Embed Size (px)
Citation preview
1
PRAKTIKHÅNDBOG for
Pædagogisk
assistentuddannelse
PAU
Januar 2016
Pædagoguddannelsen Sydhavn Sydhavns Plads 4 2450 København SV T 4189 8800 www.ucc.dk/paedagog
2
Indholdsfortegnelse
Indledning – kære praktikinstitutioner og praktikvejledere.. 3
Kort og godt om ”det hele”/ praktiske oplysninger 4
Nyttige adresser og telefonnumre 6
Pædagogisk assistentuddannelsens formål og opbygning 7
Praktikuddannelsens mål 8
Udvikling af personlige kompetencer 9
Pædagogiske principper i forhold til praktikperioderne 10
Sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelsen 11
Bestemmelser vedr. praktikuddannelsen 11
Elevernes praktikforberedelse 11
Modtagelse af eleven 12
At skabe et godt læringsmiljø på praktikinstitutionen 12
Vejledning 14
Studiebog/logbog 16
Praktikopgaven 16
Progression i praktikperioderne 17
Midtvejsevaluering 17
Praktikbedømmelse 18
Bilagsmateriale
Bilag 1: Skema til studielog og oplysninger vedr. studiedagbog 20
Bilag 2: Midtvejsevaluering 22
Vejledende praktikerklæring (1. praktik) og Afsluttende praktikerklæring (2. praktik) ligger som
filer på hjemmesiden.
https://ucc.dk/paedagogisk-assistent-uddannelsen/om-uddannelsen/praktik/praktik-paa-pau-
sydhavn
3
Kære praktikinstitutioner/praktikvejledere
Tak fordi I, sammen med UCC Sydhavn, vil være med til at uddanne pædagogisk assistenteleverne.
Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) består af to ligeværdige dele: skolen og praktikken.
I denne praktikhåndbog har vi forsøgt at samle alt den viden, der er god og nødvendig at have, når
man er praktikinstitution/praktikvejleder. Praktikhåndbogen henvender sig således både til jer, der
for første gang skal modtage en PAU elev i praktik – og til jer, der allerede har gjort jer erfaringer
som praktikinstitution for PAU elever.
På de næste sider (side 4-6) kan du hurtigt få et overblik over de praktiske forhold der er, når I har
en PAU elev i praktik. Og fra side 7 kan du læse mere om uddannelsen, forventninger, mål mv.
Hvis du har spørgsmål eller andet, er du meget velkommen til at kontakte skolen. Du må også
meget gerne skrive til os, hvis der er oplysninger, du mener mangler her i praktikhåndbogen. Vi vil
meget gerne i dialog med alle vores praktikvejledere og ser frem til et godt og konstruktivt
samarbejde.
Rigtig god fornøjelse med arbejdet som praktikvejleder. Og på gensyn på temadagene, som skolen
inviterer til i forbindelse med hvert praktikophold (se side 4).
Med venlig hilsen
Pædagogisk assistentuddannelse Sydhavn
Praktikkoordinator Claus Herborg
4189 8052
4
Kort og godt om ”det hele”/praktiske oplysninger
Pædagogisk assistentuddannelse: Uddannelsen til pædagogisk assistent startede i 2008 og er en
ungdomsuddannelse under erhvervsuddannelsesloven. Uddannelsen varer ca. 2 år og 1½ måned.
Omkring halvdelen af uddannelsen er praktik. (Læs mere om uddannelsen side 7).
Elever: Elevgruppen er meget bred både erfarings- og aldersmæssig. Som hovedregel har eleverne
meget lidt eller ingen pædagogisk erfaring inden uddannelsesstart. For en del af elevgruppen er
praktikopholdet deres første møde med arbejdsmarkedet, mens andre har mange års
erhvervserfaring og uddannelse inden for andre områder.
Ansættelsesmæssige forhold: PAU eleverne er ansat af kommunerne, primært Københavns
kommune og Frederiksberg kommune. Kommunerne har tegnet en uddannelsesaftale og kontrakt
med eleverne og eleverne får elevløn under hele deres uddannelse.
Prøvetid: Elevernes første praktikperiode, som varer 10 uger, er prøvetid. Det betyder, at det er
jer som praktikinstitutioner, der løbende skal vurdere, hvorvidt eleven har potentiale til at kunne
færdiggøre uddannelsen og efterfølgende virke som pædagogisk assistent. Er I bekymrede for, om
eleven bør fortsætte, enten pga. stort fravær, manglende engagement eller manglende evner
inden for området bedes kommunen kontaktes hurtigst muligt (se mailadresser og telefonnumre
side 6). Københavnerinstitutioner skal, via GRUK’s hjemmeside http://grunduddannelse.kk.dk/
indsende prøvetidserklæringer elektronisk efter 4. og 8. uge.
Straffe og børneattest: Kommunerne har indhentet både straffe- og børneattest ved indgåelsen af
uddannelsesaftale og kontrakt. Det betyder, at I ikke behøver rekvirere disse attester i forbindelse
med et praktikophold.
Skema og arbejdstid: Eleverne er ansat 37 timer om ugen. Institutionerne kan vælge at
skemalægge eleven alle 37 timer eller afsætte studietid, hvor eleverne kan forberede aktiviteter,
læse, lave praktikopgaver mv.
Vejledning: Eleverne har krav på vejledning af en færdiguddannet pædagog, PGU’er eller
pædagogisk assistent. (Læs mere om vejledning fra side 13).
Indkaldsdage og Temadag: Eleverne har to indkald i løbet af deres praktikperiode på 2-3 dage.
