Rapport om vælgerundersøgelse efter valget 2009 · 2004 lige efter det foregående valg til Europa-Parlamentet. Selv om denne komparative analyse skal tage hensyn til en række

Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget

Rapport om vælgerundersøgelse efter valget 2009

Spe

cial

Eur

obar

omet

er 3

20/ W

ave

71.3

– T

NS

opi

nion

& s

ocia

l

Denne undersøgelse er bestilt af Europa-Kommissionen og er koordineret af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation. Dette dokument afspejler ikke Europa-Kommissionens holdning.

De fortolkninger og holdninger, der udtrykkes heri, er forfatterens egne.

EUROPA-

PARLAMENTET

Europa-Kommissionen Særlig

Eurobarometerundersøgelse

Feltarbejde: juni-juli 2009

Offentliggørelse: november 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE.................................................................................2

INDLEDNING ...................................................................................................3

1. Faldende samlet valgdeltagelse, men forskellige resultater i de enkelte medlemsstater..............................................................................................7

1.1 Forskellene mellem medlemsstaterne...................................................... 7 Lande, hvor valgdeltagelsen er steget......................................................... 10 Lande, hvor valgdeltagelsen er stabil (udvikling på mindre end et procentpoint i positiv eller negativ retning) ...................................................................... 10 Lande, hvor valgdeltagelsen er faldet.......................................................... 11

1.2 Hvem er sofavælgerne?....................................................................... 15 a. Sofavælgernes sociodemografiske profil.............................................. 15 b. Stemmeundladelsens hyppighed ........................................................ 20

1.3 Det afgørende tidspunkt for beslutningen om ikke at stemme .................. 23

1.4 Årsagerne til stemmeundladelse ........................................................... 28

1.5 De adspurgtes "politiseringsgrad" ......................................................... 35

1.6 Informationsniveauet for at stemme ..................................................... 39

2. Eksponering for valget til Europa-Parlamentet...................................44

2.1 Erindring om en kampagne, som opfordrede folk til at stemme ................ 44

3. EU-spørgsmåls vægt i valget ..............................................................48

3.1 Beslutningstidspunktet ........................................................................ 48

3.2 Årsager til at stemme.......................................................................... 52

3.3 De vigtigste spørgsmål, som har haft betydning for vælgernes valg .......... 59

3.4 Holdningen til Europa og euroskepsissens vægt...................................... 67

KONKLUSION.................................................................................................74

TEKNISKE SPECIFIKATIONER………………………………………………………..….. 75

SPØRGESKEMA ……………………………………………………………………………..… 78

TABELLER ………………………………………………………………………………………… 87


INDLEDNING

Fra den 4. til den 7. juni 2009 skulle over 386 mio. vælgere fra de 27 EU-medlemsstater

vælge 736 repræsentanter til Europa-Parlamentet. Resultaterne af valget understreger flere

væsentlige erfaringer:

� 57 % undlod at stemme (+ 2,5 procentpoint i forhold til 2004), men der kan

konstateres en opbremsning i den faldende valgdeltagelse.

� En meget forskellig udvikling i deltagelsen i de enkelte medlemsstater.

� Den er lav, men udvikler sig betydeligt i de lande, der blev medlem af

EU i 2004 og 2007.

� Den er lavere i de medlemsstater, der har deltaget i de forskellige valg

siden 1979.

På grundlag af disse væsentlige erfaringer har Europa-Parlamentet besluttet at gennemføre

en stor paneuropæisk undersøgelse efter valget for navnlig at undersøge følgende

elementer: grundene til den manglende deltagelse, vælgernes og sofavælgernes holdning til

EU-problematikken og udviklingen af en følelse af tilknytning til EU samt analyser, der

skal bidrage til at træffe foranstaltninger, som kan vende den fortsatte faldende

valgdeltagelse. Man bør derfor ikke skjule de negative punkter, der fremgår af analysen,

som kan give anledning til bekymring, men også understrege de positive elementer, som

giver grobund for håb.

Dette er formålet med denne undersøgelse efter valget, som er blevet gennemført i de 27

EU-medlemsstater på anmodning fra Europa-Parlamentet (GD Information) som led i

Kommissionens Eurobarometer-standardundersøgelser (GD KOMM).

Resultaterne af undersøgelsen påviser bl.a. følgende punkter:

� Følelsen af at have et tilhørsforhold til EU og af europæisk medborgerskab

er generelt stigende. Disse aspekter er stigende i de lande, som blev medlem

af EU i 2004, og er let faldende i de andre lande.

� En let voksende tillid til EU-institutionerne, som er størst i de lande, der senest

er blevet medlem af EU.

�

� En væsentlig grund til at gå hen og stemme er for at opfylde en borgerpligt og

ikke for at vise, at man er tilhænger af EU.

�

� En væsentlig grund til ikke at gå hen og stemme er, at man vil give udtryk for

manglende tillid til politik generelt og ikke for sin mistillid til EU.

Disse punkter bliver alle beskrevet nærmere i denne analyserapport.

For at begrænse risikoen for, at de adspurgte skulle glemme noget efter valget den 7. juni,

er interviewene gennemført mellem den 15. juni og den 7. juli 2009 hos 26.096 personer i

alderen 18 år og derover1.

Denne Eurobarometerundersøgelse af valget er udført af TNS Opinion & Social. Den

anvendte metode er den metode, der anvendes til Eurobarometers standardundersøgelser i

Generaldirektoratet for Kommunikation (enheden "Opinionsundersøgelse og Medier"). En

teknisk note vedrørende de interview, som institutterne under TNS Opinion & Social har

gennemført, er vedføjet som bilag til rapporten. I denne note beskrives den metode, der er

anvendt til disse interview, samt tillidsintervallerne. Kriterierne for denne undersøgelse

efter valget er køn, alder, beboelsesområde samt rekonstruktion af deltagelsen i valget til

Europa-Parlamentet, rekonstruktion af afstemningen samt deltagelsen i det seneste

almindelige valg i de enkelte medlemsstater. Formålet med denne rapport er at analysere resultaterne af denne undersøgelse i henhold til

tre områder:

1 16 år og derover i Østrig. I hele rapporten omtales dog unge i alderen 18-24 år.


� Stemmeundladelse: profil og årsager

� Eksponering for den kampagne, der opfordrede folk til at stemme

� EU-spørgsmåls vægt i valget

Foruden resultaterne på EU-niveau (EU-27) vil vi forsøge at understrege de store

sociodemografiske forskelle, der kan forekomme mellem medlemsstaterne eller grupper af

medlemsstater, men ligeledes i forhold til en række andre variabler, bl.a. vedrørende deres

holdning på afstemningsdagen (vælgere eller sofavælgere), samt deres holdning til EU.

For at gøre det muligt at sammenligne de to sidste valg til Europa-Parlamentet

sammenligner vi resultaterne af denne undersøgelse med resultaterne af den undersøgelse

efter valget, som TNS Opinion (det daværende EOS Gallup Europe) gennemførte i juni

2004 lige efter det foregående valg til Europa-Parlamentet. Selv om denne komparative

analyse skal tage hensyn til en række forskelle2, giver den dog meget nyttige og

interessante oplysninger, der bidrager til at forstå valget.

2 Flash Eurobarometer 162. Forskellene vedrørende den anvendte indsamlingsmetode (interview hovedsageligt gennemført pr. telefon) samt undersøgelsens dækning (EU-25, idet Rumænien og Bulgarien først blev medlem i 2007). Hele rapporten om undersøgelsen efter

valget i 2004 findes på: http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/FL162en.pdf.

Note Denne særlige Eurobarometerundersøgelse blev gennemført mellem den 12. juni og den 7.

juli 2009 og indgår i Eurobarometerbølgen 71.

I denne rapport bliver landene benævnt med deres officielle forkortelse.

FORKORTELSER

EU27 Den Europæiske Union - 27 medlemsstater Ved ikke Ved ikke BE Belgien CZ Den Tjekkiske Republik BG Bulgarien DK Danmark DE Tyskland EE Estland EL Grækenland ES Spanien FR Frankrig IE Irland IT Italien CY Republikken Cypern LT Litauen LV Letland LU Luxembourg HU Ungarn MT Malta NL Nederlandene AT Østrig PL Polen PT Portugal RO Rumænien SI Slovenien SK Slovakiet FI Finland SE Sverige UK Det Forenede Kongerige


1. Faldende samlet valgdeltagelse, men forskellige resultater i de enkelte medlemsstater

Deltagelsen i valgene til Europa-Parlamentet falder til stadighed. Faldet er dog mindre

markant end mellem 1999 og 2004. Vi vil her forsøge at analysere og beskrive årsagerne til

at undlade at stemme og tegne en sociodemografisk profil af dem, der undlod at stemme

ved valget til Europa-Parlamentet.

1.1 Forskellene mellem medlemsstaterne

- En fortsat faldende valgdeltagelse -

I det udvidede EU gik 43 % af vælgerne til stemmeurnerne3. Det er et fald på 2,5

procentpoint4 i forhold til valget til Europa-Parlamentet i 2004, hvor der allerede blev slået

rekord med hensyn til at undlade at stemme.

Evolution of turnout in the European elections (in %)

61.9958.98 58.41 56.67

49.5145.47

43.00

1979 1984 1989 1994 1999 2004 2009

Siden det første valg til Europa-Parlamentet i 1979 (EU bestod dengang af ni

medlemsstater), har valgdeltagelsen været faldende.

3 QK1 : Valget til Europa-Parlamentet blev afholdt d. 7. juni 2009 . Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til Europa-Parlamentet? 4 For at gøre denne analyse lettere at læse er tallene for valgdeltagelsen kun angivet med én decimal. Resultaterne er imidlertid i nogle tabeller og diagrammer angivet med to decimaler.

Denne gang er faldet imidlertid mindre. Hvis man skal finde noget positivt i det, der trods

alt er en demokratisk fiasko, kan det understreges, at den faldende valgdeltagelse, som man

aldrig har benægtet lige siden det første valg i 1979, aftager betydeligt mellem 2004 og

2009 efter det store fald, der blev registreret mellem 1994 og 1999 (-7,2 procentpoint) og

mellem 1999 og 2004 (-4 procentpoint).

Sammenligning mellem medlemsstaterne Inden vi tager fat på udviklingen i valgdeltagelsen i forhold til det foregående valg, vil vi

først nævne tallene for valgdeltagelsen i de enkelte medlemsstater.

Valgdeltagelsen er særlig stor i tre lande: i Luxembourg (90,76 %), Belgien (90,39 %)

og Malta (78,79 %). Det skal påpeges, at der i de to førstnævnte lande er stemmepligt, og

hvis man ikke møder op, får man en bøde. Mere end tre potentielle vælgere ud af fire gik til stemmeurnerne i Malta (78,79 %), hvor

der ikke er stemmepligt.

Valgdeltagelsen er større end EU-gennemsnittet i 11 lande: i Italien, Danmark, Cypern,

Irland, Letland, Grækenland, Østrig, Sverige, Spanien, Estland og Tyskland med en

valgdeltagelse på 43,27 % i Tyskland og 65,05 % i Italien.

På Cypern (59,4 %) og i Grækenland (52,61 %) er der ligeledes stemmepligt, men personer,

der undlader at stemme, bliver ikke idømt en bøde. I Italien havde man stemmepligt indtil

1993.

Valgdeltagelsen er 43 % lavere end EU-gennemsnittet i syv lande: i Frankrig, Finland,

Bulgarien, Portugal, Nederlandene, Ungarn og Det Forenede Kongerige, men over en

tredjedel af de potentielle vælgere begav sig til stemmeurnerne. Valgdeltagelsen i disse

lande ligger på mellem 40,63 % i Frankrig og 34,7 % i Det Forenede Kongerige.

Endelig er valgdeltagelsen på under 30 % i en sidste gruppe på seks lande: Det er

tilfældet i Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Rumænien, Polen, Litauen og Slovakiet,

hvor under hver femte vælger har stemt (19,64 %). Alle medlemsstaterne i den sidste

gruppe, hvor valgdeltagelsen ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet, er central- og

østeuropæiske lande.


16.97

48.38

20.87

29.47

28.3

28.35

38.52

38.5

39.26

38.6

29.22

39.43

42.76

43

26.83

45.14

37.85

42.43

63.22

41.34

58.58

72.5

47.89

71.72

82.39

90.81

91.35

19.64

20.98

24.53

27.67

28.22

28.37

34.7

36.31

36.75

36.77

38.99

38.6

40.63

43.27

43.9

44.87

45.53

45.97

52.61

53.7

58.64

59.4

59.54

65.05

78.79

90.39

90.76

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

SK

LT

PL

RO

CZ

SI

UK

HU

NL

PT

BG

FI

FR

DE

EE

ES

SE

AT

EL

LV

IE

CY

DK

IT

MT

BE

LU

2004/2007 2009

Deltagelse i valget til Europa-Parlamentet den 4.-7. juni 2009 i de 27 medlemsstater – Sammenligning med det foregående valg

Udvikling i forhold til det foregående valg

Ud over disse data, som blev målt ved det seneste valg til Europa-Parlamentet, er det særlig

interessant at vide, hvordan denne valgdeltagelse har udviklet sig siden det sidste valg til

Europa-Parlamentet i 2004 (for de daværende 25 medlemsstater) og 2007 (i Rumænien og

Bulgarien).

I den forbindelse er det nødvendigt at inddele landene i tre grupper: Lande, hvor

valgdeltagelsen er steget, lande, hvor den er stabil, og lande, hvor valgdeltagelsen er faldet.

