14
Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen 3 Natura 2000 og Caretakerprojektet 4 Naturpolitisk Udvalg (NPU) 4 Friluftsrådet 5 Medlemsstatus 5 Indsamling af viden 5 Punkttællinger 5 Skovprojektet 5 Vågeovervågning 6 DOFbasen 7 Udbredelse af viden 7 Bladsmutten 7 Hjemmesiden (www.DOF-Vestsjaelland.dk) 8 Facebook 8 Nyhedsbrev 8 Formidling af fugleoplevelser i naturen 8 Fuglenes Dag 8 Fuglepigeture 10 Seniorture 10 Naturdag på Røsnæs 11 Ørnens Dag 11 Kongskildemarked 11 Fugledegård 12 Ungdomsarbejdet 12 Isfugleprojektet 13 Lokalgrupper 13 Kalundborg lokalgruppe 13 Fuglejagten 14 Året der gik Året blev atter et godt og aktivt år for vores lokalafdeling. På trods af de økonomisk svære tider har vi holdt fast i vores medlemskreds, således at vi slutter året med 900 medlemskaber, svarende til sidste år. Der har været mange aktiviteter både på lokalt og landsdækkende plan, og lokalafdelingen sætter sit præg på DOF, idet 3 af bestyrelsens medlemmer tillige er medlemmer af DOF's hovedbestyrelse, det er Henrik Wejdling, Lene Smith og Mette Lauritzen. DOF Vestsjælland satte i 2012 fokus på skovene i Vestsjælland, idet vores kendskab til hvad der lever af fugle i disse, for mange skoves vedkommende, er meget ringe. Vi indkaldte til nogle temamøder om skovene. Møderne i Sorø, Holbæk og i Haraldsted forsamlingshus var meget velbesøgte og på hjemmesiden lagde vi en oversigt over samtlige skove i Vestsjælland med en status over det registrerede antal fuglearter set i skovene, som en

Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012

Indhold

Indhold 1

Året der gik 1

Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen 3 Natura 2000 og Caretakerprojektet 4 Naturpolitisk Udvalg (NPU) 4 Friluftsrådet 5 Medlemsstatus 5

Indsamling af viden 5 Punkttællinger 5 Skovprojektet 5 Vågeovervågning 6 DOFbasen 7

Udbredelse af viden 7 Bladsmutten 7 Hjemmesiden (www.DOF-Vestsjaelland.dk) 8 Facebook 8 Nyhedsbrev 8

Formidling af fugleoplevelser i naturen 8 Fuglenes Dag 8 Fuglepigeture 10 Seniorture 10 Naturdag på Røsnæs 11 Ørnens Dag 11 Kongskildemarked 11 Fugledegård 12 Ungdomsarbejdet 12 Isfugleprojektet 13 Lokalgrupper 13 Kalundborg lokalgruppe 13 Fuglejagten 14

Året der gik

Året blev atter et godt og aktivt år for vores lokalafdeling. På trods af de økonomisk svære tider har vi holdt fast i

vores medlemskreds, således at vi slutter året med 900 medlemskaber, svarende til sidste år.

Der har været mange aktiviteter både på lokalt og landsdækkende plan, og lokalafdelingen sætter sit præg på

DOF, idet 3 af bestyrelsens medlemmer tillige er medlemmer af DOF's hovedbestyrelse, det er Henrik Wejdling,

Lene Smith og Mette Lauritzen.

DOF Vestsjælland satte i 2012 fokus på skovene i Vestsjælland, idet vores kendskab til hvad der lever af fugle i

disse, for mange skoves vedkommende, er meget ringe. Vi indkaldte til nogle temamøder om skovene. Møderne i

Sorø, Holbæk og i Haraldsted forsamlingshus var meget velbesøgte og på hjemmesiden lagde vi en oversigt over

samtlige skove i Vestsjælland med en status over det registrerede antal fuglearter set i skovene, som en

Page 2: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

opfordring til at besøge nogle af de dårligst dækkede skove. Og i efteråret afholdt vi så et velbesøgt kursus for nye

brugere af DOFbasen for at opfordre til at fugleobservationerne også bliver indtastet på DOFbasen.

Vi kan se, at der er kommet flere indtastninger på DOFbasen, men håber især på en langtidsvirkning, så vi er

rustet til Atlas III projektet, hvor feltarbejdet igangsættes i det tidlige forår i 2014.

Vi følger op med en række lokale arrangementer i det tidlige forår i 2013, hvor vi vil tage medlemmer med ud i

skoven, og fortælle lidt om hvor man skal eftersøge mulige ynglesteder for fuglene, idet Atlas III primært drejer

sig om at få konstateret, hvor fuglene yngler i Danmark.

Den 6. oktober fik vi besøg af DOF's formand Egon Østergaard, som besøgte bestyrelsen og arbejdsgruppen

omkring Ravnstrup Sø. Det var et fint møde, hvor vi fik lejlighed til at udveksle synspunkter i forhold til vores

problemstillinger i lokalafdelingen. Mødet var en del af formandens Danmarksturne.

Fra mødet med Egon Østergaard d. 6. oktober 2012 (fra venstre - ag: Arbejdsgruppen, be: Bestyrelsesmedlem i

DOF Vestsjælland): Simona La Fata (ag), Jette Reeh (be), Bert Christensen (ag), Egon Østergaard, Kirsten Laursen

(be), Poul-Erik Weinreich (ag), Charlotte Stawitzki (ag), Anne Kristensen (ag), Henrik Baark (be), Henrik Wejdling

(ag + be), Inger Nielsen (ag + kommunerepræsentant), Lene Smith (be)

Organisatorisk

Fra Hovedforeningen På repræsentantskabsmødet i november vedtog DOF en ny strategiplan for årene 2013-2016.

