48. Aargang l .. 2. og 3. Dæfle

Udgivet af Naturhistorisk Forening

for Jylland med Støtte af Undervis

ningsministeriet.

Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistorisli Forening for Jylland", "N aturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn"

REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN.

I KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN.

CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN)

A A R H U S l 9 4 2.

Spændebrædder af Abakitræ Længde 28 cm, Højde 3 cm. Listebredde: 11/2,3,4 ell.6cm.

Pris pr. Stk. Kr. 2,25

Den rigtige, sammentoldelige Ketsjerring. Let og solid, straks klar til Brug Kr. 4,-

Skærm til" at samle Larver i. Meget praktisk og solid

Kr. 12,-

Holger Leonild

Magnoliavej 61 , København - Valby

Bidrag til hedeskrattens biologi. (Bryodema tuberculata F.)

Af E d w i n N ø r g a a r d, Løgstør.

I 1 936 bad hr . dr . E s b e n - P e t e r s e n m ig skaffe sig nogle eksemplarer a f hedeskra tten, Bryodema Luberculata F. Det te bragte mig ind paa at s tudere denne græshoppes l evevis, der i følge meddelelse fra d r . E s b e n- P e t e r s e n ikke var særlig god t kendt . Dette poin teres ogsaa a f E. og H . M . T h a m d r u p ( 1 938) , der kraft igt opford rer t i l s tudiet a f Bryoclema's optræden o g biologi h e r i l a ndet .

I de forløbne aar har jeg gentagne gange besøgt de loka l iti�ter i H i mmerland , hvor Bryodem a kunde fi ndes, og h a r i ag ttaget dyrets l i v i na turen. Endnu flere træk a f dyrets l i vsvaner har det være t mul igt at iagttage i de bure, jeg indret tede med sandbund og hedevegeta t ion , og i h vi lke jeg i kortere el ler længere t id har hold t 20 voksne græshopper og · 15 l arver i fangenskab .

Resu l ta tet a f undersøgelserne foreligger her . Meget er vel kendt fra andre græshoppers biologi ; men værd ien af nærværende afhand l ing turde l igge i det forhold , a t den giver en ski ldr ing a f et dyr , der paa grund a f de danske heders t i lp lan tn ing og opdyrkn ing maaske snar t gaar s in undergang i møde.

Ma teria let fra m ine undersøgelser har jeg forære t dels t i l h r. dr. E s b e n - P e t e r s e n , dels t i l Naturh istorisk Museu m i Aarhus.

Hedeskratten og dens omgivelser.

W e s e n b e r g - L u n d ( 1 899) paapeger to ejendom mel igheder h os hedeskra t ten , neml ig dens udseende og dens l ydfrembri ngelse, ide t han skr iver : " Blandt Græshopperne bem ærker vi den store Oedipoda LLzberculala med Lyngens brune Farve paa s ine Dækvinger og smukke røde U n dervi nger, et ejendommel igt H edeinsekt , der flyver op l ige foran os med et trom mel ignende Spektakke l . " .

Dyrets bundfarve er graabrun med en mere el ler m indre gu l l ig tone. Dette gælder hele dyret , hoved, brystled, bagk rop, dækvinger og lemmer, idet den gule farve er mest

2

fremherskende paa bagskinnebenene . I denne lysere bundfarve fi ndes strøet en mængde mørkebrune pletter i et marmoreret mønster, der paa fotografiet (fig. l ) tydeligst kan skelnes paa dækvingerne. Nogle af p letterne paa baglaarene sam ler sig i to brede

Fig . 1. mørke ringe . . Desuden er Hedeskratten, Bryodema luberwlala F . knæled, fodled og under-

tiden en m idtring paa bagskinnebenene mørkfarvede. Paa nogle ind ivider e r flere a f de lyse partier paa krop og dækvinger grønne i stedet for graabrune.

En modsætn ing ti l disse mørke, a fdæmpede fa rver danner bagvingerne, h vis inderste og største del er stærk rød, a fgrænset udadtil ved en mørkebrun bue, medens v ingespidserne er gennemsigtige med brune ribber.

Græshoppens farver maa ses i sammenhæng med de omgivelser, i hv i lke den lever. Navnet, hedeskratten , fortæller, a t den hører hjemme i hedeegne. En udførlig redegørelse for dens h idtidige optræden her i l andet samt dens øvrige udbredelse fi ndes h os E. og H. M. T h a m d r u p ( 1 938). M ine egne fund fremgaar af tab . l . Her skal blot t i l føjes, at oversigten kun medtager fangne græshopper. Paa loka l iteten Tandrup hede, hvor de fleste a f mine undersøgelser er foretaget, overstiger antal let a f iagttagne græshopper langt antal let a f de dyr, j eg tog med ti l undersøgelse paa l aboratoriet.

Tab. l . O v e r s ig t ov e r f i n d e s t e d e r n e.

Dat o L oka litet l Antal l Bemærkn inger 25.8.37 Oudrup hede l fundet af t yttebærplukker

3.8.38 Oudrup hede 3

10.9.39 Tandrup hede 5

17.9.39 Tandrup hede 3

19.9.39 Løgstør mark l fu ndet af sk oleelev

3.8.40 Tandrup hede 3

30. 6. 41 Tand n1p hede 16 lar ver

Paa grund af det store an tal hedeskratter, der i tre paa h inanden følgende aar kunde findes paa Tandrup hede , antager jeg, at l ivsbetingelserne for Bryodema maa være meget nær optimale paa denne lokal itet . H vert aar fand tes hedeskratten paa sam me faa hundrede kvadratmeter store strækn ing af heden , og i hærdige, daglange eftersøgni nger af hedeskratten paa and re omraader af samme hede viste sig ganske frugtesløse, hv i lket tyder paa en udpræget bofasthed hos Bryodema og er samtidig et bevis for, at en beskrivelse af denne lokal i te t v i l g ive et godt udtryk for de k rav, hedeskratten st i l ler t i l s ine omgivelser.

Tandrup hede er bel iggende ca. 25 km syd for Løgstør. Meget af heden er beplantet med naaletræer ; men endnu l igger store strækninger hen som karak teristiske hedeflader. Paa en saadan flade fandtes i 1 939 i nærheden af en gruppe oldtidsbegravelser, der bærer navnet U rhøje, oven for o mtalte Bryodema-lokal i tet . Paa fig. 2 ses et stykke af Tand rup hede med findestedet for hedeskratterne indrammet . Lokali teten fi ndes ret højt l iggende paa en østvendende bakkeskraaning, der er dækket af lyng med enkelte , spred t staaende bjergfyr . De lyse flader, der omgiver lokaliteten, var t id l igere bevokset med høj l yng, som imid lertid blev slaaet , inden fotografiet

Fig. 2. Tand rup hede. Bryodema-lo kalite ten ind rammet.

4

,Fig. 3. N ærbi l lede a f vegetationen paa en Bryo dema -lokal itet.

blev taget. Selve findestedet har en lav plan tevækst bestaaende af smaa lyngplanter, spæde gyvelbuske, melbærris, revl ing, forskel l ige kurvblomstrede og nogle græsser. Mel lem og under d isse plan ter findes bare plet ter samt mos- og lavbevoksninger (fig. 3).

l disse graabrunl ige og grønl ige omgivelser har hedesk ratten en virkningsfuld beskyttelse i sine farver. E . og H . M . T h a m d r u p ( 1 938) fortæller om, hvor vanskeligt det er at opdage en hv ilende hedeskratte paa grund af dens farveoverensstemmelse med hedebunden. Dette kan j eg bekræfte. Først naar dyret flyver op og lader s in skrattende flugttone lyde sam tidig med, at de stærkt farvede flyvevinger kommer t i l syne , b l iver man klar over, at der findes hedeskratter paa stedet. .

Det e r karakteristisk, at hedeskratten saa længe som mul igt trykker sig ned i vegetationen og først gaar paa v ingerne i sidste øjebl i k . H vordan kan det nu forklares, at et dyr, der er saa glimrende camoufleret , under overhængende fare .pludselig giver sig t i l kende baade ved stærke farver og en kraftig lyd ? Forklaringen er sikkert den .• at .forfølgeren skal

5

indgydes skræk ved den usædvanl ige røde farve og den skrattende lyd . Den pludselighed, hvormed begge dele fremkommer, bidrager ogsaa t i l a t forstærke skrækmomentet. Vi har her et fænnmen , der svarer t i l skræm mesti l l ingen hos visse sommerfugle (bl. a. aftenpaafugleøj et) og som merfuglel arver (bl . a. gaffelbærerlarven), der omtales af W e s e n b e r g - L u n d ( 1 9 1 5 - 1 6) .

H edeskrattens værn mod fjender bestaar a ltsaa dels i en dæksti l l ing, h vor kroppens og forvingernes farver yder en fortrin l ig besky ttelse, dels i fl ugt, under hvi lken fl yvevingernes skræmmefarver og den snurrende flugttone tjener til at holde angriberen paa afstand .

Flyveevnen.

Tidl igere iagttagere er en ige om, at hedeskrattens flyveevne er noget ud over det sædvanl ige, saaledes bemærker E s b e n - P e t e r s e n ( 1 909) , at dens fl ugt er " vi ld og kraftig" , og E . og H . M . T h a m d r u p ( 1 938) skri ver: " Selve dens Flyveevne sti l ler den ogsaa i Særklasse blandt vore· h jeml ige Former, idet den let ti lbagelægger 5 - 1 5 m i en kraftig Flugt" .

Paa ekskursionerne har jeg saa ofte som muligt opmaalt længden af de iagttagne fl yveture. Naar en hedeskratte gaar paa vi ngerne, flyver den i første omgang 1 - 2 m og sætter sig saa igen ; men j ages den op flere gange efter h i nanden , sætter den pl udselig af sted paa en længere flyvetur, der strækker sig over afstande fra 1 0 - 1 5 m. To gange har jeg iagttaget fl yvning over en endnu længere strækning . Den ene af d isse fandt sted 3. 8 . 40 ved Urhøje, Tandrup hede. Den blev opmaal t og viste sig at h ave en længde af 38 m. Den anden langtur udførtes under forhold , hvor det i kke var mul igt at faa den nøjagtige afstand opmaalt; men den var betydelig længere end den l ige omtalte, idet j eg ·vil anslaa den ti l ca. 60 m .

Flugthøjden er vanskel igere a t angive, da den som regel i kke direkte kan maales. Kun i et t i lfælde har jeg faaet et ret nøjagtigt m aa l . En Bryodema l andede efter flugten i topskuddet af en rødgran i en højde af 1 ,2 m . Efter flugtbanens form at dømme maa flugtens maksimumshøjde da ans laas t i l m indst 1 ,5 m . I denne højde og undertiden maaske noget højere foregaar al le de længere flyveture.

U nder he le flugten lyder den skrattende flugttone, der er omtalt tidl igere, og som jeg anser for at være en skræmmelyd, der skal tjene til at holde forfølgerne borte. H vorledes lyden opstaar, har jeg i kke kunnet iagttage; men den fremkommer sikkert ved v ingernes bevægelse.

6

Ernæringsbiologi.

I a lm indel ighed regner man med, at den fami l ie af græshopper, mark-græshopperne, som Bryodema til hører, lever af p lanteføde, medens løv-græshopperne lever af dyrisk føde. Fuld s ikkerhed for, at det forholder sig saaledes, har man dog ikke. T e t e n s - N i e l s e n ( 1 938) fortæller, at Deelieus uerrueiuorus i fangenskab fortærer a l le slags i nsekter, medens Telligona viridissima desuden æder stykker af frugter, j a , en enkelt gang blev det ogsaa iagttaget, at en uiridissimahan fortærede et par kvadratcentimeter af et syreblad.

H vad nu Bryodema angaar, g ik m ine første undersøgels.er ud paa at faa afgjort, om den levede af planteføde el ler dyrisk t'øde el ler maaske af begge dele. For at konstatere dette var der tre veje at gaa:

l . At se fødeoptagelsen ved d i rekte iagttagelse i n aturen . 2 . At undersøge ekskrementer af dyr , der endnu ikke var

fod ret i fangenskab. 3. At sti l le forskell ige fødeemner for dyrene i fangenskab

og iagttage, hvi lke der blev m odtaget af dyrene . Den første af d isse metoder har jeg ikke kunnet benytte,

da j eg ikke paa m ine ekskursioner h ar fundet ædende græshopper.

Den anden metode, ekskrementundersøgelserne, var lettere at udføre, da græshopperne altid a flagde rigel igt med ekskrementk lumper i sam leglassene paa h jemturen fra ekskursionerne.

