Reduktion af kemikalietrykket

REDUKTION AF KEMIKALIETRYKKET- FORsLAg TIL INDsATs I KOMMUNERNE

sEpTEMbER 2007

LIFE-pROjEKT

FORORD Kemi og kemikalier er en del af vores liv og hverdag, fra vugge til grav og på godt og ondt. Kemikalier, i bredeste forstand, indgår i stort set alt hvad det moderne menneske - barn som voksen - foretager sig. Fra shampoo over tøj og viskelæder til tandlægebesøg og reparation af bil til fødevarer og vaskemidler. Med afsæt i disse udfordringer har kommunerne i Dogme-samarbejdet besluttet, at sætte fokus på kemikalier og deres indflydelse på miljø og mennesker. Kommunerne har mange roller - vi er både myndighed, virksomhed og informationsformidler. Men regulerer vi miljømæssigt fornuftigt, når vi aflægger besøg hos borgere og virksomheder med love og regler i hånden? Og hvad bruger kommunen selv af kemikalier, når der indkøbes alt fra ringbind, rengøringsmidler, møbler, maling, bleer og babycremer? Det er nogle af de spørgsmål vi har drøftet. Kommunerne Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, Malmø og København er med i Dogme 2000 samarbejdet. Alle medlemmer er forpligtet til at gøre en ekstra indsats for at beskytte miljøet, og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt samfund. Denne rapport er ét af resultaterne af mere end 3 års arbejde udført af kemiprojektgruppen med deltagere fra Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og Københavns kommuner. Alle os som fulgte projektet håber oprigtigt på, at denne rapport vil være en inspiration for det videre arbejde i kommunerne. Mange af rapportens forslag og redskaber kan anvendes umiddelbart ved tilsyn på virksomheder, møder med borgere og i kampagner. God fornøjelse og arbejdslyst ! Helle Tiedemann Formand for Dogme samarbejdet Ballerup Kommune Følgende deltagere har været en del af projektgruppen i projektperioden 2004 – 2007: Albertslund Kommune : Lars Bertholdt Ballerup Kommune : Lill Dueholm Fredericia Kommune : Hanne Dahl, Ellen Olesen, Toke Vinther Herning Kommune : Monica Klitgaard Hansen Københavns Kommune : Hasse Højmark, Gunver Heidemann, Michael Hastrup og Per Boesgaard

Reduktion i kemikalietrykket – forslag til indsats i kommunerne 2004-2007, Dogme2000 – for kommuner og miljø

1

1. Indledning

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING .............................................................................................................................................................. 3

1.1 LOVGIVNING ........................................................................................................................................................... 4 1.2 HVAD ER DOGME 2000 ......................................................................................................................................... 4 1.3 HVAD ER LIFE-PROJEKTET....................................................................................................................................... 5 1.4 FORMÅL MED DOGME-LIFE-KEMIKALIER ............................................................................................................... 5

2. ERFARINGS- OG VIDENSINDSAMLING.............................................................................................................. 6 2.1 FRA 100.000 TIL 120 STOFFER................................................................................................................................. 6

3. UDVÆLGELSE AF INDSATSOMRÅDER .............................................................................................................. 7 3.1 FRA 120 TIL 30 PROBLEMATISKE STOFFER............................................................................................................... 7 3.1 FRA 120 TIL 30 PROBLEMATISKE STOFFER............................................................................................................... 8 3.2 FRA 30 PROBLEMATISKE STOFFER TIL DE 13 MEST AFGØRENDE STOFFER................................................................ 8 3.3 FRA 13 MEST AFGØRENDE STOFFER TIL 11 INDSATSOMRÅDER .............................................................................. 12 3.4 MÅLGRUPPER FOR INDSATSER............................................................................................................................... 13

4. IDÉKATALOG OVER VÆRKTØJER ................................................................................................................... 14 4.1 GENERELT OM INDIKATORER................................................................................................................................. 15 4.2 UDPEGNING AF INDIKATORER ............................................................................................................................... 15 4.3 EFFEKTEN AF VÆRKTØJER..................................................................................................................................... 15

5. TEST OG TESTRESULTATER............................................................................................................................... 17 5.1 BESKRIVELSE AF TEST OG RESULTATER................................................................................................................. 18 5.2 KONKLUSION PÅ TESTRESULTATERNE................................................................................................................... 22

6. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER ............................................................................................................. 24 6.1 EVALUERING ......................................................................................................................................................... 24 6.2 NÅEDE VI DET VI VILLE?........................................................................................................................................ 24 6.3 ANBEFALINGER TIL ET VIDERE FORLØB................................................................................................................. 25

BILAG 1 OVERSIGTSLISTE MED DE 120 UDVALGTE STOFFER.................................................................... 27 BILAG 2 IDÉKATALOG OVER VÆRKTØJER MED TILHØRENDE INDIKATORER .................................. 34 BILAG 3 BESKRIVELSE OG RESULTATER AF DE ENKELTE TESTS............................................................ 59 NB DENNE RAPPORT INDEHOLDER EN RÆKKE LINKS TIL DIVERSE MATERIALE. DISSE LINKS KAN

UDNYTTES VED BRUG AF DEN DIGITALE UDGAVE AF RAPPORTEN PÅ WWW.DOGME2000.DK. REFERENCER 1. ERFARINGS- OG VIDENSINDSAMLING, KEMIKALIER, FEBRUAR 2005


2

1. Indledning

1. INDLEDNING Kemikalier fremstår som en af vor tids største udfordringer med hensyn til miljø og sundhed. Industrielle kemiske produkter har meget vid udbredelse i det moderne samfund af den grund, at der opnås uundværlige nyttevirkninger. Nogle få eksempler på nyttige kemiske produkter er tekstiler, lægemidler, konserveringsmidler og plastprodukter. Problematikken er, at vi har industrielle kemiske stoffer i anvendelse, som vi ikke ved nok om, eller som er skadelige. EU har registreret ca. 100.000 forskellige kemiske stoffer, som var i industriel anvendelse i 1980. Siden 1980 har nye stoffer skullet anmeldes og vurderes. Problemet var og er dog fortsat, at de 100.000 nævnte stoffer her meget bred anvendelse, uden at der findes tilstrækkelige data om miljø- og sundhedsskadelige effekter for dem alle. Denne situation er brudt i Europa i forbindelse med den vedtagne REACH-forordning – som dog først bliver ført ud i livet gennem en periode på 15 år. Forordningen er især rettet mod den værste del af de mange kemiske stoffer som udgør ”toppen af isbjerget” og en supplerende indsats er fortsat påkrævet. Dermed er det velbegrundet at sætte tiltag i værk allerede nu for at modvirke utilsigtede skader forårsaget af kemiske stoffer og produkter. En kommunal indsats bør have som formål at supplere det, der opnås via lovgivning og via andre parters frivillige indsats. Som det fremgår af de følgende kapitler, er der rigeligt at tage fat på, og der kan anvises mange handlemuligheder for kommunerne. Hverken i Danmark eller andre lande er kommunerne dog hovedaktører, når det gælder miljø- og sundhedsfarlige kemiske stoffer. Men det er alligevel værd at bemærke, at kommunerne har adskillige nyttige virkemidler til rådighed, både som myndighed, som offentlig indkøber og som frivillig aktør, når det gælder om at reducere kemikalietrykket. Dermed har kommunerne også et væsentligt medansvar for, at den nødvendige indsats bliver ført ud i livet. Rapporten er udarbejdet ud fra danske erfaringer og er derfor umiddelbart relevant for øvrige danske kommuner. Denne rapport har til formål at:

• Støtte kommuner i at vælge en egnet indsats på kemikalieområdet • Pege på de væsentligste indsatsområder samt at pege på relevante værktøjer • Inspirere kommunerne til at udarbejde egne kemikaliehandlingsplaner

Samtidig skal det understreges, at prioritering og handlemuligheder vil afhænge af den enkelte kommunes situation og struktur, som er forskellig rundt om i Danmark. Rapporten vil tillige kunne anvendes af kommuner, byer og regionale enheder uden for Danmark, dog med det forbehold, at både miljø- og sundhedsproblemer og handlemuligheder kan være anderledes end i Danmark. Med rapporten i hånden bør det tages i betragtning, at Danmark ikke rummer sværindustri, kemisk industri eller minedrift i stort omfang. Fokus i denne rapport er derfor især lagt på forbrug og ikke produktion.


3

1. Indledning

1.1 Lovgivning Kemikalielovgivningen i Danmark er i hovedtræk bygget op om EU-regler. Lovgivningen er præget af, at der udstedes EU-direktiver meget hyppigt, og at de typisk er rettet mod enkelte eller nogle få kemiske stoffer. I Danmark gælder Lov om kemiske stoffer og produkter. Ud fra loven har Miljøministeriet udstedt en bekendtgørelse om klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter samt en liste over farlige stoffer som indeholder nogle tusinde stoffer. Der findes et stort antal bekendtgørelser om begrænsninger og forbud mod udvalgte stofgrupper og anvendelser i fx batterier, elektronik, legetøj, emballager, rengøringsmidler, kosmetik og bekæmpelsesmidler. I Danmark går lovgivningen på nogle punkter længere end det, der kræves via EU. Som eksempel er der skrappe krav til kølemidler som freon, og sådanne videregående krav er typisk blevet til efter høring af og samarbejde med de pågældende brancher. Lovgivningen handler typisk om de værste problemer, og typisk er der nogle undtagelsesbestemmelser. Et eksempel herpå er forbudet mod to udvalgte bromerede flammehæmmere selv om der også findes andre skadelige bromerede flammehæmmere. I så fald kan der konstateres et uløst problem, der kalder på en frivillig indsats, fx via kommunale grønne indkøb. Den danske lovgivning suppleres af Miljøstyrelsen med fx Listen over Uønskede Stoffer (LOUS). Her er der typisk tale om stærkt problematiske stoffer, som er giftige, bioakkumulerbare og svært nedbrydelige, så de ophobes i fødekæder og skader levende organismer. Stofferne på LOUS er ikke forbudt; men erhvervslivet får via listens eksistens tilkendegivet, at forbud kan forventes, hvis stofferne ikke udfases frivilligt. LOUS indgår naturligvis i det materiale, der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. 1.2 Hvad er DOGME 2000 Ud fra en vision om at være med til at vise vejen frem mod et bæredygtigt samfund besluttede de tre kommuner Albertslund, Ballerup og København i 2000 at etablere et samarbejde med miljø som tema. Som medlem af samarbejdet forpligtiger man sig til at gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt samfund. Samarbejdet, Dogme 2000 for kommuner og miljø, blev hurtigt udvidet med Fredericia og Herning kommuner og i 2006 er Kolding og Malmø også blevet medlemmer. Miljøsamarbejdet bygger på tre dogmer eller grundsætninger:

• Menneskenes miljøpåvirkning skal måles • Der skal være en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 • Miljøarbejdet skal forankres lokalt


4

1. Indledning


5

1.3 Hvad er Life-projektet I 2004 fik Dogme 2000 midler fra EU´s Life program til gennem et tre-årigt projekt at videreudvikle og styrke Dogmesamarbejdet.

Projektet, Dogme-Life, har som mål bl.a. at udvikle forskellige værktøjer/redskaber til brug for kommuner, borgere og virksomheder, inden for de tre dogmer. Desuden at afprøve udvalgte værktøjer/redskaber gennem test.

Dette er sket i følgende projektarbejdsgrupper:

• Grønne regnskaber - indikatorer for kommuners miljøtilstand

• Forankring - af miljøindsatsen hos borgere, virksomheder og kommunen selv

• Revision - forbedring af metoden i Dogmemodellen

• Kemikalier – begrænse brugen af kemikalier

• Udbredelse – af projektets arbejde og resultater

Arbejdsgrupperne er sammensat af faglige medarbejdere fra Dogmekommunerne. Der har været to eksterne samarbejdspartnere knyttet til projektet, myndighederne i Siauliai i Litauen og Neumünster i Tyskland.

Dogme-Life projektet afsluttes med en håndbog med beskrivelse af de udarbejdede værktøjer/redskaber og test som kan anvendes af alle kommuner m.fl. via hjemmesiden www.dogme2000.dk . Der er afsluttende konference for projektet i oktober 2007.

1.4 Formål med Dogme-Life-Kemikalier Dogme-Life Kemikalier er et fagligt delprojekt i Dogme-Life og har til formål at udvikle værktøjer/redskaber samt at afprøve udvalgte af disse i form af tests og hermed at støtte kommuners miljøindsats på begrænsning af brugen af kemikalier i såvel kommunen selv som hos borgere og virksomheder. De udarbejdede tests skal således kunne anvendes umiddelbart af kommuner som vil arbejde med reduktion af kemikalier og dermed lette kemikalietrykket i lokalområdet.

http://www.dogme2000.dk/

2. Erfarings- og vidensindsamling

2. ERFARINGS- OG VIDENSINDSAMLING Udgangspunktet for denne rapport er resultaterne fra et forprojekt ”Erfarings- og vidensindsamling, Kemikalier” fra februar 2005. Resultaterne herfra består af følgende delelementer: • Status; katalog over gennemførte kemikalietiltag i Dogmekommunerne, • Eksisterende viden fra udvalgte kilder om farlige kemikalier, • Udvalgte parters/aktørers erfaringer med reduktion af kemikalietrykket og planer for det

fremtidige arbejde på området. Det væsentligste resultat af erfarings- og vidensindsamlingen er udarbejdelsen af en liste på 120 prioriterede problematiske kemiske stoffer/stofgrupper, se bilag 1. 2.1 Fra 100.000 til 120 stoffer Udgangspunktet for forprojektet var at der er registreret 100.000 stoffer til anvendelse i EU. Antallet af stoffer gør det nødvendigt at foretage en identifikation af de mest problematiske med henblik på at udpege indsatsområder, der er væsentlige, og hvor kommunen kan gøre en forskel. Det blev besluttet at anvende nogle udvalgte kilder for at identificere de mest problematiske stoffer. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) var en af hovedkilderne, idet der her er tale om stoffer, som både har nogle meget problematiske egenskaber som giftige, persistente, bioakkumulerbare og som anvendes i betydelige mængder, over 100 tons årligt i Danmark. Derudover var udvalgte kilder Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Informationscentret for Miljø og Sundhed, Miljøstyrelsens Kemikaliekontor, Arbejdstilsynet samt kommunerne selv med erfaringer omkring jordforurening, spildevand og affald. Liste over kilderne findes i ”Erfarings- og vidensindsamling, Kemikalier” fra februar 2005. Denne gennemgang af kilder resulterede i en liste på ca. 120 stoffer, som alle medfører væsentlige problemer for miljø og sundhed. Listen er ordnet efter stofgrupper. For hvert stof er angivet effekter, miljø og sundhed, recipient samt hvor stoffet kan optræde i miljøet samt forekomst i produkter og anvendelse. Da der som tidligere nævnt mangler data på mange af stofferne, kan det ikke udelukkes, at der findes andre stoffer med væsentlige miljø- og sundhedsskadelige effekter.


6

3. Udvælgelse af indsatsområder

3. UDVÆLGELSE AF INDSATSOMRÅDER Ved opstarten af Dogme-Life Kemikalieprojektet blev der hurtigt erkendt, at en liste på 120 stoffer ikke var håndterbar med hensyn til at pege på relevante indsatsområder og udarbejde handlingsplaner til brug for kommunerne. Derfor blev listen gennem en udvælgelsesproces reduceret til 11 indsatsområder. Processen er skitseret nedenfor og beskrevet yderligere i kap. 2 og i det følgende.


7



8

3.1 Fra 120 til 30 problematiske stoffer For at reducere listen på de ca. 120 stoffer blev der opstillet nogle kriterier:

• Stoffer, der er nævnt af mindst tre af de anvendte kilder. • Stoffer, der har særlig stor udbredelse i mange industriprodukter, fx PFOS, eller

anvendes i særlig stor mængde, fx olieprodukter. • Stoffer, hvor kommunerne har særlige aktionsmuligheder, fx fordi stofferne er et

problem i spildevand, affald eller forurenet jord fx tungmetaller og klorerede opløsningsmidler, eller fordi stofferne især optræder ved offentlige aktiviteter fx hypoklorit i svømmehaller.

• Stoffer, der er velreguleret, så problemerne må anses at ophøre eller blive betydeligt begrænsede over kort tid – er fravalgt.

• Stoffer, hvor vores viden er så begrænset, at det forekommer vanskeligt at arbejde med specifikke handlemuligheder – er fravalgt.

Ud fra disse kriterier er der med udgangspunkt i listen over de 120 problematiske stoffer opstillet en liste på 30 særligt problematiske stoffer, som grundlag for det videre arbejde. Disse 30 stoffer (stofgrupper) fremgår af bilag 1. 3.2 Fra 30 problematiske stoffer til de 13 mest afgørende stoffer Af ressourcemæssige hensyn i projektet var det nødvendigt at reducere listen yderligere og forsøge at finde de mest afgørende problemstoffer. Følgende tre kriterier blev anvendt og resulterede i en liste på 13 stoffer:

a. Kun ét tungmetal medtages på den endelige liste. b. Stoffer, for hvilke der er en bred almen erkendelse af, at en bedre indsats er påkrævet. c. Stoffer, som er så udbredt, at behov for en øget indsats er påkrævet.

Kriterium a. Kviksølv blev udvalgt som særligt problematisk, fordi dette stof fortsat udgør et stort miljø- og sundhedsproblem, som der ikke p.t. er udsigt til løsning af. Kviksølv er endvidere meget mobilt. Reguleringen af kviksølv er stram, dog er der væsentlige undtagelser fx anvendelsen i amalgam til tandplomber og lyskilder. Derudover sker der verden over væsentlige emissioner fra fx kulfyring og affaldsforbrænding. Affald og spildevand fra tandlæger kan udgøre et miljøproblem og med de givne undtagelser kan amalgamplomber give et væsentligt bidrag til menneskers sundhedsmæssige belastning. EU-kommissionen har udarbejdet en fællesskabsstrategi for kviksølv. Blandt flere handlemuligheder, der beskrives heri, er det på lokalt plan aktuelt at begrænse brugen af amalgamplomber. Det vurderes, at de øvrige tungmetaller ikke udgør et problem af samme tyngde som kviksølv, også fordi den seneste regulering, fx RoHS-direktivet1 begrænser brugen af tungmetaller i bl.a. elektronik. Dermed er det ikke sagt, at den nuværende indsats mod elektronik kan

1 Se Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 873 af 11. august 2006 om begrænsning af import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer.



9

lempes. Den er tværtimod en forudsætning for, at kviksølv er udvalgt som afgørende

er os denne vurdering. Dette gælder gså for fx aktiv-stoffer i pesticider og lægemidler med de effekter, som de giver anledning til i

atur/grundvand og spildevand/recipienter.

t PAH, kreosot og nge kulbrinter og andre olieprodukter er valgt fordi de både er problematiske og er så

udbredte i forskellige produkter, at en øget indsats forekommer påkrævet.

problemstof. Kriterium b. Stoffer som fx bromerede flammehæmmere, plastblødgørere (phthalater) og nonylphenoler udvælges, fordi der i dag er en bred almen erkendelse af, at der er behov for at reducere brugen eller som minimum emissionen af disse. Vi tilsluttohenholdsvis n Kriterium c. Stoffer som fx chlorerede opløsningsmidler, chlorerede paraffiner, PFOS samtu


De udvalgte 13 stoffer er beskrevet i følgende tabel: Karakteristika, effekt og forekomst af de 13 udvalgte mest afgørende stoffer.

Kviksølv

Kviksølv er som tungmetal specielt ved at være så mobilt, at det kan påvirke fødekæder verden over og dermed påvirke menneskers sundhed via nervesystemet. Amalgamplomber kan give et væsentligt bidrag til menneskers sundhedsmæssige belastning, og affald og spildevand fra tandlæger kan udgøre et miljøproblem. EU-kommissionen har udarbejdet en fællesskabsstrategi for kviksølv, hvori der beskrives flere handlemuligheder, bl.a. at begrænse brugen af amalgamplomber.

Bromerede flammehæmmere

Stofferne i denne gruppe indgår i plastmaterialer i bl.a. elektronik og tekstiler. Nogle stoffer indgår additivt, dvs. at de kan frigøres fra plast ved fordampning, fx PBB (polybromerede biphenyler) og PBDE (polybromdephenylether). Nogle af disse stoffer er nu forbudt. Andre stoffer indgår kemisk bundet i plasten og giver ikke samme belastning under brug, fx det meget anvendte TBBPA (tetrabrombisphenol-A). De bromerede flammehæmmere er udpeget, fordi de er tungtnedbrydelige, bioakkumulerende og giftige, og udbredelsen er stor.

PFOS

PFOS-forbindelser (perfluorooktansulfonater) er en stor gruppe stoffer, der har et højt indhold af fluor og kan nedbrydes til perfluorooktansulfonat. Dette ophobes i miljøet og levende organismer. Stofferne anvendes i mange sammenhænge: Voks, polish, maling, lak, trykfarve, imprægnering af tekstiler, læder, papir, rengøringsmidler (alment samt tæpperens og metaloverfladebehandling). Stofferne er endnu ikke sikkerhedsvurderet, men er optaget på Listen Over Uønskede Stoffer ud fra den store udbredelse, og de har persistente og bioakkumulerbare egenskaber.

Klorerede paraffiner

Klorerede paraffiner anvendes i mange tekniske produkter: Lim, køle- og smøremidler, skæreolier, maling og plast og som brandhæmmere. Nogle af stofferne er forbudt. Stofferne er kræftfremkaldende og svært nedbrydelige

Klorerede opløsningsmidler

Trichlorethylen og tetrachlorethylen er velkendt hos kommuner og amter som problem i jord og grundvand. Stofferne er tidlige brugt i stort omfang i jern- og metalindustri som affedtningsmiddel. I dag bruges stofferne fortsat i renserier. Stofferne er kræftfremkaldende og miljøskadelige. Dichlormethan anvendes i et vist omfang i industrien samt i malingfjernere af ældre type.

Olie

Mineralolieprodukter anvendes i store mængder til mange formål. Olie er et velkendt problem i jord og grundvand, især i form af dieselolie. Olie og benzin ville være mærket giftig eller miljøskadelig samt sundhedsskadelig, hvis ikke brændstoffer var underlagt særlige regler. Visse mineraloliefraktioner (nafta) er kræftfremkaldende og indgår i bl.a. oliemaling og bilplejeprodukter.


10


PAH

Polyaromatiske kulbrinter udgør et udbredt problem, da de er kræftfremkaldende og forekommer i miljøet i luft, spildevand og jord. PAH er typisk opstået som resultat af dårlig forbrænding. PAH anvendes ikke industrielt, men forekommer dog i visse produkter (fx bildæk), hvor det indgår i fyldstof (kønrøg).

Kreosot

Kreosot findes i tjære og er ikke kemisk veldefineret. Kreosot og kreosotforbindelser er kræftfremkaldende, dog afhængigt af indholdet af benz(a)pyren. Kreosot anvendes i rustbeskyttelsesmidler og tætningsmidler. Kreosot har tidligere været anvendt i stor udstrækning i træbeskyttelsesmidler og findes dermed i ældre imprægneret træ, fx sveller. Anvendelse af kreosot er i øvrigt reguleret med to bekendtgørelser af juni 2003.

Visse alkaner (C9-C12 alkaner og isoalkaner)

Disse kulbrinter har CAS-nr. 90622-57-4. Kulbrinterne anvendes meget udbredt (bl.a. i maling, fortyndere, voks, pudsemidler og affedtningsmidler). Specielt i renserier er anvendelsen øget i stedet for tri- og perklorethylen, hvilket anses for et miljømæssigt fremskridt. Stofferne er under vurdering i EU, da de mistænkes for at være meget persistente og bioakkumulerbare i miljøet.

Aktivstoffer i pesticider

Aktivstofferne i pesticider anses generelt for problematiske, enten på grund af stoffernes egne egenskaber eller nedbrydningsstoffernes egenskaber. Pesticider falder i mange grupper ud fra anvendelsesformål eller stoffernes kemiske natur: Herbicider, fungicider, insekticider etc. Selv om stofferne har forskellige egenskaber, også miljømæssigt, er de alle miljø- eller sundhedsskadelige i et omfang, så pesticider generelt bør undgås, hvor det er muligt.

Nonylfenoler og andre alkylfenoler

Nonylfenoler og andre alkylfenoler er kendt som hormonforstyrrende. Der er tale om en større stofgruppe, som har anvendelse i bl.a. maling og lak, hærdere og lim, samt evt. også i rengøringsmidler. Nonylfenoler er klassificeret som meget miljøskadelige. Virksomheder i malingbranchen arbejder med substitution af alkylfenolethoxylater.

Aktivstoffer i lægemidler

Lægemidler inklusive veterinærmidler har utilsigtede miljøeffekter, da de i vidt omfang passerer kroppen via urinen og udledes til miljøet selv efter passage af rensningsanlæg. Visse veterinærmidler spredes til miljøet med gylle eller ajle. Effekterne er mangeartede, alt efter stoftype. Eksempelvis udvikles der immunitet over for antibiotika i bakteriekulturer på rensningsanlæg.

Phthalater

Phthalater er en større stofgruppe, som i større eller mindre omfang har reproduktionsskadende og hormonforstyrrende effekter. I fortsættelse af denne klassificering er mange af stofferne p.t. under risikovurdering, mens visse stoffer er forbudt. Anvendelse som blødgører i PVC-plast er velkendt. Desuden anvendes phthalater i fugemidler og visse typer maling og lak.


11


3.3 Fra 13 mest afgørende stoffer til 11 indsatsområder Ved denne udvælgelsen endte vi med 13 væsentlige, problematiske stoffer. Ud fra ovenstående viden om i hvilke produkter disse stoffer findes, er der udpeget 11 indsatsområder, som er følgende:

- Amalgam - Elektronik - Malevarer - Legetøj - Blød PVC - Tøj/tekstiler - Rengøringsmidler - Autoplejemidler - Pesticider - Kosmetik - Lægemidler (også veterinære)

I følgende tabel er en oversigt over hvilke indsatsområder der omfatter hvilke stoffer:

Amalgam Elektronik Male-varer

Legetøj Blød PVC

Tøj/-tekstiler

Rengørings-midler

Autopleje-midler

Pesticider Kosmetik Læge-midler

Kviksølv x


x x x

PFOS x x x x

Klorerede paraffiner

Klorerede opløsningsmidler

x

Olie x

PAH

Kreosot

Visse alkaner x x

Aktivstoffer i pesticider

x

Nonylphenoler x x x x x

Aktivstoffer i lægemidler

x

Phthalater x x x x

Man kunne have valgt flere produkter, som indeholder de nævnte stoffer, fx lime og fugemasser, men i sammenligning med malevarer forekommer sidstnævnte at være det mest afgørende valg. Med hensyn til problematiske stoffer, som er fravalgt i processen, kan disse stoffer komme i spil igen i forbindelse med de valgte indsatsområder. Dette gælder fx LAS og andre


12


miljøskadelige detergenter, der som sidegevinst kan reduceres, ved en indsats der primært sigter på reduktion af NPE fx ved begrænsning i brugen af rengøringsmidler. Som det fremgår af procesbeskrivelsen i dette kapitel, beror kriterierne for det endelige valg af indsatsområder ikke på dybtgående gennemgange af forskningslitteratur, men er baseret på projektgruppens almene kemiske viden kombineret med rammerne for dette projekt. 3.4 Målgrupper for indsatser Målgrupper for indsatser i dette projekt retter sig imod tre forskellige målgrupper:

• Borgere • Virksomheder • Kommunerne selv

Målgrupperne spiller en vigtig rolle som modtager af budskabet. De kan være meget forskellige både i sammensætning og omfang. Der kan være store forskelle indenfor målgrupperne. Da de deltagende kommuner er meget forskellige, vil grupperne også kunne reagere meget forskelligt over for indsatsen. København er en storby og en hovedstad. Der er store boligområder med mange mennesker tilknyttet, og ganske få opdyrkede områder. Herning og Fredericia derimod har store landbrugsarealer. Erhvervssammensætningen, holdningsforskelle landsdelene imellem, den politiske sammensætning m.v. spiller også ind på forskelligheden i målgrupperne. I dette projekt skal der beskrives indsatser overfor alle tre målgrupper. Hvilke værktøjer der forslås afhænger af indsatsområdet. I følgende kapitel beskrives forskellige værktøjer.


13

4. Idékatalog over værktøjer

4. IDÉKATALOG OVER VÆRKTØJER Ud fra de 11 udvalgte indsatsområder beskrevet i kapitel 3 er der udarbejdet et idékatalog over værktøjer med tilhørende indikatorer, som ses i bilag 2. Idékataloget er ikke udtømmende, men en række forslag, og for hvert værktøj er selve indikatorerne heller ikke udtømmende. Bilag 2 er opbygget efter indsatsområder i alfabetisk rækkefølge, startende med indsatsområdet ”Autoplejemidler”. Værktøjerne for hvert indsatsområde er beskrevet for hver af de tre målgrupper borgere, virksomheder og kommunen selv. Der kan være angivet flere værktøjer for de enkelte målgrupper. Indikatorerne kan enten være indsatsindikator (i), belastningsindikator (b) eller tilstandsindikator (t). Langt de fleste indikatorer i idékataloget er indsatsindikatorer. Nedenfor er angivet eksempler på værktøjer og indikatorer for indsatsområdet ”Autoplejemidler” for målgruppen borgere: Målgruppe Værktøjer Indikatorer

Borgere

Oplysningskampagner; herunder udarbejdelse af informationsmateriale om hvilke produkter skal undgås hos forhandlerne (husk at flere værksteder også er forhandlere). Fx happening hos lokal forhandler.

