Embed Size (px)
Citation preview
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T
Kandidatspeciale
Jeannette Sudawan Seehuusen
WKQ491
Effekten af et medicinhåndteringskursus målrettet pædagogisk personale
på institutioner for børn med handicap i Københavns Kommune
The effect of a medication management program targeted pedagogical staff at
institutions for children with disabilities at the Municipality of Copenhagen
Hovedvejleder: Anna Birna Almarsdóttir
Afleveret den: 2. juni 2017
Fakultet: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Institutnavn: Institut for Farmaci Afdelingsnavn: Sektion for Samfundsfarmaci og Klinisk Farmaci Forfatter: Jeannette Sudawan Seehuusen Studienummer: WKQ491 Titel: Effekten af et medicinhåndteringskursus målrettet pædagogisk
personale på institutioner for børn med handicap i Københavns Kommune
English title: The effect of a medication management program targeted pedagogical
staff institutions for children with disabilities at Municipality of Copenhagen
Hovedvejleder: Anna Birna Almarsdóttir Eksternvejleder: Hassan Salmasi, Sønderbro Apotek, København Afleveret den: 2. juni 2017 Forsvaret den: 22. juni 2017
Kære læser,
Tak fordi du viser interesse for mit speciale. Denne version er en korrigeret version hvor
bilag til meningskondensering af de fortagende interviews er udeladt for at beskytte
informanternes anonymitet. Hvis du har yderligere spørgsmål om projektet er du velkommen
til at kontakte mig på mail [email protected].
God læselyst.
Mvh Jeannette S. Seehuusen
1
Forord
Specialeprojektet er udført i samarbejde med Sønderbro Apotek på Amager.
Københavns apoteker herunder Sønderbro Apotek har de seneste 5 år tilbudt
ydelsen ”Medicinhåndteringskursus”, som er målrettet pædagogisk personale på
botilbud og institutioner i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I perioden
september 2016 til juni 2017 har specialeprojektet udviklet sig fra at omhandle
medicinhåndtering på botilbud i Københavns Kommune til, at omhandle
medicinhåndtering specifikt på Center for Børn med Handicap, som er et
centerfællesskab i Borgercenter Handicap under Socialforvaltningen i Københavns
Kommune.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke til Sønderbro Apotek for muligheden for,
at skrive specialeprojekt hos dem og for at inddrage mig i husets mange aktiviteter.
En særlig tak skal gives til Hassan Salmasi, som har været min vejleder på
Sønderbro Apotek, for at motivere mig og støtte mig.
Center for Børn med Handicap, herunder lederne og de medarbejdere som jeg har
været i kontakt med igennem forløbet skal have en stor tak for, at byde mig
velkommen og for det gode samarbejde. Yderligere vil jeg takke
Centersygeplejerske Marlene Linnebjerg Kudsk for hendes store engagement og
bidrag i projektet.
Der skal lyde en stor tak til min hovedvejleder Anna Birna Almarsdóttir for, at
bidrage med god og konstruktiv vejledning til specialeprojektet, samt at målrette sin
vejledning til mine behov. Dette har givet mig et stabilt og flydende forløb, som jeg
er meget taknemmelig for.
Jeg vil desuden takke Laura Victoria Jedig Lech, Louise Thisted og Sana Ghauri for
at hjælpe til med gennemlæsning og gode inputs til specialeprojektet.
Jeg takker Camilla Normind Andersen og Francis Bowie for, at give mig et indblik i
arbejdet på bosteder.
Mine kære, mine forældre og min kæreste skal have en tak for at støtte, lytte og for
at være der for mig under hele forløbet.
2
Resume
Introduktion: Børn med handicap, såsom udviklingshæmning eller autisme spektrum forstyrrelser, kan have følgediagnoser som kræver medicinsk behandling. I Danmark har disse børn mulighed for, at komme på dag- og døgninstitutioner. På institutionerne er der hovedsaligt pædagogisk personale, som er dem der varetager medicinhåndteringen. Da pædagogerne ikke er sundhedsfagligt personale kan der sættes spørgsmålstegn ved deres kompetencer i forhold til medicinhåndtering. Medicinhåndtering omfatter opgaver såsom modtagelse af en ordination, bestilling og afhentning af medicin, samt medicingivning til barnet. Dette kan farmaceuter undervise pædagoger i, hvilket kan bidrage til at sikre kvaliteten og sikkerheden af medicinhåndtering.
Formål: At designe et multi-metode studie, som måler effekten af medicinhåndteringskurset målrettet pædagogisk personale og sygeplejerskernes opfattelse af det pædagogiske personales kompetencer i forhold til kvalitet og sikkerhed af medicinhåndtering.
Metode: Den teoretiske ramme for undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af programteori, ved at anvende den logiske model. For at undersøge effekten af medicinhåndteringskurset, anvendes teorien om transfer fra undervisningen til institutionerne på baggrund af transferfaktoren self-efficacy. Self-efficacy teorien beskriver pædagogernes vurdering af egne kompetencer til at udføre medicinhåndtering. Der anvendes kvantitativ og kvalitativ metode til at måle effekten af interventionen medicinhåndteringskursus. En syv-punkt likert-type skala spørgeskemaundersøgelse anvendes til at sammenligne en baselinegruppe med interventionsgruppen. Semi-struktureret interviewundersøgelse anvendes til, at belyse pædagogernes vurdering af egne kompetencer af medicinhåndtering ud fra self-efficacy teori samt sygeplejerskernes opfattelse af det pædagogiske personales kompetencer i forhold til kvalitet og sikkerhed af medicinhåndtering.
Resultater: Til spørgeskemaundersøgelsen var grupperne baseline (n=66), pre-intervention (n=20) og post-interventionen (n=13). Resultatet for den enkeltsidet t-test viste, at baselinegruppen havde en gennemsnitlig point-sum på 134,46 ±29,11, som var signifikant højere end en neutral besvarelse med point-sum 108, t(65)=7,38, p<0,05 (0,00). Effekten af deltagelse på medicinhåndteringskursus viste ud fra en uparret t-test, at der er signifikant forskel i gennemsnittet mellem respondenter der ikke har deltaget og dem der har deltaget i medicinhåndteringskursus, for baseline t(30,79)=5,32, p<0,05 (0,00) samt interventionsgruppen t(31)=-3,09, p<0,05 (0,00). Resultater fra de semi-strukturede interviews viste, at pædagogernes self-efficacy øges efter deltagelse i medicinhåndteringskurset, samt at sygeplejerskerne vurderer pædagogernes kompetencer for kvalitet og sikkerhed til at kunne forbedres gennem mere træning, særligt for medicinhåndtering af medicin, som anvendes sjældent.
Konklusion: Effekten af medicinhåndteringskurset på det pædagogisk personale er, at deres vurdering af egne kompetencer til at udføre opgaver indenfor medicinhåndtering øges. Sygeplejerskerne mener, at der er sket en øgning i pædagogernes kompetencer til at håndtere medicin, men der skal fortsat skal være fokus på undervisning og oplæring for, at sikre kvalitet og sikkerhed af medicinhåndtering.
3
Abtract
Introduction: Children with disabilities, such as developmental disorders or children with autism spectrum disorders, may have comorbid diagnoses that require medical treatment. In Denmark, these children have the opportunity to get out of home care at institutions. At the institutions, it is primary pedagogical staff, that take care of the medication management. Because the pedagogical staff is not health care professionals, their competencies in relation to medication management can be questioned. Medication management involves tasks ranging from receiving a prescription, ordering, and retrieval of medication and providing medication to the child. This allows pharmacists to teach the pedagogical staff, which can help to ensure the quality and safety of medication management.
Purpose: To design a multi-method study that measures the effect of the medication management program targeted pedagogical staff and nurses' perception of the pedagogical staff's competencies in terms of quality and safety of medication management.
Method: The theoretical framework for the study is based on program theory, using the logic model. To investigate the effect of a medication management program, transfer from teaching to the institutions are based on the transfer factor of self-efficacy. The self-efficacy theory describes the pedagogical staff’s assessment of their skills in medication management. A quantitative and qualitative method as been used for measuring the effect of the intervention medication management program. A seven-point likert type scale questionnaire is used to compare a baseline group with the intervention group. Semi-structured interviewing is used to illuminate the pedagogues’ assessment of their own competencies of medication management based on self-efficacy theory as well as the nurses' perception of the pedagogues in terms of quality and safety of medication management.
Results: The questionnaire resultet in groups of baseline (n = 66), pre-intervention (n = 20) and post-intervention (n = 13). The result for one-tailed t-test showed that the baseline group had an mean score of 134.46 ±29.11 which was significantly higher than a neutral score at 108, t(65) = 7.38, p <0.05 (0.00). The effect of participation in the medication management program showed from an independent t-test that there is a significant difference in the mean between respondents who have not participated and those who have participated in the medication management program, for baseline t(30,79) = 5.32, p <0 , 05 (0.00) and the intervention group t(31) = - 3.09, p <0.05 (0.00). Results from the semi-structured interviews showed that the pedagogues’ self-efficacy increased after participation in the medication management program, and that nurses evaluate the quality and safety of the medication management skills in the pedagogues to be improved with more practice, especially for rarely used medicines.
Conclusion: The effect of the medication management program on the pedagogical staff is that their assessment of own competencies in performing tasks of medication management are increased. Nurses believe that there has been a development in the pedagogical staff’s skills in medication management, but there must continue to be a focus on teaching and training to ensure quality and safety of medication management.
4
Indholdsfortegnelse
FORORD ............................................................................................................ 1
RESUME ............................................................................................................ 2
ABTRACT .......................................................................................................... 3
TABEL- OG FIGUROVERSIGT ......................................................................... 7
BILAGSOVERSIGT ........................................................................................... 7
FORKORTELSER .............................................................................................. 7
BAGGRUND ...................................................................................................... 8
FORMÅL .......................................................................................................... 10
PROBLEMFORMULERING ............................................................................. 10
Problemstillinger ...................................................................................................................................... 10
INTRODUKTION .............................................................................................. 11
Botilbud, institutioner og dagtilbud ........................................................................................................ 11
Medicinhåndtering på bosteder .............................................................................................................. 12
Medicinfejl på bosteder ............................................................................................................................ 14
Apotekets indflydelse på bosteder ........................................................................................................... 15
METODE .......................................................................................................... 17
Teori........................................................................................................................................................... 17
Effektmåling .......................................................................................................................................... 17
Logisk model ......................................................................................................................................... 18
Transfer .................................................................................................................................................. 19
Self-efficacy........................................................................................................................................... 20
Anvendt teori ............................................................................................................................................ 21
5
Den Logiske Model for effektmåling af medicinhåndteringskursus ...................................................... 21
Triangulering ......................................................................................................................................... 22
Studiedesign .............................................................................................................................................. 23
Spørgeskemaundersøgelse ....................................................................................................................... 24
Udvælgelse af respondenter ................................................................................................................... 24
Spørgeskemaets opbygning ................................................................................................................... 25
Udformning af spørgsmål ...................................................................................................................... 27
Analyse af spørgeskemaundersøgelse.................................................................................................... 27
Semi-struktureret interviewundersøgelse .............................................................................................. 29
Udvælgelse af informanter .................................................................................................................... 29
Interviewguide ....................................................................................................................................... 30
Meningskondensering ............................................................................................................................ 30
Etiske overvejelser .................................................................................................................................... 30
RESULTATER ................................................................................................. 31
Spørgeskemaundersøgelse ....................................................................................................................... 31
Demografisk karakteristik ..................................................................................................................... 31
Pædagogernes vurdering af de forskellige medicinhåndteringsopgaver ................................................ 33
Pædagogernes vurdering af egne kompetencer i forhold til neutral besvarelse ..................................... 34
Effekten af deltagelse på medicinhåndteringskursus ............................................................................. 34
Semi-strukturerede interviews ................................................................................................................ 36
Informanter ............................................................................................................................................ 36
Pædagogernes vurdering af egne kompetencer ...................................................................................... 36
Sygeplejerskernes vurdering af pædagogernes kompetencer ................................................................ 42
DISKUSSION ................................................................................................... 45
Pædagogernes generelle holdning til medicinhåndering ....................................................................... 45
6
Effekten af medicinhåndteringskurset på pædagogerne ...................................................................... 47
Pædagogernes self-efficacy i forhold til kvalitet og sikkerhed af medicinhåndtering ........................ 48
Studiedesign og metode ............................................................................................................................ 50
Valg af studiedesign .............................................................................................................................. 50
Metodevalg ............................................................................................................................................ 51
KONKLUSION ................................................................................................. 53
PERSPEKTIVERING ....................................................................................... 54
REFERENCER ................................................................................................. 55
7
Tabel- og figuroversigt
Tabel 1: Oversigt over problemstillinger og tilhørende anvendte metode....................23
Tabel 2: Demografisk populationskarakteristik............................................................31
Tabel 3: Oversigt over grupper til sammenligning ved uparret t-test...........................35
Tabel 4: Uparret t-test af grupperne beskrevet i Tabel 3...............................................35
Tabel 5: Interview informanter.....................................................................................37
Figur 1. Den logiske model...........................................................................................18
Figur 2. Den forskningsbaserede transfer tilgang.........................................................19
Figur 3. Model for de forhold der bidrager til udvikling af self-efficacy og påvirkning
på adfærd og præstation i en given situation.................................................................20
Figur 4. Den Logiske Model for effektmåling af medicinhåndteringskursus...............22
Figur 5: Den metodiske ramme anvendt i studiet og hvilke kvantitative og kvalitative
data der skal indsamles..................................................................................................24
Figur 6. Udklip fra papirversion af spørgeskemaundersøgelsen i Bilag 3....................26
Figur 7. Udklip fra den elektroniske version af spørgeskemaundersøgelsen................27
Figur 8. Pædagogernes self-efficacy i forhold til medicinhåndtering...........................40
Bilagsoversigt
Bilagene forefindes bagerst i specialeprojektet.
Bilag 1: Center for Børn med Handicap
Bilag 2: Oversigt over anvendte termer
Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse om medicinhåndtering
Bilag 4: Interviewguide til pædagog
Bilag 5: Interviewguide til sygeplejersker
Bilag 6: Tabel: Gennemsnit og standardafvigelse for baseline- og interventionsgrupper
Forkortelser
ADHD: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder.
CBH: Center for Børn med Handicap er et centerfællesskab, se beskrivelse i Bilag 1,
P.n.: Pro necessitate, beskriver ordinationer på medicin, som gives ved behov.
UAP: Uautoriseret personale, er personale som ikke er har en sundhedsfaglig
baggrund, og beskrives yderligere i Bilag 2.
UTH: Utilsigtet hændelse.
8
Baggrund
Børn med handicap, såsom udviklingshæmmede børn eller børn med autisme
spektrum forstyrrelser, kan have følgediagnoser. Dette kan være følgediagnoser
såsom indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser, epilepsi eller andre
psykiske lidelser[1], som i nogle tilfælde kræver medicinsk behandling[2-4]. Dette
betyder, at nogle af børnene bliver behandlet med flere forskellige typer medicin.
Når forældre i Danmark ikke kan varetage pleje af disse børn, kan børnene blive
tilbudt at komme på institution, såsom dag- eller døgntilbud[5]. Hoveddelen af
personalet på disse institutioner er socialpædagoger eller pædagogmedhjælpere.
Socialpædagoger er uddannet til at arbejde ud fra en pædagogisk tilgang til børnenes
udvikling[6, 7]. Det pædagogiske personale, herunder socialpædagoger,
pædagogmedhjælpere, vil i det følgende blive beskrevet som pædagoger.
Da det er pædagoger på institutionerne, som håndterer medicinen har de ikke en
sundhedsfaglig baggrund og dermed kan der sættes spørgsmålstegn ved deres
kompetencer i medicinhåndtering. Det har været svært at søge efter studier
omhandlende medicinhåndtering af pædagoger specifikt til børn med handicap på
institutioner i den udenlandske litteratur, hvilket tyder på, at der er behov for
forskning, der undersøger dette. En af årsagerne til dette kan være, at anvendelse af
pædagoger på institutioner er mere udbredt i Danmark, end i andre lande[7]. En
artikel beskriver de forskellige beboelses- og plejetilbud for børn med handicap i
USA. Der var f.eks. i år 2000, 4886 børn med særlige behov som levede på
plejehjem med døgnsygepleje tilgængeligt. Yderligere findes der faciliteter såsom
daginstitutioner og døgninstitutioner af forskellig grad. Men fælles for dem er, at
faciliteter for børn og unge ofte har sygeplejebemanding til de børn, hvor det er
nødvendigt og at disse faciliteter er med bedre behovsdækkende bemanding end for
bosteder til voksne[8].
