Personlig effektivitet - Fang dine tidsrøvere€¦ · Sætning nr. 2 er: At kunne skabe . At kunne skabe er at kunne sætte ting sammen på en ny måde. Altså være kreativ. Alle

PS4 A/S

PERSONLIG EFFEKTIVITET FANG DINE TIDSRØVERE

GRATIS BUSINESSBØGER

BOOKBOON.COM INGEN REGISTRERING VED DOWNLOAD

Download gratis bøger på ventus.dk / BookBooN.com

2

PS4 A/S

Personlig effektivitet- Fang dine tidsrøvere


Personlig effektivitet

3

Personlig effektivitet - Fang dine tidsrøvere

© 2011 PS4 A/S & Ventus Publishing ApS

ISBN 978-87-7681-746-6



4

Indholdsfortegnelse

1 Introduktion 61.1 Øvelse: Det frie valg 91.2 Tag ansvar 12

2 Udviklingsønsker, -muligheder og -planer 132.1 Reaktiv kontra proaktiv adfærd 132.2 Øvelse: Træn proaktiv adfærd 15

3 Lad hjernen få fri 183.1 Ændring af vaner 18

4 Særtræk ved effektive mennesker 244.1 Kan du lære at være effektiv? 244.2 Dagens 3 hovedperioder 24

5 Nye effektive vaner 265.1 Fra tidsoptimist til tidsrealist 315.2 Tidsstyringsmodel 325.3 Fra ”metode for tænkning til metode for arbejde” 33

Du kan også blivegodt kørende i en af Danmarks

topbilligste fagforeninger.Tjek prisen og spar kassen på

www.businessdanmark.dk

Kun 569 kr. pr. månedFagforening oga-kasse

Business Danmark er blandt deabsolut billigste, og vi har 100%fokus på salgs-, marketing- ogrådgivningsfolks konkurrenceevne,selvudvikling og netværk.

Du får juridisk rådgivning, uddan-nelse med rabat, karrierecoaching,kontante fordele og a-kasse. Så dukan udnytte dit potentiale fuldt ud.

Tjek det ud påwww.businessdanmark.dk

BD

260

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/pdf/663514/4



5

6 Tidsrøvere 386.1 Løsningerne 39

7 Excellent adfærd og bevidstgørelse 537.1 Opdag dine excellente sider 537.2 Øvelse: Hvad vil du ændre? 577.3 Opsummering: Dine/organisationens tidsrøvere 76

8 Hovedmål for effektivisering af hverdagen 788.1 Sådan opbygger du positive overbevisninger 788.2 Fokusér på det, der er vigtigst for dig! 78

9 Notatpapir 80

Karriere i telekommunikation Hos TDC tror vi på, at kommunika-tion, uanset hvilken form, er nøglen til enhver form for samvær, samarbej de og samfund. Den kan fjerne afstande mellem mennesker og gøre ”en af dem” til ”en af os”. TDC er en karriere i telekommunikation, som spænder over så mange forskellige fagområder, forret ningsmodeller, arbejdsfunktion-�� set ingen grænser er for, hvordan din fremtid kan udvikle sig. Vi har dog satudviklingen af ledere og specialister i system. For vi vil nemlig gerne sikre, at du når langt, hvis du har talent for kommunikation og udviser selvstæn-digt initiativ.

TDC er en del af hverdagen for 2,5 mio. danskere. For tusinder af os er det vores job. Det er os, der binder samfundet sammen. Fordi Politi, brandvæsen og syge huse - alle dem, du regner med - regner med os. Vi arbejder med kom-munikation i alle former. Og vi er landets førende inden for vores felt. Men selvom vi er foran, er vi aldrig langt fra vores kunder. For vi gør fremtidens teknologi let tilgængelig for alle.

�� med TDC?”

Nina, TDC

11

06

4

Læs mere om dine muligheder på tdc.dk/job

Klik

på

rekl

amen




6

1 Introduction

1 IntroduktionVelkommen til PS4’s bog ”Personlig effektivitet – Fang dine tidsrøvere”.

PS4 A/S er et konsulenthus beliggende midt i smukke København i Dronningens Tværgade. Vi blev etableret i 2001, og siden da har vi hjulpet vores kunder med leder- og medarbejderudvikling, rekruttering, netværksfacilitering og franchisekoncepter.

Vores arbejdsmetoder bygger på en kombination af hjerne og hjerte koblet til handling. Vi bruger denne metode, fordi vi tror på, at de bedste resultater opnås ved at skabe indsigt i og forståelse for det hele menneskes betydning for organisatorisk og forretningsmæssig udvikling og vækst samt omsætningen af dette til konkrete handlinger.

PS4 Partner Karin Jessen er forfatter til denne bog.

Hvis du har spørgsmål, ris eller ros til bogen, er du meget velkommen til at skrive til os på [email protected]

Hvad vil det egentlig sige at være effektiv? Først og fremmest handler det om bevidstgørelse. At man ved, hvordan man vil bruge tiden. Hvilke aktiviteter skal fylde dit liv? Disse aktiviteter skal have til formål at bringe dig derhen, hvor du gerne vil være. Processen er fuld af muligheder, og giver dig oplevelsen af selvdisciplin. Kalenderen/to-do-listen er fyldt op med de mål, som skal sikre, at du får succes.

Du planlægger for at opfylde dit formål med livet/med arbejdet - ikke for at lægge tilfældige aktiviteter i rækkefølge.

Så hvad er dit formål med livet? Med dit arbejde? Om man får succes og bliver lykkelig afhænger af mange ting, bl.a. hvilken fysisk overskudssituation man er i. Hvilket mentalt overskud man har. Tager man sig tid til at reflektere og endelig, har man overhovedet lyst til at blive bevidstgjort?

I det følgende vil jeg beskrive en model, som er grundlaget for menneskelig udvikling.

Modellen bygger på, at du vil lære noget nyt. Du vil lære at tænke, og du vil få mulighed for at skabe.

Modellen er bygget op omkring 6 sætninger, som kædet sammen resulterer i, at du lærer, tænker, skaber og dermed udvikler dig som person.

Den 1. sætning er: ”At lære at lære”.

At lære at lære er at kunne anvende de rigtige metoder i de rigtige situationer.



7

1 Introduction

Sætning nr. 2 er: ”At kunne skabe”.

At kunne skabe er at kunne sætte ting sammen på en ny måde. Altså være kreativ. Alle mennesker kan være kreative på deres egen måde.

Sætning nr. 3 er: ”At kunne vælge”.

Det er altid svært at vælge, men det er meget vigtigt at vælge rigtigt. Så for at kunne vælge, skal man anvende en problemformuleringsplan: Ved klart at definere dine forudsætninger og dit mål eller den ønskværdige tilstand, du gerne vil nå, vil du i langt højere grad være i stand til at vælge – og vælge rigtigt.

Når du har valgt, skal du til at ændre den aktuelle situation til den ønskværdige.

Derved følger sætning 4: ”At erkende, afklare og realisere værdier”.

At erkende og afklare er at kunne afgrænse og præcisere de ønskede tilstande: Hvad vil jeg? Hvad er det, jeg vil nå?

Sætning 5: ”At kunne foregribe og forudse”.

At kunne foregribe og forudse er at kunne opstille de forudsætninger, der er nødvendige og tilstrækkelige, for at kunne løse et givent problem eller en udfordring.

Sætning 6: ”At kunne omgås andre”.

At kunne omgås andre er at kunne indgå og overholde en klar og entydig aftale.

De værdier, der ligger til grund for at arbejde med sig selv og andre, er ord som ansvarlighed – ansvarlighed for det du gør og for dine omgivelser. Det er ord som kreativitet – at kunne skabe. Det hele bindes sammen af en meget enkel model. Forestil dig et hjerte og en hjerne i centrum – udenom hjertet og hjernen er fire cirkler:

Den første cirkel symboliserer viden. Når vi tilegner os viden om andre mennesker og om os selv, vil vi umiddelbart bevæge os over i cirkel nr. 2, som symboliserer ansvar. Viden giver nemlig ansvar. Hvis jeg véd, at mennesker sulter, har jeg et ansvar for at gøre noget ved det. Hvis jeg véd, at andre har brug for opmærksomhed, omsorg og hjælp, så må jeg give den til dem, hvis jeg vil. Hvis min viden fortæller mig, at min familie savner mig, så må min ansvarsfølelse gøre, at jeg giver dem mere tid.

Fra ansvar bevæger vi os ud i den tredje cirkel, der symboliserer omsorg, for når jeg påtager mig ansvaret for at give min familie mere tid, så viser jeg dem mere omsorg.

Og ved at vise andre mennesker omsorg, viser jeg dem respekt – den fjerde cirkel.

I midten af disse fire cirkler er hjertet og hjernen. Hjertet, der binder det hele sammen, og hvis størrelse afhænger af, i hvor høj grad du forstår at udvikle de fire cirkler. Hjernen, som har til opgave at tænke og analysere om det er et område, som du vil beskæftige dig med. Dette kursus vil hjælpe dig i denne udvikling, og resultatet vil være et stort hjerte og en bevidstgjort hjerne.



8

1 Introduction

De områder, som sættes i fokus på dette kursus, giver dig en øget viden om dig selv – om hvordan du fungerer, hvordan du bygger dit selvværd op, hvordan du giver andre mennesker og dig selv en bedre tilværelse med mere opmærksomhed, kvalitet og effektivitet, hvordan du lærer at nyde travlheden og samværet med mennesker.

Denne viden giver dig ansvar, udtrykt i den omsorg, du vil vise din familie, kolleger og venner. Dermed får du respekt for dig selv.

Den gode cirkel sluttes. Den vil virke selvforstærkende og derigennem udvide hjertet og hjernen i midten – og dette er et af hovedformålene med dette kursus.

Det interessante er ikke, hvad du véd, men hvad du gør med det, du véd, og om det, du véd, bidrager til det fælles mål for vores færden – at udvide vores evne til at interessere os for hinanden og de resultater, vi skal opnå.

I den forbindelse vil jeg godt fortælle en lille historie om en kendt adfærdsforsker, som på et tidspunkt besluttede sig for at blive munk i Himmalaya-bjergene i Nepal. Han solgte alt, hvad han havde og flyttede op til Nepal. Han skrabede sit hår af hovedet og iførte sig munkeklæder. Han levede deroppe i flere år og fortalte, da han kom hjem, en meget spændende historie:

En smuk aften med en klar stjernehimmel gik han sammen med en ung munk og en lidt ældre munk. De gik og snakkede sammen om livet, dets indhold og formål. Lige pludselig kiggede den amerikanske videnskabsmand op i stjernehimlen, og han så noget, der lignede et stjerneskud, men han kunne ikke forstå, hvorfor det ikke brændte ud. Et øjeblik efter fortalte hans viden ham, at det ikke var et stjerneskud, men snarere en satellit. Dybt betaget af sin opdagelse, vendte han sig om



9

1 Introduction

mod den unge munk og begyndte at tegne på jorden for at vise ham, hvordan satellitten, fordi den var i en bestemt afstand over ækvator fra jorden, kunne blive hængende i luften og var derfor synlig for dem. De blev begge mere og mere optagede af det spændende i dette, men da de var færdige, spurgte den gamle munk så: ”Gør denne viden os mere lykkelige?”

En interessant bemærkning – for viden i sig selv er ikke interessant, hvis den ikke bidrager til lykke. Til et bedre liv og en bedre verden. Den viden, som giver os et bedre liv og en bedre tilværelse sammen med andre, er den, vi skal arbejde hen imod.

Den viden, jeg hentyder til, er hverken en viden om kongerækken, staterne i USA eller Limfjordens beliggenhed. En sådan viden har vel sjældent bidraget til, at mennesker finder sammen eller skilles.

Den viden, som vi har brug for, og som mange af os mangler – hvilket i høj grad er udtrykt i antallet af konflikter, der er i dag – er snarere en viden og en forståelse for hinanden som mennesker og for eget adfærdsmønster. På grund af denne manglende viden føler vi os ikke trygge ved hinanden, og det giver grobund for samarbejdsproblemer i mange virksomheder. (Mennesker med et højt selvværd og en høj selvfølelse vil overleve bedre i den slags situationer og skabe bedre samarbejder. Men det hele starter med dig selv, dit hjerte og din hjerne – din bevidstgørelse.)