Lande, hvor valgdeltagelsen er steget

Det drejer sig om otte lande. Valgdeltagelsen er særlig steget i Estland (43,9 %, +17,1

procentpoint), men ligeledes i Letland (53,7 %, +12,4), i Danmark (59,5 %, +11,7) og i

Bulgarien (39 %, +9,8).

Den er på mere end 5 procentpoint i Sverige (45,5 %, +7,7) og lavere i Polen (24,5 %,

+3,7), i Østrig (46 %, +3,5) og i Slovakiet (19,6 %, +2,7), hvor valgdeltagelsen dog ligger

langt under EU-gennemsnittet.

Det drejer sig således om to baltiske lande, to nordiske lande, to lande i Central- og

Østeuropa og et Middelhavsland. Det ser derfor ud til, at det er i den østlige del af EU, at

valgdeltagelsen er steget mest.

Lande, hvor valgdeltagelsen er stabil (udvikling på mindre end et

procentpoint i positiv eller negativ retning)

Der har kun været en svag udvikling i valgdeltagelsen i otte medlemsstater.

Den stiger dog en anelse i Slovenien (+ 0,02), i Irland (+0,06) og i Tyskland (+0,3).

Den falder meget lidt i Den Tjekkiske Republik (-0,08), i Spanien (-0,3), i Belgien (-0,4), i

Luxembourg (-0,6) og i Finland (-0,8). Belgien og Luxembourg er lidt atypiske, da der som

tidligere nævnt er stemmepligt i disse to lande, og valgdeltagelsen er derfor særlig stor.


Lande, hvor valgdeltagelsen er faldet

I 11 medlemsstater var der færre vælgere, der stemte i juni 2009 end ved det sidste valg til

Europa-Parlamentet.

Det gælder bl.a. Rumænien, Portugal, Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Malta og Det

Forenede Kongerige, hvor valgdeltagelsen dog kun er faldet med mindre end 4

procentpoint.

I Italien er der sket et væsentligt større fald: -6,7 procentpoint siden valget til Europa-

Parlamentet i 2004.

Endelig er faldet størst i Grækenland, i Cypern og særlig i Litauen, hvor valgdeltagelsen

falder med henholdsvis -10,6, -13,1 og -27,4 procentpoint.

- Deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet er stærkt forbundet med deltagelsen i

nationale parlamentsvalg -

Det er interessant at se forskellen i de enkelte lande mellem deltagelsen i de nationale

parlamentsvalg og valget til Europa-Parlamentet. Dette gør det muligt at finde forklaringer

på denne fortsatte stigende stemmeundladelse ved valg til Europa-Parlamentet. Er der tale

om et fænomen, som primært skyldes manglende interesse for EU-anliggender, eller er det

generelt en følge af et mere dybtgående dårligt forhold mellem europæerne og politik?

Analysen af forskellen mellem valgdeltagelsen ved de to valg (valget til Europa-

Parlamentet og nationale valg) viser, at der er store forskelle i de enkelte lande. Forskellen

svinger fra mere end 40 procentpoint i Nederlandene (43,7) og over 35 procentpoint i

Sverige (36,5), i Det Forenede Kongerige (36,3) og Malta (35) til mindre end 1

procentpoint i Belgien og Luxembourg.

På baggrund af disse forskelle kan man imidlertid konstatere, at i alle landene er

deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 lavere end ved det seneste nationale

parlamentsvalg. Analysen af sammenligningen mellem deltagelsen i nationale valg og valg

til Europa-Parlamentet viser en vis stabilitet i forhold til situationen i 2004. Forskellen er i

gennemsnit relativt stabil og bliver reduceret lidt (25,4 procentpoint i 2004 i forhold til 24,6

procentpoint i 2009).

Dette betyder, at deltagelsen falder langsommere ved valg til Europa-Parlamentet end ved

nationale valg, og at den ikke skyldes, at europæerne ikke er interesseret i EU, men snarere

en kløft mellem europæerne og valg, ja, endog politik generelt.

Det kan ligeledes konstateres, at der er en tæt sammenhæng mellem de to ting (deltagelse i

nationale valg/valg til Europa-Parlamentet): Den positive sammenhæng på 0,78 betyder, at

valgadfærden – i det mindste med hensyn til at gå hen og stemme – kan sammenlignes fra

valg til valg i de nye medlemsstater. Det fremgår imidlertid, at i Letland, hvor borgerne

stemmer i mindre grad end i andre lande ved nationale valg, var der mange, som var mere

tilbøjelige til at stemme ved dette valg til Europa-Parlamentet.


Deltagelse i nationale valg og valget til Europa-Parlamentet i EU 2004-2007, 2009

Land

% deltagelse i nationale

parlamentsvalg

(før juni 2004)

% deltagelse i valget til Europa-

Parlamentet (2004 eller 2007)

(BG & RO)

Forsk. mel. valg til Parl. og nat.

parl.valg

% deltagelse i nationale

parlaments-valg (før juni 2009)

% deltagelse i valget til Europa-Parlamentet 2009

Forsk. mel. valg til Parl. og nat.

parl.valg LU 86.5 91.35 +4.85 91.7 90.76 -0.94

BE 91.9 90.81 -1.09 91.3 90.39 -0.91

MT 95.7 82.39 -13.31 93.3 78.79 -14.51

IT 80 71.72 -8.28 80.47 65.05 -15.42

DK 87 47.89 -39.11 86.59 59.54 -27.05

CY 91.8 72.50 -19.3 89 59.40 -29.6

IE 62.57 58.58 -3.99 67.03 58.64 -8.39

LV 71.4 41.34 -30.06 60.98 53.70 -7.28

EL 75.6 63.22 -12.38 74.15 52.61 -21.54

AT 80.48 42.43 -38.05 78.8 45.97 -32.83

SE 80.1 37.85 -42.25 81.99 45.53 -36.46

ES 75.66 45.14 -30.52 75.32 44.87 -30.45

EE 58.24 26.83 -31.41 61 43.90 -17.1

DE 79.1 43.00 -36.1 77.7 43.27 -34.43

FR 64.42 42.76 -21.66 60.42 40.63 -19.79

FI 69.7 39.43 -30.27 67.9 38.60 -29.3

BG 55.8 29.22 -26.58 - 38.99 -

PT 61.48 38.60 -22.88 65.02 36.77 -28.25

NL 80 39.26 -40.74 80.4 36.75 -43.65

HU 73.5 38.50 -35 64.39 36.31 -28.08

UK 59.4 38.52 -20.88 61.3 34.70 -26.6

SI 60.65 28.35 -32.3 63.1 28.37 -34.73

CZ 58 28.30 -29.7 64.47 28.22 -36.25

RO 58.51 29.47 -29.04 30.2 27.67 -2.53

PL 40.57 20.87 -19.7 53.88 24.53 -29.35

LT 46.08 48.38 +2.3 48.58 20.98 -27.6

SK 70.06 16.97 -53.09 54.67 19.64 -35.03

Sammenhæng mellem deltagelsen i det seneste nationale valg før juni 2009 og deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i 2009:

0,78

Der kan drages flere konklusioner af analysen af denne tabel:

- Deltagelsen i nationale valg er systematisk større end deltagelsen i valg til

Europa-Parlamentet.

- Forskellen synes dog at blive reduceret væsentligt mellem de nationale

valg og valg til Europa-Parlamentet.

- Der synes ikke at være en generel tendens i udviklingen i valgdeltagelsen

i det enkelte land i alle de undersøgte lande. Situationen er forskellig fra

medlemsstat til medlemsstat.

Man kan ikke fastlægge generelle tendenser, da situationerne er meget forskellige fra land

til land. Estlands og Litauens situation er et godt eksempel på de forskellige sammenhænge:

Deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i Estland blev næsten fordoblet i forhold til det

sidste valg (fra 26,8 % til 43,9 %), men situationen hos nabolandet Litauen er den

diametralt modsatte: Deltagelsen bryder bogstavelig talt sammen og går fra 48,4 % til 21

%.

I denne analyse af udviklingen i valgdeltagelsen skal der ligeledes tages højde for andre

valg den samme dag. Det var tilfældet i 10 medlemsstater. Selv om det generelt ser ud til, at

afholdelse af lokal- og regionalvalg, parlamentsvalg eller folkeafstemninger har en positiv

virkning på deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet, er denne indflydelse begrænset og

ikke systematisk. Vi vil nu se på sofavælgernes sociologiske profil.


1.2 Hvem er sofavælgerne? a. Sofavælgernes sociodemografiske profil - Hovedtendenserne i stemmeundladelsen er de samme som dem, der blev påpeget i 2004: De er særlig udtalte hos de unge og de respondenter, som er økonomisk svagest stillet -

Deltagelse ved 2009-valget

Stemte Stemte ikke

Total UE27 43% 57% Køn Mand 44% 56%

Kvinde 42% 58%

Alder 18-24 29% 71%

25-39 36% 64%

40-54 44% 56%

55 + 50% 50%

Uddannelse (afslutningsalder)

15- 43% 57%

16-19 40% 60%

20+ 52% 48%

Studerende 34% 66%

Politisk side Venstre 55% 45%

Centrum 41% 59%

Højre 61% 39%

Beskæftigelse Selvstændig 51% 49%

Ledende stilling 53% 47%

Andre ansatte 44% 56%

Arbejdere 36% 64%

Hjemmegående mænd-kvinder 42% 58%

Arbejdsløse 28% 72%

Pensionister 49% 51%

Studerende 34% 66%

Problemer med at betale regningerne For det meste 34% 66%

Af og til 41% 59%

Aldrig 46% 54%

Tilhørsforhold til EU Ja 49% 34%

Nej 41% 66%

På EU-plan er der en større tilbøjelighed at undlade at stemme i de følgende tilfælde:

- Unge under 25 år: 71 % af de unge gik ikke til stemmeurnerne i forhold til

50 % af personer på 55 år og derover.

- Er gået ud af skolen, før 16-års alderen: 57 % af dem undlod at stemme i

forhold til 48 % af dem, som har fortsat deres uddannelse indtil 20-års

alderen eller derover. Det er bemærkelsesværdigt, da der generelt er flere af

de ældste respondenter – som det har vist sig i højere grad stemmer end de

unge – i kategorien af respondenter, der er gået ud af skolen, inden de fyldte

16 år.

- Ikke særlig interesseret i politik: Der er langt flere europæere, som

undlader at stemme, blandt dem, som placerer sig selv midt på venstre-

højrefløjen (59 %), end blandt dem, som er mere polariserede til venstre (45

%) eller til højre (39 %). Det skal i den forbindelse præciseres, at det oftest

er de respondenter, som placerer sig selv i midten af den politiske scene, der

er mindst interesseret i politik, mindst engageret og derfor rent logisk mindst

tilbøjelige til at stemme.

- Arbejdere eller arbejdsløse: Hvad angår beskæftigelseskategorien, er der

færre arbejdere og arbejdsløse, som begiver sig til stemmeurnerne, med en

stemmeundladelsesprocent på henholdsvis 68 % og 72 %. Derimod er der

færre vælgere i de øvre kategorier, bl.a. ledere og selvstændige, som

undlader at stemme. Disse resultater hænger sammen med dem, der er

iagttaget med hensyn til uddannelsesniveauet.

- Personer, som har problemer med at få økonomien til at hænge sammen

sidst på måneden: Jo sværere det er at få enderne til at nå sammen, des

større er stemmeundladelsen. 66 % af dem, som "for det meste" har svært

ved at betale deres regninger sidst på måneden, undlader at stemme, i


forhold til 54 % af dem, som anfører, at de aldrig befinder sig i denne

situation. Det kunne være tegn på, at det ikke er lykkedes for EU og EU-

institutionerne at overbevise europæerne om, at de er i stand til at beskytte

dem mod de nuværende økonomiske omvæltninger.

Selv om der kan konstateres en lidt større stemmeundladelse hos kvinderne (+2

procentpoint) end hos mændene, skal det påpeges, at kønnet ikke giver anledning til større

forskelle. Dette fænomen er allerede blevet konstateret i den særlige undersøgelse5, som er

gennemført for Parlamentet: Trods en angiveligt mindre interesse end mænd for politik

generelt og for europæiske anliggender og navnlig valg til Europa-Parlament stemmer

kvinder i næsten lige så høj grad som mænd. Hvad mere er, er der i otte lande flere kvinder

end mænd, som har stemt.

Endvidere afliver undersøgelsen af valget i henhold til kriteriet tilhørsforhold til EU visse

idéer om EU-modstandernes formodede store valgdeltagelse: De går i mindre grad end de

andre til stemmeurnerne. Derimod styrker følelsen af at være europæer viljen til at deltage i

EU's virksomhed ved at opfylde sin pligt til at stemme.

Udvikling i den sociologiske baggrund for stemmeundladelse fra 2004-2009

41%

54%

63%

67%

55%

54%

50%

56%

64%

71%

58%

56%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

55 +

40-54

25-39

18-24

Age

Female

Male

Gender

Did not vote in 2004 Did not vote in 2009

5 Europæernes holdninger og meninger før valget til Europa-Parlamentet i 2009 – på grundlag af Eurobarometer EB68, EB69 og EB70.


Når man sammenligner sofavælgernes profil ved valget i 2009 med profilen ved valget til

Europa-Parlamentet for fem år siden, er der den samme tendens. Ligesom det var tilfældet i

2004 var der lidt flere kvinder end mænd, der undlod at stemme. Spektret i

stemmeundladelsen i henhold til de adspurgtes alder er ligeledes det samme som ved det

foregående valg. Der er langt flere unge, som ikke stemmer.

