Kompetenceudvikling på bibliotekerneKompetenceudvikling på bibliotekerne

Indholdsfortegnelse

Rødovre – Rødovre. – Ih, hvor er du dejlig! 40

Portræt af Lene Terpgaard-Jensen 42

Ændringer i fagudvalgsstrukturen 43

Forslag til materialeanskaffelse 45

På kryds og tværs på nettet! 45

Kalender for arrangementer i CB regi 46

RedaktionsudvalgetBibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk

Vicestadsbibliotekar Susanne Rømeling, Lyngby, sus@ltk.dk

Ledende børnebibliotekar Hanne Svendsen Holme, Herlev, hsh@herlev.bibnet.dk

Teamleder Else Morthorst, Hvidovre, edm@hvidovre.dk

Bibliotekar Karsten Thomsen, Gentofte, kth@gentofte.bibnet.dk

Overassistent Anette Flügge, Gentofte, aef@gentofte.bibnet.dk

Indholdsfortegnelse

På kryds og tværs 4

Kompetenceudvikling – hvad sker der på Albertslund Bibliotek? 6

Kompetenceudviklingen i Voksenafdelingen i Gentofte Bibliotekerne 9

Lidt om kompetenceudvikling i Brøndby-Bibliotekerne 11

Kompetent personale – løst og fast fra Rødovre 13

Benchlearning i danske folkebiblioteker – en metode til læring i netværk 15

Perspektivplan for Herlev-Bibliotekerne 18

Handicapbetjening på Gladsaxe Bibliotek 21

Folkebibliotekernes netguide for børn og unge – også kaldet Katapult 26

Ældrefangst i Brøndby-Bibliotekene 30

Spørg Biblioteket 31

Lydbogen i fremtiden 34

Tilfredshedsundersøgelse i Københavns Amt 36

Portræt af Kim Rømer Krogh 39

54

På kryds og tværsAf kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne

KompetenceudviklingTemaet for dette nummer af På kryds ogtværs er kompetenceudvikling. Når bib-liotekerne så ihærdigt og professioneltarbejder med at udvikle færdigheder ogkunnen, begrundes det i ønsket om bedreservice overfor borgerne.

Den service, som bibliotekerne leve-rer, er selvfølgelig afhængig af materialerog tilbud, men primært er serviceniveauetafhængig af personalets dygtighed.

I de følgende artikler beskriver Al-bertslund, Gentofte, Brøndby og Rødovre,hvordan der arbejdes med kompetence-udvikling i disse biblioteker. Blandt bib-liotekerne i amtet er der nedsat en ar-bejdsgruppe, der skal udarbejde et forslagtil lederuddannelse både for nuværendechefer, afdelingsledere og kommende le-dere.

Også Biblioteksstyrelsen, Bibliotekar-forbundet og Bibliotekslederforeningenarbejder med kompetenceudvikling, ogpå lederforeningens årsmøde den 2.-3.marts vedtog medlemmerne et håndslag,der bl.a. forpligter bibliotekslederne til “atgive medarbejdere med lyst og evner mu-ligheder for at deltage i førlederkurser,også selvom der ikke findes relevantekarrieremuligheder på eget bibliotek”. Nuhandler kompetenceudvikling selvfølge-lig ikke kun om uddannelse af ledere ogkommende ledere, hvilket artiklerne på

de næste sider så ganske udmærket illu-strerer.

BenchlearningÉn af de mange metoder til systematiskat arbejde med kompetenceudvikling erbenchlearning, som er en kombination afbenchmarking og den lærende organisa-tion. Med benchmarking undersøgeshvordan og hvorfor andre arbejdspladseryder bedre præstationer med henblik på,at egen arbejdsplads selv forbedrer præ-stationerne. Den lærende organisation eret procesorienteret organisationsprincip,der fokuserer på at øge arbejdspladsenskapacitet til at skabe og bruge ny viden.

I én af artiklerne i dette nummer afPå kryds og tværs er beskrevet et bench-learnings-projekt mellem 5 store folkebib-lioteker med Gentofte som projektleder.Disse erfaringer skal nu anvendes i et til-svarende projekt imellem bibliotekerne iKøbenhavns Amt.

Alle bibliotekerne i amtet har pånuværende tidspunkt modtaget en pro-jektbeskrivelse med en tids- og hand-lingsplan samt et ressourcebudget for dedeltagende biblioteker. Tilmeldingsfristener den 14. april.

LicenserMed stadig flere onlinedatabaser og digi-taliserede materialer bliver licenser en

central del af materialevalget, og derforhar Gentofte på vegne af alle central-bibliotekerne ansøgt og modtaget støttefra cb-udviklingspuljen til et projekt.

Projektets formål er, at udvikle en fæl-les strategi for centralbibliotekerne pålicensområdet, hvor fælles resurser ogkompetencer anvendes og udvikles i for-hold til folkebibliotekernes behov. Netopaf hensyn til at sikre projektets forank-ring i forhold til brugernes ønsker, er dernedsat en arbejdsgruppe med repræsen-tanter fra bibliotekerne i KøbenhavnsAmt og med Ulla Simons som projekt-leder.

At licenser og licensaftaler er et afnøgleorderne i bibliotekernes fremtidigeinformationsformidling kan også aflæsesaf de mange aktører, der er på banen.Foruden centralbibliotekerne arbejderogså Statsbiblioteket, DBC og senest DEFpå at tilbyde folkebibliotekerne de mestrelevante licenser.

Forhåbentlig vil de forskellige aktørerikke spænde ben for hinanden, mennetop via konkurrencen sikre det bedsteog billigste produkt til bibliotekerne.

BørnekulturkonsulentKøbenhavns Amt har sammen med syvandre amter modtaget tilskud fraUdviklingspuljen til en børnekultur-konsulent på halv tid i år 2000.

Ansøgningen er udarbejdet i et tætsamarbejde mellem fagudvalget forledende børnebibliotekarer, og kultur-konsulentens hovedopgave bliver at op-bygge et samarbejde mellem kommu-

nerne og med Københavns Amt; at plan-lægge og gennemføre regionale initiativerfor børn i samarbejde med relevante part-nere; udarbejde en strategi for implemen-tering af kommunale kulturkoordinatorer,samt arrangere faglige debat- og tema-møder med børnekulturpolitisk indhold.Stillingsopslaget som børnekulturkon-sulent har været udsendt til alle bibliote-ker i amtet og blandt ansøgerne er valgtKirstine Lindhardt fra Avedøre Bibliotek.Kirstine begynder i sit nye job den 15.marts og vi glæder os til samarbejdet.

BibliotekslovenNår den nye bibliotekslov endnu ikke erblevet vedtaget skyldes det ikke mindstden kraftige debat om konsekvenserne afforslaget om mellemkommunal betaling.På nuværende tidspunkt ser det ud til, atpartnerne kan enes om et regelsæt somindeholder følgende elementer:

En varslingsfrist på mindst 18 månederog tidligst til 1. januar 2003.Betalingen udregnes på baggrund afantal lån og prisen er 10 kr. pr. lån.Det fremmedkommunale udlån skaloverstige 7% (for centralbiblioteker10%)En regning skal være på min. 1000enheder svarende til 10.000 kr.

Reglerne skal sikre, at kun kommunermed særlige geografiske og strukturelleforhold kan komme til at betale til enanden kommune, og det vurderes at kun30-40 kommuner kan blive berørt.

I øvrigt vurderer kulturministeren, atloven er vedtaget i løbet af en måned.

76

OrganisationPå alle niveauer arbejdes der i dag medkompetenceudvikling i biblioteket. Detgælder enkeltpersoner, afdelinger, sam-arbejdsudvalg, kursusudvalg, afdelings-ledermøder og i ledelse.

Grundlaget for kompetenceudviklingener bibliotekets kursuspolitik fra marts1999, som tager udgangspunkt i:

Værdigrundlag for Albertslund Kom-munePersonalepolitik i Albertslund KommuneRetningslinier for Albertslund BibliotekVirksomhedsplan for Albertslund Biblio-tekOverordnet vision og langsigtede mål-sætninger for Albertslund Bibliotek

Den økonomiske ramme er dels 0,7 pct.af lønsummen (de egentlige kursusmid-ler), dels en række midler fra andre om-råder, f.eks. IT-området.

Hertil kommer, at der i vid udstrækningafsættes tid af til kompetenceudvikling,efteruddannelse mv. Kursusmidlerneindgår i bibliotekets rammestyring, hvor-for det er muligt at omprioritere inden forrammen.

Bibliotekets kursuspolitikFormålet med kursuspolitikken er:

at sikre en faglig udviklingat sikre ajourføring af personalets fag-lige videnat sikre en effektiv og kvalificeretopgavevaretagelseat sikre en vellykket introduktion af nyearbejdsmetoderat tilvejebringe bred viden hos såvel denenkelte ansatte som i organisationen somhelhed med henblik på at styrke flek-sibilitetenat støtte opbygningen af en fællesvirksomhedskulturat sikre personlig udviklingat sikre øget arbejdsglæde, inspirationog ny energi.

Ovenstående betyder, at så mange med-arbejdere som muligt bør deltage i kurserog anden efteruddannelse. Det betyder,at den ansatte forpligter sig til at videre-give ny viden til relevante kolleger

Kursusudvalgets kommissoriumKursusudvalget skal sikre, at efterud-dannelsen sker bredt, med dækning afbehov i alle afdelinger og for alle katego-rier af ansatte. Særlige forhold kan dogbegrunde udtagning af midler til imøde-

Kompetenceudvikling - hvad skerder på Albertslund Bibliotek?Af bibliotekschef Niels Dejgaard, Albertslund Bibliotek

kommelse af aktuelle, presserende ud-dan-nelsesbehov. Ligesom udefra kommendepåvirkninger kan bevirke, at vissepersonalegruppe/arbejdsområder perio-devis opprioriteres.

Kursusmidlerne anvendes, så formåls-opfyldelsen sker bedst muligt, først ogfremmest vurderet ud fra den samledevirksomheds behov.

Kursusmidlernes fordeling skal ikkealene ses i forhold til de forskelligemedarbejderkategoriers andel af løn-summen. Bl.a. fordi prissætningen afefteruddannelse er ganske ujævn, ogfordi det er lige så relevant at vurdere om-kostningerne ud fra antallet af tildeltekursusdage for de enkelte medarbejder-grupper.

Kursusudvalgets opgaverDet er Kursusudvalgets opgave at:

beskrive og skabe overblik over hvilkekvalifikationer der er behov for i bib-lioteket. Dette sker via tilbagemeldingerfra enkeltansatte, afdelinger, ledelse ogdiverse fora (SU, afdelingsledermødet)eller ved konkret indhentning af infor-mationer om behov.drøfte og foreslå formulering af biblio-tekets kursusbehov og kompetence-udvikling i bredere forstand. Dette skeri samarbejde med afdelinger, ledelse ogdiverse fora.stille forslag til disponering af kursus-kontoenstille forslag om kursusdeltagelse

98

drøfte og tilrettelægge afrapportering afkursusresultater

VurderingsgrundlagVed kursusudvalgets behandling af kursus-ansøgninger arbejdes der ud fra følgendekriterier med udgangspunkt i de kerne-kompetencer (-færdigheder), biblioteketønsker at fremme:

Kernekompetencer:FormidlingPublikumsbetjeningITProjektledelse (arbejdsgruppeledelse)

Kriterier:Kursets relevans for biblioteket / ansø-gerenKursusansøgerens kvalifikationerØkonomiKursets tidsmæssige placeringEr ansøgeren tidligere indstillet til til-svarende kursus (der er dog ikke taleom automatik)Afdelingens prioritering samt ansøge-rens tidligere kursusdeltagelse (fre-kvens)Af økonomiske grunde godkendes kunundtagelsesvis kurser af længere varig-hed (mere end 2 dage) uden for Sjæl-land

Som udgangspunkt prioriteres fagligekurser (i bred forstand) frem forpersonlighedsudviklende kurser.

Elementer i kompetence-udviklingen på AlbertslundBibliotek

SidemandshjælpBack-upJobbytte og jobrotation, internt og eks-terntNetværksdeltagelse (f.eks. fagudvalg)Besøg i andre bibliotekerInternet og nyhedsgrupperMesser og demonstrationerLæring i netværk - bench-learning (CB’smodel og andet)Organisering af opsamlet viden –vidensbaserOplæg på personalemøderWorkshopsStudiekredseKurser – selvstudierVidensregnskab (er endnu ikkepågebyndt)

Kompetenceudviklingen iVoksenafdelingen i GentofteBibliotekerneAf afdelingsleder Inge Sørensen og souschef Ulla Simons, Gentofte Bibliotekerne

Intentionen med den nye voksenafdelinger på det biblioteksfaglige plan at givebåde oplevelse og information en centralplacering. Brugen af internettet skal indgålangt mere intensivt både i den direkteog indirekte formidling. Det er ligeledeshensigten, at placeringen af materiale-udbuddet skal minimere antallet af hen-visninger fra 1. sal til stueetagen og om-vendt.