1.1 Øvelse: Det frie valg

Hvis du havde frit valg på alle hylder og kunne tage lige, hvad du havde lyst til, hvad ville du så gøre af tiltag for at ændre dit nuværende arbejdsliv/privatliv?

Hvad skal der til, før du kan sige: “Mit arbejdsliv/privatliv er præcist, som jeg ønsker det”?

Hvad ville du ændre i forhold til arbejdsliv/privatliv:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvordan ville fordelingen mellem arbejdsliv og privatliv være:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvordan ville fordelingen af dine arbejdsopgaver være:

_____________________________________________________

_____________________________________________________



10

1 Introduction

Planlægger du regelmæssigt, hvad du ønsker at opnå henholdsvis arbejdsmæssigt og privat? Hvilke mål arbejder du mod på nuværende tidspunkt? Hvis du ikke arbejder bevidst med nogle mål, så forsøg at formulere et par mål, du gerne vil opnå:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvis du havde et døgn til at spendere 86.400 kr., hvad ville du da bruge dem til:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Prøv igen:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Er det svært? Bliver det sværere eller nemmere, når du fortsætter med denne lille leg?

86.400,- Hver gang sekundviseren på et ur bevæger sig et hak, er der gået ét sekund.

Der går 60 sekunder på et minut.

På én time går der 3.600 sekunder. Ganger du det med 24, ved du, hvor mange sekunder der går på ét døgn. Det bliver til 86.400 sekunder. Et helt år varer 86.400 sekunder gange med 365. Det bliver til 31.536.000 sekunder.

Hvad laver man så i løbet af de mange sekunder? Hvis man siger, at du sover otte timer i døgnet, vil det sige, at du bruger 10.512.000 sekunder om året til søvn. Det svarer til cirka 122 døgn. Trækker man ferier og fridage fra, går du på arbejde cirka 195 dage om året.

Hvordan sikrer du dig, at alle disse kostbare sekunder bliver fyldt med spændende aktiviteter?

Prøv at tænke tilbage på dagen i går. Hvilke aktiviteter, var den fyldt op af:

_____________________________________________________

_____________________________________________________



11

1 Introduction

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Var det tilfredsstillende?

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Prøv at tænkt på ugen, der lige er gået, hvilke aktiviteter var den fyldt op med:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

SÆT LYD PÅ FREMTIDENWidex udvikler højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der har nedsat hørelse.

Mere end fem årtiers intensiv forskning og udvikling har gjort os til en af verdens førende høreapparatproducenter, og vi udvikler digital teknologi af en kvalitet, kun få kan måle sig med.

Som videnbaseret virksomhed betragter vi medarbejderne som vores vigtigste kapital. Vi kan godt lide at gøre tingene selv og sætter en ære i at være selvforsynende inden for de fl este om-råder. Det skaber et spændende, tværfagligt arbejdsmiljø med plads til initiativ og rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vil du være med til at sætte lyd på fremtiden? Følg med i vores jobopslag på www.widex.dk/job eller skriv til [email protected]

www.widex.com

Klik

på

rekl

amen




12

1 Introduction

Prøv nu at tænk på weekenden, der lige har været, hvilke aktiviteter var den fyldt op med:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Var det tilfredsstillende?

_____________________________________________________

_____________________________________________________

1.2 Tag ansvar

Tænk på livet som noget, der skal forbruges bedst muligt. Du bør hele tiden evaluere, om du bruger det optimalt.

Du får kun ét liv givet - udnyt det!

Fremtiden venter ikke. For nogle er den en trussel. For andre er den et uendeligt univers af muligheder og kreative udfordringer. Fremtiden vindes ved selv at skabe den.



13

2 Udviklingsønsker, -muligheder og -planer


Med udgangspunkt i aktuelle udviklingsønsker, skal vi arbejde med henholdsvis kortsigtede og langsigtede mål.

Langsigtede mål skal danne grundlag for, hvilke aktiviteter, du skal give dig i kast med for at nå de områder, som du mener, er vigtige for dig, din primære familie og/eller dit team på arbejdet.

Kortsigtede mål giver en fornemmelse af, om dine daglige aktiviteter er i overensstemmelse med de langsigtede mål.

Årsagen til at sætte mål er ikke at indsnævre din handlefrihed. Det er derimod en afklaring af, hvor du ønsker at komme hen og i samme proces hjælpe dig med at finde ud af, hvor du er lige nu.

Det samler hele din energi mod det område/de områder, der skal beslaglægge din tid, for at du opnår en tilfredshedsfølelse og en mening med det, du foretager dig.

Du kommer derved også til at have følelsen af, at det er dig, der styrer dit arbejdsliv/privatliv. Du vil have nemmere ved at prioritere og sige nej til tidsrøvende aktiviteter. Dette kræver dog disciplin og lyst til at arbejde med at afklare, hvad der er betydningsfulde områder i dit arbejds- og privatliv.

Du får muligheden for at styre dit liv proaktivt modsat at være reaktiv, hvor det oftest er omgivelserne, som fortæller dig, i hvilken retning dit liv skal forme sig. Ved proaktiv adfærd har du følelsen af hele tiden at have friheden til at vælge, at tage initiativet og have ansvaret for at få tingene til at ske. Din adfærd er et produkt af din egen frie vilje til at få tingene til at ske.

Ved proaktiv adfærd opstiller du dine udviklingsønsker og baserer dine mål på værdier og ikke kun på impulshandlinger.

Du er nu nået til at kunne lægge dine udviklingsplaner. Efter at have overvejet dine udviklingsønsker og besluttet dig for proaktiv adfærd er din belønning at nå dine mål og få dit arbejds- og privatliv præcist, som du ønsker det.

2.1 Reaktiv kontra proaktiv adfærd

Reaktiv adfærd

Ved reaktiv adfærd accepterer vi, at alle andre disponerer over anvendelsen af vores tid. Det er også således, at vi anklager alle andre for, at vi aldrig når det, vi så gerne vil. For det er de andres skyld, at vores daglige arbejdsdag er kaotisk!



14


Proaktiv adfærd

Ved proaktiv adfærd har vi indflydelse på, hvordan vores tid anvendes. Vi har en klar opfattelse af, hvordan og hvornår vi vil nå vores mål. Der er givetvis faktorer, som er uden for vores råderum, som vi vil forsøge at få indflydelse på. Det giver os opfattelsen af, at vi har gjort, hvad vi kunne.

Reaktivt sprog:

”Der er ikke noget, jeg kan gøre” ”Det kan jeg ikke gøre for, det er de andres skyld” ”Sådan er jeg altså bare, det kan ikke ændres” ”Han gør mig så gal pga. hans opførsel” ”De siger, at de ikke vil have, at jeg skal gøre det” ”De siger, at jeg skal gøre det” ”Jeg kan altså ikke” ”Hvis bare…”

Proaktivt sprog:

”Lad os se på alternativerne” ”Jeg kan komme med flere forslag” ”Mine følelser kontrollerer jeg selv” ”Jeg kan lave en effektiv arbejdsdag, hvis jeg vil”

Klik

på

rekl

amen




15


”Jeg kan vælge det svar, jeg ønsker” ”Det er mig, der vælger” ”Det er mig, der foretrækker” ”Det er mig, der vil…”

”Jeg kan ikke” sætninger er magtesløshed.

”Jeg vil ikke” sætninger er magtfuldhed.

Anvendelsesforslag

Når du kommer hjem til din egen organisation, din familie, kolleger eller venner prøv da at lytte til deres sprog.

Lyt efter om dine kolleger, familiemedlemmer eller venner benytter sig af reaktivt sprog, såsom

“Hvis bare...” ”Det er de andres skyld, at vi ikke bliver færdige til tiden” “Møderne er ineffektive” “Hvis bare jeg havde nogle andre kollegaer, så var denne arbejdsplads god!”

”Dem der siger, at det ikke kan lade sig gøre, skal lade være med at forstyrre dem, som er i gang med at gøre det.”

2.2 Øvelse: Træn proaktiv adfærd

Prøv at beslutte dig for at agere proaktivt på et gammelkendt irritationsområde, som du tidligere ikke mente, at du havde indflydelse på.

Lav 5 sætninger om områder, du mener, at du ikke kan:

Jeg kan ikke

_____________________________________________________

Jeg kan ikke

_____________________________________________________

Jeg kan ikke

_____________________________________________________



16


Jeg kan ikke

_____________________________________________________

Jeg kan ikke

_____________________________________________________

Lav nu de selv samme sætninger om til:

Jeg vil ikke

_____________________________________________________

Jeg vil ikke

_____________________________________________________

Jeg vil ikke

_____________________________________________________

Jeg vil ikke

_____________________________________________________

Jeg vil ikke

_____________________________________________________

Hvis der er nogen af ”jeg vil ikke” sætningerne, som du ret faktisk gerne vil, så kan du sætte dette som mål. Definér hvad der skal til for at nå målet og arbejd støt og målrettet hen imod at komme til at kunne sige: ”Jeg kan…”

Resten af områderne kan du nu stoppe med at bekymre dig om, for du er jo ikke interesseret i dem alligevel.



17


Der er så mange ting, jeg skal nå, og jeg er nødt til at skabe mig overblik over alle disse områder, inden jeg kan arbejde med at gøre ting, jeg gerne vil – tænk, hvis jeg kunne:

• komme til bunds i bunkerne• få mere tid til at tænke nye tanker til de projekter, som jeg deltager i• gå til aktiviteter, som giver mig ny energi, lytte mere til musik• læse bøger• dyrke motion• holde flere sociale sammenkomster

Hvis bare jeg havde tid!

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så er det endnu mere aktuelt for dig at arbejde med dette område, som hedder personlig planlægning. Lad os starte med det sted, hvor tankerne opstår.

”

IBC SALESUPGRADE –Tør du kontakte nye kunder og sælge mere til de eksisterende?IBC Kurser er Region Syddanmarks største udbyder af kurser og efter-uddannelser – vi har blandt andet stor erfaring inden for salgstræning og træning af kundeservicemedarbejdere. Vi er kendte for vores praktiske tilgang til salget. Vores undervisere tager afsæt i jeres kultur, forandringsproces og kompetencer - og sikrer sig at I når jeres mål. I samarbejde med os sørger vi for en grundig afklaring forud for ud-dannelsesforløbet. Vi sikrer også, at der sker en forankring i organisa-tionen så viden bliver til varig adfærdsændring - vi følger jer hele vejen igennem processen. Hos IBC Kurser kan du få kompetencegivende uddannelser med ECTS point. Vidste ud, at skræddersyede forløb kan tilrettelægges med uddan-nelsesstøtte, statsanerkendt eksamen og ECTS point? Kontakt chefkonsulent Søren Lei på tel. 7224 1748,hvis du vil vide mere.

www.salesupgrade.dkFor information og tilmelding:

Vi havde brug for at få genfundet fokus 100% på vores basisforretning. Det hjalp IBC os med. Instruktøren ar-bejdede sammen med sælgerne i deres dagligdag. Vi fik genskabt fokus på det basale og skåret det overflødige væk fra dagligdagen - resultaterne var synlige allerede under træningen.

Henrik Zederkopf, Managing Director A/S Dan-Bunkering Ltd.

Klik

på

rekl

amen




18

3 Lad hjernen få fri

3 Lad hjernen få friOfte er det sådan, at du lader din hjerne gemme på en masse beskeder, informationer og handlinger, som du skal gøre noget aktivt ved på et tidspunkt. Dette optager plads i hjernen og hindrer 100 % tilstedeværelse lige nu samt optimal udnyttelse af hjerne-kapaciteten.

Øvelse: Tøm hukommelsen

Brug lige 5 minutter på at tømme hukommelsen for opmagasinerede aktiviteter. Notér dem nedenfor.

(Eksempler: Kolleger, som skal ringes op. Ordrer som skal videregives. Mødeindkaldelser, som skal skrives og udsendes. Kundebesøg. Udviklingssamtaler, som skal arrangeres. Opfølgning på aktuelle projekter. Opfølgning på delegerede opgaver. Indkøb på vejen hjem. Fødselsdagshilsner, etc.).

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

3.1 Ændring af vaner

Du skal givet vis til at ændre vaner, hvilket er en svær opgave. Du skal gennemleve de nye teknikker 6-32 gange, før at de bliver til en ny vane for dig.

