PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE · I studie-centret har kursisterne mulighed for at øve sig i at tale dansk med en anden person end deres lærer, og det er også muligt for kursisterne

ndash PAring DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE

FOKUS Nr 61 gt DEC gt 2013

˚

Leder side 2

˚

TEMA Hvordan bruges studiecentrene i praksis

bull Guldborgsund Sprog- og Kompetencecenter side 3

bull CDI side 6

bull Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter side 8

bull CBSI side 10

bull Laeligrdansk Odense side 12

bull Kursistens faeligrden i Studiecentrets landskab side 14

bull Studievaeligrksted og teknologi ndash hvad er egentlig meningen side 19

˚

Fordele og ulemper ved brug af frivillige i undervisningen i dansk som andetsprog side 23

˚

Sprogcenterets Danskuddan- nelse 2 - og hvad saring side 25

˚

Vi tager fat side 27

˚

Boganmeldelse Super G ndash grammatik med oslashvelser side 30

Artikler debatindlaeligg og kommentarer sendes til fokusdanskgmailcom

Naeligste nummer udkommer den 1juni 2014Deadline for indlaeligg er den 1maj 2014

Bladet udkommer kun paring nettet og kan printes herfra wwwuddannelsesforbundetdkfokusaspx

RedaktionGunvor Bank Kodal Laeligrdansk EsbjergMette Ulrich VUC KoldingSusanne Toft CDI KoslashgeKirsten Aagaard Andersen CDI Koslashge

UDGIVeS aF UDDANNELSESFORBUNDET SEKTIONEN FOR LaeligRERE I DANSK SOM ANDETSPROG

I dette nummer af Fokus er hovedtemaet skolernes brug af studiecentre hvilket vil blive behandlet baringde paring et lavpraktisk og et teoretisk plan Naringr man garingr ind paring sprogcentrenes hjemmesider vil man paring langt de fleste af dem finde studiecentret omtalt som en del af undervisningsmiljoslashet og naringr vi som laeligrere taler med kolleger paring andre skoler fremgaringr det at de organisa-toriske rammer for studiecenteret maringden at anvende det paring og prioriteringen af det varierer fra skole til skole Fokus har sendt et sposlashrgeskema ud til store og smaring sprogcentre spredt over hele landet Vi har modtaget i alt 5 svar og bringer dem i bla-det Desuden bliver studiecenterets forcer og muligheder behandlet i to artikler der bygger paring masteropgaver

En del skoler goslashr blandt andet i deres studiecenter brug af frivillige Derfor er det oplagt i dette nummer at bringe en artikel der problematiserer og diskuterer saringvel fordele som ulemper ved at inddrage frivil-ligt arbejde i laeligringsrummet

I disse dage er mange DU2 kursister til den afsluttende proslashve og nogle af dem har planer om at fortsaeligtte deres uddan-nelse paring SOSU De udfordringer der moslashder dem her og hvordan de kan hjaeligl-pes paring vej har Sprogcenter Skive i sam-

arbejde med Social- og Sundheds-skolen STV et bud paring

Endelig kan man laeligse en artikel om et nyt tilbud i et paeligdagogisk rehabiliteringscenter for flygtninge med saeligrlige behov ndash Tag Fat v Behandlingsskolerne

Desvaeligrre har Gunvor Bank Kodal valgt at traeligde ud af redaktionen paring grund af nye udfordringer paring sit arbejde ndash det er vi kede af og vil gerne benytte os af lejligheden til at takke hende for det store arbejde hun har lagt i Fokus

Det betyder samtidig at vi nu mangler et medlem i Fokusacute redaktion En vigtig del af redaktionsarbejdet er at have anten-nerne ude i forhold til hvad der roslashrer sig paring vores omraringde og at knytte kontakter og skaffe artikler til Fokus ndash disse kan handle om spaeligndende projekter store som smaring gode ideer til undervisningen eller inte-ressante diskussioner som udspiller sig indenfor vores omraringde

Hvis du har lyst til at vaeligre med til denne sjove og udfordrende opgave kan du kon-takte Anna Konstantelos Birke paring akbuddannelsesforbundetdk

Hilsen redaktionen

Nr 61 gt DEC gt 2013 gt SIDE 2

REDAKTIONEN

Leder

I Fokus 59 var der en artikel om det skandinaviske udviklingsprojekt Sprogbroen Projektet er nu afsluttet og materialet er tilgaeligngeligt paring wwwsprogbroencom

TEMANr 61 gt DEC gt 2013 gt SIDE 3

˚˚˚ fortsaeligtter side 4

Se naringr sandheden skal frem saring har vi nok ikke studiecenter mere Vi har haft studiecenter og det har haft meget forskelligt indhold Det har altid vaeligret bemandet i det omfang det har indeholdt en organiseret aktivitet Naringr det har vaeligret ringest bemandet har der vaeligret eacuten laeligrer til 20 kursister

Vi har nu udviklet en kursusmodel hvor vi i tidsrummet fra 12-1330 ndash hvor vi tidligere talte om studiecen-ter ndash tilbyder kurser i de emner som vi og kursisterne oplever behov for Det klassiske eksempel er udtale for thailaeligndere som vi i det tidsrum kan tilbyde paring tvaeligrs af moduler men der er ogsaring rigtig mange an-dre kursusemner som vi tilbyder Laeligrerne definerer nye kurser naringr der dukker et behov op og i princip-pet kan der oprettes kursus til eacuten kursist De der ikke aktuelt tilbydes kurser har saring fri med mindre de har moslashdepligt i forhold til rdquokommunenrdquo

Studiecenteret er for os et af disse kursustilbud og kurset hedder

rdquoSelvstudiumrdquo Som vi i oslashvrigt kun tilbyder til DU 3

Fra august har vi planlagt 22 kurser aacute 2 lektioner paring hele skolen DU 1 har ogsaring studiecenter som de kal-der rdquoSupermarkedrdquo men det er kun af navn laeligrerdaeligkningen er naeligsten lige saring massiv som i holdundervis-ningen men det har hjulpet os til at legitimere den tilrettelaeligggelsesform over for en kursistgruppe som ikke kan opfatte laeligring som andet end en meget taeligt styret laeligrer-hold rela-tion

DU 2 faringr kun tilbudt kurser (ikke studiecenter) For DU 2 udvikler vi i stedet paring et kursustilbud omkring arbejdsmarkeds- og integrations-forhold som vi paringregner at saeliglge til rdquokommunenrdquo ndash Vi skal jo soslashrge for at der er et tilbud til dem der er omfattet af pligten til at deltage i praktik og opkvalificering De I1rsquoere Krsquoere og Arsquoere som ikke aktuelt har plads paring et kursus kan saring deltage i dette saeligrlige arbejdsmarkeds- og integrationsrettede tilbud

Sposlashrgeundersoslashgelse vedroslashrende brug af studiecentre

Guldborgsund Sprog- og Kompetencecenter CDI Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter CBSI og Laeligrdansk Odense har udfyldt sposlashrgeskemaet som Fokus har udsendt

Brug af studiecenter paring Guldborgsund Sprog- og Kompetencecenterbull AF SOUSCHEF JENS PETERSEN

TEMANr 61 gt DEC gt 2013 gt SIDE


˚˚˚ fortsat fra side 3

Hvis vi opfatter studiecenteret som et fysisk sted saring er det et areal som er aringbent for alle der har brug for at benytte faciliteterne til selvstudium lektielaeligs-ning computeradgang osv Lokalerne er aringbne i hele skolens aringbningstid og der er adgang naringr ikke der er organiserede aktiviteter

Hvis vi opfatter studiecenteret som en organiseringsform saring har vi en studie-centerlignende aktivitet for DU 1rsquoere med en laeligrerdaeligkning stort set som ved holdundervisningen Her beskaeligftiges kursisten med individuelle udfordringer i forhold til den enkeltes behov

For DU 3rsquoere organiserer vi aktiviteter i studiecenteret som oposlashvning i selvstu-dium Her er der laeligrerdaeligkning men i mindre omfang

Vi tilbyder ikke organiserede studiecenteraktiviteter til DU 2rsquoere

De organiserede aktiviteter ligger hver dag fra kl 1200 ndash 1330 undtagen onsdag

Fordi kursisterne skal opnaring evner til og have lejlighed til at tage ansvar for egen laeligring(Ellers er det jo blot en floskel)

Jeg kan forstaring paring det gentagede sposlashrgsmaringl at der er lejlighed til at kommen-tere paring brugen af studiecenteret som en sparemanoslashvre Det mener vi slet ikke vi goslashr Vi har udelukkende studiecenteraktiviteter fordi vi mener det er relevant paeligdagogikVi bruger i oslashvrigt forholdsmaeligssigt flere ressourcer samlet set i den undervis-ningstid der ligger uden for holdundervisningstiden

Aktiviteterne i studiecenteret er altid bemandede Der er ikke personale til raringdighed uden for de organiserede aktiviteterKursistantallet varierer men i juni havde DU 1rsquoerne 3 laeligrere til 35 kursister og paring DU 3 var der 1 laeligrer til 10 kursister

Idealet er at kursisterne er saring velorienterede om maringl behov og muligheder at de selv kan arbejde med deres laeligringI virkeligheden er det holdlaeligrerne eller de laeligrere der afvikler aktiviteterne der igangsaeligtter og evaluerer

De er meget glade for det

Hvordan bruges studiecenteret paring din skole

Hvorfor bruges der studiecenter

Hvilke paeligdagogiske overvejelser ligger der bag brugen af studie-centeret

Er studiecenteret bemandet ndash hvorledes er studiecenteret bemandet

Hvem forbereder hvad kursisterne skal lave i studiecenteret Og hvem og hvordan efterbearbejdes det

Hvad synes jeres kursister om brugen af studiecenteret

SPOslashRGESKEMA Svar fra Guldborgsund Sprog- og Kompetencecenter




Hvor mange timer er kursisterne i studiecenter paring din skole Og hvad mener du den ideelle timeforde-ling er mellem studiecentertimer og holdundervisning

Hvorledes er de fysiske rammer i studievaeligrkstedet ndash er der pcrsquoerearbejdspladser til alle

Hvilke typer opgaver laver kursis-terne typisk i studievaeligrkstedet

(Hvordan) inddrages det der ar-bejdes med i studiecenteret i den ordinaeligre holdundervisning

Hvad kan studiecentertimerne tilfoslashre laeligringen som ikke kan opnarings via rdquotraditionelrdquo holdunder-visning

4 lektioner om ugen hvis de er sat paring aktiviteten Vi har 12 holdlektioner om ugen og op til 4 lektioner kursustilbud herunder studiecenteraktiviteter

Der er ikke noget ideelt holdundervisnings-lektionsantal ndash det er helt paring individ-niveau hvad idealet er

Nogle kursister kan laeligre det de skal selv om de har masser af fravaeligr Vi har ndash og det har alle andre sprogcentre ogsaring ndash kursister der de facto moslashder 4 lektioner om ugen og tager modultest paring lige saring faring uger som de der moslashder 12 lektioner om ugenhellip

Kursistantallet varierer meget fordi der sideloslashbende med studiecenteraktivite-terne afvikles behovsrettede kurser ndash udtaletraeligning e-mail grammatikemner indholdslaeligsning scannelaeligsning osv ndash med individuel tilmelding og individuel laeligngde paring forloslashbene

Studiecenteraktiviteten er blot et tilbud sideordnet med disse hvor vi tilbyder dem som ikke aktuelt har et kursustilbud at de kan deltage i en relevant aktivitetDerfor kan der vaeligre traeligngsel men som regel er der PC-arbejdspladser nok til alle

Det er mest adgangen til internetplatforme der er interessant for kursisterne idet der er support fra en laeligrer hvis der er behovDer er ogsaring en del modultestforberedelse og hjemmearbejde i oslashvrigt

Det goslashr det ikke ret meget Faktisk naeligsten ikke

Individuel tilrettelaeligggelse Deltagerstyret laeligring Arbejdet med egen udvikling




Brug af studiecenter paring CDIbull AF KIRSTEN AAGAARD ANDERSEN OG SUSANNE TOFT

Kursister paring Center for Dansk

og Integration Koslashge tilbydes

18 lektioners laeligrerstoslashttet

holdundervisning om ugen

6 lektioner 3 dage om ugen

I forbindelse med at der i bekendt-goslashrelse nr1014 af 10decmber 2003 kom et krav om at der i samarbejde med kursisten skulle udarbejdes en individuel laeligringsplan for kursistens danskuddannelse og at denne loslashbende skulle justeres i overens-stemmelse med kursistens laeligring blev der oprettet et laeligrerbemandet studiecenter hvor kursisterne kunne traeligne individuelle problemomraringder Studiecentret var bemandet 2 timer om dagen 4 dage om ugen og kunne benyttes af kursister fra alle 3 dansk-uddannelser

Efterfoslashlgende har hver danskud-dannelse faringet sit eget studiecenter

og det er op til teamene at vurdere om der er rdquoraringdrdquo til at bemande med laeligrertimer Dette har i perioder vaeligret muligt men for oslashjeblikket er ingen af studiecentrene bemandet med laeligrer-uddannet personale Til gengaeligld har vi en Sprogcafeacute placeret paring DU2 som er bemandet af frivillige og som alle skolens kursister kan komme i Derudover har vi ansat en seniorjob-ber som ogsaring er tilknyttet studiecen-trene Hanne beskriver selv sit job saringledes

rdquoParing Center for Dansk og Integration i Koslashge besluttede man i foraringret 2013 at ansaeligtte en seniorjobber hvis foslashrste prioritet med hensyn til ar-bejdsopgaver skulle vaeligre en tilknyt-ning til stedets tre studiecentre