I 1 940 undersøgtes 1 3 ekskrementk lumper fra voksne i nd ivider og i 1 94 1 endnu flere k lumper fra larver i næstsidste og sidste larvestad ium. K lumperne blev taget op af samleglassene og anbragt paa en mælkeglasplade, hvor h ver enkelt k lump blev pi l let i stykker med præparernaale og dens enkelte smaadele undersøgt under en stærk lup . Enkelte k l umper blev ti l l ige b lødt op i vand , h vorefter vædsken med de opslemmede ekskrementpartik ler blev smurt ud paa objektglas og undersøgt i m ikroskop.

Tab. 2 . E k s k re m e n t k l um p e n s s t ø r r e l s e.

A ldersklasse

N æsts i dste larvesta dium . .

Sidste

l mago . . . . . . . • . . . . . . • . . .

Ekskr ement kl u mpen s

længde l tykkelse

3,8 mm

4,3

8 , 1 -

1 ,2 llllll

1,9

2,7 -

7

Den enkel te k lump er cylindrisk med noget t i lspidsede poler. K lumpens større lse hos de forskell ige a ldersklasser kan ses af tab. 2 . Bortset fra størrelsen , der er meget konstant inden for sam me a ldersklasse, er der ingen væsen tl ig forskel paa k lumperne. Farven varierer noget, fra lys gulbrun ti l mørk brunsort . K lumpens yderste lag er længdestribet med tværgaaende valke ; det er af fast konsistens, men g iver dog e lastisk erter for tryk . I nden for denne - ligesom skalagtige - omhyln ing af ekskrementklumpen findes en svampet substans a f p lantetrevler, der helt udfylder k lumpen . Den mikroskopiske undersøgelse viser, a t d isse plan terester for en væsentl ig del bestaar af overhudscel ler og p lan tehaar (tavle I, fig. l).

Dyrerester fandtes overhovedet ikke. Dette beviser selvfølgelig ikke, at hedeskratten ikke æder dyrisk føde . Det kunde jo tænkes, a t fødens eventuelle dyriske bestanddele fu ldstændig opløstes i græshoppens fordøjelsesvædsker, saa de ikke kunde spores i ekskrementerne. For a t bringe større klarhed over spørgsmaalet benyttede jeg t redje undersøgelsesmetode : a t l ade hedeskratter i bur vælge mellem forskell ige fødeemner. Jeg ha r hos forskel l ige ind ivider anbragt i nsekter, nemlig b i l ler, tæger og sommerfugle larver, fra den lokal i tet, hvor græshopperne var fanget. Samt idig blev der i buret anbragt planter fra samme lokal i tet . Det v iste s ig h ver gang, a t græshopperne straks gav sig t i l a t æde a f planterne, men ald rig rørte dyrene. De aad de fleste a lm indel ige hedeplan ter, der blev lagt for dem. Fortrinsvis tog de for sig a f haaret høgeurt og forskel l ige græsagtige p lan ter . U ndertiden gnavede de ogsaa paa mos. Derimod aad de a ldrig lavplanter, der el lers findes meget udbredt paa Bryodemalokal i teterne.

Medens græshopperne a ldrig aad hverken levende e l ler døde dyr, der b lev anbragt i deres bur , b lev jeg to gange vidne t i l kan i ba l isme blandt dem. Første gang var 30. 6. 4 1 , da en nyl ig h jembragt larve ikke rigtig kom i vigør igen efter h jem transporten . En anden l arve gnavede følehornene og den ene side af h ovedet af sin forkomne a rtsfæl le , hvorefter den opgav maa l tidet og gav sig t i l at æde et gyvelblad.

Anden gang var den 1 6. 7 . 4 1 , da nogle voksne indiv ider aad bagkroppen og det ene laar af en græshoppe, der l ige havde gennemløbet sidste hudskifte. Om denne græshoppe var død under h udskiftet e l ler maaske blev d ræbt a f de andre græshopper, vides ikke. Dette sidste udslag af kaniba l isme skyldes mul igvis en vis foderknaphed i glasset, h vor i jeg paa en sommerferierejse medførte græshopperne. Ved adski l l ige

8

hudskifter under samme pladsforhold i de følgende dage fremkom der ikke flere tilfælde af kanibalisme ; men nu Ak dyrene ogsaa friske foderplanter h ver dag.

Resultatet a f de gj orte iagttagelser er da , at hedeskratten er et p lanteædende dyr, der kun under abnorme forhold indtager føde a f dyrisk oprindelse. Som foderplanter maa i første række n ævnes : h aaret høgeurt (Hieracium pilosella), faare-svingel (Festuca ovina) og andre græsser og græsagtige planter. Desuden de fleste a lminde lige hedeplanter : hedelyng (Calluna mzlgaris), revling (Empetrum nigrwn), melbærris (Arctoslaphylus uva = ursi), gyvel (Sarothamrws scoparius), engelsk visse (Genisla anglica) og mos.

Fig. 4 . Fouragerende hedeskratter.

U ndertiden æder græshoppen bladet fra spidsen (fig. 4c), men oftest begynder den længere nede paa bladet. ·H er gnaver den et dybt indhug i dette. Til sidst fa lder det yderste stykke af. Dette stykke tager græshoppen mellem forfødderne, saa at b ladpladen staar lodret (flg. 4a) . Den æder nu dette stykke fra kanten , idet den som vist i flg. Sa bevæger bladstykkel fremad (i pilens retning) samtidig med, at den med kindbakkerne a fgnaver en stribe bladkød. N aar den bageste kant af bladet er naaet (fig. Sb) , trækkes dette tilbage til stil lingen , der vises i flg. Se, h vorefter a f-

9

b c Fig. 5. Fø dens behan dling. Se tekst en.

klipningen af en ny strim mel begynder. U nder tilbagetrækn ingen a f bladet tygger m unddelene det a fklippede stykke, saaledes a t ædeprocessen kommer til a t bestaa af en skiftevis afklipning og tygning. Bladstykkets fastholdelse og bevægelse foregaa r ved h jælp af forfødderne og palperne ; desuden h j ælper følehornene til i de tilfælde , h vor bladet nødvendigvis maa drejes. Derimod synes græshoppen a ldrig at støtte bladet m od underlaget.

E t græsblad holdes som vist i flg. 4b, og fremgangsmaaden med klipning og tygning er som beskrevet ovenfor, idet græsbladet dog ikke bevæges frem og tilbage, men h æves og sænkes, saaledes at afklipningen foregaar, naar bladet h æves. U nderliden afklippes fle re strimler mellem h ver egen tlig tyggepause.

I flg. 6 ses nogle bladstykker, der er behandlet af hedeskratten . Paa flere a f dem ser man det typiske a frundede indhug, der efterhaanden vilde føre til, at bladet blev gnavet over.

Fig. 6. Bla dsty kker , gnavet af h e deskratten .

Tavle I .

Fig. 1 . Indhold af e kskreme n tklump (X 20) l -- 2. Overlæbe (X 8) - 3. K i ndbakker (X 8)

Fig. 4. M idtkæber (X 8) 5. Bagkæber (X 8)

- 6. H øreorgan (X 8)

I l

Mikrofotografierne tavle I , flg. 2-5, viser Bryoclemas munddele ; deres bygning fremgaar a f bil lederne. Da hedeskrattens m und vender nedad, er e t god t lukke paakrævet under tygningen a f det saftige plantemateriale . Det te lukke bestaar a f overlæben , mid tkæbernes yderflige, der er baadformede, og bagkæbernes to brede flige. Disse dele s lut ter ganske tæt sammen under tygningen, saa fremgangsmaaden ved denne ikke direkte kan iagt tages; men en undersøgelse a f de øvrige munddeles bygning og deres le je i munden giver dog holdepunkter for en beskrivelse a f tyggeprocessen . Medens kindbakkernes yderste del er forsynet med skarpe tænder, der benyt tes til afk lipning a f bladstrimlerne, er den inderste dels tænder mere a frundede og ganske god t egnede til a t knuse de a fklippede plan testrim ler. Mid tkæbernes inderfl ige er h ver forsynede med tre u lige lange, spidse tænder, der ikke ser ud til at have nogen særlig værdi som tyggeredskaber. Derimod bruges de sikkert til a t manøvrere de a fbid te p lan testrimler ind mel lem kindbakkernes knusetænder. Den ovale haarkrans paa overlæbens inderside og den V-formede haarrække paa bagkæberne maa sikkert ses som en foranstal tning til fastholdelse af de tyggede plan tedele inden synkningen .

Som slu tning paa denne gennemgang a f hedeskrattens e rnæringsbiologi skal nævnes dens ejendommelige maade a t befri sig for ekskremen terne paa. Naar e n hedeskratte a fgiver ekskremen terne, løfter den vingerne lid t og trykker ekskrementklumpen frem . Bagkropsspidsen drejes derefter lid t til den ene side, og med denne sides bagben knipser græshoppen k lumpen bort fra gataabningen med en saadan kraft , a t den med et smæld rammer burets loft el ler vægge, hvor den undertiden b l iver hængende.

Pa.-ringsforhold.

Som ind ledning til parringen frembringer de fleste græshoppehanner en el ler anden lyd, en enkel t tone el ler en he l sang, som er karakteristisk for den paagældende ar t . N oget l ignende gælder for hedeskratten, ide t det dog straks maa ti lføjes, at nogen egent lig sang er der ikke ta le om h os denne græshoppe.

Første fase i parringsforspil le t hos Bryodema foregaar saaledes : hannen og h unnen sidder i nogen a fstand fra h i nanden og foretager s triduterende bevægelser med bagbenene mod dækvingerne . U ndertiden begynder hunnen ; men til andre tider er det hannen , som først foretager bevægelserne, der ligner dem, andre markgræshopper udfører, naar de syn-

1 2

ger. Skinnebenet bøjes ind mod l aa ret , der løftes t i l næsten lod re t s til ling, og foretager meget hurt ige gnidende bevægelser mod de let løftede dækvinger. Udførelsen varierer en del , idet bagbenene enten bruges samtidigt e l ler skiftevis. N ogen lyd frembragt a f de gnidende bagben har jeg ikke kunnet opfa t te ; men a t de to græshopper var opmærksom me paa hinanden, var ganske øjensyn ligt. Flere gange saa jeg hannen løbe nærmere t i l hunnen, naar denne i 1 0 - 1 5 cm's a fstand begynd te paa bevægelserne.

Maaske er det synet a f benbevægelserne, der lokker hannen til ; men det kunde ogsaa tænkes, a t der ved s tridulationen frembringes toner, der paavirker græshoppens sanseorganer, men som har et svingningstal saa høj t , at et menneskeligt Øre ikke kan opfa t te dem. Da Bryodem a har vel udviklede høreorganer (tavle I , flg. 6), der som hos de øvrige markgræshopper findes paa første bagkropsri ng, forekommer det mig re t sandsynligt, a t den sidste fo rklaring er den rigtige.

Parringsforspil lets anden fase forløber paa følgende maade: H annen nærmer sig endnu mere til h unnen, gaar rundt om den og st i l ler sig para l le l t med den, saa pa rre t vender hovede t i samme retning. Pludse lig lyder et e l ler to smæld og sam tidig ser man først hannens ene bagben og derpaa eventuel t det andet blive løftet op mod dækvingerne i den stærkt bøjede s tridula tionsstil ling, der dog øjebl ikkelig efterfølges af en bagudstrækning a f skinnebenet og en mod dækvingen ført bevægelse af foden, der ved anslaget mod dækvingens bageste del frembringer smældet . Straks efter sm ældet (eventuel t smældene) gør hannen et s idelæns hop hen mod h unnen og kravler op paa dennes ryg.

Nu følger selve parringen . H annen bøjer sin bagkrop ned langs hunnens ene side. Ki tindelene omkring hannens kønsaabning udvides og presses mod hunnens kønsaabning, medens græshopperne ind tager den ejendommelige parringss t i l l ing , som er vist i flg. 7 , og som svarer ti l , h vad der er kendt fra andre markgræshoppcr. Kun fra nogle faa sekunder til et ha lvt minut forbliver dyrene i parringsstil l i ngen , hvorefter de forlader hinanden .

Æglægningen.

N aar h unnen tager fa t paa æglægn ingen , gaar den ligesom søgende omkring med nedadbøjede følehorn , til den standser et sted og bøjer bagkropsspidsen ned m od sandets overflade. Med ana lvedhængene æglægningsskeden - skubber den de øverste sandskorn ti l side og st ikker bagkroppen ned i

aabn i ngen . U nder hele nedføringen a f bagkroppen foretager græshoppen vridende bevægelser med denne. Følehornene, der til at begynde med er nedadbøjede, d rejes under bagkroppens nedføring opad, idet først det ene følehorn og derefte r det andet sv inges op med en st iv be- Fig. 7. Parr ings sti l l ing. vægelse. Fotografierne fig. Sa og Sb er taget henholdsvis under nedføringen af bagkroppen og l id t senere.

Fig. 8. Æglæg gende hedeskratter. ' a. ved begyndelsen, b. ved slutn ingen af æglægningspro cessen.