Lignende tilfælde, hvor uautoriseret personale (UAP), såsom pædagoger, der
håndterer medicin, ses også i resten af verden. Dette er tilfælde på bosteder for ældre,
samt for handicappede eller psykisk syge voksne. Det er særligt vigtigt at sikre og
forbedre sikkerheden af medicinhåndtering, så der ikke sker medicinfejl. Et studie
viser hvordan farmaceuter undersøger sikkerheden og kommer med forslag til
9
forbedringer til kvaliteten af medicinhåndteringsprocessen på fire bosteder[9]. En
anden mulighed for at imødekomme denne problematik kan være ved, at undervise
personalet i medicinhåndtering[10]. Nuværende litteratur viser at samarbejdet
mellem apotek og botilbud tidligere har været undersøgt, dog er det i Danmark kun
for nogle enkelte kommuner.
På Center for Børn med Handicap (CBH) skal alle fastansatte, som i udbredt grad er
pædagoger, deltage i et 3-dages medicinhåndteringskursus. CBH består af
forskellige institutioner, som overvejende har børn indenfor autismespektret, en
beskrivelse af CBH og tilhørende institutioner forefindes i Bilag 1.
Socialforvaltningen i Københavns Kommune, som CBH er tilknyttet, er den største
instans i Danmark[11] indenfor området. Da de Københavnske apoteker, herunder
Sønderbro Apotek og Københavns Kommune samarbejder om medicinhåndtering på
botilbud og institutioner, er det relevant at undersøge hvilken indflydelse dette har.
10
Formål
Formålet med specialeprojektet er, at designe et multi-metode studie som måler
effekten af medicinhåndteringskurset, som er målrettet det pædagogiske personale på
institutioner knyttet til Center for Børn med Handicap, under Socialforvaltningen,
Københavns Kommune. Yderligere undersøges sygeplejerskernes opfattelse af det
pædagogiske personales kompetencer i forhold til kvalitet og sikkerhed af
medicinhåndtering.
Problemformulering
Hvilken effekt har et medicinhåndteringskursus målrettet pædagogisk personale på
institutioner under Center for Børn med Handicap i Københavns Kommune, på
personalets opfattelse af egne evner til at udføre medicinhåndtering, i forhold til
medicinhåndteringsprocesserne beskrevet i de sundhedsfaglige instrukser?
Problemstillinger
• Hvad er det pædagogiske personales generelle opfattelse af egne kompetencer til at
udføre deres daglige arbejde med medicinhåndtering?
• Hvilken indflydelse har interventionen medicinhåndteringskursus på den personale-
gruppe, som deltager i kurset i forhold til deres opfattelse af egne kompetencer?
• Hvilken indflydelse mener sygeplejerskerne at interventionen medicinhåndterings-
kursus har på det pædagogiske personales kompetencer i medicinhåndtering?
• Hvilken indflydelse mener sygeplejerskerne at interventionen medicinhåndterings-
kursus har på kvaliteten og sikkerheden af medicinhåndteringen?
11
Introduktion
I dette afsnit vil lovgivningen omkring forskellige botilbud, medicinhåndtering og
medicinfejl på botilbud samt apotekets indflydelse beskrives. Yderligere vil der
redegøres for kendskabet til medicinhåndtering af uautoriseret personale (UAP) og
deres roller på bosteder. Da dette er relevant for alle typer af bosteder, som anvender
UAP. Der findes der mange forskellige typer af bosteder i udlandet, hvilket også gør
det svært at søge i den udenlandske litteratur. Relevante termer anvendt i forbindelse
med litteratursøgningen er beskrevet i Bilag 2.
Botilbud, institutioner og dagtilbud
Der findes forskellige typer af botilbud, som alle er beskrevet i Bekendtgørelse af
Lov om Social Service[12] (LBK nr. 369). I bekendtgørelsen beskrives bl.a. §107
eller §108 botilbud, som differentieres ved hhv. at enten give midlertidigt ophold
eller længerevarende ophold til voksne med betydelig nedsat fysik eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer[12]. For børn er andre forhold
gældende for visitation til et tilbud, herunder §52 i LBK nr. 369 beskriver tilbud, når
der af hensyn til barnets eller den unges særlige er behov for støtte. Samtidig
beskrives §84 tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre, eller andre
nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne[12]. Fælles for tilbuddene er, at personalet skal påtage sig
sundhedsfaglige opgaver, herunder daglig medicinhåndtering.
Sundhedsstyrelsen har i pjecen ”Korrekt håndtering af medicin” beskrevet at det er
ledelsen på plejehjem, hjemmepleje og bosteder, som har ansvaret for, at der er
instrukser i korrekt medicinhåndtering og at personalet, som varetager
medicinhåndtering er oplært i det. Kvaliteten og sikkerheden af medicinhåndtering
sikres ved at følge de lokale instrukser, som er udarbejdet på baggrund af
Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Yderligere beskrives det, at personalets ansvar er
at agere, som den ordinerende læges medhjælp[13]. Jævnfør ”Vejledning om
ordination og håndtering af lægemidler[14]” beskrives en medhjælper ved:
”Autoriseret og ikke-autoriseret personale, som på delegation fra en læge/tandlæge
varetager håndtering af receptpligtige lægemidler. Der er typisk tale om personer,
12
som er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, ikke autoriseret personale, som udfører sundhedsfaglige opgaver, og
personale på sociale botilbud og institutioner, der ud over lægemiddelhåndtering
ikke primært varetager sundhedsfaglige opgaver[14].”
I forhold til dagtilbud for børn er der særligt gældende regler for medicingivning, da
det her er forældrenes ansvar at videregive instruktioner fra den ordinerende læge til
personalet[15].
Medicinhåndtering på bosteder
Medicinhåndtering er en længere række af opgaver, som spænder fra modtagelse af
en ordination, bestilling og afhentning af medicin til, at medicinen skal gives til
borgeren. De forskellige medicinhåndteringsopgaver er beskrevet i Bilag 1.
På bosteder i udlandet er det udbredt, at der både er sygeplejersker og UAP ansat til
at yde pleje og håndtere medicinen. Men med stigende forespørgsel på bosteder,
særligt til ældre, er der også et stigende behov for at sygeplejerskerne kan uddelegere
nogle af medicinhåndteringsopgaverne til UAP. Når UAP skal håndtere medicin, er
det vigtigt at de bliver oplært[16]. I 2003 beskriver Spellbring et al.[17] i en rapport
et projekt, som omfatter en 16 timers undervisningsmodel målrettet UAP i
medicinadministration. Undervisningen giver UAP tilladelse til at give medicin til
ældre beboere på bosteder. Undervisningen blev udarbejdet og udført af
sygeplejersker. Undervisningen var opbygget omkring de tre hovedemner: Ansvar
forbundet med medicin administration, processen for medicin-administration og
sygdomme og problemer forbundet med alderdom. Evalueringen af projektet, som
blev udført med opfølgende spørgeskemaer og interviews viste, at undervisningen
højnede personalets opmærksomhed i forhold til løbende observering af medicinen,
behovet for at observere medicinens virkning på beboerne og videreformidling af
bekymringer omhandlende medicinen til sygeplejerskerne[17]. Dette indikerer at det
er særligt vigtigt med undervisning til UAP, så de kan observere medicinens virkning
korrekt.
For medicinhåndtering er det også vigtigt at der er fokus på sikkerheden. Young et
al. [18] undersøgte i 2013 forskellige faggruppers syn på medicinsikkerhed og
strategier anvendt til at fremme sikkerheden ved medicinadministration på 12
13
bosteder i USA. I studiet anvendes konstant komparativ analyse af dybdegående
semi-strukturerede interviews til, at belyse synspunkter fra alle aktører, som er
involverede i medicinhåndtering. Involverede aktører i medicinadministration er
UAP’er, ledelse, sygeplejersker, farmaceuter og behandlere i primærsektor.
Resultaterne fra studiet omfatter en grundig beskrivelse af processerne indenfor
medicinhåndtering fra de forskellige aktørers synsvinkler. Yderligere beskrives der
tre hovedtemaer fra de semi-strukturerede interviews, som er vigtigheden af
medicinsikkerhed, enkeltstående kontekstspecifikke faktorer på bostederne og
strategier til fremme af sikkerheden af medicinadministration. De strategier der
beskrives til at fremme sikkerheden af medicinadministration er tilsyn fra
sygeplejersker, træning af UAP og medicininstrukser. Forfatterne til studiet
konkluderer at medicinsikkerhed er et vigtigt fokusområde indenfor
medicinhåndtering på bosteder for alle aktørerne[18]. Sygeplejerskernes tilsyn med
UAP’s arbejde er med til at sikre kvaliteten af medicinhåndtering. Dette har en
betydning da der kan være forskellige forventninger til kvaliteten, alt efter hvilken
faggruppe, der skal vurdere UAP’s arbejder.
I et studie udført af Sikma et al.[19] fra 2014, bliver forskellige gruppers opfattelse
og tilfredshed med medicinhåndtering på 15 bosteder i USA undersøgt på baggrund
af dybdegående interviews og en spørgeskemaundersøgelse om tilfredshed med
medicinhåndtering. De forskellige grupper, som blev inkluderet i undersøgelsen og
som var en del af medicinhåndteringsprocessen var beboere eller deres familie, UAP,
sygeplejersker, behandlere i primærsektor, farmaceuter og ledere. Fundne inkluderer
en beskrivelse af hvert bosted, kvantitative resultater fra spørgeskemaundersøgelsen
og kvalitativ beskrivelse af de forskellige roller i medicinhåndteringsprocessen.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at praktiserende læger og apoteket kun er moderat
positive til neutralt tilfredse med UAP’s medicinhåndtering. i Kontrast er UAP’erne
selv er meget positive i forhold til deres tilfredshed med medicinhåndtering. Dette
indikerer, at forventningen til medicinhåndtering er forskellig for faggrupperne. I
analysen af de dybdegående interviews blev der fundet fire hovedkategorier efter
kodning af dataindsamlingen. De fire hovedkategorier var medicinadministration,
tilsyn og træning af UAP’er, håndtering af fejl og kvalitetsmonitorering. Forfatterne
til studiet konkluderer at kvaliteten af medicinhåndtering styrkes ved at have klare
forventninger til UAP’ernes rolle, samt at sikre, at personalet har et støttende miljø
14
og modtager træning i medicinhåndtering. Yderligere har sygeplejerskerne den
ideelle rolle til at facilitere det tværfaglige samarbejdet i forbindelse med
medicinhåndtering. Sygeplejerskens rolle er også kritisk for kvaliteten og for at
forebygge, at der ikke sker fejl, ved at yde vejledning og træning af UAP, samt at
håndtere fejl og lave kvalitetsmonitorering[19].
Medicinfejl på bosteder
Young et al.[20] har i 2008 udført et observationsstudie for at undersøge typen af og
klinisk relevans for medicin administrationsfejl på bosteder. Studiet viste at ud af
4866 observationer, blev 1373 fejl observeret hvoraf tre var vurderet til at have
potentiel klinisk signifikans. Forfatterne til studiet konkluderede at der er meget
medicin som dagligt bliver administreret på bosteder og at størstedelen af
medicinfejlene skyldes forkert administrationstidspunkt og at UAP klarer
medicinhåndteringen godt, i forhold til deres træningsniveau. Det er desuden vigtigt
at klinisk personale har et øget fokus på høj-risiko medicin og komplekse
helbredsproblemer[20]. Det foregående studie beskriver de forskellige fejl der kan
ske under medicingivning, man kan yderligere kigge på fejl der opstår på grund af de
administrative systemer.
Tariq et al.[21] forsøger i 2016 at identificere hvilke system relaterede risikofaktorer
der kan resultere i medicinfejl, som kan forekomme i forbindelse med ordination af
medicin på bosteder. I studiet anvendes observationer og semi-strukturerede
interviews samt dokumentanalyse af medicinlister, notater og elektroniske
optegnelser fra 3 bosted samt tilknyttede læger og apoteker. Resultatet fra studiet
viser at der er 3 overordnede områder for system relaterede risikofaktorer, herunder
kommunikationssystemer, koordinering af teams og ledelse. Faktorer ved
kommunikationssystemer, som øger risikoen for ordinationsfejl er begrænset adgang
til behandlingsinformation, utilstrækkelig overdragelse af information og arkivering
af dokumentation på forskellige medier, såsom papir og elektronisk, samt dårlig
læsbarhed af medicinlister, og gentagen faxning eller håndtering af medicinlister.
Faktorer i forbindelse med teams, som øger risikoen for ordinationsfejl er mangel på
klare ansvarsområder og utilstrækkelig intern kommunikation. Faktorer i forbindelse
med ledelsen er dårlig træning af personalet og høj udskiftning af personalet.
Forfatterne til studiet konkluderer at faktorer, som er relaterede til medicinfejl i
15
forbindelse med ordination er forældede kommunikationsmetoder, for meget
spredning i ansvarsfordelingen og mangel på sygeplejersker i personalegruppen på
bosteder[21].
Apotekets indflydelse på bosteder
På Sønderbro apotek har man siden 2012 i samarbejde med Socialforvaltningen i
Københavns Kommune undervist medarbejdere på botilbud og institutioner i
medicinhåndtering. Undervisningen er opdelt i et 3-dages basismodul og et 2-dages
tillægsmodul, hvor basismodulet er målrettet alle medarbejdere, der håndterer
medicin og tillægsmodulet er målrettet medicinansvarlige medarbejdere. Fordelingen
af medicinhåndteringsopgaverne blandt medarbejderne på CBH er beskrevet i
Bilag 1.
Gennem Danmarks Apotekerforening tilbyder apotekerne sundhedsydelser, som kan
bidrage til at sikre bedre medicinhåndtering på botilbud samt på plejehjem og i
hjemmeplejen. Dette er ydelser såsom medicingennemgang, kvalitetssikring af
medicinhåndtering og undervisning af plejepersonale[22]. For at udføre visse
sundhedsydelser skal medarbejdere på apotek certificeres gennem Danmarks
Apotekerforening, hvoraf driften varetages af Pharmakon. Dette er gældende for
ydelserne medicingennemgang og kvalitetssikring af medicinhåndtering[23].
Pharmakon er et uddannelses- og konferencecenter for farmakonomer og
apoteksfarmaceuter[24].
Pharmakon har i de senere år forsket i kvalitet og sikkerhed i medicineringen på
kommunale botilbud[25] hvilket har resulteret i flere publikationer herunder i fire
rapporter[26-29], ét speciale[30] og to artikler[9, 10]. Thomsen et al.[9] udførte et
pilotstudie i Helsingør og Københavns Kommune, om hvordan sikkerhed i
medicinering kan øges på botilbud for personer med handicap. Studiet blev udført
ved, at undersøge to kliniske apoteksydelser omfattende kvalitetssikring af
medicineringsrutiner og gennemgang af den individuelle borgers medicinering.
Studiet resulterede i 45 forslag til sikkerhedsændringer i medicinhåndtering på
botilbuddene og konkluderede at det var muligt at implementere de farmaceutiske
sundhedsydelser. Studiet viste samtidigt at, der er et potentiale for
sikkerhedsforbedringer på botilbud[9]. Herefter undersøgte Mygind et al. [10] i 2015
16
hvordan farmaceuter kan anvendes som undervisere i et uddannelsesforløb
omhandlende kvalitet og sikkerhed af medicinhåndtering på botilbud for
handicappede. Studiet anvendte semi-strukturerede interviews og spørgeskemaer
med åbne svarmuligheder på medarbejdere, ledelse og farmaceuter. Studiet viste, at
farmaceuterne kan forbedre samarbejde mellem apotek og botilbud. Yderligere viste
studiet, at det er vigtigt for farmaceuter som undervisere, at have pædagogiske
kompetencer og forståelse for lokale forhold på botilbud, for at undervisningen
opleves som succesfuld[10].
Rapporterne[26, 28, 29] publiceret af Pharmakon beskriver projektet Patientsikker
Kommune også kaldet; ”I sikre hænder”, som er udført i samarbejde med Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og
Kommunernes Landsforening. De samarbejdende kommuner var Frederiksberg,
Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg[28].
