Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på industrien. · 2015-06-01 · Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien Side 1 1 Forfattere: Claus Buus

Der er et gigantisk grønt potentiale i

overskudsvarmeprojekter. Desværre er der en

stor mængde overskudsvarmeprojekter, der ikke

bliver til noget primært pga. afgifter. Det er

super-ærgerligt, da det er en gevinst for

samfundet at udnytte overskudsvarmen fra

industrien i stedet for at bortkøle den”(Koch,

Jesper, 2014)

Overskudsvarmeafgiftens

indvirkning på industrien. Et bachelorprojekt om konsekvenserne af

overskudsvarmeafgiften.

Af: Claus Buus A12001 & Kasper Jensen A12020 Opgavetype: Bachelorprojekt Vejleder: ES Afleveringsdato: 1/6 2015

Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien

Side 1 1

Forfattere: Claus Buus & Kasper Jensen

Studienummer: A12001 & A12020

Titel: Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien.

Undertitel: Et bachelorprojekt om konsekvenserne af


Fagområde: Termiske Maskiner, Erhvervsøkonomi, Administrativ ledelse.

Projekttype: Bachelorprojekt.

Uddannelse: Maskinmester, Professionsbachelor.

Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole

Inge Lehmanns Gade 10

8000 Aarhus C.

Bachelorvejleder: Esben Sørensen

Afleveringsdato: 1. juni 2015

Antal normalsider: 49,5. (118.763 Tegn, med mellemrum)

Antal bilag: 23

Link forside billede: http://a.bimg.dk/node-images/113/8/940x528-c/8113785-

historie-om-danske-afgifter.jpg

Aarhus d. / 2015

________________________ & ___________________________

Claus Buus, A12001 Kasper Jensen, A12020

http://a.bimg.dk/node-images/113/8/940x528-c/8113785-historie-om-danske-afgifter.jpg

http://a.bimg.dk/node-images/113/8/940x528-c/8113785-historie-om-danske-afgifter.jpg


Side 2 2

Abstract In the political world more focus has been raised on energy demand and therefor also

energy waste. To reduce energy waste the government imposes excise to lead industrial

companies not to waste energy. One of these excises is the excess heat tax.

Through the project it has been observed that many people have a negative attitude towards

reusing excess heat in the industry because of the excess heat tax. It was decided that the

purpose of this project was to investigate the consequences of excess heat tax when

companies want to reuse heat.

The report is divided into four main sections. Each section contributes to answer the

problem statement. The first section gives the reader an insight in the overall methods that

have been used to collect and validate data through the report. The second section explains

the purpose of the tax system and how it works. Furthermore the tax section points out and

explains the excises and the tax reductions that surround this project. It can be hard to fully

understand when and where taxes and reductions are imposed through a company. To

improve the understanding an illustration sums up the chapter in the end. To contribute to

the understanding an expert on the area was interviewed.

The third part investigates the attitudes towards heat recovery. In the beginning of the

report the reader is presented for the hypothesis; people in the industry think that heat

recovery is not profitable because of the excess heat charge. The hypothesis is partly

confirmed in this chapter. And the survey helps to understand why it is confirmed. The

fourth section is a practical investigation preformed on Hammel Furniture. In this section,

three different methods to heat recovery are explained. The purpose of the methods is to

reuse excess heat from a compressor in different ways. The tax system is included in

calculations on all three methods to investigate the economical consequence of the

investment.

The report concludes that one of the main consequences is that people in the Danish

industry often have unnecessary preconceived negative attitudes towards dealing with heat

recovery. These attitudes are often based on ignorance surrounding tax reductions. The

case study on Hammel Furniture shows that, in some cases there is an economical benefit

in reusing the excess heat depending on the chosen method. To determine the correct

method it is necessary to make a thorough background research of the company to find out

where, when and how much of the energy that can be recovered.


Side 3 3

Indholdsfortegnelse Abstract ........................................................................................................................................ 2

Bilags oversigt .............................................................................................................................. 6

Forord .......................................................................................................................................... 7

1. Indledning ................................................................................................................................ 8

1.1 Formål ...................................................................................................................................... 8

1.2 Baggrunds historie ................................................................................................................... 8

1.3 Problemstilling ......................................................................................................................... 9

1.4 Problemformulering ............................................................................................................... 10

1.5 Afgrænsning ........................................................................................................................... 11

1.6 Læsevejledning ....................................................................................................................... 12

1.6.1 Rapportens opbygning .................................................................................................... 12

1.6.2 Forkortelser ..................................................................................................................... 12

1.6.3 Citater .............................................................................................................................. 13

1.6.4 Referencer ....................................................................................................................... 13

1.6.5 Definitioner ..................................................................................................................... 14

2. Metode .................................................................................................................................... 15

2.1 Videnskabeligtilgang .............................................................................................................. 15

2.2 Indsamling af empiri ............................................................................................................... 16

2.2.1 Kvantitativ undersøgelse ................................................................................................. 16

2.2.2 Kvalitativ undersøgelse ................................................................................................... 17

2.2.3 Litteratur ......................................................................................................................... 18

2.2.4 Sekundære data .............................................................................................................. 18

2.3 Metodekritik........................................................................................................................... 19

2.4 Casestudie .............................................................................................................................. 19

3. Afgiftsforhold og tilskud. ...................................................................................................... 20

3.1 Metode ................................................................................................................................... 20

3.2 Interview ................................................................................................................................ 20

3.2.1 Indledende kontakt ......................................................................................................... 20

3.2.2 Udførelsen af interviewet ............................................................................................... 20

3.2.4 Præsentation ................................................................................................................... 21

3.3 Politisk tilgang ........................................................................................................................ 22

3.4 Afgift systemet ....................................................................................................................... 23

3.4.1 Elafgift ............................................................................................................................. 23


Side 4 4

3.4.2 Godtgørelse ..................................................................................................................... 24

3.4.3 Delvis godtgørelse ........................................................................................................... 24

3.5 Overskudsvarme .................................................................................................................... 25

3.5.1 Overskudsvarmeafgiftens indførelse .............................................................................. 25

3.5.2 Hvornår skal man betale overskudsvarmeafgift? ........................................................... 26

3.5.3 Lempelser ........................................................................................................................ 27

3.6 Opsummering ......................................................................................................................... 28

3.7 Tilskud .................................................................................................................................... 29

3.7.1 VE til Proces ..................................................................................................................... 29

3.7.2 Energiselskabernes energitilskud .................................................................................... 31

3.9 Metodekritik........................................................................................................................... 31

4. Holdninger til varmegenvindingen ...................................................................................... 32

4.1 Metode survey-undersøgelse ................................................................................................ 32

4.2 Præsentation for respondenterne ......................................................................................... 32

4.3 Opbygning af spørgsmålene ................................................................................................... 33

4.4 Analyse af survey-undersøgelsen........................................................................................... 35

4.5 Opsummering ......................................................................................................................... 39

4.6 Metodekritik........................................................................................................................... 39

5. Case ........................................................................................................................................ 41

5.1 Case virksomhed Hammel Funiture ....................................................................................... 43

5.2 Drift Hammel Furniture .......................................................................................................... 45

5.2.1 El pris ............................................................................................................................... 45

5.2.2 Produktionstid ................................................................................................................. 45

5.2.3 Fjernvarmeforbrug .......................................................................................................... 45

5.2.4 Komfortopvarmningen .................................................................................................... 46

5.2.5 Tørrerummet ................................................................................................................... 46

5.2.6 Metodekritik .................................................................................................................... 46

5.3 Trykluftsystemet .................................................................................................................... 47

5.3.1 Kompressor opbygning ................................................................................................... 47

5.3.2 Energifordelingen i kompressoren .................................................................................. 49

5.3.3 Lækager i trykluftsystemet .............................................................................................. 50

5.3.4 Metodekritik .................................................................................................................... 52

5.4 Målemetode/databehandling ................................................................................................ 53

5.4.1 Temperaturer .................................................................................................................. 53


Side 5 5

5.4.2 Luftflowmålinger ............................................................................................................. 55

5.4.3 Effektoptag ...................................................................................................................... 57

5.5 Overskudsvarme .................................................................................................................... 58

5.5.1 Energi tilførsel til luften ................................................................................................... 58

5.5.2 Energi i olien .................................................................................................................... 58

5.6 Løsningsforslag 1 .................................................................................................................... 59

5.6.1 Investering ....................................................................................................................... 60

5.6.2 Tilskud ............................................................................................................................. 60

5.6.3 Varmeafsætningsmulighed ............................................................................................. 61

5.6.4 Afgifternes indvirkning på investeringen ........................................................................ 62

5.6.5 Opsummering af løsningsforslag 1 .................................................................................. 63


5.7.1 Investering ....................................................................................................................... 65

5.7.2 Tilskud ............................................................................................................................. 65


5.7.4 Årlige omkostninger ........................................................................................................ 67




5.8.1 Luft temperatur ............................................................................................................... 72

5.8.2 Valg af varmepumpe ....................................................................................................... 73

5.8.3 Investering ....................................................................................................................... 74

5.8.4 Tilskud ............................................................................................................................. 74


5.8.6 Årlige omkostninger ........................................................................................................ 76



5.9 Opsummering af casen .......................................................................................................... 82

5.10 Metodekritik af casen .......................................................................................................... 83

6. Konklusion ............................................................................................................................. 84

7. Perspektivering ...................................................................................................................... 86

8. Litteratur- og figurliste ......................................................................................................... 88


Side 6 6

Bilags oversigt Bilag 1: Interview guide Sider: 3

Bilag 2: Illustration af spørgeskema Sider: 1

Bilag 3: Survey data Sider: 4

Bilag 4: Mailkorrespondance Jacob Helveg Sider: 4

Bilag 5: Mailkorrespondance Phillip Zierau Sider: 5

Bilag 6: Mailkorrespondance Karsten Pedersen Sider: 3

Bilag 7: Fjernvarmaflæsning Sider: 1

Bilag 8: Dagsprofiler Sider: 11

Bilag 9: Kalibreringscertifikat temp. logger Sider: 2

Bilag 10: Kalibreringscertifikat flowmåler Sider: 3

Bilag 11: Måleusikkerhed Sider: 1

Bilag 12: Tilbud løsningsforslag 1 Sider: 1

Bilag 13: Tilbud Oliekit Sider: 5

Bilag 14: Cirkulationspumpe løsning 2 Sider: 1

Bilag 15: Energitilskuds aftale med oliekøler Sider: 4

Bilag 16: Data varmepumpe Sider: 1

Bilag 17: Køleflade Sider: 1

Bilag 18: Energitilskuds aftale med varmepumpe Sider: 4

Bilag 19: Cirkulationspumpe til vandkredsen Sider: 1

Bilag 20: Cirkulationspumpe til centralvarmesystemet Sider: 1

Bilag 21: Tryk leveret ag blæseren Sider: 1

Bilag 22: Trykfald over køleflade Sider: 1

Bilag 23: Regneark til Casen

Til denne rapport er der vedlagt en USB-nøgle, der indeholder lydoptagelse fra interviewet,

sekundære data og regneark til casen. Dette skyldes, at filerne er for store eller på andre

måder ikke kan udskrives.

Mappefordeling USB-nøgle:

Usb-nøgle oversigt, eget arkiv


Side 7 7

Forord Den følgende rapport undersøger konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften og dens

indvirkning på varmegenvindingsprojekter til interne opvarmningsformål i industrien.

Rapporten er skrevet som afsluttende bachelorprojekt på Aarhus Maskinmesterskole.

Der skal rettes stor tak til følgende personer og virksomheder, der har deltaget i

undersøgelsen og været behjælpelig med udlevering af data:

o Jacob Helweg, produktionschef, Hammel Furniture A/S

o Jan Paakjær Service leder, Kemp og Lauritzen A/S

o Esben Sørensen, Lektor, vejleder AAMS

o Phillip Zierau, Ingeniør/salg, Kaeser Kompressorer A/S

o Thomas Busk Rohde, Energirådgiver, Energi midt energi A/S

o Steffan Lohff Nielsen, Energirådgiver, NRGi

o Karsten Pedersen, Teknisk chef, Cronborg Aps

Derudover skal der lyde et stort tak til alle de personer, der har medvirket i

spørgeskemaundersøgelsen.


Side 8 8

1. Indledning

1.1 Formål Dette bachelorprojekt har til formål at belyse, hvilke konsekvenser overskudsvarmeafgiften

har for industriens incitament til at investere i varmegenvinding og deraf undersøge de

holdninger, der florerer i industrien. Der er taget udgangspunkt i en casevirksomhed,

Hammel Furniture for at demonstrere afgifternes indvirkning i praksis. Projektet henvender

sig primært til momsregistret energiintensive industrivirksomheder.

Bachelorprojektet har derudover til formål at opfylde ”undervisningsplan modul 31,

bachelorprojekt V1” (AAMS, 2014)

1.2 Baggrunds historie Baggrunden for dette bachelorprojekt har taget udspring i vores praktikperiode hos Kamp

og Lauritsen, hvor vi har haft fokus på at finde energibesparelser. Under praktikforløbet

har vi været på besøg på Hammel Furniture, på en rundtur i produktionen bemærkede vi et

kompressoranlæg. På Hammel Furniture bruger de pneumatik til styring af de forskellige

aktuatorer på produktionsmaskinerne. Det er blevet observeret, at virksomheden ikke

udnytter deres overskudsvarme fra kompressoren. Sidenhen har vi stiftet bekendtskab med

afgifterne, der berører varmegenvinding. Under undersøgelsen af afgifterne har vi mødt

mange påstande omkring, hvad der kan genvindes, og hvad der ikke kan.

Vi er blevet opmærksomme på det gentagende gange lyder, at varmegenvinding ikke kan

betale sig på grund af overskudsvarmeafgiften.

Denne artikel ”Fyr for mennesker – ikke for gråspurve1”, 16. april 2014 skrevet af Jesper

Koch, analysechef, Grøn Energi, bekræfter, at der findes et samfundsmæssigt problem i, at

overskudsvarmen ikke bliver udnyttet bedre, han skriver bl.a.

”Der er et gigantisk grønt potentiale i overskudsvarmeprojekter. Desværre er

der en stor mængde overskudsvarmeprojekter, der ikke bliver til noget

primært pga. afgifter. Det er super-ærgerligt, da det er en gevinst for

samfundet at udnytte overskudsvarmen fra industrien i stedet for at bortkøle

den”(Koch, Jesper, 2014)

1 http://www.energy-

supply.dk/article/view/128179/klumme_fyr_for_mennesker_ikke_for_graspurve#.VSwdxfmsVUM

http://www.energy-supply.dk/article/view/128179/klumme_fyr_for_mennesker_ikke_for_graspurve#.VSwdxfmsVUM

http://www.energy-supply.dk/article/view/128179/klumme_fyr_for_mennesker_ikke_for_graspurve#.VSwdxfmsVUM


Side 9 9

Artikler som denne findes der mange af, da mange fagfolk er klar over problematikkerne

med varmegenvinding.

Disse problematikker danner en solid samfundsmæssig baggrund for denne rapport.

1.3 Problemstilling Gennem de seneste år har der været et øget fokus på klimaområdet, herunder de danske

energiafgifter og virksomhedernes forhold til disse, samt politiske reformer. Der er blevet

diskuteret på kryds og tværs. Rigtig mange fagfolk har en mening om de danske

energiafgifter og ligeledes en holdning til, hvor høje de bør være. Den danske energipolitik

påvirker det danske erhvervslivs konkurrenceevne.

I et ønske om et grønnere Danmark frem mod 2030, er der ved klimaaftale i EU vedtaget

en fælles målsætning om at reducere CO2 udledningen med 40 % fra år 1990 og frem til

2030 (2030 Energy Strategy, 2015)2. Dette bliver gjort ved diverse reformer, ved at

regulere på afgifter og godtgørelser. ”Vi lægger afgifter på det, vi ikke vil have og reducere

afgifter på det, vi vil have mere af”(Anders Fogh, 2006). Det er op til den enkelte

virksomhed at spare på energien og varetage deres egen økonomi. Afgifterne vanskeliggør

virksomhedernes overblik over en mulig investering i varmegenvinding. Der er et hav af

afgifter, godtgørelser og lempelser, som driftslederne i virksomhederne skal forholde sig

til. Mange steder bliver investeringen aldrig en realitet, fordi det ikke virker rentabelt.

”Varmen blev engang blæst ind i bygningen, men nu blæser vi det bare ud, fordi de sagde,

at afgifterne ville gøre det urentabelt”(Jacob Helweg, 2015). I nogle virksomheder rundt i

Danmark bliver det ikke engang undersøgt, om det overhovedet kan betale sig at investere

i varmegenvinding. I disse virksomheder bliver afgifterne opfattet som noget negativt og

noget, man helst skal holde sig fra.

En undersøgelse viser, at der skønnes at være et potentiale i at genvinde yderligere 5.000

TJ/år inden for fjernvarmeformål (Viegand Maagøe, 2013). Trods det store potentiale er

det først de seneste år, at der er kommet mere opmærksomhed på udnyttelse af

overskudsvarmen.

Det er vores erfaringer igennem praktikforløbet, at det ikke er nået ud til alle virksomheder

endnu, og mange ser stadig overskudvarmeafgiften som en barriere.

2 http://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-strategy/2030-energy-strategy

http://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-strategy/2030-energy-strategy


Side 10 10

Ud fra overstående er det valgt at antage følgende hypotese:

- Danske industrivirksomheder har en negativ holdning til, at varmegenvinde på

grund af afgifterne på området.

1.4 Problemformulering På baggrund af overstående problemstilling er der udarbejdet følgende

problemformulering, som danner rammerne for undersøgelsen i dette projekt.

Hovedspørgsmål

Hvilke konsekvenser har overskudsvarmeafgiften på virksomhedernes incitament

for at investere i varmegenvinding?

Under besvarelse af hovedspørgsmålet vil følgende underspørgsmål også blive besvaret.

Underspørgsmål

Hvordan påvirkes en investering af overskudsvarmeafgiften?

Hvilke tiltag findes der, som giver incitament for at realisere en energibesparende

investering?

Hvordan kan Hammel Furniture udnytte deres overskudsvarme?

Hvad er den generelle holdning til varmegenvinding hos industrivirksomhederne?


Side 11 11

1.5 Afgrænsning I henhold til ovenstående problemformulering er det i dette afsnit hensigten at afgrænse

faktorer, der kan spille ind på gennemsigtigheden af rapporten. Grunden til dette er den

afsatte tid til rapporten.

Da Hammel Furniture ikke bruger olie eller gasfyr, ses der i denne undersøgelse bort fra

CO2, NOx, SOx og andre miljøafgifter.

Der er ikke redegjort for hvor meget, der bliver reduceret i 𝐶𝑂2 udledning i de forskellige

løsningsforslag.

Der vil ikke blive taget hensyn til graddage korrektion, da der tages udgangspunkt i

fjernvarmeaflæsninger fra 2014. Aflæsningerne bliver derfor fastsat som generel gældende

som et normalår til fremtidige beregninger.

Der vil ikke blive undersøgt, om afkølingen forbliver overholdt efter implementeringen af

løsningsforlagene. Den overskudsvarme der leveres til centralvarmesystemet kan i værste

fald føre til strafafgift fra fjernvarmeselskabet.

Mulighederne for ekstern afsætning af overskudsvarmen vil ikke blive undersøgt.

Der vil ikke blive redegjort for opbygning og virkemåde af en kompressor. Dertil vil der

ikke blive taget hensyn til tabene i trykluftsystemet.

I casen vil opbygning og virkemåde af styringen i de forskellige løsningsforslag ikke blive

beskrevet, da det ligger uden for formålet af dette projekt.

Der vil ikke blive taget hensyn til prisudvikling af:

El priser, afgifter eller tiltagene.

