I DEN PSYKEDELISKE RENÆSSANCE ER DER IKKE NOGET, DER HEDDER NEUTRAL

TERAPI

AF JON FABER, JOURNALIST

ILLUSTRATION AF EMILIE CARLSEN

15Behandling

S aras krop sitrer, da hun lægger sig til rette i ’kuvøsen’ og tager sovemasken over øjnene. Nedsunket i lammeskinds- tæpperne på det lille plateau i hjørnet af den svagt oplyste stenhule hører hun

kun pejsens knitren.Det føles på en mærkelig måde trygt og sindssygt

grænseoverskridende på samme tid.Nu begynder de små MDMA-krystaller at virke.

100 milligram af det ulovlige stof, der også er kendt som ecstasy, har hun slugt – mere end nok til at fremkalde voldsomme visioner.

Sara lægger armene over kors på sin mave og ligger helt stille mellem kaktusserne og venter. Nogle meter derfra, på midten af stengulvet i en imposant stol med ornamenteret ryglæn sidder shamanen – en gråsprængt herre i 60’erne. Det er ham, der har givet hende stoffet.

Sharmanen bruger psykedeliske stoffer til at hjælpe mennesker, der opsøger hans hjælp, fri af psykiske lidelser. Og hulen ligger ikke i Sydamerika, men et sted på Sjælland.

34-årige Sara er her som en sidste udvej. Efter 15 år med samtaleterapi og seks år med depression – i perioder så slem, at hun har tænkt på selvmord – har hun fået anbefalet shamanen af en ven.

– For når man er desperat, er man åben.Pludselig begynder hendes mave at åbne sig.

Visionerne sætter ind, armene bliver skubbet ud til siden. Op vælter minderne om traumatiske oplevelser.

– Fuldstændig som noget fra en Alien-film, husker Sara.

Men shamanen er langt fra alene i troen på, at stoffer, der får mange til at associere til overdoser og psykoser, også har potentialet til at udfri mennesker fra deres psykiske lidelser.

ET MIRAKEL?’Den psykedeliske renæssance’ er blevet betegnel-sen for en række studier, der lige nu foregår i lande som USA, England, Schweiz og senest også i Dan-mark på den neurobiologiske forskningsenhed på

Knap 50 år efter LSD og psilocybin blev bandlyst fra medicinsk behandling, er de ellers så udskældte psykedeliske stoffer tilsyneladende på vej tilbage i psykoterapiens mainstream med hastige skridt. Måske varsler det et totalt brud med gængse terapiformer. Men spørgsmålet er, om man oversælger varen.

16 Behandling

Rigshospitalet. Her forsøger forskere at komme til bunds i, hvad psykedeliske stoffer i kom- bination med samtaleterapi kan gøre for folk, der lider af depression, angst, PTSD eller afhængighed af alkohol eller cigaretter.

Og det er ikke så lidt – hvis altså man skal tro nye opsigtsvækkende kliniske forsøg fra de aner-kendte forskningsinstitutioner New York University, Johns Hopkins og Imperial College London. Da resultaterne med psilocybin (kendt bl.a. som det aktive stof i ’magiske svampe’) så dagens lys sidste år, kunne medier som The Guardian og New York

Times fortælle historier om forsøgspersoner, der nærmest var blevet kureret for deres lidelser efter få behandlinger..

”Det psykedeliske mirakel,” har magasinet Rolling

Stone kaldt udviklingen.”Alle er enige om, at vi er på vej ind i en spæn-

dende ny fase for psykedelisk farmakologi, som vi bør anspore og ikke forhindre,” lyder budskabet fra Journal of Psychopharmacology.

Knap 50 år efter LSD og psilocybin blev bandlyst fra medicinsk behandling, er Neurobiologisk Forsk-ningsenhed på Rigshospitalet i København gået i gang med at undersøge sidstnævnte stofs effekter på menneskets hjerne. Og i USA er MDMA måske på vej til at blive lovlig i psykiatrisk behandling allerede fra 2021 – i de varme fortaleres øjne den eneste vej til at sikre ordentlig behandling til folk som Sara, der i dag finder den illegalt og i det skjulte..