Apoteket og apoteksfarmaceuter har faglighed indenfor viden om medicin, herunder
virkning, brug, sikkerhed og kvalitet[31]. Disse kompetencer kan anvendes til at
skabe samarbejde og bidrage til vidensdeling. Gray et al. [32] udførte i 2006 et studie
på forskellige typer af kommunale bosteder, som undersøger typen af medicinydelser
som beboerne modtager, fordelingen af bosteder som anvender apoteksydelser ud fra
spørgeskemaundersøgelse og interviews, samt kvaliteten af beboernes medicinlister
på bostederne, vurderet ved medicingennemgang udført af en farmaceut. Forfatterne
bag studiet beskriver, at medicinen ofte gives af UAP. Forfatterne til studiet
konkluderer, at det kan være en fordel for ledelse og personale på bosteder at
modtage træning i håndtering af medicinlister og at det kan være en fordel for
bosteder at anvende apoteksydelser, som kan bidrage til at fremme
medicinhåndteringen. Yderlige viste studiet at, der er potentiale for apoteket i, at
udvikle et bedre samarbejde med bosteder ved at tilbyde apoteksydelser og uddanne
personalet bedre[32].
Den gennemgåede litteratur viser at der er et behov for at træne UAP, såsom
pædagoger på bosteder og institutioner. Yderligere viser det at der er en generel
positiv indstilling til at denne træning kan udføres af farmaceuter.
17
Teori, studiedesign og metode
I det følgende afsnit bliver den teoretiske ramme, den anvendte teori, studiedesign og
de anvendte metoder spørgeskemaundersøgelse og semi-struktureret interview-
undersøgelse i studiet beskrevet.
Teori
For at lave en evaluering af et kursus og dermed undersøge effekten af et kursus, skal
den teoretiske ramme defineres. Den teoretiske ramme udformes på baggrund af
forskellige passende teorier. I tilfældet for dette studie kan kurset opfattes som et
program, der er blevet implementeret, som har været anvendt i en længere
tidsperiode og som stadig leveres. I det kommende afsnit er de forskellige anvendte
teorier beskrevet, herunder den logiske model, som er en del af programteori,
læringsteori om transfer og self-efficacy, som er en transferfaktor.
Effektmåling
Evaluering er et komplekst begreb, som dækker over et bredt udvalg af metoder.
Ydermere kan evaluering foretages på forskellige niveauer, f.eks. kan man ved
evaluering af et kursus, evaluere på undervisningen, underviseren eller effekten af
kurset. Generelt er der mange faktorer der kan belyse en effekt, her er det vigtigt at
definere hvilke faktorer, der er de ønskede at måle på, for at belyse netop den
problemstilling, man ønsker er besvare.
Evaluering kan forstås som værende formativ, når den udføres under udviklingen
eller under leveringen af et kursus, med den intention om at give feedback til at
forbedre kurset løbende. En evaluering kan yderligere forstås som summativ, når
evalueringen udføres efter at kurset er afsluttet eller er ved at blive færdiggjort[33].
Et program kan omfatte en indsats eller en intervention, men begrebet henvender sig
til den aktivitet der implementeres. En evaluator udfører en evaluering på et
forestående program. En evaluator kan være en person eller organisation, som
arbejder enten internt eller eksternt for den organisation som ønsker at blive
evalueret.
18
Interessenter er personer eller organisationer som har investeret interesse i
programmet som skal evalueres. Interessenter kan inddeles i fire grupper herunder,
beslutningstagende personer, personer som har et direkte ansvar for programmet i
forhold til udvikling, administration og implementering, personer som har forventede
fordele af programmet eller personer som har ulemper ved programmet[33].
Logisk model
For at udføre en evalueringen skal der defineres en konkret programteori, ud fra
relevante observationer eller faktorer forudgående for selve programevalueringen. En
programteori kan udvikles på baggrund af en logisk model. En logisk model er et
redskab til at opsætte en passende programteori, altså de kriterier til det program,
som skal evalueres. En logisk model er opbygget af fire eller fem forskellige punkter
som er input, aktiviteter, output og virkning, herunder kortsigtet og langsigtet
virkning, som skal identificeres i forhold til det pågældende program. Punkterne
input og aktiviteter beskriver det planlagte arbejde. Output og virkning beskriver de
forventede udfald. Den logiske model er skematiseret i Figur 1[33, 34].
Figur 1. Den logiske model. Figuren er oversat og omsat fra [33, 34].
• Input beskriver hvilke ressourcer der er nødvendige, såsom økonomi, logistik
og administration, der er nødvendig for programmet. Dette kan også gælde
retningslinjer, instrukser eller lovgivning.
• Aktiviteter beskriver hvad den nødvendige aktivitet er eller hvilken handling
som skal udføres er, for at opnå et bestemt output. Dette kan være et kursus,
en begivenhed eller en del af en aktivitet i programmet.
• Output beskriver hvilke målbare faktorer der kan påvise at aktiviteten er
udført, såsom antallet af kursusdeltagere der har færdiggjort eller bestået et
kursus.
• Virkning beskriver den forventede og ønskede effekt på kortsigt 1-6 år og
langsigt 7-10 år. Dette kan være opnået viden, adfærd eller holdninger [33].
19
Transfer
Dette afsnit omhandler hvordan læring kan implementeres i arbejdssituationer.
Transfer beskrives som overførsel af det lærte fra læringssituationen til en anden
situation, hvormed anvendelsen af det lærte er det centrale[35, 36]. Der er to
forskellige tilgange til transfer, hvor den ene er baseret på faserne før, under og efter
en læringssituation og betegnes den konsulent baserede tilgang. Den anden tilgang til
transfer er beskrevet ved de tre forhold den lærende, uddannelse og organisation og
betegnes som den forskningsbaserede tilgang[37]. Den forskningsbaserede tilgang er
omsat og skematiseret i Figur 2.
Figur 2. Den forskningsbaserede transfer tilgang. Figuren viser samspillet mellem de forhold
som påvirker transfer (overførsel af det lærte fra læringssituationen til en anden situation),
herunder personrelaterede, undervisningsrelaterede og anvendelsesrelaterede forhold. Figuren
er omsat fra [35-37].
Der er faktorer, som er med til at øge transfer indenfor personrelaterede,
undervisningsrelaterede og anvendelsesrelaterede forhold. De faktorer som er
tilknyttet personrelaterede forhold er motivation for at lære, medinddragelse i
undervisningen, egen målsætning og self-efficacy, som kort beskrives ved tiltro til
egne evner[35, 36]. Self-efficacy vil blive uddybet i næste afsnit.
De faktorer som er tilknyttet undervisningsrelaterede forhold er, at den lærende skal
kunne mestre det lærte, før at det kan implementeres i en arbejdssituation og blive
anvendeligt. Hertil kan overindlæring, såsom udenadslæren ved gentagelse og
træning i det lærte være nødvendigt i tilfælde, hvor det lærte ikke anvendes med det
samme i anvendelsessituationen. Det påvirker også transfer om træningen er
tilrettelagt, så den forholder sig til anvendelsessituationen. Yderligere er
20
underviseren en vigtig faktor der kan påvirke transfer, herunder underviserens
involvering, engagement og feedback[35, 36].
De faktorer som er tilknyttet anvendelsesrelaterede forhold er at der er mulighed for
anvendelse af det lærte i direkte forlængelse af undervisningen og dermed er tiden
mellem læring og anvendelse essentiel. Yderligere er et understøttende miljø med til
at øge transfer, herunder et arbejdsklima der fremmer lyst og mulighed for at
anvende de lærte[35, 36].
Self-efficacy
Self-efficacy teorien anvendes til at vurdere medarbejdernes opfattelse af egne evner
til at håndtere medicin, da self-efficacy kan beskrives kort ved tiltro til egen
evne[35]. Self-efficacy har ikke en entydig dansk oversættelse og dermed vil det
engelske term anvendes fremadrettet. Self-efficacy kan yderligere beskrives som ens
egen opfattelse af evner til at lære eller udfører handlinger i en pågældende situation.
Begrebet beskriver dermed holdninger eller forventninger til en specifik opgave i en
bestemt kontekst og ikke generelt[38-40]. Kähler forklarer self-efficacy, som et valg
af adfærd og vedholdenhed i en grad, der er bestemt af oplevelsen af egen
kompetence i en given situation fremfor af et medfødt motiv. Folk er dermed mere
tilbøjelige til at gøre noget, de tror, at de kan klare, end med noget de tror, at de ikke
kan klare[41]. Forventninger til og udvikling af self-efficacy kan opnås på baggrund
af fire forskellige forhold som er beskrevet i Figur 3. Disse forhold bidrager til den
indvirkning self-effiacy har på ens adfærd og præstation i den pågældende
situation[39, 40].
Figur 3. Model for de forhold der bidrager til udvikling af self-efficacy og påvirkning på adfærd
og præstation i en given situation. Figuren er omsat fra[39].
21
Forholdet ved realisering af egen ydeevne er baseret på en persons kunnen og
erfaring. Hvis en person har gentagen succes med håndtering af en opgave vil
realisering til egen ydeevne og dermed forventning til self-efficacy forhøjes,
hvorimod gentagen fiasko vil medføre en nedsættelse af self-efficacy.
Forholdet ved observering af andres erfaringer, bidrager yderligere til at udvikle
self-efficacy, da observation af andres succes og fiasko på samme vis som egne
erfaringer bidrager til den oplevede forventning til en pålydende opgave.
Adfærdsændringer kan være en følge af observationer fra en såkaldt rollemodel,
dette kan betegnes som modellering. En kortvarig modellering har en begrænset
effekt hvor en længerevarende modellering har en vedvarende effekt.
Yderligere kan verbal aktivering fra andre, herunder overtalelse være med til at
flytte på en persons oplevede self-efficacy. Dog bidrager verbal aktivering ikke på
samme niveau som de foregående forhold.
De følelsesmæssige tilstande, som kan omfatte stress, emotionel ophidselse eller
frygt bidrager yderligere til en persons forventning til self-efficacy og dermed til en
given adfærd i situationen.[39-41].
Anvendt teori
Den Logiske Model for effektmåling af medicinhåndteringskursus
Denne undersøgelse er en evaluering af medicinhåndteringskurset med fokus på at
måle effekten af kurset hos kursisterne, med fokus på det pædagogernes vurdering af
deres egne kompetencer før og efter kursusdeltagelse. Dette udføres ved at undersøge
hvilken transfer der er fra undervisning til arbejdspladsen ude på institutionerne i
forhold til pædagogernes self-efficacy af medicinhåndtering. Da kurset stadig
leveres, foretages der en formativ evaluering, som kan anvendes til at vurdere kursets
fremtidige udvikling, levering og udbredelse. I tilfældet for denne evaluering er
programmet defineret som et medicinhåndteringskursus, som er et 3-dages
basismodul målrettet pædagogisk personale på institutioner på CBH, hvormed
undervisningen udføres af farmaceuter fra Sønderbro Apotek. Denne evalueringen er
udført som et specialeprojekt og er evaluator er undertegnede, den
specialestuderende.
22
Interessenterne i forbindelse med denne evaluering er undervisere fra Københavns
apoteker som udvikler undervisningsmaterialet og dermed er de beslutningstagere i
forhold til programmet. Programmet som evalueres i dette specialeprojekt leveres til
CBH. Centersygelejersken som har udformet de sundhedsfaglige instrukser for
medicinhåndtering, er dermed også en beslutningstager i forhold til fremtidig
implementering.
Programteorien som er udviklet for det pågældende program er udviklet med
udgangspunkt i den logiske model og på baggrund af medicinhåndteringskurset. Den
Logiske Model som programteori for effektmåling af medicinhåndteringskurset er
skematiseret i Figur 4. Vedrørende input har der været nogle ressourcer tilgængelige
forudgående for evalueringen og er ikke faktorer som programevalueringen har
indflydelse på, såsom planlægning af undervisningsmaterialet.
Figur 4. Den Logiske Model for effektmåling af medicinhåndteringskursus. Markeringen med
blå streg er afgrænsningen for anvendelsen i specialeprojektet.
Ud fra programteorien beskrevet med Den Logiske Model i Figur 4, fremgår det at
afgrænsningen for programevaluering og effektmåling af medicinhåndteringskurset i
specialeprojektet er forholdet mellem output og kortsigtet virkning.
Triangulering
Triangulering er defineret som kombinationen af forskellige typer af data, metoder
eller tilgange til forskningen indenfor det samme studie og er almindeligt anvendt
metode indenfor videnskabelig forskning. Triangulering stammer fra navigation hvor
forskellige retninger anvendes til at opnå et mere pålideligt estimat af den rette
23
position. Formålet for forskningen er at identificere forskelle i de forskellige tilgange
og forsøge at forklare dem i forhold til kontekst specifikke faktorer. Triangulering er
normalt anvendt under valideringen af data hvor argumentet er, at ved at anvende
forskellige metoder, overvinder man manglerne for hver af metoderne. Hermed vil
fundne diskrepanser ved sammenligning af data påvise hvilke bias der kan
forekomme. Yderligere er det vigtigt at tage højde for hvordan data er opnået i
forhold til fortolkningen af data. Indholdets validitet beskriver om i hvilken grad en
metode, herunder spørgeskemaet eller interviewguiden samler data om alle de
relevante problematikker[42].
Triangulering anvendes i dette studie for at belyse problemstillingen og undersøge
forskelle ved de anvendte metoder. De anvendte metoder er spørgeskema-
undersøgelse, som bidrager til et generaliseret billede af de kompetencer som
medarbejderne vurderes at have erhvervet og semi-struktureret interview-
undersøgelse bidrager til et dybdegående indblik i nogle af medarbejdernes vurdering
af egne kompetencer samt hvordan sygeplejerskerne opfatter disse kompetencer i
forhold til kvaliteten og sikkerheden af medicinhåndteringen.
Studiedesign og metode
Studiedesignet er et multimetode-studie som anvender spørgeskemaundersøgelse og
semi-strukturerede interviews til at besvare problemformuleringen og
problemstillingerne som vist i Tabel 1.
Tabel 1: Oversigt over problemstillinger og tilhørende anvendt metode.
Problemstillinger Anvendt metode
Hvad er det pædagogiske personales generelle opfattelse af egne
kompetencer til at udføre deres daglige arbejde med
medicinhåndtering?
▪ Baseline spørgeskemaundersøgelse
Hvilken indflydelse har interventionen medicinhåndteringskursus på
den personalegruppe, som deltager i kurset i forhold til deres
opfattelse af egne kompetencer?
▪ Baseline og interventions-
spørgeskemaundersøgelse
▪ Semi-strukturerede interviews med
pædagoger
Hvilken indflydelse mener sygeplejerskerne at interventionen
medicinhåndteringskursus har på det pædagogiske personales
kompetencer i medicinhåndtering?
▪ Semi-strukturerede interviews med
sygeplejersker
Hvilken indflydelse mener sygeplejerskerne at interventionen
medicinhåndteringskursus har på kvaliteten og sikkerheden af
medicinhåndteringen?
▪ Semi-strukturerede interviews med
sygeplejersker
24
Studiet tager udgangspunkt i et medicinhåndteringskursus, som er målrettet
medarbejdere på institutioner på CBH. Størstedelen af medarbejderne har tidligere
deltaget på medicinhåndteringskurset og nærværende studie skal måle effekten af 3-
dages medicinhåndteringskursus, til de af medarbejderne, der endnu ikke har deltaget
på kurset endnu og omtales interventionsgruppen. Figur 5 viser en skematiseret
oversigt over studiets design.
Figur 5: Den metodiske ramme anvendt i studiet og hvilke kvantitative og kvalitative data der
skal indsamles.
Spørgeskemaundersøgelse
Udvælgelse af respondenter
Til spørgeskemaundersøgelsen blev der uddelt spørgeskemaer til to forskellige
grupper af respondenter, herunder en baselinegruppe, samt en interventionsgruppe,
hvorfra der blev undersøgt pre og post interventionen. Spørgeskemaundersøgelsen
blev foretaget med det samme spørgeskema, som kan forefindes i Bilag 3.
Der blev inviteret til spørgeskemaundersøgelsen, ved at specialeprojektet og dets
formål blev præsenteret af undertegnede til Centerchef på CBH og Centerledelsen på
institutionerne Baunegård, Nærumgård, Skovhusene og Svanehuset tilknyttet CBH
til et møde. Herefter blev alle lederne kontaktet per e-mail for, at aftale besøgsdage
til uddeling af spørgeskemaet til medarbejderne i baselinegruppen.