Der er ikke tale om nogen større ændring i foreningens strategi, men om en styrkelse af de fire spor som

foreningen arbejder med:

• Beskyttelse af fugle og forbedring af deres levesteder

• Indsamling og udbredelse af viden om fugle

• Fugleoplevelser i naturen

• Medlemmernes deltagelse i foreningens aktiviteter

Page 3: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

Og som noget nyt satser DOF særligt på 3 indsatsområder, nemlig:

• Netværk for aktive

• Atlas III

• Biodiversitet

Handlingsplanen for DOF Vestsjælland tager udgangspunkt i de fire spor og også vi vil deltage aktivt i arbejdet

med etableringen af et velfungerende netværk for de aktive og er allerede i gang med at forberede til Atlas III

undersøgelsen, ligesom vi på alle fronter vil kæmpe for at få øget biodiversiteten i vores arbejde med både

landsdækkende og lokale initiativer.

Fra Hovedbestyrelsen Arbejdet i hovedbestyrelsen byder på mange forskellige typer opgaver, der for nogles vedkommende er store og

langvarige projekter og for andre mindre omfattende. Fælles for dem alle er at de løses på højt niveau og med

stort engagement fra både frivillige og de ansatte i Fuglenes hus. I år var en af de store organisatoriske opgaver at

få formuleret og vedtaget en ny strategi. En arbejdsgruppe bestående af HB – medlemmer og ansatte i Fuglenes

hus har sat nye mål for de kommende år. Som det også fremgår af det forrige indlæg indeholder strategien ikke

væsentlige nye ting, men konsoliderer de initiativer der har været sat i gang i den forrige strategiperiode. Der er

dog sat fokus på tre nye indsatsområder, der støtter op om det strategiske arbejde. Det drejer sig om ”Netværk

for aktive, ATLAS lll og Biodiversitet. Strategien indeholder nogle prioriteringer, der ikke alle har været lette at

beslutte, men nødvendige.

Der har ikke været store økonomiske midler til rådighed til opfyldelse af strategien, men et af de områder der

forsøges sikret midler til er Børn og Unge arbejdet. Det er nødvendigt, at der gøres noget for at sikre, at der

kommer flere unge aktive i foreningen. Der er derfor lavet mål for dette arbejde og der er i budgettet for 2013

afsat midler til arbejdet.

Der er dog brug for at alle lokalafdelinger arbejder for at tiltrække børn og unge. Hovedbestyrelsen kan ikke gøre

arbejdet alene.

Et billede af den samlede hovedbestyrelse (fra Tofte Skov):

Stående fra venstre: Stefan Stürup, Henrik Wejdling, Mette Lauritsen, Niels Erik Norsker, Niels Riis, Lennart

Petersen, Marco Brodde. Siddende fra venstre: Steffen Brøgger - Jensen, Ole Friis Larsen, Egon Østergaard, Lene

Smith, Jan Ejlsted og Kirsten Marie Haugstrup

Page 4: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

Natura 2000 og Caretakerprojektet 2012 blev året hvor Caretakerprojektet for alvor stod sin prøve, idet caretakernes nu mangeårige optællinger og

iagttagelser i de vestsjællandske Natura 2000-områder blev anvendt til at kommentere de forslag til handleplaner

og for statslige arealers vedkommende tillige plejeplaner, som kommunerne og Naturstyrelsen hen over

sommeren sendte i høring for alle Natura 2000-områderne.

Her kommenterede DOF Vestsjælland således med afsæt i caretakernes arbejde på alle de handleplaner, der

angik fuglebeskyttelsesområder (samt på planerne for Store Åmose, som p.t. ikke er et fuglebeskyttelsesområde,

men som vil kandidere til at blive det, hvis genopretningsprojektet for mosen realiseres).

9 handleplaner og 6 plejeplaner blev minutiøst kommenteret, idet også planerne for DOF Vestsjællands ’gamle

besiddelser’ i form af Tystrup-Bavelsesøerne, Holmegaards Mose og Bregentvedsøerne kommenteredes i

samarbejde med DOF Storstrøm. Alle planer og DOF Vestsjællands kommentarer kan findes på DOF Vestsjællands

hjemmeside.

Det hele resulterede i et sæt endelige handleplaner, som kommunerne spyede ud i løbet af december måned

tillige med nogle hvidbøger, som beskriver, hvorledes kommentarerne fra bl.a. DOF er håndteret. Handleplanerne

udgør det endelige slutmål i første runde af den løbende planproces, som skal sikre gunstig bevaringsstatus for de

truede arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udlagt for at beskytte og fremme, og DOF-

Vestsjælland har gjort en stor indsats for løbende i hele planprocessen – lige fra de første basisanalyser og over

forslagene til naturplaner og nu udkastene til handleplaner - at komme med forslag og ideer til, hvordan fuglene

kunne begunstiges mest muligt.

Et hurtigt kig i de mange hvidbøger fra kommunernes hænder viser, at DOF Vestsjællands bemærkninger

desværre ikke har sat sig afgørende spor i de endelige handleplaner – dog med en undtagelse, nemlig i Slagelse

Kommune, hvor kommunen medgiver, at DOF Vestsjælland har ret, når vi siger, at de to trusselsformer,

forstyrrelse og prædation, hænger uløseligt sammen og er gensidigt forstærkende. Således vil forstyrrelse

skræmme rugende fugle af reden og skabe adgang for prædatorer, og kommunen har i sin handleplan derfor

medtaget, at man skal være opmærksom på denne synergieffekt, når handleplanerne for kolonirugende måger og

terner samt vadefugle skal realiseres.

