Autisme og sensoriske forstyrrelser - … · Da Autisme Spektrums Forstyrrelser er karakteriseret tillige som en Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, bliver en afgrænsning og præcisering

Autisme og sensoriske forstyrrelser


Udviklingsprojekt Københavns Amt, 2004 Mette Buur, Fysio- og Ergoterapifunktionen og Mette Deibjerg, Brøndagerskolen Side 1 (47)




Forord ........................................................................................................................................... 4 Projektets ide ............................................................................................................................. 6

Hvorfor projektet............................................................................................................................................... 6 Begrundelse for vores projekt. ........................................................................................................................ 6 Projektets formål og overordnet arbejdstitel ............................................................................................. 8

Vores forståelsesramme........................................................................................................... 9 Opfattelse af Autisme....................................................................................................................................... 9

Autisme spektrums forstyrrelse ................................................................................................................ 9 Triade af forstyrrelser................................................................................................................................. 9 Diskussion om diagnosen................................................................................................................................ 9 Infantil Autisme - Autisme Spektrums Forstyrrelse - historisk set. .............................................. 10 En bredere definition af autisme.............................................................................................................. 10

Tilgrænsende problemfelter og deres betydning. ...................................................................................... 11 Pædagogisk udgangspunkt ............................................................................................................................... 15

Struktureret, visualiseret pædagogik ..................................................................................................... 15 Udgangspunkt i den enkelte ....................................................................................................................... 16

Sensoriske problemer/autisme ...................................................................................................................... 16 Selvbiografier ............................................................................................................................................... 16 Forskning og dokumentation....................................................................................................................... 17 Gennemgående træk .................................................................................................................................... 18 Sammenhæng, årsagsforklaringer, ”hønen eller ægget” ? .................................................................. 18 Sansning - en neurologisk funktion ........................................................................................................... 19 Erfaringer.......................................................................................................................................................22

Tværfaglig indsats............................................................................................................................................24 Metodeudvikling........................................................................................................................25

Informationer ....................................................................................................................................................25 Oplysninger fra journaler ...........................................................................................................................25

The Sensory Profile ..........................................................................................................................................27 Baggrund .........................................................................................................................................................27 Teoretisk grundlag .......................................................................................................................................28 Opbygning .......................................................................................................................................................29 Scoring ............................................................................................................................................................29 Tolkning...........................................................................................................................................................29 Vurdering........................................................................................................................................................30

"Røde lamper" - .................................................................................................................................................35 Vurdering af mulig indsats..........................................................................................................................35 Alarmknapper.................................................................................................................................................35 Røde Lamper - model....................................................................................................................................36

Målrettet Indsats .............................................................................................................................................42 Forudsætninger.............................................................................................................................................42

Konklusion...................................................................................................................................45 Hvor er vi nu .......................................................................................................................................................45 Fremadrettet .....................................................................................................................................................45

Litteratur ...................................................................................................................................47



Forord Denne projektrapport " Autisme og sensoriske forstyrrelser" er fremkommet som en foreløbig konklusion på et mangeårigt, tværfagligt samarbejde. Københavns Amts Kulturelle forvaltning har bevilget projektet således, at vores erfaringer, lyst til at udvikle nye ideer og metoder samt at formidle disse nu er blevet en realitet. Vi opfatter denne projektrapport som en status over, hvor vi er i en igangværende proces. Samtidig ved vi, at vi er nået et godt stykke ad vejen i forhold til de mål, som oprindelig var projektets. Men - når mål nås, opstår der altid nye vinkler og nye veje der kan indtages. Således også i forbindelse med dette arbejde. Derfor er vores intention da også, at denne rapport i høj grad også skal kunne betragtes som et diskussionsoplæg - forhåbentlig til inspiration både for professionelle og forældre. Interessen for at belyse de sensoriske forhold hos personer med Autisme Spektrums Forstyrrelse har været undervejs i mange år. At der ofte ses meget voldsomme sensoriske forstyrrelser hos de børn og unge, der gennem årene har været vores primære målgruppe (se senere) kan næppe overraske særlig mange med kendskab til området. På baggrund af vores erfaring med at opbygge strukturerede, systematiserede og gennemvisualiserede pædagogiske forløb har vi i årevis vidst, at der lå et stort stykke udrednings arbejde i forhold til at forstå og få omgivelserne til at forstå betydningen af sensoriske reaktioner. Vores første projekt for Københavns Amt, "Jeg kan selv" (1996 ¤) - et tværfagligt udviklingsarbejde med fokus på motoriske aktiviteter og selvstændighed, åbnede for alvor vores øjne for nødvendigheden af at få aspektet - sensoriske forhold - helt frem i rampelyset. Vi har igennem årene lavet mange oplæg om motorik og Autisme Spektrums Forstyrrelser. De senere år er vores oplæg i højere og højere grad kommet til at dreje sig om de sensoriske forhold, der gør sig gældende hos en hel del mennesker med Autisme Spektrums Forstyrrelser. Disse oplæg har vi holdt såvel i små som store fora, til enkelt institutioner og i forbindelse med konferencer i både Danmark og Sverige. Den respons vi har fået i dialog med kursus - og konference deltagere har i høj grad bekræftet vores antagelse om, at der er et stort behov for mere viden om sensoriske problemstillinger og autisme samt ideer til et udvidet repertoire af handlemuligheder.



Kollegaerne på Brøndagerskolen og i Fysio - og Ergoterapifunktionen har ikke mindst givet god respons, været kritiske på en konstruktiv måde, og har inspireret og været medvirkende til udvikling af nye indfaldsvinkler. Forældrene til de elever, som vi i perioder har haft særlig fokus på, skal også have en stor tak for velvilje og samarbejde. At børnene som oftest har nydt og brugt de tiltag, som er blevet mere og mere gængse de senere år, har kun bekræftet os i, at dette område er et nødvendigt område at grave dybere i. Vi har i arbejdet involveret en masse mennesker uden for vores arbejdspladser. Blandt dem har Videnscenter for Autisme været behjælpelig med starten af vores litteratursøgning, Dorthe Bredesen Skøt fra Københavns Amts Psykolog Funktion har assisteret med oplysninger om forskellige psykologiske tests, og fysioterapeut Rie Wium med gennemgang af sensoriske tests og undersøgelser. Torben Heinrich og Hans Mortensen har hjulpet ved fremstilling af figurer og materiale i elektronisk form. Vi har brugt mange kilder ( bøger, artikler, internet sider, oplæg fra konferencer ) i forbindelse med vidensindsamling, afdækning af problemstillinger, inspiration og systematisering til dette projekt. I denne rapport vil vi ikke direkte lave kildehenvisninger, men vil henlede opmærksomheden på litteraturlisten, som findes bagerst i rapporten. Vi håber, at de næste sider vil bidrage til den helt nødvendig debat om emnet sensoriske forhold og problemstillinger ved Autisme Spektrums Forstyrrelser. Gennem projektet vil betegnelsen autisme være identisk med Autisme Spektrums Forstyrrelse. Forkortelsen ASF vil også ses brugt. Sansemæssige forstyrrelser, sensoriske problemer med videre. dækker ligeledes over samme begreb. Januar 2004 Mette Buur, Fysioterapeut Mette Deibjerg, Afdelingsleder og Pædagogisk vejleder



Projektets ide

Hvorfor projektet Sensoriske problemer – perceptuelle vanskeligheder – sanseforstyrrelser – ualmindelig sansebearbejdning – anderledes sansereaktion – hypersensitivitet – hyposensitivitet – optagethed af bestemte sanserpåvirkninger – enestående sansemæssige evner. At mennesker med autisme ofte har sensoriske reaktioner, der får et ganske anderledes udtryk end det, vi ser hos andre mennesker, har været kendt og beskrevet i mange år. Således er der også blandt forfattere og forskere, hvis teorier vi i dag baserer en stor del af vores praksis på ( Wing, Frith, Gillberg, Mesibov; Peeters, Atwood, Jodan, Cumine-Leach-Stevenson, Rogers, m.f) r enighed om, at sansebearbejdningen er kvalitativt anderledes. I de selvbiografiske værker beskrives perioder af tilværelsen, hvor alt har været domineret af sensoriske vanskeligheder. (Se senere). Det har imidlertid været vanskeligt at finde en systematisk tilgang til emnet i de mange beskrivelser, der er om autisme spektrums forstyrrelse.

Begrundelse for vores projekt. På baggrund af de sensoriske reaktionsmønstre, som vi dagligt ser hos de børn og unge vi arbejder med, oplever vi at der er et stort behov for at få nuanceret og tilgodeset nogle af de reaktionsmønstre hos børnene, som vi har svært ved at forstå og tage hånd om. Der skal helt anderledes fokus på: En præcis måde at registrere det vi ser på. En måde at kunne beskrive og systematisere mulige sammenhænge mellem forskellige reaktionsmønstre. At kunne målrette de konsekvenser den sensoriske indfaldsvinkel får for det pædagogiske tilbud .



I denne projektbeskrivelse vil vores indfaldsvinkel primært være den, hvor vi kombinerer forståelsen af de sensoriske problemstillinger med de autismespecifikke symptomer. Symptomer, der almindeligvis fremhæves, når den karakteristiske adfærd for mennesker med autisme spektrums forstyrrelser beskrives.



Projektets formål og overordnet arbejdstitel Sammenfattet har vores projekt haft som overordnede formål : • At kvalificere praksis i forhold til at forstå og imødekomme de sensoriske

vanskeligheder og behov hos mennesker med Autisme Spektrums Forstyrrelser.

Vi mener at de veje, der er at gå for at opnå dette er :

At arbejde for at forståelsen for de sensoriske problemstillinger bliver en integreret del af udredningen.