Spørgeskemaet til baselinegruppen blev uddelt til de medarbejdere på institutioner i
CBH, som håndterer medicin. Dette inkluderede medarbejdere, som tidligere havde
deltaget i medicinhåndteringskursus eller som endnu ikke havde deltaget.
25
Spørgeskemaet blev uddelt i papirform på personalemøder på institutionerne
Baunegård, Nærumgård, Skovhusene og Svanehuset i perioden 1. marts -15. marts
2017 efter en kort præsentation af specialeprojektet, til de tilstedeværende
medarbejdere. Da spørgeskemaet kun blev uddelt til de tilstedeværende, blev
respondenterne valgt ud fra convenience sampling[43]. Forløbet med uddeling,
besvarelse og indsamling af spørgeskemaerne til baselinegruppen foregik indenfor
samme dag i et mødelokale, og blev planlagt som et punkt på dagsordenen til
personalemøderne. Grundet dette var undertegnede tilstede under hele forløbet og til
rådighed til at svare på spørgsmål vedrørende spørgeskemaet, mens medarbejderne
besvarede spørgeskemaet.
Kurset i medicinhåndtering forløb d. 13.-15. marts 2017 på CBH’s hovedkontor.
Forløbet med uddeling, besvarelse og indsamling af spørgeskemaerne i papir-version
til pre-interventionen blev udført d. 13. marts 2017 før kurset gik i gang.
Undertegnede var tilstede under hele forløbet og til rådighed til at svare på spørgsmål
vedrørende spørgeskemaet, mens medarbejderne besvarede spørgeskemaet.
Spørgeskemaundersøgelsen til post-interventionen blev sendt til alle deltagere fra
foregående medicinhåndteringskursus via e-mail d. 29. marts 2017, to uger efter
kursets afslutning. Spørgeskemaet blev udformet som en elektronisk version i
Google Form til besvarelse via internettet[44]. Der blev i den første e-mail sat en
deadline for besvarelse d. 7. april 2017, denne deadline blev forlænget yderligere og
efterfølgende blev der sendt en påmindelse hver uge indtil d. 9. maj 2017, hvor efter
den sidste besvarelse blev modtaget d. 13. maj 2017. Dette skyldtes et lavt antal
respondenter.
Spørgeskemaets opbygning
Fokus for spørgeskemaet var opgaver som alle medarbejdere kan blive pålagt hvis de
var oplært i opgaven. Opgaver som var forbeholdt medicinansvarlige medarbejdere
kræver yderligere oplæring i medicinhåndtering, og der var dermed kun spurgt ind til
få af disse ansvarsområder. Spørgsmålene som skal besvares i spørgeskemaer tager
udgangspunkt i de sundhedsfaglige instrukser som forefindes på CBH og som er
beskrevet i Bilag 1.
26
Introduktionen til spørgeskemaet starter med en præsentation til projektet og
samarbejdspartnerne og formålet med projektet. Herefter indhentes samtykke fra
respondenten til anvendelse af besvarelserne. Spørgeskemaet var forventet at kunne
blive besvaret på 10 min. Alle besvarelser var anonyme og anonymiteten sikres ved
ikke at håndtere besvarelserne før, at den sidste side i spørgeskemaet indeholdende e-
mail var fjernet. Spørgeskemaet var opbygget af 41 spørgsmål hvoraf spørgsmål 1 til
27 var af likert-type skala og kan dermed behandles som ordinale måleresultater.
Spørgsmålene anvendes til at vurdere pædagogernes egne kompetencer i
medicinhåndtering. Spørgsmålene besvares, ved at vælge en af værdierne fra 1 til 7
hvor: 1: Meget uenig, 2: Uenig, 3: Delvis uenig, 4: Neutral, 5: Delvis enig, 6: Enig
og 7: Meget enig, som vist i Figur 6. Spørgsmål 28 til 41 var demografiske
spørgsmål, hvor der hovedsaligt anvendes nominelle svarmuligheder, samt en enkelt
numerisk skala til antal års erfaring. De demografiske spørgsmål anvendes til at
undersøge karakteristikken af populationen i baseline- og interventionsgruppen og
afslutningsvist forefindes et kommentarfelt til generelle kommentarer.
Svarmulighederne var anderledes i den elektroniske version, og var en begrænsning
pga. designet i Google Form, som vist i Figur 7.
Figur 6. Udklip fra papirversion af spørgeskemaundersøgelsen i Bilag 3.
27
Figur 7. Udklip fra den elektroniske version af spørgeskemaundersøgelsen[44].
Udformning af spørgsmål
Da spørgsmålene var knyttet til de sundhedsfaglige instrukser[45] udarbejdet af
Centersygeplejersken på CBH, er der ikke anvendt et tidligere valideret
spørgeskema, dog er The Safety Attitude Questionnaire (SAQ)[46] anvendt som
inspiration til opbygningen af spørgeskemaet. Spørgsmålene 1 til 25 tager
udgangspunkt i instrukserne og de medicinhåndteringsopgaver der bør være kendt af
medarbejderne og de er inddelt i emnerne: Medicinhåndtering, egne kompetencer,
medicinordination, ophældning af medicin, medicingivning/udlevering, p.n. medicin
(medicin som gives ved behov) og utilsigtede hændelser. Spørgsmålene 26 og 27
vedrørende utilsigtede hændelser er udformet på baggrund af tidligere anvendte og
oversatte danske spørgeskemaer. Spørgsmål 26 er fra spørgsmål 1 i Spørgeskemaet
Patient Sikkerhedskultur på Sygehuse[47] og spørgsmål 27 i spørgeskemaet er fra
spørgsmål 13 i SAQ-DK[48]. Spørgsmålene til vurdering af egne kompetencer er
placeret først i spørgeskemaet og de demografiske spørgsmål er placeret til sidst som
i SAQ[46].
Analyse af spørgeskemaundersøgelse
Ud fra pædagogernes besvarelser kan der laves en analyse af deres egenvurdering af
medicinhåndtering og deres kompetencer i forhold til de opgaver de skal kunne i
28
overensstemmelse med instrukserne. Til statistisk analyse af
spørgeskemaundersøgelse blev Google Sheets og IBM SPSS Statistics 24 (SPSS)
anvendt. Data fra papir-versionen af spørgeskemaundersøgelsen blev afkodet og
registreret i SPSS og data fra Google Form blev konverteret til Google Sheets og
kopieret til SPSS. Der fremføres en demografisk karakteristik fra
spørgeskemaundersøgelsen og den anvendte metode i SPSS er Descriptive statistics,
Frequensies.
Pædagogernes vurdering af de forskellige medicinhåndteringsopgaver
Til vurdering af pædagogernes egne kompetencer blev der lavet en tabel for baseline
samt pre- og post-interventionsgruppen indeholdende gennemsnit og
standardafvigelse for hver af spørgsmålene 1 til 27 i spørgeskemaet, for at undersøge
hvordan hvert spørgsmål er blevet besvaret af grupperne. Gennemsnittet blev
beregnet ud fra summen for det pågældende spørgsmål, delt med det antal
respondenter, der har besvaret spørgsmålet. Dermed blev alle besvarelser inkluderet
fra spørgeskemaundersøgelsen. Ud fra tabellen beskrives de spørgsmål med højeste
og laveste gennemsnit samt forskellen af gennemsnittene mellem pre-og post-
interventionsgruppen. Den anvendte metode i SPSS er Descriptive Statistics,
Frequensies.
Pædagogernes vurdering af egne kompetencer i forhold til neutral besvarelse
For at undersøge pædagogernes vurdering af egne kompetencer i forhold til en
neutral besvarelse, udføres der en enkeltsidet t-test. Det var i
spørgeskemaundersøgelsen muligt at opnå en sum på 27 til 189 point for
spørgsmålene 1 til 27. En neutral besvarelse svarer til, at der er besvaret med neutralt
(4) for alle 27 spørgsmål, hvilket resulterer i en sum på 108 point. Enkeltsidet t-test
udføres ud fra gennemsnittet af summen for hver af respondenternes point, og
sammenlignes med en test værdi på 108 point. Til at sammenligne gennemsnittene i
SPSS anvendes metoden Compare means, One-sample t-test.
Effekten af deltagelse på medicinhåndteringskursus
For at undersøge om, der var en effekt ved deltagelse på medicinhåndteringskursus
anvendes en dobbeltsidet t-test hvor gennemsnittet af medarbejdernes egenvurdering
(belyst ved besvarelse af spørgsmål 1 til 27) sammenlignes for respondenter som
29
ikke har deltaget med respondenter som har deltaget. Dette blev udført for både
baselinegruppen og interventionsgruppen. Da det var ønsket, at gennemsnittet skulle
tage højde for, at det ikke var alle respondenter der har svaret på 27 spørgsmål, blev
gennemsnittet af point-summen delt med det antal besvarelser den pågældende
respondent havde svaret på. Hypotesen blev beskrevet ved, at respondenter som ikke
har deltaget og respondenter som har deltaget i medicinhåndteringskursus var
signifikant forskellige.
Det var ydermere ønsket, at teste hvorvidt gennemsnittene fra interventionsgruppen
var sammenlignelige med baselinegruppen, ved at anvende en dobbeltsidet t-test. Til
testen blev de ovenfor beskrevet gennemsnit af medarbejdernes egenvurdering
anvendt. Hypotesen blev beskrevet ved, at interventions- og baselinegruppen ikke
var signifikant forskellige. Til at sammenligne gennemsnittene med hinanden i SPSS
anvendes metoden Compare means, Independent t-test.
Semi-struktureret interviewundersøgelse
Udvælgelse af informanter
Under besøgene på institutionerne og indsamling af spørgeskemabesvarelser var det
muligt at få e-mails på medarbejdere, som var interesseret i at blive interviewet.
Dette indebar både pædagoger og sygeplejersker. Under kurset i medicinhåndtering
var der medarbejdere, som meldte sig frivilligt til at lade sig interviewe. Dertil hjalp
Centersygeplejerske Marlene Linnebjerg Kudsk med at finde yderligere informanter.
Udvælgelses metoden kunne vurderes til at være stratificeret[49] på baggrund af, at
det var personale på CBH, derefter ud fra faggrupper, her sygeplejersker og
pædagoger. Derefter opdeles pædagogerne i to grupper, én hvor de for nyligt har
deltaget og én hvor de tidligere har deltaget på medicinhåndteringskursus. Indenfor
disse grupper blev der anvendt selvselektion, da respondenter fra
spørgeskemaundersøgelsen frivilligt skulle melde sig til interviewundersøgelsen.
Alle interviewene blev udført på informanternes arbejdsplads og alle interview blev
optaget på en Huawei P8 Lite Smartphone i programmet Recorder, bortset fra ét.
Hertil blev der skrevet noter under interviewene. Interviewene blev manuelt
transskriberet ved afspilning fra programmet VLC Media player.
30
Interviewguide
Udarbejdelse og design af interviewguiden bygger på teorien om self-efficacy
beskrevet i teori-afsnittet og interview guiden kan findes i Bilag 4. Denne
interviewguide var målrettet pædagoger på institutionerne og det var forventet at tage
30 min at udføre hvert interviewe. Interviewet blev udarbejdet som et semi-
struktureret interview hvor interviewguiden var designet på forhånd og med
mulighed for fleksibilitet i spørgsmålene under selve interviewet[50]. Den første del
af interviewguiden var demografisk om informanten og dennes erfaring med
medicinhåndtering og deltagelse på medicinhåndteringskursus. De demografisk
spørgsmål blev stillet indledende under interviewet. De dybdegående spørgsmål til
det semi-strukturerede interview starter med en målsætning, og dette sætter rammen
for hvad denne pågældende informant mente var det vigtigste i forhold til
medicinhåndtering. Herefter er spørgsmålene tematiseret og bygget op omkring
faktorerne fra self-efficacy teorien og er indeholder emnerne: Tidligere erfaring,
påvirkning fra andres erfaring, verbal overbevisning, emotionel tilstand/holdning og
kursus.
Der var yderligere lavet en interviewguide målrettet sygeplejersker på
institutionerne. Interviewguiden var opbygget ud fra samme temaer men beskrev
sygeplejerskernes opfattelse af medarbejdernes self-efficacy og forhold vedrørende
kvalitet og sikkerhed ved medicinhåndtering. Interviewguiden forefindes i Bilag 5.
Meningskondensering
Alle interviews blev transskriberet ved aflytning i VLC media player, bortset fra ét.
Til analyse af interviewene anvendes meningskondensering, da man ud fra alle
respondenter og tematisering af interviewguiden kunne udforme fælles holdninger
via kategorisering af udsagn[50]. Tematiseringen i interviewguiden blev anvendt
som udgangspunkt til analysen og derefter blev vigtige citater arrangeret i sub-temaer
og sammenfattet i resultater for den kvalitative analyse.
Etiske overvejelser
Der blev givet tilladelse til færdsel på institutionerne via anmodning og fremsendelse
af en børneattest for undertegnede. Der er ikke søgt om anden tilladelse, da der ingen
kontakt til børnene eller de unge har forekommet. Der er blevet indhentet informeret
31
samtykke fra alle informanter, før deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen og
interviewene. Alle informanter blev anonymiseret og der blev ikke beskrevet,
hvilken institution den enkelte informant kom fra.
Resultater
I det følgende afsnit vil resultater for spørgeskemaundersøgelsen og den semi-
strukturerede interviewundersøgelse forelægge ud fra de metoder, som er beskrevet i
foregående afsnit.
Spørgeskemaundersøgelse
Demografisk karakteristik
Der blev til baselineundersøgelsen blev indsamlet 66 besvarelser fra personale på fire
ud af fem institutioner. Spørgeskemaundersøgelsen til pre-interventionen blev uddelt
til alle deltagere på kurset i papirform før kursets påbegyndelse om morgenen d. 13.
marts 2017, som det første punkt på kursusprogrammet. Ud af de forventede 25
kursusdeltagere, var der 21 tilmeldte og 20 fremmødte, hvilket resulterede i 20
besvarede spørgeskemaer til pre-interventions undersøgelsen. Det lykkedes at
indsamle 13 besvarelser på spørgeskemaet til post-interventionsundersøgelsen på
spørgeskemaet ud af de 21 kursusdeltagere i perioden d. 29. marts til 13. maj 2017.
En demografisk karakteristik over den totale deltagende population i spørgeskema-
undersøgelsen, herunder baseline og intervention, fremgår i tabel 2.
Tabel 2: Demografisk populationskarakteristik Baseline Pre-intervention Post-intervention
Antal (%) (n=66) Antal (%) (n=20) Antal (%) (n=13)
Tidligere besvarelse af spørgeskema?
Ja 1 (1,5%) 6 (30,0%) 9 (69,2%)
Nej 64 (97,0%) 14 (70,0%) 3 (23,1 %)
Ved ikke - - 1 (7,7%)
Ingen besvarelse 1 (1,5%) - -
Køn
Mænd 17 (25,8%) 6 (30,0%) 5 (38,5%)
Kvinder 49 (74,2%) 14 (70,0%) 8 (61,5%)
Aldersgruppe
Under 18 år - - 1 (7,7%)
18-25 år 14 (21,2%) 4 (20,0%) 3 (23,1%)
26-35 år 21 (31,8%) 11 (55,0%) 4 (30,8%)
36-45 år 14 (21,2%) 2 (10,0%) 3 (23,1%)
32
46-55 år 12 (18,2%) 1 (5,0%) -
Over 55 år 5 (7,6%) 2 (10,0%) 2 (16,7%)
Faggruppe
Socialpædagog 48 (72,7%) 14 (70,0%) 8 (61,5%)
Vikar 1 (1,5%) - 1 (7,7%)
Studerende 6 (9,1%) 2 (10,0%) -
Medhjælper 7 (10,6%) 2 (10,0%) 2 (15,4%)
Andet* 2 (3,0%) 2 (10,0%) 2 (15,4%)
Ingen besvarelse 2 (3,0%) - -
Har du prøvet at give medicin?
Ja 65 (98,5%) 20 (100,0%) 13 (100,0%)
Nej 1 (1,5%) - -
Hvor ofte håndterer du medicin?
Daglig 47 (71,2%) 12 (60,0%) 6 (46,2%)
Ugentlig 15 (22,7%) 6 (30,0%) 4 (30,8%)
2 gange om måneden 1 (1,5%) 0 1 (7,7%)
1 gang om måneden eller mere sjældent 2 (3,0%) 2 (10,0%) 2 (15,4%)
Aldrig 1 (1,5%) - -
Er du medicinansvarlig?