Antal besøgende til happening (i). Antal interviews med borgere, herunder genkendelse af produkter (i).

Oplysninger om korrekt dosering af bilplejemidler/kemikalier.

Antal interviews med borgerne om, hvor længe de har produkterne (i).

Formidle den viden der allerede findes (fx Informationscenter for Miljø & Sundhed) – fx ved at udarbejde en folder der kan ligge hos bilforhandlere/autoværksteder med temaet: ”Hvordan plejer du din bil rigtigt og miljøvenligt”.

Antal foldere udarbejdet (i). Antal informationsmateriale udsendt til bilforhandlere og autoværksteder (i).

(i) = indsatsindikator Udgangspunktet for udpegning af mulige værktøjer under de enkelte indsatsområder og målgrupper har været det niveau, hvor vi befinder os miljøbeskyttelsesmæssigt i Danmark. Det giver ikke mening at foreslå værktøjer, som allerede har været testet, og allerede har vist sig at virke som fx regelmæssige miljøtilsyn, miljøgodkendelser, spildevandstilladelser og indsamling af farligt affald.


14


4.1 Generelt om indikatorer For at synliggøre og måle indsats og effekt af forskellige værktøjer anvendes indikatorer. Ved at følge indikatorerne over tid fås et billede af udviklingen. Indikatorerne kan deles op i tre grupper afhængigt af, hvad indikatoren beskriver: Tilstandsindikator beskriver en tilstand, fx vandløbskvalitet, indhold af pesticider i grundvandet, antal små børn med allergi osv. Belastningsindikator beskriver en påvirkning, fx miljøfremmede stoffer i slam bragt ud på landbrugsjord, forbrug af pesticider, produktion af olie- og kemikalieaffald osv. Indsatsindikator beskriver omfanget af miljøindsatsen, fx antal gennemførte miljøtilsyn på virksomheder, antal uddelte informationspjecer osv. Tilstandsindikatoren oplyser direkte om en indsats har en effekt i fx naturen. Belastningsindikatoren oplyser kun om ændringer i påvirkningen og ikke om ændringerne har en effekt i fx naturen. Indsatsindikatoren måler kun på indsatsen og giver ingen oplysninger om, hvorvidt indsatsen har en effekt på belastningen og tilstanden af fx naturen. 4.2 Udpegning af indikatorer I dette projekt er udpeget indikatorer til hver af de indsatser, der testes i projektperioden. Derudover er der foreslået indikatorer til øvrige mulige indsatser i værktøjskassen. Hvor det har været muligt, er der udpeget tilstandsindikatorer. Det er imidlertid svært at finde tilstandsindikatorer, der kan måles indenfor projektets ressourcer og tidsramme og som passer med de valgte indsatser. Tilsvarende er desværre gældende for belastningsindikatorer, det har dog været muligt at udpege flere af dem. Langt de fleste af de foreslåede indikatorer er indsatsindikatorer. Disse indikatorer viser ikke direkte, om indsatsen har en effekt overfor påvirkning og tilstand, men kombineres de med kommunernes og andres erfaringer med effekten af lignende tiltag, kan de give en indikation af om indsatsen nytter. 4.3 Effekten af værktøjer I idékataloget er beskrevet mere end 100 værktøjer. Inden for dette projekt er der testet et mindre antal værktøjer. Det betyder, at vi for de øvrige værktøjer ikke får afklaret effekten. På baggrund af vores erfaringer med de kemikalie-aktiviteter, som allerede er gennemført i Dogme-kommunerne, har vi dog en forventning om, at de nævnte værktøjer alle har en effekt. Eksempelvis har Dogme-kommunerne gode erfaringer med information, kortlægninger, undervisninger o.l. i forhold til borgere, virksomheder og internt i kommunerne. Der hvor der er målt på værdien af gennemførte aktiviteter fx spørgeundersøgelser og målinger af


15



16

mængder, kan der som regel konstateres en effekt af indsatsen på kort eller langt sigt afhængig af omfanget af den gennemførte aktivitet. De forskellige typer af værktøjer der foreslås anvendt i forhold til de tre målgrupper er: Borgere • Information og kampagner • Spørgeundersøgelser • Tilbud om kurser og ”Gå-hjem”-møder • Brevkasse • Samarbejde med skoler og seminarer m.fl. om miljøundervisning Virksomheder • Information og kampagner • ”Hjælp til selvhjælp”, fx kortlægning, indførelse af miljøstyring og renere teknologi • Spørgeundersøgelse • Tilsyn, kontrol og dialog • Temamøder Kommunen selv • ”Fej for egen dør” • Information og kampagner • Kortlægning • Grønne indkøb, indkøbsaftaler • Undervisningsmateriale • ”Gå videre end miljølovgivning siger” • Rollemodel • Tilsyn, kontrol og dialog, med egne institutioner • Kurser Nogle af værktøjerne går igen overfor de tre målgrupper – borgere, virksomheder og kommunerne selv – fx formidling, information og kortlægning. Desuden vil der være forskel på værktøjernes brugbarhed overfor de tre målgrupper. Nogle værktøjer egner sig bedre overfor nogle af målgrupperne fx indkøbsaftaler hos virksomheder herunder kommunens virksomheder, og nogle værktøjer er meget specifik rettet mod en af målgrupperne fx ”Fej for egen dør” hos kommunerne selv. På den måde vil der være fordele og ulemper ved valg af værktøjerne. Og det er vigtigt at være opmærksom på, da budskabet skal ramme modtageren klart og præcist.

5. Test og testresultater

5. TEST OG TESTRESULTATER Ifølge ansøgningen til EU skal Dogme-Life kemikaliegruppen teste minimum fem værktøjer fordelt på forskellige indsatsområder og forskellige målgrupper. Der er i alt udvalgt 10 forskellige værktøjer til test i dette projekt, to pr. kommune. Hver Dogme-kommune har frit kunne vælge blandt de mange værktøjer i idékataloget; dog er der så vidt muligt taget hensyn til at ”teste” flest mulige indsatsområder samt involvere alle tre målgrupper: borgere, virksomheder og kommunen selv. De 10 værktøjer med tilhørende indikatorer, der er udvalgt til test er beskrevet mere udførligt i bilag 2, hvor de er fremhævet med fed skrift. Test og testresultater er nærmere beskrevet i bilag 3. De udvalgte tests fremgår af skemaet nedenfor. Efterfølgende er der gengivet et kort resume af test og resultater for de 10 test. Indsatsområde Borgere Virksomheder Kommunen selv Test nr.

Elektronik

København Vurdering af bromerede flammehæmmere i grønne indkøb. Temamøde om grønne indkøb

7

Produkter til personlig pleje/ kosmetik

Herning Produktvurderinger på hjemmeside Fredericia Information og temamøde

Fredericia Information og temamøde

1

5

Legetøj

Ballerup Informationsfolder Fredericia Information

Ballerup Informationsfolder og temamøde Fredericia Information

4

5

Pesticider Albertslund Kortlægning og information.

Albertslund Kortlægning og information

10

Blød PVC Albertslund Info om indkøb

9

Kviksølv (amalgam)

Herning Tandlæger, krav og vejledning om spildevand og affald


2

Autoplejemidler Ballerup Kortlægning, vurdering og substitution

Ballerup Kortlægning, vurdering og substitution

3

Malevarer

København Samarbejde med malerfirmaer og leverandører om skadelige stoffer

8

Rengøringsmidler Fredericia Grønne indkøb, temamøde

6


17


Dogme-Life kemikaliegruppen havde afsat 150 timer pr. kommune til test. I forbindelse med fastlæggelse af testplanen var det en udfordring at skulle holde sig indenfor den fastsatte ramme på 150 timer. De enkelte kommuner løste eventuelle ressourceproblemer ved ”hjemme i egen kommune” at søge at få tildelt yderligere ressourcer udenom projektet. Dette har været muligt i større eller mindre grad. En anden variant er, at den gennemførte test blev planlagt udført i sammenhæng med en anden opgave, der alligevel skulle gennemføres i kommunen. Dogme-Life kemikaliegruppen forventede på denne baggrund, at de beskrevne tests kunne gennemføres med den planlagte ressource, der var afsat til projektet. Forbruget af ressourcer til gennemførelse af de enkelte tests er opgjort under forløbet – herunder både timeforbrug og udgifter til konsulenter, trykning af foldere mv. Det er vigtigt i forbindelse med evt. fremtidig brug af det pågældende værktøj, at kende det samlede ressourceforbrug for at kunne opnå den samme effekt. 5.1 Beskrivelse af test og resultater Kosmetik/produkter til personlig pleje (test1) Lancering af hjemmeside for borgerne, hvor foreliggende viden om kosmetikprodukters indholdsstoffer og effekt på miljø og sundhed er samlet og gjort tilgængelige for den almindelige forbruger. Oplysninger om produkternes indholdsstoffer er fundet vha. varedeklarationerne og miljø- og sundhedsoplysninger om indholdsstofferne er fundet vha. kemidatabasen fra Informationscentret for Miljø og Sundhed. I hjemmesidens driftsperiode på ca. ½ år er der registreret 7500 besøg på hjemmesiden. På baggrund af den store interesse og de mange besøg på hjemmesiden vurderes det, at projektet med rimelighed kan forventes at have bidraget til en adfærdsændring og dermed en reduktion i kemikalietrykket fra personlige plejeprodukter / kosmetik. Kviksølv (test 2) Tilsyn hos tandklinikker med fokus på afledning af kviksølv med spildevandet og håndtering af kviksølvholdigt affald. Efter planen skulle tilsynene følges op af spildevandstilladelser med krav om spildevandsrensning og efter behov påbud om korrekt håndtering af affaldet. Under tilsynene kunne det konstateres at alle tandlæger har en form for rensning af spildevandet for kviksølv og har ordnede forhold vedr. håndtering og bortskaffelse af kviksølvholdigt affald. Samtidige analyser af spildevandet ved indløb til kommunens hovedrenseanlæg, viste et kviksølvindhold pænt under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. På baggrund af disse konstateringer valgte kommunen midlertidigt at nedprioriterede yderligere tiltag overfor tandlægerne. Måleresultaterne på indholdet af kviksølv i indløb til kommunens renseanlæg var halveret efter gennemførelse af tilsyn hos tandlægerne. Tilsynet har formentlig skabt øget opmærksomhed omkring håndteringen af amalgam hos tandlægerne og dermed bidraget til at fastholde og muligvis lette kemikalietrykket fra amalgam.


18


Autoplejemidler (test 3) Der er udført en oprydning, kemikaliekortlægning og vurdering med henblik på substitution på fem autoværksteder samt på et kommunalt værksted der har/anvender autoplejemidler. Alle værksteder er beliggende i Ballerup Kommune. Kortlægningen er foretaget ved indhentning af sikkerhedsdatablade for de enkelte produkter. Produkternes indholdsstoffer er vurderet ved hjælp af databasen www.kemiguiden.dk Efterfølgende er de produkter, der indeholder stoffer, som står på Listen over uønskede stoffer (LOUS) anbefalet substitueret. Resultatet af testen er at gennemførelsen af substitution er en længerevarende proces, som ikke har kunnet nås i denne testperiode. Kommunens tilsyn og kortlægning af indholdsstoffer i autoplejemidler har medført bevidsthed hos værkstederne om muligheden for at fravælge produkter med problematiske indholdsstoffer og vigtigheden i at have styr på sikkerhedsdatablade. På kort sigt er det vanskeligt at dokumentere, at aktiviteterne har medført en reduktion af kemikalietrykket, men på længere sigt er det kommunens forventning at flere værksteder vil efterspørge mere miljøvenlige produkter. Legetøj (test 4) Grønt Sekretariat har i samarbejde med Sundhedsplejen udarbejdet hæftet "Legetøj til babyer og småbørn - en indkøbsguide til forældre". Guiden er bygget op omkring fem gode råd til at undgå unødige kemikalier, når forældre køber legetøj til deres børn. Hæftet er distribueret til omdeling i alle 0-6 års institutioner, til omdeling hos alle dagplejere og som en del af en informationskuffert til kommunens 1-årige. Desuden vil Sundhedsplejen medbringe hæftet ved besøg hos kommende forældre. Der er blevet udarbejdet en mappe til Sundhedsplejen med uddybende materiale om kemikalier i legetøj. Mappen blev overdraget på et temamøde for Sundhedsplejen. I testperioden er der desuden blevet udarbejdet en artikel til kommunens personaleblad, der er afholdt et temamøde for forældre, og kommunens indkøbskatalog er blevet gennemgået for miljøoplysninger. På baggrund af den store interesse for informationsmaterialet vurderes, at det har medvirket til en ændret adfærd og dermed bidraget til at lette kemikalietrykket fra legetøj. Legetøj og kosmetik/produkter til personlig pleje (test 5) Kortlægning på to daginstitutioner viste, at det er tidskrævende og til dels også vanskeligt at finde oplysninger om stoffer og vurdering af disse. Informationsindsatsen satte derfor fokus på enkle råd – som fx.: Gå efter de miljømærkede produkter. I den forbindelse fandt vi, at der er behov for synliggørelse af miljømærkede plejemidler i kommunens indkøbskatalog. Den udarbejdede pjece om legetøj og plejemidler blev vel modtaget. Der blev udleveret ca. 3000 pjecer i første omgang og folderen blev genoptryk pga. efterspørgsel fra dagplejen. Der blev endvidere på informationssiden afholdt et møde. Der deltog fem, hvoraf de fire, enten som forældre eller via deres erhverv, havde oplevet allergiske reaktioner ved brug af plejemidler til børn. Konklusionen på mødet var derfor, at emnet kemikalier i børns hverdag, skal være ”tæt på” folk, hvis de skal engagere sig i frivilligt arbejde.


19

http://www.kemiguiden.dk/


På baggrund af den store interesse for folderen, vurderes at en del institutioner og forældre har ændret adfærd og dermed bidraget til at lette kemikalietrykket fra legetøj og produkter til personlige pleje/kosmetik. Rengøringsmidler (test 6) Der blev lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de af kommunens decentrale indkøbere, der deltog i det afholdte informationsmøde. Undersøgelsen havde desværre så få besvarelser, at det er vanskeligt at konkludere på effekten af det afholdte møde. Andelen af kommunens indkøb af miljømærkede rengøringsmidler udgjorde i 2006 41 % mod ca. 30 % i 2005. Udviklingen viser generelt en positiv tendens over de seneste år, men stigningen i 2006 er større end tidligere år. Den positive udvikling kan dels tilskrives den løbende indsats fra kommunens indkøbschef og dels et øget fokus på kommunens brug af miljømærkede rengøringsmidler i forbindelse med indsatsen i denne test. Selvom der har været en positiv udvikling gennem nogle år, viser tallene, at udviklingen er forstærket af et øget fokus på kommunens brug af miljømærkede rengøringsmidler i forbindelse med det aktuelle projekt. Kemikalietrykket er dermed lettet. Elektronik (test 7) Der er foretaget en opfølgning på Københavns Kommunes indkøb af IT-udstyr i 2005 for at se på indholdet af bromerede flammehæmmere. Resultatet var positivt, idet bromerede flammehæmmere stort set ikke fandtes i kabinetter og lignende store plastdele, dvs. at leverandørerne var kommet videre end kommunens krav. Til gengæld har opfølgningen vist, at der nu forekommer andre stoffer, der også er miljø- og sundhedsskadelige: fosfat-estre. Ved et temamøde med indkøbere og leverandører kom det frem, at også printplader kan forventes at være fri for bromerede flammehæmmere fra 2009. Der anvendes her et stof, der er kemisk bundet og derfor accepteres ifølge Svanemærket. Ved temamødet viste leverandørerne interesse for at følge skrappe krav fra en indkøber som kommunen. Krav er med til at øge produktudviklingen. Denne fælles interesse er omtalt i en pressemeddelelse, som Københavns Kommune har udsendt, og Dell Computer har fulgt op med en lignende pressemeddelelse. Konklusionen af testforløbet er, at en ambitiøs grøn indkøbspolitik giver resultater, men kræver opfølgning. Kontrol af de faktiske indkøb i henhold til aftalerne giver ny viden og skaber dermed afsæt for nye miljøkrav. Kemikalietrykket er reduceret væsentligt, dels som følge af indkøbsordningen og dels som følge af virksomhedernes produktudvikling. Der er dog fundet nye problemer, hvilket viser behovet for opfølgning på grønne indkøb og tilpasning af købsaftaler. Malevarer (test 8) Hensigten var at opnå substitution af forskellige skadelige stoffer i malevarer via samarbejde med malerfirmaer og producenter. Hensigten var også at afprøve samarbejdsflader med forskellige parter i branchen. Det lykkedes ikke at nå frem til substitution i testperioden, og temamøde samt udbredelse af information er ikke foretaget. Malevarer er et stort og komplekst område, og der er mange barrierer at overvinde for at opnå substitution, bl.a. skepsis over for nye metoder samt


20


økonomiske forhold ved teknologiændringer. Substitution bør her ses som en længerevarende proces. I branchen som helhed er der konstateret vilje til en øget miljøindsats. I testperioden er der til gengæld indsamlet viden, der kan matche de nævnte barrierer, og der gives anbefalinger til konkrete ændringer. For eksempel kan der i større omfang end i dag anvendes vandfortyndbare produkter. Dermed er der nu baggrund for at gå videre med information, temamøder og konkret samarbejde med virksomheder, og der er anbefalinger til kommunen som bygherre. Kemikalietrykket er dermed ikke reduceret, men der er skabt et godt grundlag for tiltag, der vil kunne lette kemikalietrykket. Blød PVC (test 9) Der er udført en informationskampagne om blød PVC rettet mod handels- og kontorvirksomheder i Albertslund. Den omfattede råd og vejledning i forhold til indkøb af kontorartikler uden blød PVC. Omkring 160 virksomheder fik tilsendt materialet, og i forbindelse med et miljøtilsyn på 10 virksomheder efterfølgende, kunne det konstateres, at ingen af de besøgte virksomheder direkte havde taget rådene til sig fx ved at udforme en indkøbspolitik. På mere end halvdelen af de besøgte virksomheder havde kontaktpersonen ikke set informationsmaterialet. Det må derfor konkluderes, at indsatsen ikke har været målrettet nok mod den indkøbsansvarlige, og forventning om at få virksomhederne til at overveje indkøb uden blød PVC, er udeblevet. Det må konkluderes, at testen ikke har bidraget væsentligt til nedbringelsen af kemikalietrykket. Miljøadfærden og holdningen har måske flyttet sig lidt og en drøftelse af emnet med den indkøbsansvarlige i forbindelse med kommunens tilsyn kan yderligere bidrage til ændret adfærd. Pesticider (test 10) Der er foretaget en telefon-spørgeundersøgelse blandt borgerne i Albertslund med mange forskellige spørgsmål om miljø bl.a. om anvendelsen af pesticider. Formålet var at undersøge om der var sket en ændring i antallet af brugere af pesticider blandt borgerne fra 2001, hvor undersøgelsen viste, at 5 % anvendte pesticider. Undersøgelsen i 2006 viste, at 13 % af borgerne anvender pesticider. Det er mere end en fordobling i forhold til undersøgelsen fra 2001. Samtidig blev det undersøgt, om der anvendes pesticider til bekæmpelse ved Albertslund Kommunes egne aktiviteter. Her er resultatet positivt, da der ligesom i 2001, ikke anvendes pesticider på kommunale jord- og græsarealer til bekæmpelse af ukrudt. Der har været tale om en kortlægning uden opfølgende indsats indenfor testperioden. Det kan dog ikke udelukkes at interviewundersøgelsen i sig selv har medført en øget bevidsthed og dermed en evt. reduktion af kemikalietrykket hos de adspurgte borgere.


21


5.2 Konklusion på testresultaterne I de 10 test er der benyttet en række forskellige værktøjer, som i vekslende omfang har vist sig effektive. Den følgende gennemgang af anvendte værktøjer i forskellige test viser, at værktøjer kan anvendes efter behov over for de forskellige indsatsområder. Værktøjskataloget i bilag 2 skal dermed opfattes som inspiration på tværs, når man står over for et bestemt indsatsområde. Nye hjemmesider med vejledning om, hvordan man kan undgå skadelige stoffer fx ved valg af produkter, har vist sig som et effektivt værktøj. Eksempelvis er siden www.kosmetiktjek.dk blevet anvendt i vidt omfang, bedømt ud fra antal besøg/klik på hjemmesiden. Værktøjet svarer til andre hjemmesider, der fokuserer på bestemte produkter, fx Keminøglen i autobranchen, Byggeriets kemidatabase etc. Temamøder afholdt ved testene har haft begrænset succes, når det gælder deltagerantal. Derimod kan resultatet for de fremmødte være godt, fx tæt kontakt mellem mødedeltagerne om problemer og muligheder. Temamøder har også vist sig at være et godt forum for drøftelser af nyudvikling. Alternativer til temamøder er direkte kontakt til borgere (fx via sundhedsplejersker) eller virksomheder (tilsyn). Her kan der ofte opnås en god direkte effekt. Opfølgning på diverse aftaler og ordninger har vist at have afgørende betydning. Der bør følges op på frivillige aftaler, fx indkøbsaftaler. Erfaringer fra elektronik-testen er, at der blev indsamlet ny viden, og der blev afdækket nye problemer, fx fosfatestre i elektronik i stedet for bromerede flammehæmmere. Dermed blev der basis for forbedret indsats og bedre aftaler, som ikke havde været mulig uden opfølgning. Tilsvarende viste pesticid-testen, at en statusundersøgelse bør ledsages af en opfølgende indsats. Kviksølv-testen viste, at opfølgning kan have en opmuntrende effekt, fx når en tandlæge får konstateret, at alle miljøforhold er på plads mht. spildevand og affald. Opmuntring har derved en forebyggende miljøeffekt. På andre områder har kommunen en bunden opgave med af følge op, fx ved tilsyn med drift af rensningsanlæg, tilsyn med renserier og andre virksomheder. Kortlægning kan give nyttig viden, fx om anvendelse af pesticider. Generelt bør kortlægninger følges op, hvilket kræver ressourcer og planlægning, jf. testen af autoplejemidler. I nogle tilfælde har udgivelse af pjecer ramt plet over for målgruppen, fx pjecer om plejemidler, fordi der er behov for kortfattede gode råd. Succesen er bedømt ud fra, at der i to test opstod behov for at trykke ekstra oplag af pjecer. Videnopbygning har vist sig at have afgørende betydning, især hvor der ikke ligger lettilgængelige råd på diverse hjemmesider. Videnopbygning er tidskrævende, men kan være nødvendig. Et eksempel er malevarer, hvor testen resulterede i viden, så kommunen fremover kan matche barriererne på området. Videnopbygning kan dermed være et nødvendigt pionerarbejde, hvis der ikke fra anden side findes det nødvendige grundlag for at tage fat på et indsatsområde.


22

http://www.kosmetiktjek.dk/


Den indhentede viden bør udnyttes i fællesskab i fx Dogme-kommunerne, og den indhentede viden bør holdes ajour. Begge dele er med til at håndtere indhentet viden rationelt. Information skal generelt tilrettelægges nøje, så den er målrettet og fanger rette vedkommende. Lovgivning og regulering som værktøj er helt afgørende på mange områder, og dette projekt har da også koncentreret sig om de problemer, der ikke findes lovgivning om. Eksempelvis har det i malevare-testen vist sig, at VOC-direktivet har udvirket resultater, der går længere end hvad der med rimelighed kunne forventes via frivillige aftaler – der er dog stadig behov for supplerende indsats. Situationen viser, at kommunerne via fx Kommunernes Landsforening bør udnytte den mulighed at påvirke lovgivning i Danmark og EU. Ressourcer og tid har vist sig at være den mest begrænsende faktor i testene. Det gælder både antal timer og kalendertid. For flere af testene har det været en udfordring at gennemføre testen indenfor den fastsatte ramme. De enkelte kommuner har løst eventuelle ressourceproblemer ved ”hjemme i egen kommune” at få tildelt yderligere ressourcer udenom projektet, ved at koble testen til andre opgaver, der alligevel skulle gennemføres i kommunen og ved at reducere ambitionsniveauet for den enkelte test. Indsatsen bør forløbe over længere tid for visse indsatser, fx på autoværksteder og i malerbranchen. Fx er substitution ofte tidskrævende, fordi der skal flyttes vilje og holdninger, og der skal tilvejebringes brugbare alternativer. Nogle gange kræver substitution et teknologiskift (fx en ny lakeringslinie for pulverlak til metalemner), og substitution sker måske først, når en linie er nedslidt, eller en ny skal bygges.


23

6. Konklusioner og anbefalinger


24

6. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 6.1 Evaluering Resultatet af de gennemførte test af 10 udvalgte værktøjer er, at der gennem projektet er: • Opnået mindsket kemikalietryk ved information om lettilgængelig viden, hvor der er en

interesseret målgruppe, • bidraget til mindsket kemikalietryk ved grønne indkøb, • opbygget grundlag for en længerevarende indsats, hvor en sådan er nødvendig, og • opnået nyttige erfaringer til kemikalieindsats i øvrigt. Kommunerne kan således gøre en væsentlig forskel med hensyn til kemikalietrykket, også selv om kemikalier kun er en formel opgave for kommunerne i få sammenhænge. Regeringens handlingsplan for kemi2 omtaler ikke kommunerne, selv om kommunerne kan yde væsentlige bidrag til at mindske kemikalietrykket. I anden sammenhæng er offentlige grønne indkøb dog ofte blevet nævnt. Meget generelt er erfaringen ud fra de gennemførte test, at kommunens kemikalieindsats kan falde i to kategorier: • Hvor der er let tilgængelig viden om miljøvenlige alternativer, og hvor det drejer sig om at

få denne viden bragt i spil over for fx kommunale institutioner eller borgere • Hvor en længerevarende indsats er nødvendig, fx for at opnå substitution ved

produktudvikling, til videnopbygning eller til at påvirke holdninger. 6.2 Nåede vi det vi ville? Det var et gennemgående træk ved de udførte test, at der blev brugt mere tid end forventet, ikke blot som timetal, men også kalendertid. Derfor måtte der i flere tilfælde skæres i de planlagte aktiviteter. Det er ikke usædvanligt, at ting tager længere tid end planlagt, og det skal erindres, at der typisk var tale om test af hidtil uprøvede aktiviteter. Det kan for eksempel tage tid at få knyttet nye kontakter, herunder at finde frem til rette vedkommende. Testresultaterne kan forekomme begrænsede, når det gælder dokumentation af mindsket kemikalietryk her og nu. Man bør ofte se en kommunal indsats som led i en større sammenhæng, hvor adskillige parter medvirker til – eller modarbejder – substitution af skadelige stoffer. Situationen er oftest den, at der allerede gennem lang tid er arbejdet med udfasning af skadelige stoffer, enten på leverandørside eller hos grønne organisationer, herunder Miljøstyrelsen. Derfor foreligger der ofte ingen snuptagsløsninger – så var de allerede blevet gennemført. Disse erfaringer bør indgå ved planlægning af nye aktiviteter. Set i bakspejlet kunne der sandsynligvis være vundet fordele ved at inddrage eksterne kemiske eksperter, da testplanerne blev lagt: Bedre fokus og tid, og dermed bedre resultater.

2 ”Styr på kemikalier. Regeringens handlingsplan for en styrket kemikalieindsats 2006-2009”, oktober 2005.


