Protokol

for

TAKSATIONSKOMMISSIONEN I VESTSJÆLLAND

*****

TK 7/2018: Omlægning af privat fællesvej i Hørsholm.

Den 31. oktober 2018 kl. 9.30 afholdt Taksationskommissionen for Vestsjælland bestående af

formanden, dommer Svend Erik Hansen, Holbæk, og medlemmerne Per Roos, Ringsted, og Susanne

Schiøtz Hansen, Kalundborg, møde i Hørsholm.

Der fremlagdes:

• Materiale udarbejdet af Overtaksationskommissionen for Nord- og Vestsjælland til brug ved be-

handling i sag om klage over omlægning af privat fællesvej over matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørs-

holm.

• Ad-hoc beskikkelse af 21. August 2018 fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

• Indlæg af oktober 2018 fra Anne og Thorkild Gruelund

• Sammenfattende processkrift af 27. oktober 2018 fra advokat Pia L. Nielsen

• Indlæg af 29. oktober 2018 fra advokat Mikael Bernhoft

• Situationsplan dateret 16. marts 2015 visende kørekurver for 10 meter langt køretøj vedrørende

den omlagte private fællesvej.

For Hørsholm Kommune mødte advokat Pia Lisbeth Nielsen sammen med jurist Anne Holmegaard og

vejingeniør Jacob Gulstad samt Peter Søgaard for P/S OAS Hørsholm.

For og med klagerne, Anne og Thorkild Gruelund, mødte advokat Mikael Bernhoft samt Bo Stærmose.

Mødet begyndte ved Hovedgaden 29, Hørsholm, hvorfra der foretoges besigtigelse af den omlagte

private fællesvej, som klagen angår. Efter besigtigelsen fortsattes mødet i et mødelokale på Hørsholm

Kommunes Rådhus.

Parternes påstande.

Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne i § 72 i lov om private fællesveje er opfyldt for Hørsholm

Kommunes beslutning af 22. april 2015 om at omlægge en privat fællesvej på matr.nr. 44 og 46a

Hørsholm by, Hørsholm.

Advokat Mikael Bernhoft nedlagde på vegne klagerne, Anne og Thorkild Gruelund, påstand om, at

Hørsholm Kommunes beslutning om omlægning af den omhandlede private fællesvej ikke opfylder

betingelserne i privatvejlovens § 72.

2

Advokat Pia L. Nielsen nedlagde på vegne Hørsholm Kommune påstand om stadfæstelse af kommunens

beslutning.

Advokat Pia L. Nielsen oplyste på forespørgsel fra Taksationskommissionen, at Hørsholm Kommune

frafalder sin indsigelse om, at Anne og Thorkild Gruelund ikke er klageberettigede.

Advokat Mikael Bernhoft svarede på forespørgsel fra advokat Pia L. Nielsen, at taksationssagen ikke

handler om magtfordrejning og heller ikke om erstatning.

Sagens gang

I e-mail af 13. maj 2015 til Hørsholm Kommune meddelte advokat Mikael Bernhoft på vegne Anne og

Thorkild Gruelund, at de ønskede kommunens afgørelse af 22. april 2015 om omlægning af en privat

fællesvej over matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm, indbragt for Taksationskommissionen.

Også i e-mail af 13. Maj 2015 klagede advokat Mikael Bernhoft på vegne Anne og Thorkild Grue til

Vejdirektoratet over Hørsholm Kommunes afgørelse om omlægning af den private fællesvej.

Vejdirektoratet konkluderede i sin afgørelse af 20. august 2015, at kommunens afgørelse var lovlig, og

at Vejdirektoratet ikke kan pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse.

Hørsholm Kommune indbragte ved brev af 17. juni 2015 sagen for Taksationskommissionen for

Nordsjælland I og II.

Der blev mellem klagerne og Hørsholm Kommune i tiden mellem 17. oktober 2016 og 1. marts 2017 til

Taksationskommissionen afgivet nogle indlæg. Kommunens advokat rejste spørgsmål om, at formanden

for taksationskommissionen var inhabil. Formanden afviste i en kendelse af 11. maj 2017 at være inhabil.

Denne kendelse blev påklaget til Overtaksationskommissionen for Nord- og Vestsjælland, som i en

kendelse udsendt den 8. marts 2018 har bestemt, at Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II

skal lade en ”sættekommission” træffe afgørelse i sagen om omlægningen af den private fællesvej over

matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herefter ad hoc

beskikket formanden for Taksationskommissionen i Vestsjælland til at behandle og afgøre sagen.

Sagens oplysninger.

Ejendommen, matr.nr. 45 Hørsholm by, Hørsholm, beliggende Hovedgade 29, 2970 Hørsholm, er opdelt

i ejerlejligheder, som alle ejes af Anne og Thorkild Gruelund.

Ejendommen, matr.nr. 44 Hørsholm by, Hørsholm, beliggende Rungstedvej 1, 2970 Hørsholm, ejes af

Hørsholm Kommune.

Ejendommen, matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm, beliggende Kammerrådensvej 2-4 og Hovedgaden

31, 2970 Hørsholm, er opdelt i ejerlejligheder, som alle ejes af Hørsholm City ApS

Hørsholm Kommune udstedte den 19. maj 2003 som ejer af matr.nr. 44 Hørsholm by, Hørsholm, en

deklaration om færdselsret, som blev tinglyst, og som har følgende indhold:

3

I forbindelse med arealoverførsel fra matr.nr. 45 og 46a Hørsholm by, Hørsholm, til matr.nr. 44

Hørsholm by, Hørsholm, pålægges ejendommen nedenstående bestemmelser gældende for den til

enhver tid værende ejer af matr.nr. 44 Hørsholm by, Hørsholm, jfr. vedhæftede rids:

§1. Færdselsret

Den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 45 gives færdselsret over matr.nr. 44 (som vist med

skravering på vedhæftede rids) til kørende/gående adgang i forbindelse med varelevering til

matr.nr. 45.

Den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 44 er berettiget til at ændre placering og udformning af

arealet omfattet af færdselsretten.

Færdselsretten skal dog stedse være af et sådant omfang, at det er muligt at køre frem med tunge

køretøjer indtil en afstand af maks. 20 m, regnet fra ejendommens vestlige skel.

§ 2. Påtaleret

Påtaleberettiget er den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 45 Hørsholn by, Hørsholm og Hørs-

holm Kommune.

Nærværende deklaration begæres tinglyst på matr.nr. 44 Hørsholm by, Hørsholm, ...

...

Deklarationen hviler i dag også på matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm. Se vedhæftede rids.

Den 22. april 2015 traf Hørsholm Kommune, Center for Teknik følgende afgørelse:

...

Afgørelse

Hørsholm Kommune har besluttet at omlægge den private fællesvej over matr.nr. 46a frem til

matr.nr. 45. Der er tale om en privat fællesvej, fordi der ved en (på matr.nr.46a) tinglyst

deklaration er givet den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 45 en færdselsret over et areal, som

ved tinglysningen var en del af matr.nr. 44, men som efterfølgende er blevet en del af matr.nr.

46a. Arealet opfylder dermed definitionen på en privat fællesvej, jf. Privatvejslovens § 10, nr. 3,

idet arealet fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet

ligger på, og idet de to ejendomme ikke har samme ejer.

Det fremgår af deklarationen, at ejeren af vejarealet er berettiget til at ændre placering og

udformning af arealet, dog således at det altid er muligt at køre med tunge køretøjer indtil en

afstand af højst 20 m regnet fra det vestlige skel på matr.nr. 45.

Færdselsretten vedrører et areal, der er nærmere angivet på et tinglysningsrids. Arealet, som

udgør den private fællesvej, er beliggende i forlængelse af den offentlige parkeringsplads, litra

(7000)”al”, hvorfra færdselsarealet først forløber ca. 20 m mod syd og herefter ca. 40 mod øst

4

frem til forlængelsen mod syd af det vestlige skel på matr.nr. 45. Herfra forløber færdselsarealet

mod nord og langs vest-skellet på matr.nr. 45.

Vejen omlægges, så den i stedet forløber fra Kammerrådensvej gennem en port i et kommende

byggeri. På den anden side af porten vil der i en gård være mulighed for at vende en lastbil, og

der vil være vejadgang frem til det vestlige skel på matr.nr. 45. Den omlagte vej fremgår af

vedlagte ”Situationsplan vedr. Omlægning af pr. fl. vej”, der viser kørekurver for en 10 m lastbil.

Der vil være vejadgang til matr.nr. 45 ad den omlagte vej gennem en portåbning, der tillader

passage af køretøjer med en højde på 3,6 m. Lastbiler, der kører i sydlig retning ad

Kammerrådensvej, kan efter omlægningen køre forlæns gennem portåbningen ind i gården, hvor

de kan vende i gården og forlade gården igen ved at køre forlæns ud ad portåbningen.

Denne løsning vil trafiksikkerhedsmæssigt være uproblematisk, idet der etableres et

højresvingsforbud gennem porten for lastbiler i nordlig retning. Derudover vil der blive skiltet

med indkørselsforbud for lastbiler, der er længere end 10 m, og der forventes at blive skiltet med

en maksimal køretøjshøjde på 3,6 m.

Afgørelsen er truffet i medfør af privatvejslovens § 72, stk. 1, idet den nye vej godkendes, jf.

Princippet i lovens § 27, stk. 1, og § 41, stk. 1.

Begrundelse

Vejen er ikke eneste adgangsvej til jeres ejendom, og den er heller ikke af en sådan vigtighed for

jeres ejendom, at den ikke kan omlægges.

Afgørelsen er derfor truffet efter en afvejning af jeres interesser i, at vejen ikke omlægges, over

for den almene, offentlige interesse i at få virkeliggjort lokalplan 154 med det byggefelt, der

nødvendiggør omlægningen af den private fællesvej.

Vi har vurderet, at den almene, offentlige interesse i at få virkeliggjort lokalplan 154 vejer

tungere end jeres interesse i, at vejen bibeholdes med den hidtidige beliggenhed og udformning.

Vi har i den forbindelse lagt til grund, at det færdselsareal, der fremgår af den tinglyste

deklaration kun vil kunne betjene en 10 m lastbil med nogle overskridelser af færdselsarealet. Vi

har derfor lagt til grund, at der ikke kan være en berettiget forventning om at kunne bruge

færdselsarealet med køretøjer større end 10 m lastbiler.

I har i jeres bemærkninger gjort gældende, at Carlsberg Bryggerierne, der er én af jeres

leverandører, benytter sig af lastbiler, der er 4 m høje og 2,5 m bredde, og at portåbningen derfor

som minimum skal være 4,2 m høj, hvis den tinglyste deklarations angivelse af tunge køretøjer

frem til 20 m fra skel skal respekteres.

I undrer jer over, at vi har lagt tinglysningsridsets angivelse af færdselsarealet til grund, fordi der

har været indkørsel forbudt ad dette færdselsareal. Derfor har lastbiler altid benyttet ”den

5

midterste vej” frem til jeres ejendom, og her er det uden problem muligt at komme frem med en

lastbil med en længde på 12 m.

På den baggrund mener I, at vi skal lægge til grund, at 12 m lange køretøjer skal kunne komme

frem til jeres ejendom.

Det er som allerede nævnt vores vurdering, at I ikke kan have haft en berettiget forventning om,

at køretøjer, der ikke med rimelighed har kunnet holde sig inden for det areal, som I ved

deklarationen har opnået færdselsret til, skal kunne komme frem til jeres ejendom. Det forhold, at

det hidtil har været muligt at komme frem med længere køretøjer, kan efter vores opfattelse ikke

føre til et andet resultat.

Det er således vores vurdering, at det afgørende er den ret, som I har ifølge deklarationen, mens

det forhold, at det har været muligt at køre en anden vej frem til jeres ejendom, ikke kan tillægges

vægt.

I den forbindelse skal vi bemærke, at deklarationens angivelse af, at det skal være ”muligt at køre

frem med tunge køretøjer indtil en afstand af maks. 20 m, regnet fra ejendommens skel”, ikke

indeholder en nærmere definition af begrebet ”tunge køretøjer”. Det er dog vores opfattelse, at

begrebet må ses i sammenhæng med det areal, som I med deklarationen har fået ret til at færdes

på.