Samtidig skal afdelingen fungereunder en ny organisationsform, hvorledelsens roller bliver ændret, og hvorden enkelte i langt højere grad har etmedansvar for hele bibliotekets virke ogudvikling.

For at sætte afdelingen på sporetiværksatte biblioteket i efteråret et kom-petence udviklingsprojekt, med bistandaf Torben Barnholdt fra konsulentfirmaetDIOS. Voksenafdelingen er nu i gang medat implementere udredningens anbefalin-ger:

Kernen i anbefalingerne er en styrkelseaf kompetenceudvikling på gruppe-niveau/netværksniveau og afdelings-niveau, idet der i afdelingen er et stortressort af kompetencer på individniveau.

Den afgørende udfordring er en størrevidensspredning og brug af viden pågruppeniveau, dette vil igen få afsmit-tende virkning på individniveauet. Det erdog klart, at der er nye indsatsområder,hvor der kræves tilførsel af kompetencerudefra. Det kan ske via benchlearnings-projektet eller tilført it-viden, f.eks. i for-bindelse med hjemmesiden.

Det ligger i anbefalingen, at kompe-tenceudviklingen fremadrettet bliverfokuseret på forskellige temaer sombrugerbetjening, udvikling af arbejds-metoder, udvikling af centralbiblioteks-funktionen m.m.

Kompetenceudviklingen foregår nupå teamsniveau baseret på principperne i“den lærende organisation”. Afdelingenhar i dag 4 teams. Et lederteam, bestå-ende af Inge Sørensen og Ulla Simons, og3 faglige teams, hvis hovedområder er:1. samfundsfag samt videregående litte-ratursøgning, 2. fiktion og medier samt3. teamet for den øvrige faglitteratur. Idisse dage arbejdes der med en priorite-ring af opgaverne i de enkelte grupper.

Afdelingsledelsen drøfter en kom-mende profil for varetagelsen af ledelseni afdelingen, hvor vi går fra en mere tra-

1 11 0

ditionel ledelse til lederrollen i en team-organisation.

De 3 faglige teams drøfter prioriteringaf ansvarsområder, angivet i rapporten,for de enkelte teams: afdelingens fysiskeindretning, fastlæggelse af serviceniveau,fastlæggelse af nødvendigt kompetence-niveau i vagten, metodeudvikling (f.eks.kassation), materialevalg, budgetansvar,udvikling af det elektroniske bibliotek,udvikling af cb-funktionen, prioritering afforskellige typer af arbejdsopgaver, plan-lægning af gruppens arbejde, fastlæggelseaf teamstruktur. Vagtplanlægning, plan

for kompetenceudvikling i teamene,løbende evaluering og formulering afbehov og forventninger til ledelsen.

Tidsplan for implementeringen vil skevia flere faser året igennem.

I sammenhæng med ovenstående skal derudarbejdes en profil for de faglige kom-petencer, der er nødvendige i forbindelsemed det enkelte team og dets udviklingsamt en profil for den enkelte medarbej-der, således at denne får præciseret,hvilke forventninger, der stilles.

Lidt om kompetenceudviklingi Brøndby-BibliotekerneAf vicestadsbibliotekar Birgitte Bang Mikkelsen, Brøndby-Bibliotekerne

Udvikling af personalets kompetencer erikke en ny opgave for bibliotekerne. Dethar altid været en selvfølgelig del afhverdagen og en klar forudsætning foren kvalitetspræget servicering af voreslånere.

Men presset er mærkbart større i dag.Forventningerne hos lånerne er store ogden teknologiske udvikling har givetvores fag uanede og spændende mulig-heder.

Hurtig omstilling, omlægning af gamlerutiner, kontinuerlig indlæring af nyemetoder og anvendelse af nye redskaberer nødvendige krav i dag. Krav der som-metider trækker tænder ud, når vi serpå de personalemæssige og økonomiskeressourcer.

Brøndby-Bibliotekerne tilstræber, atpersonalet til enhver tid holdes uddan-nelsesmæssigt opdateret på de relevantearbejdsområder, så vi som institution kanleve op til kravene.

Det må nødvendigvis ske inden forde givne rammer og i det tempo, der ermuligt.

En meget specificeret, nedfældet poli-tik for uddannelse haves ikke. Men medafsæt i kommunens overordnede politikdiskuteres i SU – mindst en gang om året– de aktuelle uddannelsesbehov og der

fastlægges nogle planer for den kom-mende periode.

Den løbende administration af uddan-nelsesområdet følger SU-vedtagne ret-ningslinier, der beskriver arbejdsgangene,herunder arbejdet i et 3-mands kursus-udvalg.

Kursusønsker og markering af uddan-nelsesbehov kommer til kursusudvalgetad mange kanaler: Enkeltpersoner, afde-linger, grupper, ledelsen, via udviklings-samtaler, etc.

Alle steder skal overvejelsen være, atansøgeren/ansøgerne har brug for etkompetencemæssigt løft for at præstereden bedste opgaveløsning.

Der tilflyder bibliotekerne en lindstrøm af kursustilbud, indbydelser tiltemamøder, konferencer, møder m.m.,som opfylder mange behov og benyttes istort omfang.

Mindre påagtet er måske andre formerfor udvikling af personalets kompetencer:Sidemandsoplæring, læring via dagligtsamarbejde og samvær, lær-selv meto-den, jobbytte – og sikkert mange andre.Det er meget vigtige læringsveje.

Det kan være svært i en hektisk dag-ligdag at værdsætte og give sig tid til atdyrke disse former for udvikling, menden første forudsætning er, at det skal

1 31 2

opfattes som en helt legal del af daglig-dagen på arbejdspladsen. En anden forud-sætning er en kultur med åbenhed hos denenkelte medarbejder – at man tør visesvage og stærke sider.

Uddannelse og konstant videreud-dannelse af IT-medarbejdere udgør ethelt specielt problemkompleks vedsiden af den biblioteksfagligekompetenceudvikling. Det er heltnødvendige investeringer, menogså udgifter og fravær, der har ædtsig godt ind på de ressourcer vi hartil rådighed. At investeringernenu giver et afkast, der kanmåles i meget kompetente IT-medarbejdere og en afsmit-ning af deres kompetencer påkollegerne, er bare en fornø-jelse.

Biblioteket har i øvrigt et godt ogtæt samarbejde med kommunens ud-dannelschef, der udbyder en vifte afkursustilbud – og desuden gerne assiste-rer os med ideer, kontakter og individuelkursustilrettelæggelse.

Kompetence?Kompetence skal behandles præcis somden lille plante husfred (Solerolia Solei-rolii): vandes, have lys, fredes, undertidendeles. Som belønning breder den sig.

På Rødovres hovedbibliotek har vok-senafdelingen som et led i mål- og ram-mestyringen haft “kollegial opgradering”på programmet. Sidemands-oplæring,kunne man også kalde det. Der er jo nuså mange muligheder, som man tidligereskulle være specialist for at udnytte; deligger jo nu tilgængelige for alle.

Mindste fælles vidensniveau“Fremtidens folkebibliotek i Rødovre” fra1996 er vores perspektivplan for biblio-teksvæsnet på langt og mellemlangt sigt.Den trænger til en overhaling, så vi ergået i gang med at finde ned under or-dene og overfladen for at finde ud af, omvi nu også grundlæggende mener detsamme med de ord, vi bruger. Er der foreksempel enighed om, hvad vi menermed hvert ord i sætningen: Bibliotekerneskal kunne garantere for kvaliteten ivejledninge af bibliotekets brugere medhenblik på at kunne tilbyde den bedstmulige service.

Jeg er helt sikker på, at alene en de-bat om indholdet i begrebet service kunne

Kompetent personale -løst og fast fra RødovreAf bibliotekschef Lars Aagaard, Rødovre Bibliotek

holde os optaget om dagen og vågen omnatten.

Hvad skal alle kunne?Da vi kiggede på svarene fra sikkerheds-udvalgets arbejdspladsvurdering af detpyskiske arbejdsmiljø, slog det os, atnogle fandt det utilfredsstillende, at alleikke havde et fælles mindste videns-niveau. Det måtte være egnet til at danneudgangspunkt for en opgradering af per-sonalets fælles viden. Det er ingen nemopgave.

Vi møder igen og igen forskellig brugaf ordene, forskellige opfattelser af voresopgaver og hvem de skal løses for. Dettager tid, og det må det gerne, for findesder noget der er vigtigere end at kunnestå sammen om det helt basale, fællesgrundlag?

PersonalesammenkomsterVi har gode erfaringer med samtaler ipersonalet om konkrete projekter. De harfundet sted på personalemøder fra kl. 9 -10, hvor vi for eksempel har udstukketrammerne for vores deltagelse i Rødoveskulturnat. Vi bruger også en kortere form,fra ½ time til 3 kvarter, hvor mindrehistorier kan deles med en større kreds ipersonalet. Det sker for eksempel med de

1 51 4

spændende planer for, hvad der kankomme til at foregå når Rødovre Kom-mune fylder 100 år næste år. Rådhus-pladsen, hvor hovedbiblioteket ligger,bliver sandsynligvis renoveret på enmeget spændende måde. Den historie ergod at dele, for vi bliver alle spurgt, bådepå biblioteket og ude i byen.

MellemlederneDe 5 mellemledere (børn, voksen, ud-lånsekspedition, indkøb og filial) sam-men med bibliotekschefen går i gang medet personaleudviklingsprojekt i foråret.Det skal løbe et år, og skulle gerne resul-

tere i en fastere sammentømret og afkla-ret mellemledergruppe. Vi får det betaltaf en central pulje.

KursusudvalgetDer har ikke været store organisations-omlægninger i Rødovre, men det erlykkedes at bringe en lang række med-arbejdere på banen i de mange arbejds-grupper, som efterhånden findes. Kursus-udvalget består af biblitekschefen og enfra hver af de store faggrupper + FOA.Kursusdeltagelsen besluttes i afdelin-gerne, og udvalget udfører den økono-miske og overordnede koordinering.

“Ismejeri-kultur”I Rødovre findes en heltsærlig kultur, som vi kal-der “ismejeri-kulturen”.Den indebærer, at de fles-te i hvert fald ikke vedmindre, end det er menin-gen, de skal vide. Gruppe-dannelserne understøtterdenne livgivende, infor-melle informationsspred-ning og holdningsudvik-ling.

Rødovre er ikke så tos-set endda!

Kompetenceudvikling angårhøj såvel som lav: musik-bibliotekaren, skrankelede-ren, den opsøgende. Det erhusfreden i forgrunden!

IndledningOvennævnte projekt er en udspringer afdet tidligere omtalte modningsprojektvedr. benchlearning (se “På kryds ogtværs mellem bibliotekerne i KøbenhavnsAmt”, marts 1999), som blev gennemførti foråret 1999. Evalueringen af modnings-projektet udmøntede sig i en projekt-ansøgning til Biblioteksstyrelsen, inde-holdende en beskrivelse af blandt andetprojektets baggrund, formål, metode,faser og projektperiode – juni 1999 tiloktober 2000.

Ansøgningen blev positivt modtaget afBiblioteksstyrelsen, og projektet er såle-des finansieret af økonomiske midler frahenholdsvis Biblioteksstyrelsen og dedeltagende biblioteker: Gentofte Bibliote-kerne (varetager projektledelses funktio-nen), Herning Centralbibliotek, Køben-havns Kommunes Biblioteker, RoskildeBibliotek og Århus Kommunes Bibliote-ker.

Projektets formål og metodeProjektets formål er overordnet at styrkebibliotekernes evne til, at lære af hinan-den og få nye ideer til, hvordan såvel

Benchlearning i danske folkebiblio-teker - en metode til læring i netværk.En statusbeskrivelse.

Af bibliotekar og projektkoordinator Karsten Thomsen, Gentofte Bibliotekerne

nuværende som nye opgaver kan løseseffektivt og fleksibelt ved at anvendebenchlearning som et metodisk værktøj.Begrebet “benchlearning” er sammensataf to komponenter:1. Benchmarking – drejer sig om, ud fraen åben og ikke-forudindtaget indfalds-vinkel at undersøge, hvordan og hvorforandre arbejdspladser yder bedre præsta-tioner med henblik på, at en arbejdspladsselv kan forbedre sine egne præstationer,så arbejdet kan gøres bedre, hurtigereog/eller smidigere. Benchmarking ersåledes en metode til at søge inspirationtil væsentlige forbedringer frem for små-justeringer.2. Den lærende organisation – er etprocesorienteret organisationsprincip –eller rettere en række af principper – derfokuserer på at øge arbejdspladsenskapacitet til at generere, dele og anvendeny viden.