Stemmeundladelsen er stigende i alle kategorierne, men udviklingen er dog forskellig,

navnlig i forhold til de adspurgtes alder. Andelen af sofavælgere er relativt stabil i

mellemalderskategorierne (25-39 år, 64 %, +1 procentpoint og 40-54 år, 56 %, +2

procentpoint), idet stigningen er lidt større hos de unge (71 %, +4 procentpoint).

Det er hos de ældste respondenter (55 år og derover), at forskellen i forhold til det

foregående valg er størst. Mens det kun var en lille del af dem, der ikke stemte i 2004, er

det nu hver anden ældre person, som har undladt at stemme, dvs. en stigning på 9

procentpoint. De ældste respondenter er dem, der deltager mest, men de er samtidig

den gruppe, hvor deltagelsen er faldet mest. For at løse problemet med den faldende

deltagelse i valg til Europa-Parlamentet er det navnlig nødvendigt at mobilisere de ældre

igen.

b. Stemmeundladelsens hyppighed

- I langt de fleste tilfælde sker stemmeundladelsen lejlighedsvis -

Som tidligere nævnt er der i alle medlemsstaterne langt flere, der deltager i nationale valg

end i valg til Europa-Parlamentet. Før vi forsøger at forstå, hvorfor visse vælgere bliver

sofavælgere, har vi inddelt de potentielle vælgere i kategorier6 i forhold til deres valgadfærd

ved det seneste nationale valg og valg til Europa-Parlamentet. Lad os se på

størrelsesordenen af hver enkelt af disse vælgerkategorier:

- Vælgere, der stemmer regelmæssigt: Vælgere, som både har stemt til det

seneste parlamentsvalg i deres land, og som ligeledes er gået hen for at

stemme til valget til Europa-Parlamentet. De udgør et relativt flertal af de

adspurgte på 39 % på EU-niveau.

- Vælgere, som kun stemmer ved nationale valg: De stemte ved det seneste

parlamentsvalg i deres land, men undlod at stemme ved valget til Europa-

Parlamentet. De udgør 33 % i EU-27.

- Vælgere, som regelmæssigt undlader at stemme: De stemte hverken ved

det seneste parlamentsvalg i deres land eller ved valget til Europa-

Parlamentet. De udgør næsten en fjerdel (22 %) i EU.

- Vælgere, der har stemt ved valget til Europa-Parlamentet: De adskiller

sig fra de tre andre kategorier, da de kun har stemt ved det seneste valg til

Europa-Parlamentet. De udgør kun 3 % af samtlige respondenter.

6 Vi har kunnet identificere disse kategorier ved at krydse spørgsmålet om rekonstruktion af deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet (QK1) med spørgsmålet om rekonstruktion af deltagelsen i det seneste parlamentsvalg (QK9).


EU-27 15 MS før 2004

+12 MS fra 2004/2007:

2009 39% 2009 43% 2009 26% Stemmer ved nationale valg

og valg til Europa-Parlamentet

Vælgere, der stemmer regelmæssigt

2004 40% 2004 44% 2004 23%

2009 33% 2009 32% 2009 35% Stemmer ved nationale valg, men ikke ved valg til Europa-

Parlamentet Vælgere, som kun stemmer

ved nationale valg 2004 31% 2004 30% 2004 33%

2009 22% 2009 19% 2009 33% Stemmer hverken ved

nationale valg eller valg til Europa-Parlamentet

Vælgere, som regelmæssigt

undlader at stemme 2004 23% 2004 20% 2004 39%

2009 3% 2009 3% 2009 2% Stemmer ikke ved nationale

valg, men ved valg til Europa-Parlamentet

Vælgere, der har stemt ved valget til Europa-

Parlamentet 2004 5% 2004 5% 2004 4%

Ovenstående tabel bekræfter således, at den store forskel i deltagelsen mellem de

medlemsstater, som blev medlem af EU i 2004/2007, og de andre medlemsstater ikke

skyldes manglende interesse eller modstand mod EU hos de førstnævnte, men en større

tilbøjelighed til ikke at deltage i valg, uanset hvilke valg det drejer sig om. 26 % (+3

procentpoint i forhold til 2004) af de adspurgte i de 12 lande, som blev medlem i

2004/2007, indgår i dem, vi kalder "vælgere, der stemmer regelmæssigt", og de udgør 43 %

(-1 procentpoint) i de andre 15 medlemsstater. Til gengæld er der forholdsmæssigt flere,

som regelmæssigt undlader at stemme, i de medlemsstater, der blev medlem i 2004/2007

end i de 15 andre medlemsstater (33 %, -6 procentpoint i forhold til 19 %, -1 procentpoint).

Der er stadig stor forskel mellem valgdeltagelsen i de to grupper medlemsstater, men den er

dog blevet mindre. Det ser således ud til, at mens deltagelsen både i nationale valg og valg

til Europa-Parlamentet falder fortsat i de 15 lande, der blev medlem før 2004, er tendensen

stigende i de 12 øvrige medlemsstater.

Afslutningsvis kan man overveje, om det ikke er hensigtsmæssigt navnlig at

interessere sig for de 33 % af europæerne, som stemte ved det seneste nationale valg,

men som har valgt ikke at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. De kan således

ikke betragtes som ubetingede sofavælgere, der nærer uvilje mod pligten til at stemme.

Stemmeundladelsen er ikke hos dem en systematisk adfærd. De har rent faktisk en stor

valgerfaring.

Der er tale om vælgere, som er "potentielt mobiliserbare" , og EU-institutionerne skal

primært rette deres formidlingsindsats mod dem.

Man skal fastslå grundene til, at de har valgt ikke at gå til stemmeurnerne. Skyldes det, at

de ikke er interesseret i europæiske anliggender? At de er modstandere af EU? At de ønsker

at straffe EU-institutionerne? Eller simpelthen at straffe den nationale regering? Det er

dette, vi forsøger at vise senere, i afsnittet om årsagerne til stemmeundladelse.


1.3 Det afgørende tidspunkt for beslutningen om ikke at stemme

- Mere end hver femte sofavælger

besluttede sig på valgdagen -

For at forstå årsagerne til stemmeundladelsen bedre skal man først og fremmest se nærmere

på det tidspunkt, hvor de europæere, som ikke stemte (57 %), besluttede sig til ikke at

stemme7. Drejer det sig om en impulsiv beslutning eller et velovervejet valg, som er

planlagt på forhånd? I den forbindelse kan vi skelne mellem tre grupper:

- De "ubetingede" sofavælgere: 22 % af de EU-borgere, som undlod at

stemme ved valget til Europa-Parlamentet, anfører, at de aldrig stemmer.

- "Velovervejede" sofavælgere: 33 % af dem besluttede sig nogle få uger

eller måneder før valget.

- "Impulsive" sofavælgere: 32 % af sofavælgerne tilhører denne kategori.

De besluttede sig først et nogle få dage før valget, ja, endog på selve

valgdagen.

7 QK3b Hvornår besluttede du dig for ikke at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet?

Resultaterne for alle de 27 medlemsstater fremgår af nedenstående tabel.

QK3b: Hvornår besluttede du dig for ikke at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet?

Udgangspunkt:

stemmeundl. ved

2009-valget (57 % af samtlige

adspurgte)

Stemmer aldrig

Nogle få måneder eller uger før valget

Få dage før valget eller

på valgdagen

Undladelses-procent

EU-27 22% 33% 32% 57%

BE 50% 30% 9% 9.6%

BG 14% 41% 30% 61.0%

CZ 29% 34% 32% 71.8%

DK 14% 29% 42% 40.5%

DE 21% 40% 30% 56.7%

EE 23% 33% 27% 56.2%

IE 23% 28% 20% 41.4%

EL 8% 59% 30% 47.4%

ES 34% 30% 25% 55.1%

FR 12% 29% 40% 59.4%

IT 16% 45% 34% 35.0%

CY 11% 49% 34% 40.6%

LV 21% 38% 34% 46.3%

LT 16% 35% 40% 79.0%

LU 57% 12% 10% 9.2%

HU 20% 46% 27% 63.7%

MT 23% 50% 13% 21.2%

NL 19% 24% 44% 63.2%

AT 19% 41% 31% 54.0%

PL 20% 34% 30% 75.5%

PT 15% 49% 27% 63.2%

RO 6% 35% 43% 72.3%

SI 24% 29% 40% 71.6%

SK 11% 34% 46% 80.4%

FI 22% 33% 39% 61.4%

SE 17% 30% 44% 54.5%

UK 39% 20% 24% 65.2%

En geografisk analyse af resultaterne af dette spørgsmål viser, at beslutningen om ikke at

stemme i højere grad er truffet i god tid før valget i de sydeuropæiske lande. Det er i

Grækenland (59 %), i Malta (50 %), i Portugal og i Cypern (49 %), at man finder den

største andel af sofavælgere, som har besluttet sig til ikke at stemme flere uger, ja, endog

flere måneder før valget. De udgør ligeledes en stor andel i Italien (45 %, som besluttede

sig nogle få dage før valget), mens Spanien er en undtagelse i den forbindelse (30 %).


Derimod ser det ud til, at sofavælgerne har besluttet sig kort tid før valget i de fleste lande i

Nord- eller Centraleuropa, og særlig i Sverige (44 %), Nederlandene (44 %), Danmark (42

%) og Finland (39 %).

Der er en betydelig positiv sammenhæng mellem omfanget af stemmeundladelsen og

andelen af sofavælgere, som har besluttet sig nogle få dage før valget (0,69). Dette viser, at

de lande, hvor valgdeltagelsen er lavest, ligeledes er de lande, hvor sofavælgerne har

besluttet sig kortest tid før valget. Det gælder særlig Slovakiet (stemmeundladelse på 80,4

%; 46 % af sofavælgerne har besluttet sig i sidste øjeblik), Litauen (79 %; 40 %) og

Rumænien (72,3 %; 43 %). Det gælder ligeledes i visse lande i EU-15, og særlig

Nederlandene (stemmeundladelse på 63,2 %; 44 % af sofavælgerne har besluttet sig i sidste

øjeblik).

Dette resultat er på sin vis opmuntrende for de kommende valg, fordi det tyder på, at

det er muligt at øge valgdeltagelsen i de lande, hvor der er flest sofavælgere. Den store

andel af respondenter, som i sidste øjeblik før valget (nogle få dage før eller dagen før) har

besluttet ikke at begive sig til stemmeurnerne, har ikke tænkt længe over beslutningen om

ikke at stemme. Det drejer sig helt sikkert om en spontan beslutning. De kan sandsynligvis

mobiliseres, især da de forstår, hvad valget går ud på og dets betydning.

Man bør derfor se nærmere på profilen for disse sofavælgere, der beslutter sig nogle få

dage før valget (fordi de ser ud til at være dem, der lettest kan mobiliseres). At tegne et

billede af dem kan vise sig at være nyttigt i forsøget på at øge deltagelsen i de kommende

valg til Europa-Parlamentet.

QK3b: Hvornår besluttede du dig for ikke at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet?

Udgangspunkt:

sofavælgere ved 2009-valget (57 % af respondenterne)

Stemmer aldrig

Besluttet sig nogle få

måneder før valget

Besluttet sig nogle få uger

før valget

Besluttet sig nogle få dage

før valget

Besluttet sig på

valgdagen

Ved ikke

Nogle få måneder

eller uger før valget

Få dage før valget eller

på valgdagen

EU-27 22% 18% 15% 16% 16% 13% 33% 32%

KØN

Mand 23% 19% 14% 16% 15% 13% 33% 31%

Kvinde 21% 17% 15% 17% 17% 13% 32% 34%

ALDER

18-24 33% 11% 8% 17% 14% 17% 19% 31%

25-39 28% 14% 12% 14% 18% 14% 26% 32%

40-54 18% 20% 18% 16% 18% 10% 38% 34%

55 + 16% 23% 18% 18% 13% 12% 41% 31%

UDDANNELSE

15- 25% 20% 18% 15% 12% 10% 38% 27%

16-19 23% 19% 14% 16% 16% 12% 33% 32%

20+ 14% 18% 14% 18% 22% 14% 32% 40%

Studerende 26% 9% 8% 21% 16% 20% 17% 37%

BESKÆFTIGELSE

Selvstændig 18% 19% 14% 18% 20% 11% 33% 38%

Ledende stilling 9% 15% 15% 18% 28% 15% 30% 46%

Andre ansatte 19% 18% 13% 17% 20% 13% 31% 37%

Arbejdere 24% 18% 15% 15% 15% 13% 33% 30%

Hjemmegående mænd-

kvinder

25% 16% 16% 14% 16% 13% 32% 30%

Arbejdsløse 38% 17% 12% 12% 11% 10% 29% 23%

Pensionister 15% 23% 18% 18% 13% 13% 41% 31%

Studerende 26% 9% 8% 21% 16% 20% 17% 37%

STEMTE VED DE NATIONALE VALG

Ja 6% 19% 18% 21% 22% 14% 37% 43%

Nej 41% 17% 11% 11% 9% 11% 28% 20%

Den sociodemografiske analyse af resultaterne gør det ikke muligt at fremhæve betydelige

forskelle i forhold til respondenternes køn eller alder, selv om der ser ud til at være flere

kvinder og ældre respondenter på 40-54 år (34 % i de to kategorier), som har besluttet sig

for ikke at stemme ved valget til Europa-Parlamentet nogle få dage før valget.