”Tunge køretøjer” kan derfor ikke umiddelbart fortolkes til at omfatte alle tunge køretøjer uanset

størrelse. Vi har på den baggrund lagt til grund, at færdselsarealet med rimelighed kan

udstrækkes til at kunne benyttes af 10 m lastbiler, selvom det i praksis ikke vil kunne lade sig

gøre at manøvrere en 10 m lastbil frem til jeres ejendom uden at overskride det færdselsareal, der

er vist på tinglysningsridset.

Kørsel med større køretøjer ville indebære så store overskridelser af færdselsarealet, at vi må

lægge til grund, at jeres ret i henhold til deklarationen ikke omfatter sådanne køretøjer.

Vi har i forbindelses med vores afgørelse fået oplyst, at højden på 10 m lastbiler typisk ikke

overstiger 3,6 m. Vi har også fra Carlsberg fået oplyst, at de lastbiler, der benyttes til leverance til

jer i dag, typisk er 15 m lange og har en højde på 3,8 m. Indimellem benyttes der 16,5 m lange

lastbiler med højder på 3,5 og 4 m. Ingen af disse lastbiler vil med rimelighed kunne komme frem

til jeres ejendom ad det areal, som I ifølge deklarationen har færdselsret til.

Det er herefter vores opfattelse, at vejen også efter omlægningen vil tilgodese jeres berettigede

interesse i at kunne komme frem til jeres ejendom med tunge køretøjer.

I forbindelse med jeres bemærkninger har I også bedt os vurdere habilitetsspørgsmålet i forhold

til fortolkningen af deklarationen. I peger på, at Hørsholm Kommune både er vejmyndighed og

sælger af det areal, hvor færdselsarealet er beliggende.

6

Det er korrekt, at der principielt er tale om en situation, hvor man kan tale om inhabilitet. Vi er

klar over, at det kan være et problem, og vi har derfor tilstræbt en forsigtighed ved vores

fortolkning af deklarationen og behandlingen af sagen.

Som det fremgår af klagevejledningen nedenfor, vil der være andre myndigheder, der kan tage

stilling til vores afgørelse, og vi skal i relation til inhabilitetsproblematikken henvise til, at det af

forvaltningsretlige litteratur (Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. Udgave, s. 281f)

fremgår, at der kan ske substitution i tilfælde som dette.

Substitutionen kan ske på to måder, idet sagen kan henskydes til en sideordnet myndighed, eller

sagen kan overtages af overordnet myndighed. Om substitution inden for det kommunale område

skriver Hans Gammeltoft-Hansen (s. 282), at ”inden for det kommunale område vil sideordnet

substitution i den forstand, at sagen henskydes til en anden kommune, kunne være betænkelig ved

politisk prægede afgørelser. I modsætning til den statslige forvaltning er grundlaget for

kommunernes virksomhed af varierende politisk karakter; og det politiske mandat for den enkelte

kommune kan således ikke overføres til en anden kommune og dermed indgå i grundlaget for

sagens behandling og afgørelse.”

Vi mener på den baggrund ikke, at problemet med mulig inhabilitet kan løses ved substitution, og

vi må derfor henvise jer til at klage over vores afgørelse.

Afslutningsvis skal vi oplyse, at vi sørger for, at omlægningen noteres i matriklen og berigtiges i

tingbogen, jf. Privatvejslovens § 78.

...

Den private vejs forløb efter Hørsholm Kommunes beslutning om omlægning af vejen fremgår af den

vedhæftede situationsplan dateret 16. marts 2015.

Vejdirektoratet udtalte i sin afgørelse af 22. August 2015:

...

Vi kan som klagemyndighed alene tage stilling til kommunens afgørelse truffet efter

vejlovgivningen, her privatvejsloven, og vi kan kun tage stilling til retlige spørgsmål. Det

fremgår af privatvejslovens § 87, stk. 2.

Det betyder, at vi kan tage stilling til, om afgørelserne er lovlige, men ikke til kommunens skøn

og vurderinger inden for lovens rammer, og dermed heller ikke til, om disse skøn og vurderinger

er rimelige og hensigtsmæssige.

Vi kan heller ikke tage stilling til forhold vedrørende anden lovgivning som f.eks. planloven.

Vi tager endvidere stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler,

herunder bestemmelser i forvaltningsloven, i forbindelse med en afgørelse truffet efter

vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik.

7

Vi kan heller ikke tage stilling til uenighed om, hvorvidt en privat fællesvej er af vigtighed for en

ejendom med vejret til vejen, jf. Privatvejslovens § 72, stk. 2. Dette spørgsmål kan kræves

indbragt for taksationsmyndighederne, jf. Vejlovens §§ 57 og 58. ...

...

Hørsholm Kommune anmodede den 28. april 2015 Kommunernes Landsforening om at undersøge, om

kommunen har begået magtfordrejning i forbindelse med to sager i henholdsvis 2010 og 2013-2015 om

salg af kommunal fast ejendom med henblik på udvikling af Hørsholm midtby, samt kommunens

behandling af en sag om omlægning af en privat fællesvej tilknyttet disse sager. Kommunens

anmodning skete på baggrund af henvendelser og udtalelser fra kommunalbestyrelsesmedlem Thorkild

Gruelund og hans hustru, Anna Gruelund. Kommunernes Landsforening afgav en rapport den 3.

november 2015 om sine undersøgelser. Konsulenterne fra Kommunernes Landsforening vurderer, at

kommunen ikke har handlet usagligt i sine forhandlinger om salg af den kommunalt ejede grund –

matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm – eller i sin behandling af sagen om omlægning af den private

fællesvej på matr.nr. 44 og 46a Hørsholm by, Hørsholm, men konsulenterne finder det uheldigt, at

kommunen sent blev opmærksom på, at kommunen havde en mulig myndighedsrolle i forhold til

deklarationen om færdselsret for matr.nr. 45 Hørsholm by, Hørsholm.

Hørsholm Kommune solgte ved en betinget aftale af 24. marts 2014 den kommunalt ejede grund,

matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm til P/S OAS Hørsholm. Købsaftalen blev endelig den 26. maj

2015. Købsaftalen har bl.a. følgende vilkår:

4.6, Særligt i forhold til deklaration om vejadgang for Hovedgaden 45.

I udbudsmaterialet var det et krav, at Køber selv skulle håndtere deklarationen, som ejeren af

ejendommen matr.nr. 45 om en vejret, jf. den tinglyste deklaration af 19. Maj 2003.

Vejmyndigheden har som led i projekteringen behandlet spørgsmålet om omlægning af vejretten.

Det kan imidlertid ikke afvises, at der opstår tvister som følge heraf.

I den forbindelse har parterne aftalt, at Køber holder Sælger skadesløs for samtlige omkostninger

til håndtering af sådanne tvister og evt. tilkendt erstatning mv.

Dette gælder dog ikke, hvis det ved endelig afgørelse i sådanne tvister lægges til grund, at

vejmyndigheden under sin myndighedsbehandling har begået formelle forsætlige eller culpøse

fejl, der er årsag til, at afgørelserne går vejmyndigheden imod. I så fald afholder Sælger selv

samtlige omkostninger til håndtering af sådanne tvister og evt. tilkendt erstatning.

...

Parternes skriftlige indlæg

Advokat Mikael Bernhofts indlæg af 17. oktober 2016:

”...

8

På klagernes vegne påstår jeg vejretten (færdselsretten) opretholdt, således som den er tilsikret

ved tinglyst deklaration af 19. Maj 2003 (bilag 1).

Jeg gør gældende at omlægningen, som kommunen har godkendt, ikke udgør et fornødent

alternativ til den nedlagte strækning, og at godkendelsen derfor ikke har hjemmel i

privatvejslovens § 72.

Mine klienter sikrede sig en tinglyst vejret for tunge køretøjer, da kommunen i 2003 solgte

ejendommen til mine klienter jf. Deklarationen:

..Færdselsretten skal dog stedse være af et sådant omfang, at det er muligt at køre frem med

tunge køretøjer indtil en afstand af maks. 20 m, regnet fra ejendommens vestlige skel...

Alligevel godkender kommunen en omlægning, som indebærer, at lastbiler – som i dag kan være

4 m. I højden – ikke kan nå frem, fordi portåbningen i det nye byggeri er 3,80 m.

Jeg gør gældende, at dette er et klart brud på en tilsikret rettighed, og at den godkendte

omlægning af færdselsretten gennem denne port ikke er et fornødent alternativ.

I øvrigt kan jeg henvise til, hvad jeg på mine klienters vegne bl.a. anførte i mit indlæg til

Vejdirektoratet af 22. juni 2015:

...Servitutten hjemler adgang for ejeren til at ændre vejretten – men under følgende ufravigelige

betingelser:

”..Færdselsretten skal dog stedse være af et sådant omfang, at det er muligt at køre frem med

tunge køretøjer indtil en afstand af maks. 20 m, regnet fra ejendommens vestlige skel...

Ved stillingtagen til indkomne bud var kommunen meget opmærksom på, at mine klienters vejret

skulle respekteres, således at en bebyggelse ville sikre, at tunge køretøjer ikke blev afskåret i

højden.

Kommunens tidligere borgmester Uffe Thorndal har beskrevet dette i mail af 4 ds. til kommunen

m.fl. således:

...det tilbud kommunalbestyrelsen godkendte havde en portåbning, der opfyldte deklarationen

med en åbning på 5,1 meter i bredden og 4,2 meter i højden. Denne åbning er nu uden

godkendelse af kommunalbestyrelsen reduceret til 3,6 meter i højden, således at den deklarerede

færdselsret misligholdes...

Mine klienter har klart og tydeligt gjort kommunen opmærksom på, at en højde på 4,2 m. er et

minimumskrav.

Jeg henviser til mine klienters mail af 9. april d.å. til kommunen, hvori det bl.a. anføres:

9

...Portåbningen er alt for lille til selv helt almindelige lastbiler.

En af vore leverandører Carlsberg Bryggerierne udnytter konsekvent lovgivningens tilladte højde

og bredde – 4 meter høj og 2,5 meter bred.

Portåbningen skal derfor som minimum være 4,2 meter høj, hvis vor tinglyste deklaration om

tunge køretøjer frem til 20 meter fra skel skal respekteres...

Det er derfor en væsentlig og forsætlig krænkelse af vejretten, når kommunen – til trods for

kommunalbestyrelsens beslutning og til trods for mine klienters indsigelser – træffer afgørelse

om at indskrænke vejretten meget betragteligt.

En indskrænkning af vejretten i højden under det niveau, som er tilladt for tunge køretøjer udgør

et indgreb, som væsentligt reducerer mine klienters mulighed for at modtage forsyninger på en

hensigtsmæssig måde. Hermed reduceres værdien af virksomheden. Og det er jo netop dette

servitutten skal beskytte imod.

I begrundelsen anfører kommunen, at afgørelsen er truffet efter en afvejning af hensynet til at få

virkeliggjort lokalplan 154 mod mine klienters interesser.

Hermed erkendes, at afgørelsen tilsidesætter mine klienters rettigheder...

Omlægningen har – som frygtet – medført, at mine klienter ikke kan få leveret øl, vand m.m. til

deres værtshus som hidtil. Lastbilerne, der kommer med varerne, kan ikke komme ind ad porten

på grund af manglende højde. (Det må befrygtes at omlægningen også fremover vil forhindre

renovation, når der skiftes til større lastbiler.)

Lastbilerne er nødt til at læsse leverancerne af på vejen udenfor porten (Kammerrådensvej).

Herfra må varerne med håndkrav (sækkevogn) transporteres frem til værtshuset.

Det har hidtil kostet mine klienter em udgift på 720 kr. ex moms per uge (bilag 2).

Denne udgift må forventes at stige. Omregnet til årlig udgift vil omkostningerne fremover være

på minimum kr. 50.000. Anvendes en kapitaliseringsfaktor på 10 (som hjemlet i

erstatningsansvarsloven) – er der tale om en forringelse af virksomhedens værdi på minimum

500.000 kr.

Mine klienter blev i øvrigt tilbudt at afstå deklarationen for kr. 1 mio. Af en entreprenør, som

deltog ved kommunens udbud af det grundareal, som deklarationen hviler på.