En korrekt anvendelse af benchlearningsom metode kan altså bidrage til, at for-malisere læring og erfaringsudveksling påtværs af organisationer, opbygge (person-lige) netværk samt danne grundlag for

1 71 6

metodelæring i de involverede organisa-tioner.

Biblioteksstyrelsen har yderligere detformål med projektet, at det resulterer iudarbejdelsen af en håndbog, som kangive andre biblioteker i Danmark anled-ning til inspiration i forbindelse med an-vendelsen af benchlearning som metode.Lederne fra de deltagende biblioteker harpå et styregruppemøde lagt vægt på,at projektets resultater i videst muligomfang implementeres løbende i organi-sationerne. De forskellige holdninger tilprojektets formål og resultater udsprin-ger af helt naturlige og legitime interes-ser, og de behøver ikke nødvendigvis atvære modstridende – tværtimod.

Projektperiodens startEfter den positive tilkendegivelse fraBiblioteksstyrelsen blev der nedsat enstyregruppe bestående af en repræsentantfra ledelsen fra hvert af de deltagende bib-lioteker, en repræsentant fra Biblioteks-styrelsen, en ekstern konsulent og enprojektkoordinator.

De to første styregruppemøder ogtiden mellem disse blev blandt andet an-vendt til at udvælge de arbejdsområder,som siden skulle gøres til genstand foren nærmere undersøgelse qua bench-learning.

En brainstorm på det første styre-gruppemøde i september 1999 havde re-sulteret i 14 arbejdsområder inden for dei projektansøgningen skitserede 4 over-ordnede arbejdsområder:1. Standardiserede/logistikprægede ar-

bejdsfunktioner (f.eks. bogens vej fraskranke til hylde)

2. Publikumsbetjening/-vejledning3. Ledelse, administration og mødevirk-

somhed4. Markedsføring og brugerinformation

Modsat de arbejdsområder, der var gen-stand for en (tids-)begrænset under-søgelse i modningsprojektet, er det inten-tionen, at de udvalgte arbejdsområderdenne gang skal undersøges i dybden.Styregruppen var derfor enig om, at dermaksimalt kunne udvælges 4-5 arbejds-områder, hvilket indebar, at de del-tagende biblioteker ikke nødvendigviskunne få opfyldt deres primære ønskermed hensyn til arbejdsområder. Hvoromalting er, blev følgende 4 arbejdsområdervalgt (deltagerne i de enkelte arbejds-grupper er nævnt i parentes):1. Det selvinstruerende bibliotek/bruger-

oplæring (alle 5 biblioteker)2. In- og ekstern kompetenceudvikling

(Gentofte, København og Århus)3. Materialevalg og kassation (Gentofte,

Roskilde og Århus)4. Markedsføring/PR (Herning, Roskilde

og Århus)

Arbejdet i de 4 grupperStyregruppen var enige om, at det eftervalget af de 4 arbejdsområder nu varde enkelte gruppers ansvar, at udfylderammerne i forbindelse med det viderearbejde, dvs. at en yderligere detaljeringaf 4 arbejdsområder skulle ske på deførstkommende møder i grupperne. Her

opstod til dels en lignende situation somved udvælgelsen af arbejdsområder istyregruppen: de enkelte medlemmer afgrupperne mødte frem med hver deresønsker i forhold til emneområder for detvidere arbejde i grupperne. Denne pro-ces har til tider taget tid, men det ervigtigt, at der er en fælles forståelse igrupperne af såvel metode, begreber ogvalget af emneområde.

Grupperne er organiseret således, athvert bibliotek sender 1 eller 2 faste del-tagere til møderne, som holdes på skiftblandt de deltagende biblioteker. Dettegiver mulighed for at lære af hinandenved selvsyn, da et møde ofte afsluttesmed en rundvisning. De faste mødedel-tagere har sparringspartnere i deres egen

organisation, som kan være behjælpeligmed input i mellem de tværorganisato-riske møder. Antallet af sparringspartnerevarierer fra bibliotek til bibliotek, men deter absolut ikke uden betydning, da detgiver en mulighed for dialog og samtidigmedvirker det til at forankre projektet iden enkelte organisation.

Processen for arbejdet i grupperne ertilsvarende et benchmarkingforløb og serud som følgende:A. Fastlæggelse af (gruppens) formålB. Etablering af grundlag for sammenlig-

ningC. Indsamling af oplysninger/dataD. Analyse af oplysninger/dataE. Præsentation af foreløbige analyse-

resultaterF. Verificering af analyseresultaterG. Beslutning om handlingH. ImplementeringI. Udarbejdelse af rapport

De 4 grupper er naturligvis ikke ligelangt i processen, men alle grupper harpasseret punkterne A-C, og arbejdet harværet kendetegnet ved, at deltagerne harværet velforberedte og engagerede.

Yderligere information om projektet ogdets videre udvikling kan ses via www.benchbib.dk eller ved henvendelse tilkth@gentofte.bibnet.dk.

Bibliotekslederne i Københavns Amtarbejder p.t. med et tilsvarende projekt –“Benchlearning i Københavns Amt” – påideplan, men mere om det i et senerenummer af “På kryds og tværs mellembibliotekerne i Københavns Amt”.

1 91 8

BaggrundI februar 1999 besluttede Børne- og kul-turudvalget i Herlev kommune, at derskulle udarbejdes et forslag til perspek-tivplan for Herlev-Bibliotekerne. I kom-missoriet står: “Planen skal beskrive enmålsætning for bibliotekernes fremtidsom service-, kulturformidlings- og infor-mationscentre samt bibliotekernes kon-krete og mulige udvikling inden for ram-merne af denne målsætning.”

Der blev ved samme lejlighed nedsatet udvalg med børne- og kulturdirektørensom formand og repræsentanter fra per-sonale, ledelse og brugernævn.

Perspektivplanen er nu ved at få sinendelige form, og jeg vil i det følgenderedegøre for en række overvejelser ogbeslutninger, som arbejdet har medført.

Formålet med perspektivplanen er atsikre et fælles grundlag for dialogenmellem politikere og bibliotekerne ombibliotekernes udvikling, samt at givebibliotekerne et konkret redskab, som kanbruges til at prioritere mellem udviklings-behovene.

I de kommende år skal bibliotekerneudvikle deres tilbud inden for rammerneaf perspektivplanen. Derfor skal de årligehandlingsplaner have deres udspring idenne, og man skal kunne se en direkte

Perspektivplan forHerlev-BibliotekerneAf vicestadsbibliotekar Steen Skaarup Nielsen, Herlev-Bibliotekerne

sammenhæng mellem planens “Udvik-lings- og kvalitetsmål” og handlings-planernes indhold.

ProcessenPerspektivplanudvalget benyttede de før-ste møder til i en brainstorming at frem-sætte alle ønsker til “det gode bibliotek”og gradvist at systematisere disse forskel-lige bud.

Opgaven blev i forløbet mere præcis:Perspektivplanen skal ikke give en totalredegørelse for hele bibliotekets funk-tionsområde, men pege på de særlige om-råder, hvor en udvikling skal ske. Det kanenten være kendte opgaver, der skal løsespå en ny måde eller nye opgaver. Udval-get forsøgte også at klarlægge, hvad derer af ønsker og behov fra vores omver-den, og hvilke muligheder der er opstået

– bl.a. som følge af ny teknologi. Voresforskellige bidrag til udviklingstendenserblev struktureret i en række temaer, sompå dette foreløbige stadium havde vidtforskellig karakter. Nogle var om proces-ser og måder, vi handler på, andre varom indholdet – eller ydelsen. De mangeog ret forskelligartede bud på biblioteketsfremtid var ikke blot en fremskrivning,men udtryk for en ønskelig og/eller ennødvendig fremtid.

Undervejs i forløbet har der været af-holdt et møde mellem Børne- og kultur-udvalget og Perspektivplanudvalget for atfå afprøvet de foreløbige ideer og få inputtil det videre arbejde. For yderligere atkvalificere arbejdet inviterede vi stadsbib-liotekar Rolf Hapel, Århus, til at frem-lægge sine tanker om fremtidens biblio-teker. Temaerne blev nu gennemskrevet iet samarbejde mellem en udviklings-konsulent fra Børne- og kulturforvalt-ningen, som i mellemtiden var tilknyttetudvalget, og undertegnede. Der skulleopnås ensartethed og konsistens i frem-stillingen. De to skribenter har diskuteretsig frem til nogle principper for planensudformning, som efterfølgende blev be-kræftet i udvalget.

Planen har også været genstand fordiskussion på to personalemøder, hvorder dels er diskuteret de overordnede per-spektiver for biblioteket, dels er gåetmeget i detaljer med enkelte mål. Der harværet en generel tilslutning, og der erkommet mange meget brugbare kom-mentarer til perspektivplanen, som vedindarbejdelse har beriget den væsentligt.

FormAlle temaerne er beskrevet ud fra en poli-tisk synsvinkel. Vi har givet et bud på enfagligt velkvalificeret plan, som skal frem-stå som et politisk udsagn. Det er ikkebiblioteket, der præsenterer sig selv.

Vi har været opmærksomme på, atpapiret er et forpligtende papir over forsåvel biblioteket som for politikere.

Med den politiske vedtagelse skal bib-lioteket tage udgangspunkt i planen vedformulering af handlingsplaner, samtidigmed at årsberetningerne skal redegøre fori hvilken udstrækning, man har levet optil målene.

Biblioteket skal prioritere mellem denævnte temaer og inden for enkelteår foretage klare prioriteringer mellemkvalitets- og udviklingsmålene, og detforventes, at biblioteket opstiller og gen-nemfører handlingsplaner for dem.

Planen er dog så åben, at der så vidtmuligt er taget højde for forandringer ibrugernes behov og ønsker. Der er derforogså medtaget krav om at inddragebrugerne i prioriteringen af biblioteketsaktiviteter.

Planen og dens indholdEfter en kort introduktion, som må sessom visionen for biblioteket, findes seksafsnit, som er de temaer, der skalfokuseres på i de kommende år: Kilde tilviden, Informationer, Kultursted, Oasen,IT-spydspids og Bibliotekerne i udvikling.Under hvert tema beskrives en genereludvikling, som er baggrunden for, attemaet er i fokus. Vi peger her på

2 12 0

ændringer i brugerbehov, teknologi, ud-dannelse og kommunikationsformer. Derpeges efterfølgende på nogle overordnedeemner inden for afsnittets tema, somtager udgangspunkt i brugerbehovene. Vihar tænkt dette som en politisk vægtningaf de ydelser, man ønsker at satse på defølgende år. Endelig opstilles et antal kon-krete kvalitets- og udviklingsmål, sommere præcist er bibliotekets udgangs-punkt for kommende arbejde.

Vi har forsøgt at lægge os på et niveau,hvor planen:

er et redskab for politikerne til en bedredialog med biblioteketkan bruges af biblioteket som arbejds-redskab til intern prioritering af ressour-cerikke er så konkret, at der lukkes af fortilpasning til politiske beslutninger elleruventet udvikling i teknologienskal have sin vægt på de felter, hvorforandringerne sker. Kendte områdersnye vinkler og helt nye områder

Planen er ogsåpolitiske budskaber med fagligt indholdkrav fra politikerne til biblioteket – ogomvendt

Planen skal give mulighed for at arbejdemed

målhandlingsplanerflerårig planlægningårsberetningerudvikling

Vi håber, at planen vil bidrage til en klar-hed i bibliotekets beslutninger, at derbliver en øget sammenhæng i voresaktiviteter, og at det for alle medarbejderevil være tydeligt i hvilken sammenhængbeslutninger og handlinger indgår. Planenskal være et arbejdsredskab på alleniveauer i biblioteket, idet den gerneskulle være af en sådan kvalitet, at denstår som værdigrundlaget for alle voreaktiviteter. Ledelsen får et arbejdsredskabtil prioriteringer og til formulering af del-mål, og alle vil kunne se begrundelsenfor de trufne beslutninger.

Biblioteket har mål- og rammestyring,og som konsekvens heraf er det nødven-digt, at bibliotekets mål og fremtids-perspektiver er eksplicitte og klare forat optimere samarbejdet mellem kom-munens politiske niveau og bibliotek.Rammestyring har vi haft i mange år, ogmed perspektivplanen bliver også målenetydeligere. Når man lægger bevillingen udtil institutionerne som “en pose penge”,og dermed har mindre direkte politiskstyring, er det klart, at der er behov for atformulere klare mål. Disse mål er et poli-tisk styringsredskab, og det skulle ogsågerne være en klar forbedring for denenkelte institution, at dens mål er tyde-lige.