Øvelse – gør mester…

Det er vigtigt, at du beslutter dig for at ændre ved nogle af dine gamle ineffektive vaner, hvis du vil udvikle effektive arbejdsmetoder. Men hvordan ved du, at det er ineffektive vaner? Du må i gang med at analysere på din hverdag.

Hvad er problemet? Årsagsbeskrivelse Nuværende tilstand

_____________________________________________________



19


_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvad er visionen? Hvilken fremtidig tilstand vil du have?

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvad hvis det ikke lykkes? Hvad er omkostningerne, hvis det ikke lykkes?

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvad skal ændres? Beslutningerne skal beskrives

_____________________________________________________



20


_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvilke milepæle vil du have undervejs? Hvordan og hvornår skal der måles resultater?

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Få professionel rådgivning om din løn, dit job og din karriere - eller juridisk hjælp, hvis det brænder på. Og lær af andre medlemmers erfaringer med en personlig mentor eller et netværk om alt fra ledelse til dét atvære ny på arbejdsmarkedet. DJØF kommer hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

MELD DIG IND OG LÆS MERE PÅ DJOEF.DK

Danmarks måske stærkeste netværk

DJØF er med hele vejen

Klik

på

rekl

amen




21


_____________________________________________________

Aktuelle områder, som du ønsker forbedret:

_____________________________________________________

Årsag:

_____________________________________________________

Vision:

_____________________________________________________

Omkostninger ved manglende succes:

_____________________________________________________

Ændring:

_____________________________________________________

Milepæl:

_____________________________________________________

Vær opmærksom undervejs Der er nogle grundlæggende udfordringer, som du skal være opmærksom på:

1. Hvad er væsentlige/uvæsentlige områder for dig?2. Brug tid på at analysere din spildtid.3. Benyt dig af brugbare metoder.4. Du skal beslutte dig for at ville ændre vaner.5. Vær ærlig og sig fra over for dig selv, hvis du trives bedst med dine nuværende vaner.

Undervejs vil du blive opfordret til, at:

1. Definere hvilke mål du vil arbejde med.2. Prioritere mål og aktiviteter i forhold til hinanden.3. Anvende simple systemer.4. Gennemføre dine beslutninger straks efter dette kursus.5. Vurdere dine aktiviteter løbende og måle din effektivitet.6. Forholde dig aktivt til spørgsmål og dialog med øvrige deltagere.



22


Indvendinger mod planlægning

Følgende indvendinger mod planlægning er ofte hørt og er gode undskyldninger, du kan benytte dig af, hvis du mangler argumenter for ikke at ville planlægge.

Det tager tid - og jeg har ikke tid til planlægning i dag. Måske i morgen eller i næste uge eller…(dette er ofte fordi planlægningsarbejdet aldrig er startet op).

Ofte kræver det tankevirksomhed og beslutningstagen, og det kan godt være forpligtende.

Du er nødt til at skrive ned (manuelt eller på PC’en) for at evaluere og følge op på aktiviteter og beslutninger.

Det kræver disciplin og overholdelse af systematiske procedurer.

Planlægning kræver også, at du påtager dig forpligtelser i forhold til at nå bestemte resultater inden for et bestemt tidsrum.

Det kan involvere andre mennesker, som så kender dine mål og kan rose/rise dig på baggrund af succes eller fiasko.

Opfattelsesskifte

To slagskibe havde været på øvelsesmanøvre i flere dage. Jeg tjenstgjorde på det største og havde vagten på broen, da det begyndte at blive mørkt. Der var dårligt sigt med spredt tåge, hvorfor fartøjets kaptajn blev på broen for at holde øje med alt.

Kort efter, at mørket var faldet på, meldte udkiggen på broen: “Lys forude.” “Ligger det stille, eller bevæger det sig”, spurgte kaptajnen.

Udkiggen svarede: “Stille, Hr. Kaptajn.” Dette betød, at vi var på kollisionskurs med det andet fartøj.

Kaptajnen råbte til sin signalmand: “Send signal til det andet fartøj: Vi er på kollisionskurs. De bør lægge kursen om 20 grader.”

Som svar fik vi følgende signal: “Det er Dem, der skal lægge kursen om 20 grader.”

Kaptajnens svar var: “Send til ham: Jeg er kommandørkaptajn. Læg kursen om 20 grader.

“Jeg er kun sømand af anden grad,” kom svaret, “alligevel anbefaler jeg, at De lægger kursen om 20 grader.”

Nu var kaptajnen rasende. Han råbte: “Send: Jeg er et slagskib. Læg kursen om 20 grader.”



23


Som svar blinkede det: “Jeg er et fyrtårn.”

Vi lagde straks kursen om.

Kilde: Det amerikanske flådeinstituts tidsskrift “Proceedings”.

Det opfattelsesskift kaptajnen oplever, og som vi oplever, er, at nye facts stiller situationen i et nyt lys. Vi arbejder med metoder baseret på vores nuværende viden. Vi skal have ny viden og nye metoder/værktøjer, som vi tror fungerer, inden vi springer ud i at ændre ved gamle måder at gøre tingene på.

Vi har et stærkt fagligt miljø. Vi opererer med teknologier som Microsoft, Oracle, IBM, JBoss og SAP. Vi inspirerer hinanden og vores kunder. Tænk ud over rammerne og bland en passende mængde faglighed og realitetssans i. Der er sådan, vi arbejder.

“

“

Mere information er tilgængelig på www.logica.dk

There are three ingredients for success: people, people and people

Vil du være med? Så læg dit CV hos os.

www.logica.dk/karriere

Klik

på

rekl

amen




24

4 Særtræk ved effective mennesker

4 Særtræk ved effektive mennesker1. Resultatorienterede2. Tidsbevidste3. Selektive4. Målbevidste

Kilde: Professor Peter F. Drucker

Prøv at definere ordene sammen med dit team/dine kollegaer/din chef/din familie og få derved en afklaring på, om jeres opfattelse af ordene er den samme.

Prøv at afklare med dig selv, om du er et effektivt menneske, og om der er særtræk, som kendetegner dig.

4.1 Kan du lære at være effektiv?

Det er muligt, at lære at være effektiv, idet det handler om at være bevidst, systematisk og kende teknikkerne. Effektivitet er 95 % system og teknik. 50 % af dette er selvdisciplin, når effektivisering kræver forandringer af indgroede vaner

Kilde: Professor Peter F. Drucker

Ændring af adfærd kræver træning hver dag samt en gentagelse af ændrede vaner 6-32 gange.

For at sikre effektivitet skal vi være opmærksomme på forskellige ting. Men vi kan opnå resultater ganske hurtigt ved at blive bevidste om, at dagen kan inddeles i 3 hovedperioder.

4.2 Dagens 3 hovedperioder

Kl. 6-10: Dette er veloplagthedens tid.

Kl. 10-14: Foretagsomhedens tid; udadrettet aktiviteters periode.

Kl. 14-18: Lettere aktiviteters tid.

I veloplagthedens periode bør du tilrettelægge de opgaver, som du egentlig har lagt til side, da de virkede uoverkommelige.

I foretagsomhedens periode bør du placere dine møder, dine telefonsamtaler, dine aktiviteter, som aktivt involvere andre mennesker.

I lettere aktiviteters periode bør du placere rutineopgaver.



25

4 Særtræk ved effective mennesker

Øvelse: Planlægning af din tid

Hvordan planlægger du din tid:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvordan planlægger dit team/dine samarbejdspartnere jeres arbejdsdage:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Nedenfor endnu flere gode teknikker, som skal sikre dig effektivitet.



26

5 Nye effektive vaner

5 Nye effektive vanerNedenfor bliver du præsenteret for en række forslag, der kan føre til nye effektive vaner. Notér under hver af dem, om det umiddelbart er et forslag, som du vil arbejde videre med for at effektivisere din hverdag.

1. En ugentlig aktivitetsliste

Kan udarbejdes hver fredag eller søndag. Således har man overblik over ugens forventede aktiviteter.

Dine tanker om dette forslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

2. En kontinuerlig plan, som sikrer faste tider for faste opgaver

Der kan med fordel etableres en fast dagsrytme, som indlægges i den daglige aktivitetskalender.

atp.dk/job

Medarbejdere med hang til frisk luftIkke nok med at du kan nyde solen i vores grønne gårdhaver - også

dine ambitioner kan luftes i ATP. Vi har konstant fokus på den enkel-

tes potentiale og kompetenceudvikling. Det gør ATP til en udfordrende

arbejdsplads og et rart sted at være.

Læs mere på atp.dk/job

ATP koncernen er Danmarks største pensions- og sikringsselskab, og vi løser

opgaver for godt 4 millioner danskere og samtlige danske virksomheder. Sidste

år vandt vi prisen ”Best Pension Fund in Denmark 2007” og blev også kåret

som den mest familievenlige virksomhed. Vores mål er at være i verdensklasse

inden for pension og sikring.

Klik

på

rekl

amen




27



____________________________________________________

_____________________________________________________

3. Begyndelses- og afslutningsdatoer på alle arbejdsopgaver og bilag

På denne måde sikres en begyndende planlægning og oversigt over belastningstidspunkter. Tidsfristerne skal følges op i et dagligt/ugentligt planlægningssystem.


_____________________________________________________

_____________________________________________________

4. Store/komplicerede opgaver indgår som de første opgaver hver morgen

Da det er således, at vores hjerne normalt er udhvilet og tømt for tanker om morgenen, bør vi starte med de mest indviklede opgaver her.


_____________________________________________________

_____________________________________________________

5. Løsningsforslag i stedet for problemer:

Gør det til en vane, at kollegaer og medarbejdere kommer med løsningsforslag til dig i stedet for problemer. Det udvikler proaktivitet i hele organisationen.


_____________________________________________________

_____________________________________________________

6. Minimér impulsive afbrydelser

Lad det blive en vane, at det planlægges, hvilke tidspunkter der anvendes til sparring med kollegaer/din chef, således at tiden optimeres for alle parter.



28



_____________________________________________________

_____________________________________________________

7. Prioritering på alle opgaver

A, B eller C prioriteringer af opgaver, som reference for alle i afdelingen/teamet. A = Opgaver, som er primære opgaver samt udviklingsopgaver. Disse er altid højeste prioritet B = Opgaver, som er sekundære opgaver C = Opgaver, som er rutineprægede. Disse har altid laveste prioritet og udføres ofte om eftermiddagen


_____________________________________________________

_____________________________________________________

8. Beskriv hvilke mål, der skal nås

Det er vigtigt at opstille mål for arbejdsopgaver for at vurdere på, hvad der vigtigt i forhold til afdelingens mål/teamets mål samt i forhold til virksomhedens mål. Det bliver herved også nemmere at prioritere daglige/ugentlige prioriteringer.


_____________________________________________________

_____________________________________________________

9. Arbejd i overensstemmelse med målene

Gør det til vane at vurdere, om forstyrrelser og opfordringer er i overensstemmelse målene.


_____________________________________________________

_____________________________________________________

10. Vær dynamisk

Vurdér løbende, om de opstillede mål og prioriteringer til stadighed er i overensstemmelse med afdelingens/teamets/virksomhedens mål. Hvis det ikke er tilfældet, brug tiden på ændringer i samarbejde med relevante interessenter.



29



_____________________________________________________

_____________________________________________________

11. Vent ikke

Lad være med at udsætte opstarten af en ny vane. En god ny vane bør indføres straks. Lad ikke forandringsmodstandere stoppe dig. Husk at det er svært at konkludere, at det er en dårlig idé, før den er afprøvet.


_____________________________________________________

_____________________________________________________

12. Skriv alt ned

Det er ressourcebesparende altid at have mulighed for at notere alle aftaler, tidsplaner og arrangementer ned. Således sparer du ophobning i hjernen.

Klik

på

rekl

amen




30



_____________________________________________________

_____________________________________________________

13. Daglige to-do-lister

Start hver morgen med at udarbejde en to-do liste. Således får du overblik over din travle arbejdsdag, og du er forberedt på eventuelt at kunne afvise C-prioriteringsopgaver.


_____________________________________________________

_____________________________________________________

14. Afsæt tid til udvikling samt netværkssamarbejde

På din daglige to-do-liste er det vigtig at afsætte daglig tid til personlig udvikling samt samarbejdstid med sparringspartnere. Dette er med til at generere energi og optimere effektiviteten.


