer på området, og

der er generelt potentiale i at skabe øget netværk mellem kommunerne.

Der er succes med at tage på studietur i andre kommuner og f.eks. få indsigt i, hvordan de

strukturerer deres ordblindeindsats. Det fremhæves generelt, at metoden er værdifuld og med

fordel kan dyrkes yderligere.

21

4.7 Kommunale ønsker til Nota

Dialogen med de otte interviewede kommuner har medført tre konkrete ønsker til, hvordan Nota

kan udvikle sig for endnu bedre at understøtte kommunernes ordblindeindsatser.

1. Mere synlighed omkring Nota. Nota spænder bredere, end nogle tror. Det kan betyde, at Nota

bliver brugt mindre, end der er behov og mulighed for. Derfor er det vigtigt, at Nota introducerer

de tilbud, der findes, ligesom relevante undervisere og fagpersoner er opmærksomme på at

introducere de tilbud, Nota har, til eleverne.

2. Større udbud af fagmateriale til grundskolen. Flere efterspørger mere aktualiseret fagmateriale

til grundskolen, så det gøres yderligere attraktivt at bruge Nota for både undervisere og elever.

3. Tættere dialog og netværk mellem kommunerne og Nota. Nota er en aktør, mange ønsker at

have mere kontakt til og dele erfaringer om ordblindhed med. Nota kan med fordel selv være

opsøgende over for kommunerne og lade sig inspirere af deres erfaringer.

22

Litteratur

Egmont Fonden: Egmont-rapporten 2018 ”Let vejen til uddannelse for ordblinde børn og unge.

Danmarks Evalueringsinstitut: Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne- en registeranalyse. 2019

Retsinformation: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=196651#id940e34ca-2db5-4fce-be75-d2808742527f

Elbro, C: Læsevanskeligheder, 2007, Gyldendal, 1. udgave

Helland, T., Plante, E., Hugdahl, K: Predicting dyslexia at age 11 from a risk index questionnaire at age, 2011 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21793119

Elbro, C. & Petersen, D. K: Long term effects of Phoneme Awareness and letter sound training: An intervention Study with children at risk for Dyslexia, 2004 https://www.researchgate.net/publication/232449422_Long-Term_Effects_of_Phoneme_Awareness_and_Letter_Sound_Training_An_Intervention_Study_With_Children_at_Risk_for_Dyslexia

Arnbak, E. og Borstrøm, I.: Udvikling og afprøvning af procedure for identifikation af elever i risiko for dysleksi, 2007. Dansk Videncenter for Ordblindhed

Nobelius, T.: Analyse af folkeskoler og kommuners anvendelse af ordblindetesten, 2019

Herning Kommune: Læsecenter Herning https://politik.herning.dk/dagsorden/Boerne-_og_Familieudv/26-04-2017/Dagsorden(ID1428)/Bilag/Punkt_54_Bilag_2_Laesecenter_Herning_april_17.pdf

Syddjurs Kommune: Læsecenter Syddjurs https://www.syddjurs.dk/borger/skoler-og-uddannelse/folkeskoler/skriftsproglige-vanskeligheder/laesecenter-syddjurs

Faaborg-Midtfyn Kommune: Læsetilbuddet https://www.fmk.dk/fileadmin/user_upload/Opvakst_og_Laring/user_upload/L%C3%A6setilbud_2016.pdf

Næstved Kommune Til forældre: https://www.naestved.dk/Borger/SkoleUddannelse/Ordblindhed/Information%20til%20foraeldre.aspx

Til skolen:

https://www.naestved.dk/Borger/SkoleUddannelse/Ordblindhed/Information%20til%20skolen.aspx

#h2_23

23

Haderslev Kommune: ITK-klasser

https://www.haderslev.dk/files/UserDir/Documents/Børn%20og%20Familie/til%20private/Folder%2

0om%20ITK-klassen.pdf

Aarhus Kommune: Kompetencecenter for læsning

http://kcl.skoleporten.dk/sp

Københavns Kommune: Læseklasserækker

http://kirkebjergskole.skoleporten.dk/sp/file/8f01862b-2d46-43f1-b76a-66e182fba995

24

BILAG

BILAG 1. Udvalgte eksempler på kommunernes læsetilbud

Læsecenter

Herning

Virtuelt

læsecenter

Læsecenteret består af et samarbejde mellem kommunens skoler og forvaltningen om at

styrke kommunens skoler i at løfte den faglige kvalitet.

Udgangspunktet er, at børnene fortsat indgår i årgangsklasserne, og at de udredes og

understøttes i at håndtere læsevanskeligheder på deres lokale skole.

● IT-patrulje-fora, hvor ordblinde elever får undervisning, støttes og guides til at

anvende kompenserende IT-hjælpemidler.

● IT-advokater, der har særlig didaktisk viden og kompetencer i IT-

kompenserende hjælpemidler, så de kan undervise, støtte og hjælpe eleverne

samt deres forældre og lærere.

● Forældrenetværk giver ved netværksmøder viden til forældrene, tryghed til

børnene og opbakning til skolen.

Læsecenter

Syddjurs

Ebeltoft Skole

Læsecenteret beskæftiger sig primært med undervisning af elever med

læsevanskeligheder, vejledning og sparring ift. læsning ved specifikke vanskeligheder

samt afprøvning af undervisningsmuligheder inden for læseområdet.