– Jeg hører ofte om den slags. Det minder mig faktisk om The Underground Railroad (et netværk af hemmelige ruter og sikre opholdssteder i det 19. århundrede, red.), der hjalp slaverne med at slippe væk fra sydstaterne. Den psykedeliske undergrunds- terapi hjælper på samme måde folk til at slippe fri af følelsesmæssigt slaveri, siger den amerikanske psykolog Rick Doblin, der er direktør for Multidisci-plinary Association for Psychedelic Studies (MAPS), til Magasinet P.

Men langt fra alle er lige begejstrede. Vi må ikke lade os forblinde af stoffernes potentiale, for de har psykoser og død i bagagen, lyder advarslen fra især psykiatere uden for den psykedeliske inderkreds.

Tilbage står spørgsmålene, hvor meget lid man bør fæstne til de foreløbige resultater. Og hvordan man som psykolog skal forholde sig til dem. For er psykedeliske stoffer virkelig på vej tilbage i psykote-rapiens mainstream, varsler de samtidig en helt ny form for interaktion mellem behandler og patient. En form for behandling, hvor forestillinger om distance og ’neutral’ terapi står for skud.

Det er langt fra problemfrit, mener iagttagere.

SOM ET TELESKOPI Danmark spøger de psykedeliske stoffers fortid i kælderen under Frederiksberg Hospital. Her lavede overlæge Einar Geert-Jørgensen i 1960’erne LSD-forsøg på mellem 400 og 500 psykiatriske og intetanende patienter i håb om at kurere deres psykiske lidelser uden nogen form for ledsagende terapi. Resultatet blev, at flere fik varige mén, nogle begik sågar selvmord.

Der er faktisk spekuleret i, om forsøgene var finansieret af den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som i 1950’erne var begyndt at interessere sig for at bruge LSD som sandhedsserum. På samme tid fordybede amerikanske forskere sig i hallucino-genernes terapeutiske virkning. Den kontroversielle psykolog Timothy Leary, der grundlagde Harvard Psilocybin Project, står i dag som eksemplet på 1960’ernes overdrevne begejstring for molekyler-nes potentiale (han delte blandt andet LSD ud til sine studerende). En begejstring, som i sidste ende var medvirkende til, at den daværende amerikan-ske præsident Nixon placerede LSD og psilocybin på listen over forbudte stoffer i 1970 – godt hjulpet på vej af ungdomsoprøret, hippiebevægelsen og modstanden mod Vietnamkrigen.

– Men det er alt sammen længe siden nu, under- streger den amerikanske psykolog William A. Richards, en central figur i den psykedeliske forsk-nings såkaldte anden bølge.

– For nylig til en forelæsning rejste en ung kvinde sig op og spurgte ’hvem er Timothy Leary?’ Det var så forfriskende! Leary blev et ikon for mange kulturelle forandringer i 1960’erne, men det er på tide at komme videre og sætte sig ud over hans arv.

På Johns Hopkins School of Medicine er Richards en del af det forskerhold, der i decem-ber 2016 i samarbejde med New York University kunne offentliggøre resultatet af et klinisk forsøg, der blev kaldt en ”milepæl” og nåede forsiden af New York Times. 80 kræftpatienter havde fået psi-locybin-behandling. Omkring 80 procent udviste efterfølgende en klinisk signifikant reduktion i depression og angst i op til otte måneder efter at have indtaget en enkelt dosis.

– Når psykedeliske stoffer kan accelerere og skærpe psykoterapien for mange mennesker, bør de så ikke også være tilgængelige for professio-nelle? spørger Richards.  

– Det er lidt ligesom at diskutere, om vi bør tillade astronomer at bruge teleskoper og mikro-biologer at bruge mikroskoper.

