Entheogenesis: Psykedelika og Den Spirituelle Oplevelse Begrebsdefinitioner Ordet psykedelisk er sammensat af de grske ord psyche og deleion, og betyder bevidsthedsmanifesterende. Det har udviklet en bred betydning op gennem 60-70erne og forbindes frst og fremmest med selve stofoplevelsens kvalitet, men ogs med musik og kunst, hvorfor det er blevet kraftigt farvet og m nu siges at vre et begrnset kulturelt begreb; det giver for eksempel ingen mening at tale om psykedelika i forhold til sydamerikansk shamanisme. Nr jeg bruger ordet i dag, betegner det forskellige grupper af naturligt forekommende eller syntetiske stoffer der adskiller sig vsentligt fra de narkotiske stoffer som heroin og morfin, de stimulerende stoffer som kokain, amfetamin eller alkohol. Forskellen er farmakologisk, men vigtigere, stofoplevelsen er meget anderledes. Som minimum kan den karakteriseres ved flgende oplevelsesmssige trk: ndring eller skrpelse af sanseindtryk, synstesi, get indflingsevne og intuition, aktivering af subtile energier i kroppen, adgang til ubevidst materiale, spirituelle oplevelser, mdet med arketypiske symboler og gestalter, ESP, transcendens og symbolsk dd og genfdsel (ego-dd). Med begrebet spirituel oplevelse nsker jeg at beskrive en type oplevelser som berrer individets inderste, som tolkes med religise eller filosofiske termer, og som knytter an til en personlig, ikke institutionaliseret sfre, som er svr at beskrive fyldestgrende med ord; oplevelser som ikke ndvendigvis inkluderer specifikke religise temaer, men som viser vejen til strre selverkende, som giver en flelse af afklarethed, samhrighed, empati eller enhed med kosmos. P det dybeste oplevelsesniveau sker Mdet med Det Absolutte, Den Uendelige Tomhed, Tilvrelsens Grund eller Gud.

Kulturhistorie Sydamerikansk shamanisme For at give et kulturhistorisk perspektiv p brugen af psykoaktive stoffer har jeg valgt at prsentere den sydamerikanske shamanistiske tradition. Denne tradition er blot en ud af mange som gr brug af psykoaktive planter i en kulturel og religis sammenhng. Mit valg skyldes at der i den sydamerikanske shamanisme foreligger en lang, ubrudt tradition som er rigt dokumenteret i forskellige antropologiske studier. Jeg skal ikke g i detaljer med dette fnomen som er et livsstudium vrd i sig selv, men her njes med overordnet at redegre for den shamanistiske brug af psykoaktive planter. Den shamanistiske tradition i Sydamerika er langtfra homogen. Den eksisterer i dag bde i en ren indiansk udgave blandt de f stammer der stadig lever i relativ isolation, men ogs hos mestizobefolkningen, hvor den indianske tradition er iblandet elementer fra katolicismen. I den sydamerikanske shamanisme finder vi en begrebsverden hvor sygdom og problemer med familien og konomien ses som resultat af onde nder eller forbandelser og hvor virkeligheden bestr af forskellige niveauer, hvorved den fysiske virkelighed fr konkurrence fra over- og underverdenen. I den shamanistiske tradition indgr et stort antal forskellige planter der tilsammen udgr et enormt medicinsk kompleks. Her eksisterer alts en bred viden om planteriget og dets potentiale, som i mange generationer har indtaget en central plads i det shamanistiske behandlingssystem. Brugen af planten ayahuasca (Banisteropsis caapi) er et godt eksempel p hvor avanceret dette system er. Stnglerne fra B. caapi koges sammen med en eller flere andre planter, oftest chacruna (Psychotria vidris), som giver den visionre effekt til brygget p grund af dens indhold af DMT. Shamanerne mener at ayahuascaen er styrken, mens chacrunaen er lyset i den visionre oplevelse. Det interessante er imidlertid at DMT ikke i sig selv er psykoaktivt nr det indtages oralt, fordi det nedbrydes af enzymet MAO (monoaminoxidase) i kroppen. Men ved at kombinere de to planter, opns en MAO-hmmende effekt p grund af ayahuascas indhold af stoffet harmin, hvorved DMT gres aktivt. Shamanens opgave er at kurere folk der opsger ham med forskellige problemer, hvorfor man kalder ham curandero, eller ayahuascero, hvis han benytter ayahuasca i sit arbejde. Ofte indgr tobak og coca i ayahuasca-brygget, og det skal tilfjes at de fleste antropologer og etnobotanikere angiver tobak og coca som de absolut vigtigste shamanistiske planter. Herudover findes et utal af forskellige planter der kan tilsttes brygget for at udnytte deres respektive egenskaber, alt efter opgavens art. Ayahuasca er den vsentligste ingrediens i ayahuasceroens praksis og den betragtes som den strkeste lrer fra planteriget; ved at tilstte andre planter til brygget, kan shamanen tilegne sig viden om dem. Med den rigtige vejledning fra en erfaren shaman samt overholdelse af en srlig dit, kan shamanen etablere et kommunikationsforhold til planten som lrer ham at helbrede og lrer ham magiske sange, icaros, som kan tjene forskellige forml i forhold til hans praksis. Planternes betydning for traditionens kontinuitet og samfundets overlevelse er enorm; kulten omkring ayahuasceroen gennemtrnger livet p alle niveauer. Planterne indtager en vigtig rituel og erkendelsesmssig position i den shamanistiske tradition; de er det centrale sakramente i den religise tradition som gruppen bygger sin virkelighedsopfattelse op omkring, og som integrerer det enkelte medlem i fllesskabet. Planterne anvendes ceremonielt, ved healing eller ved shamanens rejser i ndeverdenen. De fungerer som bindeled mellem de forskellige virkelighedsniveauer og giver oplevelsesmssig adgang til dem. De formidler kundskab om mennesket selv og de omgivelser det lever i vekselvirkning med; planter, dyr, forfdre og nderne. Visionerne giver desuden kunstnerisk inspiration som manifesterer sig i de daglige omgivelser p huse, tj og redskaber.