Datoerne meldes ud pr. brev. Dagene betragtes som hele arbejdsdage for eleven. En af dagene
kan være en Temadag, hvor elevens praktikvejleder inviteres med ind på seminariet. Her har
praktikvejlederne mulighed for at få praktiske informationer, input og sparring fra de andre
vejledere. Derudover er der afsat tid til at arbejde med elevens målopfyldelse i grupper. Det er
5
vores erfaring, at det betyder meget for eleverne, at deres praktikvejleder prioriterer dagen. Hvis
du som praktikvejleder er forhindret, kan en anden pædagog fra institutionen måske træde i
stedet?
Ferie: Alle elever har ret til 6 ugers ferie med eller uden løn. Hvorvidt eleverne har ret til løn under
deres ferie afhænger af, hvornår på året, de er ansat på deres uddannelse. Hvis eleven er ansat før
1. juli har eleven ret til 6 ugers ferie med løn i indeværende ferieår, dvs. fra deres
ansættelsestidspunkt til den 30. april i det efterfølgende kalenderår. Er eleven i tvivl omkring
lønforhold kan de kontakte kommunen (Grunduddannelse København eller Dorthe Nielsen i
Frederiksberg kommune).
Elevernes fem ferieuger fremgår af deres uddannelsesplan og er normalt lagt uden for
praktikperioderne. Som hovedregel kan ferien ikke omlægges, med mindre der foreligger særlige
omstændigheder. Herudover kan eleverne placere en 6. ferieuge i samarbejde med
praktikinstitutionen. Ferie skal indberettes til kommunen.
For Københavnerinstitutionernes vedkommende elektronisk og for Frederiksberg institutionernes
vedkommende til Dorthe Nielsen på mailadressen: [email protected]
Ved alle indberetninger bedes elevens fulde navn og evt. CPR.nr. anført.
Fravær: Alt fravær indberettes løbende til kommunerne.
For Københavnerinstitutionernes vedkommende elektronisk via deres hjemmeside:
http://grunduddannelse.kk.dk/
For Frederiksberginstitutionernes vedkommende til Dorthe Nielsen på mailadressen:
Eleverne har ret til omsorgsdage og barns første og anden sygedag som øvrige ansatte og er i
øvrigt underlagt kommunens sygefraværsregler.
I situationer, hvor eleven har et højere sygefravær end beskrevet i kommunens sygefraværspolitik,
skal I på institutionen afholde omsorgssamtaler med eleven. Derudover skal kommunen orienteres
på ovenstående mailadresse. Skolens praktikkoordinator kan ligeledes kontaktes på mailadressen
[email protected] eller på telefon 4189 8359.
Opgaver fra skolen: For at fastholde eleverne i en uddannelsestænkning og for at sikre
sammenhæng mellem skole og praktik, får eleverne ofte nogle mindre opgaver med sig ud i
praktikken. Det kan være en lille aktivitet, eleven skal planlægge, gennemføre og evaluere, en
iagttagelsesopgave eller lignende.
Midtvejsevaluering: Ca. midt i praktikperioden for både 1. og 2. praktik skal eleven evalueres.
Midtvejsevalueringen har til hensigt at tydeliggøre eventuelle problemstillinger for eleven og/eller
anvise hvilke områder, eleven skal arbejde videre med. Samtalens konklusion formuleres på det
fremsendte skema (se også bilag 2 her i praktikhåndbogen). Eleven opbevarer skemaet i sin
uddannelsesbog. Er der usikkerhed omkring elevens egnethed og godkendelse, er det vigtigt, at
6
det tydeligt fremgår af midtvejsevalueringen. Og i disse tilfælde – og kun i disse tilfælde – skal
midtvejsevalueringen sendes til skolen: UCC Sydhavn, Sydhavns Plads 4, 2450 København SV, att.
Claus Herborg eller pr mail: [email protected] (Læs mere side 17).
Praktikerklæringen: Når praktikken nærmer sig sin afslutning udfyldes og sendes den fremsendte
praktikerklæring (praktikerklæringerne ligger også på skolens hjemmeside).
Eleven skal have en kopi af praktikerklæringen, og originalen indsendes med post til skolen: UCC
Sydhavn, Sydhavns Plads 4, 2450 København SV, Att. Studieadministrationen PAU
Der er kun krav om, at praktikinstitutionerne skriver en ydereligere udtalelse om eleven og dennes
kompetencer, udbytte og udviklingspotentiale, hvis praktikken ikke godkendes. Men skolen
opfordrer til, at institutionerne vedlægger en udtalelse under alle omstændigheder, da den er et
godt arbejdsredskab for eleven i den efterfølgende skoleperiode. (Læs mere side 17).
Hvis noget går galt: Konflikter og uoverensstemmelser mellem elever og praktikvejleder løses
bedst lokalt, evt. med hjælp fra (i nævnte rækkefølge) den pædagogiske leder, klyngelederen, den
pædagogiske konsulent. I enkelte tilfælde kan det mest hensigtsmæssige for alle parter være, at
en elev skifter institution. I så fald kontaktes den pædagogiske konsulent i pågældende område, og
kommunen og skolen orienteres.
Har I brug for hjælp i forbindelse med for højt fravær, manglende engagement, problemer med at
bestå PASS-målene eller lignende kontaktes grunduddannelse København på [email protected]
eller Dorthe Nielsen på [email protected] (Frederiksberginstitutionerne).
Ved alle indberetninger bedes elevens fulde navn og evt. CPR.nr. anført.