Arbejdsopgaverne er alsidige og vil med tiden naringr nye behov opstaringr kunne udvides Den primaeligre opgave er at snakke med kursisterne I studie-centret har kursisterne mulighed for at oslashve sig i at tale dansk med en anden person end deres laeligrer og det er ogsaring muligt for kursisterne

at oslashve sig i deres mundtlige fremlaeligg-gelser inden diverse tests og proslashver Det er meget berigende for mig at vaeligre med til dette samvaeligr kursis-terne er utroligt imoslashdekommende og meget taknemmelige for den mindste hjaeliglp de faringr Jeg har ogsaring vaeligret behjaeliglpelig med introduktion til com-puterprogrammer som for eksempel Billedordbog 3 og programmer paring skolens IPads Det er ogsaring muligt at bruge min hjaeliglp til arrangementer hvor vi tager paring ture ud af huset

Foruden kontakten til kursisterne har en af mine opgaver vaeligret at laeliggge Proslashve i Dansk 1 2 og 3- emner og opgaveark mundtlig del ndash over paring vores intranet saring laeligreren kan garing paring intranettet og finde materialet naringr de skal bruge det i undervisningen Dermed behoslashver de ikke at bladre rundt i diverse aringrgange Jeg er ogsaring behjaeliglpelig med kopieringsopgaver og proslashver at vaeligre med til at holde orden paring diverse boslashger i studiecen-trenerdquo




Paring skolen er der et studiecentre tilknyttet hver sin danskuddannelse Studiecentrene er tilgaeligngelige for kursisterne i hele undervisningstiden Der er relevante materialer kopimaskiner av-udstyr og PC- arbejdspladser Studiecentrene bruges til selvstudier gruppearbejde og kan vaeligre bemandet af ikke laeligreruddannet personale

Vi har ikke laeligrerbemandede aktiviteter paring studiecentrene saring derfor bruges de af kursister som alene eller i mindre grupper arbejder selvstaeligndigt i for-laeligngelse af holdundervisningen fx med IT-basereret materialeDet loslashbende indtag kan vaeligre en udfordring isaeligr i forhold til begynderundervis-ningen For at loslashse denne udfordring traeligkker vi paring DU3 paring vores seniorjobber Hanne som sidder paring studiecentret et par gange om ugen og giver kursis-terne mulighed for at traeligneautomatisere det indlaeligrte sprog fra holdunder-visningenSprogcafeen som er bemandet af frivillige og placeret paring DU2 anvendes paring samme maringde

Studiecentrene er med til at skabe det fleksible laeligringsrum hvor kursisterne foruden rdquoundervisningsrummetrdquo i klassen rent fysisk har mulighed for at vaeligre i rdquotraelignings- eller studierummetrdquo

Som tidligere naeligvnt er studiecentrene ikke laeligrerbemandet men delvist bemandet af henholdsvis seniorjobber og frivillige

Den enkelte kursists laeligrer forbereder igangsaeligtter og evaluerer aktiviteter i studiecentrene

Kursisterne er glade for at komme i studiecentrene og de bliver flittigt benyttet

Vi er i den heldige situation at kursisterne stadig faringr tilbudt 18 holdlektioner om ugen Det er derfor op til den enkelte laeligrer at vurdere den paeligdagogiske fordel ved at inddrage studiecenteraktiviteter i undervisningen Det vil derfor variere meget








SPOslashRGESKEMA Svar fra Center for Dansk og Integration Koslashge




Studiecentrene er bygget op med sofagruppe reoler med materialer kopima-skiner AV-materialer en laeligrerarbejdsplads og PC-arbejdspladser til kursis-terne Siddegrupperne er meget populaeligre baringde til individuelt arbejde gruppe-arbejde og samtaler Vi oplever ikke mangel paring PC-arbejdspladser da vi ogsaring har PC-oslasher paring gangene og et PC-vaeligrksted

Der arbejdes primaeligrt med opgaver tilknyttet emner fra holdundervisningen

Der er en taeligt sammenhaeligng mellem arbejdet i studiecentrene og den ordinaeligre holdundervisning Som tidligere naeligvnt tilrettelaeliggger laeligreren aktiviteterne i studiecentrene saringledes at kursisterne gives mulighed for at traeligne gennemgaringet stof for derefter at tage det med tilbage paring holdet fx i form af fremlaeligggelser paring forskellige niveauer

Kursisterne gives mulighed for at arbejde selvstaeligndigt i eget tempo at fordybe sig efter interesser og behov og at traeligne og afproslashve praeligsenteret sprog



(Hvordan) inddrages det der arbejdes med i studiecenteret i den ordinaeligre holdundervisning


Brug af studiecenter paring Vestegnens Sprog- og Kompetencecenterbull AF JETTE SoslashE

Et sprogcenter uden et velfunger-ende Studiecenter er et sprogcenter uden muligheder for at kunne tilbydekursisterne et fleksibelt tilbud Med de krav der stilles til vores kursist-gruppe i dag kan de faeligrreste foslashlge et ubrudt forloslashb fra modul 1 til afslut-tende danskproslashve Det er vigtigt baringde for holdlaeligrerne og for kursisten at beholde tilknytningen til spro-gundervisningen fremfor at droppe ud og siden hen komme tilbage og starte forfra Derudover kan Studi-ecenterlaeligreren ofte etablerer taeligttere kontakt til den enkelte kursist og laeligrerne er ofte eksperter i ldquoskaeligverdquo profiler Alt i alt er Studiecentret en meget vigtig del af det samlede tilbud sprogcentrene kan tilbyde

Nr 61 gt DEC gt 2013 gt SIDE



Studiecentret tilbyder individuel hjaeliglp til alle kursister paring sprogcentret Nogle kursister kan ikke deltage i alm holdundervisning pga arbejde studier eller lignende og de faringr saring et saeligrtilbud hos os

Vi oslashnsker at alle kursister med saeligrlige behov kan faring et tilrettelagt forloslashb med specielt fokus paring lige netop deres problemer eller kan faring ekstra hjaeliglp til modultest Nogle kursister har brug for ro til lektielaeligsning og nogle har bare brug for at kunne fordybe sig i det stof de har arbejdet med i klassen Dette er typisk hurtige kursister

I Studiecentret sker der ofte progression naringr kursisten bliver moslashdt paring egne praeligmisser Vi tager udgangspunkt i lige netop de problemer og netop det niveau den enkelte kursist er paring og der saeligtter vi ind Ofte er det den taeligtte kontakt med studiecenterlaeligreren der goslashr at kursisten kommer videre Vi udarbejder individuelle laeligringsplaner og foslashlger op paring de strategier kursisten skal laeligre eller skal bruge mere hensigtsmaeligssigt

Vi har dobbeltbemanding paring mandag tirsdag onsdag og torsdag Der er en laeligrer fra 9-15 og en laeligrer fra 10-14 Fredag er der en laeligrer Vi har endvidere en til to frivillige Mandag- torsdag er der aftenaringbent fra 1630-19

De faste kursister og de faste frivillige kursister er tilknyttet en kontaktlaeligrer som udarbejder arbejdsplaner og loslashbende evaluerer progression og tilfredshed med kursisten De kursister der er loslashsere tilknyttet faringr den hjaeliglp de har brug for her og nu Vi har materialemapper til alle 3 uddannelser og til alle modu-ler Hvis vi bliver brugt som vikar for en mindre gruppe kursister skal de have materiale med op i stc

De synes det er et fantastisk tilbud og vi har mange brugere hver dag

De faste kursister faringr tilbudt det samme antal timer som paring hold Vi oslashnsker ikke at bruge stc som permanent supplement til et faeligrre antal holdtimer Vores sprogcenter tilbyder i gennemsnit 12 lektioner om ugen og naringr kursisterne har brug for mere stoslashtte er stc-tilbuddet ekstra








SPOslashRGESKEMA Svar fra Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter ndash laeligrer Jette Soslashe

TEMA








Vi er placeret i forlaeligngelse af biblioteket og meget taeligt paring modultestvaeligrk-stedet I vores lokaler er der baringde indrettet pladser med pcrsquoere og pladser til individuelt arbejde og gruppeborde Vi har ogsaring et sofahjoslashrneVi kan vaeligre op til 25 kursister hvisnaringr vi inddrager bibliotekets pcrsquoere

Det er alt fra basisgrammatik til mundtlig traeligning Vi daeligkker som sagt alle danskuddannelser og alle moduler

Nogle gange faringr kursisten at vide af sin holdlaeligrer at der skal traelignes en saeligrlig disciplin og efter 14 dage foslashlger vi saring op med holdlaeligreren om der er sket pro-gression

Vi har rigtig gode erfaringer med at naring ind til kursisten naringr vi sidder en til en Der er ro om laeligringen og vi tager ofte udgangspunkt i nogle af vores egne opgaver som ligger lige under niveauet saring kursister faringr en oplevelse af at han hun laeligrer noget Paring holdet sidder laeligreren med 12-15-20 kursister og de kan naturligvis ikke forholde sig til den enkelte Vi oplever at kursisten blom-strer op og derved kan vi ramme lige netop der hvor ldquokaeligdenrdquo er hoppet af og saring rykker vi fremad

Brug af studiecenter paring CBSI ndash Koslashbenhavns Kommunebull AF LaeligRER LISA BANG LARSEN MARGRETHE JUSTSEN OG AacuteSLA MARR WESTH

Vi har pt intet studiecenter men vi har derfor et bibliotek m studiecafeacute og et udtalevaeligrksted i stedet

Naringr vi taler om et studievaeligrksted er det ud fra en betragtning om at kursi-sterne skal have mulighed for at kunne tage ejerskab over deres egen laeligring og progression og at de yderligere kan faring mulighed for at faring stoslashtte Derudover er det et sted hvor de kan fordybe sig og skabe netvaeligrk



SPOslashRGESKEMA Svar fra CBSI ndash laeligrer Lisa Bang Larsen Margrethe Justsen og Aacutesla Marr Westh












Se ovenstaringende

Bibliotek og udtalevaeligrksted er begge bemandede med eacuten laeligrer Derudover er der bibliotekar paring biblioteket

I samarbejde m klasselaeligrer og kursist udarbejder vaeligrkstedslaeligreren en arbejdsplanlaeligringsplan

Da det er frivilligt oplever vi ofte at de kursister der kommer er motiverede Derfor oplever vi at de er begejstrede og faringr meget ud af det og kommer igen

De kommer periodevist og det er et tilbud derfor har vi ikke en opgoslashrelse Men tilbuddet er for studiecafeen paring biblioteket Tirsdag 1530-1930 og Onsdag 1230-15 og Torsdag 16-1930Udtalevaeligrksted Tirsdag 1530-1630 og Torsdag 1530-16-30

Studiecafeen har 8 computere og 12 arbejdspladserUdtalevaeligrkstedet er i et computerrum med plads til 10

I studiecafeen arbejder man typisk med laeligsning samtale modultesttraeligning kursisternes saeligrlige behov (som grammatik skrivning etc)I udtalevaeligrkstedet er der traeligning af udtale efter individuelle behov

Det goslashr det i det omfang kursisten selv bringer det tilbage til klassen

Da det er et generelt problem at der ikke er saring meget tid til den enkelte kursist har det en stor betydning for isaeligr de svage kursister Her kan de faring det saeligrlige fokus de har behov for og derudover kan de laeligre i et trygt miljoslash som vi mener fremmer laeligringen





Brug af Studiecenter paring Laeligrdansk Odensebull HANNE IBSEN (VaeligRKSTEDSLaeligRER PAring DU2) OG MARIANNE WESTH STUDIEVaeligRKSTEDSANSVARLIGMEDIATEKAR)

SPOslashRGESKEMA Svar fra Laeligrdansk Odense ndash Hanne Ibsen (vaeligrkstedslaeligrer paring DU2) og Marianne Westh studievaeligrkstedsansvarligmediatekar)





Studiecenteret ndash som her paring Laeligrdansk Odense hedder rsquoStudievaeligrkstedetrsquo ndash har rigtig mange funktioner bull Bogudlaringn det er her kursisterne laringner boslashger (vi har bibliomatic) ndash baringde un-dervisningsmaterialer som de skal bruge i klassen og modulromaner til test Vi har ogsaring film og musik til udlaringn Derfor er der mange kursister der kalder stedet for rdquobiblioteketrdquobull Selvstudiecenter der er aringbent i skolens aringbningstid saring kursisterne kan komme og arbejde her fx bruge computer lave hjemmearbejde lave test-parallel-opgaver hoslashre lydboslashger mm Feks bruger en del aftenkursister det inden undervisningenbull Samtale-cafeacute fredag formiddag kommer der en raeligkke frivillige sprog-traelignere som kursisterne kan snakke med Kursisterne kommer individuelt eller hvis man har undervisning paring det tidspunkt kan man som laeligrer sende (dele af) sit hold derned Studievaeligrkstedet kan ogsaring bruges som moslashdested for kursister og mentorerbull Vaeligrkstedsundervisning (se nedenfor)

Vi bruger bla faciliteterne i studievaeligrkstedet til det vi kalder vaeligrksteds-undervisning Paring danskuddannelse 2 er alle dagkursister i vaeligrksted to gange om ugen I vaeligrkstedet fordyber kursisterne sig i opgaver som paring forharingnd er givet af deres saringkaldte basislaeligrer I vaeligrkstedet kan de saring faring hjaeliglp af vaeligrk-stedslaeligreren men der praktiseres ikke rdquoalmindeligrdquo undervisning I vaeligrkstedet har vi frivillige som primaeligrt snakker med kursisterne ndash sekundaeligrt hjaeliglper dem med opgaver Mange kursister er glade for muligheden for at tale med en frivil-lig inden de skal til mundtlig test

Vaeligrkstedsundervisningen goslashr det muligt for kursisten at bruge den tid som vedkommende har behov for ift de enkelte opgaver De der synes tempoet er hoslashjt i klassen kan her arbejde stille og roligt med emnet De kursister der er hurtige har mulighed for at sidde med ekstra opgaver naringr de er faeligrdige med det obligatoriske Vaeligrkstedslaeligreren kan ogsaring i hoslashjere grad hjaeliglpe kursisterne med deres individuelle behov fordi der er tid til det Alle ved hvad de skal lave og kursisterne skal derfor ikke sidde og vente paring at en enkelt faringr noget forkla-ret foslashr vi kan garing videre