Efter det oplyste har kommunen sikret sig, at køberen af grundarealet holder kommunen

skadesløs for eventuel erstatning mine klienter måtte blive tilkendt. Hørsholm kommune

opfordres til at be- eller afkræfte dette.

...

10

Advokat Pia L. Nielsens svarskrift af 2. november 2016:

...

1.2.1. Den tilstedte vejret i deklarationen.

Taksationskommissionens kompetence i denne sag er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1413 af 27.

november 2015 om taksationskommissioner og overtaksationskommissioner. I forhold til

omlægning/nedlæggelse af en privat fællesvej, har taksationskommissionen i henhold til

bekendtgørelsens § 3, stk .2, nr. 5, kompetence til at træffe afgørelse i klager fra grundejeren over

vejmyndighedens vurdering om, at bestemmelsen i privatvejslovens § 72, stk. 2, om forhold der

begrunder, at en privat fællesvej helt eller delvist skal opretholdes som vej, ikke er til hinder for

en nedlæggelse eller omlægning, jf. § 75.

Hørsholm Kommune har den 22. april 2015 truffet afgørelse vedrørende omlægning af den

private fællesvej, som er lyst ved deklarationen fra maj 2003, jf. bilag A. Heri har kommunen

foretaget en vurdering af, om privatvejslovens § 72, stk. 2, var til hinder for omlæggelsen af

færdselsretten.

Idet der henvises til kommunens afgørelse af 22. april 2015, skal det overordnet gøres gældende,

at det fremgår af deklarationens ordlyd, at kommunen har ret til at ændre både placeringen af

færdselsret og udformningen af arealet omfattet af færdselsretten.

Kommunen kom ved en vurdering af betingelserne opstillet i § 72, stk. 2, frem til. At

omlægningen af færdselsretten ikke var en forringelse af den hidtidige tilstedte vejret, der var

givet grundejeren af matr. 45 ved deklarationen af 19. Maj 2003.

Vejdirektoratet har ved afgørelse af 20. August 2015 vurderet, at kommunens afgørelse var lovlig

– og at kommunens skønsudøvelse eller myndighedsudøvelse ikke har været ulovlig, jf. bilag B.

...

Det er denne hidtidige færdselsret, der skal tages udgangspunkt i og lægges til grund ved

vurdering af omlægningens betydning og konsekvens i henhold til bekendtgørelsens om

taksationskommissioner og overtaksationskommissioner § 3, stk. 2, nr. 5, jf. Privatvejslovens §

75.

Det gøres endvidere gældende, at den færdselsret, der er fastlagt ved deklarationen af 19. maj

2003, kun vil kunne betjene en lastbil på 10 m, hvis den ved deklarationen tilstedte færdselsret

overskrides.

”Klagernes” anbringende om man hidtil har kunnet anvende lastbiler på over 10 meter har

således ingen betydning for afgørelsen af denne sag, da en sådan færdsel alene har kunnet ske i

strid med den tilstedte vejret – og fordi der ikke var bygget på arealet, der hindrede denne

færdsel, som ikke var hjemlet i deklarationen.

Det skal med det samme gøres gældende, at den uretmæssige råden ikke af tidsmæssige årsager

kan have ført til hævd over arealet, som ikke indgår i vejretten.

11

Det forhold, at en sådan overskridelse har været muligt indtil fremkomsten af byggeriet, der er

virkeliggjort med lokalplan 154, kan ikke begrunde eller give en berettiget forventning om at en

sådan færdselsret, der ikke er tinglyst, kan opretholdes efter at arealet nu er bebygget.

Det gøres således, som det er angivet i kommunens afgørelse, gældende, at der ikke med den

tilstedte færdselsret i deklarationen er givet en færdselsret til at køre med køretøjer, der er større

end 10 meter.

Det må således afvises, at grundejeren af matr. 45 kan have en berettiget forventning om en

anden færdselsret og adgang, idet arealet, der er udlagt til vej i deklarationen ikke berettiger

hertil. Det forhold, at arealet ikke har været bebygget, og at grundejerens leverandører således har

kunnet anvende et areal, der ikke indgår i færdselsretten ændrer ikke herpå.

Det må således også afvises, at der er sket en overtrædelse af den tilstedte færdselsret i henhold

til deklarationen ved ændringen af færdselsretten ved afgørelsen af april 2015 fra kommunen.

Det gøres gældende, at omlægningen af den deklarerede færdselsret er sket i overensstemmelse

med deklarationens ordlyd og privatvejslovens regler – og at omlægningen ikke har indebåret en

forringelse af den deklarerede færdselsret. Det må således lægges til grund, at der i forhold til den

tilstedte færdselsret i deklarationen reelt ikke er sket en ændring i omfanget af færdselsretten ved

omlægningen i relation til hvilke køretøjer, der skulle kunne få adgang.

Det gøres således samlet gældende, at der ved omlægningen er skabt fornøden og tilstrækkelig

vejadgang svarende til den hidtidige ret.

Vejen er ikke eneste færdselsvej og er heller ikke af en sådan vigtighed for jeres ejendom, at den

ikke har kunnet omlægges som sket, jf. Også privatvejlovens § 72, stk. 2. Den omlagte vejadgang

svarer i udstrækning til den tilstedte færdselsret, hvorfor den omlagte færdselsret er et

tilstrækkeligt alternativ.

1.2.2. Citater i klageskriftet.

Det skal for en god ordens skyld afvises, at partsrepræsentantens indlæg for Vejdirektoratet

citeret i udsnit i advokat Mikael Bernhoft i klageskriftet kan have nogen former for betydning for

en afgørelse i regi af Taksationskommissionen. Der er tale om subjektive partsindlæg, der ikke

nød fremme ved Vejdirektoratets afgørelse.

Gengivelsen af ”klagernes” og en tidligere borgmesters mulige erindringer, er taget ud af en

kontekst – og gengiver et faktum, der ikke er angivet i deklarationen eller fremgår af øvrige

aftaler mellem parterne – Kommunen og ejeren af matr. 45.

I den forbindelse skal det bemærkes, at den tidligere borgmester Uffe Thorndal ikke i denne sag

alene kan udtale sig i egenskab af at være tidligere borgmester. Den tidligere borgmester har i en

række spørgsmål i forhold til kommunen optrådt som partsrepræsentant for Thorkild og Anne

Gruelund, der ejer ejerlejligheder i E/F Hubertus, jf. bilag D.

12

Det gøres gældende, at de dokumenterede partsindlæg af denne karakter ikke kan have

bevisværdi. Det må afvises, at sådanne partsudsagn på nogen måde kan lægges til grund i sagen

som faktum eller som dokumentation for en gyldig vejret af et andet omfang eller forløb end den,

der er tinglyst den 19. maj 2003.

1.2.3. Erstatning

Som det fremgår af bekendtgørelsen om taksationskommissioner og overtaksationskommissioner

§ 3, stk. 2, kan taksationskommissionen ikke i sager om nedlæggelse eller omlæggelse af private

fælles veje efter § 72, stk. 2, jf. § 75 i privatvejsloven tage stilling til erstatningsspørgsmål – men

alene de juridiske spørgsmål, der fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 5.

...

Advokat Bernhofts indlæg af 15. november 2016.

...

Indsigelsen mod omlægningen af færdselsretten er begrundet i, at adgangen til mine klienters

ejendom nu skal foregå gennem en port, som moderne lastbiler ikke kan passere – på grund af

højden. Dette fremgår tydeligt af mit brev af 17. fm.

Omlægningen forårsager ikke problemer med længden. Det er derfor ikke relevant for sagen, når

kommunen argumenterer med, at den tidligere færdselsret begrænsede lastbilernes længde-

Angående det rids, som kommunen henviser til, er forholdet i øvrigt dette, at færdselsretten ikke

fulgte ridset. Det skyldes, at kommunen afskar denne vej med skiltning om indkørsel forbudt.

Kommunen er derfor velvidende om, at færdselsretten de facto ikke fulgte ridset. Mine klienter

har ikke tidligere haft problemer med, at tunge lastbiler ikke kunne komme frem – hverken hvad

angår højde eller længde.

Ved taksationskommissionens bedømmelse af, om den omlagte færdselsret gennem en port udgør

et fornødent alternativ, er det efter min vurdering af betydning at få belyst, hvorledes kommunen

selv har bedømt dette spørgsmål – herunder om kommunen har vurderet et erstatningsansvar som

nærliggende.

Jeg fastholder derfor min opfordring til, at kommunen be- eller afkræfter, om det med køberen

af matr.nr. 44 er aftalt, at kommunen skal holdes skadesløs for erstatningskrav, der måtte være en

følge af, at omlægningen ikke anses for lovlig.

Subsidiært opfordres kommunen til at fremlægge købsaftalen med køberen af matr.nr. 44.

At kommunen har haft sin fulde opmærksomhed rettet mod, at bebyggelse af matr.nr. 44 kunne

kollidere med færdselsretten, fremgår under alle omstændigheder med tydelighed af KL´s

undersøgelse af 3. november 2015 – bilag 3.

13

Jeg er enig i, at sagen for taksationskommissionen i sit udgangspunkt ikke angår erstatning.

Men der er i dansk ret en god tradition for, at søge sager løst forligsmæssigt, og der er intet til

hinder for at kommissionen kan foreslå et økonomisk forlig som et alternativ til en afgørelse om,

at omlægningen findes ulovlig.

Advokat Pia L. Nielsens indlæg af 16. december 2016:

...

1.2 Sagens tvist

Denne sag handler om omlægning af en fælles privat vej. Hørsholm Kommune har truffet

afgørelse herom den 22. april 2015 – og Vejdirektoratet har forud herfor behandlet en klage

herom.

Taksationskommissionens kompetence i forhold til afgørelse om omlægning af en privat

fællesvej, er i henhold til i bekendtgørelse nr. 1413 af 27. november 2015 begrænset til, at

Taksationskommissionen skal påse, at der ikke foreligger forhold omfattet af privatvejslovens §

72, stk. 2, der er til hinder for en nedlæggelse eller omlægning af den tidligere private fællesvej,

jf. Privatvejslovens § 75.

Nærværende klage kan alene være udløst af afgørelsen om omlægningen af den fælles private vej

ved afgørelsen af 22. april 2015. I modsat fald havde klageren ikke haft et klagegrundlag eller

adgang til at klage.

Den tidligere fælles private vejret, der er blevet omlagt, er den, der er behandlet i kommunens

afgørelse og den, der fremgår af det tinglyste rids, som er fremlagt med Hørsholm Kommunes

svarskrift.

Det er på baggrund af den tinglyste vejret, at klagerne/Anne og Thorkild Gruelund mener, at have

krav på erstatning.

E/F Hubertus/grundejeren af matr. 45 har kun en materiel ret, der følger af den tinglyste

deklaration både i omfang og i forløb. At arealet rundt om matr. 45 ikke har været bebygget, og at

der derfor har været adgang til at tilkøre arealet på anden vis, har ingen betydning for vurderingen

af de spørgsmål, som kan bedømmes i denne sag; nemlig om der er hindringer i privatvejslovens

§ 72, stk. 2, mod at omlægge den tinglyste vejret som gjort af kommunen i dennes afgørelse fra

april 2015.

Det må antages, at det tinglyste dokument og den dermed tilstedte vejret er baggrunden for, at

klagerne har bedt om at sagen bliver indbragt for Taksationskommissionen. Det kan derfor undre,

at klagerne samtidig ikke mener, at det tinglyste dokument skal lægges til grund i sagen ved

vurderingen af omlægningens konsekvens?

14

Hvis klagerne mener at have en juridisk ret til en anden og mere vidtrækkende vejadgang, end

den, der fremgår af det tinglyste dokument, opfordres (1) klagerne for fyldestgørende at redegøre

for juraen i en sådan påstået ret for klagerne forud for forhandling i Taksationskommissionen.

Alternativt må klagerne opfordres (2) til at tage bekræftende til genmæle i relation til den

hidtidige vejrets omfang og forløb, således at sagen skæres korrekt til, ved at begge parterne

lægger til grund, at det er vejretten, der fremgår af deklarationen, der nu er omlagt – og at det er

omlægningen af denne vejret, som Taksationskommissionen skal forholde sig til.

Det skal for en god ordens skyld igen afvises, at klagernes argumentation vedrørende vejrettens

faktiske udøvelse har nogen form for betydning ved en vurdering af, om der er nogen forhold i

privatvejslovens § 72, stk. 2, der hindrer omlægningen af den fælles private vejret.

