Pædagogikken, nr 5, 2009

Går faGliGhed oG ueniGhed hånd i hånd?

BudGet 2010: KøBenhavn - Børnene først?

Kv ‘09 var oGså et valG om ledelseKritiK uønsKet - men det er vejen frem

forsKninG: det er miG, der er viGtiG

B u p l h o v e d s t a d e n # 5DECEMBER 2009

PÆDAGOGIKKEN

PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009

Udgiver:BUPL HovedstadenRosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: [email protected]: 35 46 57 50

Redaktion:Henriette Brockdorff (ansvarshavende)Erik Steppat / Flussi

Fotograf:Torben Kastrup (medmindre andet er angivet)

Forsidefoto og side 9:Kirsten Bergstrup

Oplag: 5.600Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

LEDER

dialog med politikerne om hverdagens pædagogiske udfordringerKommunalvalget er overstået for en måneds tid siden. Borgmestrene er fundet. De politiske udvalg sammensat. Politikernes valgløfter skal fra 1. januar 2010 stå deres prøve. BUPL hovedstaden har i samar-bejde med en række institutioner i valgkampen søgt dialogen med en bred vifte af kandidaterne til de kommunale taburetter i Dragør, København og på Frederiksberg.

Ideen med dialogen har været at vise politikerne sammenhængen mellem de politisk besluttede vilkår og rammer for udførelsen af det pædagogiske arbejde og konsekvenserne af politikernes beslutninger set med institutionernes øjne.

BUPL Hovedstaden vil de kommende 4 år i samarbejde med insti-tutionerne satse mere på dialogen med politikerne om vilkårene og rammerne for det pædagogiske arbejde. Institutionerne og BUPL skal i dialog med politikere fra hele det politiske spektre i Dragør, Frede-riksberg, København og Tårnby. Det er afgørende nødvendigt, at poli-tikerne ved, hvad de skal træffe beslutning om og hvilke konsekvenser beslutningen kan få, når den rammer institutionerne.

Dialogen med politikerne handler også om at få politikerne til i højere grad at tro på, at lederne, pædagogerne, medhjælperne og institutio-nerne kan løse de pædagogiske opgaver nu og på sigt. Politikernes nok så fornuftige kæpheste må blive i stalden til fordel for stabile og langsigtede planer for udviklingen af det daglige pædagogiske arbejde.

God Jul og Godt Nytår

2 Leder

3 Går faglighed og uenighed hånd i hånd?

7 Kritik uønsket – men det er vejen frem

8 København – Børnene først?

11 Kommunalvalget var også et valg om ledelse

12 Det er mig, der er vigtig

15 Ikke flere kæpheste Anne Vang: Ny børne- og unge-borgmester

16 Åbningstider i julen

2

Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden

3PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009

Går faglighed og uenighed hånd i hånd?En igangværende undersøgelse dokumenterer, at den faglige uenighed blandt pædagoger er stor. Men det er ikke nødvendigvis et problem. Det kan ligefrem være en fordel, lyder det fra de to forskere, der står bag undersøgelsen. Hvis ellers den faglige uenighed håndteres på en faglig måde. Men det er desværre ikke altid tilfældet.

PæDagOgik

Af Peder Holm-Pedersen

To børn er kommet op at skændes ved gyngestativet i børnehaven. Det ene barn gynger på livet løs. Det an-det barn står og græder og må ikke være med. Hvad skal pædagogen gøre? Skal barnet have lov til at gyn-ge med, skal det lære at acceptere

et nej, eller skal det gyngende barn lære at tænke på fællesskabet? Ja, det kan der være mange svar på, men et af dem må dog være det fagligt set mest korrekte at gøre, vil man umid-delbart indvende. Men så enkelt er det ikke. For ikke bare er børn for-skellige. Det er pædagoger også. De vil derfor også bedømme og handle

forskelligt i det pædagogiske arbej-de. Hvor forskelligt, det er der netop en undersøgelse, der er i gang med at kortlægge. Undersøgelsen, der er finansieret af BUPL, foretages af ph.d.-studerende Merete Monrad og lektor Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet. Den har til formål at af-dække omfanget af faglig enighed og

Foto: Istockphoto.com

4 PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009 PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009

uenighed i forhold til en række cen-trale pædagogiske spørgsmål. Det har forskerne undersøgt igennem en række temadage, hvor de deltagen-de pædagoger har skullet forholde sig til en række konkrete cases og svare på, hvad de mente, man som pædagog burde gøre i de enkelte si-tuationer (se faktaboks).