Derudover er rapporten baseret på love og bekendtgørelser, der er gældende i 2015. Der

tages derfor ikke højde for ændringer i disse.


Side 12 12

1.6 Læsevejledning I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvordan rapporten er opbygget og skal læses. Heraf

hvordan kilder og henvisninger er anvendt, samt hvilke forkortelser og definitioner der er

gennemgående i rapporten.

Dette bachelorprojekt er skrevet af dimitterende på Aarhus Maskinmesterskole og bør

læses af fagfolk med mindst samme tekniske niveau.

1.6.1 Rapportens opbygning

Kapitel 1 Indledning: Formål, baggrund samt hvilken konkret problemstilling, der er i

projektet, fastlægges og udarter sig i en problemformulering og afgrænsning.

Kapitel 2 Metode: Den videnskabelige tilgang og overordnet metode for rapporten

begrundes.

Kapitel 3 Afgiftsforhold og tilskud: Redegøre for afgifter, der påvirker

varmegenvindings projekter. Derudover gives der en forklaring af lempelserne,

godtgørelser og tilskud, som er vedtaget.

Kapitel 4 Holdninger til varmegenvindingen: Undersøgelse af industriens holdning til

projekter med overskudsvarme samt, hvad overskudsvarmeafgiften har haft af

konsekvenser for dem.

Kapitel 5 Case: Den viden, som er opsamlet igennem rapporten, vil blive afprøvet på

Hammel Furniture som case virksomhed i tre løsningsorienterede forslag.

Kapitel 6 Konklusion: Her afrundes projektet med en samlet konklusion.

Kapitel 7 Perspektivering: Hvem kan bruge resultatet, og hvad kan det bruges til.

Kapitel 8 litteratur- og figurliste: De forskellige kilder brugt igennem rapporten er listet

op.

1.6.2 Forkortelser

Der er igennem rapporten anvendt forkortelser, da ordet eller betegnelsen ofte går igen.

Forkortelserne er vist herunder:

HF Hammel furniture.

VE Vedvarende energi.

COP Coefficient of performance.

LBK Lovbekendtgørelse.

LOV Love.


Side 13 13

1.6.3 Citater

Til at underbygge den viden, der er erhvervet igennem rapporten, vil der blive anvendt

citater fra interview og spørgeskemaundersøgelsen. Disse citater vil være markeret med

kursiv, og der vil være henvisning til personen bag citatet, efter den citerede tekst med

parentes. (Navn, år)

1.6.4 Referencer

Igennem rapporten vil der blive henvist til bilag. Disse bilag er placeret i en bilagsrapport.

Bilagene har nummer efter den rækkefølge, de bliver nævnt i rapporten.

Kildehenvisninger igennem rapporten er udarbejdet efter ”Harvard-metoden”. Ved denne

metode bliver der henvist med parenteser (forfatter, evt. sidetal, år). Derudover findes alle

referencerne på kilderne i en samlet litteraturliste bagerst i rapporten.

Figurer indeholder illustrationer, billeder og tabeller, der gør det lettere for forståelsen i de

respektive afsnit, hvor de forekommer. Figurerne har nummer efter rækkefølgen i

rapporten. Billedteksten under hver figur forklarer, hvad der ses på billedet, samt en kilde.

I tilfælde af at kilden er ”eget arkiv”, menes der, at billedet enten er taget eller produceret

af skribenterne selv.

Igennem arbejdet med casen har flere personer bidraget til analysen. Med mange af dem

har der været løbende kontakt i form af mailkorrespondancer, disse findes under bilag på

samme måde som beskrevet ovenfor.


Side 14 14

1.6.5 Definitioner

I dette afsnit er der, for overskuelighedens skyld, redegjort for en række af de definitioner,

der optræder igennem rapporten. Ved at lave et sammendrag af de mest omtalte

definitioner undgås der, at læseren mistolker indholdet af projektet.

Når der i rapporten refereres til et ”kapitel”, skal det forstås som en reference til et

overordnet afsnit i rapporten. Der findes i alt 8 kapitler i rapporten.

Med reference til et ”afsnit” menes der underafsnit til kapitlerne.

”Industri virksomhed” skal forstås som en fællesbetegnelse for

produktionsvirksomheder, forsyningsvirksomheder m.m. Altså alle virksomheder

der enten fremstiller eller bearbejder et produkt. Derudover skal de være

momsregistreret.

Til beregning af tilbagebetalingstiden af investeringerne omtalt her i projektet er

der anvendt den ”Simple tilbagebetalingstid metode”, som ikke tager hensyn til

levetid, scrapværdi, kapitalværdi osv. Hvor dette ikke er gældende, vil det være

nævnt.

”Tiltag” vil blive brugt som et overordnet synonym for godtgørelser, lempelser og

tilskud.

Med en ”lempelse” menes der, at man letter på nogle allerede opstillede krav.

En ”godtgørelse” er en tilbagebetaling af midler, der allerede er brugt. En

godtgørelse er med andre ord en refusion af en del af den betalte afgift.

Når der i rapporten nævnes ”kalkule”, menes det, at der er opstillet en økonomisk

betragtning af resultaterne.

Med ”komfortvarme” menes varme brugt til rumvarme, opvarmning af vand samt

komfortkøling.

”Proces” bruges i det omfang, at overskudsvarme bliver brugt i produktions

sammenhæng ved, at den bidrager til fremstilling eller bearbejdning af et produkt.

Med ”Afkastluft” menes der den luft, som bliver blæst ud i udblæsningskanalen og

væk fra kompressoren.

I dette projekt vil ordet ”Survey” hovedsageligt blive brugt som en betegnelse for

spørgeskemaundersøgelse.


Side 15 15

2. Metode Formålet med dette kapitel er at redegøre for de metodemæssige valg, der er blevet

anvendt i projektet for, at læseren kan opnå indsigt i, hvordan dokumentationen forbindes

med konklusionen (Rienecker & Jørgensen, 2011, s. 306). Afsnittet afdækker ligeledes

tankerne og vurderingerne bag, hvorfor og hvordan metodevalget kommer til udtryk samt

hvilken empiri, der har været relevant for udfærdigelsen af rapporten og arbejdet gennem

bachelorprojektet. Dette muliggør, at der igennem projektet kan svares på de spørgsmål,

der bliver stillet i problemformuleringen, samt at projektet kan gentages med samme

resultat, og derved opnås der gennemsigtighed i rapporten.

Kritik af de faglige metoder og deres fremgangs måde vil blive nærmere beskrevet i de

respektive kapitler, hvor dataene bliver dyrket.

Formålet med opgaven er at undersøge konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften. Dertil

vil der blive brugt en kvantitativ metode ved at lave en spørgeskemaundersøgelse. Derved

bliver virksomhedernes holdninger til afgiften belyst. På baggrund af de holdninger kan

der dannes et indblik i, hvordan virksomhederne bliver påvirket, og hvilke konsekvenser

overskudsvarmeafgiften har for dem.

Derudover vil det blive undersøgt, hvad overskudsvarmeafgiften ligger til grund for, og

hvilke godtgørelser, lempelser og andre tiltag der findes. Denne undersøgelse vil blive

udført i form af et kvalitativt interview med en ekspert. På baggrund af undersøgelserne

bliver indvirkningen af overskudsvarmeafgiften og de tiltag, der er blevet indført,

undersøgt. Denne undersøgelse vil blive udført ved brug af et Case-studie på HF.

2.1 Videnskabeligtilgang Det vil i det følgende blive beskrevet, hvilken videnskabsteoretisk retning der er anvendt til

at løse denne opgave. Denne opgave tager sit udgangspunkt i det positivistiske paradigme,

som har sit udspring i naturvidenskaben (Thurén, 2008, s. 18-24), da der i projektet

undersøges en formodning ved at analysere og løse problemformuleringen. Det ønskes at

opnå så sikker en viden som muligt ved at bruge ekspertviden og holdninger til at komme

med et logisk bud på, hvordan virkeligheden er. Til det bruges den hypotetiske-deduktive

metode, da der opstilles en hypotese, antagelser og spørgsmål. (Thurén, 2008, s. 33-37).


Side 16 16

2.2 Indsamling af empiri I dette afsnit opnår læseren indsigt i hvilke metodiske overvejelers, der ligger til grund for

opsamling af empiriske data. Til undersøgelse af overskudsvarme genvinding og

holdningerne på området, vil der blive benyttet henholdsvis en kvalitativ og en kvantitativ

tilgang. Der vil blive beskrevet ”hvorfor”, de nævnte metoder til indsamling af empiri er

valgt. ”Hvordan” de bliver udført i praksis, vil blive beskrevet i de respektive kapitler, hvor

de anvendes.

Dataindsamling vil blive inddelt i primær- og sekundærdata. Primærdata er eksempelvis

interview, spørgeskema, observationer og målinger. De primære data udspringer her i

projektet som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, et kvalitativt interview samt

mailkorrespondancer i casestudiet. De sekundære data er allerede eksisterende data, som

f.eks. statistiker, rapporter og interne databaser. Brug af primærdata er altså mere

tidskrævende. Derfor er der brugt sækundere data, som er beskrevet i afsnit 2.2.4.

2.2.1 Kvantitativ undersøgelse

Til surveyen er det valgt at benytte to bøger. Den ene er bogen Spørgeskemaundersøgelser

skrevet af Merete Watt Boolsen og omfatter udelukkende spørgeskemaundersøgelser.

Bogen går meget i dybden med, hvilke videnskabelige sammenhænge forskellige

spørgeskemaer der produceres og hvorfor. Til gengæld bidrager den ikke til vejledning af,

hvordan man opbygger et spørgeskema. Til det formål er der benyttet bogen Den

skinbarlige virkelighed skrevet at Ib Andersen.

For at belyse holdningen på den mest reliabel måde, vil her blive benyttet et survey. Et

survey er en undersøgelsesmetode, hvor man relativt simpelt kan nå ud til mange individer

med forholdsvist få variabler på kort tid. Belysningen af undersøgelsen sker på relativt

overfladisk niveau (Boolsen, 2008, s. 14).

For at få det mest valide datasæt fra undersøgelsen vil det optimale være at nå ud til

samtlige industrivirksomheder i Danmark, det vil sige 20.227 virksomheder (Danmarks

statistik, 2012). For at nå ud til personer, som har en holdning til overskudsvarmeafgiften,

vil det være nødvendigt at kontakte personerne på forhånd. Ellers ville surveyen med stor

sandsynlighed drukne blandt andre mails eller ende som spam. Da der er en tidsfrist på

dette projekt, vil det ikke være hensigtsmæssigt at kontakte alle 20.227 virksomheder på

forhånd, og udvælgelsen af en del af virksomhederne blev vurderet, som værende for

tilfældig. Der er i stedet valgt at benytte sig af maskinmesternetværket3, der består af ca.

3 Maskinmesternetværket er et online netværk af maskinmestre på Facebook, og LinkedIn.


Side 17 17

3500 medlemmer. Ved at benytte sig af et koncentreret netværk stilles der et mindre krav

til baggrundsvariable4, da netværket må antages at være et netværk af kompetente teknisk

hoveder, der kan sætte sig ind problemstillingen. Vores udvælgelse af respondenter kan

kategoriseres som klyngeudvælgelse (Boolsen, 2008, s. 122).

Survey-undersøgelsen er konstrueret i det positivistiske paradigme, det vil sige, at man

arbejder objektivt og neutralt i forhold til respondenterne (Boolsen, 2008, s. 39).

Spørgsmål konstrueret i det positivistiske paradigme er erfaringsmæssige-holdnings

spørgsmål og kan blandt andet bruges til at undersøge hypoteser empirisk. Der kræves til

disse spørgsmål ikke uddybende svar, hvilket simplificerer senere databehandling

betydeligt. Surveyen vil være anonym for respondenterne. De er på den måde frit stillet til

at ytre deres virkelige politiske holdning.

2.2.2 Kvalitativ undersøgelse

Der er benyttet en kvalitativ undersøgelsesmetode for at opsamle primærdata. Den

kvalitative undersøgelsesmetode er blevet udført i form af et semistruktureret interview,

dvs., at der er lavet en interviewguide med åbne spørgsmål. (Andersen, 2006, s. 152-153)

Dette giver os mulighed for, at interviewpersonen kan inddrage de erfaringer, han har gjort

sig uden at være låst fast til nogle specifikke spørgsmål. Dog er det stadig med de

overordnede rammer, som er beskrevet i interviewguiden.

Opbygning og udførsel af interviewet er udført i henhold til (Kvale & Brinkmann, 2009, s.

122-123) , hvor et interview opstilles i syv faser. Formålet med de syv faser er at hjælpe

den uerfarne interviewer gennem de potentielle genvordigheder, der kan opstå under

”interviewrejsen”.

Det semistrukturerede interview er benyttet til indsamling af viden fra en ekspert inden for

projektets rammer. Ved at interviewe en ekspert inden for projektets rammer, opnår

interviewet og dets opsamlede data en pragmatisk validitet (Kvale & Brinkmann, 2009, s.

283). Ved at udføre interviewet er der opnået en viden, som gør det lettere for forståelsen

af overskudsvarmeafgiften samt de tiltag, som er på området.

Den indsamlede viden fra interviewet vil igennem rapporten blive brugt til at validere den

viden, skribenterne har erhvervet i praktikperioden. Citater fra interviewet vil igennem

rapporten blive brugt til at understøtte pointer.

4 Baggrundsvariable er spørgsmål, der belyser, hvem respondenterne er.


Side 18 18

Interviewet er blevet foretaget telefonisk. Dette er gjort på baggrund af, at den viden, der

skulle indsamles, udelukkende er faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Derfor er det

vurderet, at den interviewedes kropssprog og ansigtsudtryk ikke spiller nogen rolle for

forståelsen af svarene.

Derudover bliver der brugt mailkorrespondancer i casen. Dette er valgt i stedet for et fysisk

interview, da det menes at være mere praktisk i henhold til skriveperioden. Det ville være

tidskrævende at udføre flere fysiske interviews, da der arbejdes ud fra løbende at få

besvaret nye spørgsmål for at forsøge at afdække området bedst muligt.

2.2.3 Litteratur

Der vil hovedsageligt blive anvendt anerkendt faglitteratur, som findes i lærebøger. Nogle

lærerbøger er kendt fra maskinmesterskolen, imens anden litteratur er fundet nødvendig

igennem projektet. Det antages, at anvendte metoder nævnt i faglitteraturen kan anses som

valide. Som udgangspunkt vil der ikke blive brugt internetsider som litteratur, dette

skyldes, at det kan være svært at vurdere validiteten og kvaliteten af sider tilgået på

internettet. Dog vil der blive benyttet internet som videns indsamling til offentlige

instanser med love og bekendtgørelser, dette skyldes, at skat og retsinformation generelt

kan anses som valide kilder.

2.2.4 Sekundære data

De sekundære data bruges til at underbygge forståelsen af et område og til at bearbejde og

støtte en argumentation med (Rienecker & Jørgensen, 2011, s. 238). Disse sekundærdata

hjælper med at opnå en tilstrækkelig viden inden for emnet. På baggrund af de sekundære

data formår man også at stille de rigtige spørgsmål, som kan ende ud i en dybere

emneforståelse.

De sekundærdata, der er blevet benyttet, er følgende:

-Afgiftsvejledning 2015, Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter.

Denne vejledning er udarbejdet af PriceWaterhouseCoopers i 2014. Vejledningen er

udformet som et opslagsværk og har til formål at hjælpe virksomheder til et bedre overblik

af energiafgifterne.

-Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.

Denne rapport er udarbejdet af Viegand Maagøe i 2013. Rapporten er udarbejdet for


Side 19 19

Energistyrelsen og har til formål at kortlægge vilkårene for udnyttelse af overskudsvarme i

industrien samt at belyse, om reglerne for overskudsvarmen evt. skal justeres.

De sekundære data er placeret under mappen ”Sekundær data”, som kan findes på USB-

nøglen.

2.3 Metodekritik Udledning af den indsamlede empiri udgør underlaget for dette projekts validitet (Thurén,

2008, p. 30). De anvendte kilder må derfor tilgås kritisk med henblik på at vurdere,

hvorvidt de er anvendelige i forhold til at besvare problemformuleringen.

Der er forsøgt at skabe så godt et grundlag for projektets validitet som muligt. Det er dog

altid risikofyldt at anvende så få undersøgelser, som er tilfældet, da det kan resultere i en

grov generalisering. Det vil være mest optimalt at gennemføre flere gentagne

undersøgelser.

2.4 Casestudie Det er valgt at anvende en specifik virksomhed, som casestudie for at vise påvirkningen af

overskudsvarmeafgiften, tiltag der findes, og hvad de har af betydning i praksis. Denne

virksomhed skal repræsentere alle de energiintensive virksomheder.

Derved opnås der også indsigt i, om der er grundlag for de holdninger til

overskudsvarmeafgiften, der eventuelt hersker hos virksomhederne.

I denne case vil konsekvensen af overskudsvarmeafgiften blive synliggjort i forskellige

løsnings orienterede forslag til HF. Yderligere er ideen bag denne case at opstille

forskellige eksempler, der viser hvilken indflydelse godtgørelser, lempelser og tilskud har

på tilbagebetalingstiden. Ved at anvende en casevirksomhed er der mulighed for, at styrke

besvarelse af problemformuleringens spørgsmål.


Side 20 20

3. Afgiftsforhold og tilskud. I dette kapitel vil det blive undersøgt, hvilke afgifter der bliver pålagt, når man genvinder

på overskudsvarmen. Afgiftssatserne er ens for alle, men det interessante ligger i, hvad den

enkelte virksomhed skal betale, deraf hvad de kan blive fritaget for, få godtgjort eller få

tilskud til. Dette kapitel vil give svar på, hvor meget virksomhederne reelt skal betale samt

på hvilket grundlag, de forskellige tiltag er opstået.

3.1 Metode Til denne undersøgelse vil den viden, der er blevet erhvervet i et interview med Thomas

Busk Rohde, blive brugt. Dertil vil der også blive benyttet sekundære data som PWC5 og

en rapport af Viegand Maagøe. Derudover vil der blive benyttet love, bekendtgørelser,

punktvejledning fra SKAT og energistyrelsen som reference. Den tillærte viden vil blive

understøttet med citater fra interviewet.

3.2 Interview I dette afsnit beskrives det, hvordan interviewet med Thomas Busk Rohde, energirådgiver

hos Energimidt, er udført.

3.2.1 Indledende kontakt

Thomas blev kontaktet under praktikforløbet, da der var begyndt at rejse sig spørgsmål til

afgifter på varmegenvinding.

Under søgning af energirådgivning kom Energimidt i søgelyset. Energimidt er en stor aktør

på energimarked. Der blev derfor taget kontakt d. 23/2 2015. Efter en dialog med Thomas

indvilligede han i at afholde et telefonisk interview onsdag d. 25/2 2015.

3.2.2 Udførelsen af interviewet

Introduktionen er blevet fremsendt i form af en mail med en kort briefing og formålet med

interviewet. Udover briefingen er der også fremsendt en interviewguide se bilag 1.

Interviewguiden er fremstillet ud fra (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 148-154).

Interviewguiden har været hos den interviewede mindst et døgn før, interviewet er blevet

foretaget. Dette er gjort for at give den interviewede mulighed for at forberede sig. I

briefingen er den interviewede blevet gjort opmærksom på, at interviewet ønskes

dokumenteret med lydoptagelse til senere analyse. Dette vil medføre en mere glidende

samtale, da man undgår at skrive det hele ned. Muligheden for at gå tilbage og høre

samtalen har vist sig at være et stort plus, da man kan få det forklaret flere gange og derved

5 PricewaterhouseCoopers


Side 21 21

opnå en bedre forståelse. Samtidig minimeres fejlrisikoen, da man ved at skrive det ned

hurtig kan få noteret noget forkert. Lydoptagelserne er først blevet dokumenteret efter

samstykke fra den interviewede - før interviewets begyndelse.