Når det derudover er vanskeligt at se DOFs fingeraftryk, er det ikke udtryk for, at det store registrerings- og

kommenteringsarbejde har været spildt. Den viden, DOF har opbygget og videregivet til myndighederne om

fuglene i Natura 2000-områderne, er og bliver guld værd, og den vil forhåbentlig i de kommende planrunder blive

indarbejdet i stadigt stigende omfang til gunst for fuglene. Og næste planrunde starter faktisk så småt allerede i

2013, hvorfor vi fortsat skal sove med støvlerne på.

Lokalafdelingen vil i foråret 2013 tage initiativ til at samle caretakerne med henblik på at tilrettelægge det videre

arbejde med at overvåge og værne om de vestsjællandske kron-juveler.

Naturpolitisk Udvalg (NPU) I naturpolitisk udvalg deltagerrepræsentanter fra DOF's hovedbestyrelse, lokalbestyrelsen samt

kommunerepræsentanterne fra de 6 kommuner i DOF Vestsjælland. Vi har holdt to møder og vores store sag har

fortsat været skovprojektet.

Derudover har det handlet om at udveksle erfaringer fra de Grønne Råd. Det burde være her ideer kom til bedre

og mere natur i Vestsjælland. Det er et langsigtet arbejde, men i enkelte kommuner har der været glædelige

begivenheder, som de vestsjællandske fugle forhåbentlig vil komme til at nyde godt af.

Vi kan endnu ikke betragte arbejde som fuldt etableret. Vi har stadig et par større sager, nemlig at få trukket en

streg i sandet mellem bestyrelses og NPU arbejde og at få givet de lokale kommunerepræsentanter nogle gode

værktøjer til deres arbejde.

Page 5: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

Friluftsrådet DOF Vestsjælland deltager med repræsentanter i 3 af Friluftsrådet lokale kredse.

Arbejdet består primært i at deltage i arrangementer såsom seminarer og workshops omkring det at indgå i

samarbejde med kommunerne omkring etablering af Naturparker.

Årets sommermøde gik til det nyindviede Naturrum Præstø Fjord, hvor faciliteterne bød på bålhytte, shelters og

muldtoilet samt fugletårn. Årets Regionale årsmøde/ Weekendkursus gik til Naturpark Sternberger Seeland Warin

i Tyskland, for at få indsigt i samt ideer til hvordan man håndterer opgaven i nabolandet.

Friluftsrådet har i samarbejde med DN og DOF afholdt Seminar om Naturen på dagsordenen i Nationalparkerne.

Og senest temadag om Zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer, et nyt redskab for Naturstyrelsen til

planlægning og forvaltning.

I øvrigt arbejder man i FLR også for Natura 2000 områder, og er meget afhængige af at lokale repræsentanter

påtager sig opgaverne at følge op med indsigt og indsigelser.

Hovedpunkterne for organisationen er stadig Organisationen i fremtiden, Friluftsrådets lokale forankring, og at

øge børn og unges interesse for friluftsliv

Medlemsstatus Den 31. oktober 2012 havde lokalafdelingen 900 medlemmer. Familiemedlemmer tæller som et enkelt medlem,

så antallet af medlemmer er reelt større. Det er næsten præcis det samme som sidste år, hvilket må siges at være

flot i en tid med økonomiske udfordringer.

Indsamling af viden

Punkttællinger Sidste opgørelse viser, at der i Vestsjælland bliver talt på 78 ruter, hvoraf 48 er sommerruter og 30 er vinterruter.

Ruterne tælles af 46 aktive punkttællere. I sommeren 2012 blev der således talt på 44 ruter og i vinteren 11/12 på

29 ruter. Det er en pæn fremgang i antallet af ruter, men der er stadig mange udækkede områder, så der er brug

for flere punkttællere. Punkttællerne yder et vigtigt arbejde ved at medvirke til at skaffe materiale til vurderingen

af bestandsudviklingen af de almindelige fugle i Danmark, og resultaterne bearbejdes hvert år og udgives som

rapport af projektets leder Henning Heldberg.

Året 2012 var også året, hvor en belønningstur for punkttællerne for første gang blev afholdt i DOF Vestsjælland.

Turen gik til Fugleværnsfondens område Saxfjed/Hyllekrog på Lolland, og det blev en udbytterig tur på mange

måder.

Skovprojektet Vi har afholdt to skovmøder for medlemmerne (Sorø og Holbæk). Begge med fint fremmøde. Vi har kunnet

registrere en fremgang i mængden af data i DOFbasen især i forårsmånederne. Selv om det er svært at vise

direkte, så har vi en ide om, at dette er en effekt af skovprojektet.

Projektet med resultater er omtalt på hjemmesiden.

Page 6: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

Sidste år bragte vi denne figur:

Korttået Træløber – lokaliteter med observationer i DOFbasen til og med 2011. Suppleres med årets

observationer fås dette billede:

Ikke de store forskelle, men der er faktisk kommet et par prikker mere i det vestsjællandske. Nye prikker andre

steder i landet skal findes med lup – så dette tyder på, at vi har været mere flittige end andre med fugleture i

skovene.