Bagkroppen gaar under æglægningen ca. 2 cm ned i j o rden , og det ses, hvorledes den under hele processen a rbejder nede i j orden , den udvides og a fsmalnes igen , og den foretager smaa vridende sam t op· og nedadgaaende bevægelser. Efter ca . 5 m inutters forløb bliver græshoppen meget urolig, tripper med benene og vender l idt paa sig for t i l s lut at trække bagkroppen op. Den gaa r nu søgende rundt i ca. 1/2 minu t, og en n y nedføring a f bagkroppen følger.

Trods eftersøgning i sand laget har jeg ikke kunnet finde æggene, hverken enkeltvis el ler indeslu ttet i en kapse l , som t i lfældet plejer a t være hos markgræshopperne. Maaske har de æglægn i ngsprocesser, j eg har overvære t hos forske l l ige hunner i stort an tal , paa grund a f unormale forhold ikke ført t i l nogen egent l ig æglægning. En beskrivelse a f æg el ler ægkapsel kan a l tsaa ikke gives.

14

Larverne.

Da larverne hverken kan flyve e l ler skratte og derved røbe deres t i lstedeværelse, er det næsten umuligt a t finde dem. Den eneste chance er a t lede efter dem paa steder, hvor de voksne forekommer i an ta l . En saadan lokali tet findes som tid l igere omtalt paa Tandrup hede, og den 30. 6. 4 1 fand t jeg la rver i stort an ta l derude. Eftersøgningen foregik paa den maade, a t jeg kravlede rundt i lyngen og tog hedeskratte-larverne med fingrene. I løbet af et kvarter fandtes 1 6 larver paa et ganske l i l le omraade. Da jeg mente a t have nok t i l m ine undersøgelser, gik jeg rundt i resten a f lokal iteten og bemærkede, a t der fand tes mange flere larver paa stedet.

De fundne larver var af to størrelser, S store og l i smaa . Som det s iden v is te sig, var de S i s ids te la rvestad ium; medens de li var i næstsidste. En oversigt over klækningsresul ta terne findes i tab. 3. hvoraf det fremgaar, at sidste l arvestadium varer ca. 20 dage.

Tab . 3. K l æ k n i n g s r e s u l t a t e r af l a r v e r f u n d e t p a a Ta n d r u p h e d e d e n 30. 6. 4 1 .

Larve l N æstsidste Sidste Bemærkninger n r . hudskifte hudskifte

? I l . 7. 4 1 2 ? 1 1 . 7. 4 1 3 ? 1 3. 7. 4 1 4 ? 1 3. 7. 4 1

5 ? 1 3. 7. 4 1 død under hudski rte l 6 2. 7. 4 1 22. 7. 4 1

7 2. 7. 4 1 ? dræbt før sidste hudskift e 8 3. 7. 4 1 ? g 3. 7. 4 1 2 3. 7.4 1

1 0 5. 7. 4 1 25. 7. 4 t 1 1 5 . 7. 4 1 ? dræbt før sidste hudsk ifte 1 2 5. 7. 4 1 31 . 7. 4 1 13 7. 7. 4 1 1 2. 8. 4 1 død under hudskiftet 1 4 ? ? dræbt før næstsidste hudsk ifte 15 ? ? 1 6 ? ?

15

Hudskifterne foregik a l le paa samme maade. De kunde finde sted paa a l le tider af dagen , naar b lot solen skin nede paa buret , h vori la rverne befandt sig. Et enkel t af disse hudskifter m el lem næstsidste og sidste l arvestadiu m skal beskrives:

K l . 1 9,55 gaar en af larverne meget hurtigt op ad en høgeurtstængel , derfra over paa en gyvel plante. Bevægelserne er meget hurtigere end sædvanligt, ligesom rastløse. Da den er kommet op paa gyvel planten, anbringer den sig med h ovedet nedad , ophængt i bagbenene. Alene denne stilling viser, at noget usædvanligt er paa færde , da græshoppen el lers al tid sidder med hovedet o pad. N u begynder bagkro ppen a t bevæge sig, som om græshoppen pumper luft ind i sig. Vingestumperne vides fra hinanden. Blodet pulserer stærkt inden for den tynde hud imel lem dem. Kl . 20 revner denne hud , og græshoppen begynder at trække sig ud af sit gamle hy lster. Hovedet og vingerne kommer først. Benspidserne i den gamle hud bliver gennemsigtige, hvilket betyder, a t benene er ved a t blive trukket ud . K l . 20, 1 0 t rækkes bagbenene ud, og græshoppen h ænger nu kun med bagkropsspidsen fæstet til den gamle hud . Saaledes hænger den og pumper luft ind i sig og vokser overordentlig stærkt. Eksempelvis kan nævnes, a t total længden h os en l arve i n æstsidste larvestadium var 12,4 mm , medens den sam me larve i sidste larvestadium havde en længde paa 22, 1 mm. K l . 20, 1 7 begyndte ovenfor omta l te l arve a t sprælle og gribe fat i gyvelstængelen med sine ikke helt udh ærdede ben. Den faa r fat, trækker bagkropsspidsen ud af den gamle hud og gaar over paa en anden gren , hvor den anbringer sig paa

· normal maade med hovedet opad . Det sidste hudskifte, ved hvilket græshoppen opnaar fu ld

størrelse og udvikling, forløber paa samme m aade . Kun tager det længere tid a t faa frigj ort vingerne, der nu har en anselig længde selv i den sammenrullede tilsta nd, h vori de forlader hy lstere t . Forvingerne er ganske lyse, bagvingerne har et rødligt skær, der dog forsvinder, efterhaanden som de udbredes. Denne udfolde lse af vingerne, der finder sted , medens græshoppen sidder med hovedet opad, varer nogen tid . I et til fælde havde en græshoppe frigj ort sig fra den gamle h ud K l . 1 3,48. K l . 14,35 var vingerne hel t udfoldede, men endnu farveløse. Ved de øvrige iagttagne tilfælde varede vingernes udfoldelse om trent samme tid , a l tsaa ca. 3 kvarter. Disse næsten farveløse græshopper søger .hen til foderplanterne og tager sig mærkelig spøgelsesagtige ud ved siden af de fuld t udfarvede græshopper, der holder til der. Først

16

flere ti m er senere er udfarvningen endt .

Paa flg. 9 ses to larver i henholdsvis næst sidste og sidste Larvestad ium sam t en voksen hedeskra t te. Bil ledet viser større lsesforskellen m

'el

lem de tre stad ier Fig. 9. Tre udviklingsstadie r. Se teksten. samt vingernes

udvikling. - Det fremgaar tillige af billede t, a t farvetegni ngen paa det nærmeste er ens hos larver og voksne.

Afs]uttende bemærkninger.

Det har været denne afhandlings opgave at give en oversigt over Hryodemas almindelige biologi. I det te slutn ingskapitel skal blot om tales enkelte iagt tagelser, som belyser nogle ydre fak torers indflydelse paa d yrets væremaade.

Der er en karak teristisk forskel i den maade, hvorpaa voksne græshopper og larver forholder sig i et solbeskin net bur. Larverne anbri nger s ig med fron t mod solen, saa a t kroppen bliver parallel med sols traa lerne. De voksne græshopper sidder derimod med siden til solen og har saaledes kroppens længdeakse st i l le t v inkelret paa solstraalerne. Samt idig bøjes bagsk i nneben og laar paa den solbelyste side helt sam men og lægges ned mod jorden , medens dyret hælder over mod den side, der vender bort fra solen . Af og til skifter det st i l ling, saa begge sider efter tur udsæt tes for solens straaler. Det ser ud t i l , a t de voksne græshopper søger a t udny tte solvarmen paa den mest effektive maade, medens larverne prøver paa at undgaa for s tærk opvarmn ing.

Ved undersøgelser af voksne græshopper i e t rummeligt iagttagelsesbur, h vor lufttempera turen kunde a flæses paa e t a lmindel igt stuetermometer, e r d e t fundet , a t disse græshoppers v irksomhed skiftede karakter paa en ganske bestem t maade i forhold til temperaturændringer i buret. Ved temperaturer under ca. 20° C. sidder græshopperne ganske stil le i l y ngen ; de rører sig ikke og æder ikke af t i lbudte friske foderplan ter. Man kan tage ved dem, uden at de prøver paa

1'7

at undsl ippe. Ved højere temperaturer gnaver græshopperne ivrigt paa foderplanterne, og de søger nu ved spring at sl i ppe bort, hv is man forsøger at røre ved dem. Ved tem peraturer over 25 ° C. begynder parring og æglægning ; men samtidig fortsættes dog fortæringen af foderplan terne. Stiger temperaturen over 30° C., gaar græshopperne u rolige omkring i buret, og prøver man nu paa at røre dem, søger de at undsl ippe ved flugt. Snart foretager al le græshopperne i buret flyveforsøg, idet de flyver fra den ene ende af bu ret til den anden og mange gange i træk søger at slippe ud gennem glasvæggen .

Tab. 4 . B r y o d e m a s a k t i v i t e t i f o r h o l d t i l t e m p e r a t u r e n .

Temperatur l Græshoppens aktivitet u nder 20 ° græshoppen sidder st i l le

20 o-25 o foderplanterne hegnaves ivrigt

25 o-30 ° parring og æglægning

over 30 o flyveforsøg foretages

tab. 4 gives en oversigt over de nævnte forhold . Temparatu rerne er al le omtren tlige ; men de giver dog en vis oplysning om, inden for h vi lke tem peraturomraader Bryodemas forskell ige l ivsfunktioner y trer sig.

Litteraturfortegnelse.

P. E s b e n - P e t e r s e n (l 9 09 ): Ø rentviste, Kakerlakker og G ræshopper. Danmarks Fauna 6.

E. T e t e n s N i e l s e n ( 1 9 38 ) : Z ur Oekologie der Laubheus chre cken. Ent. Medd., Bd. XX.

E. o g H . M. T h a m d r u p ( 1 9 38 ) : Lidt om Hedeskratten. " F. & F.". C. W e s e n b e r g - L u n d ( 1 899 ) : Danmarks Insektverden. Frem.

( t 9 1 5-1 6): Nybearbejdelse af V. Bergsøe : Fra

Mark og Skov.

18

Om Floraen

1 Egnen Øst for Vordingborg.') Af Lærer E v a l d L a rs e n.

I Sommeren 194 1 holdt jeg Som merferie i Vord ingborg i saa lang Tid, at jeg fi k Lej l ighed t i l a t gennemgaa en Del af denne Egns Flora ret grundigt . Floraen her er overordenlig a rtsrig og fremtræder sine Steder med stor Yppighed .Da jeg sam tidig i Aarg. 19 1 6 af " Flora og Fauna " fandt en Artikel med Ti tel som denne, og h vori H r. Konservator K . W i i n s t e d t har beskrevet en Tur fra Vordingborg og Øst paa l angs Kysten , syntes jeg, at det kunde være in teressan t a t gaa den samme Rute igennem igen n u efter 25 Aars Forløb. Denne Beslutning b lev desværre kun delv is gennemført, d a jeg ikke naaede sidste Etape paa Grund af daarligt Vej r , som sinkede m ig i nogle Dage.

jeg v i l da begynde m in Vandring i H r. Wiinstedts Fodspor i nde ved Vordingborg og følge Stien herfra ud langs Kysten t i l Herregaarden " Marien lyst". Det maa her fremh æves, at denne Sti h a r undergaaet en stor Forandring, idet den i 19 16 var en smal Sti , der snoede sig ud og ind mellem K ra t af H yld , H vidtjørn, Roser m. m. Nu er den en bred vel planeret Strandpromenade. Trods disse gennemgribende Ændringer ha r de fra denne Sti nævnte Planter formaaet a t holde Stand.

For det første maa n ævnes Tornet Salat (Lacluca scariola), som forøvrigt i de sidste Aar er b levet en meget a lm indel ig P lan te i Vordingborgegnen . Tagrør (Anzndo phragmites), som ikke er let at udrydde, og Kær Svinemælk (Sonclws palllsler), som stadig forstaar at h ævde sig, dog ikke i noget overvældende An tal Eksemplarer, hv i lket maaske i nogen Grad skyldes, at dens høje, ranke Skud vi rker for udfordrende paa Byens Drenge, jævnfør den saa bekend te Sport a t kæmpe mod Nældehære. Herti l kom mer saa Strand Kogleaks (SciJ]JLls marilimus). Dette Sted er forøvrigt om trent det eneste Voksested for denne Art l angs Kysten , h vor den tidl igere har været meget h yppigere. N æv n es maa ogsaa Skov Løg (Allizzm scorodopraswn), der her naaede en usædvanl ig Højde. Et t i lfældigt p lukket Eksemplar maa l te 1,32 m . Endel ig fandtes ogsaa kraftige Hestehovsbevoksninger (Petasites off'icinalis) samt Peberrod (Armoracia lapathifolia).