Klagerne har kun den ret, der flyder af det tinglyste dokument og klagerne har ikke vundet nogen

former for hævd på at have en med den tinglyste ret stridende adfærd.

Der henvises til svarskriftet for anbringender desangående, idet det med henvisning til

privatvejslovens § 72, stk. 2 skal fastholdes, at der ikke er tale om en den eneste adgangsvej til

ejendommen, idet der dels etableres en anden tilstrækkelig vejadgang til ejendommen ved

omlægningen og at der i øvrigt er vejadgang til ejendommen fra Hovedgaden også. Vejen, der

omlægges er således ikke af en vigtighed for ejendommen, der gør, at omlægningen ikke kan

foretages som fastlagt i kommunens afgørelse af 22. april 2015.

Særligt ikke henset til, at ejendommen får en vejadgang, der i omfang og forløb stemmer fuldt

overens med den vejadgang, der er tilstedt ejendommen ved deklarationen, jf. også kommunens

afgørelse herom.

1.3. Klagernes anbringender om erstatning

Taksationskommissionen har ikke hjemmel til at behandle eller foreslå økonomisk forlig eller de

påståede erstatningskrav. Klagernes henvisninger til i øvrigt udokumenterede traditioner i dansk

ret mv. på dette sted forekommer upassende og i strid med hjemmelsgrundlaget.

Det skal gøres gældende, at en Taksationskommission ikke kan handle i strid med det fastlagte

hjemmelsgrundlag. Det burde også være klagerne bekendt, at Hørsholm kommune som offentlig

myndighed ikke kan indgå i uhjemlede forligsdrøftelser som foreslået af klagerne.

Hørsholm Kommune skal henvise klagerne til anlægge er erstatningssøgsmål i stedet for, hvis

klagerne finder, at der er grundlag herfor.

Klagernes spekulationer i, hvad Hørsholm kommune har overvejet forud for salget af bymidten,

må afvises som irrelevant for denne sags afgørelse.

Når en kommune sælger en ejendom, er kommunen reelt stillet som en hvilken som helst anden

privat sælger, og skal således som led i den loyale oplysningspligt i forbindelse med grundsalg

15

oplyse om forhold, der kan have indflydelse på byggeriet. I modsat fald kan kommunen pådrage

sig et helt unødvendigt erstatningsansvar.

Kommunen skal samtidig som kommune i overensstemmelse med kommunalretten sikre en

økonomisk ansvarlighed i alle kommunens handlinger – herunder også som grundsælger. Dette er

baggrunden for indsættelsen af en økonomisk afdækning af kommunen i salgsaftalen.

Der ligger hverken overvejelser eller antagelser i denne risikoafdækning om, at kommunen ville

være erstatningsansvarlig i forhold til klageren.

Jeg skal erindre om, at det eneste der skal behandler under denne sag er om der er hindring, der

afskærer kommunen fra at omlægge den private fællesvej, jf. Privatvejslovens § 72, stk. 2.

Hvis kommunen ikke mente, at have hjemmel som myndighed til at træffe afgørelsen efter

vejlovens § 75, jf. § 72, som er det eneste denne sag handler om, så havde kommunen naturligvis

som ansvarlig myndighed ikke truffet afgørelsen af 22. april 2015. Der henvises i den forbindelse

til KL´s redegørelse og Vejdirektoratets afgørelse i klagesagen.

Kommunen har i relation til den påklagede afgørelse handlet som myndighed – og hverken KL

eller Vejdirektoratet har fundet anledning til at kritisere kommunens myndighedsudøvelse – ej

heller selv om denne myndighedsudøvelse er en konsekvens af kommunens udvikling af

bymidten og kommunens grundsalg af ejendommen i bymidten i den forbindelse.

Jeg skal på Hørsholm Kommunes vegne på baggrund af ovenstående afvise Klagernes subjektive

og i øvrigt udokumenterede spekulationer i relation til Kommunens handlinger som hhv.

grundsælger hhv. myndighed.

Af hensyn til sagens omkostninger for begge parter opfordres (3) klagerne til for fremtiden af

holde sig til de for denne sag relevante klagetemaer. Det vil sige alene forhold, som

Taksationskommissionen efter lovgivningen er bemyndiget til at vurdere under denne klagesag.

Jeg henviser til min gennemgang i svarskriftet.

Klagerne opfordres (4) til at håndtere evt. kompensationspåstande efter de gældende regler

herfor ved søgsmål herom.

...

Advokat Mikael Bernhofts indlæg af 10. januar 2017:

...

Kommunens godkendelse af vejomlægningen skal bedømmes i forhold til den faktiske vejret,

som klagerne havde.

Det er den faktiske vejret, der er blevet omlagt – og ikke den tiltænkte vejret, som var anført på

ridset, men som kommunen spærrede.

16

Den faktiske vejret sikrede adgang for tunge køretøjer – både hvad angår højde og længde. Det er

– som bekendt – ikke tilfældet efter omlægningen.

At den faktiske vejret ikke fremgår af ridset er uden betydning, når kommunen ikke kan være i

tvivl om, hvad det var for en vejret, klageren havde.

Selv hvis omlægningen bedømmes i forhold til det på ridset anførte, strider den mod

privatvejslovens § 72, stk. 2.

Det bestrides, at der er alternativ vejadgang til klagerens ejendom ad Hovedgaden. Dette er fysisk

umuligt.

I klagen af 17. oktober 2016 oplyser jeg om de udgifter og den værdiforringelse, som

omlægningen har medført for klageren.

Dette er yders relevant for bedømmelsen af, om omlægningen må anses som et overgreb mod

klageren – og dermed i strid med privatvejsloven.

Det fastholdes, at det i denne forbindelse har betydning, om kommunen ved salget af matr.nr. 46

har været forberedt på, at der kunne være tale om et overgreb.

På min opfordring bekræftes det i replikken, at der i salgsaftalen blev indsat en klausul om ...

økonomisk afdækning ...

Klageren har fremskaffet denne klausul, som er anført i købsaftale af 26. maj 2015 – bilag 4.

Under pkt. 4.6 er anført bl.a.: ....

4.6. Særligt i forhold til deklarationen om vejadgang for Hovedgaden 45.

I udbudsmaterialet var det et krav, at Køber selv skulle håndtere deklarationen, som ejeren af ejendommen matr.nr.

45 om en vejret, jf. den tinglyste deklaration af 19. mai 2003.

Vejmyndigheden har som led o projekteringen behandlet spørgsmålet om omlægning af vejretten. Det kan imidlertid

ikke afvises, at der opstår tvister som følge heraf.

I den forbindelse har parterne aftalt, at Køber holder Sælger skadesløs for samtlige omkostninger til håndtering af

sådanne tvister og evt. tilkendt erstatning mv.

...

Heraf fremgår således med tydelighed, at kommunen har været forberedt på, at vejomlægningen som følge af

byggeprojektet, var erstatningsbegrundende – i.e. at en omlægning ikke kunne ske indenfor privatvejslovens rammer.

Det var derfor nødvendigt med købers erklæring om skadesløsholdelse.

Det er endvidere tankevækkende, at købers advokat nu optræder som advokat for kommunen i denne sag.

...

Advokat Pia L. Nielsens processkrift I af 1. marts 2017:

17

...

1.3. Sagens reelle tvist

”Klagers” anbringender om, at det er den af ”Klager” påståede ”faktiske vejret”, der skal lægges

til grund for Taksationskommissionens vurdering, afvises. Der henvises Indklagedes

anbringender i svarskrift og duplik.

”Klagers” anbringender minder om hævdsbetragtninger. ”Klager” har dog ikke dokumenteret, at

”Klager” har vundet hævd over en sådan vejret. Det skal også for en god ordens skyld afvises, at

”Klager” skulle kunne vinde hævd, alene grundet de tidsmæssige aspekter i sagen – herunder har

”Klager” først købt ejendommen af indklagede i august 2003. Udstykning til ejerlejligheder skete

i 2004 – hvor også ejerforeningen antageligt blev stiftet.

Klager opfordres (6) til at gennemgå hvorledes klager overhovedet er ”juridisk” berettiget til en

vejadgang. Klager opfordres herunder til at belyse, hvorfor det overhovedet var nødvendigt at

udforme en deklaration, som der foreligger i sagen, hvis Klager grundet andre juridiske forhold

var berettiget til den vejadgang som Klager gør hævd på.

1.4. Øvrige spørgsmål

Klagers advokats anbringender beror på flere misforståelser.

Undertegnede har stedse fungeret som Hørsholm Kommunes advokat. ”Klagers” forsøg på at

skabe ”en konspirationsteori” desangående i ”Klagers” skrift af 10. januar 2017 afvises pure som

værende uden hold i virkeligheden.

”Klager” opfordres (7) til at gennemgå, hvor i vejlovgivningen det fremgår, at

Taksationskommissionen i en klage over en vejadgang kan vurdere et (i øvrigt udokumenteret)

erstatningskrav.

”Klager opfordres (8) endvidere til at oplyse Taksationskommissionen, hvorvidt ”Klager” har

modtaget betaling svarende til de fremsatte påståede krav i ”Klagers” første skrift til

Taksationskommissionen. ”Klager” bedes i den forbindelse oplyse, hvornår ”Klager” i givet fald

har modtaget en sådan ”kompensation” – herunder om det var før eller efter ”Klager” fremsatte

kravet i skriftet til Taksationskommissionen?

1.5. Opfordringer

Indklagede har i sine processkrifter fremsat 8 provokationer. Ingen af disse er besvaret eller ses

håndteret.

Dette bør tillægges processuel skadevirkning for ”Klager”. ”Klager” har end ikke forsøgt at

gennemgå juraen, der hjemler Taksationskommissionens behandling af denne sag.

18

”Klager” opfordres igen til at holde sig til de i for denne sag relevante klagetemaer, Det vil sige

alene forhold som Taksationskommissionen efter lovgivningen er bemyndiget til at vurdere under

denne klagesag. Der henvises til Indklagedes gennemgang af regelgrundlaget i svarskriftet.

”Klager” opfordres igen, jf. opfordring 4, til at håndtere evt. kompensationspåstande efter de

gældende regler herfor.

Sammenfattende processkrift af 27. oktober 2018 fra advokat Pia L. Nielsen:

1. Formalitet

1.1. Klagerne i denne sag

Der henvises til Hørsholm Kommunes svarskrift punkt 1.1.

I henhold til privatvejslovens § 72, stk. 2, kan Taksationskommissionen behandle klager fra en

grundejer om omlægning af en privatfællesvej.

Som nævnt i Kommunens svarskrift, kan det konstateres, at grundejer på matr. 45, Hørsholm By,

Hørsholm er en grundejerforening E/F Hubertus. Det er således grundejerforeningen og ikke en

ejer, der er klageberettiget.

Det er Kommunens vurdering, at klager har haft rigelig tid til at korrigere dette forhold. Det er

dog ikke sket, hvorfor det er Kommunens opfattelse, at klagen skal afvises, som følge af

manglende klageberettigelse.

2. Realiteten

Hvis Taksationskommissionen måtte vælge til trods for den manglende klageberettigelse af

realitetsbehandle klagen, skal Hørsholm Kommune subsidiært opsummere sine anbringender og

kommentere, det udateret indlæg, som Kommunen har modtaget den 15. oktober 2018.

2.1. Afgørelsen, der kan træffes af taksationskommissionen

Taksationskommissionens kompetence i denne sag er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1413 af 27.

november 2015 om taksationskommissioner og overtaksationskommissioner.

I forhold til omlægning/nedlæggelse af en privat fælles vej, har Taksationskommissionen i

henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 2. nr. 5, kompetence til at træffe afgørelse i klager fra

grundejeren over vejmyndighedens vurdering om, at bestemmelsen i privatvejslovens § 72, stk. 2,

om forhold, der begrunder, at en privat fællesvej helt eller delvist skal opretholdes som vej, ikke

er til hinder for en nedlæggelse eller omlægning, jf. privatvejslovens § 75.

Som det ses af flere indlæg både fra klagernes advokat og senest i indlæg af oktober 2018, synes

det som om, at klageren mener, at Taksationskommissionen kan tilkende klageren erstatning i

forbindelse med behandlingen af den indgivne klage.