Stor faglig uenighed

Selvom undersøgelsen endnu ikke er afsluttet, og al er empirien behandlet, kan de allerede sige en del om resul-taterne. Morten Ejrnæs forklarer: »Vi har klart fået dokumenteret, at der på mange områder her-sker stor faglig uenighed. I nogle tilfælde nærmest maksimal uenighed. Uenigheden gør sig gældende i forhold til alt fra spørgsmålet om, hvordan man vil forholde sig til en situation ved et gyngestativ til, hvornår man vil underrette kommunen om et barns forhold.«

Mange vil sikkert mene, at man ikke kan være tjent med så store forskelle i de faglige vur-deringer. At det må være ud-tryk for manglende faglighed og

PæDagOgik

”Når man som pædagog investerer så meget af sig selv i sit arbejde, kan en diskussion af faglige uenigheder med ens kolleger meget nemt blive opfattet som et personligt angreb. Det er noget, man skal lære at gøre”

Merete Monrad

professionalisme i det pædagogiske fag. Det er dog ifølge de to forskere en misforstået konklusion at drage. Selvom deres undersøgelse ikke handler om baggrunden for uenighe-derne, er det klart for dem begge, at den bl.a. kommer af, at man bruger sig selv så meget i det pædagogi-ske arbejde. Merete Monrad uddy-ber: »Pædagogens personlighed, de holdninger og værdier, der er formet af de erfaringer, man har gjort sig igennem livet, spiller en stor rolle i det

pædagogiske arbejde. Derfor vil der også altid være faglig uenighed, fordi forskellige holdninger og værdier vil udmønte sig i forskellige handlinger. Og det kan og skal ikke være an-derledes. Det ville ikke være særligt professionelt af en pædagog ikke at inddrage sig selv i relationen til bør-nene, forældrene og kollegerne. Den faglige uenighed er et uomgængeligt faktum, som vi må lære at håndtere på den bedst mulige måde.«

Diskussioner kan forhindre skandalesager

Det er netop spørgsmålet om, hvordan man mest hensigts-

mæssigt forholder sig til denne uenighed, der

er de to forskeres pri-mære sigte. I den for-bindelse er det helt afgørende, at man får blik for uenig-heden, at man tør tale åbent om den og diskutere de forskellige uover-ensstemmelser, for så kan mange

af de faglige uenig-heder ligefrem være

en fordel, som man kan bruge konstruktivt,

forklarer Merete Mon-rad:»Ved at få de forskellige

holdninger frem i lyset kan man Foto: Istockphoto.com

PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009 5PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009

blive opmærksom på, at derfindes andre pædagogiske perspektiver på en konkret situation. Andre gode faglige grunde til at gøre noget andet end det man selv lige umiddelbart ville have gjort. Det er også med til at opøve ens empati som pædagog. Man lærer at se på en situation fra fl ere sider. På den måde kan man bedre forstå det ud fra de forskellige børn, forældre eller kollegers per-spektiv«.

En konstruktiv omgang med uenig-heden kan også vise sig at være det mest effektive middel imod de ulyk-kelige skandalesager, vi af og til ser, hvor det pædagogiske system på den ene eller den anden måde har svigtet et barn. Når sådanne sager fylder medierne, plejer det ikke at skorte på krav til det pædagogiske felt om bedre uddannelse, stærkere ledelse eller fl ere standardproce-durer, så man i fremtiden kan undgå sådanne sager. Det er dog ikke den rette vej at gå, ifølge forskerne. »For mig at se er de største svigt, der ty-pisk er sket i sådanne sager, at man ikke har haft en åben drøftelse af de uenigheder, der har været kollegerne imellem,« forklarer Morten Ejrnæs og fortsætter: »Det viser sig jo næsten altid bagefter, at der er nogen, der har haft betænkeligheder ved det, der foregik. De er bare ikke blevet hørt, og derfor har man ikke i tide fået stoppet det eller gjort det, der skulle gøres.«

om undersøgelsen »pædagogers holdninger, faglighed og profession«Undersøgelsen, der er støttet af BUPL, er lavet af ph.d. studerende Merete Monrad og lektor Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet.Undersøgelsen forventes afsluttet sommeren 2010. Den har haft til formål at afdække omfanget af faglig enighed og uenighed i forhold til en række centrale pædagogiske spørgsmål. Det er sket på baggrund af en omfattende indsamling af empiri, der er foregået på 14 temadage med 491 pædagoger fra 12 kommuner af forskellig størrelse og fra forskellige dele af landet. Pædagogerne har på temadagene skullet forholde sig til en række konkrete cases og svare på, hvad de mente, man som pædagog burde gøre i de enkelte situationer. Her er to eksempler på cases og nogle af de spørgsmål, som pædagogerne skulle forholde sig til og fordelingen af de afgivne svar i procent. Der er tale omuddrag.

1) Uenighed ved gyngerneVed to gynger, med plads til to børn på hver gynge, er tre børn i gang med at gynge. Aske på to og et halvt år er alene på en gynge. Ida, også to og et halvt år, samt Anna på knapt to år gynger sammen på den anden gynge. Pædagogen Karen står og skubber indimellem.Magnus på to og et halvt år kommer hen og kigger. ”Osse gynge,” siger han. Karen spørger Aske, om Magnus må gynge sammen med ham. Aske siger nej g gynger videre. Karen vender sig om et øjeblik og hjælper et andet barn. Magnus bliver stående og vil stadig gerne gynge.

Er du enig med Karen, da hun første gang spørger Aske om Magnus må gynge sammen med ham? Ja: 86 %, Nej: 13 %, Kan ikke svare: 1 %.Er du enig med Karen, da hun anden gang spørger Aske, om Magnus ikke nok må gynge sammen med ham? Ja: 42 %, Nej: 56 %, Kan ikke svare: 2 %.