Ja 19 (28,8%) 1 (5,0%) -
Nej 45 (68,2%) 18 (90,0%) 13 (100,0%)
Ved ikke 2 (3,0%) 1 (5,0%) -
Har du været medicinansvarlig på vagt?
Ja 42 (63,6%) 7 (35,0%) 7 (53,8%)
Nej 21 (31,8%) 12 (60,0%) 6 (46,2%)
Ved ikke 3 (4,5%) 1 (5,0%) -
Er du blevet oplært lokalt i
medicinhåndtering?
Ja 37 (56,1%) 12 (60,0%) 12 (92,3%)
Nej 21 (31,8) 6 (30,0%) 1 (7,7%)
Ved ikke 6 (9,1%) 2 (10,0%) -
Ingen besvarelse 2 (3,0%) - -
Har du deltaget i
medicinhåndteringskursus (basismodul)?
Ja 42 (63,6%) - 13 (100,0%)
Nej 24 (36,4%) 19 (95,0%) -
Ved ikke - 1 (5,0%) -
*Andet: Besvarelser såsom lærer og sosu-assistent.
Baselinegruppen er hovedsageligt kvindelige socialpædagoger mellem 18 og 55 år.
Alle medarbejdere bortset fra én har tidligere givet medicin på arbejdet og
hyppigheden af medicinhåndtering er daglig til ugentlig. Største delen af
medarbejderne er ikke medicinansvarlige, dog har de fleste medarbejdere prøvet at
have ansvaret som medicinansvarlig på en vagt. Lidt over halvdelen af
medarbejderne er blevet oplært lokalt i medicinhåndtering og tilsvarende antal
medarbejdere har tidligere deltaget i medicinhåndteringskursus. Der er en i
baselinegruppen, der har svaret ja til, at have besvaret spørgeskemaet tidligere. Dette
har ikke været muligt.
33
Intervention gruppen er hovedsageligt kvindelige socialpædagoger mellem 26 og 35
år. Alle medarbejdere har tidligere givet medicin på arbejdet og hyppigheden af
medicinhåndtering er daglig til ugentlig. Næsten alle medarbejderne er ikke
medicinansvarlige, og de fleste medarbejdere har ikke prøvet at have ansvaret som
medicinansvarlig på en vagt. Lidt over halvdelen af medarbejderne er blevet oplært
lokalt i medicinhåndtering og ingen har deltaget i medicinhåndteringskursus
tidligere. Yderligere fremgår det af de demografiske resultater at der er seks
respondenter i pre-interventionsgruppen som tidligere har besvaret spørgeskemaet og
som dermed også er medregnet i baselinegruppepen. Det fremgår også at tre
respondenter i pre-interventionsgruppen ikke tidligere har besvaret spørgeskemaet,
samt at 1 respondent ikke ved om spørgeskemaet tidligere er besvaret.
Pædagogernes vurdering af de forskellige medicinhåndteringsopgaver
I det følgende afsnit vil gennemsnittet af summen for hver af spørgsmålene 1 til 27,
som beskriver kompetencer til forskellige medicinhåndteringsopgaver, sammenlignes
for baselinegruppen med gennemsnittene for pre- og post-interventionsgruppen.
Der var 66 respondenter i baselinegruppen og ud fra disse, var der 60 fuldstændige
besvarelser (n=66) af spørgsmålene 1 til 27. Der var tre spørgsmål, med én
manglende besvarelse (n=65), fem spørgsmål med to manglende besvarelser (n=64)
og ét spørgsmål med tre manglende besvarelser (n=63), hvilket fremgår i Bilag 6.
Resultaterne fra spørgeskemaet viser at, spørgsmål 3, 16, 21, 22 og 25 havde de
højeste gennemsnit fordelt mellem baselinegruppen samt pre- og post-
interventionsgruppen jævnfør Bilag 6. Spørgsmål 21 ’Jeg kontakter altid
sygeplejersken/læge, hvis der opstår tvivl vedrørende en ordination’, var spørgsmålet
med et af de højeste gennemsnit for samtlige grupper. De følgende gennemsnit og
standardafvigelse for hver af grupperne var for baseline (n=66) 5,88 ±1,52, pre-
intervention(n=20) 5,90 ±1,33 og post-intervention(n=13) 6,46 ±0,96.
Spørgsmål 6, 7, 8, 9 og 20 havde de laveste gennemsnit fordelt mellem
baselinegruppen samt pre- og post-interventionsgruppen jævnfør Bilag 6.
Spørgsmål 8 og 20 var de to spørgsmål med laveste gennemsnit, som var
sammenfaldende for alle grupperne. Spørgsmål 8 ’Jeg har tilstrækkelig kompetence
til, at kunne vurdere om en behandling fortsat er relevant for et barn’ resulterede i
34
følgende gennemsnit og standardafvigelse for hver af grupperne; baseline (n=64)
med 3,95 ±1,56, pre-intervention (n=20) med 3,10 ±1,86 og post-intervention (n=13)
med 3,77 ±1,36. Spørgsmål 20 ’Jeg har tilstrækkelig kompetence til at evaluere på
virkning og bivirkning af medicin i forhold til om barnet får den rette behandling’
resulterede i følgende gennemsnit for hver af grupperne; baseline (n=66) 3,95 ±1,56;
pre-intervention (n=20) 3,10 ±1,86 og post-intervention (n=13) med 3,77 ±1,36.
Udviklingen af gennemsnittene mellem pre- og post-interventionsgruppen var for
spørgsmål 4, 12 og 18 de spørgsmål, hvorved gennemsnittet var steget mest fra pre-
interventionsgruppen til post-interventionsgruppen, jævnfør Bilag 6. Spørgsmålene
benævnes som følgende; spørgsmål 4 ’Jeg er fuldstændig klar over hvad mit ansvar
er i forhold til medicinhåndtering’, spørgsmål 12 ’Jeg har tilstrækkelig kompetence
til at kontrollere "CAVE" oplysninger inden medicinophældning’ og spørgsmål 18
’Jeg har tilstrækkelig viden om håndtering af forskellige typer af medicinformer, fx.
smeltetabletter, brusetabletter, depottabletter eller øjendråber’, hvoraf
gennemsnittene er steget med hhv. 1,65; 1,86 og 1,93.
Pædagogernes vurdering af egne kompetencer i forhold til neutral besvarelse
I det følgende afsnit vil gennemsnittet af point-summen sammenlignes med en
neutral point-sum på 108. Resultatet for den enkeltsidet t-test viste, at respondenterne
fra baselinegruppen (n=66) havde en gennemsnitlig point-sum på 134,46 ±29,11;
som ved sammenligning med en fuldstændig neutral besvarelse med gennemsnit på
108. Dette resulterede i at t(65)=7,38, p<0,05 (0,00). Den gennemsnitlige forskel var
26,46 med et 95% konfidensinterval [19,30;33,61]. Dette betyder, at forskellen i
gennemsnittet for point-summen fra respondenterne i baseline gruppen var
signifikant højere end gennemsnittet den fuldstændig neutrale besvarelse,
Effekten af deltagelse på medicinhåndteringskursus
I det følgende afsnit vurderes effekten af deltagelse på medicinhåndteringskursus ud
fra sammenligning af gennemsnittet af respondenternes vurdering af egne
kompetencer til medicinhåndtering, for respondenter som ikke har deltaget (A og a)
med respondenter som har deltaget (B og b), jævnfør Tabel 3. Yderligere vurderes
det om gennemsnit fra interventionsgruppen (a og b) var sammenlignelige med dem
for baselinegruppen (A og B), jævnfør Tabel 3.
35
Tabel 3: Oversigt over grupper til sammenligning ved uparret t-test ID Gruppe Antal, n Gennemsnit Standardafvigelse
A Baseline, medarbejdere der ikke har
deltaget i kursus
24 4,166 1,141
B Baseline, medarbejdere der har deltaget i
kursus
42 5,504 0,615
a Pre-intervention, medarbejdere der ikke
har deltaget i kursus
20 4,298 1,039
b Post-intervention medarbejdere der har
deltaget i kursus
13 5,390 0,915
Tabel 3 viser en oversigt over gennemsnittene for baselinegruppen (A og B) og pre-
og post-interventionsgruppen (a og b). Resultaterne af uparret t-test mellem de
forskellige grupper fremgår i Tabel 4.
Tabel 4: Uparret t-test af grupperne beskrevet i Tabel 3 Test mellem
grupperne
(Tabel 3)
Forskel i
gennemsnit
t-værdi Frihedsgrader p-værdi 95% KI af forskel
AB 1,339 -6,207 64 0,000* [-1,770;-0,908]
ab -1,092 -3,088 31 0,004* [-1,813;-0,370]
Aa -0,133 -0,399 42 0,692 [-0,802;0,537]
Bb 0,114 0,518 53 0,607 [-0,328;0,556]
KI(konfidensinterval), * signifikant forskellige
Resultatet for effekten af deltagelse på medicinhåndteringskursus viste, at for
baselinegruppen, ved sammenligning gennemsnit for A (n=24) med 4,17 ±1,14 og
B (n=42) med 5,50 ±0,61 var t(64)=-6,21, p<0,05 (0,00). For interventionsgruppen
var resultatet for sammenligning af gennemsnit for a (n=20) med 4,30 ±1,04 og
b (n=13) med 5,39 ±0,92 var t(31)=-3,09, p<0,05 (0,00), jævnfør Tabel 4. Hvilket
betyder, at der er signifikant forskel i gennemsnittet mellem respondenter der ikke
har deltaget og dem der har deltaget i medicinhåndteringskursus.
Resultatet for om gennemsnit fra interventionsgruppen var sammenlignelige med
baselinegruppen viste, at for de respondenter der ikke har deltaget i
medicinhåndteringskursus, ved sammenligning af gennemsnit for A (n=24) med
4,17 ±1,14 og a (n=20) med 4,30 ±1,04 var t(42)=-0,40, p>0,05 (0,69). For de
respondenter, der har deltaget i medicinhåndteringskursus viste sammenligning af
gennemsnit for B (n=42) med 5,50 ±0,61 og b (n=13) med 5,39 ±0,92; at t(53)=-
0,52, p>0,05 (0,61) , jævnfør Tabel 4. Hvilket betyder, at der ikke er signifikant
forskel mellem baseline- og interventionsgruppen.
36
Semi-strukturerede interviews
I dette afsnit vil der være en gennemgang af resultaterne for de semi-strukturerede
interviews med pædagoger, for de fundne resultater vedrørende målsætning, kursus
og self-efficacy. Derefter vil der være en gennemgang af resultaterne for de semi-
strukturerede interviews med sygeplejerskerne.
Informanter
Der blev foretaget otte semi-strukturerede interviews, fordelt i tre grupper.
Interviewene varede gennemsnitligt 34 min 12 sek ± 8 min 45 sek og blev alle blev
lydoptaget med undtagelse af respondent C. Alle interviewede håndterede medicin,
men med forskellig hyppighed, jævnfør Tabel 5.
Der blev i alt interviewet fire pædagoger. Informanterne havde alle deltaget i
medicinhåndteringskurset og informant A, B, C og D har deltaget i interventionen
som var kurset d. 13. til 15. marts 2017 og informant E og F har deltaget i
medicinhåndteringskurset indenfor de seneste par år. Yderligere blev to
sygeplejersker interviewet.
Tabel 5: Interview informanter Grupper Interventionsgruppe Tidligere kursusdeltager Sygeplejersker
ID A B C D E F G H
Hyppighed af
medicinhåndtering
Dag Uge Uge Dag Dag Uge - -
Medicinansvarlig Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja
Medicinansvarlig på
vagt
Nej Nej Nej Ja Ja - - -
Dag (daglig), Uge(ugentlig) og felter markeret med ”-” betyder, at der ikke var spurgt ind til det under
interviewet, da det ikke var relevant.
Pædagogernes vurdering af egne kompetencer
Målsætning for medicinhåndtering
Pædagogernes vurdering af den mest optimale situation for medicinhåndtering, som
en målsætning, var især to fokusområder; det ene i forhold til at arbejde i
overensstemmelse med de sundhedsfaglige instrukser og det andet i forhold til
børnene eller de unges trivsel. Resultaterne bygger på meningsenheder fundet ved
meningskondensering.
Fire af pædagogerne nævnte instrukserne eller de procedurer der var beskrevet i
instrukserne som værende vigtige: ”[...] det mest ønskværdige er jo at alle er oplært i
37
instrukserne og jævnligt bliver ajourført med dem, så der ikke sker utilsigtede
hændelser, det må være det.”(B)
Dette blev også nævnt med fokus på at have så få utilsigtede hændelser som muligt.
Forekomsten af utilsigtede hændelser kunne forbedres ved at sikre, at alle
medarbejdere inklusive vikarer, kendte de sundhedsfaglige instrukser og at
kommunikationen til alle medarbejdere skulle forbedres.
Der var yderligere to af pædagogerne som nævnte børnene og de unges trivsel som
værende vigtige, dette omfattede både børnene og de unges tilfredshed med
medicinen, at de får den korrekte behandling, samt at behandlingen løbende justeres:
”[...] det handler om at når vedkommende får ny medicin, eller bliver sat op eller ned
i dosis, at man så får snakket om hvordan virker det så, både med bivirkninger og i
det hele taget med velbefindende, det er også optimalt.” (A) Hertil nævnes det også
at dialogen omkring medicinen med de unge kan gøres mere systematisk.
Vurdering af medicinhåndteringskurset
Pædagogernes vurdering af medicinhåndteringskurset var opdelt i forskellige
hovedområder vedrørende pædagogernes vurdering af opnåede kompetencer,
vurdering af undervisningen, øget forståelse for medicinansvarlige og eventuelle
forbedringer til medicinhåndteringskurset.
Opnåede kompetencer
Pædagogernes vurdering af deres opnåede kompetencer var generelt at de bidrog til
mere tryghed og forståelse. En pædagog forklarede, at hun var blevet mere tryg efter
at have været på medicinhåndteringskurset og andre pædagoger mente også at have
opnået en større forståelse og en forståelse for nødvendighed af den medicin som
børnene og de unge får, samt for utilsigtede hændelser.
Flere pædagoger forklarede deres vurdering af ansvaret ved medicinhåndtering. En
pædagog mente, at der var kommet en større ansvarsfølelse for medicinen: ”Altså jeg
føler allerede at det har ændret sig meget, fordi der er folk der har været afsted på
det her kursus[...] inden jeg kom afsted, der fornemmede jeg, at det var blevet meget
skarpere på den gode måde, at det ikke flød så meget med medicin, at man blev mere
sådan; nu har jeg ansvaret for medicinen[...]”(A)
38
Yderligere forklarede en pædagog også, at man var blevet mere bevidst om hvor ens
grænse i forhold til ansvaret om medicinhåndtering lå: ”[...] vi har et stort ansvar,
men vi kan også spørge om hjælp[...] til syvende og sidst bestemmer vi jo ikke særligt
meget, vi skal bare følge de råd vi får.” (D)
En anden pædagog mente, at den tilegnede viden fra medicinhåndteringskurset var
målrettet en anden faggruppe og ikke indenfor pædagogernes ansvarsområde: ”Jeg
kan huske, at jeg sad og tænkte, det der er jo sygeplejeviden, eller sundhedsfaglig,
altså det var lidt over min forstand[...] det er faguddannet personale der skulle have
den viden, jeg ville aldrig tænke; det sagde de på medicinkursus, jeg ville altid ringe
til en læge[...]” (F). Denne pædagog mente yderligere at de konkrete kompetencer
også er udenfor pædagogers fagområde: ”[...] jeg tror mere det var sådan konkret
med de forskellige præparater, med virkning og bivirkning og forskellige
krydskombinationer, hvor jeg bare sad og tænkte på; Jeg er pædagogmedhjælper.”
(F).
Af konkrete kompetencer indenfor medicinhåndtering forklarede andre pædagoger,
at de nu har opnået viden indenfor doseringsinterval, tidspunktet for dosering i
forhold til måltider, de ved hvor man kan søge efter informationer om indholdsstof,
bivirkninger og kopiprodukter, proceduren ved modtagelse af medicin og flere
sundhedsfaglige begreber. Disse kompetencer mente pædagogerne bidrog til deres
arbejde med medicinhåndtering og særligt i dialog med sundhedsfagligt personale.