Vi er to laeligrere der dels er mediatekarer dels har det overordnede ansvar for studievaeligrkstedet dvs soslashrger for at holde materialer ajour bestille nyt og hjaeliglpe kolleger der har oslashnsker og sposlashrgsmaringl ifm brugen af studievaeligrkstedetVi har hver isaeligr timer i SV en gang om ugen








Der er bemanding fra kl 8-15 de fleste dage ndash dels af en kontorassistent der har arbejdsplads i SV men som ogsaring laver andre ting og derfor ikke er der hele tiden dels af studentermedhjaeliglpere og dels af de laeligrere der har vaeligrksteds-undervisningKursisterne skelner ikke mellem de ansatte der er i SV ndash de sposlashrger den der tilfaeligldigvis er naeligrmest uanset om de har sproglige sposlashrgsmaringl eller praktiske sposlashrgsmaringl

Se naeligstsidste sposlashrgsmaringl

Holdningerne er nok lidt delte Nogle kursister synes det er rigtig fint at have tid til at fordybe sig og svare paring opgaver i eget tempo De kan ogsaring godt lide mu-ligheden for at kunne have en laeligngere samtale med en frivillig fordi der i denne situation er et staeligrkt fokus paring den enkelte Der er mere tid Andre kursister har det svaeligrere med den mere frie arbejdsform hvor man selv skal strukturere sin tid og hvor laeligreren ikke hele tiden foslashrer an

Kursisterne paring DU2 er i vaeligrkstedet 2 ud af dagens 6 lektioner To gange om ugen Paring DU1 har vi ogsaring vaeligrksteder (Paring DU3 har vi et ikke-obligatorisk skrivevaeligrksted)

Studievaeligrkstedet blev nyindrettet for 2-3 aringr siden Der er 15 pc arbejdspladser og to grupper af borde med plads til 8-10 personer Der er en elektronisk tavle i den ene ende af lokalet saring der er mulighed for at lave noget faeliglles med en gruppe kursister Reolerne med boslashger fungerer som rumdelere saring det er muligt at arbejde nogenlunde uforstyrret Endvidere er der et sofahjoslashrne hvor man kan sidde og laeligse eller snakke Vi har en stak mp3-afspillere saring man kan hoslashre lydboslashger uden at optage en computer-plads

De kursister der kommer individuelt (altsaring ikke i forbindelse med vaeligrksteds-timer) bruger enten computerne til at skrive og printe opgaver eller til diverse undervisningsprogrammer eller de kommer for at lave traditionelle papirop-gaver som forberedelse til modultest Vi har en samling af forskellige parallel-opgaver som er meget populaeligre Der er rettenoslashgle til opgaverne saring kursist-erne kan selv rette dem Vi har ligeledes nogle af de lidt aeligldre proslashveopgaver til kursister paring proslashveholdene


TEMA





Hvad kan studiecentertimerne tilfoslashre laeligringen som ikke kan opnarings via rdquotraditionelrdquo holdundervisning

Da det er holdets egen laeligrer basislaeligreren der staringr for at give kursisterne vaeligrkstedsarbejde er det ogsaring denne laeligrers ansvar at foslashlge op paring det Vi bru-ger derfor tid i klassen paring at samle op paring vaeligrkstedsarbejdet Vaeligrksteds-arbejdet ligger saringledes ogsaring som oftest inden for det emne der arbejdes med i klassen

Vaeligrkstedstimerne bidrager med fokus paring den enkelte ndash ift arbejdsprioritering fordybelse tid til opgaverne afmaringlt efter den enkeltes behov mundtlig traeligning med frivillige mulighed for opklarende sposlashrgsmaringl til vaeligrkstedslaeligreren osv

ekstra info Udover de fastlagte vaeligrkstedstimer har vi ogsaring en raeligkke vaeligrksteder med et saeligrligt fokus Det drejer sig om skrivevaeligrksteder paring alle danskuddannelser og vaeligrksteder med fokus paring store sproggrupper saringsom litauisk polsk og arabisk

TEMA

Kursistens faeligrden i studiecentrets landskab bull AF JARKA BACH HANSEN

Naringr kursisten traeligder ind i studiecentrets landskab viser der sig mange stier som han kan betraeligde og foslashlge Han kan faring foslashlgeskab af en laeligrer en eller flere medkursister eller nyde turen alene paring egen haringnd

Nu skal vi i artiklen sammen paring tur hvor vi ser studiecen-terlandskabet og -livet med teoretiske briller der kan aringbne for nye anskuelser for brugbarheden af studiecen-tret

artiklen bygger paring mit arbej-de med mit masterprojekt paring DPU i Koslashbenhavn



STUDIeCeNTReT

I forbindelse med bekendtgoslashrelsen fra 2000 (Bekendtgoslashrelse om dansk-uddannelse til voksne udlaeligndinge mfl 2000) hvor kravet om tilrette-laeligggelsen af undervisningen i flek-sible laeligringsmiljoslasher hvor kursisterne kunne arbejde selvstaeligndigt eller under laeligrervejledning og anvende kommunikationsteknologi blev der paring Sprogcentret i Holstebro etableret et studiecenter som kunne opfylde kravene i bekendtgoslashrelsen Studie-centret som det fungerer i dag giver mulighed for fleksibel tilrettelaeligggelse af undervisningen hvor der skabes rammer for at kursisten kan skaeligrpe sin bevidsthed om egne styrker og svagheder han har mulighed for at reflektere over sprogbrugen i forskel-lige sprogsituationer han kan blive bevidst om sine egne laeligringsstra-tegier og derved kvalificere sprog-tilegnelsen Da kursisten har sine egne sprogbehov i fokus bliver han motiveret og hans sprogtilegnelse effektiviseres Studiecentret er et laeligringsrum som baringde har rumlig og tidslig fleksibilitet og hvor man kan veksle mellem undervisningsrum op-gaverum projektrum og virtuelle rum

Kursisten optraeligder som sin egen didaktiske designer (Hansen 2010) Da det er voksne mennesker der kommer i sprogcentrets studiecen-ter har de bevidste eller ubevidste laeligringsstrategier som de benytter sig af i studiecentret Kursisterne laver deres egne individuelle laeligrings-planer og ved hjaeliglp af dem planlaeligg-ger de deres faeligrden i studiecentret og studiecentret skal vaeligre klaeligdt paring til at aringbne alle veje i studiecentrets laeligremiddellandskab (Hansen 2010)

Studiecentrets landskab

Jens Joslashrgen Hansen anvender begrebet rdquolandskabrdquo som metafor

for et landskab i naturen der saeligt-ter en ramme for vores oplevelser sansninger og udfoldelser Begrebet rdquolaeligremiddelrdquo ser Jens Joslashrgen Han-sen som et middel der har kursistens laeligring som maringl Jeg bruger begrebet rdquolaeligremiddellandskabrdquo til at beskrive et studiecenterlaeligringsmiljoslash med dertilhoslashrende laeligremidler i studiecen-tret hvor man som studiecenterlaeligrer tegner kort og ruter i landskabet og vejleder kursisterne i brug af laeligremidlerne Laeligrerens opgave er et udvaeliglge og didaktisere et laeligremiddellandskab Vejene i land-skabet er varierede der skal vaeligre mindre og smalle stier til nogle af kursisterne andre skal vaeligre bakkede og udfordrende og ende som blinde stier hvor udfordringen ligger i at finde tilbage til det sted hvor vejen deltes og vaeliglge en ny rute der kan give svaret Kursistens faeligrden i landskabet er forbundet med de laeligremidler som staringr til raringdighed i landskabet Han kan observere og opdage nye muligheder som laeligremidlerne giver han kan eks-perimentere med dem for at kunne vurdere om det er dette middel der er egnet som en del af hans laeligringsstrategi han kan samarbejde og kommunikere i og med midlerne sammen med de andre aktoslashrer i laeligringslandskabet Midlerne skal hjaeliglpe kursisten med at naring hans maringl hurtigst muligt og paring bedste vis

Laeligrerroller og ndashkompetencer

Laeligrerens nye roller og kompetencer som der forventes af ham i studiecen-tret kraeligver en person med paeligdago-gisk overblik og alsidige kompeten-cer Studiecentret giver mulighed for nye laeligringsformer undervisnings-former og organisationsformer der fordrer refleksivitet indsigt didaktisk kompetence og beslutningskraft af laeligreren Alt efter hvilke aktiviteter der er i gang skal laeligreren skifte mellem forskellige funktioner

Birgitte Holm Soslashrensen mfl stiller i rdquoSkole 20rdquo de roller og funktioner op som laeligreren skal kunne veksle imellem Under udarbejdelsen af planer koncepter og programmer fungerer laeligreren som didaktisk designer Skal han formidle stof-fet omkring et fagligt emne eller en problemstilling fungerer han som oplaeliggsholder Naringr han raringdgiver i forhold til fremgangsmaringden og metoderne er han en konsulent og instruktoslashr I vejledningsprocesserne fungerer han som vejleder og coach hvor han kan hjaeliglpe kursisten med at finde nye aringbninger til egne evner og potentialer Laeligreren skal fungere som en ressource i videndelings-processerne hvor han kan vise de muligheder der findes i at dele viden samt vaeligre den der har en viden som han kan dele med kursisterne Laeligreren skal optraeligde som en leder i de paeligdagogiske processer i studie-centret og vaeligre i stand til at styre flere igangvaeligrende forloslashb Som evaluator skal han kunne lave status med kursisten om kursistens laeligring-sniveau han skal kunne vejlede kur-sisten i fremstillingen af individuelle laeligringsplaner og kunne give respons i forhold til proces og resultat Det er en broget palet af kvalifika-tioner som laeligreren skal mestre i stu-diecentret Derfor er det vigtigt med et godt og velfungerende studiecen-terteam som kan supplere hinanden Det kraeligver et godt kendskab til studiecentrets rammer samt en por-tion undervisningserfaring for at finde sig tilpas i de forskellige roller som man skal skifte imellem i moslashdet med kursist og laeligringsaktivitet

Kursistroller og ndashkompetencer

De krav som studiecentrets under-visningsrammer stiller op har ogsaring indflydelse paring kursisternes roller og kompetencer i de forskellige aktivi-teter som foregaringr i studiecentret Kursisternes kendskab til disse roller


TEMA



er ikke noslashdvendigvis indlejret i kur-sistens forstaringelse af laeligring og det er derfor en forudsaeligtning at sikre sig at denne undervisningstilrettelaeligggelse giver mening for kursisten og at han kan finde sig selv i denne konstel-lation Undervisningen paring kursistens eget hold spiller en vaeligsentlig rolle da det er i denne sammenhaeligng han skal praeligsenteres for de forskel-lige aktiviteter som han kan moslashde i studiecentret Holdlaeligrerne skal fra begyndelsen af stoslashtte op om at kur-sisterne faringr frugtbare og laeligringsrige moslashdegange i studiecentret

Kursisten selv skal vaeligre drivkraften i tilegnelsesprocesserne og han skal have en god portion selvstaelign-dighed i arbejdet Der forventes af kursisten at han skal kunne plan-laeliggge gennemfoslashre og evaluere sine arbejdsgange i studiecentret

De kompetencer som kursisten traelig-ner i studiecentret er ogsaring vigtige naringr kursisten forlader sprogcentret og skal klare sig i det oslashvrige samfund Det er kompetencer som informa-tions- samarbejds- laeligre at laeligre- og projektstyringskompetencer som kan give kursisten de fornoslashdne kvalifika-tioner til at kunne bestride et job paring arbejdsmarkedet (Hansen 2010)

Individuelle laeligringsplaner

I 2003 kom der et lovforslag hvor fleksibel tilrettelaeligggelse af dan-skundervisningen skulle styrkes og tilpasses den enkeltes kursists under-visningsbehov (Nielsen 2003) og i samarbejde med kursisten skulle der udarbejdes individuelle laeligringsplaner som et vaeligrktoslashj der kunne give kur-sisterne overblikket over deres egen indlaeligringsproces vise progressionen og hjaeliglpe med at finde nye veje til sprogtilegnelsen Individuelle laeligring-splaner (forkortes med ILP) daeligkker over mere end planer Jeg anser rdquoPrdquo i denne forbindelse at daeligkke over

rdquoplanrdquo rdquoprocesrdquo og rdquoprojektrdquo Kursis-terne skal have en plan over deres eget forloslashb saring de kan foslashlge progres-sionen af sprogtilegnelsen og kan vaeligre bevidste om deres egen laeligring I loslashbet af hele sprogtilegnelsesforloslash-bet er det noslashdvendigt at kursisterne er aktive aktoslashrer i processen hvor de er med til at starte den foslashlge den evaluere den og vaeligre bevidste og realistiske i forhold til den livslange tilegnelsesproces At laeligre sig dansk er kursistens eget private projekt som kun har eacuten ophavsmand kur-sisten selv Kursisten foslashlger sin egen motivation for projektet han tager ansvar for det og han foslashlger sine be-hov for sprogindlaeligringen Kursisten er sin egen didaktiske designer (Han-sen 2010) som ved hvor i forloslashbet han befinder sig og hvilke processer der paring et bestemt tidspunkt giver meningsfuldhed i projektet

Individuelle laeligringsplaner tager ud-gangspunkt i kollektive laeligringsplaner som danner basis for kursisternes sprogtilegnelse det er her kursisten skaber sig overblik over sin egen kommende proces og tager udgangs-punkt i forberedelsen af sin egen laeligring

I det naeligste afsnit vil vi se paring kon-struktivistisk syn paring laeligringen og dens betydning for udviklingen af learner autonomi som metode i andetsprogstilegnelsen