'�) Turen er foretaget i j u l i -Aug. t94 1 efter R ute fra 1 9 1 6 ve d H r. Konservator Wi inste dt.

19

Umiddelbart e rter H erregaarden "Marienlyst " findes ert l av Strandeng, hvis Flora ikke er om ta l t i ovennævnte Artikel (maaske dog under Fæl lesbetegnelsen "de mer el ler mindre smal le Strandenge langs K ysten). Floraen her rummer baade . rent mari t ime Arter og tørbundselskende Arter. Bevoksningen kunde efter de dom inerende Arter betegnes som et Tagrør-Ager Tidsel Samfund, ib landet meget Strand Svingel (Fesluca arundinacea), Hør Torskemund (Lin aria vulgaris), Røll ike (Achillea millefolium), heraf mange med smukt røde Kroner, Sel ine (Selinwn caruifolhzm), Vild Løg (Allium oleracewn), Kransbørste (Clinopodium vulgare) og den smukke Strand Loppeurt (Pulicaria dysenlerica), der af H r. Wiinsted t omtales som karakterist isk for den første Del af denne Kyststrækning, og denne H ædersplads har den bevare t. Ogsaa her fandtes faa Ekspl. af Kær Svinemælk og af Vi ld Asparges (.4sparagw; officinalis), som kan træffes h ist og her paa Kysterne omkring Vordi ngborg. Der fand tes flere Ekspl . af over Mandshøjde. Endelig Gærde Snerle (Convolvulus sepium) m. fl .

Herefter følger en idy l l isk Sti gennem en Blandingsskov af gamle Ege og Navr, som her ikke blot forekom mer som Buske, men som høje kraftige Træer, h vi lket er karakteristisk for den stedl ige meget syddansk prægede Flora ; endelig forekom mer ·en Del Elm. Bundfloraen e r karakteriseret af Blaatoppet Kohvede (Melampyrwn nemarasum og Hedera Ilelix (Vedbend), begge fundne i 1 9 1 6. - Det l ykkedes m ig a t finde de fleste a f Planterne fra l 9 1 6, herfra undtages dog følgende : Vel lugtende Gulaks (Anthoxanlhwn odoralum), K ransbørste (Origanum vulgare), som dog findes i M ængder andre Steder langs Kysten ; Rosen Ka tost (Malva alcea), som kun fand tes i e t ganske l i l le Eksemplar noget l ængere ude l angs Kysten, men jeg har fundet den flere andre Steder især Vest for Vordi ngborg. Kost Nel l ike (Dianllws armeria) fand tes hel ler ikke ; den er maaske udryddet ved Plukning, d a Stien er meget befærdet af Skovgæster. Af Fund, der ikke er no tere t i 1 9 1 6, v i l jeg l ige nævne H ulsvøb (Chaerophyllum tenwlwn), Feber Nel l ikerod (Gewn urbanum), N ælde K lokke (Campamzla lracheliwn) og Gyldenris (Solidago virga-aurea), som er meget a lm . paa denne Strækn ing paa Skræn terne l ige ud mod Vandet .

H r. Wiinsted t omtaler derefter de mer e l ler mindre smal le Strandenge foran Egeskoven som Junws Gerardi Samlag. Der findes nu kun en ganske l i l l e Ho lm m ed en saadan Bevoksning. Ogsaa Slangetunge (Ophioglossum) skulde findes h er, men det er desværre ikke lykkedes mig a t genfinde den . Ligeledes Sanwlus Valerandi fand tes ikke før i Vin ters-

20

bølleskoven paa en stor aaben Strandeng, Blegen . Strandengene foran Marienlystskovene beherskedes næsten udel ukkende af Tagrør ib landet meget Gærde Snerle, som sine Steder vævede Vegetationen saadan sam men , a t den var næsten uigennemtrængel ig. Langs Skovbrynet dominerede Strand Loppeurt , og her fandtes enkelte Kær Svinemælk, Hørbladet Torskemund og Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi). Paa en Skraaning her voksede en M ængde Knold Rottehale (Phlewn nodosum).

Ved Vandudløb gen fandtes Vand Brunrod (Scroplwlaria alala) og endvidere saas Dag Pragtstjerne (Melandrium dioecwn), Kløvkrone (Malachiwn aqualicwn), Bredbladet M ærke (Sium laiifoliwn) o . fl.

Fra Højskoven v i l j eg a f nye P lan ter blot nævne Skov H ul læbe (flelleborine lalifolid) og Guldnælde (Lamium galeobdolon) - afblomstrede .

Paa Strækningen mel lem Marien lystskoven o g Vintersbøl leskoven er der ogsaa sket en Forandring, idet der her e r bygget et dej l igt stort Børnesanatori um . Stedet er fortrinl igt egnet hert i l . jeg kommer uvi l kaarl igt ti l a t tænke paa H r. Wiinsted ts Karakteristik a f Luften i Sydsj�l land i Sammenl igning med f . Eks. Holstebroegnen : dens Smag var som blød t Vands i Forhold t i l h aard t . Børnesanatoriets Tumleplads for de oppegaaende Børn gaar he l t ned t i l Strandkanten, hv i lket h ar medført en Oprensning langs et stort Stykke a f denne og en heraf følgende Artsformindskelse. Der bem ærkedes dog følgende : Kær Galtetand (Stachys palusler), Blaaha t (Knaulia arvensis), Ager M useurt (Filago arvensis). Hvid- og Mark Stenkløver (Melilolus albus og oU'icinalis), Sød Astragel (AslragalLzs glycyphyllus), Alm . Fred løs (Lychimachia vulgaris) og ved Vandudløb Dunet Dueurt (Epilobhun parviflorum), Smalbladet M ærke (Berula anguslifolium) og Læge Kulsukker (Symphyttzm officinale).

Efter Beskrivelsen søgte jeg Gul Frøstjerne (Thaliclrwn flavzzm) ved H egnet ind ti l V in tersbøl leskoven , og der stod endnu eet Eksem plar af Plan ten, som har vist sig særlig ukuelig, idet det gamle H egn var fjernet og et nyt sat op tværs over den . Eksemplaret her er forøvrigt det eneste, jeg h a r set paa hele Turen .

U middelbart efter Børnesanatoriets Grund fandtes en Lysn ing i Skoven dannet i en Dalsænkning ved Fældning af H øjskov. Man kunde her ikke undgaa a t l ægge Mærke ti l den overordent l ig frodige U rtevegetat ion b landt de nyplantede Graner. Yderst mod Kysten beherskedes en større Strækning fu ldstændig a f Kaa l Tidsel (Circizzm oleracewn) h ist og her iblandet N ælde- og Smalbladet Klokke (Campa-

2 1

nula lracheliwn og C. lanceolala), Alm . Mjødurt (Filipendula ulmaria), Ka t teha le (T,ythrwn wlicaria) og Vand Mynthe (Ment/w aquatica). - Lysn ingen gaa r over i en K løft, paa hvis Skraaninger der fandtes en Del A lm . Koh vede (Melampyrum uulgalwn) . jordbunden i K løften var blød , fugtig Muld , og her fand tes en overdaadig Bevoksn ing af Gederams (Chamaenerium anguslifoliwn), Hamp Hanekro (Galeopsis speciosa), Springbalsamin (lmpaliens noli-langere), og Dunet Steffensurt (Circaea luleliana). Hamp H anekro fandtes i m ægtige Eksemplarer, a f hvilke et særlig stort maa l tes a t dække en omtren tlig Cirkel fl ade med Diameter c a . l m , og O psvu lmn i ngerne paa de nederste Stængel led var indtil 2 cm tykke. I en Grøft her fandtes Kær Snerre (Galium palustre).

Langs Stranden findes der nu paa Resten af Turen høje Brinker, der bar tydeligt Præg af Erosion . Disse Skrænter karakteriseredes paa den første Del a f Læge Stenfrø (Lithospermum o!JYcinale), Gyldenris og A lm . P impinel le (Pinipinella saxifraga). Endvidere fandtes Læge Ærenpris (Veronica officinalis) og Bjærg Ærenpris (V.montanum) i Mængde og ved en Sænkning i Skrænten Humle (Humulus lupulLzs). Her bøjer Skrænterne af fra Kysten og danner derved en trekantet Engstrækning : "Blegen " . I Skovbrynet her fand tes meget Strand Loppeurt, en Del Strand Sarnel (Samohzs Valerandi) og Strand Trehage (Triglochin m arilima).- Paa den modsatte Side af Blegen er Skrænterne mere kratbevoksede, og ved Foden herskede Ple ttet Skarntyde ( Coniwn maculatum) paa en Strækning af ca. 25 m .

H e r maatte jeg desværre standse min T u r la ngs Kysten ; men undervejs fik j eg gjort nogle Afstikkere dybere ind i Skoven. Dette var saaledes Til fældet i Marien lystskoven, h vor jeg fik undersøgt to Skovsøer el ler snarere Skovsumpe. De Planter, som i Øjeblikket dominerede her, var : Bredbladet Mærke, Laadden Dueurt, Glat Dueurt (Epilobium hirsulum og E. monlanum), Sværtevæld U�ycopus europaeus), I ris (I. pseudoconzs), Bittersød Na tskygge (Solanwn dulcamera), Kær Snerre (Galiwn paluslre), Stiv S tar (Carex Hudsonii), Vand Skræppe (Rumex hytlrolapatlwm); men de beherskedes over store Strækninger af N ælde (Urlica dioeca). Sumpene er i de sidste Aar blevet stærkt udtørrede, og der er kun Vand af Betydning i dem om Foraaret . Dette har medført, at den Siv- og Starbevoksning, der var frem herskende for nogle A ar ti lbage, er meget stærkt paa Retur.

Ligeledes naaede jeg at faa undersøgt den K løft, som udmunder i førom ta l te Lavning, Blegen , og som danner Afløb fra Hulemosesøen ved Nyraad. Langt den største Del

22

beherskes a f Hestehov (Pelasiles o!Jicinalis) og la ngs Kanten a f Stor N ælde. I Bunden er der paa denne Aarstid kun en l i l le Bæk. For Enden a f Kløften findes en Opdæm ning, som i s in Tid har skaffet Vandet Fald t i l en Vandmøl le. -Denne er forlængst borte, og Dæmn ingen har i en Aarrække været i U orden, saa bag den fandtes ingen Dam, men en meget fugtig, sum pet Bund, der h usede en M ængde Sumpp lan ter, h voraf j eg vil nævne fø lgende : Knold Brunrod (Scroplwlaria nodosa), Bredbladet Mærke, Vand Mynte, Vej bred Skeblad (Alisma plantago aquatica), Sideskærm (Bemla anguslifolia), Bredbladet Dunham mer (Typha Lalifolia), Alm . Skjolddrager (Sculellaria galericulata), I ris, Bit tersød Na tskygge, Skov Skræppe (Rwnex nemorosus), Rosen Dueurt (Epilobiwn roseum), Billebo K laseskærm (Oenanlhe aqualica), Skov Angel ik (Angelica silvestris), store Bevoksn inger a f Skov Kogleaks (Scii1JLls silvaticus) og langs Bredden af Aksel Star (Cm·ex remola). - Det lykkedes mig ikke at finde Tudse Siv (Juncus bufonius), Strand Skræppe (Rum ex m arilimus), Brøndkarse (Naslurliwn aqualicum) og Enkel t Pi ndsvineknop (Spararganiwn simplex), som al le er fundne i 19 16. Dette maa an tagelig skyldes de siden da ændrede Fugtighedsforhold.

Da jeg besøgte Kløften var Dæmningen under Reparat ion , da det var Meningen, a t Vandstanden at ter skulde h æves ca. 1,5 m, og dette vi l jo igen medføre en ny Ændring i Bevoksningsforholdene, idet en stor Del a f K løften vil blive sat under Vand , og det er netop den Del, der rummer den interessan teste Flora . - Oven for Kløften paa en Skrænt beklædt med Birk fandtes Liden Vin tergrøn (Pirola minor) og Skov Byg (Hordeum europaeum) .

Som e t summarisk Resul tat a f Turen kan de t ve l siges, at Plan tevæksten gennemgaaende har ho ld t sig re t uforandet. Enkelte a f Arterne har endog udvist stor Udholdenhed i K a m pen for Tilværelsen . De væsen tligste Forandri nger skyldes ændrede Fuglighedsforhold i jordbunden f. Eks. paa Strandengene, Skovsum pene og K løften ved Blegen, hvi lken sidste atter staar foran en Forandring.

Turen langs Kysten og gennem Skovene Øst for Vord ingborg er en smuk Tur og kan a lene a f den Grund anbefales enhver. Men ogsaa i floristisk Henseende kan den sikkert byde paa Overraskelser, d a baade H r . Wiinsted ts og denne Tur er foretaget i Eftersommeren. Saaledes ved jeg, a t f . Eks . Foraarsfloraen er overorden tlig rig i d isse Skove. I der h ele er Vordingborgegnen saavel i floristisk som faunist isk Henseende meget a fvekslende og kan stad ig frembyde Ting af I n teresse.