En pædagog forklarede: ”[...]jeg synes det vigtigste for mig var, at få nogle begreber
og noget forståelse[...] der kan jeg mærke at jeg bliver klædt enormt meget på når
jeg går til de her [psykiater]møder.” (E).
Undervisningen
En pædagog mente, at kurset var tilstrækkeligt i forhold til at hovedopgaven med
medicinhåndtering er medicingivning og forklarede: ”[...]når jeg ikke er
medicinansvarlig og hvis jeg ikke skal være medicinansvarlig, så vil jeg mene at det
her er fint. Så set med det jeg skal lave, så synes jeg at det kursus er tilstrækkeligt.”
(A). På den anden side mente en pædagog at kurset var for kort og kunne godt tænkte
sig at deltage på tillægsmodulet som varer to dage, og en anden pædagog mente at tre
dage var for lang tid at være væk fra institutionen.
39
I forhold til de forskellige undervisningsformer mente de fleste af pædagogerne at
det var godt med dialog og erfaringsdeling, dette bidrog til at der var nogle praktiske
eksempler som pædagogerne kunne bruge til at relatere til deres egne oplevelser med
medicinhåndtering, en pædagog forklarede: ”[...] mange af problemerne er jo ens, så
man har stået med det selv på et tidspunkt og så kan man hjælpe hinanden.” (D).
I forhold til den teoretiske del af undervisningen, der bar meget præg af oplæg og
tavle-undervisning, mente en af pædagogerne at dette ikke måtte vare i for lang tid af
gangen, hvis de skulle kunne bevare koncentrationen: ”[...] et praktisk indslag
engang imellem, så man ikke sidder helt og dulmer væk i sin egen dagdrøm.”(D).
Yderlmere var pædagogerne tilfredse med at der var forskellige typer af
undervisningsformer: ”Jeg synes det var enormt godt, det der med at man både fik
nogle cases i forhold til at komme med noget medicin og så skulle vi dosere det[...]
Sådan så man virkelig fik lov til at have det mellem fingrene, men at der også var
nogle oplæg og[...] jeg synes også der var rigtig meget dialog[...]” (E).
Forståelse for den medicinansvarliges ansvar
Tre pædagoger mente at have opnået væsentligt bedre forståelse for den
medicinansvarliges opgaver i forhold til medicinhåndtering og anerkendte det
arbejde som de medicinansvarlige laver. En pædagog forklarede hertil hendes
oplevelse efter en utilsigtet hændelse med et forkert antal tabletter: ”[...] jeg stoler
virkelig på min medicinansvarlige, hun er skide dygtigt og hun er god og alt muligt,
men hun kan også lave fejl[...] fordi jeg havde blind tiltro til, at det har hun talt
rigtigt, det lærte mig rigtig meget[...]” (A) På trods af den tillid pædagogen har til
den medicinansvarlige, har pædagogen også forståelse for, at den medicinansvarlige
også kan lave fejl.
Forbedringer til medicinhåndteringskurset
Pædagogerne er generelt tilfredse med undervisningen men efterspørger mere
generel viden omkring medicin til børn, herunder observering af virkning til børn
uden sprog eller udadreagerende og aggressive børn samt mere om ADHD-
behandling. Yderligere efterspørges mere praktisk erfaring og øvelse indenfor de
anvendte programmer til medicinlisterne og dosering.
40
Pædagogernes vurdering af self-efficacy
Pædagogernes vurdering af egne kompetencer blev analyseret i forhold til self-
efficacy teori og skematiseret i Figur 8. Yderligere er det vurderet om
meningsenhederne bidrager til at øge eller sænke pædagogernes self-efficacy.
Figur 8. Pædagogernes self-efficacy i forhold til medicinhåndtering. Figuren viser i
meningsenheder som beskriver pædagogernes self-efficacy. UTH: Utilsigtede hændelser.
Egen ydeevne
Faktorer der var med til at øge pædagogernes self-efficacy i forhold til egen ydeevne
var flere års erfaring med medicinhåndtering, ved at kende sine ansvarsområder, hvis
man tidligere selv har lavet en alvorlig utilsigtede hændelse, hvis man arbejder
struktureret og hvis man har deltaget i medicinhåndteringskursus. En pædagog
forklarede om hendes opfattelse af medicinhåndtering efter flere års erfaring: ”Jeg
tror bare at der er gået rutine i det nu, jeg er blevet så van til det [...], det er ikke
verdens undergang mere når man har prøvet det så mange gange”(D).
Faktorer der var med til at sænke pædagogernes self-efficacy i forhold til egen
ydeevne var hvis man var i tvivl om hvordan en medicinhåndteringsopgave udføres,
hvis man har travlt eller har flere opgaver, som skal varetages på samme tid og hvis
man bliver forstyrret, dette kan både påvirke kontrollen, medicingivning og
dokumentationen i forbindelse med medicinhåndtering. En pædagog forklarede om
41
medicinhåndtering i travle situationer: ”[...] jeg føler ikke at jeg kan gå fra for at
tjekke alt det her medicin, jeg er sikker på at det bliver givet, jeg er bare ikke sikker
på at det er det rigtige, det er heldigvis sjældent.” (E).
Andres erfaring
Faktorer der øger self-efficacy i forhold til andres erfaring var at blive tilstrækkeligt
oplært lokalt, ved at være på vagt med den medicinansvarlige, ved at deltage i
personalemøde med sundhedsfagligt punk på dagsordenen, ved at arbejde tværfagligt
med sygeplejersker og være åben overfor andres forslag til ændringer i rutinerne. En
pædagog forklarede om et forslag til et nyt tiltag med doseringsæsker: ”det var
faktisk en der kom udefra en ny vikar og sagde; hvorfor gør i ikke det, det gjorde vi
på det gamle bosted jeg var, det er meget nemmere?”(E).
Faktorer der var med til at sænke pædagogernes self-efficacy i forhold til andres
erfaring var, hvis der var få ressourcer. Hertil forklarede en pædagog: ”Hvis folk
begynder at løbe alt for hurtigt, så vil det ryge det her [at der er tid til
medicingivning], det er skrøbeligt overfor at man er for få mennesker på arbejde
med for mange opgaver” (A). Yderligere var der faktorer såsom, at der var flere
vikarer, som ikke var tilstrækkeligt oplærte, hvis lederen beder en om at udføre en
opgave man ikke har kompetencer til, hvis der ikke var forståelse mellem de
forskellige faggrupper, hvis børnene eller de unge ikke vil tage medicinen, hvis
forældrene giver børnene medicin med, som ikke var ordineret og hvis man ser
andre, som ikke kender deres ansvar.
Verbal aktivering
Faktorer der øger self-efficacy i forhold til verbal aktivering var at kunne flere
sundhedsfaglige termer eller vide hvor man kan slå dem op, at spørge hinanden om
hjælp og motivere til at udføre medicinhåndteringsopgaverne korrekt. En pædagog
forklarede hvad der hjælper hende, til at huske at dokumentere i forbindelse med
medicinhåndtering: [...]vi har gjort det på vores team, at den medicinansvarlige
tjekker inden alle børn er i seng og så bare lige spørg; Har du husket at give
medicin?”(E).
Faktorer der var med til at sænke pædagogernes self-efficacy i forhold til verbal
aktivering, var hvis lægen eller sygeplejersker bruger fagsprog og hvis der bliver
42
sendt mange mails, så man ikke ved hvad der var vigtig og ikke var vigtigt. En
pædagog forklarede: ”[...]nogle gang bliver det sådan, at jeg ser mig blind på alle de
der mails” (E).
Følelsesmæssig tilstand
Faktorer der øger self-efficacy i forhold til følelsesmæssig tilstand var at føle tryghed
og have ro til at udføre medicinhåndteringsopgaverne, at føle sig motiveret eller have
interesse for at lære og vide noget om medicin. En pædagog forklarede om hvilke
ting der øger hendes tryghed: ”jeg synes at det er godt, at vi på stedet har snakket om
det[medicinhåndtering] og det her kursus er også med til det, at give en større
tryghed men altså også en større struktur omkring det og at vi tvinger os selv mere i
ro”(A).
Faktorer der var med til at sænke pædagogernes self-efficacy i forhold til
følelsesmæssig tilstand var stress, i forbindelse med travle situationer eller for mange
samtidige opgaver, hvis der ikke var ro i eller ved medicinrummet, hvis man ikke har
nogle ambitioner om at lære noget, hvis man bliver irriteret over at man skal
dokumentere andres utilsigtede hændelser og hvis man føler sig pinlig over at have
lavet en utilsigtet hændelse. En pædagog forklarede generelt om utrygge situationer:
”Generelt hvis jeg er utryg, så er det der fejlene sker, fordi så kører det for hurtigt,
ja det er jo det og hvis man føler at man står alene med det, så kan man også blive
utryg. ” (D).
Sygeplejerskernes vurdering af pædagogernes kompetencer
Dette afsnit beskriver de resultater fra den semi-strukturerede interviewundersøgelse
medsygeplejersker i forhold til sygeplejerskernes vurdering af pædagogerne generelt
i forhold til kompetencer indenfor medicinhåndtering samt for kvaliteten og
sikkerheden af medicinhåndteringen.
Vurdering af pædagogernes kompetencer indenfor medicinhåndtering
Sygeplejerskerne forklarede at ved at der kommer mere forståelse for
medicinhåndtering, opnår pædagogerne også en større respekt for opgaverne: ”Jeg
kan mærke, helt klart, at de får en helt anden og større respekt for at håndtere
medicinen, end de havde før de havde været på kurset. Helt klart, at de kommer
ligesom ’hov!’. Ligesom der går noget op for dem, at det er ikke blandede
43
bolcher[...] ” (H). En anden sygeplejerske beskriver også, at pædagogerne gerne vil
have en forståelse for de medicinhåndteringsopgaver, som pædagogerne skal udføre,
sygeplejersken forklarede: ”[...] de skal vide hvorfor de skal gøre det, de skal vide
hvorfor og de skal se en mening med det, for at det[medicinhåndteringsopgaverne]
kan lykkedes at sætte i gang[...]” (G).
Sygeplejerskerne vurderede at pædagogerne havde fået konkrete kompetencer
indenfor medicinhåndtering fra kurset i forhold til hvilken type tablet eller kapsel det
er, om den må knuses eller åbnes, eller ikke må. Begge sygeplejersker mente også, at
pædagogerne efter at have deltaget på medicinhåndteringskurset, var blevet mere
opmærksomme på hvilken medicin børnene fik og dermed kan pædagogerne
observere virkning og bivirkning af medicinen.
Ydermere nævnte sygeplejerskerne, at det var vigtigt at få noget praktisk øvelse,
f.eks. når medicinen skulle gives rektalt, da dette gives sjældent, men at
pædagogerne skal vide hvad de skal gøre, i tilfælde af, at det skal gives.
Sygeplejersken forklarede om medicingivning ved rektaladministration: ”[...] jeg
kan også godt mærke, der har de brug for, selv dem der har været på kursus, at få
det genopfrisket, hvordan er det nu lige, så det genopfrisker vi så engang
imellem[...]” (H).
I forhold til den praktiske øvelse gjaldt dette også ved medicingivning via injektion,
den anden sygeplejerske forklarede: ” Så har jeg måske instrueret og vist dem hvor
de må stikke, og så finder jeg ud af at de stikker det helt forkerte sted et par måneder
efter, så bliver man nød til at tage den op igen og tegne og fortælle.” (G).
Den ene sygeplejerske mente også at de kompetencer pædagogerne har, må være
tilstrækkelige i forhold til deres uddannelse, sygeplejersken forklarede: ”[...] et eller
andet sted tror jeg ikke at man kan kræve mere end som så, nu er de jo pædagoger,
de har valgt at bliver pædagoger og ikke sundhedsfaglige[...] så er det jo bare mit
ansvar at følge op på medicinhåndtering og sørge at strukturen bliver holdt[...]”
(G). Sygeplejersken beskriver yderligere, at den sundhedsfaglige tilgang til
eventuelle opståede problemer var mere direkte end den pædagogiske tilgang, og at
dette kræver tålmodighed for sygeplejerskens side.
44
Vurdering af kvaliteten af medicinhåndtering
Begge sygeplejersker beskrev de sundhedsfaglige instrukser som skal kendes og
overholdes af alt personale, og den ene sygeplejerske nævnte, at der kunne komme
tilsyn på et tidspunkt. Instrukserne blev løbende opdateret og det var vigtigt at
pædagogerne ikke arbejdede ”per automatik” (H), men at de fulgte de rette
procedurer, gav sig tid og ro tid at udføre opgaverne. Den ene sygeplejerske
forklarede yderligere at ikke alle pædagoger anvender instrukserne ved tvivl: ”Vi har
sådan en hel mappe som hedder sundhedsfaglige instrukser som de kan slå op i hvis
de er i tvivl om noget[...] det er de ikke så gode til at bruge[...] Ja der har de en
større tendens til at skrive en mail til mig.” (G). Ydermere forklarede sygeplejersken,
at pædagogerne ikke altid huskede at dokumentere for medicinhåndteringsopgaver
og sygeplejersken måtte løbende huske pædagogerne på det, men mente at
pædagogerne var blevet bedre.
Vurdering af sikkerheden af medicinhåndtering
Sygeplejerskerne henviste også til de sundhedsfaglige instrukser i forhold til
sikkerhed af medicinhåndtering og beskrev, at pædagogerne skal indrapportere
utilsigtede hændelser og at der var fokus på læring på baggrund af de utilsigtede
hændelser, en sygeplejerske forklarede: ”[...] de utilsigtede hændelser er et
læringsbord, der er ikke nogle der skal hakkes itu, fordi vi er allesammen kun
mennesker og mennesker fejler engang i mellem[...]” (H). Dog mente en
sygeplejerske ikke altid at pædagogerne var lige gode til at indrapportere de
utilsigtede hændelser og at dette skyldes, at pædagogerne har for travlt.
Den ene sygeplejerske beskrev også at pædagogerne generelt mangler det
sundhedsfaglige blik når de arbejder med børnene og de unge, f.eks. hvis der kom
hudforandringer som pædagogerne skulle observere, så måtte sygeplejersken gøre
dem opmærksomme på, at dette også var en del af observationerne.
Begge sygeplejersker forklarede at pædagogerne skulle have mere træning i
medicingivning af mikstur, en sygeplejerske forklarede i forhold til opblanding:
”[...] de skal vide at man blander ikke mere end hvad et barn kan indtage, det sådan
konkret, det skal de vide, for ellers går det galt.” (H). Yderligere forklarede den
anden sygeplejerske at medicingivning af mikstur var en opgave hvor der potentielt
45
kunne ske utilsigtede hændelser, sygeplejersken forklarede: ”[...] jeg tror det er fordi
at jeg normalt doserer[...] 14 dage af gangen doserer jeg. Der er miksturen ikke
doseret, de har det med at glemme det engang i mellem[...]” (G).
Diskussion
I det følgende afsnit vil resultaterne samt studiedesign og de anvendte metoder blive
diskuteret i forhold til tidligere publiceret litteratur indenfor de relevante områder.
Resultaterne viser, at der er en udvikling i pædagogernes opfattelse af egne
kompetencer, at der er en signifikant forskel i mellem pre- og post- interventions-
gruppen samt at de er sammenlignelige med baselinegruppen. Yderligere viser
resultaterne at pædagogernes self-efficacy generelt øges, efter deltagelse i
medicinhåndteringskurset. Der er også nogle af faktorerne, som sænker
pædagogernes self-efficacy. Disse faktorer bidrager til pædagogernes self-efficacy og
dermed den transfer der er fra undervisningen til arbejdspladsen.
Pædagogernes generelle holdning til medicinhåndering
Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan pædagogernes generelle holdning til egne
kompetencer vurderes ved, at uddybe de besvarelser af spørgsmål i spørgeskemaet,
som skiller sig ud fra andre og sammenholde nogle af disse resultater med tidligere
studier. Resultater fra baselinegruppens besvarelser viste, at gennemsnittet for
baselinegruppen er signifikant højere end gennemsnittet fra en fuldstændig neutral
besvarelse af spørgeskemaet. Dette indikerede at pædagogerne generelt er enige i, at
de har tilstrækkelige kompetencer til, at udføre de forskellige
medicinhåndteringsopgaver. Jo større sum af point hver respondent havde i sin
besvarelse, jo mere enige er de i at vurdere deres kompetencer til at være
tilstrækkelige. For en sum af point, som er en fuldstændig neutral besvarelse eller
endnu lavere, vil dette betyde, at en pædagog ikke er enig i, at have tilstrækkelige
kompetencer. Dermed kan den fuldstændige neutral besvarelse, ikke anses for at
være neutral, men derimod for utilstrækkelig.