Planen forventes vedtaget på Børne-og kulturudvalgsmødet i marts, og der-efter kommer næste udfordring; at arbej-de med planen i en velgennemtænkt ogstruktureret proces.

I forbindelse med informationsteknologi-ens udbredelse er det blevet præciseretflere gange, at alle borgere skal sikresadgang til de informationer, der i dag kanhentes elektronisk. Folkebibliotekernesansvar er blevet fremhævet, herunderspecielt ansvaret over for handicappedemedborgere.

Rapporten “Info-samfundet år 2000”inddrog således som princip 24 spørgs-målet om informationsteknologiens be-tydning for handicappedes mulighed fordeltagelse i informationssamfundet. Rap-porten blev fulgt op af en handlingsplanfor handicappedes IT-brug, “Frihed til atvælge”, der kom i 1996.

Samme år udgav Det Centrale Han-dicapråd pjecen “Fra regler til handling”,der indeholdt 6 interviews om FN’sstandardregler om lige muligheder forhandicappede.

Ligeledes i 1996 nedsatte daværendekulturminister Jytte Hilden en arbejds-gruppe, der skulle udarbejde en priorite-ret handlingsplan for adgang til kulturenfor mennesker med handicap.

Rapporten kom i 1997 og hedder “Be-tænkning om handicappedes adgang tilkulturen”. Den bygger på FN’s standard-regler og fokuserer på handicap i bredforstand.

Handicapbetjeningpå Gladsaxe BibliotekAf vicestadsbibliotekar Charlotte Plenge, Gladsaxe Bibliotek

I 1999 kom så “Handlingsplan for han-dicappedes adgang til kulturen” – ikkenoget brag af en handlingsplan, bl.a. erder mange udeladelser, der dog ifølgekulturministeren skulle ligge implicit iforslagene.

Alle disse publikationer viser, at derfra centralt hold er sat fokus på handi-cappedes adgang til de kulturelle tilbud isamfundet generelt og specielt på disseborgeres adgang til information og videnpå linie med andre borgere.

Bibliotekerne har i mange år betjentborgere med handicap f.eks. med let-læst-bøger, lydbøger, lydavis, indlæsnings-tjeneste o.lign. og vi har tilbudt personer,der ikke selv kan komme på biblioteket,en biblioteket-kommer-ordning.

Bibliotekerne anskaffer i dag materia-ler, der er særdeles velegnede til at ud-vikle færdigheder hos mennesker med eteller flere handicap, samt til at formidleviden til personer, der ikke er i stand tileller har svært ved at tilegne sig det trykteord.

Det drejer sig om sprog-og-leg mate-rialerne, om puslespil og evt. andre spil,bøger med tekst og døvetegn, musik ognu også Cd-rom og video.

Netop opmærksomheden på disse til-bud samt de øgede forventninger og krav

2 32 2

om at gøre kulturen, viden og informa-tion tilgængelig for alle, gjorde, at vi be-sluttede at indarbejde en speciel indsatsover for handicappede i vores handlings-plan for 1998/99.

Vi afgrænsede indsatsen til 2 områder:betjening af forældre til børn med han-dicapblinde og svagtseendes adgang til deelektroniske medier/informationer.

At få et barn med et handicap er ikke bloten chokerende oplevelse, men det foran-

drer også totalt ens tilværelse på en heltanden og mere gennemgribende mådeend at få et normalt barn.

Mange handicappede børn vil havebrug for livslang hjælp fra forældre ogpædagoger, dels med hensyn til denmotoriske udvikling, dels med hensyn tilden perceptionelle og intellektuelle ud-vikling.

Bibliotekerne kan støtte forældrenei denne situation med oplysninger omderes barns handicap, med materialer, derkan bruges til udvikling af barnets fær-digheder m.m.

For at få kontakt med de forældre iGladsaxe Kommune, der har et handicap-pet barn, har vi kontaktet Specialgruppenpå Rådhuset.

Specialgruppen er den afdeling, dervejleder, rådgiver og hjælper forældre tilbørn med handicap.

Vi har udarbejdet en pjece, “bibliote-ket er for alle”, med oplysninger ombørnebibliotekets tilbud til handicappedebørn. Pjecen er uddelt til forældrene viaSpecialgruppen og sendt til andre rele-vante instanser i kommunen.

Vi har indledt et samarbejde medkommunens høre/talepædagoger. De haranbefalet materiale, der er velegnet tilsprogstimulering, ligesom de har stilletforslag til anskaffelse af velegnede mate-rialer samt fortalt, hvordan materialernekan benyttes og formidles.

Samarbejdet med andre kommunaleinstanser er som altid uhyre relevant.

Dels kan vi lære en masse af hin-anden, dels – og ikke mindst – får viudbredt vi kendskabet til vores tilbud tilpersoner, der arbejder og har kontakt medden målgruppe, vi har rettet vores ind-sats imod.

I november 1999 gennemført vi et stortarrangement, “Sangen har vinger”, medsang- og småbørnspædagog Birgit Kahré.Arrangementet, eller snarere arrange-menterne, for der blev afholdt 8, fokuse-rede på sangens, musikkens og legensbetydning for sprogindlæring generelt ogspecielt i forhold til børn med sprogligehandicap.

Arrangementerne blev afholdt for per-soner, der er i kontakt med børn (dag-plejere, høre/talepædagoger, daginstitu-tionspersonale, sundhedsplejersker m.v.).Der blev afholdt et specielt arrangementfor handicappede børn og deres forældre.Stemningen fra dette arrangement vil jeglade Kirsten Havelund, børnebibliotekarog ansvarlig for planlægning og gennem-førelse heraf beskrive:

“Kørestolen swingede til harmonikaensrytmer. Drengen rullede med hovedet, ogden spinkle spastistiske krop var et orgieaf fryd. Han kunne ikke tale, men lydenevar ikke til at tage fejl af. Han og køre-stolen var et led i kæden af dansendebørn.

Den lille dame med den store hat ogharmonikaen holdt inde med musikken.Nu skulle der saves brænde. Børn ogvoksne ned på gulvet.

- Save, save brænde… så gulvbræd-derne ulmede.

Alle gjorde sig umage. Med hver deresspecielle færdigheder.

Mongolerne. Autisterne. Spastikerne.Og alle de andre. De anderledes.

Men i dag var de ikke anderledes.I dag var de med i den fælles leg medord, leg og musik.

Drengen kunne ikke tale, men bag-efter satte han ord på sin oplevelse viastavebrættet på kørestolen.

– Super, super, grinede ham. Jeg vilgerne komme igen”.

Ingen tvivl om, at handicappede børn og

2 52 4

deres forældre har brug for sådanne ople-velser, der er tilrettelagt netop for dem.Det er ikke tilstrækkeligt at sige, at voresbørnearrangementer naturligvis er foralle, for sådan fungerer det ikke i praksis.

Det vækker opsigt at komme med etbarn, der rokker i kørestolen, kommermed ukontrollable lyde, griner uhæmmet,savler o.s.v.

Der er for mange tærskler der skalovervindes, det gør ondt og derfor kom-mer de fleste ikke.

Da handicappede børn imidlertid harbehov for oplevelser som andre børn, harvi forbeholdt visse af vores børne-arrangementer i foråret for familier medet fysisk og/eller psykisk handicappetbarn.

På materialesiden har vi selvfølgeligstyrket anskaffelsen af sprog-og-leg-materialer og andre materialer, der ervelegnede til personer med handicap,herunder materialer der oplyser omspecielle former for handicap.

Vi har udarbejdet et “Handicap-info”,en specialside på vores hjemmeside, dersamler henvisninger til relevante stederpå nettet primært af interesse for handi-cappede og deres pårørende.

Herudover er vi fagreferent på FNG’shandicapside.

På voksenområdet anskaffede vi foret par år siden en stor skærm med zoom-program, der er et program der forstørrerteksten på skærmen, så den kan læses afsvagtseende.

Vi har endvidere anskaffet en PC medscanner til installation af jaws, et program

med syntetisk tale. Opsætningen af det harvoldt mange tekniske og andre vanskelig-heder. Jaws er uhyre svært at benytte ogsætte andre ind i.

Det er nu lykkedes os at få inddrageten repræsentant fra lokalafdelingen afDansk Blindesamfund. Han vil hjælpe osmed installation og oplæring samt værebehjælpelig med at vejlede brugere, derkommer på biblioteket.

Danmarks Blindebibliotek er ved atudarbejde en vejledning til jaws og det eraftalt med dem, at vi tester brugen af den.

På baggrund af de erfaringer, der harværet med Yak-Yak på andre biblioteker,har vi besluttet at stille online-versionentil rådighed for vore brugere.

Online-versionen indeholder en ord-finderfunktion, der letter adgangen til ogsøgningen i vores eget søgesystem.

PC’en med Zoom-tekst og PC’en medYak-Yak er placeret i voksenafdelingen iet område med lydbøger og magna-printbøger, mens PC’en med jaws placeres ien studiecelle

Vi har afholdt et arrangement forblinde om blinde og svagtseendes adgangtil de elektroniske medier.

Der kom blinde fra flere kommunerog der blev knyttet vigtige kontakter tilDansk Blindesamfund.

- Og hvad så nu?På baggrund af rapporten “Tilgængelig-hed til folkebibliotekerne”, der blev ud-givet af Center for Ligebehandling afHandicappede i 1999, er vi nu ved atkortlægge den fysiske adgang til biblio-

teket for personer med handicap. Detgælder såvel udefra og ind på biblioteketsom den indvendige afmærkning og ind-retning.

Vi vil i den forbindelse tage kontaktmed handicaporganisationer for at få etoverblik over, hvilke behov de handicap-pede har.

Formålet er at få udarbejdet en planfor forbedring af forholdene i 2001.

Vi er endvidere ved at se på den øv-rige tilgængelighed, vi kalder den denmere formidlingsmæssige del, hvor manogså kan hente forslag i rapporten omtilgængelighed.

Også på det område er det meningenat udarbejde en plan for forbedring afhandicappedes adgang til vores tilbud, tilde informationer og den viden, man kanhente på biblioteket. Planen vil foreliggei løbet af et par måneder, hvorefter dertages fat på den.

Herudover indgår vi i et projekt i sam-arbejde med Danmarks Blindebibliotekog med DBB som projektansvarlig. For-målet med projektet er at bryde isolatio-nen til og i det lokale kulturliv for børnog unge med handicap. Projektet erendnu i sin første spæde start, hvor deridéudveksles og -udvikles.

At formidle materialer, viden og in-formationer til handicappede kræver enanderledes viden end den der er nødven-dig for at vi formidle til borgere udenfunktionsnedsættelse.

Når man skal formidle til handicap-pede er det nødvendigt at “se” det enkeltemenneske, have en viden om og for-

ståelse for handicap. Man skal f.eks. vide,at der er stor forskel på om man er blindeller døv fra fødslen, eller om det er han-dicap, der er kommet senere i livet, atselv meget spastiske mennesker, der ikkehar nogen kontrol over bevægelser m.m.kan være yderst velbegavede, at udvik-lingshæmmede skal behandles dels medrespekt for deres faktiske alder og delsmed respekt for deres mentale udvikling.

Man skal vide, at nok de fleste han-dicappede mennesker i deres kommuni-kation vil være langsommere end normaltudviklede, ganske enkelt fordi de tilstadighed skal “overvinde” deres handi-cap.

Den viden har de fleste af de ansattepå biblioteket naturligvis ikke, derfor erdet også et vanskeligt område at tage fat.

Jeg mener imidlertid, bibliotekernehar en forpligtelse til at vurdere de for-skellige mediers anvendelighed i forholdtil de borgere for hvem adgangen til op-lysning, uddannelse og kulturel aktiviteter forbundet med barrierer.

Vores indsats over for borgere medhandicap er først lige startet, det har givetos erfaringer, men det har også været van-skeligt, bl.a. i forhold til den elektroniskeadgang.

Det vigtigste er imidlertid, at vi erkommet i gang, og at vi fortsætter.

2 72 6

opgave fælles. Denne side skal via enåben samarbejdsform, dokumentere styr-ken og vækstpotentialet i “det samarbej-dende biblioteksvæsen”.

I dag er mange af os i gang med atoprette eller vedligeholde hjemmesider,som oftest indeholder mindre netguidesfor børneafdelingernes lånere, det ertanken at denne side og det redaktionellearbejde med den, skal erstatte dettearbejde, så det enkelte børnebibliotek kankoncentrere sig om at lave hjemmesider,der kun henvender sig til deres lokal-samfund og så henvise til “Katapult”,hvor vi i fællesskab har mulighed for atlave en netguide, der virkelig batter. Deter vores mål, at børnebibliotekernesfællesside, bliver den side som børn ogunge automatisk slår op på, når de harbrug for hjælp, inspiration eller en godoplevelse.