_____________________________________________________

_____________________________________________________

15. Husk at samle energi

For til stadighed at være effektiv skal der være balance mellem dit arbejds- og privatliv. Så vær opmærksom på at samle energi ved udfoldelse af aktiviteter, som du holder af.


_____________________________________________________

_____________________________________________________

16. Led efter mønstre

I forbindelse med at afdække tidsrøvere bør du over en repræsentativ periode observere, hvordan din tid anvendes. Brug disse observationer til at ændre på de dårlige vaner.



31



_____________________________________________________

_____________________________________________________

5.1 Fra tidsoptimist til tidsrealist

Mange af os tror ofte, at vi kan nå flere aktiviteter i løbet af en arbejdsdag, end det er muligt. Vi tror tilmed, at weekenden lige kan sikre, at vi får overstået de mange sociale besøg hos familie og venner, som vi har svigtet i løbet af ugen samtidig med, at vi får gjort rent, hygget med børnene og får klaret det romantiske med ægtefællen. Puha – jeg får helt sved på panden af at skrive dette. Husk at være opmærksom på, hvad der er vigtigt og haster. Det er som regel også det, der giver dig energi på den lange bane.

Tidsoptimisten vil ofte være styret af:

• Det når vi nok!• Kigger sjældent på uret – glemmer tid og sted.• Er fokuseret på nuet.• Accepterer møder, der planlægges lige efter hinanden uden tanke for, at der også skal forberedelsestid til at

opleve effektive møder.• Kommer ofte bagud med opgaver, men tænker: ”Det når jeg nok senere”.• Er ikke bevidst om uforudsete ting eller afbrydelser, de kalkulerer ikke med det.• Arbejder ikke med to-do-lister eller tidsstyringsmodeller .• Der er masser af tid – er tanken hver eneste dag.

Tidsrealister vil ofte være bevidst om følgende:

• Hvor lang tid vil det mon tage – hvad er min erfaring på området og bruge denne erfaring.• Er opmærksom på uret og tilrettelægger sine aktiviteter herefter• Kommer til tiden.• Tidsestimerer de aktiviteter, som vedkommende skal være en del af, såsom møder, opgaver osv. • Lægger planer for ugen, måneden, året, som kommer, for at være sikker på, at opnå de mål, som er vigtige

for vedkommende.• Fokuserer på at nå det planlagte.• Er på forkant med alle former for to do lister, kalendere og lignende redskaber, som kan hjælpe til opnåelse

af resultater.• Tænker og handler forebyggende.



32


5.2 Tidsstyringsmodel

Haster og vigtigt

Aktiviteter: Tidsfrister Presserende problemer Kriser Udvikling

Haster, men ikke vigtigt

Aktiviteter: Afbrydelser Uventede besøg Post Mange møder Populære aktiviteter

Vigtigt, men haster ikke

Aktiviteter: Forebyggelse Opbygning af netværk Udvikling Planlægning

Haster ikke, er ikke vigtigt

Aktiviteter: Rutineopgaver Uafbrudt hårdt arbejde Mange telefonsamtaler Unødvendige aktiviteter Tidsrøvere

Klik

på

rekl

amen




33


Øvelse: Hvad går tiden med?

Prøv i løbet af en arbejdsuge at planlægge efter ovenstående model og bliv bevidst om, hvor mange aktiviteter der er i hver af disse kvadranter. Spørg herefter dig selv, om det er tilfredsstillende for dig i forhold til, at du gerne vil opleve dig selv som effektiv.

Hvad går tiden med:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Går din tid med vigtige opgaver eller hasteopgaver? Prøv at angive i %, hvor meget tid du bruger i hver af de fire kvadranter?

- Er du tilfreds med fordelingen af din tid, som den er nu? - Hvad bruger du for meget tid på? - Hvad bruger du for lidt tid på? - Hvad helt nøjagtigt afholder dig fra at nå det, som du har planlagt?

5.3 Fra ”metode for tænkning til metode for arbejde”

Man kan ikke på et sted have flere centrale opgaver på samme tid. Til enhver tid kan man kun arbejde med én central/vigtig opgave, suppleret af andre opgaver af anden- eller tredjerangs vigtighed.

Derfor må den leder, der har hovedansvaret i afdelingen/i virksomheden, give besked om de forskellige opgavers prioritering ud fra afdelingens mål og de aktuelle vilkår. Ellers kan vore tids travlhed betyde, at vi kommer til at kaste os over den ene opgave efter den anden, efterhånden som der kommer direktiver fra de højere instanser. Vi får ikke selv lov til at planlægge, og det fører til, at der bliver en masse “centrale opgaver” og en tilstand af forvirring og uorden.

De højere led i organisationen må heller ikke tildele de underordnede led mange opgaver samtidig uden at angive, hvor vigtige og aktuelle de er og hvilken, der er hovedopgaven. Ellers vil det føre til forvirring i de skridt, de lavere led skal tage i deres arbejde, og så vil de ikke nå afgørende resultater.

En del af kunsten i at lede ligger i at tage hele situationen i betragtning og planlægge herefter. Det skal gøres i lyset af de historiske betingelser og foreliggende omstændigheder. Herefter kan tyngdepunktet og rækkefølgen i arbejdet vælges rigtigt for hver periode, og beslutningerne føres stædigt ud i livet, således at bestemte resultater nås.

Kilde: Mao Tsetung 1943



34


At være effektiv og på forkant

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke redskaber der kan hjælpe dig med at nå endnu mere i hverdagen. Rutiner og selvdisciplin er nøgleord til at opnå dette. Mennesker med selvdisciplin er i stand til og villige til at skubbe umiddelbar nydelse til side for at opnå langsigtede mål. I stedet for at lade sig lokke af hurtige fix, arbejder de tålmodigt hen imod de større belønning, der venter forude.

Skab dig nogle daglige rutiner, som betyder, at du ikke bruger unødig tid på at skulle tænke tanker om dine rutiner hver eneste dag.

Hvordan er din bevidsthed om følgende:

Du venter middagsgæster om 2 timer, og du har ingen olie til dressingen, hvad vil du gøre:

- Ringe til en af gæsterne og bede vedkommende om at tage en flaske olie med? - Styrte hen i supermarkedet og købe en flaske? - Lave en anderledes dressing end du havde planlagt?

Karin er salgsmedarbejder på en fabrik. Hendes mål er at blive underdirektør i salgsafdelingen. Hendes firma tilbyder hende et job som mellemleder i hovedsædet. To dage efter, at hun har sagt ja til jobbet, får hun tilbud fra en konkurrerende virksomhed om et job som sælger. Deres provisionssystem ville gøre, at hun kom til at tjene mere end hun gør i det nuværende job. Hvad ville du gøre:

Fortælle din nuværende arbejdsgiver om tilbuddet og sige, at du vil blive, hvis du får en lønforhøjelse?

Straks gribe tilbuddet fra det andet firma?

Høfligt afslå tilbuddet fra konkurrenten med en forklaring om, at din plan er, at fortsætte karrieren inden for ledelse i din nuværende virksomhed?

Hvad er dine svar?

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Det, som er interessant her, er, hvordan vi opfatter, at vi er tro mod os selv og de mål, som vi sætter os for at nå. Prøv at blive opmærksom på, hvordan du er tro mod dine mål ved at bevidstgøre dig om dine beslutninger.



35


Øvelse: Dine daglige rutiner

Aktiviteter:

• Organisér tanker og noter.• Skriv dato på alle sedler, som indeholder en opgave.• Udarbejdelse af to-to-liste/aktivitetsliste.• Giv aldrig en delopgave videre uden at have en returdato fra modtageren af opgaven.• Evaluér dagen, som er gået.

Hvad tænker du om dette:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Huskeliste:

• Det er godt altid at have en blok, diktafon eller opsamlingsbog med sig.• Udnyt tiden i bilen/toget/flyvemaskinerne.• Udnyt tiden ved alle ventetidssituationer.• Få proaktive kollegaer, ægtefæller, børn, medarbejdere ved at bede om løsningsforslag i stedet for brok eller

vrøvl.

Mangler du indsigt i uddannelsesområdet?

Vores analyser og prognoser inden for uddannelsesområdet danner ofte grundlag forbeslutninger på det kommunale, regionale ogstatslige niveau.

Kontakt UNI•C Statistik & Analyse og få et budpå, hvordan du får et solidt beslutningsgrundlag.

Ring til chefkonsulent Lars Huge på 35 87 88 71eller send en e-mail til [email protected].

www.statistik.uni-c.dk

Så kan vi hjælpe dig med et godt beslutningsgrundlag.

Klik

på

rekl

amen




36


Hvad tænker du om dette:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvad vil du gøre:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Øvelse: Hvordan fordeler dine hovedaktiviteter sig?

Forsøg i nedenstående tabel at fordele din tid inden for de forskellige aktiviteter i din hverdag:

Arbejde _____%

Familie _____%

Venner _____%

Hobbyer _____%

Andet:

_____________ _____%

_____________ _____%

Hvad mener du om fordelingen af dine hovedaktiviteter? Er det en tilfredsstillende fordeling, eller er der områder, du mener, tager for meget tid i forhold til andre?

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvad skal der til for at ændre ved en eventuel uhensigtsmæssig fordeling:

_____________________________________________________

_____________________________________________________



37


Hver gang du herefter støder på ord, som:

altid - aldrig - enhver ved - alle mennesker mener - ikke noget som helst duer - alle folk - alle mænd - alle kvinder - alle chefer - alle kollegaer - total fiasko - ingen i hele verden - alle i hele verden

så vær opmærksom på, at du er ved at generalisere. Næste gang du hører dig selv sige altid – aldrig - så erstat det med:

- - i dette tilfælde - i denne uge - i denne tid - - når jeg har mange aktiviteter i gang samtidigt sker det ofte...

Gør de situationer, som du overfortolker til situationer, som kun sker nogle gange, så er du på vej til at overbevise din hjerne om, at sådan er du ikke.

Hvis du konkluderer, at du ikke bliver bedre, fordi du mislykkes 1-2-3 gange efter i dag, så afbryd din konklusion og spørg dig selv:

“Hvorfor tror jeg egentlig det? Hvor har jeg de beviser fra?”

Du kan, og du vil, og du bliver god til at planlægge fra i morgen!



38

6 Tidsrøvere

6 TidsrøvereI det følgende fokuseres der på begrebet tidsrøvere. Dette begreb er i overensstemmelse med ordlyden; nemlig at nogle mennesker røver vores tid. Men det, som er vigtigt at blive bevidst om, er, at det er noget eller nogen, som bruger din tid på en måde, som du ikke har glæde af i forhold til de mål, som du vil/skal opnå.

En tidsrøver er altså en aktivitet, en adfærd eller overbevisninger, som ikke er i overensstemmelse med dine primære mål.

De fleste af os foretrækker givetvis selv at styre vores liv og vores færden. Alligevel sker det ofte, at vi lader os styre af vores omgivelser, såsom ægtefæller, chefer, børn eller venner. Hvorfor det sker, er meget forskelligt afhængigt af, hvem vi er, samt hvordan og af hvem vi er blevet påvirket.

Det første trin på vejen er at kortlægge, hvilke afbrydelser der er i din hverdag, som du vil og kan ændre på.

Tidsrøvernes top 21

1. Vedvarende forstyrrelser (telefoner, mail o.l.)2. Ubeslutsomhed3. Møder4. Skiftende prioriteringer5. Manglende målsætninger

“Vidste du, at vi er et af verdens største biotekselskaber?”

Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 9.500 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørg-sel efter sundere og sikrere produkter. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 120 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders ‘First choice’ og en helt igennem markedsdrevet, global forretning. Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com/jobs.