Da han taler med Magasinet P, er han på vej tilbage til Baltimore efter et besøg på Imperial

17Behandling

College i London. Her offentliggjorde man i maj sidste år resultaterne af et andet opsigtsvækkende klinisk forsøg med psilocybin: 12 svært deprime-rede patienter var alle i bedring en uge efter en enkelt session, mens syv var helt depressionsfri. Tre måneder efter var fem af patienterne fortsat ikke deprimerede.

– Og det ser ud til, at de her psykedeliske stoffer faktisk er helt sikre for de fleste. Så længe de bliver anvendt ansvarligt med den rigtige forberedelse og rette vejledning under terapien, konstaterer William A. Richards.

PLANTER OG MUSIKDa psykiatere i 1950’erne begyndte at bruge psy-kedeliske stoffer, gjorde de sig en vigtig erfaring: Patientens mindset og omgivelserne, behandlingen finder sted i, er afgørende for resultaterne. Set &

setting hedder konceptet, som man også sværger til i dag: Hospitalsstuer bliver omdannet til en art dagligstuer med dæmpet lys og planter, mens patien-ter får udleveret sovemaske og høretelefoner, der spiller nøje udvalgt musik (på Imperial College er der blandt andet sangerinden Enya på playlisten). Behandlerne – oftest en mand og en kvinde – er der for at berolige og guide igennem oplevelsen.

Det er ikke alene en voldsom oplevelse, når undertrykte følelser og minder dukker op under sessionerne, der varer mellem fire og otte timer afhængigt af behandling og stof og kan kalde på beroligende berøring fra behandlerne, hvis patien-ten ønsker det. Det er også et radikalt brud med forestillingen om, at terapi nødvendigvis skal skride langsomt og forsigtigt frem – ’fire dage om ugen, nogle gange i syv år,’ som William A. Richards for-mulerer det.

– Det her bryder fuldstændig med den gængse behandlingsmodel, hvor du stempler ind til 50 minut-ters samtale med din terapeut og går hjem bagefter, stemmer psykolog Rick Doblin i over telefonen fra Chicago.

Han grundlagde non-profit organisationen MAPS i 1986 med det formål at få psykedeliske stoffer accep-teret i medicinsk behandling. Og han er begejstret over, at de psykedeliske stoffer ”i modsætning til så megen psykofarmaka ikke er symptombehandlende, ikke skal tages dagligt i måneder eller år og ikke kommer til at tjene medicinalindustrien en formue.”

Da Magasinet P ringer ham op, har han netop fået ”en rigtig god nyhed” fra USA’s fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA):

– Den 8. marts fik vi endnu en positiv tilbagemel-ding, og det ser nu for alvor ud til, at vi for første

gang i 50 år får tilladelse til fase 3-studier med det formål at gøre MDMA-assisteret terapi tilgængelig med recept, fortæller han.

Bliver de kommende dobbeltblinde forsøg en succes, kan MDMA meget vel være klar til lovlig brug i behandling af PTSD-patienter allerede om fire år.

– Måske også i Europa, for vi er i en god dialog med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), siger Rick Doblin. EN KRAFTFULD, POSITIV MAGTSara svæver over jorden. Hun er en superheltinde, en powerwoman, der har stillet sine ekskærester op på rad og række. Nu flyver hun hen til dem og konfronterer dem en efter en.

– Jeg hænger i luften som en gudinde, og pludse-lig løfter jeg en ekskæreste op og kaster ham væk fra mig. Og så den næste, og den næste. Det er så vildt! Og det er mig, der har magten – men det er ikke voldeligt, selv om det måske lyder sådan. Det er en kærlighedshandling. Jeg er en kraftfuld, positiv magt.

I næste øjeblik flyver Sara rundt i en provinsby, som hun hader. Hun løfter tagene på husene op og ser ned i dem. Hun gennemlyser provinsen med sin positive energi for derefter at flyve videre til København.

