Paper on euthanasia in the Danish welfare state

Embed Size (px)

DESCRIPTION

This paper asserts that euthanasia should be legalized completely. Plain and simple.

Text of Paper on euthanasia in the Danish welfare state

Jeppe Thordahl KrmmergaardAarhus UniversitetDDSHJLP, ET PRIVILEGIUM ELLER EN MENNESKERET?

Indholdsfortegnelse

Abstract2Indledning3Metode3Den danske stats holdning til aktiv og passiv ddshjlp4Diskussion af Kappels paradigmecase5Diskussion af det ekstreme perspektiv6Diskussion af det moderate perspektiv10Diskussion af det liberale perspektiv13Konklusion19Litteraturliste20

Abstract Euthanasia is a controversial concept in relation to the healthcare systems that pursue the goal of keeping its citizens alive. However, according to several polls the Danish population apparently wants to be able to receive euthanasia. There could be a lot of possible reasons for this, and the paper at hand therefore examines the most commonly used arguments in the debate. The Danish state assumes a de facto moderate position in the debate concerning euthanasia: it allows the passive but criminalizes the active kind. But in the Danish case, a questionable distinction between the two kinds of euthanasia makes this position less theoretically appealing. Furthermore, a discussion of the moderate position reveals that it has a limited applicability, and perhaps that the Danish state should change its perspective in order to attain a more valid position. This paper asserts that euthanasia should be legalized completely. Firstly, the complete criminalization of euthanasia cannot be defended with reference to the fact that either life is inviolable or that the legalization of any kind of euthanasia is the first step on a disastrous slippery slope. Secondly, the complete legalization of euthanasia would maximize the autonomy of the patients in the Danish health care system which can be regarded as a fairly important trade in the modern healthcare system.

IndledningSvel passiv som aktiv ddshjlp er kontroversielle begreber. Det lyder umiddelbart paradoksalt, at man italestter ddshjlp som en valgmulighed i en sundhedssektor, der frst og fremmest beskftiger sig med at forhindre eller udskyde dden. Den danske stat indtager i dag en kompleks holdning, hvor passiv ddshjlp er lovlig, mens aktiv ddshjlp er strafbar. Denne opgaves anbefaling er dog, at den danske stat i stedet burde legalisere alle former for ddshjlp. Men for at kunne n frem til den endelige konklusion behandles den flgende problemstilling:

Kan den danske stats holdning til passiv og aktiv ddshjlp betragtes som holdbar?Hvis dette ikke er tilfldet, hvilken holdning kan s betragtes som holdbar?

For at besvare disse overordnede sprgsml er denne bacheloropgave struktureret sledes. Frst flger et metodeafsnit, der tjener som en kort introduktion til opgaven. Derefter redegres for den danske stats holdning til henholdsvis passiv og aktiv ddshjlp for at skabe et grundlag for opgavens endelige diskussion. Dernst diskuteres anvendeligheden af Kappels paradigme-case som idealtype for hvilke individer, der kan modtage ddshjlp. Herefter flger frst en diskussion af det skaldt ekstreme perspektiv, s det moderate perspektiv og til sidst det liberale perspektiv. Det er flles for disse tre perspektiver, at der frst diskuteres t af de mest centrale forsvar af positionen, og derefter diskuteres t af de mere alternative af slagsen. Afslutningsvis konkluderes p den overordnede problemstilling med udgangspunkt i Kappels tre perspektiver.

MetodeI dette metodeafsnit flger der frst en kort introduktion til opgaven, dernst begrebsafklares centrale variable i opgaven, og til sidst karakteriseres nogle af diskussionens centrale parametre. Som nvnt omhandler denne opgave den danske stats holdning til ddshjlp. Dermed kan opgaven betragtes som casecentrisk. Det forsges sledes ikke at forklare den danske stats holdning til ddshjlp ved hjlp af en bestemt teori eller et specifikt paradigme, men i stedet diskuteres de forskellige holdninger til begrebet ddshjlp med indvendinger i form af blandt andet moralteori, pragmatiske betragtninger og meget andet. Opgaven er skrevet i forbindelse med deltagelse i seminaret Retfrdighed og politisk prioritering p sundhedsomrdet p Aarhus Universitet og fokuserer sledes mere p retfrdighedsbegrebet end p prioriteringssprgsml i den danske sundhedssektor. Med andre ord undersges det sledes, om den danske stats holdning til ddshjlp kan siges at vre retfrdig. Begrebsafklaringen i relation til denne bacheloropgave tager udgangspunkt i sondringen mellem passiv og aktiv ddshjlp. Afklaringen er yderst ndvendig, fordi der findes grzoner, hvor disse forskellige typer ddshjlp overlapper hinanden. Dette er et problem, nr passiv ddshjlp er dagligt benyttet p landets sygehuse, mens aktiv ddshjlp er strafbar. Men hvordan definerer man passivitet og aktivitet, hvis lgens beslutning om enten at behandle eller undlade at behandle kan have samme effekt for patientens overlevelseschancer? Passiv ddshjlp defineres i denne opgave som flger: Person A udfrer passiv ddshjlp ved at fremskynde dden ved undlade eller at stoppe med at give livndvendig medicin eller behandling til i forvejen dende patienter. Yderligere kan Person A udfre passiv ddshjlp ved at give smertestillende medicin i doser, der fremskynder dden, sfremt smertelindring og ikke patientens dd er det primre forml med handlingen. Aktiv ddshjlp defineres i denne opgave som flger: Person A udfrer aktiv ddshjlp ved direkte at forrsage dden ved at give en ddelig dosis af eksempelvis smertestillende medicin til i forvejen dende patienter, sfremt patientens dd er det primre forml med handlingen. Med inspiration fra Klemens Kappels kapitel i bogen Death, Rigthts & Ethics in Modern Medicine fra 2002 lgges der i opgavens diskussion vgt p specielt to parametre. For det frste kan patienternes selvbestemmelse siges at vre et vigtigt hensyn i det moderne sundhedsvsen, og derfor er det vrd at medtage. Patienternes selvbestemmelse br prioriteres, og dette kan man enten gre instrumentelt for at ge deres velvre, eller fordi selvbestemmelsen kan siges at vre intrinsisk vigtig. For det andet kan patienternes velvre siges at vre endnu et vigtigt hensyn i denne forbindelse, blandt andet fordi en lav grad af velvre kan siges at ge patienternes eftersprgsel efter ddshjlp. Til sidst er det vrd at nvne, at diskussionen indeholder flere deontologiske argumenter. Disse argumenter skal i princippet behandles ud fra deres egne principper og kan ikke ndvendigvis evalueres i forhold til hverken de dende patienters selvbestemmelse eller velvre. Det vurderes dog, at denne opgave med sin eklektiske tilgang til emnet har de rette forudstninger for at behandle disse argumenter tilfredsstillende.