Klik

på

rekl

amen




39

6 Tidsrøvere

6. Personlig desorganisation7. Rodet skrivebord eller arbejdsområde8. Ineffektiv uddelegering9. Uoverskueligt papirarbejde10. Begrænset adgang til udstyr eller materialer11. Forsøg på at finde andre mennesker12. At påtage sig for meget - manglende evne til at sige nej13. At springe fra opgave til opgave, hvorved nogle forbliver uløste14. Utilstrækkelig, upræcis eller forsinket information eller kommunikation 15. Unødvendig selskabelighed16. Uklare arbejdsprocedurer17. Uklare ansvars- og autoritetsområder eller behov for godkendelse af afgørelserne18. Vedvarende kontrol af andre mennesker og deres arbejde19. At kaste sig ud i en opgave uden planlægning20. Manglende selvdisciplin21. Udmattelse

Kilde: Industrial Society

Når tingene ikke altid går, som du forventer, kan det være fordi, der er opstået hindringer undervejs. Nogle af disse hindringer ligger i dig selv, f.eks. dine holdninger og dine arbejdsvaner, mens andre ligger i omgivelserne.

Tidsrøvere udspringer fra dig selv eller er et resultat af dine omgivelser. Bemærk at en tidsrøver ikke nødvendigvis er lig med ineffektive aktiviteter. Meget effektive aktiviteter, såsom et effektivt møde, der på ingen måde har nogen relevans for dig, er også en tidsrøver.

Hvornår opstår tidsrøvere?

I forhold til arbejdet kan tidsrøvere opstå i en lang række situationer såsom dårlige møder, irrelevante telefonsamtaler, manglende prioritering, uklar ansvarsfordeling, dårlig delegering, dårlig kommunikation, ubeslutsomhed, manglende evne til at sige nej, manglende evne til at færdiggøre opgaverne, manglende selvdisciplin, for meget rutinearbejde, for mange e-mails eller ineffektiv brug af e-mails.

6.1 Løsningerne

Det er vigtigt at blive bevidst om, hvad dine overordnede mål for arbejdslivet såvel som privatlivet er. Uden disse overordnede mål er det meget svært at finde ud af, hvilke af dine aktiviteter, som er tidsrøvere, og hvilke, som bidrager positivt til opnåelsen af dine mål.

Øvelse: Nøgleområder

De overordnede mål kan inddeles i nøgleområder. Nøgleområder fastlægger udelukkende det/de områder inden for hvilke, resultaterne skal nås.



40

6 Tidsrøvere

Nøgleområderne skal formuleres med: Hvad? Hvem? Og hvor? Som inspiration til arbejdet med dine nøgleområder kan du hente information fra kilder som: Stillingsbeskrivelse, funktionsbeskrivelse, mål og politik for virksomheden, langtidsplaner, budgetter, projektplaner og beskrivelse af forretningsgange.

Når du har defineret dine mål og nøgleområder, kan du gå i gang med at se nærmere på de mulige tidsrøvere, som du spilder tid på hver eneste dag.

Nedenfor har du mulighed for at afdække, hvilke tidsrøvere du oplever i hverdagen.

Fase 1:


Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:


Dårlige møder

Årsager: Oplever jeg dette?

Mødets formål er ikke klart ☐

Forkerte deltagere ☐



41

6 Tidsrøvere

For mange møder ☐

Irrelevant snak ☐

Ingen konklusioner ☐

Ingen opfølgning ☐

Starter ikke til tiden ☐

For mange afbrydelser ☐

Mulige løsninger:

• Lav en dagsorden.• Inviter kun de mest nødvendige, overvej om alle bør deltage på hele mødet.• Vurder resultaterne i forhold til tidsforbruget.• Fast mødeledelse.• Sørg for at træffe beslutninger, skriv allerede i dagsordnen hvilke beslutninger mødedeltagerne skal

nå frem til.• Skriv i referatet: Hvem, hvad, hvornår.• Start altid til tiden. Ved at vente på dem, der kommer for sent, belønnes de, og der udvises manglende

respekt for de andres tid. • Acceptér ikke afbrydelser.

VI KUNNE IKKE DRØMME OM AT SINKE DIG OG DIN KARRIERE...

Få din personlige Coach:Din coacher respekterer altid dine grænser, og jeres samarbejde vil foregå i en stemning af fortrolighed.

Sæt fart på din karriere her - www.mh.dk

Klik

på

rekl

amen




42

6 Tidsrøvere

Fase 1:


Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:


Telefon-tidsrøvere


For lange samtaler ☐

Ønske om at være tilgængelig ☐

Ustrukturerede samtaler ☐

Manglende evne til at afslutte ☐

Urealistiske tidsvurderinger ☐

Mulige løsninger:

• Adskil snak fra information, forsøg at samle alle dine udgående samtaler til et tidspunkt.• Træn dig i at være selektiv, brug telefonsvarer.• Planlæg samtalerne på forhånd, lav en list over de emner du gerne vil drøfte.• Sæt tidsfrister fra start og sig: ”Jeg må smutte nu”.• Hav et køkken ur stående ved siden af din telefon.



43

6 Tidsrøvere

Fase 1:


Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:


For dårlig delegering


Usikkerhed - frygt for fejl ☐

Overdreven kontrol ☐

For dårlige instruktioner ☐

Du går for meget i detaljer ☐

Overbebyrdede medarbejdere ☐

Mulige løsninger:

• Tænk på at man lærer bedst af at begå fejl. Acceptér ”kreative” fejl, dem som opstår, når man gør noget nyt.• Vurdér dig selv og dine kollegaer på resultaterne ikke på aktiviteterne.• Sørg for at I har afstemt forventningerne til dine opgaver, inden de sættes i gang.• Du skal ikke gøre noget selv, som du kan uddelegere.• Hjælp med at prioritere, sæt realistiske krav.



44

6 Tidsrøvere

Fase 1:


Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:


NN

IT

0408

IT med samvITTIghed

I NNIT får du brug for din energi, faglighed – og samvittighed.

som it-specialist, forretningskonsulent eller projektleder i NNIT gør du en for-skel for de største private og offentlige virksomheder, fordi vi ikke bare leverer it-løsninger – men også tager ansvar for vores kunders it, som var det vores egen. It med en særlig samvittighed.

Klik her og læs mere: www.nnit.dk/jobs

Klik

på

rekl

amen




45

6 Tidsrøvere

Uklar ansvarsfordeling


Utilstrækkelig arbejdsbeskrivelse ☐

Du har formelt ansvaret, men ingen reel kompetence ☐

Inkonsekvent chef ☐

Tvetydige instruktioner ☐

Mulige løsninger:

• Beskrivelse af nøgleområder.• Vis gennem dine resultater, at du kan leve op til ansvaret.• Spørg om baggrunden for handlingerne, find ind bag ordene og handlingerne.• Bed om gentagelser eller skriftlige instruktioner.

Fase 1:


Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:




46

6 Tidsrøvere

Manglende prioriteringer


Mangel på systematik ☐

Tager dig ikke tid til planlægning ☐

Ingen stillingsbeskrivelser ☐

Jeg vil hellere handle end at tænke ☐

Mangel på selvdisciplin ☐

Mulige løsninger:

• Brug din kalender.• Planlægning tager tid, man sparer tid i sidste ende.• Indfør hovedarbejdsopgavebeskrivelser.• De, som ved, hvad der skal gøres, kan få succes én gang. De, som ved hvorfor, har konstant succes.• Etablér nøgleområder, opgaver og planlæg aktiviteter.

Fase 1:


Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:




47

6 Tidsrøvere

Dårlig kommunikation


Manglende kendskab til informationsbehov mellem dig og dine kollegaer/din chef ☐

Forskellige opfattelser af situationen ☐

Overkommunikation/underkommunikation ☐

Mulige løsninger:

• Kortlæg behovet ved at drøfte dem med kollegaerne/chefen.• Bliv bevidst om, at ikke alle opfatter ens.• Lær at udtrykke dig klart og tydeligt.

Fase 1:


Klik

på

rekl

amen




48

6 Tidsrøvere

Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:


Ubeslutsomhed


Manglende tillid til beslutningsgrundlaget ☐

Frygt for det der kan ske ved selv små fejltagelser ☐

Jeg udskyder det ubehagelige og besværlige ☐

Uvidenhed om hvad beslutningen skal føre til ☐

Mulige løsninger:

• Systematisér dataindsamling og vurdering, så den bliver troværdig.• Mistillid og magtkamp må ryddes af vejen.• Gør det med det samme, så får du det bedre bagefter.• Opstil mål, træf beslutninger ift. nøgleområderne.

Fase 1:




49

6 Tidsrøvere

Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:


Manglende evne til at sige nej


Ønske om at hjælpe andre ☐

Ønske om at være med i det hele ☐

Jeg er bange for at støde andre ☐

Jeg ved ikke, hvorledes jeg skal sige nej ☐

Ambition/ønske om at vise en masse resultater ☐

Mulige løsninger:

• Hvis du altid springer til, vil andre opfatte det som en selvfølge. Bryd denne vane.• Sats på noget, som betyder noget (nøgleområder).• Lær at sige nej uden at støde andre.• Træn dig selv.• Det er bedre at gøre lidt og gøre det godt - end at gøre en hel masse, der ikke er ok.

Fase 1:




50

6 Tidsrøvere

Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:


E-mail som tidsrøver


Du er udisciplineret ☐

thatlitething en ny måde

at tænke udstillinger på.

Udst i l l i ngskonceptet thatlitething giver dig uanede muligheder for at være anderledes når du udstiller - hver gang! Nu er det slut med faste former og begrænsnin-ger i det grafiske udtryk. Der er alt i tilbehør. Krea-tiviteten er givet fri... du er nu selv 100% herre over design og form. Ud-nyt det og vær forskellig

hver gang!

se mere på billedservice.dkeller ring på 38 88 32 88

…fordi vi laver billeder og yder service - for din indre biograf, din næste præsentation, din messestand… - alt er muligt!

når du udstiller……vær anderledes

Klik

på

rekl

amen




51

6 Tidsrøvere

Der er ikke vedtaget noget politik på området ☐

Alle skriver cc på alle e-mails, så man er sikker på, at al information kommer til alle ☐

Mulige løsninger:

• Vælg 1 – 7 gange om dagen at kigge e-mails men ikke hver anden minut eller når lyden giver dig et praj om, at der er mail.

• Beslut dig for at være proaktiv og foreslå en mail politik i din enhed.• Forelå dine omgivelser, at der laves et fælles system for, hvornår man skal cc på en mail.

Fase 1:


Fase 2:


Fase 3:


Fase 4:


Fase 5:




52

6 Tidsrøvere

Mine værste tidsrøvere

Tidsrøver Hvad kan jeg gøre ved den?1

2

3

4



53

7 Excellent adfærd og bevidstgørelse

7 Excellent adfærd og bevidstgørelseNu har du arbejdet med dig selv til bevidstgørelse. Du holder nu en pause, og så kan du beslutte dig for at skulle arbejde videre for at blive excellent på området. Dette kræver en vedvarende proces, som ifølge Stephen Covey hedder – at skærpe dine kompetencer – hele tiden.

7.1 Opdag dine excellente sider

På de tidspunkter, hvor vi slapper helt af og lukker af for omgivelserne og finder os selv, opdager vi, hvilket fantastisk væsen vi er. Et væsen med utrolige muligheder, fordi vi kan vælge.

Vi må også erkende, at hver eneste af vore handlinger har en uendelig påvirkning på resten af verden. De børn, vi sætter i verden, og deres børn og børnebørn vil påvirke universet og jorden i evig tid – blot et eksempel på vore handlingers utrolige effekt.

”Du skal ikke tro, du er uundværlig” er desværre en ofte brugt pegefinger, og den er ikke rigtig. Vi er alle uundværlige. Hver enkelt af os har en betydning, hver enkelt af os er med til at skabe helheden.

Det er ikke den enkelte, det er helheden, og det er heller ikke helheden, det er den enkelte. Det er summen af de enkelte dele, der skaber noget unikt. Den forpligtelse vi har til at udvikle os selv og bruge de muligheder/den gave, vi nu engang har fået, er meget stor. Vi skal bruge vores evne til at elske, lære og udvikle.

www.handelsbanken.dk/job

Handelsbankens grundfilosofi er enkel: Ved at delegere alt ansvar og mandat helt ud i organisationen, får vi de mest tilfredse kunder. Vi tror ikke på ordrer og kontrol - men på tillid og vores kollegaers evne til at træffe de bedste beslutninger for kunden og for banken. Sådan arbejder vi i alle de 21 lande verden over, hvor Handelsbanken er til stede. Så nu er spørgsmålet bare: Kan vi slippe dig løs i Nordens mest internationale bank?