2) Hvornår skal der laves en underretning?Silke er ni år. Hun går i en SFO, hvor fl ere af børnenes familier har kontakt med kommunen. Silke er en stille pige, der har én god veninde. I børnegruppen markerer Silke sig ikke tydeligt, hun bliver ikke drillet, men er sjældent med i de andres leg.Pædagogerne opfatter Silke som en sød pige, der er nem at have i institutionen. De ville gerne kunne tale mere med hende, for de har indtryk af, at hun ikke altid har det godt. Andre børn kræver imidlertid så meget af pædagogerne, at der ikke bliver den fornødne tid til Silke. En dag fortæller Silkes veninde en af pædagogerne, at Silke har sagt, at hendes far slår hende og hendes små søskende. Veninden må ikke fortælle det til nogen.Pædagogen røber ikke, hvad veninden har sagt, men spørger Silke, hvordan hun har det hjemme. Silke siger bare: »Godt.«.Bør pædagog eller leder indkalde Silkes forældre til en samtale?Ja: 58 %, Nej: 39 %, Kan ikke svare: 3 %.

Bør lederen sende en underretning til kommunen med det samme?Ja: 7 %, Nej: 90 %, Kan ikke svare: 3 %.

NB: Maksimal uenighed svarer til 50% ja og 50% nej.

6 PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009 PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009

Merete Monrad uddyber: »Vi kan ikke uddanne os ud af sådanne sager. Pædagoger kan ikke være eksperter i alle mulige og umulige aspekter af deres fag. Ligeledes er det heller ikke muligt at formulere bestemte stan-dardprocedurer, der skulle eliminere de faglige uenigheder om ethvert givent tilfælde. En åben drøftelse af de faglige uenigheder vil i langt hø-jere grad kunne opfange og stoppe de fremgangsmåder og tiltag, der er på vej i den helt gale retning. Der-for er en af de vigtigste kompeten-cer i et fag med faglige uenigheder som det pædagogiske også evnen til at skelne mellem gode og dårlige uenigheder. At kunne skelne imellem de problematiske uenigheder, som f.eks. bunder i manglende viden på et område, og de konstruktive uenig-heder, som muliggør, at man kan

MERETE MONRADCand.scient.soc. (sociolog), ph.d.- stipendiatved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde ogOrganisation, Aalborg Universitet.

MORTEN EJRNÆSMag.scient.soc. (sociolog), lektor i teorier om so-ciale problemer på den sociale kandidatuddan-nelse, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Or-ganisation, Aalborg Universitet.

»Derfor er en af de vigtigste kompetencer i et fag med faglige uenigheder som det pædagogiske også evnen til at skelne mellem gode og dårlige uenigheder.«

Merete Monrad

arbejde mangefacetteret med bør-nene. Førstnævnte skal selvfølgelig så vidt muligt udryddes. Og det sker altså mest effektivt igennem op-mærksomhed og diskussion.« Men at nå dertil kræver en del omstillinger og viden om, hvordan man bedst dis-kuterer den slags:

»For det første må man være sig bevidst, at det kan være nogle svære diskussioner at tage, fordi de går så tæt på. Når man som pædagog investerer så meget af sig selv i sit arbejde, kan en diskussion af faglige uenigheder med ens kolleger meget nemt blive opfattet som et person-ligt angreb. Det er noget, man skal lære at gøre,« siger Merete Monrad. Morten Ejrnæs forklarer videre, hvor-ledes »det også kræver, at lederne på de enkelte institutioner sender de rigtige signaler. Lederne skal i ord og

handling vise, at det er i orden at ytre og diskutere sin uenighed og samti-dig skabe rammerne for, at det kan foregå på en ordentlig måde.«

Pædagoger vil gerne

Og når sådanne rammer er på plads, er lysten til at tage disse diskussio-ner faktisk stor blandt pædagoger. Det oplevede de to forskere på egen krop, da de var ude at lave deres un-dersøgelser.

For ikke nok med, at de mange pædagoger, der deltog i undersø-gelsen, fl ittigt kastede sig over dis-kussionerne af de forskellige cases, var der også fl ere, der gerne ville have nogle cases med hjem, så de kunne fortsætte diskussionerne derhjemme med deres daglige kol-leger. Undersøgelsen har altså ikke bare resulteret i nogle interessante resultater, den har også vist sig at kunne bruges til at få taget hul på de følsomme diskussioner, som er nød-vendige, hvis den faglige uenighed skal håndteres fagligt. Og det skal den jo. Det kan man vel ikke være uenig i. Eller hvad? Her indvender forskerne, at en åben diskussion af selv de mest indlysende ræsonne-menter kan være frugtbar. De mange gode diskussioner, som de selv har haft med de mange pædagoger i un-dersøgelsen, har f.eks. betydet, at de har måttet revidere fl ere ting, som de ellers troede, var selvindlysende. En åben drøftelse af uenigheder kan så-ledes vise nye veje for både forskere og pædagoger.