Den sydamerikanske shamanisme er en blandt mange religise traditioner som benytter sig af psykoaktive planter; Huichol-indianerne i det nordstlige Mexico deler peyotekaktussen med KiowaComanche indianerne i Nordamerika; i Afrika findes Bwiti kulten som bruger iboga i deres ceremonier; i det centrale Mexico anvender man psilocybinsvampe og Salvia divinorum ; fluesvamp (Amanita muscaria) i Sibirien; Cannabis i Indien og fra vedisk tid soma, hvis identitet ikke er fastslet med sikkerhed. I en anden sammenhng, hvor psykoaktive planter har fungeret som sakramente, er det interessant at bemrke at det aztekiske ord for psilocybinsvampen er teonanacatl, guds kd. En nyere parallel til dette findes i nadverritualet i den kristne kirke; den symbolske fortring af Guds kd og blod. Forskellen er at psilocybinsvampen afstedkommer biokemiske forandringer som muliggr spirituelle oplevelser under de rette forudstninger, mens nadveren er et placebosakramente, hvis vrdi for deltageren ikke br underkendes, men som dog ikke kan betegnes som en ekstatisk eller transcendent orienteret kulthandling. Sidst men ikke mindst er der siden opdagelsen af LSD i 1943 opstet en moderne psykedelisk kultur som ikke knytter sig en defineret religis tradition, men som ikke desto mindre stter nutidsmennesket i den vestlige verden i forbindelse med arkaiske kulturfnomener som de ovennvnte og som bner for personlig spiritualitet og get selvforstelse i mange mennesker. Billedet er ikke helt s enkelt og lyserdt som det lyder her, men senere vender jeg tilbage til en redegrelse for nogle problemstillinger ved dette fnomen. Brugen af psykoaktive planter er en rtusinde gammel tradition som i mange tilflde stadig lever i bedste velgende, om end nogle steder i ndret form p grund af ydre kulturel og religis pvirkning. Det er vrd at bemrke den store geografiske spredning af fnomenet, ligesom det er interessant at de samfund som benytter sig af disse planter, prges af et holistisk, naturorienteret virkelighedssyn, eller omvendt, at de samfund som ikke har en levende tradition for brugen af psykedeliske planter er de moderne, forbrugsorienterede og rationalistiske.

En udvidet virkelighedsmodel Det er karakteristisk for de traditioner som benytter sig af psykoaktive planter at operere med et virkelighedsbillede som indeholder flere forskellige virkelighedsniveauer. I stlige filosofiske systemer som buddhisme og tantrisme samt i den vestlige esoteriske kristendom og alkymi, findes nogle detaljerede bevidsthedsmodeller og avancerede virkelighedsdefinitioner, som kort skal nvnes her, dels fordi de knytter an til den shamanistiske kosmologi, men isr fordi de tilbyder en nyttig begrebsramme til forstelse af den psykedeliske oplevelses dynamik. Det er vigtigt at forst at disse modeller ikke er en rent teoretisk konstruktion, men at de udtrykker et erfaringsbaseret metafysisk verdensbillede, hvis dybere virkelighed mennesket under srlige omstndigheder har oplevelsesmssig adgang til. Denne virkelighedsmodel er et kendetegn ved de filosofiske traditioner som Leibniz samlede under begrebet philosophia perennis, den evige filosofi. Den udgr fundamentet for den evige filosofis vigtigste erkendelsesmssige pointe: At det personlige selvs inderste kerne er identisk med det absolutte, hjeste princip, det guddommelige Selv og at det ligger inden for menneskets rkkevidde at realisere dette potentiale. Som sagt er der ikke tale om et fuldstndigt sammenfald hvad angr detaljerne i de forskellige traditioners virkelighedsmodeller, men herunder ses en nogenlunde dkkende opstilling, udformet af forfatteren Ken Wilber.