19

Det er Hørsholm Kommunes opfattelse, at Taksationskommissionen ikke har hjemmel til at

behandle eller foreslå økonomisk forlig eller de påståede erstatningskrav. Klagernes

henvisninger til i øvrigt udokumenterede traditioner i dansk ret mv. er i det hele i strid med

hjemmelsgrundlaget for behandling af klagen.

Det skal gøres gældende, at en Taksationskommission ikke kan handle i strid med det fastlagte

hjemmelsgrundlag. Det burde også være klagerne bekendt, at Hørsholm Kommune som offentlig

myndighed ikke kan indgå i uhjemlede forligsdrøftelser som foreslået af klagerne.

Hørsholm Kommune skal anmode om, at Taksationskommissionen klargør dette indledningsvist

overfor klagerne ved forretningens begyndelse i overensstemmelse med Vejdirektoratets

vejledning i afgørelsen fra 2015.

2.2. Afgørelseshistorik

Hørsholm Kommune har den 22. april 2015 truffet afgørelse vedrørende omlægning af den

private fællesvej, som er lyst ved deklarationen fra maj 2003. Heri har Kommunen foretaget en

vurdering af, om privatvejslovens § 72, stk. 2, var til hinder for omlæggelsen af færdselsretten.

Idet der henvises til Kommunens afgørelse af 22. april 2015, skal det overordnet gøres gældende,

at det fremgår af deklarationens ordlyd, at kommunen har ret til at ændre både placeringen af

færdselsret og udformning af arealet omfattet af færdselsretten.

Kommunen kom ved en vurdering af betingelserne opstillet i § 72, stk. 2, frem til, at

omlægningen af færdselsretten ikke var en forringelse af den hidtidige tilstedte vejret, der var

givet grundejerne af matr. 45 ved deklarationen af 19. maj 2003.

Vejdirektoratet har ved afgørelse af 20. august 2015 vurderet, at kommunens afgørelse var lovlig

– og at kommunens skønsudøvelse eller myndighedsudøvelse ikke har været ulovlig.

Endelig har sagen været forelagt KL. KL blev således på grund af klagerens beskyldninger om

magtfordrejning, bedt om at foretage en uvildig undersøgelse af sagsbehandlingen af spørgsmålet

om omlægning af vejretten i nærværende sag. KLs konklusioner fremgår af punkt 7 i rapporten

fremlagt som bilag 3. Som det ses finder KL ikke efter undersøgelser af dokumentationen i sagen

og interview af medarbejderne, der har behandlet sagen, at kommunen har foretaget nogen former

for magtfordrejning eller usaglig sagsbehandling. Det bliver også fastslået, at der ikke foreligger

myndighedsinhabilitet.

KL henviser endvidere til, at sagen har været behandlet af Vejdirektoratet, som tiltrådte

Hørsholm Kommunes afgørelse om omlægning af den private fællesvej.

2.3. Indsigelserne i klagen og i dokumentet fra klager fra oktober 2018

2.3.1. Den hidtidige vejret

Nærværende klage kan alene være udløst af afgørelsen om omlægningen af tinglyste vejret som

blev truffet med afgørelsen af 22. april 2015. I modsat fald havde klageren ikke haft et

klagegrundlag eller adgang til at klage.

20

Der er ikke med klagen fremlagt hele deklarationen som tinglyst. Bilag 1 er således fremlagt

uden rids af færdselsret, som ejerne af matr.nr. 45 blev tilstedt ved deklarationen.

Det kan også konstateres, at materialet fra oktober 2018 lider af samme mangel.

Den tidligere fælles private vejret, der er blevet omlagt ved kommunes afgørelse som stadfæstet

af Vejdirektoratet, er den vejret, der fremgår af det tinglyste rids, bilag A.

Det er alene denne indtegnede og tinglyste færdselsret, der har været tilstedt klageren.

Det bemærkes, at begrebet ”tunge køretøjer” efter normal praksis defineres som biler med en

vægt over 3500 kg.

Taksationskommissionen bedes også noterer, at højde og størrelse af de køretøjer over 3.500 kg.

ikke er normeret i deklarationen.

E/F Hubertus/grundejeren af matr. 45 har kun en materiel ret, der følger af den tinglyste

deklaration både i omfang og i forløb. Retten kan endvidere ifølge deklarationens tekst ændres af

den påtaleberettigede.

At arealet rundt om matr. 45 ikke har været bebygget, og at der derfor har været adgang til at

tilkøre arealet på anden vis, har ingen betydning for vurderingen af de spørgsmål, som kan

bedømmes i denne sag; nemlig om der er hindringer i privatsvejslovens § 72, stk. 2, mod at

omlægge den tinglyste vejret, som gjort af kommunen i dennes afgørelse fra april 2015.

Det må antages, at det tinglyste dokument og den hermed tilstedte vejret, er baggrunden for, at

klagerne har bedt om at sagen bliver indbragt for Taksationskommissionen. Det kan derfor undre,

at klagerne ikke på noget tidspunkt har forholdt sig til, at det kun er den ret, der er tilstedt dem

ved det tinglyste dokument, der kan og skal lægges til grund i sagen ved vurderingen af

omlægningens konsekvens.

Hvis klagerne mener at have en juridisk ret til en anden og mere vidtrækkende vejadgang, end

den, der fremgår af det tinglyste dokument, burde klagerne have fulgt Kommunens opfordring 1 i

processkrift af 16.december 2016 til at redegøre for juraen i en sådan påstået ret for klagerne

forud for forhandling i Taksationskommissionen.

Det kan konstateres, at Klagerne, der er repræsenteret ved advokat, ikke har ønsket at redegøre

for at der skulle foreligge en sådan videregående ret, hvorfor det må lægges til grund, at Klagerne

også selv erkender, at der ikke foreligger et juridisk grundlag, der tilsteder dem en anden og mere

vidtrækkende vejadgang end den der foreligger i det tinglyste rids.

Ved klagebehandlingen skal omlægningen alene vurderes på baggrund af denne tinglyste vejret

som skitseret i bilaget. Det er således alene den tinglyste vejadgang, der skal lægges til grund ved

vurdering af omlægningens betydning og konsekvens i henhold til bekendtgørelsens om

21

taksationskommissioner og overtaksationskommissioners § 3, stk. 2, nr. 5, jf. privatvejslovens §

75.

De i øvrigt udokumenterede anbringender, der fremsættes i dokumentet fra klager af oktober

2018, tager ikke udgangspunkt heri, hvorfor påstande og anbringender om omfanget af den

hidtidige tilstedte ret ikke er korrekte, idet de ikke støttes på ridset i deklarationen.

Det gøres gældende, at Kommunen ved sin omlægning alene har ændret placeringen af den

tinglyste færdselsret. Der er ikke sket ændringer i omfanget af færdselsretten.

2.3.2. Størrelse af biler, der anvendes i forbindelse med den tinglyste vejret og vejret som

omlagt

Kommunen skal gøre gældende, at den færdselsret, der er fastlagt ved deklarationen af 19. maj

2003, ikke kunne overholdes af en lastbil på 10 meter eller derover. Ved anvendelse af en lastbil

af denne længde, ville den ved deklarationen tilstedte færdselsret blive overskredet.

Klagernes anbringende om man hidtil har kunnet anvende lastbiler på over 10 meter er i det hele

udokumenteret. Anbringendet kan dog heller ikke tillægges betydning for afgørelsen af denne

sag, da en sådan færdsel alene har kunnet ske i strid med den tilstedte vejret. En overskridelse af

den tinglyste ret, kunne før byggeriet kun ske, fordi der ikke var byggeri på arealet, der hindrede

denne færdsel. Men en sådan færdsel på arealer, hvor der ikke var givet en færdselsret, var ikke

lovlig eller hjemlet i deklarationen.

Som følge af modtagelsen af skriftet af oktober 2018 – og gengivelsen af en mail fra Carlsberg,

dokumentet side 7, har jeg kontaktet Carlsberg. De erindrer ikke at være spurgt om de konkrete

leveringsforhold i denne sag.

Det kan da også konstateres, at det svar, der fremgår af side 7, alene omhandler Carlsbergs

overholdelse af Trafikstyrelsens krav om størrelse, og at Carlsbergs lastbiler således overholder

lovgivningens maksimale størrelsesangivelser. Der fremgår intet om, Carlsberg reelt leverer til

værtshuset beliggende på matr. 45 eller hvilken type bil, de anvender ved levering.

Det blev endvidere telefonisk oplyst, at levering til mindre værtshuse mv. typisk foregår ved

hjælp af en pallevogn, der leverer drikkevarerne for-emballeret ved dørtærsklen eller lagret mv.,

f.eks. som det ses på billedet side 7.

Kommunen skal opfordre Klagerne til at fremlægge dokumentation for indkøb af drikkevarer, der

sælges på det af Klagerne ejede værtshus for de sidste 3 år. Kommunen skal også opfordre klager

til at dokumentere, at Klagerne har modtaget ekstrakrav som følge af leveringsforholdene, ved

fremlæggelse af korrespondance herom med relevante leverandører.

2.3.3. Der foreligger ikke hævd mv.

Det skal for en god ordens skyld igen afvises, at klagernes argumentation vedrørende vejrettens

faktiske udøvelse har nogen form for betydning ved en vurdering af, om der er nogen forhold i

privatvejslovens § 72, stk. 2, der hindrer omlægningen af den fælles private vejret.

22

Det skal med det samme gøres gældende, at en eventuel uretmæssige råden ikke af tidsmæssige

årsager kan have ført til hævd over arealet, som ikke indgår i vejretten.

Det forhold, at en sådan overskridelse har været muligt indtil fremkomsten af byggeriet, der er

virkeliggjort med lokalplan 154, kan ikke begrunde eller give en berettiget forventning om at en

sådan færdselsret, der ikke er tinglyst, kan opretholdes efter at arealet nu er bebygget.

Det gøres således, som det er angivet i kommunens afgørelse, gældende, at der ikke med den

tilstedte færdselsret i deklarationen er givet en færdselsret til at køre med køretøjer, der er større

end 10 meter. Dette er ikke normeret i deklarationen. Hvis der havde været særlige krav til

størrelsen af de ”tunge køretøjer” burde dette være indføjet af klageren efter forhandling med

kommunen.

Det må således afvises, at grundejeren af matr. 45 kan have en berettiget forventning om en

anden færdselsret og adgang, idet arealet, der er udlagt til vej i deklarationen, ikke berettiger

hertil. Det forhold, at arealet ikke har været bebygget, og at grundejernes leverandører således har

kunnet anvende et areal, der ikke indgår i færdselsretten ændrer ikke herpå.

Det må således også afvises, at der er sket en overtrædelse af den tilstedte færdselsret i henhold

til deklarationen ved ændringen af færdselsretten i afgørelsen af april 2015 fra kommunen.

Det gøres gældende, at omlægningen af den deklarerede færdselsret er sket i overensstemmelse

med deklarationens ordlyd og privatvejslovens regler – og at omlægningen ikke har indebåret en

forringelse af den deklarerede færdselsret. Det må således lægges til grund, at der i forhold til den

tilstedte færdselsret i deklarationen reelt ikke er sket en ændring i omfanget af den tinglyste

færdselsret ved omlægningen i relation til hvilke køretøjer, der i henhold til deklarationen skulle

kunne få adgang.

Ejendommen får en vejadgang, der i omfang og forløb stemmer fuldt overens med den

vejadgang, der er tilstedt ejendommen ved deklarationen, jf. også kommunens afgørelse mv.

herom.

Den omlagte vej er ikke den eneste færdselsvej og er heller ikke af en sådan vigtighed for

klagerens ejendom, at den ikke har kunnet omlægges som sket, jf. også privatvejslovens § 72, stk.

2.

Det forhold, at der ikke er tale om den eneste adgangsvej til ejendommen, idet der dels etableres

en anden tilstrækkelig vejadgang til ejendommen ved omlægningen, dels er adgang til

ejendommen fra Hovedgaden også, gør at omlægningen foretaget ved kommunens afgørelse af

22. april 2015 sammenfattende må anses for hjemlet i privatvejsloven. Der foreligger ikke

hindringer for en den skete omlægning, jf. privatvejslovens § 72.