KURSISTeNKursistens laeligring

Ud fra et konstruktivistisk syn ses laeligringen som noget man ikke kan goslashre ved nogen eller noget som man ikke kan overfoslashre fra person til person Laeligringen ses som noget der er kursistens eget projekt og kursistens opgave bestaringr i at udvikle forbindelse mellem det kursisten allerede ved og det som er nyt for kursisten (Dam 1999) Naringr kursisten moslashder paring sprogcentret er han i

besiddelse af viden som han har erhvervet sig i den virkelige verden og den viden han besidder kalder David Little efter Douglas Barnes for handlingsviden (Little 1999) Paring sprogcentret faringr kursisten under-visning hvor han erhverver sig den saringkaldte skoleviden (Little 1999) som skal omdannes til kursistens handlingsviden for at kursisten er i stand til at anvende den nye viden i naturlige omgivelser ndash i butikken og paring sin arbejdsplads Sprogcentrets opgave er at sammenkoble disse to former for viden og faring dem til at samarbejde

I konstruktivismen anser man et menneske for at vaeligre sammensat af egne erfaringer og oplevelser som han tager udgangspunkt i naringr han skal tilegne sig noget nyt (Dam 2000) Et menneske er i besiddelse af egen forharingndsviden som han vil anvende naringr han bliver forstyrret og moslashder nye informationer Viden kan ikke overfoslashres mennesket skal selv erkende og bearbejde det nye stof i forhold til den allerede erhvervede viden Kursisten er en aktiv deltager i sin egen laeligring hvor laeligreren rdquokunrdquo kan skabe de ydre rammer for kur-sistens projekt

Ser vi paring den traditionelle undervis-ning hvor laeligreren faringr tildelt et hold med et bestemt antal af kursister er laeligreren i fokus ved tavlen han er aktiv og kursisterne faringr en passiv rolle og er kun aktive ved besva-relserne af laeligrerens sposlashrgsmaringl som er fabrikerede ud fra det indhold som laeligreren underviser i oslashjeblikket i Det er laeligreren der agerer og kursisten der reagerer (Dam 2000) Betragter vi kursisten som den aktive del af det der foregaringr i undervisningen skal kursisten i fokus hvor det er kur-sisten der agerer undres og forsoslashger at finde svar paring de sposlashrgsmaringl som er autentiske altsaring sposlashrgsmaringl som ikke er bundet op paring et bestemt


TEMANr 61 gt dEc gt 2013 gt SIdE 17


indhold som laeligreren har praeligsente-ret Da kursisten anvender handlings-viden ved sin soslashgen efter ny viden vil de sposlashrgsmaringl han stiller ogsaring vaeligre handlingsrettede selvom kursisten befinder sig i skolemiljoslashet Kursisten handler ud fra sine egne behov og kobler skolens indhold til om-verdenen Laeligrerens rolle er at vaeligre lyttende og observerende saring han kan faring en dybere indsigt i kursistens behov for derefter at give klare in-struktive anbefalinger saring kursisten kan saeligtte sin laeligring i gang

Den autonome learner

Ud fra et holistisk syn paring kursisten skal laeligrerne beskaeligftige sig med kognitive metakognitive affektive og sociale dimensioner af andetsprog-stilegnelsen (Little 2008) Fokus flyttes over paring kursistens aktive rolle i andetsprogstilegnelsen i alle dele af processerne David Little og Leni Dam opererer med begrebet learner autonomi (Little 2008 Dam 2007) i andetsprogstilegnelsen Little karakteriserer en autonom learner paring foslashlgende vis

bull Autonom learner har sin egen individuelle planbull Autonom learner tager ansvar for egen laeligringbull Autonom learner har andel i fastsaeligttelsen af laeligringsmaringlbull Autonom learner tager initiativ til planlaeliggningen og gennem- foslashrelsen af laeligringsaktiviteterbull Autonom learner gennemfoslashrer evalueringer af sine egne laeligreprocesser og evaluerer udbyttet af laeligringen

Alle disse karakteristika hos lear-neren er ikke medfoslashdte det er i den

formelle laeligring paring sprogcentret at kursisten kan udvikle egenskaberne som goslashr det muligt for kursisten at kunne tilegne sig sproget paring en moti-verende og effektiv maringde Det er underviserens opgave at skabe laeligringsmiljoslasher hvor learneren kan vaeligre eller kan udvikle sig til en autonom learner Som underviser har man forskellige undervisnings-erfaringer som man har erhvervet sig igennem sin egen skolegang samt sit studium Disse erfaringer kan blive viderefoslashrt til learnerne rsquouberoslashrtersquo hvis laeligreren ikke selv reflekterer over sin egen under-visning (Bimmel mfl 2000) Det samme gaeliglder learnerne naringr de moslashder paring sprogcentret Med sig i bagagen har de egne laeligringsstile og egen laeligringskultur Undervise-rens opgave bliver at praeligsentere nye laeligringsstrategier for kursisten strategierne skal vaeligre klare der skal arbejdes med dem i laeligngere periode saring kursisterne kan blive bevidste om strategiens formaringl og brugbarheden i forhold til deres sprogtilegnelse Bimmel og Rampillon laeliggger stor vaeliggt paring laeligringsstrategierne Ved en laeligringsstrategi forstaringr de foslashlgende rdquoEine Lernstrategie ist ein Plan (mentalen) Handelns um ein Lernziel zu erreichenrdquo (Bimmel og Rampillon 2000 Lernautonomie und Lernstra-tegien s 53) En laeligringsstrategi1 er kursistens handlingsplan for at naring det fastsaeligtte maringl at laeligre dansk at laeligre dansk effektivt

Ved siden af undervisningen i dansk skal underviseren arbejde med undervisningen i metakognition hvor kursisterne har mulighed for at laeligre af hinandens erfaringer med forskel-lige laeligringsstrategier og hvor de har mulighed for at eksperimentere med nye tilgange til tilegnelsen Der skal frigives rdquoLuftrdquo og rdquoLustrdquo2 til laeligringen

hvor underviseren skal foretage metodiske og didaktiske differentie-ringer saring learnerne kan vaeligre baeligrere af deres egne laeligreprocesser (Bim-mel og Rampillon 2000) Kursist-erne anses for at vaeligre subjekterne i undervisningen hvor de er i stand til at forvalte selvdisciplin og har egen viljekraft For at laeligringen kan finde sted er interaktionen af stor betyd-ning i processen Det man laeligrer i so-ciale kontekster foslashrer til individuelle resultater med den forudsaeligtning at learneren er opmaeligrksom paring infor-mationerne da laeligringen ikke er en mekanisk proces men en af behovet skabt og begrundet menneskelig handling

HVAR GOslashR VI

Ovenstaringende peger paring nogle om-raringder som vi paring sprogcentret skal give opmaeligrksomhed og vurdere hvilken indsats og hvilken udvikling der kraeligves

For at kursisten kan styre sit eget forloslashb i studiecentret skal han have kontakt med en studiecenterlaeligrer baringde i forbindelse med det faglige arbejde og med de sociale forhold paring holdet I planlaeliggningsfasen er der behov for at kursisten faringr reflekteret over dagens program og faringr sat ord paring hvorfor og hvordan han skal arbejde med det valgte stof Han skal have en strategi for at se sig tilbage og evt korrigere sine valg I gennem-foslashrelsesfasen skal kursisten vaeligre i stand til at styre det planlagte forloslashb med den forudsaeligtning at han er i besiddelse af relevante kompetencer til at kunne udfoslashre aktiviteten fx it-faeligrdigheder I evalueringsfasen skal kursisten laeligre at taelignke metakognitivt og metarefleksivt i forhold til sit forloslashb og sin indsats

1 Metakognition2 Luft og lyst


TEMA



For mig at se er det ved udarbej-delsen af ILP udformningen af et studiecenterskema samt synliggoslash-relsen af disse to tings indbyrdes afhaeligngighed man kan arbejde i forhold til kursisternes bevidsthed omkring deres forloslashb Under udar-bejdelsen skal man holde sig for oslashje hvordan disse to redskaber kan skabe sammenhaeligng og overblik i kursistens projekt med at laeligre dansk saring de kan hjaeliglpe ham med at faeligrdes i laeligremiddellandskabet paring egen haringnd og under vejledning fra laeligreren

Individuelle laeligringsplaner har betyd-ning for kursistens forloslashb paring sprog-centret Udarbejdelsen af ILP er kur-sistens opgave i samarbejde med laeligrerne hvor der bliver opstillet lang- og kortsigtede maringl samt del-maringl for kursistens laeligringsforloslashb ILP skal vaeligre enkel overskuelig den skal vaeligre nedskrevet og alle relevante aktoslashrer skal have adgang til den Jeg vil samtidig argumen-tere for at en ILP skal indeholde kursistens produkter en slags port folio hvor kursistens progression vil vaeligre synlig og dokumenteret

˚˚˚ fortsat fra side 17 Studiecenterskemaets udformning og opsaeligtning kan hjaeliglpe og stoslashtte disse maringl Det er ogsaring vigtigt at skemaet er tilgaeligngeligt i kursisternes hverdag Jeg vaeliglger at bruge Morten Bays fortolkning af begrebet conve-nience der beskriver et convenient produkt som noget der er tilpasset tidsaringnden det er tilgaeligngelig alle steder paring alle tidspunkter af doslashgnet det kommunikerer det kan deles og det er nemt at bruge

Maringlet i mit arbejde i studiecentret er at naring frem til et fleksibelt laeligring-srum med autonome learnere hvor der er mulighed for refleksioner over kursisternes laeligringsstrategier selvstyringsstrategier vha individu-elle laeligringsplaner og for udvikling af metabevidsthed i forhold til sprogti-legnelsesprocessen I det fleksible laeligringsmiljoslash skal der skabes ram-mer hvor learnere sammen kan loslashse opgaver udforske nye omraringder og udveksle ideer og hvor de moslashder positive sproglige konflikter som kan foslashre til deres sprog-udvikling

aNVeNDT LITTeRaTUR

Bay M (2009) Homo Conexus ndash netvaeligrks-mennesket Koslashbenhavn Gyldendal BusinessBimmel P og Rampillon U (2000) Lern-autonomie und Lernstrategien Muumlnchen Goethe-InstitutDam EU (1999) Laeligring og konstruktivisme I Sprogforum nr 15 Vol 5 1999 Infodok paring Danmarks Paeligdagogiske BibliotekDam EU (2000) Fokus paring laeligring I Paring sporet Koslashbenhavn UndervisningsministerietHansen JJ (2010) Laeligremiddellandskab Fra laeligremiddel til undervisning Koslashbenhavn Akademisk ForlagHermansen M (2001) Laeligringens univers Aringrhus Forlaget KlimLittle D (2008) Learner autonomy and secondforeign language learning httpwwwllasacukresourcesgpg1409 Nielsen Goslash mfl (2003) Individuelle laeligringsplaner og kollektive laeligringsrum ndash en vejledning Integrationsministeriet marts 2003Soslashrensen BH mfl (2010) Skole 20 Aringrhus Forlaget KlimUddannelsesstyrelsens temahaeligfteserie nr 18 (2001) Fleksible laeligringsmiljoslasher i andetsprogsundervisningen ndash en antologi Koslashbenhavn Undervisningsministeriets Forlag

Fokus mangler et medlem i redaktionEn vigtig del af redaktionsarbejdet er at have antennerne ude i forhold til hvad der roslashrer sig paring vores omraringde og at knytte kontakter og skaffe artikler til Fokus ndash disse kan handle om spaeligndende projekter store som smaring gode ideer til undervisningen eller interessante diskussioner som udspiller sig indenfor vores omraringde

Hvis du har lyst til at vaeligre med til denne sjove og udfordrende opgave kan du kontakte Anna Konstantelos Birke paring akbuddannelsesforbundetdk



Studievaeligrksted og teknologi ndash hvad er egentlig meningen

bull AF BIRGITTE RUBaeligK HANSEN UNDERVISER - LaeligRDANSK SyDFyNrdquoTvinge et menneske

til en mening en overbevisning en tro

ndash det kan jeg i al evighed ikke men eacutet kan jeghellip

Jeg kan tvinge ham til at blive opmaeligrksomrdquo

(Kierkegaard 1859)

Med en markant foroslashgelse af tempoet inden for teknologi og samfundsmaeligssig ud-vikling er kravene til be-folkningens og herunder selvfoslashlgelig ogsaring sprog-skolekursisternes viden og kompetence i forskel-lige sammenhaelignge blevet skaeligrpet betydeligt Ifoslashlge en evaluering fra Ramboslashll i 2009 skifter danskuddannelsernes hovedfokus fra 1999 til 2004 fra kvalitet i undervisningen til ogsaring et oslashget fokus paring arbejdsmarkedsorientering fleksibilitet og effektivisering Hvad har det saring med Kierke-gaard og dig og mig at goslashre ndash Maringske intet eller alt et sposlashrgsmaringl om enten ellerhellip eller maringske et baringde og Jeg vil forsoslashge at give et bud paring meningen med studi-evaeligrkstedet set i et sam-fundsmaeligssigtteknologisk perspektiv med et ustadigt blik paring filosofi

De formelle og samfundsmaeligs-sige krav til danskuddannelsen

Efter lov nr 375 af 28 maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlaelignd-inge mfl traringdte i kraft 1 jan 2004 med seneste aeligndring 2006 staringr der bla i maringlbeskrivelsenrdquoUndervisningen tilrettelaeliggges med udgangspunkt i kursistens individuelle laeligringsplan og gennem-foslashres bla som pararbejde i grupper paring hold og fx i form af selvstaeligndigt arbejde i studievaeligrksted Som led i den fleksible tilrettelaeligggelse an-

vendes informations- og kommunika-tionsteknologi Der benyttes arbejdsformer og un-dervisningsmetoder som- fremmer kursistens opnaringelse af interkulturel og kommunikativ kompetence- fordrer og fremmer selvstaelign- dighed samarbejdsevne initiativrighed mv- som oslashger kursistens indsigt i sin egen laeligring og motiverer og kvalificerer til tilegnelse paring egen haringnd i og uden for undervisning- motiverer og kvalificerer kursisten til at soslashge informationer paring egen haringnd fx via internettet- giver kursisten mulighed for at blive opmaeligrksom paring og anvende sine sproglige kulturelle og personlige ressourcerrdquo(Ministeriet for flygtninge indvandrere og integration Undervisningsvejledning 2006)