A: Det materielle niveau som omfatter den rene, ikke levende materie. B: Det biologiske niveau er det sansende og levende; planter, dyr og mennesker. C: Det mentale niveau er forbundet med mentale processer som tnkning, flelser, personlighedsstruktur, psykologiske og kognitive processer D: P det astrale niveau finder man sjlen, de subtile energicentre, chakraerne, astrallegemet, clairvoyance og andre ESP-fnomener. -for sjlen findes der aldrig fdsel eller dd. Ej heller ophrer den nogensinde med at eksistere, hvis den en gang er til. Den er ufdt, evigt, uforgngelig, uddelig og oprindelig. Den drbes ikke, nr kroppen drbes. (bhagavad-gita) E: Det kausale niveau transcenderer de tre foregende, og er sledes det som gennemtrnger dem og betinger deres eksistens. Det er evigt og altomfattende. -dog findes der en anden natur, som er evig og transcendental til denne manifesterede og umanifesterede materie. Den er suvern og forgr aldrig. Nr hele verden er tilintetgjort, bestr denne del, som den er. (bhagavad-gita) F: Transcenderende disse fem niveauer ligger det absolutte, den grundlggende, skabende, opretholdende, forandrende kraft. En uendelig tomhed som indeholder ALTET. Dette niveaus egenskaber er paradoksale og polre, og undviger sig enhver sproglig beskrivelse og logisk eller intellektuel definition. Virkelighedsmodellen kan illustreres ved koncentriske cirkler; hvert niveau transcenderer og gennemstrmmer det underliggende, men ikke omvendt.

Forbindelsen mellem denne virkelighedsmodel og den psykedeliske oplevelse etableres gennem den moderne psykedeliske forskning, der, som vi skal se, har demonstreret at den menneskelige bevidstheds rkkevidde i psykedeliske tilstande er stort set ubegrnset og at den potentielt omfatter de fnomener som beskrives i den evige filosofis tradition.

Niveauer i Den Psykedeliske Oplevelse Terapeutisk kortlgning af det psykedeliske oplevelsesspektrum De fremlagte modeller i dette kapitel stammer fra psykoterapeutisk arbejde af Masters & Houston og Stanislav Grof. Disse forskere bygger deres modeller p et stort empirisk materiale fra egen praksis, hvorfor de er velfunderede og anvendelige i denne sammenhng. Dette betyder imidlertid ikke at de nvnte fnomener er begrnsede til psykedeliske oplevelser i terapeutisk sammenhng. I 1966 udkom bogen The Varieties of Psychedelic Experience af gteparret Masters og Houston. Bogen redegr for den psykedeliske oplevelses dynamik og fnomenologi og kortlgger dens forskellige oplevelsesniveauer. Masters og Houston opererer med en opdeling der starter med sanseniveauet, gr videre til det analytisk-erindrende niveau, til det symbolske niveau og til sidst det dybe integrerende niveau. Oplevelser p sanseniveauet er forbundet med ndringer i opfattelsen af sanseindtryk, som kan synes klarere og fles dybere end normalt. Der kan opst hallucinationer eller farvespil og dansende, pulserende geometriske former for det indre je. Sanseniveauet, der selvom det kan vre muntert og fascinerende, ikke rummer den psykedeliske oplevelses fulde potentiale, synes at vre en indledningsfase til de dybere niveauer. Det analytisk-erindrende niveau indeholder biografisk materiale, mdet med aktuelle konflikter eller fortrngte traumer af forskellig intensitet og betydning. Forskning i psykedelisk terapi har pvist at den oplevelsesmssige dimension er gavnlig i terapeutisk sammenhng; klienten har en levende, til tider deltagende erindring om en eventuel traumatisk situation, som tillader ham at belyse den i et nyt lys. Ofte prsenteres erindringen p en mde, der gr det tydeligt for klienten at forst dens betydning for hans aktuelle situation og som tilbyder en hensigtsmssig reaktion p det blotlagte materiale. Dette niveau er derfor af betydning for psykoterapeutisk arbejde. P det symbolske niveau oplever klienten forskellige grader af deltagelse i symbolske situationer, arketypiske dramaer eller identifikation med arketypiske figurer. Dette niveau anses af Masters & Houston som srdeles vrdifuldt i den terapeutiske behandling; klienten fr her mulighed for at gennemspille centrale personlige konflikter i symbolske dramaer, hvor han gennemgr initiationsriter eller deltager i andre former for ceremonier. Oplevelserne p dette niveau kan foreg med forskellig grad af deltagelse i dramaet; flelsen af tilstedevrelse i en fysisk krop, sanseindtryk og interaktion med andre deltagere i dramaet. Det integrerende niveau er det dybeste i den psykedeliske oplevelse iflge Masters & Houston og samtidig det som rummer det strste terapeutiske potentiale. Her kan klienten komme ud for dybe, transformerende oplevelser som manifesterer sig i positive ndringer i personligheden og forlsning af psykiske problemer. Det er vrd at bemrke at disse oplevelser ofte er selvorganiserende og selvforlsende, sledes at psykoanalytisk tolkning af oplevelsen ikke er ndvendig. Den integrerende oplevelse er ofte af religis karakter; den er et ufiltreret mde med Det Absolutte, Tilvrelsens Grund eller kontakt med den inderste kerne af ens eget vsen. Niveauerne opleves ofte successivt, bde som en udvikling over flere psykedeliske sessioner og i den enkelte session glder det at sanseniveauet m gennembrydes fr det analytisk-erindrende, selvom oplevelsen efterflgende kan skifte mellem forskellige niveauer.