3.2.4 Præsentation

For at validere at Thomas er den rigtige at interviewe, blev han bedt om at præsentere sig

selv.

”Jeg er uddannet Maskinmester og har været ansat som energirådgiver hos

Energimidt i ca. 8 år. Jeg har lavet energirådgivning på større industrielle

virksomheder i Danmark, og lige nu arbejder jeg på større energiprojekter i

Bulgarien og Polen. Igennem min tid som energirådgiver har jeg arbejdet

med alle mulige forskellige teknologi arter og har også haft en del med

energiafgifter at gøre. Jeg er lige for nylig blevet certificeret som energisyns

konsulent.” ( Thomas Busk Rohde, 2015)

Ud fra interviewet med Thomas bekræftes det, at han er den rette ekspert at spørge til råds.

Thomas har mange års erfaring på netop det område, der undersøges.

Der vil blive vendt tilbage med citater fra interviewet flere gange i kapitlet.


Side 22 22

3.3 Politisk tilgang I forbindelse med genvinding af varme til komfort eller proces er det vigtigt at have

afgifter med i tankerne, når man skal undersøge, om en eventuel investering vil være

rentabel.

Mange virksomheder udvikler overskudsvarme, som har potentiale til at kunne blive

genvundet. Fra en artikel læst i Ingeniøren6 (Wittrup, 2011) fortæller Peter Bjørn, at der

udledes 5000TJ overskudsvarme hvert år fra industrien i Danmark, energi som potentielt

kunne genvindes. Noget af den varme, som udledes fra industrien, er af så høj kvalitet, at

den direkte kan udnyttes. I andre tilfælde er varmen af så lav kvalitet, at det er nødvendigt

at benytte sig af varmepumper for at kunne udnytte varmen. Ved anvendelse af

varmepumper tillægges der yderligere afgift, godtgørelser, lempelse og i nogle tilfælde

støtte.

Der er ingen tvivl om, at afgifter spiller en stor rolle, når man skal undersøge, om en

investering i et varmegenvindingsanlæg er rentabelt. Ligeså svært er det at fastslå. om en

investering er rentabel på længere sigt. Regeringen justerer afgifterne på baggrund af to

hovedfaktorer. Den ene er, at regeringen prøver at skære ned på udledningen af CO2 og

varmespild ved at gøre det, som forurener, økonomisk uattraktivt.

”Anders Fog sagde: ”Vi lægger afgifter på det, som vi ikke vil have, og vi

fjerner afgifter fra det, som vi gerne vil have”. Vi ønsker ikke fossilt

energiforbrug, så derfor har vi øget energiafgifterne der, og vi har lettet dem

fra varmepumper.”( Thomas Busk Rohde, 2015)

Den anden politiske faktor, der spiller ind på reguleringen af afgifterne, er den økonomiske

fordel, som regeringen kan benytte sig af ved at pålægge offentlige eller private afgifter.

”De omkostninger, der ligger i den danske statskasse, skal jo dækkes, og det

bliver de blandt andet som følge af energiafgifterne. Hvis man ikke havde en

varmegenvindingsafgift, så ville der blive købt mindre energi, og så ville

skatteindtægtsgrundlaget være mindre, og hvor skulle de penge så komme

fra. Man har så reguleret varmegenvindingsafgiften, så prisen ikke er nær så

høj, som hvis man køber energi. På den måde er der en økonomisk gevinst i,

for virksomhederne, at genvinde på varmen.” ( Thomas Busk Rohde, 2015)

6 Ingeniøren er et fagblad


Side 23 23

Afgifterne er derfor regeringens måde at beskytte miljøet på samt at opretholde balance i

den danske statskasse.

3.4 Afgift systemet Afgifterne i Danmark er opdelt i 4 følgende kategorier: energiafgifter, miljø afgifter, afgift

på nydelse midler og andre afgifter. Elafgiften, som bliver behandlet herunder, udspringer

af energiafgiften.

3.4.1 Elafgift

Afgiftssatserne for energi i form af elektricitet udspringer af LBK nr. 310 af

01/04/2011 bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet.

Der findes to afgiftssatser for elektricitet, ”Elvarmeafgift”, som er den afgift, der bliver

pålagt helårsboliger, og ”Afgiftssats for andet forbrug af elektricitet”, som er den afgift, der

bliver pålagt øvrige. Da denne rapport udelukkende omhandler erhvervsmæssig brug,

anvendes derfor kun satserne for ”Afgiftssats for andet forbrug af elektricitet”.

Der blev for første gang ved lov nr. 89 af 9. marts 1977 indført en afgift på elektricitet

(elafgift) på 2 øre/kWh. Momsregistrerede virksomheder kunne få godtgørelse af den del

af elafgiften, der oversteg 100.000 kr. (SKAT E.A.4.3.2, 2015)

Elafgiften er sidenhen blevet omdøbt til energiafgift og reguleret, så den i dag udgør 87,8

øre/kWh, som det ses på figur 1.

1. jan. -

31. dec.

2015

1. jan. -

31. dec.

2016

1. jan. -

31. dec.

2017

1. jan. -

31. dec.

2018

1. jan. -

31. dec.

2019

Energiafgift øre/kWh 87,8 87,8 89,8 89,8 89,8

Figur 1 Energiafgift, (SKAT E.A.4.3.6.1)


Side 24 24

3.4.2 Godtgørelse

Ved lov nr. 292 af 29. juni 1979, blev reglerne ændrede for at opnå godtgørelse af

energiafgiften. Efter lovændringen kunne momsregistrerede virksomheder kun få

godtgørelse af den elektricitet, der blev brugt til virksomhedens drift. Dette gælder stadig

den dag i dag, dog med små ændringer.

Momsregistrerede virksomheder har i dag ret til fuld eller delvis godtgørelse af

energiafgiften på elektricitet. For at opnå fuld godtgørelse af energiafgiften skal forbruget

af elektricitet anvendes til proces f.eks. pumper, maskiner, kontormateriel, belysning osv.

(SKAT E.A.4.3.8, 2015)

Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 er reglerne for godtgørelse af elafgift til proces forenklet,

således at afgiften brugt til proces fra 1. januar 2014 godtgøres fuldt ud, bortset fra 0,4

øre/kWh som er EU´s minimumsafgift, der skal betales. (SKAT E.A.4.6.1.7, 2015)

3.4.3 Delvis godtgørelse

Momsregistrerede virksomheder har derimod ikke ret til fuld godtgørelse af elafgift, hvis

elektriciteten anvendes til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling. Virksomheder

har dog i stedet ret til delvis godtgørelse af elforbruget til overnævnte formål. Fra den 1.

januar 2012 har momsregistrerede virksomheder haft mulighed for af få delvis godtgørelse

af energiafgiften. Ses på figur 2.

År Delvis godtgørelse

2015 49,8 øre/kWh

Figur 2 Delvis godtgørelse, (SKAT E.A.4.6.4.3)

Der er krav om, at hvis virksomheden har mulighed for at opnå godtgørelse af elafgiften,

skal de måle deres forbrug af elektricitet. Forbruget skal opdeles i proces og komfort. Hvis

dette ikke er muligt, kan man anvende en standardmetode til at beregne det afgiftsbeløb, de

ikke kan få godtgjort. Det har den konsekvens for virksomhederne, at de får godtgjort en

mindre del af afgiften.

Virksomhederne kan vælge mellem følgende metoder (SKAT E.A.4.6.13.4, 2015)

1. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1 og omregnet til

kWh.

2. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned.

3. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid.


Side 25 25

3.5 Overskudsvarme

Begrebet overskudsvarme beskrives ud fra følgende definition:

”Overskudsvarme er, energimæssigt set, den varme, som ikke kan anvendes yderligere i

produktionsprocesserne, når en virksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine

processer”. (Viegand Maagøe, 2013, s. 9)

Hvis varme eller varmt brugsvand fra en produktionsproces udnyttes ved konstellationer,

der er beregnet på genindvinding, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte

overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt brugsvand. Grundlaget for

indførelsen af overskudsvarmeafgiften er, at det er muligt at opnå fuld godtgørelse af

elafgiften. Overskudsvarmeafgiften skal derfor sikre, at virksomhederne ikke opnår

økonomisk fordel i at udnytte den afgiftsfri elektricitet til rumopvarmning.

”Virksomhederne bliver hindret i at spekulere i overproduktion af

overskudsvarme, i form af dårlige virkningsgrader.”(Thomas Busk Rohde,

2015)

Udfordringen ligger så i, at overskudsvarmeafgiften ikke skal være så høj, at

virksomhederne ikke kan drage fordele af at genvinde overskudsvarme og i stedet vælger

at benytte sig af fjernvarme forsyningen, olie, gas fyr osv. til opvarmningsformål.

Når overskudsvarmen er defineret som overstående, betyder det også, at restmængden af

energi, der er tilovers, ofte er ved relative lave temperature på <100 °C

3.5.1 Overskudsvarmeafgiftens indførelse

Overskudsvarmeafgiften blev indført ved lov nr. 418 af 14/06/1995 og skete på samme tid

som indførelsen af regeringens afgift pakke fra 1995, hvor man indførte, at

rumopvarmning i erhvervsbygninger afgiftsmæssigt skulle koste det samme som i

helårsboliger.

Ved lov nr. 70 af 30/01 2013 blev energiafgiften på fossile brændsler forhøjet.

Som følge af stigningen i afgiften på fossile brændsler anvendt til rumvarme er

overskudsvarmeafgiften også forhøjet. Da overskudsvarmeafgiften er sat efter et niveau på,

hvad rumvarme skal koste.

Ved lov nr. 1174 af 5/11 2014 er der sket en reduktion af energiafgiften på fossile

brændsler. Som følge af reduktionen i afgiften på fossile brændsler anvendt til rumvarme

er satserne for overskudsvarmeafgiften også reduceret. Hvilket også er det niveau, der er i

dag. Overskudsvarmeafgiften er 50 kr. pr. GJ. = 18 Øre/kWh (SKAT E.A.4.6.10.3,

2015)

http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20140117430


Side 26 26

3.5.2 Hvornår skal man betale overskudsvarmeafgift?

Overskudsvarmeafgiften bliver fratrukket den godtgørelse, virksomheden ellers ville kunne

opnå, hvis de ikke udnyttede overskudsvarmen.

Hvornår, der skal betales overskudsvarmeafgift, og hvornår der ikke skal, er illustreret på

figur 3

Der skal betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme udviklet i en proces og

som genvindes til rumopvarmning.

Der skal ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis varmen genvindes til rumvarme i

samme rum, som processen foregår i. Det samme gælder, hvis energien føres ud af

rummet og tilbage til rummet i form af radiatorvarme.

Der skal ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis varmen genvindes fra rumvarme

til rumopvarmning.

Der skal ikke betales overskudsvarmeafgift, hvis varmen genvindes til proces.

Figur 3 Overskudsvarmeafgift, (Viegand Maagøe, 2013)


Side 27 27

3.5.3 Lempelser

Der er vedtaget nogle lempelser, som har til formål at give virksomheder et øget incitament

til at genvinde overskudsvarme.

3.5.3.1 Varmepumpelempelse

Hvis varmen bliver genvundet ved hjælp af en varmepumpe, så skal der kun betales

overskudsvarmeafgift af den nyttiggjorte varme, som overgår en COP-factor på 3. Det vil

sige, at virksomheden kan få godtgjort den del af overskudvarmeafgiften, der ækvivalerer

tre gange det eloptag, varmepumpen bruger til drift af kompressoren. (LBK nr. 310 af

01/04/2011 § 11 stk. 9, 2011) Ved en COP-factor på højere end 3 skal der betales

overskudsvarmeafgift af det resterene.

3.5.3.2 Sommerhalvårslempelse

Virksomheden skal ikke betale overskudsvarmeafgift af overskudsvarme udnyttet internt i

virksomheden i perioden 1.april til 30.septemer. Det samme er gældende for varme

udnyttet til varmt brugsvand. (LBK nr. 310 af 01/04/2011 § 11 stk. 9, 2011)

Dette fører dog ikke til en stensikker økonomisk gevinst, da man skal huske på, at behovet

for komfortopvarmning er lav i denne periode.


Side 28 28

3.6 Opsummering Med udgangspunkt af gennemgangen i afsnit 3.4 og 3.5 vil det i dette afsnit blive

opsummeret hvor og hvornår, afgifterne pålægges energien igennem virksomheden.

På figur 4 ses det, hvordan afgift og godtgørelser bliver pålagt energistrømningen igennem

en industrivirksomhed. Energien kommer ind i virksomheden som el energi, hvorefter det

bliver konverteret til varmeenergi igennem en proces. Herefter bliver varmen udnyttet

enten ved direkte genvinding eller med en varmepumpe. Figuren skal fungere som en

samlet opsummering af afgifter og tiltag.

El Afgiften: Pålægges prisen på el og kan blive godtgjort i momsregistrerede

virksomheder. El afgiften udgør 0,878 Kr./kWh.

Fuld godtgørelse af elafgift: En virksomhed vil kunne få fuld godtgørelse af elafgiften,

hvis varmen ikke genvindes eller, hvis den genvindes til en anden proces. Dog skal der

altid betales EU´s-minimums afgift på 0,004 Kr./kWh.

Delvis godtgørelse af elafgift: Virksomheder kan opnå delvis godtgørelse af elafgiften

brugt til rumopvarmning på 0,498 Kr./kWh. Det kan eksempelvis være el optaget til en

varmepumpe. Den brugte el vil blive konverteret til varme i kompressoren.

Overskudsvarmeafgiften: Pålægges den nyttiggjorte overskudsvarme fra en proces, hvis

den genvindes til komfortvarme.

Sommerhalvårslempelse: Den andel af overskudsvarmen, der bruges fra 1. april – 30.

september, skal der ikke betales overskudsvarmeafgift af.

Varmepumpelempelse: Den andel af den nyttiggjorte overskudsvarme fra varmepumpen,

der svare til 3 * el optaget på varmepumpen, er afgifts frit.

Figur 4 Oversigt over afgifter og godtgørelser, eget arkiv.


Side 29 29

3.7 Tilskud En barriere for virksomhederne til at gennemføre et energibesparende projekt er ofte prisen

på investeringen. En investering af et nyt anlæg kan koste mange penge og kan resultere i,

at virksomhederne bliver bekymrede for, om de kan hente pengene hjem igen.

For at få flere virksomheder til at gennemføre energibesparende projekter er der blevet

indført tilskudsordninger, som er med til at lette på investeringsbeløbet for

virksomhederne.

Et tilskud vil gøre en investering mere attraktiv for virksomhederne, og

tilbagebetalingstiden vil blive forkortet.

Der er to muligheder for at opnå tilskud.

VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål med VE

eller fjernvarme.

Tilskud fra energiselskaber: Projekter som medfører energibesparelser hos

slutbrugere – Både procesenergi og rumvarme.

3.7.1 VE til Proces

VE til Proces er en ny tilskudsordning, som er trådt i kraft d. 1. juli 2013, og er en

opfølgning på Energiaftalen, som blev vedtaget af energistyrelsen i foråret 2012.

For at opnå tilskuddet skal omlægning være af procesenergi, hvilket vil sige, at tilskuddet

kun ydes til en investering, der har til formål at optimere eller omlægge en proces, og ydes

derfor ikke til komfort.

For at kunne betegnes som procesenergi, skal følgende betingelser være opfyldt (Energi

styrelsen, 2012):

1. Energien skal være anvendt til en produktion, hvor varen indgår i en forandring.

2. Energien skal være anvendt til at fremstille en vare.

For kunne søge tilskuddet, skal konverteringen ydermere være fra fossilt brændstof til

vedvarende energi eller fjernvarme. Hvis processen i forvejen bliver forsynet fra

fjernevarmenettet eller fra vedvarende energikilder som sol, vand, vind, bio energi, ydes

der ikke tilskud.


Side 30 30

”Det kunne for eksempel være fra naturgas til Flis fyring, hvis man nu

tænker sig til, at man ændre en naturgas fyret dampkedel til en flis fyret

dampkedler. VE er jo så varmepumper, forskellige former for bio masse, det

kan også være konvertering til fjernvarme”(Thomas Busk Rohde, 2015)

En investering om at spare på f.eks. fjernevarmeforbruget bliver reguleret på andre måder.

Fjernvarmeværkerne har nogle andre krav om at finde miljøbesparende tiltag. Det er

derved nemmere og billigere at lave energioptimering på værkerne, da det så også berører

alle virksomheder, der er tilsluttet det fjernvarmenet.

Beløbet, man kan opnå ved en konvertering, er afhængig af virksomhedens størrelse og

typen af projektet. Den maksimale støtte, der gives til et projekt, beregnes ud fra 3

forskellige parametre (Energi styrelsen, 2012) som er følgende:

1. Eu´s maksimale statsstøttesatser.

Figur 5 Statsstøttesatser, (Energi styrelsen, 2012)

Thomas Busk Rohde er blevet spurgt om: ”Hvad er grunden til, at man skal have mindre i

tilskud i en stor virksomhed?”

”Det er fordi, at omkostningen ikke vægter så tungt for en stor virksomhed, det

betyder jo ikke så meget for en stor virksomhed, som omsætter for mere end 50 mio.

Euro. hvis investeringen er på 700.000 Euro i et proces anlæg. Der vægter det jo

ikke ret hårdt til forskel for en lille virksomhed, de skal være fra 50-250 ansatte

omsætte fra 10 -50 mio. Euro.” (Thomas Busk Rohde, 2015)

2. Projektets energieffektivitet.

Den maksimale støtte beregnes som mængden af energi, der omlægges i GJ, ganget

med 230 kr.


Side 31 31

3. Tilbagebetalingstid.

Det betyder, at den simple tilbagebetalingstid for projektet inkl. støtte, mindst skal

være 2 år.

3.7.2 Energiselskabernes energitilskud

Staten har indgået en aftale med energiselskaberne, som forpligter dem til at hjælpe med at

reducere danskernes energiforbrug. Energiselskaberne har pligt til at sikre, at der

gennemføres energibesparelser i Danmark på 12,2 PJ/årligt i 2015-20. Derved kan de yde

tilskud eller rådgivning til at fremme energibesparende tiltag hos forbrugerne og derefter

indrapportere det til Energistyrelsen.

Det varierer fra energiselskab til selskab hvor meget i tilskud og rådgivning, der ydes. Men

som udgangspunkt har energiselskaberne mulighed for at returnere op til 40 øre/kWh.

(Krogsgård, 2012)

Hvordan man søger tilskuddet:

1. Indhent tilbud på optimeringen.

2. Indgå aftale med energiselskabet/håndværker.

3. Udfør det energibesparende tiltag.

4. Færdigmeld tiltaget til energiselskabet.

5. Energi selskabet indberetter besparelsen til energistyrelsen, og tilskuddet udbetales til

forbrugeren.

Man kan kun indgå en aftale med ét energiselskab, og tilskuddet kan ikke kombineres med

VE-Proces ordningen. Tilbagebetalingstiden af investeringen skal derudover, efter

tilskuddet er fratrukket, være på over 1 år. (BEK nr. 1452 af 16/12/2013, § 10, stk. 3,

2013)

3.9 Metodekritik

Afgiftssatserne er hentet fra SKAT´s juridiske vejledning af punktafgifter. Denne

vejledning er generelt en valid kilde, men ved at have brugt den mange gange er det

observeret, at mange af de love, SKAT henviser til, er historiske. På baggrund af den

erfaring opstår der tvivl om, hvor tit SKAT´s vejledninger bliver opdateret. Dermed kunne

man med fordel have henvist til love og bekendtgørelser i stedet. Derpå vil man ikke være i

tvivl, om kilden er historisk.