Til gengæld gør uddannelsesniveauet og beskæftigelsen – to kriterier, som er tæt forbundne

– en stor forskel. Blandt sofavælgerne er der flere vælgere, som har gennemført en lang


skoleuddannelse (40 %) eller ledere (46 %), som beslutter sig i sidste øjeblik. Endelig er

der ligeledes ret mange af dem, som stemte ved det sidste nationale valg, men som ikke

stemte ved valget til Europa-Parlamentet, og mange, som besluttede sig nogle få dage før

valget.

Vi kan således konstatere, at blandt sofavælgerne er der flest respondenter i de kategorier,

som generelt stemmer mest, og som navnlig har stemt mest ved valget til Europa-

Parlamentet i 2009, der har besluttet sig nogle få dage før valget til ikke at deltage i den

paneuropæiske afstemning den 4.-7. juni 2009.

Dette resultat er igen opmuntrende, for så vidt som man kan vurdere, at de lettere

kan "remobiliseres" ved kommende valg.

1.4 Årsagerne til stemmeundladelse

- Stemmeundladelsen begrundes primært med manglende tillid til

politik generelt -

Det er vigtigt at forstå årsagerne til stemmeundladelsen i flere henseender. På den ene side

er det et afgørende element i forståelsen af valget, på den anden side kan det vise sig at

være nyttigt i forbindelse med de kommende valg, hvor det vil dreje sig om at vende

tendensen med den fortsat faldende deltagelse i valg til Europa-Parlamentet.

Vi har spurgt sofavælgerne om årsagerne – som der kan være flere af, og de kan være

personlige, faglige eller ideologiske – til at de ikke gik til stemmeurnerne8. Respondenterne

havde mulighed for at give op til tre svar som forklaring på deres beslutning.

Årsagerne til stemmeundladelse - Udgangspunkt: Respondenter, der ikke stemte (57 % af respondenterne)

28%

17%

17%

10%

10%

10%

10%

9%

8%

7%

6%

5%

4%

3%

2%

6%

3%

Lack of trust in/ dissatisfaction with politics generally

Not interested in politics as such

Vote has no consequences/ vote does not change anything

On holiday/ away from home

Too busy/ no time/ work

Do not know much about the EU/ EP or the EP elections

Rarely or never vote

Not interested in European matters

Not really satisfied with the European Parl iament as an institution

Sick/ health problem at the time

Lack of public debate/ lack of electoral campaign

Involved in a family/ leisure activity

Opposed to the EU

Registration or voting card problems

Did not know there were elections

Other (SPONTANEOUS)

DK

8 QK4b: Hvad var de væsentligste årsager til, at du ikke stemte ved det seneste valg til Europa-Parlamentet?


Det er generel mangel på tillid til eller utilfreds med politik, som klart kommer ind på

førstepladsen blandt de svar, som sofavælgerne har givet (28 %).

På andenpladsen, og ret langt efter, anfører respondenterne, at de ikke er interesseret i

politik som sådan, men også, at det ikke fører til noget at stemme (samme procent, nemlig

17 % af svarene).

Det kan således konstateres, at ingen af de tre første årsager, der er anført som begrundelse

for stemmeundladelsen, direkte vedrører EU og EU-institutionerne. Faktisk anføres

mistillid til EU og Parlamentet kun af 10 % af de adspurgte og utilfredshed med

sidstnævnte kun af 8 %.

Dernæst kommer der en gruppe på tre punkter, hvor det enkelte punkt er anført af 10 % af

de 57 % europæere, som ikke begav sig til stemmeurnerne: Det var ikke fysisk muligt at

komme til valgstedet, enten på grund af ferie, fordi man ikke havde tid, eller simpelthen, at

man kun sjældent eller aldrig stemmer ved valg.

De andre punkter anføres af mindre end 10 % af de 57 % europæere, som ikke stemte.

Sammenligning mellem medlemsstaterne

Der er forskellige årsager, som sofavælgerne anfører som begrundelse for, at de ikke gik til

stemmeurnerne:

1. At man ikke er interesseret i eller utilfreds med politik generelt. Det er den årsag,

som anføres i de fleste svar, og særlig:

- Manglende tillid til eller utilfredshed med politik generelt (28 %). Denne

begrundelse er særlig væsentlig i Grækenland (51 %), Bulgarien (45 %),

Cypern og Rumænien (44 % i de to tilfælde).

- At man mener, at ens stemme ingenting ændrer (17 %): Denne årsag anføres

navnlig i Letland (38 %), Østrig (35 %) og Bulgarien (31 %).

- Ikke interesseret i politik som sådan (17 %): Der er flest respondenter i

Ungarn og Malta (29 % i de to tilfælde) samt i Spanien (26 %), som

begrunder deres stemmeundladelse med dette argument.

- En generel afvisning af pligten til at stemme (10 %): Denne begrundelse

anføres ofte i Slovenien (23 %).


Denne kløft mellem politik og sofavælgerne måles i denne undersøgelse, denne gang blandt

samtlige respondenter: Kun 39 % af europæerne anfører, at de er meget interesseret i

politik9, hvilket er et fald på 7 procentpoint i forhold til 2004. Nedenstående kort viser de nationale resultater af begrundelsen "generel mangel på tillid

til/utilfredshed med politik", som anføres af 28 % af sofavælgerne.

Udgangspunkt: Europæere, der ikke stemte (57 % af respondenterne)

9 QK7.10: For hvert af de følgende udsagn bedes du fortælle mig, om det passer temmelig godt eller temmelig dårligt med din mening eller holdning: Du er meget interesseret i politik. I 2004 lød punktet: Du er meget interesseret i politik og almindelige anliggender.

2. Stemmeundladelse af årsager, som direkte vedrører EU. Årsager, som direkte

vedrører EU, enten i form af mistillid til institutionerne og deres virksomhed samt

manglende interesse, ja, endog modstand anføres ikke så ofte.

- Ved ikke meget om EU, Europa-Parlamentet eller valget til Europa-

Parlamentet (10 %): Dette anføres af 20 % af de svenske sofavælgere, 17 %

af østrigerne og 16 % af franskmændene.

- Ikke interesseret i europæiske spørgsmål (9 %): 17 % af de østrigske

sofavælgere nævner denne årsag.

- Utilfredshed med Europa-Parlamentet (8 %): Denne årsag anføres oftest af

de østrigske sofavælgere (24 %) og af de svenske sofavælgere (16 %).

- Mangel på offentlig debat/mangel på valgkampagne (6 %): En del

europæere, som har valgt ikke at stemme, mener, at valgkampagnen kom for

sent i gang.

- Modstand mod EU (4 %): Denne årsag anføres kun af få, men andelen er på

13 % i Sverige og 11 % i Østrig.

Der kan konstateres en interessant forskel mellem resultaterne for sofavælgerne i Østrig og

i Det Forenede Kongerige, der klassificeres som euroskeptikere: Flere østrigere end EU-

gennemsnittet anfører årsager, som direkte vedrører EU som begrundelse for ikke at

stemme, hvorimod briterne først og fremmest anfører generel mistillid til politik samt mere

faktuelle årsager, som vil blive beskrevet nærmere i det følgende.


3. Stemmeundladelse af personlige grunde:

At være på ferie/væk fra hjemmet eller have for travlt (10 % i begge tilfælde), problemer

med helbredet (7 %), familiemæssige årsager (5 %) eller problemer med valgkortet (3 %) er

en tredje årsag, der anføres af sofavælgerne som forklaring på, at de ikke har kunnet deltage

i det seneste valg til Europa-Parlamentet. Disse faktuelle årsager, og således a priori

konjunkturrelaterede, har ikke sammenhæng med politik generelt og EU. Der er sikkert

ikke stor sandsynlighed for, at sofavælgere, som anfører disse argumenter, vil stemme ved

det næste valg til Europa-Parlamentet. Der er ikke tale om manglende interesse for eller

modstand mod politik eller europæiske anliggender, men snarere et sammenfald af

omstændigheder. I den forbindelse kan man med hensyn til de 10 % sofavælgere, som

anfører, at de ikke stemte, fordi de var væk fra hjemmet eller på ferie, spørge sig selv, om

valget af datoen for afholdelse af valget til Europa-Parlamentet ikke har en skadelig

virkning på deltagelsen. Hvis valget havde fundet sted om efteråret eller i marts, kunne

valgdeltagelsen uden tvivl have været større. For de enkelte medlemsstater kan følgende elementer anføres10:

- Jo større stemmeundladelsen er i et land, jo større er kritikken af

sofavælgerne fra det politiske system generelt. Det gælder særlig i

Slovenien (37 %), Den Tjekkiske Republik (39 %) og i endnu højere grad i

Rumænien (44 %).

- Endelig er sofavælgernes utilfredshed med eller mistillid til europæiske

spørgsmål særlig udtalt i Sverige, men særlig i Østrig. Således anfører 24

% af østrigerne og 16 % af svenskerne, at de ikke er tilfredse med Europa-

Parlamentet som institution. Til sammenligning placerer de britiske

sofavælgere sig i den forbindelse på niveau med EU-gennemsnittet (9 % i

forhold til 8 % i hele EU).

- Endelig kan man spørge sig selv, om det i visse lande er hensigtsmæssigt at

stemme på en hverdag i stedet for på en søndag (det er særlig tilfældet i

Slovenien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige). I disse lande, som for

øvrigt alle har en større stemmeundladelse end EU-gennemsnittet, anføres

oftere end i andre lande problemer med at komme hen og stemme. Således

anfører 15 % af briterne, 19 % af hollænderne og 20 % af slovakerne, at de

ikke har haft tid til at gå hen og stemme, fordi de havde for travlt. Det ser

med andre ord ud til, at afholdelsen af valget til Europa-Parlamentet på

en hverdag i visse lande har en negativ virkning på valgdeltagelsen.

10 Se alle resultaterne i bilaget til rapporten for at få nærmere oplysninger.


1.5 De adspurgtes "politiseringsgrad"

- Mere end hver anden føler, at de har et tilhørsforhold til et politisk parti -

Som det fremgår, drejer de årsager, de europæere, som ikke stemte ved valget til Europa-

Parlamentet, anfører som begrundelse for ikke at stemme, sig først og fremmest om deres

manglende generelle interesse, ja, endog en vis mistillid til politik. Analysen af

europæernes tilhørsforhold til partierne bekræfter, at der i stigende grad er en kløft mellem

europæerne og politik. Mindre end hver anden respondent anfører, at de føler, at de har et

tilhørsforhold til et parti (43 % i forhold til 54 %, som siger, at de slet ikke føler, at de har

et sådant tilhørsforhold)11.


11 K10: Har du et tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier? Ja, meget tæt; ja, noget tæt; nej, ikke specielt tæt; nej, slet ikke.

Dette tilhørsforhold til et politisk parti er særlig stærkt i Malta, hvor 78 % af de adspurgte

anfører, at de har et "meget tæt" eller "noget tæt" tilhørsforhold til et politisk parti. Denne

følelse er ligeledes betydelig i Nederlandene (62 %), Cypern (60 %), Italien og i Sverige

(59 % i de to tilfælde). I Luxembourg, Grækenland, Østrig, Belgien og Spanien er det

ligeledes 50 % eller flere af respondenterne, som anfører, at de har et tilhørsforhold til et

politisk parti. Denne følelse er derimod meget mindre i Det Forenede Kongerige (22 %),

Rumænien (26 %) og Polen (31 %).

Generelt ser det ud til, at tilhørsforholdet til et politisk parti er mindre tæt i de central- og

østeuropæiske lande. Faktisk er støtten til en politisk organisation i Ungarn, Bulgarien,

Litauen, Letland, Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Polen og Rumænien mindre udtalt

end i EU som helhed, hvor 43 % af europæerne støtter en sådan.

Sammenligning mellem dem, der stemte, og dem, der ikke stemte

Er forbindelsen mellem det politiske tilhørsforhold og deltagelsen i valget til Europa-

Parlamentet indlysende? Dette synes logisk og bekræftes i den geografiske analyse: Der

kan konstateres en positiv sammenhæng (0,56) mellem graden af deltagelse i valget til

Europa-Parlamentet og det angivne tilhørsforhold til et politisk parti trods et par

undtagelser såsom Nederlandene, hvor respondenterne giver udtryk for et ideologisk

tilhørsforhold til et parti, men ikke har stemt ved valget.

Denne forbindelse mellem politisering og deltagelse i valget bekræftes ligeledes

direkte af analysen af det partipolitiske tilhørsforhold i henhold til valget til Europa-

Parlamentet i juni 2009. Selv om et stort flertal af de respondenter, der stemte ved valget til

Europa-Parlamentet, anfører, at de har et tilhørsforhold til en politisk organisation (63 % i

forhold til 36 %, der anfører det modsatte), er situationen omvendt hos de respondenter,

som ikke stemte: Kun en fjerdedel af dem anfører, at de har et tilhørsforhold til en politisk

organisation i forhold til 72 %, som ikke har et sådant tilhørsforhold.


Det styrker hypotesen om, at stemmeundladelsen, som den forekommer ved valg til

Europa-Parlamentet eller under et nationalt valg, er forbundet med en lav

"politiseringsgrad", ja, endog mistillid til politi k.

Sociodemografisk analyse

Analysen af resultaterne i henhold til den sociodemografiske profil viser, at:

- Mænd ser ud til at have et lidt tættere tilhørsforhold til et parti end kvinder.

- Politiseringen af de adspurgte følger et spektrum, der stiger i forhold til de

adspurgtes alder: 30 % af respondenterne i alderen 18-24 år anfører, at de

har et tilhørsforhold til et politisk parti, hvorimod det gælder 36 % af de 25-

39-årige, 42 % af de 40-54-årige og 52 % af de adspurgte i alderen 55 år og

derover. Dette aspekt bidrager uden tvivl til at forklare, at de unge i høj grad

undlader at stemme.