Den tjekkiske psykoterapeut Stanislav Grof er en central skikkelse i den moderne bevidsthedsforskning. Han startede sin karriere inden for de klassiske psykoanalytiske rammer, men begyndte i slutningen af 1960erne at beskftige sig med psykedelisk terapi p forskellige forskningsinstitutioner i Tjekkoslovakiet og USA. Efter sin frste trningssession med LSD mtte Grof kraftigt revidere sit verdensbillede og udvide sine faglige referencerammer. Grofs arbejde ligger i forlngelse af Masters & Houston og som det ses i tabellen nedenfor, er der klare overensstemmelser mellem deres modeller af det psykedeliske oplevelsesspektrum. Grof overvrede i sit over tyve r lange arbejde med psykedelisk terapi mere end 3500 LSD-sessioner og samlede sine observationer i bogserien Den Indre Rejse. Af hans resultater fremgr det klart at han er mere end blot en arvtager af Masters & Houston; hans observationer har bidraget vsentligt til den psykedeliske forskning, specielt i forhold til psykoterapi, men hans resultatbehandling er yderst fleksibel og tvrfaglig og han er ikke bange for at inddrage relevante data fra andre forskningsomrder som antropologi, kvantefysik og religionsvidenskab. Grof introducerede begreberne Basale Perinatale Matricer (BPM) og COEX-system (COndensed EXperience), som jeg kort vil prsentere her. Under sit arbejde med psykedelisk terapi opdagede Grof at det opdukkende materiale fra de forskellige niveauer ofte grupperer sig tematisk, sledes at traumer eller uforlste gestalter med samme grundtema opleves samlet. COEX-systemernes indhold kan stamme fra flere forskellige niveauer, fx kan et psykosomatisk symptom knyttes an til relevante begivenheder fra bde fostertilstanden, det biografiske og det transpersonlige niveau. Det viste sig ogs at klienterne under terapi kunne f oplevelsesmssig adgang til fostertilstanden og at disse oplevelser ofte stod i et meningsfuldt forhold til det aktuelle COEX-system. Grof klassificerede de observerede fosteroplevelser i fire kategorier, de Basale Perinatale Matricer, alts fire forskellige faser relateret til den sene fostertilstand og fdselsprocessen. Ved at studere COEXsystemerne fandt Grof frem til at der ofte er en sammenhng mellem den dominerende BPM og klientens aktuelle psykopatalogi. Den enkelte BPM har som regel et korrelat i LSD-oplevelsens fnomenologi, det biogrfisk-generindrende lag og eventuelle psykiske sygdomssymptomer. BPM 1 er forbundet med den fredelige fostertilstand hvor alle barnets behov er opfyldt og det befinder sig i en rolig, tilfredsstillet tilstand. I LSD-oplevelsen manifesterer BPM 1 sig som egentlig erindring eller som abstrakte oplevelser af oceanisk ekstase eller forening med kosmos. Der kan imidlertid ogs opst oplevelser af forstyrrelser af den fredfyldte fostertilstand, hvilket manifesterer sig i flelsen af forgiftning, fysisk ubehag eller paranoia. Psykiske sygdomssymptomer i forbindelse med BPM 1 kan vre skizofrene psykoser, hypokondri og hallucinationer. I det biografiske lag er BPM 1-relaterede oplevelser af positiv art; tilfredsstillelse af behov, stetiske oplevelser eller flelsen af enhed med naturen. BPM 2 reprsenterer fdslens frste fase hvor livmoderen trkker sig sammen og den fredfyldte tilstand forstyrres. LSD-korrelatet til BPM 2 er oplevelsen af at vre fanget i uudholdelig smerte som synes at vare evigt, skyld, mindrevrd, eksistensiel absurditet eller fysiske symptomer som ndedrtsbesvr og kuldegysninger. BPM 2s psykiske sygdomssymptomer kan vre skizofren psykose, depression, mindrevrdsflelser, hypokondri og flugt fra dette gennem stofmisbrug. Biografisk materiale er i denne forbindelse ofte negativt; tilskadekomst, kvlning eller drukning, voldelige overgreb eller ydmygelse. BPM 3 er forbundet med barnets rejse ud gennem skeden, hvor det klemmes og fler sig fastspndt. I LSDoplevelsen kan smerte og flelsen af at blive klemt vre utroligt intens; de hertil knyttede visioner er ofte strkt ladede med aggression, vold, krig, blod, voldsom sex og ofringer. Det biografiske materiale som knytter sig til BPM 3 er af voldsom karakter; deltagelse i krig eller vold, farefulde situationer, ekstrem