Side 32 32

4. Holdninger til varmegenvindingen På baggrund af samtaler med personer igennem projektet, som alle mere eller mindre har

med overskudsvarme at gøre i dagligdagen, er der flere gange udvist negative holdninger

til overskudsvarmeafgiften.

”Varmen blev engang blæst ind i bygningen, men nu blæser vi det bare ud,

fordi de sagde, at afgifterne ville gøre det urentabelt”(Jacob Helweg, 2015).

Afsnittet har til formål at klargøre, om holdningen er generelt gældende i den danske

industri samt en uddybning af, hvorfor de har den holdning. Til dette er der valgt at benytte

sig af en survey-undersøgelse.

4.1 Metode survey-undersøgelse I metodeafsnittet blev der redegjort for den valgte metode til indsamling af kvantitativt

data. I det følgende beskrives opbygning og udførsel af survey-undersøgelsen. Opbygning

og udførsel af undersøgelsen er lavet ud fra (Andersen, 2006, s. 173-181). Undersøgelsen

blev sendt ud til det i metodeafsnittet nævnte maskinmesternetværk som en online

spørgeskemaundersøgelse. Her var den tilgængelig i en uge fra den 15/04-2015 til den

22/04-2015. Der er visse fordele forbundet med at bruge et online spørgeskema. Af fordele

kan der bl.a. nævnes, at det er hurtigere at distribuere, samt hurtigere at lave statistik over.

Respondenterne indtaster deres svar på nettet, derved er de allerede gemt i en datadase,

man har adgang til. Derudover er det også billigere, da man sparer postomdelingen +

trykning af spørgeskemaet. (Andersen, 2006, s. 180-181)

Der er benyttet googles ”Forms”, som er en online open source7 tjeneste, der hjælper med

udførelsen af surveyen. Der er bl.a. valgt en funktion, der sikrer at alle JA/NEJ spørgsmål

SKAL udfyldes, før besvarelsen kan sendes afsted. Derved opnår man, at der bliver taget

stilling til alle spørgsmålene.

Undersøgelsen kan findes på følgende link: http://goo.gl/forms/BTjHi76NJY

4.2 Præsentation for respondenterne Indledningsvist blev surveyen præsenteret for respondenterne ved en præsentation af, hvad

der ønskes med undersøgelsen, samt hvilken målgruppe man ønskede at ramme. Dette blev

gjort for at mindske mængden af personer, der uden den rette kompetence deltog i

undersøgelsen.

7 Gratis tjeneste

http://goo.gl/forms/BTjHi76NJY


Side 33 33

4.3 Opbygning af spørgsmålene

For et bedre overblik over survey-undersøgelsen kan man med fordel benytte bilag 2,

illustration af spørgeskema. I det indledende spørgsmål fik respondenterne mulighed for at

præsentere deres nuværende titel/profession - dette er igen gjort for at validere, at det er en

”kompetent” person, der deltager. De fleste spørgsmål i surveyen er lavet som JA/NEJ

spørgsmål, men der er i alle spørgsmålene mulighed for at tilføje en kommentar.

Som det første spørgsmål i selve undersøgelsen blev respondenterne præsenteret for en

holdning.

Spørgsmål 1: ”Vi er et par gange stødt på personer, der har den holdning; på

baggrund af overskudsvarmeafgiften kan det ikke betale sig at genvinde

overskudsvarmen. Er du enig?”

Hvorefter de kunne svare JA/NEJ til deres enighed. Spørgsmål 1 virker både som et

spørgsmål, der skal hjælpe til en bekræftelse/afkræftelse, om holdningen er generelt

gældende, men samtidig som et såkaldt ”filterspørgsmål” (Andersen, 2006, s. 175) .

Filterspørgsmålene bruges for at lede respondenterne videre til et mere dybdegående

spørgsmål.

Efter spørgsmål 1 ledes de til endnu et JA/NEJ spørgsmål på baggrund af deres første svar.

Bekræfter de den opstillede holdning, altså de svare JA til spørgsmål 1, så ledes de til

spørgsmål 2.

Spørgsmål 2: ”Er du opmærksom på lempelser og godtgørelser, der kan

opnås, når vi taler overskudvarmeafgift?”

Dette spørgsmål skal undersøge, om respondenterne har været opmærksomme på de tiltag,

der findes. Derved kan der undersøges, om det f.eks. er mangel på information, som danner

grundlag for deres holdning.


Side 34 34

Svare de NEJ til spørgsmål 1, så ledes de til spørgsmål 3.

Spørgsmål 3: ”Har du oplevet en økonomisk besparelse ved at genvinde på

overskudsvarmen?”

Spørgsmål 3 er stillet for, at undersøge om de har haft en positiv oplevelse med

varmegenvinding, for derved at forstå om den positive oplevelse med varmgenvinding

danner grundlag for, at de ikke deler holdningen i spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 og 3 virker både som mere dybdegående spørgsmål, men også som

filterspørgsmål. Disse dybdegående spørgsmål bliver stillet på baggrund af deres tidligere

svar og virker derpå som en redegørelse for, hvorfor deres holdning er blevet ledt i den

retning.

Svares der JA i spørgsmål 2, ledes de til spørgsmål 4.

Spørgsmål 4: ” Hvilke komplikationer har du oplevet, der danner grundlag

for din holdning?”

I spørgsmål 4 får de mulighed for at beskrive, hvad komplikationen har været, siden de

deler holdningen i spørgsmål 1, og på samme tid godt er klar over de tiltag, der er blevet

gjort. Altså hvad gør, at det ikke er attraktivt for dem.

Svares der NEJ i spørgsmål 2, antages det, at respondenten ikke er tilstrækkeligt

informeret omkring tiltagene.

Svares der JA i spørgsmål 3, ledes de til spørgsmål 5.

Spørgsmål. 5 ” Er det din opfattelse, at det var på grund af "lempelser og

godtgørelser" af afgiften, der gjorde det rentabelt?”

I spørgsmål 5 bliver respondenterne spurgt, om de mener, det var på grund af tiltagene, at

de opnåede økonomisk fordel. Dertil kan de svare JA/NEJ.

Svares NEJ til spørgsmål 3 deler de ikke holdningen i spørgsmål 1 og har ikke opnået

nogen besparelse ved at genvinde varme.


Side 35 35

4.4 Analyse af survey-undersøgelsen

Survey-undersøgelsen har i alt modtaget 32 besvarelser på den uge, der blev afsat til

undersøgelsen.

Survey-undersøgelsens data er vedlagt i bilag 3. Analysen af survey-undersøgelsen vil i

dette afsnit foregå, som en redegørelse og diskussion af besvarelserne i hvert spørgsmål.

Indledende spørgsmål.

I det indledende spørgsmål blev respondenterne bedt om, at skrive deres

”baggrund/profession/titel?” med det formål at skille ”fårene fra bukkene8”. Det kan

derfor konkluderes, at der ikke var nogle af respondenterne, som faldt uden for kategorien

”Maskinmester”. Baggrunden for respondenterne er meget forskellige. Alt lige fra en

studerende, der har beskæftiget sig med varmegenvinding til en maskinmester, der er ejer

af en fabrik, som producerer forbedringer til vindmøllevinger.

Spørgsmål 1.

Vi er et par gange stødt på personer, der har den holdning, at det på baggrund af

overskudsvarmeafgiften ikke kan betale sig at genvinde overskudsvarmen.

Deler du denne holdning?

Figur 6 Svarprocent spørgsmål 1, eget arkiv.

21 af de deltagende respondenter svarer ja til, at de deler den opstillede holdning til

overskudsvarmeafgiften. Det kan ikke endeligt bekræftes ud fra de 32 besvarelser, der er

opnået i undersøgelsen, om holdningen er generelt gældende i industrien. Men det kan ses,

at holdningen eksisterer, og når 21 ud af 32 svarer ja til spørgsmålet, så er den generelt

gældende blandt respondenterne i denne undersøgelse. De resterende 11 ud af 32, der ikke

deler holdningen, udgør mindretallet.

8 Udskillelse

Ja 21 65.6 %

Nej 11 34.4 %

I alt 32 100 %


Side 36 36

Spørgsmål 2.

Er du opmærksom på lempelser og godtgørelser, der kan opnås, når vi taler

overskudvarmeafgift?


Ud af de 21, der svarede ja i spørgsmål 1, har 14 af dem svaret nej til, om de er klar over

tiltagene, som kan opnås. Det vil sige, at 66,7 % af dem, der deler holdningen i spørgsmål

1, slet ikke er klar over, hvad der ellers rører sig på området. Det kan eksempelvis være,

fordi de er uniformerede, og det kan være derfor, de deler holdningen i spørgsmål 1. De 7,

der svarer ja, er klar over tiltagene, men deres holdning er ikke blevet ændret på grund af

dette. I spørgsmål 4 får de lov at uddybe, hvad der ligger til grund for deres holdning.

Spørgsmål 4.

Hvilke komplikationer har du oplevet, der danner grundlag for din holdning?

De 7 respondenter, der svarede ja i spørgsmål 1 og 2, er blevet stillet et uddybende

spørgsmål. Spørgsmålet er stillet for at opnå indsigt i, hvorfor de deler holdningen i

spørgsmål 1, når de godt er klar over de tiltag, der kan opnås. Herunder er der opstillet

eksempler på to af besvarelserne. Resten af besvarelserne kan ses i bilag 3 under spørgsmål

4.

”Skat har tidligere givet bindende tilsagn om lempelig beskatning. Disse er

så ændret efterfølgende. Lovgivning/tilskud ændres konstant.

Fjernvarmeselskaber er oftest styret af lokalpolitiske hensyn fremfor

varmeforbrugeres hensyn. Energistyrelsen opfører sig som pigesure tøser.”

(Anon. 2015)

I citatet beskriver respondenten sin frustration over den konstante ændring, der omfatter

tiltagene.

Ja 7 33,3 %

Nej 14 66,7 %

I alt 21 100 %


Side 37 37

”Mit bachelorprojekt tager udgangspunkt i at etablere et varmepumpeanlæg

som varmegenvindingsmiddel til at genvinde varmen fra varm afkastluft. Den

genvundne varmeenergi afsættes til fjernvarmeformål, men projektet er ikke

særlig rentabel pga. varmeoverskudsafgiften og dels pga. elafgiften. Som

resulter i en alt for langt tilbagebetalingstid på investeringen.” (Anon. 2015)

I citatet beskriver respondenten, hvordan en mulig investering i en varmepumpeløsning

ikke har været rentabel på grund af overskudsvarmeafgiften og elafgiften.

Begge respondenter bekræfter, at de har erfaring med overskudsvarmeafgiften og tiltagene.

Deres erfaringer med overskudsvarmeafgiften må siges at være en dårlig oplevelse, og det

kan forklare, hvorfor deres holdning er, at varmegenvinding ikke kan betale sig.

Spørgsmål 3.

Har du oplevet en økonomisk besparelse ved at genvinde på overskudsvarmen?


Alle respondenterne, der ikke deler holdningen fra spørgsmål 1, har efterfølgende svaret ja

til, at de har opnået en besparelse ved at genvinde på overskudsvarmen. Det kan ses i

kommentarerne til spørgsmålet, at dem der har opnået en økonomisk besparelse, har opnået

det på baggrund af forkalkulationer på, om investeringen kan betale sig. Nedenstående citat

bekræfter dette.

”Har lavet mange energioptimeringer. Vi gennemfører jo kun disse

projekter, hvis de forrenter sig selv inden for en kort årrække.” (Anon. 2015)

Da alle respondenterne har svaret ja i spørgsmålet, kan det altså konkluderes, at det er

fordi, de har opnået økonomiskfordel, at de ikke deler holdningen i spørgsmål 1.

Ja 11 100 %

Nej 0 0 %

I alt 11 100 %


Side 38 38

Spørgsmål 5.

Er det din opfattelse, at det var på grund af "lempelser og godtgørelser" af afgiften, der

gjorde det rentabel?

Af de 11 respondenter, der har oplevet en økonomisk fordel, har 3 svaret, at de mener

fordelen var på grund af tiltagene, der kan opnås. 8 af respondenterne har svaret, at det

ikke er deres opfattelse, at den økonomiske fordel var på grund af tiltagene.

De 8, der har svaret nej, kan eksempelvis have oplevet økonomiskfordel, fordi de har haft

en dyr varmeforsyning, og at overskudsvarmeafgiften derfor ikke gjorde varmegenvinding

urentabel. Igen kan det tyde på, at det afhænger af besparelsen, som de kan opnå.

Ja 3 27,3 %

Nej 8 72,7 %

I alt 11 100 %



Side 39 39

4.5 Opsummering I spørgsmål 1 bekræftes det, at en stor del af de personer, der sidder ude i virksomhederne,

har den holdning, at det ikke kan betale sig at varmegenvinde på grund af

overskudsvarmeafgiften. De efterfølgende spørgsmål tyder dog på, at der er en

sammenhæng mellem holdninger, oplevelser og hvor meget de har sat sig ind i tingene. Ses

der først på oplevelser, så bekræftes det, at ALLE dem, der mener, det godt kan betale sig,

har opnået en økonomisk fordel på den ene eller den anden måde. Af dem, der har

holdningen, at det ikke kan betale sig, ses det, at 33 % har kendskab til tiltagene. Af de 33

% kan det så konkluderes, at de har haft dårlige erfaringer med varmegenvinding, og det er

derfor, de ikke mener, det kan betale sig.

Det kan yderligere konkluderes, at de 66 %, der ikke har kendskab til tiltagene, ikke

mener, det kan betale sig at genvinde på varmen, fordi de ikke har den nødvendige viden.

Det kan derfor konkluderes, at overskudsvarmeafgiften har haft den konsekvens på mange

virksomheder, at de ikke finder det attraktivt at beskæftige sig med varmegenvindings

projekter. Men der findes også nogle, der har opnået besparelser på baggrund af

varmegenvindings projekter.

Hvordan disse holdninger kan være opstået og hvilke økonomiske konsekvenser, der er

ved varmegenvinding, vil blive belyst i det næste kapitel med flere løsningsorienteret

forslag til et varmegenvindingsprojekt i en Case-virksomhed.

4.6 Metodekritik Der er i undersøgelsen fokuseret på maskinmesternetværket, men man kunne med fordel

have fokuseret på en branche i stedet for at højne kvaliteten af survey-undersøgelsen. Det

er valgt, at undersøge den generelle holdningerne i danske industrivirksomheder, og deraf

er der kun spurgt maskinmestre, derved mangles der den procentdel af ikke-maskinmestre,

der har deres hverdag på en dansk industrivirksomhed.

Som beskrevet ville det optimale være, hvis man kunne formidle surveyen ud til samtlige

industrier i Danmark. Det skal dog nævnes, at der har været kontakt til Dansk Industri i

håbet om, at de havde et forum, der kunne benyttes. Det havde de desværre ikke, i stedet

kunne man have valgt at sende surveyen ud på mail til mange af de store

industrivirksomheder.

Ved 32 besparelser ud af 3500 i netværket er det svært at vurdere surveyens succes. Der

blev i metodeafsnittet understreget, at maskinmesternetværket blev valgt pga. det tekniske


Side 40 40

synspunkt, det besidder. På samme tid var det vigtigt, at det kun var respondenter, der

havde arbejdet med varmegenvinding, som svarede på surveyen. Ved at opstille denne

forudsætning, bliver det svært, at vurdere hvor stor en svarprocent, der kunne opnås, da det

ikke vides, hvor mange i netværket, der har beskæftiget sig med varmegenvinding før.


Side 41 41

5. Case I dette kapitel vil indvirkningen og konsekvensen af den omtalte overskudsvarmeafgift og

tiltagene blive belyst. Til det er HF valgt som casevirkosomhed. HF skal repræsentere

industrien. Til casen vil afgiftsystemet, som beskrevet i kapitel 3, blive inddraget og

afprøvet. De faktuelle resultater, der er kommet frem i casen, vil hjælpe til at belyse

konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften. Ideen bag casen er at udnytte

overskudsvarmen fra HF´s kompressoranlæg.

Casen er opbygget således, at drift- og varmeforhold på HF kortlægges først. Dertil vil der

bliver redegjort for de metodemæssige korrekte målninger på kompressorens afkastluft.

Med de målte data vil den overskydne varme fra kompressoren blive bestemt. Den

overskudsvarme, der er til rådighed, vil blive opstillet i 3 forskellige løsningsforslag:

Direkt varmegenvinding til rumopvarming

Varmegenvinding med en varmeveksler

Varmegenvinding med en varmepumpe

I de forskellige løsningsforslag vil man kunne se, hvordan overskudsvarmeafgiften og

tiltagene påvirker besparelsen ved forskellige varmegenvindingsmuligheder, dertil vil der

blive lavet en opsummering af casen.

Ud over den primære kvalitative data, der er samlet i kapitel 3, vil der i casen blive

benyttet mailkorrespondancer som vidensindsamling.

Personvalidering

Igennem casen har der været en dialog med følgende:

Jacob Helweg, Produktionschef på HF, mailkorrespondance se bilag 4.

På baggrund af Jacobs faglige kompetencer og stilling vurderes det, at han kan

agere som sparringspartner på virksomheden. Informationer fra Jacob vurderes at

være valide, da han også har interesse i at danne et realistisk billede af, hvor meget

HF kan spare.

Phillip Zierau, ingeniør/salg, Kaeser Kompressorer A/S, Mailkorrespondance se

bilag 5. Phillip er en erfarn salgingenør hos Kaeser, oplysningerne fra Phillip

vurderes at være valide på bagrund af hans erfaring og stilling. På trods af det er


Side 42 42

Phillip også sælger, og han kan have interesse i sælge det produkt, der gavner

Kaeser økonomisk bedst.

Karsten Pedersen, Teknisk chef, Cronborg Aps, Mailkorrespondance se bilag 6.

Karsten arbejder til dagligt med varmepumper og vurderes derfor at have en god

indsigt i, hvordan overskudsvarmen udnyttes bedst muligt med en varmepumpe.

Cronborg er et firma, der har specialiseret sig i komplette varmepumpeløsninger,

og er, efter egen udtalelse, dem i Danmark, der har solgt flest

varmepumpeløsninger.

Jan Paakjær, Service leder, Kemp og Lauritzen A/S

Jan er serviceleder i køleafdelingen hos Kemp og Lauritzen, hvor han også arbejder

med salg og tilbudsgivning. Jan har fungeret som vejleder og har vist stor interesse

for projektet, hvor han har forholdt sig objektivt. På trods af det kan han være

fristet af sin stilling som sælger til at opnår økonomisk fordel for Kemp og

Lauritzen.

Steffan Lohff Nielsen, Energirådgiver, NRGi

Steffan er ansat ved et andelshaver-ejet-forsyningsselskab, hvilket gør, at han er

forpligtet til ikke at yde ”diskriminerende adfærd”. Dermed kan han eksempelvis

ikke tilbyde HF en højere eller lavere pris, fordi han godt kan lide dem frem for

andre. Dette giver en sikkerhed i, at oplysningerne fra NRGi er valide.


Side 43 43

5.1 Case virksomhed Hammel Funiture HF blev grundlagt i 1961 og forkuserer på at

skabe kvalitets træmøbler til

konkurrencedygtige priser se figur 10. De

håndterer møbler fra A til Z, producerer, sliber,

maler, samler og pakker møblerne. HF er total

afhængig af kundeefterspørgelsen, da de

befinder sig i ”red ocean”, hvilket betyder, at de

ikke er enerådige over at producere træmøbler i

Danmark. Træmøbler er i dag blevet rigtig

populære igen, hvilket har sat gang i produktionen. Virksomheden lider under manglende

vedligehold. Det afspejler sig i, at de har et højere energiforbrug end nødvendigt. Grundet

den store efterspørgelse på træmøbler, har de travlt med at producere.