H i llested, 9. Nov. 1 941.

23

Rind Aa. Af C h r. O v e r g a a r d .

Rind Aa Syd for H erning v i l være nogle af " Naturhis t . Forening for Jyl land "s Medlemmer bekendt fra e t Par Ekskursioner i 1 934-35. Fra forskellig Side er der gennem de sidste Aar gjort saa mange in teressante Fund ved Aaen , at j eg har men t det berettiget a t give en kort Oversigt over dens Fauna. Yderligere Aktualitet har Aaen faaet nu, d a Naturfredningsraadet h a r ofret en betydelig Sum for a t bevare en Del af den urørt ; det drejer sig om det østlige Løb .ved Kideris, der var Endepunktet for den første af de nævn te Ekskursioner.

.r lem.

24

Aaens samlede Længde er ca. 1 8 km . Udspri nget l igger i de store Engstrækninger Nord for Tanderupkjær, 8 km VSV. for Herning. Forløbet er herfra østlig gen nem efterhaanden smal lere Engstrækninger. Ved Rind Kirke an tar den en sydligere Retning, samtidig med a t Aada len b l i r mere markeret. Paa Skrænterne ved Rind Kirke fi ndes e t li l le K rat a f Bævreasp, Røn osv. Aaen løber hel t inde ved Foden af Skræn ten , hvor der findes en ganske smal Sumpstrækning med Vandkarse, forskellige sumpelskende Ærenprisarter osv.

Mel lem Rind K i rke og Kideris Mølle sker der l idt efter lid t en væsen tlig Forandring med Aaen , ren t bortset fra a t den b l i r bredere efter a t have optaget Fjederhalt Aa i den østlige Bred : Slam bunden , der har domineret l ige fra Udspringet , e rstattes paa denne Strækning først af sandblandet Bund , senere af Sand- og ved Kideris a f Stenbund .

U m iddelbart Nord for Kideris de ler Aaen sig i to Løb : e t østligt , der løber forbi Kideris Mølle og e t vestligt ved Foden af Skrænten op mod Bærsl und . Ca. 400 m sydl igere forener de sig a tter.

Det østlige Løb har indtil for faa Aar siden været opstem met for at skaffe Møllen ti lstrækkelig Vandkraft. Efter ca. 1 900 begyndte Møllen at spi l le en stadig mindre Rolle som Følge af, a t Vindmotorer og senere Elektriciteten blev indført paa mange af de Gaarde, der før havde været Kunder, og O pstemningen forfaldt t i lsvarende. N u er der n æsten kun t i lbage de mange Sten, der efterhaanden er havnet i Aaen - dels fra O pstemningen og dels fra sel ve Mølleriet .

Dybden er her ganske ringe, varierende mel lem l O og 50-60 cm a l t efter Stede t og Aarstiden. Faldet er derimod ret stort, ca . l m paa den 400 m lange Strækn ing, hvoraf dog 50 cm gaar paa e t Fald umiddelbart ved den gamle Mølle og 20 cm paa e t Fald c a . l 00 m N ord for Møllen. Takket være d isse forskel l ige Forhold fi ndes der i denne Gren en Fauna, som Naturfredningsraadet har fundet tilstrækkelig i n teressant til, a t man burde sikre den Eksistensbetingelser paa et Tidspunkt , da der a l le rede var projekteret et Regulerings- og Uddybningsarbejde af hele Rind Aa N ord for Kideris. Dette A rbejde er nu for en stor Del færdigt, og selv om det i høj Grad er gaaet ud over den idyl l iske Aadal , maa man haabe, a t Faunaen bevares.

Det vestl ige Løb er noget dybere, 1 - 2 m, og med næsten ren Sandbund, ogsaa der fi ndes, som det vil fremgaa af Listen, en re t in teressan t Fauna.

Aaen Syd for Kideris kan i denne Forbindelse betragtes

25

under eet ; den løber i en atter noget bredere Aadal forbi Høgildgaard, langs den østlige Udkant a f det store Plantagekompleks, bestaaende af jyndevad , Høgildgaard, Ho l t og Birkebæk Plan tager, der i Retningen Nord - Syd ti lsam men har en Udstrækning a f ca. 7 km . Ved Birkebæk, 12 k m Syd for Herning, fi ndes paa Skrænten ned mod Aaen et meget smukt beliggende Egekrat . I Østbredden optar Rind Aa l ,5 km Nord for A rnborg Søby Aa, der danner A fløbet fra Søby Sø. Ved Arnborg, 1 3 km Syd for Hern ing, findes Rind Aas Udløb i Skern Aa.

I den følgende Liste findes kun nogle faa Dyregrupper repræsenterede, og selv for d isse Gruppers Vedkommende gør Listen ikke K rav paa nogen Fuldstænd ighed , dog er den saa fu ldta l l ig, a t man kan danne s ig et ret god t Overbl ik over Faunaens Sammensætning over forskell ige, Strækninger.

jeg vi l straks gøre opmærksom paa, at der med Kideris og Bærslund menes henholdsvis det østlige og det vestl ige Løb ved Kideris, hvis ikke andet er bemærket. Fjederbol t og Søby Aaer er der kun taget Hensyn ti l i den Del a f deres Forløb, der l igger mel lem Herning -Vej le Landevej og Udløbet i Rind Aa.

De første Aar, jeg arbejdede med Rind Aas Fauna, modtog jeg stor H jæ lp og niange Tilskyndelser a f Dr. EsbenPetersen . Bibl iotekar P. N ielsen har gennemgaaet en Del a f mine Stankelben. jeg ber herved dem begge mod tage m in bedste Tak.

Fimreorme. Tm·bellarier.

Planaria lorva har j eg truffet fra Udspring ti l Udløb. Planaria gonocephala. I hele Rind Aa har jeg kun fundet

den under Sten ved Kideris Mølle, hvor den t i l Gengæld er dominerende.

Dendrocoelum lacleum er hyppig overa l t i Aaen, ved Kideris under Sten, ellers synes den at foretrække sammenskyllede Plantestængler.

Bdelloceph ala maculala. U nder Sten ved Kideris Mølle .

Krebsdy.t·. Crustacea.

I agttagelser foreligger kun for Ferskvandstangloppen Gammams pulex og Asellus aquali

clls. De findes begge overalt i Aaen ; jeg har dog gjort den I agttagelse, a t Asellus synes a t tri ves bedre i rol ige Vige og - især - i de "døde" Aaarme, idet Ind ividerne her konstan t er større og tal rigere.

26

Insekter. G u l d s m e d e.

Calopleryx virgo L. Arntrup - Udløb. Calopleryx splendens H arr. Som foregaaende. Lestes sponsa H ansem. Arten er som I magines a lm indel ig

langs hele Aaen, men Larverne træffes fortrinsvis i Grøfter og "døde " Arme ; det samme gælder forøvrigt a l le Zygoptererne med Und tagelse af de to foregaaende og nogle Agrion spp.

Pyrrlwsoma nymphula Sulz . Arntrup - Udløb. Iscluwra elegans v . d . L. Arn trup - Ud løb. Enallagma cyalhigemm Char'p. Træffes s jældent ved Aaen,

derimod er den ta lrig ved Søby Sø. Agrion pulehelhun v . d . L. Arntrup - Ud løb. Agrion puella L. Arn trup - Udløb. Agrion haslulatwn Charp. Rind Kirke - Udløb. Aeschna juncea L. Rind K i rke - Udløb. Aeschna grandis L. Arntrup - Udløb. Aeschna cyanea Mi.i l l . Rind Kirke - Udløb. Cordlllegasler annulalus Latr. l km N. f. K ideris - Udløb.

Den gaar desuden mindst l km op i Fjederhal t Aa. Selv om j eg har fundet Larver i begge Løb ved K ideris, synes den dog at foretrække det vestlige med Sandbund. U n der Broen over det østl ige Løb har jeg fundet flere Larvehude, der saa god t som al le har været stærkt besat med Sandkorn, hvad der vel ogsaa er et Vidnesbyrd om, at den foretrækker Sandbund.

Somalochlora melallica v . d . L . Arntrup - U dløb. Libellula depressa L. Arntrup - Udløb. Ubellula quadrimaculala L. Arntrup - Udløb. Sympelnzm danae Sulz. Rind Kirke - Udløb.

D ø g n f l u e r. Ephemera danica Mi.i l l . K ideris - Ud løb. Larverne er tal

rige i Aabredden, særlig ved Bærslund . Desuden forekommer den i A fløbet fra Skærbæk Dam og i Fjederha l t A a fra Skærbæk t i l Udløbet i Rind A a sam t i Søby A a s hele Længde.

Ephemera vlLlgala L. Som foreg. Leplophlebia marginala L. Larver er taget i Aaen umid

delbart N . f. Rind K irke. Ephemerella ignila Poda. K ideris, Bærsl und . Baelis scambus Etn. Rind K irke ( 1 I mago), Bærslund ( I ma

gines). Baetis niger L. Kideris, Bærslund ( Imagines) .

27

Baelis spp. Mindst t re Arter er som Larver fundet paa og under Sten i Aaen ved Kideris Møl le .

Cenlroptilwn luteolwn Mull . Larver og I magines er taget ved Kideris, Bærslund og Høgildgaard , I magi n es desuden ved Søby Sø.

Cloeon diptemm L. A mtrup - Udløb. Cloeon nzfulwn Mti l l . Rind Kirke - Udløb. Heplagenia sulplwrea Mti l l : Kideris - H essel vig (v. Skern

Aa) . Larver har jeg dog kun fundet paa Sten i Aaen ved Kideris og ved Arnborg. Ved Kideris er de meget ta lrige.

Ecdyrll'lrs fuscogrisea Retz. Kideris, Bærslund . Larverne af denne el lers meget sjæld ne Art har j eg flere Gange fundet under Sten ved Kideris.

S l ø r v i n g e r. Perlodes microcephala Piet. Kideris, Bærslund og Fjeder

ha l t Aa fra Skærbæk Pl . til Ud løbet i Rind Aa . Ved Kideris er Larverne almindelige paa Stenene.

Isopleryx serricomis Piet. Kideris, Birkebæk (I magines). Chiaraperla grammatica Seop. Rind Kirke - Udløb. Chiaraperla diff'ormis Klap. Kideris, Bærsl und, Birkebæk.

Søby Aa fra H erning-Vej le Vejen ti l Udløbet. Arten synes iøvrigt a t h ave en ret stor Udbredelse i Skern Aa - Systemet ; jeg kender den fra Rind , Ho l tum , Søby, S kern, Vorgod , Omme og Gundesbøl Aaer.

Nephelopleryx · nebulosa L. Rind Kirke - Ud løb, desuden i Fjederhal t Aa og Søby Aa fra Herning -Vej l e Vejen til deres Ud løb.

Nenwra uariegala Oliv. Am trup - Udløb. Nenwra m arginala Piet. Bærslund . Nemura auicularis Mort . Den e l lers sjældne Art kan i April

Maj optræde i uhyre Antal ved Kideris og Bærslund samt i den nederste De l a f Fjederha l t Aa. (20. IV . 1 935 samlede j eg ea . 1 800 Ekspl . i Løbet af 2 Timer paa en 300 m lang Strækning a f Aaen.)

Leuclra hippopus Kny . Kideris .

V a a r f l u e r. Rhyacophila nubila Zett. I mago er a lm . ved Kideris og

Bærslund . Paa Stenene ved Kideris finder man en Mængde Fangnet a f Rhyacophila sp. Antagelig drejer det sig fortrinsvis om denne Arts Larver.

Polycenlroprrs flauomaculatus Piet. Ved Bærslund og Kideris er I magines ret h yppige.

Hydropsyche anguslipennis Curt. Rind Kirke - Udløb.

28

Wormaldia occipilalis Piet. Kideris og Bærslund ( 1 1nagines og La rver) .

Pleclronemia conspersa Curt. Kideris, Bærslund ret a lm . Beraea p11llala Curt. Rind Kirke - Udløb. Leptocerus albifrons L. Kideris, Bærslund ( Imagines) . Oecelis leslacea Curt. Bærslund ( I magines) . . Umnophilus exlricalus Mac Lach l . Rind Kirke - Udløb. Umnophilus fuscicornis Ramb. Rind Kirke - Udløb. Stenophylax nigricornis Piet. Kideris ( La rver) . Brachycenlrus subrmbilis Curt. Omkring Midten af Maj

optræder den ved Kideris og Bærsl und i umaadelige Sværme. Larver er fundet i Aaen ved Kideris.

Oligopleclrwn maculalwn Fourer. Bærs lund , Kideris, Arnborg : Larver tal rige. Midt i j u l i optræder den lige saa talrigt som foreg. , især ved Bærslund og A rnborg.