Kan vi slippe dig løs i Nordens mest internationale bank?Klik

på

rekl

amen




54


Vi kan betragte os selv på forskellige måder. Men som et udgangspunkt vil vi betragte os selv som en helt klar, ren diamant. Forestil dig den uslebne diamant, der har sin egen sjæl og sin egen karakter – helt smuk og ren, den skinner, lyset falder igennem den… Sådan er vi født. Et fantastisk væsen med utrolige muligheder. Med instinkter, der gør, at vi tør og har turdet gøre mange ting. Men efterhånden som vi vokser op, opdager vi, at vi ikke længere er så rene diamanter, som vi gerne vil være.

Vi opdager, at vi ikke altid slår til: Vi bliver fjernet fra ting som børn; vi bliver skældt ud over ting, vi ikke forstår; vi bringer rod i tingene; vi forstyrrer mor eller far midt i selskabeligheden og får at vide, at de ikke lige har tid til os; vi kommer ind med beskidt tøj og våde fødder og løber rundt i stuen og får skæld ud.

Og langsomt for nogle og dramatisk for andre begynder der at danne sig et negativt lag over diamanten. Et lag, der siger, ”Du er ikke god nok”. Et lag, der langsomt fjerner initiativ, lyst, kreativitet og nysgerrighed fra den smukke diamant. Det lag kalder vi det falske, negative lag. Sådan er vi ikke, men vi har været nødt til at indordne os. Børn er jo nødt til at indordne sig. Til forskel fra forældrene, kan de ikke sige: ”Nu vil jeg ikke bo her længere”. Derfor må de gå på kompromis, og ofte må de i virkeligheden gå på kompromis med deres egen diamant: De må gå på kompromis med at få den opmærksomhed, de gerne vil have, og de må acceptere, at der ikke er så meget tid til dem, som de gerne ville.

På den måde bliver det falske, negative lag kraftigere og kraftigere. Det er selvfølgelig forskelligt hvor tykt et lag, børn danner, men ingen går igennem barndommen uden at få et vist negativt lag.

For at kunne overleve bevidstheden om, at vi ikke længere er en ren diamant; at den vi er, ikke længere er god; at vi er blevet en anden; og at det falske og negative lag har gjort, at vi ikke gør det, vi inderst inde gerne vil, ja, så pålægger vi de næste lag.

Det næste lag er det, vi kalder det falske, positive lag. Vi smiler, selvom vi ikke har lyst til at smile. I det hele taget udtrykker vores adfærd ikke den, vi er. Vi siger ikke, hvad vi føler og mener. Vi handler ikke, som vi har lyst til. Vi spiller komedie, for vi er jo ikke gode nok. Vi er jo ikke den smukke diamant, som vi gerne vil være. Vi har lært at tie stille. Vi har lært at holde tilbage på vores kærlighed over for andre mennesker.

Vi lever ikke det liv, vi gerne ville, fordi omgivelserne har tvunget os til at opbygge et falskt negativt og falskt positivt lag. Med disse to lag bliver vores energi, vores passion, vores lyst til at give og modtage kærlighed undertrykt.

Målet er at fjerne disse to lag – det falske, negative lag og det falske, positive lag – og derved blive dem, som vi reelt er: At genoplive den smukke diamant, vi i virkeligheden er; at opleve kærlighed, så vi kan elske og er værdige nok til at blive elsket; at vide at vores eksistens og handling er og betyder noget for andre; at andre mennesker holder af os; at andre har brug for os; at andre synes, at vi er spændene og interessante; at blive den, vi er.

Når vi opdager alle disse muligheder i os selv, når vi bruger og udvikler dem, så udvikler og oplever vi selvværd. Vi har som mennesker to fundamentale behov – at give og at modtage kærlighed. De mennesker, der véd, at de er elskede, vokser og gror. Nogle føler sig elskede af Gud. Andre føler sig elskede af den, de lever sammen med. Men lige meget hvordan, er dét at være elsket utrolig betydningsfuldt.



55


Martin Luther King voksede op under meget ringe forhold i den sorte ghetto, i en familie, hvor der ikke var tid og overskud til kærlighed, hvor volden langt mere end kærligheden prægede hverdagen. Ikke desto mindre arbejdede M. Luther King hele sit liv på at øge sit selvværd, ved at sige: ”Jeg er værd at elske.” Og for at øge sin bevidsthed om sin elskværdighed hang der over hans bord et skilt, hvorpå der stod: ” I am baptized – Jeg er døbt”. Derved kunne han sige, at han blev elsket i guds øjne, og derfor var han værdig til at blive elsket af mennesker.

Det betød, at M. Luther King troede på sig selv og udviklede sit selvværd som menneske. Ultimativt må vi være i stand til at elske os selv. Er vi ikke i stand til dette, er vi ikke i stand til at elske andre, og vi kan ikke leve op til fundamentet – at give og modtage kærlighed.

Bevidstgørelse og mentaltræning

Det næste vi skal beskæftige os med er hjernen. Her vil vi beskæftige os med bevidstheden. Alt, hvad vi hidtil har talt om, foregår jo i vores hjerne. Vi har den fordel, at vi selv har kontrol over, hvad vi vil tænke, og hvad vi vil foretage os.

Selvfølgelig påvirkes vi af omverdenen, men vi kan altid tage stilling til den måde, hvorpå vi påvirkes. Den mentale træning – altså træning af hjernen – er nok et af de mest forsømte områder. Hvis mennesker generelt brugte mere tid og energi på at træne deres hjerne, ville de udvikle deres bevidsthed og dermed deres selvværd.

På nogle kurser plejer jeg at spørge deltagerne, om de vil række hånden op, hvis de oplever, at de i deres indre indimellem taler med sig selv. Som regel rækker alle hånden op. Enkelte gange er der nogle, der ikke rækker hånden op, og da plejer jeg at drille lidt ved at sige: ” Ja, nu sidder I nok der og spørger jer selv: Gad vide om jeg nogle gange taler med mig selv?”.

De ting, vi siger til os selv, har en utrolig indvirken på, hvordan vi udvikler os, og hvad vi bliver til. Et eksempel er den store bevidsthed, der inden for professionel idræt er kommet frem om vigtigheden af mentaltræning.

Mentaltræning er noget alle bruger – bevidst eller ubevidst. Til de Olympiske lege 1984 i Los Angeles kunne de amerikanske atleter med deres utrolige rekorder demonstrere, at effektiv mentaltræning er centralt for at kunne udvikle sig og nå høje mål.

Mange af de vindende amerikanere var ganske ukendte atleter, der havde været igennem en intensiv mentaltræning.

Billy Jean King – den kendte tennisspiller – har engang sagt: ” Hvis du tror på, at du vil fejle, skal du nok finde en eller anden måde at fejle på”.

Med andre ord, hvis du leder efter fejl, vil du helt sikkert med hjernens hjælp finde nogle. Så der er intet mærkeligt i, at mennesker, der bruger al deres energi på negativitet, tager al energi ud af sig selv. Psykisk vil de langsomt drænes.

De fleste atleter verden over arbejder systematisk med at udvikle deres mentale træning. Mange trænere siger, at træningen af hjernen er mindst lige så vigtig som den fysiske træning.

Tænk blot tilbage på den 6. maj 1954. Før denne dato havde ingen nogensinde løbet milen på under 4 minutter. Mange havde forsøgt, og en del havde været tæt på – men på en eller anden måde var der en barriere.



56


Mange løbere sagde, at det slet ikke kunne lade sig gøre, men Roger Banister – den første løber der brød denne barriere – sagde, ”Man siger, at det er ganske umuligt at komme under de 4 minutter, men det tror jeg ikke på – jeg tror, at det kun er et spørgsmål om ordentlig forberedelse.” Banister forberedte sig, og han kom under de 4 minutter. Kort efter fulgte andre løbere, og i dag er der mange, der har brudt tidsbarrieren.

I denne sammenhæng har den psykologiske forberedelse været utrolig vigtig – og for de efterfølgende løbere har bekræftelsen af, at det var muligt at løbe under 4 minutter, været altafgørende.

Et lignende tilfælde findes inden for vægtløftning, hvor man ikke anså det for fysisk muligt at løfte over 500 pund = 226,80 kg. før V. Alexlev løftede 500 pund i 1970. Siden da har flere løftet over de 500 pund.

I den forbindelse blev det sagt ”kroppen ændrede sig ikke, men det gjorde hjernen. Den troede på, at det kunne lade sig gøre!”

Hvis det virker for atleter, og hvis det virker for andre mennesker, der arbejder med resultater og når dem, så virker det også for os. Det er derfor meget interessant at arbejde med hjernen.

Man siger, at pianister, læger, tegnere og malere har fantastiske hænder, men der er masser af mennesker, der har fantastiske hænder, og som alligevel hverken er blevet læger, malere eller pianister. Forskellen mellem hvad du gør, og hvad du bliver til, er ikke i dine hænder, det er i dit hoved.

I Sparinvest har vi et langsigtet perspektiv og vurderer nøje for-holdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer – uanset om markederne bevæger sig op eller ned

sparinvest.dk

Langsigtet investering i en kortsigtet verden

Klik

på

rekl

amen




57


Det, vi siger i vores indre dialog, har en utrolig indflydelse på vores psyke. Hvis vi går rundt og er negative over for os selv og siger: ” Jeg kan ikke, jeg duer ikke, jeg bliver aldrig til noget, jeg lære det aldrig, jeg vil altid være nr. 2, jeg kan ikke samle den energi, der skal til”, så kan vi i yderste konsekvens gøre os selv syge. Der er foretaget nogle spændende videnskabelige undersøgelser omkring netop dette emne. En af dem havde nogle amerikanere i Midtvesten som udgangspunkt. Nogle af disse havde alvorlige kræftsygdomme, men var samtidigt meget stædige.

Man viste dem røntgenbilleder af deres tilstand, og de fik at vide, at de efter al sandsynlighed ikke ville overleve særlig længe. De kiggede på billederne og sagde, at der måtte være tale om en fejl. De troede ganske enkelt ikke på, at røntgenbillederne havde ret, og så gik de derfra. Flere af dem levede op til 7 år efter, at havde fået deres dødsdom. Dette viser hjernens fantastiske kapacitet.

Andre amerikanere som intet fejlede, fik forevist røntgenbilleder, der beviste for dem, at de bestemt ikke havde kræft. Men de kunne ikke overbevises om dette, og de døde.

Hvis vi siger negative ting til os selv, får vi en negativ tilværelse. Vi dræner os selv for energi, og vores selvværd forsvinder. Vi får bekræftet, at vi ikke er værd at holde af, og at der ikke er grund til, at vi holder af andre. Er vi ikke værdige til at blive holdt af, så er vi heller ikke værdige til at give.

7.2 Øvelse: Hvad vil du ændre?

Find en arbejdssituation/privat situation, som du ønsker at ændre, gerne på baggrund af dine værste tidsrøvere/dine energislugere.

Beskriv årsagen til problemet:_____________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Beskriv den ønskværdige situation:_________________________

____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Forslag til aktiviteter, som bringer dig til den ønskværdige situation:

_____________________________________________________



58


_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Beskriv evt. milepæle undervejs:___________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

At arbejde uden mål

Årsagsbeskrivelse:

Du har aldrig arbejdet med målsætning ☐

Du mener, det er uden betydning at sætte mål ☐

Der er utilstrækkelig opbakning hos relevante personer ☐

Du kender ikke dit ansvarsområde ☐

Du ønsker ikke at arbejde med målsætning ☐

Uklar ansvarsfordeling ☐

Manglende forståelse for opfølgning i omgivelserne ☐

Ingen system i organisationen til brug for dette ☐

Individuelle arbejdsmetoder i afdelingen ☐

Man accepterer ikke målsætning ☐

Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Yderligere løsningsforslag:

• Tag initiativet og sæt dig et mål for dine resultatområder på jobbet.• I privatlivet samler du din primære familie og sammen opstiller i mål for jeres definition af en lykkelig

familie og et godt samvær.