6.3 Anbefalinger til et videre forløb Der gives anbefalinger på to felter: 1. Vedligeholdelse af den foreliggende rapport (viden og metoder), og 2. Anvendelse af rapporten til en kemikalieindsats hos kommunerne. Vedligeholdelse af den foreliggende rapport Videnopbygning, videndeling og erfaringsudveksling har været væsentlig i det arbejde, som de fem Dogme-kommuner har bidraget med i dette projekt. Det må stærkt anbefales, at en kemikalieindsats understøttes af ajourført viden for at målrette indsatsen og for at undgå evt. spildte kræfter, fx over for stoffer, der er blevet forbudt eller omfattet af en brancheaftale. Det anbefales, at den opbyggede viden, der ligger bag denne rapport, holdes ajourført. Dette kunne være en fælles opgave for Dogme-kommunerne. To-fire år mellem opdatering forekommer passende under hensyn til udviklingen på området. Også værktøjskataloget i bilag 2 bør jævnligt ajourføres ud fra de erfaringer, som Dogme-kommunerne høster på kemikalieområdet. Kemikaliehandlingsplaner i kommunerne Denne rapport er ingen kemikaliehandlingsplan, men et grundlag for kommunerne til at fastlægge egne handlingsplaner. Hver kommune kan lægge sin egen kemikaliehandlingsplan ud fra sin særlige struktur og problemer, og med de ressourcer, der kan afsættes. Ved organisering og planlægning af kemikalieindsatsen kan det ikke anbefales at sætte for mange skibe i søen ad gangen. Et passende antal kan fx være igangsætning af to indsatser årligt. Denne anbefaling gives for at undgå, at der tabes fokus. Der bør desuden være medvirken af personer med kemisk indsigt ved alle aktiviteter. Det anbefales desuden, at en kommune drøfter udkast til kemikaliehandlingsplan med en kemi-medarbejder fra Dogme-kommunerne for i videst muligt omfang at inddrage praktiske erfaringer, samt for at sikre bedst muligt videngrundlag og fokus på de aktuelle problemer. Det vil være ærgerligt at risikere, at en indsats ikke rammer plet, hvilket der desværre kan findes eksempler på. Intern forankring af kemikalieindsatsen er helt afgørende for at opnå medspil med dem, der er involveret. Det drejer sig om at vinde accept af handlingsplanen. Der er ofte stor travlhed i hverdagen, så motivation for opgaven – måske som en ekstra opgave – er vigtig. Endelig bør det erindres, at kemikalieområdet faktisk fortsat er stort og komplekst, selv om der i denne rapport er udpeget 11 prioriterede indsatsområder. Der kan være langt imellem de hurtige og nemme resultater, og man bør være forberedt på en flerårig indsats. Kortvarige kampagner kan være tillokkende, men de synes kun egnede, hvor der findes lettilgængelig viden, der skal udbredes til en vel motiveret målgruppe.


25


Selv om der her er udpeget 11 prioriterede indsatsområder kan der sagtens vise sig behov for anden indsats eller for at arbejde med andre stoffer end dem, der er prioriteret i rapporten. Vi tror dog stadig, at værktøjskataloget kan give inspiration. Held og lykke med indsatsen – og på gensyn!


26

Bilag 1

Bilag 1 Oversigtsliste med de 120 udvalgte stoffer De 30 særligt problematiske stoffer/stofgrupper er fremhævet med fed i anden kolonne - se i øvrigt rapportens kapitel 3.

Stofgruppe

Stof Effekter/recipient Produkter/anvendelse Kilder

Metaller og metalforbindelser

Generelt Jord, affald (slagge), sundhed MJK

Arsen Grundvand, slam (Imprægneret træ) Specialglas, metallegeringer, fyrværkeri

DMU, Alb., MST

Cadmium Spildevand, slam, økosystemer, affald (slagge), sundhed (Carc2)

(Elektriske komponenter, plast, batterier, akkumulatorer, farvepigmenter, cadmiering, legetøj)

Ospar, Lynetten, Alb., DMU, MST, LOUS

Bly Slam, økosystemer, affald (slagge)

Keramik, krystalglas, shredder-affald, pvc-stabilisatorer, (bygge- og anlægsformål, fiskeredskaber, elektronik, gardiner, bremsebelægninger, metalskrot)

Ospar, DMU, MST, LOUS

Kviksølv Spildevand, slam, økosystemer, affald (slagge) meget mobilt/luftbåret

Tandfyldninger, (batterier, elektronik, termometre, barometre), lysstofrør

Ospar, Lynetten, Alb., MJK, DMU, MST, LOUS

Tin, organisk (Dibytyltin (DBT), dioctyltin (DOT), triphenyltin (TPT))

Spildevand, økosystemer, sundhed (Carc3, hormon)

Tøj, antifoulingmidler, plastkonstruktionsmaterialer, bindemidler til maling, konserveringsmidler

Ospar, Greenpeace, Lynetten, MJK, DMU, MST, LOUS

Kobber Slagge, spildevand, slam, affald (slagge)

Elektronik, imprægneret træ Farvestoffer, kobbervandrør, armaturer, ledninger, tagdækning, tagrender

Vestforbrænding, DMU, Amagerforbrænding, Alb., Lynetten, Herning CR, LOUS

Chrom Spildevand, slam, affald (slagge) Elektronik, rustfrit stål, Vestforbrænding, DMU, Amagerforbrænding, Lynetten, Herning CR

• Chromater Spildevand, affald (slagge), sundhed

Imprægneret træ, læder, overfladebehandling af stål, maling (grunder, pigment)

LOUS

Cobolt(II)sulfat Sundhed (Carc2) Katalysator, sikkativ maling

LOUS

Nikkel Spildevand, grundvand, slam, sundhed (Carc3)

Produkter med hudkontakt, katalysatorer, svejsepulver, friktionsmidler, rustfrit stål, lyskilder, vejstøv, drikkevand

Lynetten, Alb., DMU, MST, LOUS

Zink Drift forbr., slam, grundvand Tagrender, tagdækning, stålkonstruktioner

Amagerforbrænding, Herning CR,

Reduktion i kemikalietrykket – forslag til indsats i kommunerne 2004-2007, Dogme2000- for kommuner og miljø

27

Bilag 1

DMU Bor (borsyre, borax,

dibortrioxid) Affald, sundhed Imprægneringsmidler,

flammehæmmere, legetøj, kosmetik

LOUS

Molybdæntrioxid Affald, sundhed Katalysatorer, pigmenter, flammehæmmere, smøremidler

LOUS

Aluminium Drift forbrændingsanlæg I surt grundvand

Dåser Amagerforbrænding DMU

Andre metaller (V, Pt, Pa, Mo, Bi, Be, Sb, In, Ga, Li, Ag)

Ag i spildevand Pt i gadestøv

Ag i tekstiler. Pt i katalysatorer biler. Mange andre formål

MST

Asbest Asbest Affald, sundhed (lunger) Byggeri (isolering)

MJK, MST

Hypochlorit NaOCl, CaOCl Spildevand, sundhed Desinfektionsmidler, rengøringsmidler

LOUS


Generelt Affald, luft, økosystemer, sundhed (lufttransport)

Elektronik, tekstiler, plast Ospar, ØkolRåd, DMU, MST

• TBBP-A Do. Elektronik, epoxy

ØkolRåd, LOUS

• PBB Do. Gummikabler

MST, IMS

• PBDE Do. Tekstiler, epoxy, PUR-skum

IMS, LOUS

• OBDE Do. Elektronik

LOUS

• DBDE Do. Elektronik, plast, tekstiler

LOUS

• HBCD Do. Polystyren (isoleringsmateriale)

LOUS

Halogenerede organiske stoffer, øvrige

PFOS (perfluoroktansulfonater)

Økosystemer Imprægnering til tekstiler, læder og papir, voks, polish, maling, lak, trykfarver, rengøringsmidler (almene samt til metaloverflader og tæpper)

Ospar, DMU, MST, LOUS

HCCP

Ospar

Chlorfenoler, PCP Jord Træbeskyttelse, læder, tekstiler, papir, pap

DMU, MST, Ospar

Benzylklorid

Katalysator LOUS

Trichlorbenzen

Ospar

PCB, PCT Økosystemer, affald Transformatorer, fugemasse Ospar, MJK, DMU, MST

Dioxiner Økosystemer, sundhed (lufttransport, mad)

Fra forbrændingsprocesser (affaldsforbrænding, brændeovne, andre)

Ospar, MST

Klorerede paraffiner, kort-, mellem- og langkædede

Affald, sundhed (Carc3) Lim, køle-/smøremidler, skæreolier, maling, plast, brandhæmmere

Ospar, MST, LOUS

CFC Luft, affald Køleanlæg, isolering (køleskabe, fjernvarmerør)

MJK, DMU

HFC Luft, affald Spraydåser, skumgummi, køleanlæg, isoleringsmaterialer

DMU, MST, LOUS

PFC Luft, affald Spraydåser, skumgummi, køleanlæg,

MST, LOUS


28

Bilag 1

isoleringsmaterialer Svovlhexafluorid SF6 Luft, affald Spraydåser, skumgummi,

køleanlæg, isoleringsmaterialer

MST, LOUS

Klorerede opløsningsmidler generelt

Jord, grundvand, indeklima MST, MJK, LOUS

• Trichlorethylen Grundvand, luft Metalindustri

Alb.

• Perchlorethylen Luft, affald, jord, spildevand, sundhed

Tøjrenserier MJK, Lynetten

• Diklormetan Luft (hovedgr. I) Lakfjerner, hjælpestof div. industri

MST

PVC Røggasaffald Byggematerialer, hospitalsudstyr, regntøj, legetøj, gummistøvler

Amagerforbrænding, Alb., MST

Methylbromid

Desinfektion af jord MST

Kulbrinter 4-tert-butyltoluen Nedbrydning af MTBE

Ospar

Olie (mineralolieprodukter)

Jord, grundvand, økosystemer, indeklima, sundhed

Alb., DMU, MJK

• Terpentin og visse oliefraktioner

Affald, spildevand, jord, grundvand, sundhed (Carc2)

Opløsningsmiddel, affedtningsmiddel, imprægneringsmiddel m.v.

LOUS

• Benzin Jord Motorbrændstof

DMU

• MTBE Jord, grundvand Tilsætningsstof til benzin

MST, LOUS

• Isododecan Jord, grundvand, sundhed Brændstofadditiv, stabilisator, synteseråvarer

LOUS

PAH Spildevand, slam, økosystemer, jord, indeklima, sundhed (Carc1, Carc2)

Fra vask af biler. Bildæk. I sveller, master, træimprægneringsmidler. Fra forbrændingsprocesser (trafik, brændeovne)

Ospar, Lynetten, Herning CR, Alb., DMU, MJK, MST, MJK

Org. opløsningsmidler generelt

Jord, luft (VOC) DMU

• Benzen

MST

• Toluen

Spildevand Lynetten

• Xylen

Spildevand Lynetten

• Cyclohexan

Luft, sundhed Opløsningsmiddel, drivgasser LOUS

• Heptan Luft, sundhed Affedtningsmidler, smøremidler, fortynder

LOUS

• Hexan

Sundhed Opløsningsmiddel, smøremidler

LOUS

• Hydrocarboner, C4, 1,3-butadien-fri, polymeriseret, triisobutylenfraktion, hydrogeneret

Sundhed Plastkonstruktion, opløsningsmiddel

LOUS

• Styren Spildevand, affald, sundhed (hormon)

Bindemidler, imprægneringsmidler, lim, maling, plastkonstruktion, spartelmasse

LOUS


29

Bilag 1

C9-12 Isoalkaner Luft, spildevand, sundhed Maling, fremkaldere, voks, fortyndere, konserveringsmidler, pudsemidler, affedtningsmidler, bindemidler

LOUS

Kreosot og visse tjæreprodukter

Jord, affald, sundhed Sveller, master, tætningsmidler, rustbeskyttelse

MST, DMU, LOUS

Propylenoxid Sundhed (Carc2, Mut2) Fugemidler, støbemasser, gulvbelægningsmaterialer

LOUS

Dibenzyl(methyl)benzen

Affald, sundhed Gummi- og plastprodukter. Dielektrika

LOUS

Hydroxybenzener, hydroquinon og resorcinol

Spildevand, sundhed (Carc3, Mut3)

Fremkaldere. Lim, hærdere, hårfarve, fremstilling af gummi

LOUS

Organiske kvælstof-forbindelser

6PPD Gummi Ospar

Acrylamid Affald, sundhed (Carc2, Mut, Rep3)

Injektionsmørtel Restmonomer i maling og lak

LOUS

Benzenamin, n-phenyl-, styreneret

Sundhed Antioxidant LOUS

1,4-benzendiamin, N,N-phenyl og -totylderivater

Affald, sundhed Gummi- og plastprodukter LOUS

3,4-Dichloranilin Sundhed (hormon) Biprodukt ved produktion af herbicider, farve og medicin

LOUS

Diethanolamin Affald, sundhed Acceleratorer, køle-/smøremidler, korrosionsinhibitor

LOUS

N,N-Dimethylformamid

Sundhed Opløsningsmiddel LOUS

Formamid

Sundhed (Rep2) Opløsningsmiddel LOUS

Hydroxylammoniumsulfat

Sundhed Farvestof LOUS

Isocyanater (MDI og TDI)

Sundhed (Carc3) Hærdere, maling, lak bindemiddel, fugemidler, lim, bindemidler, skumdannelse

LOUS

4,4’-Methylendianilin Sundhed (Carc2, Mut3) Hærdere, maling, lak rustbeskytter, støbemasse

LOUS

4-Nitrotoluen Sundhed (hormon) Kemiske synteser (lukkede systemer)

LOUS

Triglycidylisocyanurat

Sundhed (Mut2) Lak, bindemiddel, maling til metal

LOUS

Nitrosaminer

Sutter MST

Hydrazin

Varmesystemer MST

Organiske fosforforbindelser

Triphenylfosfin Ospar

Tributylfosfat

Slam Herning CR

Trichlorpropylfosfat

Slam Herning CR

Organiske siliciumforbindelser

Hexamethyldisiloxan Ospar

Octamethylcyclotetrasiloxan

Sundhed (Rep3) Viskositetsændrende middel LOUS


30

Bilag 1

Pesticider Generelt Grundvand, økosystemer, fødevarer (lufttransport)

MST, DJF, Alb., DMU, MST

• Glyphosat

DJF

• Terbutylazin Vandløb, dog af mindre betydning iflg. MST, gælder også atrazin og simazin

Herbicid DJF, MST

• Rimsulfuron

DJF

• Dicofol

Ospar

• Endosulfan

Ospar

• HCH Ospar • Methoxychlor

Ospar

• Trifluranil

Ospar

• DDT

Økosystemer DMU

• Glutaral Jord, grundvand, sundhed Desinfektionsmidler, bekæmpelsesmidler

LOUS

• Thiram Sundhed (hormon) Sterilant indenfor lægemidler, vulkanisator i gummi, kit, bindemidler, antiseptisk spray

LOUS

• Zineb Sundhed (hormon) Antifoulingsmidler, biocid i maling, lak og opløsningsmidler

LOUS

• Azoxystrobin

Vandløb Fungicid MST

• Pendimethalin Vandløb, dog lav mobilitet i jord Herbicid MST • Esfenvalerat

Vandløb (væsentlig) Insekticid MST

• Metribuzin Vandløb, dog af mindre betydning iflg. MST, gælder også isoproturon, er nu forbudt

Herbicid DJF, MST

Fenoler 2,4,6-tri-tert-bytylfenol

Ospar

Bisphenol-A

Affald, sundhed Epoxy, polycarbonatplast, PVC MST, LOUS

Alkylfenoler og alkylfenol-ethoxylater, bl.a. nonylfenoler (NP + NPE, OP + OPE)

Spildevand, slam, økosystemer, sundhed

Tøj (tryk), bindemidler, rengørings- og vaskemidler, maling og lak (hærdere), lim, træbeskyttelse, fugemasse, bilplejeprodukter, smøreolie, plast, isoleringsskum, kosmetik

Greenpeace, LOUS, Lynetten, Herning CR, Alb., MJK, DMU, MST

Alkylsulfonsyre-fenylester

Affald, sundhed Fugemasse, tætningsmidler LOUS

Biphenyl (Diphenyl) (Spildevand), sundhed Imprægneringsmidler, vejbelægningsmidler

LOUS

Terphenyl

Affald, sundhed Støbemasser LOUS

2,2-bisphenol-F-diglycidylether

Sundhed Maling, grunder, bindemiddel LOUS

Phenylglycidylether Sundhed Maling, lak, gulvbelægningsmaterialer

LOUS

Octadecyl-3-(3,5-di- Sundhed Antioxidanter LOUS


31

Bilag 1

tertbutyl-4-hydroxyphenyl)propionat

Phenol, 2,6-bis(1,1-dimethyl)-4-methyl-

Sundhed Hærdere LOUS

Triphenylfosfit

Sundhed Hærdere, grunder LOUS

Tris(2,4-di-tert-butylphenyl)fosfit

Affald, sundhed Tilsætningsstof til plast LOUS

Lægemidler Clitrimazol

Ospar

Antibiotika generelt

Spildevand Lynetten

Veterinære midler

Hormonforstyrrende MST

Phthalater Generelt Økosystemer, (spildevandsslam), sundhed

Parfumer Greenpeace, MJK, MST, LOUS

• Dibutylphthalat Grundvand Ospar, DMU, IMS

• Diethylhexylphthalat (DEHP)

Spildevand, slam, ferske vande Blødgører i PVC, maling, lak, grunder, fugemidler, tætningsmidler, kosmetik, lim, trykfarver

Ospar, Lynetten, DMU, Alb., IMS

Hexahydro-4-methylphthalsyreanhydrid


Methyltetrahydrophthalsyreanhydrid


Organiske stoffer, øvrige

Neodecanolsyre, ethenylester

Ospar

LAS m.fl. (lineære alkylben-zensulfonater)

Spildevand, slam, økosystemer Rengøringsmidler Lynetten, Alb., DMU, MJK, MST, LOUS

Triclosan

Økosystemer DMU, MST

Glykolethere, visse Sundhed (Rep2) Hærdere, bindemidler, opløsningsmiddel

MST, LOUS

Azofarvestoffer Vandmiljø, sundhed Tekstilfarvning Fødevarer

MST

Benzidinfarvestoffer Sundhed Pigmenter i trykfarver og autolakker

MST

Formaldehyd Affald, sundhed (Carc3) Bindemidler, komplexdannere, konserveringsmidler, lim, desinfektionsmidler. Møbler

MST, LOUS

Muskxylener

Parfumer Ospar, Greenpeace

Alkylsulfonsyrephenylester

Affald, sundhed Fugemasser, tætningsmidler LOUS

Butanonoxim Sundhed (Carc3) Opløsningsmiddel, maling, grunder

LOUS

Cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid


Ethanthiol (mercaptan)

Sundhed Lugtstof bl.a. til naturgas LOUS

Mercaptobenzothiazol (MBT)

Sundhed Naturgummi fx gummihandsker, narresutter

LOUS

Glycidyl neodecanoat Sundhed Bindemidler, maling, opløsningsmidler

LOUS


32

Bilag 1


33

Pentaerythritol tetrakis(3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyphenyl)propionat

Sundhed Hærdere, antioxidanter LOUS

Tris(2-chlorethyl)fosfat

Sundhed (Carc3) Brandhæmmer, fugemidler, støbemasser

LOUS

Methanol

Køler- og karburatorvæsker MST

Andre kategorier stoffer, effektbaseret

Hormonforstyrren-de stoffer (66 stoffer iflg. EUKom, 118 stoffer EU liste)

Hormonforstyrrende i økosystemer, sundhed Spildevand, ferske og marine recipienter

Urin naturlige stoffer Urin P-piller

ØkolRåd, Lynetten, MST

Kræftfremkaldende stoffer

Kræftfremkaldende i økosystemer, spildevand, sundhed

Lynetten, At

Reproduktionsska-dende stoffer

Reproduktionsskadende, økosystemer, sundhed

At

Allergifremkaldende stoffer

Allergifremkaldende, (sundhed) At

Nerveskadende stoffer

Økosystemer, nerveskadende, sundhed

At

Visse parfumestoffer (24 stk.)

Sundhed Parfume, visse stoffer

LOUS

Visse farvestoffer og pigmenter

Sundhed Farvestoffer og pigmenter, malevarer m.v.

LOUS

Visse produktgrupper

Farligt affald PVC, impr. træ, elektronik, kølemøbler, batterier, legetøj, kosmetik m.v.

Alb.

Rengøringsmidler

MST

Kosmetik

IMS, MST

Legetøj

IMS, MST

Barnevogne og -udstyr

MST

Hobbymaling og lim

MST

Skibsmaling

DMU

Noter: Alb. = Albertslund At = Arbejdstilsynet DJF = Dansk Jordbrugsforskning DMU = Danmarks Miljøundersøgelser Herning CR = Herning Centralrenseanlæg LOUS = Miljøstyrelsen, Listen Over Uønskede Stoffer MJK = Miljøkontrollen, nu Center for Miljøkontrollen MST = Miljøstyrelsen ØkolRåd = Det Økologiske Råd IMS = Informationscenter for Miljø og Sundhed Ospar = Oslo-Paris konventionen af 1992 om beskyttelse af havmiljøet i den nordøstlige del af Atlanterhavet (incl. Østersøen)

Bilag 2

BILAG 2 Idékatalog over værktøjer med tilhørende indikatorer Værktøjer markeret med fed er dem der testes i dette projekt.

Autoplejemidler Autoplejemidler tænkes bredt; produkter til rustbeskyttelsesmidler, rense- og rengøringsmidler, køle-smøremidler, lakker, lim, olier mv. Disse midler anvendes primært af automekanikere på autoværksteder, men også af ”gør-det-selv” - folket derhjemme. Der findes mange problematiske stoffer der kan indgå i ovennævnte produkter indenfor autoplejemidler. Stofferne er: organisk tin (bindemiddel, konserveringsmiddel), tungmetaller (pigmenter), PFOS, klorerede kulbrinter, klorerede opløsningsmidler, tunge kulbrinter, isocyanater, nonylfenoler, phthalater, formaldehyd, pigmenter, klorerede paraffiner, PFOS, LAS, detergenter, mineralsk olie, additiver, kreosot, HFC, lette kulbrinter m.fl. Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Oplysningskampagner; herunder

udarbejdelse af informationsmateriale om hvilke produkter skal undgås hos forhandlerne (husk at flere værksteder også er forhandlere). Fx happening hos lokal forhandler.

Antal besøgende til happening (i). Antal interviews med borgere, herunder genkendelse af produkter (i).

Oplysninger om korrekt dosering af bilpleje-midlerne/kemikalierne.

Antal interviews med borgerne om, hvor længe de har produkterne (i).

Formidle den viden der allerede findes (fx Informationscenter for Miljø & Sundhed) – fx ved at udarbejde en folder der kan ligge hos bilforhandlere/autoværksteder med temaet: ”Hvordan plejer du din bil rigtigt og miljøvenligt”.

Antal foldere udarbejdet (i). Antal informationsmateriale udsendt til bilforhandlere og autoværksteder (i).

Virksomheder Ved tilsyn at opmuntre til

kemikaliekortlægning: oprydning, registrering, substitution på autoværksteder og autolakerer. Hjælpe til med/udføre kemikaliekortlægning på udvalgte virksomheder.

Antal besøgte virksomheder hvor der er promoveret/opmuntret til kemikaliekortlægning (i). Antal virksomheder, hvor der er foretaget kemikaliekortlægning (i). Antal uønskede produkter, som er udfaset og/eller substitueret (i).

Formidle viden om dosering af kemikalierne på autoværksteder, vaskehaller og autolakerer. Opfordre til automatisk dosering hvor dette er

Antal virksomheder, hvor der er automatisk dosering (b).


34

Bilag 2

muligt. Opfordre til mindre indkøb. Opgørelse over forbruget af

kemikalier på autoværksteder, vaskehaller og autolakerer (b).

Formidling om alternative produkter ved udarbejdelse af informationsmateriale.

Antal pjecer udarbejdet/Antal pjecer udsendt til virksomheder (i).

Kommunerne selv Ved tilsyn at hjælpe med til

kemikaliekortlægning: oprydning, registrering, substitution på værksteder (primært på materielgårde).

Antal virksomheder (materialegårde o.l.), hvor der er hjulpet til med kemikaliekortlægning (i). Antal uønskede produkter, som er udfaset og/eller substitueret (i).

Dosering af kemikalierne på autoværksteder på materielgårde o.l. Automatisk dosering hvor dette er muligt. Opfordring til mindre indkøb samt ”grønne” indkøb. Spildevandsprøver før og efter kampagne er iværksat (udvalgte parametre, evt. samle-parametre).

Opgørelse over forbruget af kemikalier på autoværkstedet på materialegården. (b). Antal produkter, hvor automatisk dosering er muligt (i). Antal spildevandsprøver (i). Antal spildevandsundersøgelser, hvor der er konstateret forbedring (i).

Formidling om alternative produkter ved udarbejdelse af informationsmateriale.

Antal pjecer udarbejdet (i). Antal pjecer udsendt til virksomheder (i).

(i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator. Elektronik Elektronik indeholder ofte forskellige bromerede flammehæmmere, som damper af under brugen og dermed kan give sundhedsfare, fx fra pc’ere og fjernsyn i soveværelser, stuer og kontorer. Desuden indeholder elektronik tungmetaller, som kan give problemer ved affaldsbehandling. Elektronik forekommer som et meget stort antal forbrugsprodukter og i mange typer apparater. Produktudviklingen går meget hurtigt, og dermed forældes produkterne i løbet af få år. Dette fører til store affaldsmængder, fx af pc’er, mobiltelefoner og diverse kontorudstyr. Visse elektroniske produkter opfattes ofte ikke som elektronik, og bortskaffelse i strid med reglerne forekommer hyppigt, fx for mobiltelefoner, elektriske tandbørster og legetøj. Miljømærket elektronik findes kun i yderst ringe omfang. Grønne indkøb er vanskelige at gennemføre, da forhandlere ofte ikke kan oplyse om indholdet af skadelige stoffer. Generelt er miljøbevidstheden ofte lav i forbindelse med elektronik, og efterspørgslen efter miljøvenlige alternativer er lille. Informationscentret for Miljø og Sundhed har dog ofte en liste over produkter uden bromerede flammehæmmere. Det er en forudsætning for indsatsen, at der opretholdes god viden om miljøforholdene for elektronik, specielt om de anvendte flammehæmmere og alternativer til bromerede


35

Bilag 2

flammehæmmere. Der er behov for viden om udvalgte produkter og varemærker og dermed bør produktvurderinger gennemføres. I tilknytning til grønne indkøb vil det være nyttigt at samarbejde med Miljømærkesekretariatet om kriterier for miljømærkning af elektronikprodukter. Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Information om miljøforhold for

elektronik og gode råd ved køb (bl.a. med pjecer, hjemmeside, beboermøder, kampagne ved miljøfestival)

Antal pjecer udsendt (i) Antal klik på hjemmesiden (i) Antal afholdte beboermøder/antal deltagere (i)

Kampagne om indsamling af elektronikaffald (fx husstandsindsamling i en periode i udvalgte områder, information via presse, pjecer og hjemmeside, opfølgning med normalt indsamlet mængde)

Mængde indsamlet elektronikaffald (i)/(b) Antal klik på hjemmesiden (i)

Virksomheder Information om miljøforhold for

elektronik og grønne indkøb (både permanent og som kampagner, temamøder etc.)

Antal virksomheder informeret individuelt (i) Antal fremmødte virksomheder ved temamøder (i) Antal virksomheder indført grønne indkøb af elektronik (b)

Kampagne om aflevering af elektronikaffald

Antal anmeldelser (i) Mængder bortskaffet korrekt/ukorrekt (b)

Kommunerne selv Grønne indkøb: Krav om

deklarationer af flammehæmmere i udvalgte produkter. Fokus på både etablering af grønne indkøb og på opfølgning heraf.

Antal indkøbsaftaler med deklarationskrav opfyldt (i) Andel af i-orden produkter af samlet indkøb (b) Analyse af bromerede flammehæmmere i støv fra kontorlokaler (b)

Information om miljørigtig bortskaffelse af elektronikaffald (temamøder, besøg, pjecer etc.)

Antal informerede institutioner (i) Mængder indsamlet affald (b)

Produktvurderinger, udvalgte produkter: Fremskaffelse af data for indhold, og vurdering heraf: Acceptable/uacceptable produkter. Danner grundlag for anbefaling af grønne indkøb, vejledning af borgere og virksomheder og drøftelser med eksterne parter (Miljøstyrelsen, Miljømærkesekretariatet m.v.)

Antal produkter vurderet (i)


36

Bilag 2

Udarbejde liste over ”i orden” produkter til brug for institutioner, skoler o.l. Information på intranet.

Antal i-orden produkter (i) Andel af i-orden produkter af samlet indkøb (b) Analyse af bromerede flammehæmmere i støv fra fx skolernes pc-rum (b)

(i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator. Kviksølv (amalgam) Kviksølv Kviksølv benyttes til industrielle formål i meget specifikke produktioner. Disse håndteres ved tilsyn overfor de få virksomheder, der er tale om.. Derudover indgår kviksølv i batterier, lysstofrør, gamle termometre o.l., som typisk afleveres som farligt affald i den kommunale affaldsordning. Endelig benyttes kviksølv i amalgam som tandfyldningsmateriale. Det er selvfølgelig mulig med en indsats mod industrielt forbrug af kviksølv, men da det er meget specifikke få virksomheder, er det ikke så interessant miljømæssigt. Kampagne for at få evt. batterier, lysstofrør, termometre o.l. ud af det almindelige affald og over i farlig affald fraktioner forventes ikke at give så meget. Der er det allerede i dag, meget af det, og i hvert fald indsamles det som affald. Amalgamplomber Der hvor der er en indsats, der vil kunne give både miljø- og sundhedsmæssigt input, er overfor tandfyldninger. Amalgam benyttes stadig i stor stil, med risiko for mennesker (sundhed ved fordampning fra amalgamoverflader ved tygning, og ophobning herefter som et giftigt affald i kroppen, specielt i nervesystemet), afledning til spildevandet (ved slibning af plomber, udskiftning af plomber) og omgivelserne. Amalgam består af kviksølv og metalpulver i et forhold 1/3 til 2/3 (førhen mere ligeligt fordelt). Metalpulver består hovedsageligt af sølv, tin og kobber. Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Information om andre muligheder end

amalgamplomber: Udarbejdelse af pjece om alternativerne plast, guld og keramik. Beskrive fordelene og ulemperne. Udsende informationen til borgerne. Materialet udarbejdes i samarbejde med tandlægeforeningen og foreningen af amalgamfrie tandlæger.