Saringledes kraeligves der nu i hoslashjere grad end tidligere fleksibilitet og tilpas-ningsevne for at kunne fungere i og goslashre brug af de konstant aeligndrede betingelser der moslashdes i dagligda-gen Der bliver ogsaring sat mere fokus paring integrationen af udlaeligndinge paring arbejdsmarkedet saringledes at der sker en hurtigere udvikling frem mod at blive selvforsoslashrgende og ikke fastholdes i rdquoklientrdquo-rollen her er ogsaring inkluderet det nyeste tiltag med Intro-dansk Dette sammenholdt med fleksibilitet for den enkelte kursist (set med arbejdsmarkedsrettede briller) en hurtigere progression til et tilfredsstillende niveau i dansksprog-sindlaeligringen samtidig med en fastholdelse og udvikling af kvalitet i uddannelsen fordrer en effektiviser-ing i forhold til den paeligdagogiske

didaktiske og organisatoriske tilgang til undervisningen paring sprogskolerne

Laeligring motivation og identitet i det hyperkomplekse samfund

Laeligringsbegrebet har faringet en ny og meget omfattende rolle i samfundet da man i det hyperkomplekse sam-fund skal vaeligre rdquoparingrdquo 247 Der skal kommunikeres hvor som helst og naringr som helst Laeligring skal gennemsyre hele samfundet hele tiden der skal dannes meninger og holdninger foretages valg og fravalg Individet har ikke en fast uforanderlig kerne og identitet men tvaeligrtimod besid-der den enkelte mange forskellige identiteter alt afhaeligngig af hvor hvornaringr og hvem man er sammen med Identiteten er til forhandling Det er muligt at den er paring eacuten maringde men den kan ogsaring vaeligre anderledes afhaeligngigt af og bestemt af omstaelign-dighederne Der er ingen sam-fundsmaeligssig autoritet der i sidste ende kan afgoslashre hvad der er godt og ondt rigtigt og forkert Din frihed har grundlaeligggende set ikke noget andet holdepunkt end dig selv derfor er kvalificeret stillingtagen essentiel




Motivation er et noslashglebegreb Mankan ogsaring anvende ordet investe-ring i stedet for motivation Det der kan betale sig investerer learneren (sprogskolekursisten) i Der skal altsaring vaeligre et maringl med at laeligre ek-sempelvis dansk og det skal kunne rdquobetale sigrdquo at bruge tid og kraeligfter paring at laeligre det Men det er forskelligt og meget afhaeligngigt af den enkeltes sociale kontekst hvad der kan betale sig

Samfundet er opbygget af forskellige lag med forskellige kulturelle vaeligrdier hvor disse vaeligrdier har forskellige anseelser i samfundet Dette betyder at man har en social identitet Den sociale identitet fremhaeligver magt-relationer som igen bliver frem-haeligvet i sociale interaktioner mellem L2-learnere og modersmaringlstalende Derfor er sprog ikke et neutralt kom-munikationsmedie men skal forstarings med reference til sprogets sociale mening Learneren skal derfor foslashle et ligevaeligrd i samtalen og dermed ogsaring i anseelse af netop den sociale iden-titet der er gaeligldende i netop denne persons omgivelser for at opnaring en motivation til at laeligre dansk

Derfor er laeligrerens fornemmeste opgave at give hele laeligrings-proces-sen mening og fremdrift Det kraeligver tro - en tro paring at det er muligt og at det for den enkelte learner kan betale sig at investere tid og kraeligfter i sprogindlaeligringen Saint Exupeacutery har beskrevet det som jeg mener er laeligrerens opgave meget poetisk

ldquoNaringr du vil have bygget et skib skal du ikke kalde folk sammen for at samle toslashmmerDu skal ikke uddele opgaver eller delegere arbejdetDu skal vaeligkke deres laeligngsel efter det store aringbne havrdquo

Opsummerende vil det sige at hvis learneren skal tilegne sig andetspro-get med succes skal hanhun opnaring

at konstruere en identitetsfoslashlelse der matcher det omgivende samfund samtidig med at den enkelte kan se et maringl og en fordel i at laeligre sproget I det hyperkomplekse samfund kan laeligringen foregaring saring vel digitalt som fysisk Teknologi i undervisningen kan her skabe et rum til en sprog-lig investering Et rum der ikke er vaeligrdiladet men er neutralt i forhold til den sociale identitet og derfor kan anvendes paring andre og nye maringder end face-to-face klasseundervisning

Undervisning ndash laeligring - Kon-struktivismen

Med udgangspunkt i konstruktivis-men vil jeg her inddrage overvej-elserne omkring sammenhaeligngen mellem iagttagelse (perception) erkendelse og den enkeltes virke-lighed Faeliglles for de forskellige udviklinger indenfor konstruktivismen har vaeligret en voksende interesse for og opmaeligrksomhed paring hvordan vores tilgang til virkeligheden ikke saring meget er formet af medfoslashdte kognitive tankestrukturer men mere er formet af vores dialog og sam-vaeligr med andre mennesker altsaring vores faeliglles sprog og kultur En kommunikativ tilgang der fordrer vores deltagelse i diverse sociale sammenhaelignge og processer Vores forestillinger om os selv hinanden og vores omverden afspejler derfor ikke tingenes faktiske egenskaber og kvaliteter men snarere hvordan disse egenskaber og kvaliteter faringr en saeligrlig betydning i de foranderlige sociale sammenhaelignge vi deltager i

Laeligring der styres af egne interesser og motivation er derfor vaeligsentlig mere effektiv end laeligring der paring-tvinges udefra Dette synspunkt stoslashttes af Vygotskys teori hvor et vaeligsentligt aspekt ved denne er ideen om at potentialet for kognitiv udvikling er begraelignset til Zonen for naeligrmeste udvikling Denne interaktions-hypotese anvendes i

sprogtilegnelsen og laeligring generelt og den russiske psykolog Vygotsky definerede den saringledes

rdquoThe difference between the childrsquos developmental level as determined by independent problem solving and the higher level of potential develop-ment as determined through problem solving under adult guidance or in collaboration with more capable peersrdquo (Vygotsky 1978) Denne zone er det udviklingsstadie som learneren kognitivt er forberedt paring men kraeligver hjaeliglp til og socialt samvaeligr for at udvikle Laeligringen sker gennem lyst foslashlelser og motiva-tion ndash og er dermed et interaktions-faelignomen Sproget er taelignkningens sociale redskab og sproget er lin-sen hvorunder vi ser verden Ifoslashlge Vygotsky er laeligrerens rolle vejleder (mesterlaeligreren) Undervisningen maring med andre ord bygge paring og tilrette-laeliggges med det som learneren kan i forvejen og saeligrligt paring det at denne er lige ved at kunne Laeligring er derfor heller ikke alene knyttet til skolen men undervisningen i skolen maring bygge paring de ting learneren allerede er i gang med at laeligre og som laeligres i andre sammenhaelignge end i skolen

Hvor kommer studievaeligrkstedet saring ind

Studievaeligrkstedstanken stammer fra en paeligdagogisk orienteret over-kategori nemlig rdquoansvar for egen laeligringrdquo Begrebet ndash rdquoansvar for egen laeligringrdquo ndash (herefter benaeligvnt AFEL) opstod i 1980rsquoerne som en udloslashber af Piagets kognitive laeligringsteori og dermed den konstruktivistiske tilgang til laeligring AFEL kan ses i sammen-haeligng med et politisk skifte i retorik-ken fra at tale om undervisningen til at tale om laeligring Skiftet haelignger sammen med en afstandstagen fra et begreb om undervisning hvor viden vaeligrdier eller motiver over-




foslashres fra laeligrer til elev mens laeligrings-begrebet markerer at kursisten selv aktivt konstruerer viden vaeligrdier og motiver I denne opfattelse af laeligring ligger at laeligreren kan undervise men ingen kan laeligre nogen noget Altsaring maring kursisten selv tage rdquoansvarrdquo for egen laeligring eller formuleret paring en anden maringde som jeg mener er mere adaeligkvat at kursisten bliver op-maeligrksom paring egen laeligring og laeligrer at laeligre

Kursisterne kommer med vidt for-skellige evner og forudsaeligtninger for at laeligre Derfor er et kendskab til maringlet med undervisningen og indflydelse paring baringde udvaeliglgelsen af laeligsestoffet og arbejdsmetoderne en vigtig del af tanken Den enkelte skal have frihed til og ansvar for at vaeliglge sine egne laeligringsmaringl inden for ram-men af den fastsatte maringlbeskrivelse AFEL er ogsaring inddraget i den poli-tiske restrukturering af uddannelser bla med henblik paring at effektivisere undervisningen Laeligreren skal vaeligre konsulent eller facilitator for kursis-tens laeligring og ikke som tidligere en ldquotankpasser-paeligdagogrdquo (Fibiger 2012) Der bliver i hoslashjere grad end tidligere fokuseret paring den enkelte kursists laeligring og dette er ikke alene et udtryk for et aeligndret syn paring hvordan indlaeligring foregaringr mest ef-fektivt Fokusskiftet afspejler ogsaring en aeligndring i synet paring hvilke kvalifika-tioner der er centrale for kursisterne Den stigende forandringshastighed paring arbejdsmarkedet betyder som bekendt at faeligrdigheder og viden hurtigt foraeligldes Derfor prioriteres brede kvalifikationer der har et stoslashrre anvendelsesfelt hoslashjt da disse ikke foraeligldes i samme grad som de mere specifikke og kontekstbundne kvalifikationer Som foslashlge heraf kom-mer evnen til at laeligre og evnen til at overskue og loslashse en problem-

stilling til at faring oslashget betydning Mere personbundne kvalifikationer som evnen til at paringtage sig et ansvar arbejde selvstaeligndigt og sammen med andre faringr en stoslashrre vaeliggt En bredere samfundsmaeligssig udvikling der er kendetegnet ved skiftet fra en maringl-middel rationel tankegang med tro paring fremskridt og planlaeliggning til den saringkaldte refleksive modernitet i et hyperkomplekst samfund1 hvor udvikling via evaluering er i hoslashjsaelig-det altsaring en evne til at vaeliglge og fravaeliglge i konteksten

Netop her kommer studievaeligrkste-dets berettigelse ind Et sted hvor der kan reflekteres alene eller sammen med andre i et frirum hvor der ikke er en laeligrer der bestemmer farten Et sted hvor man kan faring plads til egne tanker og refleksioner med tilpas stoslashtte vejledning og teknologiske muligheder Der hvor den enkelte i et aktivt faeligllesskab kan konstruere viden til brug i dennes hverdag i det tempo og paring den maringde der er mest optimal for hamhende

Hvad foregaringr der saring i studie-vaeligrkstedet

I studievaeligrkstedet vil vaeligrksteds-laeligreren staring til raringdighed med hjaeliglp og overblik til at guide en stilladse-ring af laeligringsprocessen2 baringde for den enkelte kursist men ogsaring i klasseperspektiv I forbindelse med vaeligrkstedslaeligrerens rolle er det en noslashdvendighed at se kritisk paring den organisatoriske rolle En sammen-taelignkning og ldquoroslashd traringdrdquo i forloslashbet isaeligr i forhold til laeligrersamarbejde er en noslashdvendighed Igennem hele processen er det vigtigt at arbejdet med sprogfaeligrdighed ses i en sam-menhaeligng Fx forklares og forstarings grammatiske regler og moslashnstre i tekstsammenhaelignge der spejler den verden og de situationer sproget bruges i

Studievaeligrkstedet kan vaeligre det meget vigtige og noslashdvendige forum hvor kursisterne kan hente hjaeliglp til yderligere forklaringer paring omraringder der ikke er forstaringet ogeller hvor de kan tjekke den forstaringelse de mener at have opnaringet Et neutralt rum med plads og tid til refleksion i den

1 Lars Qvortrup 2 Bonny Norton Peirce




TEMA

enkeltes eget tempo og med mulig-hed for samspil og dialog med baringde andre kursister laeligrere og frivillige Her er de frivillige ogsaring medspillere i det store puslespil saring alle har mod til at afproslashve hypoteser og toslashr sposlashrge om raringd og vejledning i laeligringspro-cessen Da kursister fra andre ud-dannelsesbaggrunde kan foslashle et mis-forhold i magtrelationerne i forhold til laeligreren kan det vaeligre en stor hjaeliglp for den enkelte kursist hvis der er et helt rdquoalmindeligtrdquo menneske uden en titel som rdquolaeligrerrdquo at sparre med Det kan ogsaring vaeligre i nogle tilfaeliglde at det er det eneste sted kursisterne moslashder almindelige danskere og i den forbindelse kan afproslashve det tillaeligrte og maringske vove at miste fodfaeligste for en stund at begive sig ud over sin komfortzone og kaste sig ud paring de 70000 favne

Hvad skal man lave i studie-vaeligrkstedet

Kursisten og rdquobasisrdquondashlaeligrerne be-stemmer maringlet for arbejdet i vaeligrkst-edetEksempler paring maringl Praeligsenter din familie (i en Imovie) Skriv en e-mail Laeligs en tekst Fortaeligl om en bog Laeligs eller se instruktioner eller forklaringer til naeligste lektion (via Google Apps el intra) Find informationer om et bestemt emne Se og kommenter dine medkursis-ters video