Vågeovervågning Lokalafdelingen gennemførte i 2012 for 11. år i træk en koordineret registrering af rovfugletrækket over Storbælt

den første søndag i skolernes efterårsferie – i år således den 14.10.12. Overvågningen har til formål at afsløre,

hvorledes rovfuglene reagerer på forskellige vejrlig, når de skal passere bæltet, herunder at prøve at afsløre,

hvornår fuglene foretrækker at følge Storebæltsbroen som ledelinje, og hvornår de foretrækker deres oprindelige

rute over Stigsnæs/ Agersø/ Omø og videre til Langeland. Ved at gentage optællingerne på samme tidspunkt og

de samme steder (nemlig ud over ved Stigsnæs så også ved Storebæltsbroen og ved Reersø) år efter år, er det

forhåbningen, at der med tiden vil tegne sig et billede. Og bidraget i år var videnskabeligt set vigtigt, men lidt

Page 7: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

kedsommeligt for observatørerne, der således tilbragte tre timer i øsende regnvejr, og stort set uden trækkende

fuge. Men hvad gør vi ikke for videnskaben? Det er således nu eftervist, at rovfugle ikke trækker i regn! Til

gengæld fik ornitologerne ved Flasken ved Reersø en fantastisk oplevelse med en havørn, der slog og åd en

grågås.

DOFbasen 2012 markerer igen en stor fremgang i antal af indtastninger i DOF Vestsjælland, idet der er foretaget i alt 88,197

indtastninger, en stigning på ikke mindre end 7% i forhold til 2011.

Dette er glædeligt, fordi DOFbasen danner grundlag for de argumenter, som vi kan fremføre for fuglesagen, og er

formentlig også et resultat af vores fokus på skovene.

DOFbasen vil blive hjørnestenen i det kommende Atlas III projekt, som går i gang med sin feltornitologiske del i

begyndelsen af 2014.

I 2012 måtte vi desværre sige farvel til muligheden for at anvende DOFbase programmet, da det ike længere var

muligt at vedligeholde programmet. Al indtastning må nu ske via hjemmesiden, herunder også resultaterne af

punkttællingerne. Overgangen har givet en del dønninger fra de meget store brugere, men forhåbentlig vænner

disse sig også til at anvende hjemmesiden i fuldt omfang.

I gennemsnit er der kommet næsten en ny bruger af hjemmesiden, så der nu i alt er 372 registrerede brugere af

DOFbasen i DOF Vestsjælland, hvoraf ca. halvdelen reelt er aktive, med nogle enkelte som meget aktive, med op

til næsten 100.000 indrapporterede observationer.

Udbredelse af viden

Bladsmutten Bladsmutten er i 2012 udkommet med 4 numre og er udsendt til lidt over 600 medlemmer og abonnenter pr. gang. Bladet udsendes gratis til alle kerne-, familie - og ungdomsmedlemmer samt til betalende abonnenter, som beder om det og betaler 85 kr. årligt for at få bladet fremsendt. Lokalafdelingen har i 2012 valgt at fortsætte med at producere og udgive vores lokale blad. Som hidtil sigter vi efter at udsende fire numre om året på hver 36 sider. Udgivelsen er betinget af, at vi fortsat kan opretholde vores distributionsstøtte fra Kulturstyrelsen. Der er vilje og engagement til at fortsætte udgivelse af bladet indtil videre. Bladudgivelsen tapper væsentlige ressourcer, men anses af lokalbestyrelsen for at været et meget væsentligt aktiv for lokalafdelingen. Vi har et godt samarbejde med trykkeriet Microforma i Odense, som nu også står for adressering af bladet, hvilket har nedbragt udgifterne en del. Henrik Baark, redaktør siden 1997, har med udgangen af 2012 redigeret i alt 63 numre af bladet. Det er dejligt, at så mange personer har haft lyst til at skrive til bladet. Stoffet har derfor været meget alsidigt. Henrik Wejdling og Lasse Braae har været vores trofaste skribenter med artikler af høj faglig niveau. Kirsten Laursen har ydet en stor indsats med korrekturlæsning. Brian Zobbe fra Frederikshavn takkes for mange nye tegninger til brug i bladet. Disse tegninger er blevet indscannet af redaktøren, således at de kan bruges i bladet.

Page 8: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

Bladets læsere takkes for det store støttebeløb, som er indbetalt i årets løb - det allerstørste nogensinde, hvilket kan betegnes som en stor anerkendelse og opbakning til at fortsætte, også set i lyset af at mange lokalafdelinger har været nødt til at stoppe produktionen af deres lokalblad. En stor tak skal rettes til alle trofaste læsere, abonnenter samt skribenter og tegnere. Læserne opfordres til at komme med ris og ros til bladet for at gøre Bladsmutten bedre

Hjemmesiden (www.DOF-Vestsjaelland.dk) Arbejdet med videreudbygning går langsom, men der er da sket lidt. Der er kommet en officiel liste over hvilke

arter, der er set i Vestsjælland og alle subrarietetsartiklerne kan nu læses på hjemmesiden.

Der arbejdes forsat med at få mere faunastik på hjemmesiden, men det tager tid at grave i de efterhånden meget

righoldige ornitologiske arkiver.

Der forventes yderligere fremskridt i 2013, men stadig kun i mindre omfang.

Facebook Ved udgangen af 2012 har Facebooksiden DOF-Vestsjælland i alt 59 medlemmer. Siden bruges pt. mest til

udsendelse af nyheder og annoncering af ture og arrangementer. Det er et håb, at siden vil blive brugt mere

uformelt til deling af gode oplevelser og ideer mellem medlemmerne i stedet for blot at være en ekstra

informationskanal fra bestyrelsen.