Sericosloma perlionatwn Spence. Bærslund ( l magines). Nofi(lobia ciliaris L. Amtrup - Ud løb .

P l a n v i n g e r. Sisyra fuscata Fabr. Larven er a l mindelig i Spongillider

Afløbet fra Skærbæk Dam. Sialis Lularia L . Udspring - Udløb. Sialis fuliginosa Piet. Kideris, Bærsl und , Birkebæk.

T o v i n g e r. S t a n k e l b e n . Rh(pidia maculala Meig. Bærslund , Kideris, Birkebæk. Molophil11s griseus Meig. Bærs lund . Um nophila nigronolala Siebke. Bærs lund . Pedicia rivosa L. Rind Kirke, H esselvig (Skern Aa) . Dicranola bimaculala Schum . A mtrup - Udløb. Dicranola furva Bergr. Kideris (P. Nielsen) . Tipula maxima Poda. H esselvig (Skern Aa) . Tiputa mfina Meig. Bærslund . Tipula coemlescens Lacksch . Bærsl und . Tipula nigra L . K ideris, Rind Kirke . . Nephroloma crocala L. Kideris - Udløb. Nephroloma pratensis L. Kideris. Nephroloma dorsalis Fabr. Høgildgaard. Nephroloma cornicina L. Birkebæk. Nep hroloma guestfalica Westh . Rind Kirke - Udløb. Nephroloma maculala Meig. Rind Kirke. Nephrotoma lineata Scop. Rind Kirke, Arnborg. Nephroloma sc.urra Meig. Rind Kirke, Bærslund , Kideris,

Birkebæk.

Alheriz ibis Fabr. Ægklum per er fundet under sam tl ige Broer over Rind og Søby Aaer, sam t under Donsigbro over Fjederbo l t Aa og Broen over Skern Aa v . H esselvig.

S n e g l e. Umnæa ovala Drap. Arn t rup - Udløb. Physa fontinalis L. Udspring - Udløb. Gyraulus al/Jus Drap. Bærslund , Birkebæk. Balhyomphalus conforlus (L . ) . Arntrup - Udløb. Acroloxus Lacustris (L.) . Arntrup - Ud løb. Især "døde "

Arme. Ancylus flLwiatilis L. l< ideris. Valvala piseinalis Mti l l . Rind Kirke - Udløb. Bylhinia LeniaCl/ lala (L.) . Arn trup - Ud løb.

Fisk.

Esox lucius L. Arntrup - Udløb. Større G e d d e r træffes dog sjælden t ovenfor l

30

Grøfter i Engene. jeg v i l her bem ærke, a t H undestej lern es e jendommel ige Udbredelsesforhold ogsaa gør sig gældende paa Herningegnen . - Gaslerosleus aculealus L. , T r e p i g g e t H u n d e s t e j l e , h a r j eg a ldrig taget i Rind Aas O pland ; derimod er den meget tal rig i U lkjær Mose Ø. f. Ikast , for slet ikke a t ta le om Si lkeborgegnen .

Pelromyzon Planeri Bl . B æ k n e g e n ø j n . Am tru p - Udløb, dog ikke j�vnt forekommende ove r hel e Strækni ngen . Larverne træffes saa godt som overa l t , h vor der er udpræget Sandbund , særlig tal rig ved Bærsl und . De voksne ser man meget ofte paa Sand- el ler b landet Bund, med u j æv n Overflade ; de opholder sig nede i H ulhederne i Bunden .

F u g l e n e s Udbredelse langs Rind A a ska l j eg ikke her komme n ærmere ind paa , da de ikke i denne Forbindelse har saa stor I n teresse , og for P a t t e d y r e n e s Vedkommende vi l jeg kun bemærke, at

O d d e r e n , Lutra vu lgaris Erxl . , forekommer op t i l Høgi ldgaard , og at den omkring Birkebæk endog maa kaldes ret a lm indel ig.

A l lerede ved en flygtig Gennemgang af Listen opdager man , a t Faunaen i s ine Hovedtræk lader sig i nddele i tre Grupper efter A rternes Udbredelse langs Aaen .

En stor Gruppe er udbredt langs he le Aaen, selv om en Del n æppe gaar l ængere op end t i l A mtrup, h vor den aaagtige Karakter efterhaanden viger for en mere bækagtig.

En anden Gruppe findes paa Strækningen fra Rind K i rke el ler K ideris t i l Aaens Udløb i Skern Aa ved Arnborg. (Da Udbredelsen i dette Tilfælde falder sam men med den Strækn ing af Aaen, h vor Sand- el ler Grusbund dominerer, l igger det nær at anse denne økologiske Faktor for betydende, dels d i rekte, dels ind irekte, idet Floraen og vel ogsaa Mikrofaunaen ændrer sig med Bundforholdene. Dermed skal dog ikke være sagt, a t ikke mange andre Fak torer kan gøre sig gældende og gør sig gældende. )

H ovedin teressen knytter sig i denne Forbindelse t i l den tred ie A rtsgruppe, der kun træffes ved Kideris og (mindre udpræget) enkelte andre Steder l angs den nederste Del af Aaen, hvor l ignende Biotoper er real iserede.

Ser man nærmere paa d isse A rter, viser det sig, at Faunaen ved Kideris for en Del svarer t i l den , Dr. Esben-Petersen i 1 9 13 kaldte "en Reliktfauna knyttet til M idtjy l l ands Aaer og Bække" . A t det virkelig d rejer sig om en Rel ikt-

3 1

fauna fra senglacia l Tid kan næppe være Genstand for Tvivl . A rternes nuværende Udbredelse gir a l Grund t i l a t tro det : norske, skotske og mel lemeuropæiske Bjerge sam t de under sidste I stid isfri Omraader. De faa og spred te Forekomster i den øvrige Del af det nord- og mel lemeuropæiske Lavland, f . Eks. Nord tyskland, Fyn og Sjæl land kan ikke paa nogen Maade afkræfte Teorien, særlig hvis man mod ificerer den l id t . Dr. Esben-Petersen skriver ( 1 9 1 3) : " Dog synes det , som om der i de tal rige kolde Ki lder, der udspringer paa Siderne af det østbal tiske Randmoræneterræn, den Dag i Dag er indelukket en særegen Fauna a f Vaarfl uer, Døgnfluer og Slørvinger (Trichopterer, Ephemerider og Plecopterer) . Paa e t e l ler andet Tidspunkt af Afsmeltningsperioden har denne Fauna forment l ig haft en langt større Udbredelse . Til nærm ere Angivelse af dette Tidspunkts Beliggenhed ejer vi i Øjebl ikket ingen Midler ; men det har været engang, da Vandmasserne var større, og da deres Tem peratur over større Dele af deres Løb var koldere end nu . Da Temperaturen steg, og da Vandmasserne tog af, t r a k F a u n a e n s ig l æ ng e r e o g l æ n g e r e o p i m o d K i l d e u d s p r i n g e n e , h v o r d e n h o l d e r u d d e n D a g i D a g (Frem hævet af mig). At der sel vfølge lig ogsaa paa Øerne kan findes Lokal i teter, hvor frasprængte Rester af Faunaen kan h olde sig, forrykker ikke det te Forhold '' . ( Mindeskrift for japetus Steenstru p) .

Den a lm indel ige Anskuelse er, a t de Rel ikter, der her er Ta le om, har trukket s ig t i lbage t i l K ildernes Nærhed, for derved a t leve i et Mil ieu, der har den laveste Tem pera tur, vedkom mende Aaløb kan præstere. H ermed kommer Faunaen ved K ideris og længere nede ad Aaerne dog i Konfl ikt . (Mange af de her nævnte Arter træffes he l t t i l Skern Aas Udløb i Ringkøbing Fjord) . Ved K ideris Mølle er Vandets Tem peratur i Vintermaanederne meget nær N ulpunktet og i jun i -ju l i noget varierende mel lem 15 ° og 20 ° C. At en Lokal i tet med den høje Sommertemperatur ikke kan h use Arter, der er udpræget stenoterme Koldtvandsformer, synes ind lysende. Naar man sam tid ig hel ler ikke kan benægte Dyrenes Rel iktkarakter, maa man søge en lidt modificere t Fork laring, der ikke alene kan passe paa R ind Aa, men paa enhver Aa, der bland t s in Fauna tæl ler senglaciale Rel ikter.

D

32

kert været udpræget rheophi le , en Karakter , der passer paa næsten a l le Rel ikter blandt Trichoptererne, Ephemeriderne og Plecoptererne. Blandt de rheophi le Former har man sikkert kunnet skelne mel lem stenoterme Kold tvandsdyr og mere euryterme Arter. H eri tror jeg, man maa søge Forkla ringen . Til Koldtvandsgruppen maa an tagelig regnes en stor Del a f de Former, de r nu træffes i kolde K i lder, men som mangler længere nede i Vand løbene (f. Eks. ved K ideris), karakteriseret ved Arter som Capnia nigra, Taeniopleryx braueri, T. risi, Nemura slandfussi, N. rlubilans, Lencira digilala m. fl ,

For den mere euryterme Gruppes Vedkommende v i l de ernæringsbiologiske Faktorer sikkert komme t i l a t t ræde mere i Forgrunden, mens Tem peraturen er m indre væsen tlig. -Størstedelen af Faunaen ved Kideris Møl le (d. v. s. a l le Plecoptererne og de fleste af Ephemeriderne) hører som Larver t i l den Gruppe, S. Bengtson ha r karakteriseret som krybende Former, der saa god t som udelukkende ernærer sig af Alger, hvad der stem mer meget godt med den Biotop, h vorpaa de lever : Stenene i Aaen ved Kideris Møl le . I n tetsteds i Rind Aa træffer man saa mange Alger som her . A l le S ten er fuldkommen s l imede a f e t tykt Algeovertræk. Og det samme er forøvrigt Ti lfældet ved enhver natu rl ig e l ler kunstig Opstemning i et Aaløb, utvivlsomt er det den Faktor, der g ir Vandmøl lerne deres faun istiske Særpræg.

Paa anden Maade synes jeg ikke man kan forklare det Forhold, a t en senglacial Reli ktfauna kan forekom me ved saa høj Temperatur, som fi ndes ved Kideris Møl le : den stenoterme Koldtvandsgruppe træffer v i i kolde Ki lder, mens den euryterme Gruppe træffes, h vor de ernæringsbiologiske Faktorer t i l lader det, og det v i l i A lmindel ighed sige ved Opstem ninger og specie l t ved Vandmøl lerne. Om Teorien er rigtig v i l kun fortsa t te I ndsaml inger kunne afgøre.

Til Slut vil jeg gerne takke Professor Spiirck og Magister Tuxen for den I n teresse, de ha r vist Fredningen af Rind Aa ved Kideris Møl le.

København, i J anuar 1 942.

33

P. Esben-Petersen. 1 8 . December 1 86g- 2 . April 1 94 2 .

A f P e de r N i e l s e n.

Skærtorsdag Morgen sov P e t e r E s b e n - P e t e r s e n stille ind paa By- og Amtssygehuset ·i Silkeborg. Det kom som en Overraskelse for de fleste ; kun de, der daglig færdedes med Esben-Petersen, var klar over, at Kræfterne i d e sidste Aar var i stærk Aftagende, og alligevel havde ingen ventet, at Afslutningen var saa nær. Sidst i Marts lod Esben-Petersen sig indlægge paa Sygehuset for at faa Klarhed over en Blærelidelse , som viste sig at være godartet ; men da der nu stødte en svag Hj erneblødning og en Lungebetændelse til, ebbede Kræfterne u d .

P . E s b e n - P e t e r s e n e r født i Serup Sogn v e d Silkeborg, hvor Faderen Hans Peter Pedersen og Moderen Maren Espensdatter havde et Husmandssted i Tandskov. Esben-Petersen var den ældste af Søskendeflokken og den eneste Dreng. Da han ved sin 70 Aars Fødselsdag blev spurgt, hvordan han første Gang kom i Kontakt med Naturen, svarede han : "I min tidligste Barndom, j a jeg erindrer det meget tydeligt, j eg var ude at plukke Blaabær, og som alle Bærplukkere vidste jeg, at der var noget at

34

finde under det store Egetræ, og der søgte j eg hen og fandt ogsaa Bær, men lagde ikke Mærke til, at jeg samtidig traadte midt i en stor Myretue . Først da jeg var fyldt med røde Myrer over hele Kroppen, blev j eg klar over, at jeg hurtigst muligt maatte hjem for at blive befriet for de smaa Plageaander l Men denne Hil e Episode tog ikke Modet fra mig, og hele min Barndom igennem havde jeg stor Glæde af at iagttage de store Løbebiller, som faldt i min Fars tomme Kartoffelkuler, der var Faldgruber for disse store Insekter. Hele Barndommen igennem, naar jeg som Hyrdedreng færdedes i Naturen, var det min store Glæde at iagttage Dyr og Blomster, men selvfølgelig uden at besidde nogen dybere Viden om det, jeg saa . Som Tjenestedreng kom jeg senere til Serup Præstegaard hos Pastor Thiel , og det Thielske Hjem skylder jeg meget, Opholdet der har haft Betydning for mig Livet igennem. Pastor Thiel laante mig bl. a . Rostrup s Flora ; det var haard Kost for en lille Bondedreng" .