Hvordan arbejdes der i studie-vaeligrkstedet

I vaeligrkstedsundervisningen er det kursisten der bestemmer hvordan hanhun naringr maringletEksempler

bull Soslashge informationer paring internettet bull Anvende boslashgermateriale udleveret i klassenbull Bruge diverse computerprogram- mer (herunder Google Apps el intra) bull Samarbejde med medkursister baringde fysisk og via Google Appsbull Tale med en frivilligbull Sposlashrge vaeligrkstedslaeligreren om hjaeliglp

Hvorfor skal der vaeligre et studi-evaeligrksted

bull Fordi kursisten har mulighed for at arbejde individuelt med holdets faeliglles maringlbull Fordi kursisten har mulighed for at arbejde individuelt med egne maringlFordi kursisten kan arbejde i sit eget tempobull Fordi kursisten har ansvar for egen laeligringbull Fordi kursisten traelignes i bevidst-hed og opmaeligrksomhed paring egen laeligring (laeligringsproces)bull Fordi kursisten erhverver res-sourcer og kompetencer i at bruge og orientere sig i den digitale verden

Hvad er saring meningen

Foslashrst naringr sprogtilegnelsens forskel-lige problemstillinger og emneom-raringder kan ses og forstarings i sammen-

haeligng kan kursisten deltage aktivt i uddannelsesforloslashbet Dette kan betyde en foslashlelse af tryghed og parathed til at laeligre nyt og til at om-tolke den viden og kompetence der allerede er saring den kan anven-des i nye situationer Er det saring et sposlashrgsmaringl om enten eller ndash klasse-undervisning eller studievaeligrksted Eller er det mere et sposlashrgsmaringl om baringde og ndash en kombination af forskel-lige tilgange og muligheder Hvis vi igen inddrager Kierkegaard skriver han i 1847

Meddel[el]ses-Midlerne blive for-traeligffeligere og fortraeligffeligere der kan trykkes hurtigere og hurtigere med utrolig Hurtighed ndash men Med-delelserne blive mere og mere travle og mere og mere forvirrende3

Som jeg begyndte med saring kraeligver en nutidig og effektiv undervisning i dagens Danmark at man inddrager teknologiens muligheder og det vil sige at man bruger disse i baringde klasseundervisningen og i studie-vaeligrkstedet Illustrationen nedenfor er taget fra Web2beviset4 og viser Lars Qvortrups vidensformer kombi-neret med didaktik It-teknologier og hvorledes disse understoslashtter hinan-den i forhold til outputeffekten altsaring hvad der kan forventes af udbytte i en laeligringssituation Illustrationen viser hvordan man kan se It som sprog som ressource og i sidst instans som miljoslash og netvaeligrk Det er her rdquokvantespringetrdquo saeligtter ind 3 Citat fra en optegnelse fra raquoDen ethiske og den ethisk-religieuse Meddelelses Dialektiklaquo

Papir 369 (1847)SKS 27 418 sksdkp364txtxmlk3694 httpwwwweb2bevisetdk



Teknologien giver en frihed til at se hoslashre og repetere gennemgaringet stof soslashge nye udfordringer give kommentarer og feedback Denne frihed kommer isaeligr til udtryk hvis der anvendes de nye former for web2-tjenester i undervisningen (ex Google Apps) i udstrakt grad De nye teknologiske muligheder giver helt intuitivt et udvidet laeligringsrum hvor den enkeltes kompetencer kan udfolde sig paring et hoslashjere niveau end i den traditionelle undervisning og dermed effektivisere undervisningen

TEMA

Da det fra samfundets side kraeligves at alle er digitale medborgere skal vi paring sprogskolerne give vores kursister denne kompetence og erfaring Dette vil ogsaring optimere den sociale identitet lyst og motivation og dermed sprogindlaeligringen En kompetence til at vaeliglge og fravaeliglge i en kontinuerlig stroslashm af information-er og paringvirkninger paring lige fod med andre medborgere Hvad er saring meningen med studie-vaeligrkstedet og teknologien ndash At opnaring kvalificeret stillingtagen og paring den maringde tage aktivt del i egen

laeligring og faring det optimale og mest effektive udbytte af undervisningen baringde i klassevaeligrelset og i studie-vaeligrkstedet

Se merehttpeduaudkforskningvideo-forelaesningerdansk-som-andet-sprog-i-teori-og-praksis

Artiklen er skrevet paring baggrund af masterprojektet ldquoMennesket og Maskinenrdquo

Fordele og ulemper ved brug af frivillige i undervisningen i dansk som andetsprogbull AF DORTHE HECHT OG LISE HEIDEMANN ANDERSEN

Danskundervisningen af voksne udlaeligndinge varetages af laeligrere der er saeligrligt uddannede til at undervise i dansk som andetsprog for voksne At undervise voksne udlaeligndinge kraeligver viden om baringde voksenpaelig-dagogik og andetsprogspaeligdagogik Laeligrere i dansk som andetsprog er saringledes rustet til at undervise kursister under hensyn til deres specifikke behov ndash kursisterne kan vaeligre alt fra analfabeter til atomfysi-kere Laeligrernes saeligrlige udfordring er at undervise udlaeligndinge der endnu ikke taler eller forstaringr dansk i dansk ndash og paring dansk Naringr kursisterne moslashder op til undervisning bliver de saringledes moslashdt af en veluddannet og ofte ogsaring erfaren laeligrer der ved hvordan undervisningen skal tilrette-laeliggges for netop denne kursist

I undervisningsbekendtgoslashrelsen definerer ministeriet de tre dansk-uddannelser med forskellige niveau-er og danskfaglige maringl Kursisterne



ARTIKEL


indplaceres paring den rette danskud-dannelse og paring det rette modul paring baggrund af en grundig visitation Foslashrst derefter begynder den egent-lige undervisning der afsluttes med en proslashve i dansk 1 2 eller 3

Det er af stor vigtighed at fastholde at den faglige maringlepind i det voksen- paeligdagogiske arbejde indenfor dansk som andetsprog er laeligrernes paeligdagogiske vurdering i forhold til den enkelte kursists parathed til at bestaring de enkelte moduler der som bekendt oslashkonomisk udloslashser en halv modultakst til sprogcentrene

Imidlertid oplever mange laeligrere i dansk som andetsprog et kvalitet-stab inden for deres fag Sprogcen-trene presses oslashkonomisk og det kan paringvirke den daglige undervisning Laeligrere kan opleve at maringtte presse kursisterne for hurtigt igennem mo-dulerne eller at der sidder for mange kursister paring holdene saring det kan vaeligre svaeligrt at naring rundt og tilgodese alles behov Paring nogle sprogcentre er holdene blandede med kursister fra forskellige moduler eller endda fra forskellige danskuddannelser paring samme hold Her kan det vaeligre fristende at tage imod et tilbud fra en frivillig

Det kraeligver imidlertid erfaring og solid viden om baringde paeligdagogik didaktik og kulturforskelle at kunne overskue de enkelte kursisters pro-gression samt en god portion men-neskekendskab at undervise voksne udlaeligndinge Kursisterne er voksne erfarne mennesker med hver deres livshistorie der praeligger deres laeligring og deres tilgang til laeligring Nogle kursister er skroslashbelige voksne Af og til kan man ganske utilsigtet komme til at fremprovokere reaktioner som kan vaeligre svaeligre at tackle for baringde kursisten laeligreren og medkur-sisterne Det kraeligver professionel viden og personlig erfaring at kunne

haringndtere svaeligre situationer i under-visningslokalet og det er laeligrerne uddannet til

Alligevel kan der vaeligre gode grunde til at benytte frivillige i undervisnin-gen feks som oplaeliggsholdere paring de hoslashjere moduler eller inden for saeligrligt tilrettelagt undervisning ndash det kunne feks vaeligre sundhedsfagligt dansk for bla laeligger hvor pensionerede laeligger holder oplaeligg for kursisterne som derefter bearbejder oplaeliggget i den almindelige danskundervisning Paring lavere moduler kan en fordel ved at bruge frivillige i undervisningen vaeligre at der er en dansktalende mere i lokalet til at naring rundt og tale med kursisterne hjaeliglpe dem med skriftligt arbejde osv Frivillige har ogsaring den fordel at de er ldquorigtige danskererdquo forstaringet paring den maringde at kursisterne oplever voksne dan-skere der taler ldquoalmindeligtrdquo dansk ndash i modsaeligtning til laeligrere i dansk som andetsprog som oposlashver en evne til at kunne forstaring naeligsten alle former for dansk uanset accenter og mangelfuldt sprog ndash og som tillem-per deres eget sprog saring kursisterne forstaringr dem uden problemer Frivillige kan saringledes vaeligre en berigelse for kursisterne idet de repraeligsenterer en anden form for dansk sprog og kulturformidling end laeligreren typisk goslashr

Brugen af frivillige i undervisningen kan imidlertid ogsaring vaeligre en under-gravelse af laeligrernes professionelle faglighed og kan udgoslashre en betydelig risiko for fagets indhold isaeligr hvis den frivillige ikke bare er en ekstra dansker i lokalet men rent faktisk varetager paeligdagogisk arbejde ndash det kunne feks vaeligre hvis den frivillige er sammen med en gruppe kursister og arbejder med traeligning i mundtlig kommunikation eller hjaeliglp til skriftligt arbejde mens laeligreren arbejder med resten af klassen Hvis den frivillige indtager en laeligrers plads risikerer man at undervisningen forringes

fordi den frivillige maringske hverken har uddannelse eller erfaring i at under-vise voksne udlaeligndinge med de saeligrlige udfordringer der er forbundet hermed En anden risiko er at pro-blemet med meget store eller meget uhomogene hold forbliver usynligt

Man kan derfor diskutere om man boslashr bruge frivillige kraeligfter i under-visningen

Kursisterne er ofte glade for at moslashde andre danskere end deres laeligrere og der er ingen tvivl om at frivillige kan vaeligre med til at udvide kursis-ternes viden om Danmark og dansk kultur Mange udlaeligndinge har ikke mulighed for at tale med andre dan-skere i hvert fald ikke i begyndelsen af deres ophold i Danmark og sprog-centret kan derfor vaeligre en oplagt ivaeligrksaeligtter for et moslashde mellem kursister og frivillige Det er imidlertid vigtigt at kontakten mellem frivillige og kursister finder sted uden for un-dervisningen og at de frivillige udgoslashr en bred vifte af begrebet ldquodanskererdquo saring kursisterne moslashder baringde kvinder og maelignd yngre og aeligldre danskere Desuden boslashr et sprogcenter som formidler kontakt til frivillige sikre sig at de frivillige ikke underviser ndash det er laeligrernes opgave ndash eller opdrager ndash voksne mennesker skal ikke op-drages

Kursisterne har krav paring den tilstraeligk-kelige laeligrerstyrede kompetente undervisning som er defineret i be-kendtgoslashrelsen De har krav paring at blive undervist af laeligrere der er ud-dannet til netop det De har ligeledes krav paring at kunne foslashlge undervisnin-gen i det tempo og inden for den tidsramme der passer til dem Hvis undervisningen delvist varetages af uuddannede frivillige er der reelt en risiko for at kursisterne ikke mod-tager undervisning der lever op til ministeriets krav


Indblik i erfaringerne fra et uddannelsessamarbejde mellem et sprogcenter og en SOSU-skole

Danskuddannelse 2 ndash og hvad saring

I denne artikel vil vi gerne give et indblik i de erfaringer som vi har gjort os gennem flere aringrs samar-bejde omkring en saeligrlig gruppe af de tosprogede nemlig den gruppe der skal garing fra Danskuddannelse 2 (DU2) og videre til en SOSU-uddan-nelse Vi finder det vigtigt at denne gruppe ikke overses og at poten-tialerne for udvikling her fremhaeligves

Hvem er vi ndash om vores afsaeligt

Social- og Sundhedsskolen i Skive og Sprogcenter Skive har gennem en del aringr samarbejdet om forloslashb for de kortuddannede voksne to-sprogede med det formaringl at bibringe dem de sproglige og studiemaeligs-sige kompetencer der skal til for at gennemfoslashre en Social- og Sundhed-suddannelse Det har drejet sig om

forloslashb der har vaeligret SOSU-forbe-redende eller forloslashb der har stoslashttet de tosprogede paring grundforloslashbet i laeligringscafeacuteen paring SOSU eller i praktikken I 2012 ndash 2013 har der vaeligret afholdt et rdquoHelhedsorienteret grundforloslashb for tosprogederdquo der som navnet antyder har vaeligret mere omfattende og har indeholdt en raeligkke ekstra stoslashtteforanstaltninger til tosprogede gennem et helt grund-forloslashb Gennem samarbejdet har vi haft saeligrligt fokus paring gruppen af DU2rsquoere og deres udfordringer

Hvem er de ndash en beskrivelse af DU2rsquoerne

Den gruppe som vi i denne artikel oslashnsker at rette fokus paring er den gruppe som Antorini ikke taler saring meget om (jf artikel rdquoFlere tospro-gede skal tage en erhvervsuddan- nelserdquo bragt i Opinionen 16 au-gust 2013) ndash nemlig de rsquovoksnersquo tosprogede med kort skolebaggrund og her saeligrligt dem der gerne vil videre paring SOSU Denne gruppe faringr kun DU2 fra Sprogcenteret og har ikke faeligrdighederne til at gennem-foslashre en Danskuddannelse 3 De

ARTIKEL

Sprogcenterets Danskuddannelse 2 ndash og hvad saringbull AF PROJEKTKOORDINATOR SPROGCENTER SKIVE

vil fortsaeligtte i uddannelse men bliver frafaldstruede og har brug for massiv stoslashtte under deres videre uddannelsesforloslashb hvor de skal tilegne sig viden og faeligrdigheder indenfor et fag Dette skyldes at DU2 trods det at den i sin maringlsaeligt-ning baringde er rettet mod arbejde og kompetencegivende uddannelse ikke reelt er rettet mod videre ud-dannelsesforloslashb DU2-gruppen udgoslashr ca halvdelen af alle sprog-centerkursister i Danmark og de er oftest meget ressourcestaeligrke men som udgangspunkt studie-uvante og har brug for at blive klaeligdt yderligere paring for at kunne leve op til de krav og forventninger der moslashder dem paring en dansk kompetencegivende uddan-nelse