Produktionsmaskinerne har 1. priotet for virksomheden, da de har nogle budgetter, der skal

overholdes. Derfor er der ikke brugt mange kroner på at investere i varmegenvinding af

deres tunge processer eller optimering på andre måder.

HF er ejet af en ejerkreds på 5 personer med Jens Ole Staghøj, som adm. direktør, og Hans

Houlind, som bestyrelsesformand.

Omsætning ca. 100 mio. kr.

Total ca. 65 medarbejdere.

25.000 m2 administration og produktion, 5000 𝑚2 tilhører administrationen, og de

resterende er produktion.

HF defineres som en mellemstor virksomhed efter SMV9 EU-retten ved henstilling

2003/361

Figur 11 Inddeling af virksomheder(Europa, 2013)

9 Små og mellemstore virksomheder.

Figur 10 Eksempel på reolsystem (Hammel furniture, 2015)


Side 44 44

Oversigt Hammel funiture:

Figur 12 Oversigt, (Google Maps, 2015)

Produktionsprocessen på HF er som følgende i 6 trin:

1. Materialerne bliver købt hjem og opbevaret på materialelageret.

2. I produktionen opskærer man træet, bore huller og fræser riller i møblerne. Så de

får den rigtige størrelse og funktionalitet.

3. Næste step foregår i slibeafdelingen, hvor de tilpassede trævarer bliver slebet og

pudset.

4. Derefter bliver varerne malet og tørret i hhv. malekabiner og tørrekabiner.

5. Møblerne bliver samlet og pakket i de respektive kasser.

6. Derefter bliver de færdige møbler kørt på færdigvarer lager og venter på at blive

distribueret.


Side 45 45

5.2 Drift Hammel Furniture I dette afsnit vil der blive gennemgået og bearbejdet de data, der findes relevante for casen.

Dataene er fra tidligere målinger/aflæsninger og viden på HF. Disse data er fra

mailkorrespondancen med Jacob Helweg, Se bilag 4.

5.2.1 El pris

HF el pris er 1,33 kr./kWh inkl. afgifter.

5.2.2 Produktionstid

Arbejdes tiden i produktionen er fra kl. 06.30 til 15.00, dog er fredag kun til 12.25. Samlet

40 timer om ugen.

Produktionen holder lukket i tre uger i sommerferien og to uger til jul, derudover holder de

lukket på de ca. 7 helligdage om året. På bilag 23, ark produktionstid, kan det ses, hvor

mange produktionstimer de har pr. måned og i alt på et år. HF har ca. 1856

produktionstimer på et år. Arbejdsdagene er taget ud fra kalenderåret 2014.

5.2.3 Fjernvarmeforbrug

HF bliver opvarmet med fjernvarme leveret fra Hammel fjernvarmeværk. Temperaturen på

fjernvarmevandet er blevet målt til 30 °C, inden det returneres til Hammel fjernvarme.

Dette er aflæst på fjernvarmemåleren hos HF. Fremløbstemperaturen på HF afhænger af

udetemperaturen og ændrer sig alt efter vejrforhold. I denne case fastsættes den til 70 °C.

Fjernvarmeforbruget dækker over komfortvarme, forbrugsvand og procesvand. Der har

ikke været tilstrækkelig aflæsninger eller muligheder for at måle på, hvor stor en andel af

forbrugsvandet, der udgør fjernvarmeforbruget. Det er derfor valgt at antage, at andelen af

forbrugsvand er så lille, at den ikke har nogen indvirkning på resultatet, og andelen vil

fremadrettet indgå under ”komfortvarmeforbruget”. Dette vil ikke have nogen betydning

for formålet med dette projekt, da afgift reglerne er de samme for både komfortvarme og

forbrugsvand.

HFs årlige fjernvarmeforbrug er 1108 MWh bilag 23, ark varmeforbrug.

Fjernvarmeforbruget er regnet ud fra fjernvarmeaflæsninger af Jacob Helweg se bilag 7.

Aflæsningerne er fortaget fra april 2014 - april 2015. Der tages forbehold for

fejlaflæsninger. HF har en fjernvarmepris på 355 kr./MWh. Det giver en årlig omkostning

på 1108 ∗ 335 = 393.340 kr.


Side 46 46

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

Mw

h

Måneder

Fjernvarmeforbrug

Komfortvarme

Tørreprocessen

5.2.4 Komfortopvarmningen

Der sidder kaloriferer oppe under loftet. Disse fungere ved, at der blæses luft igennem en

varmeflade, der er forsynet fra fremløbet på fjernvarmen. Derved sker der en opvarmning

af luften, inden den bliver blæst ud i produktionen. Det meste af fjernvarmeforbruget er

komfortopvarmningen. Se figur 14

5.2.5 Tørrerummet

I Fjernvarmeforbruget ligger også en andel af fjernvarmen, der går til proces. HF har et

tørrerum i deres maleafdeling, som bruges til tørring af behandlede overflader. Tørringen

foregår ved at blæse varm luft på de behandlede overflader. Som tidligere nævnt i kapitel 3

skal man ikke betale overskudsvarmeafgift, når overskudsvarmen bliver brugt i proces. På

siden af tørre rummet er der monteret en bi-måler10

,

se figur 13. På bi-måleren kan der aflæses den

periode, hvor måleren har siddet der samt hvor

mange MWh fjernvarme, der er blevet brugt.

Ud fra dataene på bi måleren kan det udregnes hvor meget fjernevarme, tørreprocessen står

for ud af fjernevarmeforbruget bilag 23, ark varmeforbrug: 51,62 MWh/år

På figur 14 ses fordelingen af fjernvarmeforbruget pr. måned - samlet og opdelt i

komfortvarme og tørreproces.

Figur 14 Forbrug fjernvarme, eget arkiv.

5.2.6 Metodekritik

Det er valgt ikke at benytte graddage korrektion. Graferne for fjernvarmeforbruget er lavet

for 2014, det vil sige, at det kun er vejledende for forholdet mellem fjernvarmeforbrug og

overskudsvarme i 2015.

10

En bi-måler er en måler som sidder og måler på eksempelvis en proces

Figur 13 Bi måler på tørrerum, eget arkiv.


Side 47 47

Figur 15 Opbygning CSDX 165, (Kaeser Kompressor, 2015)

5.3 Trykluftsystemet I Produktionen, som er step 2 for proceduren på HF afsnit 5.1, bliver trævareren skåret,

boret osv. Til fremstillingen af det rå møbel, benytter HF sig af styreluft til styringen af

deres pneumatikkomponenter, som er alt fra ventiler til stempler, der sidder i

produktionsmaskinerne. Anlægget består af to kompressorer samt en stor akkumulerings

tank for at holde systemtrykket konstant, da forbruget varierer i løbet af dagen. De to

kompressorer forsyner samme luftstreng. Derudover bruger HF også pneumatik til styring

af virksomheden brandspjæld. ATEX11

Produktionsmaskinerne bruger ca. 13 𝑚3

𝑚𝑖𝑛 trykluft i

gennemsnit på en produktionsdag se bilag 8, dagsprofiler.

5.3.1 Kompressor opbygning

Trykluftsystemet har 2 kompressorer til at forsyne det med trykluft - begge fra Kaeser,

CSDX 165 SFC og SK 22.

Kaeser CSDX 165 SFC(Figur 15) er

bygget i 2007. Kompressoren er

frekvensstyret, så det er muligt at justere

mængden af trykluft fra kompressoren.

Motoreffekten varierer med forbruget af

trykluft, derfor kan motoreffekten være

svær at fastsætte, men motoren er

opgivet til 90 kW ved 3000 omdr/min.

CSDX 165 SFC har et max tryk på 8,5

bar og har et driftstryk på 7,5 bar. Ved 7,5 bar er den opgivet til at kunne levere mellem

3,84-15,84 𝑚3

𝑚𝑖𝑛. Trykluft. (Kaeser Kompressor PDF CSDX 165, 2015, s. 10)

Kaeser SK 22 er også bygget i 2007 og er styret af et on/off 10 v signal. Så for at holde

trykket på en bestemt værdi, stopper og starter motoren. Hvor tit kommer an på lækager og

forbrug. Motorens nominelle ydelse er på 11 kW ved 2950 omdr/min. SK 22 har et max

tryk på 11 bar og et driftstryk på 10 bar. Ved dette tryk kan SK 22 levere 1,68 𝑚3

𝑚𝑖𝑛.. (Kaeser

kompressor PDF SK22, 2015, s. 5).

11

Eksplosiv atmosfære


Side 48 48

Begge kompressorer er af typen skruekompressor, som bruger en tynd oliefilm til at køle

og smøre skruerne med. Derudover hjælper olien også med at danne en pakning i mellem

skruerne. Oliens temperatur skal gerne ligge på 40 grader i fremløb til skruren og 70 grader

i retur fra skrugen.

Den varme olie og trykluften bliver luftkølet ved hjælp af en blæser, se figur 15 Pkt.

6,9,11. Når trykluften forlader kompressoren, er den blandet op med olien. Den føres

derfor igennem en olieseparator, hvor olien og trykluften separeres, se figur 15 pkt. 5.

Herefter genbruges olien i kompressoren efter, den har været igennem oliekøleren.

Trykluften køles først i den indbyggede luftkøler og fortsætter dernæst til en køletørre.

Olien og trykluften bliver kølet af kompresser rummets friskluft indtag. Rummet ligger op

til en ydervæg, og der er lavet en masse friskluftindtag i væggen (rister osv.) På den måde

undgår man, at kompressoren kan komme til at stå og suge i sin egen afkastluft, da det i

værste fald kan føre til, at kompressoren falder ud pga. manglende afkøling af olien. Jo

lavere temperatur indsugningsluften har, jo bedre afkøling af olien opnår man. For at

undgå, at afkastluften medfører, at kompressorens olie bliver for varm, kan man føre

afkastluften ud i det fri via en rørstrækning. Dette er også løsningen, man har valgt på HF.

SK 22 bliver kun brugt til at hjælpe CSDX ved spidsbelastninger og på at holde tryk på

brandspjældene om natten. På en uges produktion (40 timer) er SK 22 kun inde og hjælpe

CSDX med spidsbelastninger i sammenlagt 2 timer, hvor den leverer mellem 0,5-1,5 𝑚3

ℎ se

bilag 8, dagsprofiler.

Med den tidligere nævnte effekt 11 kW, på SK 22, i 2 timer om ugen bliver der ikke

produceret meget overskudsvarme i kompressoren, og da formålet er, at genvinde varme

fra kompressorerne, vil vi fremadrettet i rapporten kun kigge på varmen fra CSDX 162.


Side 49 49

Figur 16 CSDX 165 Energi fordeling, (Kaeser compressor, 2015)

5.3.2 Energifordelingen i kompressoren

I dette afsnit vil energifordelingen i kompressoren blive undersøgt for at overskueligøre,

hvad den tilførte el effekt bliver til. Det er nødvendigt at kortlægge energien i olien og

luften for at se hvor meget overskudsvarme, der kan anvendes.

Den tilførte el effekt bliver brugt til at komprimere trykluften. At komprimere trykluft er

en termisk proces, der udvikler meget varme, så meget at det faktisk kun er 2 % af den

tilførte effekt, der er tilbage i trykluften efter afkølingen, når den forlader systemet.

Af den tilførte effekt bliver 5 % til varme fra

motoren.

Ca. 15 % varme kommer fra trykluften, da

trykluften har behov for at blive afkølet pga.

vandindholdet. Når man kigger på energien i

smøreolien, er det ca. 76 % af den tilførte el

effekt, der bliver ført væk i olien i form af

varme, og derved virker olien som afkøling på

skruen i kompressoren.

Alt den overskydende varme bliver fjernet ved

hjælp af varmevekslere. Vekslerne bliver kølet

af luften og bliver derefter ført væk ved hjælp

af en blæser.

Som det ses på figur 16, bliver 96 % af den

tilførte energi fjernet via afkastluften, resten

forsvinder via trykluften(2 %) og som

varmestråling fra kompressoren til omgivelserne(2 %).

I princippet er det altså muligt at genvinde op til 96 % af den tilførte energi, i praksis er det

dog lidt mindre se bilag 5.

Hvis man vælger at udnytte varmen, der er i olien, kan man altså udnytte de 76 % af den

tilførte effekt, og 20 % vil gå tabt med mindre, man udnytter afkastluften.


Side 50 50

5.3.3 Lækager i trykluftsystemet

Før man begynder at genvinde på den varme afkastluft fra kompressoren, vil det være

hensigtsmæssigt først at undersøge trykluftsystemet for lækager. Er der lækager i

trykluftsystemet, vil det bevirke at kompressoren skal levere et unødvendigt forbrug af

trykluft. Hvis der er lækager i systemet, vil dette merforbrug betyde, at man kommer til at

genvinde på en del unødvendig energi.

For at sikre sig, at der ikke er lækager i systemet vil den optimale målemetode være at

montere trykloggere. På den måde kan man kontrollere, om systemet holder tryk, når

kompressoren er slukket. Er der lækager i systemet, vil trykket falde. Det har af

økonomiske årsager ikke været muligt at fremskaffe det nødvendige måleudstyr til logning

af trykluften.

Figur 17 Tab ved lækage (Dansk Trykluft Industri A/S)

På figur 17 ses omkostningen af lækager ved 7 bar. I trykluftsystemet på HF er der et

driftstryk på 7,5 bar.

Kaeser har været ude på fabrikken i 2013 for at gennemgå kompressoren og

trykluftsystemet. Under gennemgang af trykluftsystemet lavede de logninger for blandt

andet at kunne se, om der var lækager i systemet. På figur 18 ses data fra en dags logninger

og er et uddrag af bilag 8.

HF har nogle brandspjæld, der skal være forsynet med trykluft i løbet af natten. Dette er

nødvendigt for sikkerheden. Det kan ses på grafen, at uden for arbejdstiden er der et

forbrug på 1,5𝑚3/min = 1500liter/min. Det fremgår derfor, at alt det forbrug,

kompressoren leverer om natten, er lækager, da systemet ikke kan holde på trykket.

Da det ikke har været muligt at gennemgå systemet med trykloggere og på den måde få

nogle opdaterede grafer, blev der derfor lavet en gennemgang af trykluftsystemet i

produktionen. I en spisepause blev den produktionsansvarlige bedt om at slukke for alle

maskiner og stoppe alt udsugning i produktionen. Derved kunne man ved gennemgang af

produktionen lytte efter luftudslip og på den måde lokalisere og vurdere, om der er


Side 51 51

lækager, som kan repareres. Der blev fundet flere lækager under gennemgangen af

produktionen. På figur 19 er vist en lækage. Denne type lækage blev der fundet flere af.

Jo mere kapacitet der er i trykluftssystemet, både i akkumuleringstanken og i

rørstrækninger, jo færre udsving vil kompressoren have. Hvis systemet ikke har kapacitet

nok, vil al trykluften blive brugt, når en af processerne starter op. CSDX 165 varierer i

luftmængden. Dette har betydning for kompressorens energioptag. På figur 18 ses tydelige

udsving i trykket. Dette vil muligvis kunne forbedres med en større akkumuleringstank.

I denne situation ville første step til at energioptimere på HF være at udbedre alle

lækagerne. Derved får man et nyt billede af, hvor meget energi kompressoren egentlig skal

bruge, når der ikke skal producers spildluft til lækagerne. Udbedringen af dette er ikke

formålet med projektet, og der vil forsat blive arbejdet med den overskudsvarme,

kompressoren producerer i dag.

Da formålet er at vise konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften, vil størrelsen af den

overskydende energi være underordnet for forståelsen af overskudsvarmeafgiftens

påvirkning.

Figur 18 Dagsprofil trykluftforbrug (Kaeser kompressor, 2013)

Figur 19 Lækage, eget arkiv.


Side 52 52

5.3.4 Metodekritik

Dagsprofilerne for trykluften er modtaget fra Kaeser og er fra 2013. Det kan derfor være

misvisende at analysere på dem. Det er alligevel valgt at inddrage dem, fordi det giver et

godt billede af, at man er nødt til at kigge på lækagerne først. Hvis der ikke bliver lavet

udbedringer af lækagerne før der investeres i varmegenvinding, vil gevinsten ved

optimeringen muligvis falde til jorden den dag, lækagerne bliver udbedret.


Side 53 53

5.4 Målemetode/databehandling I dette afsnit vil der blive redegjort for korrekt metode ved dataopsamling og validering af

målingerne. Som tidligere nævnt i afsnit 5.3.2, er det størstedelen af den elektriske energi,

der bliver tilført, som bliver konverteret til varme. Det er energien i afkastluften, der bliver

målt og behandlet for at bestemme, hvor meget overskudsvarme HF kan genvinde.

5.4.1 Temperaturer

For at validere temperaturmålingerne på indsugningen

og udblæsning, er der valgt en kvantitativ

fremgangsmåde. Der er blevet opsamlet en stor

mængde data over en uge. Dette er både gjort for at få

kendskab til i hvilke tidsrum, det er muligt at genvinde

på varmeenergien, og for at fastsætte en valid

gennemsnitstemperatur til senere beregninger. Det har

ikke været muligt at hente data på temperatuerne i

Kaeser-kompressorens Sigma Control 2 styresystem.

Der er derfor, med samstykke fra HF, blevet monteret

to styk EL-USB-2 DATA logger12

. Se figur 20.

12

EL-USB-2 er en data logger, som kan monteres i systemer, hvor den kan logge temperatur over en periode.

Figur 21 Temperaturforløb over en arbejdsdag, eget arkiv.

Figur 20 EL-USB-2, eget arkiv.


Side 54 54

På figur 21 ses temperatuerne på indsugning og udblæsning over en hel produktionsdag,

den 25/02-2015. På grafen over indsugningstemperaturen kan det ses, at temperaturen

falder, når kompressoren startes op. Dette skyldes, at luften bliver suget ind udefra, og at

temperaturen fra de omliggende rum har varmet kompressorrummet op i løbet af natten. På

grafen over udblæsningstemperaturen kan det ses, at kompressoren starter op kl.06:30 og

lukker ned kl.15:00 fra mandag til torsdag. Om fredagen kører kompressoren fra kl.06:30

til kl.12:30. De store temperaturfald der ses to gange om dagen, kl.9 og kl.12, er

henholdsvis frokost- og middagspause. I disse perioder udvikles der stadig varme, og

temperaturene i pauserne er medregnet i temperaturgennemsnittet.

Da der er logget temperatur for en hel uge, se bilag 23, ark temperatur målinger, er

gennemsnitstemperatur for hele ugen:

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑠 𝑡𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟𝑓𝑜𝑟𝑠𝑘𝑒𝑙 𝑜𝑣𝑒𝑟 𝑘𝑜𝑚𝑝𝑟𝑒𝑠𝑠𝑜𝑟 = 21,86𝐾

Måleusikkerhed på temperaturmålingerne

Der medfølger et program til EL-USB-2 temperatur-loggerne, der gør det muligt at

indstille antallet af logninger. Det er loggernes interne hukommelseslager, der sætter

grænsen for antallet af logninger. Der er derfor valgt at logge hvert minut, da der var

mulighed for det. Den tilfældige fejl, der kan opstå under målinger, er, på grund af de

mange logninger, derfor reduceret (Sørensen, Stampe, & Ludvigsen, 2008, s. 459).

Temperatur-loggerne bliver ikke løbende kalibreret, men kommer i kaliberet stand fra

fabrikken. Man har mulighed for ved køb af temperaturloggerne at tilkøbe sig et

kalibreringscertifikat, se bilag 9.


Side 55 55

Figur 24 Alternativ målemetode med flere målepunkter, eget arkiv.