Nyhedsbrev DOF Vestsjælland udsender ved formanden nyhedsbrev til alle medlemmer i DOF Vestsjælland, som har opgivet

en Email-adresse ca. en gang hver anden måned.

Nyhedsbrevet er ganske uformelt, og fortæller lidt om hvad der sker i foreningen og i naturen netop nu, og der

medsendes en oversigt over kommende ture og arrangementer.

Ca. 45 % af foreningens medlemmer har oplyst en Email-adresse til foreningen, hvoraf ca. 5% ikke (længere) er

gyldige, dvs. at de returneres med ubekendt adresse. Hvor mange af de udsendte nyhedsbreve som ender i spam-

mailbakken er uvist, men generelt modtager foreningen mange positive tilbagemeldinger på nyhedsbrevet.

Husk at melde Email-adresse til foreningen (send navn, adresse og Email-adresse til [email protected])

Formidling af fugleoplevelser i naturen En stor del af lokalafdelingens aktiviteter består af afholdelse af fugleture og andre arrangementer. I 2012 har vi

gennemført ca. 80 ture og afholdt 10 øvrige arrangementer, alle med frivillige og ulønnede arrangører og

turledere. En stor tak til disse skal fremføres her. I denne årsberetning kan ikke alle turene gennemgås, men

enkelte større arrangementer fortjener alligevel at blive omtalt.

Fuglenes Dag Fantastisk vejr som havde fået mange til at deltage i vores ture.

Formanden blev interviewet til DR P1 om den generelle nedgang i antallet af returnerende fugle og fik reklameret

for turene på Fuglenes Dag. Interviewet blev sendt om søndagen.

DOF Vestsjælland har valgt at satse meget på turene på Fuglenes Dag, dels for tydeligt at markere dagen i

befolkningen og for at give eksisterende og mulige medlemmer en mulighed for at mødes helt uforpligtende ude i

naturen.

Lidt fra de enkelte ture:

- Bromølle Kro:

29 deltagere i utroligt vejr med 42 forskellige fugle set og hørt, samt en ny orkideart for skoven.

Page 9: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

- Glumsø Sø.

17 deltagere kl. 03:30. Eventyrlig smuk morgen med 5 nattergale, hvoraf én meget tæt på. 2 Kærsangere også

præsenteret fint, ligesom gøg gav opvisning, og gråand med ællinger gjorde lykke. Så også toppet lappedykker

fint, og derudover hørtes alle de forventede arter, herunder rødstjert, havesanger, tornsanger, munk,

gærdesanger, gærdesmutte, løv- og gransanger m.v.

Solsortekoret var faktisk allerede startet, da vi ankom til søen. Det samme var gøg og et kor af landsvaler, som

stadig overnattede i tagrørene ved søen.

Undervejs passeredes en eng oversået af majgøgeurt - lige ved solopgangstide!

Efterfølgende var der morgenkaffe (mod betaling) i Café Rejseladen i Glumsø, og folk blev hængende længe og

stillede spørgsmål, ligesom en lokal fortalte om forbedringen af stien rundt om søen og planer om bænke,

plancher og måske et fugletårn.

- Ravnstrup Sø kl. 19.00: 8 deltagere. Fortsat eventyrligt vejr. 5 nattergale - flere i 'nå-afstand'. Til slut bl.a. i duet

med Sangdrossel, således at ingen af deltagerne nogensinde forveksler mere! Gråstrubet Lappedykker med to

unger, Knopsvane med 2 unger, kærsanger, rørsanger og rørspurv fint. Flere gøge, heriblandt en helt usædvanligt

rød rød-faset, som sås rigtig godt to gange. Skælrod, Kvalkved og Svaleurt præsenteret.

- Grevinge Skov:

12 deltagere. Vi fik hørt rødstjært, som jo nærmest var kåret til dagens fugl på forhånd. Endvidere bidrog en

hvepsevåge og en skovsanger til at vi kunne uddele 5 points til værdisættelse af Grevinge Skov denne morgen. En

særlig oplevelse var det at gå fra de fuglerige lysninger med en symfoni af havesanger, gulbug, gransanger osv. til

den mørkere højskov med munken som eneste og karakterfulde bidrag med dens skønne rene fløjtetoner. Kun en

løvsanger hørte vi på hele turen.

Deltagerne fik en god oplevelse af skovens store variation bl.a. i kraft af Naturstyrelsens naturgenoprettede

vådområder. Og en flot 6 meter høj, død bøgestub gav lyd fra sultne spætteunger.

- Flommen, Sorø:

Turen gik fint, med et meget flot fremmøde. Vi var i alt 32 personer, kl. 03:30 om morgenen. og vi sluttede, hvor

vi startede, kl. 06:10. Rødstjert var årets fugl på Fuglenes Dag, og den sad efter bogen og sang over vores hoveder,

allerede ved turens start.

Jeg snakkede lidt om Sorø kommunes Masterplan contra det unikke område vi skulle besøge, indtil en gæst

spurgte om vi ikke snart skulle høre nattergalen, og så gik vi ud på Flommen.

Det gode vejr betød at Solsorten straks blandede sig i koret af de i år 2 nattergale der er på for-Flommen.

Den første nattergal sad lidt langt væk, mens vi kunne komme ganske tæt på den anden nattergal. Lige ved siden

af denne sad der dog en Kærsanger og kvidrede det bedste den havde lært, hvilket gør det lidt svært at skelne de

forskellige fuglearters sang.