DU2rsquoerens udfordringer ndash hvad slarings hun med

En kortuddannet voksen udlaelignding moslashder store sproglige kulturelle og studiemaeligssige udfordringer naringr hun starter paring en SOSU-uddan-nelse Hun vil ofte blive optaget paring et grundforloslashb for at


ARTIKELNr 61 gt DEC gt 2013 gt SIDE 26


laeligre grundlaeligggende begreber og kompetencer inden for det social- og sundhedsfaglige omraringde Men selv grundforloslashbet kan vaeligre en vanskelig udfordring da springet fra niveauet i en bestaringet Proslashve i Dansk 2 til det fagligesproglige indhold paring grundforloslashbet er stort

Hun mangler bredde i sit ordfor-raringd og en dybere og mere nuan-ceret forstaringelse af dansk Dette har betydning for hendes forstaringelse af det talte sprog paring uddannelsen Det volder hende desuden vanske-ligheder naringr hun skal laeligse fagteks-ter og udtrykke sig skriftligt Det skal her bemaeligrkes at der paring nogle SOSU-skoler i Danmark muligvis affoslashdt af disse udfordringer kun optages voksne tosprogede der har bestaringet en Proslashve i Dansk 3 Men i denne artikel vil vi gerne pointere at dette skridt ikke er det eneste mulige der kan tages

Det er ikke nogen hemmelighed at den tosprogede ogsaring moslashder store udfordringer i forbindelse med sit praktikforloslashb Hun bliver her moslashdt med krav og forventninger som hun ikke altid ved hvordan hun skal imoslashdekomme og der opstaringr ofte behov for en ekstra indsats i form af vejledning sproglig stoslashtte og taeligt samarbejde mellem SOSU-skole og praktiksted samt praktikvejledere der har indsigt i og forstaringelse for hendes saeligrlige udfordringer

en helhedsorienteret indsats

Gennem de forskellige projekter og forloslashb som vi har samarbejdet om har vi erfaret at der ofte er behov for en bred vifte af indsatser for at goslashre denne gruppe af tosprogede uddannelsesparate og hjaeliglpe dem gennem uddannelsen Det sidste skud paring stammen er det netop afsluttede projekt Helhedsorienteret GF for tosprogede Projektet blev

˚˚˚ fortsat fra side 25 udviklet paring baggrund af nationale erfaringer blandt andet Undervis-ningsministeriets publikation fra 2001 omkring indslusningsforloslashb for flerkulturelle elever paring SOSU httppubuvmdk2001indslusindexhtmlog af egne erfaringer fra en raeligkke forloslashb hvor vi blev opmaeligrksomme paring betydningen af et staeligrkt tvaeligr-fagligt samarbejde mellem vores skoler i arbejdet med at fastholde de tosprogede

I projektet foregik blandt andet nedenstaringende

bull En grundig afdaeligkning af DU2-gruppens studiemaeligssige ressourcer og udfordringer

bull Etablering af et taeligt tvaeligrfagligt samarbejde mellem SOSU og Sprogcentrene

bull Kompetenceudviklingskursus til undervisere og sproglaeligrere som havde til formaringl at styrke de 2 laeligrergruppers kendskab til hinandens uddannelser og give indsigt i tosprogedes udfordringer og saeligrlige behov ifm uddannelse

bull Praktikvejlederkursus som havde til formaringl at give praktikvejledere for tosprogede indsigt og faeligrdigheder i at imoslashdekomme denne gruppes saeligrlige behovbull Et indgangsmodul med fokus paring netop DU2-gruppens behov

Vi anlagde i dette projekt et saeligrligt fokus paring den tvaeligrfaglige erfaringsudveksling ndash paring tvaeligrs af uddannelsesinstitutionerne Nogle af de positive resultater som kan fremhaeligves er da ogsaring at

bull Sprogcentrene er blevet bevidste om at goslashre elever klar til uddannelse

bull SOSU-laeligrerne fik stoslashrre kendskab til gruppens udfordringer og behov

bull SOSU-laeligrerne blev bedre til at tilrettelaeliggge undervisning der tilgodeser gruppen

bull Praktikvejlederne blev bedre til at stoslashtte gruppen i de sproglige og kulturelle udfordringer i praktikken

bull Halvdelen af de tilknyttede elever blev vurderet klar til optagelse paring et hovedforloslashb

Dog blev det netop i det tvaeligrfaglige samarbejde tydeligt at indsatser undervejs i uddannelsen er godt men at indsatserne foslashr uddannelse er lige saring vigtige For et kritisk punkt er faktisk den tosprogedes sproglige og studiemaeligssige kompetencer ndash foslashr hun optages

Vi kan goslashre mere hellip

Vi ved altsaring at stoslashtte undervejs kan have en afgoslashrende betydning for at hun kan gennemfoslashre sin SOSU-ud-dannelse Dette kan vaeligre i form af erhvervsrettet dansk praktikstoslashtte Social- og Sundhedsskolen STVrsquos faste tilbud om stoslashtte i en bemandet laeligringscafeacute kombineret med en raeligkke ekstra stoslashtteforanstaltninger med fokus paring udvikling af sproglige og studiemaeligssige kompetencer samt en generel opkvalificering af underviserne i forbindelse med haringndteringen af gruppen

De forloslashb og projekter Social og Sundhedsskolen STV og Sprogcen-ter

ARTIKEL



Skive i samarbejde har gennemfoslashrt har vaeligret stoslashttet af Integrations-ministeriet (nu Socialministeriet) ogeller Undervisningsministeriet og naringr projekterne er afsluttede og den oslashkonomiske stoslashtte fra ministe-rierne ophoslashrt indstilles flere af de ekstra foranstaltninger og nye hold med tosprogede elever starter uden at der er mulighed for at yde den ekstra stoslashtte der kan vaeligre afgoslashrende for at DU2rsquoeren gennem-foslashrer sin SOSU-uddannelse Et umiddelbart tiltag kunne i vores oslashjne vaeligre at tilbyde de kortuddannede tosprogede paring lige fod med andre elever indenfor det specialpaeligda-gogiske omraringde automatisk ekstra stoslashtte i form af feks IT-rygsaeligkke ekstra vejledning forlaelignget tid til eksamen mm

Vi ved ogsaring at DU2rsquoeren ville kunne klaeligdes endnu bedre paring til sin ud-dannelsesopstart ndash foslashr hun optages Sprogcentrene er ifoslashlge lov om dansk-uddannelse til voksne udlaeligndinge ikke forpligtede til at udruste de udenlandske elever med studiekompetencer i form af konkrete kompetencemaringl hvilket ville lette deres overgang til en

erhvervsuddannelse Det drejer sig eksempelvis om IT-kompetencer (mail tekstbehandling PowerPoint etc) brug af IT-laeligrings-konferencer og faeligrdigheder i at indgaring i og udfoslashre projektarbejde Det vil give god mening at der naringr lov om danskud-dannelse til voksne udlaeligndinge paring et tidspunkt skal revideres rettes et oslashget fokus paring at DU2 faringr en klarere studieforberedende maringlsaeligtning Hvis vi aringbner mulighederne for at indfoslashre studieforberedende elemen-ter i DU2 samt mulighed for maringlret-ning af uddannelsen mod eksempel-vis SOSU saring kan vi fortsaeligtte vores mange lsquobrobyggendersquo aktiviteter og sprogcenterlaeligreren vil i hoslashjere grad vaeligre bevidst om elevens fremtidige uddannelse

Der er altsaring behov for en fortsat tilfoslashrsel af midler til at loslashfte denne gruppe da den som oftest behoslash-ver saeligrlige forhold Dette oslashnske opleves for os som saeligrlig aktuelt nu hvor puljen Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk fra Under-visningsministeriet (tidligere Inte-grationsministeriet) er ophoslashrt og muligheden for finansiering af ekstra stoslashtteforloslashb til gruppen ad denne vej dermed er lukket

Vi oslashnsker ikke at laeliggge skjul paring at der kan opstaring en masse ud-fordringer undervejs i DU2rsquoerens arbejde med at blive en del af et dansk arbejdsfaeligllesskab baringde paring skolebaelignken og ude i praksis Heller ikke at glemme at der med saring meget rdquomodvindrdquo er en oslashget risiko for frafald Men det er samtidig vigtigt for os at pointere at det trods udfordringerne er vores erfaring at der i denne gruppe er masser af potentiale Gruppen repraeligsenterer og fungerer som ambassadoslashrer for den multikulturalitet som plejesek-toren (blandt mange andre sektorer) i fremtiden vil faring brug for at kunne moslashnstre jf lektor Uumlzeyir Tireli i artikel bragt i UCC magasin nr 2 om plejesektorens multikulturelle parathed Saring de maring ikke glemmes hvilket der kan vaeligre risiko for i smaring kommuner som vores hvor der ikke altid er elevgrundlag og oslashkonomi til at etablere saeligrlige forloslashb for DU2 gruppen

Opfordringen herfra lyder derfor at gruppen af voksne tosprogede med DU2 fortjener bevaringgenhed i uddan-nelsespolitiske saringvel som kommu-nale sammenhaelignge Og gerne lige saring meget som de unge tosprogede

VI TAGER FAT bull AF PIA HAMMERICH LEDER TAG FAT V BEHANDLINGSSKOLERNE


Selv om alle proslashver at goslashre deres bedste er der masser af prob-lemer og udfordringer naringr en flygtning med saeligrlige behov skal tilbydes et passende undervisningstilbud Til gengaeligld er der nu haringb hvor Behandlingsskolerne har lanceret et nyt paeligdagogisk rehabiliteringscenter Tag fat

en sand forhistorie fra Roslashde KorsEndelig kom brevet Brevet som han havde ventet paring i mange maringne-der Han var nervoslashs og spaeligndt ndash vi talte dagene til moslashdet i retten hvor

han skulle i Flygtningenaeligvnet for at faring hele sin fremtid afgjort Vi turde ikke haringbe for meget paring et godt resultat men vi snakkede lidt om hvilke muligheder der ville vaeligre i Danmark hvis han fik opholdstil-

ladelse Og vi proslashvede ogsaring at tale med ham om hvilke muligheder der ville vaeligre hvis han ikke skulle faring opholdstilladelse Men det var ikke let for han turde ikke taelignke tanken om at blive sendt tilbage til Irak hvor der venter en faeligngselsdom paring ham Derfor talte vi bare dagene ndash og som altid naringr man er asylansoslashger saring ventede vi

Kunne ikke rummesHan startede paring Roslashde Kors Skolen i et normalt undervisningstilbud men inden ret laelignge var det tydeligt at han slet ikke kunne rummes i en

ARTIKEL


Nr 61 gt dEc gt 2013 gt SIdE 28

klasse med tyve andre kursister Han led af massiv PTSD i kombination med anden psykisk lidelseHan havde levet paring gaden i Irak siden han som femaringrig var blevet smidt ud af sin adoptivfamilie uden en krone paring lommen Deacutet og et langt faeligngselsophold med tortur havde sat sine spor Han kunne slet ikke sove han kunne ikke koncentrere sig han havde en meget kort lunte og indgik ofte i konflikter med ansatte og andre kursister i skolen Derfor blev han tilbudt plads paring skolens kompenserende specialun-dervisningstilbud hvor han kunne rummes Konflikterne aftog og der kunne langsomt spores en dansk-faglig progression

Tilknyttet en mentorOg saring oprandt den store dag endelig Han fik opholdstilladelse Han skulle bo i en stor kommune paring Sjaeliglland ndash det kunne naeligste ikke vaeligre bedre Det var en stor dag ndash men ogsaring en dag hvor nye bekymringer opstod Underviserne paring specialundervis-ningsprojektet psykologen og social-raringdgiveren i Roslashde Kors talte alle om hvordan det dog skulle garing med ham helt paring egne ben ude i en kommune Sagsbehandleren i kommunen var yderst lydhoslashr overfor baringde special-underviseren psykologen og so-cialraringdgiverens anbefalinger Han blev tilknyttet en mentor som meget hurtigt fik opbygget hans tillid Og som ikke mindst var tilgaeligngelig alle doslashgnets 24 timer Underviserne i specialundervisning-sprojektet i Roslashde Kors anbefalede at han fik et kompenserende un-dervisningstilbud med dansk som andetsprog Et saringdan tilbud findes dog ikke i Storkoslashbenhavn saring derfor fik han plads paring byens sprogcenter i en ungeklasse hvor han fik en eks-tra laeligrer tilknyttet Denne laeligrer var specialunderviser Men han er ikke nem at rumme Han passer ikke sin skole og han synes ikke han laeligrer

noget for han kan nemlig grundet sine svaeligre problematikker ikke sidde stille paring en stol og modtage almen undervisning Og saringdan garingr der et aringr hvor han naeligsten ikke moslashder op i skolen og hans dansk hurtigt bliver daringrligere og daringrligereSaring hvad stiller kommunen op med ham De er meget opmaeligrksomme paring hans saeligrlige behov og problema-tikker saring de tager fat De har hoslashrt om vores undervisningstilbud paring en konference i juni maringned og de ind-skriver ham med start i august

Tag fatParing baggrund af et toaringrigt specialun-dervisningsprojekt i Roslashde Kors er der nu aringbnet et undervisningstilbud der kan rumme flygtninge med saeligrlige behov i form af et paeligdagogisk reha-biliteringscenter og en STU-skole Skolen er placeret paring Amager taeligt paring metrostation Det er et undervisning-stilbud for flygtninge mellem 17 ndash 40 aringr hvor andetsprogstilegnelsen er kombineret med specialpaeligdagogik Tilbuddet er ogsaring maringlrettet analfa-beter og kursister med ringe dan-skkundskaber