5.4.2 Luftflowmålinger

Flowmålingerne er blevet lavet med et varmetrådsanemometer af typen Velocy Cal Plus,

se figur 23. Under optimale omstændigheder vil man kunne have brugt den

rekommanderede metode. Optimale omstændigheder vil sige, at afstanden fra måleplanet

til foran og efterfølgende strømforhindring skal være opfyldt, se figur 22. Kan de anførte

afstande ikke opnås, benyttes der en alternativ metode, som vil sige en forøgelse af

målepunkter i forhold til den rekommanderede. (Sørensen, Stampe, & Ludvigsen, 2008, s.

464). Til denne måling er benyttet en alternativ metode se figur 24.

Flowmålingerne er loggede over to gange, dette gælder for alle 27 målepunkter. Det er

gjort for at nedsætte den tilfældige usikkerhed og for at bekræfte, at blæseren kører med

konstant hastighed. Det er en afgørende faktor for senere beregninger, om luft flowet er

konstant. For at bekræfte en konstant hastighed på blæseren, er der derfor lavet målingerne

før middagspausen, hvor der bruges en stor mængde trykluft. Herefter er den samme

måling lavet ti minutter inde i spise pausen, hvor der ikke bliver brugt noget trykluft.

Målingerne fremgår af bilag 23, ark flowmålinger. Gennemsnittet på de to målinger vises

her.

Gennemsnit før pausen = 12.807m3/h

Gennemsnit i pausen = 13.407m3/h

Det konkluderes ud fra de beregnede gennemsnit, at blæseren kører med konstant

hastighed.

Figur 22 Illustration af optimale placering (Sørensen, Stampe, & Lundingensen, 2008 s.464)

Figur 23 Varmetrådsanemometer, eget arkiv.


Side 56 56

Når der ikke produceres samme mængde trykluft i pausen, så må det antages, at

kompressoren derfor også afgiver en mindre effekt. Da blæseren kører med konstant

hastighed, må den mindre effekt altså afspejle sig i temperaturen, se figur 21.

For at mindske den tilfældige usikkerhed beregnes der fremadrettet med et samlet

gennemsnit.

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡 = 13107𝑚3/ℎ

Måleusikkerhed på flowmålingerne

Ifølge (Sørensen, Stampe, & Ludvigsen, 2008, s. 459) reduceres den systematiske fejl ved

kalibrering. Instrumentet er ISO 9001 certificeret, se bilag 10. Den systematiske fejl kan

hermed siges at være reduceret, men stadig eksisterende. Den totale usikkerhed er beregnet

ud fra den systematiske usikkerhed og den tilfældige usikkerhed.

Den totale usikkerhed = 7,93 %

Den totale usikkerhed bruges i en helhedsvurdering af de målinger, der er blevet foretaget.

Dette vil fremgå i afsnit 5.5. For yderlig uddybning af usikkerheden se bilag 11.


Side 57 57

5.4.3 Effektoptag

Det har ikke været muligt at skaffe valide data omkring effektoptaget på kompressoren.

Det skyldes bl.a.:

Kompressoren er frekvensstyret, så effektoptaget variere fra tid til anden. Derfor

kan man ikke gå ud fra motorens nominelle effekt optag.

Kaeser har lavet service på kompressoren i 2013 og har logget det svingende effektoptag.

Ved behandling af de data, der er modtaget fra Kaeser, har der ikke været

overensstemmelse med de målinger, der er foretaget på afkastluften. Dette kan skyldes

følgende.

Behovet for trykluft er steget siden 2013

Måle usikkerhed

Forplantning af rystelser i kanal systemet

Lækage i systemet

Dårligere virkningsgrad

Det er derfor valgt at se bort fra Kaesers gamle servicerapport.

Hvis man skulle logge effektoptaget, vil der være en del vanskeligheder forbundet med

dette:

Montering af logningsudstyr fører til produktionsstop.

Indkøb af udstyr

Laus Arbejde


Side 58 58

5.5 Overskudsvarme Det er vurderet, at de temperaturer og flowmålinger, der blev foretaget, er udført med

omtanke, og at usikkerheden, efter vores vurdering, er meget lille. Ud fra redegørelse af

korrekt måleudførsel og databehandling i de forrige afsnit, vil overskudsvarmen i

henholdsvis afkastluften og oliekøleren nu blive bestemt.

5.5.1 Energi tilførsel til luften

Det antages, at temperaturforskellen i luften har den samme gennemsnitsværdi hen over

året, deraf at olien og trykluften bliver kølet med den samme effekt, uanset om det er

sommer eller vinter. Teoretisk vil effektoptaget på kompressoren være lidt højere om

sommeren, da varmluft fylder mere end koldluft, og derfor skal kompressoren bruge mere

energi på komprimeringen. Ved det øgede effektoptag skal der derfor også fjernes mere

energi i olie- og luftkøleren. Baggrunden for dette valg er, at forskellen vil være minimal

og uden betydning for belysning af konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften.

Ved beregninger antages det, at luften er tør, og at trykket i afkastkanalen er ved

atmosfærisk tryk.

Densiteten ved 20 °C (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007)Tabel 10.4𝜌 = 1,18[𝑘𝑔

𝑚3]

Varmekapaciteten af luft ved 20 °C (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007) Tabel 10.4

𝐶𝑝 = 1,007[𝑘𝑗

𝑘𝑔∗°𝐶]

𝑄𝑙𝑢𝑓𝑡 = 𝑉 ∗ 𝜌 ∗ (𝑡𝑢 − 𝑡𝑖) ∗ 𝐶𝑝

𝑄𝑙𝑢𝑓𝑡 =13107

3600∗ 1,18 ∗ 21,86 ∗ 1,007 = 94,57 𝑘𝑊

5.5.2 Energi i olien

Det har ikke været muligt udelukkende at måle på oliekølerens varmeenergi.

Det er i stedet valgt at regne på energien i olien. Dette er gjort på baggrund af

oplysningerne fra Kaeser om, hvor stor en procentdel af energien, der bortledes med

henholdsvis olien og luften, som tideligere nævnt i 5.3.1 energifordeling.

Når man kigger på energien i olien, svarer det som tidligere nævnt, til 76 % af den tilførte

energi.

𝑄𝑜𝑙𝑖𝑒 =𝑄𝑙𝑢𝑓𝑡

%𝐿𝑢𝑓𝑡∗ %𝑂𝑙𝑖𝑒 =

94,57 𝑘𝑊

96%∗ 76% = 74,87 𝑘𝑊


Side 59 59

5.6 Løsningsforslag 1 Dette løsningsforslag vil omhandle anvendelse af overskudsvarmen fra kompressorers

afkastluft til rumopvarmning i produktionshallen. Der vil blive gennemgået, hvornår

overskudsvarmen kan bruges, og hvornår den ikke kan, samt hvilke påvirkninger afgifterne

har på investeringen.

Figur 25 Oversigt kompressorrum, eget arkiv.

Som det ses på figur 25 bliver afkastluften ført ud i det fri via et kanalsystem. Ved

etablering af et nyt kanalsystem ført ud i hallen, vil den varme luft bidrage til

komfortvarme. Som tidligere beskrevet i afsnit 3.5.2 skal der nu betales

overskudsvarmeafgift.

Da overskudsvarmen skal bruges til rumopvarmning, og der ikke er behov for varmen om

sommeren, vil den gamle kanal blive, hvor den er i dag. Så det stadig er muligt at føre

luften ud i det fri.

Til det er der brugt et spjæld. Dette spjæld skal placeres i røret ud til produktionen. Derved

kan man, med en temperaturstyring, lave et set punkt for den ønskede temperatur inde i

produktionen. Når temperaturen overstiger set punktet, lukker spjældet i, og varme

forsvinder ud i det fri.


Side 60 60

5.6.1 Investering

For at undgå støj og træk skal luften i ventilationskanalen have en hastighed på i mellem 6-

9 m/s (Boolsen, 2008, s. 338).

Figur 26 Lindab målestok, eget arkiv.

Som det ses på figur 26 skal en cirkulær kanal have en diameter på 1000 mm. ved 7 m/s og

13.107 𝑚3

ℎ for at overholde kravende om støj og træk. Rør, fittings, spjæld og styring er

blevet dimensioneret ud fra et cirkulært ventilationsrør på 1000 mm.

Tilbuddet på investeringen er udarbejdet i samarbejde med Jan Paakjær, Kemp og

Lauritzen. På bilag 12 ses salgsprisen regnet ud fra materialeindkøb og montering på i alt

9796 𝑘𝑟.

5.6.2 Tilskud

VE til proces er ikke muligt, da der ikke bliver sparet på fossilt brændstof, men i stedet på

fjernevarmen.

Energiselskabernes sparerindsats kan ikke opnås. Efter samtale med Steffan Lohff Nielsen

fra NRGi er det gjort klart, at tilbagebetalingstiden skal være på mere end 1 år, efter

tilskuddet er blevet modregnet, for at opnå tilskud.


Side 61 61

5.6.3 Varmeafsætningsmulighed

I dette afsnit vil det blive kortlagt, hvornår det er muligt at afsætte overskudsvarmen. På

figur 27, kan det ses, hvordan overskudsvarmen fra kompressorens afkastluft er fordelt ud

på året. Kompressoren producerer overskudsvarme i alle driftstimer løbende igennem hele

året. Overskudsvarmen skal kunne afsættes på samme tid, som den bliver produceret, ellers

vil den gå tabt.

Figur 27 Varmeforbrug, eget arkiv.

På figur 27 er fjernvarmeforbruget holdt op mod den producerede overskudsvarme. Ud fra

forbruget af komfortvarme pr. måned kan der ses, at der ikke er behov for alt

overskudsvarmen i sommermånederne juni, juli, august og september. Summen af den

producerede overskudsvarme er 175,52MWh/år, og tabet, der opstår fordi varmen ikke kan

udnyttes, udgør 37,9MWh/år se bilag 23, ark løsningsforslag 1. Det vil derfor kun være

muligt at udnytte følgende.

Resterende overskudsvarme = 175,52 – 37,9 = 137,62MWh/år

0,00

50,00

100,00

150,00

200,00

250,00

Mw

h

Måneder

Komfort varme forbrug

Overskudsvarme


Side 62 62

5.6.4 Afgifternes indvirkning på investeringen

For at belyse afgifternes indvirkning på løsningsforslaget er der opstillet to kalkuler for

beregning af tilbagebetalingstiden. En med fuld afgift og en, hvor der kan opnås lempelse.

De følgende kalkuler er et uddrag fra Excel, bilag 23, ark løsningsforslag 1.

Eksempel 1.1

Ved at holde fjernvarmeprisen op imod den energi, der bliver leveret af kompressoren, kan

man se, hvad der kan spares på fjernvarmeregningen hvert år. I afsnit. 5.6.3 blev det

bestemt, hvor stor en del af overskudsvarmen, der kan udnyttes. Dette tal er indsat i figur

28. I dette eksempel beregnes der ikke med lempelser, det vil sige, der betales fuld

overskudsvarmeafgift.

Ved at bruge overskudsvarmen til opvarmningen af produktionen kan der spares 24.083 kr.

på fjernvarmeregningen hvert år, efter der er betalt overskudsvarmeafgift. Investeringen

må siges at være meget rantabel, da der er en tilbagebetalingstid på.

Tilbagebetalingstid=𝐼𝑛𝑣𝑖𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔

𝐵𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒=

9796

24.083= 0,407 ≈ 4 𝑚å𝑛𝑒𝑑𝑒𝑟, 26 𝑑𝑎𝑔𝑒

Overskuds varme til rumopvarmning uden sommerhalvårslempelse

Kr./kWh kW Timer/år MWh/år Kr.

Overskudsvarme CSDX 165 94,57 1856 175,52

Overskudsvarme tab 37,9

Resterende overskudsvarme 137,62

Pris fjernvarme 0,355 137,62 48.855

Afgifter

Overskudsvarmeafgift 0,18 137,62 24.771

Besparelse 24.083

Investering og tilskud

Investering 9.796

Tilbagebetalings tid 0,407

Figur 28 Kalkule over fjernvarmebesparelse, og overskudsvarmeafgift, eget arkiv.


Side 63 63

Eksempel 1.2

I eksempel 1.2 medregnes sommerhalvårslempelse i forslaget. HF skal derfor ikke betale

overskudsvarmeafgift af følgende.

Sommerhalvårslempelse = 45,3MWh/år

Dette indsættes i tabellen herunder.

Overskuds varme til rumopvarmning med sommerhalvårslempelse

Kr./kWh kW Timer/år MWh/år Kr.

Overskudsvarme CSDX 165 94,57 1856 175,52

Overskudsvarme tab 37,9



Afgifter

Sommerhalvårslempelse 45,3


Besparelse 32.241


Investering 9796

Tilbagebetalings tid

0,304

Figur 29 Kalkule over økonomien, når sommerhalvårslempelse medregnes, eget arkiv.

Ved at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift af de 45,3 MWh om året, giver det en

yderligere besparelse på 32241 − 24083 = 8158 𝑘𝑟/å𝑟. Tilbagebetalingstiden bliver

reduceret til 3 måneder og 7 dage.

5.6.5 Opsummering af løsningsforslag 1

I dette løsningsforslag vil investeringen være attraktiv, uanset om der er lempelser på

overskudsvarmeafgifterne eller ej, pga. den korte tilbagebetalingstid. I det større perspektiv

kan man sige, at sommerhalvårslempelsen vil give øget incitament til at realisere

investeringen. Grunden til den korte tilbagebetalingstid er, at omkostningerne for at kunne

udnytte overskudsvarmen har været meget lave.


Side 64 64

5.7 Løsningsforslag 2 I løsningsforslag 2 bliver det undersøgt, om det kan betale sig, på trods af

overskudsvarmeafgiften, at investere i en oliekøler til køling af den separerede olie. For

bedre at kunne forstå opbygningen af løsningsforslag 2, kan man med fordel se på figur 30.

Ideen med løsningen er, at den separerede olie er så varm, at den direkte kan opvarme en

del af fjernvarmevandet fra retur siden og lukke den tilbage på fremløbssiden. Princippet i

løsningen er sådan set en separat blandekreds13

, som sidder på virksomhedens

centralvarmesystem.

Figur 30 Princip skitse, eget arkiv.

Til varmegenvinding af energien i olien vil der blive benyttet et oliekølerkit.

Oliekølerkittet er valgt i samarbejde med Phillip fra Kaeser. Dette er gjort, da

oliekølerkittet passer på Kaeser kompressoren. Data på kølerkittet kan ses i bilag 5.

13

En blandekreds (blandesløjfe), er en styring der sørger for korrekt køling af returvandet, internt i en varmekreds.


Side 65 65

5.7.1 Investering

Der er indhentet et tilbud på oliekøleren fra Kaeser. Oliekittet køler olien fra 70 til 45 °C

ved et vand flow på 2,74𝑚3

ℎ se bilag 5.

Tilbuddet fra Kaeser indeholder kun oliekølerkittet. Det vil sige, at der er en yderlig

investering på diverse og montering. Prisen på den yderligere investering er udarbejdet i

samarbejde med Jan Paakjær, Kemp og Lauritzen.

Kaeser Oliekølerkit (bilag 13 side 3) 41.488 kr.

Pumpe, Magna 3 25-120 50 Hz (bilag 14) 6000 kr.

Bi-måler Kamstrup 6500 kr.

Rør, fittings, ventiler 10.000 kr.

Montering 13.500 kr.

I alt 77.488 kr.

5.7.2 Tilskud

I dette løsningsforslag er det muligt at opnå tilskud til energibesparelsen under navnet

Energiselskabernes energitilskud. Efter samtale med Steffan Lohff Nielsen fra NRGi er der

udarbejdet en aftale omkring salg af den energibesparelse, der er opnået. NRGi kan derved

indberette energibesparelsen. Aftalen kan ses på bilag 15. NRGi har kvitteret med at yde

tilskud til investeringen på 330 kr. pr. sparet MWh. Det er dog et krav, at

tilbagebetalingstiden skal være på mere end 1 år efter, tilskuddet er blevet modregnet.


Side 66 66

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

250,0

Mw

h

Måneder

Fjernvarme forbrug

Overskudsvarme

Tørreprocessen


Ved implementeringen af den nye oliekøler er det kun en procentvis mængde af energien,

der kan bruges. Effekten, som bliver ledt væk med olien, er 74,87 kW se afsnit 5.5.2.

På figur 31 er fjernvarmeforbruget holdt op mod den producerede overskudvarme. Det er

gjort for at illustrere, hvornår det er muligt at afsætte overskudsvarmen. Forbruget i

tørreprocessen er også illustreret for at vise, hvor stor en del af overskudsvarmen, der er

afgiftsfrit.

Figur 31 Varmefordeling over et år, eget arkiv.

På grafen kan det ses, at stort set det meste af overskudsvarmen kan genvindes. I

månederne juli, august og september, hvor varmebehovet ikke er stort, bliver det meste af

overskudsvarmen brugt til tørreprocessen og forbrugsvandet. Den resterende

overskudsvarme i de 3 måneder er tab, da der produceres for meget overskudsvarme, som

ikke kan afsættes. Den meget lille overskudsvarme i juli skyldes ferie. Summen af den

producerede overskudsvarme er 138,96MWh/år. Tabet, som opstår, fordi varmen ikke kan

afsættes, udgør 11,87MWh/år. Tallene og grafen er hentet fra bilag 23, ark løsningsforslag

2. Ud fra det kan den resterende overskudsvarme beregnes.

Resterende overskudsvarme = 138,96MWh/år - 11,87MWh/år = 127,10MWh/år.


Side 67 67

5.7.4 Årlige omkostninger

Cirkulationspumpen til cirkulering af fjernvarmevandet i blandekredsen optager en el

effekt på 180W, se bilag 14. Pumpen kører 1856Timer/år bilag 23, ark produktionstid. Det

antages, at pumpen vil køre, selvom der ikke er brug for varmen i sommermånederne. Tryk

og flow til dimensionering af pumpen er hentet fra oliekøleren se bilag 5.

Drift af cirkulationspumpe = 1856𝑇𝑖𝑚𝑒𝑟/å𝑟 ∗ 0,180𝑘𝑊 ∗ 1,33𝐾𝑟/𝑘𝑊ℎ =

444 𝐾𝑟/å𝑟


I dette afsnit vil der på baggrund af tilbuddet fra Kaeser og beregningerne lavet i tidligere

afsnit blive opstillet to kalkuler. Kalkulerne opstilles for at forstå, hvilken konsekvens

overskudsvarmeafgiften har på investeringen. Derefter vil lempelser, godtgørelser og

tilskud modregnes. Dette gøres for at undersøge betydningen af tiltagene, når der

varmegenvindes med en oliekøler.

De følgende tabeller er et uddrag er fra regneark. For yderligere uddybning se bilag 23, ark

løsningsforslag 2.


Side 68 68

Eksempel 2.1

I det første eksempel bliver den overskudsvarme, som anvendes i tørreprocessen, ikke

afgiftsfritaget, det samme gælder sommerhalvårslempelse. Der skal med andre ord betales

fuld overskudsvarmeafgift. Derudover modtages der ikke tilskud til investeringen i dette

eksempel.

Besparelse ved fuld overskudsvarmeafgift

Kr./kWh kW Timer/år MWh/år Kr./år

Overskudsvarme CSDX 165 (I

olien) 74,87 1856 138,96

Tab i sommermånederne 11,86



Afgifter


Drift

Drift cirkulationspumpe 444

Besparelse 21.798


Investeringen 77.488

Tilbagebetalingstid 3,55

Figur 32 Kalkule over fjernvarmebesparelse, og overskudsvarmeafgift, eget arkiv.

På figur 32 ses det, at på trods af drift- og afgiftsomkostninger, er besparelsen stadig høj.

Tilbagebetalingstiden findes som forholdet mellem samlet årlig besparelse og den samlede

forventede anlægsomkostning. Det ses, at tilbagebetalingstiden bliver 3 år og 7 måneder.

Eksempel 2.2

I det andet eksempel bliver der inddraget afgiftsfritagelse af tørreprocessen og

sommerhalvårslempelse. Derudover bliver der medregnet tilskud til investeringen.