At lave en model - og afprøve eksisterende hvis der findes nogen - der er så enkel og systematisk, at den vil være et godt værktøj i den daglige praksis. At hverdagens aktiviteter og miljø indrettes på en måde, så

der tages højde for de sensoriske forhold også. I det efterfølgende afsnit vil vi kort præsentere vores overordnede forståelsesramme. Vi vil præsentere hvordan synet på autisme har ændret sig, og hvordan det det nu. Vi giver en visuel præsentation af, hvordan tilgrænsende problemstillinger er vigtige at kende til. Det pædagogiske fundament præsenteres meget overordnet. Forståelsen af det centrale ved det sensoriske område samt ved sanseintegration gennemgås. For yderligere uddybning af disse områder, henviser vi til titler i litteratur listen.



Vores forståelsesramme

Opfattelse af Autisme

Autisme spektrums forstyrrelse Når Autisme Spektrums Forstyrrelser defineres beror det dybest set på en række observationer af adfærd. Da Autisme Spektrums Forstyrrelser er karakteriseret tillige som en Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, bliver en afgrænsning og præcisering vanskelig, idet symptombilledet ændrer sig alt efter, hvor personen er i sin øvrige udvikling. Alle områder hos personen vil være præget af forstyrrelsen. Fransca Happè, som forsker i Autismen Spektrums Forstyrrelse og som er meget optaget af at uddybe bagvedliggende årsager, har fremhævet at udfordringen ved at afgrænse og præcisere det unikke ved Autisme Spektrums Forstyrrelse er:” ikke at komme til at beskrive for meget og ikke at beskrive for lidt”. Dette er i al sin enkelthed utrolig vigtigt – og utrolig svært – at holde fast i. Således er en lang række af de symptomer og adfærdsmønstre vi ser hos personer med Autisme Spektrums Forstyrrelser, symptomer, som vi også ser hos andre mennesker. Intensiteten i eller fraværet af forskellige reaktionsmønstre er det, der angiver autismens særlige karakteristika.

Triade af forstyrrelser Udgangspunktet i triaden af forstyrrelser – forstyrrelser i forhold til kommunikation, social interaktion samt forestillings evne og fleksibilitet er den måde, autisme karakteriseres på. I ICD-10( WHO’s diagnosticeringssystem), F84, beskrives dels de generelle symptomer ved Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser, dels de specielle forhold, der gør sig gældende ved de specifikke forstyrrelser under denne overskrift. Det er beskrivelserne i dette diagnosticeringssystem, som er udgangspunkt for diagnosticering af danske børn.

Diskussion om diagnosen En mere præcis og afgrænset beskrivelse af Autisme Spektrums Forstyrrelse diskuteres for tiden meget blandt forskellige forskere og andre eksperter. Større indsigt i de forhold i hjernen, som kunne være væsentlige komponenter i en forståelse af autisme, sætter naturligt mange teoridannelser i gang.



Et eksempel på dette er Uta Frith , der på en forskerkonference afholdt i Danmark i august 2003 sammenfattede, at det hun så som det essentielle for videre forskning i ASF specielt måtte centrere sig om 3 områder. Områder, som har stor betydning for hele mentaliseringsprocessen og som samtidig anses for svækkede hos personer med ASF. Hun fremhævede: 1. Eksekutiv funktioner, 2. Central coherence, 3. Social kognition. Det er vigtigt at holde sig ajour med disse og andre aktuelle teorier om bagvedliggende årsager til autisme. Uden en grundig forståelse af handicappet, vil det være meget vanskeligt at kvalificere det pædagogiske og behandlingsmæssige tilbud.

Infantil Autisme - Autisme Spektrums Forstyrrelse - historisk set. Leo Kanner, som betegnes som Autismens fader, præsenterede i 1943 en række studier af et ikke stort antal børn. Disse adfærdsstudier, samt beskrivelser og systematiseringer brugte han til at afgrænse en gruppe på 11 børn, som han kaldte børn med autisme. Det er stort set stadig Kanners definition, som bruges til at afgrænse den forholdsvis lille gruppe af personer med diagnosen Infantil Autisme. I London i 1979 brugte Lorna Wing og Judith Gould Kanners definition af autisme til at undersøge et stort antal børn med forskellige former for indlærings – vanskeligheder. De fandt at Kanners definition stadig kunne beskrive et lille antal af de børn, de undersøgte. Men ved at udvide definitionen var det muligt at identificere en langt større gruppe børn. Disse børn havde vanskeligheder, der mere lignede Kanners gruppe end de grupper, børnene tidligere blev sammenholdt med. Ved klart at definere forstyrrelser i forhold til Kommunikation, Social interaktion og ved evnen til at kunne danne sig forestillinger og være fleksibel, kunne nogle børn med for eksempel mental retardering matche dette område.

En bredere definition af autisme. Den bredere definition af autisme, har været af stor betydning for den mere målrettede specialpædagogiske indsats. Der blev fra mange sider arbejdet på, at de tilbud, som skulle etableres, tog højde for den specielle indlæringsstil og de problemstillinger, som blev beskrevet ved autisme. Den sidst definerede gruppe i forhold til Autisme Spektrums Forstyrrelse er gruppen med Aspergers syndrom. Denne gruppe er i sig selv meget bred.

Projektets primære referencegruppe. De børn og unge mennesker, vi refererer til i vores rapport, vil være repræsentanter for hele Autisme spektret. Den primære referencegruppe er



defineret som børn og unge med forstyrrelser i forhold til ICD 10 , F84. Det vil sige børn og unge med en stor bredde m.h.t. graden af triade - forstyrrelser. De fleste elever tillige med mentalt retardering i forskellige sværhedsgrad. Gruppen med Aspergers syndrom er underrepræsenteret i dette projekt i forhold til, hvor stor en andel gruppen udgøre i forhold til hele spektret. Hos en hel del børn og unge fra vores referencegruppe ses tillige tillægshandicaps. Disse vil i perioder præge en stor del af det enkelte barns udvikling.

Tilgrænsende problemfelter og deres betydning. I en intensiv proces med at udrede komplicerede børneprofiler og adfærdsmønstre er det nødvendigt at samle alle de oplysninger, der er om børnene. Selvom en hel del af børnene har diagnosticerede tillægshandicap eller andre specifikke problemer, er der en stor tilbøjelighed til at overse disse og kun fokusere på det autisme specifikke. Det er forståeligt så langt som det er det autismespecifikke, der afgør, om det skal være det ene eller andet pædagogiske tilbud, et barn får. Da hele vores virksomhed skal være koncentreret om at give et barn de bedste muligheder for at udvikle sig, vil dette i perioder kun være muligt, hvis der tillige kommer fokus på, om der er andre problemstillinger hos barnet. Det kan være vanskeligt at holde de forskellige oplysninger mange forskellige steder fra op mod hinanden, finde vægtning, koncentrere sig om det væsentlige og holde fast i et billede af barnet, som vel at mærke er et øjebliksbillede.

Model til forståelse af hele billedet. For os har det været nødvendigt at finde frem til en måde hvorpå vi visuelt kunne holde de oplysninger, vi har fået om et barn op mod hinanden. Oplysningerne vil vi typisk få gennem forældresamtaler, journaler, egentlige diagnoser, beskrivelser fra pædagogisk personale eller ved observationer. Nedenfor giver vi derfor eksempler på, hvordan vi skaber os et bedre overblik over muligheder og problemstillinger, som det netop da vil være hensigtsmæssigt at fokusere på. Det er vigtigt for os at understrege, at de 5 eksempler kun er eksempler. Der opstilles naturligvis de forhold, som beskrives hos det enkelte barn. Det er ikke hensigten at give en opskrift på tillægsproblemer, men derimod at give en ide om, hvor komplicerede sammenhænge, vi må se børnenes forudsætninger i. Det er så op til den enkelte professionelle at lave sin egen model.



Profil 1

Her ses en person, som udover autisme har sensoriske forstyrrelser, mental retardering, epilepsi og cerebral parese. Det interessante er nu, hvor i hele dette komplicerede billede personen lige nu skal placeres. Hvilken del har størst indflydelse på personens mulighed for at kunne udvikle sig. Den mentale retardering har naturligvis stor indflydelse på indlæringshastighed og potentiale. Cerebral Paresen skal der tages højde for ved tilrettelæggelse af aktiviteter og specielt i krav om selvstændighed. CP'en er dog ikke det mest afgørende her. Epilepsien kan være et af de områder, hvor der må større fokus i forhold til personen. Er der styr på epilepsimedicin, anfald, holdninger, m.v. De sensoriske forstyrrelser er ikke p.t. voldsomme, og der er gode tiltag i forhold til disse i miljøet.



Profil 2.

Profil 2 har samme sammensætning af problemstillinger som profil 1, men her har de forskellige elementer en anden indflydelse på, hvordan personen kan fungere. Cerebral paresen er stort set uden betydning. Der skal tages højde for vanskeligheder ved finmotoriske aktiviteter. Den mentale retardering skal der selvfølgelig tages højde for, men det er ikke den, der er den mest afgørende for personen lige nu. Derimod er de sensoriske forstyrrelser markante, og der må laves grundige afdækninger indenfor dette område, således at der i den daglige praksis kan tages hensyn til disse. Epilepsien fylder meget, og der må eventuelt indhentes specialviden om medicin o.a.

Profil 3

Ved denne profil er der to tillægsproblemstillinger, der ofte kan ses kædet sammen med Asperger - diagnosen. Dog vil der som regel stå damp-lignende. Den opmærksomhedsforstyrrelse der ses hos personen, er udover den, der almindeligvis forekommer ved Autisme Spektrums Forstyrrelsen. Der findes ligeledes motoriske vanskeligheder samt koordinering problemer. Derfor fylder dette meget. At der er tale om Tourette er for denne person vigtigt at holde fast



i, da der sker en masse bebrejdelser fra omgivelserne på grund af upassende sproglig adfærd. Kun ved at se denne adfærd i den rette sammenhæng, kan en passende støtte gives til personen.