seksualitet eller voldtgt. De psykiske sygdomssymptomer ved BPM 3 er skizofrene psykoser med sadomasochistiske elementer, seksuel afvigelse, tvangsneuroser, psykogen astma, stammen og mavesr. BPM 4 er den forlste, befriede tilstand efter fdslen, hvor barnet er fri for de ubehagelige og truende pvirkninger. LSD-oplevelsen er prget af visioner af lys, bne vidder, hje haller, flelsen af genfdsel og forlsning, medmenneskelighed og medflelse. Psykopatologisk manifesterer BPM4 sig i skizofrene psykoser med storhedsvanvid, mani og ekshibitionisme. Biografisk genopleves overlevelse af farefulde situationer, overvindelse af forhindringer eller succesoplevelser. Samlet udgr modellerne fra Grof og Masters & Houston en omfattende fnomenologisk klassifikation af det psykedeliske oplevelsesspektrum og dets terapeutiske potentiale, her sammenlignet med virkelighedshierarkiet fra tidligere:

Grof Sansebarrieren Det biografiske lag Det transpersonlige lag A* Det transpersonlige lag B* Masters & Houston Sanseniveauet Det analytisk-erindrende niveau Det symbolske niveau Det integrerende niveau Den Evige Filosofi Det materielt / biologiske niveau Det mentale niveau Det astrale niveau Det kausale / absolutte niveau

*A: Fnomener som ligger inden for den objektive virkelighed, men som man normalt ikke har oplevelsesmssig adgang til: Transcendens af rum, ekstrasensorisk perception (ESP), aneerindringer, inkarnationserindringer, identifikation med organisk eller uorganisk materiale, mikro- og makrokosmisk bevidsthed. *B: Transcendens af objektiv virkelighed: arketyper, guddomme, spiritistiske fnomener eller kosmisk bevidsthed, mdet med Det Absolutte.

LSD Albert Hofmanns problembarn I 1943 opdagede Albert Hofmann den psykoaktive effekt af LSD-25 (Lysergsyre Diethylamid) under sit arbejde for det schweiziske medicinalfirma Szandoz. LSD skulle vise sig at vre det kraftigste psykoaktive stof menneskeheden havde kendt; virksomt i doser ned til 25 mikrogram og i stand til at frembringe betydelige bevidsthedsmssige ndringer. Det var for at stte begreb p virkningen af LSD at ordet psykedelisk blev taget i brug frste gang, sammensat af de grske ord psyche (sind) og deleion (manifestere). Det blev hurtigt klart for de frste LSD-forskere at man her havde at gre med et srdeles kraftfuldt vrktj til udforskning af menneskets bevidsthed, nrmest som havde man opfundet et bevidsthedsmikroskop. Men efterhnden som kendskabet til LSD bredte sig, deltes tilhngerne af stoffet i to lejre; de som foretrak at holde stoffet inden for den videnskabelige verden under medicinsk kontrol, og de som i LSD s en ny mulighed for bevidsthedsmssig frigrelse og udvikling for de brede masser. Den terapeutisk-videnskabelige linie blev lagt af forskere som Humphrey Osmond, Abram Hoffer og Sidney Cohen, mens Timothy Leary, Richard Alpert, Ken Kesey og mange andre forholdt sig strkt ukritiske til udbredelsen af LSD i offentligheden. I 1960erne da LSD begyndte at brede sig for alvor, havde de frreste brugere haft en stofoplevelse, der tilnrmelsesvis kunne sammenlignes med den LSD giver. Problemet med introduktionen af LSD til den uforberedte vestlige verden var, at det blev optaget i en rusmiddelkultur der ikke kunne integrere et s kraftigt psykedelisk stof. Den vestlige rusmiddeltradition har alkohol og tobak som legale rusmidler. Hertil kommer alle de illegale og legale narkotiske stoffer med slvende eller opkvikkende egenskaber. Den generelle opfattelse er at rusmidler er noget man bruger rekreativt til afslapning, til fest, for at smide hmningerne og have det sjovt. I moderne tid findes alts ingen langvarig vestlig tradition for brugen af kraftige bevidsthedsudvidende stoffer i rituel og integrerende kontekst som dem vi kender fra frmoderne samfund rundt om i verden.