- Blandt de respondenter, som har gennemført de længste uddannelser, er der

flere, som er politiserede (50 %) end blandt dem, som har gennemført deres

uddannelse i alderen fra 16-19 år (40 %). Tilhørsforholdet til et parti for de

europæere, som har afsluttet deres uddannelse tidligst, ligger mellem de to

(45 %), men der er måske her tale om en alderseffekt, idet andelen af ældre

personer var særlig stor blandt europæere, som var gået ud af skolen, før de

fyldte 16 år.

- Næsten halvdelen af de respondenter, som anfører, at de har et tilhørsforhold

til EU, anfører, at de har et tæt tilhørsforhold til et politisk parti (49 %), og

kun en tredjedel føler ikke, at de har et tilhørsforhold til EU (33 %).

Ja Nej Ved ikke EU-27 43% 54% 3%Køn Mand 45% 52% 3%Kvinde 41% 57% 2%Alder18-24 30% 68% 2%25-39 36% 61% 3%40-54 42% 55% 3%55 + 52% 46% 2%Alder for afslutning af uddannelse15- 45% 53% 2%16-19 40% 57% 3%20+ 50% 48% 2%Studerende 36% 61% 3%Føler et tilhørsforhold til EUJa 49% 49% 2%Nej 33% 65% 2%Stemte ved det seneste valg til EPJa 63% 36% 1%Nej 25% 72% 3%

QK10 Har du et tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier?

De kategorier, som er mest politiseret - de ældre, bedst uddannede, har et

tilhørsforhold til EU - er ligeledes dem, som har deltaget mest i det seneste valg.

Vi vil nu se på respondenternes uddannelsesniveau.


1.6 Informationsniveauet for at stemme - Det er fortsat et mindretal af vælgerne, der mener, at de havde for få informationer til rådighed, men tallet er steget en smule siden det sidste valg til Europa-Parlamentet -

Man har kunnet konstatere, at europæernes uddannelsesniveau og politiseringsgrad havde

betydning for, om de stemte ved valget den 4.-7. juni 2009. Det er sandsynligt, at også

deres informationsniveau spiller en rolle i denne forbindelse. I alt mener et absolut flertal

af respondenterne (53 %), at de havde alle de nødvendige informationer for at kunne vælge,

hvem de ville stemme på ved valget til Europa-Parlamentet.

Trods dette globalt set positive resultat skal det imidlertid bemærkes, at antallet af vælgere,

der mente, at de var velinformerede, er faldet markant siden valget i 2004, hvor det lå på

59 % (mod 53 % i 2009).

42 % af respondenterne mente derimod ikke, at de havde tilstrækkelig information til at

kunne stemme. Dette tal er ikke ubetydeligt, men det er trods alt stadig et mindretal, selv

om det er steget i forhold til valget til Europa-Parlamentet i 2004 (42 %, +3 procentpoint).

Ved valget i 2004 var der en veritabel informationskløft mellem landene i det gamle Europa

med 15 medlemsstater og de 10 nye lande, der var blevet medlem af EU blot et par uger før

valget. I 2004 mente 42 % af vælgerne i de 10 nye medlemsstater, at de havde alle de

nødvendige informationer for at kunne vælge, hvem de ville stemme på ved valget til

Europa-Parlamentet, mod 62 % i de 15 øvrige lande. På fem år er denne holdning steget

med 7 procentpoint i de 12 medlemsstater, der er kommet med siden 2004, hvor den nu er

den mest fremherskende, mens den er faldet med 8 procentpoint i de 15 øvrige

medlemsstater. I denne forbindelse ser det ud til, at forskellen mellem landene i det gamle

Europa med 15 medlemsstater og de lande, der er kommet med i EU siden 2004, nu er

blevet udlignet.

Informationsniveauet ved de to seneste valg til Europa-Parlamentet

2004-valget 2009-valget % svar: ”Ja, temmelig godt”

EU-25 15 MS før 2004

+10 MS efter 2004

Forskel 15 MS før

2004 - 10 MS efter

2004

EU-27 15 MS før 2004

+12 MS efter 2004

Forskel 15 MS før

2004 - 12 MS efter

2004 Du havde alle de nødvendige informationer for at kunne vælge, hvem du ville stemme på ved det seneste europæiske valg 59 % 62 % 42 % +20 53 % 54 % 49 % +5


Analysen af resultaterne for de enkelte lande påviser en klar sammenhæng mellem

valgdeltagelsen og vælgernes følelse af at have haft alle de nødvendige informationer for at

kunne stemme12. Dette understøttes af to ekstreme eksempler. I den ene ende af skalaen

anførte 90 % af de maltesiske vælgere, at de havde tilstrækkelig information til rådighed til

at kunne stemme, hvilket udmøntede sig i en valgdeltagelse på 78,8 % - den højeste

valgdeltagelse i de EU-lande, hvor det ikke er obligatorisk at stemme. På samme tid mente

kun 42 % af de polske vælgere, at de havde alle kort på hånden for at kunne stemme ved

det europæiske valg i juni 2009 (altså langt under det samlede resultat for hele EU på

53 %), og kun 24,5 % af vælgerne mødte frem på valgstederne (tredjelaveste valgdeltagelse

i EU).

12 Sammenhæng på 0,66.


Valgdeltagelse ved 2009-valget i forhold til informationsniveau

Havde alle nødvendige oplysninger

for at stemme % ”Ja,

temmelig godt”

Stemte ved valget til Europa-

Parlamentet i 2009

EU-27 53 % 43,0 % MT 90 % 78,8 % CY 79 % 59,4 % LU 75 % 90,8 % EE 71 % 43,8 % FI 70 % 38,6 % BE 69 % 90,4 % EL 68 % 52,6 % IE 67 % 58,6 % LV 66 % 53,7 % SK 63 % 19,6 % AT 62 % 46,0 % DK 60 % 59,5 % IT 60 % 65,0 % SI 60 % 28,4 % HU 59 % 36,3 % SE 58 % 45,5 % LT 57 % 21,0 % DE 56 % 43,3 % ES 54 % 44,9 % NL 53 % 36,8 % BG 49 % 39,0 % CZ 49 % 28,2 % FR 49 % 40,6 % RO 49 % 27,7 % PT 44 % 36,8 % PL 42 % 24,5 % UK 42 % 34,8 %


Sammenhængen mellem informationsniveau og valgdeltagelse kan ses direkte i

nedenstående tabel. Dem, der mente, at de havde tilstrækkelig information til rådighed, var

flittigst ved stemmeurnerne. Dem, der mente, at det ikke var tilfældet, undlod at stemme.

Du havde alle de nødvendige informationer for at kunne vælge, hvem du ville stemme på ved det seneste europæiske valg

Ja, temmelig godt

Nej, temmelig dårligt

Ved ikke

EU-27 53 % 42 % 5 % Køn

Mand 57 % 38 % 5 %

Kvinde 50 % 45 % 5 % Alder

18-24 44 % 50 % 6 %

25-39 49 % 45 % 6 % 40-54 57 % 39 % 4 % 55 + 55 % 40 % 5 %

Alder for afslutning af uddannelse

15- 47 % 47 % 6 %

16-19 53 % 42 % 5 % 20+ 61 % 36 % 3 % Tjs étudiant 51 % 43 % 6 % Stemte ved det seneste europæiske valg Ja 69 % 29 % 2 % Nej 37 % 56 % 7 % Er blevet eksponeret for en i-kampagne Ja 63 % 34 % 3 % Nej 35 % 59 % 6 %

Den sociodemografiske analyse af resultaterne bekræfter i øvrigt denne konklusion. De

kategorier, der havde flest informationer, var også dem med den højeste valgdeltagelse. Det


drejer sig bl.a. om folk på 40 år og derover, folk med de længste uddannelser, men også

dem, der var blevet eksponeret for en kommunikationskampagne, som opfordrede dem til at

stemme. Virkningen af denne kampagne, der opfordrede folk til at stemme, vil blive

analyseret nærmere i det følgende.

2. Eksponering for valget til Europa-Parlamentet

Efter at have analyseret stemmeundladelsesfænomenet og forsøgt at forstå grundene til det

vil vi i denne anden del se nærmere på europæernes eksponeringsniveau for de

kommunikationskampagner, der opfordrede dem til at stemme. Har disse kampagner,

europæiske såvel som nationale, påvirket vælgernes valgadfærd? Har de haft en positiv

indvirkning på deres beslutning om at stemme? Har det budskab, de europæiske

institutioner og medlemsstaterne ville have igennem, båret frugt? Kan man tage ved lære af

det med henblik på at forbedre de europæiske institutioners kommunikation i almindelighed

og Europa-Parlamentets kommunikation i særdeleshed? 2.1 Erindring om en kampagne, som opfordrede folk til at stemme

- God overordnet erindring, som er i meget klar fremgang i forhold til 2004, men ingen egentlig indvirkning på valgdeltagelsen -

Mere end to ud af tre europæere (67 %) mindes at have set, hørt eller læst om en kampagne,

som opfordrede vælgerne til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet13. Hvis man

sammenligner med situationen i 2004, hvor det stillede spørgsmål var noget anderledes14, er

der tale om en fremgang på 30 procentpoint.

13 Husker du personligt at have set en kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Det kan være i tv, på internettet, plakater, avis eller radio. 14 Har du kendskab til en kampagne eller reklame, som ikke kommer fra et politisk parti, der opfordrer folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Ja eller nej.



Erindring om en kampagne, som opfordrede folk til at stemme -


Erindring om en kampagne,

som opfordrede folk til at

stemme


EU-27 67 % 43,0 %

MT 89 % 78,8 %

SE 86 % 45,5 %

SK 82 % 19,6 %

EE 80 % 43,8 %

DK 79 % 59,5 %

HU 79 % 36,3 %

CY 78 % 59,4 %

NL 78 % 36,8 %

ES 76 % 44,9 %

CZ 75 % 28,2 %

SI 75 % 28,4 %

LU 74 % 90,8 %

IE 72 % 58,6 %

LT 72 % 21,0 %

AT 72 % 46,0 %

FI 71 % 38,6 %

DE 69 % 43,3 %

PT 67 % 36,8 %

EL 66 % 52,6 %

FR 66 % 40,6 %

LV 66 % 53,7 %

PL 66 % 24,5 %

RO 62 % 27,7 %

IT 60 % 65,0 %

UK 54 % 34,8 %

BE 53 % 90,4 %

BG 45 % 39,0 %

Situationen er imidlertid meget forskellig fra land til land. De maltesiske (89 %, med en høj

valgdeltagelse på 78,8 %) og svenske respondenter (86 %; 45,5 %), men også de slovakiske

respondenter, som lå sidst med hensyn til valgdeltagelsen (82 %; 19,6 %), havde i meget

stor udstrækning set disse kampagner. Man kan således konstatere, at en høj erindringsgrad

ikke nødvendigvis er ensbetydende med en høj valgdeltagelse.

På samme måde kan man konstatere meget forskellige niveauer for valgdeltagelsen i de

lande, hvor erindringsgraden er lavest: Bulgarien (45 % erindring med en valgdeltagelse på

39 %), Det Forenede Kongerige (54 %; 34,7 %) og Italien (60 %; 65 %).

Tabellen viser, at erindringsgraden er den samme i de lande, der for nylig er kommet med i

EU (i 2004 og 2007), som i de øvrige lande. Ikke desto mindre var valgdeltagelsen langt

lavere i de førstnævnte lande end i de sidstnævnte.


Undersøgelsen af respondenternes sociodemografiske profil påviser visse, men ganske små

forskelle. Resultaterne er bedst hos:

- Mændene (69 %) mod 64 % hos kvinderne;

- De respondenter, der afsluttede deres uddannelse som 20-årige eller senere

(73 %), mod 60 % hos dem, der afsluttede deres uddannelse, inden de fyldte

16 år;

- De mest politiserede respondenter, som befinder sig til venstre eller højre på

den politiske scene (72 % i begge tilfælde), mod 66 % af dem, der befinder

sig i midten;

- De respondenter, der føler sig som europæiske borgere (74 %), mod 55 %

hos dem, der ikke har denne følelse. Denne væsentlige forskel (19

procentpoint) kan uden tvivl henføres til, at de respondenter, der siger, at de

føler sig som europæiske borgere, er mere interesserede i europæiske

anliggender.


Overordnet kan det siges, at antallet af respondenter, der stemte, og som kan huske en

kampagne, ligger lidt over gennemsnittet: 73 % mod 61 % af dem, der ikke stemte.

Mens kun en fjerdedel af dem, der stemte ved valget til Europa-Parlamentet, ikke kan huske

nogen kampagne, siger over en tredjedel af dem, der ikke stemte, at de ikke kan huske

nogen kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet

(36 %). Den sociodemografiske profil for dem, der stemte, blev analyseret i rapportens

første del.

Deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet 2009

EU-27 Stemte Stemte ikke

Husker en kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet

67 % 73 % 61 %

Husker ikke en kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet

30 % 25 % 36 %

Ved ikke/Intet svar 3 % 2 % 3 %

3. EU-spørgsmåls vægt i valget

I denne sidste del af analysen vil vi koncentrere os mere om de europæere, der stemte ved

valget til Europa-Parlamentet, dvs. 43 % af samtlige respondenter. Hvornår traf de deres

beslutning, og især hvilket tema afgjorde deres valg? Det er de spørgsmål, vi vil forsøge at

besvare.