Profil 4

Selv om der er tale om en person som er blind, vil det fremgå af profilen, at personen faktisk har lært at kompensere en hel del for sin blindhed. Faktisk er det de andre forhold incl. autisme, der fylder mest for personen lige, da vi fryser billedet. Epilepsi og sensoriske forstyrrelser er de to forhold som der nødvendigvis må holdes særlig øje med. Når der specifikt er tale om blindhed er det andre - og måske afledte sensoriske forhold der skal hånd om. Måske har fokus været så meget på blindheden, at alle reaktioner er blevet henregnet til blindisme. Epilepsi-medicin er ikke reguleret godt nok, så personen har mange faldkramper, som begrænser dennes tilbud væsentligt.

Profil 5

Der er her tale om et menneske med Downs syndrom, autisme og sensoriske forstyrrelser i omtrent lige store portioner. Det er vigtigt at holde fast i, at



modellen repræsenterer det billede, som er lige nu i forhold til personen. Samtidig er det en fastholdelse af hvilke komponenter der er til det samlede billede. De karakteristika, der er ved Downs syndrom er der naturligvis uanset hvad. Men det er langt fra alle, der også får diagnosen autisme. Er det typiske reaktioner i forhold til autisme, er det på baggrund af sensoriske påvirkninger eller er adfærden udtryk for den adfærd, der er karakteristisk ved Downs syndrom. Alle former for reaktion må tages med i en planlægning af det pædagogiske tilbud. Og uanset overvejelser skal praksis afspejle hele billedet.

Pædagogisk udgangspunkt Der sker hele tiden ændringer - også i holdninger til en effektiv pædagogisk indsats for personer med Autisme Spektrums Forstyrrelser. I takt med at forskning, teoridannelser og metodeforslag nuanceres og verificeres, underbygges og udbygges den viden, der allerede er.

Struktureret, visualiseret pædagogik Der er gjort rigtig mange gode pædagogiske erfaringer og tiltag i forhold til at samarbejde med mennesker med Autisme Spektrums Forstyrrelser i de sidste 15 – 20 år. Den visuelt støttede, strukturerede pædagogik, som vi op gennem i 90'erne fik præsenteret fra Division TEACCH og Theo Peeters med samt mange flere, har betydet utrolig meget for udviklingen af de pædagogiske tilbud. Arbejdet i forhold til den indlæring, vi kan se ske hos mennesker med Autisme Spektrums Forstyrrelser, har kunnet målrettes væsentligt i forhold til tidligere. Dette er sket i takt med, at forståelsen for de særlige kognitive og perceptuelle forhold hos mennesker med autisme hele tiden har udviklet sig. Det er fra disse teoridannelser, at vores største inspiration kommer.



Udgangspunkt i den enkelte Udgangspunktet må altid tages i det enkelte barns udviklingspotentiale på alle områder. Vi vil således naturligt bygge på :

• Assessments og observationer. • Visuel støtte i miljø og ved aktivi-

teter. • Strukturering og organisering af

barnets dagligdag. • Entydighed og gennemskuelighed i

formidling af krav og mål. • Udviklingsmuligheder i boglige,

motoriske, intellektuelle og selv- hjælpsfærdigheder.

• Den enkeltes udviklingsmuligheder i forhold til kommunikation og sociale færdigheder.

• Støtte til udvikling af størst mulig selvstændighed.

At de specielle sensoriske forhold hos mennesker med Autisme Spektrums Forstyrrelser skal ses i sammenhæng med det, vi allerede i øvrigt ved om en målrettet pædagogisk indsats, er vigtigt endnu engang at understrege. Derfor tager vi i vores metodeudvikling udgangspunkt i det miljø, som allerede er tilpasset denne børnegruppe.

Sensoriske problemer/autisme

Selvbiografier De senere års mange selvbiografiske beretninger samt foredragsvirksomhed af højtfungerende mennesker med autisme (Gunilla Gerland, Temple Grandin, Donna Williams, Roz Blackburn ) har gjort et stort indtryk og fastslået, at problemer med at modtage og bearbejde sanseindtryk ofte er medvirkende til voldsomme og for omgivelserne helt uforståelige adfærdsproblemer. Temple Grandins problemer med at vænne sig til søndagstøjet afstedkom i mange år stor pine for hende selv og en for forældrene helt uforståelig opførsel. Et problem, der ifølge Temple Grandin kunne være løst ved nogle enkle ændringer i påklædningen.



På Sikon konferencen for et par år siden fortalte Roz Blackburn om sit liv som såkaldt højtfungerende autist. Hun refererede en meget ubehagelig oplevelse, som udsprang af en særlig sansefacination hun har med at berøre murværk. Hun ved/har lært, at denne adfærd ikke er socialt acceptabel, og hun havde derfor valgt et tidspunkt, hvor hun formodede at være alene – men hun havde desværre forregnet sig. Nogen havde set hende og tilkaldt politiet. Roz har også lært ikke at opgive sit navn til fremmede, hvilket politiet dog ikke havde forståelse for, - og situationen udviklede sig til en konflikt. I denne kaotiske, forvirrede og angstfyldte situation tog sansesystemet fuldstændig over, og Roz var ikke i stand til at tænke sig til en fornuftig løsning. Hun sansede betjentene alt for tæt på, deres hjerteslag buldrede, deres stemmer skar, deres lugt og sved ……..og det værste, der kunne ske i denne situation var, at de tog fat i hende, rørte ved hende - hvilket de naturligvis gjorde !

Forskning og dokumentation At området er temmelig uudforsket og trænger til uddybning og dokumentation påpeges af såvel mennesker med autisme, forældre, professionelle og forskere indenfor autismeområdet. Alle nikker genkendende til rækken af symptomer, som ofte manifesterer sig i aparte og problematisk adfærd, mens der fortsat gættes på de underliggende årsager og sammenhængen med autisme. Dette bekræftes i et litteraturstudie af Grace T. Baranek, som er baseret på de sidste 30 års engelsksprogede litteratur og offentliggjort i Journal of Autism and Developmental Disorders, vol.32, No.5, October 2002. Heri opsummeres de sensoriske og motoriske vanskeligheder hos børn med autisme, den videnskabelige basis for forskellige interventioner evalueres, og anbefalinger for fremtidig undervisning og forskning beskrives. Blandt konklusionerne er :

• Sansemæssige problemer er overrepræsenterede hos børn med autisme

• Der er ringe og mangelfuld dokumentation for effekten af forskellige, specifikke behandlingsformer



• Sensoriske tiltag skal indarbejdes i børnenes dagligdag – i en kontekst af funktionelle udviklingsmål – Herunder,

Vægtning af tværfagligt samarbejde - med brug af andre faggrupper som konsulenter for lærere, pædagoger og forældre

Specifikke modifikationer af opgaver og omgivelser Hvis der vælges specifik behandling, bør den foregå som

supplement til den bredere, individuelle undervisning • Der er stadig et stort behov for forskning og dokumentation af

årsager, sammenhæng og tiltag.

Gennemgående træk På baggrund af autismespecifik faglitteratur, selvbiografier, artikler og foredrag har vi fået bekræftet vores opfattelse af, at anderledes sansereaktionsmønstre hos børn med autisme afslører sig i en mere eller mindre problematisk og aparte adfærd, men også kan medvirke til betydelig glæde og beskæftigelse hos det enkelte barn. Variationen er stor fra individ til individ afhængig af sanseproblemets karakter. Gennemgående tales der om:

• Usikker/ujævn forarbejdning af sanseindtryk • Sansesystemet dominerer – vedblivende afhængighed af det

umiddelbart sansede • Hypo - og eller hypersensitivitet indenfor en eller flere

sansemodaliteter • Én kanal af gangen • Synet – den mest funktionelle sans

Sammenhæng, årsagsforklaringer, ”hønen eller ægget” ? At der er en overrepræsentation af sensoriske symptomer hos børn med autisme er ikke ensbetydende med, at problemet er autismespecifikt. Sanseforstyrrelser ses ved andre udviklingsforstyrrelser og neurologiske tilstande, og optræder også hos almindelige mennesker fra tid til anden – i pressede situationer, ved træthed stres eller angst. Mange lever fint med milde sanseforstyrrelser og lærer at kompensere, ændre på omgivelserne eller om nødvendigt helt at undgå ubehagelige sanseindtryk. Men at de sensoriske symptomer forekommer i en større mængde, hyppigere og mere alvorlige sammenlignet med andre kliniske grupper påviser Sally Rogers med flere i en undersøgelse af en gruppe yngre børn i Journal of Autism and



Developmental Disorders, vol 33, No 6, December 2003. Undersøgelsen er baseret på forældrerapporter (Short sensory profile) sammenholdt med kliniske observationer udført af professionelle og viser, at sensoriske symptomer er til stede tidligt og adskiller børn med autisme fra andre kliniske grupper ved 2½ - års alderen. Endvidere at en høj sensorisk score i højere grad er associeret med klinisk diagnose ( autisme og fragilt x syndrom ) end med lav IQ og udviklingsalder. I undersøgelsen sammenholdes den sensoriske score også med social – kommunikative scores uden at der påvises sammenhæng. Rogers foreslår på denne baggrund, at den sansemæssige forstyrrelse ses som en primær tillægs problematik. Som vi læser det, altså ikke sekundær til eller afledt af den kognitive forstyrrelse – hvilket ellers ofte fremføres i debatten. At de sensoriske symptomer opfattes som primære forstår vi i retning af, at de – ligesom autisme - skyldes en bagvedliggende hjerneskade og deraf følgende ændret hjernefunktion. Så hvad kom først ? - Hønen eller ægget ? Diskussionen er langt fra færdig, og endnu engang konkluderes det, at en dybtgående forståelse af disse symptomer og sammenhængen med autisme vil kræve en fortsat indsats fra mange forskellige forskningsområder. Når sanseforstyrrelser hos nogle børn med autisme i perioder af deres opvækst fylder så meget i dagligdagen, at det rent faktisk vanskeliggør undervisning og udvikling samt forringer livskvaliteten, hænger det efter vores opfattelse sammen med :

• at sanseforstyrrelsen ofte er alvorlig og kompleks • at de sensoriske symptomer forstærkes/fastholdes af de

autismespecifikke kognitive vanskeligheder, og at barnets evne til at kompensere er begrænset

• mangelfuld viden gør, at forældre, behandlere, lærere og pædagoger står uforstående overfor den adfærd, som knytter sig til problemet.

