TEMADAG 23. JUNI 2010:

EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER-

PÅVIRKER DET SYGDOMME OG

SKADEDYR ?

Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion

EFTERAFGRØDER SOM OMTALES:

• Olieræddike

• Sennep

• Græsser

• Rug/havre

KORSBLOMSTREDE

EFTERAFGRØDER KAN OPFORMERE:

• Kålbrok.

• Roecyste-nematoder.

Kålbrok vinterraps efterår

Kålbrok på sennep i oktober

UDVIKLING AF KÅLBROK I KORSBLOMSTREDE

AFGRØDER I MARKEN 2002

Kinakål Olieræddike Sennep Turnips

Pla

nte

r m

ed

kå

lbro

k (

%)

0

20

40

60

80

100

(DJF, 2006)

Kålbrok infesteret jord (%)

Pla

nter

med

kål

brok

svul

ster

(%

)

0

20

40

60

80

100

120

0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75

Kålbrok-angreb i korsblomstrede arter i

relation til smittetrykket

(DJF, 2006)

MODTAGELIGHED FOR KÅLBROKPlanteart Kålbrok, sygdomsindex

(0-100)

Gul sennep (9) 85,3 (var. 76,7-93,8)

Olieræddike (25) 3,1 (var. 0,1-17,9)

Sarepta sennep (1) 100

Hvid sennep (2) 93,9 (var. 90,4-97,3)

Vinterraps ( NB 3

resistente sorter)

10,8 (var. 5,2-15,4)

(Kilde: Dienstleistungszentrum Ländlicher Raum, RBZ nr. 25/2008)

( )= antal testede sorter

KORSBLOMSTREDE EFTERAFGRØDER

• Opformering af kålbrok er væsentlig mindre ved korsblomstrede efterafgrøder end ved en rapsafgrøde (p.g.a kortere vækstsæson og kun opformering ved jordtemperatur over 10°C).

• Risikoen ved efterafgrøder afhængig af smittetrykket i marken i forvejen. Af korsblomstrede kan kun olieræddike tolereres i sædskifter med raps.

Roecystenematoder

TYSK SORTSLISTEDATA FOR MODTAGELIGHED MOD

ROECYSTENEMATODER

Karakter Pf/Pi-værdi• Betydning

1 Under 0,1 Resistent

2 0,1 - 0,3 Resistent

3 0,31 - 0,5 Resistent

4 0,51 - 1,0 Ikke resistent

5 1,10 - 2,0 Ikke resistent

6 2,1 - 3,0 Ikke resistent

7 3,1 - 5,0 Ikke resistent

8 5,1 - 8,0 Ikke resistent

9 Over 8 gange Ikke resistent

• =Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning

(Zuckerrübe nr. 4 1998)

Sanering roecystenematoder

med resistente sorter

OR=Olieræddike

SE=Sennep

PF/PI=0-1, hvor 0 er 100 procent sanering.

Raketblad• Sanerer mod

kartoffelcyste-nematoder.

• Rod-exudater er årsag til klækning af nematoderne.

• Samme mekanisme som resistens mod roecystenematoder.

SVAMPESYGDOMME I RAPS

Svampesygdom Hæmmes eller øges

ved korsbl.

efterafgrøder

Kommentarer

Rodhalsråd uændret Smitte fra høstede

rapsmarker vigtig

smittekilde

Knoldbægersvamp uændret Ingen sammenfald

mellem spirede

frugtlegemer og

nedfaldne kronblade

Skulpesvamp uændret Vindsmitte og meget

klimaafhængig

Gråskimmel uændret Vindsmitte og meget

klimaafhængig

SKADEDYR I RAPS

Skadegører Hæmmes eller øges

ved korsblomstrede

efterafgrøder

Kommentarer

Rapsjordlopper uændret Nogle larver kan nok

fuldføre udviklingen.