Disse elementer kan ligeledes gøre det muligt at forstå grundene til den lave

valgdeltagelse. En analyse af de argumenter, vælgerne fremsætter som begrundelse for

deres beslutning om at stemme, kan indirekte give os et praj om, hvorfor sofavælgerne ikke

mødte frem på valgstederne. 3.1 Beslutningstidspunktet

- Et stort flertal af vælgerne stemte, som de altid gør, eller traf deres beslutning i ret god

tid før valget -

En ud af to af dem, der stemte, stemmer altid på samme måde15. Vælgerne er som oftest tro

mod deres parti eller deres kandidat, og det uanset hvilket valg der er tale om. Lidt over en

tredjedel af vælgerne træffer deres beslutning nogle få måneder eller nogle få uger før

valget. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, i hvor stor grad valgkampen – som oftest

indledes i de sidste uger – rent faktisk er i stand til at påvirke deres valg. Kun 15 % af

valgdeltagerne traf deres beslutning i de sidste dage eller på selve valgdagen.

15 QK3a: Hvornår besluttede du dig for at stemme på det politiske parti eller bevægelse eller den kandidat, du stemte på ved det seneste valg til det europæiske parlament?


Alle disse resultater er forholdsvis stabile sammenlignet med valget til Europa-Parlamentet

i 2004. Man kan blot bemærke, at andelen af trofaste vælgere, som altid stemmer på samme

måde, er faldet mærkbart (-2 procentpoint), og at andelen af dem, der vælger deres kandidat

i ret god tid før valget (nogle få uger eller nogle få måneder før valgdagen) er steget og nu

ligger på 34 % (+6 procentpoint). På samme tid er antallet af respondenter, der traf deres

beslutning i sidste øjeblik, lidt lavere end i 2004 (15 %, -4 procentpoint).


QK3a: Hvornår besluttede du dig for at stemme på det politiske parti eller bevægelse eller den kandidat, du stemte på ved det seneste valg til

det europæiske parlament? Udgangspunkt: Dem, der stemte ved 2009-valget

(43 % af respondenterne)

Sådan har jeg altid

stemt

For nogle få

måneder eller uger

siden

For nogle dage siden

eller på valgdagen

% stemte

EU-27 50 % 34 % 15 % 43,0 %

LV 17 % 51 % 32 % 53,7 %

FR 41 % 28 % 30 % 40,6 %

SE 26 % 46 % 27 % 45,5 %

NL 40 % 34 % 26 % 36,8 %

DK 40 % 34 % 25 % 59,5 %

FI 38 % 37 % 25 % 38,6 %

CZ 50 % 28 % 22 % 28,2 %

UK 41 % 36 % 22 % 34,8 %

LT 50 % 31 % 19 % 21,0 %

BE 53 % 29 % 18 % 90,4 %

EE 40 % 41 % 18 % 43,8 %

AT 49 % 33 % 18 % 46,0 %

SI 54 % 28 % 18 % 28,4 %

RO 48 % 33 % 17 % 27,7 %

LU 42 % 41 % 16 % 90,8 %

SK 50 % 34 % 16 % 19,6 %

IE 41 % 46 % 13 % 58,6 %

EL 63 % 24 % 13 % 52,6 %

DE 51 % 36 % 12 % 43,3 %

MT 66 % 22 % 12 % 78,8 %

CY 76 % 13 % 11 % 59,4 %

BG 46 % 42 % 11 % 39,0 %

ES 60 % 28 % 11 % 44,9 %

PL 49 % 36 % 10 % 24,5 %

PT 58 % 32 % 8 % 36,8 %

IT 58 % 35 % 6 % 65,0 %

HU 54 % 41 % 5 % 36,3 %

Denne tabel viser, at der i år i modsætning til 2004 er meget få forskelle mellem de 12

medlemsstater, der har deltaget i valgene til Europa-Parlamentet siden 2004, og de øvrige

lande.

Den landespecifikke analyse af resultaterne påviser ganske klare forskelle i valgadfærden.

Næsten en ud af tre vælgere besluttede sig først nogle få dage før valget eller på selve

valgdagen i Letland (32 %), Frankrig (30 %), Sverige (27 %) og Nederlandene (26 %).


På samme tid er andelen af "trofaste vælgere", som siger, at de har stemt, som de altid gør,

mindre i disse lande. Det er især tilfældet i Letland, hvor kun 17 % oplyste, at de altid

stemmer på samme måde.

Generelt synes der at være en opsplitning mellem nord og syd med hensyn til

beslutningstidspunktet. Indbyggerne i de sydlige medlemsstater træffer oftere deres

beslutning på forhånd – uanset om de altid stemmer på samme måde eller træffer deres

beslutning flere uger eller måneder før valget – mens indbyggerne i nord er mindre

beslutsomme og synes at tøve mere indtil sidste øjeblik. Blandt grækerne (13 %),

malteserne (12 %), cyprioterne og spanierne (11 % i begge tilfælde), portugiserne (8 %) og

italienerne (6 %) er der således færre vælgere end gennemsnittet i Europa (15 %), der traf

deres beslutning i de sidste dage eller på den sidste dag før valget. Derimod traf en

fjerdedel eller derover af letterne, svenskerne, hollænderne, danskerne og finnerne deres

beslutning i de sidste dage eller på selve valgdagen.

Vi har tidligere set, at i de lande, hvor antallet af sofavælgere er stort, har disse ganske ofte

truffet deres beslutning om ikke at stemme i de sidste dage forud for valget. Derimod kan

man her konstatere, at der stort set aldrig er nogen sammenhæng mellem

beslutningstidspunktet og valgdeltagelsen. I de lande, hvor vælgerne beslutter sig lang tid i

forvejen, stemmer man således ikke oftere end i de øvrige lande16.


På det sociodemografiske plan skal det bemærkes, at det især var de unge vælgere, der

besluttede sig i sidste øjeblik, i forhold til den øvrige del af befolkningen (25 % af vælgerne

på 18-24 år17, 17 % af vælgerne på 25-54 år og 12 % af vælgerne på 55 år og derover). Da

deres valgerfaring er begrænset, synes de at tøve længere, inden de træffer deres valg.

16 Sammenhæng mellem valgdeltagelsen og det, at man besluttede, hvem man ville stemme på, lang tid i forvejen (enten fordi man altid stemmer på samme måde, eller fordi man besluttede sig flere uger eller måneder i forvejen): 0,1. 17 16 år og derover i Østrig.

3.2 Årsager til at stemme

- Stemmeafgivelsen begrundes først og fremmest med, at det er en borgerpligt -

Som vi har set tidligere, figurerer de årsager, der direkte har noget at gøre med EU, ikke

øverst i hierarkiet over de motiver, som dem, der undlader at stemme, begrunder deres valg

med. De vælgere, der deltog i valget til Europa-Parlamentet, gjorde det først og fremmest

for at opfylde deres borgerpligt, forud for de rent politiske og europæiske motiver. 47 % af

dem, der stemte, altså knap halvdelen, forklarer, at de stemte, fordi det er en borgerpligt,

mens 40 % svarer, at de altid stemmer18. Længere nede på listen, langt bagefter, siger lidt

under en fjerdedel af stemmeafgiverne, at de stemte for at støtte det politiske parti, som de

føler sig tættest på (24 %). De øvrige årsager nævnes af under 20 % af stemmeafgiverne.


Årsagerne til at stemme kan inddeles i flere temaer:

1. "Borgerstemmen"

Det er det tema, de fleste af stemmeafgivernes svar vedrører:

- 47 % af stemmeafgiverne forklarer, at de stemte af borgerpligt. Cyprioterne

– for hvem det er obligatorisk at stemme – (78 %), malteserne (74 %),

rumænerne (73 %) og svenskerne (71 %) var dem, der hyppigst sagde, at de

stemte for at opfylde deres borgerpligt. Det var i langt mindre grad tilfældet i

Ungarn (30 %) og Tjekkiet (29 %).

- 40 % af dem, der stemte, siger i øvrigt, at de stemte, fordi de altid stemmer.

Det er især tilfældet i Finland (59 %) og Danmark (54 %). I Luxembourg,

hvor det er obligatorisk at stemme, var dette det mindst hyppige svar (19 %).

18 QK4d: Hvad er de væsentligste årsager til, at du besluttede dig for at stemme ved valget til det europæiske parlament?


Udgangspunkt: De europæere, der stemte (43 % af respondenterne)

2. Støttestemmen

Nogle europæere mener, at det at stemme er en måde at støtte deres foretrukne politiske

parti eller - i mindre grad - deres regering på.

- 24 % af europæerne stemte ved valget til Europa-Parlamentet for at støtte et

politisk parti. Denne støttestemme er særlig udtalt i Bulgarien (45 %),

Cypern (42 %) og Slovakiet (41 %), altså i lande, hvor valgdeltagelsen var

ekstremt forskellig.

- 9 % af dem, der stemte, gjorde det for at støtte deres regering.



3. Den europæiske stemme

Den første årsag, der direkte har noget at gøre med europæiske anliggender, nemlig at man

kan ændre på tingene ved at stemme, kommer først ind på en fjerdeplads i hierarkiet med

19 %. Den er ellers særdeles vigtig, især da den er en af de vigtigste akser i de

kommunikationskampagner, der opfordrede europæerne til at gå til valgurnerne19. De

europæiske politikker har direkte indflydelse på borgernes liv, og borgerne kan ved at

stemme påvirke de politiske valg i Europa-Parlamentet.

- Som den første af disse "europæiske" årsager mener 19 % således, at de kan

ændre på tingene ved at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. Denne

opfattelse er særdeles fremherskende i Sverige, hvor den endda er den

andenhyppigst anførte årsag.

- Dernæst har 16 % af europæerne stemt, fordi de er "EU-tilhængere". Det

drejer sig således om en "støttestemme". Det skal understreges, at de

rumænske og slovakiske vælgere, blandt hvilke valgdeltagelsen var lav, var

dem, der hyppigst fremførte dette argument (27 % i begge lande).

- 13 % af vælgerne siger, at de blev motiveret til at stemme, fordi de føler sig

"som europæere". Der er lidt flere af disse vælgere i de lande, der stiftede

Unionen, herunder Luxembourg (24 %), Tyskland og Frankrig (med hver

23 %) og Nederlandene (18 %).

- Endelig nævnes de øvrige europæiske årsager af mindre vælgergrupper. 6 %

sagde, at de stemte, fordi EU "spiller en vigtig rolle i deres hverdag", 5 %

stemte, fordi de er "meget interesserede i europæiske anliggender", og 5 %

pga. "den information, de fik under valgkampen".

19 Kampagnen "Brug din stemme til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni".

4. Utilfredshedsstemmen

Analysen af resultaterne viser, at utilfredshedsstemmen, uanset dens former, kun var

marginal ved dette europæiske valg. Den kan være udtryk for flere forskellige holdninger:

- Den kan skyldes generel utilfredshed. I modsætning til det, der skete i

forbindelse med forkastelsen af forfatningstraktaten under

folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene20 og Lissabontraktaten i

Irland21, afgav kun 11 % af stemmeafgiverne en utilfredshedsstemme, og der

var store forskelle fra land til land. Denne utilfredshed var på 28 % i Ungarn

og 22 % i Det Forenede Kongerige.

- Den kan have til formål at straffe regeringen. Kun 5 % af stemmerne blev

afgivet med dette formål, men der var store forskelle. Tallet lå således på

19 % i Grækenland, 12 % i Ungarn og 11 % i Frankrig, mens det kun lå på

1 % i Sverige og Slovenien og 2 % i Rumænien.

- Den kan have til formål at straffe EU. Det gjorde kun 2 % på europæisk

plan.

20 Om forfatningstraktaten i 2005. 21 Om Lissabontraktaten i 2008.


This is your duty as citizen

You always vote

To support the political party you feel close

to

You can make things change in

voting on the European elections

You are in favour of the

EU

You feel European/ citizen of the

EU

To express your disagreement

To support your Government

The EU plays an important role in your everyday

life

EU27 47% 40% 24% 19% 16% 13% 11% 9% 6%

BE 37% 31% 24% 10% 11% 13% 6% 7% 6%BG 63% 43% 45% 18% 23% 10% 3% 6% 3%CZ 29% 48% 23% 17% 12% 15% 16% 7% 5%DK 64% 59% 21% 24% 14% 17% 11% 6% 9%DE 40% 42% 34% 23% 26% 23% 7% 10% 7%EE 55% 46% 18% 13% 10% 15% 9% 10% 3%IE 68% 47% 19% 19% 20% 5% 14% 8% 8%EL 60% 29% 31% 13% 7% 8% 19% 13% 6%ES 57% 27% 17% 21% 19% 6% 11% 12% 6%FR 65% 44% 18% 20% 17% 23% 14% 8% 4%IT 35% 39% 22% 19% 13% 10% 7% 10% 8%CY 78% 53% 42% 17% 11% 5% 8% 13% 10%LV 61% 34% 20% 15% 6% 8% 20% 6% 2%LT 62% 51% 23% 12% 7% 10% 3% 10% 3%LU 60% 19% 17% 21% 18% 24% 8% 8% 9%HU 30% 44% 30% 23% 11% 9% 28% 6% 5%MT 74% 34% 36% 22% 23% 11% 11% 9% 10%NL 43% 49% 31% 22% 25% 18% 11% 6% 6%AT 35% 30% 31% 26% 16% 16% 18% 14% 7%PL 44% 34% 14% 10% 7% 13% 3% 6% 3%PT 43% 43% 10% 15% 6% 6% 6% 4% 5%RO 73% 33% 31% 18% 27% 7% 4% 4% 8%SI 63% 47% 26% 15% 9% 11% 10% 11% 5%SK 63% 34% 41% 22% 27% 13% 7% 9% 6%FI 54% 54% 20% 18% 11% 16% 6% 9% 5%SE 71% 39% 29% 42% 15% 14% 9% 5% 5%UK 41% 51% 21% 12% 7% 4% 22% 8% 4%

QK4d What are the main reasons why you decided to go to vote on the European elections? (ROTATION - MAX. 3 ANSWERS)

Base: Europeans who did vote (43% of total sample)


Generelt påviser analysen af årsagerne til at stemme i forhold til respondenternes

sociodemografiske profil få væsentlige forskelle. Enkelte af dem skal dog fremhæves, navnlig

forskellene alt efter respondenternes alder, uddannelsesniveau og selvfølgelig deres holdning til

Unionen.

