Strukturel forebyggelse - et nyt paradigme? - Hvad vil danskerne og hvor blev pædagogikken af?

  • View
    29

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Strukturel forebyggelse - et nyt paradigme? - Hvad vil danskerne og hvor blev pædagogikken af?. Sundhedspædagogik som udgangspunkt Den pædagogiske apparat-fejl model Hvad tænker danskerne – refleksioner over en undersøgelse Strukturel forebyggelse og pædagogik – en mulig kobling? - PowerPoint PPT Presentation

Text of Strukturel forebyggelse - et nyt paradigme? - Hvad vil danskerne og hvor blev pædagogikken af?

  • Strukturel forebyggelse - et nyt paradigme?- Hvad vil danskerne og hvor blev pdagogikken af?Sundhedspdagogik som udgangspunktDen pdagogiske apparat-fejl modelHvad tnker danskerne refleksioner over en undersgelseStrukturel forebyggelse og pdagogik en mulig kobling? en ndvendig kobling?Udfordringer for fremtidens forskning og udvikling

    Bjarne Bruun Jensen (bjbj@dpu.dk)Professor, programlederForskningsprogram for Milj- og Sundhedspdagogik

  • Sundhedspdagogisk approachBeskftiger sig med sundhedsforhold, og: sigter mod fremme af sundhed via mlgruppens individuelle og flles handlinger der igangsttes p baggrund af handlekompetence der udvikles i dialog med en professionel fra fx DPUs masteruddannelse i sundhedspdagogik

  • Andre tilgange til sundhedspdagogikSundhedspdagogik:I sundhedspdagogisk perspektiv er livsstilen imidlertid ml for indsatsen. Traditionelt fokuseres p fem livsstilsomrder: tobak, alkohol, kost og motion, svr overvgt og trafikulykker (Glinsvad, 2006)

  • Andre tilgange til sundhedspdagogikOm SundhedspdagogikMlgruppen bevidstgres i den sundhedspdagogiske proces om det personlige ansvar for en sund livsstil og om livsvilkrenes indflydelse p sundheden.(Komiteen for Sundhedsoplysning, 1993)

    bevidstgres i den sundhedspdagogiske proces om:det personlige ansvar for en sund livsstilom livsvilkrenes indflydelse p sundheden

  • Positive og brede sundhedsbegreb

    Fysical

    1

    2

    3

    4

    SUNDHED

    LIVSSTIL

    LEVEVILKR

  • Den pdagogiske apparat-fejl model

    1

    2

    3

    4

    SUNDHED

    LIVSSTIL

    LEVEVILKR

    HANDLINGER

  • Handlingsorienteret sundhedsbegreb

    Fysical

    1

    2

    3

    4

    SUNDHED

    LIVSSTIL

    LEVEVILKR

    HANDLINGER

    kollektive

    individuelle

    5

    6

  • Ottawa-chartret om Sundhedsfremme (WHO 1986)Den proces, som gr mennesker i stand til: - at vre herre over og forbedre deres sundhedstilstand- at vre i stand til at identificere og realisere ml- at ndre eller at kunne klare omverdenen

  • (Raphael, 2000) Ten Tips for Better Health (UK)Dont smoke. If you can, stop. If you cant, cut down Follow a balanced diet with plenty of fruit and vegetables Keep physically activeManage stressIf you drink alcohol, do so in moderationCover up in sun, and protect children from sunburnPractice safer sexTake up cancer screening opportunitiesBe safe on the roads: follow the Highway CodeLearn the First Aid ABC airways, breathing, circulation

  • Ten Alternative Tips for Better Health (D. Gordon, Bristol Univ.)Dont be poor. If you can, stop. If you cant, try not to be poor for too longDont have poor parentsOwn a carDont work in a stressful, low-paid manual jobDont live in damp, low-quality housingBe able to afford to go on a foreign holiday and sunbathePractice not loosing your job and dont become unemployedTake up all benefits you are entitled to, if you are unemployed, retired or sick or disabledDont live next to a busy major road or near a polluting factoryLearn how to fill in the complex housing benefit/asylum application forms before you become homeless and destitute

  • Sundhedspdagogiske kernebegreberHandlekompetence mere end blot adfrd og livsstilViden og indsigtEngagementVisionerHandleerfaringerSociale frdighederSundhedsbegreb positivt og bredt (fx mad og bevgelse)Deltagelse dialog, ikke bottom upHandling flles og individuelle, rettet mod livsstil og levevilkr

  • Handlinger, der fremmer sundhedA. En handling er en aktivitet som:1.mlgruppen selv har vret med til at beslutte at stte i gang2.retter sig mod at skabe sundhedsfremmende forandring

    B. Handlinger kan enten vre individuelle eller flles

    C. Flles handlinger dkker over, at de deltagende individer har flles forstelse og flles ml (og ikke at ndvendigvis at de udfres p samme tid eller sted!)