Vi gik videre til Runde Mose (det hemmelige sted), som vi nød i fulde drag. Der er desværre ikke ynglende

Gråstrubet Lappedykker i Runde Mose i år, som der ellers har været i mange, mange år i træk. Og stedets anden

beboer Lille Lappedykker lader sig kun sjældent se og høre når der kommer mange mennesker.

Turen hjem gik over bag-Flommen, hvor lyset var utroligt flot, og vi beundrede de mange træer i Arboretet og

langs Filosofgangen. I det hele taget er der mange gode kandidater til udnævnelse til Evighedstræer, herunder

bl.a. Navnebøgen.

- Borreby Mose:

25 deltagere i den smukke morgen. Mosen er et fantastisk sted, hvor de mange ænder og vadefugle føler sig helt

trygge bag det minimale hegn. Ved bare at blive stående kan man se over 50 forskellige arter, mange af dem med

Page 10: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

unger, bl.a. Stor Kobbersneppe, Rødben, Vibe, Skeand, Atlingand, Knarand, Grågås, Brushane osv. Vi gik også en

tur til dæmningen og fik set og hørt Kær-, Siv- og Rørsanger både hver for sig og i sangduet. Rørhøgene fløj tit

over området, men blev kraftigt angrebet af viberne og især de store kobbersnepper, som nærmest spiddede

dem med deres lange næb. En Havørn kom også over området og skabte panik.

Fuglenes Dag, søndag d. 27. maj 2012 - Borreby Mose - Strandskade, Rødben, Grågås

- Kongskilde:

30 deltagere i den smukke aften. Vi fik hørt (og set) en lang række fugle (25 i alt) på den smukke tur langs Tystrup

Sø. Der var rigtig mange deltagere som aldrig havde set (og hørt) på fugle før, så spørgsmålene var mange, men vi

var også mange turledere som kunne hjælpe. Turen højdepunkt var en syngende Drosselrørsanger, som holder til

det eneste sted ved søen, hvor tagrørene har klaret vinterens isskruninger og stadig står op.

Grønt Forum i Sorø gav efterfølgende sodavand og ristede pølser over bål og vi sluttede med at se den nye

udstilling af gamle, flotte præparater af fugle på Kongskilde Friluftsgaard.

Fuglepigeture I DOF Vestsjælland har Fuglepigerne eksisteret siden marts 2005, hvor den første tur gik til Suserupgaard ved Sorø

og afsluttede med 3 Havørne i ét kikkertfelt med Kirsten Laursen som turleder.

Turene går til de gode fuglelokaliteter i Vestsjælland - gerne kombineret med besøg hos en lokal kunstner, en

planteskole eller en kunsthåndværker.

I 2012 gik turen til Tejsternes Ø - Sejerø, hvor turen afsluttede med et besøg i Galleri Tejsten på havnen, hvor

Birgit Kahré underholdt Fuglepigerne med sin harmonika.

Seniorture I maj 2012 blev der afholdt en seniortur til Sejerø for at se de smukke tejster, der yngler i klinterne ved Mastrup,

besøg i den lokale kirke midt på øen og til sidst et besøg i Galleri Tejsten hos Birgit Kahré, der har et tæt

Page 11: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

samarbejde med Johannes Larsens Museum i Kerteminde. Der var så mange tilmeldte, at der blev en venteliste

på 10 personer, så vi må nok forsøge at sætte turen på programmet igen.

Medlemmer udenfor vores lokalområde deltager også, da turene også annonceres i Fugle og Natur, så alle i

foreningen har mulighed for at deltage.

I oktober gik turen til Omø, hvor vi mødtes med Johannes Bang, der har ringmærket på øen i snart 50 år. Han

guidede os kyndigt rundt på en 10 km lang gå tur med afslutning ude ved det smukke Fyr med udsigt til

Storebælt.

Turene foregår på hverdage og leders af Henrik Baark og Kirsten Laursen. Kai Boye Hansen fra Slagelse er vores

trofaste skribent og kan berette meget levende om vores oplevelser på turene.

I april 2013 planlægges en tur til Agersø, hvortil den allerførste tur gik den 3. juli 2001.

Seniorturene er en kæmpesucces der må fortsætte og prioriteres højt i vores turprogram, da de fleste af

foreningens medlemmer er over 55 år.

Naturdag på Røsnæs For fjerde år i træk blev der afholdt Naturdag på Røsnæs d. 9. september. Naturdagen afholdes i et samarbejde

mellem lokale repræsentanter for DOF, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og Danmarks

Jægerforbund. Der er især grund til at bemærke det ret enestående gode samarbejde vi har med jægerne om

dette projekt. DOF Vestsjællands deltagere i dette projekt er Magnus Bang Hansen, Jens Boesen og Steen Flex der

dels deltager i hele tilrettelæggelsen af dagen, dels står for pasning af DOF’s bod samt de fire guidede fugleture

på selve dagen. Desuden har vi de sidste to år, som en særlig attraktion, haft ringmærkning af fugle som Søren

Klarskov stod for i år. Desværre er vi ikke flere DOFere, så vi har måttet overlade fremstillingen af fuglekasser –

der er et af dagens helt store tilløbsstykker – til jægerne.

Det er et princip for Naturdagen på Røsnæs at alt skal være gratis. Derfor er dagen helt afhængig af tilskud fra de

deltagende foreninger og i år også fra Nordeafonden og Tipsmidlerne fra Friluftsrådet.