Antal pjecer udsendt til borgerne (i)

Udlevere information til tandlægerne. Opfordre tandlægerne til at informere om alternativerne. Udarbejde informationsmateriale i samarbejde med tandlægerne og tandlægeforeningen samt foreningen

Antal pjecer udsendt til tandlægerne (i) Antal patienter, som valgte alternativer (i)


37

Bilag 2

af amalgamfrie tandlæger. Information på kommunens

hjemmeside om alternativer og det miljø- og sundhedsmæssige problem i amalgam (kviksølv).

Antal klik på hjemmesiden (i)

Spørgeundersøgelse: Spørge borgerne om de har fået information om alternativer til amalgam. Udarbejde spørgsmål i skemaform (ja/nej), udsende spørgeskema, vurdere resultatet, formidle resultatet til borgerne (artikel i lokalavisen, hjemmeside) herunder evt. adfærdsregulering.

Antal spørgeskemaer udsendt og modtaget retur (i)

Virksomheder Ved tilsyn hos tandlægerne at

kortlægge forbruget af amalgam og undersøge deres indkøb af amalgam, sammenholde det med afleverede mængder affald (overskudsamalgam + gamle plomber). Skema udarbejdes til opgørelse over forbruget.

Amalgamforbrug (b)

Informationskampagne om opsamling af plomber og krav til korrekt bortskaffelse (farligt affald). Følges op med tilsynskampagne. Udarbejde informationsmateriale om affaldskrav. Udsende materialet. Udarbejde tilsynsskema til brug ved tilsyn.

Antal tandlæger med korrekt bortskaffelse (b)

Udarbejde spildevandstilladelser til tandlægeklinikkerne med handlingsplaner om filtre (amalgamudskillere) på afledningen fra tandlægestole, håndvaske o.l. Undersøge muligheden for ”nul-afledning” fra tandlæger som krav i spildevandstilladelser (filterspecialister).

Antal spildevandstilladelser (i) Antal spildevandstilladelse med handlingsplan om nul-afledning (i)

Spørgeundersøgelse: Spørge tandlægerne om de har givet information om alternativer til amalgam. Udarbejde spørgsmål i skemaform (ja/nej), udsende spørgeskema, vurdere resultatet, formidle resultatet til tandlægerne (pjece, hjemmeside) herunder evt. adfærdsregulering.

Antal spørgeskemaer udsendt og modtaget retur (i)

Tilsyn på tandklinikker, vejledning om håndtering af kviksølv, krav til renseanlæg om kviksølvforurenet

Antal besøgte klinikker (i) Antal klinikker med spildevandsrensning, før og efter


38

Bilag 2

spildevand og krav til håndtering af affald med kviksølv. Derudover undersøge tandlægernes viden om og holdning til alternativer til anvendelsen af kviksølv.

indsats (b) Antal klinikker med korrekt håndtering af kviksølvholdigt affald, før og efter indsats (b) Indhold af kviksølv i spildevandet ved indløb til kommunens renseanlæg (b)

Kommunerne selv Information til skolebørn under 18 år:

De kommunale tandlæger skal informere børnene (og deres forældre) om de alternativer, der er til amalgam, og at de vil bruge dem. Beskrive amalgam og de miljø- og sundhedsmæssige problemer. Beskrive de alternatives fordele og ulemper miljø- og sundhedsmæssigt. Udarbejde informations-materialet i samarbejde med de kommunale tandlæger. Indarbejdes i materialet de unge får med hjem til forældrene før og efter et tandlægebesøg.

Antal pjecer udleveret (i) Antal unge, hvor der er valgt alternativer (i)

Kortlægning af forbruget af amalgam: Undersøge hos de kommunale tandlæger deres indkøb af amalgam, sammenholde det med afleverede mængder til affald (overskudsamalgam + gamle plomber). Skema udarbejdes til opgørelse over forbruget.

Amalgamforbrug (b)

Informationskampagne om opsamling af plomber og krav til korrekt bortskaffelse (farligt affald). Følges op med tilsynskampagne. Udarbejde informationsmateriale om affaldskrav. Udsende materialet. Udarbejde tilsynsskema til brug ved tilsyn.

Antal kommunale tandlæger med korrekt bortskaffelse (i)

Udarbejde spildevandstilladelser til tandlægeklinikkerne med handlingsplaner om filtre (amalgamudskillere) på afledningen fra tandlægestole, håndvaske o.l. Undersøge muligheden for ”nul-afledning” fra tandlæger som krav i spildevandstilladelser (filterspecialister).

Antal spildevandstilladelser (i) Antal spildevandstilladelse med handlingsplan om nul-afledning (i)

(i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator.


39

Bilag 2

Legetøj Dette indsatsområde skal forstås bredt; herunder produkter af plastik, stof, træ, ansigtsmaling mv. Legetøj er karakteriseret ved at komme i tæt berøring med (små) børn og i forhold til miljøet er børn en særligt udsat gruppe. Blandt andet fordi børns væv, organer og centralnervesystem er mere modtageligt end voksnes over for påvirkning fra miljøfaktorer. De væsentligste skadeeffekter er: allergi/overfølsomhed, nedsat immunforsvar, reproduktionsskader, indlæringsvanskeligheder, kræft og forgiftninger.

Kemikalier i legetøj Træ, tekstil, metal eller plastik er nogle af de materialer, som legetøj ofte er lavet af. Der bruges mange forskellige kemikalier i produktionen, og nogle af dem kan være problematiske. Phthalater (blød PVC), tungmetaller og visse opløsningsmidler er eksempler herpå. Andre kemikalier er helt unødvendige og bør derfor helt undgås. Det gælder for eksempel parfume. Nogle af kemikalierne frigøres fra legetøjet, når børnene leger med det; særligt når det er nyt.

Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Oplysningskampagner; udarbejde

informationsmateriale om hvad skal man undgå, fx opdelt på aldersklasser og/eller produkter.

Antal pjecer udarbejdet, evt. fordelt på aldersgrupper eller produkter (i). Antal pjecer udsendt (i).

Info-/gåhjemmøde for forældre (-bestyrelser) til småbørn. Engagere forældre aktivt i at reducere kemikalietrykket (Agenda 21-projektgruppe)

Antal møder afholdt (i). Antal deltagere til møderne (i).

Formidle den viden der allerede findes (fx Informationscenter for Miljø & Sundhed) – ”producere og udlevere” en grøn mappe med oplysninger om hvilke indholdsstoffer man skal være opmærksom på med henvisning til, hvor man kan søge mere/ny viden.

Antal forskellige mapper der er udarbejdet (i). Antal mapper udsendt (i).

Info og formidling om (se ovenfor; udarbejde en ”grøn” mappe) til sundhedsplejersker der kommer i større fora (mødregrupper og hos dagplejemødre).

Antal forskellige informationsmaterialer udarbejdet (i). Antal info-møder med sundhedsplejersker (i). Antal møder med mødregrupper og dagplejemødre (i). Antal info-materialer udleveret ved disse møder (i).

Virksomheder Forhandlere skal orienteres om

produkter der bør fjernes fra Antal forhandlere, der er orienteret om uønskede kemikalier (i).


40

Bilag 2

varesortimentet. De skal påvirkes til at fjerne de produkter der indeholder de uønskede kemikalier.

Antal uønskede produkter fjernet (i).

Importører skal orienteres om produkter der bør fjernes fra varesortimentet ved udarbejdelse af foldere mv.

Antal importører, der er orienteret om at fjerne produkterne fra sortimentslisten(i). Antal produkter, der er fjernet fra sortimentslisten (i).

Kommunerne selv Ingen køb af legetøj (ment bredt; fx

også ansigtsmaling etc.) indeholdende stoffer der figurerer på LOUS etc. Der skal udarbejdes infomateriale (folder o.l.).

Antal info-materiale udarbejdet om det ”farlige” legetøj (i). Antal institutioner, skoler o.l., hvor kravet er indarbejdet i indkøbspolitikken (i).

Infomøde for forældre (-bestyrelser) med børn fra 0-15?

Antal møder med forældrebestyrelser (i). Antal deltagere ved møderne (i).

Undervisningsmateriale til pædagoger/lærere – oplysninger til de 3-6 årige og 6-15 årige.

Antal info-materiale udarbejdet (i). Antal klasser, hvor info-materialet er blevet brugt som en del af undervisningen (i). Antal institutioner, hvor informationen er givet til børnenes forældre (i).

(i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator. Lægemidler Lægemidler i spildevand kan medføre udvikling af resistente bakteriestammer, lægemidlerne kan i sig selv gå ud miljøet og veterinærmidler kan gå i kød og gylle og dermed i miljøet. Vi kender meget lidt til miljøeffekter og nedbrydelighed af de mange midler. Området er komplekst og omfatter utallige produkter med mange aktive stoffer. Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Aflever dine medicinrester på

apoteket kampagne. Følge udviklingen i mængden af medicinrester der afleveres på apoteket (b)

Informere om den forventede (måske ringe) effekt af udvalgte produktgrupper (måske skal det bare gå over af sig selv).

Antal foldere, infomøder mv. (i)

Virksomheder Landbrug Ved landbrugstilsyn på dyrehold

se på korrekt bortskaffelse af medicinrester

Effekten er mindre miljøbelastning i tilfælde af ukorrekt bortskaffelse, dog


41

Bilag 2

vanskelig at konstatere (b) En kortlægning af landmændenes

medicinhåndtering. Vurdering af anvendelse i forhold til behov (b)

Industrivirksomheder Sociale redegørelser, der indeholder sundhedsfremme og derved kan mindske behovet for lægemidler

Antal sociale redegørelser, der indeholder sundhedsfremme (i)

Læger Information om, at anvendelse/ordinering af antibiotika og anden medicin bør reduceres til et minimum

Salg af antibiotika mv. fra apoteker (b)

Medicinalindustri m/staten

Kortlægge medicinalindustriens udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Spildevandsmålinger (t)

Kommunerne selv Plejehjem Korrekt bortskaffelse af

medicinrester En kortlægning af plejehjemmenes medicinhåndtering (b)

Fokus på forbruget af medicin hos den enkelte plejehjemsbeboer

Følge forbruget af fx sovemedicin (b)

Undersøgelse af udledning af udvalgte antibiotika og andre lægemidler fra renseanlæg

Udledning af udledning af udvalgte antibiotika og andre lægemidler fra renseanlæg (b)

(i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator. Malevarer Malevarer er en stor og mangeartet produktgruppe, hvor der findes mange problematiske stoffer, ikke mindst PFOS, klorerede paraffiner, klorerede opløsningsmidler, tunge kulbrinter, nonylfenoler og phthalater. Disse stoffer er særligt prioriteret i Dogme-Life kemikalieprojektet. Der findes også andre problematiske stoffer i malevarer, fx organisk tin, uønskede pigmenter, tungmetaller, isocyanater, formaldehyd og organiske opløsningsmidler. Malevarer dækker over bl.a. plastmaling (til vægge og facader m.v.), alkydmaling og anden opløsningsbaseret maling, herunder grunder og lakmaling. Der findes specielle malevarer som fx autolak, båd- og skibsmaling og korrosionsbeskyttende maling samt pulvermaling. Der er også tale om lak af diverse arter. Miljø- og sundhedsproblemerne er forskelligartede alt efter produkttypen. Nogle produkter afgiver organiske opløsningsmidler m.v. under påføring, nogle afgiver problematiske stoffer over tid efter tørring, og nogle kan give særlige sundhedsproblemer ved hudkontakt i forbindelse med malearbejdet. Endelig kan malingrester og malingaffald give problemer i forbindelse med bortskaffelsen, og afrensning af maleudstyr kan give miljøproblemer i spildevand. Malevarer er forsynet med MAL-kode på etiketten. Vederhvervsmæssig anvendelse skal datablade være tilgængelige, men der er de næppe ved køb i detailhandel. Generelt kan en


42

Bilag 2

indledende produktvurdering let foretages. Men der er brug for erfaringsopsamling for bedre at kunne fokusere på problematiske produkter. Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Information om

• miljøvenlige malingtyper • bortskaffelse af malingaffald • miljøvenlig rensning af

maleudstyr (bygger dels på eksisterende hjemmesider og dels fra egne erfaringer). Fokus på MAL-koder og miljømærker. Anvend pjecer, hjemmeside, beboermøder etc. og miljøfestival.

Antal pjecer udsendt (i) Antal klik på hjemmesiden (i) Antal afholdte beboer-møder (i)

Virksomheder Malerfirmaer, byggefirmaer etc.

Samarbejde med enkeltvirksomheder om vurdering af malevarer (fx via kurser/projekter, temamøder, kemikalietilsyn). Produktvurderinger ud fra datablade, substitution til lavere MAL-kode og produkter uden miljøfarlige stoffer.

Antal virksomheder informeret individuelt (i) Antal fremmødte virksomheder ved temamøder (i) Antal produkter vurderet (i) Antal produkter substitueret (b)

Information om uheldige produkter (fokus på MAL-koder og miljømærker samt udvalgte problematiske produkter ifølge erfaringer). Pjecer, hjemmeside, temamøder og kemikalietilsyn.

Antal pjecer udsendt (i) Antal klik på hjemmesiden (i) Antal fremmødte virksomheder ved temamøder (i)

Detailhandel (byggemarkeder, farvehandlere etc.)

Dialog om produktsortiment, kundevejledning og information (ud fra tilgængelig information og produktvurderinger)

Antal farvehandler etc. med aftale om kundeinformation (i) Ændring af forbrugsmønster (b)

Producenter Samarbejde om substitution af udvalgte produkter, herunder vurdering af produkter

Antal substitutioner af stoffer (b)

Kommunerne selv Kommunens byggeri og bygningsvedligehold

Krav til kommunalt byggeri og vedligehold: Fokus på miljøvenlige malevarer (sml. grønne indkøb)

Andel af byggeprojekter og vedligeholdelsesaftaler med krav til malevarer (i) Opfølgning på projekter og aftaler mht. miljøvenlige malervarer (b)

Genbrugsstationer Opfølgning på malingaffaldets ”miljøprofil”, kig på indsamlet

Andel i metaldåser (b) Andel med MAL-kode 00-1 (b)


43

Bilag 2

malingaffald (emballage, etiketter). (Dette værktøj er til information, da det ikke i sig selv ændrer belastningen, men giver en ekstra viden om indsatsen over for alle 3 målgrupper)

Andel med miljømærke (b)

(i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator. Pesticider Pesticider omfatter tre forskellige produktgrupper, herbicider, fungicider og insekticider der anvendes overfor hhv. planter, svampe og insekter. Området er reguleret med godkendelsesordninger og overvågning af udvaskning. Men der anvendes dog mange forskellige produkter i væsentlige mængder og der er fortsat en vis usikkerhed omkring konsekvenserne af brugen. Der er derfor risiko for forurening af grundvand og overfladevand, sundhedsrisici ved rester i fødevarer og risiko for negativ påvirkning af den biologiske mangfoldighed. Produkterne anvendes både hos private, i det offentlige og hos forskellige erhverv. Det offentlige indgik i 1998 en aftale om udfasning af pesticider inden udgangen af 2003. Aftalen er videreført efter 2003. Det største forbrug må tilskrives landbrug, gartnerier, frugtavlere o.l. Målgruppe Værktøjer Indikator Borgere Haveejere, herunder koloni- og nyttehaver Nogle af tiltagene kan evt. målrettes borgere der bor i ODS-områder1 eller indsatsområder2. Samarbejdspartnere fx grønne guider, grundejerforeninger, Jydsk Haveselskab.

Information om økologisk havedyrkning/miljøvenlig havedyrkning: Postomdeling af foldere med information og henvisning til steder med mulighed for yderligere information. Information om økologi. Information om mindst miljøbelastende valg af sprøjtemidler og korrekt dosering.

Antal foldere omdelt (i)

Spørgeundersøgelse: Spørge borgerne om de har anvendt pesticider i deres have. Eventuelt oplysninger om et forbrug hos den enkelte husstand. Udarbejdelse af spørgsmål til brug ved fx telefonisk kontakt eller i skemaform (ja/nej), kontakte borgere telefonisk eller ved udsendelse af spørgeskema

Antal borgere/husstande, der anvender pesticider / ikke anvender pesticider (b) Antal artikler, pressemeddelelser o.l. (i)


44

Bilag 2

samt at vurdere resultatet. Resultatet formidles til borgerne (artikel i lokalavisen, hjemmeside) herunder evt. adfærdsregulering.

Tilbud fra kommunen om deltagelse på grundejerforeningsmøder med oplæg og udstilling om økologisk havedyrkning.

Antal møder og antal deltagere (i)

Kampagnedag på byens torv med information om økologisk dyrkning af haver. Evt. gentagelse én gang årligt.

Kurser om økologisk havedyrkning, afholdt af fx Grøn Guide.

Antal deltagere (i)

”Kontrakter” med haveejere om økologisk/sprøjtefri dyrkning. Uddeling af diplom/skilt til haven. Nyhedsbrev til medlemmer.

Antal kontrakter (i) Antal haver overgået til økologisk/sprøjtefri dyrkning (b)

Kampagne: Aflever dine sprøjtemidler og få et gratis hakkejern i bytte.

Antal udleverede hakkejern (i) Mængde indleveret sprøjtemiddel (b)

Økologisk dyrket demonstrationshave. Etableret som et beskæftigelsesprojekt af kommunen. Skal levere økologisk frugt og grønt til kommunens institutioner. Åben for borgere og kan anvendes til undervisning af skoler og besøg af børnehaver.

Antal besøg (i)

Boligforeninger Samarbejds-partnere fx kommunens afdeling for drift af grønne arealer

Information om økologisk/sprøjtefri drift af grønne områder: Postomdeling til viceværter af foldere med information og henvisning til steder med mulighed for yderligere information.

Antal foldere (i)

Tilbud om fyraftensmøder/kurser for viceværter med oplæg og udstilling om økologisk/sprøjtefri drift af grønne områder. Kurserne kan fx gennemføres af kommunernes driftsafdelinger, der har erfaring med sprøjtefri drift. Evt. årlige opfølgningskurser og/eller besøg hos de forskellige deltagere incl. kommunen.

Antal deltagere (i)

”Kontrakter” med boligforeninger Antal kontrakter (i)


45

Bilag 2

om økologisk/sprøjtefri drift. Uddeling af diplom/skilt til foreninger. Nyhedsbrev til medlemmer.

Antal foreninger overgået til økologisk/sprøjtefri dyrkning (b)

Virksomheder Landbrug, gartnerier, juletræsplantager, skovbrug m.m. Samarbejds-partnere fx Landboforeninger, landbrugskonsu-lenter m.fl.

Kampagne overfor landbrug med arealer i OSD-områder eller regionernes indsatsområder om økologisk drift og/eller om mulighederne for at minimere forbruget af sprøjtemidler. Postomdeling af informationsmateriale om behovet for at beskytte grundvandet.

Antal foldere omdelt (i)

Tilbud om deltagelse i netværk og undervisningsforløb om indførelse af miljøstyring.

Antal deltagere (i) Forbrug af pesticider (b)

Tilbud om deltagelse af fx Grøn Guide på landboforeningsmøder o.l., med oplæg og udstilling om økologisk dyrkning og muligheder for begrænsning i brug af sprøjtemidler.

Antal møder og antal deltagere (i)

Planteskoler og byggemarkeder

Kampagne overfor detailhandlerne for at sikre udbudet også omfatter de mindst miljøskadelige produkter, herunder også alternative produkter som fx gasbrændere mv.

Udbud af mindst miljøskadelige produkter (i)

Aftaler med detailhandlerne om placering af informationsmateriale ved produkterne om miljøvenlig havedyrkning.

Antal deltagende detailhandlere (i)

Tilbud om kurser for personalet om mulighederne for at begrænse miljøbelastningen ved havedyrkning.

Antal deltagere (i)

Andre virksomheder

Tilbud til virksomhedernes ”havemænd” om deltagelse i kurser m.m. nævnt overfor under boligforeninger.

Antal deltagere (i)

Spørgeundersøgelse: Spørge virksomheder om de har anvendt pesticider på ejendommens grønne arealer. Alternativt ejeren af ejendommen eller anlægsgartneren, der passer de grønne arealer på ejendommen.

Antal virksomheder / ejere / ejendomme, hvor der anvendes pesticider / ikke anvendes pesticider (b) Antal artikler, breve, pressemeddelelser o.l. (i)


46

Bilag 2

Eventuelt oplysninger om et forbrug hos den enkelte virksomhed / ejendom. Udarbejdelse af spørgsmål til brug ved fx telefonisk kontakt eller i skemaform (ja/nej), kontakte virksomhederne / ejerne / anlægsgartneren telefonisk eller ved udsendelse af spørgeskema samt at vurdere resultatet. Resultatet formidles til virksomhederne / ejerne (artikel i fx en miljøavis, hjemmeside, brev til samtlige virksomheder / ejere) herunder om adfærdsregulering.

”Kontrakter” med virksomheder om økologisk/sprøjtefri drift af grønne arealer. Uddeling af diplom/skilt. Nyhedsbrev til medlemmer.

Antal kontrakter (i) Antal virksomheder overgået til økologisk/sprøjtefri drift (b)

Opfordring til virksomheder, der har miljøstyring (ISO, EMAS, Green Network) om at sætte mål om nul-sprøjtemidler.

Antal redegørelser/handlingsplaner med mål om reduktion af sprøjtemidler (i) Forbrug af sprøjtemidler (b) Antal virksomheder overgået til sprøjtefri drift (b)

Producenter Dialogbaseret kontakt med drøftelse af mulighederne for at begrænse / udfase udvalgte stoffer / produkter. Påvirke salgsafdelingen til at oplyser om alternative metoder / ”miljørigtige” (harmløse) produkter – og så sælge disse.

Antal kontaktede producenter / importører (i) Antal producenter / importører, som er positiv over for tanken om ”harmløse produkter” / har skiftet produktstil (b)

Kommunerne selv Drift af grønne arealer

Kontakt til den ansvarlige for driften af de kommunale grønne arealer med spørgsmål om, hvorvidt aftalen om ikke at anvende pesticider overholdes. Evt. fremvisning og kontrol af lagerrum, hvor kemikalier til brug for de grønne områder opbevares. Evt. drøftelse af alternative metoder til bekæmpelse.

Pesticidforbrug (b)

Bruge økologiske alternativer til Round Up i bekæmpelsen af Bjørneklo.

Round Up-forbrug (b)


47

Bilag 2

Lave aftaler med forpagterne af

kommunens jord om at jorden skal dyrkes økologisk eller som minimum sprøjtefri.

Areal (m2 eller %) økologisk/sprøjtefri (b)

1 OSD-områder = Områder med særlig drikkevandsinteresse. 2 Indsatsområder = Områder udpeget af regionerne til særlig indsats for grundvandsbeskyttelse. (i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator. Produkter til personlig pleje/kosmetik Der anvendes et utal af forskellige produkter til personlig pleje, og alle borgere har dagligt kontakt med et eller flere af disse produkter. Produkterne indeholder mange forskellige stoffer, også mange unødige stoffer i forhold til produkternes tilsigtede funktion. Indholdsstofferne kan medføre sundhedsproblemer pga. den direkte kontakt ved brug af produkterne. Derudover kan de medføre miljøproblemer, da produkterne, specielt rinse off-produkter som shampoo og sæbe, ender i spildevandet og dermed i slam og vandmiljø. Produkterne herunder indholdsstoffer reguleres af kosmetikbekendtgørelsen, men reguleringen er ofte forsinket i forhold til den nyeste viden og vægtningen af forsigtighedsprincippet kan altid diskuteres. Der er i dag nogle muligheder for valg af mere miljøvenlige alternativer. Målgruppe Værktøjer Indikator Borgere Private Samarbejdspartnere fx sundhedsplejersker, jordemødre o.l.

Brevkasse i lokalaviser med svar på spørgsmål om bl.a. produkter til personlig pleje. Brevkassen kan bestyres af fx en Grøn Guide.

Antal spørgsmål/svar (i)

Infokampagne/udstilling i forbindelse med større arrangementer fx dyrskue, miljøfestival osv.

Antal besøg (i)

Informationsmateriale • ”Baby uden kemi”. Information

gives i samarbejde med sundhedsplejersker. Kan også uddeles til mødre-/fædregrupper, på barselsafdelinger, hos jordemødre m.v.

• oplyse om Informationscentret for Miljø & Sundheds database med oplysninger om stoffer der indgår i kosmetik.

Antal foldere (i)

Etablere hjemmeside med miljøvurderinger af kosmetik, hvor borgerne kan finde oplysninger om

Antal klik på hjemmesiden (i). Antal produkter indsendt af


48

Bilag 2

navngivne produkter. borgerne til miljøvurdering (i).

Kommunen/agendacentre kan tilbyde check at husholdningens beholdning af personlige plejemidler. Erfaringerne samles sammen til information for andre borgere. Evt. gentage check efter en periode.

Antal check (i) Antal ”uheldige” produkter (b)

Elever i skoler, gymnasier osv. Samarbejdsparter fx lærere, butikker som sælger miljøvenlige produkter

Samarbejde med fx kemilærere og biologilærere om at inddrage de farlige stoffer som kan indgå i produkterne i undervisninger. Hvilke produkter indgår stofferne i, hvorfor er de tilsat, hvilken effekt har stofferne på miljø og sundhed, hvilke alternativer findes osv. Kurser for de unge hvor de selv vha. IMS database undersøger indholdet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i produkter de selv bruger eller har med fra hjemmet. Kan evt. udvides til at eleverne selv foretager analyser af produkterne for indhold af kritiske stoffer i kemiundervisningen.

Antal underviste elever (i)

Samarbejde med handelsskolelærere om opgaver i markedsføring af miljø- og sundhedsvenlige produkter til personlig pleje.


Børn og unge i børnehaver, SFO’er, ungdomsklubber Samarbejdspartnere fx pædagoger.

Aktiviteter for de mindre børn med egen fremstilling af fx teatersminke/fastelavnssminke uden miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Herunder information om baggrunden for at ”gøre-det-selv”.


Kurser for de unge i egen fremstilling af miljøvenlig og sundhedsvenlig sminke, creme m.m. Herunder også give børn og unge oplysninger om de skadelige stoffer der findes i mange produkter og deres effekter på miljø og sundhed.


Information på forældremøder på skoler og i børneinstitutioner om valg af mindst miljø- og sundhedsskadelige produkter og baggrunden herfor. Hensigten er at give forældrene indsigt i skolens/institutionens valg af produkter, og samtidig give forældre viden så de er i stand til selv at kunne vælge produkter til hjemmet uden miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Antal deltagere (i)


49

Bilag 2

Elever på seminarier, tekniske skoler, frisørskoler o.l. Samarbejdspartnere fx lærere

Undervisning der gør de studerende i stand til at tage oplysningerne med ud i deres efterfølgende arbejde, så de fx kan lave projekter som nævnt ovenfor.


Detailhandel Kampagne overfor detailhandlerne for at sikre udbudet også omfatter de mindst miljø- og sundhedsskadelige produkter.

Udbud af produkter (i) Salg af ”gode” produkter i % af samlet salg (b)

Aftaler med detailhandlerne om placering af informationsmateriale ved produkterne.

Udbud af produkter (i) Salg af ”gode” produkter i % af samlet salg (b)

Virksomheder Producenter Andre virksomheder Informationsmateriale til

virksomhederne om mulighederne for anvendelse af mere miljøvenlige produkter i vaske- og badefaciliteterne.

Antal informerede virksomheder (i)

Kommunerne selv Institutioner Samarbejdspartnere fx indkøbere, pædagoger, lærere, skolesundhedsplejer-sker, personale på plejehjem, leverandører

Grønne indkøb: Indkøbsaftaler der kun giver brugerne (skoler, børneinstitutioner, plejehjem osv.) mulighed for køb af miljøvenlige produkter, fx miljømærkede eller på anden måde miljø- og sundhedsvurderede produkter.

Registrering af køb/ forbrug (b)

Kurser for personalet i valg af mindst miljø- og sundhedsskadelige produkter og baggrunden herfor.

Antal deltagere (i) Registrering af køb/ forbrug (b)

Informationsmateriale til forældrebestyrelser, der gør dem opmærksomme på problemerne med brug af teatersminke, creme, sæbe o.l. med miljø- og sundhedsskadelige stoffer og gør dem i stand til at beslutte deres institutions politik på området.