59


• Begynd med slutningen. Hvad er endemålet. Derefter beskrives aktiviteterne til opnåelse af målene.• Lav en liste over de ting, du har sat i venteposition.• Spørg andre mennesker om de vil fortælle om deres mål. Derved bliver du inspireret til din egen

målsætning.• Opstil dine grundlæggende værdier og spørg dig selv, om du lever i overensstemmelse med disse.• Gør dig klart om du mener, at det er værd at arbejde med målsætning. Spørg andre om deres erfaringer med

målsætning. Både arbejdsmæssige og privat.• Husk at mål skal være: Opnåelige, forenelige, accepterede.

At vove er at miste fodfæste for en stund. Ikke at vove er at miste sig selv.

Kilde: Søren Kirkegård

Manglende målsætning:

Jeg mener ikke at have dette problem ☐

Jeg kender problemet og ønsker nye vaner ☐

Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

DEN INTELLIGENTE VEJ VIDERE

fINaNsJob.Dk

fINaNsJob.DkFOR DIG DER SØGER JOB

I DEN FINANSIELLE SEKTOR

Klik

på

rekl

amen




60


_____________________________________________________

Mine handlinger:________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvornår starter jeg:_____________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Hvem skal involveres:___________________________________

_____________________________________________________

Hvordan skal succesen fejres:_____________________________

_____________________________________________________

At arbejde uden organisering

Årsagsbeskrivelse:

Du kan ikke/vil ikke finde tid til at få orden ☐

Du kan ikke finde et ordentligt planlægningssystem ☐

Du ved ikke, hvordan du kommer i gang ☐

Du tror, at du arbejder bedst i rodet ☐

Dovenskab ☐

Manglende selvdisciplin ☐

Ingen interesse for området ☐

Stopper pga. bagateller ☐

Har for mange uafsluttede opgave ☐

Skrivebordets rod virker uoverskueligt ☐

Træthed/manglende energi ☐



61


Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________


• Undersøg om du arbejder bedst i uorden.• Hvis du har mange bolde i luften på en gang, så lav en A5 side på hver af opgaverne indeholdende

forventede start- og sluttidspunkt. • Anskaf dig et effektivt arkiveringssystem. Så simpelt som muligt.• Udarbejd dagligt en opgaveoversigt.• Prøv i en periode at registrere, om du overholder dine deadlines.• Få hjælp/sparring af andre.• Indarbejd om muligt teknikken at ordne indkomne sager med det samme.• Indfør regler m.h.t. gamle læsebunker. Eksempelvis smides ikke-læste reklamer, tilbud og lign. ud efter at

have ligget i 1 uge uden at blive rørt.• Indfør en ugentlig arkiveringstime i dit planlægningssystem.

Manglende organisering:



Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Mine handlinger:________________________________________

_____________________________________________________


_____________________________________________________



62



_____________________________________________________


_____________________________________________________

At arbejde uden bevidsthed om kommunikationens mange ansigter

Årsagsbeskrivelse:

Det, du siger, bliver opfattet anderledes, end du tror ☐

Mennesker opfatter forskelligt, og det glemmer du ☐

Du tager dig ikke tid til forklaringer ☐

Du gentager ikke dig selv, det er spild af tid ☐

Du sender kommunikation af sted, som ikke rummer en klar meddelelse ☐

Du er utålmodig og kritisk ☐

Du hører kun med et halvt øre pga. travlhed ☐

Du glemmer at give feedback og efterlader et indtryk af, at alt er o.k. ☐

Du sikrer dig ikke, at budskabet er korrekt opfattet ☐

Klik

på

rekl

amen




63


Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________


• Kortlæg behovet for eventuelt at lære mere om kommunikation, inddrag omgivelserne i en behovsanalyse.• Skab en fælles referenceramme med aktuelle interessenter.• Bliv enige om fælles termer.• Øv dig i at udtrykke dig klart, præcist og entydigt.• Prøv at indføre en tilbagemeldingsvane fra de modtagende af din kommunikation.• Lad din kommunikation være uden ironi med mindre det er aftalt, at det bruges.• Prøv at bruge ikke-værdiladede ord især i konfliktsituationer.• Prøv at forklare formålet med den aktuelle kommunikation. Start din indledning med at klargøre, hvad du

forventer af vedkommende, du kommunikerer til.• Start dine eventuelle følelsesladede debatter med at spørge “Har du lyst til at drøfte…?”• Lad der være overensstemmelse mellem din adfærd og det sagte ord.• Lad være med at tro, at dit kropssprog alene fortæller om din tilfredshed/utilfredshed.

Ineffektiv kommunikation:



Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

Mine handlinger:________________________________________

_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________



64



_____________________________________________________

At arbejde uden individuelle/fælles telefonretningslinjer

Årsagsbeskrivelse:

Har ingen fast dagplan ☐

Ønsker at være til disposition hele arbejdsdagen ☐

Ønsker at være informeret om, hvem der ringer ☐

Ønsker at være involveret ☐

Manglende selvdisciplin ☐

Mangler afløsningsmulighed ☐

Mangler forståelse for problemet i afdelingen/organisationen ☐

Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________


• Planlæg dine udgående samtaler og prøv at afvikle dem i et bestemt tidsrum.• Start samtalen med “Jeg ved, at du har travlt, så jeg går lige til sagen”.• Aftal i samarbejde med dine omgivelser, at du indfører faste telefontider, dog med rullende frekvens.• Fortæl dine telefonpassere, hvad, du mener, er korrekt tilbagemelding til dig og ikke mindst, hvad du

forventer, at der siges til de indringende.• Indfør telefonsvarer.• Indfør tilbageleveringstidspunkter i din planlægning.• Overhold altid dine løfter om tilbageringning.• Beslut dig for i begyndelsen af samtalen, om denne samtale skal indeholde social snak.• Planlæg din telefonsamtaler, så du ved, hvad der skal debatteres.• Lad eventuelt dine telefonsamtaler have et sluttidspunkt.• Lav en turnusordning med kollegaerne om telefonpasning, også selvom det ikke er ferie og frokosttid.



65


Manglende retningslinjer for brugen af telefon:



Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

Mine handlinger:________________________________________

_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________


Hvad gør du..?Hos Rohde & Schwarz Technology Center A/S vil du finde et udfordrende udviklingsmiljø, hvor strukturerede udviklingsmetoder er en selvfølge, og hvor ledelsen bekymrer sig om medarbej-dernes ve og vel. Du vil få mulighed for at arbejde selvstændigt såvel som i teams...

Stil de bedste spørgsmål og få de bedste svar kontakt:

Adm. Dir. Ole Krøg Larsen tlf. 96738888eller mail: [email protected]

Gasværksvej 26 · 9000 Aalborg · rohde-schwarz.dk

Vi vælger den bedste løsning!

Klik

på

rekl

amen




66


_____________________________________________________

At arbejde uden effektiv mødestruktur

Årsagsbeskrivelse:

Ingen dagsorden ☐

Forkerte deltagere i mødet ☐

Ingen planlægning af mødestrukturen ☐

Der afholdes for mange møder ☐

Der afholdes for få møder ☐

Møderne begynder sjældent til tiden ☐

Møderne slutter sjældent til aftalt tid ☐

Der er ingen mødeleder på møderne ☐

Dagsordenen er ofte urealistisk ☐

Der er ingen mødekultur ☐

Der er ingen tidsramme for indlæggene ☐

Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________


• Mål om det er et effektivt møde.• Lad mødedeltagere evaluere møderne.• Følg dagsordenen inklusive de fastsatte tidsangivelser.• Overvej om det er de rette deltagere, der er med i mødet. Overvej din egen deltagelse.• Husk at notere aktion, ansvarlig og hvornår.• Lad møderne blive afviklet midt på dagen, så vil deltagerne så gerne tilbage på deres plads og arbejde igen.

Dette er med til at forkorte møderne.• Indfør eventuelt stående møder.• Lad deltagerne have tid til forberedelse• Lad deltagerne komme med mindst 2 løsningsforslag på egne problem-områder. Dette udvikler proaktivitet

og effektivitet.



67


Manglende mødestruktur:



Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Mine handlinger:________________________________________

_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________

At arbejde i teams uden rammer og retningslinjer

Årsagsbeskrivelse:

Der arbejdes uden formålsbeskrivelse ☐

Der arbejdes uden fastlagte rammer for teamet ☐

Der arbejdes uden afstukne retningslinier for teamet ☐

Der arbejdes uden opfølgning på teammedlemmerne ☐

Der arbejdes med sekundær indsats ☐

Der arbejdes uden teamspilleregler ☐

Der arbejdes uden afdækning af styrker/svagheder af det individuelle medlem ☐

Der arbejdes uden tidsaftaler for de aktuelle opgaver ☐



68


Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________


• Udarbejd formålsbeskrivelse• Beskriv teamets baggrund og mål• Lav en team-analyse• Afdæk team-medlemmernes styrker og svagheder• Lav en opgavefordeling• Lav en tids- og ressourceplan• Lad teamet udarbejde spilleregler• Lav en løbende opfølgning på teamet/lad teamet selv følge op på mål• Lav en kvartalsvis vurdering af resultaterne

Du kan også blivegodt kørende i en af Danmarks

topbilligste fagforeninger.Tjek prisen og spar kassen på

www.businessdanmark.dk

Kun 569 kr. pr. månedFagforening oga-kasse

Business Danmark er blandt deabsolut billigste, og vi har 100%fokus på salgs-, marketing- ogrådgivningsfolks konkurrenceevne,selvudvikling og netværk.

Du får juridisk rådgivning, uddan-nelse med rabat, karrierecoaching,kontante fordele og a-kasse. Så dukan udnytte dit potentiale fuldt ud.

Tjek det ud påwww.businessdanmark.dk

BD

260

Klik

på

rekl

amen




69


Manglende rammer og retningslinjer for teams:



Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

Mine handlinger:________________________________________

_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________

At arbejde med central ansvarsplacering i stedet for decentral ansvarsplacering

Årsagsbeskrivelse:

Jeg gør det bedst selv ☐

Jeg vil helst ikke slippe ansvaret ☐

Jeg ved ikke, hvordan jeg får decentral ansvarsfordeling ☐

Jeg er bekymret for de fejl, der vil opstå ☐

Jeg kan ikke lide at bede dem om det ☐

Jeg har kontrol over alle arbejdsprocesserne ☐

Andre forventer, at jeg personligt tager mig af det ☐

Det tager for meget tid at decentralisere ansvar ☐



70


Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________


• Ved starten af alle opgaver skal der stilles 2 spørgsmål: “Er dette den bedste måde at anvende min tid på, eller kan en anden gøre det mindst lige så godt”?

• Giv masser af informationer, når der skal decentraliseres beslutninger.• Følgende metode kan anvendes:

- Analysér problemet - Rapportér tilbage til mig - Fortæl mig, hvilken løsningsmodel, du anbefaler - Gå i gang og hold mig orienteret

• Der skal ske opfølgning hver uge.• Lad ansvaret følge opgaven.• Sæt tidsfrister sammen med opgaveløser.• Vurdér altid resultater, ikke kvantiteten.• Lad alle medarbejdere i en afdeling lave ressourceoversigter, som koordineres jævnligt.• Husk at rose en tilfredsstillende løst opgave. • Husk at rådgive uden at give løsningsforslag.• Bak altid dine opgaveløsere op over for tredjemand.• Når opgaveløser har succes, så lad vedkommende få æren.

Manglende decentralisering:



Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Mine handlinger:________________________________________

_____________________________________________________



71



_____________________________________________________


____________________________________________________


____________________________________________________

At arbejde med den åbne dørs politik og derved få uventede besøg

Årsagsbeskrivelse:

Er meget social anlagt ☐

Jeg sender ikke klare signaler, når jeg har travlt ☐

Mangler evnen til at sige nej ☐

Organisationen har ofte ambulancetjeneste/krisesituationer ☐

Der er ikke god information i organisationen ☐

Karriere i telekommunikation Hos TDC tror vi på, at kommunika-tion, uanset hvilken form, er nøglen til enhver form for samvær, samarbej de og samfund. Den kan fjerne afstande mellem mennesker og gøre ”en af dem” til ”en af os”. TDC er en karriere i telekommunikation, som spænder over så mange forskellige fagområder, forret ningsmodeller, arbejdsfunktion-�� set ingen grænser er for, hvordan din fremtid kan udvikle sig. Vi har dog satudviklingen af ledere og specialister i system. For vi vil nemlig gerne sikre, at du når langt, hvis du har talent for kommunikation og udviser selvstæn-digt initiativ.