Sansning - en neurologisk funktion

Sansning – resultatet af en række neurologiske processer Viden om sansning som en kompliceret og endnu ikke fuldt afdækket neurobiologisk funktion kan man læse sig til i biologibøger. Påvirkninger udefra eller indefra omdannes til nerveimpulser, som via specifikke nervebaner bringes videre til centralnervesystemet i form af information, som herefter behandles på forskellige hjerneniveauer og munder ud i en forståelse af det sansede – perception. Noget så tilsyneladende enkelt, som at jeg ser en rund genstand i røde farver på et bord og straks erkender den som et æble, er resultatet af en række neurologiske



processer. Ikke blot opnår jeg et visuelt billede af æblet, dets farver og afstanden hen til det, - jeg er også i stand - til uden at røre det - at danne mig et billede af dets vægt og dets tekstur. Jeg ved, hvordan det vil føles i hånden og i munden, jeg kan på afstand nærmest både lugte og smage det. Om og i givent fald hvordan jeg reagerer på dette synsindtryk er ikke umiddelbart forudsigeligt. Min reaktion, som kan være såvel følelsesmæssig som udtrykke sig i en aktiv handling, afhænger ikke alene af arten af stimuli og min sansebearbejdningskapasitet - altså af det rent sansemæssige - men også af en kognitiv vurdering, hvor sansningen er i en dynamisk interaktion med de fysiske og sociale omgivelser. Måske oplever jeg glæde ved synet af æblet – det er et ualmindelig smukt æble lige i de farver jeg godt kan lide, og meget smukkere end de kedelige grønne! Jeg får lyst til at tage det i hånden, mærke det, lugte til det og måske spise det. - Dette gør jeg dog ikke uden at vurdere situationen. Det har betydning, om jeg er hjemme eller ude – om jeg er alene eller sammen med andre – om æblet tilhører mig – om jeg er sulten – om jeg måske hellere vil gemme det til senere og så videre, og så videre. Det lyder vældig omstændeligt og man kan blive helt træt ved tanken, men i praksis foregår disse processer og interaktioner lynhurtigt og uden større anstrengelse. Naturligvis under forudsætning af, at de nævnte processer er intakte

Sansningens betydning for barnets udvikling

Resultatet af disse basale neurologiske processer har stor betydning for børns erkendelse af omverdenen og dem selv. På denne baggrund interesserer psykologer sig for sansning som grundlag for udvikling af samspil og kognitive kompetencer, mens pædagoger samt ergo – og fysioterapeuter beskæftiger sig med stimulering og træning af sansesystemet som basis for leg og læring samt udvikling af motoriske og praktiske færdigheder. Forståelsen af sansning, af hvordan sanserne udvikler sig, hvad der sker, hvis noget går galt og betydningen heraf for barnets generelle udvikling er således et videnskabsfelt, som baserer sig på flere forskellige faglige indfaldsvinkler, og hvor teoretiske og praktiske erfaringer må supplere hinanden.

Sanseintegration

Sanseintegrationskonceptet Sanseintegrationskonceptet er en af flere faglige referencerammer for ergo – og fysioterapeuter, der arbejder med børn, men også mange pædagoger har taget dele af behandlingstilgangen til sig. De erfaringer vi har med at forstå og imødekomme elevernes sensoriske behov bygger i høj grad på denne teori og praksis.



Konceptet blev udviklet af den amerikanske ergoterapeut og psykolog Jean Ayres tilbage i 60 – erne, - oprindelig til børn med specifikke indlæringsvanskeligheder – men det har siden fundet anvendelse hos en langt bredere målgruppe. Konceptet er løbende blevet videreudviklet og efterprøvet af forskere, teoretikere og praktikere, og en del studier omhandlende sanseintegration og autisme er gennem de seneste 30 år offentliggjort i American Journal of Occopational Therapy og i lærebøger. Sanseintegrationsteorien beskrives i dag som en dynamisk neurologisk interaktionsproces. Sanseintegration som term -

• Beskriver og forstår basale neurobiologiske funktioner (sanseintegration) som barnets grundlag for at kunne interagere effektivt med omgivelserne, (fysisk, socialt og følelsesmæssigt)

• Vurderer barnets evne til at bearbejde og organisere sanseinformation udfra dets adfærd, ved hjælp af standardiserede test – og observationsmetoder

• Benytter specifikke behandlingstilgange – baseret på barnets styrker og behov. Dels med henblik på at træne og forbedre sansebearbejdningen, dels med henblik på at kompensere for de sensoriske vanskeligheder

o Sanseintegrationsbehandling foregår 1:1 - barn og terapeut. Ofte i dertil indrettede lokaler og med brug af særlige redskaber. Med det mål at forbedre barnets sansebearbejdning og dermed dets muligheder for at respondere hensigtsmæssigt på omgivelsernes krav

o Træning eller stimulering i barnets naturlige omgivelser – hjem, børnehave, skole fritid. I samarbejde med forældre, pædagoger, lærere planlægges aktiviteter, som forbedrer barnets præstationsformåen.

o Tilpasning af aktiviteter og omgivelser Tilpassede sensoriske aktiviteter, som barnet udfører dagen

igennem og som medvirker til at regulere dets tolerancetærskel, vågenhed og evne til at tage imod. Ofte med udgangspunkt i proprioceptiv (led – muskel) sansning , som har vist sig som en nøglesans i forhold til at ændre arousal (vågenhed) og evne til selvregulering. Så kaldt ”tungt arbejde” som at trække, skubbe eller gå med trillebør, hænge og klatre, løbe, cykle, hoppe i trampolin, børste – trykmassage, huler at gemme sig i, naturlige skift mellem ro og aktivitet

Tilpasning eller forandring af omgivelserne med det formål at få barnet til at yde, hvad det faktisk kan – når



betingelserne er i orden. Barnet kan eksempelvis have behov for et roligt hjørne når der skal spises, at læreren undlader at bruge parfume eller at generende ventilatorlyd på badeværelset fjernes.

• Undervisning – information. Det vigtigste bidrag vil ofte være at vejlede om barnets vanskeligheder og styrkeområder.

Behandlingstilgangen har ændret sig mere og mere fra egentlig 1:1 behandling i særligt indrettede lokaler i retning af at skabe strukturerede, sensoriske omgivelser, som befordrer barnets eget drive, selvregulering og aktive deltagelse.

Erfaringer En af de første erfaringer med sanseintegration fik jeg kort tid efter jeg var begyndt at arbejde med børn med autisme. Jeg blev bedt om at deltage i gymnastik sammen med en klasse, hvor en af eleverne ofte havde store problemer. Det var en yngre, meget svagt kommunikerende, tilbagetrukket og ængstelig dreng. I gymnastiktimerne var han som oftest meget urolig – nervøst grinende og af og til med høje skrige lyde. Andre gange trak han sig tilbage i et hjørne på bænken. Når det lykkedes at lokke ham til at deltage blev han hurtigt bleg og kvalm at se på. Han var ekstremt følsom overfor bevægelse, og vi besluttede at forsøge traditionel sanseintegrationsbehandling. Ved at gå forsigtigt frem og give ham masser af led – muskel stimulering med tryk og træk under alle aktiviteter, blev han ret hurtigt glad for at gynge i hængekøje, køre på rullebræt og ikke mindst blive rullet stramt ind i en gymnastikmåtte og blive

klappet og trykket på kroppen. Han begyndte også spontant at kommunikere med mig når vi mødtes - ved at stille sig foran mig og klappe sig på brystet. (”Klappemassage” var blevet en yndlingsaktivitet) Det var den samme dreng, som i en periode, hvor jeg tog med klassen til svømning, altid sørgede for at anbringe sin hånd, så jeg satte mig på den, når vi fulgtes i bussen. Det skulle faktisk gentage sig en del gange før jeg fattede, at han



udelukkende gjorde det for at opnå trykfornemmelsen. I svømmehallens omklædningsrum gik det ofte galt. Her måtte vi tit hjælpe ham ned fra knagerne, som han trods højdeskræk var klatret op i og klamrede sig til. – Omklædningsrum og badeværelser kan i det hele taget være en meget heftig oplevelse for børn med sensoriske problemer, og det er vigtigt at huske på, at når vi vælger at tage så ”sarte” elever med til svømning, er det ikke nok at planlægge og gennemtænke svømmeundervisningen. Omklædningen kan være afgørende for elevens oplevelse og lyst til at tage med næste gang. Mulige sensoriske tilpasninger kunne i den forbindelse være – om muligt lade eleven gå, løbe eller cykle til svømmehallen – lade eleven sidde i et hjørne, frem for midt på bænken – undgå at eleven kommer til at fryse – bruge øreplugs – lade eleven være sammen med den voksne, han er mest tryg ved – benytte kabine, hvis det findes - om nødvendigt droppe krav om selvstændighed i forhold til omklædning (selvstændig omklædning er ofte et mål i forbindelse med svømmeundervisningen) Udviklingen af forskellige tiltag, som på denne måde afspejler en forståelse af elevernes sensoriske behov, ses i stigende grad på Brøndagerskolen i dag. Således er det integreret i undervisningstilbudet, at for eksempel fysiske aktiviteter vægtes højt - ikke alene på grund af den sundhedsmæssige effekt, men i lige så høj grad fordi der er en erkendelse af, at de fysiske aktiviteter hjælper til at regulere sansesystemet. Klasseværelsernes indretning afslører også denne forståelse. Her vil det som regel være muligt for eleverne at opsøge forskellige sensoriske miljøer i deres pauser – at kunne trække sig tilbage til et roligt område, at lytte til musik, at spille computerspil, at gynge, hoppe i trampolin eller beskæftige sig med særligt tiltrækkende materialer. Også forskellige ”hjælpemidler” er tilgængelige, så det for eksempel er muligt at afprøve brug af vægtmanchetter, der gør det nemmere for nogle at falde til ro, benytte en kuglepude eller terapibold at sidde på, hvis der er behov for bevægelsesstimulation for at holde opmærksomheden, eller anvende høreværn til de særligt lydfølsomme. Der tænkes også mere og mere i variation i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsopgaver. Nogle elever med et lavt vågenhedsniveau kan have brug for at arbejde i stående stilling, eller at en del af arbejdsopgaven



indebærer at man skal bevæge sig – opgaven skal måske hentes på nederste hylde og afleveres på den øverste, eller et helt andet sted. Men eftersom ikke to elever er ens og at det, der fungerer for den ene ikke nødvendigvis fungerer for den anden, kommer vi jævnligt i situationer, hvor vi ikke forstår elevernes reaktioner:

• Vi kender ikke barnets sensoriske profil og behov godt nok • Individuelle tilpasninger til en gruppe elever kan modarbejde hinanden, på

grund af behovenes forskelligartethed. Hypersensitiv og sansesøgende adfærd skal tilgodeses på samme tid.