Optræder meget i

cycler, så et øget areal

med korsbl. har nok

mindre betydning

Glimmerbøsser,skulpe-

galmyg/-snudebiller

uændret

Kålfluer øges måske lidt

Agersnegle fremmes Kun et mindre problem

i vårafgrøder, men til

tider et problem i roer,

spinat og vårsæd

Snegle

FORSKEL PÅ FORFRUGTER

• En 4-årig engelsk undersøgelse i et stort antal hvedemarker viste, at risikoen for betydende angreb (over 5-10 procent angrebne kerner) i hvede var 5 gange højere ved forfrugt raps end ved forfrugt korn.

GRÆS OG RUG/HAVRE SOM

EFTERAFGRØDER

• Korn giver ingen problemer.

• Græs kan give lidt hyppigere angreb af nogle ”græsskadedyr” i den efterfølgende afgrøde.

Æglægningstider for

”græsskadedyr”

”BIOFUMIGATION”

• Ved nedbrydning af plantemateriale i jorden udskilles stoffer, som kan have en hæmmende effekt på skadegørere og frø i jorden.

• Først og fremmest korsblomstrede indeholder sådanne stoffer, men også andre plantearter.

• Processen kaldes ”biofumigation”. ”Fumigation” betyder ifølge ordbogen ”desinfektion”, ”rygning”.

• Kan måske kaldes ”bio-desinfektion” på dansk.

Ved ”biofumigation” af korsblomstrede

planter omdannes glucosinolater til

isothiocyanater

Nitrile

R NOSO3-

S

C

Glucose

R NOSO3-

SH

C+ Glucose

Andre hydrolyse produkter

R N C S

R C N

R S C S

Isothiocyanat

Thiocyanat

GLUCOSINOLAT USTABILE

MELLEMPRODUKTER

Mineralisering

Mikrobiologisk

nedbrydning

Mineralisering

Mikrobiologisk

nedbrydning

JORD

Glucosinolatholdig

plantemateriale

Glucosinolat

Myrosinase

Isothiocyanat

Optagelse i

organisk stof

Reaktion med

andre kemiske

grupper

Udvaskning

Fordampning

LUFT

12

34

5

7

6

9

10

8

HVORFOR MEGET VARIABEL EFFEKT AF

BIOFUMIGATION ?

• Forskel på potteforsøg og markforsøg.

• Biomasse varierer.

• Indhold af glucosinolater varierer.

• Grad af findeling og indarbejdning af plantemateriale i jorden samt ”timing” varierer.

• Jordbundsforhold varierer (fordampning, nedbrydning etc. af isothiocyanat).

• Klimaforhold varierer - fugt og høj temperatur øger effekten.

BIOFUMIGATION EFFEKT MOD:

• Ærterodråd.

• Goldfodsyge.

• Gråskimmel.

• Flere Fusarium-arter.

• Rodfiltsvamp.

• Kartoffel- og pulverskurv.

• Nematoder.

Ærterodråd (Aphanomyces euteiches)

• I markforsøg er der opnået 32 procent bekæmpelse ved nedmuldning af gul sennep.

GOLDFODSYGE OG BIOFUMIGATION

• I potteforsøg i drivhus ca. 40 procent effekt af sareptasennep.

• I markforsøg ingen eller meget lille effekt.

OVERSIGT OVER NEMATODER – PRIORITERET EFTER BETYDNING I DK

Nematoder Latinske navne Betydning i Danmark

1. Cystenematoder Roecystenematoder

(Heterodera schachtii)-

Havrecystenematoder

(H.avenae),

Kartoffelcystenematoder

(Globodera rostochiensis)

Et problem i roer, korn hhv. kartofler.

2. Fritlevende

nematoder

Trichodorus og

Paratrichodorus (”stubby

root” nematoder),

Pratylenchus

(rodsårsnematoder),

Longidorus, Xiphinema,

Tylenchorynchus

Er polyfage. Især på let jord. Nedbør

fremmer. Især i kartofler (kan overføre

rattlevirus) og også i vårbyg og andre

afgrøder. Behov for monitering af

udbredelse i DK.