Projektet har som særlige mål:at udvikle en frit tilgængelig og veder-lagsfri web-guide henvendt til folke-bibliotekernes børne- og unge brugereudvikle et virtuelt oplevelsesbibliotekfor børn og ungeat blive en virtuel “øjenåbner” for børnog unge for hele folkebibliotekets til-bud

Oktober 1999 startede det fælles central-biblioteks projekt Katapult. Projektet er1. fase i oprettelsen af en hjemmeside fordet virtuelle børnebibliotek, hvor selvenetguiden er ryggraden.

Der blev valgt en redaktionsgruppemed repræsentanter fra centralbiblio-tekerne, København og Frederiksberg.

I redaktionen sidder Inger Malling/Nykøbing Falster, Kirsten DyhrbergGrønne/Århus, Niels Erik Larsen/Herning, Finn Wraae Poulsen/Odensesamt teknisk webmaster Frank Helenius/Ålborg og hovedredaktør Kirsten SteenNielsen/København. Projektet styregrup-pe og øverste bestyrelse er bestyrelsen forFolkebibliotekernes netguide.

Hvis man vil vide i detaljer, hvad projek-tet går ud på, kan man se det på voresinfoside www.njl.dk/katapult/index.htm,hvor man kan finde såvel projekt-ansøgning som referater fra samtligeredaktionsmøder. Siden er også tænktsom en debatside, hvor redaktører, redak-tion og andre kan diskutere netguidensform og indhold.

Her vil jeg kort ridse nogle af tankernebag siden op.

Der er tradition for at vi i folke-bibliotekerne finder sammen og løser en

Folkebibliotekernes netguide forbørn og unge - også kaldet KatapultAf bibliotekar Kirsten Steen Nielsen, Københavns Kommunes Biblioteker

at bidrage til kompetenceudvikling og -opbygning hos de deltagende bibliote-kerat fremme folkebibliotekernes positionsom aktive samarbejdspartnere på detbørnekulturelle felt.

Hvor er vi så nu?Vi har valgt en tegner, Simon Bukhave,som skal være med til at give siden etkunstnerisk udtryk. Vi håber, at det lyk-kes os at lave et spændende visuelt ud-tryk, som appellerer til børnenes fantasisamt giver dem mulighed for at associeresig med vores målgruppe.

Vi er i de sidste forhandlinger med etfirma, som skal lave selve siden og frasåvel tegneren som firmaets side har derværet en meget positiv interesse for ligenetop at være med til at lave denne side,de finder vores projekt lige så spændende,som vi selv gør, ligesom de kan se noglemuligheder for dem selv i at deltage i pro-jektet.

Vi har afgrænset indholdet på siden,hvor vi har forsøgt at udvælge nogle del-

elementer som understøtter såvel detinformative som det oplevelsesprægede.Indholdet af disse kan ses på voresinfoside.

Netguiden er som tidligere nævnt ryg-raden i vores hjemmeside. Aldersgruppenvil være fra ca. 3 klasse til folkeskolensældste klasser. De mindste børnebiblio-teksbrugere har deres egen side på Kata-pult. Med hensyn til guiden har vi valgtnetop denne aldersgruppe, fordi 3. klasseer det tidspunkt, hvor de fleste børn erbegyndt at blive gode læsere, ligesom debegynder at lave temaprægede opgaver iskolen. Med hensyn til de ældste, vil dernaturligt være en overlapning til Folke-bibliotekernes Netguide, ligesom mangeunge vil foretrække at bruge denne. Menvi må ikke glemme, at vi har grupper afunge i børnebibliotekerne som af forskel-lige årsager har brug for vores formidlingaf materialer lidt længere end andre.

Vi har diskuteret politik for udvæl-gelse af link til netguiden, her vil jeg kortopridse de vigtigste regler: Kan børnenebruge linket og gider de bruge det, hvis

2 92 8

der er tvivl, så lad være med at medtagedet. Sproget skal fortrinsvis være dansk,udenlandske sider skal have speciellekvaliteter set i forhold til målgruppen.Der skal være link som børnene ikke selvumiddelbart kan finde ved en søgning pånettet og der skal både være link til brugi forbindelse med skolen som til fritid ogoplevelse. Hellere 3 gode end en masseligegyldige link. Det giver sig selv, atvalget foretages ud fra bibliotekslovensbestemmelser.

Hvordan børnene skal søge på sidenhar vi diskuteret længe. I begyndelseholdt vi på, at der skulle være 3 indgangetil netguidens indhold. Først skulle dervære en grafisk opstillet emneoversigt,hvorfra man med færrest mulige klikskulle komme frem til den foreslåede res-source. Men jo længere vi arbejdede meddette, jo mere umuligt indså vi, at det var.Vi havde fra begyndelsen forkastet FNGsemneopdeling, da vores målgruppe haret stort spænd med hensyn til deres kog-nitive udvikling. Desuden bygger FNGsopdeling på DK5, som er et spejlbilledepå, hvorledes man opdelte verden i for-rige århundrede, vi tror ikke at det kanfungere i dag. Vi kunne ikke komme fremtil en mere brugervenlig opdeling, menblev mere og mere overbeviste om, at detvi behøvede var en flad emnestruktur.Dette bevirkede, at vi arbejde videre medden alfabetiske indgang til netguiden. Vivar fra begyndelse enige om, at den skullevære der, men havde ikke tillagt den såstor en betydning. Den alfabetiske ind-gang vil fremover været styret af de emne-

ord, vi tildeler hver enkelt ressource, someksempel kan nævnes: sport, fodbold,hooligans, Coca Cola Cup eller kroppen,mode, makeup.

Emneordene har givet os en delhovedbrud, vi ville gerne lave en politikfor hvor mange, der skal anvendes oghvilke. Især det sidste er svært, der fin-des ikke en såkaldt tesaurus over emne-ord der især er egnede til børn. Vi harvalgt at gå ud fra DBC’s emneordslistekombineret med den enkelte bibliotekarssunde fornuft og erfaring for hvordanbørn tænker og spørger.

DBCs emneord er udarbejdet medhenblik på bibliotekarer, voksne brugereog formidling af og på et helt andet me-die. Med internettet er børn blevet mereselvhjulpne, samtidig er de også oftere ien situation, hvor de ikke kan forvente atfå hjælp af en voksen, dette skal vi ogsåtage hensyn til når vi opbygger en sådanside og senere evaluerer den.

Den sidste indgang bliver en fritekst-søgning, hvor søgningen foretages i selveressourcens navn, annotationen og emne-ordsstrengen.

Selve posten skal vises så ren sommulig, det er vores erfaring at børneneikke gider læse alt for lange annotatio-ner, ligesom de heller ikke kan læsediverse tekniske oplysninger såsom url ogtype af ressource m.m.

Der vil blive udarbejdet en håndbog,hvor disse regler står, men den vil givetændre sig hen ad vejen, når vi får flereerfaringer og vi får debatten i gang påvores infoside.

Det er planen, at der skal være noget atse på nettet 1. maj og at siden officielt gåri luften 1. august, når børnene er tilbagefra sommerferie. Dette giver os mulighedfor at få afprøvet redigeringsarbejdet og fåafpudset netguidens indhold samtsamarbejdsformer inden vi går i luften.

Der bliver afholdt et møde 21. marts iOdense med deltagelse af de ledendebørnebibliotekarer fra CB samt de til-meldte redaktører. Indkaldelsen kan sespå vores infoside. I maj måned er det pla-nen at afholde kursus for de tilmeldtebørnebibliotekarer, hvor vi vil undervisei at afsøge nettet for ressourcer til børn,samt udarbejdelse af posterne.

Hvem kan blive redaktører,og hvad består arbejdet i?Da det er et centralbiblioteksprojekt er detforventeligt at CB deltager praktisk, lige-som det vil være naturligt, at man påamtsmøder diskuterer siden og evaluererdens indhold. Men ellers er der frit slag,alle bibliotekarer kan tilmelde sig. For atfå et overblik over arbejdets indhold ogomfang har alle i redaktionsgruppen ud-valgt et emne som vi har arbejdet med atlægge ind i netguiden. Vores erfaring var,at når man går i gang med et emne, såhar det en tendens til at svulme op, dader hele tiden dukker nye underemnerop. Derfor er det vigtigt, at vi bliver såmange som muligt, gerne 50 eller flere,da den enkeltes arbejdsopgave dervedbliver mere overkommelig. Det tager tidat afdække et emne grundigt på nettet, atudvælge de mest relevante link og dernæst

annotere dem. Det efterfølgende arbejde ermindre tidskrævende, det forventes, atman som redaktør en gang om ugenchecker at ens link stadig er aktive samt atman hele tiden er opmærksom på at findenye og bedre link. Der er ikke løn til deenkelte redaktører, ligesom det forventesat biblioteket betaler transport til kurserog de 2 årlige møder. Kurserne samtforplejning ved møderne betales afprojektmidlerne.

Det vi får er et værktøj, vi kan bruge idet daglige, en netguide, som afspejlervores faglige ekspertise og som fungerersom et udstillingsvindue for samtligedanske folkebiblioteker, her har vi mulig-heden for at blive kompetanceudvikletsamtidigt med vi udfører et stykke prak-tisk arbejde, der må forventes snart atvære en naturlig del af vores almindeligearbejdsopgaver.

Hvor teknisk begavet skal man være?Ikke særlig, vi har lagt væk på at vælgeog udforme redigeringsværktøjerne så-ledes, at hvis man er vant til at skrive i etkontorsystem, så kan man også sagtensfinde ud af at være redaktør på Katapult.

Har du fået lyst til at deltage så melddig til snarest, så har du mulighedfor at kunne deltage i vores kursus imaj. Du kan deltage ved at maile tilhbbouksn@kkb.bib.dk. Jeg skal vide ditnavn, hvilket bibliotek du arbejder på,din e-mail adresse, hvad du gerne vilarbejde med og evt. hvad du absolut ikkeinteresserer dig for.

3 13 0

Projekt Spørg Biblioteket www.sporgbib-lioteket.dk, den landsdækkende nationalestumper-service til besvarelse af sværespørgsmål har, med Gentofte Bibliote-kerne som vært og Bibliotekstyrelsen somsponsor, kørt det sidste års tid. Projekteter formelt afsluttet nu, men da vi ser enfortsættelse som et evt. mål for en cb-kontraktforhandling, fortsætter SpørgBiblioteket på samme måde.

Kort kan det siges at projektets formål harværet:

At etablere en national landsdækkendestumper-service for bibliotekarer til be-svarelse af svære (reference)spørgsmål.At finde svar på spørgsmål, der ikketidligere kunne besvares, fordi detenkelte bibliotek ikke selv havde res-sourcerne dertil.At etablere et så bredt personligt, kolle-gialt og fagligt samarbejde som muligtmellem bibliotekarer på folkebibliote-ker og mellem forskningsbiblioteker ogandre institutioner med stor erfaring iat formidle information på en spænden-dende og forståelig måde.At undersøge om en videreudvikling afdet tidligere projekt Internet/Stumper,ville betyde, at bibliotekerne kunne for-bedre servicen på en de grundlæggendebiblioteksopgaver inden for informa-tionsteknologien på Internettet, nemlig

Spørg BiblioteketAf Anne-Birgitte Sølberg, Gentofte Bibliotekerne

at give hurtigere og mere præcise svarpå vanskelige (reference)spørgsmål.At kanalisere de danske bibliotekarersuudnyttede viden-potentiale inden forbåde deres interesse- og arbejdsfelterud til besvarelse af spørgsmålene.

Rent teknisk foregår samarbejdet på enmailing-liste, hvor enhver åbent kanlægge de spørgsmål frem, som man ikkekan finde svar på. Man kan også efterevner og lyst være med til at svare. Omgrunden til at svar lokalt ikke har kunnetfindes, skyldes manglende erfaring ellermanglende materiale er ikke afgørende.Det der er bærende er, at spørgeren fårsvar på sit “umulige” spørgsmål relativthurtigt uanset hvor i landet, han/hunmåtte spørge.

Et svært (reference)spørgsmål, mod-taget på et bibliotek hvor som helst i lan-det, kan således via en bibliotekar formid-les videre til listen og rundsendes til detilmeldte bibliotekarer og afdelinger.

FordeleneEr at alle bibliotekariske ressourcer læg-ges sammen og alles stærke og svagesider samles så et bibliotek med en lillebogbestand bliver lige så rustet til at giveet svar som et stort bibliotek med en storbogbestand. Vi trækker på vort fællesressourcegrundlag og udnytter effektivt

Vi har i mange år været bekymrede overet stadigt fald i udlånstallene – og harendevendt de mulige forklaringer pådenne udvikling. Lave materialebudget-ter, konkurrencen fra underholdnings-industrien, befolkningens sociale og kul-turelle sammensætning – ja, der er mangebud på årsagerne.

