Peter Nedergaard:EU’s industripolitik

Den 19. august 2014

Dagsorden

1. Hvad er industripolitik?

2. Baggrunden for EU’s industripolitik

3. Sektorspecifik/selektiv industripolitik i EU

4. Horisontal industripolitik i EU

Hvad er industripolitik?

-dækker alt fra redning af enkeltvirksomheder til regionalpolitik

-ikke enighed om én præcis definition

-sektorspecifik eller de rigtige rammer

- selektiv eller horisontal industripolitik

Mål med politikken:-fremme strukturændringer – større, færre,

mere højteknologiske virksomheder

-fremme samarbejdet mellem virksomheder i flere EU-lande

- fremme innovation, forskning, teknologiskUdvikling

Sigtet: bedre europæisk konkurrenceevne

F & U:

Elementer i EU’s industripolitik

-sektorpolitik: oprindeligt rettet mod ”gamle” industrier (stål, tekstiler), senere mod højteknologi

- F & U-stimulering i den prækompompetitivefase: telekommunikation, informationsteknologi

- standarder: harmoniserede standardermed virksomhedsdeltagelse

- handelspolitik: protektionisme ogstrategisk handelspolitik (Airbus)

Strategisk industri- og handelspolitik?

Forskellige industripolitiske traditioner

Frankrig:Beskytte

Strukturel beskyttelse: standarder, offentlige indkøb osv.:

Tyskland

UK:Ingen beskyttelse

På hvilket niveau skal industripolitikken besluttes?

Regionalt/nationalt: Mest viden, men muligvis også lokal/national hensyntagen og tildeling af

særfordele

Supranationalt: Lobbyisme lettest her samt mindre viden. Men til gengæld måske bedst til

rationel overordnet prioritering

EU-historik

1960’erne/1970’erne: national champions/ statsejede virksomheder, målrettet

planlægning

1980’erne: skepsis overfor ovenstående, privatisering, rational choice begrundelser

1990’erne/2000’erne: ovenstående plus vægt på teknologiske og

forskningsbetonede rammeprogrammer

2000’erne: globaliseringen skaber en ny situation for industripolitikken

• Kina/Indien: anvender national champions med succes

• Produktionsbaserede virksomheder forsvinder

• Først set som en uanvendelig udvikling (vi skal blot leve af vidensvirksomheder)

• Derefter set som problematisk: produktion og F & U hænger sammen

• Hvordan løses dette problem i EU uden tilbagevenden til en selektiv industripolitik?

Industripolitikken er vendt tilbage

• frygt for globaliseringens afindustrialisering

• tab af produktionsarbejdspladser giver tab af innovation

• vi kan ikke leve af den kreative klasse alene

• gamle argumenter kommer tilbage: støtte og beskyttelse af strategiske industrier

Den nødvendige produktion

Statsstøtte

• Langt fra al industripolitik reflekteres i statsstøtte, men er alligevel ofte en vigtig direkte eller indirekte ingrediens

• Kraftigt fald i statsstøtten fra midt 1990’erne (8-9 pct. af BNP) til midt-2000’erne (omk. 4 pct. af BNP), hvorefter der skete en brat stigning fra 2008 og frem (midlertidig støtte)

• Skrappere anti-statsstøttepolitik i EU

• Flere undtagelser under krisen

Sektorspecifik industripolitik I

• De fleste eksperter er tøvende med selektiv industripolitik, selv om der er mange argumenter for:

• Markedsfejl, der kunne korrigeres.

• 1) stigende afkast p.g.a. store faste produktionsomkostninger og små variable omkostninger = risiko for oligopoler

• Svar: nationalisering eller prisregulering

Sektorspecifik industripolitik II

• 2) Strategisk konkurrence på internationale markeder

• Beskyttelse eller støtte til sektorer, som opererer på et internationalt oligopolistisk marked

• Strategisk handelspolitik: Boing versus Airbus• ”Infant industry”-argumentet = forcere

læringsprocessen• Forsvare high tech-sektorer med store positive

eksterne ekstanaliteter• Støtte til national champions

Sektorspecifik industripolitik III• 3) Sektorer på retur:

• Hvis lønningerne er ufleksible og arbejdskraften svær at reallokere, kan det i teorien være rationelt at give statsstøtte på midlertidig basis.

• Faren er, at den bliver permanent.

• Har historisk opslugt en stor del af udgifterne til industripolitikken i EU.

Eksterne effekter og koordinationsspørgsmål

• Sikringen af transportfaciliteter – veje, jernbaner• Nødvendigt med et minimum af kritisk masse af

virksomheder. Derfor får de første ofte særligt favorable vilkår. Derfor beskyttes industrier i begyndelsen i visse lande. Men hvornår skal man holde op?

• Standarder i EU – hvem sætter dem? CEN, Cenelec, ETSI

• Asymmetrisk information mht. fx finansielle selskaber – Svar: nationalisering (venstrefløjen) – skrappere regulering (centrum-højre)

Problemer med at implementere sektorspecifikke industripolitikker

• Informationskravene er meget store ved intervention for at hindre markedsfejl – har man denne viden?

• Strategisk industri/handelspolitik kan meget let udløse handelskrige

• Stærke særinteresser ”sætter” sig på de industripolitiske midler

• Sektorer på retur har stærkere incitament til lobbyisme

• Derfor ender selektiv industripolitik ofte med ”picking the losers, not the winners”

Horisontale politikker I• Foretrækkes af eksperter i Kommissionen• Forskning & udvikling:• F & U-fremmende politikker kan være forsøg på at

løse generelle markedsfejl, som underinvestering i F & U

• Patenssystemet er et forsøg på at løse dette problem vedr. manglende afkast på investering i F & U-aktiviteter

• Markedsfejlene vedr. F & U forstærkes af potentielle fejl på kapitalmarkedet pga. asymmetrisk information, som gør det vanskeligt at vurdere værdien af virksomheders F & U-aktiviteter

• Faren: Blot øgede skattefinansierede profitter

Horisontale politikker II• Uddannelse:

• Fare for underinvestering i uddannelse:

• Virksomhederne utilbøjelige til at investere i uddannelse, når medarbejderne uden videre kan forlade virksomheden

• Enkeltpersoner ofrer kun ressourcer på uddannelse, hvis der er et udviklet offentligt og privat jobmarked, som kan give dem jobs.

Horisontale politikker III

• Antitrustpolitikker og regulering:• Sherman Antitrust Act (moder)• Romtraktaten, men lemfældig fortolkning i 1960’erne

og 1970’erne – European champions-tankegangen• En liberal handelspolitik kan ikke kompensere herfor• Er kun rettet mod virksomheder i international

konkurrence: Vareproduktion (ja) – tjnesteydelser (nej)• Konflikt mellem industripolitik og konkurrencepolitik:

Hvor koncentrerede skal virksomheder tillades at være. Oligopoler kan være effektive pga. stordriftsfordele, men konkurrencepolitisk problematiske

Horisontale politikker IV

• Regionalpolitikker:

• Regional udvikling kræver infrastruktur i form af a) fysisk (veje, energi osv.) og human infrastruktur (udannet arb.kraft, udd.inst.)

• Nøglen i moderne vækstteorier

• Regionalpolitikker er ekstra nødvendige i f.m. europæisk integration, fordi den i sig selv tenderer mod at favorisere geografisk koncentration. Periferien taber.