Antal institutioner med politik (i) Antal institutioner uden ”uheldige” produkter (b)

1 OSD-områder = Områder med særlig drikkevandsinteresse. 2 Indsatsområder = Områder udpeget af regionerne til særlig indsats for grundvandsbeskyttelse. (i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator. PVC, blød PolyVinylChlorid (PVC) er teknisk set et meget anvendeligt materiale, der er slidstærkt, har lang holdbarhed og er billigt. Miljø- og sundhedsproblemerne knytter sig især til anvendelsen af tilsætningsstoffer og til bortskaffelsen af PVC-affald. Tilsætningsstofferne kan inddeles i tre


50

Bilag 2

grupper: blødgører (phthalater) som der sættes fokus på her samt stabilisatorer (tungmetaller) og brandhæmmere. PVC er en hård plast, som skal tilsættes en blødgører, hvis den skal kunne bøjes. Blød PVC anvendes bl.a. i gulve og tætningslister i byggesektoren. Derudover bruges det til dele i kontormaskiner, TV samt flasker og dunke. I beklædningsindustrien bruges PVC i fodtøj og regntøj, samt til tryk på tekstiler. Derudover bruges det i bl.a. kontokort, badeforhæng, voksduge, legetøj, badebassiner, haveslanger, lim og kabelisolering. Ca. en 1/3 af de plastbaserede engangsprodukter, der bruges i sundhedssektoren, indeholder PVC. De blødgørere, der tilsættes PVC er ofte de såkaldte phthalater. Blød PVC indeholder oftest omkring en 1/3 phthalater. Phthalater er flygtige stoffer, der let afgives fra PVC når det opvarmes eller bliver fugtigt. Dette er især et problem i PVC-legetøj, idet phthalaterne kan afgives når børn sutter på legetøjet. En række phthalater betragtes af Miljøstyrelsen som uønskede, fordi de har negative langtidseffekter i vandmiljøet, og de er reproduktionshæmmende. Nogle phthalater, fx dibutylphthalat (DBP) og di-(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), har endvidere vist sig at have hormonforstyrrende effekt og er mistænkt for at være medvirkende årsag til faldende sædkvalitet, samt det stigende antal tilfælde af bryst- og testikelkræft. Der findes en række alternativer til PVC fx polyethylen (PE) og polypropylen (PP). Derudover findes der også blød PVC, som ikke er blødgjort med phthalater men derimod citrater og adipater. De miljø- og sundhedsmæssige effekter af citrater og adipater undersøges i øjeblikket. PVC har også i sig selv nogle uheldige miljøegenskaber. Blandt andet egner det sig ikke til affaldsforbrænding. Når PVC bliver brændt, giver det saltsyre, der skal renses ud af røgen med kalk. Det kommer der cirka dobbelt så meget restaffald ud af – kalk og stoffer fra røgen – som den mængde PVC, man brænder. Derfor skal PVC affald afleveres på genbrugsstationen. Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Oplyse om alternativer til blød PVC.

Fx ved at gøre rådene på www.miljoeogsundhed.dk kendt.

Informationsindsatsen (i) Kortlægge udviklingen af udbuddet af PVC fri legetøj, gummistøvler, regntøj osv. (b)

Information om miljørigtig bortskaffelse af blød PVC. Fx gennem lokalaviser, foldere på genbrugspladser osv.

Følge udviklingen i mængden af PVC til deponi (b) Følge udviklingen i mængden af PVC til forbrænding (stikprøvekontrol af læs brændbart affald) (b)

Lærer og pædagog seminarier Samarbejdspartnere: grønne guider, skoler og institutioner.

Undervisning der giver de kommende lærere mulighed for at inddrage PVC og stofkredsløb vedr. PVC som et tema i folkeskolens undervisning.

Antal underviste studerende (i)


51

http://www.miljoeogsundhed.dk/

Bilag 2

Undervisning der giver de kommende pædagoger mulighed for at træffe de rigtige valg, når der købes legetøj osv.

Antal underviste studerende (i).

Informationsmøder for forældregrupper og evt. forældrebestyrelser omkring regntøj, gummistøvler, legetøj og andre produkter i blød PVC

Antal afholdte møder (i)

Virksomheder Industrivirksomheder Affaldstilsyn med særlig fokus på at

identificere forbruget af PVC i virksomheden. Desuden undersøgelse og oplysning om mulighederne for substitution samt korrekt bortskaffelse af PVC-affald.

Antal besøgte virksomheder (i) Antal henstillinger og indskærpelser vedrørende forkert bortskaffelse af PVC (i)

Information om PVC til virksomheder, der normalt ikke får miljøtilsyn. Fremsendelse af informationsmateriale, tilbud om besøg af affaldskonsulent, opfølgende telefonisk henvendelse til virksomheder hvor der må være noget at ”komme efter”. Emnerne skal bl.a. være: Hvad er problemerne med PVC-plast? Hvordan man finder ud af om den plast man har i virksomheden er PVC? Hvilke muligheder er der for substitution? Hvad er miljørigtig bortskaffelse af PVC?

Følge udviklingen i mængden af PVC til deponi (b) Følge udviklingen i mængden af PVC til forbrænding (stikprøvekontrol af læs brændbart affald) (b)

Andre virksomheder

Information om PVC i fx kontormaterialer, byggematerialer o.a.. Udsendelse af informationsmateriale til udvalgte virksomheder, gerne til den indkøbsansvarlige. Opfølgning ved fx tilsyn eller telefonisk henvendelse om materialet har været anvendt fx til hjælp i principper for indkøb / indkøbspolitikker.

Antal udsendte pjecer (i) Antal kontaktede virksomheder, hvor emnet har været drøftet (i) Antal kontaktede virksomheder, som positivt har brugt / vil bruge materialet (i) Antal indkøbspolitikker, hvor PVC er nævnt som uønsket ved indkøb (b)

Landbrug og gartnerier

Tilsyn – PVC i landbruget (roe-kule-plast) og plastfolier der anvendes i gartnerierne. Kortlægning, substitution, korrekt bortskaffelse.

Antal virksomheder, der har substitueret PVC (b)

Hospitaler Kortlægning af hospitalsudstyr, der indeholder blød PVC. Skal ske i

Følge udviklingen (b)


52

Bilag 2

samarbejde med det lokale sygehus. Finde alternativer og drøfte disse med sygehusene.

Producenter Samarbejde med brancheforeningen (Plastindustrien i Danmark) om informationskampagne, der fortæller om muligheden for anvendelse af andre plasttyper end PVC indenfor udvalgte produktgrupper. Herunder de miljømæssige fordele og evt. information om økonomi, levetid mv.

Udbud af alternativer til PVC-plast indenfor udvalgte produktgrupper (b)

Kommunerne selv Samarbejdspartnere lærere, pædagoger og evt. dagplejemødre

Gentage miljø og sundheds ”KLIK GRØNT” kampagne på kommunens institutioner. Kampagnen kan udvides til også at gælde dagplejemødre og evt. skoler.

Antal foldere, infomøder mv. (i)

Udvikle den kommunale grønne indkøbspolitik med henblik på at undgå anvendelse af blød pvc. Identificere brugen af blød pvc i kommunalt regi, finde egnede alternativer, informere om resultaterne.

Grøn indkøbspolitik (i) Antal fundne PVC produktgrupper (i)

Kortlægning af udvalgte institutioner (vuggestuer og børnehaver). Identificere brugen af blød PVC, finde egnede alternativer, informere om resultaterne.

Kortlægning af udvalgte institutioner (vuggestuer og børnehaver) (b) Antal substituerede produkter (b)

Inddrage PVC som et tema i skolens undervisning fx i natur og teknik (livscyklus - stofkredsløb).


(i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator. Rengøringsmidler

Rengøringsmidler er sammen med vaskemidler en af de væsentligste kilder til vandforurening i Danmark. De fleste husholdninger har et bredt udvalg af rengøringsmidler til forskellige formål. Mange af rengøringsmidlerne medfører en unødvendig miljøbelastning, idet vi ofte overdoserer rengøringsmidler og ofte bruger midler, der er skrappere end nødvendigt til det givne formål. Samtidig er rengøringsmidler en stor og mangeartet produktgruppe, hvor der findes mange problematiske stoffer, bl.a. PFOS og nonylphenoler, der er særligt prioriteret i Dogme-Life Kemikalieprojektet. Derudover indeholder rengøringsmidler problematiske stoffer som fx LAS, miljøskadelige detergenter, hypochlorit og parfume.


53

Bilag 2

Der findes efterhånden mange miljømærkede rengøringsmidler på markedet. Grønne indkøb er derfor forholdsvis lette at gennemføre. Rigtig dosering, brug af så få rengøringsmidler som muligt og brug af gamle husråd er sammen med miljømærkede rengøringsmidler gode måder skåne miljøet ved rengøring i den private husholdning.

Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Private Informationskampagne om hvor få

produkter man har brug for til rengøring i fx en almindelig husholdning. Doseringsvejledning. Henvisning til de miljømæssige og økonomiske fordele.

Antal produkter under køkkenvasken (b)

Detailhandlen Kampagne overfor detailhandlen for at sikre at udbudet af rengøringsmidler også omfatter miljømærkede produkter og at disse markedsføres på lige fod med (eller frem for) andre produkter.

Udbud af miljømærkede produkter (b) Registrering af salg (b) Bliver det brugt til markedsføring (i)

Seminarier Undervisning der giver de kommende lærere mulighed for at inddrage rengøringsmidler som et tema i skolens undervisning – der kan laves mange sjove forsøg i natur og teknik.

Antal underviste studerende (i)

Virksomheder Industrivirksomheder Virksomheder med eget

rengøringspersonale: Information om miljømærkede rengøringsprodukter, herunder de miljømæssige fordele herved.

Antal virksomheder der informeres (i)

Virksomheder, der køber rengøring hos andet firma: Information om muligheden for at stille miljøkrav ved udlicitering af rengøring. Evt. Udarbejde formulering af relevante miljøkrav til virksomhedernes brug.

Hvor mange virksomheder har stillet leverandørkrav – fremgår bl.a. af miljøredegørelser for virksomheder i Green Network (i)

Autobranchen

Autobranchen – keminøglen. Informere om dette værktøj til sammenligning af forskellige produkter. Opfølgning ved miljøtilsyn

Antal virksomheder, der er informeret (i)

Fødevarebranchen

Vurdering af anvendte rengøringsprodukter fx i fødevarebranchen, hvor der er skrappe hygiejnekrav. Fx ved anvendelse af Kemiguiden eller andre værktøjer.

Antal gennemgåede virksomheder (i) Antal substituerede produkter (b)

Rengøringsfirmaer Miljømærkekampagne overfor (små) Opgørelser over forholdet


54

Bilag 2

rengøringsfirmaer, der måske ikke er så bevidste om problematikken. Fx ved udsendelse af informationsmateriale, invitation til tema-møde, opfølgende spørgeskema om ændring i produktvalget.

mellem miljømærkede og ikke miljømærkede produkter (b)

Boligforeninger

Miljøkrav ved udlicitering af rengøring.

Hvor mange boligforeninger har stillet miljøkrav (b)

Producenter Opfordre evt. lokale producenter af rengøringsmidler til at etablere produktorienteret miljøarbejde. Enten ved anvendelse af LCA eller andre ressourcekrævende metoder (LCA-SWOT, MEKA e.lign.)

Antal producenter, der er kontaktet vedr. produktorienteret miljøarbejde (i)

Kommunerne selv Kommunens indkøbskonsulenter

Lave indkøbsaftaler, der sikre at man i alle kommunens virksomheder har mulighed for at købe miljømærkede rengøringsprodukter.

Opgørelser over forholdet mellem miljømærkede og ikke miljømærkede produkter (b)

Rengøringsfirmaer Der skal udarbejdes doseringsvejledninger

Følge udviklingen i forbruget (b)

Miljøkrav ved udlicitering af rengøring

Undersøgelse af hvilke miljøkrav der stilles: miljø, sundhed, arbejdsmiljø m.fl. (i)

Generelt Information/temamøde om miljøvenlige rengøreingsmidler og de skadelige stoffer LAS, PFOS, nonylphenoler m.fl.

Måling af LAS, PFOS, nonylphenoler med flere i spildevand (t) Antal deltagere i temamøde (i)

(i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator. Tøj/tekstiler Der findes i tusindvis af forskellige produkter, alle sammen med mere eller mindre indhold af forskellige stoffer. Ved fremstilling af tøj/tekstiler sker der ofte en kemisk behandling fx farvning, imprægnering. Mange er fremstillet af syntetiske materialer (nylon, plast). Der er mulighed for at anvende mange kemiske stoffer i produktionsleddet afhængig af tøjets/tekstilernes anvendelsesområde (vandafvisende, sved-gennemtrængelig osv.). Der er et stort forbrug af tøj, og dermed også et stort ”forbrug” af kemiske stoffer, som mennesker ikke altid er klar over.


55

Bilag 2

Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Påvirke borgerne til at købe

miljømærkede tøj/tekstiler. Information som pjecer, på hjemmesider (kommunens, særlige branchesider (?)), ved beboermøder (måske ved tøj-parties). Udarbejde informationsmateriale i samarbejde med brancheforeninger.

Antal pjecer udsendt (i) Antal klik på hjemmesiden (i) Antal afholdte beboermøder (i)

Information om problemstilling ved kemiske stoffer i tøjet, miljø- og sundhedsmæssigt. Udarbejde liste over mulige kemiske stoffer i tøj generelt, herunder sundhed ved brug, ved bortskaffelse (tøjindsamling, affald), ved vask (udledning med spildevandet). Udsende listen.

Antal lister udsendt (i)

Information til nybagte mødre. Sundhedsplejersker kan informere ved de almindelige tjek af børnene om indkøb af ”miljørigtigt” tøj. Udarbejde materiale.

Antal møder, hvor information er givet (i)

Information til mødregrupper. Sundhedsplejersker medbringer informationsmateriale og ”miljørigtigt” tøj. Udarbejde materiale.

Antal møder, hvor emnet har været drøftet (i)

Indsats i skolen overfor for teenagere (8.-10. klasse). Information om sundhed. Information om modetøj godt kan fås som miljørigtigt tøj.

Antal møder/foredrag i skoleklasser (i)

Spørgeskema til skolernes 8.-10. klasser om deres tøjvaner, om deres kendskab til problemer for miljøet og sundhedsproblemer.

Antal besvarende skemaer ud af udleverede (i)

Information om opfordre til vask af tøjet inden brug.

Antal pjecer (i)

Spørgeundersøgelse: Borgerne skal spørge om deres tøj-indkøbsvaner, samtidig påvirkning af deres adfærd / holdning.

Antal besvarede skemaer (i)

Virksomheder

Kortlægning hos produktionsvirksomheder af deres forbrug af kemiske stoffer til indfarvning, imprægnering o.l. Registrering af forbruget i et enkelt skema (ja/nej til det enkelte stof + evt.

Antal virksomheder (i) Forbrug af kemiske stoffer (b)


56

Bilag 2

mængde). Påvirke producenter til ekstra vask af

tøjet inden videresalg. Producenten har en spildevandstilladelse med vilkår og har evt. recirkulering af vaskevand, opsamling af slam o.l.

Antal pjecer om ekstra vask (i)

Påvirke til produktion / import af ”godt” tøj/tekstiler (økotex100 – sundhed, økotex1000 – miljø). Udarbejde liste over ”gode råd og ideer”, som sendes til importører, producenter.

Antal pjecer udsendt til importør og til producent (i)

Temadag for butikker om information ved indkøb af ”gode” tøjprodukter. Information udarbejdes i samarbejde med brancheforeningen.

Antal deltagende butikker (i)

Information til butikkerne om ”gode” produkter, til udlevering / ta’ selv-info til kunderne.

Antal butikker (i)

Kampagne om ”miljøet ind i butikker” – påvirke butikker til at reklamere for miljømærket tøj. Særlige hjørner i butikker med miljømærket tøj. Påvirke indkøbere, producenter, importører o.l. til en ekstra indsats for at få de ”hjørner”. Materiale udarbejdet i samarbejde med de deltagende parter.

Antal deltagende butikker, importører, indkøbere o.l. (i)

Hjælpe små firmaer med markedsføring af miljørigtige tøjprodukter. Materiale udarbejdet. Måske offentliggørelse via ”grønt vindue” / grønt handelsliv – fremhæve udvalgte butikker, firmaer o.l. som gør en indsats for miljøet.

Antal virksomheder (i)

Kortlægning af antallet af miljørigtigt tøj til salg i butikker i kommunen før og efter en kampagne.

Forøgelse i antal miljørigtige tøjmærker efter kampagne (i)

Påvirke importører, producenter o.l. til en udvidet varedeklarationer – med ”ikke indhold af forskellige stoffer”. Materiale om muligheder for udvidet varedeklaration. Udsendes til importører, producenter o.l.

Antal udsendte ”varedeklarations-forslag” (i)

Kommunerne selv Indkøbsaftale om indkøb af miljømærket

tøj og tekstiler. Udarbejde indkøbspolitik for tøj.

Antal aftaler (i)

Udarbejde liste over ”i orden”- produkter til brug for institutioner, skoler o.l.. En liste som er kontrolleret af branchen selv. Information på intranettet (lokalt net).

Antal i-orden produkter (i)


57

Bilag 2


58

Information på kommunens hjemmeside om gode tøj-produkter. Liste udarbejdes. Link til hjemmesider med tøj (miljømærkesekretariatet, gode tøjmærker, uddannelser, brancher o.l.).

Antal klik på hjemmesiden (i)

Kortlægning af mængden (antal) af indkøbt tøj sammenholdt med mængden (antal) indkøbt gode tøjprodukter. Skemaer til opgørelser udarbejdes – simple, overskuelige, enkle.

Indkøbt tøj / indkøbt ”godt” tøj (b)

Informationsmøde for institutioner, skoler o.l. om miljø- og sundhedsmæssige problemstillinger ved indkøb og brug af tøj.

Antal deltagere (i)

(i) = indsatsindikator, (b) = belastningsindikator, (t) = tilstandsindikator.

Bilag 3

Bilag 3 Beskrivelse og resultater af de enkelte tests Der er gennemført 10 test som angivet i tabellen nedenfor. Efter tabellen er testene beskrevet - test nr. 1 først, så nr. 2 osv. Indsatsområde Borgere Virksomheder Kommunen selv Test nr. Elektronik København

Vurdering af bromerede flammehæmmere i grønne indkøb. Temamøde om grønne indkøb

7

Produkter til per-sonlig pleje-/kosmetik

Herning Produktvurderinger på hjemmeside Fredericia Information og temamøder

Fredericia Information og temamøder

1 5

Legetøj Ballerup Informationsfolder Fredericia Information

Ballerup Informationsfolder og temamøde Fredericia Information

4 5

Pesticider Albertslund Kortlægning og information

Albertslund Kortlægning og information

10

Blød PVC Albertslund Information om indkøb

9

Kviksølv (amalgam)



2

Autoplejemidler Ballerup Kortlægning, vurdering og substitution

Ballerup Kortlægning, vurdering og substitution

3

Malevarer København Samarbejde med malerfirmaer og leverandører om skadelige stoffer

8

Rengøringsmidler Fredericia Grønne indkøb, temamøde

6


59

Bilag 3

Test nr. 1

Test nr. 1 Indsatsområde: Produkter til personlig pleje/kosmetik Ansvarlig: Herning Kommune TESTPLAN Problem Der er et stort forbrug af mange forskellige produkter med mange forskellige indholdsstoffer, hvor en del vil være skadelig for miljøet og/eller sundheden. Oplysninger om hvilke produkter, der er mindst skadelige både i forhold til miljø og sundhed findes ikke eller er kun svært tilgængelige for den almindelige forbruger. Målgruppe Borgere. Værktøj/Indsats: Hjemmeside med produktvurderinger Kosmetikprodukter vurderes på baggrund af deklarationer, som er lovpligtige iht. til kosmetikbekendtgørelsen. Vurderingen skal ske vha. Kemidatabasen på hjemmesiden for Informationscentret for Miljø og Sundhed (IMS). Produktvurderingerne samles i en database, der gøres offentligt tilgængelig på internettet. Der skal laves link til IMS´s Kemikaliedatabase, så borgere, der ikke fandt det de søgte, lettere kan komme videre med egen vurdering. Der kan også laves links til mange af de andre undersøgelser der laves af kosmetik. Hjemmesiden skal opfordre til at borgere, der ikke fandt de produkter de søgte, sender den tomme emballage til kommunen, som derefter vil lave produktvurderingen og lægge den på nettet. Udover indlægning af nye produktvurderinger vil det være nødvendigt med tilbagevendende revisioner af eksisterende produktvurderinger. Der skal gøres reklame for databasen i forskellige medier: lokalaviser, kommunens hjemmeside, uddeling af foldere ved forskellige grønne arrangementer. Indikatorer Antal hits på hjemmesiden. Antal produkter til vurdering indsendt af borgere (evt. også andre henvendelser vedr. hjemmesiden). Ressourcebudget Økonomi Første år: kr. 258,- (Oprettelse webhotel + domæne = kr. 100 + kr. 0) (Drift webhotel + domæne = kr. 108 + kr. 50) Efterfølgende år: kr. 158,- (se ovenfor)


60

Bilag 3

Test nr. 1

Arbejdstid Timeforbrug i LIFE-projektet Udformning af hjemmesiden, det kreative: 20 timer Opbygning af hjemmesiden, det tekniske: 31 timer 75 produktvurderinger til hjemmesiden inden offentliggørelse: 20 timer PR for databasen: 10 timer Udbygning og vedligehold i projektperioden: 15 timer Opsamling på indikatorer, vurdering af projektforløb og resultater 8 timer I alt: 104 timer Hvornår August 2005 – december 2006. Hvordan Der gennemføres produktvurderinger, som lægges på hjemmeside. Hvem Produktvurderingen udføres af Herning Kommune, Miljøafdelingen, evt. med bidrag fra midlertidigt ansatte i Miljøafdelingen. Hjemmesiden udformes ligeledes af Miljøafdelingen, som skal stå for både det tekniske, design og indhold. Afrapportering Afrapportering af testen udarbejdes af Miljøafdelingen. TESTRESULTATER Proces og resultat Udformning af hjemmesiden Det har været vigtigt for os, som offentlig myndighed, at hjemmesiden ikke kan anfægtes for urigtige eller tendentiøse oplysninger. Det er og vores holdning, at beskyttelsen af forbrugere og miljø vægter højere end beskyttelsen af producenten. Vores vurderinger bygger derfor udelukkende på eksisterende oplysninger, som allerede er offentligt tilgængelig. Disse oplysninger er: • Producenternes egne oplysninger om produkternes indhold. • Oplysningerne fremgår af den lovpligtige deklaration på produkterne.

• Informationscentret for Miljø og Sundheds (IMS) miljøvurderinger af enkeltstoffer og

oplysninger om sundhedspåvirkninger. IMS er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centeret er finansieret af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet.

Eneste vurdering, som vi har foretaget, er en sammenfatning af vurderingerne af alle enkeltstofferne i hvert produkt. Den sammenfattende vurdering er beskrevet i følgende klip fra hjemmesiden.


61

Bilag 3

Test nr. 1

Metode Hvad har vi gjort? Vurderingerne i KosmetikTjek bygger på Kemidatabasen fra Informationscentret for Miljø og Sundhed. Vi har gjort os umage med oplysningerne på denne hjemmeside, men vi tager forbehold for evt. fejl i brug af Kemidatabasen, gennemgangen af de forskellige produkters indhold osv. Det er således op til brugerne selv at kontrollere oplysningerne. Opdager du fejl på hjemmesiden, så kontakt os gerne.

Produkter mærket med den Nordiske Svane får altid "grønt lys" uden yderligere bemærkninger på denne hjemmeside. Indholdsstofferne i disse produkter ér vurderet af Miljømærkesekretariatet i forhold til miljø og sundhed, og er fundet værdige til tildeling af miljømærket.

Miljøvurdering Den samlede miljøvurdering af et produkt angives med et blinklys, som tildeles efter følgende metode:

Rødt lys tildeles hvis produkterne indeholder et eller flere stoffer, der er iht. Kemidatabasen har høj miljøfarlighed.

Gult lys tildeles hvis produktet indeholder et eller flere stoffer, der iht. Kemidatabasen indeholder et eller flere stoffer som har middel miljøfarlighed, og ingen stoffer med høj miljøfarlighed.

Grønt lys tildeles hvis de stoffer der kan findes i Kemidatabasen har lav miljøfarlighed. Miljøvurderingerne af de enkelte indholdsstoffer markeres også med et blinklys, hvor rødt, gult og grønt lys svarer til hhv. høj, middel og lav miljøfarlighed.

Advarselstrekanten anvendes når et indholdsstof ikke kan genfindes i Kemidatabasen eller når det anføres i Kemidatabasen at stoffet ikke er miljøvurderet. I gruppen af disse stoffer vil der formentlig være alt fra fuldstændig harmløse stoffer til farlige stoffer. Vi har desværre ikke mulighed for at foretage den manglende miljøvurdering. Med trekanten vil vi derfor gøre forbrugerne opmærksomme på, at selvom et produkt har fået "grønt lys", kan det indeholde kritiske stoffer, som vi ikke har viden om.


62

http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=504

http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx

http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx

Bilag 3

Test nr. 1

Sundhedsvurdering

Der foretages ikke en egentlig sundhedsvurdering af stoffer og produkter, men hvis der i Kemidatabasen er bemærkninger til stoffernes effekt på sundheden, markeres det med et røde kors-symbol. Bemærkningerne kan spænde vidt, fra forholdsvis harmløse effekter til meget kritiske effekter for sundheden.

Kemidatabasen

Grundlaget for Kemidatabasen er udførligt beskrevet på hjemmesiden for Informationscentret for Miljø og Sundhed, Kemidatabasens baggrund. Kemidatabasen indeholder ca. 600 stoffer, som er relevante i forbindelse med vurderinger af kosmetiske produkter. Fra Informationscentret hjemmeside har vi hentet følgende. Miljøvurderinger: "Udgangspunktet for miljøvurderingen er at vurdere miljøproblemerne ved bortskaffelse af produktet gennem spildevandet. Dvs. at den miljøvurdering, der foretages fokuserer på produktets skæbne i og giftighed overfor organismer i vand. Der tages derfor ikke stilling til, om råvarerne eksempelvis fremstilles under forurenende forhold eller af ikke-fornybare ressourcer."

Sundhedsvurderinger: "Informationscenteret for Miljø & Sundhed giver i få tilfælde sundhedsinformationer om stofferne. Det kan eksempelvis være oplysninger om, at et stof er kræftfremkaldende og nævnt på IARC's liste. Når der ingen oplysninger om sundhed er ved et stof, er det ikke udtryk for, at stoffet ikke har effekter på sundheden, men kun at Informationscenteret for Miljø & Sundhed ikke har lavet screeningen. Hvor der har været tilgængelige oplysninger, er også hormoneffekter nævnt."

På hjemmesiden tager vi forbehold overfor evt. fejl i vores arbejde og gør også opmærksom på IMS´s forbehold ift. deres kemikaliedatabase. Baggrundsmateriale til hjemmesiden Oplysninger om forskellige kosmetikprodukters indhold blev skaffet ved: • Indsamling af tom emballage blandt medarbejdere i kommunen, • gennemgang af kosmetikprodukter hos Helsam, Helsekost i Herning, med tilladelse fra

butikken, • søgninger på internettet. Oplysninger fra IMS kemikaliedatabase blev skaffet vha. dels en kopi af kemidatabasen leveret af IMS og dels ved at linke direkte til kemidatabasen fra kosmetiktjek. Offentliggørelse og omtale af hjemmesiden


63

http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=4285

Bilag 3

Test nr. 1

Hjemmesiden ”KosmetikTjek.dk” blev lanceret i efteråret 2006. Samtidig foretog kommunen følgende offentliggørelse af hjemmesiden:

• Annoncering af hjemmesiden i kommunens faste informationsrubrik i Herning Folkeblad.

(Oplag på 13.065 og læserantal på 49.000) LINK a • Omtale af hjemmesiden i kommunens grønne guides faste brevkasse i Herning Folkeblad.

(Oplag på 13.065 og læserantal på 49.000. Abonnenter kun på brevkassen: 155 mailadresser.) LINK b

• Indslag om hjemmesiden i kommunens grønne guides faste deltagelse i DR, Radio Midt & Vests morgenradio. LINK c

• Artikel om hjemmesiden i kommunens grønne guides faste månedlige grønne nyhedsbrev til alle kommunens ansatte. (1300 mailadresser) LINK d

• Henvisning til hjemmesiden på Fredericia Kommunes folder ”Kemi i legetøj og plejemidler til babyer og småbørn” (Antal uddelte foldere 3400 stk) (se test 5).

• Oplæg på Dogme-efterårskonferencen 2006 om hjemmesiden (Ca. 20 deltagere)

Hjemmesidens omfang Antal kosmetikprodukter Plan Mindste omfang ved lancering 75 stk.

Omfang ved lancering, efterår 2006 506 stk. Resultat Omfang ved afrapportering af projekt, forår 2007

583 stk.

Hits på hjemmesiden Borgernes interesse for hjemmesiden måles ved antallet af hits på hjemmesiden.