Der bemærkes kun få forskelle vedrørende punktet borgerpligt, og den "systematiske" stemme

fremføres i højere grad af de ældre, dvs. dem, der har større valgerfaring - 43 % - end af de yngre

vælgere (28 % blandt de 18-24-årige).

Følelsen af, at man kan ændre på tingene ved at stemme, er en smule mere fremherskende blandt

de mest uddannede vælgere (21 % af dem, der afsluttede deres uddannelse som 20-årige eller

derefter, mod 16 % af dem, der gik ud af skolen, inden de fyldte 16 år). Det er ligeledes

interessant at bemærke, at denne årsag nævnes en smule oftere af de vælgere, der kan huske

kampagnen, som opfordrede folk til at stemme. Dette kunne være tegn på, at

kommunikationstiltagene trods alt har haft en virkning, selv om den er begrænset.

Endelig kan det oplyses, at 18 % af dem, der stemte, og som ikke føler sig som EU-borgere,

stemte for at give udtryk for deres utilfredshed (det gjaldt som tidligere nævnt 11 % af

stemmeafgiverne).


3.3 De vigtigste spørgsmål, som har haft betydning for vælgernes valg - Den økonomiske krise og arbejdsløsheden var afgørende for vælgernes valg -

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at den økonomiske krise har haft enorm indflydelse

på det europæiske valg, hvilket bekræfter de forskellige undersøgelser før valget1. Da de blev

bedt om at nævne de problemstillinger, der fik dem til at stemme2, nævnte vælgerne som det

første, langt foran de øvrige punkter, de økonomiske problemer (41 %) og arbejdsløsheden

(37 %).

Temaerne vedrørende de europæiske institutioners kompetencer (19 %) og de sociale og

samfundsmæssige aspekter var langt bagefter.

Det er i øvrigt interessant at bemærke, at et forholdsvis stort antal vælgere har placeret de

forskellige europæiske spørgsmål umiddelbart efter de økonomiske. EU’s rolle på den

internationale scene (22 %) kommer således før usikkerhed (18 %), indvandring (16 %) og

kampen mod klimaforandringer (16 %).

Sammenligning af landegrupper

Mens der kun var meget små forskelle mellem de 15 lande, der har deltaget i valgene til Europa-

Parlamentet før 2004, og de 12, der kun har deltaget i dem siden 2004/2007, med hensyn til

årsagerne til at stemme, er de ganske store med hensyn til, hvilke spørgsmål der har haft

betydning for vælgernes valg. Økonomisk vækst (52 % i de 12 nye medlemsstater mod 39 % i de

15 øvrige medlemsstater), de fremtidige pensioner (36 % mod 19 %) og landbrug (23 % mod

9 %) har spillet en vigtig rolle for vælgerne i de nyeste medlemsstater. Til gengæld er EU’s magt

og kompetencer (20 % mod 13 %), indvandring (18 % i EU-15, 6 % i de 12 nyeste

medlemsstater) og kampen mod klimaforandringer (17 % mod 11 %) temaer, som i højere grad

har haft betydning for valgdeltagelsen hos vælgerne i de 15 lande, der har afholdt valg til

Europa-Parlamentet før 2004.

Arbejdsløsheden har til gengæld haft lige stor betydning i de to landegrupper (38 % i de 12 nye

medlemsstater, 37 % i de 15 øvrige).

1 Den særlige Eurobarometerundersøgelse "The 2009 EP elections", offentliggjort i april 2009. Den særlige Eurobarometerundersøgelse "The 2009 European elections: expectations of the Europeans": http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_303_en.pdf. 2 QK5T: Hvilke problemstillinger får dig til at stemme ved Europavalget?

QK5T: Hvilke problemstillinger får dig til at stemm e ved Europavalget? Først? Er der andre?


EU-27 15 MS før 2004 +12 MS efter 2004 Forskel 15 MS før 2004 - 12 MS efter 2004

Økonomisk vækst 41 % 39 % 52 % +13

Arbejdsløshed 37 % 37 % 38 % +1

EU's rolle på den internationale scene

22 % 23 % 18 % -5

De fremtidige pensioner 22 % 19 % 36 % +17

De europæiske institutioners magt og kompetencer

19 % 20 % 13 % -7

Usikkerhed 18 % 18 % 19 % +1

Inflation og købekraft 18 % 18 % 20 % +2

Kampen mod klimaforandringer

16 % 18 % 6 % -12

Indvandring 16 % 17 % 11 % -6

Europæiske værdier og identitet 16 % 16 % 14 % -2

Energi 13 % 12 % 17 % +5

Den fælles mønt, euroen 12 % 12 % 14 % +2

Terrorisme 11 % 12 % 8 % -4

Landbrug 11 % 9 % 23 % +14



Lad os analysere resultaterne for de enkelte lande nærmere og klassificere spørgsmålene i

tre overordnede temaer: de økonomiske, de europæiske og de sociale og samfundsmæssige

spørgsmål.

1. De økonomiske temaer:

- Vækst nævnes naturligvis hyppigere i de lande, der er hårdest ramt af den

økonomiske krise. Dette kriterium finder man således øverst på skalaen i

Bulgarien (63 %), Irland (62 %), Ungarn (59 %) og Letland (57 %). I den anden

ende af skalaen nævnes kriteriet noget mindre af briterne (23 %), franskmændene

(29 %) samt finnerne og hollænderne (begge 31 %).

- Man har set, at arbejdsløsheden nævnes med samme hyppighed af vælgerne i de

nye tiltrædelseslande og af vælgerne i de gamle unionsmedlemsstater. Man kan

imidlertid konstatere enkelte væsentlige forskelle mellem landene: I Spanien, hvor

beskæftigelsen er hårdt ramt af krisen, nævner næsten to tredjedele af vælgerne

arbejdsløsheden (65 %). Det samme er tilfældet for 64 % af de irske og 60 % af de

græske vælgere. Til gengæld skiller hollænderne sig ud i denne forbindelse: Kun

11 % af vælgerne nævner dette punkt.

- Inflationen fuldstændiggør denne trefløjede samling økonomiske

problemstillinger med 18 %.



2. De temaer, der direkte har noget at gøre med Unionen:

Disse temaer indtager, når alt kommer til alt, en ganske respektabel plads, efter de økonomiske

problemstillinger, som en stor del af stemmerne er samlet omkring. De nævnes i højere grad af

vælgerne i de 15 lande, der deltog i valgene før 2004.

- EU’s rolle på den internationale scene har haft betydning for valget hos næsten

en ud af fire stemmeafgivere (22 %). Dette tema er af særlig stor betydning for de

tyske (33 %) og østrigske vælgere (29 %), mens det kun havde betydning for

11 % i Det Forenede Kongerige og Irland og 10 % i Spanien og Letland.

- Spørgsmålet om Unionens magt og kompetencer blev nævnt af 19 % af de

europæere, der mødte op på valgstederne, men af 36 % af de østrigske og 33 % af

de danske vælgere. Derimod blev dette tema kun nævnt af 8 % af de lettiske og

10 % af de polske vælgere.

- De europæiske værdier og identitet spillede en rolle for, hvordan 16 % af de

europæiske vælgere stemte. Ud af de østrigere, der stemte, nævnte 33 % dette

punkt, efterfulgt af fire lande, hvor det blev nævnt af næsten en fjerdedel af

stemmeafgiverne: Danmark, Cypern, Slovakiet og Finland (24 % i alle fire lande).

Derimod blev dette tema kun nævnt af 6 % af de lettiske, 7 % af de spanske og

9 % af de britiske vælgere.

3. De sociale og samfundsmæssige temaer:

Disse temaer domineres af spørgsmål om pensioner, som har særlig stor betydning for de 12

medlemsstater, der er kommet med siden 2004. Man kan konstatere enkelte væsentlige forskelle

mellem landene med hensyn til nogle af disse punkter:

- Pensionsbeløbet (22 %) bekymrer i særlig grad de ungarske (49 %), rumænske

(48 %) og bulgarske vælgere (43 %). Derimod synes dette spørgsmål hverken at

bekymre de svenske eller danske vælgere (8 % i begge tilfælde) eller de

nederlandske vælgere (6 %).

- Usikkerheden (18 %) nævnes især af de østrigske (45 %), græske (40 %) og

danske vælgere (36 %). Derimod nævnes dette tema kun af 5 % af vælgerne i

Malta, 7 % i Estland og 9 % i Letland og Finland.

- De øvrige punkter påviser ligeledes enkelte markante forskelle mellem

medlemsstaterne.1

1 Der findes yderligere oplysninger i de fuldstændige resultattabeller, som er vedlagt rapporten.


Sociodemografisk analyse De udfordringer, vælgerne har fundet afgørende for deres beslutning om at stemme, varierer alt

efter de sociodemografiske kategorier.

Det kan bl.a. fremhæves, at arbejdsløsheden er en udfordring, som har været særlig afgørende

for valgdeltagelsen hos de respondenter, der afsluttede deres uddannelse i en tidlig alder (41 %

mod 30 % hos dem, der først afsluttede deres uddannelse, da de var fyldt 20 år eller derefter).

Men det er helt logisk respondenternes aktivitet (beskæftigelsesgrad), der ligger til grund for den

største forskel i denne forbindelse. Arbejderne (45 %), som ofte er blevet ramt hårdt af krisen, og

de arbejdsløse (62 %) er de grupper, der oftest nævner arbejdsløsheden.

Et andet kriterium, som påviser store forskelle, er problemet med at få betalt sine regninger.

57 % af dem, der det meste af tiden har svært ved at få enderne til at nå sammen, nævner

arbejdsløsheden, mens dette kun er tilfældet for 30 % af dem, der stort set aldrig befinder sig i

denne situation.

I øvrigt kan det bemærkes, at de ældre respondenters beslutning i højere grad er blevet påvirket

af spørgsmålet om de fremtidige pensioner (26 % af vælgerne på 55 år og derover) end blandt

de yngre respondenter (11 % af vælgerne på 18-24 år), for hvem det naturligt nok ikke er den

største bekymring.

Derimod er de unge respondenter særdeles opmærksomme på EU's rolle på den internationale

scene (32 % af de studerende), mens dette spørgsmål kun blev nævnt af 22 % af vælgerne på

EU-plan. Det samme er tilfældet for vælgere i mellemlederstillinger (også 32 %).

Economic growth UnemploymentThe future of pensions

The role of the EU in the international

scene

EU27 41% 37% 22% 22%SexMale 44% 36% 21% 23%Female 38% 38% 23% 22%Age18-24 46% 41% 11% 23%25-39 46% 43% 14% 25%40-54 45% 40% 21% 24%55 + 36% 32% 26% 21%Education (End of)15- 37% 41% 29% 14%16-19 41% 39% 23% 22%20+ 43% 30% 15% 30%Still studying 46% 37% 10% 32%Respondent occupation scaleSelf- employed 46% 34% 16% 27%Managers 44% 27% 14% 32%Other white collars 44% 38% 20% 23%Manual workers 45% 45% 22% 21%House persons 43% 42% 22% 20%Unemployed 42% 62% 15% 17%Retired 64% 31% 29% 19%Students 46% 37% 10% 32%Difficulties to pay billsMost of the time 40% 57% 28% 15%From time to time 45% 46% 26% 20%Almost never 40% 30% 19% 25%

QK5T What are the issues which make you vote to the European elections?Base : Europeans that voted (43% of total sample)


3.4 Holdningen til Europa og euroskepsissens vægt

- Tilknytningen til Europa er fortsat stærk, men mister terræn. Tilliden til de europæiske institutioner i markant stigning - Eurofilien hos knap to tredjedele af EU-borgerne er ikke blevet svækket siden 2004.

Generelt er tilslutningen til de afprøvede udsagn1 som helhed overvejende positiv, men man kan

konstatere mindre nedgange for visse aspekter.

1 For hvert af de følgende udsagn bedes du fortælle mig, om det passer temmelig godt eller temmelig dårligt med din mening eller holdning.


Der kan konstateres flere markante forskelle mellem 2004 og 2009:

- Man kan først og fremmest konstatere, at tilknytningen til EU har mistet terræn.

Fra 69 % i 2004 er den faldet til 64 % i EU som helhed. Den er kun faldet med 2

procentpoint i de 12 nye medlemsstater (66 %, -2 procentpoint), men er mere

markant i de øvrige lande (63 %, -7 procentpoint).

- Fordelene ved at være med i EU (69 %, -1 procentpoint) påviser ligeledes, at der

er en klar opsplitning mellem de gamle og de nye EU-medlemsstater. Man kan

konstatere et fald på 4 procentpoint hos de 15 og en stigning på 13 procentpoint i

de lande, der først for nylig er kommet med i Unionen.

- Følelsen af at være EU-borger er også dalet en smule (64 %, -2 procentpoint),

men er dog fortsat fremherskende hos den største del af vælgerne i samtlige

medlemsstater og er steget med 11 procentpoint i de lande, der først for nylig er

kommet med i EU.