2.4. Klagernes anbringender om erstatning

23

Når en kommune sælger en ejendom, er kommunen reelt stillet som en hvilken som helst anden

privat sælger, og skal således som led i den loyale oplysningspligt i forbindelse med grundsalg

oplyse om forhold, der kan have indflydelse på byggeriet. I modsat fald kan kommunen pådrage

sig et helt unødvendigt erstatningsansvar.

Kommunen skal samtidig som kommune i overensstemmelse med kommunalretten sikre en

økonomisk ansvarlighed i alle kommunens handlinger – herunder også som grundsælger. Dette er

baggrunden for indsættelsen af en økonomisk afdækning af kommunen i salgsaftalen.

Der ligger hverken overvejelser eller antagelser i denne risikoafdækning om, at kommunen ville

være erstatningsansvarlig i forhold til klageren. Jeg skal erindre om, at det eneste der skal

behandles under denne sag er om der er hindring, der afskærer kommunen fra at omlægge den

private fællesvej, jf. privatvejslovens § 72, stk. 2.

Hvis kommunen ikke mente, at have hjemmel som myndighed til at træffe afgørelsen efter

vejlovens § 75, jf. § 72, som er det eneste denne sag handler om, så havde kommunen naturligvis

som ansvarlig myndighed ikke truffet afgørelsen af 22. april 2015. Der henvises i den forbindelse

til KLs redegørelse og Vejdirektoratets afgørelse i klagesagen.

Kommunen har i relation til den påklagede afgørelse handlet som myndighed – og hverken KL

eller Vejdirektoratet har fundet anledning til at kritisere kommunens myndighedsudøvelse – ej

heller selvom denne myndighedsudøvelse er en konsekvens af kommunens udvikling af bymidten

og kommunens grundsalg af ejendommen i bymidten i den forbindelse.

Jeg skal på Hørsholm Kommunes vegne på baggrund af ovenstående afvise Klagernes subjektivt

fremførte argumenter i relation til Kommunens handlinger som hhv. grundsælger hhv.

myndighed.

3. Materialet fra oktober 2018

Det bemærkes, at det sent fremkomne materiale, ikke forholder sig til Taksationskommissionens

kompetence eller hvad der reelt er til behandling.

Kommunen finder dog materialet skal imødegås forud for sagens behandling.

3.1. Anbringender og ekstraheringer, side 4

Som det ses, angav Kommunen allerede før grundsalget overfor grundejeren af matr. 45, at den

færdselsret, der fremgik af tinglysningen ville blive respekteret men med en anden placering.

Det vides ikke, hvorfor Klagerne har valgt at tage dette dokument med i ekstraheret og bearbejdet

version. Teksten, der er indsat vidner da også om, at Klagerne er bekendt med, at der er en

tinglyst ret.

Det må dog konstateres, at Klagerne, jf. også materialets side 3, fortsat ikke erkender, den

tinglyste rets omfang, idet der fortsat ekstraheres fra deklarationen, således at ridset over retten

24

ikke medtages – og Klageren således forsøger at omgå, hvad der reelt udgør den tinglyste

færdselsret.

Der må i det hele henvises til, at der er tale om en begrænset ret, jf. det tinglyste rids bilag A, som

i øvrigt kan ændres af den påtaleberettigede.

3.2. Mødet den 10. marts 2010, side 5

Klagerne hævder i materialet, at de ”kun” har fået en mulighed for at forhandle om vejforløbet.

Dette skete på et møde eden 10. marts 2010. Som det også fremgår, af referatet, ønskede

Klagerne ikke at lave en aftale om et eventuelt andet vejforløb, idet klagerne ”ville sikre sig de

mest fordelagtige vilkår såfremt deklarationen ikke kan imødekommes ved udformningen af det

nye byggeri.

Hvad der skete på dette møde er også beskrevet i bilag 3, side 9. Som det fremgår heraf, fremsatte

klagerne et krav på 2,2 mio kr. for at indgå en aftale om ændring af vejretten forud for at den

kommunale ejendom blev sat i udbud.

Mødet blev derfor ganske kort, da Kommunen naturligt ikke ønskede at imødekomme et sådant

uhjemlet krav.

Det er således ikke korrekt, som det fremgår, at ordet kompensation ikke blev nævnt. Det blev

nævnt af klagerne, men afvist af kommunen.

Som det også ses, afviste klagerne at medvirke til en aftale, hvorfor kommunen ej heller senere

fandt grundlag for at drøfte en ændring af vejretten med Klagerne igen andet end på et

forvaltningsretligt grundlag i form af partshøringer forud for kommunens afgørelse.

Referatet blev sendt til klagerne umiddelbart efter mødet i 2010 til kommentering. Klagerne har

ikke fremsendt kommentarer hertil, hvorfor klagernes anbringender om, at referatet er

”udpræget” kommunens fortolkning, må afvises, med at klagerne, hvis disse ikke var enige i det

refererede kunne have afgivet indsigelser overfor kommunen.

3.3. Billederne side 6

Anbringender på side 6 er i det hele udokumenteret. Således er der ingen former for

dokumentation for leveringsforholdene siden 1976. Det må dog have formodningen i mod sig,

givet udviklingen inden for lastbil industrien.

Givet at færdselsretten først er tilstedt ved deklaration af maj 2003, har disse anbringender i

øvrigt ingen betydning i forhold til vurderingen af denne sag.

Endeligt skal det fastholdes, at kørsel med så store lastbiler i den gamle rådhusgård alene kunne

ske ved en overtrædelse af den tilstedte og tinglyste vejret, hvorfor anbringender og billeder også

af denne grund ikke kan lægges til grund for afgørelsen.

3.4. Mailen fra Ole C. Hansen, Carlsberg, side 7

25

Denne mail er behandlet ovenfor. Det må således lægges til grund, at Ole C. Hansen ikke har

besvaret nogen spørgsmål af relevans for denne sag, hvilket også fremgår af konteksten af den

fremlagte mail.

I øvrigt må det bestrides, at ekstraheret kommunikation af denne form, kan tillægges vægt.

3.5. Citater fra et internt møde i kommunen, side 8

Selvom kommunen i de tidligere processkrifter opfordrede klagerne til at holde sig til for denne

sag relevante emner af hensyn til sagsomkostningerne i sagen, kan det med ekstraheringen af dele

et internt referat fra kommunen, konstateres, at klager ikke overholder dette. Det er Kommunens

opfattelse, at Taksationskommissionen bør tillægge dette processuel skadevirkning, således at

Klager bliver pålagt at betale en del af omkostningerne til denne sags behandling.

Det skal præciseres, at dette er et internt dokument, som alene beskriver ordlyden af den

betingede købsaftale om de arealer, som kommunen solgte og som bevirkede omlægningen af

vejretten.

Det er således en misforståelse eller fejlfortolkning, når det angives, at Kommunens ”egen jurist

anbefalede, at Hørsholm Kommune skulle blande sig uden om deklarationsproblematikken”. Det

er ikke korrekt forstået. Anne Holmegaard henviser alene til de vilkår, der var fastsat i

købsaftalen, hvoraf det fremgik, at køberen skulle håndtere deklarationen ved byggeriet.

3.6.Tegningen, side 9

Den tegning, der fremgår af side 9, hævdes at være en ”målfast prospekttegning”. Dette er ikke

korrekt. Hvis dette havde været tilfældet ville der have været tegningshoved og version nr. mv.

indsat på tegningen.

Det vides ikke, hvorfra tegningen stammer, men det antages, at det er en tegning, der fulgte med

arkitektkonkurrencen, som gik forud for kommunens salg af de tilstødende matrikler. De

tegninger, der blev vist var i høj grad af hensyn til det arkitektoniske indtryk.

Det er heller ikke korrekt, at Kommunens politikere udvalgte projektet ”i vished om en port, hvor

målene ud fra tegningen er 4,2 meter høj og 5,1 meter bred.”.

I forhold til den skete ”citering” fra Geopartner, må dette også afvises som et udokumenteret

udsagn, der synes at bero på Klagernes misforståelser eller ønske om at bearbejde

dokumentationen. Dette understøttes i øvrigt af, at Klageren ikke har fremlagt dokumentet.

Klageren er repræsenteret af advokat, og det må lægges til grund, at denne ville have fremlagt

dokumentet, hvis dette havde en relevans for sagen.

Samtlige anbringender på side 9 må således afvises, idet disse anbringender ikke har hold i

virkeligheden.

3.7. Side 10

26

Udsagnene vidner om, at Klagerne ikke forholder sig til den ret, der er tilstedt dem ved

deklarationen.

Anbringenderne må afvises med henvisning til at der foreligger en retsvildfarelse.

3.8. Side 12

Selvom Taksationsprocessen ikke er en domstolsproces, må det dog lægges til grund, at

unavngivne kilder og udtalelser, der blot angives af en klager, ikke kan tillægges vægt, grundet,

at der ikke kan ske afhøring af sådanne personers relevans for sagen eller reelle udtalelser.

Der foreligger ingen dokumentation for disse udsagn – og de strider mod de køretekniske

beregninger, der er udført af både Kommunen, Vejdirektoratet og rådgiverne.

Anbringenderne afvises som havende relevans, givet at de citerede personer må antages at være

forelagt sagens juridiske og faktuelle data.

3.9. Billedmaterialet, side 13

Der foreligger ikke dokumentation for relevansen af dette billedmateriale.

Billedmaterialet afvises med denne begrundelse.

3.10. Side 14

Der foreligger ingen dokumentation for anbringenderne side 14. Disse afvises alene med

henvisning hertil.

Det har formodningen imod sig, at der ikke skulle være fremkommet dokumentation for nogle af

disse udsagn tidligere.

3.11. Side 16

Der henvises til bilag 3. KL har her foretaget en undersøgelse af hele sagsforløbet, og de

undersøgende konsulenter, har her fundet, at der på ingen måde er tale om magtfordrejning eller

sagsbehandlingsfejl.

Anbringenderne afvises med henvisning hertil.

3.12. Side 18

Der henvises igen til KLs rapport bilag 3.

Baggrunden for, at sagen har trukket ud er, at Klagerne ikke indleverede en klage samtidig med,

at der blev klaget. Denne blev først indleveret i oktober 2016, da Kommunen rykkede for

sagsbehandlingen hos Taksationskommissionen.

Herefter har der været en proces omkring inhabilitet, som det er Kommissionen bekendt.

27

Denne har været nødvendig for kommunen givet at Klager som det ses, mener at der foreligger

magtfordrejning fra kommunens side. Sagen har endvidere været avisstof flere gange.

For at kommunen blev nødt til at være helt sikker på, at der ikke kunne klages over, at der forelå

inhabilitet hos Taksationskommissionens formand eller anden former for sagsbehandlingsfejl fra

Kommunens side, var kommunen nødt til at få en afgørelse af habilitetsspørgsmålet.

Processen omkring behandlingen af inhabilitetsspørgsmålet har desværre taget lang tid –

herunder antageligt som følge af Klagenævnets udflytning mv.

Billede på side 18 viser, at der kan køres med tunge køretøjer i form af slamsugere.

Klagerne synes at lægge til grund, at der skal være mulighed for kørsel med køretøjer op til 10

meter. Dette står der intet om i deklarationen, der har givet klagerne en vejret.

Det må imidlertid afvises, at der skulle foreligge en ret af en sådan karakter.

3.13. Side 19

Det må afvises, at der kan lægges vægt på dokumenter, hvor man ikke kan se, hvem der reelt har

produceret dokumenterne. Det kan heller ikke ses om, der reelt er indgået en aftale eller om det er

et skrift, som er udformet af klageren selv.

Det må også afvises, at dokumenterne kan have en betydning, givet at der tilsyneladende er tale

om en ”aftale”, der angiveligt skulle være indgået med en tilbudsgiver, der ikke vandt

arkitektkonkurrencen.

Dokumenterne synes blot at være en af Klagernes gentagne bearbejdninger, der understøtter, at

klagers egentlige ærinde i denne sag er et ønske om at sikre sig de mest fordelagtige vilkår”, jf.

mødereferatet af 10. marts 2010, gengivet i Klagerens materiale side 5.

Dokumenterne understøtter, at Klagerne ikke har et problem med adgangsforholdene eller

vejretten. Hvis Klagerne havde et problem med leveringer mv. og dette udgjorde et økonomisk

problem eller spørgsmål, må det have formodningen for sig, at de ikke ville ”sælge” vejretten.