PæDagOgik

PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009 7PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009

Af Erik Steppat/ Flussi

Rasmus Willig, sociolog, RUC, der har skrevet bøgerne »Til forsvar for kritikken« og »Umyndiggørelse« star-tede lederrådsmødet med et oplæg om, hvor svært det er for ledere, pæ-dagoger og mange andre faggrupper at kritisere politiske og administrative udfordringer og beslutninger – uden at komme til at stå med aben selv.

Svaret på kritikken er ofte udsagn som: »Kan du ikke lide lugten i ba-geriet, så…« og »Skal vi ikke se at få slået en streg i sandet og så komme videre«. Omstillinger i ét væk gør det svært at finde forfæste. Ofte bliver kritikken også uaktuel, da det man kritiserede i mellemtiden er blevet erstattet af noget andet.

Rasmus Willig var inde på, at den økonomiske liberalisme (tit omtalt som New Public Management) klart overskygger og ofte helt fortrænger grundlovssikrede rettigheder som retten til at ytre sig om de vilkår, man arbejder under. Salamimetoden, som mange kommuner bruger, når de skal spare, betyder ofte, at de uholdbare konsekvenser af givne nedskæringer er utydelige. Det er medvirkende år-sag til den økonomiske liberalismes

FRa LEDERåRSmøDEt

KritiK uønsKet – men det er vejen frem

succes – skaderne bliver opdaget for sent. Det langsigtede overblik – en fremskrivning af de mange små for-ringelser – ville kunne bidrage til at ty-deliggøre konsekvenserne af de øko-nomibaserede politiske beslutninger. Kritikken som konstruktivit bidrag kan være med til at ændre vilkårene for det pædagogiske arbejde og for le-derne til det bedre over en årrække.

tillidsrepræsentant for lederne? Debat på vej

Temaet »Skal lederne have deres egen TR?« var omdrejningspunktet for et gruppearbejde på lederårsmø-det. Det stod klart, at der er behov for mere BUPL-opbakning til lederne, og et af budene på øget opbakning til lederne var for de fleste deltage-res vedkommende, en tillidsrepræ-sentant for lederne. Der var dog ikke noget entydigt bud på, hvordan en leder-TR skulle arbejde, og hvordan vilkårene for dette arbejde skulle være. Lederrådet arbejder videre med udsagnene fra gruppearbejdet og vil i løbet af 2010 i dialog med lederne komme med bud på, hvordan tillidsrepræsentanter for lederne kan indgå i det videre arbejde med leder-nes placering i BUPL.

Lederes kritik af politiske og administrative beslutninger er uønsket. Men en konstruktiv dialog, som også lederne kan se sig selv i, kan være med til at skabe overblik og bedre vilkår lederne og deres medarbejdere.

det nye lederråd i Bupl hovedstaden:• MereteLiechti,Tårnby,valgtsom

medlem af Det Centrale Lederråd (DCR)

• KirstenBergstrup,København,valgt som suppleant til DCR

Øvrige medlemmer af Lederrådet i BUPL Hovedstaden:• OraMeyrowitsch,København• BjarneBenda,Frederiksberg• MinnaStrei,Frederiksberg• JensEriksen,Frederiksberg• HanneGladGregersen,Dragør• HenrikThorup,København• EvaHallberg,København• DortheBristow,• MonicaAnkerstjerneAndersen,

København• JensHastrup,Tårnby• PeterHansen,København• LisBrandtJohansen,

Frederiksberg• AnjaJohansen,Frederiksberg

Suppleanter:Henrik Pallisgaard, KøbenhavnJesper Windsmose, Frederiksberg

Politisk ansvarlig for leder- arbejdet i BUPL Hovedstaden:Henriette Brockdorff, formand

8 PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009

i posen med kompensationsmidler. Men her over to måneder senere er løsningen endnu ikke fundet.

Hvem har bolden?

Børne- og Ungdomsudvalget har på flere møder drøftet, hvordan de kunne finde 47,7 mio. kr., men ind til videre uden held. Efter Børne- og Ungdoms-udvalgets møde den 16. november var udvalgsmedlemmerne enige om at spille bolden over til kredsen bag budgetaftalen for 2010. Bolden lig-ger stadig på banen, og hvis ikke Børne- og Ungdomsudvalget har taget bolden op den 25. november ligger den der nok endnu. I ugerne efter kommunalvalget har det været borgmesterkabalen og den øvrige konstitutering af politikerne i Borger-

København – Børnene først? Kommunalvalgkampen kørte parallelt med bud-getudmøntningen på børne- og ungdomsområ-det i København. I løbet af valgkampen tog alle politikere afstand fra at tage yderligere 47,7 mio. kr. fra de godt 400 institutioner, der modtager økonomisk kompensation for fysiske forhold, der tager tid fra børnene. Budget 2010 har inden

BUDgEt 2010 i køBEnHavn


Budgetaftalen for 2010 i København er (25. november 2009) endnu ikke lukket helt. Det er mere præcist ud-møntningen af budgettet på børne- og ungeområdet, der ikke er helt på plads. Der mangler en løsning på fi-nansieringen af 47,7 mio. kr.