Der meldte sig også den tanke, at viikke er gode nok til at markere os – trodsalle anstrengelser med omfattende PR.Når budskabet om vores grundlæggendeydelser og tilbud ud til alle dele af befolk-ningen? Børnene nås fint gennem børne-bibliotekernes opsøgende arbejde og deuddannelsessøgende skal nok finde os.Og så er der alle de andre!

Vi tror, at mange husker barndom-mens og ungdommen bibliotek – og ikkeforestiller sig, at nutidens bibliotekstilbuder anderledes. Disse borgere ville vi gernenå. Valget fald på en offensiv overfor de60-årige i kommunen.

Fra folkeregisteret trak vi udskrift påalle, der i kalenderåret 1999 fyldte 60 år.Tanken var, at nå en aldersgruppe, derformentlig har overstået “ræset” medbørn, karriere osv. og har fået mere tid ideres dagligdag.

Kommunen deler sig i tre geografiskklart adskilte bydele med hver et biblio-tek. Bydelsvis blev der udsendt invitatio-ner til et besøg på det lokale bibliotek –

Ældrefangst i Brøndby-BibliotekeneAf Ellen Grande og Birgitte Bang Mikkelsen, Brøndby-Bibliotekerne

vi tilbød at man alle 3 steder kunne vælgemellem en torsdag kl. 19 eller en fredagkl. 10 (to fastlagte datoer i november).Der blev udsendt i alt 405 invitationer.

Vi modtog positiv tilbagemelding fra108 personer (invitationen gjaldt ogsåægtefælle). Deltagerne blev bænket medkaffe og brød, fik en almen introduktiontil folkebiblioteket i dag, en orienteringom de muligheder vi kan byde på samten kort introduktion til vores egen baseog Internet. Besøget rundedes af med enrundvisning i hele huset. Vi indmeldte endel og mange benyttede lejligheden til atlåne noget med hjem.

Det hele foregik i en meget uformelform. På alle 6 møder var oplevelsen engruppe interesserede, spørgelystne ognysgerrige mennesker. Flere havde alle-rede lånerkort, mange fik lavet pin-kodetil lånerkortet og der blev græsset i pjecerog andet informationsmateriale. Vi fik lej-lighed til at tale med de enkelte og fik engod fornemmelse for, hvad disse lånereer interesseret i.

Om det hjælper på udlånstallene vedvi ikke, men arrangementerne skabte engod kontakt til en udvalgt gruppe lånereog gav bibliotekerne en del goodwill –uden det store forberedelsesarbejde forpersonalet.

Det er besluttet, at disse arrangemen-ter skal være årligt tilbagevendende.

3 33 2

den fælles videnressource så kvaliteten afreferencearbejdet bliver højnet.

Potentialet til at finde svar er medandre ord blevet langt større end før. Detgælder i princippet for både små og storebiblioteker fordi de forskellige viden-ressourcer hos bibliotekarerne ikke ud-nyttes optimalt. Men givet er det, at ingenlængere behøver at give op overfor etsvært spørgsmål. Fordelene ved at væremed er at:

Flere ser spørgsmålene og flere er medtil at svare.Ekspertressourcer på alle niveauer påethvert bibliotek bliver udnyttet opti-malt.Hvis en ekspert ikke kan svare, er dermulighed for at videresende spørgsmålettil en anden ekspert.Ingen tilmeldte, hverken bibliotekarereller andre eksperter forpligter sig til atsvare. Man gør det frivilligt og af inte-resse for sagen.Man kan være tilmeldt uden hensyn tilom man lokalt tilbyder web-baseretspørgeservice eller ej. Det der er detbærende er fællesskabet på listen.Listen kan bruges til enhver form forerfaringsudveksling.

EksperterRedaktionen har mulighed for at videre-sende spørgsmålene til udvalgte eksper-ter fra forskningsbiblioteker og beslæg-tede institutioner. Men hidtil har spørgs-målene været af en sådan karakter, at derkun i begrænset omfang har været behovfor det. Det har hovedsagelig været de til-

meldte bibliotekarer, der har svaret. Menredaktionen kan i de tilfælde hvor enspecialviden kræves, tage kontakt til enaf eksperterne.

StatistikP.t. er der ca. 160 aktive tilmeldte. Det erbåde bibliotekarer og afdelinger, menogså hele biblioteket, repræsenterendebåde små og store biblioteker i hele lan-det. Det reelle antal aktive tilmeldte erdog højere fordi afdelingstilmeldingernedækker over at flere læser spørgsmålene.Der kommer ca. 1-2 spørgsmål om dagen.

SvarDet er vanskeligt at sige noget genereltom svarkvaliteten, da den kun kan vur-deres af modtageren. Men hvis en mod-tager ikke er tilfreds, må man gå ud fra,at vedkommende vil prøve at sendespørgsmålet afsted igen med evt. kom-mentarer.

Det er vores opfattelse, at synlighedenpå listen gør, at svaret eksponeres så allekan korrigere det, hvis det skulle væremangelfuldt eller ukorrekt. Svarprocentener relativt høj og svartiden i de fleste til-fælde meget hurtig. Ofte sker det, at svarmodtages meget hurtigt efter, at et spørgs-mål er sendt ud. Det tager vi som tegnpå, at de tilmeldte ser det som en storudfordring at forsøge at finde et svar.

Løbende er der ca. 15 spørgsmål, derikke er besvaret. Det er dog ikke desamme, de “udskiftes” hen ad vejen. Medmellemrum rundsendes de igen, da derkan være kommet nye på listen eller der

kan være “gamle tilmeldte”, der i førsteomgang ikke havde lejlighed til at svare.

De fleste spørgsmål og svar præsente-res for mangfoldighedens skyld påhjemmesiden. Det er altid sådan, at stil-ler man spørgsmålet på mailinglisten, fårman også svar på mailinglisten. Projekt-gruppen tømmer postkassen flere gangedagligt og forsøger også at finde svar pånogle af spørgsmålene.

KonklusionSpørg Biblioteket er et mail-baseret net-værk til besvarelse af spørgsmål. Det vil

dog fortsat være nødvendigt at bruge enkombination af trykte kilder og onlinedatabaser ved besvarelse af spørgs-målene.

Ved at samle ressourcerne om besva-relse af vanskelige spørgsmål på et stedkan arbejdet med (reference)spørgsmåloptimeres. Bevarelse af spørgsmål på detlokale bibliotek vil fortsat også i frem-tidens integrerede voksenafdelinger ind-tage en fremtrædende plads, hvor biblio-

tekarerne skal fungere som en slags filterfor kvalitetsinformation. Den webbase-rede informationssøgning og den menne-skelige informationssøgning vil supplerehinanden.

Du kan læse mere om projektet og serapporten på Gentofte Bibliotekerneshjemmeside under Centralbiblioteket.Men Spørg Biblioteket har også sinegen hjemmeside på www.sporgbibliote-ket.dk. Derfra kan tilmelding foretages.Der kan også stilles spørgsmål, hvis manikke er tilmeldt.

Alle gamle spørgsmål og svar, der harværet præsenteret på hjemmesiden bliverarkiveret i “Biblioteks-FAQ’en”. Den eropdelt i større emnegrupper. Men der eringen egentlig søgefunktion.

Den direkte vej er på:listserv@gentoftebib.dk med følgendetekst i selve brevet:subscribe sporgbib, din emailadresse, ditfulde navn (husk komma’erne)

Når tilmeldingen er gået igennem,svares tilbage med en mail med alle prak-tiske oplysninger om listen.

Vi ser meget gerne, at endnu flere til-melder sig.

Tekniske spørgsmål stilles tilJens Bang Petersenjbp@gentofte.bibnet.dk

3 53 4

Fagudvalgene for henholdsvis opsøgendebiblioteksarbejde og for udlån havde ar-rangeret en tem adag på GentofteCentralbibliotek i december 1999. Emnetvar Lydbogen i fremtiden. Paneldeltagernevar Pernille Schütz, DBC medier, MetteQuistgaard, DR multimedier, SørenVittrup, Den Grimme Ælling, BibbiAndersson, det svenske Talboks- ochPunktskriftsbibliotek (TPB), ThomasKjellberg, Danmarks Blindebibliotek(DBB) og blandt deltagerne var ogsåFlemming Lysgaard Madsen og HanneHansen fra Gyldendal. Med andre ord: Enmeget stor del af spidserne i den danskelydbogsproduktion var til stede.

Alle vi deltagere var selvfølgelig kom-met for at høre, hvornår går vi væk frakassettebåndet, nogle med en vis iver,andre bekymrede.

Et af problemerne, som blev nævnt fraforlagsside, er at man endnu ikke kan for-lade båndene, og at parallel-udgivelse afbånd- og cd-udgave er meget dyr – medmindre der bliver solgt et større samletantal, og det troede bibliotekarerne ikkerigtig på.

Et andet problem med audio’er (be-tegnelse for cd’er med tale) er “indpak-ningen”. Typisk vil en audio blive på flerecd’er end den tilsvarende lydbog har kas-setter, og endnu findes ingen egnetmappe – den er dog under udvikling.

Lydbogen i fremtidenAf Susy Tastesen, KKB-LYD

Dagens mest visionære oplæg komfra de to blindebiblioteker, henholdsvisvores eget og svenskernes. Det svenskesystem er noget anderledes end vores.Deres overordnede mål er “i samarbejdemed andre biblioteker at tilgodese syn-skadedes og andre læsehandicappedesbehov”.

De har altid haft et mere tæt samar-bejde med folkebibliotekerne, idet dereslydbøger har stået direkte på hylderne, ogudlånet foregår her.

En ny bibliotekslov understreger lige-frem bibliotekernes pligt til betjening afindvandrere og andre, f.eks. funktions-hæmmede, på hvilket sprog eller hvilketmedie, de end har mulighed for at bruge.Nu er de i gang med et kæmpeprojekt,hvor alle deres aktive lydbogslånere skalhave prøvet den nye “lydbog”, Daisy, somminder om en cd-rom, inden udgangenaf år 2000. De stopper simpelthen medudlån af analoge materialer (såsom kas-settebånd) i år 2004. TPB anskaffer end-videre 1700 specielle afspillere til udlån.Bibbi Andersson forestillede sig, at mor-gendagens lydbogslæser får en bedretilgængelighed til indholdet: Læseren skalselv kunne bestemme distributions-måden, det være sig cd, mc eller disc, derskal være ét afspilningsapparat til dethele, og hvorfor ikke bare hente det heleover nettet!

– og så gik hun ind for “attitude-forandring” = øget forståelse fra perso-nalet overfor læsehandicappede.

Thomas Kjellberg fra DBB opridsedekort fordele og ulemper ved de forskel-lige medier:Bånd: Har plads til 90 min., der kan ind-lægges mange søgepunkter, afspilningmed variabel hastighed, stop og startsamme sted, men slides hurtigt, fyldermeget, vanskeligt at springe rundt i.CD (audio): 80 min., 99 søgepunkter, godtil skønlitteratur, kræver ikke special-udstyr, men problemer med hurtig afspil-ning og med stop og start samme sted.CD-rom: Kan have reduceret lyd og der-med mange timer på ét medie, og der vilvære gode opslagsmuligheder med nyteknik.

DBB tror på en lang glidende over-gang, hvor man de næste 4 år satser påcd-rom til pc- og erhvervsbrugere, båndtil basisbrugere og måske audio til nogetskønlitteratur. Indsatsområderne i dennærmeste fremtid vil være erhvervs-

brugere med pc, flygtninge/indvandrere ogdøvblinde.

Debatten viste, at bibliotekarerne ersplittede omkring mc eller cd afhængigaf om ens primære målgruppe er børn ogunge, yngre blinde og ordblinde, ellerblinde og svagsynede gamle. Jeg vil kon-kludere, at forlagene træder vande, ogbibliotekarerne vil have det hele!

I det øjeblik at DBB går over til cd(eller et andet medie), så er der basis forat de øvrige producenter følger efter.De høje priser på lydbøger blev ogsåvendt flere gange. Fra forlagsside blevspurgt om bibliotekerne mon ville købeflere, hvis priserne blev sat ned? “Prøvdet, prøv det” lød det i kor fra salen. Mensålænge der tit kun sælges 30 ex af enlydbog, er det nok utopi.