(Læs mere side 17).
Nyttige adresser og telefonnumre
Pædagogisk assistentuddannelse Sydhavn
Professionshøjskolen UCC,
Sydhavns Plads 4
2450 København SV
https://ucc.dk/paedagogisk-assistent-uddannelsen/om-uddannelsen/praktik/praktik-paa-pau-
sydhavn
Praktikkoordinator Claus Herborg, [email protected], 41898052
Studieadministrationen, Helle Simonsen, [email protected], 41898209
Københavns kommune
Grunduddannelse København, Sjællandsgade 40, bygning I, 2200 København N
3530 3985, Email: [email protected] (PAU i emnefeltet).
7
Eleverne kan kontakte Grunduddannelse København på 3530 3935 (man. og tors. kl. 10-16 og ons.
Kl. 10-14) eller mail [email protected] (PAU i emnefeltet)
Elektroniske indberetninger af sygdom, ferie, prøvetid, mv:
http://subsite.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Grunduddannelsekbh/SubsiteFrontpage.aspx
Ved alle indberetninger bedes elevens fulde navn og evt. CPR.nr. anført.
Frederiksberg kommune
Dorthe Nielsen, [email protected], 3821 0037
Ved alle indberetninger bedes elevens fulde navn og evt. CPR.nr. anført.
PASS
Skemaer til godkendelse mv.
http://www.passinfo.dk
8
Pædagogisk assistentuddannelses formål og opbygning
Uddannelsen til pædagogisk assistent varer ca. 2 år og 1½ måned. Heraf går eleven 47 uger + ferie
i skole og 51 uger i praktik. Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikperioder.
Skole
Praktik 1a
Skole Praktik 1b
Skole Praktik 2
Skole
6 uger
10 uger 14 uger 20 uger 16 uger 21 uger 11 uger
Introduktions-forløb
Profilforløb 1
Profilforløb 2
Afslutnings-modul
Ergonomi Pædagogik Psykologi Bevægelse/idræt Kultur-og aktivitetsfag
Dansk Samfundsfag Engelsk/valgfag Natur/udeliv Digital kultur Pædagogik Kommunikation
1 indkald Pædagogik Natur/udeliv 1 indkald Pædagogik Digital kultur
Bevægelse/idræt Sundhedsfag Pædagogik Psykologi Kommunikation Kultur-og aktivitetsfag Valgfrit udd.specifikke fag
1 indkald Kulturfag Bev/idræt 1 indkald Pædagogik Sundhed
Pædagogik Psykologi Kommunikation Valgfrie udd.specifikke fag Afslutning og eksamen
Uddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og
praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede
kompetenceområder:
Udviklende, forebyggende, rådgivende og støttende pædagogiske opgaver
Kulturelle og aktiverende opgaver
Fysisk udviklende aktiviteter
Sundhedsfremmende og forebyggende opgaver
Omsorgsrelaterede opgaver
Koordinations-, dokumentations- og evalueringsopgaver
Den pædagogiske assistentuddannelse giver mulighed for at varetage arbejde som pædagogisk
assistent i vuggestuer, børnehaver, i skolernes fritidsordninger, i fritids- og ungdomsklubber og
inden for det specialpædagogiske område som fx botilbud for voksne handicappede, specialskoler
og specialinstitutioner.
9
Praktikuddannelsens mål
Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven under vejledning afprøver, reflekterer og udvikler
sine faglige og personlige kompetencer. Formålet er ligeledes, at eleven i praktikuddannelsen
udvikler forståelse for sin særlige rolle som fagperson inden for det pædagogiske område.
Eleverne har 18 mål med fra ”Fagligt Udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social-
og sundhedsuddannelse” (PASS), som løbende skal evalueres i samarbejde med vejlederen. Dette
gøres ved at udfylde den fremsendte praktikerklæring. Ikke alle mål er relevante i alle
institutionstyper, eleverne kan således godt få godkendt deres praktik, selvom alle målene ikke
kan opfyldes/afkrydses. Det er den pædagogiske leder og vejlederens ansvar at vurdere, om alle
relevante mål er nået, og dermed om praktikken er godkendt. Målene er slutmål for uddannelsen.
Målene lyder således:
Eleven kan selvstændigt og sammen med andre varetage de pædagogiske opgaver med forståelse for lovgivningen på det konkrete praktiksted og de politiske målsætninger for området.
Eleven kan anvende pædagogiske observationer til at planlægge, tilpasse og fagligt begrunde pædagogiske aktiviteter.
Eleven kan igangsætte pædagogiske aktiviteter, der har fokus på målgruppens sproglige udvikling.
Eleven kan igangsætte leg og aktiviteter, der medtænker køn, inkluderende processer og fællesskaber.
Eleven kan understøtte målgruppens kompetencer til at etablere venskaber og indgå i.
Eleven kan selvstændigt gennemføre pædagogiske observationer for at understøtte målgruppens trivsel, robusthed og kendskab til sig selv.
Eleven kan selvstændigt varetage pædagogiske omsorgsopgaver ud fra en empatisk og faglig professionel tilgang, hvor der arbejdes med at forstå målgruppens signaler og behov.
Eleven kan igangsætte og motivere til pædagogiske aktiviteter, der skaber engagement og glæde ved fysisk aktivitet og bevægelse.
Eleven kan anvende udeliv og naturen til at iværksætte pædagogiske aktiviteter, der lærer målgruppen om naturfænomener og bæredygtighed.