Den 14. september 2009 lagde Børne- og Ungdomsforvaltningen en plan for finansieringen af de 47,7 mio. kr. frem for for Børne- og Ung-domsudvalget. Planen mindede lidt om Olsen bandens. De for lidt over 100 mio. kr. nemme penge ville efter planen kunne findes i økonomien til kompensation (tidligere kaldet dis-pensationstimer) for fysiske forhold, der vanskeliggør pædagogernes og

udmøntningen af de 47,7 mio. kr. allerede kostet institutionerne over 3% af budgettet i 2010. Val-get er overstået, men de 47,7 mio. kr. (25.11.09) er stadig ikke fundet. Det er en uholdbar situa-tion. Uroen bredte sig derfor og forældrene er sammen med deres organisation, KFO, stadig på banen med mange forskellige aktiviteter*.

medhjælpernes arbejde og som ta-ger tid fra børnene. Kompensations-midlerne ligestiller institutionerne i forhold til at løfte de pædagogiske opgaver.

Kompensationsmidlerne blev i midlertid i medierne fremstillet som genetillæg og løn til personalet for at gå på trapper. Kompensations-midlerne viste sig – som pædago-ger og medhjælpere godt vidste i

forvejen – hurtigt ikke at være den nemme løsning, som politikerne

troede det var. Tildelingen af kompensationsmidler er på

alle måder veldefineret. Alle politikere har derfor

også en efter en taget afstand fra at finde

den 47,7 mio. kr.


repræsentationen, der har fjernet fo-kus fra institutionernes budgetter.

Nina Reffstrup, talskvinde for Københavns Forældreorganisation, KFO, siger (23.11.09):

»Politikerne er ikke i tvivl om, at københavnske forældre er dybt ry-

stede over de kommende bespa-relser, der rammer deres børn.

Alligevel er det ikke lykkes at for dem før valget, at finde

finansiering som ikke rammer børnene. Nu

er der gået en uge

siden valget, og der er fortsat ingen meldinger, som peger på at politi-kerne finder en løsning på dette ma-reridts budget. Børne- og Ungdoms-forvaltningen kan ikke nå at melde budgetter ud til institutionerne pr. 1. januar.«

Så udover, at der bliver regnskabs-kaos på den enkelte institution, så er det altså også for 47,7 mio. dårligt arbejdsmiljø for det pædagogiske personale, som ikke aner hvordan deres ansættelsessituation ser ud 1. januar.

Børnene først var Frank Jensens valgslogan. Spørgsmålstegnet har ledere i København tilføjet. Foto fra ledernes demonstration 13. noveber 2009. Foto: Kirsten Bergstrup

*) Når du læser dette kan det meget vel være, at budgetudmøntningen på børne- og ungdomsområdet er afslut-tet. Det ændrer dog ikke ved, at po-litiske beslutninger med store kon-sekvenser for børnene, forældrene og medarbejderne, skal tages på et så oplyst grundlag som muligt. Det vil sige, at politiske beslutnings-grundlag skal vendes og drejes – også med medarbejderne – for at tilvejebringe det bedst mulige overblik over konsekvenserne af en given beslutning.


BUPL har i umiddelbar forlæng-else af Børne- og Ungdomsudvalgs-mødet den 14. september 2009 fremstillet en plakat, som institutio-nerne kunne bruge til at beskrive kon-sekvenserne ved at fjerne kompen-sationsmidlerne. Mange institutioner ville miste flere hundrede tusinde, hvis kompensationsmidlerne blev fjernet. På personalesiden svarer det til 1 – 2 medarbejdere, der skal opsiges.

BUPL har ligeledes fået fremstillet 4 små video’er, der beskriver dag-ligdagen i institutioner og klubber blandt med fokus på de forhold, der udløser kompensationsmidler.

Se dem på www.bupl.dk/hoved-staden.

Underskud med garanti

De 47,7 mio. kr., der i skrivende stund (25.11.09) skal tages fra børne- og ungdomsområdet, er den del af bud-getudmøntningen, hvor det har været muligt at få politikerne til at ændre deres standpunkt. De øvrige be-sparelser på godt 3% af budgettet

er alle vedtaget med opbakning fra hele Borgerrepræsentationen. Den måde, Børne- og Ungdomsområdet får tildelt økonomi på, er langt fra optimal. Budgetter meldes ud i gen-nemsnitstal og ved dyrere løsninger

på pladsproblemerne bliver det institutionerne selv der skal be-

tale de ekstra omkostninger. Der til kommer at institu-

tionernes budgetter ved stigende børnetal kun

reguleres med 5/12 i

indeværende budgetår. Underskud i institutionernes økonomi er dermed planlagt fra politisk hold, men ansva-ret er institutionens (læs: den lokale leder).

Det er oplagt et problem, at institu-tiornernes økonomi udhules ved poli-tisk beslutning. Det er en tankegang, der skal ændres …

Løsningen på spørgsmålet om de 47,7 mio. kr. var ikke faldet helt på plads ved redaktionens deadline.

Københavns kommune vil endnu engang spare på vores børns dag-

institutioner - men nu er det nok - mød op på Brønshøj torv

og skriv dine ønsker for dine børns fremtid i kommunens insti-

tutioner på den store ønskeseddel til politikerne.