For at kunne forst de problemer som opstod med den vidtstrakte brug af LSD og andre psykedeliske stoffer, m man forst hvad der karakteriserer den psykedeliske oplevelses kvalitet og hvilke faktorer som pvirker dens forlb. De psykedeliske stoffer fungerer som katalysatorer for psykiske processer og bner for tilgangen til ubevidst materiale. De ndrer den sansemssige oplevelseskvalitet, hvilket kan manifestere sig i skrpelse af sanserne, s sanseindtryk, opleves forstrkede og klarere, men de kan ogs fremkalde hallucinationer, alts sanseindtryk som ikke stammer fra den objektive virkelighed som den opleves af eventuelle tilstedevrende som ikke er under pvirkning. De kan fre til kraftig bevidsthedsudvidelse, hvorved der aktiveres bevidtshedsmssige potentialer som get intuition, adgang til underbevidst materiale, ESP-fnomener og transcendente bevidsthedstilstande. Den psykedeliske oplevelse kan afstedkomme nogle voldsomme erkendelsesmssige udfordringer, som der krves en omfattende referenceramme for at tolke og integrere. Hvis vi ser p bevidsthedsmodellen fra fr, omfatter den psykedeliske oplevelse alts et utrolig bredt spektrum af mulige oplevelser p alle niveauer. Det burde sledes vre klart at den psykedeliske oplevelse adskiller sig radikalt fra den normale, men begrnsede oplevelsessfre som udgr virkeligheden for de fleste mennesker. Et vigtigt begreb i forbindelse med psykedeliske oplevelser er set og setting. Set betegner de psykologiske og intellektuelle forudstninger hos personen; den flelsesmssige situation, eventuelle traumer eller aktuelle konflikter, men ogs hvilke forventninger man tager med sig ind i oplevelsen. Man br skabe en

referenceramme der kan rumme oplevelsens mange facetter og tilbyde meningsfulde tolkninger af dens fnomenologi. Setting er de fysiske rammer om oplevelsen; omgivelserne br vre trygge og muligheden for forstyrrelser udefra minimeres. Ved hjlp af betydningsfulde religise objekter, billeder, figurer, musik, frugter eller blomster, kan oplevelsen dirigeres i en bestemt retning. De psykedeliske stoffer er alts nogle kraftige vrktjer til udforskning af den menneskelige bevidsthed, som skal behandles med omtanke, men p grund af uansvarlighed og manglende viden opstod der problemer med brugen af LSD og andre psykedeliske stoffer, som var bde populre og bredt tilgngelige. Nogle brugere kunne ganske enkelt ikke hndtere de voldsomme oplevelser. Pressen kastede sig over LSD og de relaterede ulykker, hvilket har bidraget til den afstandstagen der er til stofferne i dag, hvor deres positive potentialer i hj grad overskygges af de negative historier og fordomsfulde perspektiver.

Om Psykedelika og Erkendelse Den psykedeliske oplevelse er radikalt anderledes end vores normale bevidsthed; faktisk er den s anderledes som noget kan blive. Psykedeliske oplevelser er derfor erkendelsesmssigt udfordrende og det kan vre ndvendigt at udvide sit virkelighedssyn for at integrere og forst dem. Den stter vor begreb om virkeligheden p en alvorlig prve, den er et konkurrencedygtigt alternativ til vor normale virkelighedsopfattelse; den er anderledes, den er virkelig, men p en helt ny mde. De psykedeliske stoffer svkker midlertidigt de filtre som normalt sorterer den indgende information fra sanserne og som prioriterer de funktioner som har med handling, reaktion, orientering og overlevelse at gre. Vor hverdagsbevidstheds funktionsomrde er funktionelt og praktisk orienteret; tnkning og oplevelsen af identitet ligger inden for den hudindkapslede fysiske krops begrnsede rammer. Kort sagt er vor hverdagsoplevelse begrnset af en lang rkke faktorer, dels af neurokemisk karakter og dels i form af nogle dybt indlejrede kulturelt bestemte forestillinger om virkelighedens beskaffenhed. Det er simpelthen ikke kompatibelt med vores praktiske bevidsthed at opleve tilvrelsen i sin totalitet; for at kunne orientere os m vi navigere ved hjlp af tilnrmelser, hvilket ikke i sig selv behver vre et problem. Problemet opstr hvis vi forveksler vor forenklede kort med virkeligheden, lader vore antagelser udgre grundlaget for vor erkendelse. I s fald str vi tilbage med en fattig, forenklet virkelighed som begrnser vor tilvrelse og vore muligheder.