Eleven kan selvstændigt følge hygiejniske retningslinjer og tage initiativ til handlinger, der
10
forebygger infektion i institutioner.
Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre skabe rammer for det pædagogiske måltid og igangsætte samtaler om kultur, sunde valg og livskvalitet.
Eleven kan igangsætte musiske, æstetiske og kulturelle aktiviteter med fokus på indtryk, oplevelser, dannelse, følelser og kropslige sansninger.
Eleven kan anvende sociale og digitale medier som redskab i pædagogiske aktiviteter.
Eleven kan anvende velfærdsteknologi på praktikstedet.
Eleven kan deltage aktivt i faglige drøftelser, i evaluering og dokumentation af pædagogiske aktiviteter, i det daglige arbejde, til møder og ved vejledning samt i samarbejdet med øvrige fagprofessionelle.
Eleven kan selvstændigt arbejde med egen rolle og ansvar i forhold til fysiske og psykiske arbejdsbelastninger, herunder ergonomi, konflikthåndtering, samarbejde og arbejdsmiljø.
Eleven kan anvende målrettet kommunikation i dialog med målgruppen, målgruppens forældre og pårørende og kolleger.
Eleven kan arbejde med etiske, daglige dilemmaer og reflektere over egen fagprofessionelle rolle i sin pædagogiske praksis.
Jf. uddannelsesordning for den pædagogiske assistentuddannelse
Arbejdet med at opnå de forskellige mål på hhv. begynder-, rutineret- og avanceret niveau er
fordelt på de tre praktikperioder på følgende måde:
Mål for første praktikperiode
Mål Begynder Rutineret Avanceret
1 X
2
3 X
4 X
5 X
6 X
7 X
8 X
9 X
10 X
11
11
12 X
13
14
15 X
16 X
17 X
18 X
Mål for anden praktikperiode
Mål Begynder Rutineret Avanceret
1 X
2 X
3 X
4 X
5 X
6 X
7 X
8 X
9 X
10 X
11 X
12 X
13 X
14 X
15 X
16 X
17 X
18 X
Mål for tredje praktikperiode
Mål Begynder Rutineret Avanceret
1 X
2 X
3
4 X
5 X
6 X
7 X
8 X
9
10 X
11 X
12 X
13
14 X
15 X
12
16
17 X
18 X
Udvikling af personlige kompetencer
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at eleverne, som en del af
de faglige kompetencer, udvikler personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af
erhvervsfunktionen:
1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre
mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af
mellemmenneskelige relationer.
2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde.
3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i- og udvikle en professionel
praksis.
4. Evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i
samarbejdsrelationer og opgaveløsning.
5. Indsigt i læreprocesser om egne lærings- og motivationsmæssige styrker og
udviklingspotentialer.
6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå
i forandringsprocesser, samt evne at håndtere og agere i en social og kulturel
mangfoldighed.
7. Kan håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed
8. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt kunne handle
hensigtsmæssigt i uforudsete situationer.
9. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og
udviklingsproces.
I vurderingen af de personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til at
udvikle disse gennem hele uddannelsen.
I undervisningen såvel som i praktikinstitutionen får eleven mulighed for at konfrontere sig selv
med egne reaktionsmønstre, afprøve egne grænser, møde nye udfordringer og udvikle egne
kommunikations- og samarbejdsevner.
Pædagogiske principper i forhold til praktikperioderne
Som tidligere nævnt, veksler uddannelsen mellem skole- og praktikperioder.
Praktikken udgør 52 uger af uddannelsesforløbet, hvilket svarer til 3 praktikforløb
af hhv. 10, 20 og 30 ugers varighed.
13
Første praktikperiode ligger allerede 6 uger inde i uddannelsen, hvilket giver eleven mulighed for
gos sammenhæng mellem den teoretiske viden og det pædagogiske arbejde.
Ved at placere en teoriperiode mellem 1. og 2. del af praktik 1 sikres:
Mulighed for at danne nye indfaldsvinkler til den anden praktikperiode.
Mulighed for at opnå vekselvirkning mellem teori og praksis - handling og refleksion, som
bidrager til at udvikle elevens evne til at give begrundede løsningsforslag til praktisk
pædagogiske problemstillinger.
På skolen har vi valgt at tilrettelægge undervisningen således at fagenes indhold forud for 1.
praktik lægger op til den almene pædagogiske praksis, og undervisningen forud for den 2.
praktikperiode lægger op til både den almene og den social- og specialpædagogiske praksis.
Praktikken foregår i de institutioner, som de kommunale myndigheder har stillet til rådighed,
henholdsvis København og Frederiksberg kommune.
Der kan fokuseres på følgende fem pejlemærker for en god praktikuddannelse:
Individuel uddannelsesplanlægning
Elevens læring i fokus
Et godt læringsmiljø på praktikstedet
Kompetent og løbende vejledning
Systematisk evaluering
Forventningerne er formuleret af den tidligere Fællesbestyrelse for SOSU-uddannelserne, herunder
PAU i København og Frederiksberg kommune.
Sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse
For at styrke helheden og sammenhængen i elevens uddannelsesforløb, bliver eleven, forud for
hvert praktikforløb, bedt om at udforme sine personlige og faglige læringsmål for den følgende
periode - til målarbejdet gives der en skabelon, som eleverne opfordres til at bruge som
udgangspunkt (se bilag 3).
Elevens mål kan og bør justeres undervejs, så de passer til institutionens virkelighed og elevens
progression, og det er altid praktikvejlederen som endeligt godkender elevens mål og ikke en
lærer fra skolen. Derudover må elevernes egne mål meget gerne inddrages som en del af de
samlede mål (se evt. side 8).