- Tilliden til de europæiske institutioner er steget i 2009 (50 %, +4 procentpoint)

med bl.a. en meget markant stigning i de 12 lande, der er kommet med i 2004 og

2007 (+18 procentpoint).

- Følelsen af, at Europa-Parlamentet varetager EU-borgernes interesser , splitter

den europæiske offentlige mening. Det er 46 % af europæernes holdning (+1

procentpoint sammenlignet med 2005), mens 40 % ikke deler denne holdning.

45 % af respondenterne i EU-15 deler denne holdning (stabilt), mens tallet ligger

på 48 % i de 12 medlemsstater, der er kommet med siden 2004 (+3 procentpoint).


Generelt kan man konstatere, at forskellene er blevet mindre mellem de nye lande og landene i

EU-15, hvilket fremgår af nedenstående tabel:

For hvert af de følgende udsagn bedes du fortælle mig, om det passer temmelig godt eller temmelig dårligt med din mening eller holdning.

2004-valget 2009-valget

Svar med ”Ja, temmelig godt” EU-25 15 MS

før 2004 +10 MS

efter 2004

Forskel 15 MS før

2004 - 10 MS efter

2004

EU-27 15 MS

før 2004 +12 MS

efter 2004

Forskel 15 MS før

2004 - 12 MS efter

2004

Du føler dig tilknyttet [LAND] 93 % 93 % 94 % -1 91 % 91 % 92 % -1

[LANDETS] medlemskab af EU er en god ting

70 % 73 % 55 % +18 69 % 69 % 68 % +1

Du føler dig tilknyttet Europa 69 % 70 % 68 % +2 64 % 63 % 66 % -3

Du føler, at du er borger i EU 66 % 69 % 52 % +17 64 % 64 % 63 % +1

Du har tillid til EU-institutionerne

46 % 48 % 36 % +12 50 % 50 % 54 % -4

Europa-Parlamentet varetager EU-borgernes interesser

45 % 45 % 45 % - 46 % 45 % 48 % -3

Disse resultater viser, at den europæiske følelse er i reel stigning i de 12 lande, der senest er

kommet med i EU, mens den til gengæld mister terræn i de 15 øvrige lande.

Dette fænomen forklarer muligvis valgdeltagelsen. Det er fortsat mest udtalt i de 15 gamle

medlemsstater, men har en faldende tendens, mens det, på trods af at det er mindre udtalt i de

nye medlemsstater, har en stigende tendens i disse lande.

Man har således en fornemmelse af, at de unionsfavorable følelser ligger forholdsvis stabilt

i hele EU, men at der bag denne tilsyneladende stabilitet ligger en eurofil fremgang i de 12

nyeste medlemsstater og en tilbagegang i de 15 øvrige stater.

Sammenligning mellem dem, der stemte, og dem, der ikke stemte

Ved at anvende et andet analyseskema kan man lettere se indstillingen hos dem, der stemte, og

dem, der ikke stemte, ved valget til Europa-Parlamentet.

Deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet 2009

Svar med ”Ja, temmelig godt” EU-27 Stemte Stemte ikke

Du føler dig tilknyttet [LAND] 91 % 94 % 90 %

[LANDETS] medlemskab af EU er en god ting 69 % 77 % 61 %

Du føler dig tilknyttet Europa 64 % 72 % 56 %

Du føler, at du er borger i EU 64 % 73 % 55 %

Du har tillid til EU-institutionerne 50 % 62 % 39 %

Europa-Parlamentet varetager EU-borgernes interesser 46 % 56 % 37 %

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at eurofilien er langt mere udtalt hos dem, der stemte

ved valget den 4.-7. juni 2009, uden at man dog kan tale om euroskepsis hos dem, der ikke

stemte.



Den sociodemografiske analyse af resultaterne viser, at den eurofile følelse generelt er mere

udviklet hos de yngre respondenter og især hos de højst uddannede og dermed, som vi netop har

set, hos dem, der deltog i det seneste valg til Europa-Parlamentet.

Nedenstående tabel vedrørende den europæiske identitetsfølelse illustrerer denne tendens, som

man kan fastslå for størstedelen af de øvrige afprøvede aspekter.

Oui, plutôt Non, plutôt pas NSP

UE27 64% 32% 4%Sexe Homme 66% 30% 4%Femme 61% 34% 5%Age18-24 68% 28% 4%25-39 65% 31% 4%40-54 65% 31% 4%55 + 61% 35% 4%Age de fin d'études 15- 54% 41% 5%16-19 62% 34% 4%20+ 75% 22% 3%Tjs étudiant 77% 19% 4%Se sent attaché(e) à l'EuropeOui 88% 10% 2%Non 21% 76% 3%A voté aux dernières élections européennesOui 73% 25% 2%Non 55% 40% 5%

QK7.3 Pour chacune des propositions suivantes, dites-moi si elle correspond plutôt ou plutôt pas à votre attitude ou à votre opinion.

Vous vous sentez citoyen(ne) de l’UE

- Den stigende interesse for valgresultaterne er opmuntrende -

Interessen for valgresultaterne, hvad enten den gælder de vindende partier eller navnene på

Europa-Parlamentets medlemmer, er en indikator for den generelle interesse for valget til

Europa-Parlamentet.

For hvert af de følgende udsagn bedes du fortælle mig, om det passer temmelig godt

eller temmelig dårligt med din mening eller holdning. Svar med ”Ja, temmelig godt” 2004-valget 2009-valget EU-25 EU-27

Det er meget vigtigt for dig, præcis hvilket politisk parti der har haft flest Europa-parlamentarikere ved valget til Europa-Parlamentet i [VORES LAND].

47 % 50 %

Det er meget vigtigt for dig, præcis hvilke kandidater der er blevet valgt til at være Europa-parlamentarikere ved valget til Europa-Parlamentet i [VORES LAND].

43 % 49 %

* I 2004: "Det er meget vigtigt for dig at vide, hvilke kandidater der har vundet pladserne og er blevet medlemmer af Europa-Parlamentet efter valget til Europa-Parlamentet". ** "Det er meget vigtigt for dig at vide, hvilket politisk parti der har vundet flest pladser ved valget til Europa-Parlamentet".

I forhold til 2004 kan man konstatere, at interessen for resultaterne af valget til Europa-

Parlamentet på nationalt plan, både for de vindende partier (50 %, +3 procentpoint) og for

navnene på Europa-Parlamentets medlemmer (49 %, +6 procentpoint), er i stigning1 og er mest

fremtrædende i EU-12.

1 Denne udvikling skal imidlertid ses i lyset af, at udsagnenes ordlyd er blevet lavet om, hvilket kan være med til at forklare disse ændringer.


Det er ikke overraskende dem, der stemte, som tillægger resultaterne størst betydning, eftersom

de interesserer sig mere for et valg, de selv har deltaget i. Deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet 2009

Svar med ”Ja, temmelig godt” EU-27 Stemte Stemte ikke

Det er meget vigtigt for dig, præcis hvilket politisk parti der har haft

flest Europa-parlamentarikere ved valget til Europa-Parlamentet i

[VORES LAND].

50 % 71 % 30 %

Det er meget vigtigt for dig, præcis hvilke kandidater der er blevet valgt til at være Europa-parlamentarikere ved valget til Europa-Parlamentet i

[VORES LAND].

49 % 68 % 29 %

Antallet af europæere, der ønsker at kende valgresultatet, er i stigning, hvilket er meget vigtigt.

Man kan på en måde sige, at denne stigning sætter unionsborgernes relativt manglende interesse

for de europæiske valg i perspektiv. At interessere sig for resultaterne er ensbetydende med, at

man anerkender Europa-Parlamentets vigtige rolle og det forhold, at de beslutninger, det træffer,

kan få indflydelse på ens hverdag.

KONKLUSION

Det blev indledningsvis understreget, at valgdeltagelsen lå på 43 %, hvilket er et fald på 2,5

procentpoint i forhold til 2004. Det blev ligeledes nævnt, at dette gennemsnit dækker over

forskellige realiteter.

Den detaljerede analyse af denne undersøgelse efter valget giver os grund til at mene, at

stemmeundladelsesfænomenet ikke er nogen katastrofe. Der er flere elementer, som kan ses som

opmuntrende tegn med henblik på det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2014:

� Valgdeltagelsen falder ganske vist fortsat, men det skal bemærkes, at tilbagegangen er

mindre udtalt end i perioden mellem 1994 og 1999 og i perioden mellem 1999 og 2004.

Er det mon starten på en stabiliseringsperiode, som går forud for en stigning i

valgdeltagelsen?

� Valgdeltagelsen er steget markant i de nye medlemsstater. For øjeblikket er denne

stigning forholdsvis begrænset, men den er måske en forløber for en afbalancering af

valgdeltagelsen mellem de medlemsstater, der først for nylig er blevet medlem af EU, og

de øvrige medlemsstater. Dette kan betyde, at valgene til Europa-Parlamentet går bedre

tider i møde.

� En ud af tre europæere undlod at stemme ved valget til Europa-Parlamentet, selv om de

tidligere havde stemt ved de almindelige valg i deres respektive lande. Det er ikke

"professionelle sofavælgere". De udgør således en gruppe potentielle stemmeafgivere,

der muligvis kan mobiliseres ved de kommende valg til Europa-Parlamentet.

� Den detaljerede analyse af stemmeundladelsesfænomenet og især af det tidspunkt, hvor

europæerne traf deres beslutning om ikke at møde op på valgstederne, er ligeledes

opmuntrende. På den ene side traf en stor del af sofavælgerne (32 %) deres beslutning i

dagene op til valget eller på selve valgdagen. Vi står således ikke over for et fænomen,

hvor vælgerne planlagde eller efter længere tids overvejelser besluttede ikke at stemme.

Vi kan altså med god grund mene, at det vil være muligt at mobilisere disse

sidsteøjeblikssofavælgere til de kommende valg, når blot de overbevises om vigtigheden

af de spørgsmål, der afgøres under valgene.

� Analysen af de årsager, sofavælgerne nævner som begrundelse for deres valg, viser, at

det først og fremmest er deres forhold til politik, der er et problem, og i langt mindre grad


de antieuropæiske følelser. Stemmeundladelse er først og fremmest et tegn på

manglende politisk tillid generelt.

� Det kan ligeledes bemærkes, at valgdatoen (i juni måned, i flere lande på almindelige

arbejdsdage) uden tvivl har haft en meget negativ indvirkning på valgdeltagelsen. Hvis

datoen ændres, vil det måske være muligt at bremse sofavælgernes fremgang.

� Paradoksalt nok kan den kendsgerning, at kampagnerne, som opfordrede folk til at

stemme, og som et stort flertal af de europæiske borgere kan huske, kun synes at have

haft begrænset indvirkning på valgdeltagelsen, også analyseres positivt. På den ene side

fordi der er så mange, der kan huske dem, hvilket viser, at det er muligt at nå ud til et

meget stort antal europæere. På den anden side fordi det helt klart er muligt at gøre

tingene endnu bedre og udarbejde kommunikationskampagner til 2014, der rammer

mindst lige så store dele af de europæiske vælgere, og som i endnu højere grad motiverer

de potentielle vælgere til at stemme.

� Den europæiske følelse, herunder det at føle sig som EU-borger, og fordelene ved

landenes medlemskab af EU er i kraftig stigning i de nyeste medlemsstater, hvilket

betyder, at de i denne henseende indhenter deres forsinkelse i forhold til de øvrige

medlemsstater. Det er positivt og lovende, eftersom disse elementer har stor betydning

for valgdeltagelsen.

� Endelig har den tyngende økonomiske kontekst, under hvilken dette valg blev afholdt,

helt bestemt også spillet en rolle for stemmeundladelsen. Det økonomiske opsving – hvis

det kommer, og hvis det opfattes som værende til dels takket være EU – kunne styrke

vælgernes bevidsthed om, at det er absolut nødvendigt, at de 27 handler kollektivt i en

globaliseret verden. Man kunne forestille sig, at dette ville udmønte sig i en højere

valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet, under forudsætning af, at de

institutionelle og politiske aktører på såvel europæisk som nationalt plan er i stand til at

åbne europæernes øjne for den positive rolle, de har spillet i denne forbindelse.

Disse positive punkter skal imidlertid ikke dække over de mere dystre aspekter, som denne

undersøgelse har blotlagt, herunder den konstant stigende stemmeundladelse i et flertal af de

medlemsstater, der deltog i valg til Europa-Parlamentet før 2004, kombineret med en vigende

proeuropæisk følelse i disse lande.

* * *

Der findes således en række løftestænger, der kan gøre det muligt at vende tendensen og

sætte en stopper for den fortsat faldende valgdeltagelse. De europæiske institutioner kan

aktivere en del af disse, f.eks. ved at overbevise sofavælgerne om den rolle, Unionen kan

spille for at beskytte dem mod den økonomiske krise. Men de kan ikke uden hjælp forlige

europæerne med politik generelt. I denne forbindelse spiller de nationale institutioner og

politiske aktører en væsentlig rolle.

Det ligger imidlertid fast, at man i denne analyse af valget til Europa-Parlamentet i juni

2009 på trods af endnu en stigning i antallet af sofavælgere kan finde reelle grunde til at se

optimistisk på fremtiden og valget til Europa-Parlamentet i 2014.

* * *

Documents

Rapport om vælgerundersøgelse efter valget 2009 · 2004 lige efter det foregående valg til Europa-Parlamentet. Selv om denne komparative analyse skal tage hensyn til en række