3.14. Side 20

Innovator har betalt et beløb pr. kulance for gener i byggeperioden.

Dette vil kunne bevidnes af Innovators direktør, der vil være tilstede under forretningen den 31.

oktober 2018.

Anbringenderne er således også her udtryk for en argumentation, som ikke er baseret på det

virkeligt passerede.

Anbringender om tidsforbrug mv. er i det hele udokumenterede.

28

Kommunen skal blot for en god ordens skyld afvise, at der under denne sag kan behandles

spørgsmål om ”erstatning”.

Kommunen skal ligeledes blot for en god ordens skyld fastholde, at der ikke foreligger nogen

former for ansvarsgrundlag for kommunen. Klagerne er ikke efter kommunens opfattelse

berettiget til nogen former for erstatning eller kompensation.

4. Sammenfatning

Samtlige anbringender i skriftet fra klager af oktober 2018 bestrides.

Den ændring af vejretten, der er sket, er hjemlet i deklarationen og i vejlovgivningen.

Konklusivt skal det blot gentages:

Den omlagte vej er ikke eneste færdselsvej og er heller ikke af en sådan vigtighed for klagerens

ejendom, at den ikke har kunnet omlægges som sket, jf. også privatvejslovens § 72, stk. 2.

Det forhold,

− at der ikke er tale om en den eneste adgangsvej til ejendommen, idet der dels etableres en

anden tilstrækkelig vejadgang til ejendommen ved omlægningen, og

− at der i øvrigt er vejadgang til ejendommen fra Hovedgaden også,

gør at omlægningen foretaget ved kommunens afgørelse af 22. april 2015 sammenfattende må

anses for hjemlet i privatvejsloven og at klageren således ikke skal gives medhold i sin klage.

Indlæg af 29. oktober 2018 fra advokat Mikael Bernhoft:

TK 7/2018: Klage over omlægning af privat fællesvej over matr.nr. 46a, Hørsholm By,

Hørsholm

Til advokat Pia L. Nielsen skrift af 27 ds. har jeg følgende skriftlige bemærkninger:

Hørsholm kommune har den 22. april 2015 overfor mine klienter – som er tinglyste og reelle

ejere af ejerlejlighederne i ejendommen matrikel nr. 45, Hørsholm By - truffet afgørelse om

omlægning af den private vejadgang (færdselsret), som blev tilsikret mine klienter ved

deklaration af 19. maj 2003.

Afgørelsen hjemler mine klienter lovmæssig klageadgang til taksationskommissionen - hvilket

også udtrykkeligt bekræftes i kommunens afgørelse af 22. april 2015.

Jeg står derfor uforstående over for, at Hørsholm kommune fortsætter med at gøre gældende, at

mine klienter ikke har klageadgang.

------

Det er i sagen et ubestrideligt faktum, at deklarationen er grundlaget for den private vejadgang,

som mine klienter blev tilsikret, da de i 2003 købte Hovedgaden 29, 2970 af kommunen.

29

Denne sag drejer sig derfor om forståelsen af deklarationen af 19. maj 2003.

Kommunen vidste, at det var afgørende forudsætning for købet, at mine klienter blev sikret

vejadgang for tunge køretøjer (min understregning) til transport af varer til mine klienters

virksomheder. Derfor konciperede kommunen i 2003 deklarationen, som kommunens daværende

borgmester (Uffe Thorndal) og kommunaldirektør (Kim Herlev Jørgensen) underskrev.

Tunge køretøjer kan i almindelighed være et vidt begreb. I nærværende sag har kommunen

imidlertid ikke været i tvivl om, at tunge køretøjer skal forstås i relation til bl.a. den velkendte

værtshusvirksomhed, som mine klienter driver, og at tunge køretøjer derfor relaterer sig til de til

enhver tid af leverandørerne benyttede lastbiler med drøjde, højde og længde, som fastsat i trafik

og byggestyrelsens dimensionsbekendtgørelse.

Disse lastbiler har i dag en lovlig højde på 4 meter – eller en højde, som langt overstiger den

portåbning, hvortil mine klienters vejadgang er omlagt. Hvis der måtte herske uklarhed med

hensyn til deklarationens forståelse – hvilket bestrides – må sådan tvivl under alle

omstændigheder komme kommunen til skade. Det følger af, at det er kommunen, som har

konciperet – og underskrevet - deklarationen.

Kommunen har selv med bilag D (skrivelse af 13. maj 2015 fra Uffe Thorndahl) fremlagt det

bedste fortolkningsbidrag til deklarationen i form af underskriverens egen opfattelse.

Bilag D dokumenterer, at tilsikring af vejadgang for tung transport var en afgørende forudsætning

for mine klienters køb af Hovedgaden 29 i 2003, at deklarationen skulle fremtidssikre mine

klienters virksomhed, at mine klienter blev højest bydende, samt at den foretagne omlægning er

et klart retsbrud i forhold den forståelse, underskriveren havde af deklarationen. Bilag D er med

andre ord et klart bevis for, at en vejomlægning, som hindrer moderne lastbiler med en højde på 4

meter i at komme frem, hverken er i overensstemmelse med deklarationen – eller med

privatvejslovens betingelse om, at en privat vejadgang skal opretholdes, hvis den er af vigtighed

for en ejendom med vejret til vejen. (Privatvejsloven § 72 stk. 2 nr. 2)

At kommunen har været fuldt ud opmærksom på de problemer deklarationen og privatvejsloven

ville afføde ved salget og bebyggelsen af matr.nr. 44 (grunden i Hørsholm midtby) fremgår med

tydelighed af bilag 3 (KL undersøgelse af 3. november 2015), og af bilag 4 (kommunens

købsaftale af 26. maj 2015).

Hensynet til mine klienter kunne være varetaget ved at tilsikre en portadgang med en åbning, der

giver adgang for moderne tunge køretøjer. Kommunen har imidlertid vægtet hensynet til

maksimal udnyttelse af byggefeltet på den solgte grund højere end hensynet til mine klienters

vejadgang - jf. begrundelsen (afsnit 2) i kommunens afgørelse af 22. april 2015.

Det kan ikke tillægges betydning, at kommunen i afgørelsen af 22. april 2015 når frem til, at

deklarationen ikke giver mine klienter en berettiget forventning om at kunne opretholde

adgangen til at modtage varer med store lastbiler. Kommunens afgørelse er truffet efter at

30

”skaden” – i form af en underdimensioneret port – er sket, og efter at kommunens

byggesagsbehandling ikke har givet anledning til at påtale portens størrelse. Under disse

omstændigheder kan det ikke undre, at kommunens afgørelse går ud på, at mine klienter må stille

sig tilfreds med tingenes tilstand.

Det havde tilført kommunens afgørelse større troværdighed, såfremt den var truffet førend det

nye byggeri på bymidtegrunden var opført. Jeg kan her tilslutte mig, hvad konsulenterne i KL

undersøgelsen af 3. november 2015 (bilag 3) anfører på side 40 1. afsnit: …. Det er imidlertid

uheldigt, at Hørsholm kommune sent bliver opmærksom på, at kommunen har en

myndighedsrolle i forhold til deklarationen….

-----

Jeg er enig med kommunen i, at nærværende sag ikke er en erstatningssag.

Det er en forvaltningssag, hvor taksationskommissionen i medfør af privatvejsloven skal afgøre,

om omlægningen af den private vej er lovmedholdelig som et fornødent alternativ til den

vejadgang, som blev sikret ved deklarationen af den 19. maj 2003.

Den hidtidige vejadgang gjorde det imidlertid muligt for mine klienter at modtage varer med

store lastbiler tæt på virksomheden. Den var af stor vigtighed for mine klienter, jf.

privatvejslovens § 72 stk. 2 nr. 2. Den omlagte vejadgang forhindrer dette, fordi adgangen

begrænses af en port med for lav højde. I denne forbindelse har det stor relevans, at mine klienter

kan påvise, hvilke betydelige – og værdiforringende - merudgifter til virksomhedens drift,

omlægningen har medført, bl. a. fordi vareleverancerne nu skal håndbringes fra en lastbil, der er

henvist til at holde langt væk fra mine klienters ejendom. Det belyser, at omlægningen ikke er et

brugbart alternativ.

----

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at jeg med dette indlæg hverken har afskåret mig selv – eller

mine klienter – fra at fremføre andre synspunkter eller bevisligheder til støtte for, at den

foretagne vejomlægning ikke er lovmedholdelig. Jeg må minde om, at dette er en

forvaltningsretlig klagesag – ikke en retssag. Sagen skyldes kommunens beslutning om

vejomlægning, mod mine klienters ønske. På denne baggrund er kommunens aggressive

imødegåelse af mine klienters klagesag og synspunkter - bl.a. med bemærkninger om, at mine

klienter skal tilpligtes at betale sagsomkostninger - ikke forenelig med ordentlig kommunal

behandling af borgere, der lovligt påklager, hvad de opfatter som uretmæssig

myndighedsbehandling.

Oplysninger fra mødet i taksationskommission.

Advokat Pia L. Nielsen indledte med at referere til Hørsholm Kommunes beslutning af 22- april 2015.

Hun fremhævede, at den omhandlede private fællesvej ikke er eneste adgangsvej til klagernes ejendom,

matr.nr. 45 Hørsholm by, Hørsholm. Hovedgaden er ud for ejendommen en gågade, som ved indkørsel

fra Rungstedvej er spærret med pullerter. Man kan imidlertid efter regulativet for gågaden ved ansøgning

til kommune få særlig tilladelse til varekørsel med motordrevne køretøjer til butikker med facader mod

gaden i stueplan mellem kl. 7.00 og kl. 9.30 på hverdage. Kommunen har vurderet, at det ikke er

vigtighed for ejendommen, matr.nr. 45 Hørsholm by, Hørsholm, at bevare den oprindelige udformning

31

og beliggenhed af den private fællesvej. Kommunen har i sin vurdering antaget, at almene hensyn til en

omlægning vejer mere end kravet om at beholde den private fællesvej oprindelige udformning og forløb.

Kommunen har også lagt vægt på køretekniske vurderinger baseret på et køretøj med en længde på højst

10 meter, idet kommunen ud fra ridset til deklarationen om færdselsret fra 2003 har vurderet, at der alene

er givet ret til kørsel med køretøjer af op til denne størrelse.

Advokat Mikael Bernhoft bemærkede, at ridset til deklarationen ikke angiver mål for den private

fællesvej.

Thorkild Gruelund forklarede, at han og hans kone i 1976 overtog værtshuset på Hovedgaden 29. Frem

til 2003 blev værtshuset drevet fra lejede lokaler. I 2003 købte de ejendommen, matr.nr. 45 Hørsholm

by, Hørsholm. Værtshuset lå indtil for ca. 10 år siden ud til Hovedgaden. De seneste 10 år er værtshuset

drevet fra et lille lokale i ejendommens vestlige side og har haft en gårdhave her. I 2003 blev den vestlige

del af ejendommens grund frastykket til sammenlægning med kommunens grund, og i forbindelse med

købet af restejendommen udfærdigede kommunen en deklaration om færdselsret over det kommunale

areal frem til ejendommens nye vestlige skel. Deklarationen skulle sikre, at de store lastbiler fra Carlsberg

fortsat kunne køre ind til ejendommen vest fra. Han var bekendt med, at kommunen havde planer om

anvendelse de ubebyggede arealer ud mod Kammerrådensvej. Han har kendt deklarationen og det

tilhørende rids. Han stolede på borgmesteren, kommunaldirektøren og landinspektøren og hæftede sig

ikke ved, at ridset viste en anden kørselsvej end vej, som lastbilerne fra Carlsberg i mange år før 2003

og også i tiden derefter faktisk har brugt. Lastbiler som hentede flasker og anden tom emballage har brugt

samme kørevej. Kommunens folk har set og kendt til de lastbiler, som er kommet. Det var lastbiler med

en længde på 8-9 meter og en højde på op til 4 meter. Han fik leveret drikkevarer 1-2 gange om ugen.