I sommerhalvåret skal der ikke betales overskudsvarmeafgift. Det vil sige, at der kan opnås

afgift fritagelse af følgende.

Sommerhalvårslempelse = 54,03MWh/år


Side 69 69

Der bliver dannet nok overskudsvarme i alle vintermånederne til at dække tørreprocessens

forbrug, se figur 31. Det vil sige, at der kan opnås afgiftsfritagelse af følgende.

Afgift fritagelse til tørreproces = 27,15MWh/år

Tilskuddet, der kan opnås, er et engangsbeløb, som består af følgende. Se afsnit 5.7.2.

Tilskud: = 330 * 127,10 =41944kr.

Disse tal indsættes i tabellen herunder.

Figur 33 Kalkule over besparelsen, når der medregnes diverse tiltag, eget arkiv.

Det ses i kalkulen, på baggrund af tiltagene, at der nu kan opnås en besparelse på 34.952kr.

Denne besparelse må siges at være attraktiv for HF. På grund af tilskuddet bliver

investeringen reduceret til 35.544Kr. På baggrund af den øgede besparelse og den

reducerede investering bliver tilbagebetalingstiden ca. 1 år.

Besparelse når tiltagene modregnes overskudsvarmeafgiften

Kr./kWh kW Timer/år MWh/år Kr./år

Overskudsvarme CSDX 165 (I olien) 74,8 1856 138,96




Afgifter


Afgift fritaget til proces (vinterhalvår) 27,15


Drift

Drift cirkulationspumpe 444

Besparelse 34.952



Tilskud

41.944

Investering – Tilskud 35.544



Side 70 70

Fuldoverskudsvarmeafgi

ft

Overskudsvarmeafgifts fritagelse til

proces

Sommerhalvårslempelse +

overskudsvarmeafgift fritagelse til

proces

Besparelse 21798,48 31090,56 34951,64

0,00

5000,00

10000,00

15000,00

20000,00

25000,00

30000,00

35000,00

40000,00

Kr.

/år

Indvirkning på besparelsen


På figur 34 ses påvirkningen af besparelsen. Det kan ses, at hvis der skulle betales fuld

overskudsvarmeafgift, så ville besparelsen stadig være attraktiv, selvom der foreligger høje

afgiftsomkostninger. Tiltagene gør det blot mere attraktivt for HF at investere i

varmegenvinding. Når man ser på de samlede tiltag i eksempel 2.2, så er

tilbagebetalingstiden så lav, at investeringen vil kunne betale sig hjem på lidt over 1 år.

Figur 34 Oversigt over lempelsernes påvirkning på besparelserne, eget arkiv.

I løsningsforslag 2 kan man udnytte en mindre del af overskudsvarmen fra kompressoren,

da man kun kan udnytte den energi, der er i olien. Men ved brug af en oliekøler, koblet

direkte på fjernvarmen, har man mulighed for at lede overskudsvarmen til tørreprocessen

og på den måde opnå overskudsvarmeafgiftsfritagelse. Denne metode giver en besparelse

på 9293Kr/år.


Side 71 71

5.8 Løsningsforslag 3 I løsningsforslag 3 undersøges det, hvordan overskudsvarmeafgiften påvirker

investeringen, når man varmegenvinder på afkastluften med en varmepumpe. For bedre at

kunne forstå, hvordan løsningsforslag 3 er bygget op, kan man med fordel se figur 35.

Ideen med løsningsforslaget er at ved brug af en varmepumpe til varmegenvinding, kan

afkastluften udnyttes både fra oliekøleren og fra trykluftluftkøleren - ligesom i

løsningsforslag 1. Forskellen er, at med en varmepumpe kan energien løftes op på et højere

niveau og ledes ud i virksomhedens fjernvarmekreds. På den måde kan energien udnyttes

til andre formål end komfortvarme og med et større energiindhold end i løsningsforslag 2.

Figur 35 Løsning med varmepumpe, eget arkiv.


Side 72 72

5.8.1 Luft temperatur

For at vælge en varmepumpe skal energien, der er i afkastluften, bestemmes.

For at finde energien i luften er det nødvendigt at kigge på, hvordan temperaturen på

afkastluften varierer med udeluftens temperatur i løbet af året. Udetemperaturen kan ses

på bilag 23, ark temperatur afkastluft. Kompressoren opvarmer i gennemsnit luften med ca.

21,86 °C, se afsnit 5.4.1. Dette forårsager, at udeluften varmes op til en temperatur, som er

illustreret på figur 36. På årsbasis har afkastluften en gennemsnitstemperatur på 35 °C.

Temperaturen er beregnet ud fra DMI’s observationer af dagsmiddel temperatur pr. måned

over et år. Vejrdata omkring den relative fugtighed ikke er tilgængelig i DMI’s vejrarkiv

på deres hjemmeside. DMI skal have flere tusinde kroner for at udlevere yderligere data.

Så der tages udgangspunkt i en tør køling af afkastluften, hvilket ikke gør den helt store

forskel, da luften efter kompressoren er varmet så meget op, at den relative fugtighed er

faldet. Stiger luftfugtigheden, vil det alligevel resultere i, at der kan trækkes mere energi ud

af luften. Antagelsen trækker derfor i en retning, der gør, at løsningsforslaget kun bliver

bedre.

0

10

20

30

40

50

Temperaturforløb afkastluft

Afkast temperatur fra kompressoren Gennemsnit

Figur 36 Temperatur på afkastluften, eget arkiv.


Side 73 73

5.8.2 Valg af varmepumpe

Varmepumpen WWH130 er valgt i samarbejde med Cronborg (Cronborg, 2015, s. 2).

Varmepumpen er en vand/vand varmepumpe. Grunden til dette valg er, at vand har en

højere varmekonduktivitet end luft, og at varmepumpeløsningen derfor bliver mere

kompakt. Dette betyder også, at man er nødt til at investere i en separat vandkreds til

varmepumpen og en dertil hørende køleflade til at køle på afkastluften. Se figur 35.

Varmepumpens driftspunkt

Varmepumpen har til opgave at overføre energien fra afkastluften til

centralvarmesystemet. Energien bliver igennem varmepumpen løftet op på et højere

niveau, så det kan udnyttes i centralvarmekredsen. For at opnå den bedste

varmevirkningsgrad, skal den lave og den høje temperatur i henholdsvis fordamper og

kondensator være så tætte som mulig (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, 2007, s. 73). For at

opnå dette, er der valgt et driftspunkt for varmepumpen, som stemmer overens med

temperaturen efter kølefladen og temperaturen til fjernvarmevandet, se bilag 16.

Lufttemperaturen efter kølefladen er 10 °C i gennemsnit. Denne teoretiske temperatur er

blevet valgt i samarbejde med Karsten Pedersen fra Cronborg. Kølefladens væske

temperaturforskel er på +5/+10 °C, det er ved denne temperaturforskel og et væske flow på

17,3𝑚3

ℎ muligligt at overføre den ønskede energi fra luften.

På bilag 17 ses kølefladen ved den gennemsnitlige driftsindstilling, der er valgt, hvilket

giver mulighed for at overføre 105,1kW til varmepumpen.

Det er i samarbejde med Jacob Helweg fra HF blevet bestemt, at en temperatur på 55 °C er

en passende temperatur at lede over i centralvarmesystemet.

I det valgte driftspunkt kan varmepumpen optage 104,47kW fra vandkredsen. Dette kræver

en kompressoreffekt på 38,4kW, hvilket giver os en afgiven effekt på 142,87kW fra

kondensatoren, se bilag 16. Denne energi kan overføres til centralvarmesystemet.

Varmevirkningsgraden bliver derfor:

𝑄𝑘𝑜𝑛𝑑

𝑄𝐸𝑙=

142,87 𝑘𝑊

38,4 𝑘𝑊= 3,72


Side 74 74

5.8.3 Investering

I dette afsnit fremgår priserne på alle de dele, der skal til for at realisere ideen om en

varmepumpeløsning.

Varmepumpe WWH-130 (Cronborg, 2015, s. 2) 487.000 kr.

Køleflade (Bilag 6 s. 4) 25.000 kr.

2 stk. cirkulationspumper, flowvagt, 2 stk. snavse filter, ca. 10 stk.

afspærringsventiler, 20 meter kølerør, 20 meter varmerør, kølebuffer og

varmebuffertank på hver 2 m3. (Bilag 6, s. 3)

170.000 kr.

Montering (Bilag 6, s. 3) 80.000 kr.

I alt 762.000 kr.

5.8.4 Tilskud

I dette løsningsforslag er det muligt at opnå et tilskud til energibesparelsen under navnet

Energiselskabernes energitilskud. Efter samtale med Steffan Lohff Nielsen fra NRGi er der

udarbejdet en aftale omkring salg af den energibesparelse, der er opnået. NRGi kan derved

indberette energibesparelsen, se bilag 18. NRGi har kvitteret med at yde et tilskud til

investeringen på 350 kr. pr. sparet MWh. Det er dog et krav, at tilbagebetalingstiden skal

være på mere end 1 år, efter tilskuddet er blevet modregnet.


Side 75 75

0,00

50,00

100,00

150,00

200,00

250,00

MW

h

Måneder

Fjernvarme forbrug

Overskudsvarme

Tørreprocessen


På figur 37 er fjernvarmeforbruget holdt op mod den producerede overskudsvarme på

142,87kW, som beskrevet i afsnit 5.8.2. Det er gjort for at illustrere, hvornår det er muligt

at afsætte overskudsvarmen. Forbruget i tørreprocessen er også illustreret for at vise, hvor

stor en del af overskudsvarmen, der er afgiftsfrit.

Figur 37 Varmefordeling over et år, eget arkiv.

På grafen ses det, at det stort set er det meste af overskudsvarmen, som kan genvindes. I

månederne juni, juli, august og september, hvor varmebehovet ikke er stort, bliver det

meste af overskudsvarmen brugt til tørreprocessen og forbrugsvandet. Den resterende

overskudsvarme i de 4 måneder er tab, da der produceres for meget overskudsvarme, som

ikke kan afsættes.

Summen af den producerede overskudsvarme, som ikke kan afsættes, er 49,89MWh/år.

Summen af den producerede overskudsvarme over hele året er 265,17MWh/år. Tallene og

grafen er hentet fra bilag 23, ark løsningsforslag 3.

Ud fra disse tal kan der regnes et forhold. 49,89/265,17 = 0,1881≈ 19%

Forholdet udgør den del af overskudsvarmen, som ikke kan udnyttes. Den resterende del,

der kan udnyttes, kan derfor beregnes.

Resterende overskudsvarme = overskudsvarme * forhold = 265,17*(1-

0,1881)=215,28MWh/år

Den resterende overskudsvarme bliver beregnet med et forhold i dette løsningsforslag, da

forholdet skal bruges på samme måde i senere beregninger.


Side 76 76

5.8.6 Årlige omkostninger

Varmepumpe:

Effektoptaget i varmepumpens kompressor i det valgte driftspunkt er som førnævnt 38,4

kW. I og med at varmepumpen ikke er i drift alle produktions timerne pga. stilstand i

sommerperioden, er der regnet med et forhold på 0,1881 se forrige afsnit. Produktionstid

og elpris er beskrevet i afsnit 5.2.

Derfor bliver den årlige omkostning til drift af varmepumpen følgende:

Drift varmepumpe = 38,4kW * 1856 Timer/år *1,33 Kr./kWh * (1-0,1881)=

76956Kr/år. inkl. Elafgift.

Vedligehold af varmepumpe = 6500 Kr./år (Karsten Pedersen, 2015)

Cirkulationspumpe vandkreds:

Det antages, at cirkulationspumperne til vandkredsen og fjernvarmekredsen skal

overkomme en trykhøjde på 11 m.


𝑚3]


𝐶𝑝 = 1,006[𝑘𝑗

𝑘𝑔∗°𝐶]

Flow = 𝑄

𝜌∗𝐶𝑝∗∆𝑡=

104,47

1,2∗1,006∗(10−5)= 17,3

𝑚3

ℎ

Grundfoss Magna 3 65-150 F N bilag 19 P1=848 W

Drift af cirkulationspumpe = 0,848 𝑘𝑊 ∗ 1856 ∗ 1,33𝑘𝑟

𝑘𝑊ℎ∗ (1 − 0,1881) =

1699,5Kr/år


Side 77 77

Cirkulationspumpe fjernvarmekreds:


𝑚3]


𝐶𝑝 = 1,007[𝑘𝑗

𝑘𝑔∗°𝐶]

Flow = 𝑄

𝜌∗𝐶𝑝∗∆𝑡=

142,87

1,13∗1,007∗(55−35) 6,24

𝑚3

ℎ

Grundfoss Magna 3 40-120 F bilag 20 P1=387 W

Drift af cirkulationspumpe = 0,387 𝑘𝑊 ∗ 1856 ∗ 1,33𝐾𝑟

𝑘𝑊ℎ∗ (1 − 0,1881) =

775,6Kr/år

Blæseren i kompressoren.

Blæseren i kompressoren leverer et overtryk på 60 Pa. til afkastluften, se bilag 21. Da

kølefladen på 105 kW genererer et trykfald på 92 Pa., se bilag 22, vil der i praksis skulle

investeres i en større blæser, før kompressoren kan komme af med alt varmen. Dette er der

valgt at se bort fra, men det vil være en yderligere investering, som skal tages i betragtning,

før løsningen bliver aktuel. Derudover vil der være en forhøjet årlig omkostning til drift af

den nye blæser.


Side 78 78


For at belyse overskudsvarmeafgiftens indvirkning på investeringen af løsningsforslaget er

der valgt at inddrage et eksempel, hvor der bliver betalt fuld overskudsvarmeafgift af den

energi, der kan udnyttes fra varmepumpen. For derefter at vise et eksempel, hvor der

bliver modregnet diverse tiltag. Dette vil blive udført på baggrund af investeringen i

varmepumpen og beregningerne lavet i de tidligere afsnit.

Den årlige besparelse

Den årlige besparelse på fjernvarmen og de årlige omkostninger vises herunder. Alle

tallene for de årlige omkostninger samt den resterende overskudsvarme er indsat i tabellen

herunder. For yderligere uddybning kan bilag 23, ark løsningsforslag 3, benyttes.

Varmegenvinding med varmepumpe

Kr./kWh kW Timer/år MWh/år kWh/år Kr.

Overskudsvarme CSDX 165 +

varmepumpe 142,87 1856 265,17




Drift varmepumpe

Effektforbrug 38,4 1856 71.270

Stilstand i sommermånederne 13.408

El til varmepumpen - stilstand 57.862

Pris El + afgift 1,33 57.862 76.957

Drift og vedligehold

Cirkulationspumpe Vandkreds 1.700

Cirkulationspumpe Fjernvarme 776

Vedligehold 6.500

Før overskudsvarmeafgift og tiltag

Sum -9.507

Figur 38 Kalkule over besparelsen i fjernvarme, og driftsomkostninger, eget arkiv.

På figur 38 ses den økonomiske besparelse, som vil kunne fratrækkes fjernvarmeregningen

”Pris fjernvarme”, hvis overskudsvarmen blev udnyttet med en varmepumpe.

Omkostningerne bliver fratrukket besparelsen i fjernvarmen, og i de følgende eksempler

vil summen blive videre behandlet.


Side 79 79

Eksempel 3.1

Skulle HF betale fuld overskudsvarmeafgift af alt den overskudsvarme, der kan udnyttes,

så ville den økonomiske kalkule se ud som i tabellen herunder.

Fuld overskudsvarmeafgift

Kr./kWh kW Timer/år MWh/år kWh/år Kr./år


Besparelse -48.257



Tilbagebetalingstid ∞

Figur 39 Kalkule over tilbagebetalingstiden ved fuld overskudsvarmeafgift, eget arkiv.

Det ses på figur 39, at tilbagebetalingstiden vil være uendelig. Det vil derfor ikke give

nogen meningen at realisere ideen om at genvinde på overskudsvarmen med en

varmepumpe, hvis der ikke indføres tiltag. Overskudsvarmeafgiften består af næsten 50 %

af den sparede fjernvarme. Alene driftsomkostningerne er højere end den besparede

fjernvarme, inden der bliver pålagt overskudsvarmeafgift.

Eksempel 3.2

I eksempel 3.2 kan det ses, hvordan virkeligheden vil se ud, hvis der indføres en

varmepumpeløsning på HF. Her inddrages en økonomisk kalkule, hvori det kan ses,

hvordan lempelser, godtgørelser og tilskud påvirker investeringen. Tiltagene er beskrevet i

afsnittet omkring overskudsvarmeafgift, se afsnit 3.5.3.

Udregningerne af lempelserne er komplekse, da man selvfølgelig kun kan få lempelse af

afgiften én gang.

Dvs., at når man f.eks. opnår sommerhalvårslempelse, kan der ikke yderligere blive

godtgjort for den del af overskudsvarme, der bliver brugt til tørreprocessen i

sommerhalvåret. Den del af overskudsvarmen, som kommer fra el optaget til

varmepumpen og bliver brugt i sommerhalvåret eller i tørreprocessen hele året, kan ikke

godtgøres, da de nævnte lempelser allerede er fratrukket. Beregningerne er udført i Excel

på bilag 23, ark løsningsforslag 3. Nedenstående er en kort opsummering af beregningerne.

Af det el optag, der går til drift af varmepumpe, kan der opnås delvis godtgørelse

på 0,498 Kr./kWh af elafgiften. Den delvise godtgørelse udgør en besparelse på

28.815,39 Kr.


Side 80 80

Varmepumpelempelsen gør, at der kun skal betales overskudsvarmeafgift af den

overskudsvarme, der er over COP >3. Der kan altså opnås varmepumpelempelse

for 3 * el optaget til varmepumpen. Derved skal der ikke betales afgift af 90,55

MWh/år.

Med sommerhalvårslempelsen er HF fritaget for at betale overskudsvarmeafgiften

fra april til september. Det betyder, at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift af

75,85 MWh/år.

Fritagelse af overskudsvarmeafgiften, der går til tørreprocessen i vinterperioden, er

på 27,15 MWh/år.

Tilskuddet, der kan opnås, er et engangsbeløb, som består af 350 Kr./MWh og

udgør i alt 75.348Kr.

De ovenstående lempelser er tilføjet i tabellen herunder, hvor de er fratrukket den

overskudsvarme, som der i det første eksempel skulle betales fuld overskudsvarmeafgift af.

Overskudsvarmeafgift fratrukket, COP < 3 varmepumpelempelse, afgift fritagelse til proces,

sommerhalvårs-lempelse, og delvis godtgørelse af el.

Kr./kWh kW Timer/år MWh/år kWh/år Kr./år

Delvis godtgørelse 0,498 57.862 28.815

Varmepumpe lempelse

COP < 3 (vinterhalvår) 90,55

Afgift fritaget til proces

(vinterhalvår) 27,15



Besparelse 15.393



Tilskud

75.348

Investering - Tilskud 686.652


Figur 40 Kalkule over økonomien, når der medregnes diverse tiltag, eget arkiv


Side 81 81

Fuldafgift

Varmepumpelemp

else

Afgiftsfrittil proces

Sommerhalvårslem

pelse

Delvisgodtgørel

se af EL

Besparlsen -48257,79 -17012,18 -15212,56 -13421,99 15393,40

-60000,00

-50000,00

-40000,00

-30000,00

-20000,00

-10000,00

0,00

10000,00

20000,00

Kr/

år

Indvirkning på besparelsen

Der skal på baggrund af tiltagene kun betales overskudsvarmeafgift af 21,75 MWh/år. Som

det ses, er tilbagebetalingstiden på over 44 år. Der opnås nu en besparelse på 15.393 kr.

hvert år. Denne besparelse bliver dog ikke attraktiv, da der skal investeres 686.652 kr.,

efter der er opnået tilskud for at realisere løsningen. Dog er det værd at bemærke, at

besparelsen går fra negativ til positiv på baggrund af de tiltag, der er blevet gjort. Der

opnås nu en delvis godtgørelse af elafgiften på 28.815 Kr. og overskudvarmeafgiften er

reduceret med ca. 35.000 Kr. Hvis der havde været mere overskudsvarme til rådighed, ville

løsningen være mere attraktiv. Men i dette tilfælde vil løsningen aldrig blive realiseret pga.

den lange tilbagebetalingstid.