Vi talte lidt om muligheden for forud-bestillinger med løfte om en lavere prisved et større antal. Der blev ikke lovetnoget, men jeg har regnet lidt på det:

En lydbog til 550 kr. (kalkuleret oplagpå 30 stk.) kan komme ned på 300 kr.(kalkuleret oplag på 80 stk.), hvis blot for-lagene havde sikkerhed for, at de blevsolgt. Bibliotekerne kunne slå sig sam-men amtsvis og lade materialerne cirku-lere, og det samlede udbud ville blivestørre. Var det ikke en idé, der var værdat overveje nærmere?

Jeg tror, at vi alle gik hjem med enfølelse af, at de kommende år vil blive énlang overgangsperiode, hvor vi sandsyn-ligvis hele tiden er på vej fra ét mod nogetandet, og at der er store muligheder i denny teknologi.

3 73 6

I november/december 1999 foretog cen-tralbiblioteket en tilfredshedsundersø-gelse blandt bibliotekerne i KøbenhavnsAmt.

Tilfredshedsundersøgelsen tager ud-gangspunkt i et udkast til spørgeskemasom en arbejdsgruppe, nedsat af Biblio-teksstyrelsen, har udarbejdet.

17 ud af 19 biblioteker afleveredetilfredshedsundersøgelsen, og som enopfølgning på undersøgelsen, er central-biblioteket i øjeblikket i gang med enbesøgsrunde til samtlige biblioteker iamtet.

Tilfredshedsundersøgelsen består delsaf nogle udsagn som bibliotekerne skalpointgive på en skala fra 1-5, og dels afnogle satsningsområder som bibliote-kerne skal prioritere.

Ved samtale med de enkelte bibliote-ker har det vist sig, at tallet 3=Hverkenenig eller uenig, benyttes meget forskel-ligt af de enkelte biblioteker. Nogle bib-lioteker har brugt markeringen som ud-tryk for “neutral” forstået på den måde,at de hverken er Overvejende enig ellerOvervejende uenig. Andre biblioteker harbenyttet markeringen som et udtryk for,at de ikke benytter denne ydelse fracentralbiblioteket, og at de derfor ikke harnogen mening om ydelsen.

Tilfredshedsundersøgelsen munder

Tilfredshedsundersøgelsei Københavns AmtAf vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne

ud i en talkarakter på de enkelte spørgs-mål, og sammentællingen vil, på bag-grund af den uensartede opfattelse afbrugen af markeringen 3, ikke give etentydigt billede af holdningen til central-bibliotekets ydelser.

På baggrund af drøftelser på etBiblioteksledermøde, besluttedes det atsende 2 skemaer til hvert bibliotek: Et tilvoksenafdelingen og et til børneafde-lingen. Ikke alle biblioteker har afleveretbegge skemaer og i de tilfælde, hvor derkun er et skema, er det registreret somkommende fra voksenafdelingen.

I de tilfælde hvor et bibliotek har sva-ret med en markering 3-4, er det 3-tallet,der er brugt i sammentællingen.

Inden for de spørgsmål, hvor bibliote-kerne er blevet bedt om at markere hvilkematerialetyper og hvilke ydelser, der skalprioriteres højest, er det ikke muligt atlave en samlet prioritering, idet bibliote-kerne har udfyldt disse spørgsmål forskel-ligt. Nogle biblioteker har markeret enprioriteret rækkefølge, mens andre bib-lioteker har angivet tilkendegivelserneuprioriteret.

De spørgsmål, der har fået flest mar-keringer, uanset om de er prioriteret somnummer 1 eller nummer 5, er derfor i densamlede vurdering prioriteret som num-mer 1, nummer 2…

Ved samtale med de enkelte bibliote-ker, viser det sig, at de overvejelser derligger bag prioriteringerne, veksler frabibliotek til bibliotek. Nogle bibliotekerhar eksempelvis ikke markeret kørsels-ordningen, fordi de mener, at den funge-rer upåklageligt, og de har så i stedetbrugt deres prioritering på områder, somde synes, at der skal sættes fokus på.

Andre biblioteker harsvaret uden at skele til,hvordan ydelser-ne bliver prio-riteret i dag,men ude-lukkendepå bag-

grundaf, hvadde synes skal have højeste prioritet.

Resultatet af tilfredshedsundersøgel-sen vil blive tilsendt Biblioteksstyrelsensammen med kommentarer til selve spør-geskemaet.

Kommentarer til tilfredsheds-undersøgelsenFor børnebibliotekerne ligger den størstetilfredshed inden for områderne : Initiati-

ver til folkebibliotekssamarbejde i central-biblioteksområdet og Biblioteksfagligeundervisnings- og kursussessioner samtFaglige udvalg/erfa-grupper.

Der er tillige stor tilfredshed med denfag- og skønlitterære titelspredning, menstilfredsheden daler lidt hvad angår titel-spredning på andre medier.

Laveste score overhovedet er på titel-spredning på cd-rom området.

De 3 højest prioriterede materiale-typer er: Skønlitteratur, lydbøger

og faglitteraturDe 5 højest prio-

riterede ydel-

ser er:Lånesam-

arbejde ogformidling af

materialer, Biblioteksfaglig undervis-nings- og kursussessioner, Kørselsord-ningen, Opbygning og vedligeholdelse afmaterialebestand og Initiativer til folke-bibliotekssamarbejde i centralbiblioteks-området/ Faglige udvalg og erfa-grupper.

For voksenafdelingerne ligger denstørste tilfredshed inden for Kørselsom-

3 93 8

rådet, Biblioteksfaglige undervisning, Ini-tiativer til folkebibliotekssamarbejde icentralbiblioteksområdet samt såvel Kva-liteten af svarene fra informationstjene-sten som Rådgivning i biblioteksfagligespørgsmål og Den tid, der går, før dermodtages svar fra informationstjenesten.De laveste point er givet på spørgsmåletom Muligheden for at blive betjentaf vores personale og Kvaliteten af voresrådgivning af vejledning i forsøg- og ud-viklingsprojekter og Kvaliteten af voresudviklingsprojekter.

De 3 højest prioriterede materialetyperer: Faglitteratur, lydbøger og skønlitte-ratur.

De 5 højest prioriterede ydelser er:Lånesamarbejde og formidling af mate-rialer, Opbygning og vedligeholdelse afmaterialebestand, Kørselsordningen, In-formationstjeneste og Faglige udvalg/erfa-grupper.

Flere biblioteker har tilføjet kommen-tarer i skemaerne, og en tilbagevendendekommentar er, at det er meget vanskeligtat komme igennem til centralbiblioteketpr. telefon.

Nogle biblioteker ønsker en særligcb-telefon, andre en telefon hvor dersidder en bibliotekar med viden om fjern-lån og andre at centralbiblioteket haren telefonisk åbningstid, der modsvareråbningstiderne i amtets biblioteker.

Derudover er der ønsker om flere lyd-bogs- og sprogkursuskataloger, mereudenlandsk faglitteratur og mere af denefterspurgte triviallitteratur.

Børnebibliotekerne ønsker sig over-

bygning inden for Sprog og leg og katalo-ger over engelske børnebøger.

Hvad vil CB foretage sig påbaggrund af resultatet aftilfredshedsundersøgelsen?Der er ingen tvivl om, at den telefoniskeadgang skal forbedres. Centralbibliotekethar nedsat en intern arbejdsgruppe, derskal komme med forslag til hvordantelefonservicen kan forbedres.

I løbet af sommeren 2000 vil central-biblioteket have løst problemet med denvanskelige telefonadgang, og de internearbejdsrutiner vil være ændret således, atamtets biblioteker kan ringe direkte tilden person/afdeling, som biblioteket harbrug for at tale med.

Titelspredningen skal øges inden forde områder, der har fået mindre end 4 iscore.

Amtets biblioteker vil samtidig bliveopfordret til at komme med forslag til så-vel titler som emner som er mangelfuldtdækket. Får centralbiblioteket et forslagfra et bibliotek i amtet vil materialet straksblive anskaffet.

Tilfredshedsundersøgelsen viser også,at centralbiblioteket skal blive bedre til atinformere om de udviklingsprojekter somvi deltager i, og samtidig forsøge at ind-drage amtets biblioteker i projekterne.

Jeg er udgået fra Aalborgafdelingen i1979. Og efter 1 år ved Det nordjyskeLandsbibliotek var jeg knap 4 år vedNunatta Atuagaateqarfia i Nuuk. Hjem-rejsen fandt sted i 1984, og efter et kortintermezzo på Samfundslitteratur, forlagog boglade ved Handelshøjskolen, blevjeg afdelingsbibliotekar ved VigerslevDistriksbibliotek. Pudsigt nok nabo tilHvidovre. I 1989 blev jeg bibliotekslederi Slangerup.

Arbejdsopgaverne på mine forskelligearbejdssteder har været meget vari-erende, og jeg er kommet rundt ommange af fagets discipliner. For at nævnenogle: børnebiblioteketsarbejde, opsø-gende arbejde, fremmede kulturer ogsprog (vellønnet, privilegeret gæstearbej-der), udlånsarbejde, rådgivning samtstore og små bibliotekssystemer.

Det faglige arbejde har jeg også stiftetbekendtskab med. Jeg var med i Admini-strationsfaggruppens bestyrelse i små 10år, og sad i én periode i BF's hovedbesty-relse (86-88).

I Slangerup kom jeg tæt på det admi-nistrative niveau, og fik etableret et godtog tæt samarbejde, som gav mig indblik imangen en sammenhæng. Men også etsamarbejde som biblioteket i fremtiden –forhåbentligt – vil nyde godt af. Sam-arbejdet med administrationen viste migogså, at der var mangler i min viden. Og

PortrætAf bibliotekschef Kim Rømer Krogh, HvidovreBibliotekerne

derfor har jeg gået på forvaltnings-højskolen i 2 omgange. 1. omgang varDiplomkurset i Kulturel Linie; 2. omgangDiplomkurset i Offentlig Ledelse, hvor jeger i gang med den afsluttende opgave.

Fremtiden for bibliotekerne går eftermin opfattelse i to retninger. Den ene ret-ning er forsamlingshustanken. Her er bib-liotekerne et mødested eller en oase. Herkan alle komme, uden at de har et klartdefineret formål. Biblioteket skal være etsted, hvor man kan komme og være.Møde sin nabo, blive inspireret eller pro-vokeret. Græsse og vegetere. Og formange ensomme det sted, hvor de kan fåmenneskelig kontakt. Den anden retninger de tilbud, som bygger på det, mangekalder den traditionelle biblioteks-opfattelse. Men den opfattelse kræverikke blot en yderligere professionalismeaf os, men også at vi tør give noget af osselv. Vi er ikke blot faglige neutrale for-midlere, men levende mennesker der harholdninger, meninger og viden. Alleredenu gør vi dette, men tænker måske ikkeover det. Hvem har ikke stået overforspørgsmålet: “Kan du ikke anbefale engod bog. Jeg er løbet tom for ideer!!!”

4 14 0

Sådan vil nogen måske huske Ole Montysynge tilbage i 50'erne. Og lejligheder erlige, hvad der er mange af i en kommunesom Rødovre vest for København, mel-lem Vestvolden, Hvidovre, Glostrup ogHerlev – små lejligheder. Og selvbygger-huse udsprunget af havekolonier forarbejderne fra brokvartererne. RødovreCentrum, gartner Knudsens bud på en nyhandelsstruktur og endelig Henry Hee-rups have, som ligger der endnu med søn-nen Oles atelier på.

Hovedbiblioteket har ligget på Råd-huspladsen over for Rødovre Centrumsiden 1969 i Arne Jakobsens fine bygning,som korresponderer med rådhuset ogkulturhuset Viften. Huset er et sindbilledepå en bog: udefra lukket, med en tæt vægaf sort grønlandsk marmor, indefra åbenmod lyset fra de 5 lysgårde. I 2001 fylderkommunen 100 år, og i den anledning erdet planen at renovere Rådhuspladsen, såden fra at være parkeringsplads bliver etbyrum til kulturel aktivitet.

Filialen i nord, Islev Bibliotek, fristeren hengemt tilværelse i en fløj af IslevSkole. Gentagne forsøg på at redde denud i det mere offentlige rum er hidtil slåetfejl. Den eneste lid, vi har at fæste fortiden, er det stigende elevtal, som gørlokalerne nødvendige for skolen.

I syd, mellem Roskildevej og bane-

Rødovre - Rødovre- Ih, hvor er du dejlig! Der skal vi ha' lejlighed når jeg bli'r stor.

Af bibliotekschef Lars Aagaard, Rødovre Bibliotek

linien, forsvandt Hendriksholm Bibliotekfor mange år siden. Et cafébibliotek er nualene om at repræsentere biblioteksidéeni området, som er præget af højhuse medmange ældre mennesker og mange afudenlandsk herkomst. Cafébiblioteket eret lødigt initiativ, som kun med tidsskrif-ter og aviser har en markant placering ibevidstheden hos områdets beboere. Mid-ler fra regeringens byudvalg sætter i disseår et kraftigt fokus på forebyggelse ogkultur.