14
Herudover indkaldes eleverne 2 gange i løbet af en praktikperiode til undervisning på skolen. (Læs
evt. om indkald side 4).
Bestemmelser vedr. praktikuddannelsen
Skolen og praktikinstitutionen er to ligeværdige parter, der hver for sig – og i samarbejde - har
ansvar for at uddanne de pædagogiske assistentelever.
Ifølge uddannelsesordningen for den pædagogiske assistentuddannelse skal praktikuddannelsen
bestå af forløb, der skal give eleverne forskellige og varierede erfaringer med forskellige
målgrupper inden for dag- eller døgninstitution, dagpleje, skoleområde eller andre pædagogiske
tilbud.
Praktikuddannelsen, og vejledningen, tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af
færdigheder, viden og holdninger inden for den pædagogiske assistents uddannelsesområder.
Eleven er i praktikken ansat som medarbejder på praktikstedet med det ansvar og de
forpligtigelser, som dette indebærer. Derudover er eleven under uddannelse, og for at fastholde
eleven i en uddannelsestænkning, har eleven brug for – og krav på – vejledning. (Læs mere om
vejledning side 13).
Når I tilrettelægger praktikken er det vigtigt at have øje for den enkelte elev og dennes
forudsætninger. Eleverne på pædagogisk assistentuddannelse er meget forskellige. Som
hovedregel har eleverne ingen eller meget lidt pædagogisk erfaring inden uddannelsesstart. For
nogle elever er praktikopholdet deres første møde med arbejdsmarkedet, mens andre elever har
flere års erhvervserfaring og uddannelse bag sig.
Elevens praktikforberedelse
Forud for en praktikperiode har eleverne en uges praktikforberedende undervisning.
I undervisningen sættes der fokus på:
Forudsætninger for det pædagogiske arbejde
Den særlige kvalitet i det pædagogiske arbejde i de forskellige institutionstyper
Pædagogiske arbejdsprocesser, herunder refleksion
Nærvær, omsorg, leg, samspil og relationer
Aktiviteter med de forskellige institutionstypers målgruppe
Hvordan er det at være ny i en personalegruppe
Elevens forventninger til praktikken, som nedskrives i elevens målformulering
Før praktikkens start besøger eleven det kommende praktiksted. Så snart eleven har fået besked
15
om sit praktiksted, ringer han selv til jer og aftaler et tidspunkt for besøget.
Besøget har til formål:
At eleven kan introducere sig selv og kan blive introduceret til brugergruppen og personale
At eleven kan danne sig et indtryk af institutionen, som kan støtte hende/ham i færdiggørelsen
af en målformulering for praktikperioden
At eleven kan få udleveret et mødeskema eller få en fornemmelse af, indenfor hvilke
tidspunkter mødetiderne ligger, inkl. aftenmøder.
På besøgsdagen kan institutionens velkomstpjece, årsplan, læreplan eller andet materiale
udleveres til eleven.
Modtagelse af eleven
Det vil være godt om elev og praktikvejleder allerede den første dag eller én af de første dage
holder et vejledningsmøde, hvor begge parter fortæller om forventningerne til hinanden.
Eleven præsenterer sin målformulering og praktikvejlederen præsenterer institutionens
eventuelle uddannelsesplan, og fortæller om rammerne for institutionens arbejde.
Praktikvejlederen kan i samarbejde med eleven vurdere, om målene er realistiske at indfri i den
pågældende institution og praktikvejlederen kan støtte eleven i ændring i målene.
Vi vil anbefale, at eleven underskriver en tavshedserklæring og udleverer sin adresse og tlf.nr. til
institutionen.
Kommunen har ved underskrivelse af uddannelsesaftalen med eleven, indhentet en straffe- og
børneattest. Denne attest behøves derfor ikke indhentes igen.
At skabe et godt læringsmiljø på institutionen
Praktikperioderne er en væsentlig del af elevernes erfarings- og læreproces.
Når I arbejder med læring på institutionen, er I med til at skabe gode udviklingsmuligheder - ikke
blot for PAU eleverne men for hele personalegruppen. Ved at være åbne for elevens spørgsmål og
underen kan I også som institution få ny perspektiver på jeres egen praksis.
Forudsætningerne for et godt læringsmiljø er, at eleverne føler og oplever en tillid og tryghed til
personalet og særligt til praktikvejlederen.
Følgende forhold er med til at fremme elevernes læreproces:
At der er en god kommunikation
16
At det er tilladt at stille spørgsmål
At det er tilladt at begå fejl, bare ikke igen og igen
At det er tilladt at undre sig
At det er tilladt at få lov til at udtrykke det man har set, hørt og følt
At føle sig hørt og set
At blive behandlet med ligeværd og respekt
At få lov at deltage ud fra de forudsætninger og erfaringer eleven har
Kort fortalt kan læring ses som følgende:
At man undergår en forandring
At man mestrer nye værktøjer
At man får ny indsigt og viden i et emne
At man tilføjer eller ”omjusterer” i sin viden/handlinger
At man kan mere end før
Der er mange forskellige måder at lære på, og det er en god ide at tænke de forskellige
læringsmåder ind i dagligdagen, og når der planlægges vejledning:
Læring gennem deltagelse:
Eleverne lærer ved at deltage i det daglige arbejde på institutionen og ved at være meddeltagende
ved alle de forskellige opgaver, som er på stedet. Eleverne går ofte uden særlige forudsætninger
ind i det pædagogiske arbejde og lærer derfor bedst gennem deltagelse og i samværet mellem
børn og voksne på institutionen. Eleverne lærer ved konkret at udføre det, de skal lære i forhold til
målene for praktikken.