Det har i øvrigt ikke været muligt for ølbilerne at køre ad den vej, som ridset viser. Kommunen har haft

skiltet med, at det vestlige vejstykke på parkeringspladsen på matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm,

parallelt med Kammerrådensvej var ensrettet i nordlig retning. Der har været skiltet med, at indkørsel fra

nord ad dette vejstykke ikke var tilladt. På den vestlige side af dette vejstykke har der stået 3 postkasser

og på den østlige side har der stået flaskecontainere. Trafikken på den tidligere parkeringsplads gik derfor

i en bue med indkørsel i sydlig retning ad det østlige vejstykke, rundt ad det sydlige vejstykket og i vestlig

retning, og videre ad det vestlige vejstykke og i nordlig retning. Den nye vinkelbygning på matr.nr. 46a

blev færdig i foråret 2016. I byggeperioden og i tiden derefter er ingen lastbiler kørt ind ad den omlagte

private fællesvej. I stedet holder lastbilerne enten i højresvingsbanen på Rungstedvej, i

parkeringslommen på Kammerrådensvej ud for Netto eller på parkeringspladsen nord for. Derfra er

varerne så blevet kørt ind ad den omlagte private fællesvej på en pallevogn. Han og hans kone sælger

også juletræer, som de har fået kørt ind med en lejet gaffeltruck.

Under besigtigelsen gjorde Thorkild Gruelund opmærksom på, at der ved parkeringslommen på

Kammerrådensvej udfor Netto står et skilt om, at parkering og standsning er forbudt alle dage. Undtaget

er Netto køretøjer.

Advokat Mikael Bernhoft henviste til redegørelsen fra Kommunernes Landsforenings redegørelse,

hvoraf det på side 19 fremgår, at der har været en række skriveriet mellem medarbejderne i

administrationen vedrørende behandlingen af dels færdiggørelsen af salget af grunden i Hørsholm midtby

i form af udarbejdelse af en endelig købsaftale og dels afgørelsen om omlæggelse af den private fællesvej.

Advokaten oplæste afsnit med forklaring afgivet til konsulenterne af vejingeniør Jacob Gulstad (siderne

32

22-25 og 28-29), som har stået for myndighedsbehandlingen af sagen om omlægning af den private

fællesvej, af Per Damgård (side 25), som har stået for salg af kommunens grund, af Anna Thuen (side

25), og af Katrine Langer (side 29).

Advokat Bernhoft henviste også til en mail af 2. marts 2015 fra Per Damgaard til Peter Søgård (klagernes

indlæg side 15), ligesom han oplæste afsnit fra en mail af 23. april 2015 fra Uffe Thorndal til Hørsholm

Kommune om den besluttede omlægning af den private fællesvej.

Anne Holmgaard forklarede, at der var en række betingelser i den foreløbige købsaftale fra 24. marts

2014. Det handlede ikke om den private fællesvej men om andre forhold som bl.a. tilvejebringelse af en

lokalplan. Afsnit 4.6 i den endelige købsaftale er indsat af kommercielle grunde for at sikre kommunen

som sælger af grundstykket. Per Damgaard havde misforstået en formulering i udbudsmaterialet og

troede derfor, at der skulle indhentes samtykke fra klagerne til omlægning af den private fællesvej. Hun

deltog i et mød i marts 2010 med klagerne. Mødet blev afholdt for at få en dialog om færdselsretten ad

den private fællesvej. Mødet kom til at vare 5 minutter, idet klagerne tilkendegav, at de ville have 2.5

mio. kr. for at aflyse deres færdselsret. Dette beløb skulle sikre Anne Gruelunds pension. Kommunen

udbød så i stedet grundstykket med respekt af færdselsretten.

Jacob Gulstad bekræftede, at der som forklaret af Thorkild Gruelund har stået et skilt om ensretning på

den tidligere parkeringsplads på matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm. Han har ikke været bekendt med

skiltet i parkeringslommen ud for Netto og ved ikke, om kommunen har godkendt dette skilt. Da han

behandlede sagen om en omlægning af den private fællesvej, bad han køberen om at indhente kørekurver

fra et godkendt firma. Han fik en kørekurve udfærdiget af Innovator. Kørekurven kan ses side 11 i

indlægget fra Anne og Thorkild Gruelund. Kørekurven er vist ud fra det vejforløb som er vist i ridset til

deklaration om færdselsret.

Advokat Mikael Bernhoft anførte i sin procedure, at den omlagte private fællesvej ikke giver et fornødent

alternativ til det tidligere faktiske vejforløb, som kommunen har kendt til og har accepteret. Det har vist

sig, at ingen vareleverandører mener at kunne køre ind ad den port, som den omlagte private fællesvej

skal gå igennem, Porten har ikke tilstrækkelig højde og bredde, og der er ikke den nødvendige vendeplads

inden for porten. Da færdselsretten blev givet i 2003 skete færdslen over en åben plads. Ridset til

deklarationen angiver ingen mål for vejen, og det har ikke været muligt at køre som vist på ridset.

Formålet med deklarationen har været, at der kunne bringes varer til den virksomhed, som blev drevet

fra matr.nr. 45 Hørsholm by, Hørsholm. Med ordene ”tunge køretøjer” og ”varelevering” i deklarationen

har der været henvist til kørsel med de lastbiler, som kom med varer til værtshuset. I kommunens

afgørelse om omlægning af vejen angives, at der er foretaget en afvejning af offentlige interesser over

for klagernes interesser. Den offentlige interesse har bestået i at kunne sælge en grund med størst mulig

byggemulighed.

Advokat Pia L. Nielsen anførte i sin procedure, at den vurdering, der er foretaget ved beslutningen om at

omlægge den private fællesvej, bør stadfæstes som værende korrekt. Klagerne kan efter ansøgning også

få adgang til deres ejendom fra Hovedgaden. Deklarationen fra 2003 om færdselsret angiver ikke i sin

tekst nogen størrelse på de køretøjer, som må bringe varer. Kommunen har ud fra det rids, som hører til

deklarationen, vurderet, at der alene har været ret til at komme med køretøjer med en længde op til 10

meter. Ud fra ridset har kommunen modtaget køretekniskes vurderinger af den tidligere udformning og

33

forløb af den private fællesvej og af den omlagte vejs udformning og forløb. Disse vurderinger viser, at

den omlagte vej giver klagerne fornøden adgang til deres ejendom. Kommunen bestrider ikke, at der

tidligere har været kørt med store lastbiler, og at man ikke har kørt som angivet på ridset til deklarationen

om færdselsret, men kommunen har ikke haft anledning til at påtale, at der blev kørt ad en anden rute

over den offentlige parkeringsplads. Værtshuset har den seneste år haft en beskeden omsætning, og med

en omsætning kan den private fællesvej ikke være af vigtighed for værtshuset.

Efter mødet med parterne voterede taksationskommissionen og optog sagen til kendelse, som udsendes

til sagens parter.

KENDELSE.

Ejendommen, matr.nr. 45 Hørsholm by, Hørsholm, er opdelt i ejerlejligheder, som alle ejes af Anne og

Thorkild Gruelund, der er de eneste medlemmer af ejerforeningen. Taksationskommissionen finder

derfor, at Anne og Thorkild Gruelund med rette kan optræde som klagere efter § 72 i lov om private

fællesveje.

Af bekendtgørelse nr. 1413 af 27. november 2015 om taksationskommissioner og

overtaksationskommissioner § 3, stk. 2, nr. 5, fremgår, at en taksationskommission foruden at fastsætte

erstatning i tilfælde af ekspropriation træffer afgørelse i klager over spørgsmål reguleret i lov om private

fællesveje, om ”Vejmyndighedens vurdering, at bestemmelsen i § 72, stk. 2, om forhold, der begrunder,

at en privat fællesvej helt eller delvis skal opretholdes som vej, ikke er til hinder for en nedlæggelse eller

omlægning, jf. § 75”.

Af lov om private fællesveje § 72 fremgår:

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om en privat fællesvej skal nedlægges eller

omlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen om

det. Kommunalbestyrelsen kan af egen drift tage stilling til spørgsmålet.

Stk. 2. Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis

1) den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder og der

ikke samtidig etableres anden vejadgang eller

2) vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen.

Fra 1. juli 1977 har et køretøj måtte have en største bredde på 2,5 meter, en største længde på 12 meter

og en største højde på 4 meter. Ifølge detailforskrifterne for køretøjer er en varebil en bil indrettet til

godsbefordring med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. En lastbil kan enten være en bil indrettet

til godsbefordring med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg men ikke over 12.000 kg, eller en bil ind-

rettet til godsbefordring med en tilladt totalvægt på over 12.000 kg.

Hørsholm Kommune har ikke bestridt, at biler med varer til klagernes ejendom frem til 2015 har kørt en

anden vej over kommunens da ejede ejendom, matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm, end vist på ridset

til deklarationen fra 2003. På matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm, var der frem til 2015 en offentlig

34

parkeringsplads. Kommunen har heller ikke bestridt, at kommunen har haft opsat skiltning, som forbød,

at biler kørte ad den vej, som ridset angiver, indtil kommunens beslutningen om omlægning af den private

fællesvej. Kommunen har heller ikke bestridt, at køretøjer med varer til klagernes ejendom har haft en

højde på op til 4 meter.

Taksationskommissionen vurderer, at den private fællesvej siden 2003 har været og fortsat er vigtig for

at kunne bringe varer til klagernes ejendom. At der efter gågaderegulativet kan ansøges om tilladelse til

kørsel med varer ad gågaden ændrer ikke herved.

Hørsholm Kommune har i sin beslutning af 22. april 2015 om omlægning af den private fællesvej lagt

vægt på beregninger af kørekurver for en 10 meter lang lastbil med en maksimal højde på 3,6 meter.

Hørsholm Kommune har fortolket deklarationen således, at det er tinglysningsridset, der er afgørende

for, på hvor stort et areal køretøjer har ret til køre med varer til klagernes ejendom, matr.nr. 45 Hørsholm

by, Hørsholm.

Færdselsretten skal efter deklarationen af 19. maj 2003 ”dog stedse være af et sådant omfang, at det er

muligt at køre frem med tunge køretøjer”. Denne formulering må henset til baggrunden for udfærdigelsen

og tinglysning af deklarationen og efter den praksis, der er forklaret om, efter Taksationskommissionens

opfattelse forstås således, at det vedblivende skal være muligt at køre frem til klagernes ejendom med

varer både med varevogne og lastbiler i alt fald af den bredde, længde og højde, som var gældende, da

deklarationen blev udstedt. Taksationskommissionen finder, at der må lægges større vægt på

deklarationens tekst end på angivelserne i det vedhæftede rids.

Taksationskommissionen vurderer, at den omlagte fællesvej ikke giver de til enhver værende ejere af

ejendommen, matr.nr. 45 Hørsholm by, Hørsholm, den færdselsret, som de efter deklarationen er

berettiget til. Taksationskommissionen lægger herved navnlig vægt på, at den private fællesvej går

gennem en port med en højde, som ikke tillader kørsel med lastbiler med den tilladte største højde, og at

vejen gennem porten har en udformning, som gør kørsel med store køretøjer meget vanskelig

Taksationskommissionen finder som følge af det foran anførte, at Hørsholm Kommunes beslutning af

22. april 2015 om at omlægge den private fællesvej ikke opfylder betingelserne i lov om private

fællesveje § 72, stk. 2, nr. 2.

Hørsholm Kommune skal betale klagerne et passende beløb for sagkyndig bistand ved

taksationsforretningen som neden for bestemt, jf. Lov om offentlige veje § 110.

Derfor bestemmes:

Den af Hørsholm Kommune den 22. april 2015 trufne afgørelse om omlægning af en privat fællesvej

over matr.nr. 46a Hørsholm by, Hørsholm, kan ikke godkendes.

Hørsholm Kommune skal inden 14 dage til klagerne, Anne og Thorkild Gruelund til sagkyndig bistand

betale 25.000 kr. inkl. moms.

Udgifterne ved Taksationskommissionens behandling af sagen betales af Hørsholm Kommune.

35

Svend Erik Hansen Per Roos Susanne Schiøtz Hansen

Ankevejledning.

Denne kendelse kan af en part indbringes for Overtaksationskommissionen for Nord- og Vestsjælland.

Anke sker ved en skriftlig begæring til Taksationskommissionen for Vestsjælland senest 4 uger efter at

udskrift er kommet parten i hænde.

36

37