• Vi er generelt bedst til at forholde os til den hypersensitive adfærd, og tilpasninger hertil passer godt i en pædagogisk ramme, som blandt andet bygger på forudsigelighed og rutiner

• Sansesøgende adfærd opfattes ofte som drilleri og forstås ikke som barnets måde at lade op på.

Tværfaglig indsats Det er nødvendigt at kunne trække på mange forskellige former for erfaring og ekspertise, når der arbejdes med så komplekse problemstillinger, som en kompliceret udviklingsforstyrrelse er. Således vil fokusområder nødvendigvis have forskellig vægt alt efter hvor den person, som indsatsen retter sig imod, er i sin udvikling. Det er derfor en logisk konsekvens at arbejdet foregår tværfagligt, således at så mange indfaldsvinkler kan belyse barnets potentialer og problemstillinger som muligt. Om der opnås succes eller ej i forhold til en bestemt problemstilling kan være afhængig af, at der arbejdes udfra forskellige faglige synsvinkler og med forskellige tiltag på samme tid. Dette projekt er da også blevet til udfra et tværfaglig samarbejde. Hvis ikke de aktiviteter der sættes i gang - også på det sensoriske område – er en integreret del af barnets øvrige tilbud, vil udbyttet af anstrengelserne ofte være for ringe. Det er vores håb at dette projekt vil være med til at give inspiration til udvikling og inddragelse af nye aspekter ved arbejdet med mennesker med Autisme spektrums Forstyrrelse for forskellige faggrupper, forældre og øvrige interesserede.



Metodeudvikling.

Informationer

Oplysninger fra journaler Når vi møder de børn, som vi primært arbejder med, vil det for de flestes tilfælde være ved skolestart. Der er som regel allerede lavet mange beskrivelser af børnene - for eksempel fra sundhedsplejerske, psykiater, børnelæge, børnehave pædagoger, talepædagog, fysioterapeut med videre. De fleste af de børn vi modtager ved skolestart vil oftest have en diagnose. Diagnosen kan eksempelvis hedde: Atypisk autisme og mental retardering. I de journalpapirer der medfølger vil det for eksempel fremgå, at det samtidig er et meget uroligt barn, der reagerer voldsomt ved høje lyde, som sover meget dårligt, er kræsen,…… - alt sammen noget der kunne være beskrivelser af et voldsomt reagerende sensorisk system. Da den beskrevne adfærd fylder vældig meget i forhold til alle aktiviteter og øvrige samvær med barnet, er der som oftest en hel række gode råd og beskrivelser af, hvordan den voldsomme adfærd kan imødegås i forskellige situationer. Ofte vil indsatsen i forhold til barnets adfærd forekomme en smule tilfældig - navigerende fra situation til situation, og alt efter hvem der reagerer. Der ses sjældent samlede konklusioner i forhold til en sensorisk status, og der ses aldrig en konklusion, der systematiserer de sensoriske symptomer til en form for sensorisk profil. De ord der bruges til at beskrive bestemte reaktioner vil endvidere ofte blive tolket meget forskelligt. Eksempler på forskellige tolkningsmuligheder (eksempler fra journaler samt mundtlige udsagn ) Han nægter at holde i hånd .

1. Han skal ikke bestemme. 2.Han har brug for lidt afstand 3.Han er taktilt sky – og kan ikke klare den form for berøring 4.Han vil ikke i social kontakt med andre.



Skriger højt hver gang han høre musik. 1. Kan ikke fordrage musik 2. Elsker musik, men overbegejstres og kan ikke modulere sine lyde. 3. Vil have fuld opmærksomhed 4. Bliver bange og udtrykker angst.

Putter alt i munden.

1. Er langt nede udviklingsmæssigt 2. Er altid sulten 3. Er ved at få tænder 4. Har brug for at blive taktilt stimuleret.

I alle tre eksempler fortælles en masse om en vidt forskellig holdning til barnet og opfattelse af barnets handicap. De praktiske konsekvenser, der tages, vil i høj grad afhænge af modtageren og dennes tilgang til mulig problemløsning. Således opfattes barnet i èt miljø som meget selvstyrende og en der vælger til og fra som det passer ham, i et andet som ekstrem sensitiv og sart og i et tredje som et barn uden forståelse for, hvad han skal. Det har været et problem for os at finde kernen i de forhold, der er blevet beskrevet i journalerne. Da vores fokus i projektfasen har været på de sensoriske forhold, har vi prøvet at finde hjælp i en del af de standardiserede test og observationsredskaber, som vi almindeligvis har som test-batteri i forhold til nystartede elever.

Hvad viste gængse testmaterialer. Vi har set på de autisme specifikke tests - PEP-R og ADOS. Vi har været omkring sansemotoriske og motoriske undersøgelser, observationer i forhold til sanseintegration samt den række af psykologiske tests, som almindeligvis anvendes til afdækning af udviklingspotentiale. Vi har fået assistance af fysioterapeut Rie Wium og psykolog Dorthe Bredesen Skøt til dette arbejde. De enkelte tests vil ikke i denne forbindelse blive gennemgået nøjere, men blot konkluderes udfra det, vi ledte efter.

PEP -R testen / PsychoEducational Profile Revised . Et testmateriale der oprindelig blev designet til småbørn med autisme. Testen er bygget op med fokus på visuelt instruktivt materiale. Den har en udviklingsscore (nærmeste udviklingstrin) og en adfærdsscore. En del af adfærdsscoren er sensoriske reaktioner. Den registrerer den del af de sensoriske reaktioner, der



drejer sig om hypersensitivitet i forhold til specielt lyd, et par itims om det taktile og et enkelt på smag og lugt. ADOS - som er en diagnosticerende test konkluderer ikke på det sensoriske særskilt. De sansemotoriske og motoriske tests og formaliserede sansemotoriske observationer bygger i høj grad på sproglige instruktioner og /eller en god evne til at lave motorisk imitation. Derfor er disse tests ofte vanskelige at benytte i forhold til børn med autisme. En systematisk observation af de sensoriske reaktioner findes heller ikke i forbindelse med disse motoriske og sansemotoriske afprøvninger. Vi har i projektforløbet afprøvet et amerikansk materiale ” The Sensory Profile ”- se senere. I forhold til de psykologiske test må vi konstatere, at det primært er i forhold til perceptionen, disse tests giver en afdækning. Konkluderende opsummering af de sensoriske områder er ikke tilstede.

Vores egne observationer. Når børnene starter på Brøndagerskolen afholder vejlederne en test - og observationsuge. Her sættes der fokus på de potentialer eleverne har. I forbindelse med de observationer, der foretages, er der gennem årene udviklet en observationsmetoder i forhold til en sensorisk beskrivelse af eleverne. Disse metoder er ikke systematiserede i en grad, så de nødvendige nuancer kommer frem i forhold til det enkelte barn. Som udgangspunkt for vores metodeudvikling har vi måttet konkludere, at den systematik, som vi ledte efter, ikke umiddelbart er tilstede i det materiale, vi almindeligvis bruger til vurdering af vores skolebegyndere.

The Sensory Profile

Baggrund The Sensory Profile er en standardiseret metode til at måle børns sansebearbejdning sammenholdt med evnen til at klare dagliglivets udfordringer – Målingen baserer sig på forældres eller faste lærere og pædagogers nøje kendskab til barnet. Observationsmaterialet er udviklet af Dr. Winnie Dunn over en årrække og udkom i 1999. Winnie Dunn har en lang række titler og grader indenfor ergoterapi,



specialundervisning og neurovidenskab bag sig. Hun er både forsker, underviser og forfatter til en betydelig produktion af bøger og videnskabelige artikler, - og hun har stor praktisk erfaring som behandler og vejleder indenfor specialundervisningen i Amerika. Vi fik kendskab til materialet på Skivekonferencen i november 2001, hvor den amerikanske ergoterapeut Linda King – Thomas holdt foredrag om sanseintegrationsproblemer hos personer med autisme. Vi kiggede materialet, som består af manual, spørgeskema og scoreark igennem, og i samarbejde med nogle forældre afprøvede vi det på et par elever. Vi oplevede at få et mere nuanceret billede af elevernes sanseprofil og besluttede derfor at vurdere dets anvendelighed i forbindelse med dette sanseprojekt. Materialet findes ikke i en autoriseret dansk oversættelse, men ved en tilfældighed fik vi tilsendt en hjemmelavet oversættelse, som vi har tilladt os at benytte. Materialet foreligger i en Short Form, som er beregnet til screening og forskning, og det er interessant, at vi indenfor det sidste år er stødt på materialet i forbindelse med videnskabelige studier omhandlende forekomsten af sensoriske forstyrrelser hos børn med autisme og sammenhængen autisme/ sensoriske forstyrrelser. (Rogers, O”Hare )

Teoretisk grundlag The Sensory Profile bygger blandt andet på den teori, at man reagerer adfærdsmæssigt på baggrund af ens neurologiske tærskler. En høj tærskel indikerer, at der skal megen stimulation til at sætte sanseprocessen i gang, mens en lav tærskel omvendt indikerer, at der skal meget lidt stimulation til. Det at kunne reagere passende i en situation forudsætter, at der sker en fremning af visse impulser og en hæmning af andre (modulering), at man reagerer på nogle stimuli mens man ignorerer andre. Man kan også tale om, at der skal være en balance mellem tilvænning og følsomhed. For at kunne fokusere på det nødvendige, er det vigtigt at kunne genkende og vænne sig til stimuli og derved nedsætte opmærksomheden herpå - og i stedet fokusere på det vigtige. Taler man for eksempel i telefon i et støjende lokale, må man kunne vænne sig til baggrundsstøjen for at høre, hvad der bliver sagt i telefonen. Følsomhed er forudsætning for at kunne opfange stimuli, som kræver en umiddelbar reaktion og en hurtig og kraftig respons. Lugten af røg, hvor diskret den end måtte være, skal således helst få os op af lænestolen i en vis fart. Følsomhed skærper opmærksomheden på stimuli og er vigtig for evnen til at ”være på”. Denne balance udvikles gennem barneårene, og kan have en stor spændvidde afhængig af situationen og individuelle tendenser.