Læring gennem observation og iagttagelse:
Eleverne skal lære at bruge deres sanser og gøre sig overvejelser over pædagogikken og måder at
håndtere situationerne på. Det sker blandt andet gennem iagttagelse og observation både af børn
og personale.
Gennem iagttagelse og observation lærer eleverne at udvælge bestemte situationer som
efterfølgende kan gøres til genstand for tolkning og selvstændig afprøvning.
Når eleverne iagttager og observerer, øver det også elevernes evne til refleksion.
Læring gennem imitation:
Eleverne kan lære rigtig meget af at efterligne på baggrund af noget de har set en anden eller
mere erfaren udføre. Imitation som læringsvej er særlig gavnlig i situationer, hvor det er nye
opgaver eller aktiviteter, eleven skal prøve af og hvor erfaringsgrundlaget dermed er ganske lille.
Læring gennem planlægning:
17
Eleverne kan lære meget ved at planlægge mindre forløb eller projekter både i samarbejde med
vejleder/andre personaler og på egen hånd. Eleverne kan her øves i både planlægning,
gennemførelse og efterfølgende evaluering.
Læring gennem afprøvning af teori:
Eleverne har tilegnet sig en bestemt teoretisk viden, som de gerne vil vide mere om, diskutere i
forhold til det konkrete praktiksted eller” afprøve” i praksis.
Læring gennem evaluering:
Eleverne kan lære sig at reflektere over deres egen praksis og formulere deres erfaringer gennem
evaluering og efterfølgende formulere nye mål. Og også ved at du som praktikvejleder eller de
andre personaler evaluerer med eleven, eller husker at fortælle eleven, når noget er gået godt,
eller eleven løse en situation på en anden måde.
Vejledning
Som tidligere nævnt har eleven krav på vejledning ud over den daglige spontane vejledning. Det at
eleven kender tidspunktet for vejledningen kan være med til at kvalificere vejledningen, idet
eleven har mulighed for at forberede sig. Derudover er det muligt for dig som praktikvejleder at
lægge små opgaver mellem hver vejledning.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der er mange forskellige former for vejledning.
Og at vejledning kan og bør finde sted på andre måder end gennem samtale. Fælles for alle er dog,
at vejledningen har til formål:
At støtte elevernes forskellige læreprocesser
Støtte elevernes tilegnelse af handlekompetence
At støtte elevernes udvikling af faglig identitet
Det er en vigtig del af vejlederens funktion, at kunne vurdere hvilken form for vejledning, der er
brug for i den konkrete situation og med den enkelte elev. Og det kan være en god ide at tale med
eleven om, hvornår noget er vejledning, så læringsmulighederne dermed understøttes.
Praktikvejledning gennem deltagelse:
Her handler det om at lade eleven deltage ved de forskellige opgaver, der er på arbejdspladsen og
gerne sammen med dig som en tydelig rollemodel/mester. Ved at fremhæve for din elev, hvad det
er for kompetencer, eleven kan lære ved at deltage i de forskellige opgaver, hjælper du eleven med
at fokusere sine læringsmål.
18
Praktikvejledning observation/iagttagelse:
Gennem bevidste observationer af vejlederen eller andre personaler kan eleven lære, hvordan
andre håndterer forskellige situationer eller løser opgaver. Som vejleder kan du bruge observation
som vejledning ved, at du sammen med din elev planlægger, hvad eller hvornår det vil være særligt
lærerigt for eleven at lave bestemte observationer. Det kan eksempelvis være ud fra noget, eleven
er særligt interesseret i, eller hvor eleven føler sig ekstra udfordret.
Praktikvejledning gennem imitation:
Eleverne lærer meget af at imitere/efterligne på, hvordan andre personaler håndterer forskellige
situationer og dermed prøve sig selv af ved lignende opgaver. Ved at tale med din elev om, hvad og
hvordan eleven kan lære af at se på dig og andre for efterfølgende at prøve sig selv af, vil
vejledingen understøtte elevens evne til at udføre bestemte handlinger. Selvom det kan ligne
kopiering, hvis eleven blot gentager en handling/opgave på samme måde som et andet personale,
er der stor læringsværdi knyttet til imitation. Især hvis du sammen med eleven efterfølgende
drøfter, hvorfor eleven mener, det er en god måde at udføre opgaven på, og/eller hvad eleven ville
gøre anderledes en anden gang.
Praktikvejledning gennem planlægning og konstruktiv feedback:
Ved sammen med din elev at udvælge, planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter/forløb og
med efterfølgende konstruktiv feedback, understøtter du elevens læringsproces. Praktikvejledning
gennem planlægning kan også foregå ved, at eleven selvstændigt gennemfører en aktivitet, men
hvor du både i planlægnings- og gennemførelsesfasen er til rådighed som sparringspartner, så du
ved behov kan guide eleven videre i forløbet.
Praktikvejledning gennem samtale og fælles refleksion:
Denne type vejledning foregår ofte som samtaler væk fra praksis mellem vejleder og elev, og de
kan bl.a. tage afsæt i de nedenstående punkter eller observationer/undringspunkter, som eleven
har gjort sig. Herved opøves elevens forståelse af de forskellige situationer eller måder at håndtere
situationer op. Det er også gennem samtale, at du sammen med eleven kan styrke elevens
refleksionsevne ved at stille undrende og uddybende spørgsmål til de observationer og
overvejelserne, eleven har med sig.