PR-aktivitet

(som beskrevet ovenfor) Opsummeret antal hits

8. oktober 2006 0 9. oktober 2006 Fredericias folder 25. oktober 2006 236 26. oktober 2006 Dogmekonference 31. oktober 2006 346 1. november 2006 Månedens Grønne 12. november 2006 677 13. november 2006 Radioindslag 17. november 2006 974 18. november 2006 Brevkasse 21. november 2006 1120 22. november 2006 Annoncering 1. december 2006 1356

1. januar 2007 1818 1. februar 2007 3428 1. marts 2007 3972 1. april 2007 5638

27. april 2007 7500

Udover hits fra hjemmesiden, har der været følgende reaktioner fra borgerne: • enkelte mails med spørgsmål til hjemmesiden, • enkelte indsendte produkter til vurdering på hjemmesiden.


64

http://www.dogme2000.dk/Billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/a_Test_1_kosmetiktjek-annonce-22112006.pdf

http://www.dogme2000.dk/Billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/b_Test_1_kosmetiktjek-brevkasse-18112006.pdf

http://www.dogme2000.dk/Billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/c_Test_1_-kosmetiktjek_radioindslag-13112006.pdf

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/d_Test_1_kosmetiktjek-gr%C3%B8nt-nyhedsbrev-01112006.pdf

Bilag 3

Test nr. 1


65

Fremtid for hjemmesiden Desværre har IMS nu midlertidigt lukket kemidatabasen, da de ikke pt. har ressourcer til at opdatere den. Det medfører, at vi er nødt til at overveje også at lukke KosmetikTjek.dk midlertidigt.

Ressourceforbrug Opgavedel Tidsforbrug Design, struktur, tekst og PR 72,75 timer Programmering 49 timer Inddatering og fotografering af produkter

52,5 timer

Afrapportering 5 timer I alt 179,25 timer

Dvs. en overskridelse på ca. 70 % i forhold til det budgetterede timeforbrug. Økonomien svarer stort set til det forventede.

Konklusion Emnet kosmetik har vakt stor interesse blandt medarbejderne i kommunens Teknik og Miljø-forvaltning, som har leveret en lang række af de produkter, der i dag findes på hjemmesiden. På baggrund af antal hits, sammenholdt med den geografisk begrænsede PR for hjemmesiden, vurderes det, at der har været pæn stor interesse fra borgerne. Det konkluderes, at det nære og det konkrete medfører interesse og engagement. På baggrund af den store interesse og de mange hits på hjemmesiden vurderes det, at der er stor sandsynlighed for at nogle har ændret adfærd og dermed bidraget til at lette kemikalietrykket fra personlige plejeprodukter / kosmetik.

Afvigelser fra testplan Idet projektet fik tildelt ekstra ressourcer fra en biolog i jobtræning, blev det muligt at få langt flere produkter på hjemmesiden inden lanceringen end først planlagt.

Bilag 3

Test nr. 2

Test nr. 2 Indsatsom åde: Kviksølv rAnsvarlig: Herning Kommune

TESTPLAN Problem Det samlede kviksølvforbrug i Danmark kan deles i tilsigtet og utilsigtet anvendelse. Den tilsigtede anvendelse er fra 1992-93 til 2001 reduceret med 70 % fra ca. 6200 kg/år til ca. 1600 kg/år. Den utilsigtede anvendelse udgør uændret ca. 2000 kg/år. /1/ Kviksølv i amalgam til tandfyldninger tegner sig for langt hovedparten af det nuværende tilsigtede forbrug – ca. 75 %. /1/. Udledninger fra renseanlæg er den største kilde til kviksølv i vandmiljøet og i jord, pga. slamudbringning. Renseanlæggene modtager især kviksølv fra tandklinikker, men andre store kilder er termometre og måle- og kontroludstyr. Målgruppe Virksomheder og kommunen selv, dvs. private tandlægeklinikker og den kommunale tandpleje. Værktøj/Indsats: Regulering af affald og spildevand fra tandlæger Begrænsning af emissionen af kviksølv fra tandlæger via korrekt affaldsbortskaffelse og rensning af spildevand. Derudover undersøgelser af viden omkring alternativer til anvendelsen af kviksølv. Tilsyn på tandklinikker, vejledning om håndtering af kviksølv, krav om renseanlæg til kviksølvforurenet spildevand og krav til håndtering af affald med kviksølv. Indikatorer Antal besøgte klinikker. Antal klinikker med filter til rensning af spildevand. Antal klinikker med korrekt affaldshåndtering. Koncentration af kviksølv i spildevandet ved indløb til Herning Renseanlæg. Ressourcebudget Det skønnes, at der er ca. 20 tandlægeklinikker i Herning Kommune. Der nås så mange af dem som muligt indenfor projekttiden. Timeforbrug Vidensindsamling om emnet 8 timer Tilsyn og vejledning hos tandlæger 30 timer Krav til spildevandsrensning (tilslutningstilladelser) 0 timer Krav til affaldshåndtering (indskærpelser/påbud) 0 timer Kviksølvanalyser, tilløb hos kommunalt renseanlæg 8 timer I alt 46 timer Økonomi Skøn: Fire analyserunder i løbet af projekttiden. Hver analyserunde omfatter to prøver til analyse. Udgifter til prøvetagning og analyse afholdes af Herning Kommune. Hvornår September 2005 – december 2006.


66

Bilag 3

Test nr. 2

Hvordan Miljøtilsyn, tilslutningstilladelser, affaldshåndtering, spildevandsanalyser. Hvem Herning Kommune, Miljøafdelingen. Afrapportering Herning Kommune, Miljøafdelingen. /1/ Massestrømsanalyse for kviksølv 2001, Miljøprojekt nr. 808, Miljøstyrelsen, 2003. TESTRESULTATER Proces og resultat De kommunale tandplejeklinikker og de private tandlæger i kommunen er lokaliseret vha. internettet: fx herning.dk og degulesider.dk. De tandlægeklinikker, hvor der ikke anvendes kviksølv, er ikke medtaget i dette projekt. Det drejer sig fx om proteseklinikker. Der er i alt gennemført tilsyn på 15 private klinikker og en skoletandpleje. Skoletandplejen består af én større klinik og 12 mindre klinikker fordelt på kommunens skoler. Ifølge skoletandplejen er alle klinikker forsynet med samme spildevandsrenseudstyr og kviksølvhåndtering som hovedklinikken, derfor er kun hovedklinikken besøgt i forbindelse med dette projekt. Sammen med brevet hvor tilsynet varsles (LINK e) overfor den enkelte klinik er også udsendt et spørgeskema (LINK f) til tandlægerne vedr. brug og håndtering af kviksølv. Efter de første tilsyn var gennemført, blev der på baggrund af erfaringerne udarbejdet et tilsynsskema til de resterende tilsyn. Skemaet omfatter udover kviksølv også andre miljøforhold omkring spildevand og affald. (LINK g) Tilsynene viste, at alle de besøgte tandlæger havde etableret dels rensning af spildevandet for kviksølv og dels ordnede forhold mht. håndtering af kviksølvholdigt affald. Til kontrol af kviksølvtilførslen til hovedrenseanlægget i Herning Kommune blev udtaget tre spildevandsprøver i indløbet. Første prøve blev udtaget inden tilsynene hos tandlægerne blev varslet og sidste to prøver efter tilsynene var gennemført. Indløb på Herning renseanlæg, Ålykkevej i Herning Dato for prøvetagning Kviksølv µg/l 16.-17. august 2006 0,091 15.-16. november 2006 0,050 13.-14. december 2006 0,050


67

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/e_Test_2_Hg_Skabelon-for-varsling-af-tandl%C3%A6getilsyn.pdf

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/fTest2-HgSporgeskema-til-tandl%C3%A6gerne.pdf

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/g_Test_2-Hg_Tilsynskema.pdf

Bilag 3

Test nr. 2


68

Til vurdering af resultaterne kan anvendes: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, side 45. (Vejledende max. tilladelige tilløbskoncentration til et renseanlæg, fastsat af hensyn til slamkvaliteten.)

0,3

Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1664 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. Bilag 3.

1

Af resultaterne fremgår at indholdet af kviksølv i spildevandet ligger pænt under grænseværdierne refereret for sammenligning. Af resultaterne ser det tilsyneladende ud til, at tilførslen at kviksølv til renseanlægget er faldet, efter der er gennemført tilsyn hos tandlægerne. Man skal dog være forsigtig med konklusioner på baggrund af den forholdsvis lille datamængde. Det kunne dog antages, at faldet skyldes, at tilsynene har medført, at tandlægerne har skærpet opmærksomheden omkring håndteringen af kviksølv og dermed begrænset afledningen med spildevandet. Ressourceforbrug Til den gennemførte del af testen er forbrugt 53,75 timer. Prisen for prøvetagningen er følgende: Pris

Parameter 1 prøve 3 prøver

i alt Kviksølv incl. oplukning kr. 909 kr. 2727 Prøvetagning kr. 1289 kr. 3867 Registrering kr. 150 kr. 450 i alt kr. 2348

kr. 7044

Konklusion Tandlægerne har uden direkte krav fra miljømyndigheden formået at etablere velordnede forhold mht. kviksølvholdigt spildevand og affald. Der er dog fortsat muligheder for forbedringer, dels ved optimeringer af gennemførte tiltag og dels ved at gennemføre nye tiltag. Derudover konstateres det, at spildevandet i indløbet til Herning renseanlæg, ikke indeholder kritisk høje koncentrationer af kviksølv. Måleresultaterne på indholdet af kviksølv i indløb til kommunens renseanlæg indikerer at kemikalietrykket måske kan være lettet. Kommunens tilsyn har formentlig skabt øget opmærksomhed omkring håndteringen af amalgam hos tandlægerne. Afvigelser fra testplan På baggrund af ovenstående konklusion valgte kommunen ind til videre at nedprioritere opfølgningen på tilsynene og udarbejdelsen af spildevandstilladelser.

Bilag 3

Test nr. 3

Test nr. 3 Indsatsområde: Autoplejemidler Ansvarlig: Ballerup Kommune

TESTPLAN Vidensgrundlag Autoplejemidler tænkes bredt; produkter til rustbeskyttelsesmidler, rense- og rengøringsmidler, køle-smøremidler, lakker, lim, olier mv. Disse midler anvendes primært af automekanikere på autoværksteder, men også af ”gør-det-selv” - folket derhjemme. Der findes mange problematiske stoffer der kan indgå i ovennævnte produkter indenfor autoplejemidler. Stofferne er fx: organisk tin (bindemiddel, konserveringsmiddel), tungmetaller (pigmenter), PFOS, klorerede kulbrinter, klorerede opløsningsmidler, tunge kulbrinter, isocyanater, nonylfenoler, phthalater, formaldehyd, pigmenter, klorerede paraffiner, PFOS, LAS, detergenter, mineralsk olie, additiver, kreosot, HFC, lette kulbrinter m.fl. Problemet Der anvendes mange forskellige produkter (autoplejemidler) rundt omkring på autoværksteder, autolakerer, servicestationer o.l. Nogle af disse produkter indeholder/kan indeholde stoffer der er optaget på diverse lister (effektlisten, listen over uønskede stoffer, listen over farlige stoffer, OSPAR-listen m.fl.). Når produkterne (stofferne) anvendes kan de have/har de en effekt på mennesker (direkte ved indånding eller optag gennem huden) og miljø (spildevand, luft, jord og affald). Målgrupper Virksomheder og kommunen selv. Indsats Styr på kemikalierne – kortlægning, vurdering og substitution af farlige stoffer. Der tænkes udført en oprydning, kemikaliekortlægning, vurdering og evt. substitution på fem autoværksteder samt på to-tre kommunale værksteder der har/anvender autoplejemidler. Alle værksteder er beliggende i Ballerup Kommune. Opgave skal udføres i tæt samarbejde med virksomhederne og de kommunale virksomheder, især første fase med oprydning samt med indhentning af sikkerhedsdatablade for de enkelte produkter. Disse skal anvendes ved vurdering af de enkelte stoffer (produkter). Indikator Produkter der indeholder stoffer optaget på listen over farlige stoffer skal substitueres. Antal virksomheder, hvor der er foretaget kemikaliekortlægning > fire og antal ikke-ønskede produkter, som er udfaset og/eller substitueret > to produkter pr. virksomhed m/kemikaliekortlægning. Ressourcebudget Hver virksomhed/værksted tager som minimum ti timer, dvs. 70-80 timer totalt. Hvornår 1. oktober 2005 – december 2006 Hvordan Tilsynsbesøg og opfølgning (se under indsats).


69

Bilag 3

Test nr. 3

Hvem (involverede enheder) Natur & Miljø, Ballerup Kommune Afrapportering Der udarbejdes et samlet skema hvoraf det fremgår: • hvor mange produkter der er fjernet (ved oprydning) • hvor mange produkter (tilbage) • hvor mange produkter indeholder farlige stoffer • hvor mange produkter der er substitueret. Resultatet sammenholdes med indikator. TESTRESULTATER Proces og Resultat Registrering På fem ud af de seks værksteder (et kommercielt har selv registreret) er der foretaget en fysisk registrering (LINK h) på selve værkstederne; produktets navn mv. er registreret i et skema og renskrevet alfabetisk efterfølgende. Forud for besøget er der kun to værksteder (et kommercielt og et kommunalt), der har foretaget en oprydning og bortskaffelse af ikke-benyttede produkter. Vurdering Selve registreringen har taget mellem to og fire timer pr værksted (hvert værksted anvender mellem 50-120 forskellige produkter) og vurderingen mellem fem og 12 timer pr værksted. En del produkter går igen, således kan resultatet overføres uden yderligere vurdering. Et værksted har leveret samtlige sikkerhedsdatablade og det gør opgaven betydeligt hurtigere. Meget af den tid, der er brugt på vurdering, har været søgen på nettet efter tilgængelige sikkerhedsdatablade; i flere tilfælde har dette måtte opgives. Ved vurderingen er der, som nævnt ovenfor, anvendt databasen www.kemiguiden.dk. og en scoring af de iboende egenskaber (I) ud fra de R-sætninger der er angivet på sikkerhedsdatabladene. Scoringen af de iboende egenskaber, eksponeringsscoren (E) og mængdescoren (M) kan give et vink til, hvor man først bør sætte ind ved substitution. Kemiguiden giver ved indtastning af de respektive stoffer i produkterne (et ad gangen) et overblik over de lister som stoffer evt. optræder på: fx EL (effektlisten), LF (listen over farlige stoffer), AG (Arbejdstilsynets grænseværdiliste), LOUS (listen over uønskede stoffer og OL (OSPAR-listen). Alle listerne er noteret i et skema for de respektive værksteder. Substitution De steder hvor indholdsstofferne optræder på LOUS er det vurderet, at være dem der bør substitueres. Antallet af produkter med indholdsstoffer på LOUS pr værksted, varierer mellem mindst 6-18 produkter. Hvert værksted er kontaktet for tilbagemelding om hvilke produkter, de evt. vil substituere. Tilbagemelding har været træg og tre ud af de seks værksteder har intet meldt tilbage (er


70

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/h_Test_3_vurd_kemikalier_materielg%C3%A5rd.pdf

http://www.kemiguiden.dk/

Bilag 3

Test nr. 3

rykket to gange for svar). Tilbagemeldingerne har gået på at de er interesserede i at substituere, men at det vil tage noget tid at finde og vurdere alternative produkter. Ressourceforbrug Ressourceforbruget pr værksted til registrering, vurdering og opfølgning har været henholdsvis elleve, syv, seks, seks, syv og fjorten timer (forskellig pga. at nogle produkter går igen og skal derfor ikke vurderes en gang til), i alt 51 timer. Hertil kommer planlægningen og afrapporteringen på i alt 54 timer. Totalt giver det 105 timer - dvs. en overskridelse af budgettet på 35 % Konklusion Ved en kemikalievurdering af indholdsstofferne i fx produkter/midler for autopleje, er det vigtigt (og et krav) at sikkerhedsdatabladene er tilgængelige. Det afkorter tiden med at vurdere væsentligt. Herefter skal/bør der være en ”værkstedspolitik” om ikke at ville bruge/anvende produkter med indholdsstoffer på LOUS. Men hvad der mest kræves er tid og atter tid! Skema med antallet af produkter på værksted (efter oprydning; værksted et og seks har ryddet noget ud), antal produkter der ikke er vurderet, antal af produkter med LOUS indholdsstoffer samt antal af substituerede produkter ses nedenfor: Antal

produkter Ikke vurderet #

Stoffer på LOUS

Substituerede

Værksted 1 127 18 18 ? Værksted 2 74 26 12 ? Værksted 3 51 6 11 ? Værksted 4 70 16 12 ? Værksted 5 64 21 6 ? Værksted 6 65 14 11 ? Værksted 6 er kommunens eget værksted, hvorimod værkstederne 1-5 er private virksomheder # pga. manglende sikkerhedsdatablade Substitution er ikke som sådan udelukket, men da værkstederne skal tilbage til leverandørerne/producenterne for ”alternative” produkter (mere miljøvenlige), tager processen en del tid og kan nok først gennemføres, når testperioden er afsluttet. Men metoden (registrering, vurdering og substitution) er et godt redskab til kemikaliestyring for værksteder og/eller virksomheder i det hele taget. Den kan med fordel benyttes som ”objekt” for tilsynskampagne(r), bl.a. til en regulær oprydning i værkstedernes lagre mv. Pt. er kommunen ved at oparbejde et lager af sikkerhedsdatablade som jo ikke nødvendigvis (pga. opdatering) skal rekvireres igen. Kommunens tilsyn og kortlægning af indholdsstoffer i autoplejemidler har medført bevidsthed hos værkstederne om muligheden for at fravælge produkter med problematiske indholdsstoffer og vigtigheden i at have styr på sikkerhedsdatablade. På kort sigt er det vanskeligt at dokumentere at aktiviteterne har medført en reduktion af kemikalietrykket, men på længere sigt er det kommunens forventning at flere værksteder vil efterspørge mere miljøvenlige produkter.


71

Bilag 3

Test nr. 3


72

Afvigelser fra testplan De tidligere nævnte scores, eksponeringsscoren E og mængdescoren M er ikke medtaget i denne test, da det ville tage for lang tid at indhente oplysninger fra værkstederne. Disse scores er heller ikke nødvendige i denne test, da de (E og M) primært giver en indikation af hvilke produkter man først bør substituere (dem med den allerhøjeste score og med indholdsstoffer på LOUS). I denne test er det jo nævnt at bare der er indholdsstoffer på LOUS, så bør man substituere.

Bilag 3

Test nr. 4

Test nr. 4 Indsatsområde: Legetøj Ansvarlig: Ballerup Kommune

TESTPLAN Vidensgrundlag Legetøj til børn kan indeholde mange forskellige kemiske stoffer, der er mistænkt for at være allergi- eller kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Det kan fx være parfume i rangler af tekstil, blødgørere i badebassiner og bromerede flammehæmmere i elektronisk legetøj. Indtil videre er der kun begrænset mulighed for at mærke legetøjet, hvilket ikke giver forbrugerne en reel mulighed for at skelne mellem skidt og kanel. Problemet Børn er meget udsatte for kemikalierne via legetøjet, og optager de problematiske stoffer gennem huden, ved indånding eller når små børn ”smager” på deres legetøj. Ingen kender endnu langtidseffekterne af kemikalierne i legetøj og ingen kender til synergieffekterne. Opgaven går derfor ud på at videregive nogle konkrete gode råd til forældrene, når de køber legetøj til deres børn. Målgrupper Borgere (forældre til små børn). Indsats I samarbejde med Sundhedsplejen vil Grønt Sekretariat udarbejde en folder med gode råd om legetøj til de små børn. Desuden vil vi indkøbe en kasse miljørigtigt legetøj. Sundhedsplejerskerne inviteres til et temamøde, hvor de præsenteres for folderen og legekassen og får en opslagsmappe, hvor nye materialer efterhånden kan samles. Efterfølgende medbringer sundhedsplejerskerne folderne og legekassen ved besøg i mødregrupper. Vi vil desuden kortlægge daginstitutionernes indkøb af legetøj for at se, hvor stor andelen af det miljørigtige legetøj er. Institutionerne vil på et temamøde blive præsenteret for folderen og få overrakt opslagsmapper svarende til Sundhedsplejens. Kortlægning af institutionernes indkøb af legetøj kan føre til indgåelse af nye leverandøraftaler. Indikatorer Folderen skal være uddelt til samtlige småbørnsinstitutioner i Ballerup Kommune og der er afholdt et temamøde for Sundhedsplejen. Ressourcebudget Indsamling af viden 10 timer Udarbejdelse af folder 30 timer Afholdelse af diverse temamøder 15 timer Afrapportering 15 timer I alt 70 timer

Hvornår 1. september 2005 – 1. december 2006 Hvordan Udarbejdelse af informationsmateriale og tilrettelæggelse af undervisning


73

Bilag 3

Test nr. 4

Hvem Grønt Sekretariat og Sundhedsplejen i Ballerup Kommune Afrapportering Ved projektets afslutning gør vi op, hvor mange foldere der er blevet uddelt og hvor mange temamøder, der er blevet afholdt for småbørnsforældre og for Sundhedsplejen. TESTRESULTATER Processer og resultater Som indledning til testen kom der en artikel i ”Børn i Ballerup”, som er et blad, der skrives og distribueres af Ballerup Kommune til alle børnefamilier i kommunen. Artiklen beskriver kort projektet om kemikalier i legetøj og samarbejdet mellem Grønt Sekretariat og Sundhedsplejen. LINK i Dernæst har en videnskortlægning af kemikalier i legetøj (LINK j) dannet grundlag for udarbejdelse af folderen og en samlemappe til Sundhedsplejen. Kortlægningen har fx gjort det muligt at ”koge” det omfattende materiale ned til fem gode råd til forældrene, dvs. at sætte fokus på de mest omtalte og måske mest problematiske kemiske stoffer i legetøj. I Ballerup Kommunes Miljøuge blev der afholdt et arrangement med titlen ”Kemi i legetøj” på Ballerup Bibliotek. Der var kun fem fremmødte, men meget interesserede, mødre. Mange andre tilbud i Miljøugen kan være årsag til det lille fremmøde. Det har været vigtigt for processen at inddrage Sundhedsplejen tidligt i forløbet. Med den direkte kontakt til målgruppen ”småbørnsforældre” har Sundhedsplejen gode forudsætninger for at vurdere, hvordan information når ud til målgruppen. Desuden er det Sundhedsplejen der i sidste ende skal overlevere informationen til forældrene, og sundhedsplejerskernes ejerskab til projektet er derfor helt afgørende for overleveringen og forældrenes accept af budskabet. For ydermere at ”klæde Sundhedsplejen på” til at kunne vejlede forældrene om indkøb og brug af legetøj er udvalgt materiale fra videnskortlægningen blevet samlet i en mappe (LINK k). Mappen ligger fast i Sundhedsplejens administration, hvor alle har adgang til den. Grønt Sekretariat har ikke forpligtet sig til at opdatere mappen, men er kommet med henvisninger til relevante hjemmesider, hvor aktuelt materiale med tiden kan hentes. I forbindelse med overlevering af mappe samt foldere til Sundhedsplejen blev Grønt Sekretariat inviteret til et afdelingsmøde for at holde oplæg om kemikalier i legetøj. Det blev godt modtaget og der var mange spændende spørgsmål. Hæftet ”Legetøj til babyer og småbørn – en indkøbsguide” (LINK l) har været gennem sproglig korrektur af Sundhedsplejen og fået faglig kritik af miljøkonsulent Rikke Petersen, Informationscenter for Miljø & Sundhed. Hæftet er trykt i 5000 eksemplarer og genoptrykt i 1200 eksemplarer og er distribueret på følgende vis: • Via sundhedsplejerskerne (hjemmebesøg, mødregrupper og legestuer) • På bibliotekerne • Af Grønt Sekretariat i forbindelse med to babyarrangementer i Miljømærkeugen • I en kuffert til kommunens 1-årige sammen med et phthalatfrit bondegårdsdyr • Til daginstitutionerne og dagplejerne


74

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/i_Test_4_-blad-kemi-leget%C3%B8j.pdf

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/j_Test_4_Kildeliste-folder-leget%C3%B8j.pdf

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/l_Test_4_kemibornefolder-legetoj.pdf

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/l_Test_4_kemibornefolder-legetoj.pdf

Bilag 3

Test nr. 4

• Til de praktiserende læger • Elektronisk på kommunens hjemmeside Institutionerne i Ballerup Kommune er forpligtet til at bruge kommunens elektroniske indkøbssystem, også når de køber legetøj. Derfor er det kommunens indkøbsafdeling, der har ansvaret for at garantere institutionerne, at legetøjet ikke indeholder problematiske kemikalier. Der bliver stillet krav i indkøbsaftalerne om, at leverandørerne skal overholde gældende lovgivning og i øvrigt oplyse om konkrete miljøhensyn. Det kommer til udtryk i kataloget ved at markere med et grønt blad, hvor der er produkter med miljøoplysninger. Resultaterne af testen er derfor: Aktivitet Modtagere Artikel i ”Børn i Ballerup” 12.000 Temamøde for mødregrupper 5 Hæfte 5000 Temamøde for sundhedsplejersker 18 Mappe til Sundhedsplejen 18 Hjemmeside ? Ressourceforbrug Der var afsat 70 timer til dette projekt, men timeforbruget endte med at blive på 120. Merforbruget af timer skyldes hovedsagelig ressourcer brugt på vidensindsamling, udarbejdelse af folder og samlemappe til Sundhedsplejen. Der findes meget materiale om kemikalier i legetøj. Nogle gange kan det indeholde divergerende oplysninger, som skal checkes, og generelt er det vigtigt at have dannet sig et samlet overblik for at kunne videreformidle de helt rigtige råd. Det var derfor ikke en overvejelse at skære ned på denne proces. Ligeledes var det heller ikke til diskussion at skære ned på selve formidlingsdelen, som er essensen i projektet. Konklusion Et godt kendskab til målgruppen og til de budskaber, der skal formidles har været en vigtig forudsætning for gennemførelsen og resultatet af denne test. Derfor har Grønt Sekretariat vægtet vidensindsamling og kortlægning samt samarbejdet med Sundhedsplejen højt i testen. I sidste ende er det målgruppens accept af budskaberne, der er afgørende for, om informationen når de rette – og her har Sundhedsplejen en rigtig god fornemmelse for, hvordan budskaberne skal serveres til forældrene, hvor og hvornår. På baggrund af den store interesse for informationsmaterialet vurderes det, at der er stor sandsynlighed for at nogle har ændret adfærd og dermed bidraget til at lette kemikalietrykket fra legetøj. Afvigelser fra testplan Der har i testforløbet været behov for at justere på foreslåede aktiviteter. Herunder følger en redegørelse for de afvigelser, der er foretaget fra den oprindelige testbeskrivelse:


75

Bilag 3

Test nr. 4


76

• Kortlægning af institutionernes indkøb af legetøj: Ifølge Indkøbsafdelingen er der desværre stadig mange institutioner, der køber legetøj udenom det elektroniske katalog. Et udtræk fra kataloget over legetøjsindkøbet vil derfor ikke have været repræsentativt.

• Samlemappe til institutioner: Ifølge en daginstitutionsleder har institutionerne hverken tid eller behov for en mappe med information udover hæftets indhold.

• Kasse med miljørigtigt legetøj: Leverandøren lukkede virksomheden pr. 30. juni 2006, og det har ikke været muligt at finde en leverandør, der kunne leve op til de samme krav.

• Temadage for institutioner og klubber/SFO´er: Målgruppen er i testforløbet blevet begrænset til småbørnsinstitutioner, idet informationen til forældre med større børn skal tilrettelægges på anden vis. Ballerup Kommune er i 2006 blevet ramt af besparelser på bl.a. daginstitutionsområdet, så temadage var ikke længere et muligt tilbud.

• Nye aftaler med leverandører om substitution af problematiske stoffer: Der skal først forhandles nye aftaler med leverandører i slutningen af 2007.