Der vil være lidt sjov for børnene, underskriftindsamling,

taler fra Københavns Forældreorganisation m.m. Aktionsdag:Tirsdag den 24. nov.Fra 16.00 til 17.00 på Brønshøj Torv

Vi ønsker os i denne tid …

Mød op og deltag - alle er velkomneArrangeres af forældre i Brønshøj

Foto: FlussiFoto: Flussi

BUDgEt 2010 i køBEnHavn



Af Lasse Bjerg Jørgensen

Kommunalvalget tirsdag den 17. no-vember 2009 handlede i høj grad om børn og unge. BUPL har været med til at sætte fokus på området, fordi børns og unges velfærd afhænger af gode arbejdsforhold for pædago-gerne i kommunernes institutioner. Det gælder også BUPL’s 6.500 le-dermedlemmer. De er direkte berørt af kommunens beslutninger om sty-ring og ledelse af institutionerne.

Mange politikere taler om mere velfærd og øget kvalitet, men hvil-ken ledelsesopfattelse ligger bag de flotte valgtaler? Og hvad mener den enkelte politiker om ledelse? Går politikeren ind for stram styring og et snævert ledelsesrum til den enkelte leder, fordi vedkommende er stærkt fokuseret på at holde sorte tal på den økonomiske bundlinje? Eller har politikeren tillid til, at kommunens ledere rent faktisk er så dygtige, at de kan håndtere et mere vidtrækkende ledelsesrum og selv kan vælge deres styringsmæssige metoder?

Spørgsmålene kan virke enkle, men er det faktisk ikke. For bag hvert spørgsmål gemmer sig ledelsesop-fattelser, som er meget forskellige, og som giver meget forskellige muligheder for at udøve ledelse. Der er derfor god grund til at spørge

Kommunalvalget var også et valg om ledelse

politikerne om deres ledelsesop-fattelse. Og der er god grund til at spørge ind til deres opfattelse af de støttesystemer, lederne får til deres ledelsesopgave.

Til den stramme styring, som ef-terhånden er et kommunalt mantra, følger nemlig sjældent de rette sty-ringsværktøjer med. Det betyder, at lederen bliver bundet til styrings-dagsordenen, hvilket tager tid fra de øvrige vigtige ledelsesopgaver og sætter forhindringer op for synlig ledelse af de pædagogiske institu-tioner.

Der er også god grund til at spørge politikerne, hvordan de vil inddrage lederne i udviklingen af de pædago-

giske tilbud og af børne- og ungepo-litikken i kommunen. Altså om politi-kerne magter at bruge lederne som de eksperter, de er.

Og hvad med politikernes hold-ning til ledernes ytringsfrihed? Hvor-dan ser de på ledernes pligt til at melde tilbage til de administrative og politiske systemer, og hvordan op-lever lederne konsekvenserne af de politiske beslutninger? Skal lederne bare rette ind, eller forstår politikeren at indgå i konstruktive dialoger, der bidrager til udvikling?

Så det er vigtigt at være i dialog med politikerne om deres holdning til ledelse og styring af institutionerne. Hvordan ser politikerne i din kom-mune på ledelse af kommunens in-stitutioner?

Kommunalvalget er overstået. Nu gælder det dialogen med politikerne om ledelse og om ledernes mulighe-der for at bidrage til udviklingen af det pædagogiske arbejde samt udvikling af børne- og ungepolitikken.

mESt FOR LEDERE

Mange politikere taler om mere velfærd og øget kvalitet, men hvilken ledelsesopfattelse ligger bag de flotte valgtaler? Og hvad mener den enkelte politiker om ledelse?

Lasse Bjerg Jørgensen er medlem af BUPL’s forretnings-udvalg med ansvar for blandt andet lederområdet

FORSkning


Af Claus Holm

Politikere definerer et problem. For-skere skaffer solid viden om løsnin-gen. Og pædagoger omsætter det i konkrete løsninger. Sådan lyder det flotte forløb fra politik over videnskab til pædagogik. Problemet er, at det hviler på en naiv forestilling. Det for-tæller Frank Ebsen, der er forsknings-chef for Center for Forskning i Socialt Arbejde ved Professionshøjskolen Metropol. Han siger: ”Naiviteten lig-ger i forestillingen om, at pædagogen uden videre læser og omsætter forsk-ning. Det gør de ikke. Det er en mis-forståelse, der bygger på idéen om, at den professionelle er kvalifi ceret til at indhente, læse, forstå og bruge forskning. ”Med Frank Ebsens netop offentliggjorte undersøgelsesresul-tater kan man da også konstatere, at det er vanskeligt for pædagoger at holde sig opdateret. Undersøgelsen

det er miG, der er viGtiGNy undersøgelse viser, at de fleste pædagoger får ny viden ved at læse artikler fra fagbladet Børn & Unge. Forskningstidskrifter forandrer ikke pædagogers hverdag. Det gør de selv.

– der omfatter i alt 364 ansatte på 34 dagog døgninstitutioner i to kom-muner i Danmark – handler om, hvor hyppigt pædagoger og socialpæda-goger læser fagblade og forsknings-tidsskrifter. Besvarelserne indkom i 2006, og de viste, at det mest læste fagblad er Børn&Unge, som langt de fleste læser i løbet af et år. Men undersøgelsen viser også, at kun en kerne på mellem 5 og 10 procent læser forskningstidsskrifterne Vera og Dansk Pædagogisk Tidsskrift, se faktaboks I.