Det spørgsmål, som for baselinegruppen og pre- og post-interventionsgruppen har et
af de højeste gennemsnit er spørgsmål 21. Dette vil sige at pædagogerne er enige i, at
de kontakter sygeplejersker eller læge ved tvivl om en ordination. Dette understøttes
46
yderligere af resultaterne fra den semi-strukturerede interviewundersøgelse, hvor
flere pædagoger nævner at de kontakter lægen ved tvivl i forhold til
medicinhåndtering, eksempelvis da en pædagog forklarer at lægen har skrevet en
behandlingsvejledning meget tvetydigt ved en p.n. ordination. Dette resulterede i at
personalet gav medicinen på flere forskellige måder og ledte til indberetning af en
utilsigtet hændelse. Spellbring et al.[17] beskrev de hyppigste årsager for uautoriseret
personale (UAP) til, at kontakte sygeplejersker som værende: uklare ordinationer,
usædvanlig ændring i en borgers tilstand, ændring af medicin, såsom dosis eller
doseringsinterval, eller hvis borgeren oplevede en negativ virkning af ny
medicin[17]. Disse årsager er også gennemgående for pædagogernes oplevelser med
kontakt til læge.
Spørgsmålene med de laveste gennemsnit for baselinegruppen, samt pre- og post-
interventionsgruppen er spørgsmål 8 og 20. Ud fra dette, kan det vurderes, at
pædagogerne ikke er enige i, at de har kompetence til at vurdere fortsat behandling
og evaluering af virkning og bivirkning i forhold til den rette behandling. Disse to
spørgsmål var også nogle af dem, som respondenterne spurgte ind til ved besvarelse
og indsamling af spørgeskemaerne. Spørgsmålene fra respondenterne var i forhold til
tvivl om, at det er meningen, at personalet skulle vurdere fortsat behandling eller
rette behandling. Flere supplerede hertil, at de mente at det var lægens vurdering og
dette kan være en af årsagerne et de lave gennemsnit. Der er beskrevet i de
Sundhedsfaglige instrukser[45], at pædagogerne skal lave observationer af virkning
og bivirkning af medicinen. Hertil vurderes det, at det er underforstået, at det er op til
den enkelte pædagog, hvilke af observationerne der er nødvendige, at videregive til
lægen. Dette kan være tilfælde hvor pædagogerne skal vurdere at en behandling ikke
er relevant eller passende for et barn eller en ung, f.eks. hvis barnet oplever
bivirkninger, herefter skal sygeplejerske eller læge kontaktes. Det er vigtigt i forhold
til udførelsen af medicinhåndteringsopgaverne, at pædagogerne er klar over, hvilke
opgaver der er deres ansvar og det er vigtigt, at de har kompetencer til at udføre dem.
Sikma et al. [19] beskriver i et studie, at en af personalets opgaver er at kommunikere
med behandlere fra primærsektor, hvis der observeres usædvanlige hændelser eller
ændringer hos borgerne[19]. Yderligere beskrives det i to studier, at behandlere fra
primærsektor er afhængige af at personalet afgiver telefonrapporter ved ændringer i
borgernes tilstand, som grundlag for ændringer i borgernes behandling[18, 21].
47
Studierne understreger dermed, at pædagogernes observationer og evaluering af
barnets eller den ungens virkning af medicinen er afgørende for lægens vurdering af
den videre behandling og dermed bør pædagogerne have disse kompetencer.
Effekten af medicinhåndteringskurset på pædagogerne
Det er blevet påvist, at der er en signifikant forskel i gennemsnittet for besvarelserne
i pre- og post interventionsgruppen, hvilket indikerer at der skete en ændring i
pædagogernes vurdering af deres kompetencer, efter at have deltaget på
medicinhåndteringskursus. Denne ændring i pre- og post-interventionsgruppen er
ikke signifikant forskellig fra baselinegruppen. Dette indikerer at den udvikling der
sker i pædagogernes vurdering af deres kompetencer efter, at de har deltaget i
medicinhåndteringskursus er sammenlignelig mellem baselinegruppen og
interventionsgruppen. Det viser yderligere, at der ikke er signifikant forskel mellem
de pædagoger der for nyligt har deltaget i medicinhåndteringskursus i forhold til
dem, som tidligere har deltaget indenfor de seneste par år. Dette kan betyde at den
transfer der er fra kurset til arbejdspladsen på nuværende tidspunkt har en kortsigtet
og vedvarende effekt ifølge resultaterne. Typisk for korte undervisningsforløb vil der
være en tilsvarende kortvarig modellering fra underviseren, hvis man opfatter
underviseren som rollemodel. Denne modellering fra observation af andre, kan
bidrage til en øget transfer, hvis sygeplejerskerne og de medicinansvarlige løbende
agerer rollemodeller på institutionerne og dette kan sikre en længerevarende effekt af
det tillærte. Pædagogerne beskriver selv hertil, at de er blevet mere bevidste omkring
den medicinansvarliges ansvar.
Det første spørgsmål, som har opnået en stor positiv ændring viser at pædagogerne er
gået fra at være neutrale (og dermed ikke tilstrækkelige) til, at være enige i, at de
kender deres ansvar i forhold til medicinhåndtering. Det næste spørgsmål som har
opnået en stor positiv ændring viser, at pædagogerne er gået fra at være delvist
uenige til at være delvist enige i, at de har kompetence til at kontrollere ’CAVE’
oplysninger og det spørgsmål som har opnået den største ændring er pædagogernes
vurdering af deres viden omkring forskellige medicinformuleringer. Her er
pædagogerne gået fra at være neutrale til at være enige i, at have tilstrækkelig viden
om forskellige medicinformuleringer.
48
Pædagogernes self-efficacy i forhold til kvalitet og sikkerhed af
medicinhåndtering
Der er fundet faktorer som øger og sænker pædagogernes self-efficacy, men fælles
for dem er at de generelt beskriver at der er et øget fokus på medicinhåndtering.
Dette er med til at gøre pædagogerne overvejende mere trygge end de har oplevet
tidligere. Dog er flere i tvivl om på hvilke områder pædagogerne kan forbedres
yderligere i forhold til medicinhåndtering, både med de ressourcer der er på
institutionerne og fordi de ikke har en sundhedsfaglig baggrund. Nogle mente at der
er plads til forbedringer, og nævner det i forbindelse med manglende dokumentation.
Et tiltag kunne være at pædagogerne får løbende træning og genopfriskning i
specifikke opgaver, såsom dokumentation af sygeplejerskerne. Spellbring et al.
beskriver i et studie at, UAP efterspørger genopfiskningskurser efter at de har
deltaget i et medicinhåndteringskursus[17].
Der er særligt to områder som har relevans i forhold til medicinhåndtering og dette er
kvaliteten og sikkerheden. Vedrørende kvaliteten af medicinhåndtering er kontrol af
og dokumentation af medicinhåndtering essentiel. Både ud fra pædagogernes og
sygeplejerskernes synspunkt er kontrollen en opgave der ikke varetages optimalt. En
pædagog fortæller, at hun ikke altid har tid til, at kontrollere om det er den rette
medicin der gives. Yderligere beskriver en sygeplejerske at pædagogerne ikke altid
husker at dokumentere. Det bliver beskrevet, at det typisk hænder i forbindelse med
travle perioder, hvor personalet så vurderer, at kontrol og dokumentation er mindre
vigtigt, end at medicinen bliver givet. Denne prioritering er ikke i overensstemmelse
med de Sundhedsfaglige instrukser[45]. Travle perioder er typisk ved morgenmaden
når børnene og de unge skal klargøres til afhentning til skolen eller ved aften og
nattevagter, hvor der er lidt personale tilstede. Dokumentationen er særligt en vigtig
faktor i forhold til vagtskifte, så den efterfølgende medicingiver kan kontrollere,
hvilken medicin der er givet forinden. Dette påpeger Tariq et al.[21] da en af
risikofaktorerne for medicinfejl er utilstrækkelig overdragelse af information. Dette
kan være ved overdragelse af dokumentation i forbindelse med vagtskifte. Yderligere
beskrives det at dokumentation der laves ved nattevagter kan være ufuldstændig, da
ledelsen ikke er tilstede og dermed sænkes kvaliteten [21].
49
På institutionerne kunne man lave tiltag for, at nedsætte risikoen for medicinfejl, som
sker på baggrund af utilstrækkelig dokumentationen efter medicingivning eller ved
utilstrækkelig overdragelse af informationer ved vagtskifte og dermed øge
sikkerheden af medicinhåndteringen. Young et al.[18] beskrev hertil nogle af de
kommunikative tilgange til medicinhåndtering, som er afgørende for at optimere
sikkerheden. Der bliver beskrevet, at personalet ikke skal anvende deres hukommelse
til at genkende den medicin der bliver givet, men i stedet for sikre, at den formelle
dokumentation anvendes. Yderligere er et vigtigt område for, at optimere
medicinsikkerheden, at kommunikationen blandt medarbejdere ved vagtskifte
adresseres, dette kan være med vagtskifte rapporter, kommunikations notater og at
ændringer i borgerens tilstand eller medicin fremhæves[18]. Nogle af pædagogerne
beskriver, at de anvender overlap-sedler og vagtskiftemøder, hertil kan forståelsen
for at disse er essentielle dokumenter understreges. Yderligere nævner en pædagog at
det er rigtig godt at der kun er én som har ansvaret for medicinhåndteringen for hver
vagt, samt at det virker motiverende når personalet husker hinanden på at udfylde
dokumentationen.
I forhold til at prioritere medicinhåndteringsopgaver, er dette også vigtigt for
sikkerheden, for at undgå at der sker utilsigtede hændelser. Der kan være tilfælde
hvor man har flere samtidige ansvar, såsom at passe telefonen og lave mad, i
forbindelse med medicingivning. Hertil beskriver Young et al.[18] yderligere nogle
tiltag til at øge sikkerheden, såsom at det er vigtigt at minimere uønsket
kommunikation eller afbrydelser under medicingivning. For generel kommunikation
på bosteder inklusiv direkte kontakt, telefonisk og fax mellem aktørerne øges
potentialet for fejl med kompleksiteten af kommunikationen[18].
Sygeplejerskerne mente yderligere at sikkerheden kan forbedres i forhold til
pædagogernes medicingivning af medicin, som ikke kan doseres i medicinæsker
sammen med andet medicin. Dette drejer sig f.eks. om medicin som skal injiceres,
gives som oral mikstur eller rektalt. Her er det vigtigt at der løbende bliver trænet i
de typer af medicin hvormed der er risiko for utilsigtede hændelser. I forhold til
sikkerheden er det også særlig vigtigt at vikarer er tilstrækkeligt oplært i
medicinhåndtering. Flere påpeger herunder pædagoger og sygeplejersker, at vikarer
50
oftest ikke har den samme erfaring, og i tilfælde hvor der er mange vikarer på
arbejde bliver risikoen for utilsigtede hændelser større.
Studiedesign og metode
Valg af studiedesign
Der kan forekomme bias ved, at undertegnede er evaluator samt den der udvikler
programteorien, foretager dataindsamlingen, analyserer og diskuterer resultater, og
konkluderer. Da det program der bliver evalueret, altså effektmålingen af
medicinhåndteringskursus, er evaluators evaluering. Dermed er denne evaluering
ikke en objektiv evaluering, men en subjektiv evaluering af det forestående program,
da programteorien kun er udviklet af evaluator alene. Yderligere kan bias være at
evaluator er blevet påvirket af interessenterne gennem deres vision for studiet.
Dataindsamlingen og resultaterne er bygget på subjektive holdninger hos en gruppe
ud af hele personalet på institutionerne fra CBH. Yderligere deltog institutionerne
ikke ligeligt i dataindsamlingen og interventionsgruppen blev ikke tilfældigt udvalgt,
men var nogle af de sidste pædagoger fra hele personalegruppen, der endnu ikke
havde deltaget i medicinhåndteringskurset tidligere.
Designet af studiet tager udgangspunkt i den logiske model som er udviklet til
interventionen medicinhåndteringskursus. I designet af studiet er der en
interventionsgruppe og en baselinegruppe til, at sammenholde resultaterne fra
interventionen. Ved at anvende en sammenligningsgruppe som baselinegruppen,
styrkes studiets design, da det ikke var muligt at anvende en kontrolgruppe. Dog ville
det være mest optimalt, at have en kontrolgruppe. Hvis det yderligere ikke er muligt
at indsamle fremtidigt data (prospektivt) til en kontrolgruppe, kan der alternativt
anvendes kontrastgrupper[51]. Altså ikke en egentlig kontrolgruppe, men en gruppe
der afspejler samme eller lignende population. Der er store svagheder ved
anvendelsen af dette design, som der skal tages højde for, såsom formålet med den
indsamlede data og kvaliteten. Dog er metoden for dataindsamling for
spørgeskemaundersøgelsen til baseline- og interventionsgruppe ens.
En anden måde at forbedre designet på kunne være, at anvende parrede pre og post
data, i så fald vil man kunne have lavet en parret t-test, som er en mere gyldig
51
tilgang. Dette blev dog vurderet til at være for stor en udfordring samt at
anonymiteten ikke ville kunne sikres.
Studiets design styrkes ved at anvende flere metoder til at besvare
problemformuleringen, hertil blev udført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse på
baseline- og interventionsgruppe og en kvalitativ interviewundersøgelse på baseline-
og interventionsgruppe samt på sygeplejersker for, at få et sundhedsfagligt blik.
Triangulering kan på denne måde øge studiets validitet. Ved at benytte flere metoder,
vil besvarelsen af problemet beskrive en overordnet sammenhæng og en
dybdegående subjektiv vinkel. Den kvantitative metode bidrager til et generaliseret
billede af de kompetencer som medarbejderne vurderes at have erhvervet og den
kvalitative metode bidrager til et dybdegående indblik i nogle af pædagogernes
vurdering af egne kompetencer og hvordan sygeplejerskerne opfatter disse
kompetencer i forhold til kvaliteten og sikkerheden af medicinhåndtering.
Metodevalg
Spørgeskemaundersøgelsen giver det kvantitative grundlag for at nå ud til en større
population på institutionerne end hvad der kunne forventes at kunne nås igennem
interviews for at dække problemformuleringen, samt at sammenligne baseline og
interventionsgruppe ud fra nogle definerede rammer som sundhedsinstrukserne på
CBH. Interviewene giver et dybdegående indblik i en lille population ud af en meget
større population.
Spørgeskemaundersøgelse
Det anvendte spørgeskema var ikke tidligere valideret. Spørgeskemaet blev
gennemgået af tre personer udover undertegnede, af samtlige vejledere, samt
samarbejdspartner Marlene Linnebjerg Kudsk. Der blev ikke foretaget en pilottest af
spørgeskemaet, men det blev revideret efter første besøg på en institution med 20
besvarelser. Herefter blev der vurderet at fortsætte med at anvende spørgeskemaet
uden ændringer, og de 20 første besvarelser blev inkluderet i baselinegruppen.
I udarbejdelsen af spørgeskemaet med likert-type skala som måleskala blev
spørgeskemaerne Safety Attitudes Questionnaire (SAQ)[46] og SAQ-DK[48]
anvendt som inspiration, da begge anvender likert-skala til besvarelse af holdninger
til sikkerhed[46, 48]. Det blev vurderet, at anvendelse af en likert-type skala med syv
52
punkter var mere passende, da denne er mere sensitiv. Yderligere viser et studie, at
det medfører en stærkere korrelation ved t-test, at gennemsnittet fra en syv-punkt
skala anvendes, end en fem-punkt skala[52]. Valget af beskrivelsen Neutral, som er
nummereret med fire, er på baggrund af SAQ[46]. I SAQ-DK[48] er både Neutral og
beskrivelsen ”ikke-relevant” medinddraget. Det blev vurdere i udarbejdelsen af
spørgeskemaet, at være fordelagtigt ikke, at have denne kategori, da alle
spørgsmålene blev vurderet relevante for alle medarbejdere, da de indgår i de
Sundhedsfaglige instrukser[45]. Dog kan det nu vurderes til, at det kunne være en
forbedring til spørgeskemaet, da nogle af spørgsmålene kun var målrettet
medicinansvarlige og ikke alle medarbejdere, som først vurderet.