Bilag 3

Test nr. 5

Test nr. 5 Indsatsområde: Legetøj og produkter til personlig pleje/kosmetik Ansvarlig: Fredericia Kommune

TESTPLAN Vidensgrundlag Legetøj er ofte lavet af træ, tekstil, metal eller plastik. Der bruges mange forskellige kemikalier i produktionen, og nogle af dem kan være problematiske. Phthalater, bromerede flammehæmmere, tungmetaller og visse opløsningsmidler er eksempler herpå. Nogle kemikalier er helt unødvendige og bør derfor helt undgås. Det gælder fx parfume. Produkter til personlig pleje/kosmetik kan indeholde miljøbelastende stoffer eller stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende (bl.a. parabener og phthalater). Desuden indeholder en stor del af produkterne parfume, der kan fremkalde allergi. Problemet Hvad er godt og hvad er skidt – det er en jungle at finde rundt i strømmen at information om problematiske stoffer i legetøj og kosmetik. Og ikke mindst at finde alternativer til de problematiske produkter. Målgrupper Indsatsen rettes mod børn i 0-6 års alderen. Borgere (mødregrupper). Kommunen selv (institutionspersonale, dagplejemødre, indkøbsafdelingen). Fokus er på børn, idet børns organer kan være mere følsomme over for kemikaliepåvirkninger end voksnes. Det gælder især for nervesystemet, immunforsvaret og forplantningssystemet. Samtidig bliver de udsat for en forholdsmæssig større påvirkning, idet de drikker mere væske, indånder mere luft og spiser mere mad i forhold til deres vægt end voksne. Hermed risikerer børn at optage flere giftige stoffer. Indsats Formålet er at udbrede kendskabet til legetøj og personlige plejemidler uden miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Der søges nedsat en Agenda 21 gruppe. Gruppen kommer formentligt hovedsagligt til at bestå af forældre, der i forvejen er aktive i fx forældrebestyrelser og lignende. Der udarbejdes pjecer og afholdes informationsmøder for fx sundhedsplejersker (jordmødre), forældrebestyrelser, ansatte i vuggestuer og børnehaver samt dagplejemødre. Pjecerne og informationsmøderne kan indeholde information om gode og dårlige produkter samt oplysninger om, hvor de gode produkter kan købes. Derudover bør der i pjecerne være link til yderligere information om kemikalier i børns hverdag. Indikatorer Mulige indikatorer er: antallet af medlemmer i gruppen, antal afholdte infomøder, antal deltagere i infomøderne, antal uddelte pjecer, ændring i kommunens indkøbskatalog og spørgeskema undersøgelse – har du ændret dine indkøbsvaner? Ressourcebudget Der afsættes 250 timer til projektet, hvoraf miljøproceskonsulenten (ansættes juli 2005) leverer de 150. Projektet forventes at kunne gennemføres for ca. 40.000 kr. Dette inkluderer


77

Bilag 3

Test nr. 5

to informationsmøder, udarbejdelse af en pjece (inklusiv journalist) samt driften af en Agenda 21 gruppe. Hvornår September 2005 – september 2006. Hvordan Der søges oprettet en agenda 21 gruppe. Der laves en vidensindsamling (bør koordineres med Albertslund og Herning). Der udarbejdes en pjece og af holdes to temamøder. Hvem Nøglepersonerne i processen med at oprette en Agenda 21 gruppe og med at gennemføre projektet sidder i Fredericia Kommunes miljøteam. Kommunens miljøproceskonsulenter forventes ligeledes at bidrag i forløbet. Andre personer: Indkøbschefen (indkøbsaftaler), Børn & Kultur og sundhedsplejersker. Det forventes, at der laves et samarbejde med Ballerup omkring legetøj (udarbejdelse af pjece) og med Herning omkring produkter for personlig pleje/kosmetik (indtastning af produkter i database). Afrapportering Der udarbejdes et notat. TESTRESULTATER Proces og resultat I februar 2006 blev der holdt indledende møde med Sundhedsplejen om at deltage i projektet, og der blev gennemført en kortlægning af plejemidler og legetøj på de to daginstitutioner, der havde meldt sig til at deltage i projektet.

Produktgruppen plejemidler blev via kortlægningen afgrænset til at omfatte håndsæbe, solcreme, salver og cremer, når det drejer sig om daginstitutioner. De kortlagte plejemidler blev vurderet via kemidatabasen på hjemmesiden for Informationscentret for Miljø & Sundhed” (IMS).

Konklusionen herpå blev en anbefaling til de to daginstitutioner om at udskifte seks produkter med mere miljø- og sundhedsvenlige alternativer. Baggrunden for anbefalingen var, at de anvendte plejemidler indeholder stoffer, der har – eller er mistænkt for at have - en række uønskede miljø- og sundhedsmæssige effekter.

Flere af plejemiddelprodukterne indeholder desuden stoffer, der enten ikke findes i IMS´s database eller ikke er vurderet heri. Vi er ikke gået ind i en nærmere vurdering af disse stoffer, men har ud fra et forsigtighedsprincip anbefalet, at der ikke anvendes produkter, som ikke er vurderet miljø- og sundhedsmæssigt.

For produktgruppen legetøj viste det sig, at det var vanskeligt at skaffe oplysninger om produktspecifikt indhold af kemiske stoffer. Her blev der i stedet for en konkret tilbagemelding på de forskellige produkter givet nogle generelle anbefalinger om indkøb af legetøj.

Konklusionen på kortlægningen af de to institutioner og anbefalingerne herfra er efterfølgende formidlet til alle kommunens daginstitutioner via mail. Indkøbsafdelingen er kontaktet med henblik på at synliggøre muligheden for at vælge miljømærkede plejemidler i den gældende indkøbsaftale.


78

Bilag 3

Test nr. 5

Med baggrund i erfaringerne fra den gennemførte kortlægning blev folderen ”Kemi i legetøj og plejemidler til babyer og småbørn” (LINK m) udarbejdet. Det overordnede formål var at give forældre og daginstitutioner nogle enkle anbefalinger og gode råd ved køb af plejemidler og legetøj til målgruppen børn mellem 0-6 år. Pjecen oplyste en række links til yderligere information – herunder linket til Herning Kommunes hjemmeside om kemikalier i plejemidler: www.kosmetiktjek.dk. I pjecen opfordrede Fredericia Kommune endvidere folk til at indsende emballage fra plejemiddelprodukter, hvis de ønskede en vurdering. Der er ikke indsendt/afleveret emballage til vurdering. Pjecen blev trykt i 2900 eksemplarer og blev via daginstitutionerne udleveret til samtlige forældre sammen med en generel folder om miljømærkede produkter. Materialet blev sendt ud i uge 41, 2006. Sundhedsplejen udleverede desuden i 4. kvartal 2006 pjecen til 50 nybagte forældre sammen med prøver på miljømærkede plejemidler. Dagplejen har efterfølgende ønsket ekstra foldere, hvorfor der er trykt et nyt oplag på 500 stk. Den 7. november 2006 blev der afholdt et offentligt møde annonceret i lokale ugeaviser. Formålet med mødet var at få etableret en Agenda 21-gruppe om emnet kemikalier i babyer og småbørns hverdag. Der deltog fem i mødet, hvor den kendte tidligere håndboldspiller Annette Hoffmann kom og fortalte, hvorfor hun havde valgt at fremstå som ambassadør for miljømærkede plejemidler til babyer. Fredericia Kommunes arbejde med kemikalier i legetøj og produkter til personlig pleje blev desuden præsenteret på en workshop på Dogme-efterårskonferencen 2006 (konferencen havde knap 200 deltagere, workshoppen ca. 20 deltagere). Ressourceforbrug Der er brugt i alt 220 timer i forbindelse med projektet. At der ikke er brugt de budgetterede 250 timer kan tilskrives, at en stor del af timerne skulle leveres af 2 miljøproceskonsulenter ansat hos kommunen. En af de to miljøproceskonsulenter fik andet arbejde, inden afslutning af projektet. Der er brugt i alt kr. 39.000, hvoraf kr. 25.000 er gået til udarbejdelse og trykning af pjecen. Det stemmer godt overens med et budget på kr. 40.000. Konklusion Kortlægning af plejemidler på to daginstitutioner har vist, at det selv ved anvendelse af eksisterende databaser er en tidskrævende proces at vurdere produkterne. Det enkleste råd er derfor at gå efter de miljømærkede produkter. I den forbindelse har vi fundet, at der er behov for synliggørelse af miljømærkede plejemidler i kommunens indkøbskatalog. Kortlægning af legetøj har vist at det stort set er umuligt at få oplysninger om indholdsstoffer/kemikalier. Derfor må indsatsen gå på en generel vejledning om indkøb af legetøj. En miljømærkeordning på området er i støbeskeen. Den udarbejdede pjece om legetøj og plejemidler er blevet vel modtaget og har fået en del positiv omtale – også i den lokale dagspresse (Artikel i Fredericia Dagblad den 16. november 2006 LINK n). Der er udleveret 3400 pjecer.


79

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/m_Test-5-kemi-boern-folder.pdf

http://www.kosmetiktjek.dk/

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/n_Test-5-FredericiaDagblad-16112006.pdf

Bilag 3

Test nr. 5


80

Der er afholdt ét informationsmøde med fem deltagere. De fire af deltagerne havde enten som forældre eller via deres erhverv oplevet allergiske reaktioner ved brug af plejemidler til børn. Konklusionen er derfor, at emnet kemikalier i børns hverdag, skal være ”tæt på” folk, hvis de skal engagere sig i frivilligt arbejde. Om information kan få folk til at ændre indkøbsvaner, kan undersøges ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt de forældre, der har modtaget informationen via børneinstitutionerne, dagplejen eller sundhedsplejen. Vi har dog konkluderet, at der ikke kan opnås et tilstrækkeligt antal respondenter ved udsendelse af spørgeskema til skriftlig besvarelse hos denne målgruppe. Til gengæld vurderes det på baggrund af den store interesse for folderen, at der er stor sandsynlighed for, at en del institutioner og forældre har ændret adfærd og dermed bidraget til at lette kemikalietrykket fra legetøj og produkter til personlige pleje/kosmetik. Afvigelser fra testplan Der er ikke afholdt informationsmøder målrettet sundhedsplejersker, ansatte i daginstitutioner samt dagplejemødre. Det afholdte informationsmøde blev ikke annonceret som specifikt rettet mod disse målgrupper, men var alene afgrænset til målgruppen med interesse for kemikalier i babyer og småbørns hverdag.

Bilag 3

Test nr. 6

Test nr. 6 Indsatsområde: Rengøringsmidler Ansvarlig: Fredericia Kommune

TESTPLAN Vidensgrundlag Rengøringsmidler er sammen med vaskemidler en af de væsentligste kilder til vandforurening i Danmark. De fleste husholdninger har et bredt udvalg af rengøringsmidler til forskellige formål. Mange af midlerne medfører en miljøbelastning, der er unødvendig. Den unødvendige miljøbelastning har mange årsager, bl.a.: • Vi overdoserer rengøringsmidler. • Vi bruger rengøringsmidler, der er skrappere end nødvendigt til det givne formål. • Vi bruger rengøringsmidler, som indeholder stoffer, der er problematiske for miljø og

sundhed.

Problemet Fokus er her på rengøringsmidler, der indeholder stoffer, som er problematiske for miljø og sundhed. Der findes en lang række miljømærkede rengøringsmidler på markedet. I Fredericia Kommune er der indgået indkøbsaftale, som giver mulighed for at købe miljømærkede rengøringsmidler. Aftalen bruges dog ikke fuldt ud, idet der stadig indkøbes rengøringsmidler, som ikke miljømærkede. Målgruppe Kommunen selv – formålet er at øge andelen af miljømærkede rengøringsmidler i forhold til traditionelle rengøringsmidler. Indsats Indkøbschefen har lavet en indkøbsaftale med JonhsonDiversey, som sikrer, at man i alle kommunens virksomheder har mulighed for at købe miljømærkede rengøringsprodukter. Gennem projektet skal det sikres, at indkøbsaftalen rent faktisk bliver brugt til at købe miljømærkede produkter. Dette skal gøres ved dialog med de personer, der står for indkøb af rengøringsprodukter. Der skal måske afholdes et temamøde for de ovennævnte grupper. Dette kan fx gøres med en repræsentant fra JonhsonDiversey. Indikatorer Indkøbte miljømærkede rengøringsmidler i procent. Ressourcebudget Der skal afsættes 100 timer, hvoraf miljøproceskonsulenten (ansættes 1. juli 2005) leverer de 50. Pris for afholdelse af temamøde ca. 15.000 kr. Hvornår September 2005 – januar 2007. Der laves en lille forundersøgelse af forbruget af miljømærkede rengøringsmidler med henblik på at kortlægge udgangspunktet. Undersøgelsen laves i juni 2006. Hvordan Holdningsbearbejdning – der afholdes møder med indkøberen i serviceafdelingen og muligvis et temamøde for indkøberne i de enkelte institutioner.


81

Bilag 3

Test nr. 6

Hvem Nøglepersonerne i processen med at gennemføre projektet sidder i Fredericia Kommunes miljøteam. Kommunens miljøproceskonsulenter forventes ligeledes at bidrag i forløbet. Andre personer: Leder i service afdelingen og indkøbschefen. Afrapportering Der laves en opgørelse over indkøbet af miljømærkede vs. ikke miljømærkede rengøringsprodukter for årene 2004, 2005 og 2006. TESTRESULTATER Proces og resultat Der blev i foråret 2006 afholdt et indledende møde med indkøbschefen, hvor man blev enige om, at et informationsmøde for kommunens decentrale indkøbere, ville være en god indgang til at sætte fokus på anvendelsen af miljømærkede rengøringsmidler. På et temamøde i Miljøudvalget i foråret 2006 præsenterede kommunens indkøbschef udviklingen af kommunens køb af miljømærkede rengøringsmidler over perioden 2003-2005. Andelen af miljømærkede rengøringsmidler var i 2003 på 19 %, i 2004 på 26 % og i 2005 på 29 %. Opgørelsen er foretaget på baggrund af oplysninger fra leverandøren af rengøringsmidler. Indkøbsaftalen på rengøringsmidler er obligatorisk – dvs. alle kommunens rengøringsmidler skal indkøbes over denne aftale I oktober 2006 blev der afholdt et informationsmøde for kommunens decentrale indkøbere. På mødet var der oplæg fra Miljømærkesekretariatet om miljømærker, fra kommunens leverandør af rengøringsmidler om firmaets arbejde med miljømærkede rengøringsmidler og fra kommunens indkøbschef om indkøbskataloget på det kommunale intranet. Der deltog 22 i mødet. Der er registreret ca. 85 institutioner/afdelinger, som indkøber rengøringsmidler. Indkøbschefen er løbende i dialog og kontakt med gruppen af decentrale indkøbere. Det gælder således også i forhold til indkøb af rengøringsmidler – herunder oplysninger om miljømærkede produkter. Kommunens brug af miljømærkede rengøringsmidler er omtalt i en artikel i Budstikken (LINK o). Ressourceforbrug Der er brugt 160 timer mod et budget på 100 timer, - altså en overskridelse på 60 %.

Derudover er der brugt kr. 3500 til gennemførelse af et temamøde for kommunens decentrale indkøbere. Konklusion Der er lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i informationsmødet med henblik på at afdække, hvorvidt den information, der blev givet på mødet, har haft en betydning for indkøbsvaner. Ved redaktionens slutning var der kun modtaget svar fra to af deltagerne, hvilket er for spinkelt et grundlag til at konkludere noget om effekten af temamødet. Andelen af kommunens indkøb af miljømærkede rengøringsmidler udgjorde i 2006 41 %.


82

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/o_Test-6-reng%C3%B8ringsmidler_Budstikken.pdf

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/o_Test-6-reng%C3%B8ringsmidler_Budstikken.pdf

Bilag 3

Test nr. 6

Udviklingen viser således generelt en positiv tendens over de seneste år og en stigning i 2006 der svarer til de to tidligere års stigning. Der har altså været en positiv udvikling gennem nogle år på baggrund af den løbende indsats fra kommunens indkøbschef. Det ser dog ud til, at udviklingen er forstærket af et øget fokus på kommunens brug af miljømærkede rengøringsmidler i forbindelse med det aktuelle projekt. Kemikalietrykket er dermed lettet.

Udvikling i andelen af miljømærkede rengøringsmidler

0

10

20

30

40

50

2003 2004 2005 2006

År

Pct.

Afvigelser fra testplan Der er afholdt ét informationsmøde for den samlede gruppe af decentrale indkøbere i kommunen. – og ikke flere møder med forskellige grupper af decentrale indkøbere. De involverede personer i testfasen er ikke som beskrevet i planen. Tovholder i projektet skiftede i testfasen og leder af serviceafdelingen har ikke været involveret på anden vis end som en del af målgruppen: Decentrale indkøbere i kommunen. Bistand fra miljøproceskonsulenter blev mindre end forudsat, da vedkommende fik et andet job under forløbet.

Reduktion i kemikalietrykket – forslag til indsats i kommunerne

83 2004-2007, Dogme2000- for kommuner og miljø

Bilag 3

Test nr. 7

Test nr. 7 Indsatsområde: Elektronik Ansvarlig: Københavns Kommune

TESTPLAN Videngrundlag Bromerede flammehæmmere damper af under brug og belaster sundheden, hvor elektroniske produkter anvendes. Derfor er køb af ny elektronik et vigtigt indsatsfelt. Det er vanskeligt at købe miljørigtigt, da miljømærket elektronik kun findes kun i ringe omfang, og da forhandlere ofte ikke kan oplyse om indholdet af skadelige stoffer. Elektriske apparater udgør en uacceptabel brandrisiko, med mindre de på en eller anden måde er sikret mod at kunne bryde i brand. Fejlagtig bortskaffelse af elektronik giver affaldsproblemer. EU har vedtaget vidtgående forbud mod tungmetaller, hvilket i vid udstrækning vil løse affaldsproblemet i fremtiden. Bortskaffelse af eksisterende elektronik kan dog fortsat give affaldsproblemer. Miljørigtig bortskaffelse kan sikre, at bromerede flammehæmmere og tungmetaller ikke spredes i miljøet. Information om miljørigtig bortskaffelse kan også skærpe opmærksomheden på miljørigtige indkøb. Problemet Hensigten med testen er at demonstrere, at udvalgte værktøjer kan mindske belastningen med problematiske stoffer indeholdt i elektronik, specielt bromerede flammehæmmere i IT-udstyr. Målgrupper Målgruppen for testen er primært kommunen selv. Hensigten er at kunne udbrede grønne indkøb både i den kommunale forvaltning og hos virksomheder og borgere. Indsats Det bærende element i indsatsen er opfølgning på kommunens grønne indkøb, så der kan informeres om erfaringer herfra. Kommunens grønne indkøb følges op ved at se på Københavns Kommunes indkøbsaftaler og erfaringer fra anvendelse af aftalerne: Opnås der bedre produkter mht. flammehæmmere? Der holdes temamøde for leverandørvirksomheder Københavns Kommunes forvaltninger, og der informeres om resultater herfra. Der følges op på indsatsen ved kontakt med leverandørvirksomheder og forvaltninger, der har deltaget i temamødet. Det indgik i den oprindelige plan også at inddrage borgere og virksomheder samt at se på elektronikaffald og bortskaffelse heraf. Indikatorer I første omgang er indikatoren, om kommunens indkøbsaftaler medfører forbedringer med hensyn til bromerede flammehæmmere. Dernæst vurderes deltagelsen i temamødet og modtagelsen af information herfra. Endelig følges op på, om erfaringer fra temamødet medfører ændret praksis i egen virksomhed eller forvaltning. Ressourceforbrug Der anvendes 170 timer, hvoraf Life-projektet står for 80 timer, og Miljøkontrollen bidrager med 90 timer. Planen var, at indsatsen opdeles med ca. 40 timer til opfølgning på indkøbsaftaler, ca. 90 timer til information og temamøder, ca. 30 timer til opfølgning herpå og 10 timer til rapportering.


84

Bilag 3

Test nr. 7

Hvornår, hvordan og hvem Indsatsen forløber i kalenderåret 2006 og foretages af Københavns Kommune, Miljøkontrollen. TESTRESULTATER Proces og resultat I testen er der lagt fokus på indkøb af IT-udstyr, fordi dette udgør en stor del af kommunens indkøb af elektronik (stationære og bærbare PC’er, skærme, printere, servere etc.). Indkøbsordningen i København Københavns Kommune har en grøn indkøbspolitik. I juni 2003 blev indkøbspolitikken revideret, og i den forbindelse blev anvendelse af fælles indkøbsaftaler gjort obligatorisk for alle kommunens indkøbere. Ligeledes blev anvendelse af kommunens indkøbssystem obligatorisk. Økonomiforvaltningen har ansvaret for at etablere og følge op på anvendelsen af de fælles indkøbsaftaler. På intranettet kan kommunens indkøbere se, hvilke firmaer kommunen har indgået fælles indkøbsaftaler med, samt vilkår og kontaktpersoner for de enkelte aftaler. For at sikre en systematisk miljøvurdering af de fælles indkøbsaftaler har Økonomiforvaltningen og Miljøkontrollen en samarbejdsprocedure. Miljøkontrollen sikrer, at der stilles miljøkrav til indholdsstoffer i produkter over for leverandører/producenter. Dette sker ved, at der stilles miljøkrav, når en indkøbsaftale er i udbud, og at miljøkrav indgår i de trufne indkøbsaftaler. Det drejer sig konkret om, at visse spørgsmål i udbudsrunden fungerer som minimumskrav ved valg af leverandør. Sådanne spørgsmål er: • Er produktet miljømærket, eller lever det op til kriterierne herfor? • Er produktet uden klor- og bromholdige flammehæmmere i kabinet og større plastdele? Ved EU-udbud i 2004 for IT-udstyr indgik desuden spørgsmål angående: • Miljømærke (Svanen, Blomsten, TCO99, Blauer Engel) • Klor- og bromindhold i kabinet og større plastdele Besvarelse af de sidste spørgsmål indgik i en vægtet bedømmelse af leverandørerne. I praksis købes en stor del af IT-udstyr uden om Centralindkøb. Kommunens IT-indkøb udgjorde 70 mio. kr. i 2005. Generelt udgjorde indkøb i henhold til gældende aftaler ca. 1/3, mens resten var ad hoc af andre årsager. Opfølgning på indkøb i 2005 Følgende spørgsmål er søgt besvaret ved at undersøge miljøforholdene for indkøbt IT-udstyr i 2005: • I hvilken udstrækning har Københavns Kommune opnået at få leveret miljøvenlige

produkter i praksis, dvs. inden for og uden for den fælles indkøbsordning? • Hvad viser erfaringer/miljøprofil af produkterne i forhold til aftalegrundlag? • Hvad viser erfaringer/miljøprofil af produkterne i forhold til miljømærket elektronik? Den følgende vurdering vedrører indholdet af flammehæmmere i IT-udstyr fra Topnordic og Dell, idet disse dominerede IT-indkøbene. Vurderingen omfatter de produkter, som er købt i stort antal (over 300 stk.). Leverandørernes oplysninger gælder for alle solgte enheder uanset,


85

Bilag 3

Test nr. 7

om de er foretaget under centralindkøb eller som decentrale ad hoc indkøb. Begge leverandører har oplyst antal solgte enheder (opdelt pr. forvaltning) og har fremsendt produktdatablade for de mest solgte produkter: Stationære og bærbare PC’er, skærme, printere etc. Miljøoplysninger for produkterne er holdt op mod indkøbsaftalens krav til indhold af kemiske stoffer samt miljømærkekriterier herfor (af 2005). Der findes Blomst-kriterier for bærbare og stationære PC’er, og der findes Svane-kriterier for PC’er og printkort vedrørende flammehæmmere: Blomsten

Svanen

Ingen PBB, PBDE (eller deca-BDE hvis EU-krav herom) Ingen klorparaffiner med kædelængde C10-17 og over 50 % klor For plastdele over 25 g ingen R45 (cancer), R46 (genetiske skader), R60 (nedsat forplantningsevne), R61 (fosterskader) eller R50, R50/53, R51/53

Ingen halogenerede Ingen med R45 (cancer), R46 (genetiske skader), R60 (nedsat forplantningsevne), R61 (fosterskader) For plastdele under 25 g blot: Ingen PBB, PBDE eller klorparaffiner For printplader blot: Ingen PBB, PBDE eller klorparaffiner

Miljøstyrelsen har udgivet miljøvejledninger for indkøb, som i hovedtræk lyder som ovenstående, selv om de er udgivet før 2005. Ifølge Svanemærke-baggrundsdokument for printplader anvendes der typisk TBBPA som flammehæmmer. TBBPA bindes kemisk i epoxyplast, som printplader typisk er fremstillet af. I modsætning hertil findes der andre bromerede flammehæmmere, som er additive og dermed ikke bundne i plast. Se også baggrundsdokumentet for de øvrige alternativer: Ingen flammehæmmere, fosforforbindelser, metalhydroxid i forbindelse med andre plasttyper. TBBPA har ingen officiel kemisk fareklassifikation iflg. Listen over farlige stoffer; men egenskaberne ifølge Miljøprojekt nr. 568/2000 svarer til R50/53, dvs. svært nedbrydeligt og meget giftigt i vandmiljøet. Uden officiel klassifikation kan leverandører anvende TBBPA og henvise til, at produktet ikke indeholder stoffer af fareklasse R50/53 og dermed formelt leve op til Blomstens krav. Svanemærket tillader som nævnt kun TBBPA i printplader. Det bemærkes, at lovens minimumskrav for flammehæmmere i elektronik er i dag, at der ikke anvendes polybromerede biphenyler (PBB) eller polybromerede diphenylethere (PBDE), se Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 873 af 11. august 2006. Fra Topnordic er der leveret produkter fra HP (”tynde klienter”, CPU’er, laserprintere og fladskærme, i alt 6 produkter) og IBM/Lenovo (bærbare PC’er). Det er fundet, at ingen af produkterne lever op til Blomsten, men fem af produkterne lever op til Svanen, ét af produkterne gør ingen af delene, og for ét af produkterne savnes oplysninger. Generelt anvendes der TBBPA i alle produkter, i printpladerne.


86

Bilag 3

Test nr. 7

Der er stor forskel på indholdet af flammehæmmere fra samme producent (HP). Ifølge HP anvendes TBBPA i alle printplader, hvilket anses for et godt kompromis indtil videre. Alle kabinetter vil være fri for halogenerede forbindelser fra 1. januar 2007. I stedet for bromerede flammehæmmere anvender HP en række af fosforforbindelser med forskellig grad af miljø- og sundhedsfare, og der henvises herom til egen hjemmeside (www.hp.se/miljo) samt www.cefic-efra.com. HP har oplyst, at der anvendes seks forskellige fosforforbindelser. Stofferne er i forskelligt omfang er miljøskadelige med TEP som undtagelse. Kun stofferne RDP og TEP er acceptable for Blomsten. Fra Dell er der leveret fladskærme, stationære PC’er, bærbare PC’er og servere, i alt 7 produkter. Resultatet svarer til det fundne for Topnordic. Gennemgangen viser, at produkterne overholder gældende lovgivning, idet de ikke indeholder stofgrupperne PBB og PBDE. Gennemgangen viser desuden, at miljøspørgsmålene fra Københavns Kommunes Centralindkøb i varierende omfang kan besvares positivt: • Miljømærke: De fleste produkter lever op til Svanen. Ingen produkter lever op til Blomsten. • Klor- og bromindhold i kabinet og større plastdele er i det store hele undgået. Gennemgangen viser, at alle produkterne indeholder TBBPA i printpladerne. TBBPA er en bromeret flammehæmmer og dermed et uønsket stof. TBBPA anvendes i dag som det bedste kompromis, idet den er kemisk bundet i plasten i printpladerne og dermed ikke frembyder væsentlige problemer ved brug. TBBPA er ikke officielt klassificeret kemisk, men data viser, at den bør klassificeres som miljøskadelig og persistent med betegnelsen ”N; R50/53”. Den europæiske kemiske industris brancheorganisation CEFIC er enig heri. Gennemgangen viser i øvrigt, at de aktuelle produkter, som er valgt som havende en høj miljøprofil, i stort omfang indeholder fosforforbindelser som flammehæmmer i stedet for bromerede flammehæmmere. Det drejer sig om forskellige fosfatestre, som med en enkelt undtagelse har miljøskadelige egenskaber. Spørgsmålene er, om der er nogen miljø- og sundhedsmæssige fordele ved at anvende fosfatestre frem for bromerede flammehæmmere, og om den mest harmløse fosfatester TEP (triethylfosfat) vil kunne anvendes som den eneste flammehæmmer, evt. også i printplader. Endelig viser gennemgangen, at et enkelt produkt (en fladskærm) slet ikke indeholder flammehæmmere i andet end printpladerne. Dette tyder på, at design har stor betydning for behovet for flammehæmmere. Temamøde den 8. februar 2007 Der var i alt 17 deltagere fordelt på IT-leverandører, Miljømærkesekretariatet, indkøbere i Københavns Kommune og Miljøkontrollen. Programmet omfattede organisering af indkøb i Københavns Kommune, håndtering af miljøaspekter i kommunens indkøbsaftaler og hos Topnordic og Dell samt status for bromerede flammehæmmere i indkøbt IT-udstyr. Dell gjorde rede for sin kemikaliepolitik. Det indgår i Dells planer, at TBBPA er helt ude i 2009, også i printplader. Generelt søges substitution gennemført, hvis det nye stof har samme duelighed, hvis der er en miljøgevinst, og hvis det er økonomisk og teknisk muligt. Dell udfører egne test af kemikalieindhold i komponenter fra underleverandører. Produktionen sker på europæiske fabrikker. Dell lever op til forskellige sæt mærkningskrav: TCO, Blaue Engel og Svanen, men ikke Blomsten.