Men hvorfor gør danske pædagoger ikke mere brug af forskningen?”Det ved vi faktisk frygteligt lidt om. Men ser vi på amerikanske undersø-gelser, så ved vi, at amerikanske so-cialarbejdere ikke vil læse og tilegne sig forskning. Årsagen er, at det bry-der deres magt, fordi forskningen for-tæller, at de skal gøre tingene på be-

stemte måder. Kigger vi derimod på engelske undersøgelser, så peger de på, at socialarbejdere ikke er i stand til at læse eller omsætte forskningen til noget brugbart for praksis. Min vur-dering er, at det er problemet med at læse og bruge forskningsresulta-terne, der gør sig gældende blandt danske pædagoger, ikke modstand mod brug af forskning. Men det er som sagt ikke grundigt undersøgt i Danmark,” siger Frank Ebsen.

Der er hegn om det hele

Det er ganske heldigt, hvis der i Dan-mark ikke er modstand mod at bruge forskning i det pædagogiske arbejde. For forskning er udråbt til det middel, der skal give sikker dokumentation – evidens – for, at pædagoger og socialpædagoger benytter sig af de gode metoder – best practice – når de for eksempel hjælper udsatte børn i institutionen. Frank Ebsen forklarer: ”Idéen om en evidensba-seret praksis er tidens stærke idé. Den handler om at fi ned og bruge effektfulde metoder til at hjælpe og bistå mennesker i udsatte positio-ner. Det er svært at være uenig i. For naturligvis er det kritisabelt, hvis de personer, som har størst behov for hjælp, udsættes for usikre sociale eksperimenter.” Alligevel er forsøget på at forandre pædagogisk praksis

»Min vurdering er, at det er problemet med at læse og bruge forskningsresultaterne, der gør sig gældende blandt danske pædagoger, ikke modstand mod brug af forskning.«


igennem forskning, ifølge Frank Eb-sen, særdeles vanskelig. Det hæn-ger sammen med, at pædagogerne ikke bliver inddraget:

”Du kan ikke forandre noget uden pædagogerne”, konstaterer han tørt – lige så tørt og selvbevidst som pæ-dagogerne selv svarer, når de bliver bedt om at vurdere forskellige instan-sers betydning for forandring i deres praksis. Pædagoger vurderer nemlig betydningen af deres egen indsats højest sammenlignet med betydnin-gen af både staten, forvaltningen, se-minarierne og forskningens indsats, se faktaboks II, næste side. ”Og det er jo rigtigt nok. Det er pædagogen, som intervenerer i den konkrete sam-menhæng og over for det konkrete barn. Pædagogen oplever, at han el-ler hun handler og gør noget,” forkla-rer Frank Ebsen.

Er det ikke godt nok? Hvilken nytte gør forskningen for pædagogerne?”Der er brug for forskeres blik på, hvad der karakteriserer de konkrete børn, som har brug for hjælp. Er det deres forældrebaggrund, deres syg-domshistorie eller andre forhold. Det kan forskningen hjælpe med at få styr på. Det samme gælder den sammen-hæng, børn indgår i. Da jeg var en ung og grøn forsker, var jeg til et foredrag med Erik Sigsgaard. Her gjorde han

opmærksom på, at der var hegn om alle daginstitutioner. Det havde jeg ikke haft øje for før. Her kom de glade forældre og afl everede deres børn til at lege frit, og nu så jeg pludselig, at

der var hegn om det hele. Min pointe er, at det at blive opmærksom på kon-tekstens karakter – for eksempel, at der er hegn om det hele – det kan forskere bidrage med.”

1. Hvor HyPPigt LæSer dU fØLgende fagBLade og magaSiner?

Hver gang det udkommer

Cirka hver anden gang

det udkommerNogle gange om

året Aldrig N = 100%

Børn&Unge 37% 24% 19% 19% 303

Socialpædagogen 16% 10% 19% 55% 255

Vera 5% 5% 19% 71% 239

Dansk Pædagogisk Tidssskrift

3% 3% 20% 74% 231

»Der er brug for forskeres blik på, hvad der karakteriserer de konkrete børn, som har brug

for hjælp. Er det deres forældrebaggrund, deres sygdomshistorie eller andre forhold. Det kan

forskningen hjælpe med at få styr på«.

Pædagoger som vil sætte sig ind i og gøre brug af forskningsresultater skal anerkendes, mener Frank Ebsen. Foto: Istockphoto.com


FORSkning


Forv

altn

inge

ns

inds

ats

Sta

tens

love

og

inds

ats

Fors

knin

gens

re

sulta

ter

Sem

inar

iern

es

inds

ats

Pæ

dago

gern

es

egen

inds

ats

8

7

6

5

4

3

2

1

0

2. HVILKE INSTANSER HAR BETYDNING FOR INDHOLDSMÆSSIGE FORANDRINGER I INSTITUTIONENS ARBEJDE?

Læs mere:Undersøgelsen er udkommet i: Frank Ebsen; ‘Forsknings betydning for professionelle pædagogers praksis’ som en del af HPA-projektet ‘Handlekompetencer i pædagisk arbejde med socialt udsatte børn’. Se mere på www.dpu.dk/hpa.

franK eBSenForskningschef for Center for Forskning i Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol. Han er uddannet cand.merc.