Vi betragter dagen som en stor succes med i år ca. 1500 besøgende.

Ørnens Dag I 2012 holdt DOF Vestsjælland for første gang Ørnens Dag i samarbejde med Fugledegård. Arrangementet blev en

stor succes med op mod 300 deltagere. Ørne blev det også til, idet et par ældre Havørne rastede på isen på Tissø

og en ørn kom tilbage fra jagt ved Flasken og afleverede byttet over skoven modsat Fugledegård.

Ørnens Dag bliver også afholdt i 2013. Datoen er søndag den 17. februar.

Kongskildemarked DOF Vestsjælland har deltaget på det årlige Kongskilde Marked på Kongskilde Friluftsgård syd for Sorø gennem de

sidste 16 år. Også I 2012 blev der bygget mange fuglekasser med børn i alderen fra 5-13 år.

Der var mange som deltog i årets Gæt en fugl konkurrencen med Tranen som årets gættefugl, en fugl som

gæsterne absolut ikke var bekendte med, mange måtte hjælpes med bestemmelsen. Der var fantastisk stor

interesse for vores bod foran den gamle vandmølle, hvor vi i dagens anledning havde fået fat i en lang række

skindlagte fugle, som der ivrigt blev gættet på, som indledning til mange gode snakker.

Vi fik uddelt en masse gratis materiale om DOF i håbet om flere medlemmer til foreningen.

Søren Harding takkes endnu engang for sit store arbejde med at skære træet ud til fuglekasserne.

Page 12: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

Vinderen af 'Gæt en fugl': Lærke M Hansen, Sorø (til venstre), sammen med spejderveninder som også deltog i

konkurrencen. I baggrunden Henrik Wejdling.

Fugledegård DOF Vestsjælland har igennem mange år haft et nært samarbejde med Fugledegård og Naturpark Åmosen

gennem tidligere formand Magnus Bang Hansen og Jens Boesen. Vores repræsentant i forhold til Fugledegård er

nu Jens Boesen.

Nogle af Kalundborg Lokalgruppes ture har været henlagt til Tissø-Åmose-området med opsamling på

Fugledegård. Disse ture har naturligvis også været opslået på Fugledegårds hjemmeside. Desuden afholder DOF

Vestsjælland ved Lene Smith og Mette Lauritzen hvert år en velbesøgt „Ørnens dag” og et julemarked en

weekend i december. Desværre måtte julemarkedet i år aflyses om søndagen pga. snestorm.

Hele Naturparkprojektet hvoraf Fugledegård er en del, har i 2012 taget et stor spring fremad, og projektet har

modtaget en del tilskud fra forskellige fonde, bl.a. til bygning af en „krible-krable-bro” med tilhørende fugleskjul.

Tegningerne hertil var til udtalelse hos DOF Vestsjælland, og broen og skjulet er nu ved at være færdige. Der har

desuden været tilskud til et formidlingsprojekt om Åmosen. Det er tanken at der på udvalgte steder i hele Tissø-

Åmosen-området skal oprettes formidlingssteder med „fortællinger fra Åmosen”. Der har i den anledning været

afholdt et par møder, hvortil vores repræsentant har leveret 10 fuglefortællinger.

Endelig har Jens Boesen deltaget i udarbejdelsen af en projektbeskrivelse inklusive en ansøgning om godkendelse

af Åmosen som den første naturpark (ikke det samme som nationalpark!) i Danmark.

Ungdomsarbejdet I 2012 indledte DOF et samarbejde med Natur og Ungdom, der bl.a. betød, at vi fik mulighed for at deltage på

Natur og Ungdoms årlige sommerlejr.

Sommerlejren blev holdt på Avnø Flyvestation, og varede en uge. Der var masser af aktiviteter for

naturinteresserede børn og unge, bl.a. blev der holdt natlyttetur, fisket i de lokale vandhuller og snittet i træ.

I DOF er der et mål om at få flere unge medlemmer, og netop gennem Natur og Ungdom er der mulighed for at

komme i kontakt med nogle naturinteresserede unge mennesker. Derfor er det meget positivt at et sådant

samarbejde er kommet på plads.

I 2013 deltager Natur og Ungdoms "Naturklub Tissø" på Ørnens Dag. Det kan forhåbentlig være med til at gøre

arrangementet endnu mere interessant for børn og barnlige sjæle.

Page 13: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

Isfugleprojektet I 2012 er der sat ekstra fokus på isfuglen, fordi Danmark som et led i overholdelse af EU's fuglebeskyttelses-

direktiv skal foretage en landsdækkende registrering af arten.

Det er Institut for Bioscience ved Århus Universitet, der via indtastninger fra DOFbasen skal samle de mange små

brikker af observationer til et aktuelt billede af den danske bestand af fugle.

De fleste danske isfugle yngler i Østjylland. Der er sat isfuglekasser op flere steder i Jylland og på Fyn, men

isfuglekassen i Tamosen ved Suserupgaard er foreløbig den eneste her i Vestsjælland. Andre steder på Sjælland

f.eks. i Ravnstrup Fuglereservat ved Herlufmagle forefindes tre kasser, og i Kværkeby Fuglereservat ved Ringsted

er der også sat en kasse op.

På trods af sit navn har isfuglen svært ved at overleve i lange perioder med frost , fordi de ikke kan styrtdykke

efter de små fisk, der er deres livsgrundlag. "Is" i artens navn stammer fra det tyske "Eisvogel", der hentyder til

dens metalglinsende fjerdragt og ikke signalerer, at den kan klare en vinter.