87

http://www.hp.se/miljo

http://www.cefic-efra.com/

Bilag 3

Test nr. 7


88

Miljøkontrollen gennemgik den allerede omtalte kontrol af de indkøbte IT-produkter, hvor det i store træk er fundet, at der kun forekommer bromerede flammehæmmere i printplader, hvor der anvendes det kemisk bundne TBBPA. Kabinetter m.v. er nu typisk fri for bromerede flammehæmmere, men indeholder i stedet fosfatestre. Da de fleste fosfatestre er miljøskadelige, er der nu tale om et nyt problem. Københavns Kommune har på denne baggrund fået sine ønsker opfyldt, men har som nævnt fået nye problemer. Under den efterfølgende debat blev en form for produktkontrol fundet nødvendig, i hvert fald stikprøvevis. Kontrol kan udføres af indkøberen, hvilket er tidskrævende. For miljømærkede produkter er der kontrol med i ordningen via Miljømærkesekretariatet. Branchen er tøvende med hensyn til miljømærker og de forbundne omkostninger. Indsatsen i Miljøkontrollen har vist, at miljøkravene i indkøbsaftaler kan skærpes. Dell anser skærpede krav fra kommunerne for vigtige, blot der bliver tid (1-2 år) til at opfylde dem. Det blev nævnt, at produktkontrol udført af kommunen giver et godt grundlag for dialog og skærpede krav, fordi der er fokus direkte på stoffer og effekter, mens kontrol via miljømærke ikke giver samme lokale opmærksomhed. Til gengæld er fuld kontrol af alle indkøb uoverkommelig, og miljømærker kan være til stor hjælp. Til støtte for dialog ønskes der lettilgængelige miljøoplysninger på nettet, bl.a. sikkerhedsdatablade med udførlige stofoplysninger. Der blev på temamødet fundet basis for samarbejde, fælles pressemeddelelser og artikler etc. Pressemeddelelser Miljøkontrollen udsendte i marts en pressemeddelelse (LINK p), hvor hovedbudskabet var, at de grønne indkøb af IT-udstyr havde medvirket til en øget miljøindsats hos leverandørerne. Kort efter udsendte Dell en pressemeddelelse, hvor man ser frem til fortsat produktudvikling for at kunne matche en ambitiøs kommunal grøn indkøbspolitik. Ressourceforbrug Der er anvendt lidt flere timer end planlagt: 180 timer imod planlagt 170 timer. Konklusion Konklusionen af testforløbet er, at en ambitiøs grøn indkøbspolitik giver resultater, men at dokumentation herfor kræver en opfølgning. Kontrol af de faktiske indkøb i henhold til aftalerne tager tid, men giver til gengæld nyttig viden og dermed afsæt for nye miljøkrav og samarbejde med leverandørerne. Det anbefales at foretage opfølgning for udvalgte produktgrupper og dyrke samarbejde med leverandørfirmaer, der er positive herfor. Kemikalietrykket er reduceret væsentligt, dels som følge af indkøbsordningen og dels som følge af virksomhedernes produktudvikling. Der er dog fundet nye problemer, hvilket viser behovet for opfølgning på grønne indkøb og tilpasning af købsaftaler. Afvigelser fra testplanen Det viste sig at være mere langvarigt end forudset at indsamle dokumentation for indkøb i kommunen samt at indhente miljøoplysninger for IT-udstyr. Leverandørfirmaerne gav udtryk for, at denne indsats var usædvanlig, men da der først var etableret kontakt til rette vedkommende, gik indsatsen glat. Det var et stort arbejde at gennemarbejde den indsamlede dokumentation. Dette forløb gjorde, at der i testen måtte renonceres på informationsarbejde over for borgere og virksomheder. Desuden var det ikke realistisk inden for testperioden på et år at søge resultater angående ændret affaldssammensætning og – praksis.

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/p_Test_7-elektronik_pressemeddelelse-Gr%C3%B8nnere-it-brance.pdf

Bilag 3

Test nr. 8

Test nr. 8 Indsatsområde: Malevarer Ansvarlig: Københavns Kommune

TESTPLAN Videngrundlag Det er ofte enkelt at finde miljø- og sundhedsdata for malevarer: Der findes data på etiketten (for alle) og på produktdatabladet (for professionelle). Mærkning og MAL-kode er tilgængelig for alle. Der sker en målrettet indsats flere steder: Visse produkter bliver miljømærket. Boligselskaber vælger miljørigtige produkter til bygningsvedligehold, og kommunen har grønne indkøb. Entreprenører har kemikaliestyring. Producenter publicerer produkt- og miljøoplysninger. Til gengæld kan det vise sig vanskeligt at gå målrettet efter de stoffer, som i projektet er udpeget som særligt problematiske. Kontakt til videncentre og ledende leverandører kan være nyttig, og i praksis kan der følges op ved granskning af produktdatablade. Problemet Miljø- og sundhedsproblemerne er forskelligartede alt efter produkttypen. Nogle produkter afgiver organiske opløsningsmidler m.v. under påføring, nogle afgiver problematiske stoffer efter tørring, og nogle kan give særlige sundhedsproblemer ved hudkontakt i forbindelse med malearbejdet. Malevarer er en stor og mangeartet produktgruppe, hvor der kan findes mange problematiske stoffer, bl.a. PFOS, klorerede paraffiner, klorerede opløsningsmidler, tunge kulbrinter, nonylfenoler og phthalater. Målgrupper Målgrupperne er virksomheder og kommunen selv. Borgere er indirekte inddraget, idet boligselskaber er en del af målgruppen virksomheder. Indsats Hensigten er at afprøve samarbejdsflader med entreprenører, malerfirmaer etc. om valg af malevarer og produktvurderinger. Det afprøves, i hvilket omfang der er basis for samarbejde med branchen, erfaringer med miljøvenlige løsninger samt grundlag for generel brancheinformation efter testen. De bærende elementer i indsatsen er samarbejde med virksomheder, der bruger malevarer (herunder kommunen selv), efterfulgt af information. Der samarbejdes med boligselskaber, entreprenører og malerfirmaer (udvalgte miljøaktive) om valg af malevarer til vedligeholdelsesopgaver og nyopførelse af byggeri (erfaring, produktvalg og produktvurderinger etc.). Byggemarkeder og farvehandlere vælges ikke, selv om der også her er et potentiale. Der udarbejdes en folder om miljørigtige malevarer til professionel brug til byggeri og bygningsvedligehold. Indholdet lægges også på hjemmesiden under Københavns Miljønetværk Der afholdes desuden et temamøde for boligselskaber, entreprenører, malefirmaer og kommunale institutioner/bygherrer. Indikatorer Antal vurderede produkter og antal substituerede produkter med miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Antal deltagere i temamøde, antal klik på hjemmeside, antal udleverede foldere.


89

Bilag 3

Test nr. 8

Ressourcebudget Der anvendes i alt 140 timer, hvoraf Life-projektet står for 70 timer, og Københavns Kommune, Miljøkontrollen bidrager med 70 timer. Hvornår, hvordan og hvem Indsatsen forløber i 2006 og udføres af Miljøkontrollen. Indsatsen opdeles med ca. 60 timer til samarbejde og vurderinger, ca. 70 timer til information og temamøde og 10 timer til rapportering. Rapportering Af rapporten vil fremgå tidsforbrug, forløbet af indsatsen i forhold til planen samt de opnåede resultater i forhold til indikatorer, herunder udfasning af forskellige miljø- og sundhedsskadelige stoffer. TESTRESULTATER Proces og resultat Testen blev indledt med kontakt til udvalgte videncentre: Dansk Arbejdsmiljø (tidl. Byggeriets BST) og Arbejdsmiljøhuset (tidl. Malerbranchens BST) for at opnå oversigt over, i hvilke produkter der kan forventes at være de udvalgte skadelige stoffer. Ved kontakt med et stort entreprenørfirma (Skanska) blev det oplyst, at produktvurderinger, som de selv udførte tidligere, nu udføres af. Dansk Arbejdsmiljø Der blev indledt et samarbejde med tre virksomheder i København, der anvender malevarer: • Et malerfirma • Et autolakereri • Et industrilakereri Holdningen hos alle tre firmaer var positiv over for samarbejdet og en miljøbeskyttende indsats. Der viste sig dog en række barrierer, der gjorde, at det ikke umiddelbart var muligt at opnå en bedre miljøbeskyttende indsats end den, der allerede var gjort. Malerfirma Bech Poulsen Malerfirma i Vanløse er et traditionelt bygningsmalerfirma, der også har butikssalg. De ønskede at få kigget nærmere på en række produkter for at se, hvad de ansatte og miljøet blev udsat for af farlige stoffer. I det daglige ser firmaet på faremærker og MAL-koder. Langt det meste er vandbaseret, uden faremærke og med lav MAL-kode (00-1). Hovedleverandøren er Jotun, som på hjemmesiden viser sikkerhedsdatablade. Der gik dog nogen tid med korrespondance, før alle relevante datablade var tilgængelige. Autolakereri Hos Karlssons Auto- og Industrilakering blev det aftalt at kigge på datablade for eksisterende og nye produkter. Situationen var, at der fra årsskiftet til 2007 skulle anvendes vandfortyndbare produkter for at efterkomme VOC-direktivets krav. Aftalen var desuden at se på miljøprofil for produkter fra alternative leverandører. Indsatsen har ikke i sig selv ført til substitution, men de nye vandbaserede produkter har en væsentlig bedre miljøprofil end de tidligere.


90

Bilag 3

Test nr. 8

Industrilakereri Hos Ole Dufour udføres der maling af stålkonstruktioner, typisk som enkeltordrer efter kundekrav. Efter aftale har Miljøkontrollen gennemgået datablade for de mest anvendte produkter, både grunder- og lakprodukter, med henblik på at drøfte substitution. Ved drøftelser af mulighederne viste der sig at være adskillige barrierer mod substitution, både teknologiske og pga. kundekrav. Andre kontakter Ved kontakt med leverandørfirmaerne er der fremkommet mange oplysninger om status og udvikling for at fremme miljøvenlig maleteknik etc. Ved besøg på messen ”Overfladedage 2007” i Odense var der drøftelser med andre leverandørfirmaer og videncentre, som har givet nyttig viden, der kan anvendes som modspil ved konkrete drøftelser af substitution. Forekomst af skadelige stoffer PFOS, klorerede paraffiner, klorerede opløsningsmidler, tunge kulbrinter, nonylfenoler og phthalater er særligt skadelige stoffer, der er prioriteret i projektet, og som ifølge Miljøstyrelsens Liste over Uønskede Stoffer forekommer i malevarer. Praksis har vist, at de nævnte stoffer forekommer, men i begrænset omfang, bortset fra at tunge kulbrinter er meget udbredt, især i oliebaserede produkter. Mest udbredt blandt tunge kulbrinter er mineralsk terpentin, som findes i alkydmaling (fx interiørlak) og træbeskyttelse. Der findes tilsvarende vandfortyndbare produkter, hvor der også findes organiske opløsningsmidler, men i form af de mindre skadelige glykoler og glykolethere. I alkydmaling og træbeskyttelse findes der typisk også sikkativ (indeholder kobolt, som er et uønsket stof) samt 2-butanonoxim (skadelig i flere henseender). Til udendørs anvendelse er der ofte tilsat fungicider, fx tolylfluanid. Også andre skadelige stoffer forekommer Vandfortyndbar bygningsmaling har typisk et meget lavt indhold af skadelige stoffer, således at kravene til Svanemærkning kan overholdes. Til professionel brug er vandfortyndbare produkter helt dominerende. Opløsningsmiddelbaserede produkter anvendes typisk af private, enten af vanemæssige årsager, eller hvor der er specielle krav til høj overfladefinish. I autolak er der i traditionelle produkter en høj forekomst af mange forskellige miljø- og sundheds-skadelige stoffer. Phthalater forekommer, og epoxylak med isocyanathærder er/har været udbredt. Der er langt færre skadelige stoffer i de vandfortyndbare produkter, som tages i anvendelse i 2007 som følge af ændret lovgivning. I industrilak til udendørs stålkonstruktioner anvendes der typisk epoxylak med isocyanathærder, da dette giver en meget robust og holdbar overflade af høj finish. Alternativt er der traditionelt anvendt polyurethanlak. Der findes ofte nonylfenol i epoxylak (til tixotropering, for at undgå flydning efter påføring på lodrette flader). Der findes miljøvenlige malesystemer, som har begrænset anvendelse af forskellige årsager: Holdbarheden af vandfortyndbare produkter anses typisk at være ringere, selv om den ifølge nogle producenter er på højde med epoxylak. Tørring af vandfortyndbare produkter stiller større krav til ventilation, varme og tørretid, hvilket påvirker både miljøforhold og økonomi. Kundekrav og –design kan være afgørende for valg af epoxyprodukter. Pulverlak er uden opløsningsmidler, men er bedst egnet til store produktserier af mindre emner, selv om der kan håndteres emner af op til ni meters længde.


91

Bilag 3

Test nr. 8

Andre observationer Der ingen garanti for, at man er fri for skadelige stoffer, selv om der ikke optræder faremærker, eller MAL-koden er den laveste. Eksempelvis findes der tunge kulbrinter og 4,5-dichloro-2-octyl-3(2)-isothiazolon i en silikoneemulsionsmaling med MAL-kode 00-1, og dermed indeholder produktet stoffer, der er miljøskadelige, sundhedsskadelige og lokalirriterende. I en interiørmaling uden faremærke (dog med MAL-kode 2-1) er der et højt indhold af tunge kulbrinter og terpentin, og desuden findes der 2-butanonoxim og koboltoctoat, dvs. at produktet indeholder sundhedsskadelige, kræftfremkaldende og lokalirriterende stoffer. Disse stoffer kan findes ved at se på sikkerhedsdatabladet (LINK q). Det er typisk en barriere i mindre firmaer at holde samlingen af sikkerhedsdatablade opdateret, og typisk anvendes databladenes oplysninger om skadelige stoffer ikke systematisk. Databladene viser ofte ikke hele indholdet, men måske kun nogle få procent, som udgøres af fareklassificerede stoffer. Ressourceforbrug Der er anvendt ca. den planlagte tid til testen (150 timer imod planlagt 140 timer). Der er brugt flere timer end forudset til at indhente viden om miljøforhold og alternativer processer. Derfor har det ikke været muligt inden for tidsrammen at afholde et temamøde for at udbrede kendskabet til miljøvenlige alternativer, og der er ikke taget kontakt med den sekundære målgruppe (boligselskaber, byggemarkeder og farvehandlere). Konklusion Samlet set er malevarer et stort, mangeartet og komplekst område. Testens resultat er, at man bør gå målrettet til værks med den nødvendige baggrundsviden, hvis der skal opnås ændret praksis med hensyn til at slippe af med farlige stoffer. Testforløbet har resulteret i viden og erfaringer, der gør det muligt at gå i dialog med virksomheder og give et modspil, der kan resultere i valg af mere miljø- og sundhedsvenlige produkter. Det må anbefales at vælge et afgrænset område for indsats, fordi malevarer er et stort og komplekst område med mange problemstillinger. Nogle konkrete anbefalinger er: • Støt virksomheder og brugere i at skaffe sikkerhedsdatablade • Fokuser på databladenes oplysninger om skadelige stoffer, etiketten er ofte ikke

tilstrækkelig • Stil spørgsmål til producenten, om tilstedeværelse af skadelige stoffer er nødvendig, og om

der findes alternativer • Som offentlig indkøber: Undersøg og overvej produktkravene og dermed, om

vandfortyndbare produkter er mulige og tilstrækkeligt gode – det er de ofte • Efterspørg Svanemærkede produkter (typisk relevant for vandfortyndbare produkter) • Vejled borgere i at anvende vandfortyndbar maling og træbeskyttelse. Der har ikke tidligere været arbejdet med denne miljøvinkel indenfor indsatsområdet malevarer. Derfor har det været nødvendigt at bruge ressourcer i denne test på at tilvejebringe en baggrundsviden om emnet. Kemikalietrykket er dermed ikke reduceret, men der er skabt grundlag for tiltag, der forventeligt vil kunne lette kemikalietrykket. Afvigelser fra testplan Testen har ikke medført substitution i praksis hos de berørte virksomheder. Der er gået tid med at indhente viden, der kan matche de barrierer, der er fundet hos virksomhederne med


92

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/q_Test_8-Sikkerhedsdatablad-Hempel-86840-50740.pdf

Bilag 3

Test nr. 8


93

hensyn til at ændre teknik og produktvalg. Derfor er der ikke afholdt temamøde eller udført anden information.

Bilag 3

Test nr. 9

Test nr. 9 Indsatsområde: Blød PVC Ansvarlig: Albertslund Kommune

TESTPLAN Vidensgrundlag Anvendelsen af PVC er problematisk dels på grund af indholdet af klor og de stoffer der tilsættes plasten (phthalater) for at opnå de egenskaber i produktet, som producenten / kunden ønsker. Klor giver et problem i bortskaffelsesfasen, idet forbrænding af PVC er medvirkende til dannelsen af dioxin, som er meget miljøskadeligt. Phthalater er blødgørere, som man tilsætter PVC for at gøre plastikken blød. Phthalater er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS), og er her prioriteret for en særlig indsats. Stofferne ønskes begrænset pga. deres sundhedsskadende egenskaber. Nogle phthalater skaber homonforstyrende effekter i vandmiljøet og har vist skader på forplantningsevnen og fostre i dyreforsøg. Problemet Der anvendes stadig blød PVC i en række produkter. I byggematerialer anvendes PVC, hvor der indgår phthalater fx kabler, fugebånd o.l. Derudover indgår PVC i kontorartikler fx skriveunderlag, kalendere o.l. En del plastlegetøj indeholder phthalater. Målgruppe Virksomheder der indkøber kontormaterialer. Indsats Målrettet informationskampagne overfor kontorvirksomheder i Albertslund Kommune. Indsatsen vil omfatte udsendelse af informationsmateriale, opfølgning på informationsmaterialet ved drøftelse ved miljøtilsyn på udvalgte virksomheder (ca. 10 stk.), og om materialet har været anvendt. Det handler om at sætte fokus på indkøb af kontorartikler. Indikatorer Antal udarbejdede pjecer. Antal virksomheder, der har fået materialet. Antal besøgte virksomheder, hvor der er drøftet PVC og indkøb / holdninger. Ressourcebudget Udarbejdelse af informationsmateriale, udsendelse o.l. 30 timer Drøftelse ved miljøtilsyn inkl. forberedelse og opfølgning 20 timer Afrapportering m.v. 10 timer I alt 60 timer Der forventes udgift til layout og trykning af informationsmaterialet samt udsendelse (porto), skønsmæssigt kr. 5000. Hvornår Februar 2006 – december 2006 Afrapportering december 2006


94

Bilag 3

Test nr. 9

Hvordan Lettilgængeligt skriftligt materiale udsendes til udvalgte virksomheder (kontorvirksomheder), og der følges op ved miljøtilsyn, hvor informationsmaterialets anvendelse i virksomheden drøftes (herunder indkøbspolitikker). Hvem Tilsynsteamet, Miljø- og Planforvaltningen, Albertslund Kommune Afrapportering Det udarbejdes af tilsynsteamet, der opsamler konklusioner fra processen. TESTRESULTATER Proces og resultat Informationsmateriale Der er udarbejdet en pjece ”Skal du indkøbe kontorartikler?”, som opfordrer til at tænke alternativt og vælge produkter uden PVC (LINK r). Pjecen beskriver problematikken på miljø og sundhed, hvorfor man bør undgå PVC-holdige kontorartikler, og den kommer med forslag til alternative indkøb. Pjecen er udsendt til 158 virksomheder i Albertslund lige inden sommerferien (sammen med to andre pjecer – en om energibesparelser på kontoret og en om affaldssortering). Tilsyn og resultater Der er i efteråret foretaget miljøtilsyn på 10 virksomheder, hvor pjecens indhold er drøftet. Det er meget forskelligt, hvilke personer på virksomheden, der er talt med. Et sted var det den indkøbsansvarlige, og de andre ni steder var det direktøren, salgschefen eller en medarbejder. Seks af de 10 virksomheder havde ikke set pjecen – de fik en ny udleveret, og ville aflevere pjecen videre til den ansvarlige på området. Nogle var i tvivl om hvem der skulle have pjecen, da koncern/hovedadressen lå et andet sted end i Albertslund. Af de fire som havde set pjecen oplyste to, at de vil gøre brug af den i deres interne snak om indkøb i virksomheden. To gav udtryk for, at de ikke ved om de vil bruge den. Syv af de 10 virksomheder giver udtryk for, at de ikke i dag køber kontorartikler med PVC. Ingen af de 10 virksomheder kunne fremvise en indkøbspolitik indeholdende oplysninger om PVC-krav / krav til skadelige stoffer. Faktisk havde ingen af de 10 virksomheder en nedskrevet indkøbspolitik. De besøgte virksomheder havde mellem fem og 30 ansatte. Ressourceforbrug Der er anvendt 51 timer på selve testen, hvilket ligger under budgettet på 60 timer. Udgiften til layout, trykning og porto beløb sig til kr. 6300 kr. som ligger over det budgetterede på kr. 5000. Konklusion Ud fra oplysningerne indsamlet ved de 10 miljøtilsyn må det konkluderes, at budskabet kun i 40 % når frem til den rette modtager i virksomheden ved masse-udsendelse af informationsmateriale. 20 % vil nok gøre en indsats for at få emnet om PVC drøftet i virksomheden. Der er ikke fuldt op på de virksomheder, som ved tilsynet fik udleveret pjecen.


95

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/rTest9Blod-PVC-pjece.pdf

Bilag 3

Test nr. 9


96

Det må konkluderes, at testen ikke har rykket meget på miljøindsatsen / nedbringelsen af kemikalietrykket. Miljøadfærden og holdningen har måske flyttet sig lidt, men masse-udsendelsen gør det ikke alene; materialet skal bl.a. stiles til den rette modtager. Drøftelse om emnet ved tilsyn vil være gavnligt, men det kræver at det er den rette ansvarlige for indkøb, emnet drøftes med. Afvigelser fra testplan Der er ingen afvigelser fra testplanen.

Bilag 3

Test nr. 10

Test nr. 10 Indsatsområde: Pesticider Ansvarlig: Albertslund Kommune

TESTPLAN Vidensgrundlag Pesticider udgør en trussel for vores grundvand og vores natur. Når pesticider sprøjtes ud, ødelægges ikke kun det, man ønsker at bekæmpe. Dyr og planter, som er andres dyrs føde, bliver slået ihjel. Naturens egen evne til at bekæmpe skadedyr nedbrydes. Drikkevandet kan ødelægges ved nedsivning gennem jorden. Afgrøder fra dyrkede arealer, hvor pesticider anvendes, spises af befolkningen med risiko for uheldig indvirkning på kroppen. Albertslund Kommune har undersøgt pesticidforbruget hos borgere, grundejerforeninger og boligselskaber samt virksomheder i 1995 til 1998 samt 2000 og 2001. Undersøgelsen viser, at forbruget er faldet meget fra 1995 til 1998, og at det har været et beskedent fald, tæt på stagnation, fra 1998 til 2001. Problemet Der anvendes stadig en del pesticider i private haver og hos virksomheder til renholdelse af deres arealer. Derudover er det muligvis også et forbrug i Vestskoven og de få landbrugsarealer, der er i kommunen. Kommunen selv har en miljøpolitik på området, men det skal undersøges, at den overholdes. Målgrupper Borgere, virksomheder og kommunen selv. Indsats Kortlægning af pesticidforbruget hos målgruppen fulgt af en informationskampagne (i det grønne regnskab) overfor borgerne og for virksomhederne, samt kommunen selv, hvis det viser sig nødvendigt. For borgerne handler det om at komme med alternative løsninger til bekæmpelse af problemerne i haverne, og overfor virksomheder handler det mere om information til virksomhederne og /eller deres gartner / servicefirma om, hvordan det kan løses uden brug af pesticider. Indikatorer Forbrug af pesticider for året 2005 Antal borgere, virksomheder som ikke benytter pesticider Antal borgere, virksomheder som er holdt op med at benytte pesticider. Ressourcebudget Udarbejdelse af information til borgerne 30 timer Udarbejdelse af information til virksomhederne 30 timer Afrapportering m.v. 10 timer I alt 70 timer Udgift til informationsmateriale, layout, trykning o.l., udsendelse. Hvornår Kortlægning: Februar – marts 2006 Informationskampagne: Maj/juni 2006 Afrapportering: August – september 2006


97

Bilag 3

Test nr. 10

Hvordan Spørgeundersøgelse kombineret med breve til udvalgte virksomheder/ejere Hvem Tilsynsteamet, Miljø- og Planforvaltningen, Albertslund Kommune Ekstern deltager: Konsulent Afrapportering Der udarbejdes et notat af tilsynsteamet, hvor det fremgår om forbruget er faldende eller stigende, og hvad der er foretaget som information overfor målgruppen. TESTRESULTATER Proces og resultat Undersøgelsen – borgere Der er foretaget en telefon-spørgeundersøgelse af bl.a. anvendelsen af pesticider i Albertslund (LINK s). Pesticider indgik i en stor spørgeundersøgelse med mange forskellige spørgsmål om miljø bredt rettet mod borgerne. 1000 husstande er spurgt om de anvender forskellige pesticider (fem udvalgte produkter af ukrudtsbekæmpelsesmidler samt andre), og mulighederne for svar var ”meget ofte, ofte, en gang i mellem, sjældent, aldrig, ved ikke”. Svarene fra husstandene er samlet for de forskellige typer af pesticider, og er gengivet i tabellen. Round

up Toxan Plænerens

Trim Plænerens

Kemisk mosfjerning

Herbatox Andre former

”Værste” #

Meget ofte

1 1 1 0,1 %

Ofte 2 2 0,2 % En gang imellem

42 15 8 13 3 15 42 4,3 %

Sjældent 85 37 6 31 10 37 85 8,6 % Aldrig 856 930 965 943 951 936 856 86,8 % Ved ikke 15 18 20 13 35 12 Total 1000 1000 1000 1000 1000 1000 986 100 % #: Tallet i ” værste” stammer fra den kolonne, hvor der er flest borgere der har anvendt pesticider (for de fire øverste rækker). Tallet for ”aldrig” er det laveste af tallene. Tallene er herefter omregnet til procent. Undersøgelsen viser, at 13 % anvender pesticider og 87 % anvender ikke pesticider. Tallene er sammen med tidligere års undersøgelser beskrevet i Albertslund Kommunes Grønne Regnskab for 2005, som blev offentliggjort i juni 2006 (LINK t). Tidligere – i 2001 – var det 5 % af borgerne, som anvendte pesticider. Altså en stigning. Der blev ved offentliggørelsen af det grønne regnskab gjort opmærksom på, at flere tilsyneladende anvender pesticider i dag end for år tilbage. Det blev overvejet at sætte tiltag i gang til at nedsætte anvendelsen, men der var ikke tid og ressourcer i 2006 til dette. Kommunen selv Supplerende er kommunens egne folk, som står for planlægning og drift af de kommunale grønne arealer, blevet spurgt om de samme spørgsmål som borgerne. Kommunen anvender stadig ikke pesticider. Derudover er de blevet spurgt mere nærgående om bekæmpelse af


98

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/s_Test_10_Telefonsp%C3%B8rgsm%C3%A5l-om-pesticider-GR-05.pdf

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/t_Test_10_Gr%C3%B8nt-Regnskab-2005.pdf

Bilag 3

Test nr. 10


99

bjørneklo, kvikgræs o.l. sejlivede ukrudt. Her oplyses det, at de ikke anvender pesticider, men der bruges flere og flere mand-timer på bekæmpelsen. Ressourceforbrug Der er anvendt 71 timer internt i kommunen til testen. Der er skønsmæssigt anvendt kr. 20-25.000 til undersøgelsen, som er anslået af konsulenten. Den samlede pris for hele undersøgelsen var kr. 230.000. Konklusion Ud fra 1000 spurgte husstande anvender 13 % af husstandene i Albertslund pesticider i mere eller mindre grad. Der er ikke nogen opgørelse over hvor store mængder den enkelte husstand anvender. Der er tale om en stigning fra 2001, hvor 5 % af borgerne anvendte pesticider. Der er ikke foretaget undersøgelse af anvendelsen af pesticider hos virksomhederne og hos boligselskaber og grundejerforeninger. En undersøgelse hos virksomheder, boligselskaber og grundejerforeninger ville koste kr. 35-40.000, og disse penge var ikke til rådighed i projektet. Der har været tale om en kortlægning uden opfølgende indsats indenfor testperioden. Det kan dog ikke udelukkes at interviewundersøgelsen i sig selv har medført en øget bevidsthed og dermed en evt. reduktion af kemikalietrykket hos de adspurgte borgere. Afvigelser fra testplan Der er ikke foretaget en kortlægning af anvendte mængder af pesticider. Der er kun spurgt til, om der er anvendt pesticider eller ej. Der er ikke foretaget en egentlig informationskampagne, men resultaterne er publiceret i Albertslund Kommunes Grønne Regnskab for 2005 (link t). Alle tre målgrupper skulle spørges. Kun borgere og kommunen selv er spurgt. Virksomheder, herunder boligselskaber og grundejerforeninger, er ikke adspurgt.

http://www.dogme2000.dk/billeder/H%C3%A5ndbog/Kemi/t_Test_10_Gr%C3%B8nt-Regnskab-2005.pdf

Documents

Reduktion af kemikalietrykket