Opbygning The Sensory Profile består af et spørgeskema med 125 spørgsmål grupperet i en række faktorer og 3 hovedgrupper:

• sensorisk forarbejdning (sanseområderne lyd, syn, balance, berøring, multisansning, smag, lugt)

• modulering • adfærd/følelsesmæssig respons

Spørgsmålene er formuleret som adfærdspostulater, som hver især indikerer høj eller lav tærskel, og barnets forældre eller faste pædagoger skal svare på, hvor ofte denne adfærd ses – altid, hyppigt, af og til, sjældent eller aldrig.

Scoring Scoringen foregår ved, at de enkelte spørgsmål får points på baggrund af hyppighed. Samtlige spørgsmål tælles sammen på forskellig vis og føres ind i et scoreskema, hvorefter man kan se, hvor barnet placerer sig med en typisk præstation, en sandsynlig forskel, eller en afgjort forskel. Barnets styrker og vanskeligheder bliver på denne måde tydeliggjort og forskellige sanseprofiler viser sig.

Tolkning Tolkning af profilerne har vist sig at være både spændende og svær. Man får en masse informationer og indikationer på barnets styrker og vanskeligheder, som ikke er absolutte sandheder, men kan bidrage til en større forståelse af barnets reaktionsmønstre. I manualen opstilles nogle reaktionsmønstre på basis af de neurologiske tærskelværdier og barnets måde at møde sine tærskler på. Alle kombinationer af mønstrene kan forekomme, og i vores resultater ses ingen ”rene” - men tværtimod yderst blandede profiler og tærskelværdier. En hovedsageligt høj tolerancetærskel vil kunne udløse to forskellige reaktionsmønstre :

• Dårlig registrering. Barnet opleves uinteresseret, doven, sløv, indadvendt • Sansesøgende. Barnet opleves rastløs, pillende, uafbrudt i gang

En hovedsageligt lav tolerancetærskel vil ligeledes kunne udløse to forskellige reaktionsmønstre :

• Hypersensitivitet. Barnet opleves letafledelig, hyperaktiv, forsigtig, angstpræget

• Sanseafvisende. Barnet opleves modvillig, tilbagetrukket, afhængig af ritualer, kontrollerende, følelsesmæssig labil



Vurdering Vi har gennem det sidste års tid afprøvet The Sensory Profile på cirka 20 elever. Vi har derudover afprøvet Short Form på en mindre gruppe.

• Fordele – materialet har været en god anledning til at få fokus på en række elevers sansebearbejdning. Vi har haft et godt samarbejde med såvel forældre som lærere og pædagoger herom, og scoringsresultaterne har bidraget til konstruktive diskussioner om elevernes behov, forskelle mellem skole og hjem, nye indfaldsvinkler og tilpasninger af elevernes tilbud. Vi har fået større indsigt i variationen og kompleksiteten i børnenes sansekapasitet. Vi har fået såvel be - som afkræftet forudfattede formodninger. Vi har fået ny viden.

• Ulemper – materialet og vores resultater må vurderes med en vis usikkerhed. Vi har arbejdet med en ”piratoversættelse”, alle spørgsmål skal besvares, hvilket på grund af deres udformning ikke altid er lige let, - altså er der blevet sjusset. Profilen giver mange informationer, som skal sammenholdes og prioriteres og det kræver både erfaring, viden og øvelse. Vi har ikke fået en facitliste.

Resultater - de elever, som i første omgang har fået lavet en sanseprofil er elever, hvor vi har formodet, at der var betydelige sensoriske afvigelser, og at en nærmere udredning heraf kunne bidrage til udvikling af det pædagogiske tilbud. Vi har også prioriteret begynderelever, hvor tidligere beskrivelser har indikeret det sensoriske som et problemfelt. I vores opgørelse indgår på nuværende tidspunkt 17 elever, og resultaterne kan ikke betragtes som repræsentative for alle elever på Brøndagerskolen, da de som nævnt er udvalgt på en formodning om særlige sensoriske vanskeligheder. Alligevel fremkommer der ved talbehandling nogle oplysende tendenser.



Figur 1 Viser de samlede resultater

Når vi ser på elevernes samlede score kan vi konstatere mange afvigelser fra det typiske (normale). Faktorer Sanseområder Modulering

1. Sansesøgende A. Auditiv G. Tonus 2. Emotionelt reagerende B. Visuel H. Bevægelse 3. Lav udholdenhed/tonus C. Vestibulær I. Aktivitetsniveau 4. Oral sanseoverfølsomhed D. Taktil J. Emotionelle reaktioner 5. Letafledelig E. Multisansning K. Visuelle input 6. Dårlig registrering F. Oral 7. Sanseoverfølsom Social/emotionel reaktion 8. Stillesiddende L. Emotionel/social 9. Finmotorik/perception M. Adfærd

N. Tærskler for reaktioner



0

2

4

6

8

10

12

14

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Typisk PræstationSandsynlig forskelAfgjort forskel

Figur 2 Viser de samlede resultater af de 9 faktorer

1. Sansesøgende 4. Oralt sanseoverfølsomhed

7. Sanseoverfølsom

2. Emotionelt reagerende 5. Let afledelig 8. Stillesiddende 3. Lav udholdenhed/tonus 6. Dårlig registrering 9. Finmotorik/perception I faktor 3 scorer hele 13 elever ud af 17 en afgjort forskel. Denne faktor hænger sammen med faktor 1 og 6 og indikerer en høj tolerancetærskel, mens eleverne afviger mindre i faktor 4,7 og 8, som indikerer lav tolerancetærskel. Dette fortæller os at vi skal have mere opmærksomhed på den sansesøgende profil.



0

2

4

6

8

10

12

14

Aud

itiv

fora

rbej

dnin

g

Vis

uel f

orar

bejd

ning

Ves

tibul

ær

fora

rbej

dnin

g

Takt

il Fo

rarb

ejdn

ing

Mul

tiS

anse

fora

rbej

dnin

g

Ora

lS

anse

fora

rbej

dnin

g

Typisk Præstation

Sandsynlig forskel

Afgjort forskel

Figur 3 Viser forarbejdning af de enkelte sansemodaliteter A-F

Disse tal passer godt med det vi almindeligvis antager og med de resultater, vi har set fra andre undersøgelser. Eleverne klarer sig bedst visuelt, mens lyd, berøring og multisansning giver størst problemer.



+/- i forhold til snit

-150

-100

-50

0

50

100

150

Elev1

Elev2

Elev3

Elev4

Elev5

Elev6

Elev7

Elev8

Elev9

Elev10

Elev11

Elev12

Elev13

Elev14

Elev15

Elev16

Elev17

+/- i forhold til snit

Figur 4 Viser den enkelte elevs afvigelse i forhold til gennemsnittet for de testede

Konklusion - alt i alt må vi konkludere, at vi har brug for et systematisk standardiseret observationsmateriale. The sensory profile har bidraget til såvel udredning som tilrettelæggelse af pædagogiske tiltag og uddybet forståelsen af væsentlige problemfelter. Vi kunne på denne baggrund ønske os en autoriseret dansk oversættelse.



"Røde lamper" - eller hvad skal der til før bestemte adfærdsformer

indikerer sensoriske problemstillinger.

Vurdering af mulig indsats Det enkelt barn og dennes måde at agere og reagere på, må altid være det, der er i fokus. Derfor må de reaktioner, barnet kommer med nøje observeres, vurderes og der må laves grundige konklusioner. Allerførst må der dog skabes en opmærksom i forhold til, om der overhovedet er tale om problemstillinger ud over det sædvanlige. Vi har ikke sjældent set, at forsøg på løsning af et barns problemer er løbet af sporet, fordi forståelsen af barnets reaktioner har været for begrænset. Ikke sjældent er der tale om problemstilling, der hænger sammen med de tillægsproblemstillinger, som vi har givet eksempler på i forrige afsnit. Herunder ser vi ofte sensoriske reaktioner, som vil være helt essentielle for barnet at få taget fat på.

Alarmknapper Vi vil i det efterfølgende beskrive nogle af de alarmknapper, der får os til at tænke: "Gad vist om der her også er tale om et sensorisk problem". Hvad er det, der får os til at få mistanke om, at det lige præcis i dette tilfælde vil være hensigtsmæssigt at se nøjere på sensoriske forhold. Vi har gennem lang tid samlet sammen og forsøgt at systematisere nogle af de reaktioner, som får os til at skærpe opmærksomheden i forhold til sensoriske forstyrrelser.