Der synes desværre ikke at have været succes med kassen i 2012, dvs. ikke siden 2008, hvor den blev sat op af

Horst Boedler fra Flensburg.

De sidste år med lange perioder med is har desuden givet kassen i Tamosen en hård medfart, så den hælder på

skrå og giver et lidt trist syn i mosen. Det er en god ide med tiden at få den rettet mere op til lodret og camouflere

den, så den ikke er så iøjnefaldende i landskabet. Den skal ikke skjules helt, da det er meningen, at man skal

kunne følge livet ved isfuglekassen inde fra fugleskjulet og have mulighed for at observere de 2 huller foran på

kassen.

I logbogen i fugleskjulet i Tamosen er der noteret isfugl ca. 1 gang månedligt året rundt og en enkelt observation

med 2 isfugle.

Der er samles penge ind til isfugleprojektet på den årlige generalforsamlingen samt via en lille annonce i

Bladsmutten. Beløbet kan være med til at dække de udgifter, der kan blive forbundet med et besøg af

Isfuglemanden Horst Boedler fra Flensburg i det kommende år.

Nu venter vi spændt på resultatet over observationer af de danske isfugle i 2012 samt ynglesæsonen i Tamosen i

2013.

.

Medlemmernes deltagelse i foreningens aktiviteter

Lokalgrupper Det er især Kalundborg, Skælskør og Jyderup Lokalgrupper der må fremhæves som særlig aktive med månedlige

ture. Lokalgruppen i Haslev, som nu er tilknyttet DOF Storstrøm støttes fortsat administrativt med annoncering i

Bladsmutten og på hjemmesiden. Her er aktivitetsniveauet også højt med ugentlige ture i fuglenes yngletid og 2-3

møder på Haslev Bibliotek i vinterhalvåret.

Lokalgruppen i Sorø har fået et tæt samarbejde med Grønt Forum, hvor aktiviteterne (ture og møder) annonceres

i Sorø Avis, betalt af Grønt Forum. Ture og møder afsluttes med lidt forplejning, hvilket er meget populært og

tiltrækker mange, der gerne vil deltage og have kyndig vejledning i lokalområdet.

I Ringsted, Slagelse, Korsør og Holbæk by afholdes der pt. ingen ture, men vi håber at kunne råde bod på dette i

2013.

Kalundborg lokalgruppe Kalundborg Lokalgruppe blev stiftet i april 2011 og har altså nu eksisteret i knap to år. Lokalgruppens formål er at

arrangere fugleture især for DOF-medlemmer i Kalundborgområdet, men gruppen er åben for alle DOF-

medlemmer der ønsker at være med.

Page 14: Årsberetning for DOF 2012 endelig 2012.pdf · Årsberetning for DOF Vestsjælland 2012 Indhold Indhold 1 Året der gik 1 Organisatorisk 2 Fra Hovedforeningen 2 Fra Hovedbestyrelsen

Gruppen er i det væsentlige en mailliste hos Jens Boesen. Maillisten omfatter pt. 62 mailadresser hvoraf en del er

ægtepar. Gruppens medlemmer modtager et halvårsprogram samt remindere og referater af turene, men turene

opslås også andre steder og er åbne også for andre end gruppens medlemmer. Medlemmerne har dog den ekstra

kvalitet ved turene, at de som regel kender de fleste af de andre deltagere. Det er vennerne, de er på tur med.

Der arrangeres én tur om måneden undtagen i juli, og „turen” i september har hidtil været de guidede ture der

finder sted på Naturdagen på Røsnæs. Der har således været arrangeret 10 ture specielt i lokalgrupperegi i 2012.

De fleste af gruppens ture foregår i lokalområdet og er gratis, men fra efteråret 2012 kan én tur pr. halvår være

en længere tur, hvor udgifterne deles ligeligt mellem deltagerne. I dette efterår var augustturen derfor en tur til

bl.a. Fyledalen i Skåne. Denne tur var så stor en succes, at programmet for foråret 2013 indeholder en tur til

andre steder i Skåne i maj for at se spillende urfugle og dansende traner.

Fuglejagten En af de mere usædvanlige opgaver for DOF Vestsjælland har været vores engagement og rolle i filmen

Fuglejagten, instrueret og skrevet af Christian Dyekjær. DOF var i 2011 med til at fremskaffe rekvisitter, bl.a.

kikkerter i store mængder, ringmærkerudstyr og ringmærker (Søren Klarskov) samt statister i større mængder.

Stor var derfor spændingen efter at se den færdige film, som havde premiere d. 3. juni 2012. Her var der

forevisning for et indbudt publikum i både København og i Kino Den Blå Engel i Kalundborg, hvor instruktør, caster

og en stor del af skuespillerne mødte op, og hvortil en lang række af statisterne havde fået fribilletter. DOF

Vestsjælland havde en stand ved indgangen og Kalundborg lokalafdeling og andre lokalafdelinger havde

arrangeret en række fugleture primært med sigte på at fange de unge. Turene gik bl.a. til bl.a. Røsnæs, hvor

filmen var optaget, og som absolut er et besøg værd på alle tider af året.

Hovedbestyrelsen gjorde et stort PR-arbejde i forbindelse med lanceringen af filmen og Ragnar Schmidt fra DOF

Vestsjælland blev interviewet i aftenshowet den 6. juni.

Med ønsket om et godt 2013.

Bestyrelsen i DOF Vestsjælland