En svaghed er at seks personer i pre-interventionsgruppen også er en del af baseline,
dermed har de i forvejen svaret på spørgeskemaet. Dette overlap i besvarelser kan
have en effekt på statistikken i en forkert retning. Yderligere betyder det, at der kan
være respondenter i post-interventionsgruppen som har svaret på spørgeskemaet tre
gange og dette kan have haft en indvirkning på deres besvarelse, da de kender
spørgsmålene i forvejen. Antallet af respondenter i post-interventionsgruppen, var
faldet fra pre-interventionen, og dette kan betyde at den elektroniske version af
spørgeskemaet var en uhensigtsmæssig metode eller at kursusdeltagerne ikke var
motiverede for at svare eller havde for travlt til at svare.
Semi-struktureret interview
Ved de semi-strukturerede interviews kunne man øge validiteten ved at inkludere
flere til interviews. Da antallet af informanter til interviewundersøgelsen var lav, med
tre grupper med to til fire informanter i hver. Dog vurderes det ud fra informanternes
besvarelser, at på trods af det lave antal, så lykkedes det at få flere forskellige
synspunkter til temaerne for analysen og dermed vurderes mængden af informanter
til at være passende. Det vurderes, at informanterne havde motivation for, at deltage i
interviewene og dette bekræftes også ved, at de var åbne omkring, at fortælle om
deres forskellige synsvinkler på medicinhåndtering.
Det semi-strukturerede interview bidrog med udtalelser, hvorved der kunne laves
dybdegående analyse i forhold til teorien om self-efficacy og transfer. Dermed var
det vigtigt, at forberede inden dataindsamlingen, da designet af interviewguiden, var
53
afgørende for udfaldet af analysen. Interviewguiden til pædagoger blev udviklet på
baggrund af self-efficacy teorien og dette styrkede metoden, så teorien var direkte
anvendelig til analyse. I forhold til spørgsmålenes udformning for både
interviewguide til pædagoger og sygeplejersker, var det meget forskelligt om
informanten forstod spørgsmålene. Nogle informanter skulle have omformuleret flere
spørgsmål og spurgte til eksempler. Da undertegnede beskrev nogle eksempler,
kunne det tænkes, at informantens efterfølgende svar herigennem var blevet påvirket.
Der var én informant, som ikke ønskede at blive lydoptaget, hertil blev der skrevet
noter under interviewet, så flere holdninger kunne anvendes til analyse, dog blev
interviewet afbrudt løbende, da informanten holdt pause, så undertegnede kunne
skrive og der blev ikke noteret citater. Dette betyder, at det ikke var muligt at
anvende citater fra interviewet, men da informanten havde nogle vigtige punkter, er
disse medinddraget i resultaterne.
Konklusion
Dette studie kan på baggrund af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og
interviewundersøgelse konkludere, at effekten af medicinhåndteringskurset på det
pædagogisk personale er, at deres vurdering af egne kompetencer til at udføre
opgaver indenfor medicinhåndtering øges. Generelt for det pædagogiske personale,
kontakter de læge eller sygeplejersker hvis der opstår tvivl om en ordination eller i
forbindelse med udførsel af medicinhåndteringsopgaver. Pædagogerne mente ikke, at
de har tilstrækkelige kompetencer til at vurdere fortsat behandling og evaluering af
virkning og bivirkning i forhold til rette behandling med medicin, og dette kan
skyldes tvivl om hvori ansvaret for hvor pågældende opgave ligger. Dertil mente
pædagogerne, at deres vurdering af ansvaret er blevet tydeligere. Områder hvor
pædagogerne har mærket en forbedring er, at de oplever mere tryghed og har opnået
en større forståelse for medicinhåndtering efter medicinhåndteringskurset. Af
konkrete kompetencer, som pædagogerne har opnået, dækker anvendelse af
fagudtryk og at vide hvor de kan slå fagudtryk op samt, viden om
doseringsintervaller og forskellige medicinformuleringer. Pædagogerne får en øgning
af deres self-efficacy, og dermed er større chance for at de har succes i deres arbejde
med medicinhåndtering. Derudover viser interviewene af sygeplejerskerne, at de
54
mener, at der er sket en øgning i pædagogernes kompetencer til at håndtere medicin.
Sygeplejerskerne vurderer, at der fortsat skal være fokus på undervisning og
oplæring, særligt for medicin, som ikke anvendes ofte. Dette bidrager til forbedringer
i forhold til kvalitet og sikkerhed af medicinhåndtering. Yderligere skal
sygeplejerskerne motivere pædagogerne løbende til at kontrollere og dokumentere
medicinhåndtering.
Perspektivering
Fra d. 1. januar 2017 overgik Styrelsen for Patientsikkerhed fra at lave
frekvensbaserede tilsyn til at arbejde risikobaseret med behandlingssteder og dette
medfører at typer af behandlingssteder nu bliver udvalgt på baggrund af hvor der er
størst risiko for fejl for patienterne[53]. Dermed kan Styrelsen for Patientsikkerhed
udvælge bosteder eller institutioner, hvor der udøves sundhedsfaglig virksomhed,
såsom medicinhåndtering. Dette betyder, at der for fremtiden kan komme tilsyn
målrettet patientsikkerhed, hvor at sundhedsfaglige instrukser vil blive gennemgået,
for det pågældende sted[54]. Da disse tilsyn kan forekomme på Center for Børn med
Handicap, vil der for fremtiden være et fortsat fokus på medicinhåndtering. Dermed
kan dette studie bidrage til fortsat udvikling af pædagogernes kompetencer indenfor
medicinhåndtering. Studiet viser en række risikofaktorer ved medicinhåndteringen på
institutionerne, som kan benyttes til at lave målrettede tiltag, som nedsætter risikoen
for utilsigtede hændelser indenfor disse områder. Dette kan f.eks. udføres ved at
planlægge nye tiltag og anvende forbedringsmodellen[55] til at se om det har
relevans på pågældende institution.
Til videre forskning bør der undersøges om forholdende for institutioner under
Center for Børn med Handicap ligner forhold på andre institutioner og bosteder i
forhold til medicinhåndtering, både indenfor Socialforvaltningen i Københavns
Kommune og på national plan. Yderligere bør der undersøges hvad pædagogernes
kompetencer i medicinhåndtering er på arbejdspladsen og hvordan man kan sikre at
de tillærte kompetencer ikke mistes igen eller kan videreudvikles.
55
Referencer
1. Københavns Kommune. Center for Børn med Handicap (CBH) er et centerfællesskab i Borgercenter Handicap, Socialforvaltningen i Københavns kommune København [cited 2017 31. jan]. Available from: https://cbh.kk.dk/.
2. Visser SN, Bitsko RH, Danielson ML, Ghandour RM, Blumberg SJ, Schieve LA, et al. Treatment of Attention Deficit/Hyperactivity Disorder among Children with Special Health Care Needs. J Pediatr. 2015;166(6):1423-30.e1-2.
3. Zablotsky B, Pringle BA, Colpe LJ, Kogan MD, Rice C, Blumberg SJ. Service and treatment use among children diagnosed with autism spectrum disorders. J Dev Behav Pediatr. 2015;36(2):98-105.
4. Scheifes A, de Jong D, Stolker JJ, Nijman HL, Egberts TC, Heerdink ER. Prevalence and characteristics of psychotropic drug use in institutionalized children and adolescents with mild intellectual disability. Res Dev Disabil. 2013;34(10):3159-67.
5. Børne- og Socialministeriet. Særlig støtte til børn og unge København: Børne- og Socialministeriet,; 2017 [Available from: http://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/handicap/saerlig-stoette-til-boern-og-unge/.
6. Surel C, Douglas S, Finley A, Priver A. The Diverse Practice of Social Pedagogues: Case Examples From Denmark, Scotland, and Germany. Children Australia. 2011;36(4):219-23.
7. Social Pedagogy Professional Association. Social Pedagogy FAQs London: UCL Institute of Education; 2017 [Available from: http://www.sppa-uk.org/about-us/social-pedagogy-faqs/.
8. Friedman SL, Kalichman MA. Out-of-home placement for children and adolescents with disabilities. Pediatrics. 2014;134(4):836-46.
9. Thomsen LA, Rossing C, Trier H, Faber M, H H. Improving Safety in the Medicines Use Process for Disabled Persons in Residential Facilities. Results from a Pilot Study. J Biosafety Health Educ 2. 2014;114. doi:10.4172/2332-0893.1000114.
10. Mygind A, El-Souri M, Pultz K, Rossing C, Thomsen LA. Community pharmacists as educators in Danish residential facilities: a qualitative study. Int J Pharm Pract. 2016.
11. Københavns Kommune. Socialforvaltningen København [cited 2017 31. jan]. Available from: http://www.kk.dk/institution/socialforvaltningen.
12. Bekendtgørelse af Lov om Social Service, LBK nr 369 af 18/04/2017. Sect. §52, §84, §107, §108 (2017).
13. Sundhedsstyrelsen. Korrekt håndtering af medicin: Et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder -ansvar, sikkerhed og opgaver. In: Sundhedsstyrelsen, editor. København: Sundhedsstyrelsen; 2011.
14. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr 9079 af 12/02/2015 (2015).
15. Skrivelse om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger, SKR nr 9575 af 25/10/2010 (2010).
16. Mitty E, Resnick B, Allen J, Bakerjian D, Hertz J, Gardner W, et al. Nursing delegation and medication administration in assisted living. Nurs Adm Q. 2010;34(2):162-71.
17. Spellbring AM, Ryan JW. Medication administration by unlicensed caregivers. A model program. J Gerontol Nurs. 2003;29(6):48-54.
18. Young HM, Sikma SK, Reinhard SC, McCormick WC, Cartwright JC. Strategies to promote safe medication administration in assisted living settings. Res Gerontol Nurs. 2013;6(3):161-70.
56
19. Sikma SK, Young HM, Reinhard SC, Munroe DJ, Cartwright J, McKenzie G. Medication management roles in assisted living. J Gerontol Nurs. 2014;40(6):42-53.
20. Young HM, Gray SL, McCormick WC, Sikma SK, Reinhard S, Johnson Trippett L, et al. Types, prevalence, and potential clinical significance of medication administration errors in assisted living. J Am Geriatr Soc. 2008;56(7):1199-205.
21. Tariq A, Georgiou A, Raban M, Baysari MT, Westbrook J. Underlying risk factors for prescribing errors in long-term aged care: a qualitative study. BMJ quality & safety. 2016;25(9):704-15.
22. Danmarks Apotekerforening. Apotekets sundhedsydelser København: Danmarks Apotekerforening; [cited 2017 31. jan]. Available from: http://www.apotekerforeningen.dk/apoteket-i-sundhedssektoren/sundhedsydelser.aspx.
23. Pharmakon a/s. Certificering til sundhedsydelser Hillerød: Pharmakon a/s; [cited 2017 31. jan]. Available from: https://www.pharmakon.dk/apotek-primaer-sundhedssektor/certificering/.
24. Pharmakon a/s. Pharmakon er både et konferencecenter og uddannelses- og udviklingscenter Hillerød: Pharmakon a/s; [Available from: https://www.pharmakon.dk/om-pharmakon/.
25. Thomsen LA. Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud: Pharmakon a/s; 2016 [cited 2017 31. jan]. Available from: https://www.pharmakon.dk/apotek-primaer-sundhedssektor/forskning/projekter/kvalitet-og-sikkerhed-i-medicineringen-paa-kommunale-botilbud-spredning/.
26. Thomsen LA, Pultz K, C R. Medicin og medicinhåndtering - Evaluering af kompetenceforløb for medarbejdere på botilbud. Hillerød: Pharmakon a/s; 2015.
27. Pharmakon a/s. Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Hillerød: Pharmakon a/s; 2011.
28. Mygind A EM, Pultz K, Rossing C, Thomsen LA. Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud-evaluering af et uddannelsesforløb. Hillerød: Pharmakon a/s; 2015.
29. El-Souri M, Abrahamsen B, Pultz K, Thomsen LA, Pultz K, C R. Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud - Fra uddannelse til nye rutiner Hillerød: Pharmakon a/s; 2016.
30. Højmose MBK. Kvalitetsøgning og forbedrende tiltag med hensyn til medicineringen på kommunale botilbud for handikappede og psykisk syge [Master Thesis]. København: Københavns Universitet; 2016.
31. Danmarks Apotekerforening. Patientsikkerhed København: Danmarks Apotekerforening,; 2017 [Available from: http://www.apotekerforeningen.dk/apoteket-i-sundhedssektoren/patientsikkerhed.aspx.
32. Gray SL, Odegard PS, Sales AE, Young HM, Sullivan JH, Hedrick SC. Quality of medication records and use of pharmacy resources in community residential care facilities. Ann Pharmacother. 2006;40(5):894-9.
33. Mertens DM. Program evaluation theory and practice, a comprehensive guide. Mertens DM, Wilson AT, editors. New York: Guilford Press; 2012.
34. Frye AW, Hemmer PA. Program evaluation models and related theories: AMEE guide no. 67. Med Teach. 2012;34(5):e288-99.
35. Wahlgren B. Transfer mellem uddannelse og arbejde. Aalborg: Nationalt Center for Kompetenceudvikling; 2009.
57
36. Wahlgren B. Transfer, kompetence i en professionel sammenhæng. Wahlgren B, Aarkrog V, editors. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag; 2012.
37. Stegeager N. Organisationer i bevægelse, læring, udvikling, intervention. Stegeager N, Laursen E, editors. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2011.
38. Bandura A. Social foundations of thought and action, a social cognitive theory. Bandura A, editor. Englewood Cliffs, N.J: Prentice-Hall; 1986.
39. Bandura A. Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychol Rev. 1977;84(2):191-215.
40. Bandura A. Self-efficacy, the exercise of control. New York: W. H. Freeman & co.; 1997.
41. Kähler CF. Det kompetente selv - En introduktion til Albert Banduras teori om selvkompetence og kontrol. Frederiksberg: Frydenlund; 2012.
42. Smith F. HEALTH SERVICES RESEARCH METHODS IN PHARMACY: Triangulation. Int J Pharm Pract. 1999;7(1):60-8.
43. WebFinance Inc. Convenience sampling: WebFinance Inc.,; 2017 [Available from: http://www.businessdictionary.com/definition/convenience-sampling.html.
44. Seehuusen JS. Spørgeskemaundersøgelse om medicinhåndtering København: Google Forms; 2017 [Available from: https://goo.gl/forms/bAl0Fw063MQpfOnF2
45. Københavns Kommune. Sundhedsfaglige instrukser. 3,0-3,15. København: Center for Børn med Handicap; 2015.
46. Sexton JB, Thomas EJ, Grillo SP. The Safety Attitudes Questionnaire (SAQ) Guidelines for Administration. Texas, USA: The University of Texas Center of Excellence for Patient Safety Research and Practice; 2003 January 11 2003.
47. Madsen MD. Improving Patient Safety: Safety Culture and Patient Safety Ethics. Roskilde: University of Roskilde; 2006.
48. Kristensen S. Patient Safety Culture: Measurement - Leadership - Improvement. Aalborg Universitetsforlag: Aalborg Universitet; 2016.
49. Cambridge University Press. Stratified sampling Cambrigde2017 [Available from: http://dictionary.cambridge.org/dictionary/english/stratified-sampling.
50. Kvale S, Brinkmann S. Interview, Det kvalitative forskninginterview som håndværk. København: Hans Reitzels Forlag; 2015.
51. Shadish WR. Experimental and quasi-experimental designs for generalized causal inference. Shadish WR, Cook TD, Campbell DT, editors. Boston, Mass: Houghton Mifflin; 2002.
52. Lewis JR. Multipoint scales: Mean and median differences and observed significance levels. International Journal of Human–Computer Interaction. 1993;5(4):383-92.
53. Styrelsen for Patientsikkerhed. Spørgsmål og svar København: Styrelsen for Patientsikkerhed; 2017 [updated 9. marts 2017; cited 2017 31. maj]. Available from: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/det-risikobaserede-tilsyn/spoergsmaal-og-svar/.
54. Styrelsen for Patientsikkerhed. Fagspecifikke spørgsmål og svar for bosteder København: Styrelsen for Patientsikkerhed; 2017 [updated 5. maj 2017. Available from: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/det-risikobaserede-tilsyn/temaer-og-maalepunkter-2017/fagspecifikke-spoergsmaal-og-svar-for-bosteder/.
55. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Hvidovre: Hvidovre Hospital; 2013.