Pastor Thiel hjalp den interesserede Dreng til at komme paa Staby Vinterlærerseminarium, hvor han fik den naturinteresserede Forstander Jeppesen til Lærer. Sammen med Eleverne strejfede Jeppesen om i H eder og Marker ; det var praktisk Undervisning og gav et godt Grundlag for N aturiagttagelse. Efter i to Aar at have undervist efter den vestjyske Vinterskoleordning blev Esben-Petersen Elev paa Ranum Seminarium, hvorfra han tog Lærereksamen i 1 891 ; derefter var han Lærer ved Ask H øj skole, senere et Aar ved Madsens Realskole i Odense, hvor han samtidig arbejdede som Journalist ved det nyoprettede Fyns Venstreblad . Esben-Petersen blev derefter Lærer ved det Classenske Fideikommis ' Agerbrugsskole paa N æsgaard. N æsgaardtiden omtalte Esben-Petersen altid med en særlig Varme. Her var la Cour Forstander, og det la Cour'ske Hjem kom til at betyde meget for Esben-Petersens hele U d vikling. I N æ s traf Esben-Petersen Oline Andersen, den senere Fru EsbenPetersen. Skolearbejdet paa N æsgaard lagde kun Beslag paa et begrænset Antal ugentlige Timer ; der var derfor rigelig Tid til overs til selvstændigt Arbejde, og Tiden blev udnyttet l Esben-Petersen havde Adgang til Skolens righoldige Bibliotek, som han flittigt benyttede , og han kunde tillige ved sine Studier af danske Græsser benytte Harnemanns Herbarium, som fandtes opbevaret paa Skolen. Paa samme Tid begynder han at samle Biller og Sommerfugle , ;ligesom hans litterære Virksomhe d begynder i disse Aar med Meddelelser i " Flora og Fauna" ; den første er fra No-

35

vember 1 893 og behandler de danske Arter af T ørvemos ; i December samme Aar giver han A . C. Jensen-Haarup sin Tilslutning til T anken om at stifte lokale naturhistoriske Foreninger. I 1 9 1 1 stiftedes Naturhistorisk Forening for Jylland, i hvis · Bestyrelse han straks blev indvalgt og havde Sæde til sin Død. I 1 902 blev Esben-Petersen Medredaktør af " Flora og Fauna" og samarbejdede en lang Aarrække med Vennen A. C. Jensen-Haarup og siden med andre, først i 1 922 opgav Esben-Petersen Redaktørvirksomheden.

Fra N æsgaard søgte Esben-Petersen over i Folkeskolen og var først Lærer i Vejringe paa F alster for senere at rejse ti l Asmildgaarde i Svostrup Sogn og i 1 898 at begynde Lærergerningen ved Silkeborg kommunale Skolevæsen. Ved denne Tid samlede Esben-Petersens Interesse sig om N etvingerne, og Studiet af disse Insekter optog ham Livet igennem. Det var dog særlig den biologiske Side af Spørgsmaalet, der i disse Aar optog ham stærkt, især tilskyndet og opmuntret af Professor C. Wesenberg-Lund, hos hvem han opholdt sig en Tid paa Ferskvandsbiologisk Laboratorium i Sommeren 1 907. Arbej det var da helliget Guldsmedenes og Vaarfluernes Biologi. Fra denne Periodes Undersøgelser stammer de interessante Afhandlinger om fangnetdannende Vaarfluelarver . De ferskvandsbiologiske Undersøgelser førte Esben-Petersen ind paa Undersøgelser over Reliktfaunaen, der er knyttet til Midtjyllands Bække og Aaer. Resultatet blev publiceret i "Mindeskrift for Japetus Steenstrup " 1 91 2. Alti d senere, naar Esben-Petersen paa Ekskursioner kom til Lokaliteter, hvor der øjnedes Muligheder for Iagttagelser, blev B ække og Aaløb undersøgt for Insekter og Planarier. I disse Aar gaar de systematiske og biologiske Undersøgelser j ævnsides, men omkring 1 9 1 0 trænges Biologien i B aggrunden til Fordel for Systematikken . Fra Bruxelles var Esben-Petersen i 1 9 1 2 blevet opfordret til at overtage B earbejdelsen af forskellige Netvingegrupper for Calleetion Selys Longchamps, et Hverv, der medførte , at han i Sommeren 1 9 1 2 kunde foretage en Rejse til Museerne i Bruxelles, hvor han i tre Uger studerede de foreliggende Samlinger, og hvor han for øvrigt traf sammen med forskellige europæiske Neuropterologer for senere at fortsætte Rejsen til andre Museer i Europa . Han fik ogsaa Lejlighed til at gøre et Ophold i Rheinau , hvor han besøgte Guldsmedespecialisten Dr. Ris, til hvem han følte sig nær knyttet til dennes Død. Efter at have overtaget dette Arbejde begyndte d er at komme Anmodninger fra

36

Museer rundt i Verden om at faa Esben-Petersen til at bearbejde deres Materiale, og Resultaterne blev publiceret i en lang Række systematiske Arbejder spredt i en Mængde Tidsskrifter.

Med den Selysianske Samling som Grundlag udkom i 1 921 en monografisk Revision af de kendte M ecopterer ; Manuskriptet til endnu et Bind, Palpariderne forelaa færdigt til Udgivelse , og der var samlet et meget værdifuldt Billedstof til dette Bind, som vilde have været et H ovedværk i Esben-Petersens Produktion ; det var ham en Sorg, at de økonomiske Forhold efter den første Verdenskrig forhindrede Værkets Udgivelse. I En tom. Medd. public.eredes i 1 9 1 8 " Help-notes towards the determination and the classification o f the European M yrmeleonidae " , et Arbejde , der havde optaget Esben-Petersen meget ; der er her i en Hovedsum samlet hans Synspunkter paa denne Insektgruppes Systematik, som den havde vist sig for ham gennem Beskæftigelse med de store Samlinger, der i Aarenes Løb var gaaet gennem hans Hænder. Den danske Fauna blev dog ikke forsømt. Paa N a turhistorisk F o ren in g for Jyllands Ekskursioner var Esben-Petersen en trofast Deltager, altid venlig, hjælpsom og opmuntrende over for baade ældre og yngre Deltagere. Allerede tidligt fik Esben-Petersen vundet J. Kr. Findal for Studiet af N europterer, og det er ikke faa Ekskursioner, de har foretaget sammen. I Serien " Danmarks Fauna " havde Esben-Petersen allerede 1909 u dgivet Beskrivelser over " Ørentviste , Kakerlakker' 'og Græshopper " , i 1 9 1 0 " Guldsmede, Døgnfluer, Slørvinger og Copeognather" ; disse Arbej der efterfulgtes i 1 9 1 6 af et Bind om " Vaarfluer" og endelig i 1 929 af Bindet om " N etvinger og Skorpionfluer" . Dette sidste Bind var Beskrivelsen af Esben-Petersens kæreste Dyr, de Dyr, hvor han be-· herskede Verdensfaunaen. N etop derfor varede det saa længe, før det kom ; men til Gengæld fik det saa en s ærlig omhyggelig B ehandling og et smukt U d styr.

Der var tre Faunaomraader, det særlig interesserede Esben-Petersen at faa Klaring paa, de to var Bornholm og Sønderjylland, hvortil han efter 1 920 foretog mange Ekskursioner - til Sønderjylland især -sammen med J . Kr. Findal ; - det tredie var den australske Fauna sammen med Polynesien med dens mange interessante zoogeografiske Problemer ; det var ham derfor en særlig Glæde at faa Lej lighed til at bearbejde det af Professor P. A . Buxton hjembragte Materiale fra Samoa. Et af de sidste Ekspeditionsmaterialer, han behandlede, var fra et af Grænseomraaderne

37

til denne Fauna , nemlig fra Ostindien, en Ekspedition, der var bekostet og udsendt af den unge Kong Leopold af Belgien, der iøvrigt tilstillede de Videnskabsmænd, der havde været behj ælpelig med Materialets Bearbejdning og Beskrivelse, en smuk Bronzemedalj e som T ak for ydet Hj ælp.

Gennem en lang Aarrække og indtil sin Død modtog Esben-Petersen aarlig Understøttelse fra Carlsberg-Fondet til Insektstudier, ligesom Fondet havde forsynet ham med Mikroskoper og Mikrofotografiapparat .

Da Københavns Universitet ved 450 Aars Jubilæet i 1 929 udnævnte ham til Æresdoktor, modtog han Æresbevisningen i dyb Glæde og Taknemlighed som et U d tryk for Paaskønnelse, ikke alene for sit eget Arbej de i Videnskabens Tj eneste, men som en Anerkendelse af det Arbej de , den danske Lærerstand har udført inden for Naturvidenskaben. Allerede i 1 92 1 blev Esben-Petersen korresponderende Medlem af " Societas pro Fauna et Flora Fennica" , og nogle Aar senere af " Verein fur N aturwissenschaftliche Heimatforschung" i H amburg. I 1 940 - paa 70 Aars Fødselsdagen - blev han udnævnt til Æresmedlem af " Entomologisk Forening i København " , og den 16. April 1 942 kom der Meddelelse om, at "Entomologiska Foreningen i H elsingfors " paa sit Møde d . 16. Marts havde udnævnt ham ti l Æresmedlem.

Esben- Petersens Lærergerning tog Dagens centrale Timer ; det var ham en Glæde at undervise, og han var elsket af sine Elever ; fra 1 9 1 7 var han Viceskoleinspektør. Hans sociale Interesser lagde stærkt Beslag paa hans Tid ; allerede i 1 907 indvalgtes han af Socialdemokratiet i Silkeborg Byraad, senere sad han som Formand i Ligningskommissionen, indvalgtes atter i Byraadet og var Borgmester 192 1 -29 ; tillige var han e n Aarrække Forstander for Handelsskolen samt en ivrig T alsmand for Afholdssagen . I de senere Aar udførte han et stort Arbejde for Naturfredningssagen.

Først om Aftenen, naar Dagens Arbejde var til Side, naa r Piben blev tændt, tog Esben-Petersen fat paa det entomo.logiske Studium, det var en Fritidssyssel, hvori han fandt H vil e. Han var i Besiddelse af en imponerende Arbej dskraft og Udholdenhed i Forbin delse med udpræget kritisk Sans . Var der i disse Aftentimer andre til Stede i Stuen, kunde Esben-Petersen udmærket arbej de samtidig med at have " et halvt Øre" med, hvad der ellers blev talt om, saa han med et lunt Blink i Øjet og en slagfærdig Bemærkning kunde give sit Besyv med · i Samtalen. Der er

38

mange, baade Zoologer og andre, der gennem Aarene har nydt godt af det Esben-Petersenske Hjems store og altid redebonne Gæstfrihed ; Fru Esben-Petersen sørgede altid godt for Gæsterne . Mange har søgt Raad og Vejledning hos Esben-Petersen og altid faaet Hjælp og Opmuntring i Stilfærdighed og uden mange Ord.

Med Esben-Petersen taber dansk Entomologi et af de N avne , der har en god Klang u d over Verden ; N aturhistorisk Forening for Jylland mister et betydeligt Medlem , Slægt_ og Venner mister en trofast Ven , hvis Minde vil blive bevaret i kærlig Erindring.

P. Esben-Petersens Pub l ikationer. ':·)

Foruden de i denne Fortegnelse nævnte Afhandlinger er der i de forskellige Aargange af ," Flora og Fauna" spredt en Mængde " mindre Meddelelser" , Boganmeldelser m. m . ; i denne Oversigt er væsentligst kun medtaget neuropterologiske Afhandlinger. 1 900 Lidt om Odonaterne (Guldsmedene) . FF p. 14-16. 1 900 Danmarks Guldsmede. (Odonata Danica) . FF p . 1 1 2- 1 29, i l l . 1 902 Danmarks skindvingede Insekter. Orthoptera Danica. FF p.

65-79. 1905 Odonata Daniae. Bidrag til en Fortegnelse over Danmarks Guld

smede. EM 7 p. 359-363. 1 906 Some remarks on Otto Frederik Muller's descriptions of the

Danish Odonata, with certain corrections as to synonymy. Ent. Month. Mag. 42 p. 251-254.