    D. Individuelle og flles handlinger kan rette sig mod forandringer af bde livsstil og levevilkr

    E. Handlinger er bde forudstning for og produkt af udvikling af handlekompetenceF.Handlekompetence krver handlerum for at udlse handling

  • Flgende bidrager til at udvikle Ejerskab og Handlekompetencegte deltagelse (men i dialog med en professionel)

    Egne handlinger (men som integrerede elementer)

    Alle socio-konomiske grupper og alle aldersgrupper vinder ved et deltager- og handlingsorienteret approach (men forskellige typer af sttte ndvendigt)

  • Hvad siger danskerne?Det gode liv prioriteres over det sunde liv, ogs selvom det betyder et kortere livDanskerne mener, at de selv og familien har hovedansvaret for sundhedenDanskerne vurderer, at det at undg stress og have gode venner er nogenlunde lige s vigtigt for sundheden, som at motionere og spise sundt

  • Hvad siger danskerne?

  • Hvad siger danskerne?Det gode liv prioriteres over det sunde liv, ogs selvom det betyder et kortere livDanskerne mener, at de selv og familien har hovedansvaret for sundhedenDanskerne vurderer, at det at undg stress og have gode venner er nogenlunde lige s vigtigt for sundheden, som at motionere og spise sundtDe fleste mener, at det offentliges indgreb let ender i formynderiOffentlige indgreb vurderes som de mindst effektfulde

  • Hvad siger danskerne?

  • Hvad siger danskerne?Det gode liv prioriteres over det sunde liv, ogs selvom det betyder et kortere livDanskerne mener, at de selv og familien har hovedansvaret for sundhedenDanskerne vurderer, at det at undg stress og have gode venner er nogenlunde lige s vigtigt for sundheden, som at motionere og spise sundtDe fleste mener, at det offentliges indgreb let ender i formynderiOffentlige indgreb vurderes som de mindst effektfuldeDe fleste mener, at der er for lidt tolerance over for folk, der er overvgtigeAlkoholikere og overvgtige m ikke sttes nederst p ventelisterneVigtigste barrierer i hverdagen er stress og fristelser

  • Hvad siger danskerne?

    Konklusion: Det offentlige m ge befolkningens handlerum, bl.a. ved at nedstte risikoen for stress. I befolkningen er der et godt udgangspunkt for at udvikle handlekompetence (stort nske om selvkontrol). Et stort sundhedspdagogisk mulighedsrum!Et etisk og solidarisk forankret sundhedsbegreb

  • MetodenSom man sprger fr man svar!

  • MetodenSundhedsbegreb: Individuelt, sygdomsorienteret, KRAM-orienteretHandle- og ansvarsbegreb: individualistisk. Det personlige ansvar belyses, men det flles ansvar belyses ikke.

  • Sund hele livet - sundhedsbegreberSundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien og de sm og store netvrk og fllesskaber ... Og sundhed skabes af vore levekr og af rammerne for vores liv, fx boligforhold, arbejdsforhold, det ydre milj (Regeringen 2002. Sund hele Livet, s.7).

  • Individuel/flles handling1.800 unge p 13 r. HBSC-data (Jensen, 2001)Som enkeltperson kan du ikke forbedre sundheden du er ndt til at samarbejde med andre:

    Helt enig/enigHverken enig eller uenigHelt uenig/uenig

  • Individuel/flles handling1.800 unge p 13 r. HBSC-data (Jensen, 2001)Som enkeltperson kan du ikke forbedre sundheden du er ndt til at samarbejde med andre:

    Helt enig/enig65%Hverken enig eller uenig25%Helt uenig/uenig10%

  • MetodenSundhedsbegreb: Individuelt, sygdomsorienteret, KRAM-orienteretHandle- og ansvarsbegreb: individualistisk. Det personlige ansvar belyses, men det flles ansvar belyses ikke. Der opstilles gennem sprgsmlene en dikotomi mellem den enkelte borgers ansvar og samfundets ansvar er den tidssvarende?Er undersgelsen tilrettelagt ud fra et bestemt demokratisyn og et bestemt syn p statens rolle?

  • Hvad siger danskerne?

  • MetodenSundhedsbegreb: Individuelt, sygdomsorienteret, KRAM-orienteretHandle- og ansvarsbegreb: individualistiskDet personlige ansvar belyses, men det flles ansvar belyses ikke. Der opstilles gennem sprgsmlene en dikotomi mellem den enkelte borgers ansvar og samfundets ansvar er den tidssvarende?Er undersgelsen tilrettelagt ud fra et bestemt demokratisyn og et bestemt syn p statens rolle?Frafaldsanalyse (svarprocent 58%)Er det de sundhedsmotiverede de frelste der svarer?

  • SygdomsbyrdeSamfundIndivid

  • Hvorfor virker KRAM ikke?Der skal tales med flere end man kan overkommeDet virker kun p folk i den periode man rdgiver om livsstilen

    Krver en massiv vedvarende indsats

  • ndring i livsstil(effekt af individuel intervention)Intervention ophrer

  • Forebyggelse

    Gener og opvkst

    Sociale forhold

    Livsstil

    Biologi-ske ml

    Helbred

    Kronisksygdom Levevilkr

  • G-hjem budskabetLyt til paradigmeskiftet og slg sundhedsbusserneEtabler mindst et strkt forskningsmilj i hver regionLg langsigtede planer for strukturelle ndringer => mere bevgelse, sundere kost, mindre alkoholInddrag forskerne i denne procesI mellemtiden kan I score stor gevinst p rygeomrdet ved at stramme op p rygeloven lokalt og anst en rygestopinstruktr