Udelukkelse af pædagoger

Frank Ebsen er ikke i tvivl om vig-tigheden af, at pædagoger bruger forskningsviden i deres arbejde. Og ud over at kvalifi cere pædago-gerne til bedre at kunne tilegne sig relevante tekster og omsætte dem, peger Frank Ebsen igen og igen på inddragelse af pædagogerne i forsk-ningsprocessen som en løsning. ”Forskning i Danmark er primært eva-lueringsforskning bestemt af politisk-administrative definitioner af, hvad der skal forskes i, hvem der bliver genstand for forskningen,og hvad re-sultaterne skal bruges til. I alle disse trin er pædagogerne udelukket. Det er fremmedgørende. Hvordan skal pædagogerne nogensinde blive mo-tiveret for at bruge en forskning, der

er tilrettelagt på den måde? Åbner man i stedet for dialog og et part-nerskab mellem pædagoger og for-skere, så tror jeg, resultatet vil blive et andet. En partnerskabsmodel gør op med en central dirigering af forsk-ningsprocessen. I stedet handler den om et samspil mellem forskere og pædagoger.”

Der skal opbakning til

Frank Ebsen tror dybest set ikke på, at man får alle pædagoger til at læse om forskning. Men mindre kan også gøre det. Han efterlyser en politisk, ledelsesmæssig og organisatorisk opbakning til, at nogle af ens kolle-ger har en særlig viden, der er brug-bar for hele institutionen. ”Hvis man ikke anerkender de pædagoger, som

»Hvis man ikke anerkender de pædagoger, som gerne vil gøre brug af forskningsresultater, så sker der ikke noget. Det stiller krav til både den lokale leder og kommunens forvaltningschefer.«

gerne vil gøre brug af forskningsre-sultater, så sker der ikke noget. Det stiller krav til både den lokale leder og kommunens forvaltningschefer. Det er dermed dem, der afgør, om der skal handles på forskningsresul-tater. Og så kræver det, at nogle helt praktiske forhold er i orden, såsom pædagogernes adgang til compu-tere, mulighed for at købe bøger, tid til at diskutere artikler og invitere for-skere på besøg. Men jeg har endnu aldrig mødt nogen, der arbejder sy-stematisk med at realisere en viden-strategi, hverken i institutionen eller i kommunen. Der, hvor de er kommet længst, er, hvor de laver referater af forskningsresultater.

Så der er lang vej endnu” siger Frank.

15PÆDAGOGIKKEN DECEMBER 2009 15

Anne Vang, Socialdemokraterne, ny borgmester for børne- og ungeområdet i København


Børns muligheder for at få et godt liv og for at få en god uddannelse er blandt grundene til at Anne Vang blev socialdemokrat og at hun i dag er kommende borgmester for børne- og ungeområdet i København.

»Det er vildt spændende, det er en kæmpe udfordring og det bliver svært at stå i spidsen for børne- og ungeområdet i København«, siger Anne Vang.

Anne Vang fortsætter, »Jeg kan godt forstå frustrationen blandt foræl-dre og medarbejdere over at der hele

tiden dukker økonomiske problemer op. Det er vigtigt at skabe stabilitet med en langsigtet plan, der holder. Der bliver mindre plads til kæpheste og mere plads til kernedriften. Mange politiske kæpheste kan være fornuf-tige nok, men når børne- og unge-området er presset dur det ikke med flere politiske overbygninger oven på hinanden. Min opgave bliver at skærme området«.

»Den plan vi skal have lavet, skal have en gennemsigtighed, der ska-ber tryghed. Jeg vil gerne være med til at sikre en dialog om planens tilbli-velse. Opgaven bliver kun nemmere

EFtER vaLgEt

ikke flere kæpheste – det er det daglige pædagogiske arbejde, det handler om!

ved at få konstruktive kræfter med i dialogen på et tidligt tidspunkt« siger Anne Vang og fortsætter »Men vi kan ikke trylle, så vi må se at få det bedste ud af de rammer, vi har«.

Jeg tror det er vigtigt, at vi allerede fra 1. januar tager fat på dialogen - en åben og ærlig dialog om de udfor-dringer står overfor.

Anne Vang vil også gerne dialogen med institutionerne og hun har faktisk allerede den første aftale om institu-tionsbesøg på plads. Det er Præste-kær Fritidshjem og Klub i Brønshøj, der har inviteret Anne Vang, der selv har gået institutionen som barn.

Foto: www.annevang.dk

16

Afsender: BUPL Hovedstaden, Rosenvængets Allé 16, 3. sal, 2100 Kbh. Ø

Bupl hovedstaden ønsker alle en god jul og et godt nytår!afdelingens åbningstider i julen: BUPL Hovedstaden holder lukket mellem jul og nytår.Første dag i det nye år er den 4. januar 2010.

Documents

Pædagogikken, nr 5, 2009