1 906 N europtera Danica. Planipennia. EM 8 p. 2 1 -49, ill . 1 906 N otitser o m danske Orthopterer og N europterer . EM 8 p . 1 34

- 139. 1 906- 1 2 Neuroptera Dani�a. Trichoptera. FF. 1906 p. 1 2 1 - 1 28, ill . , 1 907

p. 1 05- 1 1 2, 1 909 p. 84-91 , 1 9 1 2 p. 1 -8 , 65-78. 1907 Trichoptera Daniae. Bidrag til en Fortegnelse over Danmarks

Vaarfluer. EM 8 p. 1 45 - 1 69. 1 907-08 - -og A. C. Jensen-Haarup : Indsamling, Præparation og

Opbevaring af Insekter. FF 1 907 p. 1 13 - 1 16, 1 908 p. 1 4 - 1 6, 38-4 1 .

1907 Om planktonfangende, fangnetspindende Hydropsychidlarver i Danmark. (With an English Summary) . VM 58 p . 1 37- 1 48, ill .

1 908 Dyreliv fra Istidsfaunaen i Danmarks kolde, rindende Vande. FF p. 1 3 1 - 1 32.

1908 Bidrag til en Fortegnelse over arktisk N orges N europterfauna. (With description of a new species of Ephemeridæ. By Rev. A. E . Eaton). Tromsø Museums Aarshefte 25 p . 1 19-153, ill .

1908 Bidrag til Kundskab om planktonfangende, fangrtetspindende Trichopterlarver i Danmark. I I . ( "With an English Summary " ) . V M 5 9 p . 1 2 3 - 1 26, ill .

*) Folgen de Forkortelser er anvendt : D F = Danmarks Fauna. EM = Entomologiske Meddelelser. FF = Flora og Fauna. VM = Videnskabelige Meddelelser fra Dansk naturh. Forening i Kobenhavn.

39

1909 Islandske Trichopterer . .EM 8 p. 241 -243. 1909 New Ephemeridae from Denmark, Aretic Nonvay and the Ar

gentine Republic. Deutsche Ent. Zeitschr. p. 551 -556, il!. 1909 Description of the nymph of Agrion armatum Charp. (Pseudo

neur.) . Deutsche Ent. Zeitschr. p. 654, il!. 1909 Ørentviste, Kakerlakker og Græshopper (Orthopterer). DF 6. 41

p., 40 Fig. 1 9 1 0 Some additions to the knowledge of the Neuropterous Fauna

of Romania. B ull. Soc. Scien. Bucarest. 19 p. 59-6 1 . 1 9 1 0 Guldsmed.e, Døgnfluer, Slørvinger og Copeognather. (Pseudo

neuropterer). DF. 8 . 1 63 p., 1 3 3 Fig. 1910 Nye Bidrag til Fortegnelserne over Danmarks N europterer og

Trichopterer. EM. 8 p. 305-3 1 2 . 1 9 1 0 Description of a n e w species of Ephemerida from Denmark.

EM 8 p. 3 13 - 3 1 4, ill. 1 9 1 0 Bidrag til en Fortegnelse over arktisk Norges N europterfauna .

. I I . Tromsø Museums Aarshefter 3 1 -3 2 p. 75-89, il! . 191 1 Somatochlora arctica i Danmark. EM 9 p. 221 -222. 1 9 1 2 New and little-known species of Ephemerida from Argentine .

(Neuropt.). Deutsche Ent. Zeitschr. p . 333-342, il! . 1912 H. Sauter's Formosa-Ausbeute. N europtera Planipennia. En t.

Mitt. l p. 1 97-198, ill. 1 9 1 2 A few Neuroptera Planipennia. Ent. Mitt. l p . 267-273, il!. 1 9 1 2 Addition to the knowledge of the Neuropterous insect fauna

o f Corsica. EM 9 p . 348-353 , il!. 1 9 1 3 Ephemeridae from South Africa. Ann. South African Mus. 10

p . 1 77-1 87, il!. 1 9 1 3 Eine neue Chrysopiden-Art a u s Deutschland. (Neur.). Deutsche

Ent. Zeitschr. p. 553-554, ill . 1 9 1 3 Addition to the knowledge of the N europterous insect fauna o f

Corsica. I I . E M 1 0 p. 20-28, il! . 1913 H. Sauter's Formosa-Asbeute. Planipennia II, Megaloptera and

Mecoptera. Ent. Mitt. 2 p. 222-228, 257-265, il! . 1 9 1 3 Megaloptera, Fam. Raphididæ. Genera Insectorum. Fase. 1 54.

13 p. , 2 Tvl. 1 9 1 3 Notes concerning Neuroptera from Caucasus. Mitt. des Kauka

sus Museums. 7 p . 287-294, ill . 1 9 1 3 Mecoptera a n d Planipennia collected in J a v a b y .Edward Jacob

son. Notes from the Leyden Mus. 3 5 p . 225-236, il!. 1 9 1 3 Notes on African Bittacidae. Revue Zoo!. Africaine 3 p.

1 35-145' il l. 1 9 1 3 Ephemeridae from South Africa. Ann. South African Mus. 10

p. 1 77- 1 87, ill . 1914 Sjælden Guldsmed. (Aeschna squamata). FF p . 1 26. 1 9 1 4 New Genera and Species of Mecoptera. EM 10 p. 1 29- 1 32 . 1 9 1 4 Enoicyla pusilla B u r m . i Danmark. EM 1 0 p . 1 4 1 - 1 43 . 1 9 1 4 Rhithrogena ussingi E. Peters. and i t s Larva. E M 10 p.

168- 1 7 1 , ill . 1914 - - og J. Kr . Findal : Fangnetspindende Vaarfluelarver i

Lyngbygaards Aa. FF p. 73-76, il! . 1914 En Reliktfauna knyttet til Midtjyllands Bække og Aaer. Trich

optera. Ephemerida og Plecoptera . Mindeskrift for J apetus Steenstrup. Art. 3 1 . 10 p .

1 9 1 4 Eine Reliktfauna d e r kaiten Bache u n d Pliisse des Landbriickens des mittieren J iitlands. I . Trichoptera, Ephemerida und Plecoptera. Intern. Rev. Hydrobiol. Hydrogr. 6 Bio!. Suppl. p . 1 -9.

40

1 91 4 Descriptions of a new genus and some new or inieresting species of Planipennia. Notes from the Leyden Mus. 36 p. 263-270, il! .

1914- 1 5 Bestemmelsestabeller over Danmarks Mecopterer, Megalopterer og Neuropterer. FF 1 9 1 4 p. 1 29- 144, ill . , 1 9 1 5 p. 1 - 16, 4 1 -47, ill .

1915 Australian N europtera. l . Proc. Linn. Soc. New South Wales 1 9 1 4. 39 p. 635-645, i l l . , pl. 72-75.

1915 Neuropteren und Embiiden aus Ober-Aegypten und dem Aegyptischen Sudan. Ent. Mitt. 4 p. 79-88, il! .

1915 A synonymic list of the arder Mecoptera . EM 10 p . 2 16-242. 1915 Australien Neuroptera. IL Proc. Linn. Soc. N ew South Wales.

40 p. 56-74, i l! . , pl. 6- 1 3 . 1915 N ew species o f neuropterus insects i n Danish collections. VM

66 p. 1 75- 1 8 1 , i l ! . 1 9 1 6 N y Græshoppeart for Danmark. Stenobothrus rufipes Zett.

FF p. 94-95. 1 9 1 6 N otes concerning African Myrmeleonidae. l . Arkiv for Zool. 10

N o . 15 22 p., i ll . 1916 Vaarfluer. DF 19 . 218 p . , 1 89 Fig. 1 9 1 6 Einige Neuropteren des Deutschen Entomologisehen Museums.

Ent. Mitt. 5 p . 300-303, i l l . 1 9 1 6 Ephemerida. - Resultats scientifiques de l 'Expedition des freres

Kuznecov (Kouznetzov) a l 'Oural Arctique en 1909, sous la elireetion de H. Backlund. Mem. l 'Acad. imp. Sc. Ser. 8 Classe phys.-mat. 28 No. 1 2 . 12 p. ill .

1 9 1 7 Stenobothrus rufipes Zett. FF p. 1 9 . 1917 Orthetrum coerulescens. F F p. 1 1 8 . 1917 New and littie known Australian Osmylidae. VM 68 p . 1 -5, ill . 1917 Two species of Bittacidae (Neuroptera) from South Africa.

Ann. South African Mus. 17 p . 1 87- 1 90, ill . 1917 N eue und wenig bekannte Mantispiden. Arkiv for Zool . 1 1

No. 10 , 1 5 p., i l l . 1917 Lidt om Koldfeber og Anopheles claviger. FF p. 35-39. 1917 Australian Neuroptera. I I I . Proc. Linn. Soc. New South Wales.

42 p. 203-219, p l . 10-15. 1918 Results of Dr. E . iUjøberg's Swedish sientific expeditions to

Autralia 1910-191 3 . 1 8 . Neuroptera and Mecoptera. Arkiv for Zool . Il No. 26, 37 p . , i l l . , pl . 1 - 3 . .

1918 Help-notes towards the determination and classification of the .European Myrmeleonidae. EM 12 p. 97- 1 27, Tv!. 1 - 10.

1920 Altering of names. EM l3 p . 1 94. 1920 Neuropteren der inneren Sahara. (Aus der Sammelausbeute des

Freiherrn Hans von Geyr) . Arehiv fiir Naturgesch. 84. Jal1rg. 1918 . Abt. A p. 1 4 3 - 1 59, ill .

1 920 Revision of some of the type-specimens of Myrmeleonidae, deseribed by Navas ;�nd placed in the Vienna Museum. Ann. Soc. Ent. Belg. 60 p. 190- 1 96, ill.

1920 N ew species of Neuropterous insects from South Ah·ica (Ephemerida. Megaloptera and Embiidina) . Ann. South African Mus. 17 p . 499-505, ill.

1 920 South African N europtera. l. Ann. South Ah·ican Mus. 1 7 p. 507-52 1 , i l l .

1920 Nogle Plecopterer fra Lappland. Entom. Tidskr. p . 1 59. 1 920 Description of a new genus and species of Myrmeleonidae from

Japan. VM 72 p. 1 27-128, i l l .

4 1

1921 Mecoptera Monographic reviSIOn. Coll. Zoo!. du Baron Edm. de Selys Longchamps. V. 2. p . 1 - 172, i l l . , p l . 1 -2 .

1921 N otes concerning some Neuroptera in the Helsingfors Museum together with a description of H emerobius poppii. Notulae Entom. p. 38-43, il!.

1 922 Bidrag til en Fortegnelse over Danmarks I chneumonider (Snyltehvepse). Afhandlinger og Medd. Flora og Fauna. l p. 44-70, 89-1 08.

1 922 New species of .Neuroptera in the British Museum. Ann. Mag. Nat. Hist. (9) 10 p. 617-62 1 , il! .

1 923 O ber das Genus Dendroleon Brauer. Konowia. 2 p. 86-92, il!. 1 923 Australian Neuroptera. IV-V. Proc. Soc. New South Wales .

48 p. 576-592, pl. 45-46, p. 593-600, pl . 47. 1 924 N y dansk Copeognath. (Trichopsocus hirtellus Mac Lachl .) .

EM H p. 239. 1 924 South African Megaloptera. Ann. South Ah·ican Mus. 19 p.

1 5 1 - 1 58 , i l ! . 1 924 More Neuroptera from J uan Fernandez and Easter Island. The

Natura! History of J uan Fernandez and .Easter Island. Ed. by Carl Skottsberg. Vol. 3 (Zoo!.) p . 309- 3 1 3 , iiL

1 924 N otes concerning Boriomyia betulina Strøm . N orsk Entom. Tidsskr. 2 p. 54.

1 925 Palpares Selysi n. sp. Ann. et Bul!. Soc. Ent. Belg. 65 p . 357-358, il! .

1 925 N ew and little-known species of Neuroptera in British Collections. Ann. Mag. Nat. Hist. (9) 15 p. 334-34 1 , pl. 20.

1 925 N otizen zur Neuropterenfauna Dalmatiens. Konowia. 4 p. 66-68. 1 9:?6 Fauna sumatrensis. (Beitrag Nr. 1 4) . Neuroptera & Megaloptera.

Ent. Mitt. 15 p. 2 1 -30, i l ! . , (Beitrag Nr. 23) ibid. p. 404-407, il! .

1 926 Australian N europtera V [I] . Queensland N aturalist. 6 p. 1 1 -1 2 , il! .

1 927 Neuroptera : Chrysopidæ of the Seychelles and adjacent islands. With an introductory note by Hugh Scott. Ann. Mag. Nat. Hist . (9) 1 9 p. 445-455, pl. 9 - 1 1 .

1 927 New and little-known species of N europtera in British collections. I I I . Ann. Mag. Nat. Hist. (9) 20 p. 343-350, pl. 1 0- 1 1 .

1 927 N e w and little-known species o f Mecoptera and N europtera in the ZoologicaJ Museum of H elsingfors. N otulae Ent. p. 1 3 - 1 8 , il!

1 927 N e w species o f N europtera Planipennia in British collections.