● Længerevarende kurser (otte uger) for 6. klasses elever med omfattende læse-

stave-vanskeligheder i mindre hold på Ebeltoft Skole. Efter endt kursus følges

de af en kontaktlærer fra læsecenteret på deres hjemskole.

● Intensive kursusdage for 9. klasse med fokus på kompenserende IT målrettet

afgangsprøverne.

Læsecenteret kræver visitation via Den Nationale Ordblindetest og PPR og sker efter, at

egen skoles tilbud er benyttet.

Læsetilbuddet

Faaborg-

Midtfyn

kommune

Læsetilbuddet er i et 2-årshjul tilknyttet alle kommunens folkeskoler i en periode på syv uger. Undervisningsforløbet foregår på skolen og er et særligt tilrettelagt forløb for elever, lærere og læsevejleder, som varetages af læsetilbuddets personale, en skolekonsulent ved Center for Opvækst og Læring.

• Eleven er tilknyttet et intensivt undervisningsforløb i 15 lektioner ugentligt.

Herudover er eleven i egen klasse, hvor undervisningen varetages af elevens

egne lærere med vejledning fra læsetilbuddets personale.

• Undervisning og konsulentbistand til elevens lærere og læsevejleder, 1 lektion

ugentligt.

• Plads til op til 5 elever på 5.-6. klassetrin.

Tabel 5

25

Det

inkluderende

perspektiv

Næstved

Fokus på det inkluderende perspektiv. Eleverne skal blive i deres almene klasser på

hjemskolen. Elevens lærere skal kunne undervise i de understøttende hjælpemidler.

Derudover har Næstved Kommune en beskrivelse på hjemmesiden med information til

både forældre med ordblinde børn i forhold til spørgsmål vedr. IT-rygsækken,

handleplaner og forventninger til forældrene og information til skolen. Blandt andet om,

hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver i forbindelse med udredning og

understøttelse af de rette hjælpemidler til de ordblinde elever, samt hvordan en

handleplan for de ordblinde elever kan se ud.

ITK-klasser

Haderslev

Fællesskolen

Hammelev

St. Severin

ITK-klasser for elever hvor læse- og skrivevanskeligheder er den primære vanskelighed.

● 3 kurser årligt af 10 ugers varighed for elever fra 4. klasse og opefter.

● Fokus er på den IT-understøttende undervisning. I løbet af forløbet vil der bl.a.

indgå ekskursioner, der danner udgangspunkt for elevernes arbejde ved

computeren.

● Under forløbet bliver hjemklassens lærere undervist i at betjene de

kompenserende hjælpemidler.

ITK-klasse kræver visitation via PPR med en redegørelse af primært faglig art.

Kompetence-

center for

Læsning

Aarhus

Rosenvang-

skolen

Samtidig med, at eleven træner intensiv læsetræning, arbejdes også med den nyeste

viden inden for læringsstile, bl.a. ved inddragelse af krop og bevægelse.

● For elever 0.-3. klasse (indsatsen i 0.-3. klasse foregår udelukkende på

hjemskolen).

● Et forløb fra 4.-10. klasse varer i 10 uger med plads til 30 elever pr. gang med

ca. 6 elever pr. hold.

● Der undervises i folkeskolens fag. Eleverne beholder deres tilknytning til

hjemklassen, men modtager al undervisning på kompetencecentret.

Indstilling til Kompetencecenter for Læsning foregår i samråd med læsekonsulenten og

elevens forældre med udfyldelse af skema, der henviser til materiale, der danner

grundlag for skolernes ansøgning.

Kompetence-

center Dyslexia,

Munkegårds-

skolen

Gentofte

Kompetencecenter Dyslexia tilbyder tre typer kurser:

1) Korte intensive læse- og skrivekurser. Primært for børn med massive

læseudfordringer.

2) Specialtilbud i form af et årskursus for 5.-6. årgang, hvor der undervises i

folkeskolens fag med et prioriteret fokus på læse- og skrivefærdigheder.

Eleverne bevarer tilknytningen til deres hjemskole, og der stiles mod, at de kan

vende tilbage til hjemskolen efter kurset. Eleverne kan efter behov deltage

på intensive læse- og skrivekurser efter årskurset. Aktiviteterne i tilbuddet

understøtter et tæt samarbejde med hjemskolen, så eleverne kan bevare den

sociale tilknytning.

26

3) “Gruppeordningen” målrettet udskolingen (7.- 9. klasse). Der skiftes skole til

kompetencecentret, og eleven tilknyttes den årgang, vedkommende tilhører

samt “gruppeordningen”.

Eleverne skal visiteres til de to sidstnævnte specialpædagogiske tilbud via PPR.

Læseklasse-

rækker

København

Kirkebjerg

Blågårdskole

Læseklasserækken er placeret på to af kommunens skoler, hvor eleverne undervises i

hele folkeskolens fagrække.

● For elever 4.-9. klasse med massive skrive- og læsevanskeligheder, primært

ordblinde.

● To læsespor “ lille X” og “store X, hvor lille X dækker 4.-7. Klasse, og store X

dækker 7.-9. klasse.

Læseklasserækken kræver visitation via PPR, dokumentation af forskellige test, der

beskriver elevens dyslektiske udfordringer, samt en beskrivelse af skolens egne udførte

indsatser.

Tabel 5: Eksempler på kommunernes læsetilbud. Kilder: Kommunernes hjemmesider