TDC er en del af hverdagen for 2,5 mio. danskere. For tusinder af os er det vores job. Det er os, der binder samfundet sammen. Fordi Politi, brandvæsen og syge huse - alle dem, du regner med - regner med os. Vi arbejder med kom-munikation i alle former. Og vi er landets førende inden for vores felt. Men selvom vi er foran, er vi aldrig langt fra vores kunder. For vi gør fremtidens teknologi let tilgængelig for alle.

�� med TDC?”

Nina, TDC

11

06

4

Læs mere om dine muligheder på tdc.dk/job

Klik

på

rekl

amen




72


Information fås ved besøg af tidsrøvere ☐

Jeg arbejder ikke med målsætning og ved ikke om besøget er en tidsrøver ☐

Jeg har placeret ansvar hos en kollega, som ikke var parat, og vedkommende kommer hele tiden for at få afklaret spørgsmål ☐

Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________


• Hvis den besøgende ikke har en aftale, og det er ubelejligt, så foreslå et nyt tidspunkt, hvor du vil vende tilbage.

• Ved et uventet besøg, som er meget forstyrrende, så klargør din kommunikation ved at rejse dig op og gå hen i mod den besøgende og spørg, om der er noget, du kan hjælpe med. Bliv stående under hele samtalen, det virker effektivt.

• Lad være med at invitere til social snak - udskyd det til en anden gang, hvor du har tid.• Lad det blive almindeligt, at man laver aftaler internt for sparring og indbyrdes besøg.• Indfør besøgsfrie tidspunkter i løbet af din arbejdsdag.• Lad kollegaer komme med løsningsforslag i stedet for problemer.• Lad informationsmøder blive en fast rutine hos dig.• Overvej om din besøgsstol er en nødvendighed. Vurdér over en måned om, den altid kun besættes af

tidsrøvere

For mange forstyrrelser:



Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Mine handlinger:_______________________________________



73


_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________

At arbejde uden samfærdselsregler på arbejdspladsen/i privatlivet

Årsagsbeskrivelse:

Der er uklare mål ☐

Der arbejdes i forskellige retninger ☐

Uklar kommunikation ☐

Der er ingen rolleafklaring (hvem gør hvad) ☐

Der er ingen tidsbegrænsning på aktuelle aktiviteter ☐

Alle tror, at noget andet har højeste prioritet ☐

Ingen tager beslutninger ☐

Alle tror, at alle andre tager initiativ ☐

Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________


• Du skal begynde med at fundere over, hvad du vil. • Start med slutningen og afdæk herefter aktiviteterne.



74


• Lad være med at lade dig fange af dagligdagens travle aktiviteter.• Fastlæg mål, som du følger op på hver uge/måned/kvartal.• Lav en hensigtserklæring.• Prøv at afdække, hvilke roller du finder betydningsfulde i det daglige, både arbejdsmæssigt og privat.• Lav individuelle mål for hver af disse roller. Lad eventuelt din partner gøre det samme.• Lær dine omgivelser at kende og lad dem engagere sig i processen.• Lad dine vigtigste mål være dine A-prioriteter og lad dem være de primære i din dagligdag.• Udsæt ikke til i morgen, hvad du ønsker i dag.• Lær at være selektiv og vær modig til at sige nej til aktiviteter, der ikke vedrører dine mål.• Skriv ned, lad din hjerne have fri til kreative tanker.

Mangel på samfærdselsregler:



Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

SÆT LYD PÅ FREMTIDENWidex udvikler højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der har nedsat hørelse.

Mere end fem årtiers intensiv forskning og udvikling har gjort os til en af verdens førende høreapparatproducenter, og vi udvikler digital teknologi af en kvalitet, kun få kan måle sig med.

Som videnbaseret virksomhed betragter vi medarbejderne som vores vigtigste kapital. Vi kan godt lide at gøre tingene selv og sætter en ære i at være selvforsynende inden for de fl este om-råder. Det skaber et spændende, tværfagligt arbejdsmiljø med plads til initiativ og rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vil du være med til at sætte lyd på fremtiden? Følg med i vores jobopslag på www.widex.dk/job eller skriv til [email protected]

www.widex.com

Klik

på

rekl

amen




75


_____________________________________________________

Mine handlinger:________________________________________

_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________

At arbejde med mennesker, der aldrig holder deres aftaler

Årsagsbeskrivelse:

Glemmer at bede om dato for tilbagelevering af en aktuel opgave ☐

Bliver lige overrasket hver gang en kollega ikke holder aftaler ☐

Tør ikke bede om en tilbageleveringsdato ☐

Kollegaen vil ikke give en dato for tilbagelevering ☐

Har for mange bolde i luften på en gang ☐

Det er pga. urealistiske tidsplaner ☐

Løsningsforslag:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________


• Aftal faste leveringstider med dem ved overdragelse.• Lad dem komme med forslag til leveringstidspunkt.• Fastlæg mål i samarbejde med dem.



76


• Lav en to-do-liste sammen.• Spørg til din opgave i løbet af den mellemliggende periode, selvfølgelig med positiv interesse for sagen.

Samarbejde med folk, der ikke holder aftaler:



Mit mål:______________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Mine handlinger:________________________________________

_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________


_____________________________________________________

7.3 Opsummering: Dine/organisationens tidsrøvere

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________



77


_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Klik

på

rekl

amen




78

8 Hovedmål for effektivisering af hverdagen


Forslag til nye vaner:

• Jeg ønsker at indføre to-to-lister.• Jeg ønsker at vide, hvilke mål virksomheden/afdelingen vurderer mig på.• Jeg ønsker at påvirke mine omgivelser til at afholde effektive møder.• Jeg ønsker at skabe balance mellem min jobindsats og mit privatliv.• Jeg ønsker at ændre ved mine nuværende aktiviteter, således at mine primære opgaver også bliver dem, der

optager det meste af min normale arbejdsdag.• Jeg ønsker at ændre på den ineffektive kommunikation, som jeg oplever, at organisationen har i dag.• Jeg ønsker at evaluere min planlægning hver uge.• Jeg vil venligt men bestemt afvise besøgende, som kun vil spilde min tid.• Jeg vil kontrollere og systematisere mine telefonsamtaler.• Jeg vil sætte realistiske mål og følge op på dem.• Jeg vil prioritere dagligt, således at de primære A-opgaver tages først.• Jeg vil udvikle mig/mine kollegaer til at blive proaktive mennesker.• Jeg vil tilrettelægge min hverdag, således at jeg undgår flest mulige afbrydelser.

8.1 Sådan opbygger du positive overbevisninger

• Gør dig klart, hvad du godt kunne tænke dig at tro om dig selv i forhold til planlægning.• Formulér det, som du gerne vil tro på i positive vendinger.• Check om overbevisningen er i overensstemmelse med det, du dybest set gerne vil.• Lad overbevisningen være din egen.• Find ud af, om du trives med denne nye adfærd.• Sæt tid på, hvordan og hvornår du vil vurdere din nye adfærd.• Inddrag om muligt sparringspartnere.• Se dine mål i billeder. Tag gerne et billede af din fremtidige ønskesituation og placér billedet, så du

konfronteres med det dagligt.• Oplev dig selv som dit fremtidsbillede.

8.2 Fokusér på det, der er vigtigst for dig!

En professor stod foran sit hold med en del effekter foran sig. Da forelæsningen begyndte, tog han lydløst et stort tomt syltetøjsglas, som han fyldte med sten, som var ca. 5 cm i diameter. Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurte han de studerende: ”Er glasset fyldt nu?”. Alle var enige om, at det var det.



79


Så tog professoren nogle småsten frem, dem puttede han ganske forsigtigt ned i glasset, imens han rystede det. Derved faldt de små sten ned igennem sprækkerne imellem de store sten. Da glasset var proppet til kanten, spurte han de studerende igen:

“Er glasset nu fyldt?”. Alle var enige om, at nu var det fyldt.

Da professoren nu tog en pose med sand frem grinede de studerende, for professoren kunne jo sagtens hælde den del sand ned mellem sprækkerne, der stadigt var mellem de store sten og småstenene, og han fyldte nu glasset helt op med sand.

“Nu”, sagde professoren, “vil jeg gerne have, at I forestiller jer, at dette glas er jeres liv!” De store sten, er de betydningsfulde ting i jeres liv - familien, kæresten/ægtefællen, børnene, jeres helbred - altså ting, som hvis I mister alt andet end netop lige disse ting, så vi jeres liv fortsat være fyldt. Småstenene er så andre knap så vigtige ting, så som jobbet, dit hus, din bil. Og sandet er alt andet.

“Se! Hvis I først fylder glasset med sand, så er der jo ikke plads til småsten og store sten. Det samme gælder for jeres liv. Hvis I bruger alt jeres tid og energi på små ubetydelige ting, så bliver der ikke plads til de store og betydningsfulde ting.”

Hav altid fokus på de ting, der er vigtige for netop dig, så dit liv bliver lykkeligt. Leg med dine børn, afsæt tid til lægebesøg, så helbredet altid er i orden. Gå i byen med din partner, og alligevel vil der fortsat være tid til at tage på arbejde, gøre rent i huset og alt det andet “sand og småsten”.

“Fyld dit liv med store sten - ting der virkelig betyder noget. Hold styr på, hvad der skal prioriteres som store sten. Resten er jo bare sand!”



80

9 Notatpapir

9 Notatpapir_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

”

IBC SALESUPGRADE –Tør du kontakte nye kunder og sælge mere til de eksisterende?IBC Kurser er Region Syddanmarks største udbyder af kurser og efter-uddannelser – vi har blandt andet stor erfaring inden for salgstræning og træning af kundeservicemedarbejdere. Vi er kendte for vores praktiske tilgang til salget. Vores undervisere tager afsæt i jeres kultur, forandringsproces og kompetencer - og sikrer sig at I når jeres mål. I samarbejde med os sørger vi for en grundig afklaring forud for ud-dannelsesforløbet. Vi sikrer også, at der sker en forankring i organisa-tionen så viden bliver til varig adfærdsændring - vi følger jer hele vejen igennem processen. Hos IBC Kurser kan du få kompetencegivende uddannelser med ECTS point. Vidste ud, at skræddersyede forløb kan tilrettelægges med uddan-nelsesstøtte, statsanerkendt eksamen og ECTS point? Kontakt chefkonsulent Søren Lei på tel. 7224 1748,hvis du vil vide mere.

www.salesupgrade.dkFor information og tilmelding:

Vi havde brug for at få genfundet fokus 100% på vores basisforretning. Det hjalp IBC os med. Instruktøren ar-bejdede sammen med sælgerne i deres dagligdag. Vi fik genskabt fokus på det basale og skåret det overflødige væk fra dagligdagen - resultaterne var synlige allerede under træningen.

Henrik Zederkopf, Managing Director A/S Dan-Bunkering Ltd.

Klik

på

rekl

amen




81

9 Notatpapir

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

____________________________________________________

______________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________



82

9 Notatpapir

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________



83

9 Notatpapir

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Få professionel rådgivning om din løn, dit job og din karriere - eller juridisk hjælp, hvis det brænder på. Og lær af andre medlemmers erfaringer med en personlig mentor eller et netværk om alt fra ledelse til dét atvære ny på arbejdsmarkedet. DJØF kommer hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

MELD DIG IND OG LÆS MERE PÅ DJOEF.DK

Danmarks måske stærkeste netværk

DJØF er med hele vejen

Klik

på

rekl

amen




84

9 Notatpapir

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________



85

9 Notatpapir

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________



86

9 Notatpapir

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Vi har et stærkt fagligt miljø. Vi opererer med teknologier som Microsoft, Oracle, IBM, JBoss og SAP. Vi inspirerer hinanden og vores kunder. Tænk ud over rammerne og bland en passende mængde faglighed og realitetssans i. Der er sådan, vi arbejder.

“

“

Mere information er tilgængelig på www.logica.dk

There are three ingredients for success: people, people and people

Vil du være med? Så læg dit CV hos os.

www.logica.dk/karriere

Klik

på

rekl

amen




87

9 Notatpapir

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________



88

9 Notatpapir

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Documents

Personlig effektivitet - Fang dine tidsrøvere€¦ · Sætning nr. 2 er: At kunne skabe . At kunne skabe er at kunne sætte ting sammen på en ny måde. Altså være kreativ. Alle