Hvad har så Rødovre Kommune-biblioteker, som andre ikke har? Etbesværligt spørgsmål, for naturligvis ervi både søde, kreative og kloge, gode kol-leger tillige og med et fast sammenhold.En opsøgende bibliotekar anførte, at vinok ikke er så særlige som vi gerne villevære – men vores hovedbibliotek er let atkomme ind i for en kørestolsbruger. Isærnår vi får de automatiske døre, som er påvej.

Væggene mellem børnebibliotek ogvoksenafdeling er, efter nærmere om-tanke og ifølge vikaren, nok snarere etplus end et minus. Og den bibliotekar,som Inger Skamris beskrev i sin kærligeopsang til faget i Bibliotekspressen fornylig, kan hun i hvert fald ikke finde hosos. Her er en vikar en bibliotekar som alleandre – ligeværdig og med samme slags

opgaver og muligheder som de faste. Maner sammen om målene, og debatternebliver aldrig personlige.

Vi arbejder meget på tværs i RødovreKommune. Først i 1990’erne undergikkommunen et 100.000 kilometers efter-syn, som resulterede i en samlet politikfor kultur og fritid og en politik for børnog unge. Biblioteket har været godtrepræsenteret i både det arbejde og i tvær-gående kulturel aktivitet, for eksempelcaféarrangementer sammen med Viftenog AOF og Kulturpakken for børn i bør-neinstitutioner og dagpleje. Nu bliverkulturen lagt sammen med fritiden ogskolen også på det forvaltningsmæssigeniveau. Bibliotekschefen er blevet for-mand for en permanent børnegruppe. –Og vi kan næsten ikke vente med at se,hvad det kan blive til.

Velsignelser er der faktisk mange af.En velsmurt EDB-organisation med femglade aktører, som fjerner sten fra vejen

for os mere jævne begavelser. Et sammen-hold og en stemning i afdelingerne, medingen (ok, da, ganske få) kontroverser.Et hovedbibliotek, som ligger optimaltplaceret, og som tillige med filialerne erslået ganske effektivt igennem i befolk-ningen.

Hvad kunne vi ønske os mere? Jo, nyog mere centralt placerede lokaler til Islevfilialen, en bedre vedligeholdelsesstan-dard for bygningerne, bedre biblioteks-betjening i kommunens sydlige del,en videreudvikling af personalet medøget publikumskontakt og kompetence-udvikling, teknologisk udvikling tæt påborgerne.

Her i biblioteksvæsnet er vi med i densamlede aftale med DBC om ikke-bogligemedier. Og skal vi i EU-licitation medresten af materialerne, så skal vi ligge ioption, ellers kan det slet ikke betale sig,når vi ved at vores aftale med boghand-leren er yderst fordelagtig – for os.

Rødovre fakta = Indbyggere: 36.000. Budget: 22 millioner. Ansatte: ca. 50

4 34 2

En gang årligt bliver fagudvalgsstrukturentaget op til drøftelse på Biblioteksleder-mødet og på et møde, hvor forretnings-udvalgene i de enkelte fagudvalg er invi-teret.

På begge møder blev der udtalt stortilfredshed med det faglige samarbejde ogden koordinering, der foregår i fagudvalg-ene. Der foregår et værdifuldt arbejde ifagudvalgene, som er med til at knyttebibliotekerne i amtet tættere til hinanden.Fagudvalgene er grobund for et kollegialtsamarbejde på kryds og tværs af bibliote-kerne, og er samtidig forum for fagligediskussioner og erfaringsudveksling.

Fagudvalgene har tillige arrangeretflere meget velbesøgte temadage for am-tets biblioteker.

I takt med at bibliotekerne ændrer sig,ændrer relevansen af de enkelte fag-udvalg sig også, og i år var der især satfokus på følgende fagudvalg:- systemadministration- udlånsarbejde- referencearbejde- administration- ledende børnebibliotekarer- børnebiblioteksarbejde

Fagudvalget for Systemadministration ernedlagt pr. 1. februar 2000.

Fagudvalget har ikke holdt mødesiden april 1998, og begrundelsen for at

Ændringer i fagudvalgsstrukturenAf vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne

nedlægge fagudvalget er, at det for deenkelte biblioteker er mere relevant atsamarbejde med biblioteker, der harsamme bibliotekssystem.

Systemadministration er tillige organi-seret meget forskelligt i amtets bibliote-ker. Nogle biblioteker har fuldtidsmed-arbejdere, der er beskæftiget med detteområde, mens andre biblioteker har inte-greret arbejdet hos udlånspersonale elleri tekniske afdelinger. Det betyder, at bag-grunden hos deltagerne i fagudvalget harværet meget uensartet, og det sammehar de arbejdsopgaver, som de enkeltesystemadministratorer varetager.

Fagudvalgets eksistens blev diskuteretfor to år siden på baggrund af de sammeovervejelser som i dag ligger til grund fornedlæggelsen. Den gang besluttede Bib-lioteksledermødet, at give fagudvalgetmulighed for at “komme på fode”, menda dette ikke er sket, blev beslutningenom at nedlægge fagudvalget taget.

Fagudvalget for udlånsarbejde har år-ligt afholdt 3-4 møder, heraf et par fælles-møder med fagudvalget for reference.Baggrunden for at tage disse fagudvalgop til drøftelse er, at der i flere bibliotekerer sket en organisatorisk sammenlægningaf voksenafdeling og referenceafdeling.Informationsteknologien har medført, atmange arbejdsopgaver i dag kan løses fraen hvilken som helst pc’er, og at arbejds-

Jeg hedder Lone Terpgaard-Jensen, jeg er45 år og har siden 1.8.99 været ansat somsouschef på Vallensbæk Bibliotek.

Min poesibogJeg er gift, har to store børn og bor i etrigtigt bibliotekar-kvarter i Eberts Villabypå Amager.

Rent kulturelt har jeg en svaghed forMozarts violinkoncerter, Bruce Spring-steen og romaner over 500 sider.

Mit arbejdslivJeg blev færdig fra Biblioteksskolen i 1977med børnebiblioteksarbejde som liniefagog efter nogle vikariater i Gentofte, blevjeg ansat ved Dragør-Bibliotekerne.

Her var jeg i 10 år, hvorefter jeg komtil Hovedbørnebiblioteket i Tårnby. Detvar et skift fra en lille arbejdsplads til et

PortrætAf souschef Lone Terpgaard-Jensen, Vallensbæk Bibliotek

stort biblioteksvæsen – muligheden forat specialisere sig opstod, samtidig medat jeg fik god brug for den bredde af er-faringer et mindre biblioteksvæsen giver.I 1995 blev jeg tillidsrepræsentant – enspændende, men meget tidskrævendeopgave.

I sommeren 1999 startede jeg så her iVallensbæk, og nu er der allerede gået ethalvt år. Det har været en spændende tidpræget af mange aktivitetsudvidelser . Ennyligt vedtaget handlingsplan betød be-tjening af ældreinstitutioner, “Bogen-kommer” service, udlån af musik og vi-deo, hjemmeside – jo – det har bestemtværet en tid fuld af udfordringer.

Nu er børnekulturen på forårets dags-orden. Med udgangspunkt i den børne-kulturelle redegørelse tager vi fat på dettværfaglige samarbejde i kommunen,sprog og læseudvikling, mødregrupperligesom vi har planer om at skabe en “vir-tuel legeplads” i hjemmesides regi.

4 54 4

Centralbiblioteket modtager meget få forslag til materialeanskaffelse fra amtets biblio-teker. Men savner du bestemte titler eller emner i centralbibliotekets materialebestand,så send et forslag til nedenstående. Centralbiblioteket vil derefter indkøbe de foreslå-ede titler.

Børnemateriale: Berit Lærkes på e-mail bl@gentofte.bibnet.dk

Voksenmateriale: Inge Sørensen på e-mail in@gentofte.bibnet.dk

Forslag til materialeanskaffelseAf Vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne

Fra dette nummer vil det være muligt atlæse “På kryds og tværs mellem bibliote-kerne i Københavns Amt” via GentofteBibliotekerne hjemmeside:http://gentofte.bibnet.dk.

For dem, der måtte ønske det, vilder tillige være mulighed for at tageenten et helt eller et delvist printaf bladet. Dette kræver dog, at I

På kryds og tværs på nettet!Af Karsten Thomsen, Gentofte Bibliotekerne

har installeret programmet AdobeAcrobat Reader på jeres pc'er.

Programmet kan downloades udenomkostninger fra følgende adresse:

http://www.adobe.com.

Eventuelle spørgsmålvedrørende ovenstående

kan rettes til KarstenThomsen, Gentofte Biblio-

tekernekth@gentofte.bibnet.dk

områderne derfor i højere grad er smeltetsammen. På Biblioteksledermødet blevdet derfor besluttet at sammenlægge disseto fagudvalg.

Fagudvalget for referencearbejde harværet velfungerende og haft relevanteemner på dagsordenen, mens det harværet sværere for fagudvalget for udlåns-arbejde at “finde deres ben” og afgrænsedagsordenspunkterne i forhold til fag-udvalget for referencearbejde.

På mødet med forretningsudvalgeneblev der talt for en bevaring af beggefagudvalg. Deltagerne var bekymrede for,at debatten og den faglige diskussionom formidlingsarbejdet, som er et fun-dament for bibliotekerne, ville druknehvis det blev henvist til et fagudvalg somogså skulle varetage referencearbejdet.

På den baggrund besluttede Biblio-teksledermødet, at i stedet for at slå de tofagudvalg sammen, skal der foretagestotalt nyvalg til fagudvalget for udlåns-arbejde, med henblik på at give udvalgeten saltvandsindsprøjtning og bevisesin eksistensberettigelse. Fagudvalget vilblive evalueret igen om et år.

Fagudvalget for administration ernedlagt pr. 1. februar 2000. På grund aforganisationsændringer i bibliotekernedeltager mange af fagudvalgets medlem-mer enten i Biblioteksledermødet eller ifagudvalget for ledende børnebiblio-tekarer. Flere af de punkter, der diskute-res på fagudvalgets møder, kan lige såveldiskuteres på Biblioteksledermøderne.Det blev derfor besluttet at nedlægge fag-udvalget, og i stedet invitere souscheferne

sammen med bibliotekslederne til deBiblioteksledermøder, hvor det i forholdtil dagsordenspunkterne vil være rele-vant.

Fagudvalget for ledende børne-bibliotekarer og fagudvalget for børne-biblioteksarbejde var ligeledes til debat.Der var forslag om at nedlægge fagudval-get for børnebiblioteksarbejde, da dags-ordenspunkterne til de to møder ofte lig-ner hinanden. Efter en debat blevBiblioteksledermødet dog enige om atbevare begge fagudvalg. Beslutningenblev taget på baggrund af den øgede op-mærksomhed som børnebiblioteks-arbejdet har fået, eksemplificeret i bådeBørnekommissionens arbejde og i for-søget med etablering af børnekultur-ambassadører i amterne. De to fagudvalgskal fremover afstemme deres dags-ordenspunkter, så det ikke er de sammepunkter, der diskuteres i begge fagudvalg.

Tidligere har hvert fagudvalg fået3.000 kr. til betaling af foredragsholderem.m. Enkelte fagudvalg har benyttet sigaf denne mulighed, mens andre aldrig hargjort brug af udefra kommende oplægs-holdere.

Der var enighed om, at det var eks-klusivt at invitere en foredragsholder tilet enkelt fagudvalg, og at fagudvalgene istedet skal satse på at arrangere tema-dage, hvor andre end fagudvalgsmed-lemmerne kan deltage. Fremover vil derderfor ikke længere blive afsat 3.000 kr.til hvert fagudvalg. Pengene vil i stedetblive brugt til temamøder, hvor alle inte-resserede kan deltage.

Kalender for arrangementer i CB regi

7. marts 2000 Generalforsamling i Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn.Afholdes på Forbrændingen i Albertslund

10. marts 2000 Biblioteksledermøde

16. marts 2000 Temamøde om FINFO på Centralbiblioteketarr. af fagudvalget for indvandrere og flygtninge)

30.-31. marts 2000 DB’s årsmøde

7. april 2000 Biblioteksledermøde

2. maj 2000 Temamøde om ophavsret på Centralbiblioteket

11.-12. maj 2000 Studietur til Jylland for Bibliotekslederne

16. maj 2000 Kursus: Biblioteket i det 21. århundrede. Afholdes påCentralbiblioteket, decentralt fra Biblioteksskolen

16. maj 2000 Bestyrelsesmøde i Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn

18. maj 2000 Deadline for indlevering af artikler til næste nummer

9. juni 2000 Biblioteksledermøde