Røde Lamper - model

Udadreagerende - selvdestruktiv adfærd Generelt vil vi ofte bliver alarmeret i højeste grad, når vi ser ikke få af børnene i perioder udvikle udadrettet adfærd og - eller selvdestruktiv adfærd. Årsagerne til en sådan adfærd kan være - og er som regel - mange og indbyrdes afhængige. Årsagerne kan både findes i manglende forståelse for, hvad situationer drejer sig om, forkert stillede krav, manglende erkendelse af udviklingsniveau og motivation, m.v., men også ofte i nogle sensoriske forhold, der får barnet til at reagere uhensigtsmæssigt og voldsomt. Da de voldsomt udadreagerende reaktioner kan have årsag i mange forskellige sensoriske påvirkninger, må en given situation altid splittes op i en hel række mindre observationer og delkonklusioner.

Den sensoriske indfaldsvinkel En af de konklusioner, der kan fremkomme ved en række observationer er at de omgivelser, der udløser den voldsomme adfærd, er fulde af støj og uro. Eller at et bestemt barn tiltrækker stor opmærksomhed ved sine lyde. Eller at barnet har brug for mange pauser og korte intervaller på grund af lav arousal. Eller …



Det skal dog helst ikke være sådan, at det kun er de helt ekstreme reaktionsmønstre, der får os til at få mistanke om sensoriske forstyrrelser. Efterfølgende vil vi give nogle flere eksempler på de reaktioner, der ofte er vores første indikation på, at vi må lave tætte observationer i forhold til det sensoriske. I de eksempler vi giver i dette afsnit vil fokus være lagt på nogle af de mere uhensigtsmæssige reaktioner. Der kunne fremhæves mange andre reaktioner. Det vigtigste er at være opmærksom på den sensoriske indfaldsvinkel som en mulighed for dels at nuancere det billede vi får af barnet, dels at udvide det handlerepertoire vi sætter ind med. (Eksemplerne er ordnet i tilfældigt ikke prioriteret rækkefølge. Nogle adfærdsformer ser vi ofte sammen, andre for sig selv eller i kombination med andre forhold ).

Spiseproblemer. Der er mange forskellige måder at have en afvigende spisning på. Et barn vil ikke vil spise bestemte ting, et andet kun i bestemte situationer. Et barn spiser i skolen, men ikke hjemme - eller omvendt. Et andet vil have mayonnaise på al sin mad og en vil ikke spise sammen med andre. En overspiser og en vil have stærke og sure ting. Denne række af specielle forhold omkring spisning kunne sagtens være længere. Ofte vil disse reaktioner mødes med en stærk trang fra omgivelserne til at opdrage sig ud af problemet.

Den sensoriske indfaldsvinkel Spiseproblemer og sensoriske forstyrrelser hænger tit nøje sammen. Stor følsomhed i mundhulen der bevirker, at kun fødevarer af en bestemt konsistens kan tolereres. Bearbejdningen af maden sker kun mellem fortænderne, for at undgå for kraftig berøring i munden. Bestemte lugte - dermed også smagsindtryk - kan ikke tolereres. Et velkendt fænomen, at mennesker med autisme ofte bruger lugtesansen udover det, der normalt ses. At flere sensoriske påvirkninger sker samtidig kan for nogen være et meget stor problem - både at spise, at skulle holde på gaflen, være udsat for snak, uro, berøring,……. kan være en meget voldsom sanseoplevelse.

Omkringfarende og /eller falder hen: Der er her ofte tale om børn, der sjældent ses i almindelig afbalanceret aktivitet. Der er mange situationer, hvor eksempelvis en aktivitet, der tilsyneladende er en god aktivitet, slutter med at barnet gør et eller andet helt upassende i forhold til aktiviteten. Barnet kan have være meget aktiv i en aktivitet og være passiv og



vrangvillig i den næste. Nægter tilsyneladende umotiveret at deltage. Løber frem og tilbage, piller ved al ting og kravler op på alt. Lægger sig ned og dimser så snart lejlighed byder sig - bliver tit glemt. Også i forhold til disse adfærdsformer vil der ofte ske mange irettesættelser - som vel at mærke ikke virker den mindste smule.

Den sensoriske indfaldsvinkel I forhold til den beskrevne adfærd vil det ofte være hensigtsmæssigt at se på barnets arousal. Har barnet et hensigtsmæssigt niveau med hensyn til graden af vågenhed og parathed eller er der en arousalproblematik, som der specielt skal fokuseres på. Hvis aktivitetsniveauet er meget svingende tyder det på, at der er tale om modulerings problemer. Der kan også være tale om, at barnet konstant holder sig i gang ved at være opsøgende i forhold til bestemte stimuli . Impulsstyring i forhold til udefra kommende eller indre stimuli skal for eksempel også observeres nøje.

Let frustrerbar - farer meget hurtigt op, virker meget labil. De børn, som let farer op og som virker meget labile bliver ofte opfattet som voldsomt grænsesøgende og kravafvisende. Børnene bliver ulykkelige, hvis de ikke får det de har gang i til at lykkes med det samme, - og / eller bliver rasende tilsyneladende uden påviselig grund. De farer både verbalt og fysisk op i en masse situationer, der umiddelbart ikke er til at forklare. De løber væk, og / eller gemmer sig. De griner højt det ene øjeblik og græder det næste. De kommer ofte til at slå og skubbe både børn og voksne og de krammer lidt for hårdt. De modtager ikke tilrettevisninger.

Den sensoriske indfaldsvinkel Disse børn virker som om deres nervesystem er i konstant alarmberedskab. Det virker som om der sker en masse fyringer fra nervebanerne og at input kommer stort set ufordøjet ind. Børnene kommer nemt til at få de symptomer, vi almindeligvis forbinder med stress - hyperventilering, tendens til at svede, rødmen i huden, hjertebanken, ….

Har søvnbesvær Problemer omkring en stabil søvnrytme er et meget ofte tilbagevendende emne ved blandt andet skole - hjem samtaler. Tit bliver problemer vedrørende søvn trukket frem af forældre eller boinstitutionspersonale, men de afledte adfærdsproblemer som ses i løbet af hele dagen, kan som regel kun bedres ved i et samarbejde at



forsøge at få forbedret søvnen. Når forældre fortæller om de problemer de ser, er der mange forskellige detaljer, men en del symptomer er ret ens. (For øvrigt også ret kendte af forældre til almindelige børn, men for almindelige børns vedkommende forsvinder søvnproblemer som regel efter en kortere periode.) Forældrene beskriver: Barnet sover meget lidt, er meget lang tid om at falde i søvn, vågner flere gange om natten. Er urolig, vågner og skriger, vil ikke i seng, står ud af sengen hele aftenen, vil ikke op om morgenen, sover i skolen og i bussen, bliver let aggressiv, med videre. I kølvandet på sådanne beskrivelser kan der opstå diskussioner om, hvorvidt forældrene forstår at sætte grænser for barnet, om der er enighed i familien om hvad søvnproblemerne er udtryk for, og så videre.

Den sensoriske indfaldsvinkel Der kan være problemer i forhold til nervesystemets evne til at slå til og fra. Døgnrytmen - livsprocesserne i løbet af et døgn - fungerer tilsyneladende uafhængigt af døgnets rytme. Barnet er ikke i stand til at dæmpe input hverken fra de fysiske omgivelser eller de, der kommer inde fra dem selv.

Meget svingende både med hensyn til humør og optræden. Det er meget vanskeligt at begribe og acceptere, at nogle børn har en adfærd, som altid vil være præget af et voldsomt svingende mønster. Det er vanskeligt at følge med til aktiviteter, der det ene øjeblik går godt, det næste går skidt. Det er vanskeligt at acceptere at barnet den ene dag kan deltage sammen med nogle andre personer og den næste dag slet ikke kan det samme. Der vil hos disse børn også ofte ses et skift i humør - fra minut til minut, fra time til time eller fra person til person. Færdigheder vil svinge meget fra dag til dag , fra time til time. Disse børn vil tit blive anset for grænsesøgende og selvstyrende.

Den sensoriske indfaldsvinkel Også hos disse børn vil der antagelig være tale om en arousalproblematik. Samtidig vil nervesystemets evne til at slå til og fra udfra de input det få, givetvis have stor betydning for den adfærd der ses. Adfærden er afhængig af barnets generelle velbefindende - har det fået nok søvn, er det sultent, har det ondt, … - samt af stimuli fra omgivelserne. Der vil altid være tale om at disse forhold indbyrdes er afhængige af hinanden. Således vil nogle input kunne tolereres den ene dag og ikke den næste.



Være overfølsom og /eller have nedsat følsomhed over for lys, lyd, lugt, bevægelser, berøring, smag,.. De reaktionsmåder, der kommer ud af at reagere for kraftigt på lys og lyd og lugt og berøring samt bevægelse er velbeskrevet i forhold til autisme ( se afsnit om sensoriske problemer og autisme). Ofte vil børnene reagere ved let at bliver forvirrede, bange eller fjollede. Der ses tit modvilje mod sko på fødderne, bestemt tøj på, lange ærmer eller bukser der sidder løst eller måske stramt. For mange vil vi se reaktioner som spænder fra at hoppe højt i luften ved bestemte lyde, ikke reagere på kanonslag eller andet, blive desperat over at skulle iføre sig forskelligt overtøj alt efter årstid, ikke at kunne udhold bestemte lugte, som mange finder attraktive, og at holde af lugte som de fleste finder ubehagelige. Vi ser at små lette berøringer er tortur og at kraftige, dybe tryk virker afslappende. Mange børn vil gerne ind i noget hule- agtigt, og fortrækker at sidde med ryggen til omgivelserne. Der vil ses et stort behov for hyppige pauser og rolige omgivelser. Tilsyneladende er der ingen reaktion for eksempel i forhold til at gå i sne uden sko, reaktioner på smerte er helt anderledes end den vi almindeligvis kender, barnet fornemmer tilsyneladende ikke farer, og så videre. Vi kan ofte se en lang latenstid fra stimuli til handling. Børnene elsker vilde gyngeture og snurretop.