På figur 41 er besparelsen på investeringen af en varmepumpe grafisk illustreret.

Illustrationen er opstillet for at give et overskueligt billede af, hvordan investeringen

påvirkes af tiltagene.

Det ses på grafen, at hvis HF vælger at investere i et varmepumpeanlæg og samtidig blev

pålagt at skulle betale fuld overskudsvarmeafgift, så ville besparelsen være negativ. Det vil

sige, at de skulle betale mere end, hvis de ikke udnyttede overskudsvarmen. Dertil kan man

se, hvordan lempelserne gør det mere rentabelt ved, at de får vendt besparelsen fra negativ

til positiv.

Figur 41 Oversigt over tiltagnes påvirkning på besparelserne, eget arkiv.


Side 82 82

-800000

-600000

-400000

-200000

0

200000

400000

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Sam

let

be

spar

els

e o

ver

år.

År

Sammenfatning af løsningsforslagene

Løsning 1

Løsning 2

Løsning 3

5.9 Opsummering af casen For en overskuelig opsamling er der herunder vist en illustration af den statiske

tilbagebetalingstid på de tre løsningsforslag. Dette gøres for at illustrere rentabiliteten i

forhold til hinanden. Se bilag 23, ark case opsamling.

Figur 42 Oversigt over løsningsforslagene i forhold til hinanden, eget arkiv.

På figur 42 ses tilbagebetalingstiden som det punkt, hvor kurverne skærer x-aksen. Som

det fremgår af grafen, så har kurverne forskellige hældninger, dette skyldes forskellen i den

årlige besparelse.

Den årlige besparelse blev bestemt ud fra hvor meget overskudsvarme, der kunne udnyttes,

holdt op imod driftsomkostninger og hvor meget overskudsvarmeafgift, der skulle betales.

Det ses, at løsningsforslag 1 vil være det mest rentabel løsningsforslag på kort sigt, det

skyldes, at investeringen er meget lille.

Løsningsforslag 2 er lidt længere om at betale sig tilbage, da investeringen er højere end i

løsningsforslag 1. På sigt vil løsningsforslag 2 til gengæld være mere rentabel, fordi den

årlige besparelse er højere. Grunden til den højere besparelse i løsningsforslag 2 er, at

noget af overskudsvarmen kan bruges i tørreprocessen, og derved opnås der

afgiftsfritagelse. Løsningsforslag 2 vil være mere rentabelt end løsningsforslag 1 - cirka 10

år fra implementeringen. Dette ses som punktet, hvor de to kurver skærer hinanden.

Løsningsforslag 3 skærer først x-aksen 44 år efter implementeringen. Dette skyldes den

store investering i varmepumpen. Derudover er den årlige besparelse ikke så stor som i de

andre løsningsforslag.

Det er på trods af de mange tiltag ikke muligt at opnå en større årlig besparelse, selvom der


Side 83 83

betales overskudsvarmeafgift af en mindre del af overskudsvarmen end i de andre

løsningsforslag. Grunden til den lavere årlige besparelse skyldes, at driften af

varmepumpen er for høj i forhold til, hvad der kan spares i overskudsvarmeafgift.

Det kan konkluders, at det er vigtigt at undersøge, hvordan overskudsvarmen kan udnyttes,

hvornår den kan udnyttes, og hvad den kan udnyttes til for at opnå en besparelse.

5.10 Metodekritik af casen Ved beregning af besparelser antages det, at afgiftssatser og energipriser holdes konstant.

Dette er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, da satserne jævnligt svinger, hvilket

betyder, at beregninger på besparelser kan være misvisende.

I casen er der anvendt en metode, hvor vi selv udfører dataindsamlingen i form af at måle

os frem til flow og temperatur på afkastluften for derefter at bruge dataene som grundlag

for vores løsningsforslag. Der ligger dog nogle usikkerheder i denne fremgangsmåde.

Alternativt kunne man have målt effektoptaget på kompressoren.

Temperaturforskelle på luften til kølingen af kompressoren er fastsat til den samme værdi

hele året, hvilket ikke er helt rigtigt, da der skal fjernes mere energi fra kompressoren om

sommeren.

Det vurderes dog at løsningsforslagene giver et retvisende billede for konsekvenserne af



Side 84 84

6. Konklusion Problemformuleringen rapporten ønsker at besvare:

Hvilke konsekvenser har overskudsvarmeafgiften på virksomhedernes

incitament for at investere i varmegenvinding?

Lige fra starten af projektet er der opstået situationer, hvor der er udvist negative

holdninger til overskudsvarmeafgiften. Dette har medført denne hypotese;

Danske industrivirksomheder har en negativ holdning til at varmegenvinde

på grund af afgifterne på området.

Hypotesen kan delvis bekræftes på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, da 21 ud af 32

svarer ja til spørgsmål 1.

Det fremgår af rapporten, at en af konsekvenserne ved overskudsvarmeafgiften er, at den

medfører en del unødvendige forudindtagede holdninger.

Mange virksomheder finder det ikke tiltalende at genvinde på overskudsvarmen. Dette

skyldes nødvendigvis ikke, at investeringen vil være urentabel, men derimod at

virksomhederne ikke er klar over, hvad overskudsvarmeafgiften omfatter, og hvilke tiltag

der kan opnås. Dette blev bekræftet i rapportens spørgeskemaundersøgelse, da 14 ud af 21

svarede, at de ikke var klar over de tiltag, som kan opnås i forbindelse med

varmegenvinding.

Igennem undersøgelsen af afgifterne er det klargjort, hvordan afgiftssystemet er bygget op.

Her fremgår det, at regeringen benytter afgiften til at regulere skatteindtægtsgrundlaget, og

at lempelser og godtgørelser er indført for at øge virksomhedernes incitament til

varmegenvinding. Det kan også ses på løsningsforslagene, at tiltagene virker. Men i

survey-undersøgelsen udtrykkes der frustration over de konstante ændringer af tiltagene,

som har til følge, at tilbagebetalingstiden bliver svær at fastlægge. Den negative holdning

vil muligvis kunne ændres, hvis bestemmelserne fastlåses over en længere periode.

I rapporten anvendes en case fra HF, hvor der i 3 løsningsorienterede eksempler bliver

dimensioneret forskellige varmegenvindings muligheder. Løsningsforslagene

eksemplificerer konsekvensen af overskudsvarmeafgiften på baggrund af de politiske

tiltag, der er gjort på området. Det fremgår af rapporten, at tilbagebetalingstiden er den

afgørende faktor for om et varmegenvindingsprojekt gennemføres.


Side 85 85

Det ses i casen, at løsningsforslag 1 og 2 er rentable i og med, at deres tilbagebetalingstid

er hhv. 4 måneder og 1 år. I de to løsningsforslag kan det ses, at selvom der skal betales

fuld overskudsvarmeafgift, kan det betale sig at investere i varmegenvinding, og tiltagene

blot er med til at gøre investeringerne mere rentable. Oplevelsen med løsningsforslag 1 og

2 kan sammenlignes med besvarelserne af spørgsmål 5 i surveyen. I spørgsmålet har 8 ud

af 11 svaret, at de ikke mener, at det var på baggrund af tiltagene, at deres investering var

rentabel. Det kan derfor konkluderes, at tiltagene ikke altid er altafgørende for

rentabiliteten af investeringen, og at overskudsvarmeafgiften derfor ikke har haft nogen

større konsekvens for investeringen af varmegenvinding i disse tilfælde.

Bliver varmen udnyttet som i løsningsforslag 2, så er det en mindre del af varmen, som kan

udnyttes. Men til gengæld kan varmen udnyttes til tørreprocessen, og der opnås derved

lempelse af en større del af overskudsvarmeafgiften. På den måde bliver besparelsen større,

og løsningsforslag 2 vil på sigt blive mere indbringende.

I løsningsforslag 3 viste det sig, at en varmepumpeløsning ikke er rentabel for HF. I det

første eksempel i løsningsforslaget kunne det ses på tilbagebetalingstiden, at investeringen

aldrig vil blive aktuel, hvis der skulle betales fuld overskudsvarmeafgift. Tiltagene var

skyld i, at besparelsen blev vendt fra negativ til positiv. På trods af det blev

løsningsforslaget aldrig rentabelt, da tilbagebetalingstiden blev 44,6 år. I survey-

undersøgelsen fremgår det, at et lignende projekt med en varmepumpe ikke har været

rentabelt. En varmepumpe løsning vil først være aktuel i det tilfælde, at overskudvarmen er

af så lav kvalitet, at den ikke kan genvindes på andre måder. Dette skyldes, at

varmepumper ofte er en dyr investering, og tilbagebetalingstiden derfor bliver lang. Den

årlige besparelse med varmepumpeløsningen er dog stadig større end den årlige pris på

fjernvarmen.

Det kan konkluderes, at hvis en baggrundsundersøgelse af et varmegenvindingsprojekt

ikke bliver foretaget grundigt og med viden om alle de tiltag, der kan opnås, så vil

overskudsvarmeafgiften have en større konsekvens for investeringens rentabilitet.


Side 86 86

7. Perspektivering Rapporten har til formål at oplyse omkring konsekvenserne af overskudsvarmeafgiften og

er derfor en analyse, der har relevans for energistyrelsen, da den er med til at oplyse, om

der bliver udført varmegenvindingsprojekter i industrien. Rapporten giver indblik i, hvilke

barriere virksomhederne slås med for at realisere energibesparende projekter. Rapporten

kan med fordel læses af andre industrivirksomheder, da den kortlægger hvilke tiltag, der er

med til at reducere overskudsvarmeafgiften, og deraf hvordan de opnås.

Fælles for virksomhederne og energistyrelsen er at reducere det energispild, der er i dag,

og deraf kunne fremstå med en grønnere profil. Dette vil hjælpe regeringen på vej til at

opnå målene for 2020, 2030 og 2035 planen - ved at få 𝐶𝑂2 udslippet bragt ned. For

virksomhederne har det en økonomisk gevinst, at de skal købe mindre energi til deres

produktion. Derved reduceres omkostningerne, hvilket vil give en øget konkurrenceevne.

Rapporten kortlægger blot konsekvenserne ved varmegenvinding, men tager ikke hånd om,

hvordan det kan løses.

Heraf nogle mulige løsninger, der er blevet overvejet og skal analyseres yderligere:

Virksomhederne har som det er i dag høje krav til en kort tilbagebetalingstid. Som

regel skal investeringen være betalt tilbage inden for 2-3 år, alt efter virksomhedens

størrelse. Man kunne med fordel have en afgiftsfri periode på op til 4 år. Derved

opnår man, at investeringen hurtigere betaler sig tilbage, og projekterne vil virke

mere attraktive for virksomhederne.

Energi, der har en temperatur på under 40 °C, har ingen værdi for virksomhederne

og bliver ofte ledt ude i det fri. Man kan bruge en varmepumpe til at hæve

energiniveauet, så energien kan anvendes. Dette er dog sjældent en rentabel

løsning. I stedet kunne man lave en lempelse af overskudsvarmeafgiften på

overskudsvarme med en temperatur på under 40 °C.

”Overskudsvarmeafgift”. Navnet i sig selv er frastødende, da det fremstår som en

yderligere omkostning og bidrager på den måde ikke til, at virksomhederne får lyst

til at investere i varmegenvindingsløsninger. Havde den i stedet heddet noget andet

som f.eks. ”reduktion af (EL)afgiften”, altså reduktion af elafgiften til den proces,

der afgiver overskudsvarme, så kunne det være, at flere genvindingsløsninger ville

blive etableret.


Side 87 87

Man kunne med fordel have mere fokus på hvilke tiltag, der kan opnås. Mange

virksomheder ser det som en jungle at finde rundt i. F.eks. kan man lave nogle

oplysningskampagner igennem de forskellige brancheforeninger, der

overskueliggøre, hvad der findes af tiltag.

Det ville have været interessant at lave flere interviews med industrivirksomhederne i

Danmark for at kunne danne et mere overordnet resultat af branchen. På nuværende

tidspunkt antydes det kun, at der er frustration over overskudsvarmeafgiften, deraf er

virksomhederne generelt uoplyste om de tiltag, der er gjort fra regeringens side. Det kunne

være spændende at snakke med virksomheder, der allerede genvinder overskudsvarme, for

at høre deres opfattelse af overskudsvarmeafgiften.


Side 88 88

8. Litteratur- og figurliste

Andersen, I. (2006). Den skinbarlige virkelighed. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

BEK nr. 1452 af 16/12/2013, § 10, stk. 3. (16. December 2013). Retsinformation.dk. Hentede 20.

April 2015 fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160629

Boolsen, M. W. (2008). Spørgeskemaundersøgelser. København: Hans Reitzels Forlag.

Cronborg. (2015). Cronborg. Hentede 7. april 2015 fra

http://cronborg.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fDownloa

ds%2fProduktkatalog2015-1.pdf

Danmarks statistik. (2012). Hentede 15. April 2015 fra

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/virksomheder-generelt/firmastatistik.aspx

Dansk Trykluft Industri A/S. (u.d.). Hentede 16. Marts 2015 fra http://www.dti-

trykluft.dk/service/energioptimering.html

Energi styrelsen. (22. Marts 2012). Hentede 21. April 2015 fra http://www.ens.dk/politik/dansk-

klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012

Kaeser Kompressor PDF CSDX 165. (2015). Hentede 17. Marts 2015 fra

http://www.kaeser.dk/Images/P-651-28-DK-tcm28-310684.pdf

Kaeser kompressor PDF SK22. (2015). Hentede 24. Marts 2015 fra

http://www.kaeser.dk/Images/P-651-10-DK-tcm28-6761.pdf

Krogsgård, J. (6. September 2012). Energihjem.dk. Hentede 22. April 2015 fra

http://www.energihjem.dk/energiselskaber-med-tilskud/

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk. København: Hans

Reitzels Forlag.

Lauritsen, A. B., Gundtoft, S., & Eriksen, A. B. (2007). Termodynamik. Nyt Teknisk Forlag.

LBK nr. 310 af 01/04/2011 § 11 stk. 9. (2011). Retsinformation.dk. Hentede 20. April 2015 fra

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133843

Rienecker, L., & Jørgensen, P. s. (2011). Den gode opgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

SKAT E.A.4.3.2. (31. Januar 2015). SKAT. Hentede 20. April 2015 fra

http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2061602&chk=210252

SKAT E.A.4.3.8. (31. Januar 2015). SKAT. Hentede 20. April 2015 fra


SKAT E.A.4.6.1.7. (30. Januar 2015). SKAT. Hentede 20. April 2015 fra



Side 89 89


http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2062257



Sørensen, H. H., Stampe, O. B., & Ludvigsen, F. H. (2008). Ventilation Ståbi. Nyt Teknisk Forlag.

Thurén, T. (2008). Videnskabsterori (2 udg.). København K: Rosinante.

Viegand Maagøe. (2013). ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF

OVERSKUDSVARME FRA INDUSTRIEN. København K.: Viegand Maagøe.

Wittrup, S. (29. Maj 2011). Ingenøren. Hentede 15. Marts 2015 fra

http://ing.dk/artikel/hojtemperatur-varmepumper-gor-industriens-spildvarme-vaerdifuld-

119528

Figurer

Figur 1 Energiafgift, (SKAT E.A.4.3.6.1) ....................................................................................... 23

Figur 2 Delvis godtgørelse, (SKAT E.A.4.6.4.3) ............................................................................. 24

Figur 3 Overskudsvarmeafgift, (Viegand Maagøe, 2013) ............................................................... 26

Figur 4 Oversigt over afgifter og godtgørelser, eget arkiv. .............................................................. 28

Figur 5 Statsstøttesatser, (Energi styrelsen, 2012) ........................................................................... 30

Figur 6 Svarprocent spørgsmål 1, eget arkiv. .................................................................................. 35



Figur 9 Svarprocent spørgsmål 5, eget arkiv. ................................................................................... 38

Figur 10 Eksempel på reolsystem (Hammel furniture, 2015) .......................................................... 43

Figur 11 Inddeling af virksomheder(Europa, 2013) ......................................................................... 43

Figur 12 Oversigt, (Google Maps, 2015) ......................................................................................... 44

Figur 13 Bi måler på tørrerum, eget arkiv. ....................................................................................... 46

Figur 14 Forbrug fjernvarme, eget arkiv. ......................................................................................... 46

Figur 15 Opbygning CSDX 165, (Kaeser Kompressor, 2015) ............................................................ 47

Figur 16 CSDX 165 Energi fordeling, (Kaeser compressor, 2015) .................................................... 49

Figur 17 Tab ved lækage (Dansk Trykluft Industri A/S) .................................................................... 50

Figur 18 Dagsprofil trykluftforbrug (Kaeser kompressor, 2013) ...................................................... 51

Figur 19 Lækage, eget arkiv. ............................................................................................................ 51

Figur 20 EL-USB-2, eget arkiv. .......................................................................................................... 53

Figur 21 Temperaturforløb over en arbejdsdag, eget arkiv. ............................................................ 53

Figur 22 Illustration af optimale placering (Sørensen, Stampe, & Lundingensen, 2008 s.464) ....... 55

Figur 23 Varmetrådsanemometer, eget arkiv. ................................................................................. 55

Figur 24 Alternativ målemetode med flere målepunkter, eget arkiv. ............................................. 55

Figur 25 Oversigt kompressorrum, eget arkiv. ................................................................................ 59

Figur 26 Lindab målestok, eget arkiv. ............................................................................................. 60

Figur 27 Varmeforbrug, eget arkiv. ................................................................................................. 61


Side 90 90

Figur 28 Kalkule over fjernvarmebesparelse, og overskudsvarmeafgift, eget arkiv. ....................... 62

Figur 29 Kalkule over økonomien, når sommerhalvårslempelse medregnes, eget arkiv. ............... 63

Figur 30 Princip skitse, eget arkiv.................................................................................................... 64

Figur 31 Varmefordeling over et år, eget arkiv. ............................................................................... 66

Figur 32 Kalkule over fjernvarmebesparelse, og overskudsvarmeafgift, eget arkiv. ....................... 68

Figur 33 Kalkule over besparelsen, når der medregnes diverse tiltag, eget arkiv. .......................... 69

Figur 34 Oversigt over lempelsernes påvirkning på besparelserne, eget arkiv. .............................. 70

Figur 35 Løsning med varmepumpe, eget arkiv. .............................................................................. 71

Figur 36 Temperatur på afkastluften, eget arkiv. ............................................................................ 72

Figur 37 Varmefordeling over et år, eget arkiv. ............................................................................... 75

Figur 38 Kalkule over besparelsen i fjernvarme, og driftsomkostninger, eget arkiv. ...................... 78

Figur 39 Kalkule over tilbagebetalingstiden ved fuld overskudsvarmeafgift, eget arkiv. ................ 79

Figur 40 Kalkule over økonomien, når der medregnes diverse tiltag, eget arkiv ............................ 80

Figur 41 Oversigt over tiltagnes påvirkning på besparelserne, eget arkiv. ...................................... 81

Figur 42 Oversigt over løsningsforslagene i forhold til hinanden, eget arkiv. ................................. 82

Documents

Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på industrien. · 2015-06-01 · Kasper Jensen & Claus Buus | Overskudsvarmeafgiftens indvirkning på Industrien Side 1 1 Forfattere: Claus Buus