Min pointe kan beskrives med flgende eksempel: Betragt en stol. Alene i betragtningen af stolen indgr nogle faktorer, der fr os til at se den som en stol med en bestemt form, farve og funktion. Dette er den makroskopiske side af stolens virkelighed; en anden side er den mikroskopiske virkelighed, nemlig at stolen bestr af milliarder af molekyler der bestr af atomer som igen bestr af kernepartikler som bestr af andre, mindre enheder. Stolen som vi ser den, fast og afgrnset, er bygget op af nogle elementer, der ikke blot er mere rum end fast stof, men hvor den smule fast stof der er, ikke engang str stille, men er i konstant bevgelse og dynamisk samspil med alt det andet stof, som ikke engang kan betragtes som fast stof men snarere en uhndgribelig tendens til at der kan registreres nogle egenskaber, og det endda kun med en vis usikkerhed. Idet vi betragter stolen, er der intet der umiddelbart taler for at den skulle vre andet end det vi ser den som, men ved hjlp af nogle specielle metoder, kan vi n en dybere og mere detaljeret forstelse af stolens virkelighed. Med formuleringen af kvantefysikkens grundlggende principper i 1920erne og med den fortsatte forskning p omrdet, tilnrmedes en syntese mellem den empiriske videnskab og de ovennvnte esoteriske traditioners virkelighedsmodeller, om end de kvantefysiske observationer stadig kun befinder sig p det materielle niveau. Den kvantefysiske forskning viser at der p de subatomare niveauer som man her beskftiger sig med, er en afgrende sammenhng mellem subjekt og objekt, og at de ellers nyttige begreber som vren, rum og tid er ubrugelige. Dette eksempel illustrerer hvor vigtigt det er at vre fleksibel og kunne anlgge forskellige perspektiver p forskellige situationer; den referenceramme der dkker p t niveau, er ikke ndvendigvis brugbart p et andet. Og det er netop det, den psykedeliske oplevelse handler om; at finde en metode til at bryde gennem det tilsyneladende, til en dybere forstelse af den jensynligt faste virkelighed vi er en del af. Under den psykedeliske oplevelse ser man ikke lngere gennem de funktionelle briller; de objekter som omgiver os i hverdagen, ses pludseligt p en helt ny mde, nrmest som var man fdt p ny og alle fnomenerne ukendte og forunderlige. Vaner og konventioner fr et komisk skr over sig og det fremgr helt klart at der nok ikke sker de helt store katastrofer ved at bryde dem. Forstrkede sanseindtryk gr n i stand til at

vrdstte tingene omkring sig p en ny mde; mske opdager man et smukt mnster i trbordets rer eller at polstringen p lnestolen er rigtigt rar at rre ved; en blomst som lyser af liv og farver og mens man betragter den, forstr man at blomsten er noget i sig selv og for sig selv. Denne tilstand varer ikke ved; sanseniveauet udgr ofte kun en lille del af oplevelsen og desuden er hele den psykedeliske oplevelse begrnset til nogle timers varighed. Men med bevidst indsats kan den integreres i hverdagen med langsigtede positive resultater til flge. Mine egne psykedeliske oplevelser str som nogle af de mest betydningsfulde oplevelser i mit liv; de reprsenterer et givtigt forhold jeg har etableret til forskellige psykoaktive planter, hovedsagelig psilocybinsvampe. Ikke blot har de leveret stof til intellektuelle udfordringer, hvis omfang har gjort mig i stand til at forst nogle koncepter som ellers er svre at indkredse og forklare. Jeg har befundet mig i evigheder, i tilstande hvor tid og rum er suspenderet, hvor tanker og ideer blger frem i takt med de perfekte, lysende farvespil som danser, pulserer til musikken. Hvor ellers skulle jeg befinde mig i en tilstand af refrygt og ydmyghed, med flelsen af at vre sknket en helt speciel gave? Ofte har oplevelser i naturen vret af stor betydning for mig, bde stetisk og erkendelsesmssigt, som engang hvor jeg sad p Assistenskirkegrden og studerede en hndfuld trre blade, da jeg for frste gang virkelig s den sknhed og uendelige kompleksitet der er lige for nsen af os, hvis bare vi tager os tid til at se den. Ligesom i oplevelsen med bladene, glder det for flere aspekter af den psykedeliske oplevelse at det ikke blot drejer sig om at se med jnene, men at sanseindtrykket kobles sammen med intense flelser p et dybt og intuitivt niveau. Jeg har oplevet denne dybe forstelse af min egen ddelighed, et faktum der rent intellektuelt er umiddelbart begribeligt, men som jeg aldrig fr havde forstet eller erkendt konsekvensen af. Den psykedeliske oplevelse bner for et dynamisk forhold mellem individet og den virkelighed det oplever sig selv i. Der formidles frstehndsoplevelser af de hjere virkelighedshierarkier, hvilket i sig selv kan have et healende potentiale og en transformerende effekt p individets livsmnster, verdensbillede og virkelighedsopfattelse. En fuldt integreret psykedelisk oplevelse er inkompatibel med en statisk virkelighedsopfattelse, og brer derfor ofte individet mod mere dynamiske og holistiske virkelighedsmodeller, som kan man finder hos de forskellige stlige filosofiske systemer som buddhisme, tantrisme og taoisme, sydamerikansk shamanisme, den alkymistiske tradition og Eckhardts esoteriske kristendom.