Tag fat har etableret samarbejds-aftale med det lokale sprogcenter som forestaringr modultestning samt eksaminer i de afsluttende dan-skproslashver Der er undervisning dagligt fra 930 ndash 1430 og der undervises i modultesttraeligning relevante ressourceorienterede emner for maringlgruppen ndash herunder mestringsstrategier hukommels-estraeligning foslashlelsesregulering idraeligt yoga afspaelignding samfundsfag madlavning psykoedukation samt ugentlige aktiviteter ud af huset bla virksomhedsbesoslashg

En unik kombinationTag fat tilbyder en kombination af undervisning vaeligrkstedsaktiviteter og behandling Kursisterne kan ogsaring deltage i undervisning paring toslashmrer

murer-vaeligrksted kantinedrift sy amp design musik samt gartneri og land-brug ved uddannede medarbejdere Alle vaeligrkstedsaktiviteterne knyttes op paring undervisning i vaeligrksteds-dansk Kursister som har massive koncentrations- og opmaeligrksomhed-sproblematikker profiterer i hoslashj grad af denne kombination af dansk som andetsprogsundervisning og konkret fysisk aktivitet og kursister som tidligere ikke har magtet undervis-ningen i sprogcenterregi moslashder nu stabilt og arbejder intensivt med det danskfaglige da det giver en helt ny mening for den enkelte

Som et af de eneste steder i Dan-mark kombinerer Tag fat undervis-ningen med behandling Der kan tilkoslashbes behandling saringledes kur-sisten udover undervisning tilbydes individuelle psykologsamtaler hver 14 dag samtaler ved psykiater en gang maringnedligt sundhedsunder-soslashgelser og regelmaeligssig somatisk opfoslashlgning medicinregulering og ndash kontrol Endvidere er der opfoslashlg-ning og psykologbistand ved indlaeligg-gelser og mulighed for akutsamtaler hos psykologen en gang maringnedligt

Dette skaber en helt unik mulighed for at tilbyde den enkelte den bedst mulige undervisning idet der er et meget taeligt samarbejde mellem behandlerne og underviserne Alle de individuelle undervisningsplaner laves i taeligt samarbejde mellem alle dem som har kontakt med kursisten Psykologen og psykiateren kan ved de individuelle samtale bringe undervisningsdelen ind i terapien og vice versa

Nyt undervisningskonceptParing baggrund af specialundervis-ningsprojektet i Roslashde Kors udviklede vi en undervisningsmanual som nu danner rammen om undervisning i de ressourceorienterede temaer samt strukturen paring undervisningen


ARTIKELNr 61 gt dEc gt 2013 gt SIdE 29

i form af undervisningsplaner og evalueringsmetoder

Manualen er maringlrettet flygtninge asylansoslashgere samt indvandrere med saeligrlige undervisningsbehov hvor undervisningen i dansk som andetsprog skal kombineres med en specialpaeligdagogisk indfaldsvinkel Materialet er ogsaring maringlrettet kursister paring et forholdsvis lavt danskniveau Flere af oslashvelserne vil kunne anven-des paring analfabeter og alle oslashvelserne kan udfoslashres af kursister paring modul 3 paring alle DUrsquoerne Det har vaeligret afgoslashrende at maringlrette manualen til kursister paring de lave moduler idet det er vigtigt at lave en saring tidlig indsats som overhovedet muligt

Undervisningsmanualen er bygget op omkring fire overordnede under-visningselementer

Undervisningsstruktur indehol-dende individuelle undervisning-splaner evalueringsmetoder og kompetenceprofilen ndash noslashdvendige arbejdsredskaber i den gode under-visning

Psykoedukation seks overordnede emner der kan indgaring som mestring-sorienterede temaer i sprogundervis-ningen

Hukommelse oslashvelser og af-daeligkningsteknikker som kan af-hjaeliglpe traumatiseredes eller op-maeligrksomhedsforstyrredes massive hukommelsesvanskeligheder

Faeligrdighedstraeligning oslashvelser i alternative strategier og handle-muligheder saring stressfyldte og ube-hagelige situationer kan udholdes

Hvert element indledes med et teoriafsnit saringledes at underviseren har et overordnet kendskab til bag-grunden for oslashvelserne Hver oslashvelse

˚˚˚ fortsat fra side 28 er formaringlsbeskrevet det sproglige niveau er angivet de didaktiske og paeligdagogiske fif er anfoslashrt og ikke mindst er metoden beskrevet skridt for skridt

Alt materialet kan direkte omsaeligttes til regulaeligr undervisning da alle oslashvel-serne ligger klar til udprintning

En faeliglles opgaveTilbuddets navn henviser til at flygtningen igen faringr mod til at tage fat paring sit liv Herunder genvinder ressourcerne til at tage fat paring alt det der opleves som forhindringer i det daglige liv sproglige barrierer isolation smerter i krop og psyke en dagligdag praeligget af tab og traumer vanskeligheder ved at omstille sig en til en ny kultur og hukommelses- samt indlaeligringsvanskeligheder

Det overordnede maringl er at flygt-ningen skal genvinde sine sociale og personlige handlemuligheder Det er en faeliglles opgave at hjaeliglpe flygtningen til at kunne mestre livet som borger i Danmark kunne blive tilknyttet ordinaeligr uddannelse evt

med socialpaeligdagogisk bistand ogeller beskaeligftigelse paring det ordinaeligre arbejdsmarked evt paring saeligrlige vilkaringr

Tag fatrsquos fornemste opgave er altsaring at samle de mest belastede flygt-ninge op som ikke kan rummes i de ordinaeligre undervisningstilbud og som desvaeligrre falder uden for systemet Vi ser os som en aktiv medspiller til sprogcentrene hvor vi i faeligllesskab kan loslashfte denne opgave og forharingbentlig ved den faeliglles aktive indsats kan inkludere denne maringl-gruppe i faeligllesskabet

Vi maring sammen tagrsquo fat

For yderligere oplysninger Pia Hammerich piahammerichbe-handlingsskolernedk Tel 20233951Birgitte Steno stenobehandlings-skolernedk Tel 20233919

Links Laeligs mere paring wwwbehandlingsskolernedk Laeligs mere om undervisningsmanu-alen for borgere af anden herkomst med saeligrlige behov paring wwwspf-herningdk - soslashg paring rsquotag fatrsquo

BOGANMELdELSE


Super G - grammatik med oslashvelserAf Joanna Haskiel og Kirsa Freimann Olesen Forlaget Alfabeta

bull AnMELDER SIgRID HASLIng

bull Kan DU1ere laeligre grammatikJa selvfoslashlgelig ndash og det er noslashdven-digt da mange har et sprog som er bygget helt anderledes op end det danske

bull Kan man ndash i stedet for at fokusere paring indhold - fokusere paring et grammatisk forhold og hente eksempler fra det sprog man i for-vejen arbejder medJa det kan vaeligre en fordel at kon-centrere sig om formen som man goslashr det i Super gbull Er grammatik en skriftlig kategorinej ikke specielt Det drejer sig lige saring meget om mundtligt sprogHer er der desvaeligrre ikke meget hjaeliglp at hente i Super g

naringr man arbejder med sprogets form grammatik er det vigtigt at betydningen af ordene er kendt paring forharingnd saring kursisterne kan kon-centrere sig om de grammatiske virkemidler

Vi har manglet oslashvelsesmateriale med eksempler indenfor et simpelt sprog og bogen falder saringledes paring et toslashrt sted

Super g er en samling af mange gode skriftlige traeligningsopgaver ndash meget anvendelige paring DU1 og begyndermoduler paring DU2

Bogen er delt op i ordklasser som kaldes ved de latinske betegnelser feks ldquoverberrdquo mens formerne kal-des ved danske betegnelser som ldquonutidrdquo ldquodatidrdquo osv

Arbejdet med morfemer forbereder bla til morfemopgaven i DU1 mo-dultest 5

Den anvendte papirtype er skrive-venlig og ndash som det er noslashdvendigt for mange DU1ere - er der afsat god plads hvor der skal skrives

Men jeg synes at Super g er noget tung i det ndash i mere end en forstand1 Vaeliggten er 691 g og det er meget for en bog som forventes at ligge i tasken til brug baringde hjemme og paring skolen Det ville vaeligre ldquolettererdquo for alle hvis den var delt op i flere hefter Det ville nok ogsaring hoslashjne mo-det og motivationen at man kunne tage en del ad gangen

2 Arbejdsformen er nogle steder tung og der er dele af indholdet som jeg ville springe over

Hvis man feks arbejder med endelsesmorfemer saring maring metoden laeliggge op til at man bliver opmaeligrk-som paring endelser og deres betyd-ning

naringr man som i Super g skal skrive lange raeligkker af feks verber i nutid datid og foslashrnutid saring vil den enkelte kursist vaeligre meget optaget af selve det at skrive ndash mens meningen med oslashvelsen kan fortabe sig undervejs

I stedet kunne man feks praeligsen-tere verberne blandet i nutid datid og foslashrnutid - paring tavle paring papir paring computer eller paring ordkort ndash og stille kursisterne den opgave at sortere i

de 3 kategorier Derved ville op-maeligrksomheden blive rettet mod endelserne og deres betydning og man vil meget nemt kunne sam-menligne sit resultat med naboens

Som et simpelt supplement til arbej-det med bogen vil jeg til naeligsten alle oslashvelser kunne tilfoslashje Lav selv flere eksempler gerne mundtligt Der er som forfatterne skriver i deres forord ingen faeligrdig loslashsning og i sidste ende maring det vaeligre laeligrerens skoslashn

Konklusion Super g er en solid traditionel skriftligt baseret indfoslashring i dansk grammatik ndash med eksempler fra ldquodet lille sprogrdquo Hvis man som jeg efterlyser grammatiske opgaver der laeliggger mere op til mundtlighed lethed aktivt personligt sprog samarbejde forstaringelse ndash saring maring man supplere Super g eller garing andre veje

Kombineret arbejds-skrivebog 200 kr ekskl moms

I dette nummer af Fokus er hovedtemaet skolernes brug af studiecentre hvilket vil blive behandlet baringde paring et lavpraktisk og et teoretisk plan Naringr man garingr ind paring sprogcentrenes hjemmesider vil man paring langt de fleste af dem finde studiecentret omtalt som en del af undervisningsmiljoslashet og naringr vi som laeligrere taler med kolleger paring andre skoler fremgaringr det at de organisa-toriske rammer for studiecenteret maringden at anvende det paring og prioriteringen af det varierer fra skole til skole Fokus har sendt et sposlashrgeskema ud til store og smaring sprogcentre spredt over hele landet Vi har modtaget i alt 5 svar og bringer dem i bla-det Desuden bliver studiecenterets forcer og muligheder behandlet i to artikler der bygger paring masteropgaver

En del skoler goslashr blandt andet i deres studiecenter brug af frivillige Derfor er det oplagt i dette nummer at bringe en artikel der problematiserer og diskuterer saringvel fordele som ulemper ved at inddrage frivil-ligt arbejde i laeligringsrummet

I disse dage er mange DU2 kursister til den afsluttende proslashve og nogle af dem har planer om at fortsaeligtte deres uddan-nelse paring SOSU De udfordringer der moslashder dem her og hvordan de kan hjaeligl-pes paring vej har Sprogcenter Skive i sam-

arbejde med Social- og Sundheds-skolen STV et bud paring

Endelig kan man laeligse en artikel om et nyt tilbud i et paeligdagogisk rehabiliteringscenter for flygtninge med saeligrlige behov ndash Tag Fat v Behandlingsskolerne

Desvaeligrre har Gunvor Bank Kodal valgt at traeligde ud af redaktionen paring grund af nye udfordringer paring sit arbejde ndash det er vi kede af og vil gerne benytte os af lejligheden til at takke hende for det store arbejde hun har lagt i Fokus

Det betyder samtidig at vi nu mangler et medlem i Fokusacute redaktion En vigtig del af redaktionsarbejdet er at have anten-nerne ude i forhold til hvad der roslashrer sig paring vores omraringde og at knytte kontakter og skaffe artikler til Fokus ndash disse kan handle om spaeligndende projekter store som smaring gode ideer til undervisningen eller inte-ressante diskussioner som udspiller sig indenfor vores omraringde

Hvis du har lyst til at vaeligre med til denne sjove og udfordrende opgave kan du kon-takte Anna Konstantelos Birke paring akbuddannelsesforbundetdk

Hilsen redaktionen


REDAKTIONEN

Leder

I Fokus 59 var der en artikel om det skandinaviske udviklingsprojekt Sprogbroen Projektet er nu afsluttet og materialet er tilgaeligngeligt paring wwwsprogbroencom

















































































































TEMA





























Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE





































































































































TEMA





























Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE


























































































































TEMA





























Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE






































































































TEMA





























Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE






















































































TEMA





























Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE






































































TEMA





























Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE




















































TEMA





























Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE







































TEMA





























Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE

















































Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE
































Se ovenstaringende





































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE
















































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE



































TEMA









TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE





























TEMA







STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE























STUDIeCeNTReT












TEMA



























HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE















































HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE































HVAR GOslashR VI





TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE





















TEMA







aNVeNDT LITTeRaTUR











(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE




























(Kierkegaard 1859)







































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE



















































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE



































TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE
























TEMA


















TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE
























TEMA










ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE






















ARTIKEL






















ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE






























ARTIKEL





























ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE












































ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE





















ARTIKEL
















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE





















ARTIKEL
































BOGANMELdELSE







































BOGANMELdELSE





















BOGANMELdELSE





















Documents

PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE · I studie-centret har kursisterne mulighed for at øve sig i at tale dansk med en anden person end deres lærer, og det er også muligt for kursisterne