Den danske stats holdning til aktiv og passiv ddshjlpI det flgende afsnit redegres for den danske stats holdning til henholdsvis passiv og aktiv ddshjlp for at etablere et udgangspunkt for den videre opgaves diskussion. Passiv og aktiv ddshjlp behandles separat, og afslutningsvis konkluderes p statens overordnede holdning ved hjlp af Kappels terminologi. Passiv ddshjlp er lovlig i Danmark, og der har ikke vret bemrkelsesvrdige forsg p at ndre dette fra politisk side siden legaliseringen i 1992. Det medgives, at passiv ddshjlp er et omdiskuteret emne. Men selve diskussionen fokuserer mere p principper og procedurer i grzonerne mellem passiv og aktiv ddshjlp end p, om den passive ddshjlp reelt skal kriminaliseres. Det er sgar nrmest umuligt at finde empiriske undersgelser af partiernes holdning til passiv ddshjlp, hvilket tyder p, at der er en udbredt konsensus p emnet. Den danske stats siger alts Ja til passiv ddshjlp. Aktiv ddshjlp er ulovlig i Danmark. Aktiv ddshjlp kan dog kun give op til tre rs fngsel[footnoteRef:1], hvilket indikerer, at man fra statens side er bevidst om dt faktum, at aktiv ddshjlp har en markant anderledes karakter end eksempelvis forstligt drab, der kan give livsvarigt fngsel[footnoteRef:2]. Alligevel viser en undersgelse, der er foretaget for Etisk Rd, at strstedelen af Folketingets medlemmer ikke gr ind for aktiv ddshjlp[footnoteRef:3]. Mere prcist er 61 procent af Folketingets medlemmer imod legaliseringen af aktiv ddshjlp. Den danske stat siger alts Nej til aktiv ddshjlp. [1: http://www.etiskraad.dk/da-dk/Tema/Aktiv-doedshjaelp/Temaer/Lovgivning.aspx] [2: http://da.wikipedia.org/wiki/Drab] [3: http://www.etik.dk/aktiv-doedshjaelp]

Konklusion er sledes, at den danske stat er for passiv ddshjlp men imod aktiv ddshjlp. Denne kombination af holdninger betyder, at den danske stat i Kappels terminologi tilslutter sig det moderate perspektiv. Men hvilke problemer giver dette?

Diskussion af Kappels paradigmecaseI det flgende afsnit diskuteres det hvilke af sundhedssystemets patienter, der burde have mulighed for at benytte sig af ddshjlp. Der tages udgangspunkt i Kappels Paradigme-case, der i denne opgave fungerer som en slags idealtype for de potentielle modtagere af ddsjlpen. Afslutningsvis diskuteres implikationerne af at betragte casen som netop en idealtype. Casen er som flger: 1) patienten er ved at d af en uhelbredelig sygdom, 2) patienten oplever omfattende lidelse p grund af enten ulidrelig, fysisk smerte eller, at patienten opfatter den resterende del af dennes liv som meningslst eller uvrdigt og derfor uden vrdi, 3) der kan ikke gres mere for patienten end en marginal forbedring af patientens situation, 4) patienten er fuldt ud kompetent til at trffe valget om aktiv eller passiv ddshjlp, og 5) patienten eftersprger gentagent og reflekteret en specifik form for ddshjlp. Kappel karakteriserer med sine egne ord paradigme-casen som en idealtype. Dette er ensbetydende med, at de potentielle modtagere af ddshjlp ikke ndvendigvis skal kunne opfylde alle casens krav for at kunne modtage ddshjlp. Paradigme-casen er alligevel blevet kritiseret for at vre irrelevant, da kombinationen af de omtalte livsbetingelser i casen er urealistisk. Men dette ikke er meningen med casen som idealype[footnoteRef:4]. Kun en hndfuld patienter i