Mulige temaer til vejledende samtaler:
Eleven og praktikvejleder møder hinanden med skriftlige forventninger til praktikken. (elevens
målformulering og praktikstedets mål for elevens uddannelsesforløb) – Uddannelsesplanen
udspringer af de muligheder, der er for læring i netop denne institution og sættes i forhold til
hvor langt eleven er i sin uddannelse.
19
Introduktion til arbejdet, om institutionens pædagogiske opgaver og mål - herunder dags- og
ugerytme.
Orientering om hvilke særlige arbejdsopgaver og møder eleven forventes at deltage i, fx en
sommerfest, en koloni, forældremøder og personalemøder.
Gennemgang af børnene, de unge eller brugere af institutionen. Hvis målgruppen er børn, kan
gennemgangen f.eks. være børn med allergi, børnenes sovevaner eller særlige forhold, som
kræver særlige hensyn
Principper for personalesamarbejde.
Principper for forældresamarbejde.
Gennemgang af indretning/materialer. Begrundelser for valg af materialer m.m.
Institutionens værdier, normer og regler.
Planlægning af elevens aktiviteter.
Samarbejde med andre instanser f.eks. socialcenter, skole, talepædagog m.m.
Indblik i institutionens årsplan
Indblik i institutionens læreplaner
Indblik i institutions miljøvurdering
Elevens studiebog/logbog kan danne udgangspunkt for vejledningen (se nedenfor).
Studiebog/logbog
Under praktikken fører eleven daglig studiebog. Studiebogen føres i et hæfte eller lignende, som
eleven selv anskaffer.
Studiebogen bruges til:
At nedskrive situationer og forhold, som eleven undrer sig over
At fastholde egne indtryk, refleksioner og reaktioner
At reflektere over oplevelser i praktikken
At arbejde med praktikopgaven
At nedskrive referater, aftaler m.v. efter samtale med praktikvejlederen
Studiebogen er først og fremmest elevens eget arbejdsredskab, men kan eventuelt læses og
kommenteres af praktikvejlederen, hvis eleven ønsker det.
Det er elevens ansvar at sætte sig ind i praktikstedets målsætning og retningslinjer. Men det
indebærer ikke at eleven skal forholde sig ukritisk til stedets praksis. Eleven har ansvar for, at
eventuelle spørgsmål, underen eller uenighed fremsættes respektfuldt og konstruktivt.
For nogle elever er det svært at skrive i studiebogen. For dem kan et mere standardiseret skema
være en hjælp. Se forslag til studielog-skema, bilag 1. For andre elever kan noter og optagelser på
20
deres smartphones være løsningen.
Praktikopgave
For at sikre sammenhængen mellem skoleperioder og praktikperioder kan eleverne have en række
småopgaver med sig ud i praktikken. Opgaverene er typisk mindre iagttagelsesopgaver eller
planlægning af korte aktiviteter. Opgaverne relaterer sig til fagene i uddannelsen og til den
pædagogiske praksis.
Efter endt praktik får eleverne en opgave på skolen, som omhandler praktikperioden.
Progression i praktikperioderne
I forhold til hvordan målene for 1., 2. og 3. praktikperiode er fordelt, arbejdes der med en
progression i forhold til målopfyldelsen.
Begynder
Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt
problemstilling. Eller eleven kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette
nivieau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale
kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for
fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
Rutineret
Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet, eller kan løse et problem i en
rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette
niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere
komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsning heraf. Yderligere
lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
Avanceret
Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller
løse et problem - også i ikke-rutinesituationer - alene eller i samarbejde med andre under hensyn
til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage
selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og
sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Midtvejsevaluering
I praktikforløb 2 og 3 skal der ca. midt i perioden ske en skriftlig evaluering af eleven. Elev og
praktikvejleder evaluerer sammen og bedømmelsen udarbejdes på grundlag af elevens
målsætning og en begyndende handlen, indsigt og viden i forhold til punkterne til den endelige
bedømmelse af praktikken (se side 8).
21
Formål:
At give eleven en evaluering af de hidtil opnåede resultater i praktikperioden.
At give eleven anvisning på, hvad han/hun skal arbejde videre med.
At give eleven en tilbagemelding på den faglige og personlige udvikling i forhold til mål for
praktikken.
Det skal samtidig fremgå, hvad eleven kan/bør arbejde med fagligt og personligt, så hun/han evt.
kan forbedre sin indsats.
Samtalens konklusion formuleres i en skriftlig midtvejsevaluering (se bilag 2) som eleven modtager
og indsætter i sin uddannelsesbog.
Midtvejsevalueringen er til eleven og praktikvejlederens eget brug –
og skal ikke indsendes til seminariet, med mindre der er usikkerhed om elevens egnethed og
dermed om en senere godkendelse af praktikken. I disse tilfælde indsendes midtvejsevalueringen
til skolen – og kommunen og/eller skolens praktikvejleder kontaktes (se adresser/telefonnumre
side 6).
Praktikbedømmelse
Overordnet har praktikken til formål, at eleven tilegner sig:
Handleberedskab i forhold til det praktiske pædagogiske, forebyggende og omsorgsrettede
arbejde i institutioner og dagpleje.