3. Stængelnematoder Ditylenchus dipsaci Er specialiserede. Ses sporadisk i korn,

lucerne og roer.

4. Rodgallenemato-

der

Meloidogyne-arter Er polyfage. Ses nu og da i grønsager

bl.a gulerødder, men meget sjældent i

landbrugsafgrøder.

NEMATODER

• Der tilbydes mange sorter af olieræddike og sennep.

• Vær ikke tilfreds med at få at vide, ”at sorten er resistent mod nematoder”.

• Der findes over 100 planteskadelige nematoder i verden. Spørg derfor, om det er resistens mod en nematod-art, som forekommer i Danmark og har økonomisk betydning i de afgrøder, som du dyrker.

Fritlevende nematoder i kartofler

Fritlevende nematoder

Foto: Lars Møller

Efteraf-

grøde

Tricho. +

Paratri-

chodo-

rus.

Praty-

lenchus

Index

nematod

-er

(0-100)

Index

rodfilt-

svamp

(0-100)

Rust,

pct.

knolde

Udbytte

og

merudb.

Hkg

knolde

Udbytte

og

merudb.

Hkg

stivelse

Sort jord 223 130 10 3,7 18,3 557 118

Olie-

ræd-

dike

244 71 7 4,1 15,3 15 0

Gul

sennep

230 112 9 5,8 29,3 4 ÷3

LSD ns 46 ns ns

9 landsforsøg 2008-2009 i kartofler

0

5

10

15

20

25

30O

lieræ

dd

ike

Lup

in

Vin

terr

aps

Bra

k

Gu

l sen

ne

p

Olie

ræd

dik

e

Gu

l sen

nep

Gns. 3 sorter, 2 lok. 1974 Gns. 3 sorter, 4 lok. 1975

Pct. rattle Rattlevirus i kartofler

(Heinicke, Der Kartoffelbau 34 (9) 1983)

Efterafgrøder 2007, kvalitet

Spild-korn

7,8 (100) 27,5 (100) 42,5 (100) 27,5 (100)

Gul Sennep

11,4 (146) 22,5 (82) 42,5 (100) 35,0 (127)

Olieræddike

Siletta Nova

7,7 (99) 27,5 (100) 52,5 (124) 20,0 (73)

Olie ræddike

Defender

4,5 (58) 45,0 (164) 45,0 (106) 10,0 (36)

Behandling % deforme knolde % Knolde 0 skl. % Knolde lidt skl. %Kn. mange skl

(BJAgro)

KONKLUSION SENNEP/OLIERÆDDIKE OG

KARTOFLER

• Olieræddike har i flere forsøg hæmmet fritlevende nematoder, rattle og rodfiltsvamp, men effekten svinger.

• Sennep har ikke vist samme gode effekt og har i nogle forsøg øget angrebet af rodfiltsvamp.

• I sædskifter med kartofler er det derfor en god ide at vælge olieræddike. Sennep anbefales indtil videre ikke.

OVERORDNET KONKLUSION

• Gul sennep anbefales ikke i sædskifter med raps hhv. sædskifter med kartofler, da kålbrok hhv. rodfiltsvamp/fritlev. nematoder opformeres.

• Olierædikke opformerer kålbrok så lidt, at afgrøden kan dyrkes i sædskifter med raps.

• Olieræddike har i nogle forsøg reduceret fritlevende nematoder i kartofler.

• På ejendomme med problemer med fritlevende nematoder i andre afgrøder kan vælges olieræddike.

• I sædskifter med roer vælges nematodresistente efterafgrøder og gerne olieræddike for at sanere mod roecystenematoder.

• På lerjord kan mellemafgrøder/efterafgrøder fremme snegle.

• Ved efterafgrøde af græs lidt flere tilfælde af ”græsskadedyr”.