Den sensoriske indfaldsvinkel Mange af de børn og unge mennesker vi kommer i kontakt med har et sensorisk system, som enten overreagerer på stimuli eller underreagerer. Der er meget forskellige grader af reaktioner på lyd, lys, med videre. En del mennesker med autisme vil være i stand til at kompensere for en anderledes sansning, således at det ikke er deres største problem. Ikke desto mindre vil de symptomer vi ser i forhold til en anderledes registrering af lys, lyd og berøring ofte være rimelig synlig og dermed til at forstå. Men ikke mindre vanskelig at håndtere. Det virker som et massivt problem, at skulle forholde sig til at få mange forskellige stimuli ind på samme tid. Når evnen til at lukke nogle stimuli ude eller tone andre



ned er begrænset, vil det være svært at holde fast i hvilken kanal, der er den vigtigste at fokusere på. Hvis det vestibulære system meget let bliver overstimuleret enten på grund af egne eller andres bevægelser - ser vi tit meget voldsom træthed, ubehag - og et stort behov for at blive grounded og få pauser.

Konklusion. I alle de eksempler vi her har givet vil forskellige indfaldsvinkler give forskellige handlemuligheder. Vores reaktioner i forhold til barnet vil være farvet af den overordnede ide vi har. Det er vigtigt at være opmærksom på de vink vi får fra børnene om, at deres måde at kapere verden på kan være meget anderledes end hos de fleste af os andre. Vi må anerkende at den sensoriske tilgang kan være den, der viser os, hvad der ligger bag en bestemt adfærd.



Målrettet Indsats

Forudsætninger Et hovedformål med dette udviklingsprojekt har været at forståelsen af sensoriske vanskeligheder skulle afspejle sig i det målrettede pædagogiske tilbud. For at nå dertil har vi forsøgt at finde frem til en systematik, som kan hjælpe os med at forstå og tydeliggøre de sensoriske forhold i det samlede billede - altså at kunne se detaljerne uden at miste helheden. En del af systematikken består derfor i:

• At se barnet som en hel person, hvor forskellige problemfelter influerer på hinanden og på barnets aktuelle muligheder.

• At handicapforståelsen bygger på viden om såvel autisme som øvrige

problemfelter Med disse forudsætninger som udgangspunkt, kan de sensoriske forstyrrelser placeres som en tillægsproblematik, som kræver særlig opmærksomhed og viden. En målrettet indsats indebærer - systematisk

• Observation af sensoriske symptomer med det formål at afdække barnets sensoriske profil og behov

• Tilpasning af miljø og aktiviteter med udgangspunkt i barnets sanseprofil

Viste model afspejler en sådan systematik og har vist sig anvendelig både til en overordnet forståelse (figur 5) og mere specifikt problemløsende (figur 6).



Indsats

Observation

Sansemæssige behov

Indretning af omgivelser

Tilrettelæggelse af aktiviteter

Figur 5 Overordnet model

Vil ikke have vasket hår.

Bliver ulykkeligvirker bange

Profil: Blandet -Overvejende lav tærskel for berøring og multisansning.Høj tærskel for bevægelse

Behov: Dæmpe arousal, øge tærskel for berøring

Omgivelser: Minimere input –dæmpe lyd og lys i

badeværelse. Vaskeklud i stedet for fingre. Neutral

shampoo. Hvis barnet kan så overtage. Forberede via skema eller social story

Aktiviteter: Forberede ved hjælp af proprioceptiv

stimulation – dybe tryk eller fysisk aktivitet for at regulere

arousal

Figur 6 Problemløsende model



For at kunne arbejde med modellen er kendskab til forskellige sanseprofilers karakteristika en god hjælp både i observationsfasen og til at forstå, hvad adfærden er udtryk for.

Profil: Sansesøgende

Heftige, kropslige, motiverendeRutiner med variationAktiviteter

Tydelige, kontraster, variationKonkreter til at fastholde kontekstMotiverende materialer

Omgivelser

Konstant input for at lade op. (behov aflæses i egenaktivitet) Sensorisk input indarbejdet i daglige rutiner (ikke belønning)

Behov

Aktiv, optaget af omgivelserne, larmer, rastløs, trykker – kradser – banker -tygger på alt, slynger sig omkring ting/personer, mangler sans for fare

Adfærd

Profil: Hypersensitiv

Dybe tryk, vægtbæring, tungt arbejde, lineær bevægelse. Aktiviteter

Forudsigelige holdepunkter, genkendeligeObs! Tøj, støj, lugt, materialerOmgivelser

Dæmpe arousal, at kunne trække sig, stimulation i små doser/rolige omgivelser,forberedelse, vænne sig til…

Behov

Letafledelig, hyperaktiv, reagerer på alt i omgivelserne, forsigtig, kører op, angstpræget

Adfærd

Det er vigtigt at huske, at profilerne sjældent er entydige, og det kræver stor indføling at kunne justere og tilpasse kravene til situationen lige nu. En målrettet indsats i forhold til at imødekomme elevernes sensoriske behov må således nødvendigvis være fleksibel.



Konklusion

Hvor er vi nu Vi har gennem dette projekt fået sat sensoriske forstyrrelser ind i en ramme i forhold til Autisme Spektrums Forstyrrelser. Ved at sætte fokus på det sensoriske område har vi fået en langt mere nuanceret forståelse af, hvor komplekst et handicap børnene ofte har. Vi har konkret fået:

• overblik over tilgængelig viden indenfor området • struktur på vores observationer af børnene • kvalificeret grundlaget for individualisering af interventioner • kvalificeret grundlaget for målrettet indsats • model for fremgangsmåde til afdækning , diskussion, samarbejde og

intervention i forhold til det enkelte barn • fokus på, at arbejdet med sensoriske tiltag skal være en integreret del af

den daglige tilrettelæggelse Generelt kan vi konstatere, at der allerede sker en implementering i forhold til at inddrage viden om sensoriske forhold og autisme. Vi oplever at mange børn på Brøndagerskolen har en dagligdag, hvor der bliver taget højde for deres sensoriske behov. Vores oprindelige plan var at lave en slags ide-katalog over en række aktiviteter og behandlingsmæssige forslag i forhold til det vi vurderede som sensoriske problemer. I løbet af processen har det vist sig, at børnenes problemstillinger oftest er meget svingende. Det har netop været den meget svingende profil, der er allermest vanskelig at håndtere. Derfor er projektet i høj grad kommet til at dreje sig om at flytte holdninger, kvalificere de observationer der gøres og dermed de interventioner der sættes i gang.

Fremadrettet Der mangler stadig mange brikker til en gennemgribende forståelse af, hvordan de sensoriske reaktioner hænger sammen med autisme.



Det vil derfor være relevant at følgende undersøgelser igangsættes: • Forskning i de hjernemæssige sammenhænge • Forskningsprojekt til afdækning af forholdet mellem de kognitive og

sensoriske problemstillinger • Systematisk afprøvning af effekten af forskellige sensoriske

interventionsmåder • Afprøvning og dokumentation af konsekvenser ved tidlig indsats på dette

område • Systematisering af forældreudsagn i forhold til deres barns sensoriske

problemer Efterskrift Vi vil i løbet af foråret 2004 etablere vores egen hjemmeside blandt andet til feed - back på denne rapport. Hjemmesiden er endvidere tænkt i forhold til at give professionelle og forældre mulighed for at bidrage til en yderligere nuancering i form at gode - dårlige erfaringer med forskellige tiltag, beretninger fra dagligdagen med videre. At holde fast i, at den sensoriske side er en nødvendig indfaldsvinkel, er det overordnede mål. Januar 2004 Mette Buur og Mette Deibjerg




Litteratur Titel Forfattere forlag

Sensory modulation impairment in children with autistic spectrum disorder Adamson and O'hare EACH Abstracts 2003

En fod ude - en fod inde Attwood, Tony Dansk psykologisk forlag

Efficacy of Sensory and Motor Interventions for Children with Autism Baranec, Grace T.

Journal of autism, Volume 32,no, 5. Oct.2002

Autisme bladet nr.1,2002,nr.2 og 3 2003 Beyer, Jannik, Lennert Pedersen,m.f Videncenter for Autisme

Når kroppen lærer Bundgaard, Kirsten Århus Amt Jeg kan selv - tværfagligt udviklingsprojekt Buur og Deibjerg Københavns Amt Hjernen -fra neuron til bevidsthed Bøgeskov, Jens Nucleus Autisme i førskolealderen Cumine, Val, m.f. Videncenter for Autisme Trænings-kursus papirer 1990 - 2003 Division TEACCH Kbh. og Århus

The Sensory Profile:User's Manual Dunn, Winni Psychological Corporation Sensory integration theory and practice Fisher, Murray,Bundy F.A.Davis Autisme - en gådes afklaring Frith, Uta Hans Reitzels Forlag Et rigtigt menneske Gerland, Gunilla Gyldendal Calming Effects of Deep Touch Pressure in Patients with autistic disorder, College Student, and Animals Grandin, Temple

Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology

Jeg er autist Grandin, Temple Borgens forlag Thinking in pictures Grandin, Temple Random House, inc En introduktion til autisme Happè, Fransca Hans Reitzels Forlag Konference –papir King-Thomas, Linda Skive 2001 At forklare autisme - myter og realiteter i autismens idehistorie Kristiansen, Søren Hans Reitzels Forlag Autism: A comprehensive occopational therapy approach Miller-Kuhaneck

American Occupational Therapy Association

Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Peeters, Theo Videncenter for Autisme

Parents reports of Sensory Symtoms in Toddlers with Autism Rogers, Sally, m.f.

Journal of Autism, Volume 33, nr.6 dec.2003

Sensory defensivness in children aged 2 - 12 Wilbarger og WilbargerAvanti Educational Programs

Nobody no where Williams, Donna Times Books Papirmånen Zeitman, B. og L. Videncenter for Autisme

Documents

Autisme og sensoriske forstyrrelser - … · Da Autisme Spektrums Forstyrrelser er karakteriseret tillige som en Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, bliver en afgrænsning og præcisering