Erfaring i selvstændigt og i samarbejde med andre at udføre forskellige pædagogiske og
omsorgsrettede opgaver, herunder at udvikle en bevidsthed om og åbenhed over for at
indgå i tværfagligt samarbejde
Øvelse i hvorledes pædagogisk praksis planlægges, begrundes og gennemføres ud fra
praktikstedets forudsætninger og mål.
Indsigt i egne styrker og svagheder samt personlige og faglige udviklingsmuligheder.
Eleven skal bedømmes ud fra hvordan hun/han har arbejdet med målformuleringen for
praktikperioden. Hovedområder som eleven yderligere kan bedømmes ud fra, kan være:
Engagement
Ansvarlighed
Evner og færdigheder
Indsigt, viden og holdninger
Udvikling
22
Det er dig som praktikvejleder der sammen med institutionens pædagogiske leder vurderer om
målene er opfyldt i en sådan grad, at praktikken kan godkendes.
Senest 10 dage før praktikkens afslutning laver I en standpunktsbedømmelse, hvori eleven
bedømmes godkendt/ikke godkendt på det fremsendte skema. Derudover må I meget gerne
udforme en skriftlig begrundelse/udtalelse ud fra praktikmålene, udvikling af personlige
kompetencer og ud fra elevens individuelle mål. Eleven skal have et eksemplar af bedømmelsen
(skema + evt. udtalelse) til sin uddannelsesbog og kopi sendes ind til skolen:
Pædagogisk assistentuddannelse Sydhavn
Professionshøjskolen UCC
Sydhavns Plads 4
2450 København SV
Att. Studieadministrationen PAU
Eller på mail: [email protected].
Praktikerklæringen kan naturligvis også mailes til skolens studieadministration. Se mailadresser
side 6.
Bliver praktikken ikke godkendt, eller er der tvivl om elevens egnethed til forsat uddannelse (efter
1. praktik) skal standpunktsskemaet være udfyldt med en begrundelse for en ikke godkendelse af
praktikken. Derudover kontaktes kommunen og skolens praktikvejleder (se
adresser/telefonnumre side 6).
Et praktikforløb der ikke kan godkendes, er ofte kendetegnet ved, at eleven har været for passiv.
Det vil sige:
Udeltagende i forhold til det pædagogiske arbejde
Deltager på en meget usikker måde uden forsøg på bedring
Har deltaget i dagligdagen uden hensyntagen til andres interesser og forståelse for stedets
arbejdsmåder
Har mødt for ustabilt
Har haft for meget fravær til at kunne opnå målene
Praktiklog PAU Navn: ________________________________ Hold _______ Dato: ___________________ Kort om dagen:
Hvorfor/hvordan:
Hvor motiveret var jeg i dag?
Hvordan bidrog jeg til samarbejdet med mine kollegaer?
Kom jeg med ideer til arbejdet i dag?
Hvordan bidrog jeg til de daglige gøremål?
Hvordan bidrog jeg til at sætte aktiviteter i gang?
Var det en god dag?
Var dagen udfordrende?
Var jeg fokuseret?
Var niveauet for opgaverne passende?
En ting, som jeg havde særlig succes med i dag: En ting jeg vil arbejde på at gøre bedre: Ting der har optaget mig i dag/ spørgsmål jeg vil tage med til vejledning:
Bilag 1
Sydhavns Pædagogseminarium UCC Pædagogisk Assistent Uddannelsen Studiedagbogen Studiedagbogen skal føres regelmæssigt ved arbejdstidens ophør. Studiedagbogen er tænkt som din personlige støtte til at fastholde dine daglige oplevelser til at tænke over/undre dig over, hvad du ser og hører. Det vil sige, at studiedagbogen kan støtte dig i at reflektere over dine oplevelser i praktikperioden. Formålet med studiedagbogen
At styrke din evne til refleksion
At styrke dig i at formulere egne tanker
At styrke dig i at kunne iagttage
At fastholde din undren
At udvikle dig personligt Støttepunkter som du kan gøre brug af ved notater til studiedagbogen
Hvordan er dagen gået?
Er der noget, du har undret dig over?
Hvad er gået godt?
Hvad er gået mindre godt?
Hvad kunne du have gjort anderledes for at opnå et andet resultat?
Hvad kunne du godt tænke dig at vide mere om?
PAU, ORDINÆRE HOLD - MIDTVEJSEVALUERING
Dato:__________ Dato:__________
PAU-elev underskrift Praktikvejleder underskrift
Hold: Inst. navn og adresse:
(Gerne stempel)
Bilag 2
BILAG 3
MÅLFORMULERING
Gennem dine egne målformuleringer får du mulighed for at have indflydelse på, hvad du gerne vil arbejde
med og iagttage i praktikken.
Følgende punkter er støttepunkter til en målformulering:
VIDENSMÅL
Hvad ønsker jeg at få større kendskab til i min kommende praktikinstitution?
Hvad forventer jeg at lære i praktikken?
HANDLEMÅL
Hvordan vil jeg opnå en god kontakt med brugergruppen?
Hvordan vil jeg opnå en god kontakt og samarbejde med de andre personaler?
Hvilke aktiviteter vil jeg gerne lave sammen med brugergruppen?
Hvordan forestiller jeg mig at gennemføre aktiviteter sammen med brugergruppen?
PERSONLIGE MÅL
Hvad er mine stærke sider?
På hvilke områder ønsker jeg at udvikle mig?
Hvor forventer jeg at have brug for hjælp?
Hvordan vil jeg gerne opleves af brugergruppen og de andre kollegaer
Hvilke forventninger har jeg til min praktikvejleder?
Hvilke forventninger har jeg til mig selv?