– Jeg genbesøger en masse ubehagelige grå steder, som jeg har ladet med negativ energi, og jeg konfronterer alle de mænd, der har gjort mig ondt. Jeg ser på det hele med kærlighed i stedet for ubehagelige følelser nu.

Imens spiller shamanen på en tromme. Hans hustru kommer med jævne mellemrum ind og ser til Sara. Det er nu blevet sen eftermiddag, der er gået tre timer siden første dosis, og hendes visioner er begyndt at aftage. Sara tager sovemasken af og tager plads i midten af hulen på en lille stol. Shamanen giver hende 125 milligram MDMA mere. Terapien har bevæget sig ind i anden fase.

– Vi begynder at tale om de ting, der går mig på. Jeg får lidt frugt og vand og nogle forslag til, hvor-dan jeg skal løse mine konflikter. Siden jeg var 18 år gammel, har jeg gået hos seks forskellige terapeuter uden den store virkning, men nu får jeg pludselig et helt andet overskud til at tilgive og acceptere.

Lidt før midnat – mere end ni timer efter den første dosis – falder Sara i søvn fuldstændig udmattet på en madras på gulvet.

MINDER OM VÆKKELSESMØDERMDMA har i store doser vist sig at ødelægge sero-toninsystemet i abers hjerner. Og det er meget forskelligt, hvor meget af stoffet vi mennesker kan

18

JEG MENER OGSÅ, AT MAN OVERSÆLGER VAREN. JEG HAR VÆRET TIL FOREDRAG, BLANDT ANDET MED FORSKERE FRA IMPERIAL COLLEGE, OG DET HAR MINDET MIG LIDT OM VÆKKEL- SESMØDER, HVOR MAN PRÆDIKER SOM TIMOTHY LEARY I 1960’ERNE OG TALER FOR, AT ALLE BØR PRØVE DE HER STOFFER.

— Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup.

19

tåle, advarer Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup.

– En del får svære depressioner – nogle efter mange doser, andre efter få. Så jeg vil bestemt ikke anbefale nogen at ekspe-rimentere med det, siger han.

Han kalder forskningen i psykedeliske stoffer ”meget præmatur”.

– Undersøgelserne er små, og vi ved, at et stof som psilo-cybin kan have alvorlige bivirkninger. Lige nu er det meget langt fra at være klar til brug i almindelig klinisk behandling.

Poul Videbech har især interesseret sig for forsøg med anti-depressiv behandling med ketamin – et anæstesimiddel, som også fungerer som såkaldt dissociativt rusmiddel, der fremkal-der hallucinationer. Men han har også fulgt med i forskningen i MDMA, psilocybin og LSD, som han kalder ”interessant”.

– Men jeg mener også, at man oversælger varen. Jeg har været til foredrag, blandt andet med forskere fra Imperial College, og det har mindet mig lidt om vækkelsesmøder, hvor man prædiker som Timothy Leary i 1960’erne og taler for, at alle bør prøve de her stoffer, siger Poul Videbech.

Psykedeliske stoffer er ”alt for værdifulde til at begrænse til syge mennesker”, sagde Roland Griffiths, psykofarmakolog og kollega til William A. Richards på Johns Hopkins, tilbage i 2015 til The New Yorker. Og de seneste år har det ikke skortet på tendensartikler om karrieremennesker og Silicon Valley-typer, der tager små doser LSD (såkaldt mikrodosering) eller drikker ayahuasca-te for at blive skarpere og mere kreative.  

 FORKERTE SIGNALERMen spørger man psykologistuderende Simon Felding er mange anden bølge-forskere faktisk gode til at understrege, at deres imponerende resultater kan være et usandsynligt statistisk tilfælde. Han er bestyrelsesmedlem i foreningen Psykedelisk Samfund, hvis erklærede mål er at informere befolkningen om psykedeliske substanser og deres potentiale, og deltog sidste år i en stort anlagt forskningskonference i Amsterdam. Her blev dilemmaer i den psykedeliske forskning diskuteret livligt, fortæller han.