Psykedelika og Den Spirituelle Oplevelse Takket vre arkologiske og antropologiske studier ved vi, at brugen af psykoaktive planter har spillet en central rolle i et stort antal geografisk spredte religise traditioner i tusindvis af r. Nyere videnskabelige studier viser, sammen med et rigt materiale af mere anekdotisk art, at psykedeliske stoffer kan fremkalde spirituelle oplevelser som hverken i intensitet eller indhold lader de store mystikere noget tilbage at nske. Oplevelser som er overbevisende hinsides enhver tvivl, som er transformerende og som har vedvarende positive konsekvenser. Mod denne baggrund str nogle relevante og centrale sprgsml: Hvad betyder det for vores opfattelse af religion hvis spirituelle oplevelser kan fremkaldes af nogle planter, som afstedkommer forbigende ndringer i vores neurokemi? Er ndrede bevidsthedstilstande selve grundlaget for den religise id? Ser man tilbage p religionens kilder, finder man referencer til ndrede bevidsthedstilstande og metoderne til at fremkalde dem i alle religise og spirituelle traditioner: Meditation, yoga, flagellation, faste, sanse- og svnbervelse og brugen af bevidsthedsudvidende stoffer. Meget tyder p at beslgtede neurokemiske og psykologiske mekanismer er p spil, uanset hvilken metode vi anvender til at ndre vor bevidsthed. Flles for alle disse praksiser er at de er udviklet og anvendt for at rette menneskets bevidsthed mod en hjere virkelighed, mod selvets identificering med det universelle Selv. Det er vigtigt at vre kritisk overfor tolkningen af psykedeliske oplevelser. Det er selvflgelig svrt at opstille faste kriterier for klassifikationen af denne type fuldstndigt subjektive oplevelser. Alligevel finder vi, i Masters & Houston og Grofs modeller, en brugbar og detaljeret kortlgning af det psykedeliske oplevelsesspektrum. Eftersom den psykedeliske tilstand adskiller sig s radikalt fra hverdagsbevidstheden, er det let at gribe til religionen for en terminologi som netop er beregnet p det som ikke kan beskrives fyldestgrende med ord. Men man m huske, at blot fordi en oplevelse beskrives med religise termer, behver indholdet ikke at vre af egentlig religis karakter, og at der er en verden til forskel p at have en oplevelse og til konsekvent at integrere den i sin hverdag. Man m huske at brugen af psykedeliske stoffer ikke er den sikre eller lette vej til spirituelle oplevelser. Den psykedeliske oplevelse er ikke ndvendigvis sjov. Gennembrud til de hjere bevidsthedsniveauer sker som regel frst efter oplevelser p de sansemssige og biografiske niveauer og vellykket integrering af disse. Det er ikke benbaring i pille- eller planteform. Som med al anden ndelig udvikling, krver en spirituelt indrettet psykedelisk proces hrdt arbejde, konfrontation med positive og negative aspekter af ens personlighed, og ikke mindst, en vis grad af selvopgivelse. Det er en forpligtende proces som m udfoldes i en bred erkendelsesmssig, flelsesmssig og intellektuel referenceramme for at kunne n sit hjeste potentiale. Religionen er en irrationel forteelse som beskftiger sig med de virkelighedsdimensioner, der ikke findes nogen fyldestgrende ord for. Den opererer i de omrder der ligger uden for den rationelle eller logiske erkendelses rkkevidde, hvorfra den henter svar p menneskelivets centrale sprgsml om mening, ml og middel. Man m huske at religionen altid har vret afhngige af nogle f, srlige personer, som turde betrde de hjere virkelighedsniveauer; de profeter, yogier, buddhaer og shamaner som indtager en central plads i forskellige religise og filosofiske systemer. Den spirituelle oplevelse er en ndret bevidsthedstilstand og den br vurderes derefter, med erindringen om, at forholdet mellem mennesker, psykoaktive planter og andre bevidsthedsndrende teknikker, ligger dybt forankret i selve de historiske rdder af menneskehedens religise og filosofiske traditioner. Om den spirituelle oplevelse opns gennem yoga eller LSD er ikke det vigtigste; de forskellige veje frer til det samme ml.

Litteraturliste Aldous Huxley: The Doors of Perception Aldous Huxley: The Perennial Philosophy Evans-Wentz: The Tibetan Book of The Dead Fritjof Capra: The Tao of Physics Hermann Hesse: Steppenwolf Hermann Hesse: Siddartha Hofmann & Schultes: Plants of The Gods Jonathan Ott: Pharmacotheon Jrgen Lumbye: Brug og Misbrug, vi er alle p stoffer Jrgen Lumbye: Ecstasy, en nuanceret indfring Lao Tzu: Tao Te Ching Masters & Houston: The Varieties of Psychedelic Experience Peter Furst: Flesh of The Gods Peter Stafford: Psychedelics Encyclopedia Rick Strassman: DMT, the spirit molecule Stanislav Grof: Den Indre Rejse, introduktion + bind 1-4 Timothy Leary: High Priest William James: The Varieties of Religious Experience www.erowid.org www.lycaeum.org www.maps.org www.sagewisdom.com www.druglibrary.org www.csp.org www.deoxy.orgwww.eleusis.ws www.resproject.com www.psychedelia.dk www.drugwar.com www.alchemind.org