 – Først og fremmest blev interaktionen mellem behandler og patient under selve terapisessionen sat til debat, siger han.

Proceduren hos Johns Hopkins og Imperial College London er, at man, inden behandlingen begynder, tilbyder patienterne muligheden for at holde i hånd. En form for berøring, der normalt ikke hører hjemme i psykoterapi.

Og det er der god grund til, advarer professor Poul Videbech.– Distancen er vigtig. Hvis man trøster og holder i hånd,

signalerer man, at man ikke mener, patienten kan håndtere sine følelser på egen hånd. Man kan også sende et signal om en mere intim relation. Det kan for nogen føles som et overgreb. Hvis patienten så oven i købet er psykotisk på grund af et stof som psilocybin, ville jeg være endnu mere bekymret.

PARASOL PÅ STRANDENPoul Videbech understreger, at man bør arbejde videre med eksempelvis psilocybin, men med den intention at blive klogere på stoffets virkningsmekanisme.

– Hvis man kan finde frem til et stof, der har samme positive egenskaber uden at give bivirkninger … det er et rigtig spæn-dende perspektiv.

Problemet er bare, at du ikke kan isolere de psykedeliske stoffers virkning på den måde, mener Simon Felding.

– For måske består deres virkning ikke i en enkelt mekanisme, måske kan du slet ikke lave neutral behandling med psykedeliske stoffer. Heri ligger også et meget mere helhedsorienteret syn på behandling. Tænk bare på, hvor meget vægt, der bliver lagt på omgivelser og ’mindset’. Det er vitterligt noget nyt at tænke på medicin som noget, der ikke fungerer på samme måde alle steder, siger han.

– Stoffer som LSD og psilocybin udskilles af kroppen på et døgn eller to, men virkningen varer ved i månedsvis. Forsk-ningen peger på, at selve oplevelsen spiller en stor rolle i den terapeutiske virkning – på samme måde som en god ferie kan virke mod stress.

For fortalerne for den psykedeliske forsknings anden bølge varsler stoffer som psilocybin og MDMA et tiltrængt skridt væk fra den kliniske og kolde behandling og hen imod noget mere spirituelt

Og så kan det være en god ide at have nogen at holde i hånden:– Når du er på ferie, tager du også en parasol med på stranden

for at skærme for solen, siger Simon Felding.

THE TRUMAN SHOWSara vågnede på madrassen på shamanens gulv med voldsom hovedpine og huskede, at hun havde takket ja til en tredje dosis MDMA aftenen forinden. 325 milligram var det blevet til i alt, og hendes hjerne havde ”krympet sig helt sammen”.

Men der var sket noget med hende i løbet af natten. Hun mærkede det tydeligt, da hun et par timer senere var gået ned til vandet og nu traskede alene rundt på sandet: Men den depression, hun havde haft i seks år, var væk.

– Jeg var i verden på en helt ny måde. Jeg kiggede ander-ledes på alting og var glad. Det lyder hippie-agtigt, det ved jeg godt, men det var præcis som i The Truman Show, hvor Jim Carrey gennemskuer, at hans omgivelser bare har været en kulisse.

Sara var stadig rundt på gulvet, da hun tog eftermiddags-toget hjem. Men i dag, tre måneder efter, mærker hun stadig de positive effekter af behandlingen – selv om realiteterne og hverdagen har indfundet sig.

– Det er lidt ligesom et kærlighedsforhold: Du skal arbejde på at holde gnisten i live, og lige nu lever jeg stadig et alt for stressende liv. Og så er det svært at bevare overskuddet.

Sara er ret sikker på, at hun skal have en omgang MDMA-be-handling mere. Måske om et halvt år. Men så nøjes hun også med to doser. S

ara

har

ønsk

et a

t væ

re a

nony

m.

Hen

des

rigt

ige

navn

er

reda

ktio

nen

beke

ndt.

20 Behandling